Affald og ressourcer. - Fagnotat. Niveaufri udfletning ved Ny Ellebjerg
|
|
- Johanne Lorentzen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Affald og ressourcer - Fagnotat Niveaufri udfletning ved Ny Ellebjerg
2 Affald og ressourcer Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads København Ø Indsæt rådgiver-logo her ISBN:
3 Affald og ressourcer Indhold Side 1 Forord 5 2 Indledning Generelt Baggrund Beskrivelse af hovedforslaget Anlægsfase og driftsfase Beskrivelse af alternativet Anlægsfase og driftsfase 10 3 Ikke-teknisk resume 11 4 Metode og omfang Affald Ressourcer 14 5 Lovgrundlag Miljøbeskyttelsesloven Affaldsbekendtgørelsen Bekendtgørelse om sortering og genanvendelse af bygge- og anlægsaffald Råstofloven Københavns Kommunes erhvervsaffaldsregulativ Københavns Kommune 16 6 Eksisterende forhold 18 7 Konsekvenser af en bro i anlægsfasen Ressourceforbrug Stål Beton Grus Granit Andre metaller Konsekvenser Affald Afværgeforanstaltninger 24 8 Konsekvenser af en bro i driftsfasen Ressourceforbrug Affald Afværgeforanstaltninger 25
4 9 Konsekvenser af en tunnel i anlægsfasen Ressourceforbrug Konsekvenser Affald Afværgeforanstaltninger Konsekvenser af en tunnel i driftsfasen Affald og ressourcer Afværgeforanstaltninger Andre alternativer og varianter Variant med spuns gennem kolonihaverne alternativet Oversigt over eventuelle mangler Referencer 31
5 1 Forord Dette fagnotat omhandler forhold for grundvand og drikkevand i forbindelse med projektet Niveaufri udfletning ved Ny Ellebjerg. Fagnotatet er blandt andet udarbejdet på baggrund af den idéfasehøring, der blev afholdt fra den 15. maj til den 26. juli Fagnotatet udgør, sammen med en række øvrige fagnotater, udgangspunktet for projektets høringsudgave af miljøredegørelsen. Nyanlæg og udbygning af jernbaner er omfattet af planlovens regler om udarbejdelse af en VVM-redegørelse (VVM betyder Vurdering af Virkninger på Miljøet). Jernbaneprojekter, der i detaljer vedtages ved en anlægslov, er imidlertid ikke direkte omfattet af planlovens regler om VVM, men dokumentation og inddragelse af offentligheden skal være på samme niveau. Banedanmark gennemfører på denne baggrund en VVM-lignende proces i forbindelse med projektets etablering af Niveaufri udfletning ved Ny Ellebjerg, og udarbejder en miljøredegørelse. Miljøredegørelsen beskriver projektet, og vurderer dets påvirkninger af det omgivende miljø. Figur 1 Sporene set fra Vigerslev Allé Station mod området, hvor den nye udfletning skal etableres. Affald og ressourcer 5 Forord
6 2 Indledning 2.1 Generelt Dette fagnotat beskriver forhold vedrørende affald og ressourcer i forbindelse med projektet Niveaufri udfletning ved Ny Ellebjerg. I notatet beskrives projektets konsekvenser for affald og ressourcer. De forventede konsekvenser gennemgås både for anlægsfase og driftsfase. Fagnotatet vil sammen med en række andre fagnotater indgå som baggrundsmateriale til en samlet miljøredegørelse, som har til formål at skabe et overblik over projektets konsekvenser for miljøet. Derudover beskriver de respektive fagnotater de afværgeforanstaltninger, der foreslås iværksat i forbindelse med projektet. 2.2 Baggrund Med den politiske aftale En moderne jernbane udmøntningen af Togfonden DK" den 14. januar 2014 er det besluttet, at der skal etableres en niveaufri udfletning mellem Ny Ellebjerg og tilslutningen af Øresundsbanen (mellem Roskilde og Kastrup) i Hvidovre Fjern. Den niveaufri udfletning kan føre Øresundsbanen over eller under Den nye bane København-Ringsted i form af en jernbanebro eller tunnel Projektet vil have betydelig trafikal værdi ved at reducere konflikter mellem tog på Øresundsbanen og tog fra Den nye bane København-Ringsted. Udfletningen vil også være et element i etableringen af Ny Ellebjerg som et nyt knudepunkt i fjern- og regionaltrafikken og i særdeleshed ved etablering af togbetjening mellem Roskilde og Kastrup kaldet Ring Syd. 2.3 Beskrivelse af hovedforslaget Den nye bane København-Ringsted (grå linje) grener af mod Ringsted umiddelbart inden Vigerslev Allé Station. For at undgå konflikter og for mange bindinger ved krydsningen mellem Øresundsbanen mellem Roskilde og Kastrup og Den nye bane København-Ringsted er det planen, at Øresundsbanen sideforlægges og føres under Den nye bane København- Ringsted på en banebro. Banebroen vil blive anlagt vest for Ny Ellebjerg Station i det område, der hedder Vigerslev. Der vil blive anlagt to nye spor på broen. Ved krydsning af Vigerslev Allé skal der ligeledes bygges en ny jernbanebro for at få plads til de nye spor på Øresundsbanen. Den ene af de eksisterende etsporede Affald og ressourcer 6 Indledning
7 jernbanebroer nedrives, og de eksisterende fjernbanespor (sort linje) reduceres fra to spor til ét spor. S-banen (rød linje) vil være uberørt af broen. Figur 2 Den undersøgte strækning og de to undersøgte alternativer med stationering Størsteparten af anlægsarbejderne vil foregå inden for banens eget areal. Dog vil det være nødvendigt at gennemføre ekspropriation af arealerne syd for de eksisterende fjernspor, primært omkring krydsningen af Vigerslev Allé og krydsningen af Gammel Køge Landevej Anlægsfase og driftsfase Anlægsarbejdet planlægges gennemført i med forberedende arbejder i 2016, så de nye broer står klar, når de to nye spor mellem København Ringsted tilsluttes. De forlagte spor tilsluttes ved Ny Ellebjerg Station, hvor der i et tidligere udført projekt er gjort plads til etablering af passagerperroner på Øresundsbanens spor. Etableringen af disse perroner er ikke med i dette projekt. De to nye forlagte spor føres op på et dæmningsanlæg, som tilsluttes den nye banebro. Banebroen har en længde på ca. 130 meter. Denne bro passerer over de to kommende spor mod Ringsted, samt bygningen Harrestrup omformerstation. Affald og ressourcer 7 Indledning
8 Herefter fortsætter banen på dæmning frem til Vigerslev Allé, hvor der etableres en ny bro, som skal bære de to nye spor. Denne bro vil passere Vigerslev Allé ca. 1,4 meter højere end de eksisterende banebroer. Den sydligste banebro vil blive fjernet for at skabe plads til den nye bro. I dette område vil der blive foretaget permanente og midlertidige ekspropriationer, og flere erhvervslejemål må nedrives for at skabe den nødvendige plads til spor og broanlæg. På vestsiden af Vigerslev Allé føres banen på dæmning, hvorefter den tilsluttes de eksisterende spor igen. På vestsiden af Vigerslev Allé vil anlægsarbejdet få konsekvenser for et større antal kolonihaver såfremt banen imod disse udføres som dæmning. I forbindelse med dette arealbehov, forventes flere huse og skure nedrevet. Det er muligt at reducere arealbehovet væsentligt, såfremt der etableres en spuns mellem banen og kolonihaverne. Omlægningen af spor er tilrettelagt, så der kommer mindst mulig gene for togtrafikken. Der vil dog være perioder med spærringer af nogle spor. Der vil endvidere forekomme mindre gener for den lokale trafik på vejene nær anlægsarbejdet, primært som følge af montage af broen ved Vigerslev Allé, samt byggepladskørsel. Figur 3 Oversigtsbillede af området set fra vejbroen Gl. Køge Landevej. Affald og ressourcer 8 Indledning
9 2.4 Beskrivelse af alternativet Som alternativ er der undersøgt en tunnel, der vil blive udformet i en delvis åben afgravning. Tunnelen vil have et længere forløb for så vidt muligt at sikre de anbefalede hældninger af sporene for togene. Krydsningen af Vigerslev Allé har vist sig vanskelig for en tunnel. Dels fordi vejen ligger forholdsvist dybt i forhold til anlægget, dels fordi mange større ledningsanlæg i eksisterende vej og fortov skal lægges om for at skabe plads til den kommende tunnel. Det er ikke afklaret med de berørte ledningsejere, om det overhovedet er muligt at omlægge ledningerne, som i givet fald enten skal føres under sekantpælevæggen eller helt omlægges i nye tracéer og krydse anlægget et sted, hvor der er bedre plads. I dette alternativ kan det ikke undgås, at S-banen (rød linje) bliver berørt. Vigerslev Station vil gennem en længere periode være lukket på grund af anlægsarbejdet, og i andre perioder vil adgangsforholdene være begrænsede. Harrestrup omformerstation skal flyttes, og sikringshytten, som indeholder Ny Ellebjerg sikringsanlæg skal flyttes midlertidigt. Årsagen er, at anlægsarbejdet ikke kan afvente gennemførelse af Signalprogrammet, som ellers vil gøre hytten overflødig. Disse tiltag vil påvirke S-banedriften på Ringbanen. Størsteparten af anlægsarbejderne vil kunne foregå inden for banens eget areal og eksisterende DSB-arealer. Dog vil det være nødvendigt i forhold til broløsningen at gennemføre en noget mere omfattende ekspropriation af arealerne syd for de eksisterende fjernspor, af arealet ind mod Grøntorvet mellem Vigerslev Allé og Gammel Køge Landevej og af et areal, som ligger ind mod kolonihaverne på den modsatte side af Vigerslev Allé. Specielt arealet ind mod kolonihaverne vil blive påvirket væsentligt mere i anlægsfasen for tunnelen sammenlignet med broalternativet. De anlægstekniske dele af projektet planlægges gennemført sådan, at de kun i minimalt omfang påvirker ibrugtagelsen af Den nye bane København- Ringsted i I dette alternativ må det påregnes, at de nye spor København Ringsted skal afstives midlertidigt på det sted, hvor de i anlægsperioden krydser byggegruben til tunnelen. Den banetekniske del af projektet (de to udfletningszoner, de to nye spor samt køreledningsanlæg mv.) udføres efterfølgende, så det færdige anlæg kan tages i brug i 2020/2021. Anlægget vil derved være i fuld drift, når Signalprogrammet har etableret nye signaler på strækningen. Affald og ressourcer 9 Indledning
10 2.4.1 Anlægsfase og driftsfase Anlægsaktiviteterne forventes gennemført fra 2017 til medio 2020/primo 2021 dog forventes forberedende arbejder igangsat i Figur 4 Oversigtsbillede af området set fra vejbroen Gl. Køge Landevej. I 2017 er det planlagt at gennemføre ledningsomlægninger i vejtracéet Vigerslev Allé. Parallelt med ledningsomlægningerne vil der blive gennemført omfattende grundvandssænkning i området, således at den kommende byggegrube kan holdes tør. Herefter færdiggøres de banetekniske tilslutninger ved Ny Ellebjerg og Hvidovre Fjern samt anlæggelsen af de to nye spor. Det sikrer, at de banetekniske anlæg kan tages i brug, når Signalprogrammet på fjernbanen har afsluttet arbejdet medio 2020/primo Anlægsarbejdet ved omlægning af spor udføres i stadier, som er tilpasset, så det skaber færrest mulige gener for togtrafikken. Affald og ressourcer 10 Indledning
11 3 Ikke-teknisk resume Dette fagnotat er udarbejdet som en del af Banedanmarks projekt Niveaufri udfletning ved Ny Ellebjerg og omhandler de affaldsmængder, som projektet vil afstedkomme, samt projektets ressource- og råstofforbrug. Der er samtidig foretaget en vurdering af de miljømæssige konsekvenser i såvel anlægs- som driftsfasen samt angivet mulige afværgeforanstaltninger. Affald I anlægsfasen vil projektet generere forskellige affaldstyper i form af byggeog anlægsaffald fra selve anlægsarbejdet og affald fra skurbyer og lignende. Derudover vil der blive produceret bygge- og anlægsaffald i forbindelse med de nedrivninger, der skal foretages. De væsentligste affaldsmængder i projektet er nedrivningsaffaldet, som især vil være beton og metal, køreledningsfundamenter og sveller samt granitskærver fra den eksisterende sporkasse. Alt affald i projektet vil blive kildesorteret og håndteret efter Affaldsbekendtgørelsen /3/ og Københavns Kommunes Erhvervsaffaldsregulativ /7/. Alt genanvendeligt affald, der ikke genanvendes i projektet, vil blive transporteret til et godkendt modtageanlæg med henblik på genanvendelse. Forbrændingsegnet affald vil blive bortskaffet på et godkendt forbrændingsanlæg, mens affald der hverken kan genanvendes eller forbrændes, bliver bortskaffet til godkendt deponi eller specialbehandling. Den samlede forventede affaldsfrembringelse vil være næsten identiske i hovedforslaget (bro) og i alternativet (tunnel), idet nedrivningsaffaldet udgør den største affaldsmængde. Da gældende regler for affaldshåndtering vil blive overholdt, herunder PCBscreening (polyklorerede biphenyler), anmeldelse af farligt affald og kommunens erhvervsaffaldsregulativ, vurderes det, at konsekvenserne for miljøet i forbindelse med håndtering og bortskaffelse af affald i projektet vil være ubetydelige. Ressourcer Niveaufri udfletning ved Ny Ellebjerg kræver et begrænset forbrug af ressourcer og råstoffer, dels til selve baneanlægget, dels til bro- eller tunnelanlæg. Materiale-, ressource- og råstofforbruget vil primært være i form af grus, beton, stål og granitskærver samt metaller som kobber og aluminium. Det samlede forventede ressourceforbrug vil blive større for alternativet (tunnel) end for hovedforslaget (bro), idet forbruget af beton i alternativet (underføring) er ca. 10 gange større end for hovedforslaget (bro). De øvrige ressourceforbrug er sammenlignelige. Affald og ressourcer 11 Ikke-teknisk resume
12 Samlet set vurderes det forventede ressourceforbrug ved Niveaufri udfletning ved Ny Ellebjerg ikke at have alvorlige miljømæssige konsekvenser, idet der tages hensyn til miljøet i beslutningsgrundlaget for valg af materialer og leverandører. Forbruget af ressourcer og råstoffer vurderes at være af en sådan størrelsesorden, at det ikke vil medføre forsyningsproblemer i forbindelse med anlægsarbejderne. Affald og ressourcer 12 Ikke-teknisk resume
13 4 Metode og omfang Beskrivelse og vurdering af eksisterende forhold vedrørende affald omfatter de bygninger, belægninger og eventuelt andre anlæg og konstruktioner på jordoverfladen, der skal fjernes og dermed giver anledning til frembringelse af affald, der skal håndteres og efterfølgende behandles eller slutdeponeres. Behovet for ressourcer i anlægsfasen er fastlagt på basis af projektgrundlaget for Niveaufri udfletning ved Ny Ellebjerg. Af de anvendte ressourcer vil en lille del ende som overskydende eller ikke anvendelige materialer, der i sidste ende behandles som affald. Ressourcer i driftsfasen vil være materiale til almindelig vedligeholdelse af den ny udfletning og er ikke yderligere behandlet. Den anvendte metode bygger på indhentning og vurdering af eksisterende viden om linjeføringen for tracéet herunder viden om de eksisterende belægninger, der skal opgraves, samt viden om bygninger og andre eksisterende anlæg og konstruktioner, der skal nedrives i forbindelse med anlægsprojektet. Den alternative løsning med tunnel er ligeledes beskrevet, og der er foretaget beregninger af affaldsmængder og ressourceforbrug for denne løsning. Vurderingerne vedrørende affald og ressourcer er baseret på foreliggende projektinformation for Niveaufri udfletning ved Ny Ellebjerg. 4.1 Affald De nationale og kommunale love og regler for håndtering af affald, herunder bygge- og anlægsaffald, er beskrevet, og er en del af VVM-redegørelsen. De væsentligste affaldsmængder består af nedbrudte materialer fra eksisterende belægninger og bygninger, som skal nedrives. Anlægsaffald fra belægninger er fastlagt overslagsmæssigt pr. løbende meter af anlægstracéet, hvorefter den samlede mængde er fastlagt. Affaldsmængder fra nedbrydning af bygninger og konstruktioner er fastlagt på basis af udtræk fra BBR, eksisterende fotos og plantegninger af de involverede bygninger samt enhedsmængder for bygge- og anlægsaffald i forbindelse med nedrivning af erhvervsbyggeri. Der er derudover udført en besigtigelse af området for at få et overblik over de bygninger og konstruktioner, der skal nedrives i forbindelse med anlægsprojektet. Affald og ressourcer 13 Metode og omfang
14 4.2 Ressourcer Mængden af nødvendige ressourcer vil afhænge af anlægsprincipperne for den niveaufri udfletning. De overordnede mængder af ressourcer såsom sand, grus, sten, asfalt og stål er vurderet på baggrund af projektets detaljeringsgrad på tidspunktet for færdiggørelse af VVM-redegørelsen. Disse mængder vil danne grundlag for vurdering af hovedforslagets miljøkonsekvenser. Affald og ressourcer 14 Metode og omfang
15 5 Lovgrundlag 5.1 Miljøbeskyttelsesloven Miljøbeskyttelsesloven /2/ skal medvirke til at værne om natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet. Loven tilsigter blandt andet at forebygge og bekæmpe forurening af luft, vand, jord og undergrund, at begrænse anvendelse og spild af råstoffer og andre ressourcer samt fremme genanvendelse og begrænse problemer i forbindelse med affaldsbortskaffelse. 5.2 Affaldsbekendtgørelsen Affaldsbekendtgørelsen /3/ indeholder bestemmelser om håndtering og klassificering af affald, regulativer og ordninger for affald, anmeldelse og anvisning af affald. Affaldsbekendtgørelsen indeholder derudover krav om screening og kortlægning af mulige PCB-holdige materialer i forbindelse med ombygninger og nedrivninger. Bekendtgørelsen indeholder også krav om udsortering af kildesorteret erhvervsaffald egnet til materialenyttiggørelse, herunder bygge- og anlægsaffald. Kommunalbestyrelsen udarbejder og vedtager affaldsregulativer for håndtering af affald, der genereres i Københavns Kommune. Københavns Kommunes erhvervsaffaldsregulativ har betydning for, hvordan affald fra infrastrukturprojekter skal håndteres. Københavns Kommunes erhvervsaffaldsregulativ er beskrevet i afsnit Bekendtgørelse om sortering og genanvendelse af bygge- og anlægsaffald Bekendtgørelse om sortering og genanvendelse af bygge- og anlægsaffald /4/ indeholder bestemmelser om sortering og genanvendelse af bygge- og anlægsaffald med henblik på at nedbringe mængden af affald, som skal deponeres eller brændes, samt at reducere råstofforbruget. Ifølge bekendtgørelsen skal alt uforurenet bygge- og anlægsaffald kildesorteres med henblik på genanvendelse. Affald og ressourcer 15 Lovgrundlag
16 5.4 Råstofloven Råstofloven /5/ skal sikre, at udnyttelsen af råstofforekomster sker som led i en bæredygtig udvikling. Regionsrådet forestår udarbejdelsen af en plan for indvinding af og forsyning med råstoffer, en såkaldt råstofplan. Råstofplanen udarbejdes på grundlag af en kortlægning og skal omfatte en periode på mindst 12 år. Kommunerne har ansvaret for at give råstoftilladelser og føre tilsyn med råstofindvindingen. 5.5 Københavns Kommunes erhvervsaffaldsregulativ Niveaufri udfletning ved Ny Ellebjerg ligger i Københavns Kommune, og de producerede affaldsmængder vil derfor som udgangspunkt sorteres og behandles i overensstemmelse med Københavns Kommunes erhvervsaffaldsregulativ /7/. Ikke-genanvendeligt bygge- og anlægsaffald bliver håndteret i henhold til bestemmelserne om specifikke affaldsfraktioner i Københavns Kommunes erhvervsaffaldsregulativ. Disse omfatter: Ikke-genanvendeligt farligt affald Ikke-genanvendeligt PVC-affald Forbrændingsegnet affald Deponeringsegnet affald. Regulativets formål er at fastsætte krav til håndtering af visse typer byggeog anlægsaffald i Københavns Kommune, som ikke kan genanvendes. Reglerne skal sikre, at forurening forebygges. Regulativet er udarbejdet med hjemmel i: Lovbekendtgørelse nr. 879 af 26. juni 2010 om miljøbeskyttelse (med senere ændringer) Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr af 18. december 2012 om affald (med senere ændringer). I det følgende er sorteringskrav og anvisning til behandling kort resumeret for ikke-genanvendeligt bygge- og anlægsaffald i Københavns Kommune. Københavns Kommune er medejer af I/S Amagerforbrænding. Ren jord skal holdes adskilt fra øvrigt affald Københavns Kommune Københavns Kommunes Center for Miljø har udarbejdet en oversigt over bestemmelser for visse typer af bygge- og anlægsaffald i Københavns Kommune /8/. Affald og ressourcer 16 Lovgrundlag
17 Ikke-genanvendeligt affald fra bygge- og anlægsarbejder skal kildesorteres og afsættes til forbrænding, deponering eller specialbehandling. Center for Miljø har udarbejdet sorteringsvejledninger i, hvordan de enkelte affaldsfraktioner skal sorteres og håndteres. Vejledningerne indeholder desuden oplysninger om, at virksomheder skal anvende transportører og/indsamlingsvirksomheder, som er registreret på Miljøstyrelsens liste over transportører og indsamlingsvirksomheder. Københavns Kommune har etableret anvisningsordninger for ikkegenanvendeligt bygge- og anlægsaffald. De forskellige affaldsfraktioner, ordninger og behandlingsformer er vist i nedenstående tabel. Tabel 1 Fraktioner, ordninger og behandlingsformer for affald fra bygge-, anlægs- og nedrivningsopgaver Københavns Kommune. Ordning Forbrænding Deponering Specialbehandling Anvisningsordning Forbrændingsegne t affald, der ikke kan genanvendes, f.eks. kreosotbehandlet træ Asbest Glaseret tegn Kasseret sanitet Ikkegenanvendeligt PVC-affald Tryk- og vakuumimprægneret træ Ikkegenanvendeligt farligt affald, herunder kviksølvholdige lyskilder Ikkegenanvendelige skærver Affald og ressourcer 17 Lovgrundlag
18 6 Eksisterende forhold Region Hovedstaden har i deres Råstofplan /6/ for perioden valgt at udpege 31 graveområder for sand, grus, og sten. Af disse 31 graveområder er de 17 områder en videreførelse af planerne fra den tidligere råstofplan (2007). Graveområdernes primære funktion er at bidrage med råstoffer til større bygge- og anlægsprojekter i regionen. Inden for Region Hovedstaden indvindes der i dag kun ca. 20 % af det sand og grus, der årligt forbruges i området. Det skyldes ikke antallet eller størrelsen af graveområderne, at der ikke indvindes flere råstoffer i regionen. Snarere hænger det sammen med, at kvaliteten af de råstoffer, der kan produceres, ikke kan matche de kvaliteter, der efterspørges til f.eks. vejbyggeri. Affald og ressourcer 18 Eksisterende forhold
19 7 Konsekvenser af en bro i anlægsfasen 7.1 Ressourceforbrug Niveaufri udfletning ved Ny Ellebjerg kræver et forbrug af ressourcer, dels til selve baneanlægget, dels til broanlæg. Materiale-, ressource- og råstofforbruget vil primært være i form af grus, beton, stål og granitskærver samt metaller som kobber og aluminium. I nedenstående Tabel 2 er det forventede forbrug opgjort af de overordnede materialer. Tabel 2 Ressourceforbrug i hovedforslaget (bro). Materiale Kørelednin gs- Anlæg Konstruktioner Spor Total (afrundet) Stål (tons) Beton (tons) Granitskærver (tons) Aluminium (tons) 2,4 3 Kobber (tons) 10,2 10 I nedenstående afsnit er miljøpåvirkningerne ved forbrug af materialer, ressourcer og råstoffer nærmere beskrevet Stål Stål anvendes i projektet til skinner, køreledningsmaster, spunsvægge og som armering i brokonstruktioner og sveller. Det samlede forbrug af stål forventes at blive omkring 970 tons. Eksisterende skinner og sporskifter vil blive genbrugt i det omfang det i den kommende projektfase vurderes muligt. Såfremt skinner eller sporskifter ikke genbruges ikke internt i projektet, se endvidere afsnit 7.2, men vil disse blive forsøgt genbrugt andre steder på eksempelvis B-spor. Produktion af stål er miljøbelastende, og der vil derfor være en miljøgevinst ved at anvende genbrugsstål. Det samlede forbrug af stål vurderes ikke at udgøre et ressourcemæssigt problem. Affald og ressourcer 19 Konsekvenser af en bro i anlægsfasen
20 7.1.2 Beton Grus Granit Beton anvendes i projektet til betonsveller og til brokonstruktioner. Det vurderes, at det samlede forbrug af beton vil være ca tons. Eksisterende sveller genbruges ikke internt i projektet. Beton fremstilles af sand, grus, kalk og vand, som brydes i danske råstofgrave. Det vurderes, at det samlede forbrug af beton ikke udgør et ressourcemæssigt problem. De primære grusmængder skal bruges som underballast i sporkasser. Dertil kommer mindre mængder til stabillag på arbejdspladsarealer. Grus er ikke en fornybar ressource, hvilket der ifølge Råstofloven /5/ skal tages hensyn til. Opgravet grus fra sporkasse og konstruktioner i øvrigt, vil om muligt genanvendes, og i det omfang, det er muligt, vil genbrugsmaterialer såsom nedknust beton også anvendes. Det vil blive tilstræbt, at der så vidt muligt anvendes grus fra lokale råstofområder, så transporten minimeres. På nærværende tidspunkt har det ikke være muligt at estimere grusmængden, der skal anvendes til underballast og køreledningsfundamenter samt arbejdspladser og veje. Det samlede forbrug af grus vurderes ikke at udgøre et ressourcemæssigt problem hverken i regionen eller på nationalt plan. Granit anvendes til skærveballast. Granit er en ikke-fornybar ressource, og i Danmark brydes der kun granit på Bornholm. Det forventes derfor, at det kan blive nødvendigt at importere granitskærver fra andre steder i verden, f.eks. Norge. Det forventes, at det samlede forbrug af granit vil være ca tons skærver, hvilket svarer til ca. 3 % af den samlede mængde granit ( m 3 ) udvundet på Bornholm i Forbruget af granit vurderes ikke at udgøre et ressourcemæssigt problem på nationalt eller regionalt (nordisk) plan Andre metaller I køreledningsanlægget anvendes metaller i form af kobber og aluminium til køreledninger og returlederkabler. Aluminium og kobber findes ikke som råstoffer i Danmark, men må importeres. Produktionen af aluminium og kobber er ganske energikrævende, og aluminium og kobber er ikke fornybare ressourcer. Derfor er det hensigten, at der anvendes genbrugsaluminium og -kobber i det omfang, det er muligt. Affald og ressourcer 20 Konsekvenser af en bro i anlægsfasen
21 7.1.6 Konsekvenser Samlet vurderes det forventede ressourceforbrug ved Niveaufri udfletning ved Ny Ellebjerg broløsningen ikke at have alvorlige miljømæssige konsekvenser. Faktorer såsom transportafstande, miljø- og arbejdsmiljøforhold på produktionsstedet etc. indgår i beslutningsgrundlaget for valg af materialer og leverandører. Forbruget af ressourcer vurderes at være af en sådan størrelsesorden, at det ikke vil medføre forsyningsproblemer i forbindelse med anlægsarbejderne. 7.2 Affald Affald skal forstås som de materialer, der skal bortskaffes i forbindelse med projektet, og dækker således både over materialer, der kan genanvendes i forbindelse med andre projekter, og egentligt affald til deponi eller forbrænding. I anlægsfasen vil projektet bidrage med forskellige affaldstyper i form af bygge- og anlægsaffald fra selve anlægsarbejdet, affald fra skurbyer og lignende samt affald fra nedrivning af bygninger samt den etspors jernbanebro. Projektet vil generelt kun medføre, at der bliver produceret begrænsede mængder affald ud over nedrivningsaffaldet. Alt affald i projektet vil blive kildesorteret og håndteret efter Affaldsbekendtgørelsen /4/, Restproduktbekendtgørelsen /5/ og Københavns Kommunes Erhvervsaffaldsregulativ /7/. Affald fra skurbyer etc., der har karakter af dagrenovation, bliver bortskaffet efter de ordninger, der er i Københavns Kommune. Der må forventes, at en række specialfraktioner skal håndteres særskilt. Det kan for eksempel være olie- og kemikalieaffald, asbest, PCB-holdige materialer eller trykimprægneret træ, herunder kreosot-behandlede træsveller. Disse sendes til behandling eller deponering på godkendte modtageanlæg. Alt genanvendeligt affald, der ikke genanvendes internt i projektet, vil blive transporteret til godkendt modtageanlæg med henblik på genanvendelse. Forbrændingsegnet affald bortskaffes til et godkendt forbrændingsanlæg, mens affald, der hverken kan genanvendes eller brændes, bortskaffes til godkendt deponi eller specialbehandling. Tabel 3 Beskrivelse af ejendomme der påtænkes helt eller delvist nedrevet. Bygning Bygningsnr. Beskrivelse Grønttorvet Lagerhal hørende til Grønttorvet Frugtmarkedet 19 2 Lager- og kontorbygning Frugtmarkedet Lager- og kontorbygning Affald og ressourcer 21 Konsekvenser af en bro i anlægsfasen
22 Frugtmarkedet 11 4 Kontorbygning Frugtmarkedet Kontorbygning Retortvej 1 7 Lager og kontorbygning I anlægsfasen vil der være opmærksomhed på, om der i de eksisterende konstruktioner findes PCB, idet dette har betydning både i forbindelse med bortskaffelse af eventuelt affald samt for arbejdsmiljøet. Der vil blive udført PCB-screening forud for ombygninger af bygværker jf. Affaldsbekendtgørelsen /3/. PCB-holdig beton må ikke nedknuses og genanvendes og vil derfor blive håndteret og bortskaffet efter Miljøstyrelsens retningslinjer. Øvrig beton vil normalt blive nedknust og genbrugt som for eksempel vejkassemateriale. For så vidt angår nedrivningsaffald forventes det, at der skal nedrives en del bygninger. Disse er beskrevet i Tabel 3 og vist på efterfølgende kort. Figur 5 Bygninger der berøres af en niveaufri udfletning. Nedrivningen vil forårsage bortskaffelse af forskellige former for byggeaffald såsom tegl, beton, eternit (der kan være asbestholdigt), træ (herunder trykimprægneret træ), fliser, asfalt, glas og metal. Det forventes desuden, at bygningerne kan indeholde PCB, idet størstedelen er opført i perioden , hvorfor bygningerne skal screenes, inden nedrivningsarbejdet igangsættes. Affald og ressourcer 22 Konsekvenser af en bro i anlægsfasen
23 Figur 6 Oversigtsbillede af Frugtmarkedet 13-17, som er en af de bygninger, der skal nedrives helt. I nedenstående Tabel 4 ses en opgørelse over de forventede affaldsmængder grundet nedrivning af bro samt af bygningerne, der beskrevet i Tabel 3. Det forventes, at der skal nedrives tons. Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at opgøre den mulige mængde af asbest- og PCB-holdigt affald eller andre typer af miljøfarlige stoffer. Tabel 4 Affaldsmængder fra nedrivning af bygninger og etspors jernbanebro i hovedforslaget og alternativet. Materiale Total (tons) Beton og teglbrokker Træ og andet brændbart Metal Andet ikke brændbart Total I nedenstående tabel 5 ses en opgørelse over de forventede affaldsmængder i projektets anlægsfase. Skærvemængden er et overslag baseret på længden af spor, der skal ombygges. Affald og ressourcer 23 Konsekvenser af en bro i anlægsfasen
24 Tabel 5 Affaldsmængder fra anlægsfasen i hovedforslaget (bro). Materiale Køreledningsanlæg Spor Total (afrundet) Stål (tons) Beton (tons) Skærver (tons) Kobber (tons) 4,5 5 Aluminium (tons) 0,8 1 De væsentligste affaldsmængder er stål fra skinner på eksisterende spor og køreledningsmaster, beton fra køreledningsfundamenter og sveller samt granitskærver fra eksisterende sporkasse. Opgravede jordmængder er beskrevet i fagnotatet om jord og jordforurening. Erfaringsmæssigt ved man, at ca. 30 % af skærverne vil kunne genanvendes efter en ballastrensning, men dette afhænger af skærvernes kvalitet (størrelse, afrundethed m.m.). Den del af skærverne, der ikke genanvendes i projektet, bortskaffes til godkendt modtager med henblik på genbrug i f.eks. asfaltproduktion. Skinner, der optages i forbindelse med projektet, genbruges ikke internt i projektet. Har de optagne skinner en kvalitet, så de forsat kan anvendes som skinner, vil de blive genbrugt i forbindelse med andre baneprojekter. Er skinnernes forventede restlevetid for kort, vil skinnerne i stedet blive solgt til skrot og genanvendt ad denne vej. Idet gældende regler for affaldshåndtering forventes overholdt, herunder anmeldelse af affald og kommunernes affaldsregulativer, vurderes det, at konsekvenserne for miljøet i forbindelse med bortskaffelsen af affald i projektet vil være af ikke-signifikant betydning. 7.3 Afværgeforanstaltninger Det vurderes, at det ikke er nødvendigt at iværksætte afværgeforanstaltninger i anlægsfasen, så længe at de nationale og kommunale regler for affaldshåndtering overholdes. Affald og ressourcer 24 Konsekvenser af en bro i anlægsfasen
25 8 Konsekvenser af en bro i driftsfasen 8.1 Ressourceforbrug I forbindelse med det almindelige vedligehold af Niveaufri udfletning ved Ny Ellebjerg skal der anvendes diverse råstoffer og materialer såsom granitskærver til ballast ved ballastudskiftning. Det vurderes, at råstof- og materialeforbruget ved drift og vedligehold ikke vil være væsentligt forskellig i forhold til 0-alternativet, og at ressourceforbruget ikke vil have væsentlig betydning for miljøet. 8.2 Affald I forbindelse med det almindelige vedligehold af Niveaufri udfletning ved Ny Ellebjerg vil der blive produceret affald, når bl.a. spor, sveller og andre tekniske installationer renoveres eller udskiftes. Det vurderes, at affaldsproduktionen ikke vil være væsentligt forskellig i forhold til 0-alternativet, og at affaldsproduktionen ikke vil have væsentlig betydning for miljøet. 8.3 Afværgeforanstaltninger Det vurderes, at det ikke er nødvendigt at iværksætte afværgeforanstaltninger i anlægsfasen, så længe at de nationale og kommunale regler for affaldshåndtering overholdes. Affald og ressourcer 25 Konsekvenser af en bro i driftsfasen
26 9 Konsekvenser af en tunnel i anlægsfasen 9.1 Ressourceforbrug Alternativet for Niveaufri udfletning ved Ny Ellebjerg (tunnel) kræver et større forbrug af ressourcer end hovedforslaget (bro). I nedenstående Tabel 6 er det forventede forbrug opgjort for de overordnede materialer. Tabel 6 Ressourceforbrug ved alternativ (tunnel). Materiale Kørelednin gsanlæg Konstruktioner Spor Total (afrundet) Stål (tons) Beton (tons) Granitskærver (tons) Aluminium (tons) 9 9 Kobber (tons) Af tabellen fremgår det at det væsentligste medforbrug vedrører granitskærver. Der henvises til afsnit for en beskrivelse af miljøkonsekvenserne ved ressourceforbruget for hovedforslaget Konsekvenser Konsekvenserne for alternativet for Niveaufri udfletning ved Ny Ellebjerg (underbygning) vurderes at være som for hovedforslaget, jf. afsnit på side Affald Den samlede affaldsmængde som fremkommer fra nedrivning af bygninger og den etspors jernbanebro ved alternativet (tunnel) vil ikke være væsentlig forskellig fra hovedforslaget (bro). Der henvises til Tabel 4 for en beskrivelse af affaldstyper og mængder, der stamme fra nedrivningen i forbindelse med hovedforslaget (broen). I nedenstående Tabel 7 ses en opgørelse over de forventede affaldsmængder i projektets anlægsfase for alternativet (tunnelen). Affald og ressourcer 26 Konsekvenser af en tunnel i anlægsfasen
27 Tabel 7 Affaldsmængder fra anlægsfasen i alternativet (tunnel). Materiale Kørelednings- Spor Total anlæg (afrundet) Stål (tons) Beton (tons) Skærver (tons) Kobber (tons) 7 7 Aluminium (tons) 2 2 Som det fremgår af ovenstående tabel er affaldsmængden større i anlægsfasen for alternativet (tunnelen) sammenlignet med hovedforslaget (broen) specielt hvad angår betonaffaldsmængden, der er ca. 55 gange større. Der henvises til afsnit 7.2 på side 21 for en uddybende forklaring vedrørende håndtering af affald i anlægsfasen. 9.3 Afværgeforanstaltninger Det vurderes at det ikke er nødvendigt at iværksætte afværgeforanstaltninger i anlægsfasen, så længe at de nationale og kommunale regler for affaldshåndtering overholdes. Affald og ressourcer 27 Konsekvenser af en tunnel i anlægsfasen
28 10 Konsekvenser af en tunnel i driftsfasen 10.1 Affald og ressourcer Der er ikke væsentlige forskelle på hovedforslaget og alternativet, for så vidt angår affald og ressourcer i driftsfasen. Der henvises til kapitel 8 på side 25 for en beskrivelse af affald og ressourcer ved hovedforslaget Afværgeforanstaltninger Det vurderes at det ikke er nødvendigt at iværksætte afværgeforanstaltninger i anlægsfasen, så længe at de nationale og kommunale regler for affaldshåndtering overholdes. Affald og ressourcer 28 Konsekvenser af en tunnel i driftsfasen
29 11 Andre alternativer og varianter 11.1 Variant med spuns gennem kolonihaverne En variant med spuns gennem kolonihaverne vurderes ikke at være væsentligt forskellig fra hovedforslaget i forhold til affald og råstoffer alternativet 0-alternativet for Niveaufri udfletning ved Ny Ellebjerg er den løsning, der vil blive gennemført, hvis nærværende projekt ikke gennemføres. Som 0-alternativ benyttes den løsning, der er beskrevet i projektet for Den nye bane København-Ringsted. I denne løsning etableres en simpel indfletning af de to nye spor mellem København og Ringsted til det eksisterende spornet. For 0-alternativet vil råstofforbruget i anlægsfasen til sporarbejder være væsentligt mindre sammenlignet med Niveaufri udfletning ved Ny Ellebjerg. Der skal således ikke bruges råstoffer til nybygning af konstruktioner i forbindelse med 0-alternativet. I driftsfasen vil råstofforbruget til sporvedligeholdelse ligge på niveau med Niveaufri udfletning ved Ny Ellebjerg. Affaldsmængderne forventes at være signifikant mindre end sammenlignet med Niveaufri udfletning ved Ny Ellebjerg i anlægsfasen, idet der ikke vil blive produceret bygge- og anlægsaffald som en del af nybygning af konstruktioner. Ligesom der heller ikke vil blive produceret nedrivningsaffald. Affaldsmængderne forventes at være på niveau med Niveaufri udfletning ved Ny Ellebjerg i driftsfasen. Affald og ressourcer 29 Andre alternativer og varianter
30 12 Oversigt over eventuelle mangler Vurderingerne af affaldsproduktion og ressourceforbrug er foretaget på et stadie, hvor projekteringen er på skitseniveau. Det betyder, at de angivne mængder er baseret på overordnede estimater ud fra den nuværende planlægning. Det vurderes dog, at mængderne og konklusionerne overordnet set vil være de samme som i dette fagnotat. Affald og ressourcer 30 Oversigt over eventuelle mangler
31 13 Referencer /1/ /2/ Lovbekendtgørelse nr. 879 af Bekendtgørelse af lov om miljøbeskyttelse (Miljøbeskyttelsesloven) /3/ Bekendtgørelse nr af Bekendtgørelse om affald (Affaldsbekendtgørelsen) /4/ Bekendtgørelse nr af Bekendtgørelse om anvendelse af restprodukter og jord til bygge- og anlægsarbejder og om anvendelse af sorteret, uforurenet bygge- og anlægsaffald /5/ Lovbekendtgørelse nr. 657 af Bekendtgørelse af lov om råstoffer (Råstofloven) /6/ Region Hovedstaden: Råstofplan /7/ København Kommune, Regulativ for erhvervsaffald, gældende fra 1. januar /8/ Håndtering af byggeaffald i Københavns Kommune /9/ Statistikbanken 2014: Råstofindvinding efter område, råstoftype og tid. Affald og ressourcer 31 Referencer
Affald, ressourcer og råstoffer. - Fagnotat. Hastighedsopgradering gennem Ringsted
Affald, ressourcer og råstoffer - Fagnotat Hastighedsopgradering gennem Ringsted Godkendt dato Godkendt af 20. september 2013 Charlotte Møller Senest revideret dato Senest revideret af 20. september 2013
Læs mereAffald og ressourcer. - Fagnotat. Niveaufri udfletning Ringsted Øst
Affald og ressourcer - Fagnotat Niveaufri udfletning Ringsted Øst Godkendt dato Godkendt af 2015.10.30 Anne Eiby Senest revideret dato Senest revideret af 2015.10.26 Joan Maj Nielsen Affald og ressourcer
Læs mereTrafikale forhold. - Fagnotat. Niveaufri udfletning ved Ny Ellebjerg
Trafikale forhold - Fagnotat Niveaufri udfletning ved Ny Ellebjerg Trafikale forhold Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk ISBN: 978-87-7126-235-3 Trafikale forhold
Læs mereIdefasehøring. - Debatoplæg. Niveaufri udfletning Vigerslev
Idefasehøring - Debatoplæg Niveaufri udfletning Vigerslev Idefasehøring Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk ISBN: 978-87-7126-225-4 Forord Med den politiske aftale
Læs mereArealbehov. - Fagnotat. Niveaufri udfletning ved Ny Ellebjerg
Arealbehov - Fagnotat Niveaufri udfletning ved Ny Ellebjerg Ny version fra den 15.december 2014. Fejl på side 30 om H/F Gasværksarbejdernes er rettet. Arealbehov Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads
Læs mereVisuelle forhold. - Fagnotat. Niveaufri udfletning ved Ny Ellebjerg
Visuelle forhold - Fagnotat Niveaufri udfletning ved Ny Ellebjerg Visuelle forhold Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk ISBN: 978-87-7126-247-6 Visuelle forhold Indhold
Læs merePlanforhold. - Fagnotat. Niveaufri udfletning ved Ny Ellebjerg
Planforhold - Fagnotat Niveaufri udfletning ved Ny Ellebjerg Planforhold Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk ISBN: 978-87-7126-238-4 Planforhold Indhold Side 1 Forord
Læs mereAffald og ressourcer. - Fagnotat. Elektrificering Esbjerg-Lunderskov
Affald og ressourcer - Fagnotat Elektrificering Esbjerg-Lunderskov Godkendt dato 26.02.2013 Godkendt af Ole Kien, Rambøll Senest revideret dato 26.02.2013 Senest revideret af Mads Hansen, Atkins Affald
Læs mereKlimatilpasning. - Fagnotat. Niveaufri udfletning ved Ny Ellebjerg
Klimatilpasning - Fagnotat Niveaufri udfletning ved Ny Ellebjerg Klimatilpasning Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk ISBN: 978-87-7126-241-4 Klimatilpasning Indhold
Læs mereAffald og ressourcer. Fagnotat. Køge Nord - Næstved
Affald og ressourcer Fagnotat Køge Nord - Næstved Godkendt dato Godkendt af 26.02.2013 Mette Daugaard Petersen Senest revideret dato Senest revideret af 18.02.2013 Bolette Nygaard/Mette Mygind Nielsen
Læs mereGenanvendelse og genbrug af bygge- og anlægsaffald
Genanvendelse og genbrug af bygge- og anlægsaffald Affald hvad, hvem og hvorfor Bygge- og anlægsaffald er det affald der opstår efter nybygning, renovering eller nedrivning. Bygherren er ansvarlig for
Læs mereAnsøgning om statslige projekter på jernbane og VVM
Ansøgning Oplysninger om ansøger Hvem indsender ansøgningen? Ansøger Rådgiver på vegne af ansøger Ansøger - virksomhedsoplysninger Virksomhedens navn Banedanmark CVR-Nummer 18632276 Adresse Carsten Niebuhrs
Læs mereAffald og ressourcer. Fagnotat, marts Ny bane til Aalborg Lufthavn
Affald og ressourcer Fagnotat, marts 2015 Ny bane til Aalborg Lufthavn Godkendt dato 20-02-2015 PEFS Godkendt af Senest revideret dato 26.01.2015 RIBH Senest revideret af Affald og ressourcer Fagnotat
Læs mereFORSLAG TIL AFFALDSPLAN Bilag 1 Kortlægning af affaldsmængder
FORSLAG TIL AFFALDSPLAN 2019-2030 Bilag 1 Kortlægning af affaldsmængder 1 Indhold 1 Formål og baggrund... 3 2 Datakilder... 3 2.1 Husholdningsaffald... 3 2.2 Erhvervsaffald... 3 2.3 Import og eksport...
Læs mereAFFALDSPLAN
AFFALDSPLAN 2019-2030 Bilag 1 Kortlægning af affaldsmængder Ishøj Kommune 1 Indhold 1 Formål og baggrund... 3 2 Datakilder... 3 2.1 Husholdningsaffald... 3 2.2 Erhvervsaffald... 3 2.3 Import og eksport...
Læs mereAFFALDSPLAN Bilag 1 KORTLÆGNING af affaldsmængder
AFFALDSPLAN 2019-2030 Bilag 1 KORTLÆGNING af affaldsmængder 1 Indhold 1 Formål og baggrund...3 2 Datakilder...3 2.1 Husholdningsaffald...3 2.2 Erhvervsaffald...3 2.3 Import og eksport...3 3 Husholdningsaffald...4
Læs mereANMELDESKEMA 3. Anvendelse af sorteret, uforurenet bygge- og anlægsaffald som erstatning for primære råstoffer
Anvendelse af sorteret, uforurenet bygge- og anlægsaffald som erstatning for primære råstoffer Det skal anmeldes til Frederikssund Kommune, hvis der genanvendes bygge- og anlægsaffald som erstatning for
Læs mereOm relevant regulering ved håndtering af bygge- og anlægsaffald
Om relevant regulering ved håndtering af bygge- og anlægsaffald Fælles netværksmøde Dakofas netværk for affalds jura og bygge- og anlægsaffald 7. Marts 2013 Kontorchef Dorte Balle Hermansen, Jord & Affald,
Læs mereAnvisningsordning for Bygge- og anlægsaffald
Regulativ-tillæg for bygge- og anlægsaffald i Dragør Kommune 1 Anvisningsordning for Bygge- og anlægsaffald Tillæg 3 til Regulativ for Erhvervsaffald Dragør Kommune Regulativ-tillæg for bygge- og anlægsaffald
Læs mereORIENTERING OM SORTERING OG BORTSKAFFELSE AF BYGGE- OG ANLÆGSAFFALD
+ ORIENTERING OM SORTERING OG BORTSKAFFELSE AF BYGGE- OG ANLÆGSAFFALD Denne orientering indeholder en vejledning om bortskaffelse af bygge- og anlægsaffald samt andre praktiske oplysninger herom. Formålet
Læs mereNy Ellebjerg Station-Baldersbrønde Kværkeby-Ringsted Station Vendesporsanlæg i Roskilde
Affald og materialeforbrug, Ny Ellebjerg Station-Baldersbrønde Kværkeby-Ringsted Station Vendesporsanlæg i Roskilde 17. juni 2008 København-Ringsted projektet 3 Affald og materialeforbrug, Indhold Indhold
Læs mereMiljøredegørelse Niveaufri udfletning Ny Ellebjerg
Miljøredegørelse Niveaufri udfletning Ny Ellebjerg Høringsudgave, oktober 2014 Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk Niveaufri udfletning Ny Ellebjerg Oktober 2014 Udgivet
Læs mereTransportudvalget 2014-15 TRU Alm.del Bilag 145 Offentligt. Miljøredegørelse Niveaufri udfletning Ny Ellebjerg
Transportudvalget 2014-15 TRU Alm.del Bilag 145 Offentligt Miljøredegørelse Niveaufri udfletning Ny Ellebjerg Januar 2015 Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk Niveaufri
Læs mereLøsninger med vejbroer til særtransporter
Løsninger med vejbroer til særtransporter Fagnotat Ny bane til Billund Godkendt dato Godkendt af 17/09 2018 Rasmus Hejlskov Olsen Senest revideret dato Senest revideret af 12/09 2018 Malene Søttrup Westergaard
Læs mereNy Ellebjerg Station-Baldersbrønde Kværkeby-Ringsted Station Vendesporsanlæg i Roskilde
Affald og materialeforbrug, Ny Ellebjerg Station-Baldersbrønde Kværkeby-Ringsted Station Vendesporsanlæg i Roskilde København-Ringsted projektet 17. juni 2008 3 Affald og materialeforbrug, Forord Forord
Læs mereRAMBØLL, DORTE HVID-JACOBSEN ET KIG I DE GÆLDENDE REGULATIVER DAKOFA - SEMINAR - BYGGE- OG ANLÆGSAFFALD I DE KOMMUNALE REGULATIVER
RAMBØLL, DORTE HVID-JACOBSEN ET KIG I DE GÆLDENDE REGULATIVER BAGGRUND FOR TJEK AF GÆLDENDE REGULATIVER Netværket for Bygge- og Anlægsaffald på Sjælland har igangsat et projekt vedr. fastsættelse af fælles
Læs mereAnlægsbeskrivelse - broløsning. - Fagnotat. Niveaufri udfletning ved Ny Ellebjerg
Anlægsbeskrivelse - broløsning - Fagnotat Niveaufri udfletning ved Ny Ellebjerg Anlægsbeskrivelse Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk ISBN: 978-87-7126-234-6 Anlægsbeskrivelse
Læs mereIdefasehøring. - Debatoplæg. Hastighedsopgradering gennem Ringsted
Idefasehøring - Debatoplæg Hastighedsopgradering gennem Ringsted Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk ISBN: 978-87-7126-182-0 Forord Med den politiske aftale: En ny
Læs mereTrafikale gener i anlægsfasen Ny Ellebjerg Station-Avedøre Havnevej Nybygningsløsningen. København-Ringsted projektet
Trafikale gener i anlægsfasen Havnevej Nybygningsløsningen København-Ringsted projektet 30. maj 2008 3 Trafikale gener i anlægsfasen Havnevej Forord Forord Dette fagnotat omhandler trafikale gener i anlægsfasen
Læs mereAffald og ressourcer. - Fagnotat. Ny bane Hovedgård - Hasselager
Affald og ressourcer - Fagnotat Ny bane Hovedgård - Hasselager Revideringsdato Resume af Ændringer Udført Kontrolleret Godkendt ændringer markeret 28.11.2017 Endelig Nej CSU LKR/JBN JBN Affald og ressourcer
Læs mereUdfyld nedenstående Anmeldeskema for bygge- og anlægsaffald, og indsend det til Aabenraa Kommune..
Anmeldelse af byggeaffald Bygge- og anlægsaffald skal anmeldes, hvis byggearbejdet vil medføre mere end 1 tons affald, eller hvis renoveringen eller nedrivningen berører en bygning eller et anlæg på et
Læs mereFREDENSBORG- HUMLEBÆK KARLEBO ERHVERVSAFFALD HØRSHOLM NORDFORBRÆNDING ALLERØD SØLLERØD VEJLEDNING OG REGLER
ERHVERVSAFFALD VEJLEDNING OG REGLER NORDFORBRÆNDING KARLEBO ALLERØD FREDENSBORG- HUMLEBÆK HØRSHOLM SØLLERØD Denne folder om håndtering af erhvervsaffald involverer virksomheder, transportører og affaldsmodtagere
Læs mereScreeningsskema for PCB, jf. 78, stk. 3 - Bilag 11 i bekendtgørelsen
Screeningsskema for PCB, jf. 78, stk. 3 - Bilag 11 i bekendtgørelsen Bilag 1 Screeningskema for PCB Er bygningen, anlægget eller dele heraf opført eller renoveret i perioden fra 1950 til1977, er der risiko
Læs mereByggeaffald. styr på sorteringen. affald@avv.dk www.avv.dk
Byggeaffald styr på sorteringen 9623 6644 affald@avv.dk AVVTlf. www.avv.dk Hvad er byggeaffald? Bygge- og anlægsaffald er alt affald, som fremkommer ved anlægsarbejder, nedrivning, nybyggeri og renovering.
Læs mereRedegørelse for ændringer i affaldsregulativerne i forhold til eksisterende regulativer
Notat Sagsnr.: 2013/0009370 Dato: 20. august 2014 Titel: Redegørelse for ændringer i affaldsregulativerne i forhold til eksisterende regulativer Sagsbehandler: Per Hauge Miljøsagsbehandler Generelt for
Læs mereDer skal bedre styr på byggeaffald. v/anke Oberender, centerleder, VHGB 6. december 2017, Vejforum
Der skal bedre styr på byggeaffald v/anke Oberender, centerleder, VHGB 6. december 2017, Vejforum Baggrund for etablering af VHGB Øget markedsfokus på bæredygtigt byggeri Øget politisk fokus på cirkulær
Læs mereAffaldshierarkiet og affaldssystemet i forhold til genanvendelsesanlæg
Affaldshierarkiet og affaldssystemet i forhold til genanvendelsesanlæg natur & miljø 2016 Affaldshierarkiet Forberedelse med henblik på genbrug Genanvendelse Anden materialenyttiggørelse eller energiudnyttelse
Læs mereHvilke udfordringer og ansvar har man som modtage- og behandlingsanlæg? Hvordan sikrer modtageanlæggene den videre disponering v/jens Arre Nord, RGS90
Temadag om bygge- og anlægsaffald 21. oktober 2014 Hvilke udfordringer og ansvar har man som modtage- og behandlingsanlæg? Hvordan sikrer modtageanlæggene den videre disponering v/jens Arre Nord, RGS90
Læs mereRegulativ for jordstyring
Regulativ for jordstyring Februar 2012 Regulativ for jordstyring i Nyborg Kommune Indholdsfortegnelse 1. Formål 2. Lovgrundlag 3. Gyldigheds- og anvendelsesområde 4. Områder omfattet af områdeklassificeringen
Læs mereAnmeldelse og klassificering af bygge- og anlægsaffald
Anmeldelse og klassificering af bygge- og anlægsaffald DAKOFA 5. OG 6. FEBRUAR 2018 KURSUS OM HÅNDTERING AF BYGGE- OG ANLÆGSAFFALD www.kk.dk/byggeaffald Historisk udvikling, fokus Tidspunkt, mængder Tidspunkt,
Læs mereReglerne om bygge- og anlægsaffald i det kommunale system
Reglerne om bygge- og anlægsaffald i det kommunale system Temadag om bygge- og anlægsaffald på genbrugspladser Funktionsleder Niels Bukholt Oversigt Baggrunden for reglerne Reglerne om sortering af byggeaffald
Læs mereAnsøgning om statslige projekter på jernbane og VVM
Ansøgning Oplysninger om ansøger Hvem indsender ansøgningen? Ansøger Rådgiver på vegne af ansøger Ansøger Indtast CVR-nummeret på den virksomhed, som du ansøger på vegne af. Oplysninger om virksomheden
Læs mereElektrificering og opgradering Aarhus H-Lindholm
Affald og ressourcer Fagnotat vedr. hastighedsopgradering Aarhus-Hobro Elektrificering og opgradering Aarhus H-Lindholm Godkendt dato Godkendt af 29-09-2016 Ole Riger-Kusk Senest revideret dato Senest
Læs mereAFFALDSPLAN Bilag Kortlægning af affaldsmængder
AFFALDSPLAN 2019-2030 Bilag Kortlægning af affaldsmængder 1 Indhold 1 Formål og baggrund... 3 2 Datakilder... 3 2.1 Husholdningsaffald... 3 2.2 Erhvervsaffald... 3 2.3 Import og eksport... 3 3 Husholdningsaffald...
Læs mereInden endelig vedtagelse skal planen i offentlig høring i 8 uger. Kommunalbestyrelsen skal vedtage affaldsplanen senest den 1. oktober 2014.
Bilag 1 Rebild Kommunes Affaldsplan 2014-24: udkast til målsætninger og handlingsplaner Affaldsplanen skal udarbejdes i henhold til reglerne i affaldsbekendtgørelsen. Affaldsplanen skal bestå af 3 dele:
Læs mereBygge- og anlægsaffald
Bygge- og anlægsaffald 1.1 Bygge og anlægsaffald 1.1.1 Bilaget er gældende bygge- og anlægsaffald fra, og omfatter al opbevaring, håndtering og indsamling af bygge- og anlægsaffald til direkte genbrug,
Læs mereRegulativ for jordhåndtering i Solrød Kommune
SOLRØD KOMMUNE TEKNISK OG MILJØ Regulativ for jordhåndtering i Solrød Kommune Januar 2012 Indholdsfortegnelse 1 Formål... 3 2 Gyldighed og anvendelsesområde... 3 3 Lovgrundlag og definitioner... 3 4 Områdeklassificering...
Læs mereNedknusningen skal anmeldes til kommunen mindst 14 dage i forvejen og anmeldelsen skal indeholde:
SCREENING, KORTLÆGNING OG ANMELDELSE AF PCB, FARLIGT AFFALD, SAMT ALM. BYGGE- OG ANLÆGSAFFALD 1. Oplysninger om ejendom, bygherre og entreprenør 1A. Byggeriets/anlægsarbejdets adresse: Adresse: Postnr:
Læs mereBILAG 1: FORSLAG TIL REVIDERET JORDREGULATIV, BILAG TIL INDSTILLING OM REVIDERET JORDREGULATIV
BILAG 1: FORSLAG TIL REVIDERET JORDREGULATIV, BILAG TIL INDSTILLING OM REVIDERET JORDREGULATIV UDKAST JORDREGULATIV 1. Formål 1 Formålet med dette regulativ er at fastsætte regler for håndtering af jord,
Læs mere, -' ' *. # 0 % 0.&2,
Regulativ for jord Roskilde Kommune Gældende fra 1. januar 2012 ! "!##$ %!$&'& (!&& ) *&+&, -' ' *. # /# 01$,...5 0 % 0.&2, 1 Regulativet har til formål at: - Inddrage og undtage områder fra områdeklassificeringen
Læs mereIdéfasehøring. - April 2015. Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm
Idéfasehøring - April 2015 Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm Idéfasehøring Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk Forord Med den politiske aftale om Togfonden
Læs mereRent teknisk betyder reglerne i Restproduktbekendtgørelsen, at bygge- og anlægsaffald mht. PCB inddeles i 4 kategorier:
NOTAT Dato: 28. februar 2017 Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Bygge- og anlægsaffald fra genbrugsstationerne Miljø- og Fødevareministeriet udstedte den 15. december 2016 bekendtgørelse nr. 1672 om
Læs mereAffald og ressourcer. Fagnotat vedrørende Aarhus H. Elektrificering og opgradering Aarhus H
Affald og ressourcer Fagnotat vedrørende Aarhus H Elektrificering og opgradering Aarhus H Godkendt dato Godkendt af 29.09.2016 Charlotte Møller Senest revideret dato Senest revideret af 19.08.2016 Mette
Læs mereIdéfasehøring. - Debatoplæg. Elektrificering Esbjerg-Lunderskov
Idéfasehøring - Debatoplæg Elektrificering Esbjerg-Lunderskov Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk/esbjerg-lunderskov ISBN: 978-87-7126-141-7 Forord Med den politiske
Læs mereJord og jordforurening. - Fagnotat. Niveaufri udfletning ved Ny Ellebjerg
Jord og jordforurening - Fagnotat Niveaufri udfletning ved Ny Ellebjerg Jord og jordforurening Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk ISBN: 978-87-7126-234-6 Jord og
Læs mereORIENTERING OM. Miljømæssige forholdsregler ved bygge- og anlægsarbejder og andre midlertidige aktiviteter
ORIENTERING OM Miljømæssige forholdsregler ved bygge- og anlægsarbejder og andre midlertidige aktiviteter ANMELDELSE AF MIDLERTIDIGE AKTIVITETER Visse aktiviteter skal lovmæssigt anmeldes til Center for
Læs mereAfgørelse om at sporfornyelse mellem Langå og Hobro ikke er VVM-pligtig
Banedanmark Amerikas plads 2100 København Ø Sendt elektronisk til: kvl@bane.dk Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon 41 78 01 78 Fax 7262 6790 bts@trafikstyrelsen www.trafikstyrelsen.dk Afgørelse
Læs mereIdéfasehøring. - Debatoplæg. Banebetjening af Billund Lufthavn
Idéfasehøring - Debatoplæg Banebetjening af Billund Lufthavn Revideret tekst. Version af 16. oktober 2014 Idéfasehøring Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.banedanmark.dk
Læs mereKORTLÆGNING & PROGNOSE UDKAST
KORTLÆGNING & PROGNOSE UDKAST 2 FORORD I forbindelse med udarbejdelsen af den kommunale affaldshåndteringsplan 2013-2024 er denne kortlægnings- og prognoserapport udarbejdet. Affaldsbekendtgørelsens (BEK
Læs mereDen retlige ramme B&A fra husholdninger. DAKOFA, den 30. april 2018 Partner, advokat (L) Jacob Brandt
Den retlige ramme B&A fra husholdninger DAKOFA, den 30. april 2018 Partner, advokat (L) Jacob Brandt 2 Disposition Definitionen på husholdningsaffald Klassificering Hjemmelsgrundlaget for regulativer,
Læs mereANMELDESKEMA 1. Bygge- og anlægsaffald og screening for PCB-holdigt affald
Bygge- og anlægsaffald og screening for PCB-holdigt affald Byggeaffald skal anmeldes til Frederikssund Kommune senest 2 uger før byggearbejdet starter, hvis affaldet stammer fra en bygning over 10 m2,
Læs mereDen nye bane København-Ringsted Amerika Plads København Ø. Version: 1.0
Tender Package 3 - Scope of Work Scope of Work Den nye bane København-Ringsted Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk/københavn-ringsted Version: 1.0 Scope of Work Indhold Side 1 Indledning 4 2
Læs mereAffald og ressourcer. Fagnotat. Ny bane til Billund
Affald og ressourcer Fagnotat Ny bane til Billund Godkendt dato Godkendt af 11.01.2018 Rasmus Hejlskov Olsen Senest revideret dato Senest revideret af 03.10.2017 Rikke Bøgeskov Hyttel Affald og ressourcer
Læs mereLøsninger med nye krydsninger. Fagnotat Ny bane til Billund
Løsninger med nye krydsninger Fagnotat Ny bane til Billund Godkendt dato Godkendt af 17/09 2018 Rasmus Hejlskov Olsen Senest revideret dato Senest revideret af 13/09 2018 Malene Søttrup Westergaard Løsninger
Læs mereORIENTERING OM SORTERING OG BORTSKAFFELSE AF BYGGE- OG ANLÆGSAFFALD
ORIENTERING OM SORTERING OG BORTSKAFFELSE AF BYGGE- OG ANLÆGSAFFALD Denne orientering indeholder en vejledning om bortskaffelse af bygge- og anlægsaffald samt andre praktiske oplysninger herom. Formålet
Læs mereMiljøscreening: En indledende vurdering af hvorvidt der er et muligt problem ikke altid med prøvetagning (kvalitativ)
Opsummering nr. 1 krav til kortlægning Definitioner Miljøscreening: En indledende vurdering af hvorvidt der er et muligt problem ikke altid med prøvetagning (kvalitativ) Miljøkortlægning: En detaljeret
Læs mereJordregulativ 2013 PLAN OG MILJØ Ikrafttrædelse 13. august 2013
Jordregulativ 2013 PLAN OG MILJØ Ikrafttrædelse 13. august 2013 Indholdsfortegnelse Generel del... 2 1 Formål... 2 1.1 Affaldshåndtering... 2 1.2 Jordflytning og områdeklassificering... 2 2 Lovgrundlag...
Læs mereDANSK AFFALDSFORENING MIDDELFART 21. OKTOBER 2014
DANSK AFFALDSFORENING MIDDELFART 21. OKTOBER 2014 TEMADAG OM BYGGE- OG ANLÆGSAFFALD ANSVAR OG JURA Advokat (H) Henriette Soja DE JURIDISKE PROBLEMSTILLINGER OG ANSVAR side 2 Reglerne Miljøbeskyttelsesloven
Læs mereByggeaffald-Regelgrundlaget. Session D1 Ulla Højsholt, Jord & Affald, Miljøstyrelsen
Byggeaffald-Regelgrundlaget Session D1 Ulla Højsholt, Jord & Affald, Miljøstyrelsen Disposition Ved (forventet) frembringelse MBL om pligten til affaldsforebyggelse og pligt til at undgå forurening ABK
Læs mereKORTLÆGNING & PROGNOSE
KORTLÆGNING & PROGNOSE 2 FORORD Affaldsbekendtgørelsens 13, stk. 2, punkt 1 om kortlægning opfyldes med denne rapport. Rapporten rummer kortlagte affaldsmængder fra 2009 samt en prognose for affaldsmængderne
Læs mereAnmeldelse af bygge- og anlægsaffald og screening for PCB-holdigt affald
Anmeldelse af bygge- og anlægsaffald og screening for PCB-holdigt affald Enhver borger, virksomhed og offentlig eller privat institution, der frembringer bygge- og anlægsaffald, skal anmelde det til kommunen,
Læs mereAnsøgning om statslige projekter på jernbane og VVM
Ansøgning Oplysninger om ansøger Hvem indsender ansøgningen? Ansøger Rådgiver på vegne af ansøger Ansøger - virksomhedsoplysninger Virksomhedens navn Banedanmark CVR-Nummer 18632276 Adresse Amerika Plads
Læs mereKursus i Bygge- og anlægsaffald Aarhus 19. november 2014
Kursus i Bygge- og anlægsaffald Aarhus 19. november 2014 Nedrivning-/renoveringsprojektets faser introduktion til nedrivningsarbejdet og bortskaffelse af bygge- og anlægsaffald (15 min. + Video 17 min.)
Læs mereRÅSTOFFER OG AFFALD VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST)
15 RÅSTOFFER OG AFFALD VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) INDHOLD 15 RÅSTOFFER OG AFFALD 1155 15.1 Metode 1155 15.2 Bortskaffelse af affald 1155 15.3 Miljøvurdering
Læs mereMængder og strømme i bygge- og anlægsaffald
Mængder og strømme i bygge- og anlægsaffald Erik K. Lauritzen Lauritzen Advising Mængder og strømme af bygge- og anlægsaffald Kortlægning af strømme B&AA, jf. netværkets arbejdsprogram. Opdatering af PROBA,
Læs mereSkema til anmeldelse af byggeaffald
Skema til anmeldelse af byggeaffald ANMELDELSE Affaldsbekendtgørelsens 64-65 og 78-83, se uddrag på siden efter skemaet. Bygherrens navn Bygherrens adresse Ejendommens adresse Matrikelnr. Byggeår Evt.
Læs mereBygge- og anlægsaffald i det kommunale system
Bygge- og anlægsaffald i det kommunale system Dansk Affaldsforening, Affaldsdage 11.11.2016 Funktionsleder Niels Bukholt Stort fokus på bygge- og anlægssektoren Ellen McArthur fundation 0,8-1,1 mia. kr.
Læs mereJORDREGULATIV Horsens Kommune. Gældende fra 26. marts 2015
JORDREGULATIV Horsens Kommune Gældende fra 26. marts 2015 Indholdsfortegnelse regulativ 1. Formål 2. Gyldigheds- og anvendelsesområde 3. Definitioner 4. Affaldsproducentens pligter 5. Affaldstransportørens
Læs mereANMELDELSESSKEMA FOR BYGGEAFFALD
ANMELDELSESSKEMA FOR BYGGEAFFALD Anmeldelse af bygge- og anlægsaffald samt screening for PCB-holdigt affald 1.0 STAMOPLYSNINGER Aktivitetsadresse: Matrikel nr.: Opførelsessår: Bygningsnr.: Renoveringsår:
Læs mereAFFALD FRA HUSHOLDNINGER 2013 ALBERTSLUND KOMMUNE
AFFALD FRA HUSHOLDNINGER 2013 ALBERTSLUND KOMMUNE INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Sammenfatning... 3 2 Metode... 5 Kilder... 5 Særligt om nogle fraktioner... 5 Fordelingsnøgler for affald indsamlet via genbrugsstationer...
Læs mereRegulativ for jord Roskilde Kommune Udkast
Regulativ for jord Roskilde Kommune Udkast Indhold 1. Formål... 2 2. Gyldigheds- og anvendelsesområde... 2 3. Lovgrundlag og definitioner... 2 4. Områdeklassificering... 2 5. Analysefrie delområder...
Læs mereAFFALD FRA HUSHOLDNINGER 2013 HALSNÆS KOMMUNE
AFFALD FRA HUSHOLDNINGER 2013 HALSNÆS KOMMUNE INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Sammenfatning... 3 2 Metode... 5 Kilder... 5 Særligt om nogle fraktioner... 5 Fordelingsnøgler for affald indsamlet via genbrugsstationer...
Læs mereAFFALDSPLAN KORTLÆGNING & PROGNOSE BILAG 1 AFFALD FRA HUSHOLDNINGER 2013
AFFALDSPLAN 2015 2024 KORTLÆGNING & PROGNOSE BILAG 1 AFFALD FRA HUSHOLDNINGER 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Sammenfatning... 3 2 Metode... 5 Kilder... 5 Særligt om nogle fraktioner... 5 Fordelingsnøgler for
Læs mereUdkast til REGULATIV FOR JORD. Generel del. Gældende fra d. xxxxxx
Udkast til REGULATIV FOR JORD Gældende fra d. xxxxxx Generel del 1 Formål Formålet med dette regulativ er: At fastsætte regler om kommunale ordninger for jord, der er affald At sikre, at jord bortskaffes
Læs mereLøsninger med ændrede gradienter og opstillingsspor
Løsninger med ændrede gradienter og opstillingsspor Fagnotat Ny bane til Billund Godkendt dato Godkendt af 17/09 2018 Rasmus Hejlskov Olsen Senest revideret dato Senest revideret af 12/09 2018 Malene Søttrup
Læs mereHåndtering af PCB i byggeaffald i relation til Restproduktbekendtgørelsen AALBORG UNIVERSITET KØBENHAVN 18. APRIL 2018
Håndtering af PCB i byggeaffald i relation til Restproduktbekendtgørelsen AALBORG UNIVERSITET KØBENHAVN 18. APRIL 2018 Meget kort: PCB-holdigt affald skal ikke anvendes i bygge- og anlægsarbejder. PCB
Læs mereANMELDELSE OG SCREENING AF BYGGE- OG ANLÆGSAFFALD
ANMELDELSE OG SCREENING AF BYGGE- OG ANLÆGSAFFALD STAMOPLYSNINGER alle felter skal udfyldes Adresse for nedrivning, ombygning, nybygning: Matrikel nr: Opførelses år: Renoverings år: Dato for påbegyndelse
Læs mereJordregulativ for Brønderslev Kommune
Jordregulativ for Brønderslev Kommune Gældende fra den 16. oktober 2018 Ny Rådhusplads 1 9700 Brønderslev Telefon 99 45 45 45 raadhus@99454545.dk www.bronderslev.dk 0 Indholdsfortegnelse Baggrund... 2
Læs mereVarde Kommune REGULATIV FOR JORD
REGULATIV FOR JORD Gældende fra d. 1. juni 2012 1 Formål m.v... 3 1.1 Affaldshåndtering... 3 1.2 Jordflytning og områdeklassificering... 3 2 Lovgrundlag... 3 3 Definitioner... 3 4 Registrering af udenlandske
Læs mereHvordan anskuer Miljøstyrelsen området. Christian Vind, Kontorchef Jord og Affald, Miljøstyrelsen
Hvordan anskuer Miljøstyrelsen området Christian Vind, Kontorchef Jord og Affald, Miljøstyrelsen Indhold 1. Indledning 2. Miljøministeriets rammer og sigtelinjer 3. Regulering og andet nært forestående
Læs mereNetværk for byggeog anlægsaffald
Netværk for byggeog anlægsaffald 19. marts 2014 Ressourcekredsløbet Byggeri/anlæg Byggematerialer Screening/kortl ægning Afsætning og transport Miljøsanering Behandling og forarbejdning Transport Sortering
Læs mereBilagØU_111121_pkt.16_03. REGULATIV OM JORD Hvidovre Kommune (Dato) OKTOBER 2011 UDKAST
REGULATIV OM JORD Hvidovre Kommune (Dato) OKTOBER 2011 UDKAST 1 Indhold Generel del... 4 1. Formål... 4 Jord som affald... 4 Områdeklassificering, jordflytning og anmeldelse... 4 2. Gyldigheds- og anvendelsesområde...
Læs mereJORDREGULATIV. Miljøudvalget Sag nr. 83, bilag 1 FORSLAG TIL JORDREGULATIV UDKAST. 1. Formål
FORSLAG TIL JORDREGULATIV Miljøudvalget 27.10.2011 Sag nr. 83, bilag 1 UDKAST JORDREGULATIV 1. Formål 1.1 Formålet med dette regulativ er at fastsætte regler for håndtering af jord, som er affald, fra
Læs mereAsbestaffald skal anmeldes særskilt. Skemaet for anmeldelse af asbestaffald kan ses på www.taarnby.dk/affald.
TÅRNBY KOMMUNE Anmeldelsen sendes til: Tårnby Kommune Teknisk Forvaltning Amager Landevej 76 2770 Kastrup tf@taarnby.dk Du har pligt til at anmelde byggeaffald og byggeaffald med PCB til kommunen, mindst
Læs mereNaturstyrelsen Odense
Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Basis oplysninger Naturstyrelsen Odense Tekst Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Banedanmark udarbejder et beslutningsgrundlag for renovering
Læs mereEmissioner. - Fagnotat. Niveaufri udfletning ved Ny Ellebjerg
Emissioner - Fagnotat Niveaufri udfletning ved Ny Ellebjerg Emissioner Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk ISBN: 978-87-7126-237-7 Emissioner Indhold Side 1 Forord
Læs mereIdéfasehøring. - Debatoplæg. Niveaufri udfletning Ringsted Øst
Idéfasehøring - Debatoplæg Niveaufri udfletning Ringsted Øst Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk Forord Med Trafikaftalen af 24. juni mellem regeringen og Venstre,
Læs mereVejledning om midlertidige aktiviteter ved bygge- og anlægsarbejder
Vejledning om midlertidige aktiviteter ved bygge- og anlægsarbejder Gladsaxe Kommune By- og Miljøforvaltningen Rådhus Allé 7 2860 Søborg Tlf. 39 57 50 00 November 2013 Forord Denne vejledning henvender
Læs mereAnsøgning om statslige projekter på jernbane og VVM
Ansøgning Oplysninger om ansøger Hvem indsender ansøgningen? Ansøger Rådgiver på vegne af ansøger Ansøger - virksomhedsoplysninger Virksomhedens navn Banedanmark CVR-Nummer 18632276 Adresse Amerika Plads
Læs mereTønder Kommune REGULATIV FOR JORD
Tønder Kommune REGULATIV FOR JORD 1. Formål Formålet med regulativet er at fastsætte regler for håndtering af jord, som er affald, fra alle borgere, grundejer og virksomheder i Tønder Kommune. Regulativet
Læs mere