Opbevaring af papirarkivalier m.v. Juni 2012

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Opbevaring af papirarkivalier m.v. Juni 2012"

Erling Vestergaard
7 år siden
Visninger:

1 Opbevaring af papirarkivalier m.v. Juni 2012

2 Arkivlokaler og opbevaringsforhold Den offentlige sektors arkivdannelse er i dag hovedsagligt digital. Ikke desto mindre vil myndighederne i årene frem fortsat skulle bruge deres papirarkiver. Det er derfor vigtigt, at arkiverne håndteres og vedligeholdes korrekt, så den fremtidige brug sikres. Arkivlokaler er omfattet af arkivlovens bestemmelser om varetagelse af arkivmæssige hensyn, og myndighederne er forpligtet til at opbevare arkivalier således, at de ikke bliver skadet. Vand fra utætte rør kan forårsage stor skade på arkivalier. Hvis en myndighed ikke selv råder over et egnet lokale til indretning af et arkiv, er det muligt at leje plads hos et arkivopbevaringsfirma. Retningslinjer for indretning af arkivlokaler Når myndigheden skal beslutte, hvor arkivlokalerne skal ligge, og hvordan de skal indrettes, skal følgende forhold overvejes: Gulvenes bæreevne og belægning Vægflader Vinduesareal og adgangsforhold Reolernes placering Elinstallationer Rørføring Luftfugtighed og temperatur Tyverisikring Brandsikring Det vigtigste er dog, at myndigheden fra starten tager hensyn til eventuelle nedbrydningsfaktorer samt de fysiske betingelser for opbevaringen af arkivalierne og sikrer sig bedst muligt mod vandskader. Statens Arkiver Opbevaring af papirarkivalier Side 2

Arkivlokaler er omfattet af arkivlovens bestemmelser om varetagelse af arkivmæssige hensyn, og myndighederne er forpligtet til at opbevare arkivalier således, at de ikke bliver skadet.

3 Statens Arkiver anbefaler, at arkivalier opbevares på følgende måde: Ved en temperatur der ligger over 2 C og under 20 C. Variationen b ør inden for 24 timer ikke overstige +/- 1 C Ved en luftfugtighed der ligger mellem 30 % og 50 % RF (relativ fugtighed). Variationen bør inden for 24 timer ikke overstige +/- 3 % I et rum med luftcirkulation hvor luften fornys jævnligt Arkivalier bør ikke ligge i direkte sollys, og de ligger bedst i mørke, f.eks. i arkivæsker Materiale: Luftfugtighed (RF %) Temperatur ( C) Papir 30 % - 50 % 2 20 C CD er 40 % C Film 40 % max. 15 C Lyd- og videobånd 40 % max. 15 C Det er en god idé at anskaffe en fugtmåler, så temperaturen og fugtigheden i arkivlokalet kan kontrolleres med jævne mellemrum. Placering og indretning Det er ikke ideelt at placere arkivlokaler i kælder- eller loftsarealer. Myndigheden skal ydermere følge en række retningslinjer for placeringen og indretningen af arkivlokaler: De tilstødende lokaler ikke må udgøre en risiko for brand- eller vandskade. Arkivlokaler bør derfor ikke placeres i nærheden af f.eks. fyrrum, garager, transformatorrum, vådrum og køkkener. Arkivlokalet bør sikres mod indbrud og hærværk. På den anden side skal lokalet ikke placeres så upraktisk, at evakuering i tilfælde af brand eller vandskade besværliggøres unødigt. Arkivlokaler, der er placeret i kælderarealer, skal have et afløb med tilbageløbsstop i gulvet. Den nederste reolhylde bør desuden være anbragt mindst 15 cm over gulvet. Arkivalier må aldrig placeres direkte på gulvet. Statens Arkiver Opbevaring af papirarkivalier Side 3

Variationen bør inden for 24 timer ikke overstige +/- 3 % I et rum med luftcirkulation hvor luften fornys jævnligt Arkivalier bør ikke ligge i direkte sollys, og de ligger bedst i mørke, f.eks.

4 Betongulve bør være belagt med linoleum eller være malet med en diffusionsåben maling for at minimere støv. Myndigheden bør undgå kunststofbelægning af hensyn til faren for statisk elektricitet. Væggene bør ligeledes være malede for at minimere støv. Indflytning i arkivlokalet bør først ske, når malingen er helt tør, dvs. efter 4 6 uger. Inden myndigheden indretter arkivlokaler på loftsarealer, skal der indhentes godkendelse fra både bygge- og brandmyndighed. Taget skal være tæt og således sikret mod regn, sne og skadedyr. Det skal også være isoleret, så opbevaringsklimaet i lokalet ikke i unødig grad følger udendørsklimaet. Der bør ikke være vandrør eller dampførende rørgennemføringer i arkivlokalet, da vand og damp kan medføre totalskader på arkivalierne. Hvis der findes fjernvarmerør, skal der være installeret en varmeveksler, inden arkivlokalet indrettes og tages i brug. Ved elinstallationer skal hovedsikringen, gruppecentralen og målerne være placeret udenfor arkivlokalet mhp. at reducere brandfaren. Hvis opvarmningen af arkivlokalet foregår ved radiatorer, bør de være termostatstyrede. Overfladetemperaturen ikke må overstige 60 C. Arkivlokalet er en arbejdsplads på linje med kontorer. Det gælder derfor, at arkivlokalet skal være rent og ventileret, luften skal kunne cirkulere frit. Der skal være god luftkvalitet uden støv og kemiske dampe, og det skal være muligt, at bevæge sig frit i lokalet for at komme til arkivalierne. Belysningsforholdene skal være af en sådan kvalitet, at man kan finde indholdet på reolerne. Særligt om kort, tegninger, fotografier, video- og lydbånd Opbevaring af kort, tegninger og fotografier stiller særlige krav til arkivlokalet, fordi de har: Ubekvemme formater Begrænset eller ringe holdbarhed Stor skrøbelighed Kort, tegninger og fotografier kan enten indgå i en sag eller udgøre en særlig arkivserie. Hvilken løsning, myndigheden vælger, afhænger bl.a. af format, mængde, og hvor hyppigt materialet bliver brugt. Statens Arkiver anbefaler, at der etableres en særlig arkivserie, hvis kort, tegninger, fotografier hyppigt har indgået i sagsdannelsen, og at der fra den enkelte sag henvises til serien. Større samlinger af video- og lydbånd skal digitaliseres og afleveres som arkiveringsversioner i henhold til bekendtgørelse nr af 20. august 2012 om arkiveringsversioner. Dette gælder, såfremt de er bevaringsværdige. Bekendtgørelsen findes på Statens Arkiver Opbevaring af papirarkivalier Side 4

Inden myndigheden indretter arkivlokaler på loftsarealer, skal der indhentes godkendelse fra både bygge- og brandmyndighed. Taget skal være tæt og således sikret mod regn, sne og skadedyr.

5 Dimensionering Arkivlokaler bør kun benyttes til opbevaring af arkivalier og må derfor ikke også benyttes til f.eks. cykelkælder eller pulterrum for aflagt kontorudstyr. Arkivlokalets dimensionering afhænger derfor udelukkende af arkivaliernes aktuelle omfang og deres eventuelle tilvækst inden for en given årrække. Da myndighederne skal aflevere deres arkivalier, inden de er 20 år gamle, skal arkivlokalet ideelt set kunne rumme 20 års arkivproduktion. Ved beregning af tilvæksten af arkivalier må der naturligvis tages hensyn til gældende kassationsbestemmelser og løbende arkivrensning samt overgang til elektronisk arkivering. Der skal beregnes 6-7 hyldemeter arkivalier pr. kvadratmeter gulvareal i stationære reoler og hyldemeter arkivalier pr. kvadratmeter gulvareal i compactus-reoler. Tallene kan dog svinge alt efter loftshøjden. Én hyldemeter arkivalier, der er pakket i A4 arkivæsker, vejer omkring 60 kilo og omkring 80 kilo i folioformat. Fysisk nedbrydning Fysisk nedbrydning af arkivalier kommer typisk af: Fugt og store temperatursvingninger Ild og vand Luftforurening Ultraviolet stråling fra sollys Stråling fra magnetfelter Kemiske processer i de anvendte materialer Forkert og voldelig behandling Skadedyr Svampeangreb kan forekomme i magasiner/arkiver, der er indrettet i uegnede lokaler med for høj relativ luftfugtighed og for høje temperaturer. Svamp på arkivalier er ødelæggende for papirets fiberstruktur, som svækkes, og svampene efterlader ofte meget synlige aftegninger og pigmenteringer på papiret, der i værste fald kan gøre store dele af arkivaliet ulæseligt. Svampe er desuden sundhedsskadelige for mennesker og kan give allergiske reaktioner. Hvis man indretter sine arkivlokaler hensigtsmæssigt, opstår disse skader kun undtagelsesvis. Frimærkerne er skadet af sølvkræ Kilde: Århus Universitet, Institut for Agroøkologi Statens Arkiver Opbevaring af papirarkivalier Side 5

Da myndighederne skal aflevere deres arkivalier, inden de er 20 år gamle, skal arkivlokalet ideelt set kunne rumme 20 års arkivproduktion.

6 Hvis skaden alligevel sker Hvis arkivet rammes af vandskade, brand, hærværk, svamp eller andre ødelæggende hændelser, skal myndigheden straks anmelde det til Statens Arkiver, som udarbejder en handlingsplan for den efterfølgende genopretningsindsats på arkivalierne. Myndigheden skal selv betale for genopretningen. Arkivalie der er hårdt angrebet af svamp pga. fugtig og forkert opbevaring. Læs mere: Statens Arkivers hjemmeside: Bevaringshåndbogen. Ole Alkærsig, Jan Graff og Morten Lundbæk (red.). Udgivet af Statens Museumsnævn, 1. udgave oplag Christian Ejlers forlag ApS. (side ). Biologisk nedbrydning i museer og arkiver. Jane Richter og Grethe Jørgensen. Udgivet af Det Kongelige Danske Kunstakademi, Konservatorskolen, Pas på papiret! Michael Højlund Rasmussen. Sammenslutningen af Lokalarkiver Statens Arkiver Opbevaring af papirarkivalier Side 6

Læs mere: Statens Arkivers hjemmeside: www.sa.dk Bevaringshåndbogen. Ole Alkærsig, Jan Graff og Morten Lundbæk (red.). Udgivet af Statens Museumsnævn, 1. udgave 1986. 2. oplag 1994.

Relaterede dokumenter

Kapitel 3 Papirarkivalier fra opbevaring til aflevering

37 Kapitel 3 Papirarkivalier fra opbevaring til aflevering Selvom elektronisk arkivering for alvor er ved at få fodfæste i den statslige sektor, vil myndighederne i mange år frem fortsat skulle bruge deres