De store vækstår. fra ca og videre frem Seminar, juni Dansk Byplanlaboratorium Byplanhistoriske Noter l 6

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "De store vækstår. fra ca. 1960 og videre frem Seminar, juni 1988. Dansk Byplanlaboratorium Byplanhistoriske Noter l 6"

Transkript

1 De store vækstår fra ca og videre frem Seminar, juni 1988 Dansk Byplanlaboratorium Byplanhistoriske Noter l 6

2 In dho ld: Forord. Edmund Hansen... 3 Byvæksten og den voksende planlægningsaktivitet. Sven Allan Jensen... 6 Planlæggernes verdensbillede. Hugo M a r c u s s e n Bosætning og boligbyggeri. Philip Arctander Byplanlægning, offentlig og privat service. Finn Kjærsdam Trafikken i tresserne. Poul Lyager Peferat fra 3. heldagsseininar om "De store vækstår fra ca og videre frem". 56 Deltagerliste ved 3. s e m i n a r... 61

3 De store vækstår - fra ca og videre frem Seminar, juni 1988 Dansk Byplanlaboratorium Byplanhistoriske Noter l 6

4 "De store vækstår fra ca og videre frem", Seminar Dansk Byplanlaboratoriums "Byplanhistoriske Noter", nr. 16. Forfattere: Sven Allan Jensen, Hugo Marcussen, Philip Arctander, Finn Kjærsdam og Poul Lyager. Udgivet af Dansk Byplanlaboratorium, Copyright. Illustreret af forfatterne. Seminaret er afholdt og hæftet trykt med støtte fra Margot og Thorvald Dreyers Fond. Trykkested: Tutein & Koch, København. ISSN ISBN Dansk Byplanlaboratorium Peder Skrams Gade 2 B, 1054 København K Telf Formålet med udgivelsen af disse noter er at bidrage til belysningen af den danske byplanhistorie i vort århundrede, blandt andet ved at lade planlæggere og andre, der har medvirket selv, fortælle med deres eg ne ord om den udvikling, de har deltaget i. Noterne kan bestå af notater, erindringer, beskrivelser af specifikke emner eller særlige begivenheder og lignende. Der er således ikke tale om egentlige histori ske afhandlinger eller forskningsmæssige arbejder. Det er udvalgets håb, at de "Byplanhistoriske Noter" vil inspirere til, at andre griber pennen, samt at noterne vil kunne udgøre et værdifuldt baggrundsmate riale for eventuel senere forskning - et materiale, som det ellers ville være vanskeligt at skaffe til veje.

5 BYPLANHISTORISK UDVALGS SEMINAR, DEN 10. JUNI 1988 i GAMMEL DOK FORORD 60'erne - "de store vækstår", som vi har sat som overskrift på seminaret i var for mange af os en hektisk periode, hvor meget af det, som var gået i gang i efterkrigsårene, nu udviklede sig eksplosivt med omfattende opgaver for både planlæggere og administratorer og ikke mindst med krav til politisk ansvarlige om ajourføring af lovgivningen på planlægningsog byggeområdet og om modernisering af vort lands struktur og administrative apparat. Det er nok også rigtigt at sige, at der i tiden op til 1960 skete en udvikling landet rundt i amter og kommuner, hvor man lokalt blev sig mere og mere bevidst, at man selv kunne og burde både planlægge og administrere den lokale udvikling. En sådan bevidstgørelse var den nødvendige forudsætning for og klart medvirkende til ændringer i vort lovapparat med henblik på at sikre lokal indflydelse på planlægning og udvikling såvel kommunalt som regionalt. På den anden side blev det også klart, at en hensigtsmæssig udvikling af vort land i en ekspanderende verden måtte kræve løsning af en række komplicerede problemer på det overordnede niveau, og tankerne om etablering af regionale og nationale beslutningsmyndigheder på planområdet fik yderligere baggrund. Landsplanudvalget blev etableret. Zoneplan 62 for Danmark blev udsendt, og landsplansekretariatet producerede nyttige undersøgelser og 3

6 redegørelser - men også nationaløkonomerne begyndte at gøre sig gældende og blandede sig i drøftelserne med perspektivplaner for landets fremtid. - Og vi fik en lov om egnsudvikling og et Egnsudviklingsråd med et direktorat i Silkeborg. Og naturligvis blev Hovedstadsområdets fremtidige udvikling diskuteret intenst med Principskitsen fra Egnsplansekretariatet og Teknikerudvalgets 1. etapeplan som forløbere for Hovedstadsrådets senere regionplanlægning. Køgebugt-udvalget blev nedsat ved lov i 1961, - og vi kan vel sige, at det var et godt eksempel på, hvordan det lod sig gøre at gennemføre en planlægning, hvor en række selvstændige enheder skulle samarbejde mod et fælles mål, - men det store "jordlovskompleks" i 1963 lod sig ikke gennemføre, - da var tiden ikke moden. Først i 1969/70 kunne der tages fat på en langsigtet løsning. Det er iøvrigt karakteristisk, at der i disse år udsendtes flere interessante bøger med varierende forslag til Danmarks fremtidige udvikling, skrevet af så forskellige personer som geografen, professor Johs. Humlum fra Århus og industrilederen Gunnar Andreasen fra Cheminova, - men også læseværdige småbøger om planlægning blev udsendt, skrevet af Erik Kaufmann og Knud Bidstrup - et af Byplanhistorisk udvalgs skattede medlemmer, som vi nu har mistet - og af Erik Ib Schmidt, Stefan Ott og flere andre. Selv Berlingeren følte, at de måtte gøre noget og udsendte i 1966 pjecen "Planlægning af Danmark" med bidrag fra en række kendte navne fra planlæggerverdenen og med slutord af Thorkil Kristensen ("livrem") om "Planlægning som internationalt samfundsproblem".

7 Storkøbenhavns rolle og indflydelse på landets samlede udvikling var naturligvis hele tiden "en varm kartoffel" og kunne diskuteres næsten endeløst - også som baggrund for "det skæve Danmark". I maj 1960 udsendte Boligministeriet et omfattende "Notat om Storkøbenhavns planlægning", som vi i Byplanhistorisk udvalg har ladet optrykke som hæfte nr. 14 i vores skriftserie "Byplanhistoriske noter". Hæftet er uddelt til alle deltagere i seminaret. Notatet indeholder en redegørelse for eksisterende planlægningsinstanser og -objekter i 1960 og har en særlig grundig gennemgang af planlægningen for Københavnsegnen og Sjælland. Notatet er stadig aktuelt og interessant læsning for alle, som beskæftiger sig med planlægning af vort samfund, og som har brug for at kende eller opfriske forudsætningerne for den situation, hvori vi i dag befinder os. Siden seminaret i fjor har vi iøvrigt udsendt note nr. 12 om seminaret den 11. juni 1987 med gengivelse af hovedindlæggene og et kortfattet referat af hele seminaret. Desuden har vi fejret Steen Eiler Rasmussens 90 års fødselsdag med udsendelse af note nr. 13: "Med de venligste hilsner fra Steen Eiler Rasmussen" - også interessant læsning, som jeg gerne vil anbefale til alle, som ikke allerede har noten. Flere noter er under forberedelse, men vi er stadig i udvalget interesseret i tips eller gode forslag om emner, som kan egne sig til denne upretentiøse form for offentliggørelse. Edmund Hansen Byplanhistorisk udvalgs formand 5

8 BYVÆKSTEN OG DEN VOKSENDE PLANLÆGNINGSAKTIVITET Udvikling i 50'ernes og 60'ernes byvækst kan beskrives på flere måder, f.eks. byarealforbrug pr. bolig eller indbygger, arealforbruget fordelt på boliger, erhverv, off.service, o.s.v. De statistiske oplysninger tilbage i tiden er imidlertid meget mangelfulde. Jeg har valgt at illustrere byvæksten alene ved det samlede boligbyggeri år for år gennem perioden På den indlagte tidstavle har jeg til venstre for årstallene med en fed streg angivet det samlede nybyggeri i antal boliger. Den skraverede del angiver den del, der modtog direkte statsstøtte. Det betyder dog ikke, at alt andet boligbyggeri var uden støtte. Tværtimod modtog det såkaldte "private" boligbyggeri efterhånden en omfattende indirekte statsstøtte som følge af de meget gunstige rentefradrag i indkomstskatterne. Den laveste boligproduktion har vi lige efter krigen (8.300 i 1946). Boligproduktionen kommer ret hurtigt op på omkring pr. år med svagt stigende tendens. Fra 1960 er stigningen stærk, og den topper i begyndelsen af 1970'erne, hvor den i 1973 når op på Derefter går det ned ad bakke, og vi ligger vel nu på boliger i snit for de sidste 5 år. På højre side af årstalsøjlen har jeg først angivet regeringernes partifarve. I hele perioden har vi haft socialdemokratisk dominerede regeringer i ca. 25 år, mens de borgerlige partier har regeret i godt 10 år - indtil videre. Vi har haft to trekantregeringer: S.R.R.f-re- geringen ("grundskyldsregeringen"), og den borgerlige trekant: V.K.R.-regeringen

9 LOVE, M.V. ruwe%, Af.V l EYPIALOVE /33S ezhv.c>ycceloy \ BYRbSUlEK/MtfSLOVek f KØBENHAVNS / %VSPUWi'f/W4 X/ L'.' 'f irfw M TcO ffapia N J? ~SOR-~FCANER (APHOS, file O tt OfENSEj - /sa p I & /K : 2S KDM M VOatj /s o ø ø 70 / I ypefzonsitoh/a /fxsr.ktyu/. I /.WEBUCTPUM. åjp. ArøopJt/dvNS S.OSNbFALPIAN I sri$p/pr pout/sh rpss n zonsms lpounpuj~arsz R/asTEHZEnjyr t SAHmpAElSKOHMtSStOHEN T ^A F /H /fip ~ JP/LMSI/AypjBLAN M El&tZOHEW E- 0/VE5 r /y HYS EFHVSKVSAFSALSP F X lf/v S S ~ ttyf E<f*rsffl)fTrppm ctpskrrra/ 'K & E g U Z T S ld P E f? - j - ~jsls?bs/7tdnsfe7)ftfor TC ZSW K T {.OVCM J S-&WEP MoroMETsnCH. r 4 1 S-BANE 'ANLÆ/f FAØ&fYHPES i 7CEpL0VEHB>VSVTM#. f/sr.plan FOR KeCEfUtT SCWENPE5 HAJ, Fop^AS7ES I JON/ /. STAPF PLANEN 1F6S KILDE 0<f I K&jF-FrH/JSfSN -fjye-gm-ftmjtp - FZWPL/OR&T m r»m rr>r-r,r!-4ravs_-/lbo^s^ mteføopc-als E V2rf?tXWW5TIG' BANDåYFR: HSPH/N/fNoLSrsjKo-S/WéX. NlfJOSSKYLØ OPHÆVES TPSKANTBYEN:0 J 1 VSSTSJÆlUNfiBYbov N Y SAM ER,HUSLOV W " * ' *» T jr u w N Y E VEJLOVE so lticrhus oy 'ALT HVAD OB? /KKSER BY/ EF LAHJ)' LANDS-2q R $ J i.u > J \ & V W * * " * * '» *» r s t N-\.wqe&5*U7&.sat.ov _ KQttHlJNEPLAMrQ. V mibubt/fmb J JS~- ffl tm NY BY/f/fELOV ~ ~t2vaiæan R NY SANEp/N/fSLOV ikohhuneplaner 1L- CA~300O<>&<. 7

10 (Hilmar Baunsgåard). Under og umiddelbart efter disse to trekanter var der stor aktivitet med hensyn til at gennemføre nye planlægningslove. Til højre for regeringssøjlen har jeg anført de væsentligste love m.v., som fra centralt hold blev gennemført. I sidste spalte er der angivet det brede spektrum af planlægningsaktiviteter i tiden fra krigen til begyndelsen af 80'erne - naturligvis præget af min københavnske baggrund. Planlægningsklimaet I årene umiddelbart efter krigen arbejdede planlæggerne temmelig upåagtet af politikerne. Det faglige planlægningsmiljø var for den overvejende dels vedkommende præget af to faggrupper: ingeniører og arkitekter. Mærkeligt nok var statens, d.v.s. den kommitterede i byplansager og byudviklingsudvalgets medarbejdere hovedsagelig arkitekter, mens Københavns kommunes planlæggere overvejende var ingeniører. Man kan jo fundere over, om det skyldes, at den øverste chef hos staten var landinspektør, mens kommunens topchef var civilingeniør. Det var ikke dengang comme il faut som civilingeniør at lade sig ansætte under en landinspektør eller arkitekt. Nå, i alle tilfælde var samarbejdet udmærket, nok fordi de fleste planlæggere dengang var af nogenlunde samme politiske observans - til venstre for midten! Men politikerne blandede sig altså ikke særligt i arbejdet. De troede ikke der var politik i sagen. Når de skulle vælge borgmester i København efter valget i 1946, var der 4. magistrats afdeling, d.v.s. veje kloaker, byggesager samt byplanlægning tilbage til kommunisterne, de andre partier satte sig på hospitaler, spor-

11 veje, skoler o.s.v.. Og da man i 1949 skulle udpege medlemmer af byudviklingsudvalg, (der skulle lave planerne) og byplannævn, (der skulle godkende dem), valgte de store omegnskommuner de tunge politikere til at godkende, mens de små kommuners sognerådsformænd sammen med kommunale teknikere kunne få lov at lave planerne. Kun Københavns kommune havde lugtet lunten, idet man placerede den magtfulde ejendomsdirektør Bjerregaard midt blandt teknikerne og småkommunernes politikere og byudviklingsudvalgets teknokrater. Umiddelbart efter krigen Steen Eiler Rasmussen og Peter Bredsdorff havde fået stablet et egnsplanarbejde på benene i , Fingerplanen udsendtes i 1947, og man lå og forhandlede om en frivillig gennemførelse frem i årene til På det tidspunkt vedtog folketinget "loven om regulering af bymæssige bebyggelser". Læg mærke til det snedige i terminologien: I overskriften "regulering af bymæssig bebyggelse", mens planerne hedder "byudviklingsplaner". Når man skulle ud i kommunerne var det bedre at tale om "udviklingsplaner" end om "reguleringsplaner ". En byudviklingsplan skulle gælde for mindst 15 år og skulle rumme inderzonearealer til i realiteten 30 års forbrug af jord til bymæssig anvendelse. Allerede ved denne lovbestemmelse begyndte Fingerplanens fingre at svulme. Alligevel var loven et afgørende fremskridt. Tidligere kunne ethvert stykke landbrugsjord udstykkes til parceller, helårs- eller sommerhuse, men med zonelægningen pillede man mere 9

12 end matr.nr. ud, hvoraf dele af dette store område tidligst kunne komme på tale som byjord 15 år senere. Det medførte ganske vist et erstatningskrav fra ca. 900 lodsejere på opimod 10 mio. kr.. Efterhånden som tiden gik, og sagerne blev behandlet færdig, slap staten dog med en samlet erstatningssum på mindre end 1 mio.. De første byudviklingsplaner Arealudlægget i de første planer var som nævnt rigeligt i forhold til den forventede udvikling. Men prognose-teknikken var meget primitiv: Folketællinger hvert 5. år med demografiske oplysninger samt summariske register-folketal år for år uden demografi. Dertil primitive beregninger over byareal-forbruget pr. bolig. Udviklingen snød os på to afgørende punkter: den gennemsnitlige husstandsstørrelse gik ned, altså kom der flere familier og dermed behov for flere boliger, og arealforbruget pr. bolig steg, altså behov for større byarealer. Presset på zonegrænserne steg derfor ret hurtigt, og så gik der politik i sagerne: Grundpriserne begyndte nemlig en himmelflugt. Venstres Aksel Kristensen (tidl. minister) og dagbladet Politiken kørte en hetz mod zonelovgivningen og ville have den ophævet. For at gøre en lang historie kort endte det hele med, at man fremskyndede revisionen af de første planer. Man fik en ny plan for Køgebugtfingeren, hvor man fra teknisk side foreslog regeringen at sikre den ny byjord (ca. 40 km^) for staten ved en forkøbsret eller ekspropriation til gennemsnitlig 3 gange vurderingen. 10

13 Derved kunne man holde grundpriserne i ave, sikre arealer til offentlige formål og en rimelig etapeudbygning samt gennemføre en effektiv byplanlægning på tværs af kommunegrænserne, (det drejede sig om 8 kommuner med et sammenhængende bybånd). Beskeden tilbage fra regeringen lød: Grundspekulationen m.v. skal vi nok tage os af i finansministeriet med fiskale metoder, men lav et lovudkast, der sikrer byplanlægningen tværs over kommunegrænserne. Det blev til loven om planlægning af Køgebugt- området. Kogebugt Egnsplanlægningen var i mellemtiden genoptaget, nu i statsligt regi, og i 1959 forelå Principskitsen, der i hvert fald var i harmoni med Køgebugtplanerne. Køgebugt-kommunerne pressede på for at få deres S-bane, men Københavnsegnens folketingsmedlemmer ville også have deres S-baner, så resultatet blev loven om 3 nye S-baner anlagt samtidig. Derimod fik Køgebugt sin motorvej i 6 spor, og da man også havde en samlet spildevandsplan, var man beredt til en storstilet byudvikling med nye boliger og tilsvarende nye store erhvervsarealer, alt sammen udbygget efter en fælles dispositionsplan for Køgebugtområdet. Resultatet kan idag ses i målestok 1:1. Oprustning til den kraftige vækst Den nye egnsplan, "Principskitsen" var for stor i slaget, men dele af den kunne bruges. 1. etapeplanen, der blev udformet af et særligt teknikerudvalg med Peter Bredsdorff som formand, 11

14 pegede på en videreudbygning af 3 af de gamle fingre til de nærmeste købstæder: Køge, Roskilde og (efterhånden) Frederikssund. Samtidig arbejdede man med store vækstplaner i andre dele af riget: Egnsplaner for Århus, Ålborg, Sønderborg-Als, lange båndbyer (Ikast - Herning - Holstebro - Struer) "Trekantbyen" Vejle- Kolding - Fredericia, Vestsjællandsplanerne o.s.v.. Hensigten var i alle tilfælde at skaffe sig orverblik over rummeligheden og ønskelige begrænsninger, når zonegrænserne som følge af den forventede store vækst skulle revideres eller nye byudviklingsplaner udformes. Undervejs kom professor Humlum så med sine tanker om den midtjyske motorvej med tilhørende, helt nye udviklingsområder til erhverv, flyvepladser, o.s.v.. Der var rigtig gang i planlægningsaktiviteterne i disse år, og fantasien kendte næsten ingen grænser for ny bybygning. Lovgiverne Der var i disse år på lovgivningsområdet plusser og minusser, set med planlæggernes øjne: Det første sæt jordlove blev vedtaget af folketinget i maj '63 - og forkastet ved en folkeafstemning i juni samme år: "Er du i tvivl, så sig nej!" var devisen, de faldt på. Det andet minus var, at man i 1966 ophævede "lov om grundstigningsskyld", netop som den for alvor skulle virke som følge af grundprisernes himmelflugt. Flere af de politikere, der var med til at gennemføre disse "minusser", var dog også med i de store reformer, som var under forberedelse op

15 til 1970, og som blev vedtaget slag i slag, først under Hilmar Baunsgaards borgerlige trekantregering og siden under socialdemokratiske og Venstre-mindretalsregeringer. Vi fik bl.a. en ny by- og landzonelov for hele landet ("Alt hvad der ikke er by, er land"), saneringslov, naturfredningslov, lov om tilbudspligt, frigørelsesafgift o.s.v.. Kommunalreformen i 1970, forberedt gennem sidste halvdel af 60'erne, var en kraftig motivering for disse lovinitiativer, og i 1972 kom den næste motivation, medlemskabet af Fællesmarkedet. I den forbindelse gennemførtes love om sommerhuse, om råstoffer, miljøbeskyttelse m.v.. Hertil kom som et led i den store planlovsreform love om lands- og regionplanlægning, kommuneplanloven, den nye byggelov og en ny saneringslov. - og så er vi fremme ved Efterskrift På dette tidspunkt var hele samfundet engageret i planlægningen. Den "leg i sandkassen", som planlægning var i 40'erne, og som teknikerne stort set havde for sig selv, var nu et arbejde, som lovbestemt skulle overvåges af offentligheden, og planerne skulle ud til høring, inden de folkevalgte vedtog dem. Selv om det måske nogle gange kan virke træls for en, der har været med i hele forløbet, vil jeg sige, at det alt i alt skærper argumentationen, når planen offentligt skal forelægges og vedtages. Det er næsten ligesom Steen Eilers og Peter Bredsdorffs begrundelse, da man i

16 udsendte Fingerplanen. Man kaldte det "skitseforslag til en egnsplan for Storkøbenhavn" og understregede, at planen ikke var vedtaget i nogen kompetent forsamling, end ikke i det arbejdsudvalg, der fulgte arbejdet. Planen skulle alene bæres igennem ved hjælp af en klar og enkel fremstillingsform og en udførlig begrundelse for de stillede forslag. Man må sige at Fingerplanens hovedprincipper har kunnet holde gennem hele perioden 1950~75. Sven Allan Jensen

17 PLANLÆGGERNES VERDENSBILLEDE 1960 Med dette stikord er jeg blevet bedt om nogle betragtninger. De må blive subjektive, når jeg ved at se i bakspejlet skal genkalde erindringerne i Hvad skete der i 1960? For indledningsvis at genkalde lidt af stemningen skal jeg referere nogle begivenheder fra avisoverskrifterne. Begivenheder /01 Musical'en My Fair Lady får omsider premiere på Falkonerteatret med Gerda Gilboe og Mogens Wieth. 13/02 Første franske atombombe sprænges i Sahara. 19/02 Statsminister H.C. Hansen dør, efterfølges af Viggo Kampmann. 21/03 Raceuroligheder og politimassakre i Sharpville ved Johannesburg, Sydafrika. 24/03 Forsvarsforlig vedtages i folketinget med stort flertal og radikal tilslutning: 12 måneders tjenestetid, ingen kernevåben. 31/03 Hanstholm-havnens færdiggørelse vedtages af folketinget. 19/04 Den engelske filosof Bertrand Russell får Sonning-prisen. 05/05 Amerikansk U-2 fly skudt ned over Sovjet. 01/07 De Syv's samarbejde træder i kraft. Toldsatserne mellem EFTA-landene nedsættes med 20%. 23/07 Thorkil Kristensen bliver generalsekretær i OECD. 15

18 05/11 John F. Kennedy vinder over Richard Nixon ved præsidentvalget i USA. 09/11 Første marihuana-sag for retten i København. 20/11 Det danske Akademi stiftes. Skal man afgrænse et "verdensbillede", bør man ikke alene gøre opmærksom på, hvad der var inden for men også uden for rammen. Derfor vil jeg nævne 3 offentlige begivenheder, som planlæggerne i 1960 nok registrerede, men næppe helt så rækkevidden af. DASK/EDB Den første begivenhed fandt sted i forbindelse med folketingsvalget den 15/ , der resulterede i en socialdemokratisk-radikal regering. På valgnatten leveredes via medierne med succes en prognose for mandatfordelingen i det nye folketing. Prognosen blev udarbejdet på en maskine, kaldet DASK (Dansk sekvens kalkulator). EDB turde man ikke kalde processen. DASK, der var anskaffet for Marshall-penge, var den eneste maskine i Danmark, der kunne udføre et sådant regnestykke. Planlæggerne af 1960, der oplevede begivenheden, forudså ikke, at alle 20 år efter gik rundt med en lommeregner, der kan lige så meget som DASK, der var en maskine så stor som dette foredragslokale. Vi forudså ikke de nye muligheder for at håndtere store talmængder og derved få et uvurderligt redskab i statistikog prognosearbejdet. Protestbevægelsen Den anden begivenhed fandt sted den 31/ Det var anti-atommarchen fra Holbæk med 2000 deltagere, der demonstrerede for fredelig udnyttelse af atomenergien. 16

19 Planlæggerne af 1960 var næppe opmærksomme på, at her var det første synlige tegn på den kæde af protestbevægelser, der kulminerede med ungdomsoprøret i 1968, og som siden har fået fællesbetegnelsen: græsrodsbevægelser. Der er sket en nedbrydning af respekten for autoriteterne, der nu er nået dertil, at der er eksempler på, at selv kommunalråd nægter at følge statslige påbud. Centerfunktionen flytter ud Den tredie begivenhed, jeg vil nævne, er Louisianas indvielse. Den fandt dog sted allerede i efteråret Betegnende nok med en udstilling kaldet: "Bevægelse i kunsten". I festen indgik afsløringen af et kunstværk af den schweizisk/franske kunstner Jean Tingueley. Det var en 4-5 m høj skulptur kaldet "Skitse til verdens undergang". Kunstværkets forskellige dele kunne bevæge sig. Der var indbygget røg- og lyseffekter, ja til og med et festfyrværkeri, der var så voldsomt, at det beskadigede adskillige af gæsterne, der var i smoking og lang kjole. Fyrværkeriet varede 4-5 minutter og afsluttedes med et kanonslag, der via et sindrigt snoretræk skulle udløse en lem i et bur anbragt øverst oppe og slippe en fredsdue løs, som i sidste øjeblik før "Verdens undergang" skulle forsvinde ud over Øresunds blå bølger. Fyrværkeriet var overdimensioneret, og duen slap ikke ud, men døde. K.W. Jensen blev dagen efter fængslet for dyrplageriet, angivet af Dyreværnsforeningen. Det er nu ikke denne begivenhed og ej heller åbningen i 1958, jeg vil hefte mig ved, men det forhold, at K.W. Jensen allerede i begyndelsen af halvtredserne - før bilen slog igen 17

20 nem i Danmark - forudså den totale opløsning af det gamle bymønster med spredning af byfunktioner ud i hele hovedstadsregionen. Byvækst og byspredning var planlæggerne opmærksomme på og håndterede. Skriver havde en artikel i "Arkitekten" i 1960 med overskriften "Splittelsens armod". Skriver indledte med ordene: "København breder sig som lava over det nærliggende bondeland, langsomt, men sikkert". Det havde København nu gjort siden midten af forrige århundrede. Men planlæggerne var næppe opmærksomme på, at den beslutning, K.W. Jensen allerede forberedte i begyndelsen af 50'erne, var starten til den totale spredning, bilbyen, der også flyttede aktiviteter ud som kunst og forskning, der hidtil havde hørt hjemme inden for voldene. YB 60/FAB Efter en omtale af 3 begivenheder i 1960, som kan vække til eftertanke, vil jeg fortælle om en begivenhed - også i men som man ikke kunne læse om i aviserne. Begivenheden fandt sted en mørk vinteraften. Porten til Charlottenborg var åben. Ved 20- tiden havde henimod personer passeret portnerlogen og vandret ad flisen til auditoriet under den italienske trappe. Det var planlæggere fra hele regionen, der uden officiel indbydelse, men via personlige kontakter - ved mund-til-mund-metoden - havde fundet sammen. Arkitekt Erik Petersen bød velkommen. Jeg havde fornøjelsen af at holde det første indlæg. Det var en status over dansk byplanlægning. Cand. polit C.J. Mathiesen redegjorde for den 18

21 forventede udvikling indenfor bolig, erhverv og produktion frem til år Debatten efter de to indlæg endte ud i stiftelsen af interessegruppen YB 60 (Yngre byplanlæggere, 1960). Interessegruppen fungerede uformelt, men med succes, og inden årets udgang omfattede YB 60- gruppen over 300 personer. Få år senere formaliserede gruppen sig som en egentlig fagforening. FAB stiftedes. Jeg synes dette forløb beskriver lidt om grokraften, om bredden og interessen for fysisk planlægning i Byplangruppen af 1955 Men spiren til YB 60 blev lagt tidligere. I efteråret 1955 stiftede de yngre medarbejdere hos den kommitterede i byplansager "Byplangruppen af 1955". Stiftelsesdokumentets første afsnit lyder således: "Da forskellige af den kommitteredes yngre teknikere har følt behov for et fagligt teoretisk samarbejde og samvær, er der dannet en interessegruppe, hvis første møde holdtes den 5. september Gruppens arbejdsprogram skal være faglig oplysning indadtil og udadtil (selvoplysning og propaganda), eventuelt byplantekniske undersøgelser, udarbejdelse af konkurrenceforslag, og endelig kan der med tiden arbejdes på at danne en faglig forening for en videre kreds. Gruppen bestod principielt af den kommitteredes yngre byplanteknikere, og deltagerne var 19

22 ved starten: Kirsten Andersen, Axel Beider, Arne Gaardmand Henning Holde, Holden Jensen, Bo Jein, Ole Lundsteen, Lykke Petersen, Hugo Marcussen og Erik Petersen". Byplangruppen af 1955 blev dannet i en slags protest. Edmund Hansen, der på det tidspunkt var blevet udnævnt som kommitteret efter Kai Hendriksen, holdt ugentlig et møde med sine "overreferenter" på kontoret (Bang, Kaufmann m.fl.). Vi underreferenter besluttede i en slags protest også at holde et ugentligt møde. Det blev primært med det formål at dygtiggøre os og samle viden om det fag, vi arbejdede med. Der blev inviteret personer udefra til vore møder, og i 1960 var kredsen blevet så stor, at gruppen måtte rykke uden for den kommitteredes kontor. YB 60 blev til. Hvad skete der inden for planlæggerverdenen i 1960? Det sydede, groede og boblede som aldrig før. Omkring 1960 var der en eksplosionsagtig planlægningsaktivitet, som mange tog del i. Lad mig i flæng remse en række opgaver op, som netop så dagens lys i 1960: - En ny dispositionsplanvejledning - Landsbyggeloven - Det landsdækkende bygningsreglement - Ny naturfredningslov (fredningsplan) - Principskitsen for Københavns-egnen - City Plan Vest - Nye konsulentfirmaer dannedes - Kaufmann hos den kommitterede udskilte sig med et lille landsplanhold - Kaufmann offentliggjorde en landsplanhypotese

23 - Professor Humlum fremsatté landsplantanker - Dansk Byplanlaboratorium og Jysk Byplanråd nedsatte 16/ et udvalg vedr. landsplanlægning - Kommunalreformdebatten startede - Landet var dækket af byudviklingsplaner - Den første skitse til Køge Bugt-fingeren fremkom - Byfornyelseskonkurrence på Frederiksberg (Utzon) - Vestamagerkonkurrencen udskrives - Vestskovudvalget nedsættes - Danmarks første olieraffinaderi bygges ved Kalundborg - Lindøværftet bygges (Munkeboplanen) - Danfoss har 4000 medarbejdere på lønningslisten - Peter Bredsdorff planlægger en ny by med 2000 indbyggere på Nordals - Anne Marie Rubin og Bo Jensen fremlægger en stor plan for Ikast-Hammerum-Herning-området. De fysiske planlæggere var forrest i samfundsdebatten. De udfordrede landets økonomer og politikere. Store firmaer som FDB, KTAS, NESA, Den fri Købmand, Dansk Arbejde og de store banker lod sine medarbejdere tage del i debatten. Byplanhistorisk note nr. 14 Der blev skabt en kontakt mellem planlæggerkredse og de centralt placerede økonomiske og politiske ministerier. Den byplanhistoriske note, der offentliggøres i forbindelse med dette siminar er et produkt af denne proces. Byvæksten, byspredningen og det voksende biltal fremtvang de planlægninger, der netop brød frem i

24 Lad mig med eksempler vise væksten indenfor boligbyggeriet, indenfor erhvervsbyggeriet og i bilismen i perioderne mio. m* fuldført etogeareal BOLIGBYGGERI Boligbyggeri i hovedstadsregionen Mørk raster: Københavns kommune F: Fingerplan, P: Principskitse, R: Regionplan 1973 ørhvervsbyggeri i hovedstadsregionen Mørk raster: Københavns kommune F: Fingerplan, P: Principskitse, R: Regionplan

25 Antal motorkøretøjer på verdensplan 1914 ca. 2 mio. køretøjer 1945 ca. 100 mio. køretøjer 1960 ca. 200 mio. køretøjer Med hvad var den egentlige "drivkraft" bag al den aktivitet? Den egentlige årsag var vel adgangen til masser af billig energi (olien). Forbrug af brændstof på verdensplan mio. tons brændstof mio. tons brændstof Olieprisen ,20 dollars/tønde ,19 dollars/tønde ,10 dollars/tønde ,14 dollars/tønde ,40 dollars/tønde ,70 dollars/tønde ,80 dollars/tønde ,00 dollars/tønde (Ford) (Depressionen) ("New deal") (Pearl Harbour) (Marshaliplan) ("Jerntæppet") (OPEC) (oktoberkrisen) Olieprisen holdt sig stort set uændret fra 1900, da Ford lod de første biler rulle af samlebåndet, til oktoberkrisen i 1973 gjorde klart for os, at det samfund, vi i den vestlige verden havde bygget op, var skrøbeligt. Økonomerne glemte at advare imod den situation, der ville opstå, når tilførslerne svigtede. Biologerne glemte at advare om, at kloden ikke havde fysik til det, vi var i gang med. 23

26 Konklusion Der er ingen tvivl om, at 1960 var den fysiske planlægnings gennembrud. Tusindvis af planer blomstrede. Det var begyndt så småt ved århundredskiftet. Fra 1-dimensionale planer (veje, ledninger) til den 2-dimensionale plan (arealanvendelse) og over den 3-dimensionale plan (rum, gader, torve, pladser, landskab) til den 4-dimensionale plan (tid og penge). Der var en fantasirigdom uden lige. Man udviklede,(27 slags planer^af det bestående lovsystem. Man anså vækst som naturlov - sundt, rigtigt, ja uundgåeligt. Men planlæggerne kunne klare problemerne, styre væksten, bare man fik lov. Der var et stærkt sammenhold i kredsen på tværs af alle faggrænser. Men kun få havde - om nogen - anelser om de bratte kursændringer, der lå bare et decennium senere. Refleksioner Mit tilbageblik på 1960 har givet mig anledning til 4 refleksioner. 1. Samfundet som helhed - Danmark - og måske planlæggerkredse specielt de var i 1960 fyldt med optimisme. Planlægning og planlæggere følte sig i centrum. Initiativet, kraften, inspirationen kom fra statslige kontorer. Lad mig nævne: Boligministeriet, Den kommitterede, Landsplanudvalget, Egnsplansekretariatet, Byudviklingsudvalget for Københavns-egnen, Statens fred- 24

Centerstruktur og detailhandel

Centerstruktur og detailhandel Centerstruktur og detailhandel Redegørelse - Centerstruktur og detailhandel Detailhandelsstrukturen i Vallensbæk skal fremme en velfungerende bymidte med et varieret butiksudbud, der dækker de lokale behov.

Læs mere

Fremtidens almene bolig i Danmark

Fremtidens almene bolig i Danmark Fremtidens almene bolig i Danmark Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) Mængdeindeks 9000 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000 1000 0 1846 1853 1860 1867

Læs mere

Oplev Brøndby fra en ny vinkel GRØN KLØVERSTI

Oplev Brøndby fra en ny vinkel GRØN KLØVERSTI Oplev Brøndby fra en ny vinkel GRØN KLØVERSTI Den grønne kløversti 2,1 km Kort beskrivelse af den grønne kløversti Fra Brøndbyøster Torv går man under banen og langs med Nygårds Plads. Man går forbi Kulturhuset

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan Den 19. november 2010 Aftale om dispositionsplan Formålet med nærværende aftale er at bekræfte enigheden mellem Brabrand Boligforening og Århus Kommune om den endelige dispositionsplan for Gellerup og

Læs mere

" J rvæ--.'. f * i fr^1^^^^^ i.^'/nørregård. Vinderup Kommune. Lokalplan nr. 53. Boligområde mellem Grønningen og Enghavevej

 J rvæ--.'. f * i fr^1^^^^^ i.^'/nørregård. Vinderup Kommune. Lokalplan nr. 53. Boligområde mellem Grønningen og Enghavevej / " J rvæ--.'. f * i fr^1^^^^^ i.^'/nørregård Vinderup Kommune Lokalplan nr. 53 Boligområde mellem Grønningen og Enghavevej BESKRIVELSE LOKALPLANENS BAGGRUND Denne lokalplan gælder for området mellem Grønningen

Læs mere

Udvikling eller afvikling

Udvikling eller afvikling STRUKTURREFORMEN Udvikling eller afvikling Stor temadag om strukturreformen i Århus. Hvilke konsekvenser får den? Demokrati og udlicitering var blandt de mange emner, der blev debatteret Mere end hundrede

Læs mere

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser.

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige boliggrunde tæt på by, indkøbsmuligheder, S-tog og med direkte adgang til fælleden. Dato 6.06.205 Version 0 Revideret - SIKALEDDET

Læs mere

Kløverkarreén. Byrummets udnyttelse Arkitekt: Bjarke Ingels Group- BIG

Kløverkarreén. Byrummets udnyttelse Arkitekt: Bjarke Ingels Group- BIG Kløverkarreén Byrummets udnyttelse Arkitekt: Bjarke Ingels Group- BIG Kløvermarken Fra Wikipedia, den frie encyklopædi: http://da.wikipedia.org/wiki/kl%c3%b8vermarken Kløvermarken set i nordlig retning

Læs mere

LOKALPLAN 09-009 BOLIGOMRÅDE, KONG HANS GADE AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING

LOKALPLAN 09-009 BOLIGOMRÅDE, KONG HANS GADE AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING LOKALPLAN 09-009 BOLIGOMRÅDE, KONG HANS GADE AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING INDHOLDSFORTEGNELSE --------.------------.----------- ---- REDEGØRELSE Lokalplanens baggrund og område Lokalplanens

Læs mere

Lokalplan 68. Ved Ahornvej

Lokalplan 68. Ved Ahornvej Lokalplan 68 Ved Ahornvej INDLEDNING Lokalplan nr. b$ omfatter et areal på ca. 4000 m2 på nordsiden af Ahornvej. Det afgrænses mod syd af Ahornvej, mod vest af en parcelhusgrund (matr.nr. 1ax), mod nord

Læs mere

LOKALPLAN 134. For Skovtofte Socialpædagogiske Seminarium, Hummeltoftevej 145 i Sorgenfri bydel. Lyngby-Taarbæk Kommune

LOKALPLAN 134. For Skovtofte Socialpædagogiske Seminarium, Hummeltoftevej 145 i Sorgenfri bydel. Lyngby-Taarbæk Kommune LOKALPLAN 134 For Skovtofte Socialpædagogiske Seminarium, Hummeltoftevej 145 i Sorgenfri bydel Lyngby-Taarbæk Kommune Indholdsfortegnelse Baggrunden for lokalplanen................... 1 Lokalplanens indhold........................

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

LOKALPLAN 11-9: Centerområde Rådhuscentret i Vojens LOKALPLANGRUNDLAG

LOKALPLAN 11-9: Centerområde Rådhuscentret i Vojens LOKALPLANGRUNDLAG Erhvervs- og Borgerservice Plan og Byg Dato: 28.11.2014 Sags nr.: 14/5340 Sagsbehandler: Anne Buur Ogilvie LOKALPLAN 11-9: Centerområde Rådhuscentret i Vojens LOKALPLANGRUNDLAG Indledning Haderslev Kommune

Læs mere

Kommuneplanen og detailhandelen i Høje- Tastrup Kommune

Kommuneplanen og detailhandelen i Høje- Tastrup Kommune Kommuneplanen og detailhandelen i Høje- Tastrup Kommune Høje-Taastrup Kommune arbejdede med temaet i sidste planperiode, hvor der blev udarbejdet en fælles, regional analyse på tværs af den københavnske

Læs mere

Afgørelse i sagen om udvidelse af Føtex på Viby Ringvej i Århus Kommune

Afgørelse i sagen om udvidelse af Føtex på Viby Ringvej i Århus Kommune NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 19. september 2006 J.nr.:NKN-33-00580 (03-32/650-0003) SNI Afgørelse

Læs mere

Nedenstående status over indflyttede boliger er udarbejdet ud fra Folkeregistrets oplysninger om indflyttede boliger pr. 1. december 2011.

Nedenstående status over indflyttede boliger er udarbejdet ud fra Folkeregistrets oplysninger om indflyttede boliger pr. 1. december 2011. Notat til dagsordenpunkt Bilag 3 Center Teknik & Miljø Sagsbehandler Lone Bechmann Jensen Dato 1. december 2011 Sagsnummer 1253-61628 Bemærkninger om tilgang af nye boliger Følgende opgørelse gør status

Læs mere

Århus og Østjylland i fremtiden Byggeri, udbygning og bolig. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk

Århus og Østjylland i fremtiden Byggeri, udbygning og bolig. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Århus og Østjylland i fremtiden Byggeri, udbygning og bolig Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Byer i fremtiden Den flettede by funktionerne blandet Virksomheden uden hovedsæde De

Læs mere

LOKALPLANEN OG DEN ØVRIGE PLANLÆGNING

LOKALPLANEN OG DEN ØVRIGE PLANLÆGNING 2 LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER Forandringer skal følge planen Efter Byrådets endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen må ejendommene i følge Planlovens 18 kun udstykkes, bebygges eller i øvrigt

Læs mere

FællesListens. - din stemme ARBEJDSPROGRAM FOLKESTYRETS VAGTHUND

FællesListens. - din stemme ARBEJDSPROGRAM FOLKESTYRETS VAGTHUND FællesListens ARBEJDSPROGRAM - din stemme FOLKESTYRETS VAGTHUND Fælleslistens ARBEJDS- PROGRAM De 10 punkter, som Fælleslisten offentliggjorde den 19. august er indarbejdet i Fælleslistens foreløbige arbejdsprogram

Læs mere

LOKALPLAN NR. 002.239

LOKALPLAN NR. 002.239 LOKALPLAN NR. 002.239 For et område ved Christinedalsvej og Niels Hansens Vej ~ (Jr / SVENDBORG KOMMUNE Teknisk forvaltning plan- og udviklingsafdelingen august 1991 Hvad er en lokalpian En lokaiplan er

Læs mere

Advokatvirksomhederne i tal

Advokatvirksomhederne i tal Retsudvalget L 168 - Bilag 9 Offentligt Advokatvirksomhederne i tal Brancheanalyse maj 2005 ADVOKAT SAMFUNDET BRANCHEANALYSE 2005 Indholdsfortegnelse Advokatbranchens struktur...2 Advokatbranchens sammensætning...3

Læs mere

Byplanvedtægt 11. Vest for Hørsholm Hovedgade

Byplanvedtægt 11. Vest for Hørsholm Hovedgade Byplanvedtægt 11 Vest for Hørsholm Hovedgade HØRSHOLM KOMMUNE Partiel byplan 11 for området vest for Hørsholm Hovedgade Byplanvedtægt for området vest for Hørsholm Hovedgade. I medfør af lov om byplaner,

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 6: Infrastruktur Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til debat. Virksomheder er afhængige af hurtig og billig transport

Læs mere

Partiel byplanvedtægt nr. 7 (tidligere Holmsland Kommune)

Partiel byplanvedtægt nr. 7 (tidligere Holmsland Kommune) Partiel byplanvedtægt nr. 7 (tidligere Holmsland Kommune) er d. 15.11.2011 blevet delvis aflyst. Det aflyste område er i stedet omfattet af: Lokalplan nr. 316 For et område til boligformål ved Minervavej,

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Lokalplan nr. 93 for et offentligt område til Videbæk ny skole i tilknytning til Videbæk Idræts- og Fritidscenter.

Lokalplan nr. 93 for et offentligt område til Videbæk ny skole i tilknytning til Videbæk Idræts- og Fritidscenter. Videbæk i november 2002 D.nr. 24971 Lokalplan nr. 93 for et offentligt område til Videbæk ny skole i tilknytning til Videbæk Idræts- og Fritidscenter. Videbæk Kommune Lokalplan nr. 93 for et offentligt

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk

Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Status Plannavn Område bydel Dato for forslagets vedtagelse i kommunalbestyrelsen Vedtaget Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Taarbæk Taarbæk bydel 6. september

Læs mere

Køge Kyst et eksempel på strategisk byledelse. Jes Møller projektdirektør, Køge Kyst

Køge Kyst et eksempel på strategisk byledelse. Jes Møller projektdirektør, Køge Kyst Køge Kyst et eksempel på strategisk byledelse Jes Møller projektdirektør, Køge Kyst 1.500 boliger 22.000 m 2 detailhandel 4.000 kontorarbejdspladser 21.000m 2 kultur+offentlig service 310.000 etagemeter

Læs mere

Lokaiplan nr. 2.14. Humbie. Område/n.ddef ing. Lokalplaner

Lokaiplan nr. 2.14. Humbie. Område/n.ddef ing. Lokalplaner Sj Lokaiplan nr. 2.14 Humbie.... ~ Område/n.ddef ing Lokalplaner . Forslag til lokalpian nr. 2.14 Beskrivelse af lokaiplanens indhold. Formålet med lokaiplanen er, at tilvejebringe det planmæssige grundlag

Læs mere

Den gode lokalitet, hvor ligger den?

Den gode lokalitet, hvor ligger den? Den gode lokalitet, hvor ligger den? 1. Coop og Butiksudvikling 2. Investorsynspunkt (udlejer og Coop) 3. Kundesynspunkter (3 trends) 4. Den ikke levende bymidte 5. Hvad munder det ud i for Coop? Den optimale

Læs mere

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen Midsommervise Tale RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen SkoletjeneSten Vi i kvindesagen elsker vort fædreland og at synge om det. Det samler landets indbyggere, trods mange er forskellige. #01/70 Kvinderne begynder

Læs mere

Den danske grundlov sikrer, at ENHVER har ret til at offentliggøre sine tanker. På tryk, i skrift og i tale.

Den danske grundlov sikrer, at ENHVER har ret til at offentliggøre sine tanker. På tryk, i skrift og i tale. Villy Søvndals tale Grundlovsdag 2011 Det danske demokrati har mange år på bagen. Vi er vant til det. Faktisk så forvænte, at vi nogle gange tager det for givet. Vi er så sikre på vores ytringsfrihed her

Læs mere

Lokaiplan nr. 30. for et område til boligformål ved og Dyrehavevej

Lokaiplan nr. 30. for et område til boligformål ved og Dyrehavevej NYBORG KOMMUNE Lokaiplan nr. 30 for et område til boligformål ved og Dyrehavevej Steensvej NYBORG KOMMUNE LOKALPLAN NR. 30 For et område til boligformål ved Steensvej og Dyrehavevej REDEGØRELSE: LOKALPLANENS

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Fremtiden begynder i dag, som den gør hver dag. Den nyere danske tradition med at holde afslutningsdebat, selvom vigtige

Læs mere

Lokalplan 1.45 Ådalens Privatskole. & Kommuneplantillæg nr. 9

Lokalplan 1.45 Ådalens Privatskole. & Kommuneplantillæg nr. 9 Lokalplan 1.45 Ådalens Privatskole Ishøj Kommune 2005 & Kommuneplantillæg nr. 9 Indholdsfortegnelse Redegørelse side 1 Baggrund for lokalplan 1.45 side 1 Lokalplanområdet side 1 Terrænforhold, beplantning

Læs mere

Baggrund for dette indlæg

Baggrund for dette indlæg Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette

Læs mere

Albertslund Kommune. Lokalplan nr. 23.1. Albertslund Vest - gårdhuse. Tæt og lav boligbebyggelse. Kongsbak Informatik

Albertslund Kommune. Lokalplan nr. 23.1. Albertslund Vest - gårdhuse. Tæt og lav boligbebyggelse. Kongsbak Informatik Albertslund Kommune Lokalplan nr. 23.1 Albertslund Vest - gårdhuse Tæt og lav boligbebyggelse 1979 Kongsbak Informatik Hvad er en lokalplan? Planloven, lokalplanpligt og lokalplanret Ifølge Lov nr. 388

Læs mere

Ørestadens arkitektur

Ørestadens arkitektur Ørestadens arkitektur Oplev den nye bydel Kom og oplev den nye Ørestad med masser af sport- og fritidsoplevelser 1 mnb tryksag.indd 1 28-11-2011 15:32:19 om Ørestad blev fremlagt. Det var fra starten tanken,

Læs mere

Forretningsudvalgsmøde afholdt den 5. juli 2012 kl. 10:00 på Forbundskontoret.

Forretningsudvalgsmøde afholdt den 5. juli 2012 kl. 10:00 på Forbundskontoret. Forretningsudvalgsmøde (20082012) Forretningsudvalgsmøde afholdt den 5. juli 2012 kl. 10:00 på Forbundskontoret. Deltagere: Preben Jacobsen Carsten Bjørk Olsen Ole Michél Peter RønningBæk Thorben Meldgaard

Læs mere

I 1999, da Per Kirkebys tilbygning til Vesthimmerlands Museum blev indviet, blev Kirkeby samtidig udnævnt til æresborger

I 1999, da Per Kirkebys tilbygning til Vesthimmerlands Museum blev indviet, blev Kirkeby samtidig udnævnt til æresborger Aars er billedkunstneren Per Kirkebys sted. Allerede ved rundkørslerne på vej ind til den lille himmerlandske by bliver besøgende hilst velkommen af hans høje røde teglstenstårne. På Kimbrertorvet midt

Læs mere

5.3. Lovbaserede eksklusivbestemmelser. 5.3.1. Retsplejeloven (advokater) 5.3.1.1. Udbredelse og form

5.3. Lovbaserede eksklusivbestemmelser. 5.3.1. Retsplejeloven (advokater) 5.3.1.1. Udbredelse og form 69 5.3. Lovbaserede eksklusivbestemmelser 5.3.1. Retsplejeloven (advokater) 5.3.1.1. Udbredelse og form Det følger af retsplejelovens 143, stk. 1, at alle danske advokater skal være medlem af Advokatsamfundet.

Læs mere

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Marts 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for marts 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

Guide -Skab synlighed om jeres arrangement FØR ARRANGEMENTET

Guide -Skab synlighed om jeres arrangement FØR ARRANGEMENTET Guide -Skab synlighed om jeres arrangement Skal I have stablet et arrangement på benene og vil I gerne have nogle tips til, hvordan I kan nå ud til andre end jeres eksisterende medlemmer? Så tjek nedenstående

Læs mere

LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte

LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte KØGE KOMMUNE 1988 LOKALPLAN 4-15 KØGE TEKNISKE SKOLE BOHOLTE INDHOLDSFORTEGNELSE REDEGØRELSE: Lokalplanens baggrund og formål... 3 Lokalplanens indhold... 3

Læs mere

Byplanlægning og erhvervsudvikling

Byplanlægning og erhvervsudvikling Byplanlægning og erhvervsudvikling Byernes styrkepositioner som regionale vækstmotorer Holger Bisgaard, Naturstyrelsen, Miljøministeriet Danmark Indhold Virksomhedslokalisering i en globaliseret verden

Læs mere

LOKALPLAN 25 HERLEV KOMMUNE.

LOKALPLAN 25 HERLEV KOMMUNE. LOKALPLAN 25 I HERLEV KOMMUNE. Lokalplanens indhold. Lokalplan nr. 25 vedrører en ubebygget grund ved J.E. Pitznersvej nord for "Marielyst'' og fastlægger den bebyggelsesplan, bebyggelsen skal opføres

Læs mere

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData Håndbog for vælgere Jens Baunsgaard SejsData 1. udgave 2012 EAN 9788789052007 ISBN-13 978-87-89052-00-7 E-mail sejsdata@hotmail.com 2 Indhold Indledning... 4 Oversigt over valgsystemet... 5 Valgkampen

Læs mere

1B2 Boligbebyggelse på Sværdagergård i Jyllinge. '

1B2 Boligbebyggelse på Sværdagergård i Jyllinge. ' LOKALPLAN 1.35 1B2 Boligbebyggelse på Sværdagergård i Jyllinge. ' Lokalplanens baggrund og formål. Gundsø byråd har vedtaget denne lokalplan for ejendommen Sværdagergård i det gamle Jyllinge for at give

Læs mere

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!!

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! - ja, jahh, jeg ved det godt, - men det er bare ikke så nemt som det lyder vel? Og hvordan ser det så ud, når man undviger ansvaret for sit eget liv? Forsøger vi ikke

Læs mere

Kommuneplantillæg 13/2009 for Kanalvejsområdet nord

Kommuneplantillæg 13/2009 for Kanalvejsområdet nord Kommuneplantillæg 13/2009 for Kanalvejsområdet nord Status Plannavn bydel Dato for forslagets vedtagelse i kommunalbestyrelsen Vedtaget Kommuneplantillæg 13/2009 for Kanalvejsområdet nord Kgs. Lyngby 3.

Læs mere

POWER GRID SPILLEREGLER

POWER GRID SPILLEREGLER POWER GRID SPILLEREGLER FORMÅL Hver spiller repræsenterer et energiselskab som leverer elektricitet til et antal byer. I løbet af spillet køber hver spiller et antal kraftværker i konkurrence med andre

Læs mere

LOKALPLAN NR. 104 HVIDOVRE KOMMUNE

LOKALPLAN NR. 104 HVIDOVRE KOMMUNE LOKALPLAN NR. 104 HVIDOVRE KOMMUNE HVIDOVRE KOMMUNE Lokalplan nr. 104 I medfør af lov om kommuneplanlægning (1ovbekendtgØrelse nr.734 af 21. december 1982) fastsættes følgende bestemmelser for det i 5

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Referat - Minutes of Meeting

Referat - Minutes of Meeting Referat - Minutes of Meeting Dansk Canadisk Amerikansk Venskabsforening Møde Generalforsamling Dato 12. marts 2011 Sted Deltagere Referent Antal sider HornstrupCenteret, Kirkebyvej 33, Vejle 22 medlemmer

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

Vedtægt for Ikast Brande Kommunes Parkeringsfond. Retningslinier for anlæg af parkeringspladser og administrations af parkeringsfonden

Vedtægt for Ikast Brande Kommunes Parkeringsfond. Retningslinier for anlæg af parkeringspladser og administrations af parkeringsfonden Vedtægt for Ikast Brande Kommunes Parkeringsfond Retningslinier for anlæg af parkeringspladser og administrations af parkeringsfonden Ikast Brande Kommune 2011 Indholdsfortegnelse 1. Formål og anvendelsesområde

Læs mere

Særlig eksportforsikring understøtter danske job

Særlig eksportforsikring understøtter danske job Organisation for erhvervslivet April 2010 Særlig eksportforsikring understøtter danske job AF KONSULENT MARIE GAD, MSH@DI.DK Genforsikringsordningen, der blev vedtaget i kølvandet på Kreditpakken, kan

Læs mere

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035 Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge

Læs mere

Per Nyborg. Odense Kommune, den 28. august 2013

Per Nyborg. Odense Kommune, den 28. august 2013 Per Nyborg Odense Kommune, den 28. august 2013 Eksempler på investorer og entreprenører Aareal Bank Alm. Brand A/S Rødovre Centrum By og Havn A/S Cargill Carlsberg Ceraco DADES/DATEA DEAS DSB Ejendomme

Læs mere

Udvalget for Landdistrikter og Øer 2012-13 ULØ Alm.del Bilag 149 Offentligt. Æ Kassehus Glyngøre

Udvalget for Landdistrikter og Øer 2012-13 ULØ Alm.del Bilag 149 Offentligt. Æ Kassehus Glyngøre Udvalget for Landdistrikter og Øer 2012-13 ULØ Alm.del Bilag 149 Offentligt Æ Kassehus Glyngøre Projekt beskrivelse Projekt titel: Projekt deltagere: Æ Kassehus Glyngøre Borger & Erhvervs forening Projekt

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 3. juni 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en prøve,

Læs mere

KATTEGAT- FORBINDELSEN

KATTEGAT- FORBINDELSEN TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGAT- FORBINDELSEN SAMMENFATNING OKTOBER 2012 2 TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN FORORD Mange spørgsmål skal afklares, før Folketinget kan tage endelig stilling til

Læs mere

Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013

Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013 RINGE KOMMUNE Forslag til Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013 For et område til boligformål nord for Hestehavevej i Ringe side 2 For et område til boligformål nord for Hestehavevej i Ringe Formål Formålet

Læs mere

Disposition. De fysiske planer Planens tilblivelse Udfordringer Spørgsmål

Disposition. De fysiske planer Planens tilblivelse Udfordringer Spørgsmål Disposition De fysiske planer Planens tilblivelse Udfordringer Spørgsmål Fra udsat boligområde til attraktiv bydel hvordan? Historien lys og luft. Livet bag voldene 2400 almene boliger og 32 blokke Opført

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Kommuneplan 2009 - Introduktion

Kommuneplan 2009 - Introduktion Kommuneplan 2009 - Introduktion Disposition: Forudsætninger for kommuneplanen Trekantområdets planstrategi og hovedstruktur Koldings egen strategi og hovedstruktur Områdeplanlægning Udviklingsperspektiver

Læs mere

Udkastet til vedtægterne blev godkendt og underskrevet af stifterne, vedtægterne vedlægges medfølgende referat.

Udkastet til vedtægterne blev godkendt og underskrevet af stifterne, vedtægterne vedlægges medfølgende referat. Foreningen Maren s Venne Laug stiftedes ved et møde på Hotel Schaumburg onsdag den 10. juni 2009. Stifterne af foreningen er 4 borgere i Holstebro Kommune. Carsten Kastrup Flemming Riddersholm Nielsen

Læs mere

-51- Ekstraordinært Hovedbestyrelsesmøde afholdt lørdag den 12. marts 2011 på Blommenslyst Kro.

-51- Ekstraordinært Hovedbestyrelsesmøde afholdt lørdag den 12. marts 2011 på Blommenslyst Kro. -51- Ekstraordinært Hovedbestyrelsesreferat for perioden 2008-2012 Ekstraordinært Hovedbestyrelsesmøde afholdt lørdag den 12. marts 2011 på Blommenslyst Kro. Der var afbud fra: Mona Dahl (Kreds 9) Conni

Læs mere

Jens Chr. Petersen Holbæk, den 7. maj 2013

Jens Chr. Petersen Holbæk, den 7. maj 2013 Jens Chr. Petersen Holbæk, den 7. maj 2013 Eksempler på investorer og entreprenører Aareal Bank Alm. Brand A/S Rødovre Centrum By og Havn A/S Cargill Carlsberg Ceraco DADES/DATEA DEAS DSB Ejendomme A/S

Læs mere

Strategi for detailhandlen i Lyngby-Taarbæk Kommune

Strategi for detailhandlen i Lyngby-Taarbæk Kommune Strategi for detailhandlen i Lyngby-Taarbæk Kommune Indhold Centrene i dag... 1 Gennemgang af centrene... 2 Strategi for detailhandlen... 8 Udarbejdet af Center for Miljø og Plan, godkendt i kommunalbestyrelsen

Læs mere

VALLØ KOMMUNE. Lokalplan nr. 4-11. for et område til tæt-lav boliger (Amtsskrivergården), Strøby

VALLØ KOMMUNE. Lokalplan nr. 4-11. for et område til tæt-lav boliger (Amtsskrivergården), Strøby VALLØ KOMMUNE Lokalplan nr. 4-11 for et område til tæt-lav boliger (Amtsskrivergården), Strøby Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 9. september 2004. INDHOLD Redegørelse 3 Indledning 3 Lokalplanområdet

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd

Forslag. Lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd Lovforslag nr. L 88 Folketinget 2010-11 Fremsat den 1. december 2010 af ministeren for ligestilling (Hans Christian Schmidt, fg.) Forslag til Lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd (Ophævelse

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Studietur til Amsterdam for Byggesocietetet d. 23-26. september 2012

Studietur til Amsterdam for Byggesocietetet d. 23-26. september 2012 Studietur til Amsterdam for Byggesocietetet d. 23-26. september 2012 Amsterdam er med sin gamle by med de mange kanaler en fantastisk attraktion i sig selv. I de senere år er der igangsat en stor udbygning

Læs mere

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 KOLOFON Forfatter: Kunde: Martin Kyed, Anne Raaby Olsen, Mikkel Egede Birkeland og Martin Hvidt Thelle Randers Kommune Dato: 21. september

Læs mere

KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier

KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier Anders Bjerre abj@iff iff.dk Årtiers fremgang!. 1900-1978: Uendelig række af kriser, krige, kampagner, uro, sult, utryghed, fattigdom. 1978: Økonomiske reformer

Læs mere

REALISERING 1 REALISERING

REALISERING 1 REALISERING ERHVERVSKORRIDOREN - SILKEBORG KOMMUNE REALISERING ADRESSE COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Aarhus C TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk 1 REALISERING Nedenstående anbefalinger er baseret

Læs mere

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. Hvor er det dejligt at være tilbage på Bornholm. Det er godt at mærke Folkemødets

Læs mere

Bymidter, byliv og detailhandel

Bymidter, byliv og detailhandel Dansk Byplanlaboratorium, 25. oktober 2012 Bymidter, byliv og detailhandel Torsten Bo Jørgensen byrejsen.dk Strategisk Byudvikling byrejsen.dk Strategisk Byudvikling Konsulentfirma med speciale i strategisk

Læs mere

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje statsgæld og samtidig betale de enorme udgifter til

Læs mere

Indledning. Regeringens overordnede bypolitiske målsætninger. at understøtte en udvikling, der sætter velfærden, levevilkårene og livskvaliteten

Indledning. Regeringens overordnede bypolitiske målsætninger. at understøtte en udvikling, der sætter velfærden, levevilkårene og livskvaliteten Indledning Den kreative og levende by Det er et velfærdsmål at byerne skal være kreative steder at leve og udvikle sig i. Byerne skal have uddannelsesinstitutioner og arbejdspladser. Der skal være plads

Læs mere

IVÆRKSÆTTERE. Heldigvis ved man ikke hvad man går ind til 04. 5 hurtige om iværksætteri 08. Det skal banken bruge når du starter virksomhed 10

IVÆRKSÆTTERE. Heldigvis ved man ikke hvad man går ind til 04. 5 hurtige om iværksætteri 08. Det skal banken bruge når du starter virksomhed 10 M E R K U R A N D E L S K A S S E T I D S S K R I F T F O R N Y B A N K K U L T U R N R. 2 2 0 1 5 PENSIONSMEDLEMMER FRAVÆLGER FOSSIL ENERGI 14 SÆT OPSPARINGEN I FREMTIDENS BÆREDYGTIGE TEKNOLOGI 18 TEMA:

Læs mere

Lokalplan nr 241 Stattepunkt - N. Hornbaek

Lokalplan nr 241 Stattepunkt - N. Hornbaek Lokalplan nr 241 Stattepunkt - N. Hornbaek EN KORTFATTET BESKRIVELSE Lokalplanen udhegger fire eksisterende ejendomme i Neder Hornbazk ti1 boligformål og ti1 lokal butiks- og serviceforsyning, som en del

Læs mere

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Humleby Vi er 750 mennesker, der bor i 235 byggeforeningshuse, opført i perioden 1886-91 som arbejderboliger for B&W. Husene

Læs mere

Referat fra Brande Golfklubs Generalforsamling Tirsdag den. 16 Marts kl. 19.00 i Klubhuset, Nordlundvej 87, 7330 Brande

Referat fra Brande Golfklubs Generalforsamling Tirsdag den. 16 Marts kl. 19.00 i Klubhuset, Nordlundvej 87, 7330 Brande Referat fra Brande Golfklubs Generalforsamling Tirsdag den. 16 Marts kl. 19.00 i Klubhuset, Nordlundvej 87, 7330 Brande Dagsorden for den ordinære generalforsamling var følgende: 1. Valg af dirigent 2.

Læs mere

Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 421 Offentligt. J.nr. Til Folketingets Skatteudvalg

Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 421 Offentligt. J.nr. Til Folketingets Skatteudvalg Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 421 Offentligt J.nr. j.nr.. 09-105958 Dato : 16. juni 2009 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 421 af 10. juni 2009. (Alm.

Læs mere

Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik)

Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik) Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik) Der foregår en gradvis og positiv udvikling i den ellers så fastlåste debat om bygderne. Dels en begyndende forståelse for, at der er en række byer,

Læs mere

Lokalplan 2.14 Klitmøller Område ved Havglimt/Pinbak

Lokalplan 2.14 Klitmøller Område ved Havglimt/Pinbak Lokalplan 2.14 Klitmøller Område ved Havglimt/Pinbak Ørhage Hanstholm kommune, Bådsgårdsvaj 2, 7730 Hanstholm Tlf.: 97961600 - Fax: 97961432 Indholdsfortegnelse Redegørelse: Baggrund for lokalplanen Lokalplanens

Læs mere

indstilling. Århus Kommunes kvote for nybyggeri af almene ungdomsog familieboliger i 2007 samt overslag for 2008 til 2010

indstilling. Århus Kommunes kvote for nybyggeri af almene ungdomsog familieboliger i 2007 samt overslag for 2008 til 2010 Indstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Teknik og Miljø Den 21. februar 2007 Århus Kommunes kvote for nybyggeri af almene ungdomsog familieboliger i 2007 samt overslag for 2008 til 2010 Århus Kommune

Læs mere

Grøn energi skaber aktivitet og beskæftigelse

Grøn energi skaber aktivitet og beskæftigelse Grøn energi skaber aktivitet og beskæftigelse Af Preben Maegaard og Jane Kruse Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Nu er der jo kommet gang i tingene på energicentret igen? Den bemærkning hører vi

Læs mere

Der tages forbehold for min godkendelse af det kommunale ejendomsoplysningsskema, som jeg endnu ikke har modtaget.

Der tages forbehold for min godkendelse af det kommunale ejendomsoplysningsskema, som jeg endnu ikke har modtaget. 1 København, den 20. september 2010 KENDELSE Klager ctr. Statsaut. ejendomsmæglere MDE Thomas Ottesen, Hans Skovgaard & Carsten Jørgensen v/ Chartis Kalvebod Brygge 45 1560 København V. Sagen angår spørgsmålet,

Læs mere

HADERSLEV KOMMUNE BYPLANVEDTÆGT NR.28

HADERSLEV KOMMUNE BYPLANVEDTÆGT NR.28 HADERSLEV KOMMUNE BYPLANVEDTÆGT NR.28 Haderslev kommune. Partiel byplanvedtægt nr. 28. Byplanvedtægt nr. 28 for et bolig- og institutionsområde i den nordøstlige del af Haderslev ved Favrdal. I medfør

Læs mere

LOKALPLAN 81. Pileparken ll Mørkhøj kvarter

LOKALPLAN 81. Pileparken ll Mørkhøj kvarter LOKALPLAN 81 Pileparken ll Mørkhøj kvarter GLADSAXE KOMMUNE 1992 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der gennemføres

Læs mere

U D S K R I F T AF PROTOKOLLEN FOR OVERTAKSATIONSKOMMISSIONEN FOR NORDJYLLAND OG VIBORG

U D S K R I F T AF PROTOKOLLEN FOR OVERTAKSATIONSKOMMISSIONEN FOR NORDJYLLAND OG VIBORG U D S K R I F T AF PROTOKOLLEN FOR OVERTAKSATIONSKOMMISSIONEN FOR NORDJYLLAND OG VIBORG Torsdag den 5. marts 2014 kl. 9.30 samledes overtaksationskommissionen på pendlerpladsen ved Haverslev. Til stede

Læs mere

KOMMUNEPLAN 13 Tillæg nr. 5 - FORSLAG. Udvidelse af område 1.B.4 til boligformål, Skaboeshusevej 103, Nyborg

KOMMUNEPLAN 13 Tillæg nr. 5 - FORSLAG. Udvidelse af område 1.B.4 til boligformål, Skaboeshusevej 103, Nyborg KOMMUNEPLAN 13 Tillæg nr. 5 - FORSLAG Udvidelse af område 1.B.4 til boligformål, Skaboeshusevej 103, Nyborg Redegørelse Nyborg Byråd ønsker at lave en byomdannelse på den tidligere entreprenørgrund, beliggende

Læs mere

Under sidste års valgkamp var der stor interesse for udviklingen i Fanø s turisme.

Under sidste års valgkamp var der stor interesse for udviklingen i Fanø s turisme. 1 Nytårskur FET 2014 den 22. januar kl. 17-19.00 Kære Alle. Velkommen til nytårskuren, velkommen til et nyt år. På øen kan vi ligeledes byde velkommen til et nyt byråd. Nye udvalgsformænd og ikke mindst

Læs mere

Hovedaktiviteter 2014. Brahma Kumaris Åndelige Verdensuniversitet. Danmark

Hovedaktiviteter 2014. Brahma Kumaris Åndelige Verdensuniversitet. Danmark Hovedaktiviteter 2014 Brahma Kumaris Åndelige Verdensuniversitet Danmark Brahma Kumaris Åndelige Verdensuniversitet København: Vodroffsvej 9B, 1900 Frederiksberg C, tlf. 33310421 Århus: v/ V. Simonsen,

Læs mere