Udviklingsplan for Hovedgårdhallen

Transkript

1 Udviklingsplan for Hovedgårdhallen DGI Faciliteter & Lokaludvikling 1

2 Charlotte Hvid Analysekonsulent Bruger- og borgeranalyser, jura, organisation, drift og aktivitet Stine Berg Lokaludviklingskonsulent Turisme, fundraising, Blomstrende Landsbyer Erik Muff Reinert Art director/grafiker Digital visualisering og håndtegning DGI Faciliteter & Lokaludvikling Organisations- og driftsmæssig udvikling af idrætsfaciliteter Hjælp i forhold til organisations- og driftsmæssig udvikling af idrætsfaciliteter. Opgaven kan eksempelvis have fokus på bedre kapacitetsudnyttelse (mere aktivitet for pengene), analyse af økonomi, analyse af organiseringen, borger- og brugerundersøgelser, beskrivelse og analyse i forhold til fremtidens aktiviteter/ faciliteter og analyse af udviklingspotentialer i forhold til udvidelse/etablering af idrætsfaciliteter. Udvikling af rum og rammer for idræt, bevægelse og fælleskaber Hjælp i forhold til den fysiske planlægning samt udvikling og design af rum og rammer. DGI Faciliteter & Lokaludviklings tegnestue kan eksempelvis hjælpe med: Planlægningsprojekter Skitse- og programmeringsprojekter Byrumsprojekter og kvarter/landsbyprojekter Landskabs/uderum projekter Hal/kulturhusprojekter Udviklingsplan og strategi for lokalsamfund Hvordan sikrer vi, at det til stadighed er attraktivt at bo i vores lokalsamfund? Hvordan laver vi en fælles plan, der gør at vi udvikler vores lokalsamfund med opbakning til en klar strategi? Styring og facilitering af en proces, der skaber et fælles sigte og de nødvendige handlinger. Processen kan indeholde analyser, workshops, strategiseminar, udarbejdelse af handleplaner m.m. DGI Faciliteter & Lokaludvikling 2

3 Indhold 1.0. Baggrund Styregruppe Metode Opbygning af udviklingsplanen Resumé Et idrætsbillede i forandring Økonomi, organisering og drift af Hovedgårdhallen Befolkningsudviklingen i Hovedgård Borger- og ungeundersøgelsen Resultater borgerundersøgelsen Resultater ungeundersøgelsen Sammenfatning set i forhold til udviklingspotentialer og perspektiver Det strategirske fundament Mission Vision Værdier Målsætninger og handleplaner Litteraturliste 34 3

4 1.0. Baggrund Horsens Kommunes Byråd har besluttet at understøtte udviklingsplaner vedrørende ombygning af og tilbygning til eksisterende idrætshaller i kommunen. I årene 2016, 2018 eller 2020 er der givet foreløbigt tilsagn om at understøtte en idrætsfacilitet pr. år, og Hovegårdhallens bestyrelse arbejder for at blive en af de udvalgte haller. Hovedgårdhallen har omfattende udfordringer med kapacitetsmangel samt et ønske om at etablere nye og attraktive tilbud som fitness og spinning. Dette er ikke muligt i den nuværende bygningsmasse. Der er evidens for, at flere og flere danskere dyrker idræt selvorganiseret. Hovedgårdhallen skal udvikles i takt med de nye tendenser, og der er mange muligheder. De nyeste tal viser, at 2/3 af Danmarks befolkning regelmæssigt dyrker idræt. Det er imidlertid vigtigt, at der ikke kun fokuseres på de allerede motionsvante. I Hovedgård tænkes målet mere ambitiøst. Det kan gøres ved at komme med et bud på, hvordan alle borgere kan bevæges. Der kan tænkes på tværs af traditioner, livsfaser, elite og bredde. Udviklingsplanen her sigter mod at give et realistisk og ambitiøst afsæt for det videre arbejde med udviklingen. Hovedgårdhallens forretningsudvalg har derfor nedsat en styregruppe, der fik til opgave at udvikle Hovedgårdhallen til et lokalt samlingssted. Forretningsudvalgets forventning er, at Hovedgårdhallen bliver prioriteret som én af de første haller, der modtager støtte fra kommunen til udviklingen. Den nedsatte styregruppe har bedt DGI Faciliteter & Lokaludvikling om at understøtte gruppen i udviklingsarbejdet Styregruppen Den nedsatte styregruppes sammensætning er som følger: Lene Henriksen (tovholder), medlem af halbestyrelsen for Hovedgård Idrætsforening, med i Lokalrådet, bestyrelsesmedlem i tennisafdelingen, badmintonspiller, borger. Mads Bjørn Jensen, formand for halbestyrelsen for Hovedgård Blæserne, med i Lokalrådet, borger. Lone Sommer, tennistræner og tidligere håndboldtræner, borger. Bjarne Hermansen, viceskoleinspektør på Hovedgård Skole, badmintonspiller, borger. Kenneth Depenau, holdleder i fodbold, borger. Mikkel Juel Christoffersen, medlem af halbestyrelsen for Borgerforeningen. Steen Wedege, formand for badminton, tennistræner Steffen Brun, formand for gymnastik (HOG), borger Metode Det har været forretningsudvalget meget magtpåliggende, at hallens interessenter blev involveret i arbejdet med planen. Derfor blev der i februar/marts 2015 gennemført en kvantitativ borgerundersøgelse. 788 borgere benyttede sig i den forbindelse af muligheden for at sætte deres præg på den fremtidige udvikling. I samme tidsrum blev der gennemført en kvantitativ ungeundersøgelse, blandt Hovedgård Skoles klasses elever. 181 elever deltog i denne del af undersøgelsen. Resultaterne af borger- og ungeundersøgelsen blev præsenteret på et borgermøde. På borgermødet fik deltagerene også mulighed for at komme med deres input til de vigtigste nedslagspunkter i udviklingsplanen. Ca. 65 borgere var mødt op. Vigtige interessenter blev efterfølgende inviteret til at deltage i et visionsseminar. Dette visionsseminar blev holdt over tre aftener. Målet var, at deltagerne i fællesskab fik formuleret det strategiske fundament, herunder: Mission, vision, værdier, målsætninger og handlingsplaner. Resultatet af visionsseminaret kan ses i udviklingsplanens afsnit 7. Denne både kvantitative og kvalitative tilgang er valgt, så analysen i så vid udstrækning som muligt tager udgangspunkt i interessenternes oplevede virkelighed. Elementer fra DGI Faciliteter & Lokal-udviklings undersøgelser, erfaringer med udvikling af idrætscentre samt viden og ekspertudsagn fra diverse kilder er endvidere en del af metodeanvendelsen. De mange perspektiver er forsøgt bragt i spil, så der tegnes et samlet billede af den udviklingsplan der, frem mod 2018, skal understøtte forretningsudvalgets arbejde. DGI Faciliteter & Lokaludvikling 4

5 Tabel 1: Visions seminarets deltagere Antal Organisation Person 1 Hallens forretningsudvalg Mads Jensen (Blæserne) 2 Hallens forretningsudvalg Mikkel Juel (Borgerforeningen) 3 Hallens forretningsudvalg Lise Winther (Skoleorkester) 4 Hallens forretningsudvalg Martin Christensen (Ungdomsstøtteforening) 5 Hallens forretningsudvalg Lene Henriksen (Idrætsforeningen) 6 Hallens Personale Tinna Canham 7 Hovedgård Ungdomsstøtteforening Kaj Clemmensen 8 Hovedgård Idrætsforening Henrik Kjeldsen 9 Fodbold HIF Formand Allan Falk 10 Badminton HIF Formand Steen Wedege 11 Motion HIF Formand Esben Rouland Andesen 12 Tennis HIF Formand Niels Smedegaard 13 GHT Håndbold Formand Malene Eghøj 14 Hovedgård og Omegns Gymnastikforening Formand Stefen Brun 15 Hovedgård Skole Viceskoleinspektør Bjarne Hermansen 16 Hovedgård Børnehave Daginstitutionsleder Gitte Werborg 17 Fysioterapeuterne i Hovedgård Annette Broundal 18 De selvorganiserede Pernille Andersson 19 De unge Maja Schou 20 Arbejdsgruppen Kenneth Depenau 21 Arbejdsgruppen Lone Sommer Fra DGI Faciliteter & Lokaludvikling deltog Charlotte Hvid og Stine Berg som konsulenter Opbygning af udviklingsplanen I dette afsnit (afsnit 1) præsenteres læseren for baggrunden for projektet og metodevalget i arbejdet med udviklingsplanen. I afsnit to gives læseren et kort resumé over udviklingsplanens indhold og resultater. Herefter følger et kort oprids over idrætsbilledet i Danmark i dag et idrætsbillede i forandring (afsnit 3). Afsnit fire og fem giver læseren et indtryk af den hal og det område udviklingsplanen berører. Hvor afsnit fire præsenterer Hovedgårdhallens økonomi, organisering og drift. Afsnit fem tegner et billede af den forventede befolkningsudvikling i Hovedgård set i forhold til, hvordan vi dyrker idræt i de forskellige livsfaser. Der blev gennemført en borger- og ungeundersøgelse. Denne behandles i afsnit seks. Her præsenteres læseren for idrætsbilleder for to grupper: 1: De idrætsaktives og 2: De ikke idrætsaktive. Desuden bliver respondenternes ønsker belyst i forhold til en række emner om bl.a. kulturelle tilbud, tilfredsheden med hallen, fitness, caféen mv. Afsnittet behandler de unges besvarelse separat. Slutteligt sammenfattes undersøgelsen (både borger- og ungeundersøgelsen) i forhold til udviklingspotentialer og perspektiver. I afsnit syv beskrives det strategiske fundament, som visionsseminarets deltagere er kommet frem til ved processen med DGI. Her vil læseren blive præsenteret for missionen, visionen, værdier samt målsætninger for de kommende 3 år for Hovedgårdhallen. 5

6 2.0. Resumé Idrætsbilledet i Danmark Idrætsbilledet i Danmark er i forandring. Vi ser en stadig større stigning af ældre samt kvinder, som dyrker idræt. Samtidig dyrker stadig flere individuelle og selvorganiserede idrætter. Den traditionelle indgang til idrætten, via foreningerne, er ikke længere den eneste indgang til idrætsfaciliteterne. Dertil kommer, at mange haller er bygget til et traditionelt idrætsbilede de er endimensionelle haller bygget af mænd til mænd. Det gælder også Hovedgårdhallen. Der er et stort potentiale for Hovedgårdhallen, hvis den åbnes op for de selvorganiserede idrætsudøvere og gøres mere fleksibel i indretningen. Kapacitetsudnyttelse Hovedgårdhallen er presset i prime-time (16 22), som er booket fuldt ud. Bl.a. håndbold og fodbold mangler plads til aktivitet i prime-time. Hallen er stort set fuldt booket i prime-time, men sikkert ikke fuldt udnyttet. Mere fleksible opdelingsmuligheder vil frigive mere tid i prime-time. Der mangler plads til opvarmning, familieidræt og de moderne idrætsaktiviteter som fitness og spinning mv. Hovedgårdhallen har ikke noget timebookingssystem. Dette redskab er velegnet til at sikre, at ikke brugte timer afmeldes. Det kan desuden hjælpe hallen til at sikre en optimal kapacitetsudnyttelse ved at fx skolen og foreningerne afmelder de timer, de ikke bruger i god tid så borgerne og andre brugere får adgang til faciliteten. Livsfaserne Der er en forventet befolkningsstigning på 515 borgere (14 %) frem mod år Befolkningen kan inddeles i livsfaser, som alle har nogle karakteristika for, hvordan de vælger at dyrke idræt. Langt størstedelen af befolkningstilvæksten sker i livsfasen ældre plus 60. Disse er bl.a. kendetegnet ved, at de er fleksible og kan benytte ikke prime-time tiderne. Befolkningstilvæksten sker generelt i de livsfaser, som er fleksible i forhold til, hvornår de dyrker idræt, og som ligeledes dyrker individuelle idrætter og ofte på egen hånd eller i selvvalgte fællesskaber. Skolen har alle haltider fra klokken otte til tyve minutter over tre. I de timer, hvor skolen fx har idræt ude eller af anden årsag ikke benytter haltiden, står hallen tom. De borgere som kunne være interesseret i og har mulighed for at dyrke idræt i dette tidsrum, bør have muligheden, når skolen ikke benytter hallen. Idrætsbilledet i Hovedgård Borgerne i Hovedgård dyrker, som resten af Danmark, i større stil idrætter, der kan dyrkes individuelt og fleksibelt. Det gælder de voksne så vel som de unge. De voksne efterspørger udover fleksible og individuelle idrætter bl.a. familieidræt samt flere aktiviteter og tilbud i weekenden. De unge mangler et sted at opholde sig i Hovedgård! De tager ofte til Horsens eller Odder, for at dyrke deres sport. Hovedgård har derfor en stor udfordring i at fastholde deres unge til aktiviteter i lokalsamfundet. For at sikre størst mulig opbakning, er det vigtigt at involvere de unge i processen med at skabe et mødested og aktiviteter for dem. Udeidrætten i Hovedgård Vi ved at flere og flere dyrker idræt ude, dette gælder også for Hovedgård borgerene. På TOP 10 listen over udeidrætterne i Hovedgård kan alle dyrkes fleksibelt og individuelt. De eksisterende udefaciliteter i Hovedgård udnyttes i stor stil og respondenterne havde mange ønsker til nye udefaciliteter. Der er gode perspektiver i at tænke udefaciliteterne ind som en del af planerne for hallen. Fx ved stiforbindelser mellem hallen og udefaciliteterne, bad- og omklædningsmuligheder for selvorganiserede, cykel/ løbe pitstop foran hallen mv. Desuden kan forretningsudvalget arbejde på at igangsætte aktivitet, enten ved selv at stå for aktiviteten eller samarbejde med en forening. Tilfredshed med hallen Borger- og ungeundersøgelsen har tillige belyst borgernes tilfredshedsgrad med Hovedgårdhallen. Dommen er klar - hallen fungerer ikke tilfredsstillende og scorer lavt på stort set alle parametre. Borgerne vil samtidig ikke anbefale hallen til andre. En byggeteknisk gennemgang vil kunne opliste en prioritering af de mest nødvendige foranstaltninger i forhold til i højere grad at tilgodese borgernes og brugernes ønsker til hallens fysiske tilstand. DGI Faciliteter & Lokaludvikling 6

7 7

8 Fitness i Hovedgård Borger- og ungeundersøgelsen har vist et stort potentiale og behov for et fitnesscenter i Hovedgård. I dag benytter 61 procent fitnesscentre i enten Horsens eller Odder og hele 86 procent ville benytte et fitnesscenter, hvis Hovedgård havde et. Et fitnesscenter bør derfor indtænkes i ombygningsplanerne for Hovedgårdhallen - det kan bidrage til hallens indtjening. Andre indtjeningsmuligheder i hallen Der er et potentiale for et cafeteria, hvis dette moderniseres, gøres mere hyggeligt, og der serveres mere sund mad. Borgerne efterspørger bl.a. koncerter og foredrag, samt mulighed for leje af fest- og mødelokaler. Kulturelle tilbud kan således også bidrage til hallens indtjening. Fysioterapien har vist interesse for at være en del af fællesskabet i hallen. Udlejning af lokaler til eksempelvis fysioterapeuter, ergoterapeuter eller zoneterapeuter vil kunne give hallen en fin ekstraindtjening. Det strategiske fundament Der har været afholdt et seminar af tre møder, hvor der blev udarbejdet en mission, en vision, værdier og en række målsætninger. Missionen, visionen og værdierne afspejler i høj grad Hovedgårdhallens fundament. Hallen er bl.a. grundlagt af 2 musikforeninger og en ungdomsforening. I det strategiske fundament er det bl.a. tydeligt, at der skal være plads til andre aktiviteter end idræt, især er det musiske element vigtigt. Desuden vil hallen danne rammen om fælleskabet i byen som byens puls. Målsætningerne er inddelt i 4 kategorier. I den første drift, økonomi og organisering er der i sær fokuseret på, at hallens drift skal financieres igennem flere kilder bl.a. et fitnesscenter. Der skal arbejdes på at minimere udgifter til drift og vedligehold, slutteligt skal hallens vedtægter og nye organisering være på plads ved første spadestik. Den anden målsætningskategori er kommunikation her vil forretningsudvalget arbejde for en fælles kommunikationsplatform indeholdende en bookingportal. Inden for kategorien rum og rammer arbejdes der bl.a. frem mod etableringen af et moderne fitnesscenter, en café, flere sale til idræt og andre aktiviteter samt opdelingsmuligheder i de nye rum såvel som i den gamle hal. I den fjerde og sidste kategori aktiviteter og tilbud, vil forretningsudvalget bl.a. arbejde frem imod, at der fra 2017 tilbydes familieidræt og fra 2018 tilbydes nye udeaktiviteter mindst tre gange om ugen. Det er DGI Faciliteter & Lokaludviklings vurdering, at de efterfølgende afsnit (3, 4, 5 og 6) er dokumentation for, at visionsseminaret resultat - Udviklingsplanen det strategiske fundament i afsnit syv er realistisk. Vi vurderer ligeledes at Hovedgård har mange perspektiver og udviklingspotentialer i forhold til at arbejde med udvikling fremadrettet. DGI Faciliteter & Lokaludvikling 8

9 9

10 3.0. Et idrætsbillede i forandring Idrætsbilledet er i forandring! Idrætsfaciliteter er ikke længere blot rammen om aktiviteten, de er også med til at facilitere udviklingen af aktiviteterne og i sig selv skabe interessen for aktiviteterne. Der er i de seneste årtier sket markante udviklingstræk i idrætsbilledet. Hvor foreningsidrætten tidligere var det naturlige afsæt for idrætsudøvelsen, tegner der sig i dag et mere nuanceret billede. Stadig flere er aktive og dyrker idræt. Særligt i de ældre aldersgrupper og blandt kvinder ses der en markant stigning i aktiviteten. Blandt børn og unge ses en polarisering i deltagelsen, mens der under ét er en klar tendens til, at en stadig større del af idrætten sker med afsæt i den selvorganiserede idræt. Idrætten skal kunne dyrkes individuelt, fleksibelt og gerne i skiftende og selvvalgte fællesskaber. Hvor foreningerne tidligere var den eneste indgang til idræt og aktivitet, er de i dag én af flere veje til høj puls. Samtidig er der på tværs af aldersgrupper og socioøkonomiske faktorer stor variation i deltagelsen. Der skal skabes en facilitet, hvor den selvorganiserede idrætsudøver møder foreningsidrætten. Det skaber såvel foreningsudvikling som fastholdelse og motivation af udøvere. Det er et mangfoldigt idrætsbillede, der skal faciliteres i Hovedgårdhallen. Mange af de eksisterende kommunale, men også selvejende idrætsfaciliteter i Danmark er traditionelle og endimensionale i den forstand, at de er bygget af mænd til mænd, og kun bruges til traditionelle foreningsaktiviteter. Behovene i dag og i fremtiden er anderledes, såfremt befolkningen skal favnes bredt. Tilsvarende står foreningerne overfor store udfordringer i form af nytænkning af deres tilbud og målgrupper. Dette skal anskues i positiv optik. Der er således et stort potentiale, såfremt udviklingstendenserne spottes og indarbejdes i udviklingen. Forudsætningen og udfordringen er derfor at Hovedgårdhallen skal fremtidssikres med fleksible anvendelsesmuligheder - samtidig med at den specialiseres - så faciliteten også understøtter de primære og traditionelle idrætsgrene. Fra evalueringen af projektet Nyt liv i gamle haller (Lokale- og Anlægsfonden 2014) træder særligt tre forhold frem som vigtige parametre i forhold til nyt liv i gamle haller: Fitnessfaciliteter giver mulighed for nye aktiviteter, der tiltrækker flere og nye brugere i hallerne Integrering af det lokale forsamlingshus bidrager til at gøre hallerne til samlingspunkt for ikke-idrætslige aktiviteter Den fleksible adgang til hallen understøtter 1) fremgang i selvorganiserede aktiviteter 2) generel intensivering i brugen af hallen Endvidere skal der også ses på sammenhængen mellem inde og ude. De mest benyttede faciliteter til idræt og motion er naturen/skoven, veje/fortove ol., fitnesscentre og særlige haller/lokaler. Først på en 8. plads figurerer den almindelige idrætshal (Laub 2011). DGI Faciliteter & Lokaludvikling 10

11 11

12 4.0. Økonomi, organisering og drift af Hovedgårdhallen Fakta om Hovedgårdhallen Hovedgård er en selvejende institution. Den er etableret af frivillige borgere og foreninger i I dag drives hallen af de fem foreninger, som var hovedkræfterne bag etableringen af hallen. Foreningerne er Hovedgård Borgerforening, Hovedgård Blæserne, Hovedgård Skoleorkester, Hovedgård Idrætsforening og Hovedgård Ungdomsstøtteforening. Figur 1: Organisationsdiagram for Hovedgårdhallen Hovedgård Borgerforening Hovedgård Blæserne Hovedgård Skoleorkester Hovedgård Idrætsforening Hovedgård Ungdomsstøtteforening Bestyrelsen (15 medlemmer, 3 fra hver forening) 1 formand (samme som forretningsudvalget) Forretningsudvalget (5 medlemmer, 1 fra hver forening) 1 formand (samme som bestyrelsen) 1 kassér Organisering Hovedgårdhallen er organiseret som vist i figur 1. De fem foreninger, som var med til at grundlægge hallen sidder i dag også i hallens store bestyrelse. Hver forening har tre valgte medlemmer. Den store bestyrelse har nedsat et forretningsudvalg bestående af fem medlemmer fra bestyrelsen, en fra hver forening. I det daglige er det forretningsudvalget, som varetager beslutninger vedrørende driften af hallen. Der er ansat en halinspektør. Af og til får hun hjælp fra unge timelønsansatte, som hjælper med at sætte fx bander op. Desuden forpagtes caféen ud i perioder, og man tilkøber sig hjælp til bl.a. regnskabet. Belægning hallens timefordeling Hovedgårdhallen har i mange år været presset på kapaciteten. Skolen bruger hallen i dagtimerne, mens håndbold, fodbold og badminton er de store brugere af hallen eftermiddag og aften. Hertil kommer forskellige arrangementer såsom fastelavnsfest, kræmmermarked, bankospil, skoleorkesterets julekoncert m.m. Særligt i primetime tiderne mellem 16 og 22 i hverdagen er der pres på hallen. Håndbold og fodbold har et akut behov for flere timer i hallen, hvilket ikke er muligt med den nuværende kapacitet. Dertil oplever håndbold, fodbold og badminton udfordringer med pladsmangel, når spillerne skal varme op inden kamp og ved afholdelse af stævner i hallen i weekenderne. Der er ingen mindre sale eller arealer til opvarmning, så opvarmning må foregå bag et håndboldmål eller ind og ud mellem tilskuere og i indgangspartiet. DGI Faciliteter & Lokaludvikling 12

13 13

14 Bookingoversigten over to prime-time-uger i marts og oktober måned 1015 ser ud som følger: Tabel: Marts og oktober 2015 Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag Skolen Skolen Skolen Skolen Skolen Skolen Skolen Skolen Skolen Skolen Badminton Håndbold Skolen Skolen Skolen Skolen Skolen Badminton Håndbold Skolen Skolen Skolen Skolen Skolen Badminton Håndbold Skolen Skolen Skolen Skolen Skolen Håndbold Skolen Skolen Skolen Skolen Skolen Skolen Skolen Skolen Skolen Skolen Fodbold Fodbold Håndbold Fodbold Håndbold Fodbold Fodbold Håndbold Badminton Håndbold Fodbold Badminton Håndbold Badminton Fodbold Badminton Håndbold Badminton Fodbold Badminton Håndbold Badminton Fodbold Badminton Håndbold Badminton Håndbold Som det kan ses i tabellerne ovenfor, er der ikke mange ledige timer i Hovedgårdhallen i primetime-perioderne. Der er dog fredag, aften efter kl. 18:30, hvor der bl.a. bør kunne afsættes timer til bl.a. fodbold og badminton. DGI Faciliteter & Lokaludvikling ved fra andre idrætsfaciliteter, at de sene tider fredag kan afsættes til specielt seniorer i aktiviteterne badminton og fodbold. Endvidere vil en opdeling af hallen, så den kan bruges af flere aktiviteter på samme tid, kunne generere mere plads. Det er ikke alle de bookede timer, der rent kapacitetsmæssigt fordrer en hel traditionel 20 x 40 m hal. Fuldt booket er imidlertid heller ikke det samme som fuldt udnyttet. Hovedgårdhallen mangler et booking- og afmeldingssystem, så de bookede men ikke benyttede timer - kan bookes af andre brugergrupper. Det vil give en bedre kapacitetsudnyttelse i prime-time-perioderne og ved åbning af disse timer til den selvorganiserede brugergruppe vil udlejningen kunne generere indtjening til hallen. De senere års udfordringer i Hovedgårdhallen Hovedgård er siden 2006 vokset med 523 indbyggere, og det har øget presset på hallen. Skolen bruger hallen i dagtimerne, mens håndbold, fodbold og badminton er de store brugere af hallen eftermiddag og aften. Hertil kommer forskellige ikke idrætsrelaterede arrangementer for borgere i Hovedgård. Det er særligt i prime-time-tider mellem i hverdagen hvor presset er størst. Håndbold og fodbold har et akut behov for flere timer i hallen både til træning og opvarmning før kampe og stævner. Der er ingen mindre sale eller arealer til opvarmning, så opvarmning må foregå bag et håndboldmål eller ind og ud mellem tilskuerne og i indgangspartiet. Ændringer af danskerenes motionsvaner kommer tillige til udtryk i Hovedgård (Se afsnit 6). Der er flere borgere, der løber og cykler og efterspørger nye idrætsformer som fitness og spinning. Det er ikke muligt at tilbyde de nye indendørsmotions former i hallen i dag. Nedenfor er regnskaberne i årene 2012, 2013 og 2014 for Hovedgårdhallen vist i en tabel, og efterfølgende er der ud for enkelte poster skrevet de umiddelbare kommentarer ind, som DGI Faciliteter & Lokaludvikling er stødt på i den facilitetsfaglige gennemgang af regnskabet. DGI Faciliteter & Lokaludvikling 14

15 15

16 Tabel 4: Regnskab for Hovedgårdhallen Indtægter Note Halleje Horsens Kommune Forpagtning Reklamer Diverse Indtægter i alt Udgifter Lønninger Rengøring El Vand Varme Cafeterie Telefon Rep. og vedligeholdelse Nyanskaffelser Administration Alarm system Ejensomsskat Forsikringer El vedr. cafeteria Udgifter i alt Resultat før renter og afskrivninger Afskrivninger og renter Resultat Egenkapital pr. 31. december Note 1: Meget høj kommunal andel af samlet omsætning i 2013 og Gør hallen sårbar i tilfælde af politiske omprioriteringer og giver som regel meget lidt spillerum til selv af skabe udvikling. Note 2: Meget lav indtægt på forpagtning. Denne indtægt dækker ikke de direkte omkostninger til cafedriften. Note 3: Lønprocent er til den lave side i sammenligning med andre idrætsfaciliteter. Note 4: Omkostning til rengøring falder med næsten 40 % fra 2013 til Umiddelbart burde der være lidt mere at hente på rengøring, men dette afhænger meget af hvor meget harpiks der skal fjernes. Nøgletal for rengøring: 15 kr./m2/år i Café, indgangsområde og omklædning. Øvrige områder: 10 kr./m2/år. Note 5: Forsyningsomkostninger udgør samlet 14 % i Dette ligger indenfor det forventelige for en facilitet af denne type. Det kan dog formodentlig minimeres ved løbende opmærksomhed på energioptimering. Note 6: Der bør afsættes minimum 100 kr./m2/år til reparation og vedligehold. Jo ældre bygningsmasse, des højere beløb. Umiddelbart ser det ud til, at der er afsat lidt for lidt til vedligehold til på sigt at opretholde en ordentlig vedligeholdelsesstandard. Dette afhænger naturligvis også af, om der er aftaler om kommunale støttemuligheder til større vedligeholdelsesomkostninger som eksempelvis tag og gulv. Note 7: I 2015 er det kommunale årlige driftstilskud faldet med omkring kr ,-. Det forventes derfor, at resultatet for 2015 bliver et 0-resultat. Driftstilskuddet vil også i årene efter 2015 være reduceret med dette beløb, hvorfor det også fremadrettet vil have en negativ påvirkning på resultatsiden. Kommunens driftstilskud reduceres hvert år fremover med 1%, hvilket udfordrer hallens økonomi. Som udgangspunkt kan det konkluderes, at Hovedgårdhallen har en udmærket økonomi i den nuværende drifts- og organiseringsform. I en ny konstruktion og med en udvidet bygningsmasse, der måske beror på optagelse af lån o.s.v., skal der en væsentlig højere egenindtjening til. Her er det specielt fitness og udlejning af lokaler, der vil kunne bidrage positivt til driften. DGI Faciliteter & Lokaludvikling 16

17 17

18 5.0. Befolkningsudviklingen i Hovedgård Afsnittet her beskriver den aldersmæssige sammensætning i Hovedgård, som ligeledes sættes i perspektiv, i forhold de udviklingspotentialer, der tegner sig i forhold borgernes forskellige livsfaser. Horsens Kommune havde primo borgere. Af disse var borgere bosiddende i Hovedgård skoledistrikt. (Horsens Kommune, 2015). Tabel 5: Aldersfordelingen i Hovedgård i Horsens Kommunes prognose Forskel År 2028 Forskel Alder År 2015 År år år år år Total Som det fremgår af tabellen overfor, så vil antallet af borgere i Hovedgård, frem mod 2028, stige med 515 personer. Det er en stigning på næsten 14 procent. I hele Horsens Kommune vil stigningen være på 12,5 procent. Hovedgård ligger således over gennemsnittet i kommunen. Stigningen ses specielt i aldersgrupperne (440 borgere). Hvis vi deler aldersgrupperne op i livsfaser (Breddeidrætsudvalget 2009), giver det følgende udfordringer og udviklingspotentialer i de enkelte livsfaser. Børn i den afhængige og unge i den uafhængige livsfase (0-16 år) Det er de børn og unge, der stadig er hjemmeboende. Stigningen på 33 borgere frem mod 2028 i disse livsfaser vil ikke få konsekvenser for presset i prime-time-perioderne. Udover det pres som vi allerede ser i dag. Voksne den frie 1. fase (17 24 år) De unge/voksne der nu er flyttet hjemmefra, og som endnu ikke har etableret sig som familie. Denne gruppe af borgere vil ifølge prognosen stige med 52 borgere frem mod Det er den gruppe af borgere, der i stort omfang er under uddannelse, og dermed er mere fleksibel i forhold til at benytte ikke-prime-time-perioderne. Stigningen kan ses i sammenhæng med, at der i denne målgruppe i dag er et stort frafald (ophør eller pause) i idrætsdeltagelsen, og at denne livsfase i højere grad end tidligere dyrker idræt på egen hånd. Målgruppen har i mange tilfælde mulighed for at benytte hallen i de timer, der er låst til skoleidrætten. Voksne livsfasen som forældre (25 42 år) De voksne der er etableret med familie og hjemmeboende børn. Denne gruppe af borgere vil stige med 72 borgere. Livsfasen er den livsfase, hvor der er flest, der dyrker idræt på egen hånd (Laub, 2011). Livsfasen er ikke den gruppe af borgere, der har det største behov for prime-timetider. For manges vedkommende vil tiderne når børnene sover være attraktive. Weekendtider, hvor målgruppen kan dyrke idræt og motion med børnene vil ligeledes være interessante at arbejde med. Voksne den frie 2. fase (43 59 år) De voksne hvor børnene er blevet ældre er flyttet hjemmefra. Denne gruppe af borgere vil stige med 74 borgere. Det er også én af de livsfaser, hvor der i dag, er mange der dyrker idrætten/ motionen på egen hånd udenom foreningslivet (Laub 2011). Altså idræt der kan dyrkes individuelt og fleksibelt. Det er langt fra sikkert, at stigningen af borgere i denne livsfase vil betyde øges pres på hallen i prime-time-perioderne. Fleksibilitet på arbejdsmarkedet gør også, at mange kan dyrke idræt i ikke-prime-time perioderne. Livsfasen vil gerne morgenmotionere og aftenmotionere, da der ikke længere er børn der skal vækkes, have omsorg og sendes i skole. DGI Faciliteter & Lokaludvikling 18

19 19

20 Ældre Plus 60 Målgruppen er kendetegnet ved, at de i meget høj grad kan anvende ikke-prime-time perioderne, og at de i højere grad end tidligere er meget idrætsaktive langt oppe i årene. De dyrker i næsten lige høj grad idræt og motion på egen hånd og i foreningsregi. Det kan forventes, at de vil kunne anvende nogle af de mange ikke-primetime perioder. Endvidere skal det bemærkes om denne livsfase, at de i langt højere grad end tidligere er idrætsaktive langt, langt op i årene. Denne livsfase er markant stigende i Hovedgård med en forventet stigning frem mod 2028 på hele 284 borgere. Skolens booking af hallen i hverdagene fra kl Skolen har booket hallen i alle hverdage i tidsrummet kl Det kunne være spændende, at lave en fysisk optælling over, hvor mange bookede idrætstimer der reelt anvendes. Hvis skolen afmeldte ikke benyttede tider ville disse i et online-booking system kunne bookes og benyttes af de mange voksne, der i dag arbejder fleksibelt, har aftenarbejde eller ikke står rådighed for arbejdsmarkedet (bl.a. arbejdsløse, efterlønnere og pensionister). Borgere pr. idrætshal En traditionel idrætshal (20x40 m) i Danmark (Lokale- og Anlægsfonden 2013) favner i gennemsnit borgere pr. idrætshal. Albertslund Kommune er den kommune i Danmark med de ringeste vilkår med indbyggere pr. idrætshal og Fanø Kommune den kommune med de bedste vilkår med indbyggere pr. idrætshal. Som udgangspunkt kan det således antages, at Hovedgårdhallen læner sig meget godt op ad landsgennemsnittet med sine godt borgere til Hovedgårdhallen. Aktivitetsniveauet i Hovedgård ser dog ud til at være meget stort og større end DGI Faciliteter & Lokaludvikling ser andre steder, da stort set alle tider i prime-time-perioder er booket DGI Faciliteter & Lokaludvikling 20

21 21

22 6.0. Borger- og ungeundersøgelsen I dette afsnit præsenteres læseren for borger- og ungeundersøgelsens resultater. Først gives et overblik over, hvordan de to undersøgelser er gennemført, samt hvem som har svaret. Herefter gennemgås resultaterne fra undersøgelserne i hver sit underafsnit. Slutteligt vil undersøgelsen blive samlet op i en sammenfatning set i forhold til udviklingspotentiale og perspektiver. Borgerundersøgelsen Borgerundersøgelsen er sammen med to udpegede medlemmer i styregruppen tilpasset Hovedgårds særlige forhold. Undersøgelsen er testet i lokalområdet og gennemført over en 14 dages periode primo marts borgere i Hovedgård har svaret på borgerundersøgelsen. Det er et meget højt antal respondenter, i forhold til hvad DGI Faciliteter & Lokaludvikling ellers oplever i lignende undersøgelser og lokale samfund. Der er en lille overvægt af kvindelige respondenter, idet knap 58 procent af respondenterne var kvinder. Over 50 procent af respondenterne er i alderen 31 til 50 år, og 80 procent dyrker idræt i dag. Ungeundersøgelsen DGI Faciliteter & Lokaludvikling bruger en på forhånd fastlagt undersøgelse. Dette betyder, at der naturligvis ikke er taget hensyn til eventuelle lokale aspekter. Til gengæld eksisterer der et meget stort datamateriale, som kan danne grundlag for en sammenligning med resten af Danmark. Undersøgelsen er gennemført i en undervisningstime, dette giver en meget høj svarprocent. Kun de elever der pga. sygdom eller andet fravær ikke deltog i undervisningen på besvarelsesdatoen er ikke med i resultatet af undersøgelsen. 181 elever fra skolens sjette til niende klasse har svare på undersøgelsen. Hos de unge har flest drenge svaret på undersøgelsen Resultater borgerundersøgelsen Det siger de idrætsaktive De tre mest dyrkede indeidrætter i Hovedgård er styrketræning, motionssvømning og aerobic. På TOP 11 over indeidrætter kan de fleste idrætter dyrkes fleksibelt og individuelt. I forhold til ude idrætterne er topscorerne i Hovedgård løb, vandreture og fodbold. På TOP 10 listen over ude idrætter kan alle idrætter dyrkes individuelt og fleksibelt. Dog er der formentligt mange, som dyrker fodbold i en forening. En gennemsnitsbetragtning på landsplan viser, at de mest dyrkede voksenidrætter i Danmark er løb, styrketræning og vandreture (Laub 2011). Indeidrætten i Hovedgård dyrkes i høj grad i forening. Knap 40 procent dyrker indeidræt i en forening, efterfulgt af på egen hånd og i privat center med henholdsvis 30 og 29 procent. Udeidrætten dyrkes derimod i meget høj grad på egen hånd (næsten to tredjedele). Tendensen i forhold til at flere dyrker idræt og motion på egen hånd kan skyldes mange forhold, bl.a. at foreningerne ikke ser sig selv som en serviceforening, der servicerer hele lokalbefolkningen, men i højere grad som en aktivitetsforening, der er til for den specifikke aktivitets skyld og for de borgere i lokalområdet, der har lyst til netop den aktivitet (Ibsen 2006). Det vigtigste for den idrætsaktive, når han/ hun vælger idræt og motion, er i prioriteret rækkefølge, afstanden fra bopæl til aktivitetssted, træneren/ instruktøren samt de fysiske rammer. Langt de fleste kører i egen bil til aktivitetsstedet. De bevæger sig længere til den idrætsaktivitet de hyppigst deltager i, end vi DGI Faciliteter & Lokaludvikling ellers ser i vores undersøgelser (20.6 % har 4-11 km og 17 % har km). Dette kan hænge sammen med, at mange kører til Horsens og Odder for at dyrke fitness. Det siger de ikke idrætsaktive 73 procent af de ikke idrætsaktive respondenter har overvejet at påbegynde en motionsaktivitet. Den primære grund til at de ikke dyrker idræt eller motion er, fordi de bruger tiden på noget andet, herunder familien, arbejde eller andre fritidsinteresser. Hvis de skulle dyrke idræt næste år, ville de primært vælge de fleksible og individuelle idrætter med styrketræning/ fitness, som den absolutte topscore med hele 53 procent. Både de idrætsaktive og de ikke idrætsaktive De vigtigste motivationsfaktorer i forhold til at dyrke idræt/motion er for både de idrætsaktive og de ikke-idrætsaktive at komme i form, godt helbred samt fællesskab og sjov/oplevelse/ spænding. Respondenterne efterlyser aktiviteter i forhold til individuelle og fleksible idrætter, der kan foregå i weekender. Fx fitness og leje af badminton baner, familieidræt (aktiviteter for hele familien sideløbende) alle dage samt aktiviteter DGI Faciliteter & Lokaludvikling 22

23 23

24 for unge (hip hop, skater mv). På TOP 3 over tilbud respondenterne ville benytte, hvis de blev tilbudt i Hovedgård, er med knap 60 procent et fitnesscenter/ motionsrum, mens 34 procent ønsker flere aktiviteter for familien (forskellige aktiviteter til forskellige familiemedlemmer på samme tid) og 33 procent ønsker leje af festlokale. Ønsker til kulturelle aktiviteter Hvis Hovedgårdhallen skulle tilbyde kulturelle aktiviteter, så peger respondenterne især på, at de er interesserede i rock og pop koncerter eller mulighed for biograf. Omkring 45 procent ønsker en af de to, mens cirka en tredjedel ønsker mulighed for at se Stand-Up. Desuden foreslår respondenterne foredrag, som en aktivitet de ville være publikum til. Mange forskellige emner har endvidere interesse (livsstil, historie, spændende personer, mad, mennesker, fysisk og mental sundhed, forfatteraften, rejser, natur). Mange ønsker tillige flere festlige arrangementer, halfest og fællespisning. Hovedgårdhallen Det seneste år har 62 procent af respondenterne benyttet Hovedgårdhallen. I forhold til de fleste spørgsmål om hallen er scoreren meget negativ, stort set ingen svare meget enig (altså positiv). Hallen vurderes generelt til at have dårlige forhold for sporten, et ikke passende udvalg af rekvisitter og en dårlig akustik. Det samme gør sig gældende med lysforholdene og gulvet og indeklimaet, som tillige vurderes til at være ikke acceptable. Generelt synes respondenterne ikke, at hallen er pæn. Der er utilstrækkelige omklædningsrum og velfungerende bruserum. Depot- og toiletforhold er ikke tilfredsstillende. Til gengæld er tilkørselsforholdende, skiltningen og parkeringsmulighederne gode. Den kollektive trafik vurderes ikke til at være tilstrækkelig. Man ville generelt ikke anbefale hallen til andre. Når DGI Faciliteter & Lokaludvikling laver undersøgelser vurderes de sjældent så negativt som i Hovedgård - og hvis de gør, ville respondenterne som oftest alligevel anbefale deres hal. Det hører altså til sjældenhederne, at respondenterne ikke vil anbefale deres hal. Det er en problemstilling, der bør tage hånd om i Hovegård, snarest så idrætten sikres optimale betingelser. Som undersøgelsen også viser kører borgerne i dag længere end vi normalt ser for at dyrke deres idræt. Dette billede tegner sig tillige for de unge (se neden for resultater af ungeundersøgelsen). Respondenterne har bl.a. følgende ønsker til hallen: Motions- og fitnesscenter Bedre opvarmningsmuligheder 2 haller Mere centralplacering af cafeen Bedre rengøring Mere lyst og venligt samt større imødekommenhed Bedre akustik Flere og bedre tilskuerfaciliteter Hallen bruges mere som et multihus/ forsamlingshus Leje af festlokale Mulighed for opdeling af hallen, til fx små dansehold Pusleplads til cykler Fitnesscenter I Hovedgård har 61 procent af respondenterne benyttet et motionscenter eller spinningslokale i Og hele 86 procent ville benytte et motionscenter/ fitnesscenter, hvis der var et i Hovedgård. De ville især benytte sig af styrketræning og holdaktiviteter, mens spinning og personligvejledning/ træning er efterspurgt, men mindre vigtigt. Motionscenteret ville på hverdagene i sær blive benyttet mellem klokken 16 og 24. Enkelte ville dog også være interesserede i træning fra kl 4 om morgenen. I weekenderne ville fitnesscenteret blive benyttet jævnt over hele dagen, men toppe fra klokken 9 til 12 efterfulgt af klokken 12 til 16. Hvis Hovedgårdhallen eller en forening i Hovedgårdhallen driver et attraktivt fitnesscenter, og gør det godt, vil centeret kunne bidrage til driften. Enten i form af kontingent til hallen eller i form af huslejeindtjening fra foreningen der driver fitnesscenteret. Der er omkring borgere i Hovedgård. 20 % af disse vil, hvis fitnesscenteret gøres attraktivt, benytte sig af centeret. Det vil sige, at omkring 440 borgere årligt vil kunne bidrage til centerets eller foreningens indtjening. 440 borgere der i gennemsnitlig 10 måneder om året betaler kr. 200,- pr. måned i kontingent. Udefaciliteterne Respondenterne benytter gerne udefaciliteterne i Hovedgård. På TOP 3 over de mest benyttede udefaciliteter i 2014 er i prioriteret rækkefølge stierne i skovene omkring Hovedgård (ca. 57 %), legepladsen v. anlægget samt fitnessmulighederne ligeledes ved anlægget. Respondenterne har bl.a. følgende ønsker til DGI Faciliteter & Lokaludvikling 24

25 25

26 udeaktivitet og udefaciliteter i Hovedgård: Familiecykling Skaterpark Parkour faciliteter Udendørsfitness Kunstgræsbane Beachvolley, håndbold mv. Crossbane Flere og bedre stisystemer, sammenhængende stisystem med aktivitetspots Tarzanbane Skydebaner Bedre friluftsbad Overdækket gulv til udstrækning Kælkebakke Mulighed for ophold ude (borde, bænke, skraldespande) Caféen 52 procent af respondenterne har købt mad eller drikke i cafeteriet det seneste år. De købte blandt andet sodavand (67,6 %), pommes frites og slik (knap 40 %) samt kildevand. 42,2 procent betragter maden de købte som usund, men mest interessant er det at en tredjedel ikke ved, om den mad de købte var sund eller usund. Hvis muligheden var der, ville respondenterne købe sundt. På TOP 3 over sunde madvarer, som respondenterne ville købe, er sunde sandwich, kildevand og frugt. Respondenterne har bl.a. nogle ønsker til caféen, de er (i ikke prioriteret rækkefølge): Byens kiosk Spillecafe, wii, backgammon Gratis Wi-Fi Storskærm Pool bord Legemuligheder for børn Sund café Fællesspisning Byens samlingspunkt Udvidede åbningstider Lounge område, hygge og planter Mere hygge Rumdelere Lysafskærmning 6.2. Resultater ungeundersøgelsen 86 procent af de unge dyrker idræt/motion. På TOP 3 over de indeidrætter de dyrker er fodbold, styrketræning og springgymnastik. Håndbold kommer på en fjerdeplads. De unger dyrker i høj grad indeidrætten i regi af en forening, mens 39 dyrker deres idræt på egen hånd. Når det kommer til udeidræt er det følgende, der scorer højest på TOP 3: Løb (89 %), fodbold (63 %) samt turcykling. I forhold til udeidrætter dyrker en usædvanlig høj andel idræt på egen hånd (62 %), mens kun 26 % dyrker idrætten/motionen i regi af en forening. Dette hænger formentligt sammen med at de unge i høj grad dyrker de individuelle idrætter som løb og turcykling. Vi ser ligeledes en landsdækkende tendens til at de unge, ligesom de voksne, i større grad dyrker individuelle idrætter. Det sociale, træneren og de fysiske rammer er de vigtigste faktorer ved valg af idræt. De unge motiveres til idræt og motion ved at de kommer i bedre form, det er sjovt og spændende samt de bliver bedre til idrætten/sporten. De unge i Hovedgård transporterer sig længere, end DGI Faciliteter & Lokaludvikling normalt ser i undersøgelser. 84 procent har mellem 4 og 20 km til idrætten. Det er usædvanligt langt. Dette kan skyldes, at mange dyrker styrketræning i enten Horsens eller Odder. Langt de fleste transporteres af mor/far til stedet hvor idrætten dyrkes. De som ikke dyrker idræt holder pause, men regner med at starte igen, dyrker andre fritidsaktiviteter eller bruger tiden på familier og venner. De ungers fremtidige ønsker til idræt/motion er på TOP 3 listen løb, fodbold, badminton. Håndbold falder med ca. 10 procent ned til en 5. plads. Af interesse for andre tilbud har de på TOP 3 biograf, mulighed for at benytte hallen uden voksendeltagelse samt koncerter for unge. Det bedste sted at opholde sig vurderes til at være udenfor Hovedgård. Mange nævner Odder eller Horsens. De unges drømme og ønsker til faciliteter og aktiviteter i Hovegård er: Fitnesscenter Større hal Springgymnastik i ordentligt springcenter Parkour Opholdssted for unge (være sammen med vennerne) Flere tilbud Legeplads for 7. til 9. klasse Udvidelse af udendørs træningsmuligheder Løbebaner Cykelbaner Bedre omklædningsfaciliteter Shopping center DGI Faciliteter & Lokaludvikling 26

27 27

28 6.3. Sammenfatning af borger- og ungeundersøgelsen set i forhold til udviklingspotentialer og perspektiver Idrætter der kan dyrkes individuelt og fleksibelt foretrækkes i høj grad af Hovedgårdborgeren. Hvis foreningsidrætten fortsat vil tiltrække flere medlemmer, er det vigtigt, at de udbyder tilbud, der kan honorere målgruppens ønsker og behov. Et oplagt potentiale på udeidrætter er oprettelse af løbehold, cykelhold og vandreture hold. Aktiviteter og tilbud om at benytte hallen i weekenden vil være interessant for mange borgere, ligesom familieidræt er et ønske for mange borgere. Når man ser på potentialer i forbindelse med mere kulturelle aktiviteter, så vil tilbud som foredrag, rock- og pop-koncerter samt biograf være oplagte. Mange har ønske om at leje lokaler til fester m.v., så idéen om at Hovedgårdhallen skal fungere som Byens forsamlingshus er lige i øjet. Hovedgårdhallen scorer lavt på stort set alle parametre i forhold til borgernes tilfredshed. Forholdsvist mange borgere ikke vil anbefale hallen til andre, det er et problem, der bør ses nærmere på. Alle områderne: Dårlige forhold for sporten, dårlige akustik, lysforhold, gulvet, indeklimaet, omklædningsfaciliteter, toiletforhold m.v. skal være en del af arbejdet i udviklingsplanen. Food ( Undersøgelsen peger desuden på at borgerne i Hovedgård ønsker en opgradering af udefaciliteterne fx flere og bedre stisystemer, mulighed for at dyrke streetsport fx skater- og/ eller parkourbane mv. Sammentænkes udefaciliteterne med Hovedgårdhallen vil det skabe store udviklingsmuligheder for Hovedgårdhallen i det en stor del er selvorganiserede og mange dyrker forskellige udeidrætter. Bl.a. ved at skabe sammenhæng mellem hallen og faciliteterne fx via en rambla, markerede ruter mellem faciliteterne evt. med diverse nedslagspunkter, eller ved at forretningsudvalget igangsætter udeaktiviteter kan hallen styrkes fremadrettet. De unge dyrker, som de voksne, i høj grad idrætter, der kan dyrkes individuelt og fleksibelt. Mange har meget langt til den idrætsaktivitet de dyrker. Det kan være fordi de kører til Odder og/eller Horsens, hvor tilbuddene er mere attraktive eller dyrker fitness de samme steder. De har desuden et stort ønske om et opholdssted i Hovedgård, hvor de kan være sammen med vennerne uden de voksnes deltagelse. Der ses derfor en stor udfordring i forhold til at fastholde de unge til de aktiviteter, der foregår i Hovedgård eller tilbyde aktiviteter som har de unges interesse. Det er vigtigt, at de unge involveres i arbejdet med udviklingsplanerne for Hovedgårdhallen, så potentialer og perspektiver ses i deres optik. Der er i meget høj grad interesse for, at Hovedgård etablerer et fitness- og motionscenter. Dette er meget tydeligt i både borgerundersøgelsen (den idrætsaktive og den ikke-idrætsaktive) og i ungeundersøgelsen. Og som vores eksempel viser kan et moderne fitnesscenter bidrage til indtjeningen. Der er flere muligheder for at etablere fitness i en hal hallen står selv for fitness og hele indtjeningen tilgår hallen, eller hallen forpagter et område ud til enten en privat eller foreningsfitness. Her får hallen en indtjening i form af forpagtning af lokalerne. Kunderne i cafeteriet køber usundt, men ville, hvis muligheden var der, købe sunde produkter. Cafeteriets åbningstider ønskes udvidet. Der er stort ønske om opgradering af cafeteriet, herunder bl.a. mere moderne og hyggelige omgivelser, aktivitet (spil, legemuligheder for børn osv.). DGI Faciliteter & Lokaludvikling vurderer, at der er gode muligheder for et cafeteria i Hovedgårdhallen, hvis der i en eventuel ombygning fokuseres på en mere hyggelig og imødekommende atmosfære samt tilbydes indbydende og sunde madvare. Mange haller har haft succes med at indføre Jump DGI Faciliteter & Lokaludvikling 28

29 29

30 7.0. Det strategiske fundament Afsnittet her er et resultat af borger- og ungeundersøgelsens samt visionsseminarets resultater. Afsnittet beskriver det strategiske fundament, som skal være det gældende for Hovedgårdhallen frem mod Herunder mission, vision, værdier og målsætninger. Se metodevalget i afsnit 1. Resultaterne af visionsseminaret læner sig op ad de udviklingspotentialer DGI Faciliteter & Lokaludvikling ser som et godt udgangspunkt for den videre udvikling af Hovedgårdhallen. Endvidere peger de foregående afsnits analyser på, at Hovedgårdhallens strategiske fundament er en fornuftig og gennemtænkt rettesnor for arbejdet frem mod Visionsseminaret lavede konsensus om et strategisk fundament som følger: 7.1. Mission Hvad er vi til for? Hvad er vores eksistensberettigelse? Hvad er vores centrale målgrupper? Hovedgårdhallen er Byens Puls og samlingssted for idræt, musik og andre kulturelle aktiviteter. Hovedgårdhallen er rammesættende for fællesskabet i lokalområdet. I samarbejde med foreninger, institutioner, borgere og andre samarbejdspartnere sikrer vi, at der er attraktive og fleksible inde- og udefaciliteter, som rummer idræts-, musik-, kultur- og sundhedsaktiviteter, der henvender sig til alle borgere i alle livsfaser Værdier Hvilke principper og normer skal være de bærende for Hovedgårdhallen i forhold til at arbejde bevidst for at udvikle os i vores mission hen imod visionen. Vores fællesskab er unikt, fordi vi favner alle, der har lyst til at være med. Vores glæde og begejstring smitter. Vores glæde og begejstring din glæde og begejstring! Vi er byens laboratorium. Med vores nytænkende og fleksible tilgang udvikler vi os. Vi stræber efter at honorere borgernes ønsker og behov for aktivitet. Vi tænker sundhed, trivsel og fleksibilitet i alle sammenhænge Vision Vores fremtidige idealtilstand i overensstemmelse med missionen. Hvordan skal Hovedgårdhallen tage sig ud? Hvor skal vi befinde os i relation til omgivelserne i almindelighed og konkurrenter, kunder, foreninger, medlemmer og samarbejdspartnere i særdeleshed, i en ikke alt for fjern fremtid vores ønsketilstand og ledetråd. Hovedgårdhallen er Byens Puls. Vi har sikret, at der er attraktive og unikke lokaler og tilbud til borgere i alle livsfaser. I Hovedgårdhallen er vi mangfoldige. Vi favner bredde og talentudvikling, høj puls og hvilepuls, inde og ude, organiseret og selvorganiseret idræt, musik og andre kulturelle aktiviteter. Vi er, af alle vores samarbejdspartnere, kendte for at tænke sundhed, fleksibilitet og fællesskab ind på alle områder. DGI Faciliteter & Lokaludvikling 30