Affald og ressourcer. - Fagnotat. Niveaufri udfletning Ringsted Øst

Transkript

1 Affald og ressourcer - Fagnotat Niveaufri udfletning Ringsted Øst

2 Godkendt dato Godkendt af Anne Eiby Senest revideret dato Senest revideret af Joan Maj Nielsen Affald og ressourcer Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads København Ø ISBN: Skriv ISBN-nr. her

3 Affald og ressourcer Indhold Side 1 Forord 5 2 Indledning Projektbeskrivelse for niveaufri udfletning Projektbeskrivelse for 0+-alternativet 10 3 Ikke-teknisk resumé Affald Ressourcer Sammenligning af alternativer 13 4 Metode og omfang Affald Ressourcer 16 5 Lovgrundlag Miljøbeskyttelsesloven Affaldsbekendtgørelsen Bekendtgørelse om sortering og anvendelse af bygge- og anlægsaffald Råstofloven Ringsted Kommunes regulativ for erhvervsaffald Ringsted Kommune 18 6 Eksisterende forhold 20 7 Konsekvenser af løsning Nord i anlægsfasen Ressourceforbrug Stål Beton Grus Granit Andre metaller Konsekvenser Affald Afværgeforanstaltninger 25 8 Konsekvenser af løsning Syd i anlægsfasen Affald Ressourceforbrug Afværgeforanstaltninger 26 9 Konsekvenser af 0+-alternativet i anlægsfasen Affald 27

4 9.2 Ressourcer Konsekvenser af løsning Nord i driftsfasen Affald Ressourceforbrug Afværgeforanstaltninger Konsekvenser af løsning Syd i driftsfasen Affald Ressourceforbrug Afværgeforanstaltninger Konsekvenser af 0+-alternativet i driftsfasen Affald Ressourcer Andre alternativer og varianter Indvendig forstærkning af tunnel ved Ringsted Å Udskudt etablering af det østlige udfletningsanlæg alternativet Eventuelle mangler Referencer 33

5 1 Forord Den 24. juni 2014 indgik den daværende regering, Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti en trafikaftale. Her blev blandt andet afsat midler til at gennemføre en såkaldt VVM-undersøgelse af en niveaufri udfletning øst for Ringsted. VVM betyder Vurdering af Virkninger på Miljøet. Det blev aftalt, at VVM-undersøgelsen skal gennemføres på samme niveau, som en niveaufri udfletning blev undersøgt i En gennemførelse af denne VVM medfører, at de undersøgte muligheder bliver direkte sammenlignelige, så der politisk kan træffes beslutning på det bedst mulige grundlag. VVM-undersøgelsen består af tolv tekniske miljøfagnotater samt en sammenfattende miljøredegørelse. Vurderingerne er baseret på en anlægsbeskrivelse, der ligeledes er udarbejdet for projektet. Dette fagnotat udgør et af de fagnotater, som undersøger en niveaufri udfletning øst for Ringsted. En niveaufri udfletning og tilhørende hastighedsopgradering gennem Ringsted Station styrker jernbanen og gør det muligt at hæve hastigheden til 200 km/t, for gennemkørende tog mellem Den nye bane København - Ringsted og Storebælt. Den forbedrer samtidig trafikafviklingen gennem Ringsted. Dette medvirker til at kunne reducere køretiden mellem København og Odense til under 1 time. Ud over en niveaufri udfletning øst for Ringsted gennemføres også en undersøgelse af en løsning, der udelukkende omfatter en hastighedsopgradering gennem Ringsted, kaldet 0+-alternativet. Jernbaneprojekter, der i detaljer vedtages ved en anlægslov, er ikke omfattet af planlovens regler om VVM, men dokumentation og inddragelse af offentligheden skal være på samme niveau. Banedanmark udfører undersøgelser, som tilgodeser de danske og EU-retlige regler, der gælder for VVM. Affald og ressourcer 5 Forord

6 2 Indledning Dette fagnotat omhandler affald og ressourcer i forbindelse med Niveaufri udfletning Ringsted Øst, hvor der skal omlægges spor og etableres en jernbanebro øst for Ringsted Station. Fagnotatet undersøger tre løsninger: Løsning Nord med hastighedsopgradering gennem Ringsted og anlæg af en niveaufri udfletning øst for Ringsted. Jernbanebroen er her placeret nord for den eksisterende bane. Løsning Syd med hastighedsopgradering gennem Ringsted og anlæg af en niveaufri udfletning øst for Ringsted. Jernbanebroen er her placeret syd for den eksisterende bane. 0+-alternativet med hastighedsopgradering gennem Ringsted, men uden anlæg af en niveaufri udfletning. I 0+-alternativet behandles tre forhold, der egentlig indgår i 0-alternativet, men som ikke blev behandlet i den oprindelige miljøredegørelse for Den nye bane København-Ringsted /1/. Forholdene indgår i denne undersøgelse for at sikre, at den miljømæssige påvirkning bliver belyst. De tre forhold er dels et nyt vendespor, som vil medføre behov for at udvide jernbanedæmningen ved Dagmarskolen nær Ringsted Å. Denne udvidelse er ikke nødvendig ved en østlig udfletning. Desuden undersøges et 650 meter nyt godsspor i banegraven fra Rønnedevej til Næstvedvej, hvilket også indgår i den østlige løsning. For at skaffe plads til godssporet etableres en ca. 350 meter lang og op til 4 meter høj spunsvæg i den sydlige skråning mod banegraven. Den sidste ting er en forstærkning ved Ringsted Å enten i form af et pæledæk eller som variant en indvendig forstærkning af tunnel ved Ringsted Å. Affald og ressourcer 6 Indledning

7 Figur 1 Her ses Ringsted Station med spor, perroner, cykelstativer og stationsbygning. Foruden de tre løsninger er der undersøgt to varianter: Indvendig forstærkning af tunnel ved Ringsted Å. I alle tre løsninger indgår en forstærkning af tunnelen for Ringsted Å med en sekantpælefunderet betonplade. Som variant er det undersøgt, at tunnelen i stedet forstærkes med en indvendig ring af beton. Udskudt etablering af det østlige udfletningsanlæg. Som variant er det undersøgt, at anlægsstart udsættes, så ibrugtagning af udfletningsanlægget er koordineret med åbning af den faste forbindelse over Femern Bælt. Af beregningstekniske årsager er der regnet med et åbningsår i Det undersøges i den videre projektering, om det er muligt at reducere omfanget af anlæg, der skal bygges om i forbindelse med en fremskudt åbning. Begge varianter er behandlet i kapitlet Andre alternativer og varianter. 0-alternativet udgøres af Den nye bane København-Ringsted med den trafik, som forventes i år I 0-alternativet etableres to nye spor fra Køgevej syd for de eksisterende spor frem til Ringsted Station. Der ombygges spor ved Ringsted Station inden for det eksisterende sporareal. Det er forudsat, at broen for Adamshøjvej med tilhørende vejdæmning er fjernet som en del af 0-alternativet. Alle tre fremlagte løsninger med varianter er i fagnotater og miljøredegørelse sammenlignet med 0-alternativet. 2.1 Projektbeskrivelse for niveaufri udfletning En niveaufri udfletning ved Ringsted med tilhørende hastighedsopgradering gennem Ringsted vil bidrage til at reducere rejsetiden mellem København og Affald og ressourcer 7 Indledning

8 Odense og styrke jernbanenettet. Konkret er det undersøgt, hvordan en udfletning kan gennemføres, så de ønskede hastigheder på 250 km/t øst for Østre Ringvej og 200 km/t gennem Ringsted Station kan opnås. Geografisk omfatter projektet et undersøgelsesområde omkring en cirka 8,3 km lang strækning fra Køgevej i øst til Sorøvej i vest, se Figur 2. Figur 2 Projektets strækning og undersøgelsesområde med linjeføringer. Den niveaufrie udfletning vil i begge løsninger blive anlagt øst for Ringsted. Selve udfletningen mellem de to baner sker ved en jernbanebro, der er placeret på strækningen mellem Bedstedvej og Østre Ringvej. Placeringen er valgt af flere årsager: Strækningen er ret, hvilket er krævet for at kunne placere sporskifter til høj hastighed. Broen for Bedstedvej over banen og broen for banen over Østre Ringvej er allerede ved at blive anlagt og indgår derfor som bindinger for at undgå omkostningskrævende ombygninger eller etablering af nye broer. Mellem disse broer er der ingen konstruktioner at tage hensyn til, idet broen for Adamshøjvej bliver nedrevet og vejdæmningen fjernet som en del af 0-alternativet. I selve udfletningen føres Den nye bane København-Ringsted i begge løsninger over eksisterende bane på en ca. 130 meter lang betonbro. Den eksisterende bane graves delvist ned for at minimere den nye banes højde over terræn. Desuden anvendes den opgravede jord til de dæmninger, der fører op til broen. Affald og ressourcer 8 Indledning

9 De to løsninger for en niveaufri udfletning adskiller sig fra hinanden i placeringen af broen. Placeringen har blandt andet betydning for, hvilken arealerhvervelse og ekspropriation af ejendomme, der er nødvendig. Vest for Østre Ringvej, altså på stationsområdet, er løsningerne ens. Her sænkes sporene under Rønnedevej og Næstvedvej for at skabe tilstrækkelig højde under broerne til køreledningsanlægget. Der etableres desuden et 650 meter nyt godsspor i banegraven fra Rønnedevej til Næstvedvej. For at skaffe plads til godssporet etableres en ca 350 meter lang og op til 4 meter høj spunsvæg i den sydlige skråning mod banegraven. Ringsted Station ombygges, så hurtigkørende tog mod og fra Odense benytter henholdsvis spor 1 og 2 med 200 km/t, mens tog mod og fra Næstved benytter spor 3 og 4 med 120 km/t. Tog, der kommer fra Roskilde og returnerer fra Ringsted, benytter spor 5. En perrontunnel under spor 1 og 2 ombygges og forstærkes i den forbindelse. Vest for Ringsted Station etableres otte nye sporskifter, og to eksisterende sporskifter udveksles. Sporet mod Rødby sideflyttes ca. 30 cm. Desuden forstærkes tunnelen for Ringsted Å med en sekantpælefunderet betonplade under sporene. Længere mod vest sænkes sporene under Sorøvej, og bygværket forstærkes. Det samlede anlægsarbejde forventes at vare cirka to år. Hertil kommer tid til projektering, udbud, ekspropriationer, forberedende arbejder, prøvekørsler og ibrugtagning. Figur 3 Her ses den eksisterende jernbane og anlægsarbejdet for Den nye bane København-Ringsted fra Adamshøjvej mod vest. Affald og ressourcer 9 Indledning

10 2.2 Projektbeskrivelse for 0+-alternativet Som alternativ til de niveaufrie udfletninger er undersøgt et såkaldt 0+alternativ, hvor sporene på Ringsted Station ombygges for at kunne øge hastigheden. Ombygningen vil sikre, at persontog fra København mod Odense og omvendt kan passere stationen med en hastighed på 180 km/t mod 120 km/t i dag. Figur 4 Projektets strækning gennem Ringsted. Ændringerne i form af sporsænkning, sporjustering, spuns og vendespor mv. er ikke erkendelige på kortet. Geografisk omfatter løsningen en cirka 4 km lang strækning fra Østre Ringvej i øst til Sorøvej i vest, se Figur 4. Ringsted Station ombygges, så hurtigkørende tog mod og fra Odense benytter henholdsvis spor 2 og 4, mens tog mod og fra Næstved benytter spor 3 og 5. En perron udvides, og en perrontunnel under spor 2 og 4 ombygges og forstærkes i den forbindelse. Der etableres desuden et 650 meter nyt godsspor i banegraven fra Rønnedevej til Næstvedvej. For at skaffe plads til godssporet etableres en ca. 350 meter lang og op til 4 meter høj spunsvæg i den sydlige skråning mod banegraven. Der etableres et 300 meter vendespor mellem perronerne og Ringsted Å ud for Dagmarskolen. Vendesporet medfører, at banedæmningen skal udvides ind mod skolens boldbane samt i området med regnvandsbassinet vest herfor. Boldbane og regnvandsbassin berøres ikke af arealinddragelsen. Der indgår endvidere en forstærkning af tunnelen for Ringsted Å med en sekantpælefunderet betonplade. Affald og ressourcer 10 Indledning

11 Anlægsarbejdet forudsættes udført som en del af anlægsarbejderne for Den nye bane København-Ringsted, således at 0+-alternativet kan ibrugtages som en del af Den nye bane København-Ringsted. Affald og ressourcer 11 Indledning

12 3 Ikke-teknisk resumé Dette fagnotat er et led i undersøgelsen af, hvordan Niveaufri udfletning Ringsted Øst påvirker miljøet. Der er undersøgt tre løsninger: Løsning Nord Løsning Syd 0+-alternativet. Alle tre løsninger indebærer en hastighedsopgradering gennem Ringsted med spor- og perronændringer på og omkring Ringsted Station. I løsning Nord og løsning Syd vil der desuden blive anlagt en jernbanebro øst for Ringsted enten nord eller syd for den eksisterende bane ved Adamshøj. Der er desuden undersøgt to varianter. I den ene forstærkes tunnellen, som Ringsted Å løber igennem, med en indvendig ring af beton i stedet for en pælefunderet betonplade. I den anden udskydes åbningen af banen til 2024 i stedet for Affald I anlægsfasen vil projektet frembringe forskellige affaldstyper i form af byggeog anlægsaffald fra selve anlægsarbejdet og affald fra skurbyer og lignende. Derudover vil der blive frembragt bygge- og anlægsaffald i forbindelse med de nedrivninger, der skal foretages. De væsentligste affaldsmængder i projektet er nedrivningsaffaldet, som især vil være beton og metal, køreledningsfundamenter og sveller samt granitskærver fra den eksisterende sporkasse. Alt affald i projektet vil blive kildesorteret og håndteret efter Affaldsbekendtgørelsen /4/ og Ringsted Kommunes Erhvervsaffaldregulativ /8/. Alt genanvendeligt affald, der ikke genanvendes i projektet, vil blive transporteret til et godkendt modtageanlæg med henblik på genanvendelse. Forbrændingsegnet affald vil blive bortskaffet på et godkendt forbrændingsanlæg, mens affald, der hverken kan genanvendes eller forbrændes, bliver bortskaffet til godkendt deponi eller specialbehandling. Den samlede forventede affaldsfrembringelse (nedrivning) fra vil være størst i Nord løsningen (1.185 tons), idet nedrivningsaffaldet udgør den største affaldsmængde, mod 0 tons i Syd løsningen og 0+-alternativet, hvor der ikke skal nedrives bygninger. Ved varianten, hvor anlægsåbning udskydes til 2024, vil der være betydeligt mere affald, afhængig af, hvor stor en del af skinner og kørestrømsanlæg fra 0-alternativet, der kan genanvendes. Banedanmark forventer dog, at omfanget af anlæg, der eventuelt skal bygges om i Affald og ressourcer 12 Ikke-teknisk resumé

13 forbindelse med en fremskudt åbning, vil kunne reduceres i den videre projektering. Da gældende regler for affaldshåndtering vil blive overholdt, herunder PCB- (polyklorerede biphenyler) screening, anmeldelse af farligt affald og kommunens erhvervsaffaldsregulativ, vurderes det, at konsekvenserne for miljøet i forbindelse med håndtering og bortskaffelse af affald i projektet vil være ubetydelige. 3.2 Ressourcer Niveaufri udfletning Ringsted Øst og 0+-alternativet kræver et begrænset forbrug af ressourcer og råstoffer til baneanlægget. Materiale-, ressource- og råstofforbruget vil primært være i form af grus, beton, stål og granitskærver samt metaller som kobber og aluminium. Det samlede forventede ressourceforbrug for løsning Nord og løsning Syd er sammenlignelige, og de største mængder udgøres af hhv. granitskærver ( m 3 ) og grus ( m 3 ) til brug for ballast under jernbanestrækningen. Samlet vurderes det forventede ressourceforbrug ved Niveaufri udfletning Ringsted Øst ikke at have væsentlige miljømæssige konsekvenser, idet der i beslutningsgrundlaget tages hensyn til miljøet ved valg af materialer og leverandører. Forbruget af ressourcer og råstoffer vurderes at være af en sådan størrelsesorden, at det ikke vil medføre væsentlige forsyningsproblemer i forbindelse med anlægsarbejderne. 3.3 Sammenligning af alternativer I tabellen på næste side er det skitseret, om påvirkningerne forbundet med henholdsvis løsning Nord, løsning Syd og 0+-alternativet er vurderet som væsentlige eller ej i forhold til 0-alternativet. Skemaet har til formål at skabe et hurtigt overblik over forskelle og ligheder mellem løsningerne. Affald og ressourcer 13 Ikke-teknisk resumé

14 Løsning Nord Løsning Syd 0+alternativet Beskrivelse af forventet påvirkning Ikke væsentligt Væsentligt Ikke væsentligt Væsentligt Ikke væsentligt Væsentligt Anlægsfase X X X I løsning Nord vil der blive frembragt en vis mængde byggeaffald fra nedrivning af ejendommene på Adamshøjvej. Ressourceforbruget for Løsning Nord og Syd vil være væsentlig større end ressourceforbruget for 0+alternativet. Både affaldsfrembringelsen og ressourceforbruget i anlægsfasen vurderes af være af ikke-væsentlig karakter. Driftsfase X X X Driftsfasen vil ikke give anledning til væsentlige større ressourceforbrug eller affaldsfrembringelse end 0- alternativet. Affald og ressourcer 14 Ikke-teknisk resumé

15 4 Metode og omfang Beskrivelse og vurdering af eksisterende forhold vedrørende affald og ressourcer omfatter de bygninger, belægninger og eventuelt andre anlæg og konstruktioner på jordoverfladen, der skal fjernes. Det skyldes, at de vil give anledning til frembringelse af affald, som efterfølgende enten skal håndteres og behandles eller slutdeponeres. Behovet for ressourcer i anlægsfasen er fastlagt på basis af projektgrundlaget for Niveaufri udfletning Ringsted Øst. En mindre del af de anvendte ressourcer forventes at ende som overskydende eller ikke-anvendelige materialer, der i sidste ende skal behandles som affald. Endelig vil der i anlægsfasen blive frembragt en vis mængde affald fra entreprenørernes personale. I driftsfasen forventes det ikke, at der bliver frembragt affald, udover til almindelige vedligeholdelse. Den anvendte metode bygger på indhentning og vurdering af eksisterende viden om den fastlagte undersøgelseskorridor (se Figur 5). Herunder hører også viden om eventuelle eksisterende belægninger, der skal opgraves, samt viden om bygninger og andre eksisterende anlæg og konstruktioner, der skal fjernes i forbindelse med anlægsprojektet. Figur 5. Undersøgelsesområde. 4.1 Affald De nationale og kommunale love og regler for håndtering af affald, herunder bygge- og anlægsaffald, er beskrevet og indgår i VVM-redegørelsen. Affald og ressourcer 15 Metode og omfang

16 De væsentligste affaldsmængder består af nedbrudte materialer fra eksisterende belægninger og bygninger. Anlægsaffald fra belægninger er fastlagt overslagsmæssigt pr. løbende meter af anlægstracéet, hvorefter den samlede mængde er fastlagt. Affaldsmængder fra nedbrydning af bygninger og konstruktioner er fastlagt på basis af udtræk fra BBR, fotos og plantegninger af de relevante bygninger samt enhedsmængder for bygge- og anlægsaffald i forbindelse med nedbrydning af bolig- og erhvervsbyggeri. Der er ikke udført en besigtigelse af de enkelte bygninger, der eventuelt skal nedrives i det berørte område. 4.2 Ressourcer Mængden af nødvendige ressourcer afhænger af anlægsprincipperne for den niveaufri udfletning. Projektets detaljeringsgrad på tidspunktet for færdiggørelse af VVM-redegørelsen har været tilstrækkeligt til at fastlægge de overordnede mængder af ressourcer såsom sand, grus, sten, asfalt, stål og lignende. Disse mængder har dannet grundlag for vurdering af forslagets miljøkonsekvenser. Affald og ressourcer 16 Metode og omfang

17 5 Lovgrundlag 5.1 Miljøbeskyttelsesloven Miljøbeskyttelsesloven /3/ skal medvirke til at værne om natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet. Loven tilsigter blandt andet at forebygge og bekæmpe forurening af luft, vand, jord og undergrund, at begrænse anvendelse og spild af råstoffer og andre ressourcer samt at fremme genanvendelse og begrænse problemer i forbindelse med affaldsbortskaffelse. 5.2 Affaldsbekendtgørelsen Affaldsbekendtgørelsen /4/ indeholder bestemmelser om håndtering og klassificering af affald, regulativer om ordninger for affald samt anmeldelse og anvisning af affald. Affaldsbekendtgørelsen indeholder derudover krav om screening og kortlægning af mulige PCB-holdige materialer i forbindelse med ombygninger og nedrivninger. Bekendtgørelsen indeholder også krav om udsortering af kildesorteret erhvervsaffald egnet til materialenyttiggørelse, herunder bygge- og anlægsaffald. Kommunalbestyrelsen udarbejder og vedtager affaldsregulativer for håndtering af affald, der frembringes i Ringsted Kommune. Ringsted Kommunes erhvervsaffaldsregulativ har betydning for, hvordan affald fra infrastrukturprojekter skal håndteres. Ringsted Kommunes erhvervsaffaldsregulativ er beskrevet i afsnit Bekendtgørelse om sortering og anvendelse af bygge- og anlægsaffald Bekendtgørelse om sortering og anvendelse af bygge- og anlægsaffald /5/ indeholder bestemmelser om sortering og anvendelse af bygge- og anlægsaffald med henblik på at nedbringe mængden af affald, som skal deponeres eller brændes, samt at reducere råstofforbruget. Ifølge bekendtgørelsen skal alt uforurenet bygge- og anlægsaffald kildesorteres med henblik på genanvendelse. Affald og ressourcer 17 Lovgrundlag

18 5.4 Råstofloven Råstofloven /6/ skal sikre, at udnyttelsen af råstofforekomster sker som led i en bæredygtig udvikling. Regionsrådet forestår udarbejdelsen af en plan for indvinding af og forsyning med råstoffer, en såkaldt råstofplan. Råstofplanen udarbejdes på grundlag af en kortlægning og skal omfatte en periode på mindst 12 år. Kommunerne har ansvaret for at give råstoftilladelser og føre tilsyn med råstofindvindingen. 5.5 Ringsted Kommunes regulativ for erhvervsaffald Niveaufri udfletning Ringsted Øst ligger i Ringsted Kommune, og de frembragte affaldsmængder skal derfor som udgangspunkt sorteres og behandles i overensstemmelse med Ringsted Kommunes regulativ for erhvervsaffald /8/. Regulativ for erhvervsaffald omfatter ikke bestemmelser vedr. håndtering af jord. Ikke-genanvendeligt bygge- og anlægsaffald bliver håndteret i henhold til bestemmelserne om specifikke affaldsfraktioner i Ringsted Kommunes erhvervsaffaldsregulativ. Disse omfatter: Ikke-genanvendeligt farligt affald Ikke-genanvendeligt PVC-affald Forbrændingsegnet affald Deponeringsegnet affald. Regulativets formål er at fastsætte krav til håndtering af visse typer byggeog anlægsaffald i Ringsted Kommune, som ikke kan genanvendes. Reglerne skal sikre, at forurening forebygges. Regulativet er udarbejdet med hjemmel i: Lovbekendtgørelse nr. 879 af 26. juni 2010 om miljøbeskyttelse (med senere ændringer) Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr af 18. december 2012 om affald (med senere ændringer) Bekendtgørelse om deponeringsanlæg (BEK nr af 28/08/2013). I det følgende er sorteringskrav og anvisning til behandling kort beskrevet for ikke-genanvendeligt bygge- og anlægsaffald i Ringsted Kommune Ringsted Kommune Ringsted Kommunes Teknik- og Miljøcenter har udarbejdet en kort vejledning om anmeldelse af byggeaffald. Vejledningen findes på kommunes hjemmeside /9/. Affald og ressourcer 18 Lovgrundlag

19 Der er anmeldepligt for bygge- og anlægsaffald, hvis affaldet udgør mere end et ton, eller affaldet stammer fra en bygning, der er større end 10 m². Der er derudover anmeldepligt for asbestaffald. Anmeldeskemaerne findes ligeledes på Ringsted Kommunes hjemmeside. Ikke-genanvendeligt affald fra bygge- og anlægsarbejder skal kildesorteres og afsættes til forbrænding, deponering eller specialbehandling. Det skal bemærkes, at Ringsted Kommune er medejer af AffaldPlus, og hvis entreprenøren vælger at anvende de kommunale genbrugsstationer, skal AffaldsPlus regler for sortering overholdes. Regulativet for erhvervsaffald /8/ indeholder desuden krav om, at virksomheder skal anvende transportører og indsamlingsvirksomheder, som er registreret på Miljøstyrelsens liste over transportører og indsamlingsvirksomheder. Affald og ressourcer 19 Lovgrundlag

20 6 Eksisterende forhold Region Sjælland ønsker med deres Råstofplan /7/ at sikre rammerne for, at råstofindvindingen kan ske på en miljømæssig og økonomisk bæredygtig måde. Det søges opnået ved at fastholde og styrke den nuværende forsyningsstruktur med tre store regionale graveområder og mindre lokale graveområder til at sikre den lokale forsyning. De tre store regionale graveområder ligger i Kalundborg, Sorø og Roskilde. I 2011 blev der indvundet råstoffer i 12 af 17 kommuner i Region Sjælland. Sand, grus og sten graves i 11 kommuner, kalk og kridt i to kommuner og ler i tre kommuner. Mængdemæssigt udgør indvinding af sand, grus og sten langt hovedparten af de råstoffer, der indvindes i Region Sjælland. Affald og ressourcer 20 Eksisterende forhold

21 7 Konsekvenser af løsning Nord i anlægsfasen 7.1 Ressourceforbrug Niveaufri udfletning Ringsted Øst forudsætter forbrug af ressourcer til selve baneanlægget og til broanlæg. Materiale-, ressource- og råstofforbruget vil primært bestå af grus, beton, stål og granitskærver samt metaller som kobber og aluminium. I nedenstående Tabel 1 er det forventede forbrug opgjort for de overordnede materialer. Der er inkluderet 100 m³ beton til diverse småopgaver, herunder ny perrontunnel, sporsænkning ved Sorøvej og forstærkning af bro over Ringsted Å. Tabel 1 Ressourceforbrug i alternativ Ringsted Øst løsning Nord. Materiale Kørelednin gsanlæg Konstruktioner Spor Total Stål spuns (tons) Armerings stål (tons) Andet stål (tons) Beton (tons) Granitskærver (m 3 ) Grus (m³) Kobber (tons) I nedenstående afsnit er miljøpåvirkningerne ved forbrug af materialer, ressourcer og råstoffer nærmere beskrevet Stål Stål anvendes i projektet til skinner, køreledningsmaster, spunsvægge og som armering i brokonstruktioner og sveller. Det samlede forbrug af stål forventes at blive omkring tons. Eksisterende skinner og sporskifter vil blive genbrugt i det omfang det i den kommende projektfase vurderes muligt. Hvis skinner eller sporskifter ikke bliver genbrugt internt i projektet, vil disse blive forsøgt genbrugt andre steder, eksempelvis på B-spor. Se endvidere afsnit 7.2. Produktion af stål er miljøbelastende. Derfor vil der være en miljøgevinst ved at anvende genbrugsstål. Det samlede forbrug af stål vurderes ikke at udgøre et ressourcemæssigt problem. Affald og ressourcer 21 Konsekvenser af løsning Nord i anlægsfasen

22 7.1.2 Beton Beton anvendes i projektet til betonsveller og til brokonstruktioner. Det vurderes, at det samlede forbrug af beton vil være ca tons svarende til m 3. Eksisterende sveller genbruges ikke internt i projektet Grus Granit Beton fremstilles af cement, vand og sand og grus, som brydes i danske råstofgrave. Det vurderes, at det samlede forbrug af beton ikke udgør et ressourcemæssigt problem. De primære grusmængder ( m³) skal bruges som underballast i sporkasser. Dertil kommer mindre mængder til stabillag på arbejdspladsarealer. Grus er ikke en fornybar ressource, hvilket der ifølge Råstofloven /6/ skal tages hensyn til. Opgravet grus fra sporkasse og konstruktioner i øvrigt vil om muligt blive genanvendt, ligesom genbrugsmaterialer såsom nedknust beton også vil blive forsøgt anvendt i det omfang, det er muligt. Der vil endvidere så vidt muligt blive anvendt grus fra lokale råstofområder, så transporten minimeres. På nærværende tidspunkt har det kun været muligt at estimere grusmængden, der skal anvendes til underballast. Grusmængden til køreledningsfundamenter samt arbejdspladser og veje er ikke estimeret. Det samlede forbrug af grus vurderes dog ikke at udgøre et ressourcemæssigt problem hverken i regionen eller på nationalt plan. Granit anvendes til skærveballast. Granit er en ikke-fornybar ressource, og i Danmark brydes der kun granit på Bornholm. Det forventes derfor, at det kan blive nødvendigt at importere granitskærver fra andre steder i verden, f.eks. Norge. Det forventes, at det samlede forbrug af granit vil være ca m³ skærver, hvilket svarer til 26 % af den samlede mængde granit ( m 3 ) udvundet på Bornholm i Forbruget af granit vurderes ikke at udgøre et ressourcemæssigt problem på nationalt eller regionalt (nordisk) plan Andre metaller I køreledningsanlægget anvendes metaller i form af kobber og aluminium til køreledninger og returlederkabler. Aluminium og kobber findes ikke som råstoffer i Danmark, men må importeres. Produktionen af aluminium og kobber er ganske energikrævende, og aluminium og kobber er ikke fornybare ressourcer. Derfor er det hensigten, at der anvendes genbrugsaluminium og -kobber i det omfang, det er muligt. Mængderne er på nuværende tidspunkt ikke kendte. Affald og ressourcer 22 Konsekvenser af løsning Nord i anlægsfasen

23 7.1.6 Konsekvenser Samlet vurderes det forventede ressourceforbrug ved Niveaufri udfletning Ringsted Øst løsning Nord ikke at have alvorlige miljømæssige konsekvenser. Faktorer såsom transportafstande, miljø- og arbejdsmiljøforhold på produktionsstedet etc. indgår i beslutningsgrundlaget for valg af materialer og leverandører. Forbruget af ressourcer vurderes at være af en sådan størrelsesorden, at det ikke vil medføre forsyningsproblemer i forbindelse med anlægsarbejderne. 7.2 Affald Affald skal forstås som de materialer, der skal bortskaffes i forbindelse med projektet, og dækker således både over materialer, der kan genanvendes i forbindelse med andre projekter og egentligt affald til deponi eller forbrænding. I anlægsfasen vil projektet bidrage med forskellige affaldstyper i form af bygge- og anlægsaffald fra selve anlægsarbejdet, affald fra skurbyer og lignende samt affald fra nedrivning af bygninger på Adamshøjvej. Projektet vil generelt kun medføre, at der bliver produceret begrænsede mængder affald ud over nedrivningsaffaldet, herunder fra rydning af beplantning. Alt affald i projektet vil blive kildesorteret og håndteret efter Affaldsbekendtgørelsen /5/, Restproduktbekendtgørelsen /6/ og Ringsted Kommunes Erhvervsaffaldsregulativ /7/. Affald fra skurbyer og lignende, der har karakter af dagrenovation, bliver bortskaffet efter de ordninger, der er i Ringsted Kommune. Der må forventes, at en række specialfraktioner skal håndteres særskilt. Det kan for eksempel være olie- og kemikalieaffald, asbest, PCB-holdige materialer eller trykimprægneret træ, herunder kreosot-behandlede træsveller. Disse sendes til behandling eller deponering på godkendte modtageanlæg. Alt genanvendeligt affald, der ikke genanvendes internt i projektet, vil blive transporteret til godkendt modtageanlæg med henblik på genanvendelse. Forbrændingsegnet affald bortskaffes til et godkendt forbrændingsanlæg, mens affald, der hverken kan genanvendes eller brændes, bortskaffes til godkendt deponi eller specialbehandling. I anlægsfasen vil der være opmærksomhed på, om der i de eksisterende konstruktioner findes PCB, da dette har betydning både i forbindelse med bortskaffelse af eventuelt affald samt for arbejdsmiljøet. Der vil blive udført PCB-screening forud for ombygninger af bygværker jf. Affaldsbekendtgørelsen /4/. PCB-holdig beton må ikke nedknuses og genanvendes og vil derfor blive håndteret og bortskaffet efter Miljøstyrelsens retningslinjer. Øvrig beton vil normalt blive nedknust og genbrugt som for eksempel vejkassemateriale. Affald og ressourcer 23 Konsekvenser af løsning Nord i anlægsfasen

24 For så vidt angår nedrivningsaffald, forventes det, at der skal nedrives tre enfamilieshuse samt en etageejendom. Disse er beskrevet i Tabel 2 og vist på efterfølgende kort. Tabel 2 Vejnavn Adamshøjvej Beskrivelse af ejendomme der påtænkes helt eller delvist nedrevet i forbindelse med Niveau udfletning Ringsted Øst løsning Nord. Beskrivelse Tre enfamilieshuse og en etageejendom Figur 6. Bygninger der berøres af en niveaufri udfletning. Nedrivningen vil forårsage bortskaffelse af forskellige former for byggeaffald såsom tegl, beton, eternit (der kan være asbestholdigt), træ (herunder trykimprægneret træ), fliser, asfalt, glas og metal. Det forventes desuden, at bygningerne kan indeholde PCB, idet størstedelen er opført i perioden , hvorfor bygningerne skal screenes, inden nedrivningsarbejdet igangsættes. I nedenstående Tabel 3 ses en opgørelse over de forventede affaldsmængder som følge af nedrivning af bygningerne ved Adamshøjvej, der er beskrevet i Tabel 2. Det forventes, at der skal nedrives tons. Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at opgøre den mulige mængde af asbest- og PCB-holdigt affald eller andre typer af miljøfarlige stoffer. BBR-oplysninger angiver dog at alle tagene på enfamiliehusene består af fibercement, herunder asbest. Affald og ressourcer 24 Konsekvenser af løsning Nord i anlægsfasen

25 Tabel 3 Affaldsmængder fra nedrivning af bygninger i alternativ Ringsted Øst løsning Nord. Materiale Total (tons) Beton og teglbrokker Træ og andet brændbart 80 Plast 5 Total Ud over nedrivningsaffaldet forventes, der også at være en vis mængde affald fra anlægsarbejder. Disse inkluderer f.eks. stål, skærver, beton og metal. Det har på nuværende tidspunkt ikke været muligt at opgøre disse mængder. Erfaringsmæssigt ved man, at ca. 30 % af skærverne vil kunne genanvendes efter en ballastrensning, men det vil afhænge af skærvernes kvalitet (størrelse, afrundethed m.m.). Den del af skærverne, der ikke genanvendes i projektet, bortskaffes til godkendt modtager med henblik på genbrug i f.eks. asfaltproduktion. Skinner og sveller, der tages op i forbindelse med projektet, vil blive genbrugt i det omfang det vurderes muligt. Er skinnerne af en kvalitet, så de forsat kan anvendes som skinner, vil de i stedet blive genbrugt i forbindelse med andre baneprojekter. Er skinnernes forventede restlevetid for kort, vil skinnerne i stedet blive solgt til skrot og genanvendt ad denne vej. Idet de gældende regler for affaldshåndtering vil blive overholdt, herunder anmeldelse af affald og kommunernes affaldsregulativer, vurderes det, at konsekvenserne for miljøet i forbindelse med bortskaffelsen af affald i projektet vil være af ikke-signifikant betydning. 7.3 Afværgeforanstaltninger Det vurderes, at det ikke er nødvendigt at iværksætte afværgeforanstaltninger i anlægsfasen, så længe de nationale og kommunale regler for affaldshåndtering overholdes. Affald og ressourcer 25 Konsekvenser af løsning Nord i anlægsfasen

26 8 Konsekvenser af løsning Syd i anlægsfasen 8.1 Affald Affaldsfrembringelsen i anlægsfasen i løsning Syd adskiller sig ikke væsentligt fra løsning Nord, bortset fra at bygningerne på Adamshøjvej ikke skal nedrives. Der henvises derfor til afsnit 7.2 på side 23 for en nærmere beskrivelse. 8.2 Ressourceforbrug Ressourceforbruget i anlægsfasen i løsning Syd adskiller sig ikke væsentligt fra ressourceforbruget for løsning Nord. Der henvises derfor til afsnit 7.1 på side 21 for en nærmere beskrivelse. 8.3 Afværgeforanstaltninger Det vurderes, at det ikke er nødvendigt at iværksætte afværgeforanstaltninger i anlægsfasen, så længe de nationale og kommunale regler for affaldshåndtering overholdes. Affald og ressourcer 26 Konsekvenser af løsning Syd i anlægsfasen

27 9 Konsekvenser af 0+-alternativet i anlægsfasen 9.1 Affald Affaldsfrembringelsen i anlægsfasen i 0+ alternativet adskiller sig ikke væsentligt fra Løsning Nord og Syd vest for Østre Ringvej. 9.2 Ressourcer I nedenstående Tabel 4 er det forventede forbrug opgjort for de overordnede materialer. Tabel 4 Ressourceforbrug i alternativ Ringsted Øst 0+-alternativet. Materiale Køreledningsanlæg Konstruktioner Spor Total Stål spuns (tons) Stålskinner (tons) Andet stål (tons) Armeret beton (tons) Granitskærver (m 3 ) Ballastskærver (m³) Grus (m³) Kobber (tons) 3,0 3 Aluminium (tons) 2,5 2,5 Ressourceforbruget i anlægsfasen i 0+ alternativet adskiller sig signifikant fra Løsning Nord og Syd vest for Østre Ringvej, idet forbruget at beton, grus og granitskærver er signifikant mindre. Affald og ressourcer 27 Konsekvenser af 0+-alternativet i anlægsfasen

28 10 Konsekvenser af løsning Nord i driftsfasen 10.1 Affald I forbindelse med det almindelige vedligehold af Niveaufri udfletning Ringsted Øst vil der blive frembragt affald, når bl.a. spor, sveller og andre tekniske installationer renoveres eller udskiftes. Det vurderes, at affaldsfrembringelsen ikke vil være væsentligt forskellig i forhold til 0-alternativet, og at affaldsfrembringelsen ikke vil have væsentlig betydning for miljøet Ressourceforbrug I forbindelse med det almindelige vedligehold af Niveaufri udfletning Ringsted Øst skal der anvendes diverse råstoffer og materialer såsom granitskærver til ballastudskiftning. Det vurderes, at råstof- og materialeforbruget ved drift og vedligehold ikke vil være væsentligt forskelligt i forhold til 0-alternativet, og at ressourceforbruget ikke vil have væsentlig betydning for miljøet Afværgeforanstaltninger Det vurderes, at det ikke er nødvendigt at iværksætte afværgeforanstaltninger i anlægsfasen, så længe de nationale og kommunale regler for affaldshåndtering overholdes. Affald og ressourcer 28 Konsekvenser af løsning Nord i driftsfasen

29 11 Konsekvenser af løsning Syd i driftsfasen 11.1 Affald Konsekvenserne af løsning Syd i driftsfasen afskiller sig ikke fra løsning Nord i driftsfasen. Der henvises derfor til afsnit 10.1 på side 28 for en nærmere beskrivelse Ressourceforbrug Konsekvenserne af løsning Syd i driftsfasen afskiller sig ikke fra løsning Nord i driftsfasen. Der henvises derfor til afsnit 10.2 på side 28 for en nærmere beskrivelse Afværgeforanstaltninger Det vurderes, at det ikke er nødvendigt at iværksætte afværgeforanstaltninger i anlægsfasen, så længe de nationale og kommunale regler for affaldshåndtering overholdes. Affald og ressourcer 29 Konsekvenser af løsning Syd i driftsfasen

30 12 Konsekvenser af 0+-alternativet i driftsfasen 12.1 Affald Affaldsfrembringelsen i driftsfasen i 0+ alternativet adskiller sig ikke væsentligt fra Løsning Nord og Syd vest for Østre Ringvej Ressourcer Ressourceforbruget i driftsfasen i 0+ alternativet adskiller sig ikke væsentligt fra Løsning Nord og Syd vest for Østre Ringvej. Affald og ressourcer 30 Konsekvenser af 0+-alternativet i driftsfasen

31 13 Andre alternativer og varianter 13.1 Indvendig forstærkning af tunnel ved Ringsted Å Som alternativ til betonpladeløsningen kan man forstærke tunnellen indefra med sprøjtebeton. Dette vil ikke være væsentligt forskelligt fra betonpladeløsningen, hvad angår ressourcer og affald Udskudt etablering af det østlige udfletningsanlæg Såfremt åbningsår udskydes til 2024, vil 0-alternativet være fuldt anlagt. En del af skinner, skærver og kørestrømsanlæg vil kunne genanvendes. Det undersøges i den videre projektering, om det er muligt at reducere omfanget af anlæg, der skal bygges om i forbindelse med en fremskudt åbning alternativet De midlertidige og permanente konsekvenser af 0-alternativet for Niveaufri udfletning Ringsted Øst er som beskrevet i miljøredegørelsen for Den nye bane København-Ringsted. I 0-alternativet etableres to nye spor fra Køgevej syd for de eksisterende spor frem til Ringsted Station. Der ombygges spor ved Ringsted Station inden for det eksisterende sporareal. Desuden etableres et nyt vendespor vest for Ringsted Station og et 650 meter godsforbindelsesspor øst for Ringsted Station og en forstærkning ved Ringsted Å. Disse er miljøvurderet i 0+-alternativet. I 0-alternativet kører gennemkørende tog 120 km/t gennem Ringsted Station, som også er situationen i dag. Der er derfor ikke behov for ændring af kørestrøm eller sporsænkninger under broerne. 0-alternativet er anvendt som sammenligningsgrundlag for vurderingerne i dette fagnotat. Affald og ressourcer 31 Andre alternativer og varianter

32 14 Eventuelle mangler Vurderingerne af affaldsfrembringelse og ressourceforbrug er foretaget på et stadie, hvor projekteringen er på skitseniveau. Det betyder, at de angivne mængder er baseret på overordnede estimater ud fra den nuværende planlægning. Ændres projektet væsentligt i forbindelse med detailprojekteringen, kan dette ændre vurderingen af projektets påvirkning af affald og ressourcer. Affald og ressourcer 32 Eventuelle mangler

33 15 Referencer /1/ København-Ringsted projektet. Miljøredegørelse - hæfte 1. Trafikstyrelsen 2009 /2/ /3/ Lovbekendtgørelse nr. 879 af Bekendtgørelse af lov om miljøbeskyttelse (Miljøbeskyttelsesloven) /4/ Bekendtgørelse nr af Bekendtgørelse om affald (Affaldsbekendtgørelsen) /5/ Bekendtgørelse nr af Bekendtgørelse om anvendelse af restprodukter og jord til bygge- og anlægsarbejder og om anvendelse af sorteret, uforurenet bygge- og anlægsaffald /6/ Lovbekendtgørelse nr. 657 af Bekendtgørelse af lov om råstoffer (Råstofloven) /7/ Region Sjælland: Råstofplan for Region Sjælland /8/ Ringsted Kommune, Regulativ for erhvervsaffald, gældende fra 19. april _affald_miljoe/regulativ_for_erhvervsaffald.pdf /9/ Vejledning om anmeldelse af byggeaffald _affald_miljoe/pjece_ba_erhverv_2.pdf /10/ Statistikbanken 2014: Råstofindvinding efter område, råstoftype og tid. Affald og ressourcer 33 Referencer