Affald og ressourcer. Fagnotat, marts Ny bane til Aalborg Lufthavn

Transkript

1 Affald og ressourcer Fagnotat, marts 2015 Ny bane til Aalborg Lufthavn

2 Godkendt dato PEFS Godkendt af Senest revideret dato RIBH Senest revideret af Affald og ressourcer Fagnotat Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads København Ø

3 Fagnotat Affald og ressourcer Indhold Side 1 Indledning 5 2 Ikke teknisk resume Affald Ressourcer 6 3 Lovgrundlag Miljøbeskyttelsesloven Affaldsbekendtgørelsen Restproduktbekendtgørelsen Aalborg Kommunes regulativ for erhvervsaffald Råstofloven Råstofplan 2012 for Region Nordjylland 8 4 Metode for undersøgelserne 10 5 Eksisterende forhold Affald Ressourcer 12 6 Konsekvenser og nødvendige afværgetiltag - anlægsfasen Generelt for løsningerne Affald Ressourcer Sammenfatning Kumulative effekter Afværgeforanstaltninger Eventuelt overvågningsprogram 17 7 Konsekvenser og nødvendige afværgetiltag - driftsfasen Affald Ressourceforbrug Sammenfatning Kumulative effekter 19 8 Myndighedsbehandling Affaldsbekendtgørelsen Restproduktbekendtgørelsen alternativet Oversigt over eventuelle mangler ved undersøgelserne Sammenfatning 23 Affald og ressourcer 3/24 Indledning

4 12 Referencer 24 Affald og ressourcer 4/24 Indledning

5 1 Indledning Dette fagnotat beskriver affald og ressourcer i forbindelse med etablering af Ny bane til Aalborg Lufthavn. Der er undersøgt to løsninger for en stikbane til Aalborg Lufthavn. Disse betegnes i fagnotatet som grundløsninger. Desuden omfatter projektet et tilvalg til hver af disse grundløsninger. Elektrificering af banen er ikke en del af projektet, men udføres i elektrificeringsprogrammet. Der er dog taget hensyn til mulighederne for elektrificering i forbindelse med frihøjden af broer og konsekvenserne af anlæg og drift af elektrificering er beskrevet. Løsningsrummet for den samlede strækning består af: Sydlige grundløsning: Banen føres syd om Lergravssøerne og langs med Lufthavnsvej til en ny station ved lufthavnen. Der etableres et sidespor med et klargøringsanlæg. Perroner og klargøringsanlæg etableres til 204 meter lange tog. Tilvalg til sydlige grundløsning. Perroner til længere tog: Der etableres perroner og klargøringsanlæg til 300 meter lange tog. Nordlige grundløsning: Banen føres nord om Lergravssøerne og langs med Lufthavnsvej til en ny station ved lufthavnen. Der etableres et sidespor med et klargøringsanlæg. Perroner og klargøringsanlæg etableres til 204 meter lange tog. Tilvalg til nordlige grundløsning. Perroner til længere tog: Der etableres perroner og klargøringsanlæg til 300 meter lange tog. Tilvalg til begge: Der etableres bredere perroner med plads til læskur. Affald og ressourcer 5/24 Indledning

6 2 Ikke teknisk resume Banedanmark har foretaget en gennemgang af ressourcebehov samt af forhold vedrørende affald, der vil blive produceret i forbindelse med projektet Ny bane til Aalborg Lufthavn. Konsekvenser og afværgeforanstaltninger er ligeledes beskrevet for både anlægs- og driftsfasen. Der er på nuværende stadie af projektet ikke foretaget en opgørelse af ressourceforbrug og affaldsproduktion i forbindelse med anlægsarbejdet. Grundløsningernes længde og opbygning er meget lig hinanden. Der er derfor i det følgende ikke set specifikt på den ene grundløsning frem for den anden. 2.1 Affald I anlægsfasen vil nedrivning af bygninger samt opbrud af veje med mere og etablering af den nye bane, perroner og klargøringsanlæg give anledning til nedrivningsaffald, bygge- og anlægsaffald, farligt affald og dagrenovationslignende affald. Derudover vil der, når banen er i drift, blive produceret affald fra togets passagerer samt i forbindelse med løbende sporarbejder. Det skønnes, at bortskaffelse af de genererede affaldsmængder er af mindre betydning for miljøet, da hovedparten af de genererede affaldsmængder vil kunne genanvendes. Hvis affaldet ikke kan genanvendes på stedet, vil materialerne blive sendt til sorteringsanlæg for oparbejdning/genanvendelse. Affald vil generelt blive håndteret og bortskaffet i overensstemmelse med lovgivningen og Aalborg Kommunes affaldsregulativ. 2.2 Ressourcer Der vil forventeligt skulle anvendes ressourcer såsom ballast (granitskærver), stabilgrus, beton, stål, asfalt, brændstof, el og vand under anlægsfasen. Der er ikke lokal adgang til disse ressourcer, hvorfor der må påregnes transport til og fra anlægsarbejdet. Forekomsten af grusgrave i lokalområdet vurderes dog at være fyldestgørende således, at der er rigeligt med ressourcer til rådighed inden for kort transportafstand. I driftsfasen vil der skulle anvendes ressourcer såsom diesel, el og vand i forbindelse med drift og rengøring af togene samt små mængder af ballast (granitskærver), stabilgrus, beton, stål, asfalt, brændstof, el og vand til løbende vedligehold og sporarbejder. Det opgjorte forbrug af ressourcer vurderes ikke at være kritisk i forhold til tilgængeligheden på nationalt plan, og forbruget udgør heller ikke et miljømæssigt problem. Affald og ressourcer 6/24 Ikke teknisk resume

7 3 Lovgrundlag 3.1 Miljøbeskyttelsesloven Miljøbeskyttelsesloven /1/ skal medvirke til at værne om natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet. Loven tilsigter blandt andet, at forebygge og bekæmpe forurening af luft, vand, jord og undergrund, at begrænse anvendelse og spild af råstoffer og andre ressourcer samt fremme genanvendelse og begrænse problemer i forbindelse med affaldsbortskaffelse. 3.2 Affaldsbekendtgørelsen Affaldsbekendtgørelsen /2/ indeholder bestemmelser om håndtering og klassificering af affald, regulativer og ordninger for affald, anmeldelse og anvisning af affald. Kommunalbestyrelsen udarbejder og vedtager affaldsregulativer for håndtering af affald, der genereres i den pågældende kommune. Den pågældende kommunes erhvervsaffaldsregulativ har betydning for, hvordan affald fra infrastrukturprojekter skal håndteres. 3.3 Restproduktbekendtgørelsen Restproduktbekendtgørelsen /3/ fastsætter regler om anvendelse af restprodukter og jord til bygge- og anlægsarbejder, samt om anvendelse af sorteret, uforurenet byggeog anlægsaffald med henblik på dels at nedbringe mængden af affald, der skal deponeres eller forbrændes, og dels at reducere råstofforbruget. Bekendtgørelsen inddeler jord og restprodukter i kategorierne 1, 2 og 3, der er defineret i bekendtgørelsens bilag. Kategori 1 (mindst forurenet) kan anvendes til bygge- og anlægsarbejder, som er nævnt i bekendtgørelsen. Det drejer sig om etablering af veje, stier, pladser, støjvolde, ramper, diger, dæmninger, jernbaneunderbygning, ledningsgrave, terrænregulering, anlæg på søterritoriet samt opfyldning i gulve (det vil sige som en del af gulvkonstruktionen, f.eks. som kapilarbrydende lag) og under fundamenter. Det er en forudsætning, at restproduktet erstatter primære råstoffer og uforurenet jord til opfyldning. For kategori 2 og 3 er der begrænsninger på tykkelsen af anvendt restprodukt og krav om fast/tæt belægning. Der gælder også et afstandskrav på mindst 30 meter til brønde og boringer, hvorfra der indvindes vand, hvortil der stilles krav om drikkevandskvalitet. Endeligt skal restproduktet anbringes over højeste grundvandsspejl. Affald og ressourcer 7/24 Lovgrundlag

8 3.4 Aalborg Kommunes regulativ for erhvervsaffald Affald fra bygge- og anlægsarbejde skal håndteres efter de til enhver tid gældende affaldsregulativer i Aalborg Kommune. Formålet med Aalborg Kommunes regulativ for erhvervsaffald er, at fastsætte regler for håndtering af affald fra virksomheder i Aalborg Kommune med henblik på at forebygge forurening, uhygiejniske forhold for miljø og mennesker samt begrænse ressourceanvendelsen ved at fremme genanvendelse af affald. /6/ Formålet er endvidere efter miljøbeskyttelsesloven at fastsætte regler om de kommunale affaldsordningers omfang og tilrettelæggelse med videre med henblik på at etablere og skabe rammerne for velfungerende kommunale ordninger, herunder normere de praktiske forhold i forbindelse med afviklingen af affaldsindsamlingen og - håndteringen. De beskrevne ordninger i regulativet omfatter ikke kildesorteret erhvervsaffald til materialenyttiggørelse, som er reguleret i affaldsbekendtgørelsen. Hvis en virksomhed benytter den kommunale genbrugsplads, skal bestemmelserne for denne ordning dog overholdes. Informationer om affaldsgebyrer, jordflytning, farligt affald og dagrenovation, som gælder for virksomheder, findes her: Råstofloven Råstofloven /4/ har til formål at sikre, at forsyning og indvinding af råstoffer sker på en natur- og miljømæssig forsvarlig måde. Udnyttelsen af råstoffer skal ske som led i en bæredygtig udvikling efter en samlet interesseafvejning og efter en samlet vurdering af samfundsmæssige hensyn. Lovens formål er desuden også at sikre, at råstofferne anvendes i forhold til deres kvalitet, og at naturbundne råstoffer i videst muligt omfang erstattes af affaldsprodukter. Ved lovens anvendelse skal der på den ene side lægges vægt på råstofressourcernes omfang og kvalitet, sikres råstofressourcernes udnyttelse samt tages erhvervsmæssige hensyn. På den anden side skal der lægges vægt på miljøhensyn, vandforsyningsinteresser, beskyttelse af forskellige interesser og landskabelige værdier. Loven omfatter sten, grus, ler, kalk, kridt, tørv, muld og lignende forekomster. Råstofloven fastlægger, at der skal udarbejdes råstofplaner omfattende en periode på mindst 12 år. Regionerne udarbejder råstofplanerne på grundlag af en kortlægning. 3.6 Råstofplan 2012 for Region Nordjylland Råstofplanen fastlægger, hvor der kan graves sand, grus, sten og ler, kalk og kridt, tørv og sphagnum samt moler. Affald og ressourcer 8/24 Lovgrundlag

9 Med Råstofplan 2012 for Region Nordjylland /5/ udstikker regionsrådet retningslinjer for, hvordan råstofindvindingen skal foregå. Råstofplanen er samtidig regionsrådets udmelding om, hvor i regionen der kan gives tilladelser til indvinding af råstoffer. I Råstofplan 2012 for Region Nordjylland er der foruden graveområder udlagt interesseområder. Det drejer sig først og fremmest om arealer, hvor store, råstofforbrugende virksomheder har langsigtede interesser. Affald og ressourcer 9/24 Lovgrundlag

10 4 Metode for undersøgelserne Der er på nuværende stadie af projektet ikke foretaget en opgørelse af ressourceforbrug og affaldsproduktion i forbindelse med anlægsarbejdet. Der er derfor taget udgangspunkt i andre tilsvarende projekter og ud fra disse udarbejdet lister over typer af ressourcer og affald, der indgår i projektet. Det vurderes, at metoden er tilstrækkelig til at foretage en vurdering. Affald og ressourcer 10/24 Metode for undersøgelserne

11 5 Eksisterende forhold Der findes i dag ikke væsentlige affaldsproducerende eller råvareforbrugende aktiviteter inden for den nordlige eller den sydlige grundløsning, idet grundløsningerne er placeret således, at de berører færrest mulige boliger og erhverv. Den sydlige grundløsning passerer ind over en gammel, nedlukket lergrav kaldet Lergravssøerne, der i dag ligger hen som vådområde. Desuden føres den i kanten af en nedlagt losseplads, der er kortlagt som V2-område med jordforurening. Den nordlige grundløsning løber ligeledes gennem det kortlagte V2-område. Figur 1. Grundløsningerne løber hen over en gammel losseplads, der er kortlagt som V2-område. Hvis der er kendskab til aktiviteter, der kan have forårsaget forurening på arealet, kortlægges arealet på vidensniveau 1 (V1), og hvis der er dokumentation for jordforurening på arealet kortlægges arealet på vidensniveau 2 (V2). Affald og ressourcer 11/24 Eksisterende forhold

12 5.1 Affald Den gamle losseplads blev i perioden fra 1957 til 1965 anvendt til deponering af bl.a. dagrenovation. Der er en forventning om, at lossepladsen er meter dyb og evt. indeholder andet affald end dagrenovation (jævnfør afsnit om jordforurening). Langs de to grundløsninger ligger enkelte bygninger og kolonihavehuse, der skal nedrives inden etablering af Ny bane til Aalborg Lufthavn. Enkelte bygninger er ældre boliger, andre er kolonihavehuse eller bygninger, der har været anvendt til erhverv. 5.2 Ressourcer Råstofplan 2012 for Region Nordjylland viser råstofgrave og -interesseområder. Figur 2. Råstofgrave og interesseområder /7/. Det fremgår af figur 2, at der ikke er udlagt områder til råstofgravning i området imellem Nørresundby og Aalborg Lufthavn. De to grundløsninger vil derfor ikke konflikte med råstofgrave eller -interesseområder. Affald og ressourcer 12/24 Eksisterende forhold

13 Af Råstofplan 2012 fremgår det, at den samlede årlige indvinding i regionen i perioden var ca. 4,3 mio. m 3. Figur 3Figur viser, hvordan indvindingen er fordelt i regionen. Som det ses, indvindes der både sand og grus i området omkring Aalborg. Figur 3 Indvinding af sand /grus / sten opdelt efter kommunegrænser /5/. Det fremgår af figur 3, at der er rigelige og lokale forekomster af sand, grus og sten, som kan anvendes i forbindelse med realisering af projektet. Affald og ressourcer 13/24 Eksisterende forhold

14 6 Konsekvenser og nødvendige afværgetiltag - anlægsfasen 6.1 Generelt for løsningerne Overordnet vil anlægsfasen for de to grundløsninger medføre nedrivning af bygninger, opbrydning af vej samt etablering af: Banestrækning fra Lindholm Station til Aalborg Lufthavn Op til 276 meter langt perronanlæg i lufthavnsterminalen Klargøringsanlæg ved lufthavnen Lindholm Å skal forlægges Thistedvej føres over jernbanen Etablering af dæmninger Der er på nuværende stadie af projektet ikke foretaget en opgørelse af ressourceforbrug og affaldsproduktion i forbindelse med anlægsarbejdet. Grundløsningernes længde og opbygning er meget lig hinanden. Der er derfor i det følgende ikke set specifikt på den ene grundløsning frem for den anden. 6.2 Affald Affaldsfraktioner, der forventes at opstå ved anlægsarbejdet, inkluderer: Nedrivningsaffald fra nedrivning af bygninger Bygge- og anlægsaffald i forbindelse med anlægsprojektet Mindre mængder af farligt affald fra nedrivning af bygninger Dagrenovationslignende affald Ved nedrivning af bygninger og opbrud af veje, stier, ledninger og kabler opstår der nedrivningsaffald, der består af et stort antal forskellige materialer. Disse inkluderer hovedsageligt murbrokker, beton, stål, asfalt og plastmaterialer. Byggeaffaldet består hovedsageligt af spild og kassering af forskellige byggematerialer f.eks. træ, beton, stål, metal og granit. I det omfang det er muligt, vil genbrugsmaterialer såsom nedknust beton blive genanvendt. En mindre andel af bygge- og nedrivningsaffaldet består af farligt affald, såsom lim, PCB-holdig/chlorparafinholdig fugemasse, asfalt, tungmetalholdige malingsrester og isolerings- og eternitmaterialer indeholdende asbest. Belægninger på befæstede arealer på eksisterende parkeringspladser og oplagspladser kan være forurenet med olie og kan derfor ikke umiddelbart genbruges. En anden del af affaldet består af dagrenovationslignende affald, der kommer fra skurbyer og byggepladser. Derudover produceres der affald fra service og reparationer af maskiner og andet udstyr på byggepladsen. Affald og ressourcer 14/24 Konsekvenser og nødvendige afværgetiltag - anlægsfasen

15 Det skønnes, at bortskaffelse af de genererede affaldsmængder er af mindre betydning for miljøet, da hovedparten af affaldet vil kunne genanvendes. Hvis affaldet ikke kan genanvendes på stedet, vil materialerne blive sendt til sorteringsanlæg til oparbejdning/genanvendelse. Alle genanvendelige affaldsfraktioner skal så vidt muligt genanvendes i projektet eller bortskaffes med henblik på senere genanvendelse jævnfør dog restproduktbekendtgørelsen. Det skal ske for at begrænse forbruget af primære ressourcer, og fordi affaldet ellers unødvendigt vil optage kapacitet på kontrollerede lossepladser. Det vurderes, at affaldsproduktionen ikke er problematisk set ud fra et miljømæssigt synspunkt. 6.3 Ressourcer Til etablering af Ny bane til Aalborg Lufthavn skal der benyttes en større mængde primære ressourcer, som sikrer den nødvendige funktion, geotekniske stabilitet og tilstrækkelig afvanding af banelegemet. Oplysninger om jordmængder, jordhåndtering og opgravning af den gamle losseplads er beskrevet i notatet vedrørende jord og jordforurening, og indgår derfor ikke i dette fagnotat. Det forventes, at de i Tabel 1 nævnte typer af ressourcer vil forbruges i forbindelse med forskellige aktiviteter: Ressource Aktivitet Ballast (granitskærver) Stabilgrus Beton Stål Asfalt Brændstof El Vand Banearbejde Banearbejde Broanlæg Vejanlæg Opstillings-/arbejdspladser Perron Betonsveller Bro Støttevægge/trug Spunsvægge Armering (perron, bro og sveller) Skinner Risteperron Vejanlæg Opstillings-/arbejdspladser Serviceareal ved risteperron Til maskiner generelt Til maskiner generelt Til støbning Sanitært spildevand Tabel 1 Typer af ressourcer, der anvendes i forbindelse med aktiviteter. Affald og ressourcer 15/24 Konsekvenser og nødvendige afværgetiltag - anlægsfasen

16 Granit er en ikke-fornybar ressource, og i Danmark brydes der kun granit på Bornholm. Det forventes derfor, at det kan blive nødvendigt at importere granitskærver fra andre steder i verden. Af transportmæssige hensyn anbefales det, at granit importeres fra nærliggende lande som Norge eller Sverige. Der er ved de geotekniske undersøgelser fundet større forekomster af blødbund i de to grundløsninger. Det er derfor meget begrænset, hvad der bliver til rådighed af lokalt opgravede mængder af grus og indbygningsegnet jord fra anlægsarbejdet. Grus er ikke en fornybar ressource, hvilket der ifølge råstofloven skal tages hensyn til. Det anbefales derfor, at sand/grus fra opbrydning af eksisterende vejarealer samt afgravning i så stor udstrækning som muligt genbruges for derved at reducere nettoforbruget mest muligt. Det vil desuden blive tilstræbt, at der så vidt muligt anvendes grus fra lokale råstofområder, således at transporten minimeres. Beton fremstilles af sand, grus, kalk og vand, som brydes i danske råstofgrave. Betonsvellerne vil typisk ikke blive produceret lokalt, men leveret som standardvare, f.eks. fra en fabrik beliggende i Fredericia. Det vurderes, at det samlede forbrug af beton ikke udgør et ressourcemæssigt problem. Produktion af stål er miljøbelastende, og der vil derfor være en miljøgevinst ved at anvende genbrugsstål. Det samlede forbrug af stål, uanset løsningsvalg, vurderes ikke at udgøre et ressourcemæssigt problem. Det vurderes samlet, at forbruget af nyt asfalt, beton, stål, brændstof, el og vand ikke er problematisk set ud fra et ressourcemæssigt synspunkt. 6.4 Sammenfatning Anlægsfasen for de to grundløsninger vil overordnet bestå i nedrivning af bygninger, opbrydning af vej og etablering af perronanlæg, klargøringsanlæg, forlægning af Lindholm Å, etablering af bro til Thistedvej og dæmninger i blødbundsområdet og den nye jernbane. Der vil forventeligt skulle anvendes ressourcer såsom ballast (granitskærver), stabilgrus, beton, stål, asfalt, brændstof, el og vand. Der er ikke lokal adgang til disse ressourcer, hvorfor der må påregnes transport til og fra anlægsarbejdet. Det vurderes dog, at forbruget af råvarer ikke vil give anledning til en væsentlig miljømæssig belastning. Ved nedrivning af bygninger samt opbrud af veje med mere og etablering af den nye bane, perroner og klargøringsanlæg opstår der nedrivningsaffald, bygge- og anlægsaffald, farligt affald og dagrenovationslignende affald. Håndtering og bortskaffelse af affald vil overholde gældende lovgivning. Det skønnes, at bortskaffelse af de genererede affaldsmængder er af mindre betydning for miljøet, da hovedparten af de genererede affaldsmængder vil kunne genanvendes. Affald og ressourcer 16/24 Konsekvenser og nødvendige afværgetiltag - anlægsfasen

17 Hvis affaldet ikke kan genanvendes på stedet, vil materialerne blive sendt til sorteringsanlæg for oparbejdning/genanvendelse. Der arbejdes landsdækkende med projekterne Elektrificeringsprogrammet, Timemodellen og den 3. Limfjordsforbindelse, der dog alle har en længere tidshorisont end lufthavnsbanen Kumulative effekter Når disse projekter realiseres, vil der i en periode kunne forekomme kumulative effekter i form af forøget ressourceforbrug og affaldsproduktion i anlægsfasen. 6.5 Afværgeforanstaltninger I forhold til bygge- og anlægsarbejdet er det vigtigt, at affald håndteres miljømæssigt og arbejdsmiljømæssigt korrekt. Det gælder specielt, såfremt der er tale om affald, der indeholder eller kan indeholde problematiske stoffer, såsom PCB, asbest, tungmetaller og chlorerede paraffiner. I forbindelse med udbud af opgaven vil der blive stillet krav om, at entreprenørens miljøplan indeholder en beskrivelse af, hvordan nedrivningsarbejdet skal foregå og en beskrivelse af miljø- og arbejdsmiljømæssige tiltag, der gennemføres i den forbindelse. Hermed sikres det, at affald, herunder farligt affald håndteres og bortskaffes korrekt. 6.6 Eventuelt overvågningsprogram Der vurderes ikke at være behov for etablering af et overvågningsprogram. Affald og ressourcer 17/24 Konsekvenser og nødvendige afværgetiltag - anlægsfasen

18 7 Konsekvenser og nødvendige afværgetiltag - driftsfasen Idet de to grundløsninger har omtrent samme længde, og driftssituationen for de to grundløsninger er ens, vurderes det, at de to grundløsninger vil have samme ressourceforbrug, og der vil forekomme samme produktion af affaldstyper og - mængder. 7.1 Affald Under kørsel vil passagererne spise, læse aviser og meget andet. Nogle af disse aktiviteter vil generere affald. Under klargøring af togene samles dette affald i en ladvogn og transporteres fra toget til en lukket container, der vil være opstillet på servicearealet ud for klargøringsanlægget. Affaldscontainerne ventes tømt ca. tre gange om ugen og affaldet vil blive bortskaffet efter retningslinjerne i Aalborg Kommunes affaldsregulativer. I forbindelse med sporarbejder vil der kunne forekomme mindre mængder af anlægsaffald, farligt affald og dagrenovationslignende affald. Det skønnes, at bortskaffelse af affald er af mindre betydning for miljøet, da hovedparten af de genererede affaldsmængder vil kunne genanvendes. 7.2 Ressourceforbrug I driftsfasen vil der være et forbrug af diesel til de dieseldrevne lokomotiver og el til de fremtidige eldrevne lokomotiver. Derudover vil der løbende være et mindre forbrug af vand til sanitære formål. På klargøringsanlægget sker der påfyldning af vand og tilføres strøm, og der foretages lettere rengøring af en del af IC3-togene. Lettere rengøring består af indsamling af affald, støvsugning af gulve, aftørring af borde samt rengøring af toiletter i toget. Derudover vil der kunne forekomme almindeligt vedligehold og sporarbejder med et mindre forbrug af eksempelvist ballast (granitskærver), stabilgrus, beton, stål, brændstof, el, vand med mere. Det vurderes, at forbruget af ressourcer ikke er problematisk set ud fra et ressourcemæssigt synspunkt. 7.3 Sammenfatning Driftsfasen forventes at give anledning til et ensartet ressourceforbrug og affaldsproduktion for de to grundløsninger. Affald og ressourcer 18/24 Konsekvenser og nødvendige afværgetiltag - driftsfasen

19 Der vil forventeligt skulle anvendes ressourcer såsom diesel, el og vand i forbindelse med drift og rengøring af togene samt små mængder af ballast (granitskærver), stabilgrus, beton, stål, brændstof, el og vand til vedligehold og sporarbejder. Derudover vil der blive produceret affald fra togets passagerer samt i forbindelse med sporarbejder. Det vurderes, at forbruget af råvarer ikke vil give anledning til en væsentlig miljømæssig belastning, idet der i høj grad vil være tale om genanvendelse. Affaldet vurderes generelt at være uproblematisk og vil blive bortskaffet efter retningslinjerne i Aalborg Kommunes affaldsregulativer. Der arbejdes landsdækkende med projekterne Elektrificeringsprogrammet, Timemodellen og den 3. Limfjordsforbindelse, der dog alle har en længere tidshorisont end lufthavnsbanen Kumulative effekter Når disse projekter realiseres, vil der kunne forekomme kumulative effekter i form af forøget ressourceforbrug og affaldsproduktion i driftsfasen. Affald og ressourcer 19/24 Konsekvenser og nødvendige afværgetiltag - driftsfasen

20 8 Myndighedsbehandling 8.1 Affaldsbekendtgørelsen Bygherren skal anmelde nedrivning og renoveringsarbejder til kommunen, 14 dage inden arbejdet begynder. Det gælder, når der produceres mere end ét ton affald, eller hvis der skal renoveres eller nedrives, hvad der svarer til ti kvadratmeter af boligens grundareal. Bekendtgørelsen stiller også krav om, at der ved nedrivning af bygninger skal foretages en screening for at afdække, om der kan være anvendt PCB-holdigt materiale i forbindelse med opførelse eller renovering af bygningen. Kravet i den forbindelse er, at bygningen skal være opført eller renoveret i perioden 1950 til 1977, renoveringen eller nedrivningen skal vedrøre mere end ti kvadratmeter og arbejdet skal frembringe mere end ét ton affald. I forbindelse med arbejdet skal der udfyldes et screeningsskema, som findes i affaldsbekendtgørelsens bilag. Screeningsskemaet skal indsendes til kommunen sammen med en anmeldelse senest to uger, inden arbejdet opstartes. 8.2 Restproduktbekendtgørelsen Senest fire uger før anvendelse af restprodukter i kategori 1, 2 eller 3 og jord i kategori 2 eller 3 (jævnfør bekendtgørelsens bilag) skal der indsendes en skriftlig anmeldelse til Aalborg Kommune efter bekendtgørelsens retningslinjer. Aalborg Kommune kan på baggrund af oplysningerne i anmeldelsen, og hvis der kan være en risiko for forurening bestemme, at bygge- og anlægsarbejdet skal udsættes, indtil projektets påvirkning af miljøet er nærmere undersøgt eller vurderet, at det skal ske på bestemte vilkår eller nedlægge forbud mod projektet på baggrund af vurderingen. Affald og ressourcer 20/24 Myndighedsbehandling

21 9 0-alternativet 0-alternativet er, at der ikke anlægges en bane til Aalborg Lufthavn. Transporten til lufthavnen vil da foregå som i dag. Klargøringsanlægget på Lindholm Station bliver liggende, og der opsættes støjskærme. Desuden gennemføres nødvendige ændringer af stationen og den tilstødende bane som følge af elektrificering af banen og etablering af det nye signalsystem. Affald og ressourcer 21/24 0-alternativet

22 10 Oversigt over eventuelle mangler ved undersøgelserne Vurderingen af ressourcebehov og affaldsproduktion er foretaget på et stadie, hvor planlægningen af anlægsarbejdet ikke er endeligt fastlagt. Derfor er der ikke foretaget en nøjagtig vurdering af ressourceforbrugets og affaldsproduktionens størrelse. Affald og ressourcer 22/24 0-alternativet

23 11 Sammenfatning Der er på nuværende stadie af projektet ikke foretaget en opgørelse af ressourceforbrug og affaldsproduktion i forbindelse med anlægsarbejdet. Det vurderes dog, at det anvendte materiale er tilstrækkeligt til at vurdere miljøpåvirkningerne fra projektet. Vurdering af de tilgængelige oplysninger og data Tilstrækkelig Der findes spredte data, enkelte feltforsøg og dokumenteret viden. Grundløsningernes længde og opbygning er meget lig hinanden. Der er derfor i fagnotatet ikke set specifikt på den ene grundløsning frem for den anden. Herunder er angivet en fælles skematisk sammenfatning af miljøpåvirkningen fra de to grundløsninger. Geografisk Sandsynlighed Påvirkningsudbredelse af for grad af Varighed miljøpåvirkning miljøpåvirkning omgivelserne Meget stor International Lille Midlertidig/ på mellemlang sigt Meget stor National Lille Vedvarende/ på lang sigt Meget stor National Lille Midlertidig/på mellemlang sigt Meget stor National Lille Vedvarende/ på lang sigt Miljøemne Ressourceforbrug Anlægsfase Ressourceforbrug driftsfase Affaldsprod -uktion anlægsfase Affaldsprod -uktion - driftsfase Konsek venser Mindre Mindre Mindre Mindre Affald og ressourcer 23/24 Sammenfatning

24 12 Referencer /1/ Bekendtgørelse nr. 879 af 26. juni 2010 af lov om miljøbeskyttelse /2/ Bekendtgørelse nr af 18. december 2012 om affald /3/ Bekendtgørelse nr. 1662, 21. december 2010 om anvendelse af restprodukter og jord til bygge- og anlægsarbejder og om anvendelse af sorteret, uforurenet byggeog anlægsaffald /4/ Bekendtgørelse nr. 657 af 27. maj 2013 af lov om råstoffer /5/ Råstofplan 2012, /6/ Aalborg Kommunes erhvervsaffaldsregulativ, juli 2012, /7/ Arealinformation, Affald og ressourcer 24/24 Referencer