Greve gamle Skole. GREVE KOMMUNE Rådhusholmen GREVE TLF

Transkript

1 LOKALPLAN E Greve gamle Skole GREVE KOMMUNE Rådhusholmen GREVE TLF

2 Journal nr P16 Sagsnr Lokalplanen er udarbejdet af Teknisk Forvaltning i Greve Kommune. Lokalplanen er vedtaget af Greve byråd den 25. marts Trykt april Indholdsfortegnelse Side Redegørelse 1 Lokalplanens bestemmelser 9 Retsvirkninger 11 Eksisterende forhold og grænser BILAG 1 Dispositionsplan BILAG 2

3 Lokalplan nr E Greve gamle skole. Redegørelse Området Lokalplanområdet Denne lokalplan omfatter Greve gamle Skole med den tilhørende tidligere Degnebolig beliggende på en 2337 m 2 stor grund. Den samlede bebyggelse udgør ca. 570 etagem 2. Området afgrænses mod nord af Michael Gjøes vej ved landsbyens grønne forte, mod øst af Degnestræde og støder mod syd og vest op til kirkegårdsmuren. Anledning Anledningen til udarbejdelsen af lokalplan var, at Greve Kommune udbød ejendommen til salg. Da kommunen ikke havde behov for at disponere over bygningerne, besluttede Byrådet i feb at afhænde ejendommen. 1

4 Degneboligen havde længe været anvendt til 2 boliger og Skolebygningen havde været udlejet til liberalt erhverv og 1 bolig. Ejendommen var imidlertid endnu udlagt til offentlige formål i lokalplan nr for Greve landsby fra 1980 og i Kommuneplan I forbindelse med salget ville kommunen planmæssigt sikre ejendommen til den nuværende anvendelse. Historie Skolen var oprindelig en Degneskole og havde fra starten i 1742 til huse i en skolestue på 4 fag, der var bygget til Degneboligen ved siden af kirken. En selvstændig skolebygning blev opført i 1834 og blev senere udvidet. Den gamle degnebolig blev i 1842 erstattet af en ny lærerbolig. I 1954 etableredes Greve-Kildebrønde Centralskole den nuværende Hedelyskole, hvortil de ældste elever blev overført. Senere har Skolebygningen været anvendt til flere forskellige formål i kortere el. længere tid, bl.a. forskole og kommunebibliotek. Forskolen blev endeligt afviklet i Siden 1994 har stueetagen været lejet ud til Greve Lærerforening. Tagetagen har været udlejet som bolig, ligesom Degneboligen har været udlejet som 2 selvstændige boliger i en længere årrække. Bevaring af de eksisterende bygninger Bebyggelsen består i dag af Skolebygningen og Degneboligen, som begge er fredede og indgår i en meget harmonisk helhed med kirke, kirkegård og landsbyens forte. Begge bygninger fremstår velbevarede og i god stand. 2

5 Skolebygningen fremstår som et muret og pudset gavlhus med sidebygning. Taget fremstår i tegl. Bygningen er i én etage med udnyttet tagetage. Skolebygningen Nettoarealet af stueetagen udgør ca. 180 m2, boligarealet på 1. sal udgør ca. 132 m2. Degneboligen er en 10-fags muret og pudset længe-bygning i én etage med stråtag. Degneboligen Bygningen indeholder 2 boliger á h.hv. 96 m 2 og 124 m 2. 3

6 Bevaring af eksisterende beplantning I skellet i det syd-østligste hjørne af lokalplanområdet står et kæmpestort bevaringsværdigt egetræ fra omkring Bevaringsværdig eg Lokalplan nr for landsbyen Lokalplanområdet er omfattet af lokalplan nr , der er en bevarende lokalplan. I forhold til denne plan ændrer lokalplanen alene på det forhold, at anvendelsen var fastlagt til offentlige formål. Degneboligen har stort set altid har været anvendt til boligformål; og der har været begrænset behov for Skolebygningen til offentlige formål i en årrække. Bygningerne skal efter salget ikke længere bruges til offentlige formål og anvendelsen ændres derfor til boligformål og liberale erhverv, der ikke må være til gene for omgivelserne. Denne lokalplan nr E erstatter helt lokalplan nr for lokalplanområdets vedkommende. Lokalplanforslagets indhold Lokalplanen skal sikre, at anvendelsen af lokalplanområdet kan passes ind i det bevaringsværdige landsbymiljø omkring kirken. Bygningerne skal anvendes til boliger og liberalt erhverv, der kan indpasses i de fysiske rammer uden nævneværdige ændringer og uden at være til gene for omgivelserne. I forlængelse af den hidtidige anvendelse fastlægges den fremtidige anvendelse af Degneboligen til 2 boliger. 4

7 Set i lyset af, at det fælles friareal er begrænset og vanskeligt at opdele og det forhold, at stueetagen i den tidligere skolebygning ikke egner sig til boligformål, fastlægges anvendelsen til liberale erhverv, kontorer el. lign. Tagetagen har hidtil været anvendt til boligformål, hvad der også fremover vil være mulighed for. Idet der i området er behov for små boliger og idet tagetagen ikke er udpræget velegnet for børnefamilier, gives der mulighed for at indrette 2 mindre boliger som alternativ til en stor bolig. Bebyggelsesprocenten for lokalplanområdet under et må ikke overstige 25; den nuværende bebyggelsesprocent udgør ca. 24,4 og området anses derfor for fuldt udbygget. Lokalplanen fastlægger anvendelsen af de ubebyggede arealer til henholdsvis parkering og fælles friarealer. Der vil være mulighed for at opføre småbygninger som et mindre udhus eller en carport, hvis der opnås godkendelse fra fredningsmyndighederne. Parkeringspladsen har i mange år også været anvendt af kirken og der er ikke umiddelbart alternative muligheder for parkering på kirkens areal. Lokalplanen sikrer derfor, at en del af parkeringspladsen fortsat kan anvendes af kirkens gæster. Kommunen forudsætter, at Menighedsrådet og den kommende ejer af ejendommen indgår aftale om vedligeholdelsen. Lokalplanen giver også mulighed for, at noget af p-pladsen kan frastykkes til sammenlægning med kirkens areal. Der skal dog sikres 8 p-pladser til boliger og liberalt erhverv på ejendommen. De enkelte lejemål på ejendommen kan ikke udstykkes på grund af bygningernes placering i forhold til fælles friareal og parkeringsplads. Kommuneplan Vedtagelsen af lokalplanen forudsatte vedtagelse af tillæg nr. 18 til Kommuneplan på grund af ændring i anvendelsen. I kommuneplan er anvendelsen af lokalplanområdet fastlagt til offentlige formål. Med tillægget ændres anvendelsen til boligformål og liberale erhverv. De øvrige bestemmelser fastholdes: Lokalplanområdet er omfattet af kommuneplanens generelle bestemmelser for landsbyer. Ifølge disse skal den blanding af forskellige anvendelser, der tidligere karakteriserede landsbyerne fortsat være mulig. Ældre karakteristiske bygninger, vejforløb og beplantning skal søges bevaret. 5

8 Bebyggelsesprocenten for den enkelte ejendom må ikke overstige 25. Dog kan der i særlige tilfælde af hensyn til bevaring af bygninger tillades en højere bebyggelsesprocent. Ifølge rammebestemmelserne for område 15, Greve Landsby skal tinglyst fredningsdeklaration for præstegård, kirke og Greve Gl. Skole og degnebolig respekteres. Regionplan 2001 I Regionplan 2001 er lokalplanområdet og dets omgivelser udpeget som særligt bevaringsværdigt kulturmiljø. I retningslinierne hedder det at: Karakteristiske kulturhistoriske spor og kulturmiljøer skal så vidt muligt bevares og i nødvendigt omfang plejes. samt: Byggeri, anlæg, vandindvinding, opstemninger af vandløb, fjernelse af levende hegn, sten- og jorddiger samt andre forhold, der ændrer kultursporenes tilstand, skal så vidt muligt undgås eller begrænses, således at mulighederne for at opleve, undervise og forske i landskabets kulturhistorie ikke forringes. Miljøet omkring lokalplanområdet karakteriseres således i registrering af kirkeomgivelser udarbejdet af Roskilde Amt i forbindelse med Regionplan 2001: Kirken og landsbyen. Kirken indgår i et smukt samspil med en gammel skole, den øvrige bebyggelse øst for kirkegården og den fredede præstegård. Præstegården ligger tæt op til kirken, og tilsammen danner de to bygninger et meget usædvanligt samspil. Nord for kirken er en lavere liggende grønning omkring et vandløb. Grønningen bruges som sportsplads. Kirken, grønningen med de store træer og den omgivende bebyggelse udgør en bevaringsværdig helhed. Støjforhold Lokalplanområdet er beliggende indenfor en 1 km s zone i forhold Greve I.F. Skytteafdeling s skydebane på Greve Landevej 134, Greve kommune. Skydebanen har eksisteret i en længere årrække. Teknik- og miljøudvalget, Greve kommune påbød i marts 1989 G.I.F. s Skytteafdeling at sørge for: 6

9 -at der inden 1. juni 1989 udførtes støjdæmpende foranstaltninger, således at støjniveauet ved omliggende boliger ikke oversteg 65 db (A) impulse, målt efter den i Miljøstyrelsens vejledning nr. 2/1979 angivne målemetode. Herefter blev der etableret støjdæmpende foranstaltninger. Miljø- og levnedsmiddelkontrollen foretog i april 1990 kontrolmåling hos den nærmeste nabo, (afstanden hertil fra skydebanen er ca. 100 m.) Måleresultatet blev 58 dba impulse. Dette resultat overholder grænseværdierne fra Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 1, 1995 for skydebaner også set i forhold til det tidsrum skydebanen må anvendes. Afstanden fra skydebanen til lokalplanområdet er ca. 900 m., og anses derfor ikke for at udgøre en kilde til støj for boligerne i området. Servitutter og fredninger Lokalplanområdet er omfattet af en Provst Exner fredningsdeklaration fra 1952, hvori det fredes for al form for byggeri udover de for skolen nødvendige bygninger; endvidere må der i tilfælde af skolens nedlæggelse aldrig anlægges fabriks- eller industrivirksomheder, der ved røg, støj eller ilde lugt kan virke generende på omgivelserne. I Miljøministeriets fredningsbeslutning af 1. sept blev Skolebygningen og Degneboligen fredet. Dette medfører, at disse bygninger ikke må nedrives eller ombygges uden Skov- og Naturstyrelsens særlige godkendelse. 7

10 Lokalplan nr E for Greve gl. Skole I henhold til lov om planlægning (lovbekendtgørelse nr. 763 af 11. september 2002) fastsættes herved følgende bestemmelser for det i 2 nævnte område. 1 Lokalplanens formål 1.1 Lokalplanen har til formål: -at sikre en anvendelse af bygningerne, der ikke forudsætter ændringer i bygningernes ydre. -at bevare de ældre, karakterfulde bygninger i denne centrale del af landsbyen, hvor kirke, kirkegård, den gamle skole og landsbyens forte spiller fint sammen. 2 Lokalplanområdet 3 Områdets anvendelse 2.1 Lokalplanområdet afgrænses som vist på kortbilag nr. 1. Området omfatter matr. nr. 2 a, Greve by, Greve; samt parceller, der efter den 1. dec udstykkes fra dette område. Området ligger i byzone. Bebyggelsen i området omfatter Skolebygningen og Degneboligen som vist på kortbilag nr Skolebygningens stueetage må kun anvendes til liberalt erhverv, tagetagen må kun anvendes til liberalt erhverv eller 1 til 2 boliger. Degneboligen må kun anvendes til 2 boliger. 4 Udstykning 4.1 Matr. 2 a og 2 ad Greve by, Greve er noteret som én samlet ejendom, men kan udstykkes til to adskilte ejendomme. En del af parkeringspladsen som vist på kortbilag nr. 2, kan frastykkes til parkeringsplads for kirken. Jævnfør 5.2. Derudover kan matr. nr. 2 a Greve by, Greve ikke udstykkes yderligere. 5 Vejadgang og parkering 5.1 Parkeringsarealet vist med P på kortbilag nr. 2 fastholdes til parkeringsformål. 5.2 Greve Kirke har adgang til at benytte en del af parkeringspladsen, bortset fra 8 pladser, som reserveres til Den gl. Skole. 5.3 Der skal fortsat være 2 udkørsler fra parkeringspladsen i princippet som vist på kortbilag nr. 2. Ved omlægning og beplantning skal der tages hensyn til oversigt ved 8

11 udkørslerne. 6 Ledninger og belysning 7 Bebyggelsens omfang og placering 6.1 El-ledninger må kun fremføres som jordkabler. 6.2 Belysning af veje, stier, parkeringsarealer og opholdsarealer må kun udføres som parkbelysning. 7.1 Bebyggelsesprocenten for lokalplanområdet under et må ikke overstige 25. Der er ikke mulighed for at opføre yderligere bebyggelse på grunden uden byrådets særlige godkendelse. 7.2 De to eksisterende, bevaringsværdige bygninger må ikke nedrives, ombygges eller på anden måde ændres uden Byrådets særlige godkendelse. 8 Bebyggelsens ydre fremtræden 8.1 Ved renovering af bygningernes ydre skal proportioner, gesimser, opdelinger og materialer svare til bygningernes nuværende fremtræden i dag, - alternativt til deres oprindelige fremtræden. Nye vinduer og døre skal i proportioner og udførelse tilpasses de oprindelige. Sprossevinduer skal udføres i traditionel konstruktion med enkeltglas og sprosser med kitfals og en hel termo- eller glasrude indvendigt i koblede rammer eller som forsatsruder. Ved renovering af tage eller udskiftning af tagbeklædning skal gesims og opskalkning bevares. 9 Skiltning 9.3 Der må ikke opsættes nogen form for skiltning i lokalplanområdet uden byrådets tilladelse. 10 Ubebyggede arealer og beplantning 10.1 Hegn mod vej må kun etableres som levende hegn eller fast hegn i max. 1 m. højde langs p-pladsen For arealet F vist på kortbilag nr. 2, fastlægges anvendelsen til fælles friareal for bebyggelsen. Der kan indenfor det fælles friareal F anlægges en privat terrasse pr. lejemål Fældning af det på kortbilag nr. 2 viste egetræ må kun ske med byrådets tilladelse Ved beplantning af fællesarealer og levende hegn m.v. skal der fortrinsvis anvendes løvfældende træer og buske, der naturligt er hjemmehørende i den danske fauna. 11 Nødvendige tilladelser fra andre 11.1 Uanset foranstående bestemmelser må der ikke foretages ændringer af eksisterende lovlige forhold indenfor lokalplanområdet før der er opnået tilladelse / 9

12 myndigheder dispensation fra Skov- og Naturstyrelsen. (Jfr. Deklarationer på matr. 2a Greve by, Greve, fra 1952 og Ophævelse af lokalplan 13 Endelige retsvirkninger 12.1 For matr. nr. 2 a Greve by, Greve aflyses lokalplan nr vedtaget den 4. nov Efter den endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen må ejendomme, der er omfattet af planen, ifølge planlovens 18 kun udstykkes, bebygges eller i øvrigt anvendes i overensstemmelse med planens bestemmelser. Den eksisterende lovlige anvendelse af en ejendom kan fortsætte som hidtil. Lokalplanen medfører heller ikke i sig selv krav om etablering af de anlæg m.v., der er indeholdt i planen. Byrådet kan efter planlovens 19 dispensere fra bestemmelser i lokalplanen, hvis dispensationen ikke er i strid med principperne i planen. Videregående afvigelser kan kun gennemføres ved tilvejebringelse af en ny lokalplan. En dispensation forudsætter forudgående orientering efter planlovens 20, stk. 1, medmindre den efter byrådets skøn er af underordnet betydning, jf. 20, stk. 2. Vedtagelsespåtegning I henhold til 24 i lov om planlægning er foranstående lokalplan vedtaget af byrådet den 25. marts P.b.v. René Milo Borgmester Jesper Brandt Afdelingschef 10

13 11

14 12