Uddannelsesprogram for den Fælles Introduktionsuddannelse i de Intern Medicinske Specialer

Transkript

1 Uddannelsesprogram for den Fælles Introduktionsuddannelse i de Intern Medicinske Specialer Kombinationsstilling med ansættelse ved Medicinsk afdeling, Sygehus Himmerland, Hobro og Medicinsk Gastroenterologisk afdeling Aalborg Sygehus Århus Universitetshospital

2 Indhold Indledning... 3 Beskrivelse af afdelingerne... 4 Kompetenceudvikling Læringsmetoder Evalueringsstrategier Dokumentation Uddannelsesvejledning Kontaktadresser under intro-forløbet Mål Liste over de almindelige sygdomsmanifestationer Hjælpeskemaer til kompetencevurderinger Åndenød Cerebral påvirkning Akut feber Brystsmerter Kredsløbspåvirkning Mavesmerter Væske- og elektrolytforstyrrelser Den terminale patient Auditskema Stuegang Kompetencevurdering ved EBM-opgave og konferencefremlæggelse Præsentation Evalueringsskema til kollega Evalueringsskema til kollega graders evaluering Logbog Attestation for tilstedeværelse

3 Indledning Målbeskrivelsen er grundlaget for indholdet i uddannelsen og danner basis for dette uddannelsesprogram og individuelle uddannelsesplaner: Formålet med introduktionsuddannelsen i intern medicin er at konsolidere og udvide de kompetencer, der er erhvervet under den kliniske basisuddannelse til med større selvstændighed og rutine at kunne: o modtage, udrede og behandle patienter med akutte medicinske problemstillinger o varetage stuegangsfunktion for medicinske patienter, herunder følge op på undersøgelsesog behandlingsplaner o vurdere behandlingseffekt ved hyppige medicinske tilstande efter akut indlæggelse o kommunikere med patienter, pårørende og faglige samarbejdspartnere. at give lægen og specialet (repræsenteret ved den uddannelsesgivende afdeling) en mulighed for at vurdere, om intern medicin er det rigtige specialevalg for en given læge at kvalificere til ansættelse i hoveduddannelse i et af de 9 internmedicinske dobbelt-specialer Arbejdsopgaverne i introduktionsstillingen er i et vist omfang de samme som i den kliniske basisuddannelse, men introduktionslæger tildeles større ansvar og forventes at have større selvstændighed. De håndterer patienter med mere komplekse kliniske problemstillinger og i større udstrækning end læger under klinisk basisuddannelse varetager introduktionslægerne også de indlagte patienter og de ambulante/elektive patienter. Introduktionsstillingen danner således bro mellem ansættelse i klinisk basisuddannelse og i hoveduddannelse og er første led i speciallægeuddannelsen i de intern medicinske specialer. I Videreuddannelsesregion Nord er specialet repræsenteret på alle større hospitaler, samt i speciallægepraksis. Det Regionale Råd for lægers videreuddannelse har det overordnede ansvar for speciallægeuddannelsen i Videreuddannelsesregion Nord, støttet af det regionale videreuddannelsessekretariat, kontor for lægelig uddannelse, samt de postgraduate kliniske lektorer (PKL) indenfor specialet. Det Regionale råd og sekretariatet har ansvar for afvikling af de generelle kurser under introduktionsuddannelsen. Det specialespecifikke kursus arrangeres af Dansk Selskab for Intern medicin. Der henvises til målbeskrivelsen. Den uddannelsesansvarlige overlæge vil altid kunne vejlede om disse kurser. Uddannelsesforløbet Inden ansættelsen vil lægen modtage informationsmateriale med praktiske oplysninger om: - præsentation af sygehuset - arbejdsplan - plan for introduktionsprogram, ca. 1 uges varighed 3

4 - oplysninger om introduktionslægens hovedvejleder - udvalgte vejledninger. I forbindelse med introduktionen udleveres nøgle, koder til EDB systemet og Dect telefon. Uddannelsens målbeskrivelse, kompetencekort og logbog, samt skemaer til vejledersamtaler downloades fra sundhedsstyrelsens og/eller videreudannelsesregion-nords hjemmesider. Uddannelsesplan (inkl. forskningsplan, karriereplan) udfærdiges efter introduktionssamtalen. Introduktionsstillingen er klassificeret og løber maximalt 1 år. I løbet af dette år vil lægen blive eksponeret for et bredt udsnit af de medicinske kliniske problemstillinger. Lægen vil løbende rotere mellem forskellige funktioner i afdelingen (vagt, sengeafdeling, ambulatorier og dagafsnit) dog kan lægen i forbindelse med karriereafklaring og forberedelse til specifikt speciale være mere fast tilknyttet en bestemt funktion. Dette aftales med hovedvejleder og uddannelsesansvarlig overlæge ved udarbejdelse af uddannelsesplanen. Lægen vil have dagvagtfunktion og dagarbejde specifikt tilknyttet til gastroenterologisk afdeling, mens aftennattevagtfunktionen er fælles for lungemedicinsk og medicinsk gastroenterologisk afdeling. Obligatoriske kurser Målbeskrivelsen beskriver disse i detaljer. HUSK hurtigst muligt tilmelding SAMT at meddele datoer til skemalægger. Lægen har fri med løn til deltagelse i obligatoriske kurser. Generelle kurser LAS-kursus 1: Varer 2 dage. Arrangeres af det regionale videreuddannelsessekretariat. Den yngre læge under uddannelse skal selv tilmelde sig kursus. Information om tilmelding og kursustidspunkter kan findes via regionale sekretariats hjemmeside: Vejlederkursus (Pædagogik 2): Varer 2 dage. Arrangeres af det regionale videreuddannelsessekretariat. Den yngre læge under uddannelse skal selv tilmelde sig kursus. Information om tilmelding og kursustidspunkter kan findes via regionale sekretariats hjemmeside: Specialespecifikt kursus Den komplekse intern medicinske patient: Varer 2 dage. Arrangeres af Dansk Selskab for Intern medicin. Den yngre læge under uddannelse skal selv tilmelde sig kursus. Information om tilmelding og kursustidspunkter kan findes via selskabets hjemmeside: Beskrivelse af afdelingerne MEDICINSK AFDELING, SYGEHUS HIMMERLAND Omkring 90 % af alle indlæggelser på medicinsk afdeling foregår som akutte indlæggelser. På medicinsk afdeling, Sygehus Himmerland modtages i gennemsnit ca. 18 akut, indlagte patienter per døgn (spændvidde 8-44). Frem til åbningen af et Generelt Modtageafsnit (GMA) fordeles patienterne 4

5 ligeligt på de to matrikler i hhv. Farsø og Hobro. Afdelingerne Medicinsk Afdeling, Sygehus Himmerland er en stor, bred afdeling med ca. 110 senge fordelt på to matrikler i hhv. Hobro og Farsø. Afdelingen i Hobro har to almene sengeafsnit (M1 og M2) samt et rehabiliteringsafsnit (M3), og i Farsø er der to almene sengeafsnit (B1 og B2). De enkelte medicinske afsnit er bemandet med faste speciallæger (overlæger og afdelingslæger) samt en stab af reservelæger under videreuddannelse. De enkelte afsnit opfylder således Sundhedsstyrelsens krav til grenspecialefunktion og uddannelsesfunktion i de pågældende grenspecialer. Et akut medicinsk modtageafsnit (GMA) forventes at blive etableret i løbet af Hovedparten af optageområdets akutte indlæggelser forventes herefter at foregå gennem dette akutte afsnit. Afdelingsledelse Afdelingsledelsen for Medicinsk Afdeling, Sygehus Himmerland består af ledende overlæge Ole Winther Rasmussen, oversygeplejerske Else Snerum (Hobro) og oversygeplejerske Mette Berntsen (Farsø). Lægestab En opdateret oversigt over bemandingen på de medicinske afdelinger findes på sygehusets hjemmeside under Afdelinger, Medicinske afdelinger i hhv. Farsø og Hobro under Links og filer. Lægebemandingen forventes i forbindelse med etableringen af GMA at blive ændret, således at alle uddannelsessøgende reservelæger samles på afdelingen i Hobro. Dvs. at der i Hobro forventes at være 4 læger i blokstillinger til almen praksis og 2 introduktionsstillinger. Disse yngre læger forventes at dække forvagtslaget, evt. med dobbeltbemanding i et vist tidsrum af døgnet. Vagtfunktionen på afdelingerne varetages af to vagtlag (forvagt og bagvagt) jf. Afdelingsinstruks, som kan findes på sygehusets hjemmeside under For personale, Kliniske vejledninger og instrukser, Klinisk Vejledningssystem. På de to matrikler er følgende specialer repræsenterede: Farsø Intern Medicin: Endokrinologi (ovl. Henning Rønne) Intern Medicin: Gastroenterologi (ovl. Gunnar Lauge Nielsen) Intern Medicin: Kardiologi (ovl. Henning Hoby Andersen) Intern Medicin: Nefrologi (ovl. Klaus Didriksen) Intern Medicin: Hæmatologi (ovl. Kent Dencker Christensen) Hobro Intern Medicin: Endokrinologi (ovl. Ole W. Rasmussen) Intern Medicin: Kardiologi (ovl. Torben Kristensen) Intern Medicin: Kardiologi (ovl. Bent Mortensen) Samt et apopleksiafsnit Hertil kommer et tæt samarbejde med det palliative team vedrørende patienter med uhelbredelige sygdomme, først og fremmest ambulante terminale cancerpatienter. 5

6 Patientgrundlag Sygehusets seneste indberetning af aktivitets- og produktivitetsniveau fremgår af nedennævnte skema: Udvikling i aktiviteten Udskrivninger Ambulante besøg Dagkirurgiske besøg Operationer inkl. endoskopier Udvikling i produktiviteten Aktivitetsværdien (DRG + DAGS) Regnskabsresultat Produktivitet Afdelingerne modtager ca indlæggelser per år fordelt med ca på hver matrikel. Hertil kommer ca ambulante forløb i Farsø og ca i Hobro. Indlæggelserne er stort set uselekterede. Der modtages dog ikke akutte ST-MI patienter, der visiteres direkte til kardiologisk afd. i Aalborg på baggrund af EKG optaget i ambulancen. Apopleksipatienter, der kan opfylde tidskriterierne for akut trombolyse, køres direkte til neurologisk afd. i Aalborg og børn køres næsten uden undtagelse direkte til børneafdelingen i Aalborg. Afdelingens brede patientindtag betyder, at introduktionslægerne får kendskab til en bred vifte af kroniske tilstande. Introduktionslægerne har således på en relativt overskuelig afdeling gode muligheder for at følge de enkelte medicinske patientforløb fra den akutte indlæggelsesfase, gennem indlæggelsesforløbet med stabilisering af den kliniske tilstand til de eventuelt opfølgende ambulante besøg. INTRODUKTION FOR LÆGER I INTRODUKTIONSSTILLING PÅ MEDICINSK AFDELING, SYGEHUS HIMMERLAND Introduktion ved ansættelsen Forud for påbegyndelse af den kliniske basisuddannelses på medicinsk afdeling, sygehus Himmerland modtager den uddannelsessøgende et velkomstbrev fra den uddannelsesansvarlige overlæge indeholdende en uddannelsesmappe med følgende: Udførlig beskrivelse af medicinsk afdeling Instruks for vagt og visitation Vagtplan for den første måned samt rulleplan Uddannelsesprogram for uddannelsesforløbet i medicinsk afdeling Oversigt over fast ugentlig undervisning (staff meting) Skema til introduktionssamtale, justeringssamtale og afslutningssamtale Navn på den tildelte vejleder Introduktionslægen gennemgår i løbet af de 2 første ansættelsesdage et standardiseret introduktionsforløb omfattende hjælpeafdelinger (røntgen, fysio- og ergoterapi og laboratorium) og afdelingens EDB systemer: medicinmodul (Theriak) laboratoriemodul (LABKA) 6

7 dikteringssystem (Dicom) røntgensystemer (Webpas og EasyWiz) Der udleveres på første arbejdsdag koder til de omtalte EDB systemer. Herudover følger introduktionslægen vagthavende forvagt i dagtid. ARBEJDSOPGAVER FOR LÆGER I INTRODUKTIONSSTILLING Uddannelsen på afdelingen foregår hovedsageligt gennem deltagelse i det daglige kliniske arbejde, men også gennem daglige morgenmøder og intern undervisning i henhold til et forud fastlagt program. Den dominerende uddannelsesmetode er mesterlære med vejledning og supervision. Journalskrivning på indlagte patienter (akutte og elektive) Superviseret journaloptagelse i introduktionsperioden. Herunder ugentlig case baseret feedback på skrevne journaler. I det daglige arbejde vil der desuden være mulighed for vejledning ved ældre læge. Forefaldende afdelingsarbejde Anlæggelse af venflon, blodgasanalyser, anlæggelse af kateter, vurdering af akut forværring hos indlagte patienter, udfærdigelse af attester, skrivning af recepter og epikriser. Stuegang Der planlægges fælles forstuegang, hvor de overordnede kliniske problemstillinger ridses op. Herefter tildeles den uddannelsessøgende læge et passende antal patienter til superviseret stuegang. Tværfaglige konferencer Fremlæggelse af lægelige problemer overfor plejepersonale og terapeuter. Kritisk vurdering af medicinlister i samarbejde med farmakonom. Planlægning af terminale forløb i samarbejde med det palliative team. Vagtarbejde Introduktiuonslægen indgår som forvagt i tilstedeværelse sammen med en bagvagt, der med få undtagelser altid vil være i reel tilstedeværelsesvagt. Dette muliggør en løbende supervision af alle patientforløb og procedurer. Der vil ikke blive vagt i de første 2 uger af ansættelsen. Vagthyppigheden vil herefter følge forvagtslagets rulleskema. Ved arbejdstilrettelæggelsen søger afdelingen at tilgodese kontinuitet i dagarbejdet f. eks, gennem tilknytning til samme afdeling i faste perioder. Ambulante forløb Der er gode muligheder for at deltage i ambulatoriearbejdet sammen med ældre læger. Da alle ambulatorier drives af speciallæger vil der være rig mulighed for at følge udredningen og kontrollen af kroniske patientforløb Det vil dreje sig om kontrol af kronikerpatienter (f.eks. hjerteinsufficiens, hypertension, diabetes, KOL, inflammatorisk tarmsygdom). Der vil således alt efter den enkelte introduktionslæges interesse være gode muligheder for at stifte nærmere bekendtskab med en række af de store specialer: kardiologi incl. supervision af ekkokardiografier endoskopier opfølgning af patienter med diabetes og KOL De væsentligste elementer i introduktionslægernes uddannelse vil således være: superviserede stuegange deltagelse i ambulatorier case baseret undervisning, hvor den uddannelsessøgende selv fremlægger cases fælleskonferencer med gennemgang af patientforløb, der illustrerer udrednings- og behandlingsstrategier ved kroniske lidelser 7

8 TILRETTELÆGGELSEN AF VEJLEDNING OG SUPERVISION Uddannelsesmiljø Afdelingen har stort fokus på oplæring og vejledning af yngre læger. Det er intentionen at skabe et åbent og uformelt læringsmiljø, hvor yngre læger trygt tør fremlægge problemer. Der lægges stor vægt på situationsbaseret læring, hvor seniore læger laver bed-side undervisning og supervision umiddelbart i forbindelse med, at relevante kliniske situationer opstår. Det er ligeledes et krav, at alle yngre læger bidrager til den gensidige undervisning, herunder at de hver især afholder mindst 1 staff-meeting per halvår. I arbejdstilrettelæggelsen tilstræbes en differentieret tildeling af opgaver og ansvar til introduktionslægerne svarende til udviklingen i den enkeltes kompetenceniveau samt interesseområde. Stuegangene vil f.eks. i begyndelsen kun omfatte få patienter med tæt supervision af en mere erfaren læge, senere vil patientantallet gradvist stige. Der er ved afdelingen ansat en uddannelsesansvarlig overlæge (Gunnar Lauge Nielsen), som bistås af 1-2 uddannelseskoordinerende yngre læger. Vejledning Før tiltrædelse tildeles introduktionslægen en klinisk vejleder, der altid vil være enten afdelingslæge eller overlæge. Den uddannelsessøgende vil i de fleste tilfælde også selv få vejlederfunktion på et tidspunkt i ansættelsesforløbet. Det er vejlederens ansvar sammen med den uddannelsessøgende at sikre, at de formelle vejledersamtaler og introduktionssamtale, midtvejssamtale og slutsamtale gennemføres, at de krævede skemaer udfyldes og at den individuelle uddannelsesplan udarbejdes og justeres. Introduktionssamtalen skal finde sted indenfor de første 14 dage af ansættelsen og midtvejssamtalen efter 3 måneder og slutsamtalen kan finde sted, når det samlede uddannelsesmål er nået og inden ansættelsen er afsluttet. Udover de formelle samtaler bør der løbende være kontakt mellem introduktionslægen og vejleder for at sikre, at der sker en løbende kompetenceudvikling. Vejlederen er således tovholder for, at der sikres løbende supervision af uddannelsesforløbet igennem det daglige samarbejde, igennem dublering af enkeltfunktioner og ved gennemgang af journalmateriale. Vejlederen skal igennem den løbende kontakt med introduktionslægen sikre, at denne regelmæssigt gennemgår sin uddannelsesplan, og at de sammen laver vurderinger, revision og fastlægger tidsrammer i den individuelle uddannelsesplan for at sikre målopfyldelse. Godkendelse af uddannelseselementet forudsætter, at samtalerne er afholdt. Den uddannelsesansvarlige overlæge medvirker til udarbejdelse af uddannelsesplan, men det er den uddannelsessøgende og vejlederens opgave, at de krævede skemaer udfyldes og i papirform kontrasigneres af den uddannelsesansvarlige overlæge. Når uddannelsesforløbet er forløbet tilfredsstillende udfyldes ved slutsamtalen CS-skemaet, der tjener som dokumentation ved senere ansøgning om selvstændigt virke som læge. Både den uddannelsessøgende, vejlederen samt den uddannelsesansvarlige overlæge underskriver CSbilaget. Originalen af CS-skemaet udleveres til den uddannelsessøgende, og en kopi opbevares hos den uddannelsesansvarlige overlæge. Evaluering af den lægelige videreuddannelse I henhold til Vejledning af evaluering af den lægelige videreuddannelse, udgivet af Sundhedsstyrelsen 1990, skal den uddannelsessøgende læge ved slutsamtalen evaluere kvaliteten af den uddannelse afdelingen har givet. Dette sker på det officielle skemamateriale, der er udarbejdet af Sundhedsstyrelsen. De officielle skemaer til denne evaluering anvendes af afdelingen til løbende kontrol af uddannelseskvaliteten. Skemaerne fremsendes til sygehusledelsen og til amtets videreuddannelsesudvalg. Herudover evalueres kvaliteten af uddannelsen ved afdelingen gennem inspektorordningen, der har til formål at kvalitetsudvikle den lægelige videreuddannelse i praksis ved at afdelingerne arbejder med uddannelsesrelaterede problemstillinger. Der henvises til Sundhedsstyrelsens hjemmeside 8

9 DEN ANDEN DEL AF ANSÆTTELSEN Medicinsk Gastroenterologisk afdeling, Aalborg Sygehus Aalborg Sygehus er hovedsygehus i Region Nordjylland (ca indbyggere) og har lands-/landsdelsfunktion for en række specialer. Aalborg Sygehus er en del af Århus Universitetshospital. Sygehuset er endvidere lokalsygehus for Aalborg by med ca indbyggere. Gastroenterologisk afdeling er en del af Medicinsk Center, som i alt består af 10 afdelinger fordelt på Akut Medicinsk (modtage)afdeling (AMA) samt 8 sub-specialiserede afdelinger: Infektionsmedicinsk afd., Hæmatologisk afd., Nyremedicinsk afd., Gastroenterologisk afd., Lungemedicinsk afd., Endokrinologisk afd., Reumatologisk afd. og Geriatrisk afd. Herudover hører Medicinsk afd. på Dronninglund Sygehus ind under Medicinsk Center. Medicinsk Gastroenterologisk afdeling Afdelingsledelsen, som består af den ledende overlæge og oversygeplejersken, har budgetansvar for et budget på ca. 30 mio. kr. Afdelingsledelsen refererer til Centerledelsen for Medicinsk Center. Medicinsk Gastroenterologisk afdeling er en intern medicinsk afdeling med specialer i Gastroenterologi og Hepatologi. Afdelingen har lands-landsdels forpligtigelser indenfor grenspecialet og varetager desuden specialerelaterede opgaver i relation til patienter fra Aalborg Sygehus' optageområde. Afdelingen har endvidere sammen med Rigshospitalet og Odense sygehus lands-landsdelsforpligtigelse i varetagelse af patienter i hjemmeparenteral ernæring. Afdelingen varetager desuden behandling af patienter med kronisk hepatitis B og C. Endvidere modtager afdelingen patienter med intern medicinske sygdomme, som indlægges via AMA. Introduktion ved ansættelsen Som nyansat læge på Gastroenterologisk afdeling, Aalborg Sygehus er den 1. uge afsat til såvel central introduktion til sygehuset samt introduktion til afdelingen. I afdelingen præsenteres den nyansatte læge for kollegaer og vises rundt i afdelingens forskellige afsnit. Lægen introduceres i telefon- og kaldesystem samt andet relevant. Lægen følger introduktionsundervisning til AMA og Skadestue. Hjertestop-undervisning i kardiologisk regi og Theriak-kursus afholdt af IT-afdelingen følges inden for den første uge. Der foreligger tjekliste mhp at sikre at alle læger følger introduktions-programmet. Heruover følger introduktionslægen ældre kollega i FV, på stuegang og i ambulatorium. Introduktionslægens første vagtarbejde i afdelingen foregår som dubleret dagvagt, dvs i tæt fællesskab og supervision af kollega og bagvagt. Arbejdstilrettelæggelse/vagtfunktion herunder mulighed for supervision Beskrivelse af den lægelige vagtstruktur. Introduktionslægen vil indgå i forvagtslaget (FV) som er to-delt tilstedeværelsesvagt (dag/aften-nat), og som uden for dagtid deles med Lungemedicinsk Afdeling af i alt 10 reservelæger. Endvidere deltager introduktionslægen i dækning af skadestuevagten med aften/nat-tjeneste mandag og torsdag samt søndag i dagstjeneste. Bagvagtlaget/boligvagt (BV) 9

10 består af 7 1. reservelæger/afdelingslæger/overlæger. BV har et(1)- holds drift med dagtjeneste til kl og efterfølgende rådighed fra bolig på hverdage, i weekenden og på helligdage. Bagvagtsstrukturen er under revision mhp. etablering af evt bagvagt i tilstedeværelsesvagt. Desuden indgår afdelingslæger/1. reservelæge fra Gastroenterologisk afdeling (sammen med læger fra de 6 øvrige akutte medicinske afdelinger) i en dag/aftenfunktion (til kl ) som fælles medicinsk visitator for Aalborg Sygehus (ca. 25-skiftet). FV rolle er primært modtagelse af akutte medicinske patienter, som indlægges på AMA eller direkte på afdelingen. FV har her tæt samarbejde med bagvagten hele døgnet. FV ansvarsområde er selve den akutte vurdering af patient og planlægning af det umiddelbare udredningsprogram. FV varetager også forefaldende arbejde på afdelingerne og tilkaldes/deltager i samarbejde med det øvrige team i genoplivning ved hjertestop. FV deltager endvidere efter fastlagt nøgle i behandling af medicinske patienter i Skadestuen. FV deltager endvidere i visitationsvagten efter kl på hverdage (i week-end hele døgnet) efter nærmere fastsat fordeling (hver 3. døgn). Gastroenterologisk bagvagt er i tilstedeværelse kl. 8- ca.22 og kan her tilkaldes umiddelbart, efter behov kan bagvagten efter dette tidsrum fremmøde inden for 30 min. Der foreligger en detaljeret vagtinstruks for medicins center. Vedrørende øvrige arbejdstilrettelæggelse, supervision mm. se nedenfor.. Uddannelsesmiljø herunder vejlederfunktion. Beskrivelse af afdelingens uddannelsesmiljø Lægelig bemanding: 7 overlæger: Overlæge, dr. med. Ulrik Tage-Jensen (administrerende), overlæge, dr. med. Jan Fallingborg, overlæge Bent Jacobsen (uddannelsesansvarlig), overlæge, PhD Henrik Højgaard Rasmussen (Center for Ernæring og Tarmsygdomme), professor, dr.med, PhD, Asbjørn M. Drewes (forskningsansvarlig) Overlæge Jørn Møller (administrerende AMA), Jesper Bach Hansen (Uddannelsesansvarlig) 2 afdelingslæger Marcin A. Ostapuik; Én ubesat. 11 Yngre læger (hoveduddannelse gastro og hepatologi (3), geriatri (1), reumatologi (1), introduktion (3), basis (2), uklassificeret (1)) Afdelingen deltager i undervisningen af lægestuderende og studerende ved Sundhedsinformatik uddannelsen ved Aalborg Universitet. Kun læger der har været på vejlederkursus indgår i den uddannelsesrelaterede vejledning. Stort set alle seniore læger har været på vejlederkursus. Vejlederkursus er obligatorisk for læger i introduktionsstilling. Før tiltrædelse tildeles en nyansat læge en klinisk vejleder, som altid vil have et højere uddannelsestrin end den nyansatte. Det er den uddannelsesansvarlige overlæges ansvar, at sikre at den nye læge har modtaget introduktionsmateriale, uddannelsesprogram, arbejdsplan o. lign. inden tiltrædelsen. Vejleder sikrer, at der gennemføres introduktions-, evaluerings-, og slutsamtaler indenfor de angivne 10

11 tidsrammer og at der udarbejdes en individuel uddannelsesplan for den nye læge i samarbejde med denne. Vejlederen er tovholder for, at der sikres løbende supervision af uddannelsesforløbet gennem det daglige samarbejde, gennem dublering af enkeltfunktioner og ved gennemgang af journalmateriale. Uddannelse på afdelingen foregår hovedsageligt gennem det kliniske arbejde. Den dominerende uddannelsesmetode er mesterlære med vejledning og supervision. Afdelingens brede indtag af blandede intern-medicinske patienter sikrer, at den uddannelsessøgende læge eksponeres for et bredt spektrum af sygdomsbilleder i løbet af sin ansættelse. Introduktionslægen vil sideløbende med funktion som FV med modtagelse af akutte patienter på skift være tilknyttet afdelingens enkelte funktionsområder. Introduktionslægen deltager her under supervision i de fleste lægelige arbejdsområder indenfor hvert funktionsområde, dog under hensyntagen til faglig kompetence og personlige ressourcer for at sikre, at lægen ikke bliver sat til at udføre arbejde, som denne ikke magter. Introduktionslægen arbejder under stigende selvstændighed, men under kontinuerlig supervision af mere erfarne kolleger, og herigennem fremmes lægens selvstændige ansvarsfølelse i varetagelse af diagnostik og behandling overfor den enkelte patient. Oplæringen sikres altid gennem et tæt samarbejde mellem introduktionslægen og en mere erfaren læge indenfor samme geografiske område: Introduktionslægens modtagelse af akutte patienter foregår altid som et tæt samarbejde med mere erfaren læge (som regel bagvagten). Alle kliniske situationer og problemstillinger indeholder en mulighed for uddannelse, der så vidt muligt udnyttes. Introduktionslægens stuegangs- og vagtarbejde varetages altid sideløbende med en mere erfaren læge. Afdelingen har således ingen funktioner, hvor introduktionslægen varetager kliniske funktioner uden let tilgængelig mulighed for løbende vejledning og supervision. Uddannelse af introduktionslæger foregår endvidere gennem deltagelse i afdelingens konferencer, der afholdes dagligt som morgen, team og middagskonferencer. Herudover er der mulighed for uddannelse og klinisk udvikling ved følgende konferencedeltagelse: Morgenkonference (kl 8.30), hvor døgnets akutte og elektive patienter gennemgåes og diskuteres. Team konference fra 8.40 til ca Daglig middagkonference kl Fælles Med/kir konf hver mandag Patolog konference ca 1 gang månedligt. Formaliseret teoretisk undervisning: 11

12 Mandage Tirsdage Torsdage Asbjørn M. Drewes gennemgår systematisk den medicinske gastroenterologi og hepatologi. 1) Staff meetings eller 2) fællesundervisning Medicinsk center (auditoriet) 3) alternativt intern undervisning Intern undervisning inkl. Donut runder med artikelgennemgang. Forskning: Der er høj forskningsaktivitet i afdelingen. Afdelingens forskningsprofessor er ½ tids ansat til forskning. Der produceres artikler og 1-3 PhD afhandlinger pr år og der er løbende tilknyttet 8-12 PhD studerende til afdelingen. Nyansatte læger tilbydes at deltage i forskning efter interesse. Der forskes primært indenfor smerter, epidemiologi, leversygdomme. Beskrivelse af patientindtag og effektiv arbejdstid i vagten. Medicinsk Gastroenterologisk afdeling afdeling 1) Aktivitetsnøgletal: Akutte indlæggelser medicinsk center Ca 9000 Akutte indlæggelser AMA Ca 6000 Skadestuebesøg medicin 6200 Antal udskrevne Ca 1700 Antal ambulante Ca 8000 Antal skopier Ca 2100 Skadestuebesøg (medicinske) 6200* *Deles med de øvrige vagtsøjler i Medicinerhuset Introduktionslægen arbejder i 2 holds drift med 3 holds værdi svarende til fuld vagtbelastning. Beskrivelse af organiseringen af arbejdstilrettelæggelse i forhold til at sikre progression i kompetenceudvikling, herunder også uddannelsesplanlægning gennem personlige uddannelsesplaner: 12

13 Introduktionslægens funktion i første halvår har fokus på den akutte patient gennem funktion som FV. FV rolle er primært modtagelse, vurdering og initial behandling/udredning af akutte medicinske patienter som indlægges på afdelingen og AMA, samt vurdering af alle ikkeortopædkirurgiske patienter som henvender sig i skadestuen, hermed også en del kirurgiske pt. FV har her tæt samarbejde med BV omkring indlæggelsesprocessen og planlægning af det umiddelbare udredningsprogram samt evt. videre-visitation til kirurgisk afdeling. Herudover har introduktionslægen betydelig andel i stuegangsfunktionen på Gastroenterologisk sengeafdeling med opfølgning på patientforløb og planlægning af yderligere udredning, behandling og udskrivelse. Dette arbejde foregår altid i samarbejde med ældre kollega oftest på speciallægeniveau og bliver tillige superviseret på den daglige afdelingskonference. Se i øvrigt under Uddannelsesmiljø herunder vejlederfunktion. Kompetenceudvikling Supervision og vejledning Under introduktionsuddannelsen skal der ske en løbende kompetenceudvikling, hvor fællesmedicinske mål opnås i en fælles forløbende proces, og hvor de enkelte kompetencer tillægges med stigende kompleksitet. Det er den yngre læges ansvar at sørge for at der sker en jævn fortløbende kompetenceevaluering, så ikke alle kompetencer skal opnås i den sidste periode af ansættelsen. Til dette er udarbejdet nedenstående skema til vejledning i planlægningen, se skema. Det er afdelingens ansvar at sørge for rimelige muligheder (de angivne læringsmetoder) og rammer for denne kompetenceerhvervelse samt uddannelsesvejledning (primært hovedvejleder og uddannelsesansvarlig overlæge). Kompetencelisten angiver de kompetencer, der som minimum skal være erhvervet. Det er altid muligt at gå videre med erhvervelse af andre kompetencer. Dette kan aftales ved introduktionssamtale eller efterfølgende justeringssamtaler. Der fokuseres i det daglige på klinisk vejledning og feedback, samt optimering af evalueringerne. I dagtiden vil lægen blive superviseret af den/de speciallæger vedkommende arbejder sammen med, enten i sengeafsnit, hvor der oftest vil være speciallæge hele dagen, og der vil være både morgenkonference og middagskonference til diskussion af patienter og problemer med mulighed for vejledning og feedback på eget arbejde. Der vil desuden være rig mulighed for vejledning ved udførelse af procedurer. I ambulatorierne vil der være speciallæge tilstede der kan vejlede. I mange ambulatorier, vil der være tid til fælleskonference med speciallæge om morgenen, hvor dagens patienter kan gennemgås, og evt. møde igen sidst på dagen. Der vil desuden være løbende mulighed for vejledning og supervision, samt løbende evalueringer. Vedr. uddannelsesvejledning henvises til senere afsnit. I afdelingen vil den uddannelsesansvarlige overlæge ved behov gennemgå de beskrevne uddannelsesplaner og justeringer heraf, og deltage i feedback på 360 graders evalueringer. Lægen vil evt. få vejlederfunktion for læge i klinisk introduktionsuddannelse. 13

14 Nedenstående skema viser fordeling for hvornår de enkelte minimumskompetencer senest skal være opnået og godkendt i logbogen. Hvis kompetencen besiddes tidligere kan godkendelse selvfølgelig opnås før. Der er kompetencekort til vejledning og evaluering for hver enkelt kompetence - se også afsnit om evalueringsmetoder her og i målbeskrivelsen. Komp 1: 8 medicinske sygdomsmanifestationer Se kompetencekort 1-3 mdr. 4-6 mdr. 7-9 mdr mdr. Akut feber Brystsmerter Åndenød Mavesmerter Cerebral påvirkning Væskeelektrolytforstyrrelser. Kredsløbspåvirkning Den terminale pt. Komp. 2: kendskab til/ mestrer tekniske færdigheder/procedurer Kunne udføre prøvetagning ved A-punktur Komp. 3,4,6,7,8, o evaluering Komp. 5: EBM opgave X (foreslår mdr. 6-8) Komp. 9: stuegang Komp. 11: gøre pt. klar til amb. opfølgning Kendskab til procedure, udført min 1 nedlæggelse af Ventrikelsonde X(mdr. 8-10) X Kendskab til procedure, evt. udføre:.lumbal.punktur X Læringsmetoder For at opnå en given kompetence kan lægen og de kliniske vejledere anvende forskellige læringsmetoder. Hvilke læringsmetoder, der anvendes, vil afhænge af den enkelte læges forudsætninger og den uddannelsesgivende afdelings muligheder. De nedenfor beskrevne metoder skal ikke opfattes som en udtømmende liste, men blot som nogle almindeligt anvendte og brugbare metoder. De skal ikke nødvendigvis alle anvendes. Mesterlære bygger på et arbejdsbaseret praksisfællesskab, dvs. at mindre erfarne arbejder sammen med mere erfarne og lærer gennem iagttagelse, refleksion og diskussion. Der er således ikke blot tale om den mindre erfarnes imitation af en mere erfaren. Der søges løbende optimering af rammerne til dette i de kliniske funktioner Afdelingsundervisning. Den der underviser er oftest den der lærer mest. Deltagelse i afdelingens kvalitetssikringsprojekter Udarbejdelse af skriftligt materiale, f.eks. afdelingsinstrukser, undervisningsmateriale mm Selvstudium: Det er vigtigt løbende at læse faglitteratur, som minimum indenfor afdelingens hovedfunktioner, samt områder der dækker de øvrige minimumskompetencer. Afd. har flere bøger indenfor specialerne, der er let adgang til bibliotek i øvrigt. Der er fri adgang til tidsskrifter, hvorfor det forventes at lægen orienterer sig indenfor de største medicinske tidsskrifter samt grenspeciale relevante tidsskrifter, aftales ved udfærdigelse af uddannelsesplan 14

15 Kursus: som minimum de obligatoriske kurser. Efter aftale med hovedvejleder evt. et andet relevant kursus. Læringsdagbog. Går ud på at den yngre læge skriver notater til brug for egen analyse og refleksion i forbindelse med udvalgte temaer. En læringsdagbog kan efter aftale med vejleder indgå i den personlige uddannelsesplan. Heri opsamle også de forskellige patientforløb, der skal anvendes til evalueringerne, med egne kommentarer til forløbet. Evalueringsstrategier Målbeskrivelsen fastlægger hvorledes målene skal evalueres, der er for hvert mål udarbejdet et evalueringsskema. Evalueringsskemaerne findes i uddannelsesmappen og kan sammen med vejledning i brugen heraf også findes i målbeskrivelsen og på DSIM s hjemmeside ( ). Ved aftale om evaluering giver YL skemaet til lægen, der skal evaluere. Denne bruger det som støtte til evalueringen og udfylder det løbende. Hvis hele kompetencemålet hermed er godkendt skriver lægen også under i logbogen. Hvis der kræves flere evalueringer inden endelig godkendelse sættes det underskrevne skema i mappen. Den læge, der giver den sidste godkendelse skriver også under i logbogen. Følgende evalueringsmetoder anvendes: Struktureret observation i klinikken. Stuegang, amb. konsultationer, samtaler. Lav aftale med den seniore læge ved starten af dagen når du ønsker og er klar til en endelig evaluering og godkendelse af en kompetence, indenfor den angivne tidsperiode. (Kompetence 2 og 9) Struktureret interview Vedr. udvalgte emner/patientgrupper, der ses sjældent, m. h. på demonstrere handlings og videnskompetence indenfor området. Du bør fra starten gøre dig klart hvilke patienttyper det drejer sig om og samle dokumentation for dit arbejde med disse patienter, så de kan bruges i forbindelse med gennemgang af disse sygdomme med klinisk vejleder i den angivne periode. Husk i god tid at lave konkret aftale om tid til dette. Se kompetencekortet (Kompetence 1) Læringsdagbog. Læringsdagbogen er også til læring, men bruges også som led i evaluering, som anført ovenfor. Gennemgang af portefølje. Er en del af de løbende justeringssamtaler, foretages sammen med hovedvejleder. Har man f.eks. besluttet at fokusere på at lære noget om pneumoni, kan man en periode samle cases, litteraturreferencer, røntgen beskrivelser, personlige refleksioner og lignende. En sådan samling kan også danne udgangspunkt for evaluering ved et struktureret interview. Den kan i denne forbindelse udover at demonstrere erhvervelsen af en medicinsk ekspertkompetence samtidig demonstrere lægens evne, til at vurdere sin egen kunnen og behov for yderligere læring, dvs. lægens kompetencer i rollen som professionel. 360-graders evaluering: skemaer til udlevering og følgebrev findes, skal uddeles af YL til personer, afleveres til hovedvejleder, der modtager svar og giver feed- 15

16 back, evt. sammen med uddannelsesansvarlig overlæge, der altid får kopi af resultatet. Der arbejdes mod en elektronisk gennemførelse heraf. Indtil da skal de udfyldte skemaer af respondenterne afleveres til hovedvejleder sammen med resultatskema, og der aftales tid til feedback.(kompetencerne 3,4,6,7,8,10) Audit af journaler. Udvalgte journaler (5 stk.) fra vagt, ambulatorier eller stuegang. Se kompetencekortet for videre vejledning Aftal emne og type med hovedvejleder, samt tidspunkt for audit gennemførelse med hovedvejleder i den angivne periode. Skemaet udleveres til den kliniske vejleder, der laves aftale med om audit.(kompetence 11) Evidence Based Medicine (EBM) opgave med efterfølgende mundtlig fremlæggelse til afdelingsundervisning mandag eller torsdag. Opgaven består i en struktureret kort og fokuseret litteratursøgning på basis af en konkret faglig klinisk problemstilling, se skema. Planlægges med hovedvejleder tidligst muligt, så der er god tid til at lave den (Kompetence 5). Dokumentation Logbog. Når et mål er evalueret som værende endeligt opfyldt, attesterer vejlederen med sin underskrift, dato og stempel i logbogen at målet er opnået. De hjælpeskemaer, som har været anvendt til evalueringen, kan herefter smides ud eller om ønsket opbevares af introduktionslægen. Det er underskriften i logbogen der efterfølgende gælder som dokumentation. Ved afrejse vil afdelingen tilbyde at opbevare en kopi af logbogen i P-mappen i 10 år. Kursusbevis for de obligatoriske kurser. Der udleveres separat dokumentation i form af underskrevet kursusbevis for hvert enkelt kursus. Dette skal sidde i uddannelsesmappen, så det kan fremvises til klinisk vejleder/hovedvejleder når denne skal endeligt godkende kompetencerne 1,4,6,7,8,10 i logbogen Uddannelsesvejledning Det formelle overordnede ansvar for den lægelige videreuddannelse i afdelingen ligger hos den uddannelsesansvarlige overlæge sammen og ledende overlæge. Dette ansvar er dog i det daglige uddelegeret til lægens uddannelsesvejleder: hovedvejlederen samt alle de ældre kolleger, der deltager i den daglige kliniske vejledning og evaluering: de kliniske vejledere. Ved ansættelsen udsendes introduktionsprogram, hvori der fastlægges introduktionssamtale med hovedvejleder i løbet af de første 2 uger. Afdelingen har samtaleark til alle samtaler, der giver skabelon for samtalens indhold og forløb. Ved introduktionssamtalen omtales tidligere karriereforløb og der lægges konkret individuel uddannelsesplan for forløbet, ud fra de kompetencemål der er angivet i målbeskrivelsen, samt evt. andre mål lægen måtte have. Det planlagte forløb gennemgås og evt. justeringer foretages ud fra den enkeltes baggrund. Der aftales ønske til forløb på sengeafsnit, dagafsnit, ambulatorier samt vagtopgaver. Der lægges plan for kursusdeltagelse, evt. undervisnings- og forskningsopgaver. Der laves aftaler om konkrete vejledersamtaler, ca. hver 2. måned samt minimum ved afslut- 16

17 ning af hver enkelt modulansættelse. Efter hver samtale laves skriftligt referat i samtaleskemaet. Alle samtaleark indsættes i uddannelsesmappen og sendes (YL) til uddannelsesansvarlige overlæge i kopi. (Slutsamtaleark kan efterfølgende med fordel medbringes ved næste stillings introduktionssamtale.) Den yngre læge kan altid kontakte den uddannelsesansvarlige overlæge hvis der er problemer af uddannelsesmæssig karakter under ansættelsen, der ikke kan løses alene via hovedvejlederen. Uddannelsesansvarlig overlæge kan også vælge at indgå i hovedvejledningen. Den kliniske vejledning vil foregå i de afsnit lægen arbejder på i det daglige. Det er beskrevet ovenfor hvordan der sikres god løbende supervision fra ældre kollegaer i sengeafsnit og ambulatorier samt af den løbende udvikling indenfor de ikkemedicinske kompetencer. Alle læger deltager i denne gensidige vejledning og feedback i den kliniske dagligdag, hvor kompetencer læres i henhold til den plan for fordeling af kompetencetilegnelse, der findes her i programmet. Evaluering af den lægelige videreuddannelse For at vi løbende kan optimere speciallægeuddannelsen i vores afdeling, vil vi gerne løbende foretage evaluering af kvalitet og form, så resultatet kan inddrages i afdelingens daglige organisation og drift, ligesom sygehuset herved har mulighed for at monitorere videreuddannelsens kvalitet i de enkelte afdelinger og samlet. En vigtigt og obligatorisk del af dette er udfyldelse af evaluering af uddannelsen på afdelingen, den sidste måned af ansættelsen. Denne evaluering gennemgås ved afslutningssamtalen med vejleder og kopi lægges til uddannelsesansvarlige overlæge. Der er vejledning vedr. denne elektroniske evaluering i uddannelsesmappen. Lægen anvender evaluering med sin kode, på I Videreuddannelseregion Nord vil Det Regionale Råd for lægers videreuddannelse også lave årlig status over disse evalueringer. Denne evaluering har således betydning for vurdering af afdelingens status som uddannelsessted, og om denne skal ændres. Inspektorordningen er en anden ordning til evaluering af afdelingens videreuddannelse. Denne har udgangspunkt i Sundhedsstyrelsen, og der henvises til Sundhedsstyrelsens hjemmeside herom, hvor også rapporterne for de enkelte afdelinger kan ses: 17

18 Kontaktadresser under intro-forløbet Uddannelsesansvarlig overlæger: Overlæge Jesper Bach Hansen Medicinerhuset, Aalborg Sygehus Tlf. Nr.: adresse: Overlæge Bent A. Jacobsen Medicinerhuset, Aalborg Sygehus Tlf. Nr.: adresse: Det regionale kontor for lægelig uddannelse: Fuldmægtig Jeannie Rumph Adresse: Skottenborg 26, 8800 Viborg. Tlf.Nr.: adresse: se link hjemmesiden Hjemmeside: 18

19 Mål - sorteret efter de 3 overordnede kompetencer: vagtfunktion, stuegangsfunktion, ambulatorium eller anden elektiv funktion samt efter de 7 roller Vagtfunktion Nr. Mål Roller Metoder til kompetencevurdering. Medicinsk ekspert Strukturerede interviews, godkendte evalueringsskemaer og godkendte kursus Den komplekse intern medicinske patient Medicinsk ekspert Struktureret observation medi- Professionel, cinsk ekspert. 1 Varetage diagnostik, behandling og profylakse af de almindelige medicinske sygdomsmanifestationer, herunder kunne afgøre om patienten skal henvises til andet speciale. En liste over 8 almindelige sygdomsmanifestationer er anført nedenfor. 2 Har kendskab til/mestrer nogle tekniske færdigheder/procedurer som beskrevet i uddannelsesprogrammet 3 Identificere faglige problemstillinger som kræver fremlæggelse på konference 4 Varetage samtaler med patienter og pårørende på en professionel måde. Kommunikator, samarbejder, medicinsk ekspert, professionel. 360 graders evaluering 360 graders evaluering Godkendt LAS kursus 5 Identificere faglige problemstillinger som kræver personlige studier (lærebøger, litteratursøgning, guidelines mv) 6 Professionelt vurdere egen kompetence og søge supervision ved behov Professionel, medicinsk ekspert, akademiker Professionel, samarbejder, 7 Løbende prioritere egne arbejdsopgaver i samarbejde med hele vagtholdet 8 Vejlede og supervisere yngre kolleger og eventuelle studerende Samarbejder, kommunikator, leder/administrator Kommunikator, samarbejder, medicinsk ekspert, leder/administrator Evidens Baseret Medicin opgave 360 graders evaluering Godkendt LAS kursus 360 graders evaluering Godkendt LAS kursus 360 graders evaluering Godkendt vejlederkursus 19

20 Stuegangsfunktion Nr Mål Roller Metoder til kompetencevurdering. 9 Gennemføre en stuegang og lægge planer for udredning af den enkelte patient 1 Varetage diagnostik, behandling og profylakse af de almindelige medicinske sygdomsmanifestationer, herunder kunne afgøre om patienten skal henvises til andet speciale. En liste over 8 almindelige sygdomsmanifestationer er anført nedenfor. 10 Planlægge og prioritere arbejdsopgaver under hensyntagen til den samlede arbejdsmængde i samarbejde med det øvrige personale. 3 Identificere faglige problemstillinger som kræver fremlæggelse på konference 2 Har kendskab til/ mestrer nogle tekniske færdigheder/procedurer som nærmere beskrevet i uddannelsesprogrammet Medicinsk ekspert Struktureret observation og interview Medicinsk ekspert Strukturerede interviews, godkendte evalueringsskemaer og godkendte kurser Professionel, samarbejder Leder/administrator, professionel, samarbejder Medicinsk ekspert 360 graders evaluering Godkendt LAS kursus 360 graders evaluering Struktureret observation 4 Varetage samtaler med patienter og pårørende på en professionel måde. 5 Identificere faglige problemstillinger som kræver personlige studier (lærebøger, litteratursøgning, guidelines mv) 8 Vejlede og supervisere yngre kolleger og eventuelle studerende Kommunikator, samarbejder, medicinsk ekspert Professionel, akademiker Kommunikator, samarbejder, medicinsk ekspert, leder/administrator 360 graders evaluering EBM opgave 360 graders evaluering Godkendt vejledrkursus 20

21 Ambulatorie eller anden elektiv funktion Nr Mål Roller Metoder til kompetencevurdering. 11 Lægge adækvat plan for patient, der sættes til ambulant kontrol. Formidle planen således at det er klart for patient, praktiserende læge og ambulatorielæge, hvad formål og plan for det ambulante forløb er. 6 Professionelt vurdere egen kompetence og søge supervision ved behov 2 Har kendskab til/mestrer nogle tekniske færdigheder/procedurer som nærmere beskrevet i uddannelsesprogrammet Medicinsk ekspert Professionel, samarbejder, Medicinsk ekspert Audit af journaler 360 graders evaluering Struktureret observation Når et mål er anført under flere af de overordnede kompetencer (vagt, stuegang, ambulatorium) er det helt valgfrit hvor kompetencen erhverves og evalueres. 21

22 Liste over de almindelige sygdomsmanifestationer (evalueres under mål nr 1) Åndenød Cerebral påvirkning Akut feber Brystsmerter Kredsløbspåvirkning Mavesmerter Væske- og elektrolytforstyrrelser Den terminale patient Der foreligger kompetence evalueringsskemaer til alle de ovennævnte tilstande på DSIM s hjemmeside 22

23 Hjælpeskemaer til kompetencevurderinger. 23

24 Struktureret interview Åndenød Evalueret på 3 forskellige patientforløb af forskellig type Lægens navn: Dato: Generelle kompetencemål! " # $ % & ' Evaluering For det konkrete kompetencemål fokuseres på følgende ( - ) " # * '+ ', '. * # ' / 0 * 1 ) " Evt. kommentarer: Det samlede kompetencemål er godkendt: Alle punkter skal være i orden for at blive godkendt. Der godkendes med dato og underskrift og navn, nederst på arket samt i logbog ved det enkelte kompetencemål. Vurderes kompetencen under forventet niveau skal der gives en skriftlig forklarende kommentar på arket, der indsættes i lægens logbog og medinddrages ved efterfølgende evaluering. Der anvendes nyt skema ved hver evaluering.

25 Struktureret interview Cerebral påvirkning Evalueret på 3 forskellige patientforløb af forskellig type Lægens navn: Dato: Generelle kompetencemål! " # $ % & ' Evaluering For det konkrete kompetencemål fokuseres på følgende ( - ) 2 3 " * + 3 2, * 6 7 ) / 0 * 1 ) " Evt. kommentarer: Det samlede kompetencemål er godkendt: Alle punkter skal være i orden for at blive godkendt. Der godkendes med dato og underskrift og navn, nederst på arket samt i logbog ved det enkelte kompetencemål. Vurderes kompetencen under forventet niveau skal der gives en skriftlig forklarende kommentar på arket, der indsættes i lægens logbog og medinddrages ved efterfølgende evaluering. Der anvendes nyt skema ved hver evaluering.

26 Struktureret interview Akut feber Evalueret på 3 forskellige patientforløb af forskellig type Lægens navn: Dato: Generelle kompetencemål! " # $ % & ' Evaluering For det konkrete kompetencemål fokuseres på følgende ( - ) 8 53 # ' 4 '& " # " 5 8 * " 3' / ' 1 0 * ) " Evt. kommentarer: Det samlede kompetencemål er godkendt: Alle punkter skal være i orden for at blive godkendt. Der godkendes med dato og underskrift og navn, nederst på arket samt i logbog ved det enkelte kompetencemål. Vurderes kompetencen under forventet niveau skal der gives en skriftlig forklarende kommentar på arket, der indsættes i lægens logbog og medinddrages ved efterfølgende evaluering. Der anvendes nyt skema ved hver evaluering.

27 Struktureret interview Brystsmerter Evalueret på 3 forskellige patientforløb af forskellig type Lægens navn: Dato: Generelle kompetencemål! " # $ % & Evaluering For det konkrete kompetencemål fokuseres på følgende ( - ) ' 4 5 # ' / 0 * 1 ) " Evt. kommentarer: Det samlede kompetencemål er godkendt: Alle punkter skal være i orden for at blive godkendt. Der godkendes med dato og underskrift og navn, nederst på arket samt i logbog ved det enkelte kompetencemål. Vurderes kompetencen under forventet niveau skal der gives en skriftlig forklarende kommentar på arket, der indsættes i lægens logbog og medinddrages ved efterfølgende evaluering. Der anvendes nyt skema ved hver evaluering.

28 Struktureret interview Kredsløbspåvirkning Evalueret på 3 forskellige patientforløb af forskellig type Lægens navn: Dato: Generelle kompetencemål! " # $ % & Evaluering For det konkrete kompetencemål fokuseres på følgende ( - ) 2 3 # * ' / 0 * 1 ) " Evt. kommentarer: Det samlede kompetencemål er godkendt: Alle punkter skal være i orden for at blive godkendt. Der godkendes med dato og underskrift og navn, nederst på arket samt i logbog ved det enkelte kompetencemål. Vurderes kompetencen under forventet niveau skal der gives en skriftlig forklarende kommentar på arket, der indsættes i lægens logbog og medinddrages ved efterfølgende evaluering. Der anvendes nyt skema ved hver evaluering.

29 Struktureret interview Mavesmerter Evalueret på 3 forskellige patientforløb af forskellig type Lægens navn: Dato: Generelle kompetencemål! " # $ % & Evaluering For det konkrete kompetencemål fokuseres på følgende ( ) ' - 4 5' / 1 0 * * ' ) " Evt. kommentarer: Det samlede kompetencemål er godkendt: Alle punkter skal være i orden for at blive godkendt. Der godkendes med dato og underskrift og navn, nederst på arket samt i logbog ved det enkelte kompetencemål. Vurderes kompetencen under forventet niveau skal der gives en skriftlig forklarende kommentar på arket, der indsættes i lægens logbog og medinddrages ved efterfølgende evaluering. Der anvendes nyt skema ved hver evaluering.