Affald, ressourcer og råstoffer. - Fagnotat. Hastighedsopgradering gennem Ringsted
|
|
- Niels Jakobsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Affald, ressourcer og råstoffer - Fagnotat Hastighedsopgradering gennem Ringsted
2 Godkendt dato Godkendt af 20. september 2013 Charlotte Møller Senest revideret dato Senest revideret af 20. september 2013 Bolette Nygaard/Mette Daugaard Petersen Affald, ressourcer og råstoffer Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads København Ø ISBN:
3 Affald, ressourcer og råstoffer Indhold Side 1 Forord 5 2 Indledning Generelt Beskrivelse af projektet Anlægsfase og driftsfase Baggrund Timemodellen 9 3 Ikke-teknisk resume 11 4 Lovgrundlag 12 5 Metode og omfang Ressourcer Affald 13 6 Eksisterende forhold 14 7 Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen Ressourceforbrug Stål Beton Grus Granit Andre metaller Konsekvenser Affald 17 8 Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i driftsfasen Ressourceforbrug Affald alternativet Oversigt over eventuelle mangler ved undersøgelserne Referencer Bilag 23
4
5 1 Forord Dette fagnotat omhandler affald, ressourcer og råstofforbrug i forbindelse med Hastighedsopgradering gennem Ringsted, hvor der skal omlægges spor og etableres en jernbanebro vest for Ringsted Station. Projektet styrker jernbanenettet og gør det muligt at hæve hastigheden til 200 km/t gennem Ringsted for gennemkørende tog mellem Den nye bane København-Ringsted og Vestbanen til Odense. Fagnotatet er udarbejdet på baggrund af programfaserapport fra 2012 /9/ se s. 22. Fagnotatet udgør sammen med en række øvrige fagnotater udgangspunktet for projektets høringsudgave af miljøredegørelsen. Nyanlæg og udbygning af jernbaner er omfattet af planlovens regler om udarbejdelse af en VVM-redegørelse (VVM betyder Vurdering af Virkninger på Miljøet). Jernbaneprojekter, der i detaljer vedtages ved en anlægslov, er imidlertid ikke omfattet af planlovens regler om VVM, men dokumentation og inddragelse af offentligheden skal være på samme niveau. Banedanmark gennemfører på denne baggrund en VVM-lignende proces i forbindelse med projektet om Hastighedsopgradering gennem Ringsted og udarbejder en miljøredegørelse. Miljøredegørelsen beskriver projektet og vurderer dets påvirkninger af det omgivende miljø.
6 2 Indledning 2.1 Generelt Dette fagnotat beskriver forhold vedrørende affald, ressourcer og råstofforbrug forbindelse med Hastighedsopgradering gennem Ringsted, hvorved gennemkørende passagertog mellem Den nye bane København- Ringsted og Vestbanen til Odense kan køre uhindret igennem stationen med 200 km/t. I notatet beskrives de forventede mængder af råstoffer og ressourcer, der skal tilføres projektet, ligesom det vurderes om forbruget udgør et kapacitetseller miljømæssigt problem. Ligeledes gennemgås de forventede affaldsmængder fra projektet. De forventede mængder gennemgås både for anlægsfase og driftsfase. Fagnotatet vil sammen med en række andre fagnotater indgå som baggrundsmateriale til en samlet miljøredegørelse, som har til formål at skabe et overblik over projektets konsekvenser for miljøet. Derudover beskrives de afværgeforanstaltninger, der iværksættes i forbindelse med projektet. 2.2 Beskrivelse af projektet Hastighedsopgradering gennem Ringsted begynder ved Østre Ringvej i Ringsted ved km , hvor Den nye bane København-Ringsted slutter. Projektet strækker sig til efter Sorøvej i km langs banen Ringsted- Odense (Vestbanen) og km langs banen mod Femern (Sydbanen). Relevante forhold registreres inden for en 200 meter bred undersøgelseskorridor (se bilag 1). Hastighedsopgraderingen vurderes i forhold til 0-alternativet som er den løsning, som implementeres med Den nye bane København-Ringsted, hvor der anlægges nye spor syd for den eksisterende bane mellem Østre Ringvej og Ringsted Station, og hvor hastigheden ikke øges, se afsnit 9. Den eksisterende bane mod Odense vil blive erstattet af et spor på den eksisterende banedæmning (orange linje) (se figur 1) og en jernbanebro (en flyover) med to spor (lilla linje) i retning mod Odense. De to linjeføringer mod Odense vil blive flettet sammen øst for broen over Sorøvej. Affald, ressourcer og råstoffer 6 Indledning
7 Figur 1. Her vises den del af projektstrækningen, hvor jernbanebroen (sorte streger) etableres mellem Ringsted Å og Skellerødvej. Banen mellem Odense og Ringsted er Vestbanen og Sydbanen er i retning mod Femern. Den eksisterende bane mod Femern vil blive erstattet af to spor og et udtræksspor i eksisterende niveau fra sydenden af stationen (gul linje), samt to spor under jernbanebroen (rød linje) fra nordsiden af stationen. Sporene mod Femern bliver flettet sammen til to spor. De nye spor og den nye jernbanebro på baneterrænet vil blive placeret mellem Ringsted Å og Skellerødvej. Da der kommer flere spor ved siden af hinanden over Ringsted Å, skal der ske en udvidelse på begge sider af dæmningen. De to broer der krydser Skellerødvej skal ligeledes udvides. Der projekteres med en levetid for broerne på 120 år. Hastighedsopgraderingen gennem Ringsted betyder at gennemkørende passagertog mellem København og Odense kan køre uhindret igennem stationen med 200 km/t. Dette medfører at perron 4 og 5 på Ringsted Station skal opgraderes, så afstandskrav til sikkerhedszoner ved 200 km/t opfyldes. Tog til og fra Femern via Sydbanen vil stadig køre med op til 120 km/t gennem stationen. Køreledningsanlægget skal endvidere opgraderes så der kan køres 200 km/t, hvilket betyder at der foretages sporsænkninger under broerne ved Rønnedevej, Næstvedvej øst for Ringsted Station og Sorøvej vest for Ringsted Station. For broen over Næstvedvej er der et alternativ, hvor broen i stedet kan hæves og for Sorøvej er en ny bro et alternativ. Affald, ressourcer og råstoffer 7 Indledning
8 2.2.1 Anlægsfase og driftsfase Anlægsaktiviteter for Hastighedsopgradering gennem Ringsted forventes påbegyndt i midten af 2015 og afsluttet i 2017, således at anlægget er klar til brug i 2018 samtidig med at Den nye bane København-Ringsted åbner. Anlægsarbejdet ved omlægning af spor udføres i stadier som er tilpasset, så det skaber mindst mulige gener for togtrafikken. Stadierne i anlægsfasen er beskrevet herunder. Eksproprierede arealer overtages af Banedanmark i Geotekniske undersøgelser og arkæologiske undersøgelser vil blive igangsat før ekspropriation efter aftaler med lodsejere. I stadie 1 i foretages sporarbejde øst for Ringsted Station. I stadie 2 i foretages sporarbejde og byggeri på broer. Broen hvor Vestbanen føres over Skellerødvej udvides, og broen over Ringsted Å udvides mod nord. Der foretages endvidere sporarbejde mellem Ringsted Station og Sorøvej, hvor der også foretages anlægsarbejder ved Sorøvej. I stadie foretages perronudvidelser og der gennemføres sporarbejde ved Ringsted Station fra Rønnedevej mod øst til efter Skellerødvej mod vest samt langs Sydbanen. Broen over Ringsted Å udvides mod syd. I stadie 4 i 2017 bygges den nye jernbanebro vest for Ringsted (Flyover) og nye spor anlægges mellem Ringsted Station og Skellerødvej. I stadie 5 i 2017 udføres sporarbejde mellem Ringsted Station og Skellerødvej, herunder nye spor på jernbanebroen. Der udføres også sporarbejde ved Rønnedevej øst for Ringsted Station. Broen hvor Sydbanen føres over Skellerødvej udvides. Driftsfasen begynder i 2018, som en del af Den nye bane København- Ringsted, hvor der kører tog på den nye jernbanebro. I årene kører alle godstog stadig mod Odense, hvorved der ikke kan forventes fuld effekt af hastighedsopgraderingen. I 2021 åbner den faste Femern-forbindelse. Dette medfører, at et ud af op til to godstog i timen kan føres langs Sydbanen over Femern. Det medfører en udtynding af godstog på Vestbanen til Odense, hvorved man kan forvente at få fuld effekt af Hastighedsopgraderingen gennem Ringsted. I 2028 åbner et dobbeltspor i Nordtyskland. Dette medfører, at al international godstrafik fra Sverige og Sjælland kører mod Femern ad Sydbanen. Kun indenlandsk godstrafik kører ad Vestbanen mod Odense. Affald, ressourcer og råstoffer 8 Indledning
9 2.3 Baggrund Med anlægsloven fra maj 2010 /8/ for Den nye bane København-Ringsted blev der vedtaget en løsning, kaldet Easy Ringsted, hvor den nye bane blev tilsluttet det eksisterende spornet uden broer og hastighedsopgraderinger. Dette ville muliggøre den hidtidige trafikale ambition om at køre med op til 11 persontog og to godstog pr. retning og time mellem København og Ringsted. Siden vedtagelsen af anlægsloven for Den nye bane København-Ringsted i maj 2010 er den kapacitetsmæssige ambition for fremtidens jernbanetrafik øget, og politisk er der desuden ambitioner om at realisere Timemodellen, hvor køretiden mellem København og Odense reduceres til en time. Easy Ringsted vil derfor ikke længere være tilstrækkelig til at løse de kapacitets- og rejsetidsmæssige udfordringer. Med den politiske aftale: En ny Storstrømsbro, Holstebromotorvejen mv. fra den 21. marts 2013 er det besluttet at bygge en ny udfletning vest for Ringsted Station herunder en ny jernbanebro. Jernbanebroen skal føre sporene i retning mod Odense over sporene i retning mod Femern. De politiske partier bag aftalen er enige om at afsætte 346 mio. kr. til projektet, som finansieres fra Infrastrukturfonden. Ved at igangsætte projektet nu og koordinere det med etableringen af Den nye bane København- Ringsted kan der desuden opnås en samlet besparelse på ca. 90 mio. kr. Projektet styrker jernbanen og gør det muligt at hæve hastigheden til 200 km/t gennem Ringsted for gennemkørende tog fra Den nye bane København- Ringsted mod Odense, hvorved rejsetiden reduceres med ca. et minut. Udfletningen reducerer trafikale konflikter for tog der kører ud fra Ringsted Station mod henholdsvis Næstved og Odense, derved vil regulariteten også blive forbedret i forhold til den oprindelige løsning. Dette medvirker til at realisere den første etape af Timemodellen mellem København og Odense, hvor køretiden skal reduceres til 1 time. I forbindelse med den politiske aftale blev det beregnet at projektet har en samfundsøkonomisk positiv forrentning (5,5 % intern rente), allerede med dagens hastighedsprofil på strækningen mellem Ringsted og Odense. Resultatet bliver endnu bedre, når Timemodellens første etape realiseres (5,9 % intern rente) Timemodellen Timemodellen er en vision for det fremtidige danske jernbanenet. Modellen indebærer, at rejsetiden mellem Danmarks største byer reduceres, så der vil være en times rejsetid mellem henholdsvis København-Odense, Odense- Aarhus og Aarhus-Aalborg. En rejsetid på en time vil gøre det muligt, at togenes afgangstider i de fire største byer er på faste minuttal. Timemodellen er en del af den politiske aftale fra 2009 om en grøn transportpolitik /7/. Den 1. marts 2013 præsenterede regeringen et oplæg om Togfonden DK. Den 17. Affald, ressourcer og råstoffer 9 Indledning
10 september 2013 blev der indgået en politisk aftale om finansieringen af Togfonden DK. Affald, ressourcer og råstoffer 10 Indledning
11 3 Ikke-teknisk resume Dette fagnotat er udarbejdet, som en del af Banedanmarks projekt om Hastighedsopgradering gennem Ringsted, og omhandler de affaldsmængder projektet vil afstedkomme samt projektets ressource- og råstofforbrug. Der er tillige foretaget en vurdering af de miljømæssige konsekvenser i såvel aflægssom driftsfasen samt angivet mulige afværgeforanstaltninger. Ressourcer Hastighedsopgradering gennem Ringsted og i særdeles anlæggelsen af ny jernbanebro kræver forbrug af ressourcer og råstoffer, dels til selve baneanlægget, dels til broanlæg. Materiale-, ressource- og råstofforbruget vil primært være i form af grus, beton, stål og granitskærver samt metaller som kobber og aluminium. Samlet set vurderes det forventede ressourceforbrug ved Hastighedsopgradering gennem Ringsted ikke at have alvorlige miljømæssige konsekvenser, hvis miljøhensynet indgår i beslutningsgrundlaget for valg af materialer og leverandør. Forbruget af ressourcer og råstoffer vurderes, at være af en sådan størrelsesorden, at det ikke vil medføre forsyningsproblemer i forbindelse med anlægsarbejderne. Affald I anlægsfasen vil projektet bidrage med forskellige affaldstyper i form af bygge- og anlægsaffald fra selve anlægsarbejdet og affald fra skurbyer og lignende. Projektet vil generelt kun medføre, at der bliver produceret begrænsede mængder affald, bl.a. fordi der ikke umiddelbart skal nedrives større bygværker. De væsentligste affaldsmængder i projektet er stål fra skinner på eksisterende spor og køreledningsmaster, beton fra køreledningsfundamenter og sveller samt granitskærver fra eksisterende sporkasse. Alt affald i projektet skal kildesorteres og håndteres efter Affaldsbekendtgørelsen og Ringsted Kommunes Erhvervsaffaldsregulativ. Alt affald, der kan genanvendes, vil såfremt de ikke genanvendes i projektet, blive bortskaffet til godkendt modtageanlæg med henblik på genanvendelse. Forbrændingsegnet affald skal bortskaffes til et godkendt forbrændingsanlæg, mens affald, der hverken kan genanvendes eller forbrændes, skal bortskaffes til godkendt deponi eller specialbehandling. Overholdes gældende regler for affaldshåndtering, herunder anmeldelse af affald og kommunernes affaldsregulativer, vurderes det, at der ikke vil være konsekvenser for miljøet i forbindelse med bortskaffelsen af affald i projektet. Affald, ressourcer og råstoffer 11 Ikke-teknisk resume
12 4 Lovgrundlag Miljøbeskyttelsesloven /1/ skal medvirke til at værne om natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet. Loven tilsigter blandt andet, at forebygge og bekæmpe forurening af luft, vand, jord og undergrund, at begrænse anvendelse og spild af råstoffer og andre ressourcer samt fremme genanvendelse og begrænse problemer i forbindelse med affaldsbortskaffelse. Affaldsbekendtgørelsen /2/ indeholder bestemmelser om håndtering og klassificering af affald, regulativer og ordninger for affald, anmeldelse og anvisning af affald. Kommunalbestyrelsen udarbejder og vedtager affaldsregulativer for håndtering af affald der genereres i den pågældende kommune. Den pågældende kommunes erhvervsaffaldsregulativ har betydning for hvordan affald fra infrastrukturprojekter skal håndteres. Bekendtgørelse om sortering og genanvendelse af bygge- og anlægsaffald /3/ indeholder bestemmelser om sortering og genanvendelse af bygge- og anlægsaffald med henblik på at nedbringe mængden af affald, som skal deponeres eller forbrændes, samt at reducere råstofforbruget. Ifølge bekendtgørelsen skal alt uforurenet bygge- og anlægsaffald kildesorteres med henblik på genanvendelse. Råstofloven /4/ skal sikre, at udnyttelsen af råstofforekomster sker som led i en bæredygtig udvikling. Regionsrådet forestår udarbejdelsen af en plan for indvinding af og forsyning med råstoffer, en såkaldt Råstofplan. Råstofplanen udarbejdes på grundlag af en kortlægning og skal omfatte en periode på mindst 12 år. Kommunerne har ansvaret for at give råstoftilladelser og føre tilsyn med råstofindvindingen. Affald, ressourcer og råstoffer 12 Lovgrundlag
13 5 Metode og omfang 5.1 Ressourcer Der er med udgangspunkt i jordbalancen for anlægsprojektet foretaget en vurdering af det samlede behov for primære ressourcer, bl.a. i form af grus og granitskærver. Dette sættes i nærværende fagnotat i forhold til kendte lokale forekomster af råstoffer og opgørelser af de årlige mængder råstoffer, der udvindes på Sjælland. Desuden er listet de øvrige ressourcer, der indgår til etablering af nye spor, køreledningsanlæg og brokonstruktioner. Ressourceforbruget er opgjort ud fra erfaringstal fra lignende bane-og broprojekter. 5.2 Affald Der er i projektet udarbejdet en opgørelse over de forventede affaldsmængder. Der foretages i dette fagnotat en gennemgang af de forventede affaldsfraktioner. Desuden identificeres kritiske affaldstyper, som man i udførelsesfasen skal være meget opmærksom på bliver håndteret miljømæssigt korrekt. Affald, ressourcer og råstoffer 13 Metode og omfang
14 6 Eksisterende forhold Region Sjælland har i deres Råstofplan /5/ for perioden valgt, at videreføre de hidtidige planer om, at råstofvindvindingen skal ske i tre store regionale graveområder samt en række mindre lokale graveområder. Sidstnævnte skal sikre lokale forsyninger. Region Sjællands tre store graveområder for sten, sand og grus ligger i Kalundborg, Roskilde og Sorø. Disse graveområders primære funktion, er at bidrage med råstoffer til større bygge- og anlægsprojekter i regionen. Derudover findes en række mindre lokale graveområder, bl.a. i Ringsted Kommune, til lokal forsyning med sten, grus og sand. Kalk indvindes hovedsageligt i Faxe og Stevns kommuner. Affald, ressourcer og råstoffer 14 Eksisterende forhold
15 7 Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen 7.1 Ressourceforbrug Hastighedsopgradering gennem Ringsted og i særdeles anlæggelsen af ny jernbanebro kræver forbrug af ressourcer, dels til selve baneanlægget, dels til broanlæg. Materiale-, ressource og råstofforbruget vil primært være i form af grus, beton, stål og granitskærver samt metaller som kobber og aluminium. I nedenstående Tabel 1 er det forventede forbrug opgjort i overordnede mængder. Ud over nedenstående mængder forventes det, at der i forbindelse med sænkning af Skellerødvej under Sydbanens eksisterende banebro også vil blive behov for mindre mængder grus og ny asfalt. Tabel 1 Ressourceforbrug Materiale Kørelednings- Anlæg Konstruktioner Spor Total (afrundet) Stål (ton) Beton (ton) Grus (m 3 ) Granit (m 3 ) Andre metaller* (ton) *kobber og aluminium Nedenstående er miljøpåvirkningerne ved forbrug af materialer, ressourcer og råstoffer nærmere beskrevet Stål Stål anvendes i projektet til skinner, køreledningsmaster, spunsvægge og som armering i brokonstruktionerne og sveller. Det samlede forbrug af stål forventes at blive omkring ton. Hertil kommer stål til nye støjskærme langs projektstrækningen. I projektet forventes opstillet 1520 meter nye støjskærme. Derudover forventes det, at 720 meter eksisterende støjskærm kan genanvendes i projektet. Kan de eksisterende støjskærmene ikke genanvendes, skal der opstilles i alt meter ny støjskærm. Eksisterende skinner genbruges ikke internt i projektet, se endvidere afsnit 7.2. Affald, ressourcer og råstoffer 15 Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen
16 7.1.2 Beton Grus Granit Produktion af stål er miljøbelastende, og der vil derfor være en miljøgevinst ved at anvende genbrugsstål. Det samlede forbrug af stål vurderes ikke at udgøre et ressourcemæssigt problem. Beton anvendes i projektet til betonsveller og til brokonstruktioner. Det vurderes, at det samlede forbrug af beton vil være ca ton svarende til m 3. Beton fremstilles af sand, grus, kalk og vand, som brydes i danske råstofgrave. Det vurderes at det samlede forbrug af beton ikke udgør et ressourcemæssigt problem. De primære grusmængder skal bruges som underballast i sporkasser. Dertil kommer mindre mængder i forbindelse med opstilling af fundamenter til køreledningsmaster og til stabillag under vejanlæggene og på arbejdspladsarealer- og veje, som ikke er medtaget i oversigten. Grus er ikke en fornybar ressource, hvilket der ifølge Råstofloven /4/ skal tages hensyn til. Opgravet grus fra sporkasse og konstruktioner i øvrigt, bør om muligt genanvendes, og i det omfang det er muligt, bør genbrugsmaterialer, så som nedknust beton også anvendes. Det bør tilstræbes, at der så vidt muligt anvendes grus fra lokale råstofområder, således at transporten minimeres. Det forventes, at der samlet set skal bruges ca m 3 grus til underballast og køreledningsfundamenter samt grus til arbejdspladsarealer og -veje. Projektets forbrug af grus vil udgøre ca. 4,5 af den samlede mængde sand, sten og grus (4,9 mio. m 3 ), som blev udvundet i Region Sjælland i 2012 /6/. Det samlede forbrug af grus vurderes derfor ikke at udgøre et ressourcemæssigt problem. Granit anvendes til skærveballast. Granit er en ikke-fornybar ressource og i Danmark brydes der kun granit på Bornholm. Det forventes derfor, at det kan blive nødvendigt at importere granitskærver fra andre steder i verden. Det forventes, at det samlede forbrug af granit vil være ca m 3 skærver, hvilket svarer til ca. 23 % af den samlede mængde granit ( m 3 ) udvundet på Bornholm i 2012 /6/. Forbruget af granit vurderes dog ikke at udgøre et ressourcemæssigt problem på et mere regionalt (nordisk) plan Andre metaller I køreledningsanlægget anvendes metaller i form af kobber og aluminium til køreledninger og returlederkabler. Aluminium og kobber findes ikke som råstoffer i Danmark, men må importeres. Produktionen af aluminium og kobber er ganske energikrævende og aluminium og kobber er ikke fornybare ressourcer, hvorfor det anbefales, at der anvendes genbrugsaluminium og kobber i det omfang det er muligt. Affald, ressourcer og råstoffer 16 Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen
17 7.1.6 Konsekvenser Samlet set vurderes det forventede ressourceforbrug ved Hastighedsopgradering gennem Ringsted ikke at have alvorlige miljømæssige konsekvenser, hvis faktorer, såsom transportafstande, miljø- og arbejdsmiljøforhold på produktionsstedet etc. indgår i beslutningsgrundlaget for valg af materialer og leverandør. Forbruget af ressourcer vurderes, at være af en sådan størrelsesorden, at det ikke vil medføre forsyningsproblemer i forbindelse med anlægsarbejderne. 7.2 Affald Affald skal i denne forbindelse forstås som de materiale, der skal bortskaffes i forbindelse med projektet, og dækker således både over materialer der kan genanvendes i forbindelse med andre projekter og egentligt affald til deponi eller forbrænding. I anlægsfasen vil projektet bidrage med forskellige affaldstyper i form af bygge- og anlægsaffald fra selve anlægsarbejdet og affald fra skurbyer og lignende. Projektet vil generelt kun medføre, at der bliver produceret begrænsede mængder affald. Alt affald i projektet skal kildesorteres og håndteres efter Affaldsbekendtgørelsen /2/ og Ringsted Kommunes Erhvervsaffaldsregulativ /10/. Affald fra skurbyer etc. der har karakter af dagrenovation skal bortskaffes efter de ordninger, der er i Ringsted Kommune. Der må forventes, at der vil kunne være en række specialfraktioner, der skal håndteres særskilt. Det kan for eksempel være olie- og kemikalieaffald, asbest, PCB (polychlorerede bisphenyler)-holdige materialer eller trykimprægneret træ, herunder creosot-behandlede træsveller. Disse skal sendes til behandling eller deponering på godkendte modtageanlæg. Alt affald, der kan genanvendes, vil såfremt det ikke genanvendes internt i projektet, blive bortskaffet til godkendt modtageanlæg med henblik på genanvendelse. Forbrændingsegnet affald skal bortskaffes til et godkendt forbrændingsanlæg, mens affald, der hverken kan genanvendes eller forbrændes, skal bortskaffes til godkendt deponi eller specialbehandling. På nuværende tidspunkt forventes det, at det ikke bliver nødvendigt at foretage udskiftninger af broer, men at disse kan ændres i tilstrækkeligt omfang til at kunne overholde gældende krav. De forventede affaldsmængder fra ombygninger vurderes at være meget små, og er derfor ikke opgjort i nærværende fagnotat. Man skal dog i anlægsfasen være opmærksom på, om der i de eksisterende konstruktioner findes PCB, idet dette har betydning både i forbindelse med bortskaffelse af eventuelt affald samt for arbejdsmiljøet. Der skal udføres PCB-screening af bygværker forud ombygninger af bygværker jf. Affald, ressourcer og råstoffer 17 Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen
18 Affaldsbekendtgørelsen /2/. Beton der indeholder PCB må ikke nedknuses og genanvendes, men skal håndteres og bortskaffes efter Miljøstyrelsens retningslinjer. Øvrig beton vil normalt blive nedknust og genbrugt som for eksempel vejkassemateriale. I nedenstående Tabel 2 ses en opgørelse over de forventede affaldsmængder i projektets anlægsfase. Skærvemængden er et overslag baseret på længden af spor der skal ombygges. Tabel 2 Affaldsmængder Materiale Kørelednings- Anlæg Konstruktioner Spor Total Stål (ton) Beton (m 3 ) Skærver (m 3 ) Metaller (m 3 ) De væsentligste affaldsmængder er stål fra skinner på eksisterende spor og køreledningsmaster, beton fra køreledningsfundamenter og sveller samt granitskærver fra eksisterende sporkasse. Opgravede jordmængder er beskrevet i fagnotat om jord og jordforurening. Erfaringsmæssigt ved man, at ca. 30 % af skærverne vil kunne genanvendes efter en ballastrensning, men dette afhænger af skærvernes kvalitet (størrelse, afrundethed mm). Den del af skærverne, der ikke genanvendes i projektet, bortskaffes til godkendt modtager med henblik på genbrug i f.eks. asfaltproduktion. Skinner der optages i forbindelse med projektet genbruges ikke internt i projektet. Har de optagne skinner en kvalitet så de forsat kan anvendes som skinner, vil de blive genbrugt i forbindelse med andre baneprojekter. Er skinnernes forventede restlevetid for kort, vil skinnerne i stedet blive solgt til skrot og genanvendt ad denne vej. Skellerødvejs underføring under Sydbanen forudsættes sænket, hvorfor der også må forventes af projektet afstedkommer små mængder asfalt, der skal bortskaffes som affald. Såfremt det bliver nødvendigt at nedrive eksproprierede bygninger, vil der i den forbindelse skulle bortskaffes forskellige former for byggeaffald, så som tegl, beton, eternit (der kan være asbestholdigt), træ herunder trykimprægneret træ, fliser, asfalt, glas og metal. Det må desuden også forventes at bygningerne kan indeholde PCB, såfremt disse er opført eller renoveret i perioden , hvorfor bygningerne skal screenes inden nedrivningsarbejdet igangsættes. Overholdes gældende regler for affaldshåndtering, herunder anmeldelse af affald og kommunernes affaldsregulativer, vurderes det, at der ikke vil være konsekvenser for miljøet i forbindelse med bortskaffelsen af affald i projektet. Affald, ressourcer og råstoffer 18 Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen
19 8 Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i driftsfasen 8.1 Ressourceforbrug I forbindelse med det almindelige vedligehold af den hastighedsopgraderede bane gennem Ringsted, skal der anvendes diverse råstoffer og materialer, som eksempelvis granitskæver til ballast ved ballastudskiftning. Det vurderes, at råstof- og materialeforbruget ved drift og vedligehold ikke vil være væsentligt forskelligt i forhold til 0-alternativet, og at ressourceforbruget ikke vil have væsentlig betydning for miljøet. 8.2 Affald I forbindelse med det almindelige vedligehold af den hastighedsopgraderede bane gennem Ringsted vil der blive produceret affald, når bl.a. spor, sveller og andre tekniske installationer renoveres eller udskiftes. I forbindelse med den daglige drift vil der endvidere genereres dagrenovationslignende affald. Det vurderes, at affaldsproduktionen ikke vil være væsentligt forskellig i forhold til 0-alternativet, og at affaldsproduktionen ikke vil have væsentlig betydning for miljøet. Affald, ressourcer og råstoffer 19 Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i driftsfasen
20 9 0-alternativet 0-alternativ for Hastighedsopgradering gennem Ringsted er som beskrevet i miljøredegørelsen for Den nye bane København-Ringsted. I denne løsning etableres to nye spor fra Østre Ringvej syd for eksisterende spor frem til Ringsted Station. Der ombygges spor ved Ringsted Station inden for eksisterende sporareal. I 0-alternativet kører gennemkørende tog 120 km/t gennem Ringsted Station, som også er situationen i dag. Da tog i 0-alternativet kører 120 km/t er der ikke behov for ændring af kørestrøm eller sporsænkninger under broerne. For 0-alternativet vil råstofforbruget i anlægsfasen til sporarbejder være i samme størrelsesordnen eller mindre sammenlignet med Hastighedsopgradering gennem Ringsted. Der skal således ikke bruges råstoffer til om- eller nybygning af konstruktioner i forbindelse med 0- alternativet. I driftsfasen vil råstofforbruget til sporvedligeholdelse ligge på niveau med Hastighedsopgradering gennem Ringsted. Affaldsmængderne forventes at være på niveau eller mindre sammenlignet med Hastighedsopgradering gennem Ringsted. Dette gælder både for anlægsog driftsfase. Affald, ressourcer og råstoffer 20 0-alternativet
21 10 Oversigt over eventuelle mangler ved undersøgelserne Vurderingerne af ressourceforbrug og affaldsproduktion er foretaget på et stadie, hvor projekteringen er på et indledende plan. Dette betyder, at de angivne mængder er baseret på meget overordnede estimater ud fra den nuværende planlægning. Yderligere er der foretaget en række antagelser vedrørende arbejdsprocesser og lignende, som vil kunne ændre sig i forbindelse med den videre planlægning af projektet. Det realiserede ressourceforbrug og den reelle affaldsproduktion vil dermed kunne variere fra det anførte. Alternativet, ny bro vej Sorøvej er ikke miljøvurderet. Affald, ressourcer og råstoffer 21 Oversigt over eventuelle mangler ved undersøgelserne
22 11 Referencer /1/ Lovbekendtgørelse nr. 879 af Bekendtgørelse af lov om miljøbeskyttelse (Miljøbeskyttelsesloven). /2/ Bekendtgørelse nr af Bekendtgørelse om affald (Affaldsbekendtgørelsen). /3/ Bekendtgørelse nr af Bekendtgørelse om anvendelse af restprodukter og jord til bygge- og anlægsarbejder og om anvendelse af sorteret, uforurenet bygge- og anlægsaffald. /4/ Lovbekendtgørelse nr. 657 af Bekendtgørelse af lov om råstoffer (Råstofloven). /5/ Råstofplan for Region Sjælland /6/ Statistikbanken 2012: Råstofindvinding efter område, råstoftype og tid. /7/ /8/ Lov nr. 527 af 26/5/2010. Lov om anlæg af jernbanestrækning København-Ringsted over Køge /9/ Projekteringen Ny Ringsted. Banedanmark 2012/2013 /10/ Affald, ressourcer og råstoffer 22 Referencer
23 12 Bilag Affald, ressourcer og råstoffer 23 Bilag
24 Bilag 1 Affald, ressourcer og råstoffer 24 Bilag
25 Oversigtskort Affald, ressourcer og råstoffer Bilag 25
Idéfasehøring. - Debatoplæg. Niveaufri udfletning Ringsted Øst
Idéfasehøring - Debatoplæg Niveaufri udfletning Ringsted Øst Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk Forord Med Trafikaftalen af 24. juni mellem regeringen og Venstre,
Læs mereKulturhistoriske og rekreative interesser. - Fagnotat. Hastighedsopgradering gennem Ringsted
Kulturhistoriske og rekreative interesser - Fagnotat Hastighedsopgradering gennem Ringsted Godkendt dato Godkendt af 24. september 2013 Charlotte Møller Senest revideret dato Senest revideret af 24. september
Læs mereIdefasehøring. - Debatoplæg. Hastighedsopgradering gennem Ringsted
Idefasehøring - Debatoplæg Hastighedsopgradering gennem Ringsted Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk ISBN: 978-87-7126-182-0 Forord Med den politiske aftale: En ny
Læs mereJord og jordforurening. - Fagnotat. Hastighedsopgradering gennem Ringsted
Jord og jordforurening - Fagnotat Hastighedsopgradering gennem Ringsted Godkendt dato Godkendt af 19.09.2013 Charlotte Møller Senest revideret dato Senest revideret af 18.09.2013 Bolette Nygaard/Mette
Læs mereIdéfasehøring Elektrificering og hastighedsopgradering Roskilde - Kalundborg
Idéfasehøring Elektrificering og hastighedsopgradering Roskilde - Kalundborg December 2015 Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk Naturstyrelsen VVM Haraldsgade 53 2100
Læs merePlanforhold. - Fagnotat. Niveaufri udfletning Ringsted Øst
Planforhold - Fagnotat Niveaufri udfletning Ringsted Øst Godkendt dato Godkendt af 2015.10.30 Anne Eiby Senest revideret dato Senest revideret af 2015.10.27 Ene Pagh Bugge Planforhold Banedanmark Anlægsudvikling
Læs mereRingsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen
Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Sverige Ringsted-Femern Banen indgår i én af de prioriterede transportkorridorer i det Transeuropæiske transportnetværk TEN-T. Et nætværk som formidler
Læs merePlanforhold. - Fagnotat. Hastighedsopgradering gennem Ringsted
Planforhold - Fagnotat Hastighedsopgradering gennem Ringsted Godkendt dato Godkendt af 24. september 2013 Charlotte Møller Senest revideret dato Senest revideret af 24. september 2013 Ditte Berg Nielsen
Læs mereNy bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane
Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane Geoteknisk Forening 19.03.2015 Præsenteret af anlægschef Klaus S. Jørgensen, Ringsted-Femern Banen 1 Banedanmark hvem
Læs mereRÅSTOFFER OG AFFALD VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST)
15 RÅSTOFFER OG AFFALD VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) INDHOLD 15 RÅSTOFFER OG AFFALD 1155 15.1 Metode 1155 15.2 Bortskaffelse af affald 1155 15.3 Miljøvurdering
Læs mereStøj 5. sporsløsningen. København-Ringsted projektet
Støj København-Ringsted projektet 21. september 2008 3 Støj Forord Forord Dette fagnotat omhandler støj for på strækningerne Ny Ellebjerg Station-Baldersbrønde, Kværkeby-Ringsted Station og et vendesporsanlæg
Læs mereBanedanmarks kommende projekter
Banedanmarks kommende projekter Geoteknikerdag 2015 29.05.2015 Præsenteret for Geoteknisk Forening af Jimi Okstoft, Anlægsudvikling 1 Program Introduktion (3 min) Timemodellen (19 min) o 1. etape København-Odense
Læs mereAffald og ressourcer. Fagnotat. Køge Nord - Næstved
Affald og ressourcer Fagnotat Køge Nord - Næstved Godkendt dato Godkendt af 26.02.2013 Mette Daugaard Petersen Senest revideret dato Senest revideret af 18.02.2013 Bolette Nygaard/Mette Mygind Nielsen
Læs mereORIENTERING OM SORTERING OG BORTSKAFFELSE AF BYGGE- OG ANLÆGSAFFALD
ORIENTERING OM SORTERING OG BORTSKAFFELSE AF BYGGE- OG ANLÆGSAFFALD Denne orientering indeholder en vejledning om bortskaffelse af bygge- og anlægsaffald samt andre praktiske oplysninger herom. Formålet
Læs mereAffald og ressourcer. - Fagnotat. Niveaufri udfletning ved Ny Ellebjerg
Affald og ressourcer - Fagnotat Niveaufri udfletning ved Ny Ellebjerg Affald og ressourcer Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø Indsæt rådgiver-logo her www.bane.dk ISBN: 978-87-7126-243-8
Læs mereAffald og ressourcer. - Fagnotat. Niveaufri udfletning Ringsted Øst
Affald og ressourcer - Fagnotat Niveaufri udfletning Ringsted Øst Godkendt dato Godkendt af 2015.10.30 Anne Eiby Senest revideret dato Senest revideret af 2015.10.26 Joan Maj Nielsen Affald og ressourcer
Læs mereInformationsmøde Næstved
Informationsmøde Næstved Ringsted-Femern Banen 24. maj 2016 Præsenteret af projektdirektør Jens Ole Kaslund og anlægschef Klaus S. Jørgensen 1 Ringsted Femern Banen indtil nu 2008: Traktat mellem Tyskland
Læs mereHastighedsopgradering Hobro - Aalborg Supplerende VVM-redegørelse
Hastighedsopgradering Hobro - Aalborg Supplerende VVM-redegørelse Maj 2015 Samfinansieret af EU Det transeuropæsiske transportnet (TEN-T) Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.banedanmark.dk
Læs mereIdefasehøring. - Debatoplæg. Niveaufri udfletning Vigerslev
Idefasehøring - Debatoplæg Niveaufri udfletning Vigerslev Idefasehøring Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk ISBN: 978-87-7126-225-4 Forord Med den politiske aftale
Læs mereByggeaffald-Regelgrundlaget. Session D1 Ulla Højsholt, Jord & Affald, Miljøstyrelsen
Byggeaffald-Regelgrundlaget Session D1 Ulla Højsholt, Jord & Affald, Miljøstyrelsen Disposition Ved (forventet) frembringelse MBL om pligten til affaldsforebyggelse og pligt til at undgå forurening ABK
Læs mereKORTLÆGNING & PROGNOSE
2014 2024 KORTLÆGNING & PROGNOSE 2 FORORD I forbindelse med udarbejdelsen af den kommunale affaldshåndteringsplan 2014-2024 er denne kortlægnings- og prognoserapport udarbejdet. Affaldsbekendtgørelsens
Læs mereJordregulativ. Dato XXXX
Jordregulativ Dato XXXX Indholdsfortegnelse 1. Formål, lovgrundlag og definitioner... 3 Formål... 3 Lovgrundlag... 3 Definitioner... 3 2. Gyldigheds - og anvendelsesområder... 3 Ordning for jord som er
Læs mereBygge- og anlægsaffald. -anvendelse og bortskaffelse
Bygge- og anlægsaffald -anvendelse og bortskaffelse Vesthimmerlands Kommune Himmerlandsgade 27 9600 Aars, Version 1, 2014, dok. nr. - JEAA 2 Bygge- og anlægsaffald. Der findes særlige regler for bygge-
Læs mereRegulativ for jord Vesthimmerlands Kommune
Regulativ for jord Vesthimmerlands Kommune Postadresse: Himmerlandsgade 27 9600 Aars Tlf.: 99 66 70 00 www.vesthimmerland.dk Indholdsfortegnelse I Generel del...3 1 Formål m.v....3 1.1 Affaldshåndtering...3
Læs mereVisuelle forhold. - Fagnotat. Niveaufri udfletning ved Ny Ellebjerg
Visuelle forhold - Fagnotat Niveaufri udfletning ved Ny Ellebjerg Visuelle forhold Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk ISBN: 978-87-7126-247-6 Visuelle forhold Indhold
Læs mereIdéfasehøring. - April 2015. Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm
Idéfasehøring - April 2015 Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm Idéfasehøring Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk Forord Med den politiske aftale om Togfonden
Læs mereJord, jordforurening samt materialeforbrug og affald Vendesporsanlæg i Roskilde 5. sporsløsningen. København-Ringsted projektet. 25.
17 Jord, jordforurening samt 5. sporsløsningen København-Ringsted projektet 25. juni 2008 3 Jord, jordforurening samt Forord Forord Dette fagnotat omhandler jord, jordforurening samt materialeforbrug
Læs mereNy Ellebjerg Station-Baldersbrønde Kværkeby-Ringsted Station Vendesporsanlæg i Roskilde
Affald og materialeforbrug, Ny Ellebjerg Station-Baldersbrønde Kværkeby-Ringsted Station Vendesporsanlæg i Roskilde 17. juni 2008 København-Ringsted projektet 3 Affald og materialeforbrug, Indhold Indhold
Læs mereVi baner vejen for bedre trafikforbindelser
Vi baner vejen for bedre trafikforbindelser Trafikale konsekvenser for dig i anlægsfasen Anlæg af Den nye bane København-Ringsted over Køge Udbygning af Køge Bugt Motorvejen mellem Greve Syd og Solrød
Læs mereAffald og ressourcer. - Fagnotat. Elektrificering Esbjerg-Lunderskov
Affald og ressourcer - Fagnotat Elektrificering Esbjerg-Lunderskov Godkendt dato 26.02.2013 Godkendt af Ole Kien, Rambøll Senest revideret dato 26.02.2013 Senest revideret af Mads Hansen, Atkins Affald
Læs mereElektrificering og opgradering Fredericia - Aarhus Idéfasehøring
Elektrificering og opgradering Fredericia - Aarhus Idéfasehøring September 2015 Elektrificering og opgradering Fredericia - Aarhus Idéfasehøring Udgivet af Banedanmark Grafisk tilrettelæggelse: Karen Krarup
Læs mereNy Ellebjerg Station-Baldersbrønde Kværkeby-Ringsted Station Vendesporsanlæg i Roskilde
Affald og materialeforbrug, Ny Ellebjerg Station-Baldersbrønde Kværkeby-Ringsted Station Vendesporsanlæg i Roskilde København-Ringsted projektet 17. juni 2008 3 Affald og materialeforbrug, Forord Forord
Læs mereUdskiftning af signalsystemet på S- banestrækningen Lyngby-Hillerød (Banedanmarks signalprogram)
Udskiftning af signalsystemet på S- banestrækningen Lyngby-Hillerød (Banedanmarks signalprogram) Sammenfattende redegørelse Indkaldelse af ideer og forslag Maj 2011 Forslag til kommuneplantillæg November
Læs mereRenovering af Egemose Centrets Jernbane. Projektbeskrivelse
Renovering af Egemose Centrets Jernbane Projektbeskrivelse 1 Indholdsfortegnelse Indledning...2 Om Egemose centret... 3 Jernbanens historie... 3 Renovering af banen... 3 Støbning af sveller...4 Jordarbejde,
Læs mereSammenfatning af de nye regler på affaldsområdet
Notat Fra: Lars Høier 05. februar 2010 Dokumentnr.: 51042 Sammenfatning af de nye regler på affaldsområdet Der er i januar 2010 kommet to nye bekendtgørelser på affaldsområdet: Affaldsbekendtgørelsen,
Læs mereUdkast til VVM screening af udbygningen af højspændingsstationen ved Fraugde Screeningsskema
Tværgående planlægning Udkast til VVM screening af udbygningen af højspændingsstationen ved Fraugde Screeningsskema J. nr. NST-130-00205 Februar 2013 Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM
Læs mereDen statslige Trafikplan
Den statslige Trafikplan Status på Trafikplan 2012-2027 Movia Trafikbestillerkonference, maj 2012 Baggrund for den statslige trafikplan Lov om trafikselskaber fra 2005: - 8.Transportministeren udarbejder
Læs mereTimemodellen og Togfonden
Timemodellen og Togfonden Indsæt billede her 8,1 cm. højt x 16,3 cm. bredt Oplæg hos IDA Rail, 12.11.14, Jan Albrecht, Trafikstyrelsen, Center for Kollektiv Trafik Mål og visioner i den grønne transportpolitik
Læs mereAnlægsbeskrivelse - broløsning. - Fagnotat. Niveaufri udfletning ved Ny Ellebjerg
Anlægsbeskrivelse - broløsning - Fagnotat Niveaufri udfletning ved Ny Ellebjerg Anlægsbeskrivelse Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk ISBN: 978-87-7126-234-6 Anlægsbeskrivelse
Læs mereLovforslag 152 Ombygning af Ringsted station 1. behandling den 25. marts Ole Lund Jensen, Holstebro / Thomas Albøg Olsen, Ringsted
Transportudvalget 2013-14 L 152 Bilag 13 Offentligt Lovforslag 152 Ombygning af Ringsted station 1. behandling den 25. marts 2014 1 1 Ole Lund Jensen, Holstebro / Thomas Albøg Olsen, Ringsted 1 1. Løsningen
Læs mereRudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven. (Blokken)
Rudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven (Blokken) Miljøberetning 2011 Indledning Denne Miljøberetning omhandler Rudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven. Selvom
Læs mereTil KL og Kommunerne. Orientering om håndtering af PCB-holdigt bygge- og anlægsaffald
Til KL og Kommunerne Jord & Affald J.nr. MST-7543-00007 Ref. Lejni Den 5. juli 2011 Orientering om håndtering af PCB-holdigt bygge- og anlægsaffald 1. Indledning Den 25. maj 2011 kom Regeringen med en
Læs mereIdéfasehøring. - Debatoplæg. Hastighedsopgradering Østerport - Helsingør
Idéfasehøring - Debatoplæg Hastighedsopgradering Østerport - Helsingør Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk/opgraderingkystbanen Forord Som led i Togfonden DK er det
Læs mereArealbehov og el-driftsservitut. Fagnotat. Køge Nord - Næstved
Arealbehov og el-driftsservitut Fagnotat Køge Nord - Næstved Godkendt dato Godkendt af 12.02.2014 Peter Falk Larsen Senest revideret dato Senest revideret af 26.02.2014 Mette Daugaard Petersen Arealbehov
Læs mereOMBYGNING AF RINGSTED STATION OPGØRELSE AF BEVILLINGSBEHOV INDHOLD. 1 Indledning. 1 Indledning 1. 2 Grundlag 2
BANEDANMARK OMBYGNING AF RINGSTED STATION ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk OPGØRELSE AF BEVILLINGSBEHOV INDHOLD 1 Indledning 1 2 Grundlag
Læs mereIndhold 1. Formål... 2 2. Gyldigheds- og anvendelsesområde... 2 3. Lovgrundlag og definitioner... 2 4. Definitioner... 3 5. Områdeklassificering...
Regulativ for jord Holbæk Kommune Gældende fra 28.6 2012 Indhold 1. Formål... 2 2. Gyldigheds- og anvendelsesområde... 2 3. Lovgrundlag og definitioner... 2 4. Definitioner... 3 5. Områdeklassificering...
Læs mereUndersøgelse af jernbanetrafikale effekter. -Fagnotat. Handlemuligheder vedrørende Storstrømmen
Undersøgelse af jernbanetrafikale effekter -Fagnotat Handlemuligheder vedrørende Storstrømmen Storstrømsbroen ISBN: 978-87-7126-139-4 Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.banedanmark.dk
Læs mereGenanvendelse og genbrug af bygge- og anlægsaffald
Genanvendelse og genbrug af bygge- og anlægsaffald Affald hvad, hvem og hvorfor Bygge- og anlægsaffald er det affald der opstår efter nybygning, renovering eller nedrivning. Bygherren er ansvarlig for
Læs mereStrategisk analyse af en fast Kattegatforbindelse Baggrundsnotat om forudsætninger for vejtrafikken
Strategisk analyse af en fast Kattegatforbindelse Baggrundsnotat om forudsætninger for vejtrafikken Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 3 2 Formål... 3 3 Forudsætninger for vejinfrastrukturen... 3 3.1 Overordnet
Læs mereAllerød Genbrugsplads
Allerød Genbrugsplads Miljøberetning 2007 Indledning Siden Allerød Genbrugsplads blev åbnet i 2001, og frem til og med 2007, er mængden af tilført affald steget med 35 procent og antallet af besøgende
Læs mereAffald og ressourcer. Fagnotat, marts Ny bane til Aalborg Lufthavn
Affald og ressourcer Fagnotat, marts 2015 Ny bane til Aalborg Lufthavn Godkendt dato 20-02-2015 PEFS Godkendt af Senest revideret dato 26.01.2015 RIBH Senest revideret af Affald og ressourcer Fagnotat
Læs mereStøjkortlægning i Natura 2000-områder. -Teknisk baggrundsnotat, Orehoved - Holeby. Femern Bælt danske jernbanelandanlæg
Støjkortlægning i Natura 2000-områder -Teknisk baggrundsnotat, Orehoved - Holeby Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Februar 2011 ISBN 978-87-90682-50-7 Banedanmark
Læs mereNOTAT DOK 32(A) Alternative muligheder for Timemodellen ved Vejle Fjord for strækningen Aarhus-København
NOTAT DOK 32(A) Dato J. nr. Alternative muligheder for Timemodellen ved Vejle Fjord for strækningen Aarhus-København Ingeniør- og rådgivningsfirmaet Atkins har for en række Østjyske kommuner og Region
Læs mereSkån naturen og spar penge. GENBRUGSMATERIALER FRA RGS 90 et bedre alternativ til råstoffer
Skån naturen og spar penge GENBRUGSMATERIALER FRA RGS 90 et bedre alternativ til råstoffer Genbrugsmaterialer er et bedre, mere rentabelt og miljørigtigt alternativ til traditionelle råstoffer LAD OS SPARE
Læs mereDagens program. Kl. 19.00 ca. 21.00. Præsentation af projektet og dets lokale påvirkninger
Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Borgermøde i Holeby 09.03.2011 Oplæg af områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Iben Marcus-Møller Dagens program Kl. 19.00 ca. 21.00 Præsentation af projektet
Læs mereHøringsnotat. - Idéfasehøring. Niveaufri udfletning ved Ny Ellebjerg
Høringsnotat - Idéfasehøring Niveaufri udfletning ved Ny Ellebjerg Høringsnotat Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk ISBN: 978-87-7126-231-5 Høringsnotat Indhold Side
Læs mereALLE OMBORD EN REGIONAL TIMEMODEL FOR HELE DANMARK
ALLE OMBORD EN REGIONAL TIMEMODEL FOR HELE DANMARK 2 FORORD I januar 2014 besluttede Folketinget at give et massivt løft til de danske jernbaner. Investeringer i nye skinner og hurtigere forbindelser skal
Læs mereTids- og aktivitetsoversigt Affaldsplan 2009-2020
Husholdninger Dagrenovation Information om sortering og om eksisterende ordninger En øget udsortering af genanvendelige materialer fra husholdningsaffald. Etablere affaldsøer i kolonihaver Optimere mulighederne
Læs mereRegulativ for erhvervsaffald Brønderslev Kommune Indholdsfortegnelse
Regulativ for erhvervsaffald Brønderslev Kommune Indholdsfortegnelse 1 Formål.......................................................... 2 2 Lovgrundlag..................................................
Læs mereREGULATIV FOR JORD. Side 1 af 6
REGULATIV FOR JORD Side 1 af 6 1 Formål 1.1 Affaldshåndtering Formålet med dette regulativ er at fastsætte regler for håndtering af jord, som er affald, fra alle borgere, grundejere og virksomheder i Frederikshavn
Læs mereStøj og vibrationer. Fagnotat, Marts 2014. Køge Nord - Næstved
Støj og vibrationer Fagnotat, Marts 2014 Køge Nord - Næstved Godkendt dato Godkendt af 05.03.2014 Mette Daugaard Senest revideret dato Senest revideret af 05.03.2014 Thomas H. Olsen Støj og vibrationer
Læs mereIndholdsfortegnelse. 1. Forord... 3. 2. Læsevejledning... 4. 3. Opsamling... 4. 3.1 Affaldskortlægning 2009... 4
Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Læsevejledning... 4 3. Opsamling... 4 3.1 Affaldskortlægning 2009... 4 3.2 Supplerende data-2013 vedrørende kommunale indsamlingsordninger... 5 3.2.1 Genanvendelsesprocent
Læs mereTønder Kommune REGULATIV FOR JORD
Tønder Kommune REGULATIV FOR JORD 1. Formål Formålet med regulativet er at fastsætte regler for håndtering af jord, som er affald, fra alle borgere, grundejer og virksomheder i Tønder Kommune. Regulativet
Læs mereOMBYGNING AF RINGSTED STATION UDSKUDTE LØSNINGER MED UDGANGSPUNKT I UDFØRT 0+-ALTERNATIV INDHOLD. 1 Indledning
Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 598 Offentligt BANEDANMARK OMBYGNING AF RINGSTED STATION UDSKUDTE LØSNINGER MED UDGANGSPUNKT I UDFØRT 0+-ALTERNATIV ADRESSE
Læs mereNy bane til Aalborg Lufthavn
Ny bane til Aalborg Lufthavn Borgermøde i Nørresundby Onsdag den 25. marts 2015 1 Dagens program Kl. 19.00 ca. 21.00 Præsentation af projektet og dets lokale påvirkninger Pause med mulighed for besøg i
Læs mereMuligheder for dobbelt op Gods. Alex Landex, DTU Transport al@transport.dtu.dk
Muligheder for dobbelt op Gods Alex Landex, DTU Transport al@transport.dtu.dk Jernbanenettets udnyttelse 2 DTU Transport, Danmarks Tekniske Universitet Kapacitetsudnyttelsen er stigende 3 DTU Transport,
Læs mereDANSK BETONDAG 2015. Züblin A/S 1 BROER PÅ KØBENHAVN RINGSTED BANEN TP 40 C TP 50 PROJEKT INTRODUKTION E W-BRO-10 OVERFØRING AF VESTMOTORVEJEN
DANSK BETONDAG 2015 BROER PÅ KØBENHAVN RINGSTED BANEN A PROJEKT INTRODUKTION B TP 40 C TP 50 D W-BRO-05 E W-BRO-10 F OVERFØRING AF VESTMOTORVEJEN OVERFØRING AF BEDSTEDVEJ 2 1 A PROJEKT INTRODUKTION PROJEKT
Læs mereBilag A - Skema til brug for screening (VVM-pligt) [kriterier iht. bilag 3 i bekendtgørelse nr. 1654 af 27. december 2013]
Bilag A - Skema til brug for screening (VVM-pligt) [kriterier iht. bilag 3 i bekendtgørelse nr. 1654 af 27. december 2013] VVM Myndighed Basis oplysninger Naturstyrelsen (journalnummer: NST-130-00314)
Læs mereTrafikstyrelsen info@trafikstyrelsen.dk. Høringssvar: Trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027
Trafikstyrelsen info@trafikstyrelsen.dk Høringssvar: Trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027 30-11-2012 Sag nr. 12/1766 Dokumentnr. 46640/12 Johan Nielsen Tel. 35298174 E-mail: Jon@regioner.dk
Læs mereVVM screening af nedlæggelse af overkørsel 142 og 144 På banestrækningen mellem Viborg og Struer Screeningsskema
Aarhus Fysisk planlægning og VVM VVM screening af nedlæggelse af overkørsel 142 og 144 På banestrækningen mellem Viborg og Struer Screeningsskema J. nr. NST-130-00140 Juni 2012 A Bilag A Skema til brug
Læs mereContainerhaven Rudersdal Kommune
Containerhaven Rudersdal Kommune Miljøberetning 2007 Indledning Fra årets start blev Containerhavens åbningstider harmoniseret med kommunens anden genbrugsplads, og antallet af åbningstimer blev dermed
Læs mereStorstrømsbro kan blive opført som 'falsk' skråstagsbro
24. nov 2014 Link: http://ing.dk/artikel/storstroemsbro-kan-blive-opfoert-som-falsk-skraastagsbro-172459 Storstrømsbro kan blive opført som 'falsk' skråstagsbro Arkitektfirmaet Dissing+Weitlings illustration
Læs mereTogfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg
Togfonden DK Ved kontorchef Lasse Winterberg 28,5 mia. kr. til historisk modernisering af jernbanen Regeringen indgik d. 14. januar en aftale med Dansk Folkeparti og Enhedslisten om Togfonden DK. Togfonden
Læs mereRegulativet er udarbejdet i henhold til gældende miljølovgivning, herunder navnlig:
Regulativ for jord - Jordhåndtering - Områdeklassificering - Skema til anmeldelse af jordflytning Gældende fra den 5. april 2012 REGULATIV FOR JORD 1 Formål 1.1 Jordhåndtering Formålet med dette regulativ
Læs mereKøbenhavns Miljøregnskab
Københavns Miljøregnskab Tema om Ressourcer og Affald Mindre affald Bedre sortering fra borgere og erhverv Mere effektiv og miljøvenlig affaldsindsamling Bedre affaldsbehandling December 2015. Teknik-
Læs mereIdéfasehøring. - Debatoplæg. Elektrificering Køge Nord - Næstved
Idéfasehøring - Debatoplæg Elektrificering Køge Nord - Næstved Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk ISBN: 978-87-7126-184-4 Forord Som led i et større elektrificeringsprogram
Læs mereNy og eksisterende banes krydsning med Køgevej
Ny og eksisterende banes krydsning med Køgevej Den nye bane København Ringsted Notat vedr. økonomiske konsekvenser ved en forøget frihøjde for Køgevej Dato: 15.februar 2013 Versionshistorie 1 Ver. nr.
Læs mereORIENTERING OM SORTERING OG BORTSKAFFELSE AF BYGGE- OG ANLÆGSAFFALD
+ ORIENTERING OM SORTERING OG BORTSKAFFELSE AF BYGGE- OG ANLÆGSAFFALD Denne orientering indeholder en vejledning om bortskaffelse af bygge- og anlægsaffald samt andre praktiske oplysninger herom. Formålet
Læs mereProjektet omfatter følgende broer: Nedlæggelse af bro nr. 21018, km 171,482 Udskiftning af bro nr.: 21016, km 171,003
Basisoplysninger Tekst Projektbeskrivelse (kan vedlægges) Dette projekt omhandler nedlæggelse af en jernbanebro, udskiftning af en anden jernbanebro samt etablering af erstatningsvej langs jernbanen mellem
Læs mereRingsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen
Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Sverige Banen, der binder Europa sammen Ringsted-Femern Banen indgår i én af de prioriterede transportkorridorer i det Transeuropæiske transportnetværk
Læs mere! "##!$ % & '& & ( (()* (+& ', & +$
!"#! "##!$ % & '& & ( (()* (+& ', & +$ -&..! '' ++! ///'' '' "-,+! *0##01 2,+! *+#+1/+# -&..! (.''*#/03 4! 56 & +*("-+#0*7 2,+***#1##0 5&.! 8& & Side 1/11 $% 1. Tillæg til miljøgodkendelse, vilkår om anvendelse
Læs mereIdekatalog. Idekatalog til affaldsplan 2005 Pandrup Kommune
- et idékatalog Idekatalog Vi er nu nået godt halvvejs i arbejdet med den nye affaldsplan. Indtil nu er der arbejdet med at gøre status over, hvilke ordninger vi tilbyder brugerne, mængden af affald, der
Læs mereOpgradering af jernbanen mellem Odense og Aarhus. Lars Wittrup Jensen 11. december 2013
Opgradering af jernbanen mellem Odense og Aarhus Lars Wittrup Jensen 11. december 2013 Agenda Introduktion og baggrund Metode Resultater Perspektivering og Trafikstyrelsens arbejde Konklusion 1 Timemodellen
Læs mereUdfyld nedenstående Anmeldeskema for bygge- og anlægsaffald, og indsend det til Aabenraa Kommune..
Anmeldelse af byggeaffald Bygge- og anlægsaffald skal anmeldes, hvis byggearbejdet vil medføre mere end 1 tons affald, eller hvis renoveringen eller nedrivningen berører en bygning eller et anlæg på et
Læs mereJord, jordforurening, ressourcebehov og affald. - Fagnotat, februar 2012. Udbygning og modernisering Vamdrup - Vojens
Jord, jordforurening, ressourcebehov og affald - Fagnotat, februar 2012 Udbygning og modernisering Vamdrup - Vojens Udgivet: Udarbejdet: Kontrolleret: Godkendt: Februar 2012 Godkendt af Banedanmark Anlægsudvikling
Læs mereHåndtering af bygge- og anlægsaffald WEBUDGAVE TEKNIK OG MILJØ
Håndtering af bygge- og anlægsaffald TEKNIK OG MILJØ Har du styr på sorteringen af byggeog anlægsaffaldet? Bygherrens ansvar Hvad enten du er selvbygger, arkitekt, håndværker, entreprenør, bygherre eller
Læs mereDobbelt så mange personkilometre i 2030
100 års tornerose søvn er slut: Dobbelt så mange personkilometre i 2030 Jesper Mølgård Miljøchef Hvordan skal væksten i togtrafikken nås? Med gulerod Kunderne vælger toget fordi det er attraktivt Kortere
Læs mereElektrificering og opgradering Aarhus H-Lindholm
Affald og ressourcer Fagnotat vedr. hastighedsopgradering Aarhus-Hobro Elektrificering og opgradering Aarhus H-Lindholm Godkendt dato Godkendt af 29-09-2016 Ole Riger-Kusk Senest revideret dato Senest
Læs mereRingsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen
Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen BAN FEMERN 2016 Høj folder 12.indd 1 20/05/16 09.36 Ringsted-Femern Banen indgår i én af de prioriterede transportkorridorer i det Transeuropæiske
Læs mereAnvisningsordning for Bygge- og anlægsaffald
Regulativ-tillæg for bygge- og anlægsaffald i Dragør Kommune 1 Anvisningsordning for Bygge- og anlægsaffald Tillæg 3 til Regulativ for Erhvervsaffald Dragør Kommune Regulativ-tillæg for bygge- og anlægsaffald
Læs mereNotat om VVM-screening af ændrede aktiviteter på Aalborg Portlands interne genbrugsplads
Notat Plan- og virksomhedsområdet J.nr. AAR-431-00023 Ref. tasme/benjo Den 18. december 2009 Notat om VVM-screening af ændrede aktiviteter på Aalborg Portlands interne genbrugsplads Bygherre Aalborg Portland
Læs mereRapport Forbindelser mellem Vest- og Østdanmark. 1. Introduktion
DEPARTEMENTET Rapport Forbindelser mellem Vest- og Østdanmark 1. Introduktion Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse af den
Læs mereIdéfasehøring. - Debatoplæg. Banebetjening af Billund Lufthavn
Idéfasehøring - Debatoplæg Banebetjening af Billund Lufthavn Revideret tekst. Version af 16. oktober 2014 Idéfasehøring Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.banedanmark.dk
Læs mereGeotekniske udfordringer ved etablering af den nye højhastighedsbane København - Ringsted DGF-møde den 27. oktober 2011 Geoteknikerens hverdag
Geotekniske udfordringer ved etablering af den nye højhastighedsbane København - Ringsted 1 DGF-møde den 27. oktober 2011 Geoteknikerens hverdag Fakta om projektet: 2 Dobbeltsporet, elektrificeret jernbane
Læs mereHøringsnotat. Idefasehøring
Høringsnotat Idefasehøring Hastighedsopgradering gennem Ringsted September 2013 Høringsnotat Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk ISBN: 978-87-7126-188-2 Forord Med
Læs mereUdredninger og regler i pipeline for nyttiggørelse af byggematerialer. Lene Gravesen, Jord og Affald, Miljøstyrelsen
Udredninger og regler i pipeline for nyttiggørelse af byggematerialer Lene Gravesen, Jord og Affald, Miljøstyrelsen Disposition 1. Baggrund - Farlige stoffer i byggeaffald - Affaldsstrategi 10 (afløses
Læs mereAnlægsbeskrivelse. Fagnotat. Køge Nord - Næstved
Anlægsbeskrivelse Fagnotat Køge Nord - Næstved Godkendt dato Godkendt af 27.02.2014 Jakob Kirkegaard Senest revideret dato Senest revideret af 26.02.2014 Peter Falk Larsen, Carl Jensen Krogh Anlægsbeskrivelse
Læs mereVVM-screening for Greve Centervej. Version dateret 28.11.2012
VVM-screening for Greve Centervej. Version dateret 28.11.2012 VVM Myndighed Naturstyrelsen Roskilde Basis oplysninger Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Navn og adresse på bygherre Bygherres kontaktperson
Læs mereHusholdningsapparater m.m. får forlænget levetid. NOTAT. Projekt Blødgøring hos Nordvand - status jan 2016 Bo Lindhardt Nordvands bestyrelse Kopi til
NOTAT Projekt Blødgøring hos Nordvand - status jan 2016 Fra Bo Lindhardt Til Nordvands bestyrelse Kopi til MULIGHEDERNE FOR CENTRAL BLØDGØRING AF DRIKKEVANDET HOS NORDVAND STATUS FEBRUAR 2016 Nordvands
Læs mereNotat om det fremtidige behov for råstoffer i Region Sjælland
Notat om det fremtidige behov for råstoffer i Region Sjælland Den samlede årlige indvinding af sand, grus og sten og kalk/kridt i regionen var i 2009 på ca. 5,3 mio. m 3. Heraf udgjorde indvinding af kalk
Læs mere