FAKTA OM FLEKSYDELSEN - for dig, der er visiteret til fleksjob

Transkript

1 FAKTA OM FLEKSYDELSEN - for dig, der er visiteret til fleksjob Fleksydelse en ny mulighed for tilbagetrækning Fleksydelsesordningen er tilbud til dig, der er i et fleksjob, eller som er visiteret til ét. Som andre på arbejdsmarkedet, får du nu også en mulighed for at trække dig tilbage, når du fylder 60 år. Visiteret til fleksjob og andre betingelser for at være med Fleksydelsesordningen kan sammenlignes med efterlønsordningen det er en frivillig tilbagetrækningsordning, og for at få udbetalt ydelsen skal du betale bidrag frem til det tidspunkt, hvor du har ret til folkepension. Beslutningen om at gå med i fleksydelsesordningen kan være afgørende, da din situation kan ændre sig meget gennem livet. Det er et svært valg, og derfor er ordningen også tilrettelagt, så du til enhver tid kan melde dig ud af den og alligevel beholde din opsparing. Hvis du framelder dig fleksydelsesordningen, overføres de bidrag, du har indbetalt, til din egen pensionsopsparing. Ordningen giver også mulighed for at få bidragene udbetalt kontant. Det kan fx ske, hvis du bliver på arbejdsmarkedet, efter du er fyldt 60 år og ikke ønsker fleksydelse. Desuden kan du få overført anciennitet fra fleksydelsesordningen til efterlønsordningen, hvis du får et arbejde på almindelige vilkår. Det er Fleksydelseskontoret, der administrerer ordningen, som trådte i kraft den 1. juli Ligesom i efterlønsordningen skal du opfylde en række betingelser, før du kan modtage fleksydelse. Du skal bo i Danmark eller i et andet EU/EØS-land, og din kommune skal have visiteret dig til et fleksjob. Det er således ikke en forudsætning, at du er ansat i et fleksjob. For at få ret til fleksydelse er det også en betingelse, at du har betalt fleksydelsesbidrag i, hvad der svarer til 25 år i alt. Bidraget udgør kr. i kvartalet (2003), og kan trækkes fra i skat.

2 Du kan først betale bidrag fra du fylder 30 år. Hvis du ikke kan nå at betale fleksydelsesbidrag i 25 år, kan du muligvis alligevel opnå ret til fleksydelse. Forskellige overgangsordninger sikrer nemlig, at de fleste kan være med. Fx tæller det med i de 25 års anciennitet, hvis du har været medlem af en arbejdsløshedskasse og har indbetalt efterlønsbidrag. Læs mere om overgangsordningerne: "Særregler for dig mellem 35 og 60 år". Så meget får du udbetalt Du kan få fleksydelse, mens du er mellem 60 og 65 år. Med fleksydelsen får du som udgangspunkt udbetalt, hvad der svarer til 91 pct. af sygedagpengesatsen. I dag er det ca kr. om året (2003) før skat. Hvis du har indtægter ved siden af fleksydelsen, kan det betyde, at du får mindre udbetalt. Det kan fx ske, hvis du har erhvervsarbejde eller hvis du har pensionsordninger. Der er dog også nogle pensionsordninger, som fx ATP, der ikke nedsætter din fleksydelse. Hvis du er i tvivl, kan du altid henvende dig til Fleksydelseskontoret. Du kan vælge at indbetale til ATP, samtidig med at du modtager fleksydelse. Fleksydelseskontoret betaler halvdelen af dit bidrag, mens du selv betaler resten. Hvis du dør, før du fylder 65 år, kan dine pårørende få udbetalt dine fleksydelsesbidrag. Sådan kommer du med i ordningen Alle, der bliver visiteret til et fleksjob, bliver automatisk tilmeldt fleksydelsesordningen. Den automatiske tilmelding sker for at sikre dig den højst mulige anciennitet i ordningen. Kommunen melder dig til ordningen, men du kan altid melde dig fra igen, hvis du ikke ønsker at gøre brug af tilbuddet.

3 Særregler for dig mellem 35 og 60 år Overgangsordninger: For dig, der er over 35 år, og som ikke kan nå at betale bidrag i 25 år, inden du bliver 60 år, er der forskellige overgangsordninger. Meningen med disse ordninger er at give så mange som muligt adgang til fleksydelse. Er du født før den 1. marts 1952, kan du komme med i ordningen, hvis du uafbrudt: arbejdsløshedskasse siden den 31. marts 1992, eller har betalt fleksydelsesbidrag, til du mindst er fyldt 60 år. Desuden skal du have indbetalt efterlønsbidrag fra den 1. april 1999, og du skal betale fleksydelsesbidrag fra din visitation til fleksjob. Den samlede uafbrudte optjeningstid skal være på mindst 10 år, før du kan få fleksydelse. Er du født i perioden 1. marts marts 1959, kan du komme med i ordningen, hvis du uafbrudt: arbejdsløshedskasse, har betalt efterlønsbidrag i perioden fra den 1. april 1999, og har betalt fleksydelsesbidrag fra visitationen og frem til, du mindst er fyldt 60 år. Den samlede uafbrudte optjeningstid skal være på mindst 20 år, før du kan få fleksydelse. Er du født i perioden 1. april juni 1964, kan du komme med i ordningen, hvis du uafbrudt: arbejdsløshedskasse, har betalt efterlønsbidrag i perioden fra den 1. juli 1999, og har betalt fleksydelsesbidrag fra visitationen og frem til, du mindst er fyldt 60 år. Den samlede uafbrudte optjeningstid skal være på mindst 20 år, før du kan få fleksydelse.

4 Dispensation for kravet om optjeningstid Når du modtager fleksydelse Hvis du er født før 1. juli 1966 og ikke har mulighed for at opnå 25 års anciennitet i fleksydelsesordningen, kan du måske alligevel opnå ret til fleksydelse. Det er en betingelse, at du På grund af varig nedsat arbejdsevne ikke har kunnet opnå eller fastholde job på normale vilkår, Har haft en vis tilknytning til arbejdsmarkedet via lønnet beskæftigelse, deltagelse i revalideringstilbud m.v., Betaler bidrag til fleksydelsesordningen uafbrudt fra den 1. i måneden efter visitationen til fleksjob til mindst det fyldte 60. år. Der skal være betalt fleksydelsesbidrag uafbrudt i mindst 5 år, før du kan overgå til fleksydelse. Du har mulighed for at have et erhvervsarbejde ved siden af din fleksydelse. Hvis du vælger det, har du pligt til at informere Fleksydelseskontoret om din arbejdstid og årlige indtægt. Hvis du har brug for vejledning, kan du få hjælp hos Fleksydelseskontoret, der kan beregne din kommende fleksydelse. Vær opmærksom på, at du ikke kan modtage fleksydelse, mens du arbejder i et fleksjob eller har selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse. Mens du modtager fleksydelse, kan du heller ikke arbejde i en selvstændig virksomhed, der ejes eller drives af din ægtefælle. Det samme gælder, hvis du arbejder i en selvstændig virksomhed, som er bortforpagtet af dig eller din ægtefælle. Arbejde som bibeskæftigelse Yderligere information Du kan godt få fleksydelse, hvis du som bibeskæftigelse arbejder i en selvstændig virksomhed. Den samlede arbejdstid må højst udgøre 400 timer om året, og virksomhedens samlede indtægter må ikke overstige ca kr. per regnskabsår (2003). Du kan læse mere om fleksydelsesordningen på Fleksydelseskontorets hjemmeside:

5 Hér kan du finde fleksydelsesloven og anden relevant information om ordningen. Du kan også få mere information og vejledning om fleksydelsesordningen i Fleksydelseskontoret: Arbejdsdirektoratet Fleksydelseskontoret Finsensvej Frederiksberg Tlf Telefontid: Mandag-torsdag kl og fredag kl