De store vækstår. fra ca og videre frem Seminar, juni Dansk Byplanlaboratorium Byplanhistoriske Noter l 6

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "De store vækstår. fra ca. 1960 og videre frem Seminar, juni 1988. Dansk Byplanlaboratorium Byplanhistoriske Noter l 6"

Transkript

1 De store vækstår fra ca og videre frem Seminar, juni 1988 Dansk Byplanlaboratorium Byplanhistoriske Noter l 6

2 In dho ld: Forord. Edmund Hansen... 3 Byvæksten og den voksende planlægningsaktivitet. Sven Allan Jensen... 6 Planlæggernes verdensbillede. Hugo M a r c u s s e n Bosætning og boligbyggeri. Philip Arctander Byplanlægning, offentlig og privat service. Finn Kjærsdam Trafikken i tresserne. Poul Lyager Peferat fra 3. heldagsseininar om "De store vækstår fra ca og videre frem". 56 Deltagerliste ved 3. s e m i n a r... 61

3 De store vækstår - fra ca og videre frem Seminar, juni 1988 Dansk Byplanlaboratorium Byplanhistoriske Noter l 6

4 "De store vækstår fra ca og videre frem", Seminar Dansk Byplanlaboratoriums "Byplanhistoriske Noter", nr. 16. Forfattere: Sven Allan Jensen, Hugo Marcussen, Philip Arctander, Finn Kjærsdam og Poul Lyager. Udgivet af Dansk Byplanlaboratorium, Copyright. Illustreret af forfatterne. Seminaret er afholdt og hæftet trykt med støtte fra Margot og Thorvald Dreyers Fond. Trykkested: Tutein & Koch, København. ISSN ISBN Dansk Byplanlaboratorium Peder Skrams Gade 2 B, 1054 København K Telf Formålet med udgivelsen af disse noter er at bidrage til belysningen af den danske byplanhistorie i vort århundrede, blandt andet ved at lade planlæggere og andre, der har medvirket selv, fortælle med deres eg ne ord om den udvikling, de har deltaget i. Noterne kan bestå af notater, erindringer, beskrivelser af specifikke emner eller særlige begivenheder og lignende. Der er således ikke tale om egentlige histori ske afhandlinger eller forskningsmæssige arbejder. Det er udvalgets håb, at de "Byplanhistoriske Noter" vil inspirere til, at andre griber pennen, samt at noterne vil kunne udgøre et værdifuldt baggrundsmate riale for eventuel senere forskning - et materiale, som det ellers ville være vanskeligt at skaffe til veje.

5 BYPLANHISTORISK UDVALGS SEMINAR, DEN 10. JUNI 1988 i GAMMEL DOK FORORD 60'erne - "de store vækstår", som vi har sat som overskrift på seminaret i var for mange af os en hektisk periode, hvor meget af det, som var gået i gang i efterkrigsårene, nu udviklede sig eksplosivt med omfattende opgaver for både planlæggere og administratorer og ikke mindst med krav til politisk ansvarlige om ajourføring af lovgivningen på planlægningsog byggeområdet og om modernisering af vort lands struktur og administrative apparat. Det er nok også rigtigt at sige, at der i tiden op til 1960 skete en udvikling landet rundt i amter og kommuner, hvor man lokalt blev sig mere og mere bevidst, at man selv kunne og burde både planlægge og administrere den lokale udvikling. En sådan bevidstgørelse var den nødvendige forudsætning for og klart medvirkende til ændringer i vort lovapparat med henblik på at sikre lokal indflydelse på planlægning og udvikling såvel kommunalt som regionalt. På den anden side blev det også klart, at en hensigtsmæssig udvikling af vort land i en ekspanderende verden måtte kræve løsning af en række komplicerede problemer på det overordnede niveau, og tankerne om etablering af regionale og nationale beslutningsmyndigheder på planområdet fik yderligere baggrund. Landsplanudvalget blev etableret. Zoneplan 62 for Danmark blev udsendt, og landsplansekretariatet producerede nyttige undersøgelser og 3

6 redegørelser - men også nationaløkonomerne begyndte at gøre sig gældende og blandede sig i drøftelserne med perspektivplaner for landets fremtid. - Og vi fik en lov om egnsudvikling og et Egnsudviklingsråd med et direktorat i Silkeborg. Og naturligvis blev Hovedstadsområdets fremtidige udvikling diskuteret intenst med Principskitsen fra Egnsplansekretariatet og Teknikerudvalgets 1. etapeplan som forløbere for Hovedstadsrådets senere regionplanlægning. Køgebugt-udvalget blev nedsat ved lov i 1961, - og vi kan vel sige, at det var et godt eksempel på, hvordan det lod sig gøre at gennemføre en planlægning, hvor en række selvstændige enheder skulle samarbejde mod et fælles mål, - men det store "jordlovskompleks" i 1963 lod sig ikke gennemføre, - da var tiden ikke moden. Først i 1969/70 kunne der tages fat på en langsigtet løsning. Det er iøvrigt karakteristisk, at der i disse år udsendtes flere interessante bøger med varierende forslag til Danmarks fremtidige udvikling, skrevet af så forskellige personer som geografen, professor Johs. Humlum fra Århus og industrilederen Gunnar Andreasen fra Cheminova, - men også læseværdige småbøger om planlægning blev udsendt, skrevet af Erik Kaufmann og Knud Bidstrup - et af Byplanhistorisk udvalgs skattede medlemmer, som vi nu har mistet - og af Erik Ib Schmidt, Stefan Ott og flere andre. Selv Berlingeren følte, at de måtte gøre noget og udsendte i 1966 pjecen "Planlægning af Danmark" med bidrag fra en række kendte navne fra planlæggerverdenen og med slutord af Thorkil Kristensen ("livrem") om "Planlægning som internationalt samfundsproblem".

7 Storkøbenhavns rolle og indflydelse på landets samlede udvikling var naturligvis hele tiden "en varm kartoffel" og kunne diskuteres næsten endeløst - også som baggrund for "det skæve Danmark". I maj 1960 udsendte Boligministeriet et omfattende "Notat om Storkøbenhavns planlægning", som vi i Byplanhistorisk udvalg har ladet optrykke som hæfte nr. 14 i vores skriftserie "Byplanhistoriske noter". Hæftet er uddelt til alle deltagere i seminaret. Notatet indeholder en redegørelse for eksisterende planlægningsinstanser og -objekter i 1960 og har en særlig grundig gennemgang af planlægningen for Københavnsegnen og Sjælland. Notatet er stadig aktuelt og interessant læsning for alle, som beskæftiger sig med planlægning af vort samfund, og som har brug for at kende eller opfriske forudsætningerne for den situation, hvori vi i dag befinder os. Siden seminaret i fjor har vi iøvrigt udsendt note nr. 12 om seminaret den 11. juni 1987 med gengivelse af hovedindlæggene og et kortfattet referat af hele seminaret. Desuden har vi fejret Steen Eiler Rasmussens 90 års fødselsdag med udsendelse af note nr. 13: "Med de venligste hilsner fra Steen Eiler Rasmussen" - også interessant læsning, som jeg gerne vil anbefale til alle, som ikke allerede har noten. Flere noter er under forberedelse, men vi er stadig i udvalget interesseret i tips eller gode forslag om emner, som kan egne sig til denne upretentiøse form for offentliggørelse. Edmund Hansen Byplanhistorisk udvalgs formand 5

8 BYVÆKSTEN OG DEN VOKSENDE PLANLÆGNINGSAKTIVITET Udvikling i 50'ernes og 60'ernes byvækst kan beskrives på flere måder, f.eks. byarealforbrug pr. bolig eller indbygger, arealforbruget fordelt på boliger, erhverv, off.service, o.s.v. De statistiske oplysninger tilbage i tiden er imidlertid meget mangelfulde. Jeg har valgt at illustrere byvæksten alene ved det samlede boligbyggeri år for år gennem perioden På den indlagte tidstavle har jeg til venstre for årstallene med en fed streg angivet det samlede nybyggeri i antal boliger. Den skraverede del angiver den del, der modtog direkte statsstøtte. Det betyder dog ikke, at alt andet boligbyggeri var uden støtte. Tværtimod modtog det såkaldte "private" boligbyggeri efterhånden en omfattende indirekte statsstøtte som følge af de meget gunstige rentefradrag i indkomstskatterne. Den laveste boligproduktion har vi lige efter krigen (8.300 i 1946). Boligproduktionen kommer ret hurtigt op på omkring pr. år med svagt stigende tendens. Fra 1960 er stigningen stærk, og den topper i begyndelsen af 1970'erne, hvor den i 1973 når op på Derefter går det ned ad bakke, og vi ligger vel nu på boliger i snit for de sidste 5 år. På højre side af årstalsøjlen har jeg først angivet regeringernes partifarve. I hele perioden har vi haft socialdemokratisk dominerede regeringer i ca. 25 år, mens de borgerlige partier har regeret i godt 10 år - indtil videre. Vi har haft to trekantregeringer: S.R.R.f-re- geringen ("grundskyldsregeringen"), og den borgerlige trekant: V.K.R.-regeringen

9 LOVE, M.V. ruwe%, Af.V l EYPIALOVE /33S ezhv.c>ycceloy \ BYRbSUlEK/MtfSLOVek f KØBENHAVNS / %VSPUWi'f/W4 X/ L'.' 'f irfw M TcO ffapia N J? ~SOR-~FCANER (APHOS, file O tt OfENSEj - /sa p I & /K : 2S KDM M VOatj /s o ø ø 70 / I ypefzonsitoh/a /fxsr.ktyu/. I /.WEBUCTPUM. åjp. ArøopJt/dvNS S.OSNbFALPIAN I sri$p/pr pout/sh rpss n zonsms lpounpuj~arsz R/asTEHZEnjyr t SAHmpAElSKOHMtSStOHEN T ^A F /H /fip ~ JP/LMSI/AypjBLAN M El&tZOHEW E- 0/VE5 r /y HYS EFHVSKVSAFSALSP F X lf/v S S ~ ttyf E<f*rsffl)fTrppm ctpskrrra/ 'K & E g U Z T S ld P E f? - j - ~jsls?bs/7tdnsfe7)ftfor TC ZSW K T {.OVCM J S-&WEP MoroMETsnCH. r 4 1 S-BANE 'ANLÆ/f FAØ&fYHPES i 7CEpL0VEHB>VSVTM#. f/sr.plan FOR KeCEfUtT SCWENPE5 HAJ, Fop^AS7ES I JON/ /. STAPF PLANEN 1F6S KILDE 0<f I K&jF-FrH/JSfSN -fjye-gm-ftmjtp - FZWPL/OR&T m r»m rr>r-r,r!-4ravs_-/lbo^s^ mteføopc-als E V2rf?tXWW5TIG' BANDåYFR: HSPH/N/fNoLSrsjKo-S/WéX. NlfJOSSKYLØ OPHÆVES TPSKANTBYEN:0 J 1 VSSTSJÆlUNfiBYbov N Y SAM ER,HUSLOV W " * ' *» T jr u w N Y E VEJLOVE so lticrhus oy 'ALT HVAD OB? /KKSER BY/ EF LAHJ)' LANDS-2q R $ J i.u > J \ & V W * * " * * '» *» r s t N-\.wqe&5*U7&.sat.ov _ KQttHlJNEPLAMrQ. V mibubt/fmb J JS~- ffl tm NY BY/f/fELOV ~ ~t2vaiæan R NY SANEp/N/fSLOV ikohhuneplaner 1L- CA~300O<>&<. 7

10 (Hilmar Baunsgåard). Under og umiddelbart efter disse to trekanter var der stor aktivitet med hensyn til at gennemføre nye planlægningslove. Til højre for regeringssøjlen har jeg anført de væsentligste love m.v., som fra centralt hold blev gennemført. I sidste spalte er der angivet det brede spektrum af planlægningsaktiviteter i tiden fra krigen til begyndelsen af 80'erne - naturligvis præget af min københavnske baggrund. Planlægningsklimaet I årene umiddelbart efter krigen arbejdede planlæggerne temmelig upåagtet af politikerne. Det faglige planlægningsmiljø var for den overvejende dels vedkommende præget af to faggrupper: ingeniører og arkitekter. Mærkeligt nok var statens, d.v.s. den kommitterede i byplansager og byudviklingsudvalgets medarbejdere hovedsagelig arkitekter, mens Københavns kommunes planlæggere overvejende var ingeniører. Man kan jo fundere over, om det skyldes, at den øverste chef hos staten var landinspektør, mens kommunens topchef var civilingeniør. Det var ikke dengang comme il faut som civilingeniør at lade sig ansætte under en landinspektør eller arkitekt. Nå, i alle tilfælde var samarbejdet udmærket, nok fordi de fleste planlæggere dengang var af nogenlunde samme politiske observans - til venstre for midten! Men politikerne blandede sig altså ikke særligt i arbejdet. De troede ikke der var politik i sagen. Når de skulle vælge borgmester i København efter valget i 1946, var der 4. magistrats afdeling, d.v.s. veje kloaker, byggesager samt byplanlægning tilbage til kommunisterne, de andre partier satte sig på hospitaler, spor-

11 veje, skoler o.s.v.. Og da man i 1949 skulle udpege medlemmer af byudviklingsudvalg, (der skulle lave planerne) og byplannævn, (der skulle godkende dem), valgte de store omegnskommuner de tunge politikere til at godkende, mens de små kommuners sognerådsformænd sammen med kommunale teknikere kunne få lov at lave planerne. Kun Københavns kommune havde lugtet lunten, idet man placerede den magtfulde ejendomsdirektør Bjerregaard midt blandt teknikerne og småkommunernes politikere og byudviklingsudvalgets teknokrater. Umiddelbart efter krigen Steen Eiler Rasmussen og Peter Bredsdorff havde fået stablet et egnsplanarbejde på benene i , Fingerplanen udsendtes i 1947, og man lå og forhandlede om en frivillig gennemførelse frem i årene til På det tidspunkt vedtog folketinget "loven om regulering af bymæssige bebyggelser". Læg mærke til det snedige i terminologien: I overskriften "regulering af bymæssig bebyggelse", mens planerne hedder "byudviklingsplaner". Når man skulle ud i kommunerne var det bedre at tale om "udviklingsplaner" end om "reguleringsplaner ". En byudviklingsplan skulle gælde for mindst 15 år og skulle rumme inderzonearealer til i realiteten 30 års forbrug af jord til bymæssig anvendelse. Allerede ved denne lovbestemmelse begyndte Fingerplanens fingre at svulme. Alligevel var loven et afgørende fremskridt. Tidligere kunne ethvert stykke landbrugsjord udstykkes til parceller, helårs- eller sommerhuse, men med zonelægningen pillede man mere 9

12 end matr.nr. ud, hvoraf dele af dette store område tidligst kunne komme på tale som byjord 15 år senere. Det medførte ganske vist et erstatningskrav fra ca. 900 lodsejere på opimod 10 mio. kr.. Efterhånden som tiden gik, og sagerne blev behandlet færdig, slap staten dog med en samlet erstatningssum på mindre end 1 mio.. De første byudviklingsplaner Arealudlægget i de første planer var som nævnt rigeligt i forhold til den forventede udvikling. Men prognose-teknikken var meget primitiv: Folketællinger hvert 5. år med demografiske oplysninger samt summariske register-folketal år for år uden demografi. Dertil primitive beregninger over byareal-forbruget pr. bolig. Udviklingen snød os på to afgørende punkter: den gennemsnitlige husstandsstørrelse gik ned, altså kom der flere familier og dermed behov for flere boliger, og arealforbruget pr. bolig steg, altså behov for større byarealer. Presset på zonegrænserne steg derfor ret hurtigt, og så gik der politik i sagerne: Grundpriserne begyndte nemlig en himmelflugt. Venstres Aksel Kristensen (tidl. minister) og dagbladet Politiken kørte en hetz mod zonelovgivningen og ville have den ophævet. For at gøre en lang historie kort endte det hele med, at man fremskyndede revisionen af de første planer. Man fik en ny plan for Køgebugtfingeren, hvor man fra teknisk side foreslog regeringen at sikre den ny byjord (ca. 40 km^) for staten ved en forkøbsret eller ekspropriation til gennemsnitlig 3 gange vurderingen. 10

13 Derved kunne man holde grundpriserne i ave, sikre arealer til offentlige formål og en rimelig etapeudbygning samt gennemføre en effektiv byplanlægning på tværs af kommunegrænserne, (det drejede sig om 8 kommuner med et sammenhængende bybånd). Beskeden tilbage fra regeringen lød: Grundspekulationen m.v. skal vi nok tage os af i finansministeriet med fiskale metoder, men lav et lovudkast, der sikrer byplanlægningen tværs over kommunegrænserne. Det blev til loven om planlægning af Køgebugt- området. Kogebugt Egnsplanlægningen var i mellemtiden genoptaget, nu i statsligt regi, og i 1959 forelå Principskitsen, der i hvert fald var i harmoni med Køgebugtplanerne. Køgebugt-kommunerne pressede på for at få deres S-bane, men Københavnsegnens folketingsmedlemmer ville også have deres S-baner, så resultatet blev loven om 3 nye S-baner anlagt samtidig. Derimod fik Køgebugt sin motorvej i 6 spor, og da man også havde en samlet spildevandsplan, var man beredt til en storstilet byudvikling med nye boliger og tilsvarende nye store erhvervsarealer, alt sammen udbygget efter en fælles dispositionsplan for Køgebugtområdet. Resultatet kan idag ses i målestok 1:1. Oprustning til den kraftige vækst Den nye egnsplan, "Principskitsen" var for stor i slaget, men dele af den kunne bruges. 1. etapeplanen, der blev udformet af et særligt teknikerudvalg med Peter Bredsdorff som formand, 11

14 pegede på en videreudbygning af 3 af de gamle fingre til de nærmeste købstæder: Køge, Roskilde og (efterhånden) Frederikssund. Samtidig arbejdede man med store vækstplaner i andre dele af riget: Egnsplaner for Århus, Ålborg, Sønderborg-Als, lange båndbyer (Ikast - Herning - Holstebro - Struer) "Trekantbyen" Vejle- Kolding - Fredericia, Vestsjællandsplanerne o.s.v.. Hensigten var i alle tilfælde at skaffe sig orverblik over rummeligheden og ønskelige begrænsninger, når zonegrænserne som følge af den forventede store vækst skulle revideres eller nye byudviklingsplaner udformes. Undervejs kom professor Humlum så med sine tanker om den midtjyske motorvej med tilhørende, helt nye udviklingsområder til erhverv, flyvepladser, o.s.v.. Der var rigtig gang i planlægningsaktiviteterne i disse år, og fantasien kendte næsten ingen grænser for ny bybygning. Lovgiverne Der var i disse år på lovgivningsområdet plusser og minusser, set med planlæggernes øjne: Det første sæt jordlove blev vedtaget af folketinget i maj '63 - og forkastet ved en folkeafstemning i juni samme år: "Er du i tvivl, så sig nej!" var devisen, de faldt på. Det andet minus var, at man i 1966 ophævede "lov om grundstigningsskyld", netop som den for alvor skulle virke som følge af grundprisernes himmelflugt. Flere af de politikere, der var med til at gennemføre disse "minusser", var dog også med i de store reformer, som var under forberedelse op

15 til 1970, og som blev vedtaget slag i slag, først under Hilmar Baunsgaards borgerlige trekantregering og siden under socialdemokratiske og Venstre-mindretalsregeringer. Vi fik bl.a. en ny by- og landzonelov for hele landet ("Alt hvad der ikke er by, er land"), saneringslov, naturfredningslov, lov om tilbudspligt, frigørelsesafgift o.s.v.. Kommunalreformen i 1970, forberedt gennem sidste halvdel af 60'erne, var en kraftig motivering for disse lovinitiativer, og i 1972 kom den næste motivation, medlemskabet af Fællesmarkedet. I den forbindelse gennemførtes love om sommerhuse, om råstoffer, miljøbeskyttelse m.v.. Hertil kom som et led i den store planlovsreform love om lands- og regionplanlægning, kommuneplanloven, den nye byggelov og en ny saneringslov. - og så er vi fremme ved Efterskrift På dette tidspunkt var hele samfundet engageret i planlægningen. Den "leg i sandkassen", som planlægning var i 40'erne, og som teknikerne stort set havde for sig selv, var nu et arbejde, som lovbestemt skulle overvåges af offentligheden, og planerne skulle ud til høring, inden de folkevalgte vedtog dem. Selv om det måske nogle gange kan virke træls for en, der har været med i hele forløbet, vil jeg sige, at det alt i alt skærper argumentationen, når planen offentligt skal forelægges og vedtages. Det er næsten ligesom Steen Eilers og Peter Bredsdorffs begrundelse, da man i

16 udsendte Fingerplanen. Man kaldte det "skitseforslag til en egnsplan for Storkøbenhavn" og understregede, at planen ikke var vedtaget i nogen kompetent forsamling, end ikke i det arbejdsudvalg, der fulgte arbejdet. Planen skulle alene bæres igennem ved hjælp af en klar og enkel fremstillingsform og en udførlig begrundelse for de stillede forslag. Man må sige at Fingerplanens hovedprincipper har kunnet holde gennem hele perioden 1950~75. Sven Allan Jensen

17 PLANLÆGGERNES VERDENSBILLEDE 1960 Med dette stikord er jeg blevet bedt om nogle betragtninger. De må blive subjektive, når jeg ved at se i bakspejlet skal genkalde erindringerne i Hvad skete der i 1960? For indledningsvis at genkalde lidt af stemningen skal jeg referere nogle begivenheder fra avisoverskrifterne. Begivenheder /01 Musical'en My Fair Lady får omsider premiere på Falkonerteatret med Gerda Gilboe og Mogens Wieth. 13/02 Første franske atombombe sprænges i Sahara. 19/02 Statsminister H.C. Hansen dør, efterfølges af Viggo Kampmann. 21/03 Raceuroligheder og politimassakre i Sharpville ved Johannesburg, Sydafrika. 24/03 Forsvarsforlig vedtages i folketinget med stort flertal og radikal tilslutning: 12 måneders tjenestetid, ingen kernevåben. 31/03 Hanstholm-havnens færdiggørelse vedtages af folketinget. 19/04 Den engelske filosof Bertrand Russell får Sonning-prisen. 05/05 Amerikansk U-2 fly skudt ned over Sovjet. 01/07 De Syv's samarbejde træder i kraft. Toldsatserne mellem EFTA-landene nedsættes med 20%. 23/07 Thorkil Kristensen bliver generalsekretær i OECD. 15

18 05/11 John F. Kennedy vinder over Richard Nixon ved præsidentvalget i USA. 09/11 Første marihuana-sag for retten i København. 20/11 Det danske Akademi stiftes. Skal man afgrænse et "verdensbillede", bør man ikke alene gøre opmærksom på, hvad der var inden for men også uden for rammen. Derfor vil jeg nævne 3 offentlige begivenheder, som planlæggerne i 1960 nok registrerede, men næppe helt så rækkevidden af. DASK/EDB Den første begivenhed fandt sted i forbindelse med folketingsvalget den 15/ , der resulterede i en socialdemokratisk-radikal regering. På valgnatten leveredes via medierne med succes en prognose for mandatfordelingen i det nye folketing. Prognosen blev udarbejdet på en maskine, kaldet DASK (Dansk sekvens kalkulator). EDB turde man ikke kalde processen. DASK, der var anskaffet for Marshall-penge, var den eneste maskine i Danmark, der kunne udføre et sådant regnestykke. Planlæggerne af 1960, der oplevede begivenheden, forudså ikke, at alle 20 år efter gik rundt med en lommeregner, der kan lige så meget som DASK, der var en maskine så stor som dette foredragslokale. Vi forudså ikke de nye muligheder for at håndtere store talmængder og derved få et uvurderligt redskab i statistikog prognosearbejdet. Protestbevægelsen Den anden begivenhed fandt sted den 31/ Det var anti-atommarchen fra Holbæk med 2000 deltagere, der demonstrerede for fredelig udnyttelse af atomenergien. 16

19 Planlæggerne af 1960 var næppe opmærksomme på, at her var det første synlige tegn på den kæde af protestbevægelser, der kulminerede med ungdomsoprøret i 1968, og som siden har fået fællesbetegnelsen: græsrodsbevægelser. Der er sket en nedbrydning af respekten for autoriteterne, der nu er nået dertil, at der er eksempler på, at selv kommunalråd nægter at følge statslige påbud. Centerfunktionen flytter ud Den tredie begivenhed, jeg vil nævne, er Louisianas indvielse. Den fandt dog sted allerede i efteråret Betegnende nok med en udstilling kaldet: "Bevægelse i kunsten". I festen indgik afsløringen af et kunstværk af den schweizisk/franske kunstner Jean Tingueley. Det var en 4-5 m høj skulptur kaldet "Skitse til verdens undergang". Kunstværkets forskellige dele kunne bevæge sig. Der var indbygget røg- og lyseffekter, ja til og med et festfyrværkeri, der var så voldsomt, at det beskadigede adskillige af gæsterne, der var i smoking og lang kjole. Fyrværkeriet varede 4-5 minutter og afsluttedes med et kanonslag, der via et sindrigt snoretræk skulle udløse en lem i et bur anbragt øverst oppe og slippe en fredsdue løs, som i sidste øjeblik før "Verdens undergang" skulle forsvinde ud over Øresunds blå bølger. Fyrværkeriet var overdimensioneret, og duen slap ikke ud, men døde. K.W. Jensen blev dagen efter fængslet for dyrplageriet, angivet af Dyreværnsforeningen. Det er nu ikke denne begivenhed og ej heller åbningen i 1958, jeg vil hefte mig ved, men det forhold, at K.W. Jensen allerede i begyndelsen af halvtredserne - før bilen slog igen 17

20 nem i Danmark - forudså den totale opløsning af det gamle bymønster med spredning af byfunktioner ud i hele hovedstadsregionen. Byvækst og byspredning var planlæggerne opmærksomme på og håndterede. Skriver havde en artikel i "Arkitekten" i 1960 med overskriften "Splittelsens armod". Skriver indledte med ordene: "København breder sig som lava over det nærliggende bondeland, langsomt, men sikkert". Det havde København nu gjort siden midten af forrige århundrede. Men planlæggerne var næppe opmærksomme på, at den beslutning, K.W. Jensen allerede forberedte i begyndelsen af 50'erne, var starten til den totale spredning, bilbyen, der også flyttede aktiviteter ud som kunst og forskning, der hidtil havde hørt hjemme inden for voldene. YB 60/FAB Efter en omtale af 3 begivenheder i 1960, som kan vække til eftertanke, vil jeg fortælle om en begivenhed - også i men som man ikke kunne læse om i aviserne. Begivenheden fandt sted en mørk vinteraften. Porten til Charlottenborg var åben. Ved 20- tiden havde henimod personer passeret portnerlogen og vandret ad flisen til auditoriet under den italienske trappe. Det var planlæggere fra hele regionen, der uden officiel indbydelse, men via personlige kontakter - ved mund-til-mund-metoden - havde fundet sammen. Arkitekt Erik Petersen bød velkommen. Jeg havde fornøjelsen af at holde det første indlæg. Det var en status over dansk byplanlægning. Cand. polit C.J. Mathiesen redegjorde for den 18

21 forventede udvikling indenfor bolig, erhverv og produktion frem til år Debatten efter de to indlæg endte ud i stiftelsen af interessegruppen YB 60 (Yngre byplanlæggere, 1960). Interessegruppen fungerede uformelt, men med succes, og inden årets udgang omfattede YB 60- gruppen over 300 personer. Få år senere formaliserede gruppen sig som en egentlig fagforening. FAB stiftedes. Jeg synes dette forløb beskriver lidt om grokraften, om bredden og interessen for fysisk planlægning i Byplangruppen af 1955 Men spiren til YB 60 blev lagt tidligere. I efteråret 1955 stiftede de yngre medarbejdere hos den kommitterede i byplansager "Byplangruppen af 1955". Stiftelsesdokumentets første afsnit lyder således: "Da forskellige af den kommitteredes yngre teknikere har følt behov for et fagligt teoretisk samarbejde og samvær, er der dannet en interessegruppe, hvis første møde holdtes den 5. september Gruppens arbejdsprogram skal være faglig oplysning indadtil og udadtil (selvoplysning og propaganda), eventuelt byplantekniske undersøgelser, udarbejdelse af konkurrenceforslag, og endelig kan der med tiden arbejdes på at danne en faglig forening for en videre kreds. Gruppen bestod principielt af den kommitteredes yngre byplanteknikere, og deltagerne var 19

22 ved starten: Kirsten Andersen, Axel Beider, Arne Gaardmand Henning Holde, Holden Jensen, Bo Jein, Ole Lundsteen, Lykke Petersen, Hugo Marcussen og Erik Petersen". Byplangruppen af 1955 blev dannet i en slags protest. Edmund Hansen, der på det tidspunkt var blevet udnævnt som kommitteret efter Kai Hendriksen, holdt ugentlig et møde med sine "overreferenter" på kontoret (Bang, Kaufmann m.fl.). Vi underreferenter besluttede i en slags protest også at holde et ugentligt møde. Det blev primært med det formål at dygtiggøre os og samle viden om det fag, vi arbejdede med. Der blev inviteret personer udefra til vore møder, og i 1960 var kredsen blevet så stor, at gruppen måtte rykke uden for den kommitteredes kontor. YB 60 blev til. Hvad skete der inden for planlæggerverdenen i 1960? Det sydede, groede og boblede som aldrig før. Omkring 1960 var der en eksplosionsagtig planlægningsaktivitet, som mange tog del i. Lad mig i flæng remse en række opgaver op, som netop så dagens lys i 1960: - En ny dispositionsplanvejledning - Landsbyggeloven - Det landsdækkende bygningsreglement - Ny naturfredningslov (fredningsplan) - Principskitsen for Københavns-egnen - City Plan Vest - Nye konsulentfirmaer dannedes - Kaufmann hos den kommitterede udskilte sig med et lille landsplanhold - Kaufmann offentliggjorde en landsplanhypotese

23 - Professor Humlum fremsatté landsplantanker - Dansk Byplanlaboratorium og Jysk Byplanråd nedsatte 16/ et udvalg vedr. landsplanlægning - Kommunalreformdebatten startede - Landet var dækket af byudviklingsplaner - Den første skitse til Køge Bugt-fingeren fremkom - Byfornyelseskonkurrence på Frederiksberg (Utzon) - Vestamagerkonkurrencen udskrives - Vestskovudvalget nedsættes - Danmarks første olieraffinaderi bygges ved Kalundborg - Lindøværftet bygges (Munkeboplanen) - Danfoss har 4000 medarbejdere på lønningslisten - Peter Bredsdorff planlægger en ny by med 2000 indbyggere på Nordals - Anne Marie Rubin og Bo Jensen fremlægger en stor plan for Ikast-Hammerum-Herning-området. De fysiske planlæggere var forrest i samfundsdebatten. De udfordrede landets økonomer og politikere. Store firmaer som FDB, KTAS, NESA, Den fri Købmand, Dansk Arbejde og de store banker lod sine medarbejdere tage del i debatten. Byplanhistorisk note nr. 14 Der blev skabt en kontakt mellem planlæggerkredse og de centralt placerede økonomiske og politiske ministerier. Den byplanhistoriske note, der offentliggøres i forbindelse med dette siminar er et produkt af denne proces. Byvæksten, byspredningen og det voksende biltal fremtvang de planlægninger, der netop brød frem i

24 Lad mig med eksempler vise væksten indenfor boligbyggeriet, indenfor erhvervsbyggeriet og i bilismen i perioderne mio. m* fuldført etogeareal BOLIGBYGGERI Boligbyggeri i hovedstadsregionen Mørk raster: Københavns kommune F: Fingerplan, P: Principskitse, R: Regionplan 1973 ørhvervsbyggeri i hovedstadsregionen Mørk raster: Københavns kommune F: Fingerplan, P: Principskitse, R: Regionplan

25 Antal motorkøretøjer på verdensplan 1914 ca. 2 mio. køretøjer 1945 ca. 100 mio. køretøjer 1960 ca. 200 mio. køretøjer Med hvad var den egentlige "drivkraft" bag al den aktivitet? Den egentlige årsag var vel adgangen til masser af billig energi (olien). Forbrug af brændstof på verdensplan mio. tons brændstof mio. tons brændstof Olieprisen ,20 dollars/tønde ,19 dollars/tønde ,10 dollars/tønde ,14 dollars/tønde ,40 dollars/tønde ,70 dollars/tønde ,80 dollars/tønde ,00 dollars/tønde (Ford) (Depressionen) ("New deal") (Pearl Harbour) (Marshaliplan) ("Jerntæppet") (OPEC) (oktoberkrisen) Olieprisen holdt sig stort set uændret fra 1900, da Ford lod de første biler rulle af samlebåndet, til oktoberkrisen i 1973 gjorde klart for os, at det samfund, vi i den vestlige verden havde bygget op, var skrøbeligt. Økonomerne glemte at advare imod den situation, der ville opstå, når tilførslerne svigtede. Biologerne glemte at advare om, at kloden ikke havde fysik til det, vi var i gang med. 23

26 Konklusion Der er ingen tvivl om, at 1960 var den fysiske planlægnings gennembrud. Tusindvis af planer blomstrede. Det var begyndt så småt ved århundredskiftet. Fra 1-dimensionale planer (veje, ledninger) til den 2-dimensionale plan (arealanvendelse) og over den 3-dimensionale plan (rum, gader, torve, pladser, landskab) til den 4-dimensionale plan (tid og penge). Der var en fantasirigdom uden lige. Man udviklede,(27 slags planer^af det bestående lovsystem. Man anså vækst som naturlov - sundt, rigtigt, ja uundgåeligt. Men planlæggerne kunne klare problemerne, styre væksten, bare man fik lov. Der var et stærkt sammenhold i kredsen på tværs af alle faggrænser. Men kun få havde - om nogen - anelser om de bratte kursændringer, der lå bare et decennium senere. Refleksioner Mit tilbageblik på 1960 har givet mig anledning til 4 refleksioner. 1. Samfundet som helhed - Danmark - og måske planlæggerkredse specielt de var i 1960 fyldt med optimisme. Planlægning og planlæggere følte sig i centrum. Initiativet, kraften, inspirationen kom fra statslige kontorer. Lad mig nævne: Boligministeriet, Den kommitterede, Landsplanudvalget, Egnsplansekretariatet, Byudviklingsudvalget for Københavns-egnen, Statens fred- 24

Sjællandsprojektet. Møde 16. juni 2009

Sjællandsprojektet. Møde 16. juni 2009 Sjællandsprojektet Møde 16. juni 2009 60.000 30.000 0-2.000 2-5.000 5-30.000 Hovedpointer fra borgmester-interviewene Regional udvikling Del af en stærk Metropol med regionale forskelle Nye regionale konkurrenceparametre

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Byplanlægning. Indhold

Byplanlægning. Indhold Byplanlægning Planlægningen af vore byer er med til at skabe de rammer, der gives for trafikken. Virkningerne af byplanlægning på cykeltrafikkens omfang er imidlertid små, hvis ikke cykeltrafikkens vilkår

Læs mere

Lange & Jerup Group Developeranpartsselskab Rosenvængets Allé 11, 4., tv.

Lange & Jerup Group Developeranpartsselskab Rosenvængets Allé 11, 4., tv. Hvidovre Kommune Teknik og Miljø Udvalget Hvidovrevej 278 2650 Hvidovre Østerbro, d. 27. juni 2012 Hermed fremsendes ansøgning til udvalget for etablering af ungdomsboliger i det tidligere plejehjem for

Læs mere

Kommuneplan 2009. Vallensbæk - en levende by

Kommuneplan 2009. Vallensbæk - en levende by Kommuneplan 2009 Vallensbæk - en levende by Vallensbæk Kommune Marts 2010 Vallensbæk Kommune Høring Den 2. december 2009 blev Kommuneplan 2009 endeligt vedtaget af Vallensbæk Kommunes kommunalbestyrelse.

Læs mere

Visioner for Ny by ved St. Rørbæk

Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Regionplanen I den første regionplan for fra 1973, blev området ved Store Rørbæk udpeget som byvækstområde første gang. Regionplan 2005 Den nye by er nu udpeget som et

Læs mere

Det er et af planlovens hovedformål at sikre, at der ikke sker spredt bebyggelse i det åbne land.

Det er et af planlovens hovedformål at sikre, at der ikke sker spredt bebyggelse i det åbne land. Miljøudvalget 2013-14 MIU Alm.del Bilag 95 Offentligt J.nr. NST-101-01570 Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. E stillet af Folketingets Miljøudvalg Spørgsmål E: Vil ministeren på baggrund af henvendelsen

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder) Tak for ordet. Og endnu engang tak til Allinge og Bornholm for at stable dette fantastiske folkemøde på benene. Det er nu fjerde

Læs mere

Udvidelse af Skagen bymidte

Udvidelse af Skagen bymidte Debatoplæg Udvidelse af Skagen bymidte Foroffentlighedsfase Indkaldelse af idéer og synspunkter 09.09.2016-23.09.2016 Baggrund Ét af Frederikshavn Kommunes fire vækstspor er Oplevelser & Turisme. Hvert

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

Fremtidens almene bolig I Furesø kommune. Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker

Fremtidens almene bolig I Furesø kommune. Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker Fremtidens almene bolig I Furesø kommune Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) 9000 Mængdeindeks 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000 1000 0 1846 1853

Læs mere

Oplev Brøndby fra en ny vinkel GRØN KLØVERSTI

Oplev Brøndby fra en ny vinkel GRØN KLØVERSTI Oplev Brøndby fra en ny vinkel GRØN KLØVERSTI Den grønne kløversti 2,1 km Kort beskrivelse af den grønne kløversti Fra Brøndbyøster Torv går man under banen og langs med Nygårds Plads. Man går forbi Kulturhuset

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 6: Infrastruktur Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til debat. Virksomheder er afhængige af hurtig og billig transport

Læs mere

LOKALPLAN 77. For Lyngby Hovedgade 59 og 61, Lyngby bymidte. Lyngby-Taarbæk Kommune

LOKALPLAN 77. For Lyngby Hovedgade 59 og 61, Lyngby bymidte. Lyngby-Taarbæk Kommune LOKALPLAN 77 For Lyngby Hovedgade 59 og 61, Lyngby bymidte Lyngby-Taarbæk Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning 1 Baggrunden for lokalplanen 2 Lokalplanens indhold Bebyggelsesforslag Lokalplanens forhold

Læs mere

LOKALPLAN 07-005 GUG ØST, FJORD BLINK AFD. 16 AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING

LOKALPLAN 07-005 GUG ØST, FJORD BLINK AFD. 16 AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING LOKALPLAN 07-005 GUG ØST, FJORD BLINK AFD. 16 AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING OKT 1981 INDHOLDSFORTEGNELSE --- - ------- - ---- ---- --- --- REDEGØRELSE Lokalplanens baggrund og område Side 1.

Læs mere

Centerstruktur og detailhandel

Centerstruktur og detailhandel Centerstruktur og detailhandel Redegørelse - Centerstruktur og detailhandel Detailhandelsstrukturen i Vallensbæk skal fremme en velfungerende bymidte med et varieret butiksudbud, der dækker de lokale behov.

Læs mere

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser.

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige boliggrunde tæt på by, indkøbsmuligheder, S-tog og med direkte adgang til fælleden. Dato 6.06.205 Version 0 Revideret - SIKALEDDET

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

Kommuneplanen og detailhandelen i Høje- Tastrup Kommune

Kommuneplanen og detailhandelen i Høje- Tastrup Kommune Kommuneplanen og detailhandelen i Høje- Tastrup Kommune Høje-Taastrup Kommune arbejdede med temaet i sidste planperiode, hvor der blev udarbejdet en fælles, regional analyse på tværs af den københavnske

Læs mere

Århus og Østjylland i fremtiden Byggeri, udbygning og bolig. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk

Århus og Østjylland i fremtiden Byggeri, udbygning og bolig. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Århus og Østjylland i fremtiden Byggeri, udbygning og bolig Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Byer i fremtiden Den flettede by funktionerne blandet Virksomheden uden hovedsæde De

Læs mere

DETAILHANDELSSTRATEGI. Strategi for udvikling i Vejen, Brørup, Rødding og Holsted

DETAILHANDELSSTRATEGI. Strategi for udvikling i Vejen, Brørup, Rødding og Holsted DETAILHANDELSSTRATEGI 2016 Strategi for udvikling i Vejen, Brørup, Rødding og Holsted Forord Denne detailhandelsstrategi er resultatet af den proces, som Byrådet i Vejen Kommune igangsatte i foråret 2015.

Læs mere

Afgørelse i sagen om udstykning af 4 grunde fra en ejendom i Gimming i Randers Kommune.

Afgørelse i sagen om udstykning af 4 grunde fra en ejendom i Gimming i Randers Kommune. NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 E-mail: nkn@nkn.dk Web: www.nkn.dk CVR: 18210932 Den 27. marts 2007 NKN-31-00405 Afgørelse i sagen om udstykning af

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Skal kommuneplanens rammer for detailhandelsareal i Rønne udvides?

Skal kommuneplanens rammer for detailhandelsareal i Rønne udvides? Indkaldelse af ideer og forslag Skal kommuneplanens rammer for detailhandelsareal i Rønne udvides? Høringsfrist 29. august Teknik & Miljø, 1. juli 2011 1 Indkaldelse af ideer og forslag Baggrund Bornholms

Læs mere

VIBORG KOMMUNE LOKALPLAN NR. 78. Fragtmandscentralen - Katmosevej. Vedtaget af Byrådet den: Delvis ophævet ved lokalplan nr.: Bemærkninger: 07.05.

VIBORG KOMMUNE LOKALPLAN NR. 78. Fragtmandscentralen - Katmosevej. Vedtaget af Byrådet den: Delvis ophævet ved lokalplan nr.: Bemærkninger: 07.05. VIBORG KOMMUNE LOKALPLAN NR. 78 Fragtmandscentralen - Katmosevej Vedtaget af Byrådet den: Delvis ophævet ved lokalplan nr.: Bemærkninger: 07.05.85 Blanke sider er ikke indscannet i dette dokument VI BORG

Læs mere

REGULATIV FOR KOLDING KOMMUNES PARKERINGSFOND (P-FOND)

REGULATIV FOR KOLDING KOMMUNES PARKERINGSFOND (P-FOND) REGULATIV FOR KOLDING KOMMUNES PARKERINGSFOND (P-FOND) 1. Lovgrundlag og område. 1.1 Dette regulativ er udfærdiget i overensstemmelse med Byggeog Boligstyrelsens cirkulære nr. 10 af 17. januar 1994 om

Læs mere

Kolonihaver. Åndehul for den moderne bybo

Kolonihaver. Åndehul for den moderne bybo Kolonihaver Åndehul for den moderne bybo Vi har brug for flere kolonihaver Solen skinner, fuglene synger og kaffekopperne klirrer. De ældre får sig en sludder hen over havelågen, og børnene leger. Intet

Læs mere

LOKALPLAN 09-009 BOLIGOMRÅDE, KONG HANS GADE AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING

LOKALPLAN 09-009 BOLIGOMRÅDE, KONG HANS GADE AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING LOKALPLAN 09-009 BOLIGOMRÅDE, KONG HANS GADE AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING INDHOLDSFORTEGNELSE --------.------------.----------- ---- REDEGØRELSE Lokalplanens baggrund og område Lokalplanens

Læs mere

* Gruppens medlemmer er: Erik Steen Boe Erik Nissen Anne Lund Gerhard Kinze Ib Ravn Kirstine Marie Krag Andreasen Gunda Warming-Jensen

* Gruppens medlemmer er: Erik Steen Boe Erik Nissen Anne Lund Gerhard Kinze Ib Ravn Kirstine Marie Krag Andreasen Gunda Warming-Jensen At bo i Løjt * En arbejdsgruppe oprettet efter arbejdet med Vision 2020, som blev fremlagt på Borgermøde i Løjt d. 10. marts 2008. * Gruppens medlemmer er: Erik Steen Boe Erik Nissen Anne Lund Gerhard

Læs mere

Det talte ord gælder

Det talte ord gælder Det talte ord gælder Forespørgsel til ministeren for nordisk samarbejde, justitsministeren og social- og integrationsministeren. Af Bertel Haarder (V), Karin Gaardsted (S), Marie Krarup (DF), Jeppe Mikkelsen

Læs mere

forslag til kommuneplan 2013

forslag til kommuneplan 2013 forslag til kommuneplan 2013 fornyet offentlig høring fornyet offentlig fremlæggelse af fire ændringer til det offentligt fremlagte forslag juli 2013 Ændring 1 kulturmiljøet; Skovvejen 21-51 På grund af

Læs mere

Samrådsspørgsmål L 125, A:

Samrådsspørgsmål L 125, A: Skatteudvalget L 125 - Bilag 53 Offentligt Side 1 af 12 Talepunkter til besvarelse af samrådsspørgsmål L 125, A, B, C vedrørende overgangsreglerne for Frankrig/Spanien i Skatteudvalget den 1. april 2009

Læs mere

Tale til nytårskur 7. januar 2008 Koldinghus - Poul-Erik Svendsen - Det talte ord gælder -

Tale til nytårskur 7. januar 2008 Koldinghus - Poul-Erik Svendsen - Det talte ord gælder - Tale til nytårskur 7. januar 2008 Koldinghus - Poul-Erik Svendsen - Det talte ord gælder - Velkommen til Region Syddanmarks nytårskur. På vegne af regionsrådet, er jeg glad for, at så mange er mødt op

Læs mere

Hvad betyder samspillet mellem by-, erhvervsog infrastrukturudviklingen? Direktør Niels Christensen, By- og Landskabsstyrelsen

Hvad betyder samspillet mellem by-, erhvervsog infrastrukturudviklingen? Direktør Niels Christensen, By- og Landskabsstyrelsen Hvad betyder samspillet mellem by-, erhvervsog infrastrukturudviklingen? Direktør Niels Christensen, By- og Landskabsstyrelsen Fælles mål og udfordringer - Transportens CO 2 -udledning skal ned - Kollektiv

Læs mere

STRUER KOMMUNE Juni 2016

STRUER KOMMUNE Juni 2016 STRUER KOMMUNE Juni 2016 FORSLAG TIL TILLÆG NR 1 TIL LOKALPLAN NR. 288 FOR et ERHVERVSOMRÅDE VED GIMSINGLUNDVEJ I høring fra den 27. juni til den 22. august 2016 plangrundlag ORdliste Lov om Planlægning

Læs mere

Hovedstadsområdet Samlet detailhandelsstruktur

Hovedstadsområdet Samlet detailhandelsstruktur Samlet detailhandelsstruktur Ved nedlæggelsen af Hovedstadsrådet i 1989 blev Regionplan 1989 for hovedstadsområdet fastlagt som en fælles ramme for de 5 amters videre regionplanlægning. Den trafikale og

Læs mere

Køge Kyst et eksempel på strategisk byledelse. Jes Møller projektdirektør, Køge Kyst

Køge Kyst et eksempel på strategisk byledelse. Jes Møller projektdirektør, Køge Kyst Køge Kyst et eksempel på strategisk byledelse Jes Møller projektdirektør, Køge Kyst 1.500 boliger 22.000 m 2 detailhandel 4.000 kontorarbejdspladser 21.000m 2 kultur+offentlig service 310.000 etagemeter

Læs mere

Regional udvikling i Danmark

Regional udvikling i Danmark Talenternes geografi Regional udvikling i Danmark Af lektor Høgni Kalsø Hansen og lektor Lars Winther, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Talent og talenter er blevet afgørende faktorer for,

Læs mere

DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Midtjylland April 2007 1. Demografi og velstand Demografisk er Midtjylland en uens

Læs mere

Resultat af borgerpanelundersøgelsen om Kvalitet i byudviklingen

Resultat af borgerpanelundersøgelsen om Kvalitet i byudviklingen Resultat af borgerpanelundersøgelsen om Kvalitet i byudviklingen 204 af borgerpanelets medlemmer har svaret på det elektronisk udsendte spørgeskema. Af dem, er 65% fra Odder by, 67% er mænd og 60% er mellem

Læs mere

Lokalplan nr. 1.8 Lindevangshjemmet m.m.

Lokalplan nr. 1.8 Lindevangshjemmet m.m. Lokalplan nr. 1.8 Lindevangshjemmet m.m. INDHOLDSFORTEGNELSE Redegørelse...2 Lokalplanens indhold og baggrund...2 Lokalplanens retsvirkninger...3 LOKALPLANEN...4 1 - Områdets afgrænsning...5 2 - Lokalplanens

Læs mere

Starup - Tofterup 22. TOFTERUP KOMMUNEPLAN 2013

Starup - Tofterup 22. TOFTERUP KOMMUNEPLAN 2013 Starup - Tofterup 22. TOFTERUP KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der

Læs mere

Fremtidens almene bolig i Danmark

Fremtidens almene bolig i Danmark Fremtidens almene bolig i Danmark Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) Mængdeindeks 9000 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000 1000 0 1846 1853 1860 1867

Læs mere

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01 Kort fortalt Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Layout_20130819.indd 1 19-08-2013 12:53:01 Danmark i omstilling Hvordan kan byer og landdistrikter udvikles, så vi udnytter vores arealer bedst muligt

Læs mere

Tillæg nr. 11 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune. Ændring af kommuneplanområde 10

Tillæg nr. 11 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune. Ændring af kommuneplanområde 10 Tillæg nr. 11 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Thorslundsvej Ændring af kommuneplanområde 10 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning skal der for

Læs mere

Nyhedsbrevet. Connie Stølås. Socialdemokraterne i Kalundborg. Født 14.januar Død 27. oktober 2012

Nyhedsbrevet. Connie Stølås. Socialdemokraterne i Kalundborg. Født 14.januar Død 27. oktober 2012 NOVEMBER 2012 SÆR NUMMER Nyhedsbrevet Socialdemokraterne i Kalundborg Connie Stølås Født 14.januar 1948 Død 27. oktober 2012 Connie bisættes fra Gørlev Kirke Lørdag den 3. november kl. 13. SIDE 2 Vi har

Læs mere

Baggrund for dette indlæg

Baggrund for dette indlæg Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette

Læs mere

TEKNISK GYMNASIUM SØNDERBORG. Byen. At handle i byen

TEKNISK GYMNASIUM SØNDERBORG. Byen. At handle i byen TEKNISK GYMNASIUM SØNDERBORG Byen At handle i byen Mads, Jacob H. og Mette 1a 11-10-2013 Titelblad Teknisk Gymnasium Sønderjylland Byen At handle i byen Sider i alt: Af Mads Knapp, Jacob Hjorth og Mette

Læs mere

Lokalplan nr. 199. Anvendelse af stueetager i bymidten

Lokalplan nr. 199. Anvendelse af stueetager i bymidten Lokalplan nr. 199 Anvendelse af stueetager i bymidten februar 2007 Hvad er en lokalplan? En lokalplan er en plan, hvori Byrådet kan fastsætte bindende bestemmelser for et område, f.eks. om - anvendelse,

Læs mere

Bosætning og fastholdelse i Jammerbugt kommune. Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker

Bosætning og fastholdelse i Jammerbugt kommune. Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker Bosætning og fastholdelse i Jammerbugt kommune Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) Mængdeindeks 9000 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000 1000 0 1846

Læs mere

Særlig eksportforsikring understøtter danske job

Særlig eksportforsikring understøtter danske job Organisation for erhvervslivet April 2010 Særlig eksportforsikring understøtter danske job AF KONSULENT MARIE GAD, MSH@DI.DK Genforsikringsordningen, der blev vedtaget i kølvandet på Kreditpakken, kan

Læs mere

Kære alle sammen. Det er jo ikke helt let at være Socialdemokrat i disse dage. Og det siger jeg med et stille håb om, at ingen af jer har fløjter med.

Kære alle sammen. Det er jo ikke helt let at være Socialdemokrat i disse dage. Og det siger jeg med et stille håb om, at ingen af jer har fløjter med. Overborgmesteren TALE Tale til Overborgmesteren Anledning 1. maj 2014 Sted - Dato 1. maj 2014 Taletid Bemærkninger til arrangementet Ca. 10 min Kære alle sammen Det er jo ikke helt let at være Socialdemokrat

Læs mere

Kløverkarreén. Byrummets udnyttelse Arkitekt: Bjarke Ingels Group- BIG

Kløverkarreén. Byrummets udnyttelse Arkitekt: Bjarke Ingels Group- BIG Kløverkarreén Byrummets udnyttelse Arkitekt: Bjarke Ingels Group- BIG Kløvermarken Fra Wikipedia, den frie encyklopædi: http://da.wikipedia.org/wiki/kl%c3%b8vermarken Kløvermarken set i nordlig retning

Læs mere

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord Aarhus står over for en række udfordringer de kommende år. Velfærdssamfundet bliver udfordret af demografiske forandringer og snævre økonomiske

Læs mere

Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON

Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON - strategi og spilleregler Dette er en strategi for udvikling af Musicon on. Strategien kan ses som et spil med spillere, spilleregler og en spilleplade. Spillerne er aktørerne

Læs mere

Nyt kulturhus i Tingbjerg

Nyt kulturhus i Tingbjerg Nyt kulturhus i Tingbjerg Tingbjerg og Utterlevshuse skal have et nyt kulturhus og bibliotek. Huset er for alle beboere i Tingbjerg og Utterslevhuse. Her kan du læse mere om, hvordan huset kommer til at

Læs mere

Vi bygger fremtidens Skive Kommune

Vi bygger fremtidens Skive Kommune Vi bygger fremtidens Skive Kommune Socialdemokraterne vil, at der sættes gang i Skive Kommune igen. Vores vision er et helt Skive hvor der er plads til alle og brug for alle. Vi er 48.000 borgere med en

Læs mere

Tale til afslutningsdebatten Ellen Trane Nørby, politisk ordfører, Venstre 29. maj 2013

Tale til afslutningsdebatten Ellen Trane Nørby, politisk ordfører, Venstre 29. maj 2013 Tale til afslutningsdebatten Ellen Trane Nørby, politisk ordfører, Venstre 29. maj 2013 ----------------------- DET TALTE ORD GÆLDER -------------------------- Socialdemokraternes og SFs topfolk siger,

Læs mere

Nyt butikscenter i Frederikssund

Nyt butikscenter i Frederikssund Nyt butikscenter i Frederikssund Det ny shoppingscenter i Frederikssund Der findes næppe en bedre mulighed for at placere et nyt center langs Frederikssund-banen, end her i Frederikssund, lige ved S-tognettes

Læs mere

Udvikling eller afvikling

Udvikling eller afvikling STRUKTURREFORMEN Udvikling eller afvikling Stor temadag om strukturreformen i Århus. Hvilke konsekvenser får den? Demokrati og udlicitering var blandt de mange emner, der blev debatteret Mere end hundrede

Læs mere

Lokalplan nr. 2.2 for Idrætsanlæg i Kvistgård

Lokalplan nr. 2.2 for Idrætsanlæg i Kvistgård Lokalplan nr. 2.2 for Idrætsanlæg i Kvistgård INDHOLDSFORTEGNELSE REDEGØRELSE...3 LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER...4 LOKALPLANEN...5 1 - Områdets afgrænsning...6 2 - Lokalplanens formål...6 3 - Områdets status...6

Læs mere

Forretningsudvalgsmøde afholdt den 5. juli 2012 kl. 10:00 på Forbundskontoret.

Forretningsudvalgsmøde afholdt den 5. juli 2012 kl. 10:00 på Forbundskontoret. Forretningsudvalgsmøde (20082012) Forretningsudvalgsmøde afholdt den 5. juli 2012 kl. 10:00 på Forbundskontoret. Deltagere: Preben Jacobsen Carsten Bjørk Olsen Ole Michél Peter RønningBæk Thorben Meldgaard

Læs mere

Bilag: 13.8. Bilag35_Revisionsprotokollat årsrapport 2015_Forsyningen Allerød Rudersdal_PwC.pdf

Bilag: 13.8. Bilag35_Revisionsprotokollat årsrapport 2015_Forsyningen Allerød Rudersdal_PwC.pdf Bilag: 13.8. Bilag35_Revisionsprotokollat årsrapport 2015_Forsyningen Allerød Rudersdal_PwC.pdf Udvalg: Økonomiudvalget 2014-2017 Mødedato: 17. maj 2016 - Kl. 7:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 30980/16 Bilag:

Læs mere

Forslag til lokalplan 98 er i høring

Forslag til lokalplan 98 er i høring Herlev Bygade 90 2730 Herlev 13. januar 2015 Journalnr. 163-2014-23143 Forslag til lokalplan 98 er i høring Kommunalbestyrelsen i Herlev Kommune har den 10. december 2014 vedtaget at sende forslag til

Læs mere

Fremtidens bosætningsmønstre og Kalundborg kommune. Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker

Fremtidens bosætningsmønstre og Kalundborg kommune. Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker Fremtidens bosætningsmønstre og Kalundborg kommune Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) Mængdeindeks 9000 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000 1000 0

Læs mere

Ved større projekter skal der efter planlovens

Ved større projekter skal der efter planlovens Eksempelsamling for ændringsforslag af planloven (Opfølgning på Danmark i Balance) Flere lokale muligheder på planområdet og bedre vilkår for butikker Ændringer gældende for kommuner i yderområder: Erhverv

Læs mere

I 1999, da Per Kirkebys tilbygning til Vesthimmerlands Museum blev indviet, blev Kirkeby samtidig udnævnt til æresborger

I 1999, da Per Kirkebys tilbygning til Vesthimmerlands Museum blev indviet, blev Kirkeby samtidig udnævnt til æresborger Aars er billedkunstneren Per Kirkebys sted. Allerede ved rundkørslerne på vej ind til den lille himmerlandske by bliver besøgende hilst velkommen af hans høje røde teglstenstårne. På Kimbrertorvet midt

Læs mere

LOKALPLAN NR. 022 FOR ET OMRADE TIL SKOLEFORMÅL VED GRØNNEDALSVEJ

LOKALPLAN NR. 022 FOR ET OMRADE TIL SKOLEFORMÅL VED GRØNNEDALSVEJ LOKALPLAN NR. 022 FOR ET OMRADE TIL SKOLEFORMÅL VED GRØNNEDALSVEJ M.V. SKANDERBORG KOMMUNE 1982 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE REDEGØRELSE Beskrivelse af lokalplanens indhold l Lokalplanens forhold til den øvrige

Læs mere

2. interview. Bilag 2. Interview med Bente, ca. 50, pædagog. Så kunstværket Helena på Trapholt ved udstillingen i 2000.

2. interview. Bilag 2. Interview med Bente, ca. 50, pædagog. Så kunstværket Helena på Trapholt ved udstillingen i 2000. 2. interview Interview med Bente, ca. 50, pædagog. Så kunstværket Helena på Trapholt ved udstillingen i 2000. Briefing: Der er ikke nogen forkerte svar. Er du kunstinteresseret? Ja, meget. Jeg arbejder

Læs mere

Byplanlægning og erhvervsudvikling

Byplanlægning og erhvervsudvikling Byplanlægning og erhvervsudvikling Byernes styrkepositioner som regionale vækstmotorer Holger Bisgaard, Naturstyrelsen, Miljøministeriet Danmark Indhold Virksomhedslokalisering i en globaliseret verden

Læs mere

Sammenhænge mellem byudvikling, lokalisering og transport

Sammenhænge mellem byudvikling, lokalisering og transport Sammenhænge mellem byudvikling, lokalisering og transport Fingerplan 2007 og stationsnær lokalisering Jan Engell Arkitekt, By- og Landskabsstyrelsen Miljøministeriet Region Skåne, Malmö, 29. februar 2008

Læs mere

EN VÆRDIBASERET SKOLE

EN VÆRDIBASERET SKOLE Lyst og evne til at bidrage til fællesskab Glæde og ansvarlighed Nye tanker ført ud i livet Høj faglighed der kan anvendes Evne til at udtrykke sig At forstå sig selv og andre EN VÆRDIBASERET SKOLE Det

Læs mere

LOKALPLAN For et område ved Kildebrøndevej 50 og 60 til salg af planter og havebrugsvarer

LOKALPLAN For et område ved Kildebrøndevej 50 og 60 til salg af planter og havebrugsvarer LOKALPLAN 14.31 For et område ved Kildebrøndevej 50 og 60 til salg af planter og havebrugsvarer GREVE KOMMUNE Rådhusholmen 10 2670 GREVE TLF 43 97 97 97 Lokalplanen er udarbejdet af Teknisk Forvaltning

Læs mere

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035 Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge

Læs mere

Tillæg nr. 20. til Kommuneplanen for Odense Kommune

Tillæg nr. 20. til Kommuneplanen for Odense Kommune Tillæg nr. 20 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Odense Offentlige Slagtehuse Ændring af kommuneplanområde 0 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning

Læs mere

Vi Sætter en tyk fed streg under 2013 og skal til at varme op til et 2014 med valg til Europa parlamentet og

Vi Sætter en tyk fed streg under 2013 og skal til at varme op til et 2014 med valg til Europa parlamentet og 1 af 5 05-02-2014 13:03 Kære Generalforsamling! I dag markerer vi endnu et Konservativt arbejdsår. Vi Sætter en tyk fed streg under 2013 og skal til at varme op til et 2014 med valg til Europa parlamentet

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Oplev Brøndby fra en ny vinkel BLÅ KLØVERSTI

Oplev Brøndby fra en ny vinkel BLÅ KLØVERSTI Oplev Brøndby fra en ny vinkel BLÅ KLØVERSTI Den blå kløversti 5,5 km Kort beskrivelse af den blå kløversti Fra Brøndbyøster Torv, går man ad Brøndbyøster Boulevard forbi politiskolen, ned til Park Alle

Læs mere

Strukturbillede VIBY Sjælland

Strukturbillede VIBY Sjælland Strukturbillede VIBY Sjælland Indhold Forord 3 Visionen 4 Hovedstrukturen 5 Fra vision til plan 5 Boliger 5 Bymidten 6 Erhverv 7 Den grønne struktur 7 Trafikstruktur 7 Vedtaget af Roskilde Byråd den 18.

Læs mere

LOKALPLAN NR. 52 NYT BOLIGOMRÅDE REGSTRUPVEJ AVNSLEV VED

LOKALPLAN NR. 52 NYT BOLIGOMRÅDE REGSTRUPVEJ AVNSLEV VED LOKALPLAN NR. 52 NYT BOLIGOMRÅDE REGSTRUPVEJ I AVNSLEV VED NYBORG KOMMUNE Teknisk forvaltning 1987 I NDHOLDS FORTEGNELSE Indledning Lokaiplanens indhold 2 Forholdet til anden planlægning 3 Lokalplanens

Læs mere

g Omsorg Offentlig fremlæggelse af forslag til Lokalplan nr. 998, Boligområde nord for Lisbjerg Skole.

g Omsorg Offentlig fremlæggelse af forslag til Lokalplan nr. 998, Boligområde nord for Lisbjerg Skole. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 6. august 2014 for Lisbjerg Skole - Forslag g Omsorg Offentlig fremlæggelse af forslag til Lokalplan nr. 998, Boligområde nord for

Læs mere

Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk

Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Status Plannavn Område bydel Dato for forslagets vedtagelse i kommunalbestyrelsen Vedtaget Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Taarbæk Taarbæk bydel 6. september

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

Befolkning og boliger

Befolkning og boliger Befolkning og boliger Redegørelse - Befolkning og boliger Den levende by Den levende by skal udfoldes i Vallensbæk både i de eksisterende og de nye boligområder. Vallensbæk har et mangfoldigt udbud af

Læs mere

L OKALPLAN ET BOLIG -, CENTER - OG VÆRKSTEDSOMRADE. for VED NYRAD BYCENTER. (Lokalplan nr. B-102.2 i Vordingborg kommune) VORDINGBORG 1984

L OKALPLAN ET BOLIG -, CENTER - OG VÆRKSTEDSOMRADE. for VED NYRAD BYCENTER. (Lokalplan nr. B-102.2 i Vordingborg kommune) VORDINGBORG 1984 L OKALPLAN for ET BOLIG -, CENTER - OG VÆRKSTEDSOMRADE VED NYRAD BYCENTER (Lokalplan nr. B-102.2 i Vordingborg kommune) VORDINGBORG 1984 DELVIST AFLYST Pris 20.00 kr. AFLYSNING Lokalplan nr. B - 102.2,

Læs mere

Lokalplan 68. Ved Ahornvej

Lokalplan 68. Ved Ahornvej Lokalplan 68 Ved Ahornvej INDLEDNING Lokalplan nr. b$ omfatter et areal på ca. 4000 m2 på nordsiden af Ahornvej. Det afgrænses mod syd af Ahornvej, mod vest af en parcelhusgrund (matr.nr. 1ax), mod nord

Læs mere

Byernes roller i fritiden En analyse i Midtjylland

Byernes roller i fritiden En analyse i Midtjylland Byernes roller i fritiden En analyse i Midtjylland Miljøministeriet Realdania Byernes roller i fritiden en analyse i Midtjylland Udarbejdet af Region Midtjylland og Plan09. Telefoninterviews er gennemført

Læs mere

De nye flyttemønstre og kravene for at blive et godt bosætningsområde. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk

De nye flyttemønstre og kravene for at blive et godt bosætningsområde. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk De nye flyttemønstre og kravene for at blive et godt bosætningsområde Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) 9000 Mængdeindeks 8000 7000

Læs mere

KL mener: Bliver jordejerne snydt? Af KL

KL mener: Bliver jordejerne snydt? Af KL Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 16 * 2008 Dato: 8. May. 2008 KL mener: Bliver jordejerne snydt? Af KL Med jævne mellemrum bobler ekspropriation op som et varmt emne i debatten. Ofte er det statens

Læs mere

I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil.

I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil. GRUNDLOVSTALE 2015 I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil.) Det var en milepæl i udviklingen af det dengang

Læs mere

INVESTER I ODENSE Følg Odenses udvikling på: Få løbende nyt om Odenses INFO byudviklingsprojekter i nyhedsbrevet:

INVESTER I ODENSE Følg Odenses udvikling på: Få løbende nyt om Odenses INFO byudviklingsprojekter i nyhedsbrevet: INVESTER I ODENSE ODENSE - Fra stor dansk by til dansk storby Odense er en by i rivende udvikling. Inden for de kommende 10-15 år vil investeringer for 24 mia. kr. transformere Odense fra stor dansk by

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 1: Langsigtede udviklingstræk fra industri til service og fra land til by Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til

Læs mere

LO-sekretær Ejner K. Holst 1. maj 2013, Vejle

LO-sekretær Ejner K. Holst 1. maj 2013, Vejle LO-sekretær Ejner K. Holst 1. maj 2013, Vejle KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 9.30 DET TALTE ORD GÆLDER Indledning: Jeg har en vigtig historie til jer i dag. En historie om arbejdsløshed. En af den slags, som

Læs mere

Tillæg nr. 35. Kommuneplan Område til boligformål, fritidsformål og centerformål vest for, og inden for Idrætscenter Vest, Holstebro

Tillæg nr. 35. Kommuneplan Område til boligformål, fritidsformål og centerformål vest for, og inden for Idrætscenter Vest, Holstebro Tillæg nr. 35 Kommuneplan 2009 Område til boligformål, fritidsformål og centerformål vest for, og inden for Idrætscenter Vest, Holstebro HOLSTEBRO KOMMUNE Redegørelse Forord til kommuneplantillægget Byrådet

Læs mere

Mere åbne grænser og. danskernes indkøb. I Tyskland SUSANNE BYGVRA

Mere åbne grænser og. danskernes indkøb. I Tyskland SUSANNE BYGVRA SUSANNE BYGVRA Mere åbne grænser og danskernes indkøb I Tyskland Danmark havde før medlemskabet af EF ført en finanspolitik, hvor høje punktafgifter og moms udgjorde en betragtelig del af statens indtægter.

Læs mere

Fast gebyr er et gebyr der tages pr. sag. Eksempelvis koster en nedrivningstilladelse 1.500 kr. uanset nedrivningsarealet.

Fast gebyr er et gebyr der tages pr. sag. Eksempelvis koster en nedrivningstilladelse 1.500 kr. uanset nedrivningsarealet. Miljø og Byggesag Byggesag Rådhusbuen 1 Postbox 100 4000 Roskilde Tlf.: 46 31 35 03 byggesag@roskilde.dk NOTAT www.roskilde.dk Yderligere oplysningerne jf. TMU møde den 06-12-2012, pkt. 313 27. februar

Læs mere

Kalundborg Kommune - Vision og udvikling

Kalundborg Kommune - Vision og udvikling http://www.kalundborg.dk/vision_og_udvikling.aspx?printerfriendly=2 Side 1 af 2 Forside» Vision og udvikling Vision og udvikling Udfordringer og potentialer Statistikken taler sit tydelige sprog. Som i

Læs mere

Den gode lokalitet, hvor ligger den?

Den gode lokalitet, hvor ligger den? Den gode lokalitet, hvor ligger den? 1. Coop og Butiksudvikling 2. Investorsynspunkt (udlejer og Coop) 3. Kundesynspunkter (3 trends) 4. Den ikke levende bymidte 5. Hvad munder det ud i for Coop? Den optimale

Læs mere

KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen

KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen Hvis trængslen skal reduceres, så skal det være nemt og attraktivt for pendlerne at springe mellem de forskellige trafikformer og vælge alternativer til

Læs mere

Wilhelminelyst GRENAA KOMMUNE FOR ET OMRÅDE TIL CAMPINGPLADS PÅ ANHOLT

Wilhelminelyst GRENAA KOMMUNE FOR ET OMRÅDE TIL CAMPINGPLADS PÅ ANHOLT Wilhelminelyst GRENAA KOMMUNE LOKALPLAN NR.72 FOR ET OMRÅDE TIL CAMPINGPLADS PÅ ANHOLT o GRENAA KOMMUNE LOKALPLAN NR. 72 Lokalplan for et område til campingplads på Anholt. l jss J E2 *S ' ' : ' -"^ 2J

Læs mere