Uddannelsespolitik Randers Kommune

Transkript

1 Uddannelsespolitik Randers Kommune Vi skal hæve uddannelsesniveauet i Randers Kommune Et højt uddannelsesniveau har en positiv betydning for både den enkeltes livsmuligheder og for samfundets udviklingsmuligheder. Målet med denne uddannelsespolitik er at sikre, at flere gennemfører en ungdomsuddannelse, og at flere tager en videregående uddannelse. Samtidig er det afgørende, at vores børn og unge uddannes til at være demokratiske og livsduelige medborgere, der bidrager til og indgår i udviklingen af samfundet. Desuden er det vigtigt, at vi kan imødekomme erhvervslivets efterspørgsel efter kvalificeret arbejdskraft. I regeringsgrundlaget og Vision 2017 for Randers Kommune indgår målsætningen om, at 95 % af de unge på en årgang i 2015 skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Dette er en meget ambitiøs målsætning, som der også stræbes målrettet efter i Randers Kommune. Vi er godt på vej, men der er dog stadig et stykke til målet. En status på 1103 elever, der afsluttede 9. og 10. klasse i 2011, viser, at 81 % året efter var påbegyndt en ungdomsuddannelse. 1 Men først om 20 år vil vi have et egentligt billede af, hvor mange der fra en årgang har påbegyndt og afsluttet en ungdomsuddannelse, idet nogle unge først sent i livet vælger at starte på en ungdomsuddannelse. Visionen: uddannelsesniveauet skal hæves + flere unge skal gennemføre en uddannelse I skal: 95 % af en ungdomsårgang gennemføre en ungdomsuddannelse 60 % gennemføre en videregående uddannelse, 25 % gennemføre en lang videregående uddannelse Randers er kendetegnet ved en række små og mellemstore virksomheder, en række stærke kulturinstitutioner samt naturen centralt placeret i byen. Som led i en samlet strategi for at nå målsætningen om at flere får en uddannelse, og at uddannelsesniveauet hæves, skal der samarbejdes på nye måder og på tværs i forhold til byudviklingen, erhvervslivet samt kultur og uddannelsesinstitutionerne. I uddannelsespolitikken beskrives de oveordnede visioner og mål for området. I den sammenhæng er der opstillet en række indsatser, der skal være med til at gøre politikken til virkelighed og dermed hæve uddannelsesniveauet i Randers Kommune. Styregruppen for uddannelsespolitikken takker den store gruppe af interessenter, som har bidraget til at gøre denne uddannelsespolitik til virkelighed. 2 Både via deltagelse i arbejdsgrupper og ved deltagelse i uddannelsesworkshoppen i Randers Kommune. Hvad har betydning, når uddannelsesniveauet skal hæves? En tidlig og målrettet indsats har betydning, når uddannelsesniveauet skal hæves. Forskning viser således, at kvaliteten i dagtilbuddet har stor betydning for senere skoleresultater og livschancer dette blandt andet i forhold til gennemførelse af uddannelse senere i livet. Dermed er det vigtigt at sætte fokus på kvaliteten og den løbende kvalitetsudvikling i dagtilbuddene. Og derfor vælger vi med denne uddannelsespolitik at sætte fokus på tiltag i dagtilbuddet - allerede inden barnet starter i skole. Desuden ved vi, at vores børn har behov for stærke faglige og sociale kompetencer, når de skal videre på en ungdomsuddannelse og en videregående uddannelse. Vores børn og unge skal trives for at lære, og samtidig skal de udfordres individuelt for at udvikles. Denne uddannelsespolitik retter sig både mod den mindre gruppe af børn og unge, der har behov for særlig støtte for at trives og udvikles, men den retter sig også mod den store gruppe af børn og unge, som har stærke faglig og sociale kompeten- 1 Ungdommens Uddannelsesvejledning, juli Skoler, dagtilbud, sundhedspleje, Ungdommens uddannelsesvejeledning, Randers Ungdomsskole, Erhverv og udvikling, Pædagogisk udvikling, kultur- og fritid, social- og arbejdsmarked, Dania, Tradium, VIA, Aalborg og Aarhus Universitet samt erhvervslivet 1

2 cer - og alle dem midt imellem. Uddannelsespolitikken har til formål at løfte det faglige niveau for alle børn og unge. Og vi starter ikke på bar bund. Mange gode initiativer er allerede iværksat, og det er i vid udstrækning en videreudvikling af disse tanker og indsatser, der indgår i denne uddannelsespolitik. Hvad virker og hvor skal vi sætte ind? Vi ved, at vi skal starte tidligt inden barnet starter i skole. Endvidere er det vigtigt, at barnet/ den unge oplever, at der er sammenhæng i det, der sker. Vi arbejder allerede i Randers Kommune med at forbedre overgangene, men der er stadig behov for at forbedre overleveringen af viden, når barnet / den unge bevæger sig fra det ene trin til det næste fra dagtilbud til skole og videre i uddannelsessystemet. I skolen er der endvidere behov for at sætte særskilt fokus på overgangene fra indskoling til mellemtrin og udskoling, Vi skal lære af hinandens erfaringer og forskellige måder at arbejde med børnene læring og udvikling. Nødvendig viden og opnåede erfaringer må ikke gå tabt, når barnet/ den unge går fra en fase til en anden. Derfor tager uddannelsespolitikken udgangspunkt i det langsigtede perspektiv og overgangene i barnets og den unges liv. Især i forhold til de udsatte børn og unge er det helt centralt, at der er sammenhæng og helhed i den pædagogiske praksis. De udsatte børn dækker alle de børn, der af forskellige årsager, som fx personlige, sociale, sproglige og helbredsmæssige årsager, kan have vanskeligt ved at gennemføre en uddannelse Meget viden omkring det enkelte barn / den unge er personbåren, og i forbindelse med skoleskift, flytning, personalefravær mv. er det ekstra vigtigt, at den nødvendige viden overleveres. Der skal i et helhedsperspektiv ses på mange forskellige faktorer i forhold til det enkelte barn såsom trivsel, fravær, sundhed, kammeratskaber, fritidsliv, adfærd, faglige kompetencer, sprog mv. og ud fra det samlede billede opstår der en viden, som der kan handles tidligt og forebyggende på. Den tidlige og sammenhængende indsats er således afgørende for at indfri målsætningen om, at 95 % af en årgang gennemfører en ungdomsuddannelse. Med uddannelsespolitikken har vi prioriteret hvilke fokusområder, der skal arbejdes med de næste fire år. Uddannelse dækker rigtig meget og involverer rigtig mange områder og interessenter. Men vil vi det hele, kommer vi måske ikke i mål med det halve. Derfor er der prioriteret tre tværgående fokusområder, som udgør fundamentet i denne uddannelsespolitik. Arbejdet med disse udvalgte fokusområder gør det selvsagt ikke alene, men er imidlertid det prioriterede fokus i denne politik De tre prioriterede tværgående fokusområder: 1) En meningsfuld hverdag Barnet / den unge skal opleve en meningsfuld hverdag, så der skabes de bedste forudsætninger for trivsel, læring og udvikling. Der sættes målrettet fokus på at styrke alle børns faglige, personlige og sociale kompetencer. 2) Forældresamarbejde Forældrene er barnets vigtigste ressource og spiller en afgørende rolle for barnets læring og trivsel og i forhold til den unges valg af uddannelse. Inddragelse af forældreressourcer og tydeliggørelse af forventninger spiller en stor rolle i denne uddannelsespolitik. 3) Overgangene og fastholdelse Barnet/ den unge skal opleve en tryg overgang og god start, når det starter i henholdsvis vuggestue, børnehave, skole, ungdomsuddannelse eller på en videregående uddannelse. Den unge skal styrkes i valg af uddannelse og frafald af unge fra ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser skal minimeres. 2

3 Uddannelsespolitikkens opbygning Barnet i dagtilbud Barnet i skole Den unge på ungdomsuddannelse Den unge på videregående uddannelse eller i beskæftigelse En meningsfuld hverdag Forældresamarbejde Overgange og fastholdelse 3

4 1. Barnet i dagtilbud Langt de fleste børn går inden skolealderen i et dagtilbud (dagpleje, vuggestue eller børnehave). Kvaliteten i dagtilbuddene har stor betydning for senere skoleresultater og livschancer, og det gælder især for udsatte børn. For at fremme målet om, at uddannelsesniveauet skal hæves skal der være fokus på den røde tråd i børns læring, udvikling og trivsel, fra de er ganske små og frem i livet. Mål: En meningsfuld hverdag Der har stor betydning, at det arbejdes målrettet med indholdet i hverdagen i dagtilbuddet. Siden 2004 har dagtilbuddene arbejdet ud fra pædagogiske læreplaner med klare mål og forventninger til den pædagogiske praksis i dagtilbuddene. Der kan imidlertid være grund til at styrke den pædagogiske praksis med fokus på barnets læring, trivsel og udvikling. Det skal ske ved en øget tydelighed på mål, metoder og opfølgning, og ved at tage udgangspunkt i barnets individuelle forudsætninger. Det enkelte barn skal mødes med passende udfordringer, og der skal arbejdes for, at alle kan indgå i fællesskaberne. Dagtilbuddet skal bruge de fagprofessionelles kompetencer optimalt. I det enkelte dagtilbud er der altid særlige specialistkompetencer tilstede fx inden for sprog eller eksterne fagpersoner som for eksempel naturvejledere. De fysiske rum skal i endnu videre udstrækning tænkes ind i det pædagogiske arbejde. Det vil sige at der arbejdes bevidst med, hvordan inde- og udemiljøer anvendes i forhold til børnenes læring og inklusion. I dagtilbuddene bliver dokumentation ofte brugt til at fortælle forældrene om de pædagogiske aktiviteter. Der er et potentiale i at udvikle systematikken, så der i højere grad også fokuseres på det enkelte barns læringsmæssige udbytte af de aktiviteter, der iværksættes i institutionen. Det giver dagtilbuddet anledning til at reflektere over egen praksis og dermed grundlag for at udvikle den i forhold til børnenes læring og inklusion. Dagtilbudsledelsen skal udvikle praksis og sikre den pædagogiske faglighed ved at inddrage, motivere og supervisere personalet og ved at sikre en plan for kompetenceudvikling for hele personalegruppen. Professionel supervision og kollegial feedback kan støtte refleksionen og bidrage til at udvikle personalets kompetencer. Mål: Forældresamarbejde Barnets verden er delt i to den derhjemme og den i dagtilbuddet. Jo bedre kontakt der er imellem disse to verdener, jo bedre basis er der for, at barnet oplever kontinuitet, positive følelser og tryghed i dagtilbuddet. Forældrene er den mest betydende faktor for et barns livschancer, og forældre er således særdeles vigtige, når børns læring og udvikling skal understøttes. En del af det pædagogiske arbejde handler derfor om at sikre sig, at ressourcerne i hele forældregruppen bliver inddraget og inkluderet. Forældrene kan bidrage til læring og inklusion blandt andet ved at tale anerkendende til og om de andre børn og personalet. Personalet har en særlig rolle i forhold til at vejlede forældrene, særligt familier i udsatte positioner, i forhold til barnets læring, trivsel og udvikling. Forældresamarbejdet bør derfor differentieres, således at det kan intensiveres efter behov. Mål: Overgange og sammenhæng Dokumentation skal være meningsfuld og målrettet. Det skal overvejes, hvilken dokumentation forskellige interessenter har behov for børnene, forældrene, den modtagende institution/skole samt forvaltningen og politikerne. Målet er at sikre en sammenhængende indsats på tværs af tilbuddene, og at indsatsen er målrettet, ressourceorienteret og kvalificeret. Det forudsættes, at de professionelle forpligter sig til at samarbejde omkring indsatsen og i overgangen. Der skal arbejdes på at udvikle et dokumentationsværktøj, der understøtter samarbejdet i forbindelse med overgange i barnet / den unges liv. Med den nyligt vedtagne politiske beslutning om, at forældre fremover får fortrinsret til pladser i dagtilbud indenfor det skoledistrikt, de er bosiddende i, er der dannet bedre forudsætninger for de gode overgange fra dagtilbud til skole. Nu bliver det lettere at etablere tættere samarbejdsrelationer imellem dagtilbud og skole. Målet er at udvikle et tæt og fortsat løbende samarbejde mellem medarbejderne i henholdsvis dagtilbud og skole, hvor der ikke blot udveksles informationer i forhold til det enkelte barn, men også erfaringsudveksles i forhold til opnået viden om relevant pædagogisk praksis og udviklingen af denne i henholdsvis dagtilbud og skole. 4

5 1.1. Indsatser i dagtilbuddet! Styrkelse af kvaliteten i den pædagogiske praksis via de formelle læringsmiljøer De formelle læringsmiljøer i dagtilbuddet skal styrkes. Det skal ske ved en øget tydelighed på mål, metoder og opfølgning i den pædagogiske praksis og ved at inddrage forældrene. Dagtilbudslederne har ansvaret for at igangsætte de nødvendige processer, der sikrer en målrettet og reflekteret pædagogisk praksis blandt andet ved anvendelse af observation, sparring og feedback som en integreret del af det formelle læringsmiljø for personalegruppen i dagtilbuddene. Den pædagogiske praksis kan i højere grad rette sig mod at arbejde med børn i mindre grupper med henblik på at skabe fordybelse og refleksion hos børnene. Når der arbejdes med børn i mindre grupper, er der større mulighed for at differentiere indsatsen og styrke alle børns deltagelse i fællesskabet. Emner i grupperne kan være eksempelvis kulturklasse/ kulturstue, læring gennem leg (motivation), viden gennem sanserne samt inddragelse af erfaringer fra hjemmet mv.! Styrkelse af kvaliteten i den pædagogiske praksis via de uformelle læringsmiljøer Der er potentiale i at udnytte ressourcer og viden i de uformelle læringsmiljøer såsom Randers bibliotek, Museum Østjylland, Randers Kunstmuseum, øvrige museer, Naturcentret, formidlingstjenester og private virksomheder. Der iværksættes et pilotforsøg, hvor få udvalgte dagtilbud arbejder tæt sammen med et eller flere af de uformelle læringsmiljøer med henblik på at udvikle en pædagogisk praksis, der styrker børns nysgerrighed, kreativitet og læring.! Særligt i forhold til de udsatte børn Inklusion af alle børn og unge i fællesskaberne er en vigtig og stor del af hverdagen i dag i dagtilbud og skoler. Randers-trappen er et nyligt introduceret værktøj, der beskriver praksis i forhold til den tidlige og målrettede indsats over for udsatte børn og unge. Randers trappen handler om at sikre en fælles forståelsesramme blandt de mange forskellige tværfaglige samarbejdsparter omkring barnet. Derudover er de fremskudte socialrådgivere et eksempel på en indsats, der medvirker til at fremme den tværgående og tidlige indsats i såvel dagtilbud som skoler. På dagtilbudsområdet er der taget en række skridt i retningen af en mere inkluderende praksis. Fx er dagtilbuddets specialpædagogiske kompetencer udvidet, idet de medarbejdere der tidligere arbejdede med støttekrævende børn i dag indgår som en del af den samlede medarbejdergruppe i dagtilbuddene. Vidensbaseret indsats overfor børn i dagtilbud (VIDA) er et forskningsprojekt finansieret af Socialministeriet og ledet af Aarhus Universitet. Randers Kommune deltager i projektet med 20 institutioner fra 2011 til 2013, og arbejder hermed systematisk med at udvikle indsatsen overfor udsatte børn.! Udviklingen af en fleksibel men virkningsfuld systematik i forbindelse med overgangen fra vuggestue/dagplejer til børnehave og fra børnehave til skole Der iværksættes et pilotforsøg, der har til formål at optimere og systematisere overgangsrutinerne mellem dagpleje/vuggestue, børnehave og skole. I pilotforsøget skal der udvikles en rutine for både den forholdsvis enkle overgang, hvor for eksempel ét dagtilbud afleverer til én skole, og for den mere komplekse overgang, hvor et dagtilbud afleverer til mange skoler, og én skole omvendt modtager fra mange dagtilbud. 5

6 2. Når barnet/ den unge går i skole Der er stadig for mange elever, der ikke er dygtige nok, når de forlader folkeskolen, og der er for mange elever, især drenge, der ikke oplever engagement og motivation i skolen. En af de faktorer, der har størst betydning for barnet / den unges muligheder for at gennemføre en ungdomsuddannelse, er de faglige kompetencer, som barnet tilegner sig i folkeskolen. 3 De faglige kompetencer kan imidlertid ikke stå alene, og i begrebet uddannelsesparathed indgår også en række personlige og sociale kompetencer, herunder vedholdenhed og evnen til at indgå i skiftende sociale sammenhænge. Kompetencer såsom ideskabelse, initiativ, ansvarsbevidsthed, samarbejdsevne, kreativitet og selvstændighed er nødvendige for at imødekomme de mange forskellige typer af krav, som stilles fra samfundets side. Skolen skal i tæt samarbejde med fx skolefritidsordning og klubtilbud understøtte og medvirke til udviklingen af disse kompetencer. En af de alvorligste udfordringer for folkeskolerne er, at for mange elever forlader den uden at have de fornødne kompetencer til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Mål: En meningsfuld hverdag eleven skal udfordres og opleve at mestre nyt Lærere og pædagoger skal i fællesskab lede det pædagogiske rum på en sådan måde, at eleverne får passende udfordringer og trygge rammer for læring og medinddragelse. Undervisningen skal være kendetegnet ved tilpas svære faglige udfordringer, tydelig struktur, klare forventninger, og hyppig feedback. En særlig opmærksomhed er nødvendig overfor elever med et højt fravær, idet nogle af disse elever netop ikke oplever skoledagen som meningsfuld, og de er ofte i øget risiko for at glide ud af uddannelsessystemet. I folkeskoleloven er undervisningsdifferentiering et bærende pædagogisk princip for al undervisning i folkeskolen. Undervisningsdifferentiering skal sikre, at alle elever udfordres fagligt og lærer mest muligt. Undervisningsdifferentiering er ikke bare en bestemt metode eller en bestemt organisering af undervisningen, men forudsætter en helhedsorienteret tilgang til læring og afspejler de professionel- les måde at være på i klasserummet 4. Undervisningsdifferentiering er dermed ikke en metode, man inddrager, når der er ekstra tid, men afspejler selve kulturen i klasserummet. Med denne uddannelsespolitik lægges der op til, at lærerne undervisningsdifferentierer i endnu videre udstrækning, end det ofte er tilfældet i dag. Et tæt og helhedsorienteret samarbejde med de uformelle læringsmiljøer uden for skolen, kan give nye muligheder for faglig inspiration og for, at eleverne ser viden anvendt i en praktisk sammenhæng. Dette kan fx være i form af Randers Ungdomsskoles tilbud, erhvervslivet i Randers og kulturinstitutioner, der giver eleverne mulighed for at deltage i det samfund, de er en del af. De faglige kompetencer kan styrkes og udvikles på andre måder end i den gængse klasseundervisningssituation. Skoler med en kultur, hvor lærerne samarbejder meget og bredere, opnår bedre resultater. Skoleledelsen skal sikre en struktur og en kultur, hvor samarbejdet om pædagogik og faglighed trives. Mål: Forældresamarbejde Forældresamarbejdet er centralt, for at skolen kan lykkes med sin opgave. Her udgør klassen en vigtig ramme for et velfungerende og forpligtende samarbejde med forældrene. Traditionelt foregår forældresamarbejdet via forældremøder, skolehjemsamtaler samt den løbende kontakt blandt andet via telefon og Forældreintra. Skolernes generelle forældresamarbejde skal ses efter i sømmene. Det drejer sig om at få forældrene mere på banen og på at samarbejde på nye måder med fokus på indhold og forventninger til hinanden. Ikke mindst i forbindelse med inklusionsarbejdet er det vigtigt, at forældrene bakker op om at alle klassens elever skal kunne indgå som en del af fællesskabet i og uden for skolen. I forhold til familier i udsatte positioner kan forældresamarbejdet undertiden være svært at etablere og vedligeholde. Det er derfor vigtigt, at forældresamarbejdet er differentieret og ressourceorienteret, så det matcher barnets og forældrenes behov. Skolen kan om nødvendigt have en kompenserende rolle, for eksempel ved at opsøge elever, der har svært ved at møde til tiden om morgenen. 3 Jf. Fx Egelund: Folkeskolens udfordringer, Aarhus Universitetsforlag Niels Egelund og Tomlinson, Danmarks Evalueringsinstitut; Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip,

7 Gennem forældrene skal der arbejdes for, at flere unge vælger den rette ungdomsuddannelse og gennemfører den. Børn af forældre med folkeskolen som højeste uddannelse er overrepræsenteret i gruppen af unge, der ikke får en ungdomsuddannelse. Disse forældre skal i højere grad have hjælp til at støtte deres børn i at vælge en ungdomsuddannelse. Mål: Overgange og fastholdelse det velovervejede valg Udskolingen bør i højere grad markere starten på en ungdomsuddannelse end at være afslutningen på grundskolen. Sammenhængen mellem læring i dagtilbud, skole og ungdomsuddannelser er helt centralt for at lykkes med at hæve uddannelsesniveauet. Alle skoler skal igennem skoleforløbet undervise de unge i uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering (UEA) 5. Formålet med UEAundervisningen er, at den enkelte elev tilegner sig viden om uddannelses- og erhvervsmuligheder, forstår værdien af livslang læring og er klædt på til at træffe det rette karrierevalg. UEA udgør en god ramme for karrierelæring, men er i praksis ofte en forsømt ramme, idet faget er et timeløst fag. Og manglende karrierelæring giver netop den gode overgangsvejledning store udfordringer. Vi skal derfor styrke elevernes viden om arbejdsmarkedet og den brede vifte af ungdomsuddannelser i Randers Kommune, således at de unge vælger rigtigt første gang. Den unge skal træffe et kvalificeret valg, hvor faglig formåen, interesser og valget af ungdomsuddannelse går hånd i hånd med hinanden. Derfor skal vi nytænke og udvikle vores samarbejdsaftaler mellem fx folkeskolerne, ungdomsuddannelserne og Ungdommens Uddannelsesvejledning, så vi lærer hinanden bedre at kende. Det kan være i form af fx lærerudveksling på tværs af institutionerne, udvekslingsaftaler i forhold til de studerende og via et øget samarbejde med erhvervslivet i Randers. 5 Undervisningen tilrettelægges i samarbejde/sparring med Ungdommens Uddannelsesvejledning Randers Indsatser mens barnet går i skole! Styrkelse af kvaliteten i den pædagogiske praksis via sparring De formelle læringsmiljøer i skolen skal styrkes og kvalitetsudvikles. Det skal ske ved øget tydelighed på mål, metoder og opfølgning i den pædagogiske praksis og ved at inddrage forældrene. Skolelederne har ansvaret for at igangsætte de nødvendige processer, der sikrer en målrettet og reflekteret pædagogisk praksis blandt andet ved anvendelse af observation, sparring og feedback som en integreret del af det formelle læringsmiljø for personalegruppen på skolerne.! Styrkelse af elevernes faglige udbytte via øget undervisningsdifferentiering Undervisningsdifferentiering er en af vejene til at sikre øget læring for både gruppen af velbegavede og ressourcestærke elever og for gruppen af udsatte elever. Børn og unge lærer mest, når de udfordres og stadig lykkes. Ledelsen spiller en vigtig rolle i udmøntningen af undervisningsdifferentieringen som et bærende pædagogisk princip. Dette ved fx at sætte temaet på dagsordenen på pædagogiske rådsmøder og via dialog med teamet i forbindelse med årsplanen. Undervisningsdifferentiering er også et af værktøjerne der skal anvendes til at understøtte og udvikle de inkluderende læringsmiljøer på skolerne, så flest mulige børn er en del af klassens fællesskaber.! Virkelighedsnær og praksisorienteret læring Skolerne skal i videre udstrækning benytte de lokale virksomheder og foreninger i undervisningen, ligesom der skal samarbejdes tæt med Randers Ungdomsskole i forhold til deres fritidsundervisning. En lokal virksomhed kan fx præsentere en problemstilling for et valghold eller en klasse, der så kan arbejde med det fagligt relevante indhold og med at udvikle ideer til løsning. På uddannelsesworkshoppen fremhævede elever fra udskolingen, at læringen ofte hænger sammen med forståelsen af, hvad faget kan bruges til. Den praksisorienterede læring medvirker til, at flere kompetencer kommer i spil, ligesom det synliggøres, hvordan både de faglige og sociale kompetencer kan anvendes i forhold til fx fritidsinteresser og senere i erhvervslivet. Skolerne kan også benytte skills-konkurrencer, kombinerede skole/ virksomhedsforløb mv. med henblik på at indarbejde ny læring med nye samarbejdspartnere i undervisningen. 7

8 ! Styrkelse af kvaliteten i den pædagogiske praksis via de uformelle læringsmiljøer Der er potentiale i at udnytte ressourcer og viden i de uformelle læringsmiljøer såsom Randers bibliotek, Museum Østjylland, Randers Kunstmuseum, øvrige museer, Naturcentret, formidlingstjenester og det private erhvervsliv i Randers. Hadsundvejens Skole er en musisk og kreativ skole, og det er vigtigt, at erfaringerne herfra også gøres til genstand for læring og udvikling af den pædagogiske praksis på de øvrige folkeskoler. Børn og unge lærer på forskellige måder, og det er derfor vigtigt, at skolerne i endnu højere grad indtænker de uformelle læringsmiljøer i den pædagogiske praksis, så vi styrker børnenes nysgerrighed og lysten til at lære.! Rummet er lærerens! I andre lande f.eks. England har man gode erfaringer med, at klasseværelset er lærerens fremfor elevernes. Dette forslag kom frem på uddannelsesworkshoppen og blev drøftet af både elever og lærere. Pointen er, at læreren kan udvikle læringsrummet klasselokalet så det specifikt er udviklet til det konkrete fag, der skal undervises i. Der kan for eksempel laves et geografi lokale, hvor billeder, tavler, globus mv. ikke skal pilles ned fra gang til gang, men kan blive hængende og endda udbygges løbende over tid. Det bliver således lærerens fagprofessionelle rum, - og eleverne oplever i videre udstrækning, at de træder ind i eksempelvis geografi verdenen. Det er op til de enkelte skoler at afgøre, hvorvidt de vil arbejde med at etablere rummet som lærerens og som en del af læringsmiljøet i det omfang, de mener, at det kan koordineres rent praktisk med lokalerne og i de fag, hvor det i særdeleshed vil give mening.! Et differentieret forældresamarbejde Forudsætningerne for et velfungerede og udbytterigt forældresamarbejde er at det tilrettelægges, så det tager højde for det konkrete samarbejdsbehov set i forhold til dels skolen, dels klassens fællesskab og dels den enkelte elev. Forældrene skal inddrages i et omfang og på en sådan måde at forældrene og de fagprofessionelle omkring barnet oplever hinanden som berigende samarbejdspartnere i forhold til at sikre barnet læring, trivsel og udvikling. Dette gælder ikke mindst samarbejdet omkring børn med særlige behov. Skoleledelsen sætter i samarbejde med skolebestyrelsen rammerne for, hvordan lærere og pædagoger udvikler deres ledelse af et differentieret forældresamarbejde. I forhold til nogle børn er det vigtigt, at skolen er opmærksom, at andre end forældrene ud fra et helhedssyn kan være vigtige ressourcepersoner. Efter aftale med forældrene kan disse inddrages som støtte for det enkelte barn. Det kan være fx dreje sig om en slægtning, en nabo, en træner m.fl..! Sikring af et kvalificeret uddannelsesvalg Uddannelses og erhvervsorienteringen (UEAundervisningen) i folkeskolen skal styrkes. Det kan blandt andet ske via et øget samarbejde og inddragelse af forældrene, ungdomsuddannelserne, Ungdommens Uddannelsesvejledning (UUR), Studievalg Østjylland samt aftagerfeltet bestående af erhvervslivet i Randers og de videregående uddannelser i både Randers, Aarhus og Aalborg. UEA er ikke blot et orienteringsfag men et læringsanliggende, og lærerne skal i videre udstrækning klædes på til at undervise i faget - dette i et tæt samarbejde med Uddannelsesvejledningen (UUR). En kvalificeret vejledning af de unge kan imidlertid ikke stå alene. Det er derfor vigtigt, at der samtidig lægges op til udvidet brobygning med ungdomsuddannelserne, samt at der etableres flere aftaler om praktikforløb med ungdomsuddannelser og det private erhvervsliv. Målet er, at de unge er klædt godt på til at vælge en ungdomsuddannelse, hvor faglige kompetencer og interesser går hånd i hånd med hinanden. Vi skal desuden være opmærksomme på, at der er risiko for, at erhvervslivet om få år kan stå og mangle faglært arbejdskraft, da der er for få unge som søger en erhvervsuddannelse. Indgangen til erhvervsuddannelserne er mange og der kan med fordel arbejdes på at lave færre startforløb, som til gengæld sikrer den unge flere mulige uddannelsesforløb på erhvervsuddannelsen. Det er vigtigt, at vi løbende vurderer, om vi gør det godt nok. Er den unge klædt på til at træffe et kvalificeret uddannelsesvalg? Derfor skal vi følge de unge tæt. Dette fordrer, at den enkelte skole følger op på hvor mange elever fra en årgang der henholdsvis vælger og gennemfører en ungdomsuddannelse i et femårigt perspektiv. Disse oplysninger kan anvendes lokalt og målrettet på den enkelte skole, så skolen kan blive klogere på, om arbejdet med elevernes uddannelsesparathed kan optimeres. Oplysningerne om elevgruppernes udveksles i samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning Randers 8

9 3. Den unge på ungdomsuddannelse Ungdomsuddannelserne kan ikke på samme måde som daginstitutioner og folkeskolen underlægges en kommunal politik. Imidlertid har ungdomsuddannelserne i lighed med de kommunale institutioner og Randers kommune en fælles interesse i, at målsætningen for uddannelsespolitikken virkeliggøres. Unge fra familier uden tradition for uddannelse falder i højere grad end gennemsnittet ud af uddannelsessystemet. Fastholdelsen af de unge er dermed en afgørende faktor for at nå målet om, at 95 % af en årgang gennemfører en ungdomsuddannelse. Mål: En meningsfuld hverdag eleven skal tilhøre et fællesskab På ungdomsuddannelserne, såvel som i folkeskolen, er det afgørende at skabe optimale rammer for den studerendes læring og trivsel. Dette stiller krav om, at alle studerende indgår i anerkendende og forpligtigende fællesskaber med andre unge og de fagprofessionelle både på ungdomsuddannelserne og i fritiden. Samtidig skal de fagprofessionelle være i stand til at lede og tilrettelægge en undervisning, hvor de studerende får passende udfordringer og trygge rammer for læring og medinddragelse. Det er vigtigt, så de unge bevarer deres nysgerrighed og lysten til livslang læring samtidig med, at de har selvværd og livsglæde. Dette stiller fx krav til de fagprofessionelles faglige og didaktiske kompetencer, idet de skal være i stand til at tilrettelægge en undervisning, der giver den enkelte elev passende udfordringer. Mål: Forældresamarbejde Mens den unge går på en ungdomsuddannelse, er der fortsat behov for et målrettet forældresamarbejde. Ungdommens Uddannelsesvejledning vægter forældresamarbejdet højt også efter grundskolen, og Ungdommens Uddannelsesvejledning opfordrer forældrene til at tage del i de vejledningsaktiviteter, der pågår fx i forbindelse med den unges valg af ungdomsuddannelse, omvalg eller ophør. Opbakning fra hjemmet og forældrenes opmærksomhed på eventuel begyndende mistrivsel kan være afgørende for at fastholde den unge i uddannelse. Igen bør forældresamarbejdet differentieres, så det skaber de bedste rammer for den studerendes læring, udvikling og trivsel på ungdomsuddannelsen. I den sammenhæng skal ungdomsuddannelsen fx være opmærksom på, om der er andre, der kan have en positiv betydning for den unges trivsel og dermed fastholdelse i uddannelse. Det kan fx være andre ressourcestærke unge, primærpersoner fra familie og omgangskreds eller folk fra foreningslivet eller erhvervslivet. Mål: Overgange og fastholdelse I forbindelse med overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse er det vigtigt, at den rette viden overleveres dette er særligt relevant i forhold til de unge mennesker, der er i risiko for at falde ud af uddannelsessystemet. I den sammenhæng sikrer Ungdommens Uddannelsesvejledning, at den studerenes uddannelsesplan indeholder den viden, der er relevant for, at ungdomsuddannelsen kan støtte den unge bedst muligt gennem uddannelsen Ungdomsuddannelserne har studievejledere, som vejleder og støtter de studerende i forhold de udfordringer, der er forbundet med at gennemføre en ungdomsuddannelsen. Det kan fx være praktiske, faglige, sociale og personlige udfordringer. Ungdomsuddannelsernes studie- og erhvervsvejledere samarbejder med Studievalg Østjylland. På erhvervsuddannelserne vejledes om relevante videreuddannelsesmuligheder og på de gymnasiale uddannelser vejledes de unge med henblik på valg af videregående uddannelse. Også i forhold til ungdomsuddannelserne er det vigtigt, at vi følger op på, om vi gør det godt nok. Derfor er det relevant, at den enkelte ungdomsuddannelse følger gennemførelsesprocenten på tæt hold og sætter fokus på de faktorer, der kan forklare frafald. I forlænge heraf bør ungdomsuddannelsen følge op på, hvor mange af de unge der over tid fx påbegynder eller gennemfører en videregående uddannelse eller kommer i beskæftigelse. Dette i tæt samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning. 9

10 3.1. Indsatser i forhold til ungdomsuddannelserne! Styrkelse af de kreative kompetencer og understøttelse af studie- og erhvervsparathed Samarbejde mellem ungdomsuddannelser, de videregående uddannelser og de uformelle læringsmiljøer i bred forstand, især kultur- og erhvervsliv, kan med fordel styrkes og udvikles. Randers er en vækstkommune med mange små og mellemstore virksomheder, og virksomhederne skal i videre udstrækning inddrages som meningsgivere for det faglige indhold i ungdomsuddannelserne.! Kortlægning af elevens primærpersoner / det velovervejede valg og fastholdelse Ud over forældrene kan andre personer bidrage positivt til at sikre den unges udvikling og trivsel på ungdomsuddannelsen Derfor skal ungdomsuddannelserne tænke bredt, når de inddrager ressourcer i den studerendes netværk dette gælder i særdeleshed i forhold til udsatte unge. Undervisere og vejledere skal derfor tænke primærpersoner ind i forbindelse med fx samtaler med eleven. Det kan eksempelvis være andre ressourcestærke unge, rollemodeller fra ungdomsklubben eller foreningslivet eller virksomhedsejere, der kan støtte, opmuntre og guide den unge i den rigtige retning.! Mentorforløb i UU-regi (Ungdommens Uddannelsesvejledning) For unge mennesker mellem år, der har svært ved at finde deres plads i uddannelsessystemet og som måske er skoletrætte tilbydes et forløb, der drives af Ungdommens Uddannelsesvejledning i samarbejde med Jobcentret i Randers Kommune. Forløbet hedder JOB 15+ og består af tilbud om virksomhedspraktik (3-12 måneder), et rent mentorforløb kombineret med praktik eller undervisning i skolefag. Mentorforløbet foregår i UU-regi og består af fx fysisk træning, besøg på uddannelser, besøg på virksomheder og styrkelsen af motivationen hos den enkelte. JOB 15+ skal medvirke til at styrke den unge i at få lyst og mod til at gå i gang med en uddannelse. Også i de perioder af studiet, hvor der er konkrete udfordringer og stor risiko for frafald. En styrkelse af studie og erhvervsvalget sker ved et vidtgående og videreudviklet samarbejde mellem ungdomsuddannelser, Ungdommens Uddannelsesvejledning Randers, Studievalg Østjylland samt erhvervslivet og de videregående uddannelser. Udgangspunktet for dette samarbejde er de eksisterende samarbejdsaftaler mellem institutionerne, der skal videreudvikles og uddybes blandt andet i forhold til lærerudveksling på tværs af ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser, udvekslingsaftaler i forhold til de studerende, praktik- og samarbejdsaftaler med virksomheder samt fokus på det differentierede forældresamarbejde.! Konkret kendskab til de videregående uddannelser Mens de unge er i gang med deres ungdomsuddannelse er det afgørende, at de samtidig stifter bekendtskab med de videregående uddannelser, og de krav der følger i forhold til faglige og sociale kompetencer. Måler et, at flere studerende fra Randers Kommune gennemfører en videregående uddannelse, ligesom de har selvindsigt forhold til egne kompetencer og ambitioner, så de er i stand til at reflektere over fremtidige uddannelsesveje og muligheder. Kendskabet til de videregående uddannelser kan konkret styrkes via eksempelvis studiepraktik og via samarbejde med studerende, der har gennemført en ungdomsuddannelse i Randers men nu er i gang med en videregående uddannelse.! Vejledning Studie- og erhvervsvalget for den unge skal styrkes og præciseres. Den unge skal være klædt bedst muligt på til at træffe et kvalificeret valg og holde ved det. 10

11 4. Den unge (og andre borgere) på videregående uddannelse eller i beskæftigelse Af regeringsgrundlaget fremgår det, at i 2020, skal 60 % gennemføre en videregående uddannelse, og 25 % en lang videregående uddannelse. Samtidig peger talrige analyser på, at fremtidens vækst er betinget af virksomhedernes adgang til højtuddannet arbejdskraft. I Randers Kommune fokuseres der allerede på samarbejdet med virksomheder, VIA University College, Erhvervsakademiet Dania, kulturlivet og universiteterne i Aalborg og Aarhus for at højne uddannelsesniveauet i Randers. Dette gøres for at øge innovationen, produktiviteten og indtjeningen i Randers Kommune. Uddannelsespolitikken sigter på initiativer, der kan medvirke til at fastholde de unge på ungdomsuddannelserne og derefter få flere studerende til at læse videre og bosætte sig i Randers. Mål: En meningsfuld hverdag Det er afgørende, at den unge føler sig hjemme både på uddannelsen og i bylivet i Randers Kommune. Der skal derfor skabes et godt og stærkt studiemiljø, som appellerer til den unge både fagligt, socialt og personligt. I den sammenhæng forudsættes det, at et godt studiemiljø automatisk vil tiltrække flere unge til de videregående uddannelser i Randers. At skabe et godt studiemiljø stiller krav om et tæt samarbejde imellem kulturliv, uddannelsesinstitutioner samt erhvervsliv og virksomheder i Randers Kommune. Målet er, at dette vil føre til, at flere studerende vælger Randers som uddannelses-by eller flytter tilbage efter endt uddannelse. Mål: Samarbejde med de unges ressourcepersoner og netværk Også den unge på en videregående uddannelse kan have behov for støtte og vejledning, hvorfor en kvalificeret og målrettet vejledningsindsats på de forskellige uddannelsesinstitutioner skal søge at fastholde de unge på uddannelsen og afhjælpe svære problemstillinger. Yderligere skal der rækkes en hånd ud til de studerendes alternative netværker, eksempelvis studenternetværker, arbejdspladser (studiejob), foreninger mv., som har en indflydelse på de studerendes hverdag. Mål: De gode overgange I kraft af at Randers geografisk er placeret midtimellem Aarhus og Aalborg, som begge er byer med større uddannelses- og studiemiljøer, har den unge i Randers mulighed for at vælge mellem mange forskellige typer af videregående uddannelser både i Randers og omegn. Med den relativt korte afstand til både Aarhus og Aalborg er der samtidig mulighed for fortsat at være bosat i Randers under uddannelsen. Dette sikrer en god og glidende overgang fra ungdomsuddannelse til de større arbejds- og studiemiljøer i Aarhus og Aalborg. Særligt er attraktive transportmuligheder til og fra Randers vigtigt, hvis flere unge skal være bosat i Randers, mens de studerer i de større byer Indsatser for den unge på videregående uddannelse og i beskæftigelse.! Fremme af vækst og beskæftigelse Der er en positiv sammenhæng mellem vækst og innovation på den ene side og arbejdskraftens uddannelsesniveau på den anden side. Virksomhederne i Randers kommune skal i højere grad gøres opmærksomme på nødvendigheden af veluddannet arbejdskraft i forhold til en fremtidssikring af virksomheden. Det er vigtigt at udbygge Randers styrkeposition indenfor de erhvervsfaglige uddannelser. Samtidig bør Randers arbejde målrettet efter at tiltrække arbejdskraft med lange videregående uddannelser og gøre det attraktivt at pendle til eller bosætte sig i Randers på grund af beskæftigelse. Det randrusianske erhvervsliv skal i videre udstrækning ansætte højtuddannet arbejdskraft og hermed vil udbud og efterspørgsel naturligt kunne følges ad. Det kræver en tålmodig, vedholdende og fokuseret indsats at gå målrettet efter at tiltrække den højtuddannede arbejdskraft. Her kan Randers Kommune lære meget af andre aktører på arbejdsmarkedet. De virksomheder der vinder i kapløbet om den dygtigste arbejdskraft er således typisk de virksomheder, som er i direkte kontakt med deres kommende medarbejdere allerede mens disse er under uddannelse. Rekruttering bør således være et centralt udviklingsområde i Randers Kommune de næstkommende år. 11

12 Dette kan konkret ske via en spredning af kendskabet til udviklings-, bosætnings, - og beskæftigelsesmuligheder i Randers gennem samarbejde med erhvervsliv, uddannelsesinstitutioner, nuværende studerende samt færdiguddannede. Et samarbejde imellem Randers Kommune, uddannelsesinstitutionerne og det lokale erhvervsliv skal endvidere sikre skabelsen af flere studiejobs og praktik/specialepladser og fremme kvaliteten i tilbuddene. Dette kan på sigt også være en indgang til at flere vælger at bosætte sig i Randers, fordi studiejob og praktikpladser hos virksomheder kan resultere i fastansættelser eller vikariater af længere varighed.! Skabelsen af et fagligt og socialt levende studiemiljø i Randers Kommune Unge tiltrækkes af unge. Og skabelsen af et levende og vedkommende studiemiljø for alle studerende på videregående uddannelser, som enten er bosat i Randers eller som pendler til byen er relevant i forhold til at fastholde attraktiv arbejdskraft i byen. Der skal etableres flere mødesteder eller samlingspunkter for studerende i Randers, hvor man kan deltage i faglige og sociale arrangementer med bred inddragelse af byrummets muligheder. Der kan iværksættes konkrete initiativer møntet på de unge i samarbejde med byens kulturinstitutioner og foreninger. Den unge skal introduceres til kulturtilbud og fritidsaktiviteter, så kontakten og interessen for Randers bevares gennem hele opvæksten også i ungdomsårene og derefter. En velfungerende infrastruktur, som de unge er bekendte med, i form af attraktive og billige transportmuligheder og effektiv transporttid spiller også en central rolle, hvis de unge skal blive i Randers under uddannelsen og efterfølgende når de er på arbejdsmarkedet.! Etablering af studenternetværk Der etableres et studenternetværk faciliteret af Randers Kommune og drevet af studerende i samarbejde med erhvervslivet i Randers. Der er allerede via Erhverv- og udviklingssekretariatet igangsat en proces, der skal realisere studenternetværket. Hensigten er at udnytte de studerendes lokalkendskab og tilhørsforhold som et aktiv i tiltrækningen af de dygtigste, uanset hvor de kommer fra. Samtidig er hensigten, at netværket skal medvirke til at udvikle tiltag, der kan gøre byen mere attraktiv at bo i for højtuddannede og deres familier. Sådanne tiltag vil også have den effekt, at det understøtter den studerende i deres studieliv og skaber et positivt kendskab til Randers gennem samarbejder mellem studerende og virksomheder om praktikforløb, specialskrivning og studierelevante jobs.! Styrkelse af samarbejdet med Aarhus Universitet og Aalborg Universitet Det eksisterende samarbejde med VIA University College og Erhvervsakademiet Dania i Randers udbygges fx via flere brobygningsforløb og lærerudveksling Derudover bibeholdes det eksisterende samarbejde med Aalborg Universitet og udbygges via den eksisterende samarbejdsaftale (matchmaking) og den heri indeholdte bestræbelse på at matche studerende med det randrusianske erhvervsliv. Det tilstræbes i endnu højere grad end hidtil at formidle samarbejder mellem private virksomheder i Randers og studerende ved Aalborg Universitet. Samarbejdet med Aarhus Universitet styrkes gennem indgåelse af bilaterale samarbejdsaftaler mellem forsknings- og uddannelsesmiljøer, kommune og virksomheder på baggrund af konkrete strategiske indsatsområder i henhold til visionspolitikkerne.! Styrkelse af iværksætteri blandt studerende og højtuddannede Randers er kendetegnet ved en høj grad af etablering af nye virksomheder. Men mange af disse virksomheder bliver kun på markedet i kort tid og har vanskeligt ved at vækste.. Iværksætteri blandt studerende har allerede fokus i Randers - dels i regi af Tradium og Dania, dels i forbindelse med etableringen af studentervæksthuset i regi af VIA University College Campus Randers. I et samarbejde med relevante samarbejdsparter bør iværksætteri blandt studerende ved lange videregående uddannelser ligeledes have fokus. Hensigten er at tiltrække videntunge virksomheder til Randers, allerede mens de er under etablering og modning, således at disse virksomheder understøttes i deres fortsatte eksistens i markedet og i deres fremtidige vækst. Indsatsen kan med fordel favnes inden for den kommende iværksætterpark. Her kan studenteriværksættere kobles sammen med erfarne virksomhedsejere og til erhvervsfremmesystemet på et tidligt tidspunkt i opstarten af nye projekter, hvilket kan fremme både vækst og økonomisk bæredygtighed. 12

13 ! Skærpet indsats for de særligt udsatte borgere Et samarbejde imellem Randers uddannelsesinstitutioner, erhvervsliv og vejledningsinstitutioner er afgørende for at sikre særligt udsatte borgeres arbejdsmarkedsparathed, hvor der med særligt udsatte borgere henvises til borgere med større risiko for at falde ud af uddannelsessystemet eller beskæftigelse, pga. af enten sociale, psykiske eller misbrugsrelaterede problemer. Et samarbejde imellem Ungdommens Uddannelsesvejledning i Randers (UU Randers) og uddannelsesinstitutionerne i Randers Kommune skal medvirke til at fastholde socialt udsatte unge på en ungdomsuddannelse og samtidig afklare, hvilke muligheder som foreligger for det enkelte unge menneske med henblik på senere beskæftigelse. Virksomhederne i Randers erhvervsliv og jobcentre skal udvikle og udbygge praktikordningerne med henblik på at afklare dels den enkelte praktikants mulighed for senere beskæftigelse og dels den enkelte udsatte borgers ønsker for beskæftigelse og uddannelse inden for den pågældende virksomhed, hvor borgeren er praktikant. Retningen er sat! Med denne uddannelsespolitik er retningen sat i forhold til, hvad vi prioriterer at sætte fokus på de næstkommende år. Vi vil starte tidligt allerede inden barnet starter i skole - med at sætte fokus på kvalitet og pædagogisk praksis i dagtilbuddet. Og vi vil i endnu videre udstrækning involvere forældrene i vores arbejde. Sammenhæng i overgangen til skole skal gøre skolestarten tryg og god, og en kvalitetsudvikling af den pædagogiske praksis i skolen skal styrke elevernes faglige, sociale og personlige kompetencer Dette samt fokus på overgangen til ungdomsuddannelsen skal sikre, at flere påbegynder, og at flere gennemfører en ungdomsuddannelse. Inklusion af alle børn og unge i fællesskaberne er endvidere helt centralt, hvis vi skal indfri målsætningen om, at flere gennemfører en ungdomsuddannelse. Nøgleordene er dermed en tidlig indsats, en sammenhængende indsats, en kvalificeret og kvalitetsudviklende indsats, samt en indsats der involverer og inkluderer. Dokumentation og opfølgning er vigtigt i vores arbejde, men det må ikke forstås som en begrænsning for nye og eksperimenterende arbejdsog samarbejdsformer. Der skal være plads til læreprocesser, hvor læringsmålene ikke er beskrevet snævert, og hvor nye tanker og ideer kan forfølges undervejs. Som det tidligere er fremhævet i politikken, så skal vores børn og unge trives for at lære, og samtidig skal de udfordres for at udvikles. 13