Kvarterplan for Odense bymid - te er udarbejdet i løbet af 1998 frem til maj 1999.

Transkript

1

2 Kvarterplan for Odense bymid - te er udarbejdet i løbet af 1998 frem til maj Politisk ansvarlig: Rådmand Søren Møller Miljø- og Teknikforvaltningen. Styregruppe: Byplan- og Miljøchef Jørgen Boe Park- og Vejchef Per Glad leder af Planlægningskontoret kontorchef Bjarne Lundgaard. Arbejdsgruppe: Byplan- og Miljøafdelingen: - Jannik Nyrop souschef - Carsten Henriksen koordinator - Berit Jørgensen - Marianne Tonim Nielsen - Jette Flinch Nyrop - Ole Steen-Sørensen. Planlægningskontoret Borgmes terforvaltningen: - Marius Jensen. Udviklingskontoret Park- og Vejafdelingen: - Bill Stanton - Hanne Bat Finke. Konsulent: Palle Andersen Europlan Arkitekter Aps. Indkrivning af tekst: Ellis Eriksen Byplan- og Miljøafdelingen. Billedbehandling opsætning samt styring af trykproces: Randi Simonsen Byplan- og Miljøafdelingen. Udarbejdet på Macintosh system. Trykt i 1000 eksemplarer. Papir: Cyclus Offset. Tryk og Repro: Clausen Offset Planforslaget koster kr. og kan købes hos Straksbutikken Odense Slot indgang E Nørregade Odense C

3 INTRODUKTION Det er med glæde jeg fremlægger Kvarterplan for Odense bymidte til offentlig debat. Det sker samtidig med Trafikplan for Odense bymidte da de to planforslag gensidigt påvirker hinanden. Planerne vil give byrådet klare mål at styre efter og vi kan prioritere indsatsen på områder som udarbejdelse af lokalplaner anlægsarbejder markedsføring i forhold til investorer osv. Hovedmålene i forslaget til kvarterplan er: - At forbedre bymiljøet - At styrke Odenses identitet - At styre detailplanlægning byggeri og anlægsarbejder. Bymidten rummer mange udviklingsmuligheder gennem omdannelse og forbedring af kvaliteten af eksisterende gader og pladser. Det er afgørende at udviklingen sker på en måde så byens identitet - det særlige ved Odense - bliver styrket. Fremtidige lokalplaner vil tage udgangspunkt i kvarterplanens principper ligesom planen vil indgå ved behandling af byggesager og udarbejdelse af anlægsprojekter. Det er vigtigt at have et langsigtet perspektiv og samtidig koncentrere indsatsen. Der skal lukkes huller med ny bebyggelse og skabes gode byrum i det centrale område og der skal ske omdannelser i de gamle erhvervsområder hvor vi skal passe på at opretholde en balance mellem omdannelsesområdernes størrelse og efterspørgslen på bygninger og arealer til nye formål. I bylivsundersøgelsen Byens rum & Byens liv fra i sommers giver folk udtryk for at de sætter særlig stor pris på bymidtens atmosfære og miljø. Bymiljøet og det at færdes som fodgænger er et helt centralt udgangspunkt for styrkelsen af Odenses bymidte i forhold til konkurrerende byer og vores eget detailhandelscenter i Sydøst. Kvarterplanen er en opfølgning af kommuneplanen og resultaterne af den forestående debat vil blive forelagt byrådet og indgå i den endelige kvarterplan. Resultaterne vil også blive indarbejdet i kommuneplanen næste gang den revideres. I kvarterplanen foreslås principper for visuelle og funktionelle forbedringer og der præsenteres en række løsningsforslag som illustrerer hvordan principperne kan omsættes. Nogle løsningsforslag har karakter af ideskitser mens andre præsenterer mere gennemarbejdede projekter. Både principper løsningsforslag og gennemførelse lægges frem til offentlig debat med mulighed for at foreslå alternativer og jeg ser frem til en kontruktiv debat der som slutresultat vil have en kvarterplan byrådet kan styre efter de kommende år. Søren Møller Rådmand

4 Indholdsfor tegnelse INTRODUKTION 3 Indholdsfortegnelse 4 Kvarterplanens indhold 5 UDFORDRINGER 7 Strukturplan for bymidten 7 Kvarterplanens målsætning 8 Problemer og potentialer 8 Identitet 8 Byliv 9 Detailhandel 9 Trafik og parkering 10 Vision 10 BYARKITEKTONISKE PRINCIPPER 13 Overordnede træk 14 Sammenhænge og forbindelser 18 Bebyggelsesmønstre 22 Indfaldsveje og cityring 24 Grøn struktur 28 Fodgængerområder 31 Identitet og arkitektur 34 - boligområder 36 - erhvervsområder under omdannelse 38 - erhvervsområder uden omdannelse 39 - områder præget af infrastruktur 40 - centrum 42 LØSNINGSFORSLAG 45 Oversigt over løsningsforslag omkring veje og for delområder 46 Belysning 105 GENNEMFØRELSE 111 Virkemidler 111 Rækkefølge for lokalplanlægning 111 Rækkefølge for kommunale anlægsarbejder 112 Særlige initiativer 112 Møder og debat 112 LITTERATURLISTE KORTBILAG

5 Kvar terplanens indhold Kvarterplan for Odense bymidte omhandler bymidtens visuelle og funktionelle forhold og er et redskab for byrådet til at styre og prioritere de kommende års indsats for at forbedre bymiljøet. Kvarterplanen angiver den helhed som indholdet i fremtidige lokalplaner skal underordne sig ligesom kvarterplanen vil indgå ved behandling af byggesager og udarbejdelse af anlægsprojekter. Kvarterplanen bør naturligvis læses fra start til slut men læseren kan også dykke ned i de enkelte områder som har særlig interesse. Kapitlet Udfordringer tager afsæt i bymidtens potentialer og identitet og udgangspunktet for planforslaget beskrives. Der præsenteres en målsætning for kvarterplanen og en vision om at skabe helhed og sammenhæng i bymidten. Kapitlet Byarkitektoniske principper beskriver byens overordnede træk og der foreslås principper for hvordan man skal forholde sig ved bearbejdning af offentlige rum og ved nybyggeri. Herefter beskrives vigtige sammenhænge og forbindelser og principper for at styrke disse. Temaerne bebyggelsesmønstre indfaldsveje og cityring grøn struktur og fodgængerområder gennemgås. For hvert tema foreslås mål og principper. Bymidten opdeles i fire typer underområder: Boligområder erhvervsområder områder præget af infrastruktur og centrum. For hver type foreslås principper for udvikling af områdernes identitet som en hjælp til at forholde sig til detailplanlægning nybyggeri og renovering. I kapitlet Løsningsforslag foreslås løsninger for syvogtyve udvalgte steder i bymidten samt forbedring af belysningen i hele bymidten. På gadenavnekortet side 46 er stederne vist med angivelse af sidetal. Nogle løsningsforslag har karakter af ideskitser mens andre er mere gennemarbejdede. Løsningsforslagene tager udgangspunkt i en registrering af områdets kvaliteter og problemer og principper for udarbejdelse af løsninger. Nogle steder er der et enkelt forslag andre steder er der alter - nativer. Hvor der er alternativer kan disse have forskelligt ambitionsniveau eller forskellige tidsperspektiver. Bagerst i kvarterplanen ligger et kortbilag som giver en oversigt over områderne og indsatserne beskrevet under Løsningsforslag. Kapitlet Gennemførelse beskriver de virkemidler byrådet har til rådighed og der foreslås en rækkefølge for udarbejdelse af lokalplaner og kommunale anlægsarbejder. Herudover er der en liste over særlige initiativer. Der arrangeres forskellige møder i den offentlige debatperiode. Tre slags planer Kommuneplanen omfatter hele kommunen og er en målsætning som byrådet har forpligtet sig til at arbejde efter. Der er angivet mål retningslinjer og initiativer. Rammedelen angiver rammerne for udarbejdelsen af lokalplaner. Ramme be stem melserne skal om nødvendigt revideres så de svarer til indholdet i de planforslag der kommer til at indgå i kvarterplanen efter den offentlige debat. Kvarterplanen omfatter et by område og visualiserer kommuneplanens mål retningslinjer og initiativer. Den er et redskab for byrådet til at sty re og prioritere indsatsen for at skabe en mere attraktiv bymidte de kommen de år. Fremtidige lokalplaner skal tage udgangspunkt i principperne i kvarterplanen ligesom planen vil indgå ved behandling af byggesager og udarbejdelse af anlægs - projekter. En lokalplan omfatter et mindre område. Den fastsætter detaljerede bestemmelser om byggeri og anlæg og er retligt bindende for den enkelte borger. Ved tilvejebringelse af alle tre slags planer afholdes en offentlighedsfase hvor borgerne kan gøre deres synspunkter gældende. 5

6 6

7 UDFORDRINGER Odense bymidte er et område med mange forskellige funktioner og skal fortsat være det. Bymidten skal rumme både handel kultur erhverv boliger og friarealer. Kommuneplanen fra 1997 handler både om bymiljøet byens funktioner og om kulturen og livet i bymidten. Samtidig indeholder den en strukturplan som i hovedtræk angiver bymidtens fremtidige anvendelse og struktur. Kvarterplanen behandler primært udformningen af byrum og bebyggelse og viser løsninger ud fra kommuneplanens mål retningslinjer og initiativer. Kommuneplanens strukturplan. Kommuneplanens mål Bymidten skal styrkes som byens og Fyns centrum for et levende kulturliv som uddannelsessted og som et sted der kan give byens borgere og gæster livskvalitet oplevelser udfordringer og aktivitet. Bymidten skal fortsat være mangfoldig og alsidig og dens funktion som bolig- og handelsområde skal styrkes. Erhvervsaktiviteter skal fastholdes og udvikles for at bevare arbejdspladser. Erhverv sare - aler og erhvervsbygninger som ikke bruges skal søges udviklet til nye formål. Grønne områder skal sikres. Bymidten skal fortsat være Fyns kerne for service og kultur og være et attraktivt handelscenter. Bymidten skal udvikles så den kan være med til at styrke byens profil som en dynamisk miljørigtig og kulturel storby midt i Danmark. Bymiljøet skal være attraktivt og det lokale særpræg skal bevares. Karakteristiske miljøer skal sikres og nyt føjes smukt til det gamle med vægt på kvalitet. Gader skal udformes så der tages hensyn til fodgængere og cyklister. Trafikken skal tilpasses det omgivende miljø.kvaliteten i gågadernes indretning skal fastholdes. Bymidten skal have aktiviteter og oplevelser for alle aldersgrupper. Børn unge ældre og de forskellige interesseorganisationer skal inddrages mere aktivt i udviklingen af aktiviteterne. Folk skal føle sig trygge ved at bruge og færdes i bymidten. 7

8 Kvarterplanens målsætning Det er målet at: Styrke miljøet omkring bymidtens detailhandel kulturelle og sociale funktioner som et afgørende tilskud til oplevelsen af byen. Medvirke til at øge borgernes bevidsthed om by ens kvaliteter og ska be en positiv identitet. Sætte særlig fokus på gang og ophold hvor by ens rum opleves au ten tisk. Bidrage til en byrumspolitik som i samspil med Trafikplan for Odense bymidte forbedrer ram mer ne for bylivet. Skabe et redskab som tydeliggør holdninger til byens fysiske rammer og muliggør diskussion af valg vedrørende byens fornyelse og arkitektur. Prioritere og styre de offentlige investeringer og skabe størst mulig investeringssikkerhed for private. Problemer og potentialer Byen er det fysiske udtryk for kulturelle sociale og politiske forhold i samfundet gennem tider - ne og byen afspejler det liv der har været levet. Byens strukturer i form af det naturgivne veje og bygninger sætter spor i tiden længe efter det tidspunkt og de forudsætninger hvor de blev anlagt. Samtidig er byen under konstant fornyelse og tilpasning til ændrede behov. Det er disse forandringer som byrådet har en interesse i at styre så vi hele tiden har den bedst mulige by. Bymidten har en særlig betydning. Her blev Odense grundlagt og herudfra er de senere kvarterer og byområder vokset. Odenses bymidte rummer således historier fra vikingetiden middelalderen industrialismen velfærds- og servicesamfundet og øjeblikket hvor nogle af de strukturer og ændringer vi tilføjer vil være forudsætninger for bylivet langt ud i fremtiden. I nyere tid er der nogle planer og strukturændringer der har haft særlig betydning for Odenses bymidte fx gadegennembrud og fra - flytning af produktionserhverv se boks. Store projekter som Thomas B. Thriges Gade og Odense Banegård Center er udført som brud med by- og bebyggelsesstrukturen i en skala mennesket ikke kan forholde sig til og som føles fremmed og brutal. Men selv om alle disse strukturændringer og planer rummer problemer udgør de samtidig et potentiale for byens fortsatte forandring. Det er disse potentialer og kvaliteter der skal arbejdes videre med. Identitet Byens identitet er vigtig og kvarterplanen giver et bud på hvordan en identitet for bymidten kan dyrkes. I den offentlige debat om Odense - hvor opfattelsen af bymidten spiller en afgørende rolle - præ senteres ofte tre forskellige billeder: - Den grønne villaby som et positivt billede. - En provinsby der ikke tør være sin størrelse bevidst og dermed ikke udnytter sit potentiale. - En bymidte negativt domineret af store projekter som Thomas B. Thriges Gade og Odense Banegård Center. Kvarterplanen lægger op til en debat om en identitet som er forskellig fra de tre ovenstående billeder. Bymidten har kun få steder karakter af grøn villaby og bymidten skal markere sig som et særligt sted forskelligt fra villabyerne omkring den. For at skabe en harmonisk by er det vigtigt at arbejde med den struktur og skala som alleerede er på det enkelte sted og som er nødvendig for at skabe gode rum. Restarealer og trafik- og rumlige barrierer omkring de store projekter skal færdigbehandles. Der skal skabes gode rumlige oplevelser set fra fodgængerens perspektiv der skal skabes overgange mellem delområder og overgange fra fodgængerområder til blandede områder skal bearbejdes. Herudover mangler der nye overordnede strukturer i enkelte potentielle omdannelsesområder. Kan der skabes en ny fælles positiv identitet for bymidten bliver det langt nemmere at sætte pejlemærker op for den fremtidige udvikling. 8

9 Nyere planer og strukturændringer Planlægningen og gennemførelsen af gadegennembruddene i 1960 erne og 70 erne har efterladt sår i byen. Udbygning af det regionale centerområde i sydøst i 1970 erne 80 erne og 90 erne har taget presset af bymidten men skabt en problemstilling med at opretholde balancen mellem de to handelscentre. Planlægningen og gennemførelsen af trafikplanen fra har muliggjort anlægget af gågaderne og givet forudsætningerne for brugen af de offentlige rum. Strukturændringerne inden for produktionserhverv havneerhverv og finansiering i erne og 90 erne er foregået så hurtigt at ændringerne viser sig som tomme bygninger og forfald. Samlokaliseringen af station regionalbusterminal og bybusterminal midt i 1990 erne har givet et nyt tyngdepunkt i bymidten. Planlægning og delvis gennemførelse af omdannelse i Glasvejkvarteret på Rytterkasernen og i Thrige Titan-firkanten stiller nye krav til områdernes fysiske rammer. Diskussioner vedrørende den gode by og god arkitektur er ofte meget komplekse. Som en hjælp til at skabe et fælles sprog har vi opstillet en række begreber til brug ved diskussion af byens fornyelse og byens arkitektur se boks. Byliv Oplevelsen af byen sker på fodgængerniveau. Det er som fodgænger og når man opholder sig et sted at byens rum og liv opleves autentisk. En dejlig by er en by hvor man ud over nødvendige ting som at gå fra sted til sted har lyst til at slå sig ned nyde stedet stemningen og andre mennesker. I de senere år er brugen af byens rum forskudt fra overvejende handel til også at omfatte rekreative aktiviteter. Brugen af Odense bymidte er belyst i undersøgelsen Byens rum & Byens liv Det folk lægger vægt på er bymidtens atmosfære og miljø. Samtidig viser undersøgelsen at fodgængeren og de bløde trafikanter er helt centrale i brugen af byen. Af dem man møder i den centrale del af bymidten og uden for banegårdscentret er 19% kommet til bymidten til fods 27% på cykel 26% med kollektiv transport og 27% i bil. Endelig tyder undersøgelsen på at der er behov for en styrkelse af bymidten i forhold til andre byer og det regionale center i sydøst idet der var lidt færre fodgængere i bymidten end for ti år siden og samme omfang af ophold. Begge dele er en overraskelse i forhold til tendenserne i København hvor tallene er steget markant. Detailhandel Konkurrencen inden for detailhandel øges stadig regionalt i forhold til Trekantområdet kystbyerne på Fyn samt København og Vestsjælland som langsomt overgår til at blive en del af samme region. Lokalt sker der fortsat en udbygning af detailhandelen i sydøst-området og detailhandelsundersøgelsen fra 1996 viser en mindre vækst i omsætningen i bymidten end forventet. Der er sket et forholdsvis stort fald inden for beklædning og et mindre fald inden for øvrige udvalgsvarer mens bymidtens andel af dagligvareomsætningen er uændret. Undersøgelsen peger på at bymidten ikke i samme grad som tilsvarende danske byer tiltrækker mere smalle detailhandelskoncepter som kan være et væsentligt tilskud til oplevelsen af byen. Disse butikker forudsætter et attraktivt bymiljø i sammenhæng med gågadenettet men med et lavere huslejeniveau. Skal bymidtens position styrkes kræver det en offentlig indsats. Den seneste ændring af Plan - loven hvor der sættes fokus på detailhande lens placering i bycentret vil være et væsentligt input hertil. Bevaring Alle tider skal udtrykkes i byen. Den bestående bys værdier skal bevares. Vækst Centrum skal styrkes og fortættes. Byen skal have mulighed for at vokse inden for bymidtens af - grænsning. Harmoni Rum og forløb skal være præcise. Den eksisterende struktur skal fuldendes. Kontrast Nutiden skal manifesteres. Kvalificerede brud skal turdes på bebyggelsesniveauet. Identitet Byens struktur og det særlige ved Odense skal styrkes. Bearbejdning Kvalitet og mangfoldighed skal fremmes. Der skal tænkes i menneskeskala. 9

10 Trafik og parkering I årene op til 1000-års jubilæet i 1988 blev foretaget omfattende renoveringer og anlæg efter en samlet trafikplan som omfattede gågader og pladser cirkulation og parkering samt bybusruter. Udpegningen af cityringen gjorde en samlet løsning mulig. Nu er der behov for at behandle cityringens barriereeffekter for fodgængere og reducere den gennemkørende trafik inden for cityringen. Samtidig har etableringen af Odense Banegård Center som nyt trafikknudepunkt givet nye forudsætninger. Der fremlægges et nyt forslag til trafikplan. Planen offentliggøres samtidig med kvarterplanen da de to planer hænger tæt sammen. Mål i den ene plan påvirker løsningsmuligheder i den anden og vice versa. Parkering hænger nøje sammen med trafikken og gennem omdannelse af P-pladser med mulighederne for at afslutte randbebyggelse og genskabe byrum. Parkeringen inden for cityringen er i dag organiseret i zoner med adgang fra cityringen. Ved revisionen af planen rendyrkes dette princip i højerere grad så der ikke forekommer gennemkørsel fra zone til zone. En registrering af parkeringspladser og parkerede biler peger på at der er parkeringspladser nok i bymidten og at en del parkeringssøgende trafik kan undgås hvis der i højere grad skabes sammenhæng mellem ankomstvej og valg af P-plads. Ledig parkeringskapacitet ved Rådhusområdet og ved P-huset Filosoffen skal søges udnyttet og et antal pladser skal nedlægges andetsteds for at give mulighed for tilvejebringelse af bedre byrum. Vision Visionen er at skabe helhed og sammenhæng i bymidten og til områderne omkring den. Det skal ske med udgangspunkt i en tydeliggørelse af de eksisterende kvaliteter ved at bearbejde byrummene og opføre nyt byggeri. Nogle af de problemer som store uafsluttede projekter har skabt skal afhjælpes. Der er nogle forbindelser som det er særlig vigtigt at styrke for at opleve sammenhæng i byen. Bymidten rummer et vækstpotentiale i kraft af mange mindre arealer der kan bebygges større gamle erhvervsområder som kan omdannes og områder hvor en ny bybygning er mulig. Omdannelsen skal forholde sig til bymidtens strukturer og understøtte byens identitet. Indholdet i forslag til trafikplan For biltrafikken fastlægges et princip baseret på en opdeling af centrum i fire delområder. Delområderne med deres P- huse og P-pladser betjenes med til- og frakørsel koblet på cityringen. Det betyder at der ikke er intern biltrafik mellem de fire delområder. For bybustrafikken fastlægges et princip baseret på at de fleste bybusser kører på cityringen i kanten af centrum. Princippet kan suppleres med en minibuslinje der med forbindelse til Odense Banegård Center kører ad en snæver rute inden for cityringen. For cykeltrafikken fastlægges en indre ring som supplement til den øst-vest-gående og den nord-syd-gående rute og cykelparkeringen forbedres. For fodgængertrafikken fastlægges en mulig udvidelse af det samlede gågadeområde et net af fodgængervenlige gader og en række forbindelser mellem centrum og naboområderne. Endvidere sikres gode forbindelser mellem gågadeområdet og P-pladser. 10

11 Bymidten i Odense har mange kvaliteter i form af bygninger og byområder fra forskellige perioder og åens grønne bånd som slynger sig gennem byen. I Odense kommune: - Bor ca indbyggere - Er der ca arbejdspladser. I hele bymidten: - Bor ca mennesker - Er der ca arbejdspladser - Opføres i gennemsnit m2 nyt etageareal pr. år. Nyopførelsernes anvendelse angivet efter størrelse er flerfamiliehuse administration og handel og service kultur- og fritidsformål samt produktion. Herudover foregår renovering og omdannelse af eksisterende bygninger. I det centrale område: - Bor ca indbyggere - Er der ca arbejdspladser - Opføres i gennemsnit m2 nyt etageareal pr. år. Herudover foregår renovering og omdannelse af eksisterende bygninger. 11

12 12

13 BYARKITEKTONISKE PRINCIPPER For at forstå byen dens sjæl og identitet er der foretaget en analyse af forskellige træk i byen. Nogle af registreringerne er samlet op fra Kommuneatlas Odense udgivet i af Skov- og Natursty-relsen i samarbejde med Odense Kommune. Bind I beskriver bevaringsværdige sammenhænge mens bind II beskriver bevaringsværdige bygninger. Kommuneatlas giver et overblik over arkitektoniske og kulturhistoriske værdier. Kvarterplanen vil i det følgende søge at omsætte nogle af disse iagttagelser til politikker i form af mål og principper for byggeri og bearbejdning af rum. Herudover er der anvendt registreringer og vurderinger fra bylivsundersøgelsen. Endelig har kommunen selv foretaget yderligere registreringer til brug for kvarterplanarbejdet. Odense bymidte ses ud fra en arkitektonisk betragtning og ud fra en funktionel vurdering - om byen fungerer godt. Vi ser på bystrukturen bebyggelsesstrukturen gaderum bygninger parker - og især på samspillet mellem de forskellige elementer. Målet er den gode by der selvfølgelig ikke opnås alene ved hjælp af god arkitektur og flotte pladser men det er vigtigt at skabe gode fysiske rammer hvor livet kan udfolde sig. For hvert emne foreslås hvilke mål der skal stræbes efter og hvilke principper der skal arbejdes ud fra for at nå målet. Vi starter med de overordnede træk og arbejder os nedad i skala og ned i mindre områder for på den måde at sikre det store perspektiv også i det enkelte byggeri eller anlægsarbejde. 13

14 Overordnede træk Odense blev omtalt første gang i et brev i 988. Byens navn er sammensat af ordene Odins vi som betyder Odins helligdom. Byen var placeret ved den vigtige vej tværs over Fyn. Syd for åen ved Nonnebakken lå en af Danmarks fem ringborge fra vikingetiden. Den ældste bebyggelse har ligget hvor Torvegade krydser Vestergade. Bymidten ligger på en hedeslette som gennemskæres af Odense Å. Højdeforholdene varierer fra 0 til 20 m over havoverfladen. Fjorden og åen tegner de store linjer i byens geografi. Terrænet falder ret stejlt imod havnen og den udtørrede Næsbyhoved Sø og ådalen med dens skrænter løber gennem byen. De gamle vejforløb Vestergade og Skt. Jørgens Gade underordner sig terrænet mens de nyere veje er trukket efter andre forudsætninger. Jernbanen underordner sig ligeledes terrænet. Princip De tre øst-vestgående linier skal tydeliggø - res for at gøre byens historie forståelig og som retninger man kan orientere sig efter. Princip Vestergade skal styrkes som hovedgade. Topografisk ser man åen skære sig gennem terrænet det lavtliggende område med havnen imod nord samt Vestergade beliggende på en højderyg i øst-vestlig retning. Et tredje bånd er jernbanen parallelt med hovedgaden og åen. Illustration: Kommuneatlas Odense. 14

15 Byen år Byen år Kortet fra 1873 giver et billede af byens udvikling med åen Vestergadelinjen og jernbanen som væsentlige forudsætninger. Illustration: Kommuneatlas Odense. Målet er at fastholde og tydeliggøre historiske landskabelige og byarkitektoniske træk. Den øverste skitse af Odenses afgrænsning fra omkring år 1600 viser byens udvikling omkring Vestergadelinjen og afgrænset af åen imod syd. Kirker og klostre dominerede byens liv og optog omkring halvdelen af byens areal. Den midterste skitse fra 1870 viser den nyanlagte jernbane som den nye grænse mod nord langs den nuværende Østre og Vestre Stationsvej. Byen har udviklet sig langs indfaldsvejene og mod havnen og Godthåbsgadekvarteret er vokset frem syd for åen. Den nederste skitse fra 1920 viser Odense som industriby med vækst syd for åen og langs indfalds vejene. Den nuværende jernbane er anlagt og industriområdet i Glasvejkvarteret under udbygning. Ved havnen er Skibhuskvarteret kommet til. Byen år

16 Princip Middelalderbyens særlige karakter i form af gadeforløb rum og bebyggelse skal tydelig gøres. Princip Nyt byggeri skal forholde sig til de eksisterende bebyggelsesmønstre: Middelalderbyen skiller sig ud fra de nyere kvarterer med hensyn til gadeforløb rum og bebyggelse og udgør en vigtig del af bymidtens identitet. Karréstruktur i tætbyen Åben bebyggelse ved åen I bymidten er der forskellige bebyggelsesmønstre som er historisk betinget. For at opfatte byen som harmonisk og sammenhængende skal man bevare og bygge videre på de oprindelige strukturer. Store fritliggende volumener langs banen 16

17 Princip 1 2 Middelfartvej Nyborgvej Sygehusområde Kaserne Sdr. Boulevard Hjallesevej 6 Sigtelinierne til Domkirken tydeliggøres i bearbejdningen af gaderummene og kiggene må ikke sløres med ny bebyggelse. Zoo 5 Sigtelinierne til Domkirken er et vigtigt træk i forhold til byens identitet og som orienteringspunkt. Et andet dominerende træk er de store veje som fører ind til byen. Hvor de kommer ind til byen forgrener de sig i byens mindre gadenet. På vej ind til byen skal man kunne opfatte at man nærmer sig bymidten. Princip De store vejes forløb skal fortættes og bymæssigheden forstærkes på vej mod centrum. På billedet af Nyborgvej kan man se forløbet fra de mere åbne områder og bebyggelsestyper ind til den tætte by. Nogle steder er der huller i den inderste bebyggelsesstruktur som gør at man ikke kan aflæse nærheden til centrum. Illustration og foto: Kommuneatlas Odense. 17

18 Sammenhænge og forbindelser Princip Der skal sikres oplagt adgang til målet: - visuel kontakt - funktionel adgang - behagelig oplevelse. Når man færdes i byen er sammenhænge og forbindelser helt afgørende for om byen fungerer og er rar at være i. Både kommuneplanen og bylivsundersøgelsen understreger behovet for forbedringer. Målet er at etablere trygge og visuelt/funktionelt gode forbindelser mellem områder med behov for sammenhæng. Især mellem centrum og andre områder da mange af byens fælles funktioner er koncentreret i centrum. Også adgangen til havnen er vigtig. Århus Aalborg og Odense er forskellige byer placeret ved henholdsvis hav fjord og inde i landet. Byernes centre er også forskellige men alligevel kan man godt få et perspektiv på Odense ved at sammenligne med de to andre byer. I Århus og Aalborg er der en sluttet ringvej omkring midtbyområdet stort set svarende til midtbyens grænse mod den øvrige by. I Odense ligger ringvejen væsentlig længere væk fra midtbyområdet. Det betyder at især Thomas B. Thriges Gade og Østre Stationsvej må bære megen gennemkørende trafik. Århus Aalborg Odense 18

19 Trafiktallene viser også at en del af cityringen i Odense samtidig indgår i det overordnede vejnet. Forskellen mellem højeste og laveste trafiktal på cityringen er større i Odense end i Århus og Aalborg. Placeringen af cityringen i Odense og de store trafikmængder gør den til en væsentlig fodgængerbarriere som skal overvindes. Princippet med cityringen som fordeling til området inden for ringen har aldrig været gennemført konsekvent idet Vindegade har givet mulighed for gennemkørende trafik. Det indgår nu som forslag i trafikplanen at Vindegade ikke længere skal give mulighed for gennemkørsel for privatbiler således at området inden for cityringen i højere grad fredeliggøres for trafik. En lignende ændring er sket i Århus med blotlæggelsen af åen og i Aalborg med sammenbinding af byens to gågader. Cityringens laveste og højeste trafiktal. Som det også er påpeget i bylivsundersøgelsen er det særlig vigtigt at forbedre øst-vest-forbindelsen imellem gågadenettet og H. C. Andersenkvarteret/Overgade og nord-syd-forbindelsen henholdsvis mellem gågadenettet og stationsområdet og mellem gågadenettet og åen. Princip Vestergade Overgade Bymidtens øst-vest forbindelser skal styrkes. Princip Banegård Byen Vigtig forbindelse Sekundær forbindelse Å- parker Bymidtens nord-syd forbindelser skal styrkes. Svag forbindelse Stærk barriere 19

20 Kortet viser de gader der allerede i dag er attraktive og fodgængervenlige. Samtidig vises det område hvor det fodgængervenlige område bør styrkes til et sammenhængende net så det i højere grad indbyder til at gå forskellige ture end gågaderne Vestergade og Kongensgade og de tilknyttede gader gør i dag. I centrum færdes de fleste til fods. Målet er at skabe og styrke sammenhængende fredelige områder for fodgængere. Odense bymidte Odense bymidte Odense bymidte Princip: Der skal skabes et fodgængervenligt net af gader og pladser med sammenhæng til gågadenettet. Gaderne kan godt have forskellig funktion og karakter men her er bearbejdningen af mødet mellem gågade og sivegade vigtig. Kortene viser udviklingen af bymidtens fodgængerområder i offentlige gader og på torve samt i offentlige og private passager og pladsdannelser inde i karréerne. Odense har et relativt stort gågadenet som i kanterne støder op til gader hvor trafikken foregår på bilernes præmisser. Odense har relativt få torve til ophold. 20

21 ÅRHUS Gågadenettet i Århus er et kompakt og sammenhængende net. Århus Banegård AALBORG I Aalborg er der to langstrakte gågadeområder og en sammenbinding er under udførelse. Aalborg Banegård 15 km Odense Banegård Center ODENSE 1.0 km Gågadeområdet i Odense består af to lange gader Vestergade og Kongensgade samt en del små gader som peger ud fra dem og ender højst forskelligt. Gågader Hyrdinden og skorstensfejeren Et eksempel på en fint markeret gågadeafslutning og en smuk belægning. Bus-gågader og bus-cykel-gader 21

22 Bebyggelsesmønstre For at opfatte byen som hel skal man bevare og bygge videre på de oprindelige strukturer. Det er også målet når man kigger på den enkelte karré. På kortet er registreret de største huller og brud på bebyggelsesstrukturen: Princip Ved nyt byggeri ny beplantning og belægning skal der tages udgangspunkt i stedets bebyggelsesmønster for at hele. 1 Vesterport 2 Texacogrunden 3 Adamsgade 4 Hjørnet Thomas B. Thriges Gade og Hans Mules Gade 5 Thomas B. Thriges Gade ved koncerthuset 6 Fisketorvet og I. Vilh. Werners Plads 7 Slotsgade og Klostervej 8 Grønnegade 9 Hjørnet Vesterbro og Vindegade 10 Sdr. Boulevard 11 Benediktsgade 12 Th. B. Thriges Gade ved Skibhusvej 13 Mellem Th. B. Thriges Gade og Buchwaldsgade 14 Parkering ved Brandts Klædefabrik 13 Huset i Gravene tilpasser sig meget trofast de små gamle byhuse i gaden med hensyn til størrelse farve vinduer osv Huset i den københavnske gade tager også udgangspunkt i den eksisterende struktur - karréen - og tilpasser sig den rytme og detaljering de andre huse i gaden har. Og alligevel er det helt sig selv. Det kan lade sig gøre når der arbejdes i respekt for det eksisternede men med evnen og modet til at nyfortolke - i høj kvalitet. 22

23 Området mellem Jernbanegade og Nørregade er karaktiseret ved en kile af markante og arkitektonisk dominerende bygninger som strækker sig ind i byens midte og præger stedet. Mange af disse bygninger har offentlige funktioner. Området er et eksempel på at et bebyggelsesmønster giver en særlig identitet. Princip De markante bygninger skal hver for sig dominere deres nære omgivelser. Fladen omkring bygningen skal understrege bygningernes individuelle karakter. Odense Teater med ny forplads. 23

24 Indfaldsveje og cityring Målet er at større trafikerede gader og veje i bymidten skal bearbejdes under hensyn til historiske landskabelige og byarkitektoniske træk og sammenhænge og forbindelser. Bymiljøet og fodgængeren skal igen bringes i fokus. Sigtelinie fra Nyborgvej mod Domkirken. Indfaldsvejene På deres vej mod byen præges indfaldsvejene af industrikvarterer forskellige boligkvarterer og sammenvoksede landsbyer vekslende med grønne områder eller åbent land der endnu ikke er bebygget. Hvor der er en stigende fortætning og bymæssighed i bebyggelsen opleves klart at man nærmer sig byen. Indfaldsvejene har vidt forskellig karakter efter de områder de løber igennem. Ofte dannes deres særlige karaktertræk mange kilometer fra bymidten for at tabes igen idet man nærmer sig centrum. Et karaktertræk kan fx være det grønne vejbillede med grønne områder og klippede eller fuldkronede vejtræer. Et andet karaktertræk kan være et oplevelsesrigt forløb af nye kik og sigtelinjer til markante bygninger. Fra Nyborgvej Middelfartvej og Hunderupvej har man desuden allerede mange kilometer fra centrum en tydelig sigtelinje mod domkirken. Indfaldsvejene og mødet med cityringen. Cityringen er som figur betragtet forskudt i forhold til centrum og altså i forhold til det den skal være en ring omkring og fordele trafik ind til. Derfor er mødet med cityringen når man kommer udefra ikke alle steder det samme som mødet med centrum. 24

25 Ad Middelfartvej kommer man fra områder med høj karakterfuld bebyggelse til jernbanebroen hvor rummet omkring trafikanten pludselig bliver meget stort. Ved Grønløkkevej mødes man af tilbagetrukket spredt erhvervsbebyggelse hvorefter man sluses ind ad Vesterbro der hurtigt skifter karakter fra højere bebyggelse til lav og uens bebyggelse. Sigtelinjen mod Domkirken er væk men er afløst af rum - oplevelsen i den tætte by. En smukkere ankomst til byen får man fra Hunderupvej/Læssøegade hvor man efter villakvarterer og ældre etagebebyggelse når de store offentlige bygninger nær åen hvorefter bebyggelsen ved åen og Klaregade danner en port der klart signalerer at nu er man i byen. Trafikken foregår på andre beting - elser og bilisten kan begynde at se efter en parkeringsplads. Middelfartvej set mod vest. Villaer langs Læssøegade. Etagebebyggelse langs Læssøegade. Bebyggelsen danner port ved ankomsten fra Hunderupvej til bymidten. Alle indfaldsvejene er forskellige med hensyn til udformning karakter funktion og belastning og indfaldsvejene får dobbeltfunktion på visse strækninger hvor de også fungerer som gennemfartsveje. Målet er at understrege de forskellige indfaldsvejes individuelle karakter gennem sikring af sigtelinjer fortsættelse af de grønne vejbilleder og udarbejdelse af belægnings- og belysningsplan. Den stigende grad af bymæssighed i bebyggelsen skal forstærkes på vej mod centrum. Herudover skal mødet med bymidten tydeliggøres ved at bearbejde udvalgte punkter. Mødet med byen kan tydeliggøres med portvirkning eller andet. 25

26 Cityringen Cityringen består af forskellige gader og delstrækninger som er uens i både udformning karakter funktion og belastning. Ligesom indfaldsvejene bærer delstrækninger en del gennemkørende trafik især Thomas B. Thriges Gade og Østre Stationsvej. Cityringen opleves ikke visuelt og rumligt som en ring. Samtidig er der en del rumlige og visuelle problemer knyttet til den. Målet er at skabe sammenhæng eller forbindelse på tværs af cityringen hvor der er behov for det. Samtidig skal de rumlige og visuelle forhold på og omkring cityringen forbedres. Cityringen skærer nogle steder igennem områder som visuelt og funktionelt hører sammen. Dermed bliver cityringen en barriere i forhold til ønsket om en sammenhængende by. Vestre Stationsvej udgør en del af cityringen hvor de visuelle forhold skal forbedres. Cityringens delstrækninger har forskellig karakter her Vesterbro. Byfunktioner Rekreative områder Afhængigt af stedet i byen kan der skabes forbindelse og sammenhæng på tværs af cityringen efter to forskellige principper: Et tæppe eller en rød løber. Tæppet hvor der er brug for at skabe et sammenhængende byområde på tværs af og på trods af cityringen. En rød løber hvor der kun er behov for en god forbindelse fra et punkt til et andet. En funktionel visuelt god og behagelig forbindelse mellem bymidten og en attraktion i nær tilknytning til den men placeret i en anden type byområde og derfor uden behov for en så tæt sammenbinding. 26

27 Princip Tæppet. Klosterbakken er et eksempel på et tæppe der skal skabe sammenhæng fordi der er by på begge sider af gaden og flere åbninger ned mod åen mellem bygningerne. Tæppet anvendes på tværs af cityringen: Mellem Odense Banegård Center og Texacogrunden /Kongens Have. Mellem Fisketorvet/I. Vilh. Werners Plads og Overgade-kvarteret. Mellem rådhusområdet og åparken (Skt. Knuds Plads Klingenberg Klosterbakken). Til at samle Vesterbro som lokalt kvarter på strækningen fra Føtex til Store Glasvej. Princip Den røde løber anvendes på tværs af cityringen: Mellem Dronningensgadekvarteret og den nye kvarterpark ved Odense Glasværk. Fra Ny Vestergade til Munke Mose. Fra Klaregade til Hunderupvej. Ved Hans Jensens Stræde. Fra Kongensgade til Vesterportgrunden. Udformningen af henholdsvis tæppet og den røde løber er ikke entydig men vil afhænge af det konkrete sted dets funktion arkitektur osv. Principperne er blot indgangen til den konkrete løsning. Den røde løber. Forbindelsen fra Ny Vestergade til Munke Mose kan blive et eksempel på den røde løber. Løberen anvendes her til at for - bin de hvor der kun er by på den ene side af gaden og kun mulighed for adgang til parken i et enkelt punkt nemlig ved broen. 27

28 Grøn str uktur Skove ådal og havn udgør den overordnede grønne struktur. Byens store grønne træk udgøres af skove ådal og havn men også parkerne og det grønne i gader og på pladser er en del af den grønne struktur. Princip Der skal være forskel på byrum og åparker. Mødet mellem by og park skal bearbejdes bevidst og forskellen og samspillet styrkes. Åparker og byparker i bymidten. Målet er at øge tilgængeligheden til skove ådal og havn og bevare dem som landskabelige og kulturhistoriske træk. Kontakten mellem by og å skal forstærkes og oplevelsen af forløbet langs åen styrkes 28 Nyanlæggene ved Skt. Knuds Plads og Klos terbakken er fine eksempler på hvordan samspillet mellem by og åpark kan styrkes.

29 Princip Byparkerne skal have forskellig identitet forskellig indretning og forskellig brug. Kanterne skal være præcise og der skal være en høj grad af bearbejdning og pleje. Lotzes Have afgrænses præcist mod Thomas B. Thriges Gade med en krum mur. Målet for byparkerne er at de skal være repræsentative brugbare og oplevelsesrige for mange. Kongens Have afgrænses mod øst af en smuk allé. 29

30 For gader og pladser er målet at det grønne skal bidrage til et godt helhedsindtryk. Traditionelt var gaderne stenrum hvor husene og belægningerne var de væsentligste elementer. Træerne blev plantet i rum mellem bygninger på åbne pladser eller i haver og gårde langs gaden så trækronerne af de fuldt udvoksede træer blev værdifulde elementer i gadebilledet. Princip Beplantningen i byrummene skal forholde sig til og indgå i et samspil med bebyggelsesmønstret og den omgivende arkitektur. Udføringen skal være præcis i høj kvalitet og med højt plejeniveau. Stammehækken med sin præcise form definerer og inddeler rummet på en smuk måde. I Nedergade er en enkelt træ kro ne det væsentligste grønne element. Gaden fremstår mere bymæssig og smukkere end de me re tilplantede gader. En del af boligområderne har smukke træplantninger. Beplantningens karakter hænger sammen med vejbredde bebyggelsestæthed og færdselsintensitet. Ideelt understreger træerne arkitektoniske forløb og tilføjer nye kvaliteter. Beplantningen kan have form af allebeplantning vejtræer med god afstand punktvis markering solitære træer eller kantmarkering eller indramning af areal. Træerne er en væsentlig del af områ dernes samlede karakter og det er vigtigt at de bevares og fornyes. Princip De grønne vejbilleder i boligområderne skal bevares og fornyes. De klippede træer markerer indkørslen til Dæhnfeldts Villaby fra Rugårdsvej. Illustration: Kommuneatlas Odense. 30

31 Fodgængerområder I centrum er det vigtigt at skabe sammenhængende fodgængerområder - et netværk af gode gader hvor det er behageligt at færdes som fodgænger og med steder som inviterer til ophold og leg. De fodgængerprioriterede gader kan udformes som sivegader gågader pladser og handelsgader som måske nok har biltrafik men alligevel tilgodeser fodgængerne og handelslivet. Nettet kan udformes som et hierarki af gader med forskellig bearbejdning alt efter hvor centralt man befinder sig og så man er i stand til at opfatte gadernes forskellige funktion i nettet. Fodgængerprioriterede gader og gågader Målet er at skabe et netværk af gader med mulighed for cirkulation. Inden for nettet skal man kunne opfatte et hierarki mellem de enkelte gader. Der skal være plads til at færdes og muligheder for ophold. Der skal opnås et godt visuelt helhedsindtryk af gulve vægge og møblement som en rolig baggrund for et mangfoldigt liv. Bearbejdning og materialevalg skal foretages med enkelhed og høj kvalitet. Princip Krydsning på tværs af gader skal kunne ske uformelt og sikkert. Gaderne kan have forskellig udformning og bearbejdning med højest bearbejdningsgrad i centrum. Der skal arbejdes med sammenbindende elementer i form af belægning belysning kunst mv. Overgade er et eksempel på godt helhedsindtryk i en fodgængervenlig gade. 31

32 Kortet viser eksisterende pladser og de byrum der er mulighed for at forbedre og inddrage til pladser. De mørkeblå prikker markerer eksisterende pladser og de lyseblå prikker markerer mulige nye pladser. Pladser Målet er at skabe flere pladser til ophold og aktivitet. Pladserne kan have forskellig funktion og udformning således at man kan tale om et hierarki af pladser. Der skal opnås et godt visuelt helhedsindtryk af gulve vægge og møblement som en rolig baggrund for et mangfoldigt liv. Bearbejdning og materialevalg skal foretages med enkelhed og høj kvalitet Princip Pladser skal indrettes til ophold og give mulighed for leg eller gøres multianvendelige og fleksible i forhold til forskellige anvendelser. Pladserne skal have forskellig udformning og bearbejdning med højest bearbejdningsgrad i centrum. Bearbejdningen skal ske med udgangspunkt i pladsens funktion og stedets karakter. Flakhaven er et eksempel på en central re - præ sentativ plads med høj bearbejdningsgrad. Eksisterende pladser: 1 Ved Odense Banegård Center. 2 Sortebrødre Torv. 3 Overgade. 4 Flakhaven. 5 Brandts Klædefabrik. 6 Ørstedsgade. 7 Ved Skt. Jørgens Gade. 8 Skt. Knuds Gade. 9 Foran Kunstmuseet. Mulige nye pladser: 1 Foran Odense Banegård Center og Texacogrunden i forbindelse med nyt byggeri. 2 Nørregade ved port til Slottet. 3 Nørregade ved Asylgade/Slotsgade. 4 Ved hjørnet Gravene/Nørregade. 5 Gråbrødre Plads. 6 Klingenberg. 7 I. Vilh. Werners Plads og Fisketorvet. Pladsen ved Skt. Jørgens Gade er et eksempel på en lokal plads med en lavere bearbejdningsgrad udformet efter stedets betingelser. 32

33 Handelsgader Handelsgader er gader hvor der er butikker eller fremtidigt bør være det som en vigtig del af bymiljøet. Handelsgader omfatter både gågader andre fodgængervenlige gader og for eksempel Vesterbro hvor der i dag er en del biltrafik. Kommunen gør i øjeblikket en særlig indsats for at sikre kvaliteten i handelsgaderne gennem en lokalplan for facader og skilte og med et nyt regulativ for fodgængerområderne i Odense City. Målet er at udtrykke et levende handelsliv med høj kvalitet. Princip Der skal være mulighed for at udstille og reklamere - og dog orden. Facader udstilling og reklamering skal underordne sig og understrege den enkelte gades særlige karakter. To pladser hvor belægningen strækker sig fra væg til væg og derved samler pladsen og bygningerne omkring den og giver mulighed for mange forskellige anvendelser og aktiviteter. Pustervig i Århus og Sortebrødre Torv i Odense. 33

34 Identitet og arkitektur Dette afsnit tager udgangspunkt i at definere og dyrke det særlige i typiske områder i bymidten for at opnå en klar identitet og arkitektur og give gode oplevelser når man færdes i byen. Med udgangspunkt i byområdernes funktion og identitet er afgrænset fire forskellige typer områder som der hver for sig kan dyrkes med sin særlige karakter. Målene og principperne for områderne bliver til ud fra et helhedssyn på byen og dens forskelligheder. De skal være med til at bevidstgøre os om hvilke kvaliteter byen har og hvad vi vil med byen i fremtiden. Målene og principperne skal vejlede om meningsfulde helheder styrkelse af en eksisterende identitet eller skabelse af en ny. Byen er historisk og i centrum kan man aflæse træk fra forskellige perioder inden for et tusindårigt spænd mens man i erhvervsområderne kun kan aflæse træk fra de sidste århundreder. Bymidten har i det store og hele været udbygget i mange år og derfor foregår fornyelsen af bymidten som tilføjelser og omdannelse. Der lægges nye lag ovenpå eksisterende historiske lag fra forskellige tider. For hvert eneste historiske lag har der bevidst eller ubevidst fundet en tilpasning sted til det der var tidligere. Uanset ønsker om tilpasning eller brud i forhold til det eksisterende er ny arkitektur tvunget til at forholde sig til den eksisterende by. Arkitekturen er udsagn fra forskellige tider og en del af vores kultur og historie. Målene for områderne vil tit være identiske da det handler om at bevare og bygge videre på de eksisterende kvaliteter og styrke identiteten. Men da områdernes anvendelse og identitet er forskellig vil principperne for hvordan man føjer nyt til eksisterende udformer byrum mv. være forskellige. 34

35 Boligområder Erhvervsområder under omdannelse Erhversområder uden omdannelse Centrum Områder præget af infrastruktur Grøn struktur 35

36 Mål for boligområder: Styrkes som selvstændigt kvarter med halvprivat karakter. Lokal identitet bevares og styrkes for hvert enkelt kvarter. Bebyggelsesmønstre arkitektur og byggeskik bevares og nytolkes. Byrum anvendes til aktiviteter samt lokal trafik og parkering. Boligområder Boligområder har halvprivat karakter og har forskellige selvstændige identiteter. Bebyggelserne spænder fra villaer til større udlejningsejendomme. I områder med ældre utidssvarende udlejningsejendomme styres og finansieres en væsentlig del af fornyelsen af det offentlige i form af byfornyelsestøtte mens fornyelsen i de øvrige områder typisk foregår på privat initiativ. De to træer markerer indgangen til en boliggade. Vesterbro Odense. Plads til individuelt præg. Understrege bebyggelsesmønster arkitektur og identitet samt tilføre området nye kvaliteter ved hjælp af beplantning og byudstyr. Boligområderne udgør en stor del af bymidten og ligger tæt op ad centrum mellem de store veje der leder ind til centrum. Boligkvartererne er forskellige men har alle en karakter af noget halvprivat. Man kommer der kun hvis man bor der eller skal besøge nogen. Boligkvartererne skal ikke være repræsentative på samme måde som fx centrum men derimod fungere godt for beboerne og have deres egen identitet og så vidt muligt et særligt samlingssted: En hovedgade en plads en park. Mange af boligområderne nær centrum er meget harmoniske og homogene i deres arkitektur. Den tid områderne er udbygget i er let aflæselig. Det er en stor kvalitet og skal fastholdes. Derfor må der ikke ske brud på den oprindelige bygningsstruktur og nyt byggeri skal tage udgangspunkt i det eksisterende. Eksempel på forskellige udformninger af et typisk bygningselement: Gavlkvisten. Boliggade i Lübeck. Det betyder dog ikke at det ikke er muligt at nyfortolke kendte bygningsdetaljer og indpasse nye boliger der både har høj kvalitet og tilhører nutiden. Belægning beplantning og byudstyr kan være med til at styrke kvaliteterne i byggeri og byrum og til at præcisere og afgrænse områderne i forhold til den omgivende by. Principper for styrkelse af områdets identitet Afdække og formidle væsentlige historiske lag. Styrke særlige bygningstræk materialer og detaljer Evt. tilføje et samlende element (fx fælles flade fælles møblering). Styrke oplagt samlingspunkt - en hovednerve i kvarteret. Principper for sammenhængen med andre områder Præcis afgrænsning i form af porte stærke hjørner bebyggelse grønt. 36

37 Eksempel på indpasning af byggeri i nutidige materialer. Nørrebro København. Eksempel på renovering med høj arkitektonisk kvalitet. Glasinddækkede altaner på ejendommens bagside. Vesterbro København. Samlingspunkt i det offentlige rum. Professor Labri i Kronprinsens gade-kvarteret. Eksempel på grøn boligvej. Beplantningen tilfører gaden et markant samlende træk. Naturstensbelægningen og træernes grønne løv øger byrummets sanselige kvaliteter. Lübeck. Principper for udform ning af bebyggelse Bevare og styrke særlige arkitektonisk værdifulde bebyggelsesmønstre (karréeller villabebyggelse) og bygninger. Spille videre på og variere arkitektoniske træk og virkemidler i et nutidigt formsprog. Andre funktioner som småerhverv butikker skoler kirker mv. kan indplaceres og udformes så de opfattes som en naturlig del af gadebilledet. Principper for behandling af rum Byrum anvendes til aktiviteter samt lokal trafik og parkering. Principper for belægning be plantning og byudstyr Grønne boligveje bevares. Indgange til boligkvarterer markeres ved hjælp af beplantning og belægning. Belægning beplantning og byudstyr skal tilføre området nye kvaliteter. 37

38 Mål for erhvervsområder under omdannelse Forbindes med centrum og andre tilstødende områder enten fysisk visuelt eller mentalt. Erhvervsområder under omdannelse De ældre erhvervsområder er på grund af virksomhedernes fraflytning og strukturændringer blevet til byomdannelsesområder. Omdannelsen skal være synlig - gerne med brud og kontraster. Eksisterende kvaliteter som karakteristisk bebyggelsesstruktur arkitektur og værdifulde rumlige forhold skal styrkes præciseres og udvikles. Belægning beplantning og byudstyr skal understrege områdets identitet og tilføre området nye kvalitet. Byomdannelsesområderne er meget forskellige og vil sikkert komme til at udvikle sig forskelligt og indeholde meget forskellige funktioner. Derfor må der for hvert enkelt område tages stilling til: I hvor høj grad kan og skal hvert enkelt område hægtes på den øvrige by? I hvor høj grad skal områderne tilføres en ny struktur og rekreative rum som park eller plads? Der er en slags pionerånd forbundet med omdannelsen som bør komme til udtryk i den arkitektur der tilføres områderne. Der tilstræbes ikke en ny urbaniseret bydel ligesom centrum. Gamle erhvervsområder har som regel tyngde og arkitektonisk værdi nok i sig selv til at kunne bære stærke kontraster eller direkte brud. Det kræver dog høj kvalitet at bryde. Erhvervsområder under omdannelse indeholder en blanding af bebyggelsestyper nyt og gammelt nye imagekrævende virksomheder produktionsvirksomheder lager samt fritidsformål som vælger beliggenheden på grund af lave huslejer. Områdernes karakter og størrelse gør at der må skabes en ny identitet og nye strukturer i områderne og nye fælles funktioner må tilføres i takt med at de oprindelige forsvinder. Omdannelsen foregår i et kompliceret samspil mellem det offentlige og private. Fungerende erhvervsområder lever i højere grad deres eget liv som steder hvor der fortsat skal kunne investeres på den enkelte virksomheds præmisser. Bebyggelsen er styret af funktionelle krav. Fornyelsen sker normalt på privat initiativ mens det offentlige typisk fokuserer på forhold som vejudformning miljø og trafik. Indretning af spisested i tidligere militærbyggeri. Områdets fortid og karakter er fastholdt i behandlingen af bygningens ydre. Holmen København. Principper for styrkelse af områdets identitet Afdække og formidle væsentlige historiske lag. Tilføje ny struktur eller samlende element. Stærkt punkt i form af monument pejlemærke hovedgade rum. Styrke særlige bygningstræk materialer og detaljer. Mental forbindelse: Tilføje noget der har tiltrækningskraft ud over området fx rum park bygning institution kultur eller begivenhed. Tilbygning til Østre Gasværk Østerbro København. Den nye bygning har et let og moderne minimalistisk udtryk men taler sammen med det ældre tunge bygningsvolumen via facadens rytme og farveholdning. Boligbyggeri på midtermolen København. De nye bygninger (til højre) tager klart afsæt i de eksisterende pakhuses arkitektur tyngde og materialeholdning men udtrykker en anden tid og et andet indhold. Principper for sammenhængen med andre områder Præcis afgrænsning mod omgivende byområder: Kant bymur porte stærke hjørner markant bebyggelse. Fysisk forbindelse: Bro fodgængerforbindelse ( rød løber ) fælles rum mellem erhvervsområde og tilstødende byområder. Visuel forbindelse: Pejlemærke åbninger og kig vigtige retninger/gadelinier i forhold til tilstødende byområde. 38