BankNordik Markets Update

Transkript

1 BankNordik Markets Update BankNordiks vurdering af de finansielle markeder 26. marts 2015 Dårligt nyt er godt nyt Det gamle ordsprog intet nyt er godt nyt, som i øvrigt er af italiensk oprindelse Nessuna nuova, buona nuova, kan i den lettere omskrevne version bruges til at beskrive den situation, som vi i meget lang tid har haft på de finansielle markeder. Det skyldes, at siden alverdens centralbanker begyndte at lempe pengepolitikken i kølvandet på finanskrisen, så har det været sådan. Hvordan skal det så lige give mening? Jo, de finansielle marked er har været drevet af den enorme tilførsel af likviditet, som de forskellige centralbankers kvantitative lempelser har givet, kombineret med ekstraordinære lave renter. Alle disse tiltag er sat i søen for at bringe økonomierne ud af det dødvande, som de har befundet sig i og for at bekæmpe deflationære tendenser. Dårlige økonomiske nøgletal har således øget markedernes forventninger til, at centralbankerne ville tilføre endnu mere likviditet og sænke renterne yderligere. Det har givet positive aktie og obligationsmarkeder. Jo dårligere det går, jo bedre er udsigterne for de finansielle markeder. Det er ikke ligefrem sådan, at teorien er i de økonomiske lærebøger, og det kan da også virke besynderligt, at især aktiemarkederne er positive, når verdensøkonomien har været i elendig forfatning. Ikke desto mindre er det åbenbart blevet den nye økonomiske verdensorden, og det bliver man som investor nødt til at forholde sig til og agere efter. Hvad der så kommer til at ske, når der for alvor kommer vækst på globalt plan, må tiden vise. Vil det så blive til godt nyt er dårligt nyt? Ikke meget tyder dog på, at det scenarie står lige foran at blive en realitet. Bortset fra USA har de store økonomier fortsat problemer med at skabe vækst og nedbringe arbejdsløsheden. Det sker i et meget moderat tempo i både Japan og eurozonen mens Kina kører på et, efter deres forhold, noget lavt blus. Heller ikke de skandinaviske lande kan prale af tilfredsstilende vækstrater, om end der er tydelige tegn på, at det går i den rigtige retning. lande gør, hvad de kan for at berolige investorerne. Når renteforhøjelserne kommer, vil det blive i et moderat tempo og der vil ikke blive tale om markante ændringer. I Japan og eurozonen er situationen en ganske anden. Her vil der i lang tid endnu blive tilført masser af likviditet i form af massive kvantitative lempelser. Selv i Skandinavien har vi oplevet dette fænomen. Senest er den svenske Riksbank sprunget med på vognen. En afledt effekt af den lempelige pengepolitik i stort set alle lande har betydet, at ordet valutakrig er blevet indført i den økonomiske ordbog. Ingen lande ønsker en stærk valuta i et scenarie, hvor der kæmpes mod alt for lav inflation, og hvor væksten kan boostes med en svag valuta. På den geopolitiske front er det stadig krigen i det østlige Ukraine og sanktionerne mod Rusland, som spøger. Det er dog ikke noget, der for alvor har de finansielle markeders bevågenhed, så længe tingene ikke eskalerer yderligere. Grækenland er fortsat en udfordring for de øvrige lande i eurozonen, men mon ikke at det langsomt er ved at gå op for premierminister Tsipras og finansminister Varoufakis, at tålmodigheden med deres julelege er ved at være opbrugt. Enten makker I ret, eller også forsvinder I er uden tvivl holdningen hos de fleste lande i eurozonen. Grækerne skal meget snart præsentere en reform pakke, som skal tilfredsstille Eurogroup, hvis de fortsat vil forlade sig på økonomisk hjælp. Hidtil har pokerspillet med grækerne ikke haft den store indflydelse på de finansielle markeder. Hovedscenariet er fortsat, at Grækenland retter ind til højre og får den hjælp, som de har brug for. Overordnet er der altså fortsat ro på bagsmækken i form af rigelig likviditet og udsigt til lave renter i en rum tid endnu. Dermed er fundamentet for fortsat positive aktiemarkeder intakt, og den mulighed bør investorer udnytte. På den baggrund fastholder BankNordik sin strategiske anbefaling om overvægt af aktier. For nærværende er der kun forventninger om renteforhøjelser i USA samt Storbritannien, og centralbankerne i begge 1

2 Anbefaling i forhold til den overordnede langsigtede porteføljesammensætning Aktier Obligationer Kontanter Overvægt Undervægt Neutral Aktiemarkedet Marts måned har været endnu en måned med fuld fart på de finansielle markeder, og den store vinder har igen været aktiemarkedet. Året har budt på et meget stærkt aktiemarked, hvor investorerne verden over har søgt mod denne aktivklasse, da alternativerne har været ikke eksisterende. Centralbankerne har fortsat deres ustoppelige lempelige pengepolitik, og det har sænket renterne, som var det en pengepolitisk limbo konkurrence, hvor trofæet er en svag valuta med en følgevirkning af vækst og inflation. Senest er det den amerikanske centralbank FED, der dog ikke bruger udtrykket how low can you go?, men på det seneste møde signalerede en go slow strategi, når det gælder en tilbagevending til normal pengepolitik. FED er meget påpasselige med at hæve renten for tidligt, og selv om stærke makrotal peger på et vedvarende og holdbart opsving i USA, er den markant styrkede dollar nok til, at de ikke tør tage forhastede beslutninger. De ledende indikatorer peger på fremgang Organisationen OECD fremlægger hver måned en opgørelse over såkaldte leading indicators, som er designet til at forudse vendinger i den økonomiske aktivitet, før det er synligt andre steder. Modellen, som kaldes CLI, viser, at der er vækst momentum i hele euro området. I Tyskland er der tegn på fremgang, men også Italien og Frankrig er forbedret de sidste måneder. Når der ses på både USA, UK, Canada, Japan, Kina og Brasilien, er der tegn på en stabil vækstfremgang i alle disse store økonomier. For Indien viser modellen en styrket vækst, mens den eneste, der falder helt ud af sengen, er Rusland, som fortsat er på vej ned. up signs. Christine Lagarde, New Delhi, 16. marts 2015 Lagarde er optimistisk, men med en flig af skepsis. Tegnene på vækst og fremgang er til stede, men hun ser også en risiko for, at den høje arbejdsløshed og lave vækst er af en mere permanent karakter for landene i Europa. Hun nævner, at en tilbagevending til en normal pengepolitik kan være kompliceret og give store udsving på de finansielle markeder, når den massive stimulering fra centralbankerne på et tidspunkt er slut. Til gængæld er hendes ros til og optimisme for Indien ganske massiv. In this cloudy global horizon, India is a bright spot. Recent policy reforms and improved business confidence have provided a booster shot to economic activity the IMF expects growth to pick up to 7.2 percent this fiscal year and accelerate further to 7.5 percent next year making India the fastest growing large economy in the world. Christine Lagarde, New Delhi, 16. marts Hun fortsætter med at fortælle, at Indien vil have fordoblet sin økonomi i 2019 i forhold til 2009, og landets BNP vil være større end Tyskland og Japans lagt sammen. Indien vil blive langt den største blandt emerging markets landene, når der ses bort fra Kina, og således større end Rusland, Brasilien og Indonesien tilsammen. I år 2030 vil Indien have verdens største arbejdsstyrke, da 50 pct. af befolkningen i dag er under 25 år, vil der om blot femten år være mere end én milliard indere i den arbejdsdygtige alder. Det er mere end den samlede arbejdsstyrke i USA, EU og Indonesien tilsammen. Lagarde slutter dog af med at nævne, at høj vækst ikke er et mål i sig selv, først når befolkningen mærker en velstandsstigning, og flere får et bedre liv, er der tale om et sandt fremskridt. Her har Indien lang vej endnu. Det er både en udfordring, men også en mulighed, hvis det folkerige land kan inkludere kvinderne i højere grad med adgang til uddannelse og sundhedspleje. I dag er kun 33 pct. af de arbejds duelige kvinder på arbejdsmarkedet, hvilket betyder, at over 250 mio. kvinder er holdt udenfor. Det er en situation, der skal vendes til gavn for hele landet. Disse indikatorer er således understøttende for den vækst, som aktiemarkedet befinder sig i, og hvis indikatorerne har 1,38 ret, og økonomien udvikler sig i den rigtige retning, er der 1,34 basis for yderligere aktiestigninger i de kommende kvartaler. 1,3 Det indiske aktiemarked de seneste to år , Er Indien fremtidens store økonomi? 1,26 31 Chefen for den internationale monetære fond, franske 1,22 Christine Lagarde, holdt for nylig et indlæg i Indien, 1,18 hvor hun, ud over at rose den indiske fremgang, fortalte om sit syn på 15 1,14 verdensøkonomien. 9 1, ,06-1 Apart from the United States and the United Kingdom, where -7 apr maj a jun promising jul augrecovery sep okt continues, nov dec growth 2015 remains mar rather low in apr jul okt 2014 apr jul okt 2015 the Euro Area and Japan. But one sees some reassuring pick Kilde: Six EDGE financials ,

3 Kan USA fortsætte stigningerne? Sidste år stod i høj grad i USA's tegn, og det var her, der var fremgang for aktierne, mens Europa havde problemer, og aktierne stod i stampe. Den amerikanske væksthistorie er ikke slut, langt fra, men den lange optur har gjort, at aktierne ikke længere ser super attraktive ud på deres prissætning. Men anstrængt ser det heller ikke ud, så vi er nok bare i en mellemperiode, hvor virksomhederne skal vise, at de kan øge omsætningen og indtjeningen tilstrækkelig til at understøtte niveauet. Værdiansættelsen er i top De amerikanske aktier er ikke længere billige, når der måles på P/E værdien Prisen på aktierne i S&P 500 målt op i mod den fremtidige 28400,93forventede indtjening giver et forhold på 17,0. Der betales USD for 1 USD i forventet indtjening, hvilket er noget højere end de historiske gennemsnit. Det 10 årige gennemsnit 25500for P/E er på 14,1, og det 5 årige er på 13,7, så her er vi noget over. P/E er også steget siden sidste kvartal, hvor tallet var på 16,2. De dyreste aktier er dem, som er relateret til olie og energi. Her er der en P/E på næsten 27, men det er et udtryk for, at olieprisens fald har slået bunden ud af indtjeningsforventningerne, og aktiekurserne har ikke fulgt med ned. De billigste sektorer er de finansielle aktier med en P/E på 13,4 samt 17500telesektoren, som har en P/E på 13,8. okt 2015 De kommende regnskaber skal være flotte for at forsvare de høje P/E niveauer, men det er også vigtigt at huske på, at der historisk set har været mange andre perioder, hvor P/E tallet i en længere periode har ligget over gennemsnittet. Det er derfor langt fra sikkert, at vi vil se en korrektion foreløbig. De kommende regnskaber Da regnskabssæsonen for første kvartal snart skydes i gang, er der bekymringer om, hvor hårdt den styrkede dollar vil ramme selskaberne, hvilket enkelte selskaber har kommenteret på. Dollaren er steget mod alle de vigtigste valutaer. Den 31. december 2014 lå én EUR på USD 1,21, og nu er den blot på USD 1,08. For seks måneder siden skulle der 108 JPY til én USD, og nu er det ca Det har en stor betydning for de lande, som står med valget om at købe amerikansk eller lokalt, og konkurrenceevnen er svækket for hele den ameri kanske eksportindustri. For det store globale amerikanske selskaber betyder dollarstyrkelsen, at indtjeningen falder, da den fremmede valuta er mindre værd, når den skal veksles til dollars. General Mills, som producerer Häagen Daz is og en lang række snackprodukter, udtalte følgende ved det conference call, der fulgte efter deres regnskabsaflæggelse: Net sales totaled $4.4 billion, down 1% due to foreign currency effects. General Mills, 18. marts 2015 Supermarkedskæden Costco har ligeledes problemer med dollaren på deres markeder i andre lande: FX, as compared to a year ago in Q2 this year, the foreign currencies where we operate weakened versus the U.S. dollar; in all countries but primarily in Canada, Mexico and Japan, this resulted in our foreign earnings in Q2 when converted into U.S. dollars being lower by about $32 million pre tax or $0.05 a share than those earnings would have been had FX exchange rates been flat year over year. So, again, another relative weakening of these foreign currencies relative to the U.S. dollar. Costco, 5. marts Dette er blot to eksempler, hvor den styrkede amerikanske valuta har sat sit spor, og det er formentlig ikke slut endnu. De kommende regnskaber vil vise, hvorledes det er en generel tendens, der vil ødelægge den flotte fremgang, som de amerikanske virksomheder har vist over en længere periode. Afkastet år-til-dato for det amerikanske S&P 500 indeks. kilde: Bloomberg jan 8 jan 15 jan 23 jan 30 feb 8 feb 13 feb 20 feb 22 mar 9 mar 18 mar 23 USD omregnet til DKK USD Afkastet på amerikanske aktier har ikke været prangende i år, med mindre valutastyrkelsen tages med. Som dansker har man fået både aktiestigningen og dollarstyrkelsen, og det er den sidste, der har givet gevinst i år. Afkastet er mere end 11 pct. højere på grund af den stærke dollar, og det er denne styrkelse, der kan ramme virksomhederne på deres indtjening i de kommende kvartaler. Det glider i olie! Der er ingen tvivl om, at olieprisen er faldet til gavn for den almindelige amerikaner, og det vil være en stor drivkraft for økonomien i de kommende måneder og måske år. Langt de fleste virksomheder får ligeledes en fordel, som både gavner deres kunder og indtjeningen. De selskaber, der rammes negativt, er selvfølgelig producenter af olie og gas. Her er der udsigt til et indtjeningsfald på 63 pct. set i forhold til året før. Her er Costco en af vinderne. De kan øge indtjeningsmarginen samtidig med, at forbrugeren kan få billigere varer: When prices go up, we make less and save the customer; we still save them but save them less. When prices go down, we save them more and we make more. Certainly prices going down, we save the customer more and that's positive and we make a little more or a lot more, right? Costco, 5. marts

4 Transportgiganten FedEx har haft en fremgang på grund af den billigere olie, men ser besparelsen blive spist op inden for de næste kvartaler: We had a significant benefit in quarter three from fuel. Given where oil prices are today, I don't expect to have much benefit at all in the fourth quarter and perhaps a slight headwind there. FedEx, 18. marts Olieprisfaldet vil således gavne virksomhederne på den korte bane, men helt klart have en stor betydning for forbrugeren både nu, men også på længere sigt. Verdens dyreste duer I tider med fremgang på de finansielle markeder vil man ofte se afledte goder blive prisfastsat til meget høje priser. Det kan være kunstværker, vin eller sågar duer, der bliver handlet til astronomiske beløb af anonyme rigmænd med enorme formuer. Når en konkurrencedue handles til tæt på DKK 2,5 mio., går det nok ud over de fleste menneskers fatteevne. Obligationsmarkedet Marts måned har stået i centralbankernes tegn. Den Europæiske Centralbank (ECB) har indledt sit massive opkøbsprogram, og det har indtil videre været med til at sende de lange renter en smule ned, fra de i forvejen meget lave niveauer. Fra USA meddelte Janet Yellen, at de på det afsluttede FOMC møde havde besluttet at åbne op for muligheden for en renteforhøjelse, men dog ikke på næstkommende møde. Markedet er i tvivl om timingen, flertallet tror fortsat, at den kommer til efteråret, men der er et mindretal, som tror, at den kan komme lige inden sommerferien. Den vigtigste melding fra FOMC var dog, at de kommende renteforhøjelser forventelig vil komme i et mere adstadigt tempo, end de tidligere havde forudset. Markedsreaktionen efter FOMC meddelelsen var et pænt rentefald over hele den amerikanske rentekurve. Sædvanen tro har Grækenland også i marts trukket sin andel af overskrifterne. Den aftale, som blev indgået i februar, har endnu ikke udmøntet sig i konkrete handlinger fra græsk side, og det frustrerer i stigende grad långiverne. Her i marts har der været afholdt møde mellem de ledende aktører blandt långiverne og den græske regeringsleder. Grækerne er ved at indse, at de står på kanten af en betalingsstandsning, og de forsøger måske at få de finansielle partnere til at spille ind med tilbud om yderligere hjælp dog endnu uden resultat. Set herfra ser det i stigende grad ud til, at EU og IMF er parat til at lade Grækenland sejle i sin egen sø. Nationalbanken lader til at være løbet med sejren i forhold til at holde den danske krone i det ønskede niveau mod euroen. Et af midlerne har været at sænke renten markant, hvilket har kostet dyrt hos de danske banker. For at afbøde effekten af den negative rente hos de danske banker, har Nationalbanken i to omgange medio marts måned hævet foliorammerne markant, og det betyder, at de danske banker fremover kan indsætte markant større beløb på deres konti i Nationalbanken til nul i rente, frem for at skulle betale 0,75 pct. via køb af indskudsbeviser. Obligationsmarkedet set gennem låntager-briller. På det hjemlige realkreditmarked har marts generelt ikke budt på samme store udsving, som vi så i starten af året. Den nye yndlingsobligation 2 % 2047 med afdrag har måneden igennem handlet omkring kurs 98,00, hvilket er ganske fornuftigt set fra låntagers side. Alternativt kan man jo overveje et kortere lån, hvis det passer bedre til ens behov. Dermed får man en endnu lavere rente. Konverteringsinteressen ser på nuværende tidspunkt ud til at fortsætte ufortrødent, og hvis man ikke allerede har overvejet en konvertering af sit lån, må det være absolut være på tide. De fortsat meget lave finansieringsrenter vil understøtte boligmarkedet og dermed give større friværdier og øgede forbrugsmuligheder. Anderledes ser det naturligvis ud hos investorerne, som igen må se deres obligationsbeholdninger bliver ramt af markante udtrækninger. Som altid gælder, at det ikke er muligt at finde lige præcist et lån, som passer alle låntagere, så kontakt din rådgiver for at få gennemgået dine muligheder. BankNordik anbefaler som udgangspunkt altid kurssikring det gælder både ved hjemtagelser og indfrielser. Valuta Siden sidst To begivenheder har været i centrum i marts måned og har haft afgørende indflydelse på udviklingen mellem de store toneangivende valutaer. Den Europæiske Centralbank ECB har påbegyndt sit omfattende opkøbsprogram af obligationer for EUR 60 mia. om måneden. Der var på forhånd stor usikkerhed om, hvor voldsom effekt det ville få på euroen. Der kunne med god grund argumenteres for, at det jo var kendt allerede efter rentemødet i ECB i januar, at programmet ville starte i marts måned, og det derfor kunne forventes at være priset ind i euroens værdi. Det viste sig dog ret hurtigt, at dette ikke var tilfældet. Tværtimod kom euroen ud i et veritabelt stormvejr!! Månedens anden markante begivenhed var rentemødet i den amerikanske centralbank FED den 18. marts. Et møde som var ventet med stor spænding i de finansielle markeder. Set i lyset af den stærke amerikanske økonomi, hvor især udviklingen på arbejdsmarkedet har overrasket positivt, har det spring ende punkt i nogen tid været, hvornår FED kommer med den første renteforhøjelse. Især ét enkelt ord i FED s sprogbrug har haft analytikernes bevågenhed. Ordet er 4

5 tålmodighed. Det kan vel nærmest betegnes som grotesk, at et så relativt uinteressant ord kan få så mange menneskers hjerte rytme til at opføre sig unormalt!! Hvad er det så lige, der har den store betydning i det ord. Jo, i referaterne fra de seneste FOMC møder har FED netop brugt det ord for at signal ere, at man ikke har travlt med et hæve renten. Når ordet så fjernes, indikerer det, at FED dermed er kommet noget tættere på den første renteforhøjelse. Hvad skete der så egentlig på rentemødet den 18. marts? Tålmodighed blev rent faktisk fjernet fra ordlyden i presse meddelelsen, men sam tidig blev forventningerne til såvel fremtidig vækst som inflation revideret ned. Endvidere blev den stærke dollar nævnt som en begyndende hæmsko for væksten i økonomien. Facit må siges at være, at samlet set er FED blevet mere blød i sin retorik, og markedet er nu så småt begyndt at indstille sig på, at den første renteforhøjelse ligger længere ude i fremtiden, end hidtil antaget. Det har ikke overraskende fået negative konsekvenser for dollaren her mod slutningen af marts måned. Marts måned har også givet et tiltrængt pusterum til Danmarks Nationalbank i bestræbelserne på at holde kronen stabil over for euroen. Presset er aftaget gevaldigt, og det har ikke været nødvendigt for Nationalbanken at intervenere i valutamarkedet. Selv om det nok er for tidligt helt at afblæse det spekulative pres på kronen, så tyder alt dog lige nu på, at Nationalbanken vinder krone kampen. Interessant er det, at i modsætning til hvad de fleste troede, så er den største del af presset på kronen kommet fra indenlandske aktører primært pensionskasser som har haft travlt med at hedge deres udenlandske porteføljer. Det er altså ikke som først antaget udenlandske hedgefonde, der har været de største købere af kroner. EUR USD Marts måned har givet EUR/USD en ordentlig tur i rutsjebanen. Først ned, så op. Krydset har bevæget sig mellem 104,50 og 112 (USD/DKK ). Ikke så snart havde ECB begyndt sine obligationsopkøb, før faldet i EUR/USD for alvor satte ind. Ved indgangen til marts måned lå kursen 112, og så gik det ellers med raske fjed nedad til en bund på 104,50, som blev nået den 16. marts. Efter FED s meget afdæmpede udmelding den 18. marts, var det så dollarens tur til at komme i uføre. Gevinsterne er blevet taget hjem på mange af de lange USD positioner, der er blevet opbygget igennem snart lang tid. EUR/USD er nu igen tæt på 110 niveauet. Hvad kan vi så forvente fremadrettet? Fundamentalt er der ikke meget, som er ændret. Vækst og pengepolitik i USA og eurozonen forventes fortsat at divergere i dollarens favør. Dermed er der udsigt til en stærk USD på kort til mellemlang sigt. Senere på året forventes stigende vækst i eurozonen at styrke EUR. Risiciene for dette scenarie er dels udviklingen i Grækenland, dels FED s tilgang til en begyndende normalisering af pengepolitikken. EUR/USD (1 år) Kilde: Six Finansiel Information. apr maj jun jul aug sep okt nov dec 2015 mar GBP Pundet oplevede en markant styrkelse i starten af måneden, da EUR blev svækket af ECB s opkøb. GBP/DKK steg til 1063 et, efter BankNordik s vurdering, overvurderet niveau. Der gik da heller ikke mange dage, før korrektionen nedad tog fart. Stigende nervøsitet forud for parlamentsvalget den 7. maj har været drivkraften i nedturen. Endvidere har Bank of England udtrykt bekymring for stigningen i pundet. Skuffende tal for lønvæksten har givet forventning om lavere inflationstal, hvilket også er med til at trække GBP ned. GBP/DKK er nu tilbage i et mere passende niveau, og BankNordik forventer, at GBP vil handle stabilt herfra. NOK Norges Bank leverede en gedigen overraskelse på rentemødet den 19. marts. Stik mod hvad alle forventede, blev renten holdt uændret. Dog signalerede centralbanken, at en rentenedsættelse kunne forventes på et senere tidspunkt. På trods heraf steg NOK ca. 3 pct. efter rentemødet. Stigningen skyldtes dog nok mere en tiltrængt korrektion oven på svækkelsen i ugerne forud for rentemødet. En fortsat lav oliepris samt forventningerne til fremtidige rentelempelser fra Norges Bank gør det svært at se det store stigningspotentiale i NOK på kort sigt. På længere sigt forventer BankNordik en styrkelse af NOK. SEK Noget atypisk og uden for den planlagte mødekalender valgte Riksbanken den 18. marts at sænke renten med 15 bp til nu 0,25 pct. og samtidig annoncere yderligere kvantitative lempelser for SEK 30 mia. Tiltagene blev begrundet med frygten for endnu lavere inflation. Riksbanken virker oprigtig bekymret for, at ECB S kvantitative lempelser skal styrke SEK over for EUR. Noget som Riksbanken under ingen omstændigheder ønsker skal ske. Banken har også klart meldt ud, at den er parat til at agere med yderligere tiltag, hvis det bliver nødvendigt. Der er stor sandsynlighed for, at der kommer endnu en rentenedsættelse samt en udvidelse af opkøbsprogrammet, ligesom Riksbanken heller ikke vil udelukke direkte valutaintervention. Med disse udsigter in mente forventes SEK at være 1,38 1,34 1,3 1,26 1,22 1,18 1,14 1,0962 1,06 5

6 på den svage side i nogen tid endnu. Først når Riksbanken igen begynder at normalisere pengepolitikken, forventes der en stigende SEK. CHF Selv om roen har sænket sig over CHF, er usikkerheden fortsat betydelig. Den schweiziske centralbank SNB holdt renten uændret på marts måneds rentemøde, men den stærke CHF gør, at forventningerne til en rentenedsættelse på et senere tidspunkt fortsat er intakte. Økonomien er hårdt ramt af den stærke valuta, så en rentenedsættelse virker indlysende. Endnu engang har SNB betonet, at den anser CHF for at være markant overvurderet. På kort sigt vil CHF fortsat holde sig stærk, mens der på længere sigt bør indtræffe en svækkelse. JPY Som altid er JPY kraftigt påvirket af udsving i investorernes risikoappetit. De økonomiske nøgletal er som en pose blandede bolsjer. Nogle er gode, andre knap så gode. Især inflationen er nu igen et problem, og det forventes, at få Bank of Japan til at komme med flere kvantitative lempelser. Det bør føre til en svagere JPY, men som altid er risikoen for uro på de finansielle markeder en dark horse i det scenarie. 6

7 BankNordik Markets Update forventningsskema 26. marts marts 2015 Aktuelt 6 mdr. 12 mdr. Aktuelt 6 mdr. 12 mdr. Korte renter: Volatilitet: DK Nat. bank udlånsrente 0,05 I-traxx (Y5) 268,90 ECB refinansieringsrente 0,05 VIX 15,44 US Fed Funds 0 0,25 Lange renter: Valuta: Tysk 10-årig rente 0,20 USD/DKK 6,7928 Amerikansk 10-årig rente 1,91 EUR/DKK 7,4688 Dansk 10-årig rente 0,29 GBP/DKK 10,1198 Dansk realkredit, 2 % ,16 CHF/DKK 7,0948 Aktier: SEK/DKK 0,8024 OMXC20 (CAP) 963,46 NOK/DKK 0,8705 Dow Jones ,54 JPY/DKK 5,7269 Nasdaq 4.876,52 EUR/CHF 1,0523 EuroStoxx ,04 EUR/USD 1,0995 DAX ,32 Symbolforklaring Ved ændring Aktier Overvægt Stærkt stigende Lettere stigende Uforandret Lettere faldende Stærkt faldende Obligationer Kontanter Undervægt Neutral Aktiv-allokering Bankens langsigtede og overordnede anbefalinger til allokering af frie midler. Kunder bør vurdere den anbefalede vurdering i forhold til egen individuel risikoprofil. Over- / undervægt: +/- 5 %. Stærk over- / undervægt: +/- 10 %. * Kontanter inkluderer obligationer med en løbetid på op til 2 år. 7

8 Disclaimer Denne publikation er ikke en investeringsanalyse i henhold til 2, nr. 11 i Finanstilsynets bekendtgørelse om de organisatoriske krav til og betingelserne for drift af virksomhed som værdipapirhandler og der er således ikke noget forbud mod at handle inden udbredelsen af publikationen. Publikationen er udarbejdet af BankNordik på baggrund af offentligt tilgængeligt materiale. Vurderinger, skøn og anbefalinger er baseret på informationer, som BankNordik har modtaget fra kilder, som BankNordik finder pålidelige, men BankNordik garanterer ikke for materialets fuldkommelighed eller nøjagtighed. Publikationens vurderinger, skøn og anbefalinger er baseret på den angivne dato og kan ændres uden varsel. Publikationen er ikke et tilbud om eller en opfodring til at købe eller sælge værdipapirer, valuta eller finansielle instrumenter. Publikationens vurderinger og skøn træder ikke i stedet for kundens udøvelse af eget skøn over, hvorvidt der skal disponeres ioverensstemmelse med de i publikationen anførte vurderinger og skøn. BankNordik indestår ikke for, at de i denne publikation angivne vurderinger og skøn om den fremtidige kurs- og renteudvikling vil være i overensstemmelse med den faktiske kurs- og renteudvikling. BankNordik hæfter således ikke for tab opstået som følge af dispositioner foretaget på baggrund af denne publikations informationer, vurderinger eller skøn. Publikationen er til personligt brug for BankNordiks kunder og må ikke kopieres eller offentliggøres. Redaktionsansvarlig: Kapitalforvaltningschef Peter Egholm Jensen. Redaktionen afsluttet den 26. marts Kontaktpersoner, BankNordik, Markets Investeringsdirektør: Henrik Jensen Handel & Investeringsrådgivning: Klaus Waidtløw (DK) Anita R. Rasmussen (DK) Kim K. Eskildsen (DK) Arnfinnur Gudjónsson (FO) Portefølje Management: Peter Egholm Jensen (DK) Michael Baagøe (DK) Niels-Henrik Møller (DK) Anders Storm (DK) Søren Bertelsen (DK) Branch Support: Jette Christiansen (DK) Kim Wogensen (DK) Hjalti Mohr Jacobsen (FO) Valutarådgivning: Klaus Bach Jensen (DK) Óli Hans Poulsen (FO)