Vand. Trinmål for 2. og 4. klassetrin for natur/teknik. Trin 1: Trin 2: VAN D 8. Når du arbejder med dette afsnit, berøres følgende trinmål:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vand. Trinmål for 2. og 4. klassetrin for natur/teknik. Trin 1: Trin 2: VAN D 8. Når du arbejder med dette afsnit, berøres følgende trinmål:"

Transkript

1 VAN D 8 Vand Trinmål for 2. og 4. klassetrin for natur/teknik Når du arbejder med dette afsnit, berøres følgende trinmål: Trin 1: give eksempler på resurser, der indgår i dagligdagen, herunder vand, fødevarer, elektricitet og affald undersøge ændringer af stoffer og materialer fra dagligdagen, herunder is, der smelter, vand, der fryser, vand, der fordamper, og sukker, der opløses undersøge enkle forhold vedrørende vejret, herunder temperatur og nedbør. Trin 2: kende forskellige materialer og stoffers oprindelse, brug, genbrug og bortskaffelse og kende til nedbrydning, herunder formuldning og rustdannelse bruge enkle fagudtryk i beskrivelsen af vejriagttagelser, herunder temperatur, vindstyrke, nedbør og sigtbarhed beskrive og give eksempler på menneskers levevilkår i andre kulturer på forskellige udviklingstrin i forhold til egne levevilkår kende eksempler på menneskers levevilkår i forskellige klimazoner give eksempler på, hvordan medier formidler viden om naturen, herunder hvordan der formidles viden om vejr, sundhed og naturkatastrofer give eksempler på samfundets anvendelse af resurser og teknik, herunder hvordan vi producerer elektricitet, varme og papir. Arbejdsmåder og tankegange er afhængige af den enkelte lærers valg af den måde, undervisningen tilrettelægges og gennemføres på.

2 VAN D 9 Vand Læringsmål at anskueliggøre, hvor mange steder vi bruger vand at give eksempler på vandbesparelsesmuligheder. Sådan kan du arbejde med opslaget Her er det vigtigt, at eleverne lærer at blive miljøbevidste. De skal vide, at vand er en resurse, som ikke findes i ubegrænsede mængder. Det er en resurse, der skal bruges med omtanke. Lad eleverne derefter gå på jagt i tegningen og finde ud af, hvor der bruges vand. Oplist evt. alle de steder i og omkring huset, hvor vand benyttes. Dette arbejde kan gøres på forskellige måder, fx: a) Elever i 0. og 1. klasse kan i fællesskab ved hjælp af tavlen udarbejde en liste over tingene. b) I 2. og 3. klasse kan eleverne selv eller i små grupper udarbejde listen. De kan endvidere inddele vandforbruget i forskellige grupper, fx vand, som er helt nødvendigt at have/dejligt at have/ ikke nødvendigt at have.

3 VAN D 10 De kan også arbejde efter kriterier, de selv opstiller. Lad endvidere eleverne udarbejde en liste over deres brug af vand derhjemme (se aktivitetsark 1 Vandjagt). Læreren kan også stille spørgsmål som oplæg til en diskussion i klassen. Igen er fokus i samtalen på vores brug af vand. Det kan fx være: Hvordan bruger I jeres vaskemaskine derhjemme? Fylder I jeres vaskemaskine op, eller lader I den køre med blot et par cowboybukser? Hvordan ser jeres badeværelse ud? Bruger I karbad eller brusebad? Har toilettet fx stort/lille skyl? Når de børster tænder i rindende vand, kan man evt. opfordre dem til at sætte en vandbalje under og se, hvor mange liter vand de bruger. Køkkenet. Hvordan vasker I op? Har I en opvaskemaskine? Hvis man skræller kartofler under rindende vand, kan eleverne bruge samme metode som ved tandbørstningen. Haven. Vander I haven, fx blomsterne og græsplænen? Lad eleverne komme med forskellige forslag til, hvordan de kan spare på vandet. En anden mulighed er, at eleverne farvelægger de steder, hvor vi bruger vand. Brug den ikke farvelagte tegning i billedbanken til formålet. Den indsatte tegning på opslaget viser, hvordan det var i gamle dage ved vandposten. Her kan det historiske perspektiv inddrages. Her kan man fx tale om: hvad man brugte vand til hvor besværligt det var, når man skulle slæbe alt vandet hjem hvor let vandet kunne blive forurenet, når møddingen lå tæt på brønden. Man kan også inddrage bedsteforældrene og lade dem fortælle om deres oplevelser af vandforbruget, da de var børn. Billedet kan også danne optakt til, at eleverne selv prøver at etablere et centralt vandsted på skolen, hvor de kan hente vand. Så kan de ved selvsyn konstatere, hvad en sådan ordning gør ved vandforbruget, og hvor besværlig dagligdagen bliver på den måde. Se evt.

4 VAN D 11 Værd at vide I alle industrialiserede lande har vandforbruget været stigende gennem de sidste 100 år. Der er tale om et øget forbrug i industrien, i landbruget og i husholdningen. I de sidste 10 år har husholdningernes vandforbrug i Danmark dog været faldende. Det personlige forbrug er steget fra 50 liter pr. person i døgnet i 1800-tallet til ca. 130 liter pr. person i dag. For 10 år siden lå forbruget på næsten 200 liter. Det øgede forbrug har sammen med ændrede dyrkningsmetoder medført, at grundvandet nogle steder er faldet betydeligt, og det har medført ændringer i vores natur, hvor vådområder er forsvundet, og konsekvenserne er her katastrofale for dyre- og planteliv. Det er derfor nødvendigt, at vi mindsker vores vandforbrug og en af måderne er at ændre vores forbrugsvaner. Det er nemlig ikke sikkert, at der bliver ved med at være tilstrækkeligt drikkevand, der er rent. Det er ikke så mange år siden, at det var gratis at få vand i Danmark. Hos de fleste vandværker betalte man installationen pr. vandhane, man havde i huset. Man kunne så bruge alt det vand, man ville, til brusebade, havevanding og bilvask. I dag betaler vi for det vand, vi bruger, og for at få vandet renset. Det skal være med til at få os til at spare på vandet. Fakta om vand Hvert år kan der hentes ca. 1,8 milliarder m 3 grundvand op. En m 3 er liter vand. Den milliard m 3 vand, vi bruger, bliver anvendt på denne måde: Landbrug: 39,6 % Husholdning: 30,7 % Industri: 19,2 % Tab: 5,9 % Institutioner: 5 % Aktivitetsark 1. Vandjagt side 54 Aktivitetsarket skal bruges til at gå på vandjagt derhjemme, i SFO en eller en anden institution. Eleverne udfylder rubrikkerne og kigger på sparemuligheder. Aktivitetsark 2. Husk at lukke for vandhanen side 55 På tegningen er angivet en dryppende vandhane. Men eleverne kan også selv komme med forslag til andre måder at udføre forsøget på. Målet med dette forsøg er, at eleverne skal blive bevidste om vandspild.

5 VAN D 12 Vandets kredsløb Læringsmål at få kendskab til og kunne forstå vandets kredsløb i naturen. Sådan kan du arbejde med opslaget På den store tegning kan man følge vandets kredsløb, begynd evt. med regnskyen og følg kredsløbet herfra. De små tegninger sætter fokus på forskellige former for nedbør. Her er det faglige ord og begreber som fx nedsivning, grundvand, kilde, fordampning, overflade, temperatur, fortætning og nedbør, der fokuseres på. Disse begreber kan være lidt svære at forstå for eleverne, men i alle N/T-systemerne er disse ting forklaret. En af de allerbedste måder at illustrere vandets kredsløb på for eleverne er gennem arbejdet med aktivitetsark 4: Karsevander.

6 VAN D 13 I Har du tænkt på -rubrikken fortættes vanddampen til vanddråber. Nogle steder i Danmark ligger grundvandet så højt, at man kan se vandet pible op af jorden. Er der en kilde i nærheden, vil det være en god ide at besøge kilden og smage på vandet. Det smager af jern, fordi det ikke er iltet. Værd at vide Vand som resurse Vand er en resurse, som aldrig slipper op, og som bruges igen og igen. Vandet er i et kredsløb, hvor det meste vand, der er steget til vejrs som vanddamp, kommer ned igen som nedbør. Den nedbør, der falder over land, bliver af vandløb, åer og floder ført ud i havet igen. En del af nedbøren vil sive ned gennem jordlagene til grundvandet. Grundvandet findes, hvor regnvandet standses af et jordlag, som det ikke kan trænge igennem. Grundvandet ligger ikke lige højt alle steder. I Danmark ligger det så højt, at man de fleste steder kun skal grave 5-10 meter ned for at få rigeligt med vand. Grundvandet er vores ferskvandsresurse. Det øgede forbrug har givet øgede spildevandsmængder. Tidligere løb alt spildevand direkte ud i en sø, en å eller i havet, men nu skal alt spildevand renses, inden det ledes tilbage til naturen. Vandets kredsløb Overalt i naturen fordamper der vand, og der vil altid være vanddamp i luften. Luften opvarmes af solen. Varm luft er lettere end kold luft, derfor stiger den til vejrs i atmosfæren. Efterhånden som vanddampen stiger op, afkøles den og vil i forskellige højder (fx 2 km) fortættes til vanddråber. Hvis vanddråberne holdes oppe af opstigende luft, bliver de hængende som skyer. Når vanddråberne ved yderligere fortætning får en diameter på ca. 2 mm, falder de til jorden som nedbør. Energikilden til hele vandkredsløbet er energi fra solen. Aktivitetsark 3. Karsevander side 56 Karsevanderen vil give et godt indtryk af vandets kredsløb i naturen. Forsøget vil også understrege kredsløbets afhængighed af solens energi uden en tændt lampe sker der intet. Lampens varme vil sætte fordampningen af vandet i gang. Den fugtige luft stiger til vejrs og fortættes mod plasticfolien. Da folien på grund af stenen buer ned, vil vanddråben glide ned og dryppe på karsefrøene, som vil begynde at spire. Lav karsevanderen som en fællesaktivitet eller i grupper.

7 VAN D 14 Vi bruger vand... Og afleverer det igen Læringsmål at vide, at vores brugsvand kommer fra grundvandet (og fra søer), bruges til husholdning og går gennem et rensningsanlæg, inden det ledes tilbage i naturen at erfare, at vores grundvand er en særdeles vigtig og helt nødvendig resurse at få en fornemmelse af, at hele denne proces er omfattende og kompliceret. Sådan kan du arbejde med opslaget I samtalen lægges vægt på de ord og begreber, som eleverne skal lære: vandværk, vandrør, kloakrør, tilløb, rensningsanlæg, grundvand, spildevand osv. Dette opslag vil være særdeles velegnet til at gennemgå vha. et Interactive White Board, så man kan tegne, vise og fortælle om vandkredsløbet.

8 VAN D 15 Værd at vide Vandværk Antallet af vandværker i Danmark falder konstant. Til gengæld bliver de tilbageværende større og større. Ideen med at gøre vandværkerne større er dels at øge forsyningssikkerheden, dels at sikre renere vand. Siden slutningen af 1980 erne er vores vandforbrug faldet konstant. Det skyldes primært, at der er indført afgift på vand, men også at man har repareret et utæt ledningssystem. Især opsætningen af vandmålere i den enkelte husholdning har betydet et markant fald i vores forbrug. I dag har vi, med undtagelse af Københavnsområdet, grundvand nok, men der er stigende problemer med forurening af grundvandet. Derfor indfører man nu sikkerhedszoner omkring de indvindingssteder, hvorfra vi henter vores grundvand. I disse zoner er der meget skrappe restriktioner i forhold til brug af marker, udledning af spildevand m.m. For at beskytte grundvandet plantes der nu i stigende grad skov over grundvandsmagasinerne. I disse skove må der ikke anvendes kemikalier. Derfor er det nedsivende vand fra skovområderne ikke belastet med forurenende stoffer, der kan ødelægge vores grundvand. Vandtårn Et vandtårn er en vandbeholder, hvori vandet opbevares så højt, at det skaber tryk i ledningsnettet ud til forbrugerne. Arkitektonisk varierer de efter den periode, de er blevet opført i. Flere ældre vandtårne er indrettet til andre formål, og mange vandtårne er fredede. Deres opgave er i et stort omfang overtaget af centrale pumpesystemer. Se aktivitetsark 4 Lav et vandtårn. Rensningsanlæg På rensningsanlægget renses vandet typisk i tre trin: En mekanisk rensning Denne består primært af en rist, der fanger alle de store ting, og et sand- og fedtfang, hvor man dels skummer de fedtstoffer af, der ligger på overfladen, dels udnytter, at de små partikler, der er tungere end vand, falder til bunds. Man udnytter altså de forskellige stoffers forskellige massefylde.

9 VAN D 16 En biologisk rensning Denne består i, at man blander det rå spildevand op med slam, som indeholder store mængder af bakterier. Disse bakterier ernærer sig ved at spise de opløste organiske stoffer, der er i spildevandet, og på denne måde fjernes primært kvælstof. Man renser altså for de opløste organiske stoffer i spildevandet. En kemisk rensning Denne består af en udfældning af fosfat. Fosfat kan være vanskeligt at fjerne ved biologisk rensning, og hvis værdierne stadig er for høje, efter at spildevandet har været igennem den biologiske rensning, tilsættes jernvitriol, der får fosfaten til at udfældes. Denne falder herefter til bunds og kan fjernes. Endelig iltes det rensede spildevand, inden det ledes tilbage i naturen ofte til et vandløb eller ud i havet. Tværfaglige aktiviteter En god aktivitet for de større elever vil være at tage fotos af vandinstallationer derhjemme, på skolen eller i byen og give en kort beskrivelse eller skrive en kort historie ud fra deres fotos. Sæt de forskellige fotos op på opslagstavlen og del dem evt. ind i badeværelse, køkken, have osv. Ud af huset Det vil være oplagt, hvis det er muligt at besøge et vandværk/vandtårn eller et rensningsanlæg. Rensningsanlæg Vil du på besøg på et rensningsanlæg, så kontakt din lokale kommune eller ring direkte til det lokale rensningsanlæg. Vær dog opmærksom på, at hygiejnen er meget vigtig ved besøg på rensningsanlæg. Eleverne skal instrueres grundigt i håndvask og i ikke at gnide sig i øjne eller stoppe fingrene i mund og næse, medens de går rundt på anlægget, idet vandet i den biologiske rensning ofte piskes op for at blive iltet, og herved dannes små vandpartikler (aerosoler), der hvirvles op i luften. Disse kan indeholde sygdomsfremkaldende bakterier. Vandværk På hjemmesiden: kan du finde en oversigt over lokale vandværker. Mange af disse udgiver selv materiale om lige netop deres vandværk, og medarbejderne er ofte meget interesserede i enten at få besøg på vandværket eller at komme ud på skolen for at fortælle om vandværket. Aktivitetsark 4. Lav et vandtårn side 57 Arket viser princippet i et vandværk, hvor vandet pumpes op i tanke, der er anbragt i høje tårne for at give vandet så meget tryk, at det kan nå ud til forbrugerne. Vandets tryk er afhængigt af dybde. Strålen gennem det nederste hul når længst ud, fordi trykket er størst.

10 VAN D 17 Vand er livsvigtigt Læringsmål at blive bevidst om, at vand er en livsvigtig resurse for alt levende at vide, at både for lidt og for meget vand kan have katastrofale følger. Sådan kan du arbejde med opslaget Begynd samtalen med at tale om helt konkrete ting. Fx: Hvor meget drikker eleverne om dagen? Hvornår drikker de mest morgen, middag, aften, efter idræt osv.? Hvad drikker de? Hvad sker der, hvis de ikke drikke nok? En vigtig del af samtalen skal selvfølgelig også dreje sig om, at vand er grundlaget for alt biologisk liv. De fleste dyr og mennesker vil dø efter få dage uden vand.

11 VAN D 18 Vores krop bruger vand bl.a. til at opløse og transportere føde og til reguleringen af kroppens temperatur. Mennesker og dyr rummer i deres krop % vand. Planter, dyr og mennesker er sammensat af celler. Hver celle indeholder vand. Derfor er der vand overalt i levende væsener. I et menneske består knoglerne af 22 % vand, musklerne af ca. 75 % og blodet af 83 %. De små billeder kan danne udgangspunkt for en samtale om tørke og oversvømmelser: Som fx: Hvad er tørke? Hvordan opstår tørke? Kender eleverne nogle steder, som har haft tørke? Kender eleverne nogle steder med oversvømmelser? Hvorfor sker oversvømmelser? Værd at vide Tørke Tørke i sammenhæng med klima betyder normalt, at et område får mindre nedbør eller har større fordampning end normalt. Tørkekatastrofer indtræder næsten hvert år et eller flere steder i de subtropiske bælter i verden. Dette er områder, som ligger i stabile højtryksområder, og som altid har ringe nedbør mm om året høj temperatur og stor fordampning. Nedbøren er gerne koncentreret til korte perioder i løbet af året, og der er ofte stor variation i nedbørsmængden fra år til år. Både planteavl og husdyrhold er sårbart i disse områder, og selv relativt små reduktioner af nedbøren i en periode kan let få katastrofale følger. Landbrugsproduktionen kan svigte totalt, og husdyr kan omkomme af tørst eller sult. Den tørke, der indtrådte i begyndelsen af 1970 erne i Sahel-området i det nordlige Afrika, tog livet af ca. en femtedel af alt kvæg i de berørte lande, samtidig med at afgrøderne slog fuldstændig fejl i store områder. Denne tørke var imidlertid ikke speciel. Siden 1500-tallet kender vi til 22 perioder med ekstraordinært omfattende tørke. Seks af disse perioder varede i et år hver, otte i to år, to i tre år, en i fire, fire i fem år og en i atten. Efter alt at dømme kunne befolkningen tidligere lettere tilpasse sig de ekstreme klimaforhold. Bl.a. har nogle af de moderniseringsbestræbelser, som er gennemført ofte med støtte fra udenlandske bistandsorganisationer overset betydningen af traditionel økologisk og teknologisk tilpasning. Nogle af disse bestræbelser er gået ud på at øge husdyrbestanden eller intensivere landbruget, og de har truet den skrøbelige økologiske balance.

12 VAN D 19 Oversvømmelser Oversvømmelser er naturlige, men ofte uventede hændelser. Oversvømmelser kan opstå, når store mængder af vand samler sig på et sted, hvilket eksempelvis kan ske som følge af kraftig regn, hurtig snesmeltning, orkaner eller storme, der blæser vandet i en bestemt retning, springflod eller eventuelt flere af disse faktorer samtidig. Oversvømmelser opstår almindeligvis ved, at en flod går over sine bredder, eller at havvandet presses ind over lavtliggende områder. Kraftig nedbør i områder uden tilstrækkeligt afløb kan også føre til oversvømmelser. Oversvømmelser kan medføre store skader, enten ved at store mængder vand strømmer igennem landet og river alting med sig, eller ved at vandet bliver liggende og forårsager vandskader på de omkringliggende bygninger og landbrugsområder. Kontrollerede oversvømmelser kan imidlertid også være nyttige, da de nogle steder kan tilføre nødvendig vand og næring til et ellers udtørret dyrkningsområde. Dette ses blandt andet ved risdyrkning og i øvrigt langs mange floddeltaer, hvor oversvømmelse ofte udføres systematisk vha. mere eller mindre avancerede tekniske løsninger. Man har forsøgt at forhindre uønskede oversvømmelser ved blandt andet at bygge diger og dæmninger. Der kan være mange årsager til oversvømmelser. Vis evt. på et verdenskort områder på jorden, som er særligt udsatte for tørke/oversvømmelser.

13 VAN D 20 Spar på vandet Læringsmål at eleverne formidler den viden, de har opnået gennem arbejdet med de foregående opslag. Sådan kan du arbejde med opslaget Især de ældste af eleverne vil selv kunne foreslå og udarbejde de forskellige materialer. Det er vigtigt at diskutere målgruppen for deres kampagne, inden arbejdet påbegyndes. Målgruppen kan være fx forældre, andre institutioner eller lokalsamfundet. Ligeledes behøver kampagnen ikke kun at bestå af plakater, som vises i bogen. Det kan også dreje sig om billeder og tekster på skolens hjemmeside, små skilte ved alle vandhaner, et lille teaterstykke osv. Ud af huset Prøv at få en aftale med en lokal butik eller et bibliotek, som kan bruges til udstillingssted. Evaluering til vand side 66 Afkrydsningsark, hvad har eleverne lært?

»Sådan får De bedre vand-vaner«

»Sådan får De bedre vand-vaner« »Sådan får De bedre vand-vaner«danske Vandværkers Forening Det forventer vi af drikkevandet: Det er billigt Det er ikke sundhedsfarligt at drikke Det smager godt Det er klart Det er køligt Det lugter ikke

Læs mere

Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND. Vand er liv brug det med omtanke

Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND. Vand er liv brug det med omtanke Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND Vand er liv brug det med omtanke Renhed Vand er liv Energi Fællesskab Velvære Leg Lyst Ansvar Omtanke Behov For millioner af år siden var hele kloden dækket af vand.

Læs mere

Klassetrinmål: 1. klasse:

Klassetrinmål: 1. klasse: Klassetrinmål: 1. klasse: Skoven beskrive udvalgte dyr dyr og planter fra og planter fra nærområdet, kende deres navne og kunne naturområder henføre dem til grupper planters og dyrs livscyklus gennem året

Læs mere

For vandnørder i 5.-6. klasse

For vandnørder i 5.-6. klasse For vandnørder i 5.-6. klasse Indhold Stikord side 3 Vejen til Vandnørd side 4 Billedjagt side 5 Vandkemi side 6 Vandets overflade side 6 Vand-termometer side 7 Kan I smage forskel? side 7 Vandets kredsløb

Læs mere

Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb

Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb Følg en vanddråbes rejse fra vandhanen, gennem kloakken, renseanlægget og naturens eget renseproces. DANSKE

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING VAN D 1

LÆRERVEJLEDNING VAN D 1 LÆRERVEJLEDNING VAN D 1 Undersøg: Vand, Energi, Affald, Natur 0.-3. klasse Friluftsrådet, Grønt Flag Grøn Skole 2012 Indhold Forfatter: Erik Rønn Illustrationer: Steen Andersen Layout: Søren Kirkemann

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING VAN D 1

LÆRERVEJLEDNING VAN D 1 LÆRERVEJLEDNING VAN D 1 Undersøg: Vand, Energi, Affald, Natur 0.-3. klasse Friluftsrådet, Grønt Flag Grøn Skole 2012 Indhold Forfatter: Erik Rønn Illustrationer: Steen Andersen Layout: Søren Kirkemann

Læs mere

Grundvandet i Hillerød. Elevhæfte 4. 6. klasse

Grundvandet i Hillerød. Elevhæfte 4. 6. klasse Grundvandet i Hillerød Elevhæfte 4. 6. klasse 1 Grundvandet i Hillerød Elevhæfte 4.-6. klasse 7 lektionsopgaver: a. Vandet i Hillerød...........................................3 b. Et lille vandkredsløb.......................................5

Læs mere

Stille spørgsmål til planters og dyrs bygning og levevis ved brug af begreberne fødekæde, tilpasning, livsbetingelser.

Stille spørgsmål til planters og dyrs bygning og levevis ved brug af begreberne fødekæde, tilpasning, livsbetingelser. Natur/Teknik Naturteknik faget indeholder fire kerneområder: 1. Den nære omverden. 2. Den fjerne omverden. 3. Menneskets samspil med naturen. 4. Arbejdsmåder og tankegange. Den nære omverden: Kende forskellige

Læs mere

Spar vand spar penge. Så skåner du også miljøet

Spar vand spar penge. Så skåner du også miljøet Så skåner du også miljøet Vi har tidligere været vant til, at der var vand nok, og at vand er næsten gratis. Sådan er det ikke mere. I denne folder får du en række gode råd, som kan hjælpe dig til at bruge

Læs mere

SPAR VAND - SPAR PENGE SÅ SKÅNER DU OGSÅ MILJØET

SPAR VAND - SPAR PENGE SÅ SKÅNER DU OGSÅ MILJØET SPAR VAND - SPAR PENGE SÅ SKÅNER DU OGSÅ MILJØET BADEVÆRELSET Badeværelset er det sted, hvor næsten to tredjedele af hjemmets vandforbrug foregår. Vi skyller ud i toilettet, tager varme bade om vinteren

Læs mere

Vand og grundvand. Niveau: 8. klasse. Varighed: 5 lektioner

Vand og grundvand. Niveau: 8. klasse. Varighed: 5 lektioner Vand og grundvand Niveau: 8. klasse Varighed: 5 lektioner Præsentation: Vand og grundvand i Danmark handler om vandkredsløbet med dets fordampning, nedbør, afstrømning og grundvanddannelse, som det foregår

Læs mere

Grundvandet i Hillerød. Elevhæfte 1. 3. klasse

Grundvandet i Hillerød. Elevhæfte 1. 3. klasse Grundvandet i Hillerød Elevhæfte 1. 3. klasse 1 Grundvandet i Hillerød Elevhæfte 1.-3. klasse 8 lektionsopgaver: a. Vandet i Hillerød...................................... 3 b. Hvor findes vandet?..................................

Læs mere

SPAR VAND SPAR PENGE SÅ SKÅNER DU OGSÅ MILJØET

SPAR VAND SPAR PENGE SÅ SKÅNER DU OGSÅ MILJØET SPAR VAND SPAR PENGE SÅ SKÅNER DU OGSÅ MILJØET 2 l SPAR VAND SPAR PENGE l l SPAR VAND SPAR PENGE l 3 DET ER NEMT AT SPARE PÅ VANDET VI HAR TIDLIGERE VÆRET VANT TIL, AT DER VAR VAND NOK, OG AT VAND ER NÆSTEN

Læs mere

Stille spørgsmål til planters og dyrs bygning og levevis ved brug af begreberne fødekæde, tilpasning, livsbetingelser.

Stille spørgsmål til planters og dyrs bygning og levevis ved brug af begreberne fødekæde, tilpasning, livsbetingelser. Natur/Teknik og Naturfag Naturteknik faget indeholder fire kerneområder: 1. Den nære omverden. 2. Den fjerne omverden. 3. Menneskets samspil med naturen. 4. Arbejdsmåder og tankegange. Den nære omverden:

Læs mere

2) En beskrivelse af koblingen mellem trin-målene og aktiviteterne til emnet Marken

2) En beskrivelse af koblingen mellem trin-målene og aktiviteterne til emnet Marken Indskoling (0.-3. klasse) Marken 1) Overordnet formål At børnene kommer tæt på planterne på marken. At børnene får indsigt i kredsløbet på markerne omkring Skovly. At børnene får mulighed for at tage udgangspunkt

Læs mere

Fra spildevand... -til til badevand KOMMUNE. Hey! Slå rumpen i sædet, og lær om spildevand og rensningsanlæg. Horsens Kommune TEKNIK OG MILJØ

Fra spildevand... -til til badevand KOMMUNE. Hey! Slå rumpen i sædet, og lær om spildevand og rensningsanlæg. Horsens Kommune TEKNIK OG MILJØ Fra spildevand... -til til badevand Hey! Slå rumpen i sædet, og lær om spildevand og rensningsanlæg. Mr. Flush Horsens Kommune KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Rundt om spildevandet 1. Både boliger og virksomheder

Læs mere

Oplæg til aktiviteter i skoleemneugen

Oplæg til aktiviteter i skoleemneugen Oplæg til aktiviteter i skoleemneugen Fra fælles mål: Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og begreber

Læs mere

Det koster vandet. Gør dit hus klar til regnvejr. Hold øje med kloakken. Nordvand klimasikrer. Pas på vandspild

Det koster vandet. Gør dit hus klar til regnvejr. Hold øje med kloakken. Nordvand klimasikrer. Pas på vandspild Til samtlige husstande i Gentofte Kommune Vi klarer vandet Det koster vandet Gør dit hus klar til regnvejr Hold øje med kloakken Nordvand klimasikrer Pas på vandspild rent drikkevand rent badevand rent

Læs mere

DOMEAS 10 VANDSPARERÅD

DOMEAS 10 VANDSPARERÅD DOMEAS 10 VANDSPARERÅD 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. Montér en spareperlator på din vandhane. Den blander vandet med luft, så strålen virker større og du kan spare over 40% på dit vandforbrug. Køb en vandbesparende

Læs mere

Undervisningsplan for natur/teknik

Undervisningsplan for natur/teknik Undervisningsplan for natur/teknik Formål for faget Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og begreber om

Læs mere

Om Aarhus Vand. Aarhus Vand henter grundvand op fra jorden, behandler det på vandværker og sender det ud til dig som rent drikkevand.

Om Aarhus Vand. Aarhus Vand henter grundvand op fra jorden, behandler det på vandværker og sender det ud til dig som rent drikkevand. Velkommen som kunde Om Aarhus Vand Aarhus Vand henter grundvand op fra jorden, behandler det på vandværker og sender det ud til dig som rent drikkevand. Vi håndterer også dit spildevand gennem kloaksystemet

Læs mere

Affald. Trinmål for 2. og 4. klassetrin for natur/teknik. Trin 1: Trin 2: AF FALD 43

Affald. Trinmål for 2. og 4. klassetrin for natur/teknik. Trin 1: Trin 2: AF FALD 43 AF FALD 43 Affald Trinmål for 2. og 4. klassetrin for natur/teknik Trin 1: sortere og navngive materialer og stoffer fra dagligdagen efter egne kriterier og enkle givne kriterier, herunder form, farve,

Læs mere

Rent vand til alle. Eleverne skal have kendskab til simpel mekanisk vandrensning.

Rent vand til alle. Eleverne skal have kendskab til simpel mekanisk vandrensning. Side 1/10 Fag/klassetrin: N/T, 2.4. klasse Omfang: Ca. 6 lektioner Målpar, læringsmål, tegn på læring: Se skema nedenfor. Formål: Målet er, at eleverne aktivt indkredser forskellige muligheder for bedst

Læs mere

Natur/Teknik. Beskrivelsen og forklaringen af hverdagsfænomener som lys, lyd og bevægelse.

Natur/Teknik. Beskrivelsen og forklaringen af hverdagsfænomener som lys, lyd og bevægelse. Natur/Teknik Naturteknik faget indeholder fire kerneområder: 1. Den nære omverden. 2. Den fjerne omverden. 3. Menneskets samspil med naturen. 4. Arbejdsmåder og tankegange. Den nære omverden: Kende forskellige

Læs mere

Evaluering for Natur og Teknik på Ahi Internationale Skole 2013-2014

Evaluering for Natur og Teknik på Ahi Internationale Skole 2013-2014 Evaluering for Natur Teknik på Internationale Skole 2013-2014 Fællesmål efter 2.kl sortere navngive materialer Internatioa nel Skole Fælesmål efter 4.kl sortere materialer Internatio nale Skole Fællesmål

Læs mere

SAMN FORSYNING DRIKKEVAND. Samn passer vi på dit drikkevand og renser dit spildevand til gavn for dig og dine børnebørn.

SAMN FORSYNING DRIKKEVAND. Samn passer vi på dit drikkevand og renser dit spildevand til gavn for dig og dine børnebørn. SAMN FORSYNING DRIKKEVAND Samn passer vi på dit drikkevand og renser dit spildevand til gavn for dig og dine børnebørn. VAND - EN VIGTIG RESSOURCE Samn Forsyning varetager årligt indvindning, behandling

Læs mere

Årsplan, Natur/teknik 4. klasse 2013-14

Årsplan, Natur/teknik 4. klasse 2013-14 Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og begreber om natur og teknik, som har værdi i det daglige liv.

Læs mere

Der er vand i kælderen, hvad gør jeg... Vand i kælderen. Lolland forsyning - spildevand

Der er vand i kælderen, hvad gør jeg... Vand i kælderen. Lolland forsyning - spildevand Der er vand i kælderen, hvad gør jeg... Vand i kælderen Lolland forsyning - spildevand Kælderen er dit ansvar Har du en kælder under dit hus, er det dig selv, der har ansvaret for afledning af spildevandet

Læs mere

Slutmål og trinmål natur/teknik synoptisk opstillet

Slutmål og trinmål natur/teknik synoptisk opstillet Slutmål og trinmål natur/teknik synoptisk opstillet 1 Den nære omverden Fælles Mål Natur/teknik Slutmål og trinmål synoptisk opstillet side 10 / 49 beskrive, sortere og anvende viden om materialer og stoffer

Læs mere

Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand

Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand 1 fersk grundvand salt grundvand Vi er privilegerede i Danmark Vi kan åbne for vandhanen og drikke vandet direkte fra den. Sådan skal det gerne blive ved med

Læs mere

Natur/teknik. Formål for faget natur/teknik. Slutmål for faget natur/teknik efter 6. klassetrin. Den nære omverden. Den fjerne omverden

Natur/teknik. Formål for faget natur/teknik. Slutmål for faget natur/teknik efter 6. klassetrin. Den nære omverden. Den fjerne omverden Formål for faget natur/teknik Natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og begreber om natur og

Læs mere

Figur 1 Skitse af nedsivningsanlæg

Figur 1 Skitse af nedsivningsanlæg Nedsivningsanlæg I et nedsivningsanlæg bortskaffes spildevandet ved, at vandet siver ned gennem jordlagene til grundvandet. Spildevandet pumpes fra bundfældningstanken over i selve nedsivningsanlægget,

Læs mere

GRØNT TEMA. Fra nedbør til råvand

GRØNT TEMA. Fra nedbør til råvand GRØNT TEMA Fra nedbør til råvand Her findes temaer om grundvand, kildeplads, indsatsplanlægning (grundvandsbeskyttelse), boringer, undersøgelser og oversigt over støtteordninger, landbrugets indsats m.m.

Læs mere

Årsplan, natur/teknik 4. klasse 2013/2014

Årsplan, natur/teknik 4. klasse 2013/2014 Årsplan, natur/teknik 4. klasse 2013/2014 Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og begreber om natur og

Læs mere

Regnvandstønde. Hvordan nedsætter jeg min vandregning?

Regnvandstønde. Hvordan nedsætter jeg min vandregning? Regnvandstønde Hvordan nedsætter jeg min vandregning? Regnvandsopsamling er et enkel og billigt system til vandbesparelser. Du behøver nemlig ikke nødvendigvis at bruge rent drikkevand til toiletskyl,

Læs mere

HORSENS VAND VANDVÆRKER

HORSENS VAND VANDVÆRKER HORSENS VAND VANDVÆRKER Vand - en vigtig ressource Horsens Vand A/S sikrer, sammen med en række private vandværker, vandforsyningen i Horsens Kommune. Drikkevandet i forsyningsområdet for Horsens Vand

Læs mere

SPAR VAND SPAR PENGE SÅ SKÅNER DU OGSÅ MILJØET

SPAR VAND SPAR PENGE SÅ SKÅNER DU OGSÅ MILJØET SPAR VAND SPAR PENGE SÅ SKÅNER DU OGSÅ MILJØET 2 l SPAR VAND SPAR PENGE l l SPAR VAND SPAR PENGE l 3 DET ER NEMT AT SPARE PÅ VANDET VI HAR TIDLIGERE VÆRET VANT TIL, AT DER VAR VAND NOK, OG AT VAND ER NÆSTEN

Læs mere

VAND-VIDEN I Kongshvileparken

VAND-VIDEN I Kongshvileparken Spar VAND-VIDEN I Kongshvileparken SPARE-FORSLAG TIL REDUKTION AF KONGSHVILEPARKENS VANDFORBRUG. Grøn afdeling Spar på vandet Vi bruger meget vand i dagligdagen - når vi går i bad, børster tænder og går

Læs mere

Undervisningsplan for faget natur/teknik

Undervisningsplan for faget natur/teknik RINGSTED NY FRISKOLE - BRINGSTRUPVEJ 31-4100 RINGSTED Skolen 57 61 73 86 SFO 57 61 73 81 Lærerværelse 57 61 73 61 www.ringstednyfriskole.skoleintra.dk RNF@ringstednyfriskole.dk Undervisningsplan for faget

Læs mere

Årsplan for 5.K N/T skoleåret 2016/17

Årsplan for 5.K N/T skoleåret 2016/17 Årsplan for 5.K N/T skoleåret 2016/17 Overordnede mål for faget http://www.emu.dk/omraade/gsk-lærer/ffm/naturteknologi Naturteknik faget indeholder fire kerneområder: 1. Den nære omverden. 2. Den fjerne

Læs mere

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin Læseplan for faget natur/teknik 3. 6. klassetrin Nysgerrighed, arbejdsglæde og udforskning skal have plads og tid til at udvikle sig. Undervisningen baseres fortrinsvis på elevernes egne oplevelser, undersøgelser

Læs mere

MAX MAX 100 VAND LÆRERVEJLEDNING OM VAND OG DE SMÅ VANDHELTE I 1. OG 2. KLASSE HVER DAG SPAR MERE

MAX MAX 100 VAND LÆRERVEJLEDNING OM VAND OG DE SMÅ VANDHELTE I 1. OG 2. KLASSE HVER DAG SPAR MERE MAX HVER DAG SPAR MERE VAND MAX 100 LÆRERVEJLEDNING OM VAND OG DE SMÅ VANDHELTE I 1. OG 2. KLASSE Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Læringsmiljøer - Rammerne - Inddragelse af andre læringsrum - Andre

Læs mere

Opgave 1. Vand og vandforsyning (fase 3) Vandets fordeling! Forholdet mellem saltvand og. Ferskvand. Ferskvandets fordeling

Opgave 1. Vand og vandforsyning (fase 3) Vandets fordeling! Forholdet mellem saltvand og. Ferskvand. Ferskvandets fordeling Opgave 1 Vandets fordeling! Hvor stor en del af jordens overflade er dækket af vand (brug bøger eller internettet)? % af jordens overflade er vand. Forholdet mellem saltvand og ferskvand Hvor mange % er

Læs mere

Det elektriske tog kan kun køre rundt, hvis elmotoren i toget er tilsluttet en elektrisk spændingsforskel.

Det elektriske tog kan kun køre rundt, hvis elmotoren i toget er tilsluttet en elektrisk spændingsforskel. El- og Vvs-branchens Uddannelsessekretariat - Højnæsvej 71-2610 Rødovre - tlf.: 36 72 64 00 www.evu.nu - E-mail: mail@sekretariat.evu.nu Forfattere: Erland Andersen og Christian Petresch Vands kredsløb/kredsløb

Læs mere

100 år med rent vand 1906-2006. 100 år med rent vand I/S Mammen Bys Vandværk 1

100 år med rent vand 1906-2006. 100 år med rent vand I/S Mammen Bys Vandværk 1 I/S Mammen Bys Vandværk 100 år med rent vand 1906-2006 100 år med rent vand I/S Mammen Bys Vandværk 1 Vandets evige kredsløb Model af vandets kredsløb i naturen. Tallene angiver hvor lang tid vand befinder

Læs mere

Slide 1-10: Den første del af slideshowet er stemningsbilleder, der viser vand, som eleverne kender det fra deres hverdag og eventuelt ferier.

Slide 1-10: Den første del af slideshowet er stemningsbilleder, der viser vand, som eleverne kender det fra deres hverdag og eventuelt ferier. Noter til slideshow Dette slideshow sætter scenen og introducerer temaet vand. Idéen er at få elevernes sanser i spil og tankerne i gang. Det anbefales at lade billederne tale for sig selv, så det er elevernes

Læs mere

SELV EN KLOAK KAN FÅ NOK

SELV EN KLOAK KAN FÅ NOK SELV EN KLOAK KAN FÅ NOK Ved du, hvad der sker med vandet, der løber ud i køkkenvasken? Eller vandet fra toilet, bad eller vaskemaskine? Her i brochuren finder du gode råd om afløb og kloak. Ved at følge

Læs mere

Vandets Vej. Lærervejledning

Vandets Vej. Lærervejledning Vandets Vej Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.12.00. Målgruppe: Forløbet er for 3. klasse til 6. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler i Københavns

Læs mere

Årsplan for natur/teknik 2. klasse 2012-13

Årsplan for natur/teknik 2. klasse 2012-13 Årsplan for natur/teknik 2. klasse 2012-13 Uge Forløb/ emner Organisering Bemærkninger 34-38 Luft og vand Forsøg individuelt og i grupper Bruduge uge 39 Tværfagligt med matematik 40-46 Blade og træer Tværfagligt

Læs mere

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Spildevandscenter Avedøre Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Øvelse I Formål: På renseanlægget renses et mekanisk, biologisk og kemisk. I den biologiske rensning på renseanlægget benyttes

Læs mere

har I styr på vandforbruget?

har I styr på vandforbruget? har I styr på vandforbruget? spar vand spar penge: få tilskud til vandbesparende installationer vi skal spare på vandet ikke fordi der mangler vand, men fordi der snart mangler rent vand Rent vand er en

Læs mere

2. Spildevand og rensningsanlæg

2. Spildevand og rensningsanlæg 2. Spildevand og rensningsanlæg 36 1. Fakta om rensningsanlæg 2. Spildevand i Danmark 3. Opbygning rensningsanlæg 4. Styring, regulering og overvågning (SRO) 5. Fire cases 6. Øvelse A: Analyse af slam

Læs mere

Jorden venter. Missionen er planlagt. Er du parat?

Jorden venter. Missionen er planlagt. Er du parat? Du kan gøre en forskel Du har sikkert allerede hørt om klimaforandringer og drivhuseffekt. Om overforbrug og madspild. Du har sikkert også set billeder af isbjerge, der smelter, af oversvømmelser eller

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 G4 Indledning Norden De nordiske lande Sverige, Norge, Finland, Island og Danmark - er små lande sammenlignet med andre lande i verden. Sverige er det største land

Læs mere

Islevbro Vandværk. Besøg dit vandværk - en arbejdsplads der sikrer dig rent drikkevand. Lærervejledning

Islevbro Vandværk. Besøg dit vandværk - en arbejdsplads der sikrer dig rent drikkevand. Lærervejledning Besøg dit vandværk - en arbejdsplads der sikrer dig rent drikkevand Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.12.00. Målgruppe: Forløbet er for 5. klasse til 7. klasse.

Læs mere

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst?

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst? I dag skal vi Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. Hvad lærte vi sidst? CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Har i lært noget om, hvad træer kan, hvad mennesker kan og ikke

Læs mere

Vandets Vej. Lærervejledning

Vandets Vej. Lærervejledning Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.12.00. Målgruppe: Forløbet er for 3. klasse til 6. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler i Københavns Kommune. Det

Læs mere

VAND I KÆLDEREN ANSVAR - AFHJÆLPNING - GODE RÅD

VAND I KÆLDEREN ANSVAR - AFHJÆLPNING - GODE RÅD VAND I KÆLDEREN ANSVAR - AFHJÆLPNING - GODE RÅD ORDFORKLARING Højvandsslukke: Lukkemekanisme, der bruges i afløbssystemer, hvor der er risiko for tilbageløb af spildevand. Skelbrønd: Brønd, der adskiller

Læs mere

Vandafstrømning på vejen

Vandafstrømning på vejen Øvelse V Version 1.5 Vandafstrømning på vejen Formål: At bremse vandet der hvor det rammer. Samt at styre hastigheden af vandet, og undersøge hvilke muligheder der er for at forsinke vandet, så mindst

Læs mere

Separering af kloak VEJLEDNING FØR KLOAKFORNYELSE

Separering af kloak VEJLEDNING FØR KLOAKFORNYELSE Separering af kloak VEJLEDNING FØR KLOAKFORNYELSE > Hvorfor adskiller vi regnvand og spildevand? > Separering på egen grund > Sådan kommer du videre > Mens vi arbejder > Godt for dig, miljøet og Herning

Læs mere

ORDFORKLARING. Skive Vand A/S Norgesvej Skive. Overløb. Faskine. Separering. Regnvandsledning. Fælleskloak. Spildevand. Skel. Ledninger.

ORDFORKLARING. Skive Vand A/S Norgesvej Skive. Overløb. Faskine. Separering. Regnvandsledning. Fælleskloak. Spildevand. Skel. Ledninger. ORDFORKLARING Faskine. Overløb. Separering. En faskine er et hulrum i jorden, der fyldes med sten eller med præfabrikerede kassetter af plastik, der kan købes i byggemarkedet. Regnvandet fra taget føres

Læs mere

MINDRE PLADS - MERE MAD

MINDRE PLADS - MERE MAD LEKTION 5B MINDRE PLADS - MERE MAD DET SKAL I BRUGE Teksten: Det effektive landbrug Tegneredskaber Papir LÆRINGSMÅL 1. (4. klasse) Sundhed og levevilkår. I kan beskrive jeres egen liv og kost i forhold

Læs mere

Københavns Miljøregnskab

Københavns Miljøregnskab Københavns Miljøregnskab Tema om Vandforbrug Vandmængder Vandforsyning og vandtab Vandkvalitet November 2013. Teknik- og Miljøforvaltningen www.kk.dk/miljoeregnskab Forbrug af drikkevand Københavnernes

Læs mere

på Tandslet Friskole

på Tandslet Friskole på Tandslet Friskole ALLE VORES IDEER TIL BEDRE BÆREDYGTIGHED PÅ VORES SKOLE OG I KLASSEN: Klik på tegningerne for at komme til vores forskellige ideer. Til sidst kan I læse mere om vores klasse. PAPIR

Læs mere

Vand og vandforsyning

Vand og vandforsyning Af Erland Andersen og Jens O. Mortensen Udgave: 11-10-2004 Indledning Vand og vandforsyning er det 3. undervisningsforløb i det folkeskoleprojekt Vvs-branchens uddannelsesnævn startede i efteråret 2002.

Læs mere

Sådan undgår du vand i kælderen

Sådan undgår du vand i kælderen Sådan undgår du vand i kælderen Sammen har vi ansvaret Det samlede spildevandsledningsnet i Guldborgsund Kommune er på ca. 900 km. Der er store variationer i tilstanden af vores ledningsnet, men generelt

Læs mere

Rensning af spildevand i det åbne land

Rensning af spildevand i det åbne land Rensning af spildevand i det åbne land Information Oktober 2010 Hvorfor? Hvor? Hvornår? Hvordan? Hvad koster det? Randers Kommune 1 Hvorfor denne pjece? Folketinget har besluttet, at rensningen af spildevand

Læs mere

Grundvandet i Hillerød. Elevhæfte 7. 9. klasse

Grundvandet i Hillerød. Elevhæfte 7. 9. klasse Grundvandet i Hillerød Elevhæfte 7. 9. klasse 1 Grundvandet i Hillerød Elevhæfte 7.-9. klasse 8 lektionsopgaver: a. Vandet i Hillerød....................................... 3 b. Hvorfor spare på vandet?.............................

Læs mere

Årsplan for Klasse i Natur/Teknik 2016/2017. Uge Aktivitet Mål

Årsplan for Klasse i Natur/Teknik 2016/2017. Uge Aktivitet Mål Årsplan for 4.-5. Klasse i Natur/Teknik 2016/2017 Uge Aktivitet Mål Uge 33-36 Energi Fuld af energi Uge 37-40 Arbejde med elektricitet, varme i huset, solen som energikilde, kul, olie, gas, vindenergi,

Læs mere

LYNETTEFÆLLESSKABET I/S Vi giver vandet tilbage til naturen

LYNETTEFÆLLESSKABET I/S Vi giver vandet tilbage til naturen Bilag til pkt. 7 STORYLINE Præsentationsfilm til Lynettefællesskabet I/S LYNETTEFÆLLESSKABET I/S Vi giver vandet tilbage til naturen Følgende er storyline udgør den overordnede ramme for fortællingen.

Læs mere

Energi. Trinmål for natur/teknik efter 2. klasse og 4. klasse

Energi. Trinmål for natur/teknik efter 2. klasse og 4. klasse EN ERGI 21 Energi Trinmål for natur/teknik efter 2. klasse og 4. klasse Trin 1: undersøge hverdagsfænomener, herunder farver, lys og lyd beskrive vigtige funktioner og steder i lokalområdet: hvor vi bor,

Læs mere

Vand. Hvor mange m 3 vand bruger skolen pr. måned? Pr. år? Bedøm om skolen bruger mere eller mindre vand end sidste år?

Vand. Hvor mange m 3 vand bruger skolen pr. måned? Pr. år? Bedøm om skolen bruger mere eller mindre vand end sidste år? Eksempler på spørgsmål til Miljørevision Svarene på spørgsmålene kan findes i et samarbejde med det tekniske personale, ved at spørge elever og lærere og ved selv at undersøge forholdene. Vand Hvor mange

Læs mere

Gedser Fjernvarmes gode råd om opvarmning

Gedser Fjernvarmes gode råd om opvarmning Gedser Fjernvarmes gode råd om opvarmning FJERNVARME ET GENBRUGSSYSTEM BOLIGENS RUM BRUG ALLE RADIATORER Princippet i en fjernvarmeforsyning er enkelt. Fra varmeværket pumper man opvarmet fjernvarmevand

Læs mere

For vandnørder i 5.-6. klasse LÆRERVEJLEDNING

For vandnørder i 5.-6. klasse LÆRERVEJLEDNING For vandnørder i 5.-6. klasse LÆRERVEJLEDNING Vand-Akademiet Vand-Akademiet for vandnørder i 5.-6. klasse Kærer lærer Undervisningsmaterialet Vand-Akademiet for vandnørder i 5.-6. klasse er udviklet af

Læs mere

Hjælp med at passe på det rene drikkevand

Hjælp med at passe på det rene drikkevand drikkevandet Hjælp med at passe på det rene drikkevand Hej! Ved du, hvor det krystalklare drikkevand kommer fra? Horsens Kommune KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Rundt om vandet 1. Når vejret er varmt, fordamper

Læs mere

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden Fremtidens energi Undervisningsmodul 4 Goddag til fremtiden Drivhuseffekten Fremtidens energi i Gentofte Kommune og Danmark Vi lever i et samfund, hvor kloge hoveder har udviklet alverdens ting, som gør

Læs mere

Ordne materialer og stoffer efter faglige kriterier. Undersøge hverdagsfænomener, fx farver, lys og tyngdekraft

Ordne materialer og stoffer efter faglige kriterier. Undersøge hverdagsfænomener, fx farver, lys og tyngdekraft Natur/teknik Læseplan Der er taget udgangspunkt i fagets klare mål og noteret hvor SJS afviger. Disse afvigelser er noteret i yderste kolonne. Der henvises til følgende fag: Orientering, biologi, fysik/kemi

Læs mere

Tømning af bundfældningsog samletanke

Tømning af bundfældningsog samletanke Tømning af bundfældningsog samletanke Lejre Forsyning Ansvar Adgang Afregning Andre gode råd Hvorfor en tømningsordning? Formålet med en obligatorisk tømningsordning er at sikre, at alle bundfældningstanke

Læs mere

BØRKOP KOMMUNE. Rensning af spildevand i det åbne land DET ÅBNE LAND

BØRKOP KOMMUNE. Rensning af spildevand i det åbne land DET ÅBNE LAND BØRKOP KOMMUNE Rensning af spildevand i det åbne land DET ÅBNE LAND Jan 2004 Hvorfor skal spildevandet på landet renses? Gennem de sidste mange år har der været fokus på at fjerne forureningen i vores

Læs mere

VANDETS VEJ GENNEM TIDEN

VANDETS VEJ GENNEM TIDEN VANDETS VEJ GENNEM TIDEN - VANDFORSYNING PÅ FREDERIKSBERG vejret grundvand vandværket havet renseanlægget hjemmet Frederiksberg Forsyning og Cisternerne VANDETS VEJ GENNEM TIDEN MÅL MED FORLØBET Når forløbet

Læs mere

By, Erhverv og Natur. Teknisk Bilag Håndtering af regnvand

By, Erhverv og Natur. Teknisk Bilag Håndtering af regnvand By, Erhverv og Natur Teknisk Bilag Håndtering af regnvand VELKOMMEN Dette bilag er udarbejdet som et teknisk supplement til Strategi for håndtering af regnvand. Udover en generel introduktion til afledning

Læs mere

Uddannelse af driftsansvarlige energirigtig drift VAND. Jørn Bødker og Peter Poulsen Energi og Klima

Uddannelse af driftsansvarlige energirigtig drift VAND. Jørn Bødker og Peter Poulsen Energi og Klima Uddannelse af driftsansvarlige energirigtig drift VAND Jørn Bødker og Peter Poulsen Energi og Klima HVORFOR SKAL VI SPARE PÅ VANDET? Det koster fra 20 til 80 kr. pr. m 3 Ressourcer Vandløb løber tør om

Læs mere

Bæredygtig fremtid. Big Bang

Bæredygtig fremtid. Big Bang Bæredygtig fremtid Big Bang 22-3-2017 Afprøv 'Bæredygtig fremtid', et nyt gratis læremiddel til natur/teknologi og dansk. Materialet relaterer sig til elevernes egen verden og FN's verdensmål og er fagligt

Læs mere

Du kan gøre en forskel for naturen. få gode råd i denne pjece

Du kan gøre en forskel for naturen. få gode råd i denne pjece Du kan gøre en forskel for naturen få gode råd i denne pjece Rent vand er en forudsætning for alt Vi drikker naturens vand, og derfor skal det være helt rent og fri for gift. Næsten Vi drikker naturens

Læs mere

Årsplan natur/teknik 2.klasse - skoleår 15/16 Jenar Mahmoud Med ret til ændringer og justeringer

Årsplan natur/teknik 2.klasse - skoleår 15/16 Jenar Mahmoud Med ret til ændringer og justeringer Årsplan natur/teknik 2.klasse - skoleår 15/16 Jenar Mahmoud Med ret til ændringer og justeringer Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at elevernegennem oplevelser

Læs mere

LØSNINGER TIL FORBEDRET SPILDEVANDSRENSNING I DET ÅBNE LAND

LØSNINGER TIL FORBEDRET SPILDEVANDSRENSNING I DET ÅBNE LAND LØSNINGER TIL FORBEDRET SPILDEVANDSRENSNING I DET ÅBNE LAND Side 1 af 14 Mariagerfjord Kommune, Teknik og Miljø Juni 2011 Side 2 af 14 Mariagerfjord Kommune, Teknik og Miljø Juni 2011 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Natur/teknik Lidt om vejret Side 1. Lidt om vejret

Natur/teknik Lidt om vejret Side 1. Lidt om vejret Natur/teknik Lidt om vejret Side 1 Lidt om vejret Baggrund Alle mennesker interesserer sig for vejret. Meteorologer gør det professionelt. Fiskere gør det for deres sikkerheds skyld. Landmænd for udbyttes

Læs mere

Forsyning. Vandforsyning

Forsyning. Vandforsyning Vandforsyning I denne rapport vil jeg komme ind på forskellige problemer angående forsyning i Danmark. Jeg har indkredset mit emne til vandforsyning i husstande. Lars Thomsen klasse 2.4 19-12-2008 Lars

Læs mere

FØRSTE BOG OM KLIMA OG VEJR BERNDT SUNDSTEN & JAN JÄGER

FØRSTE BOG OM KLIMA OG VEJR BERNDT SUNDSTEN & JAN JÄGER Forskerne tror, at jordens klima forandres, fordi vi slipper alt for meget ud i naturen. Forstå, hvorfor jordens klima er ved at blive varmere. For at kunne løse dette store problem, må vi hjælpes ad.

Læs mere

Skoletjenesten Aalborg kommune energiundervisning- Tjek på energien

Skoletjenesten Aalborg kommune energiundervisning- Tjek på energien Lærervejledning Materialer: Tiliters spande Målebægre Lommeregnere/mobiler http://aalborg.energykey.dk (Login fås af Teknisk Serviceleder på skolen) Om energi, effekt og kilowatttimer. Energi måles i Joule

Læs mere

Evaluering for Natur og Teknik på Ahi Internationale Skole 2013-2014

Evaluering for Natur og Teknik på Ahi Internationale Skole 2013-2014 Fællesmål Ahi Internatioanel Skole efter 2.kl sortere og navngive materialer og stoffer fra dagligdagen efter egne kriterier og enkle givne kriterier, herunder form, farve, funktion og anvendelse Eleverne

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING SIDE 1

LÆRERVEJLEDNING SIDE 1 INDLEDNING Da Timon og Pumba opdager, at deres yndlingsferiested er blevet skadet af forurening, lærer de, hvordan de kan være Safety Smart i forbindelse med miljøet. Elever i børnehaveklasse til og med

Læs mere

Helsingør Kommune er i øjeblikket ved at gennemgå

Helsingør Kommune er i øjeblikket ved at gennemgå Spildevand i det a bne land En oversigt over de forskellige løsninger til håndtering af spildevand i Helsingør Kommune Helsingør Kommune er i øjeblikket ved at gennemgå spildevandsrensningen på alle ejendomme

Læs mere

Årsplan for natur og teknik i 3.a

Årsplan for natur og teknik i 3.a 33-34 Små dyr omkring skolen. Finde dyr på skolens område. Undersøge dyrene. Dyrefælder. Natek 3. Net, glas, spande, bestemmelsesdug osv. Bog fra cfu: Smådyr i kompostbunken. stille spørgsmål til planters

Læs mere

Årsplan for natur/teknik Klasse 34 i skoleåret 2014-2015

Årsplan for natur/teknik Klasse 34 i skoleåret 2014-2015 Årsplan for natur/teknik Klasse 34 i skoleåret 2014-2015 Mål: Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og

Læs mere

Individuelle renseanlæg

Individuelle renseanlæg Individuelle renseanlæg Det er forholdene på din ejendom der afgør, hvilke typer af renseanlæg, du må etablere. Der kan være forskel på forholdene imellem dig og din nabo, således at du skal opfylde én

Læs mere

MATEMATIK, MUNDTLIG PRØVE TEMA: SPAR PÅ VANDET

MATEMATIK, MUNDTLIG PRØVE TEMA: SPAR PÅ VANDET MATEMATIK, MUNDTLIG PRØVE TEMA: SPAR PÅ VANDET Jeres forældre synes, det er blevet for dyrt med det store vandforbrug, I har i jeres husholdning, og de overvejer derfor forskellige måder at spare på vandet.

Læs mere