Vand. Trinmål for 2. og 4. klassetrin for natur/teknik. Trin 1: Trin 2: VAN D 8. Når du arbejder med dette afsnit, berøres følgende trinmål:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vand. Trinmål for 2. og 4. klassetrin for natur/teknik. Trin 1: Trin 2: VAN D 8. Når du arbejder med dette afsnit, berøres følgende trinmål:"

Transkript

1 VAN D 8 Vand Trinmål for 2. og 4. klassetrin for natur/teknik Når du arbejder med dette afsnit, berøres følgende trinmål: Trin 1: give eksempler på resurser, der indgår i dagligdagen, herunder vand, fødevarer, elektricitet og affald undersøge ændringer af stoffer og materialer fra dagligdagen, herunder is, der smelter, vand, der fryser, vand, der fordamper, og sukker, der opløses undersøge enkle forhold vedrørende vejret, herunder temperatur og nedbør. Trin 2: kende forskellige materialer og stoffers oprindelse, brug, genbrug og bortskaffelse og kende til nedbrydning, herunder formuldning og rustdannelse bruge enkle fagudtryk i beskrivelsen af vejriagttagelser, herunder temperatur, vindstyrke, nedbør og sigtbarhed beskrive og give eksempler på menneskers levevilkår i andre kulturer på forskellige udviklingstrin i forhold til egne levevilkår kende eksempler på menneskers levevilkår i forskellige klimazoner give eksempler på, hvordan medier formidler viden om naturen, herunder hvordan der formidles viden om vejr, sundhed og naturkatastrofer give eksempler på samfundets anvendelse af resurser og teknik, herunder hvordan vi producerer elektricitet, varme og papir. Arbejdsmåder og tankegange er afhængige af den enkelte lærers valg af den måde, undervisningen tilrettelægges og gennemføres på.

2 VAN D 9 Vand Læringsmål at anskueliggøre, hvor mange steder vi bruger vand at give eksempler på vandbesparelsesmuligheder. Sådan kan du arbejde med opslaget Her er det vigtigt, at eleverne lærer at blive miljøbevidste. De skal vide, at vand er en resurse, som ikke findes i ubegrænsede mængder. Det er en resurse, der skal bruges med omtanke. Lad eleverne derefter gå på jagt i tegningen og finde ud af, hvor der bruges vand. Oplist evt. alle de steder i og omkring huset, hvor vand benyttes. Dette arbejde kan gøres på forskellige måder, fx: a) Elever i 0. og 1. klasse kan i fællesskab ved hjælp af tavlen udarbejde en liste over tingene. b) I 2. og 3. klasse kan eleverne selv eller i små grupper udarbejde listen. De kan endvidere inddele vandforbruget i forskellige grupper, fx vand, som er helt nødvendigt at have/dejligt at have/ ikke nødvendigt at have.

3 VAN D 10 De kan også arbejde efter kriterier, de selv opstiller. Lad endvidere eleverne udarbejde en liste over deres brug af vand derhjemme (se aktivitetsark 1 Vandjagt). Læreren kan også stille spørgsmål som oplæg til en diskussion i klassen. Igen er fokus i samtalen på vores brug af vand. Det kan fx være: Hvordan bruger I jeres vaskemaskine derhjemme? Fylder I jeres vaskemaskine op, eller lader I den køre med blot et par cowboybukser? Hvordan ser jeres badeværelse ud? Bruger I karbad eller brusebad? Har toilettet fx stort/lille skyl? Når de børster tænder i rindende vand, kan man evt. opfordre dem til at sætte en vandbalje under og se, hvor mange liter vand de bruger. Køkkenet. Hvordan vasker I op? Har I en opvaskemaskine? Hvis man skræller kartofler under rindende vand, kan eleverne bruge samme metode som ved tandbørstningen. Haven. Vander I haven, fx blomsterne og græsplænen? Lad eleverne komme med forskellige forslag til, hvordan de kan spare på vandet. En anden mulighed er, at eleverne farvelægger de steder, hvor vi bruger vand. Brug den ikke farvelagte tegning i billedbanken til formålet. Den indsatte tegning på opslaget viser, hvordan det var i gamle dage ved vandposten. Her kan det historiske perspektiv inddrages. Her kan man fx tale om: hvad man brugte vand til hvor besværligt det var, når man skulle slæbe alt vandet hjem hvor let vandet kunne blive forurenet, når møddingen lå tæt på brønden. Man kan også inddrage bedsteforældrene og lade dem fortælle om deres oplevelser af vandforbruget, da de var børn. Billedet kan også danne optakt til, at eleverne selv prøver at etablere et centralt vandsted på skolen, hvor de kan hente vand. Så kan de ved selvsyn konstatere, hvad en sådan ordning gør ved vandforbruget, og hvor besværlig dagligdagen bliver på den måde. Se evt.

4 VAN D 11 Værd at vide I alle industrialiserede lande har vandforbruget været stigende gennem de sidste 100 år. Der er tale om et øget forbrug i industrien, i landbruget og i husholdningen. I de sidste 10 år har husholdningernes vandforbrug i Danmark dog været faldende. Det personlige forbrug er steget fra 50 liter pr. person i døgnet i 1800-tallet til ca. 130 liter pr. person i dag. For 10 år siden lå forbruget på næsten 200 liter. Det øgede forbrug har sammen med ændrede dyrkningsmetoder medført, at grundvandet nogle steder er faldet betydeligt, og det har medført ændringer i vores natur, hvor vådområder er forsvundet, og konsekvenserne er her katastrofale for dyre- og planteliv. Det er derfor nødvendigt, at vi mindsker vores vandforbrug og en af måderne er at ændre vores forbrugsvaner. Det er nemlig ikke sikkert, at der bliver ved med at være tilstrækkeligt drikkevand, der er rent. Det er ikke så mange år siden, at det var gratis at få vand i Danmark. Hos de fleste vandværker betalte man installationen pr. vandhane, man havde i huset. Man kunne så bruge alt det vand, man ville, til brusebade, havevanding og bilvask. I dag betaler vi for det vand, vi bruger, og for at få vandet renset. Det skal være med til at få os til at spare på vandet. Fakta om vand Hvert år kan der hentes ca. 1,8 milliarder m 3 grundvand op. En m 3 er liter vand. Den milliard m 3 vand, vi bruger, bliver anvendt på denne måde: Landbrug: 39,6 % Husholdning: 30,7 % Industri: 19,2 % Tab: 5,9 % Institutioner: 5 % Aktivitetsark 1. Vandjagt side 54 Aktivitetsarket skal bruges til at gå på vandjagt derhjemme, i SFO en eller en anden institution. Eleverne udfylder rubrikkerne og kigger på sparemuligheder. Aktivitetsark 2. Husk at lukke for vandhanen side 55 På tegningen er angivet en dryppende vandhane. Men eleverne kan også selv komme med forslag til andre måder at udføre forsøget på. Målet med dette forsøg er, at eleverne skal blive bevidste om vandspild.

5 VAN D 12 Vandets kredsløb Læringsmål at få kendskab til og kunne forstå vandets kredsløb i naturen. Sådan kan du arbejde med opslaget På den store tegning kan man følge vandets kredsløb, begynd evt. med regnskyen og følg kredsløbet herfra. De små tegninger sætter fokus på forskellige former for nedbør. Her er det faglige ord og begreber som fx nedsivning, grundvand, kilde, fordampning, overflade, temperatur, fortætning og nedbør, der fokuseres på. Disse begreber kan være lidt svære at forstå for eleverne, men i alle N/T-systemerne er disse ting forklaret. En af de allerbedste måder at illustrere vandets kredsløb på for eleverne er gennem arbejdet med aktivitetsark 4: Karsevander.

6 VAN D 13 I Har du tænkt på -rubrikken fortættes vanddampen til vanddråber. Nogle steder i Danmark ligger grundvandet så højt, at man kan se vandet pible op af jorden. Er der en kilde i nærheden, vil det være en god ide at besøge kilden og smage på vandet. Det smager af jern, fordi det ikke er iltet. Værd at vide Vand som resurse Vand er en resurse, som aldrig slipper op, og som bruges igen og igen. Vandet er i et kredsløb, hvor det meste vand, der er steget til vejrs som vanddamp, kommer ned igen som nedbør. Den nedbør, der falder over land, bliver af vandløb, åer og floder ført ud i havet igen. En del af nedbøren vil sive ned gennem jordlagene til grundvandet. Grundvandet findes, hvor regnvandet standses af et jordlag, som det ikke kan trænge igennem. Grundvandet ligger ikke lige højt alle steder. I Danmark ligger det så højt, at man de fleste steder kun skal grave 5-10 meter ned for at få rigeligt med vand. Grundvandet er vores ferskvandsresurse. Det øgede forbrug har givet øgede spildevandsmængder. Tidligere løb alt spildevand direkte ud i en sø, en å eller i havet, men nu skal alt spildevand renses, inden det ledes tilbage til naturen. Vandets kredsløb Overalt i naturen fordamper der vand, og der vil altid være vanddamp i luften. Luften opvarmes af solen. Varm luft er lettere end kold luft, derfor stiger den til vejrs i atmosfæren. Efterhånden som vanddampen stiger op, afkøles den og vil i forskellige højder (fx 2 km) fortættes til vanddråber. Hvis vanddråberne holdes oppe af opstigende luft, bliver de hængende som skyer. Når vanddråberne ved yderligere fortætning får en diameter på ca. 2 mm, falder de til jorden som nedbør. Energikilden til hele vandkredsløbet er energi fra solen. Aktivitetsark 3. Karsevander side 56 Karsevanderen vil give et godt indtryk af vandets kredsløb i naturen. Forsøget vil også understrege kredsløbets afhængighed af solens energi uden en tændt lampe sker der intet. Lampens varme vil sætte fordampningen af vandet i gang. Den fugtige luft stiger til vejrs og fortættes mod plasticfolien. Da folien på grund af stenen buer ned, vil vanddråben glide ned og dryppe på karsefrøene, som vil begynde at spire. Lav karsevanderen som en fællesaktivitet eller i grupper.

7 VAN D 14 Vi bruger vand... Og afleverer det igen Læringsmål at vide, at vores brugsvand kommer fra grundvandet (og fra søer), bruges til husholdning og går gennem et rensningsanlæg, inden det ledes tilbage i naturen at erfare, at vores grundvand er en særdeles vigtig og helt nødvendig resurse at få en fornemmelse af, at hele denne proces er omfattende og kompliceret. Sådan kan du arbejde med opslaget I samtalen lægges vægt på de ord og begreber, som eleverne skal lære: vandværk, vandrør, kloakrør, tilløb, rensningsanlæg, grundvand, spildevand osv. Dette opslag vil være særdeles velegnet til at gennemgå vha. et Interactive White Board, så man kan tegne, vise og fortælle om vandkredsløbet.

8 VAN D 15 Værd at vide Vandværk Antallet af vandværker i Danmark falder konstant. Til gengæld bliver de tilbageværende større og større. Ideen med at gøre vandværkerne større er dels at øge forsyningssikkerheden, dels at sikre renere vand. Siden slutningen af 1980 erne er vores vandforbrug faldet konstant. Det skyldes primært, at der er indført afgift på vand, men også at man har repareret et utæt ledningssystem. Især opsætningen af vandmålere i den enkelte husholdning har betydet et markant fald i vores forbrug. I dag har vi, med undtagelse af Københavnsområdet, grundvand nok, men der er stigende problemer med forurening af grundvandet. Derfor indfører man nu sikkerhedszoner omkring de indvindingssteder, hvorfra vi henter vores grundvand. I disse zoner er der meget skrappe restriktioner i forhold til brug af marker, udledning af spildevand m.m. For at beskytte grundvandet plantes der nu i stigende grad skov over grundvandsmagasinerne. I disse skove må der ikke anvendes kemikalier. Derfor er det nedsivende vand fra skovområderne ikke belastet med forurenende stoffer, der kan ødelægge vores grundvand. Vandtårn Et vandtårn er en vandbeholder, hvori vandet opbevares så højt, at det skaber tryk i ledningsnettet ud til forbrugerne. Arkitektonisk varierer de efter den periode, de er blevet opført i. Flere ældre vandtårne er indrettet til andre formål, og mange vandtårne er fredede. Deres opgave er i et stort omfang overtaget af centrale pumpesystemer. Se aktivitetsark 4 Lav et vandtårn. Rensningsanlæg På rensningsanlægget renses vandet typisk i tre trin: En mekanisk rensning Denne består primært af en rist, der fanger alle de store ting, og et sand- og fedtfang, hvor man dels skummer de fedtstoffer af, der ligger på overfladen, dels udnytter, at de små partikler, der er tungere end vand, falder til bunds. Man udnytter altså de forskellige stoffers forskellige massefylde.

9 VAN D 16 En biologisk rensning Denne består i, at man blander det rå spildevand op med slam, som indeholder store mængder af bakterier. Disse bakterier ernærer sig ved at spise de opløste organiske stoffer, der er i spildevandet, og på denne måde fjernes primært kvælstof. Man renser altså for de opløste organiske stoffer i spildevandet. En kemisk rensning Denne består af en udfældning af fosfat. Fosfat kan være vanskeligt at fjerne ved biologisk rensning, og hvis værdierne stadig er for høje, efter at spildevandet har været igennem den biologiske rensning, tilsættes jernvitriol, der får fosfaten til at udfældes. Denne falder herefter til bunds og kan fjernes. Endelig iltes det rensede spildevand, inden det ledes tilbage i naturen ofte til et vandløb eller ud i havet. Tværfaglige aktiviteter En god aktivitet for de større elever vil være at tage fotos af vandinstallationer derhjemme, på skolen eller i byen og give en kort beskrivelse eller skrive en kort historie ud fra deres fotos. Sæt de forskellige fotos op på opslagstavlen og del dem evt. ind i badeværelse, køkken, have osv. Ud af huset Det vil være oplagt, hvis det er muligt at besøge et vandværk/vandtårn eller et rensningsanlæg. Rensningsanlæg Vil du på besøg på et rensningsanlæg, så kontakt din lokale kommune eller ring direkte til det lokale rensningsanlæg. Vær dog opmærksom på, at hygiejnen er meget vigtig ved besøg på rensningsanlæg. Eleverne skal instrueres grundigt i håndvask og i ikke at gnide sig i øjne eller stoppe fingrene i mund og næse, medens de går rundt på anlægget, idet vandet i den biologiske rensning ofte piskes op for at blive iltet, og herved dannes små vandpartikler (aerosoler), der hvirvles op i luften. Disse kan indeholde sygdomsfremkaldende bakterier. Vandværk På hjemmesiden: kan du finde en oversigt over lokale vandværker. Mange af disse udgiver selv materiale om lige netop deres vandværk, og medarbejderne er ofte meget interesserede i enten at få besøg på vandværket eller at komme ud på skolen for at fortælle om vandværket. Aktivitetsark 4. Lav et vandtårn side 57 Arket viser princippet i et vandværk, hvor vandet pumpes op i tanke, der er anbragt i høje tårne for at give vandet så meget tryk, at det kan nå ud til forbrugerne. Vandets tryk er afhængigt af dybde. Strålen gennem det nederste hul når længst ud, fordi trykket er størst.

10 VAN D 17 Vand er livsvigtigt Læringsmål at blive bevidst om, at vand er en livsvigtig resurse for alt levende at vide, at både for lidt og for meget vand kan have katastrofale følger. Sådan kan du arbejde med opslaget Begynd samtalen med at tale om helt konkrete ting. Fx: Hvor meget drikker eleverne om dagen? Hvornår drikker de mest morgen, middag, aften, efter idræt osv.? Hvad drikker de? Hvad sker der, hvis de ikke drikke nok? En vigtig del af samtalen skal selvfølgelig også dreje sig om, at vand er grundlaget for alt biologisk liv. De fleste dyr og mennesker vil dø efter få dage uden vand.

11 VAN D 18 Vores krop bruger vand bl.a. til at opløse og transportere føde og til reguleringen af kroppens temperatur. Mennesker og dyr rummer i deres krop % vand. Planter, dyr og mennesker er sammensat af celler. Hver celle indeholder vand. Derfor er der vand overalt i levende væsener. I et menneske består knoglerne af 22 % vand, musklerne af ca. 75 % og blodet af 83 %. De små billeder kan danne udgangspunkt for en samtale om tørke og oversvømmelser: Som fx: Hvad er tørke? Hvordan opstår tørke? Kender eleverne nogle steder, som har haft tørke? Kender eleverne nogle steder med oversvømmelser? Hvorfor sker oversvømmelser? Værd at vide Tørke Tørke i sammenhæng med klima betyder normalt, at et område får mindre nedbør eller har større fordampning end normalt. Tørkekatastrofer indtræder næsten hvert år et eller flere steder i de subtropiske bælter i verden. Dette er områder, som ligger i stabile højtryksområder, og som altid har ringe nedbør mm om året høj temperatur og stor fordampning. Nedbøren er gerne koncentreret til korte perioder i løbet af året, og der er ofte stor variation i nedbørsmængden fra år til år. Både planteavl og husdyrhold er sårbart i disse områder, og selv relativt små reduktioner af nedbøren i en periode kan let få katastrofale følger. Landbrugsproduktionen kan svigte totalt, og husdyr kan omkomme af tørst eller sult. Den tørke, der indtrådte i begyndelsen af 1970 erne i Sahel-området i det nordlige Afrika, tog livet af ca. en femtedel af alt kvæg i de berørte lande, samtidig med at afgrøderne slog fuldstændig fejl i store områder. Denne tørke var imidlertid ikke speciel. Siden 1500-tallet kender vi til 22 perioder med ekstraordinært omfattende tørke. Seks af disse perioder varede i et år hver, otte i to år, to i tre år, en i fire, fire i fem år og en i atten. Efter alt at dømme kunne befolkningen tidligere lettere tilpasse sig de ekstreme klimaforhold. Bl.a. har nogle af de moderniseringsbestræbelser, som er gennemført ofte med støtte fra udenlandske bistandsorganisationer overset betydningen af traditionel økologisk og teknologisk tilpasning. Nogle af disse bestræbelser er gået ud på at øge husdyrbestanden eller intensivere landbruget, og de har truet den skrøbelige økologiske balance.

12 VAN D 19 Oversvømmelser Oversvømmelser er naturlige, men ofte uventede hændelser. Oversvømmelser kan opstå, når store mængder af vand samler sig på et sted, hvilket eksempelvis kan ske som følge af kraftig regn, hurtig snesmeltning, orkaner eller storme, der blæser vandet i en bestemt retning, springflod eller eventuelt flere af disse faktorer samtidig. Oversvømmelser opstår almindeligvis ved, at en flod går over sine bredder, eller at havvandet presses ind over lavtliggende områder. Kraftig nedbør i områder uden tilstrækkeligt afløb kan også føre til oversvømmelser. Oversvømmelser kan medføre store skader, enten ved at store mængder vand strømmer igennem landet og river alting med sig, eller ved at vandet bliver liggende og forårsager vandskader på de omkringliggende bygninger og landbrugsområder. Kontrollerede oversvømmelser kan imidlertid også være nyttige, da de nogle steder kan tilføre nødvendig vand og næring til et ellers udtørret dyrkningsområde. Dette ses blandt andet ved risdyrkning og i øvrigt langs mange floddeltaer, hvor oversvømmelse ofte udføres systematisk vha. mere eller mindre avancerede tekniske løsninger. Man har forsøgt at forhindre uønskede oversvømmelser ved blandt andet at bygge diger og dæmninger. Der kan være mange årsager til oversvømmelser. Vis evt. på et verdenskort områder på jorden, som er særligt udsatte for tørke/oversvømmelser.

13 VAN D 20 Spar på vandet Læringsmål at eleverne formidler den viden, de har opnået gennem arbejdet med de foregående opslag. Sådan kan du arbejde med opslaget Især de ældste af eleverne vil selv kunne foreslå og udarbejde de forskellige materialer. Det er vigtigt at diskutere målgruppen for deres kampagne, inden arbejdet påbegyndes. Målgruppen kan være fx forældre, andre institutioner eller lokalsamfundet. Ligeledes behøver kampagnen ikke kun at bestå af plakater, som vises i bogen. Det kan også dreje sig om billeder og tekster på skolens hjemmeside, små skilte ved alle vandhaner, et lille teaterstykke osv. Ud af huset Prøv at få en aftale med en lokal butik eller et bibliotek, som kan bruges til udstillingssted. Evaluering til vand side 66 Afkrydsningsark, hvad har eleverne lært?

»Sådan får De bedre vand-vaner«

»Sådan får De bedre vand-vaner« »Sådan får De bedre vand-vaner«danske Vandværkers Forening Det forventer vi af drikkevandet: Det er billigt Det er ikke sundhedsfarligt at drikke Det smager godt Det er klart Det er køligt Det lugter ikke

Læs mere

Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND. Vand er liv brug det med omtanke

Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND. Vand er liv brug det med omtanke Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND Vand er liv brug det med omtanke Renhed Vand er liv Energi Fællesskab Velvære Leg Lyst Ansvar Omtanke Behov For millioner af år siden var hele kloden dækket af vand.

Læs mere

Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb

Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb Følg en vanddråbes rejse fra vandhanen, gennem kloakken, renseanlægget og naturens eget renseproces. DANSKE

Læs mere

For vandnørder i 5.-6. klasse

For vandnørder i 5.-6. klasse For vandnørder i 5.-6. klasse Indhold Stikord side 3 Vejen til Vandnørd side 4 Billedjagt side 5 Vandkemi side 6 Vandets overflade side 6 Vand-termometer side 7 Kan I smage forskel? side 7 Vandets kredsløb

Læs mere

Spar vand spar penge. Så skåner du også miljøet

Spar vand spar penge. Så skåner du også miljøet Så skåner du også miljøet Vi har tidligere været vant til, at der var vand nok, og at vand er næsten gratis. Sådan er det ikke mere. I denne folder får du en række gode råd, som kan hjælpe dig til at bruge

Læs mere

SPAR VAND SPAR PENGE SÅ SKÅNER DU OGSÅ MILJØET

SPAR VAND SPAR PENGE SÅ SKÅNER DU OGSÅ MILJØET SPAR VAND SPAR PENGE SÅ SKÅNER DU OGSÅ MILJØET 2 l SPAR VAND SPAR PENGE l l SPAR VAND SPAR PENGE l 3 DET ER NEMT AT SPARE PÅ VANDET VI HAR TIDLIGERE VÆRET VANT TIL, AT DER VAR VAND NOK, OG AT VAND ER NÆSTEN

Læs mere

DOMEAS 10 VANDSPARERÅD

DOMEAS 10 VANDSPARERÅD DOMEAS 10 VANDSPARERÅD 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. Montér en spareperlator på din vandhane. Den blander vandet med luft, så strålen virker større og du kan spare over 40% på dit vandforbrug. Køb en vandbesparende

Læs mere

Slutmål og trinmål natur/teknik synoptisk opstillet

Slutmål og trinmål natur/teknik synoptisk opstillet Slutmål og trinmål natur/teknik synoptisk opstillet 1 Den nære omverden Fælles Mål Natur/teknik Slutmål og trinmål synoptisk opstillet side 10 / 49 beskrive, sortere og anvende viden om materialer og stoffer

Læs mere

Om Aarhus Vand. Aarhus Vand henter grundvand op fra jorden, behandler det på vandværker og sender det ud til dig som rent drikkevand.

Om Aarhus Vand. Aarhus Vand henter grundvand op fra jorden, behandler det på vandværker og sender det ud til dig som rent drikkevand. Velkommen som kunde Om Aarhus Vand Aarhus Vand henter grundvand op fra jorden, behandler det på vandværker og sender det ud til dig som rent drikkevand. Vi håndterer også dit spildevand gennem kloaksystemet

Læs mere

Affald. Trinmål for 2. og 4. klassetrin for natur/teknik. Trin 1: Trin 2: AF FALD 43

Affald. Trinmål for 2. og 4. klassetrin for natur/teknik. Trin 1: Trin 2: AF FALD 43 AF FALD 43 Affald Trinmål for 2. og 4. klassetrin for natur/teknik Trin 1: sortere og navngive materialer og stoffer fra dagligdagen efter egne kriterier og enkle givne kriterier, herunder form, farve,

Læs mere

Årsplan, Natur/teknik 4. klasse 2013-14

Årsplan, Natur/teknik 4. klasse 2013-14 Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og begreber om natur og teknik, som har værdi i det daglige liv.

Læs mere

Det koster vandet. Gør dit hus klar til regnvejr. Hold øje med kloakken. Nordvand klimasikrer. Pas på vandspild

Det koster vandet. Gør dit hus klar til regnvejr. Hold øje med kloakken. Nordvand klimasikrer. Pas på vandspild Til samtlige husstande i Gentofte Kommune Vi klarer vandet Det koster vandet Gør dit hus klar til regnvejr Hold øje med kloakken Nordvand klimasikrer Pas på vandspild rent drikkevand rent badevand rent

Læs mere

Undervisningsplan for faget natur/teknik

Undervisningsplan for faget natur/teknik RINGSTED NY FRISKOLE - BRINGSTRUPVEJ 31-4100 RINGSTED Skolen 57 61 73 86 SFO 57 61 73 81 Lærerværelse 57 61 73 61 www.ringstednyfriskole.skoleintra.dk RNF@ringstednyfriskole.dk Undervisningsplan for faget

Læs mere

Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand

Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand 1 fersk grundvand salt grundvand Vi er privilegerede i Danmark Vi kan åbne for vandhanen og drikke vandet direkte fra den. Sådan skal det gerne blive ved med

Læs mere

Det elektriske tog kan kun køre rundt, hvis elmotoren i toget er tilsluttet en elektrisk spændingsforskel.

Det elektriske tog kan kun køre rundt, hvis elmotoren i toget er tilsluttet en elektrisk spændingsforskel. El- og Vvs-branchens Uddannelsessekretariat - Højnæsvej 71-2610 Rødovre - tlf.: 36 72 64 00 www.evu.nu - E-mail: mail@sekretariat.evu.nu Forfattere: Erland Andersen og Christian Petresch Vands kredsløb/kredsløb

Læs mere

Figur 1 Skitse af nedsivningsanlæg

Figur 1 Skitse af nedsivningsanlæg Nedsivningsanlæg I et nedsivningsanlæg bortskaffes spildevandet ved, at vandet siver ned gennem jordlagene til grundvandet. Spildevandet pumpes fra bundfældningstanken over i selve nedsivningsanlægget,

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 G4 Indledning Norden De nordiske lande Sverige, Norge, Finland, Island og Danmark - er små lande sammenlignet med andre lande i verden. Sverige er det største land

Læs mere

Evaluering for Natur og Teknik på Ahi Internationale Skole 2013-2014

Evaluering for Natur og Teknik på Ahi Internationale Skole 2013-2014 Evaluering for Natur Teknik på Internationale Skole 2013-2014 Fællesmål efter 2.kl sortere navngive materialer Internatioa nel Skole Fælesmål efter 4.kl sortere materialer Internatio nale Skole Fællesmål

Læs mere

Vand og vandforsyning

Vand og vandforsyning Af Erland Andersen og Jens O. Mortensen Udgave: 11-10-2004 Indledning Vand og vandforsyning er det 3. undervisningsforløb i det folkeskoleprojekt Vvs-branchens uddannelsesnævn startede i efteråret 2002.

Læs mere

Der er vand i kælderen, hvad gør jeg... Vand i kælderen. Lolland forsyning - spildevand

Der er vand i kælderen, hvad gør jeg... Vand i kælderen. Lolland forsyning - spildevand Der er vand i kælderen, hvad gør jeg... Vand i kælderen Lolland forsyning - spildevand Kælderen er dit ansvar Har du en kælder under dit hus, er det dig selv, der har ansvaret for afledning af spildevandet

Læs mere

VAND-VIDEN I Kongshvileparken

VAND-VIDEN I Kongshvileparken Spar VAND-VIDEN I Kongshvileparken SPARE-FORSLAG TIL REDUKTION AF KONGSHVILEPARKENS VANDFORBRUG. Grøn afdeling Spar på vandet Vi bruger meget vand i dagligdagen - når vi går i bad, børster tænder og går

Læs mere

Opgave 1. Vand og vandforsyning (fase 3) Vandets fordeling! Forholdet mellem saltvand og. Ferskvand. Ferskvandets fordeling

Opgave 1. Vand og vandforsyning (fase 3) Vandets fordeling! Forholdet mellem saltvand og. Ferskvand. Ferskvandets fordeling Opgave 1 Vandets fordeling! Hvor stor en del af jordens overflade er dækket af vand (brug bøger eller internettet)? % af jordens overflade er vand. Forholdet mellem saltvand og ferskvand Hvor mange % er

Læs mere

Vandets Vej. Lærervejledning

Vandets Vej. Lærervejledning Vandets Vej Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.12.00. Målgruppe: Forløbet er for 3. klasse til 6. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler i Københavns

Læs mere

MAX MAX 100 VAND LÆRERVEJLEDNING OM VAND OG DE SMÅ VANDHELTE I 1. OG 2. KLASSE HVER DAG SPAR MERE

MAX MAX 100 VAND LÆRERVEJLEDNING OM VAND OG DE SMÅ VANDHELTE I 1. OG 2. KLASSE HVER DAG SPAR MERE MAX HVER DAG SPAR MERE VAND MAX 100 LÆRERVEJLEDNING OM VAND OG DE SMÅ VANDHELTE I 1. OG 2. KLASSE Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Læringsmiljøer - Rammerne - Inddragelse af andre læringsrum - Andre

Læs mere

Vandets Vej. Lærervejledning

Vandets Vej. Lærervejledning Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.12.00. Målgruppe: Forløbet er for 3. klasse til 6. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler i Københavns Kommune. Det

Læs mere

Tømning af bundfældningsog samletanke

Tømning af bundfældningsog samletanke Tømning af bundfældningsog samletanke Lejre Forsyning Ansvar Adgang Afregning Andre gode råd Hvorfor en tømningsordning? Formålet med en obligatorisk tømningsordning er at sikre, at alle bundfældningstanke

Læs mere

100 år med rent vand 1906-2006. 100 år med rent vand I/S Mammen Bys Vandværk 1

100 år med rent vand 1906-2006. 100 år med rent vand I/S Mammen Bys Vandværk 1 I/S Mammen Bys Vandværk 100 år med rent vand 1906-2006 100 år med rent vand I/S Mammen Bys Vandværk 1 Vandets evige kredsløb Model af vandets kredsløb i naturen. Tallene angiver hvor lang tid vand befinder

Læs mere

For vandnørder i 5.-6. klasse LÆRERVEJLEDNING

For vandnørder i 5.-6. klasse LÆRERVEJLEDNING For vandnørder i 5.-6. klasse LÆRERVEJLEDNING Vand-Akademiet Vand-Akademiet for vandnørder i 5.-6. klasse Kærer lærer Undervisningsmaterialet Vand-Akademiet for vandnørder i 5.-6. klasse er udviklet af

Læs mere

Regnvandstønde. Hvordan nedsætter jeg min vandregning?

Regnvandstønde. Hvordan nedsætter jeg min vandregning? Regnvandstønde Hvordan nedsætter jeg min vandregning? Regnvandsopsamling er et enkel og billigt system til vandbesparelser. Du behøver nemlig ikke nødvendigvis at bruge rent drikkevand til toiletskyl,

Læs mere

Sådan undgår du vand i kælderen

Sådan undgår du vand i kælderen Sådan undgår du vand i kælderen Sammen har vi ansvaret Det samlede spildevandsledningsnet i Guldborgsund Kommune er på ca. 900 km. Der er store variationer i tilstanden af vores ledningsnet, men generelt

Læs mere

Energi. Trinmål for natur/teknik efter 2. klasse og 4. klasse

Energi. Trinmål for natur/teknik efter 2. klasse og 4. klasse EN ERGI 21 Energi Trinmål for natur/teknik efter 2. klasse og 4. klasse Trin 1: undersøge hverdagsfænomener, herunder farver, lys og lyd beskrive vigtige funktioner og steder i lokalområdet: hvor vi bor,

Læs mere

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Spildevandscenter Avedøre Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Øvelse I Formål: På renseanlægget renses et mekanisk, biologisk og kemisk. I den biologiske rensning på renseanlægget benyttes

Læs mere

Det vil sige at kun en meget lille del af vores regnvand belaster kloak systemet, kun vandet fra 24 kvadratmeter carport.

Det vil sige at kun en meget lille del af vores regnvand belaster kloak systemet, kun vandet fra 24 kvadratmeter carport. Eivind Jensen - Lyngbakken - Lynge På den en side af huset har jeg ved hjælp af 2 nedløbsrør lavet selvvanding af nogle store rhododendronbuske, så næsten al regnvand udnyttes her, en lille del opsamles

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 G3 Indledning Norden De nordiske lande er Danmark, Norge, Sverige, Finland og Island. De nordiske lande er industrialiserede, og befolkningerne har høje indkomster

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin Læseplan for faget natur/teknik 3. 6. klassetrin Nysgerrighed, arbejdsglæde og udforskning skal have plads og tid til at udvikle sig. Undervisningen baseres fortrinsvis på elevernes egne oplevelser, undersøgelser

Læs mere

SELV EN KLOAK KAN FÅ NOK

SELV EN KLOAK KAN FÅ NOK SELV EN KLOAK KAN FÅ NOK Ved du, hvad der sker med vandet, der løber ud i køkkenvasken? Eller vandet fra toilet, bad eller vaskemaskine? Her i brochuren finder du gode råd om afløb og kloak. Ved at følge

Læs mere

har I styr på vandforbruget?

har I styr på vandforbruget? har I styr på vandforbruget? spar vand spar penge: få tilskud til vandbesparende installationer vi skal spare på vandet ikke fordi der mangler vand, men fordi der snart mangler rent vand Rent vand er en

Læs mere

Separering af kloak VEJLEDNING FØR KLOAKFORNYELSE

Separering af kloak VEJLEDNING FØR KLOAKFORNYELSE Separering af kloak VEJLEDNING FØR KLOAKFORNYELSE > Hvorfor adskiller vi regnvand og spildevand? > Separering på egen grund > Sådan kommer du videre > Mens vi arbejder > Godt for dig, miljøet og Herning

Læs mere

LØSNINGER TIL FORBEDRET SPILDEVANDSRENSNING I DET ÅBNE LAND

LØSNINGER TIL FORBEDRET SPILDEVANDSRENSNING I DET ÅBNE LAND LØSNINGER TIL FORBEDRET SPILDEVANDSRENSNING I DET ÅBNE LAND 1 Indholdsfortegnelse Om spildevandsrensning i det åbne land 5 Den juridiske baggrund 5 Etablering eller ændring af spildevandsanlæg 6 Anlægstyper

Læs mere

TØMNINGSORDNING I LEMVIG KOMMUNE. Ansvar Adgang Afregning Andre gode råd

TØMNINGSORDNING I LEMVIG KOMMUNE. Ansvar Adgang Afregning Andre gode råd TØMNINGSORDNING I LEMVIG KOMMUNE Ansvar Adgang Afregning Andre gode råd Hvorfor en kommunal tømningsordning? Lemvig Kommune har en obligatorisk tømningsordning, som Lemvig Vand & Spildevand A/S administrerer.

Læs mere

Spildevand i det åbne land. Hvorfor? Hvor? Hvornår? Hvordan? Hvad koster det?

Spildevand i det åbne land. Hvorfor? Hvor? Hvornår? Hvordan? Hvad koster det? Spildevand i det åbne land Hvorfor? Hvor? Hvornår? Hvordan? Hvad koster det? Indholdsfortegnelse Forord 2 Hvorfor? - Hvad siger loven? 3 Hvor? 4 Hvornår? 5 Hvordan? 6 Hvad koster det? 7 Hvad sker der nu?

Læs mere

NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune. Rensning af spildevand i det åbne land. www.naturogmiljoe.dk

NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune. Rensning af spildevand i det åbne land. www.naturogmiljoe.dk NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune Rensning af spildevand i det åbne land www.naturogmiljoe.dk Forord Folketinget har besluttet, at rensning af spildevand fra ejendomme i det åbne land skal

Læs mere

Fjernvarmeguide. til dig, der bor i lejlighed. Du kan gøre meget for at holde på varmen. Det kommer samtidig både din økonomi og miljøet til gode.

Fjernvarmeguide. til dig, der bor i lejlighed. Du kan gøre meget for at holde på varmen. Det kommer samtidig både din økonomi og miljøet til gode. Hvis du har spørgsmål til brochuren eller din fjernvarme, er du velkommen til at kontakte dit boligselskab eller dit varmeværk. Fjernvarmeguide til dig, der bor i lejlighed Gl. Kærvej 15. 6800 Varde Tlf.:

Læs mere

Spildevand - i det åbne land

Spildevand - i det åbne land Teknik og Miljø Spildevand - i det åbne land Hvorfor? Hvor? Hvornår? Hvordan? Hvad koster det? INDHOLDSFORTEGNELSE Forord 3 Hvorfor hvad siger loven? 4 hvor? 5 hvornår? 6 hvordan? 7 hvad koster det? 8

Læs mere

Grønt Regnskab Temarapport VAND 2013

Grønt Regnskab Temarapport VAND 2013 Grønt Regnskab Temarapport VAND 2013 Grundvand... 3 Mål... 3 Opgørelser af vandforbrug... 4 Opgørelser af ledningstab... 4 Opgørelse over indsatser i grundvandsdannede oplande og boringsnære beskyttelsesområder...

Læs mere

Lynvejledning Vandforsyning

Lynvejledning Vandforsyning Lynvejledning Vandforsyning Gælder for vandværkerne i nykøbing falster, Nysted, sakskøbing og stubbekøbing Guldborgsund Forsyning Denne brochure giver et hurtigt overblik over en række af de regler og

Læs mere

I dette forløb arbejder eleverne med aktiv og passiv. De faglige mål med forløbet er, at eleverne skal lære:

I dette forløb arbejder eleverne med aktiv og passiv. De faglige mål med forløbet er, at eleverne skal lære: Om Sprogkassen Sprogkassen indeholder en samling af forskelligartede sprogforløb. Hvert forløb gennemgår et sprogligt område, som er nødvendigt at beherske for at kunne udtrykke sig nuanceret, entydigt

Læs mere

SMÅ RENSEANLÆG. - til spildevand i det åbne land

SMÅ RENSEANLÆG. - til spildevand i det åbne land SMÅ RENSEANLÆG - til spildevand i det åbne land 1 SMÅ RENSEANLÆG - til spildevand i det åbne land Spildevand i det åbne land, indledning s. 3 Små renseanlæg og rensekrav s. 4 Bundfældningstanke og nye

Læs mere

Randers Kommune. Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten

Randers Kommune. Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Randers Kommune Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Teknisk forvaltning vand og virksomheder Oktober 2001 Tilsyn Randers Kommune fører

Læs mere

Årsplan for natur og teknik i 3.a

Årsplan for natur og teknik i 3.a 33-34 Små dyr omkring skolen. Finde dyr på skolens område. Undersøge dyrene. Dyrefælder. Natek 3. Net, glas, spande, bestemmelsesdug osv. Bog fra cfu: Smådyr i kompostbunken. stille spørgsmål til planters

Læs mere

Fælles Mål 2009. Natur/teknik. Faghæfte 13

Fælles Mål 2009. Natur/teknik. Faghæfte 13 Fælles Mål 2009 Natur/teknik Faghæfte 13 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 15 2009 Fælles Mål 2009 Natur/teknik Faghæfte 13 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 15 2009 Indhold Formål

Læs mere

Du kan gøre en forskel for naturen. få gode råd i denne pjece

Du kan gøre en forskel for naturen. få gode råd i denne pjece Du kan gøre en forskel for naturen få gode råd i denne pjece Rent vand er en forudsætning for alt Vi drikker naturens vand, og derfor skal det være helt rent og fri for gift. Næsten Vi drikker naturens

Læs mere

Skoletjenesten Aalborg kommune energiundervisning- Tjek på energien

Skoletjenesten Aalborg kommune energiundervisning- Tjek på energien Lærervejledning Materialer: Tiliters spande Målebægre Lommeregnere/mobiler http://aalborg.energykey.dk (Login fås af Teknisk Serviceleder på skolen) Om energi, effekt og kilowatttimer. Energi måles i Joule

Læs mere

undgå vand i kælderen

undgå vand i kælderen undgå vand i kælderen www.ke.dk kære kunde Vand i kælderen er hvert år et problem for en del københavnere. Der er derfor god grund til at være opmærksom på at forebygge og være på vagt, hvis dit hus har

Læs mere

Natur/teknik Lidt om vejret Side 1. Lidt om vejret

Natur/teknik Lidt om vejret Side 1. Lidt om vejret Natur/teknik Lidt om vejret Side 1 Lidt om vejret Baggrund Alle mennesker interesserer sig for vejret. Meteorologer gør det professionelt. Fiskere gør det for deres sikkerheds skyld. Landmænd for udbyttes

Læs mere

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Herning Vand A/S Herning Vand A/S er et selvstændigt forsyningsselskab, der transporterer og renser spildevandet i Herning Kommune, samt indvinder

Læs mere

TRIN 1 Farvelæg et dyr På Randers Regnskovs hjemmeside findes der sjove tegninger af regnskovens dyr klar til farvelægning.

TRIN 1 Farvelæg et dyr På Randers Regnskovs hjemmeside findes der sjove tegninger af regnskovens dyr klar til farvelægning. Dyreliv TRIN 1 Farvelæg et dyr På Randers Regnskovs hjemmeside findes der sjove tegninger af regnskovens dyr klar til farvelægning. Truede dyr Tal med eleverne om truede dyr. I kan eksempelvis tale om:

Læs mere

Årsplan for natur/teknik Klasse 34 i skoleåret 2014-2015

Årsplan for natur/teknik Klasse 34 i skoleåret 2014-2015 Årsplan for natur/teknik Klasse 34 i skoleåret 2014-2015 Mål: Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og

Læs mere

MINDRE PLADS - MERE MAD

MINDRE PLADS - MERE MAD LEKTION 5B MINDRE PLADS - MERE MAD DET SKAL I BRUGE Teksten: Det effektive landbrug Tegneredskaber Papir LÆRINGSMÅL 1. (4. klasse) Sundhed og levevilkår. I kan beskrive jeres egen liv og kost i forhold

Læs mere

Spar på energien. Få mest muligt ud af energien og skån miljøet med vores spareråd

Spar på energien. Få mest muligt ud af energien og skån miljøet med vores spareråd Spar på energien Få mest muligt ud af energien og skån miljøet med vores spareråd varme Udnyt varmen rigtigt JAN FEB MAR APR MAJ JUN JUL AUG SEP OKT NOV DEC 15,5 14,5 14 9 3,5 2 2 2 3 8 12 14,5 Årligt

Læs mere

Skal du bygge om? Forbered din kloak til fremtiden I DENNE PJECE FINDER DU OPLYSNINGER OM:

Skal du bygge om? Forbered din kloak til fremtiden I DENNE PJECE FINDER DU OPLYSNINGER OM: Skal du bygge om? Forbered din kloak til fremtiden I DENNE PJECE FINDER DU OPLYSNINGER OM: > Hvorfor ændre din kloak nu? > Hvad skal du selv gøre og betale? > Hvornår og hvordan foregår separering af kloak?

Læs mere

GODT VAND ER RENT VAND. Ny plan mod jordforurening SYDDANMARK. Danmarks bedste drikkevand er fra Syddanmark

GODT VAND ER RENT VAND. Ny plan mod jordforurening SYDDANMARK. Danmarks bedste drikkevand er fra Syddanmark SYDDANMARK Ny plan mod jordforurening GODT VAND ER RENT VAND Danmarks bedste drikkevand er fra Syddanmark Flere penge til grundvandstruende forureninger 1 intro Tekst: Morten Pickel / Foto: Hyldager Fotografi

Læs mere

For meget regnvand i dit sommerhusområde?

For meget regnvand i dit sommerhusområde? For meget regnvand i dit sommerhusområde? Læs mere om hvorfor der kommer oversvømmelser og hvordan du kan minimere risikoen for oversvømmelser på din grund. Kend dine rettigheder og pligter Juli 2008 når

Læs mere

LAR og klimasikring af bygninger

LAR og klimasikring af bygninger LAR og klimasikring af bygninger Temaaften om klimaforandringer og fremtidssikring. Boligforeningen VIBO 27.03.2012 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk HVAD SKAL VI IGENNEM? Lidt om klima og kloak Vandets veje

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

Spar på vandet. - godt for miljøet - og godt for pengetanken TIPS & TRICKS

Spar på vandet. - godt for miljøet - og godt for pengetanken TIPS & TRICKS Spar på vandet - godt for miljøet - og godt for pengetanken TIPS & TRICKS Bedre investering at spare på energien end at sætte penge i banken I de fleste tilfælde vil man være bedre tjent med et nyt toilet

Læs mere

TIL KAPITEL 3 Hvor får vi vores drikkevand fra? OPGAVE 3.01 Luftfugtighed og skyhøjde. (s. 69)

TIL KAPITEL 3 Hvor får vi vores drikkevand fra? OPGAVE 3.01 Luftfugtighed og skyhøjde. (s. 69) TIL KAPITEL 3 Hvor får vi vores drikkevand fra? 3-01.a Når vinden blæser op over bjerge og ned i lavland bag bjergene, ændres luftens temperatur og fugtighed ofte. Der dannes fønvind, som forekommer i

Læs mere

SKÅN SKOVPARKENS MILJØ

SKÅN SKOVPARKENS MILJØ SKÅN SKOVPARKENS MILJØ FOR NATUREN OG DIG SELV Med denne brochure i hånden har du et redskab til hurtigt at gøre en forskel for miljøet. Læs den, brug den og søg også gerne selv ny viden. Det er små,

Læs mere

VANDFORBRUGET. Tilskud til individuelle vandmålere og vandbesparende toiletter

VANDFORBRUGET. Tilskud til individuelle vandmålere og vandbesparende toiletter HAR I STYR PÅ VANDFORBRUGET Tilskud til individuelle vandmålere og vandbesparende toiletter VI SKAL SPARE PÅ VANDET ikke fordi der mangler vand, men fordi der snart mangler rent vand Vi burde egentlig

Læs mere

KOMMUNEN TØMMER DIN BUNDFÆLDNINGSTANK. b Ansvar b Adgang b Afregning b Andre gode råd

KOMMUNEN TØMMER DIN BUNDFÆLDNINGSTANK. b Ansvar b Adgang b Afregning b Andre gode råd KOMMUNEN TØMMER DIN BUNDFÆLDNINGSTANK b Ansvar b Adgang b Afregning b Andre gode råd Hvorfor en kommunal tømningsordning? Formålet med en tømningsordning i Aalborg Kommune er at sikre, at alle bundfældningstanke

Læs mere

Grundvandet i Hillerød. Lærervejledning

Grundvandet i Hillerød. Lærervejledning Grundvandet i Hillerød Lærervejledning 1 Grundvandet i Hillerød Lærervejledning med kopiark Denne samling består af tre elevhæfter og en lærervejledning. De tre elevhæfter dækker: 1.-3. klasse 4.-6. klasse

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Geografi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Geografi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 1/23 G3 Indledning På rejse fra Uganda til New Zealand Opgavesættet omhandler enkelte lande rundt om i verden. Rejsen begynder i Uganda i Afrika. Den fortsætter til Island

Læs mere

rensning AF SPILDEVAND I DET ÅBNE LAND

rensning AF SPILDEVAND I DET ÅBNE LAND rensning AF SPILDEVAND I DET ÅBNE LAND Forsyningsvirksomhederne, Kloakforsyningen Teknik- og Miljøforvaltningen Hvorfor? Hvor? Hvornår? Hvordan? Hvad koster det? Hvorfor denne pjece? Folketinget har besluttet,

Læs mere

Skal du bygge om? Forbered din kloak til fremtiden I DENNE PJECE FINDER DU OPLYSNINGER OM:

Skal du bygge om? Forbered din kloak til fremtiden I DENNE PJECE FINDER DU OPLYSNINGER OM: Skal du bygge om? Forbered din kloak til fremtiden I DENNE PJECE FINDER DU OPLYSNINGER OM: > Hvorfor ændre din kloak nu? > Hvad skal du selv gøre og betale? > Hvornår og hvordan foregår separering af kloak?

Læs mere

Grundlæg fremtiden. vandigrunden.dk. Tips & tricks. Test dig selv! Læs mere på. Se filmen

Grundlæg fremtiden. vandigrunden.dk. Tips & tricks. Test dig selv! Læs mere på. Se filmen NORDISK MILJØMÆRKNING Grundlæg fremtiden Grundvand betyder meget i Danmark. I modsætning til andre lande er dansk drikkevand baseret på grundvand, der kun kræver en let rensning. Vi bor ovenpå vores drikkevand.

Læs mere

VAND I KÆLDEREN. Ansvar Afhjælpning Andre gode råd. Side

VAND I KÆLDEREN. Ansvar Afhjælpning Andre gode råd. Side VAND I KÆLDEREN Ansvar Afhjælpning Andre gode råd Hvorfor denne pjece? Du er måske en af de mange grundejere i Frederikshavn Kommune, som har en kælder i din ejendom. Selvom de fleste grundejere kan glæde

Læs mere

Sagsnummer - udfyldes af kommunen. Ejers navn Tlf. e-mail. Kontaktperson Tlf. e-mail

Sagsnummer - udfyldes af kommunen. Ejers navn Tlf. e-mail. Kontaktperson Tlf. e-mail TEKNIK OG MILJØ Udfyldt skema sendes til: Sagsnummer - udfyldes af kommunen Herning Kommune Miljø og Klima Rådhuset Torvet 7400 Herning e-mail: teknik@herning.dk Ansøgning om tilladelse til tilslutning

Læs mere

1. Hvad er forskellen på oceanbunds plader og kontinent plader? 4. Hvor i verden kan man opleve sidelæns bevægelses zoner?

1. Hvad er forskellen på oceanbunds plader og kontinent plader? 4. Hvor i verden kan man opleve sidelæns bevægelses zoner? Opgave 1a.01 Geologiske kredsløb Spørgsmålene her kan besvares ved at læse teksterne omkring Vulkaner & jordskælv fra Geologisk Museum 1. Hvad er forskellen på oceanbunds plader og kontinent plader? Oceanbundspladerne

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Geografi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Geografi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve December 2010 1/23 G4 Indledning På rejse fra Laos til Chile Opgavesættet omhandler enkelte lande rundt om i verden. Rejsen begynder i Laos i Sydøstasien. Den fortsætter til England

Læs mere

Skybrud og forsikringsdækning. Riccardo Krogh Pescatori, konsulent i Forsikringsoplysningen

Skybrud og forsikringsdækning. Riccardo Krogh Pescatori, konsulent i Forsikringsoplysningen Skybrud og forsikringsdækning Riccardo Krogh Pescatori, konsulent i Forsikringsoplysningen Skybrud? Dækker forsikringen? Side 2 Det koster skybrudssæsonen Skadesudbetalinger pga. kraftig regn i perioden

Læs mere

Ansvarlig sagsbehandler

Ansvarlig sagsbehandler Beskrivelse af planforslag Klimatilpasningsplanen består af en baggrundsrapport og en decideret tillæg til Kommuneplan 2013. Begge dele skal miljøvurderes i forhold til lovgivningen omkring miljøvurdering

Læs mere

Kloakforsyningen Aalborg Kommune. Fra spildevand til rekreativt land og vand

Kloakforsyningen Aalborg Kommune. Fra spildevand til rekreativt land og vand Kloakforsyningen Aalborg Kommune Fra spildevand til rekreativt land og vand Kloakforsyningen arbejder for et bedre miljø i Aalborg og omegn - også i de næste 100 år! Kloakforsyningen forbedrer miljøet

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

Idé: At anvende regnvandet til noget fornuftigt, og aflaste kloaksystemet! Mål: Projektet skal opfylde følgende ønsker:

Idé: At anvende regnvandet til noget fornuftigt, og aflaste kloaksystemet! Mål: Projektet skal opfylde følgende ønsker: Indledning: Blidahlund og Esperancegaarden har valgt at tilslutte sig andre miljøbevidste boligforeninger ved at håndtere regnvand på egen grund og opnå en række fordele., herunder separering af regnvand

Læs mere

Sparerøddernes håndbog

Sparerøddernes håndbog Sparerøddernes håndbog Smil til verden og verden smiler igen Denne sparebog er blevet til på baggrund af Druestrup Friskoles fokus på at spare på CO2, hvilket var emnet for Jordens Dag i år. Det bevirkede

Læs mere

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Side 1 af 6 Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Det tværfaglige undervisningsforløb Klima og Klode bidrager i særlig grad til opfyldelse af trinmålene for fagene natur/teknik, biologi, geografi,

Læs mere

20 gode råd der sparer vand og varme

20 gode råd der sparer vand og varme 20 gode råd der sparer vand og varme Få besøg af din VVS Mester og tjen penge 4 ud af 5 bruger for mange penge på opvarmning. Med et gratis Mestertjek får du overblik over, hvor der er penge at spare.

Læs mere

Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer

Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer Niveau: 7.-9. klasse Varighed: 3 lektioner Præsentation: Forløbet Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer er et tværfagligt forløb, der inddrager

Læs mere

Vand i kælderen. nye veje for vandet

Vand i kælderen. nye veje for vandet Vand i kælderen 1 nye veje for vandet HVORFOR DENNE PJECE? INDHOLD 2 3 Du er måske en af de mange grundejere i Herning Kommune, som SPILDEVAND har en kælder i din ejendom. Selvom de fleste grundejere kan

Læs mere

Planter er også mad. Grøntsager, frugt og korn. Gulerødder. Planter er også mad Tema om rodfrugter INDSKOLINGen: 1.-3. klasse 1

Planter er også mad. Grøntsager, frugt og korn. Gulerødder. Planter er også mad Tema om rodfrugter INDSKOLINGen: 1.-3. klasse 1 Planter er også mad Grøntsager, frugt og korn Tema om rodfrugter Gulerødder Indskolingen: 1.-3. klasse Planter er også mad Tema om rodfrugter INDSKOLINGen: 1.-3. klasse 1 Delemne 1: Plantekendskab Planter

Læs mere

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser Notat Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 8. november 2012 REV.25-11-2012 Projekt nr. 211553 Dokument nr. 125590549 Version 3 Udarbejdet af MSt Kontrolleret af ERI Godkendt af MSt 1 BAGGRUNDEN

Læs mere

PULS NATUR/TEKNIK 2.KLASSE GYLDENDAL. Erik Christensen Malene Grandjean Katrine Harbo Jacobsen Tina Læbel

PULS NATUR/TEKNIK 2.KLASSE GYLDENDAL. Erik Christensen Malene Grandjean Katrine Harbo Jacobsen Tina Læbel PULS NATUR/TEKNIK 2.KLASSE Erik Christensen Malene Grandjean Katrine Harbo Jacobsen Tina Læbel GYLDENDAL PULS natur/teknik 2. klasse grundbog 1. udgave 1. oplag 2011 2011 Gyldendalske Boghandel, Nordisk

Læs mere

Nye vandrør. i dit område

Nye vandrør. i dit område Nye vandrør i dit område Hvorfor udskiftes vandrørene Som kunde kan du forvente, at du altid har vand. For at sikre dette udskifter vi hvert år de dårligste vandrør. Vandrørene udskiftes enten, fordi de

Læs mere

Regnvand som en ressource

Regnvand som en ressource Regnvand som en ressource Få inspiration til din egen regnvandshave Faskiner Regnbede Græsplænen Opsamling af regnvand Permeable belægninger Grønne tage LAR Lokal Håndtering af Regnvand Hvad er lokal nedsivning

Læs mere

V a n d i k æ l d e r e n

V a n d i k æ l d e r e n V a n d i k æ l d e r e n Ansvar Afhjælpning Andre gode råd Hvorfor denne pjece? Du er måske en af de mange tusinde grundejere i Aalborg Kommune, som har en kælder i din ejendom. Selvom de fleste grundejere

Læs mere

BLIV GRØN KIRKE TJEKLISTE TIL AT BLIVE EN MERE KLIMA- OG MILJØVENLIG KIRKE GODE GRUNDE TIL AT BLIVE EN GRØN KIRKE:

BLIV GRØN KIRKE TJEKLISTE TIL AT BLIVE EN MERE KLIMA- OG MILJØVENLIG KIRKE GODE GRUNDE TIL AT BLIVE EN GRØN KIRKE: BLIV GRØN KIRKE TJEKLISTE TIL AT BLIVE EN MERE KLIMA- OG MILJØVENLIG KIRKE GODE GRUNDE TIL AT BLIVE EN GRØN KIRKE: - GLÆDE OG RESPEKT FOR HELE GUDS SKABERVÆRK - KLIMA-, MILJØ- OG NATURHENSYN - GLOBAL RETFÆRDIGHED

Læs mere

Tømning af bundfældningstanke/ septiktanke - zoner på Langeland

Tømning af bundfældningstanke/ septiktanke - zoner på Langeland Tømning af bundfældningstanke/ septiktanke - zoner på Langeland Tømningsordning på Langeland! Hvorfor er jeg på tømningsordningen? Formålet med tømningsordningen er at sikre, at alle bundfældningstanke

Læs mere

SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION?

SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION? SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION? HVORFOR SEPARATKLOAKERE? GODT FOR MILJØET Provas og Haderslev

Læs mere