Nordiske måleenheder i 17 og 1800 tallet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nordiske måleenheder i 17 og 1800 tallet"

Transkript

1 Nordiske måleenheder i 17 og 1800 tallet

2

3 Nordiske måleenheder i 17 og 1800 tallet Frits Lilbæk

4 Den svenske prælat Olaus Magnus ønskede ikke at konvertere til protestantismen og var i en slags frivillig landflygtighed, da han 1555 i Rom udsendte sit store gennemillustrerede værk om de nordiske folks sæder og skikke. På omslagsbilledet vises brugen af såvel bismer- som balancevægt med lodder. En mand hælder korn fra en skæppe ned i en sæk. I baggrunden ses runde målekar og et af dem er kronemærket. Nordiske måleenheder i 17 og 1800 tallet ISBN Copyright 18. september Frits Lilbæk pdf-dokumentet må skrives ud til egen brug epost: vofl3450 yahoo.co.uk Tekst, foto, sats, billedbehandling og publicering: Frits Lilbæk Sats med Adobe FrameMaker digitalfoto med Olympus Camedia skanning med Agfa SnapScan og Microtek FilmScan billedbehandling med Adobe Photoshop publiceret som pdf-dokument med Adobe Acrobat Apple imac computer

5 Indhold Forord Indledning Længdemål Flademål Rumfang, volumen, rummål Rummål for tørre varer Rummål for flydende varer Vægtmål Handelsvægt Medicinalvægt Guld og sølvvægt Svensk grovmetal vægt Styktal Temperatur Pengemål Danmark og Norge Sverige og Finland Nordisk møntunion Værdien af penge i Danmark Forkortelser Gotisk håndskrift Sidste ord Efterskrift Engelsk/Imperial og USA mål Bibelsk mål Videre Kilder Skemaer mv. index Enheder index

6

7 Forord Idéen til denne lille bog udspringer af de sidste to noteringer i Lillerød huekonen Ane Johanne Pedersens kontrabog hos W. L. Nathans Efterfølger i Store Købmagergade 15 i København. Noteringerne kan man se på side 70. Kontrabogen er et lille hæfte i oktavformat, som var lånt hos huekonens barnebarn, en gammel kone i Lillerød. Hendes mormor var den sidste huekone i landsbyen, som dengang i 1868 netop var avaceret til at være stationsby. Tydningen af kontrabogen var ikke nem, for skønt det kun er en 135 år gammel notering, kunne den ikke uden videre læses, fordi det er gotisk håndskrift, der er brugt. Da skriften blev tydet var det stadigvæk galt, for de varer hun bestilte var gået ud af almen viden. Derudover blev der brugt gammel vægt, prisen var fra tiden før kroner og ører og den blev skrevet med særlige forkortelsestegn. Det virkede sammen med en besigtigelse af Danmarks normalmeter pirrende på nysgerrigheden. I det lokale bibliotek var der kun ældre bøger om emnet og i de danske boghandler var der slet ingen titler til salg. Der var ikke andet for: Lav bogen selv Som sagt, så gjort! FL

8

9 Indledning Ligheden mellem de måleenhedssystemer, som tidligere anvendtes i Norden, var så stor, at man med en vis ret kan tale om variationer over samme tema. På Island og Færøerne benyttedes stort set samme system som i Danmark og Norge, medens der i Finland blev anvendt et system, der meget nær fulgte det svenske. Der fandtes et virvar af lokale og handelsbestemte enheder og det gav et konstant spændingsforhold mellem lovgivningsmagten og det praktiske livs folk. Klager og stridigheder var hyppige, og når man prøvede at bringe lidt orden i forvirringen, skete det oftest på den simple måde, at der kort og godt blev dekreteret, hvordan det rigtige pund og den sande alen skulle være, samtidig med at det blev indskærpet, at den, der ikke holdt sig dette efterretteligt, var hjemfalden til en streng straf. Dekreterne hjalp ikke noget klædehandleren brugte en anden alen end silkehandleren, vinhandleren en anden pot end ølhandleren osv. For os, der tager det som noget selvfølgeligt, at et kilogram er et kilogram, en meter en meter osv., virker dette roderi mærkeligt, og det er nærliggende at spørge, hvorfor det var sådan. En del af forklaringen ligger nok i, at man tidligere opfattede varens pris som det faste udgangspunkt. Skulle der kompenseres for ændringer i indkøbspris, fragt, svind eller andre omkostninger gjorde man det ved at ændre størrelsen af den måleenhed, hvormed varens

10 10 mængde blev fastsat. Efterhånden som den industrielle udvikling tog fart, blev man nødt til at forlade denne metode, og i dag er måleenheden det faste udgangspunkt, mens prisen er en faktor, der kan varieres under hensyn til købspris, transportomkostninger, avance, svind og alle de øvrige omkostninger, der løber på under varens vej fra producent til forbruger. Sideløbende skete der en forenkling af enhedssystemerne, idet man forlod de regneteknisk uhåndterlige binære (1/ 2, 1/ 4, 1/ 8, 1/ 16 osv.) og duodecimale (1/ 12, 1 / 144 osv.) alen, fod, og pundsystemer og gik over til de i dag anvendte decimaldelte SI enheder. De tidligere tiders evindelige påbud fra myndighederne er samtidig afløst af krav til myndighederne om en forbedret og objektiv kontrol og kalibreringstjeneste. Førhen var en myndighedskontrol sjældent i redskabsejerens interesse han kunne tværtimod have stor interesse i at bruge fx et lod ved indkøb og et andet ved salg men i dag har alle en primær interesse i at kunne fastslå kvantiteten med størst mulige grad af sikkerhed, netop for på den måde at skaffe et sikkert udgangspunkt for værdiansættelsen af den pågældende vare. Antallet af tidligere tiders enheder synes at have været størst i Sverige og mindst i Norge. Forklaringen på, at man i Norge havde færrest enheder, må nok søges i Magnus Lagabøter s norske landslov af , der ikke blot definerede de enheder, der skulle være de eneste lovlige, men som også meget forudseende påbød indførelsen af et kontrolsystem, omfattende både normaler og embedsmænd, der skulle udføre en regelmæssig kontrol. Syste-

11 met var efter datidens forhold ganske udmærket, og det havde i modsætning til mange andre systemer den store fordel, at det lod sig anvende i praksis. Det norske system afløstes af et dansk norsk fællessystem, der indførtes ved Christian V s forordning af 1. maj 1683, der blev gentaget i en udvidet og lidt ændret form den 10. januar Ved forordningen af 1683 blev det fastslået, at den sande danske alen skulle være lig to rhinlandske fod. Denne alen var 7 promille længere end den sjællandske alen, der hidtil havde været den almindeligst anvendte, og som bl.a. benyttedes ved en opmåling af Danmark. Pundet skulle være lig 1/ 62 af massen af en kubikfod ferskvand. I Danmark var de to nævnte forordninger i kraft så godt som uændre- 11

12 12 de, ind til metersystemet indførtes i I tiden fra 1820 til 1835 havde foden en anden definition, der gjorde den 0,354 promille kortere end før. Efter 1835 indførtes den gamle definition på ny. Pundet blev redefineret i 1839 og sat lig med 1/ 2 fransk kilogram, dvs. lig 500 gram. I 1861 gennemførtes decimaldelingen af pundet. Af regnetekniske grunde var der allerede til en vis grad indført en decimaldeling af længdemålet fod. Sønderjylland var en del af Slesvig Holsten, der blev indlemmet i Preussen i Metrisk mål og vægt blev indført i det nordtyske område allerede i 1868 og i 1871 blev denne franske opfindelse indført i hele det tyske rige på trods af den netop overståede tysk franske krig. I Norge skaffede man sig af med det danske system ved lov af 1824, og de da indførte bestemmelser stod uændret ved magt, indtil metersystemet blev indført i I Sverige var udviklingen mindre stabil. En landsomfattende ensartethed svarende til den danske af 1698 indførtes ikke ved lov førend i I tidens løb var der ganske vist kommet en del love og forordninger, men trods spredte forsøg fremkom der ikke noget effektivt organ, som på objektiv, teknisk og landsomfattende basis kunne fastslå, hvad der var rigtigt, og hvad der var forkert. Den vigtigste svenske lov er fra Ved denne lov indførtes der definitioner af alen, fod og pund, og disse definitioner var gældende, indtil metersystemet blev indført i Enheden fod fik en ny definition i 1865 og blev herved 5/ 1000 mm længere end hidtil, men nogen egentlig praktisk betydning havde denne ændring ikke. I Sverige var man imidlertid ret tidligt på færde med hensyn til decimaldelingen

13 13 af enhederne. Allerede i 1739 indførtes der en decimaldeling af længdeenheden, og i 1855 gennemførtes fuld decimaldeling af samtlige enheder. Finland var en del af det svenske rige fra 1200 tallet og indtil 1809, hvor Rusland tog over. Fra 1809 til 1917 var Finland et russisk storfyrstendømme, som bl.a. havde egen lovgivning, egen politi og hær samt egne penge og frimærker. De hidtidige svenske måleenheder fortsatte derfor efter 1809 og indtil pengesystemet blev lagt om midt i 1860 erne og metersystemet blev indført i 1891.

14 14 Rømers kubikfod Det var den danske videnskabsmand Ole Rømer, der fik opgaven at føre 1683 forordningen ud i livet. Han skulle fremstille originalfoden og originalpundet ligesom han skulle grundlægge kontrolsystemet, der blev kaldt Justervæsenet og fik Christian V s monogram som logo. Allerede året efter sin tiltrædelse havde Rømer en fod lig ca. 315 mm klar; men pundet lod vente på sig. Pundet skulle jo være lig med 1/ 62 af massen af en kubikfod ferskvand, så det kunne vel ikke være så svært, at det skulle tage over ti år og krævede forordningen i 1698 for at få det fastlagt endeligt. Senere er man blevet klar over, at Rømer allerede samtidig med at foden var fastlagt havde fået fremstillet en solid kasse, der målte eksakt en fod på hver led. Han havde også fået fremstillet et dobbelt sæt originallodder men så havde artilleriet nedlagt veto. Man havde nemlig fået nye kanoner og ifølge specifikationerne skulle der vejes et bestemt antal pund krudt af for at skydetabellernes tal passede. Det gjorde de imidlertid ikke, så Rømer blev sat på sagen, da hans nye pund måtte være forkert. Rømers undersøgelser mundede ud i, at det norske jern, som blev brugt til de danske kanonkugler ikke havde samme massefylde som svensk og tysk kanonkuglejern, og at det var derfor skydetabellenes tal ikke passede med virkeligheden. Artilleriet var ubøjelig, pundet måtte ændres og det måtte loven så også. Derfor kom Rømers kubikfod aldrig i brug! Det danske pund kom derefter til at veje 499,7 gram og foden blev samtidig rettet til knap 314 mm. Pundet blev ændret til præcis 500 gram i Oprindelig var der to sæt originallodder; men det har vist sig, at kun det ene sæt blev justeret om efter artilleriets krav. Ved hjælp af det andet oprindelige sæt lodder er det påvist, at Rømer faktisk havde gjort sit arbejde korrekt efter 1683 forordningens bogstav.

15 Længdemål Det lovfæstede system for længdemål var baseret på enheden fod, mens det folkeligt brugte system for længdemål var baseret på enheden alen. Der var dog en direkte forbindelse mellem alen og fod systemerne, idet en alen var lig med to fod. En tomme var en tolvtedel fod og officielt var den delt i tolv linier. Imidlertid brugtes oftest en deling i halve, kvarte, ottende- og sekstendedele tommer. Tre målestokke af træ: Øverst er en alenstok, som er godt slidt; men uautoriseret formentlig hjemmelavet. Den er inddelt i kvarter, der er halve fod, og den højre kvarter er yderligere delt i to ottendedele. I midten er en 1/ 2 meterstok, som er stemplet med årstallet Den er inddelt i centimeter. Nederst en énmeter tommestok med centimeter på den ene side og dansk norske tommer på den anden. Tommerne er inddelt i 16 stykker á 3/ 4 linie. Mærket er svensk, Hultafors. Tommestokke med tomme inddeling kunne i Danmark købes indtil 1980 erne!

16 16 Længdemål afledt af enheden fod: Længdemål var en blanding af et binært og et duodecimalt system: Favn, Famn 6 fod 3 alen Alen, Aln 2 fod Fod, Fot Kvarter, Qvarter 1/4 alen Tomme, Verktum 1/12 fod deles ofte i 16 Linie, Strå 1/144 fod 1/12 tomme Desuden brugtes en decimal version: Ref 100 fod (Finland og Sverige) Landmålerkæde 50 fod (Danmark og Norge) Rode, Stång 10 fod Fod, Fot Decimaltomme, Tum 1/10 fod Decimallinie 1/100 fod Gran 1/1000 fod (Finland og Sverige) Skrupel 1/10000 fod (Finland og Sverige)

17 17 Vejafstande: Mil (Danmark) fod alen Mil (øvrige lande) fod alen Fjerdingvej 1/4 mil Halv Fjerdingvej 1/8 mil Verst (Finland) 1/10 mil Længder og afstande til søs: Geografisk Mil ca. 4 sømil (DK og N) Sømil, Sjömil, Kvartmil ca. 1/4 mil Kabellængde 100 favne Favn, Famn 6 fod Længdemål omregnes til metersystemet ved: Danmark Norge (fra 1824) Sverige 1 Fod, Fot 31,38535 cm 31,37425 cm 29,6906 cm 1 Alen, Aln 0, m 0, m 0, m 1 Mil 7,5325 km 11,2947 km 10,6886 km 1 Geografisk Mil 7,4204 km 1 Sømil 1 English sea mile = 1852 m

18 En ukristelig stor kirke Hvilke følger det kan få, når man tænker i et mål og realiserer tankerne i et andet, viser et byggeri i det østlige Finland. I blev der bygget ny kirke i Kerimäki. Sognet havde ønsket sig en stor kirke, og det fik man sandelig! Arkitekten Granstedt tegnede kirken og havde forudsat at alle mål var i fod; men byggemesteren troede at arkitektens tegning var i alen, der jo er dobbelt så lange. Kirken i Kerimäki er i dag verdens største trækirke og kan rumme 3500 besøgende.

19 Flademål Ligesom ved længdemål havde man en duodecimal version ( håndværksmål ) og en decimal version. Begge var baseret på enheden fod. Flademål afledt af længdeenheden fod: Duodecimal version Kvadratfavn/ famn Kvadratalen/ aln Kvadratfod/ fot Kvadrattomme/ tum Kvadratlinie Decimal version Kvadratref (FIN og S) Kvadratrode/ stång Kvadratfod/ fot Kvadrattomme/ tum Kvadratlinie 36 kvadratfod 4 kvadratfod 1/144 kvadratfod kvadratfod 100 kvadratfod 1/100 kvadratfod 1/144 kvadrattomme 1/100 kvadrattomme

20 20 Som mål for dyrket jord anvendtes forskellige varianter af binær type. Udgangspunktet var enheden tønde land, dvs. det areal, der kunne tilsås med 1 tønde sædekorn. Flademål for dyrket jord Danmark Norge Sverige Tønde Land/Tunnland kvadratalen kvadratalen kvadrataln Spannland 1/2 tunnland Mål Jord 1/4 tønne land Skæppe Land 1/8 tønde land Fjerdingkar Land 1/4 skæppe land Kappland 1/16 spannland Album 1/3 fjerdingkar land Kanuland 250 kvadrataln Flademål omregnes til metersystemet ved: Danmark Norge (fra 1824) Sverige 1 Kvadratfod/ fot 985,0402 cm2 984,3436 cm2 881,5317 cm2 1 Kvadratalen/ aln 0,39402 m 2 0,39374 m 2 0,35261 m 2 1 Tønde Land/Tunnland 0,55162 ha 0,39374 ha 0,49366 ha

21 21 Værdimål for den dyrkede jord Danmark Hartkorn er i Danmark et mål for jordens dyrkningsværdi. Målet stammer fra middelalderens ansættelse af landgildeafgifter, som bønderne måtte betale i form af hart korn, der er rug og byg. Den første danske matrikel med værdivurdering målt i hartkorn blev tilvejebragt i 1664 som grundlag for ejendomsbeskatningen. Hartkornsvurderingen blev lavet om i 1688 og er senest revideret i En matrikels størelse angives både som det faktisk målte areal og som hartkornsvurdering, der angives i tønder, skæpper, fjerdingkar og album. Forholdet mellem de to størrelser afhænger af jordens egnethed til dyrkning i Den varierer derfor mellem de forskellige egne i landet. Selv om man forlængst er gået over til at anføre arealstørrelser i metersystemet, så viser billedet, at man i 1966 stadig anførte hartkorn i de gamle enheder. Billedets matrikel er en parcelhusgrund, hvis areal er anført til 840 m 2. Ejendommens hartkornstørrelse kan man se er sat til 3/ 4 album. Ejendomsbeskatningen foregår i dag efter en anden form for vurdering så hartkornsmålet optræder helt overflødigt på matrikelkortet.

22 22 Decilitermål første trediedel af 1900 tallet. Den emaljerede lille kop er kun til husholdningsbrug og er fremstillet hos Glud & Marstrand.

23 Rumfang, volumen, rummål Ligesom ved længdemålene havde man en ældre version, baseret på enheden alen, en duodecimal version ( håndværksmål ), baseret på enheden fod samt en decimal version, ligeledes baseret på enheden fod. Rummål afledt af længdeenheden fod: Duodecimal version Kubikfavn/ famn 216 kubikfod 27 kubikalen Kubikalen/ aln 8 kubikfod Kubikfod/ fot Kubiktomme/ tum 1/1728 kubikfod Kubiklinie 1/1728 kubiktomme Decimal version Kubikfod/ fot Kubiktomme/ tum Kubiklinie 1/1000 kubikfod 1/1000 kubiktomme

24 24 Rummål omregnes til metersystemet ved: Danmark Norge (fra 1824) Sverige 1 Kubikfod/ fot 30,9158 dm3 30,8830 dm3 26,1732 dm3 1 Kubikalen/ aln 0, m 3 0, m 3 0, m 3 Af de ældre måleenheder er det rummålene, der fremviser de største variationer. Ikke blot havde hvert land en lang række enheder, der stort set var knyttet sammen efter et binært system, men der skelnedes også mellem tørre og flydende (ikke tørre) varer. Rummålene for tørre varer forekom desuden i to tre varianter, idet man skelnede dog især i Danmark, Norge og Finland mellem strøget mål, godt mål og topmål. I Sverige skelnede man mellem løst (dvs. strøget) mål og fast mål. Som regel var det varens art, der bestemte, hvilket af disse mål der skulle benyttes, men det var skik og brug at regne med følgende indbyrdes forhold: Godt mål var altid større end strøget mål, men i øvrigt et ubestemt kvantum. Topmål var enten 12 / 10 eller 12 / 11 af strøget mål. Fast mål var 17 / 16, 9 / 8 eller 19 / 16 af løst mål. Det var imidlertid et fællestræk, at grundenheden for tørre og flydende varer var udledt af volumenet af en bestemt brøkdel af en kubikfod, eksempelvis: I Danmark og Norge var 1 pot lig 1 / 32 kubikfod. I Sverige og Finland var for våde varer 1 kanna lig 1/ 10 kubikfod.

25 25 Ordet rumfang er i øvrigt dannet af den danske videnskabsmand H C Ørsted ( ) som en oversættelse af volumen. Svensk spannmål er lig dansk korn, ærter, bønner mv. Det er et eksempel på, at en varetype har fået navn efter den enhed, hvori den tidligere blev målt. Rummål for tørre varer Danmark rummål for løse/tørre varer Læst Kul 18 kulmål Kulmål 6 kubikfod 192 potter Kultønde 5 1/2 kubikfod 176 potter Læst Korn 22 tønder korn Tønde Korn 4 1/2 kubikfod 144 potter Halv Tønde 72 potter Kvart Tønde 36 potter Skæppe 18 potter Fjerdingkar 1/4 skæppe Ottingkar 1/8 skæppe Halvottingkar 1/16 skæppe

26 26 Dansk ottingkar indeholder som man kan se en ottendedel skæppe.

27 27 Danmark rummål for løse/tørre varer Pot Pægl Favn Brænde Læst Salt / Kalk 1/32 kubikfod 72 kubikfod 1/4 pot 12 korntønder Norge hulmål / rummål for tørre varer Malmtønne 8 kubikfod 256 potter Læst Kull Kullmål Kulltønne 4 kullmål 3 kulltønner 1 korntønne med top Læst Korn 22 tønner korn Tønne Korn 4 1/2 kubikfod 144 potter Halv Tønne 72 potter Kvart Tønne 36 potter Skæppe 18 potter Sætting 1/2 skæppe

28 28 Den svenske spann er et målekar, som indeholder en halv tunna lig med 32 kappar. Det, som på dansk benævnes korn, hedder på svensk spannmål netop efter det kar, som det blev målt i. Svensk korn er det samme som majs på dansk.

29 29 Norge hulmål / rummål for tørre varer Notting Fjerdingkar Ottingkar Kanne Pot Pægl, Pel 1/32 kubikfod 1/3 skæppe 1/4 skæppe 1/8 skæppe 2 potter 1/4 pot Sverige rummål for spannmål og andre tørre varer Läst Tunna Spann Halvspann Fjärding Kappe Kanna 5 3/5 kubikfot (løs) 6 3/10 kubikfot (fast) tunnor 32 kappar 1/2 tunna 1/2 spann 1/4 spann 1/32 tunna 4/7 kappe

30 30 Svensk kappemål, som er justeret flere gange, første gang i Kappemålet er terningeformet og mere nøjagtigt end cylindriske målekar. Man kan være heldig at se metriske efterkommere i brug på handelstorve i Finland og Sverige, hvor de bruges til at måle kartofler, ærter, bønner og lignende.

31 31 Specielt for Finland anden definition af kanna, kappe og tunna Tunna Kappe Kanna 1/10 kubikfot 30 kappar 2,1 kannor Rummål for flydende varer Danmark rummål for flydende varer Vinfad 24 ankre Pibe 12 ankre Oksehoved 6 ankre Ahm 4 ankre Vinanker, lovbestemt 39 potter Vinanker, alm. brugt 40 potter Bimpel 1/2 anker Viertel 1/4 kubikfod 1/5 vinanker Ølfad Øltønde 2 øltønder 136 potter

32 32 Danmark rummål for flydende varer Halvtønde Fjerding, Ølanker Otting, Halvanker Læst Sild Sildetønde Tran og Tjæretønde Kutting (Island) Kande Pot Flaske Pægl Halvpægl 1/32 kubikfod 1/2 øltønde 1/4 øltønde 1/8 øltønde 12 sildetønder 112 potter 120 potter 8 potter 2 potter 3/4 pot 1/4 pot 1/8 pot

33 33 Norge hulmål / rummål for flydende varer Oksehode Ohm (Fat) Fisketønne Anker Viertel Kande Pot Pægl, Pel 1/32 kubikfod 2 fisketønner 4/3 fisketønne 120 potter 40 potter 7 1/2 pot 2 potter 1/4 pot Sverige våtvarumått rummål for flydende varer Foder 36 kubikfot 360 kannor Pipa 1/2 foder Oxhuvud 1/2 pipa Fat, Åm 1/3 pipa Ankare 1/4 fat Silltunna 8 kubikfot 80 kannor

34 34 Sverige våtvarumått rummål for flydende varer Tunna Halvtunna Fjärding Åtting Sextondel Kanna Stop Butelj Qvarter Jungfru (Ort) 1/10 kubikfot 48 kannor 1/2 tunna 1/4 tunna 1/8 tunna 1/16 tunna 1/2 kanna 1/4 kanna 1/8 kanna 1/32 kanna

35 Vægtmål Handelsvægt Fælles for de nordiske lande var, at man baserede handelsvægtenhederne på grundenheden skålpund. Der var imidlertid visse forskelle i den måde, hvorpå skålpundet inddeltes, og hvert land havde sin opfattelse af, hvor stor en masse skålpundet repræsenterede. I begyndelsen af 1860'erne gik man i Danmark, Sverige og Finland over til en decimaldeling af handelsvægten. I Danmark og Norge eksisterede sideløbende med den lovmæssige inddeling af skålpundet nogle almindelig brugte ældre vægtenheder. De svenske handelsvægtenheder kaldtes viktualievikt. Lispundet var i modsætning til Danmark og Norge lig med 20 skålpund. Desuden var der det særegne ved den svenske variant, at det var lispundet, der i forkortet form kaldtes pund, mens skålpundet ofte blev kaldt mark.

36 36 Bismervægten har fast lod og forskydeligt ophængningspunkt, hvilket giver ringe nøjagtighed ved måling af store vægte. I 1683 forordningen bestemtes, at en træbismer højst måtte bruges til at måle 2 lispund og en jernbismer højst 4 lispund. Længden er omkring 80 cm og vægtskalaen er angivet med en række søm på stangens underside. Punderten er en skydelodsvægt med fast ophængningspunkt. Denne er stemplet Punderten afløste bismeren som dagligdagens handelsvægtmåler i folkemunde overtog den forgængerens navn.

37 37 Danmark handelsvægte Ældre vægte i almindelig brug: Vog 36 skålpund 3 bismerpund Bismerpund 12 skålpund Lovfæstede: Commercelæst 5200 skålpund Skippund 320 skålpund 20 lispund Lispund 16 skålpund Skålpund Mark 1/2 skålpund Unze 1/16 skålpund 1/8 mark Lod 1/32 skålpund 1/2 unze Qvintin 1/128 skålpund 1/4 lod Ort 1/512 skålpund 1/4 qvintin Es, As 1/8192 skålpund 1/16 ort Decimaldeling lovfæstet fra 1861: Centner 100 pund Pund

38 38 Dansk fempundslod stemplet 1886.

39 39 Danmark handelsvægte Kvint 1/100 pund Ort 1/1000 pund 1/10 kvint Es, As 1/10000 pund 1/10 ort Andet: Tønde Smør Drittel Norge handelsvægte 224 pund 1/3 tønde smør Ældre vægte i almindelig brug: Vog 36 skålpund 3 bismerpund Bismerpund 12 skålpund Mark 1/2 skålpund Lovfæstede: Skippund 320 skålpund 20 lispund Centner 100 skålpund Lispund 16 skålpund Skålpund

40 40 Norge handelsvægte Lod 1/32 skålpund Qvintin 1/128 skålpund 1/4 lod Ort 1/512 skålpund 1/4 qvintin Æs, As, Ass, Es 1/8192 skålpund 1/16 ort Sverige viktualievikt handelsvægte Lovfæstede: Skeppsläst 288 lispund Skeppspund 320 skålpund 20 lispund Pund, Lispund 20 skålpund Mark, Skålpund Lod 1/32 skålpund Qvintin 1/128 skålpund 1/4 lod Troyskt Ass 1/8848 skålpund Decimaldeling lovfæstet fra 1855: Nyläst skålpund 100 centner Centner 100 skålpund

41 41 Sverige viktualievikt handelsvægte Skålpund Ort 1/100 skålpund Korn 1/10000 skålpund 1/100 ort Handelsvægte omregnes til metersystemet ved: Danmark Norge Sverige 1 Pund, Skålpund 500 g 498,112 g 1 Mark, Skålpund 425,076 g 1 Skålpund 499,7 g til 1839 DK og 1824 N

42 42 Medicinalvægt Apoteks eller medicinalvægt er indført efter tysk mønster i slutningen af 1600 tallet. Medicinal pundet kommer oprindelig fra det romerske skålpund libra, som svarer til ca. 327 gram. Medicinalvægtens pund var delt ens i alle nordiske lande. Både i Danmark og Norge skulle medicinal pundet være lig det rette Nürnbergske Medicinal pund, men man havde ikke helt samme opfattelse af, hvad dette var. I Danmark ændredes apotekerpundet til 3/ 4 skålpund i 1858 og fra 1869 skulle der bruges metriske gram. I Sverige var medicinal pundet defineret som 7416/ 8848 viktualie skålpund. Medicinalvægte Danmark og Norge Sverige Pund Libra Unze Uns 1/12 pund Drachme Drakma 1/96 pund 1/8 unze Skrupel Skrupel 1/288 pund 1/3 drachme Gran Grän 1/5760 pund 1/20 skrupel

43 43 Medicinalvægte omregnes til metersystemet ved: Danmark Norge (fra 1824) Sverige 1 Pund 357,8538 g 357,8467 g 1 Pund 375 g ( ) 1 Libra 356,2796 g Guld og sølvvægt Ved vejning af ædle metaller benyttede man grundenheden (løde-) mark, der i Danmark og Norge var defineret lig den rette Kölnske Mark, men man havde også i denne sag ikke helt samme opfattelse af, hvad dette var. I Sverige var guld og sølvvægten indtil 1830 defineret som 4384/ 8848 af viktualie skålpundet. Efter 1830 var en mark ædelmetal defineret som 1/ 2 skålpund. Gulds finhed måltes i enheden karat, som også bruges i dag sammen med promille. Rent guld er 24 karat eller karat guld indeholder således 583 guld. Sølvs finhed måltes i enheden lødighed Lod Sølv pr. Mark Legering. Rent sølv har således lødigheden 16. I Sønderjylland måltes lødighed dog ligesom i det øvrige Slesvig Holsten i Lod Sølv pr. Pund Legering og det giver

44 44 det dobbelte lødighedstal for samme finhed. I dag bruges normalt enheden promille således at rent sølv har finheden Dansk tretårnet 825 sølv er altså 131/ 5 lødigt. Guld og sølvvægte Lødemark Unze 1/8 lødemark Lod 1/16 lødemark 1/2 unze Qvintin 1/64 lødemark 1/4 lod Es, As 1/4096 lødemark 1/64 quintin Guld og sølvvægte omregnes til metersystemet ved: Danmark (fra 1873) Norge (fra 1824) Sverige 1 Lødemark 233,8549 g 233,9943 g 1 Lödig Mark (til 1830) 210,6162 g 1 Mark (fra 1830) 212,538 g 1 Mark Dukatvikt 222,8 g

45 45 Svensk grovmetal vægt I Sverige brugte man særlige vægtmål til malm og metaller. Fra 1605: Stapelstadsvikt var ca. 320 skålpund viktualievikt. Upstadsvikt var 336 skålpund viktualievikt. Svensk grov metallvikt Bergsvikt var 352 skålpund viktualievikt. Tackjärnsvikt var 457 3/ 5 skålpund viktualievikt. Råkopparvikt var i 1600 tallet den vigtigste af grovmetalvægtene pga. eksporten. Vægtenheden for råkobber blev justeret i 1800 tallet. Skeppspund 400 mark Markpund 1/20 skeppspund 20 mark Mark 1/400 skeppspund Svensk grov metallvikt omregnes til metersystemet ved: 1 skeppspund stapelstadsvikt 136,02432 kg 1 skeppspund uppstadsvikt 142,8256 kg 1 skeppspund bergsvikt 149,6268 kg 1 skeppspund tackjärnsvikt 194,51476 kg 1 skeppspund råkopparvikt, äldre 150,9 kg 1 skeppspund nyare råkopparvikt 151,60 kg

46

47 Styktal Udvalgte styktal: Par 2 styk Deger, Däcker 10 styk Dusin 12 styk Snes 20 styk Simmer 40 styk 2 snese Skok 60 styk 3 snese Ol 80 styk 4 snese Stort Hundrede 120 styk 10 dusin Gros 144 styk 12 dusin

48 48 1 pund kaffe, 1 mark smør, 1 pægl fløde, 1 flaske rødvin og 1/2 snes æg. Selv om det længe ikke har været tilladt at skrive gammel mål og vægt, så lever de gamle pakningstørrelser videre. På pakningerne her står: 500 gram kaffe, 250 gram smør, 1/ 4 liter fløde, 0,75 liter rødvin og 10 æg.

49 Temperatur Den danske embeds og videnskabsmand Ole Rømer brækkede i 1702 skinnebenet og fik sårfeber. Det bandt ham til hjemmet i en længere periode. Han fik her idéen til principperne for hvordan man kunne konstruere en temperatur skala. Han brugte vinsprit farvet med safran i et glasrør og konstruerede en skala ud fra to faste mærker, svarende til henholdsvis isvand og kogende vand. Stykket blev delt i syv lige store dele og han lagde et tilsvarende stykke til under isvands mærket. Det blev nulpunktet. Kogepunktsmærket blev tildelt værdien 60 og derfor blev isvands mærkets talværdi 71/ 2. Herved opnåede Rømer, at normale danske udetemperaturer var positive. Senere ændrede Rømer definitionen af det øverste mærke, idet han brugte menneskets normaltemperatur og satte det til 221/ 2. I 1708 kom Fahrenheit på besøg for at studere Rømers metoder. Fahrenheit kunne lave tynde glasrør og udskiftede senere termometervæsken med kviksølv og lagde vægt på at lave en gradinddeling, der var nem at underinddele i enkelt grader. Den svenske forsker Anders Celsius ville hellere operere med runde decimaltal og satte kogepunktet og isvands temperaturer til hhv. 0 og 100. Det blev imidlertid hans landsmand og efterfølger Strömer, som vendte skalaen og gav Celsius skalaen det udseende, vi bruger i dag.

50 50 FIGUR I TIDSKRIFTET SKALK NR. 6, 1999

51 51 Temperaturer omregnes til Celsius grader: fra til Celsius grader grader Rømer (1702 definition) 40/21 (grader Rømer 7,5) grader Fahrenheit 5/9 (grader Fahrenheit 32) grader Reaumur 5/4 grader Reaumur 1 grad forskel Rømer (1702 definition) 40/21 grad forskel 1 grad forskel Fahrenheit 5/9 grad forskel 1 grad forskel Reaumur 5/4 grad forskel

52 52 Klima FIGUR I GYLDENDAL OG POLITIKENS DANMARKSHISTORIE 1991, bind 16 Gennemsnitlig årstemperatur i Danmark fra 1753 målt i Celsius grader. Den stiplede linie viser gennemsnit for perioden , der havde gennemsnit 7,9. Iøjnefaldende er de lavere temperaturer i hundredåret startende med Laki udbruddet på Island i 1783 kaldt den lille istid. Middeltemperaturen for år 2000 var 9,2.

53 Pengemål Danmark og Norge Groft sagt kan man sige, at Danmark Norge fra Christian 4. og til i dag kun har haft to væsentlig forskellige enhedssystemer for måling af pengeværdier: Indtil 1873 (1875) regnedes i rigsdaler, mark og skilling og derefter i kroner og øre. Imidlertid var de pengemål, der var i brug i 1700 tallet så indviklede, at det vist overstiger enhver fantasi Ganske fornuftigt havde man i lighed med mange andre lande i Europa bygget det officielle danske pengesystem på en naturkonstant, hvor eventuelle forfalskninger var mulige at afsløre. Dens fulde navn var Rigsdaler Specie. Det var en sølvmønt, som var defineret at indeholde 25,281 gram rent sølv. Pengeenheder indtil 1813 i Danmark og Norge: Officielle enheder: Rigsdaler Specie 6 mark Mark Specie 1/6 rigsdaler 16 skilling Skilling Specie 1/96 rigsdaler

Regn Den Fynske Landsby ud - Et praktisk matematikforløb i Den Fynske Landsby

Regn Den Fynske Landsby ud - Et praktisk matematikforløb i Den Fynske Landsby Regn Den Fynske Landsby ud - Et praktisk matematikforløb i Den Fynske Landsby Opgavesæt til Gruppe 2: Jens Rasmussen, den gamle træskomager, er netop afgået ved døden efter et langt godt liv som træskomager.

Læs mere

Rigsdaler som betalingsmiddel i Danmark Sammenskrevet af Leif Christensen, 11. november 2010

Rigsdaler som betalingsmiddel i Danmark Sammenskrevet af Leif Christensen, 11. november 2010 Rigsdaler som betalingsmiddel i Danmark Sammenskrevet af Leif Christensen, 11. november 2010 R igsdaler, som betalingsmiddel i Danmark, er en betegnelse, som vi ofte støder på i forbindelse med slægtsforskning

Læs mere

brøker trin 1 brikkerne til regning & matematik preben bernitt

brøker trin 1 brikkerne til regning & matematik preben bernitt brikkerne til regning & matematik brøker trin 1 preben bernitt brikkerne til regning & matematik brøker, trin 1 ISBN: 978-87-92488-04-6 1. Udgave som E-bog 2003 by bernitt-matematik.dk Kopiering er kun

Læs mere

mark_skilling_kroner_ore Side 1 af 42

mark_skilling_kroner_ore Side 1 af 42 mark_skilling_kroner_ore Side 1 af 42 mark_skilling_kroner_ore Side 2 af 42 Arkivernes Informationsserie Mark og skilling, kroner og øre Pengeenheder, priser og lønninger i Danmark i 350 år (1640-1989)

Læs mere

Regning med enheder. Måleenheder... 11 Kg-priser... 13 Tid og hastighed... 15 Valuta... 17. Regning med enheder Side 10

Regning med enheder. Måleenheder... 11 Kg-priser... 13 Tid og hastighed... 15 Valuta... 17. Regning med enheder Side 10 Regning med enheder Måleenheder... 11 Kg-priser... 13 Tid og hastighed... 15 Valuta... 17 Regning med enheder Side 10 Måleenheder Du skal kende de vigtigste måleenheder for vægt, rumfang og længde. Vægt

Læs mere

brikkerne til regning & matematik potenstal og præfikser Demo trin 1 preben bernitt

brikkerne til regning & matematik potenstal og præfikser Demo trin 1 preben bernitt brikkerne til regning & matematik potenstal og præfikser trin 1 preben bernitt brikkerne til regning & matematik potenser og præfikser, trin 1 1. Udgave som E-bog 2003 by bernitt-matematik.dk Kopiering

Læs mere

1. Tryk. Figur 1. og A 2. , der påvirkes af luftartens molekyler med kræfterne henholdsvis F 1. og F 2. , må der derfor gælde, at (1.1) F 1 = P.

1. Tryk. Figur 1. og A 2. , der påvirkes af luftartens molekyler med kræfterne henholdsvis F 1. og F 2. , må der derfor gælde, at (1.1) F 1 = P. M3 1. Tryk I beholderen på figur 1 er der en luftart, hvis molekyler bevæger sig rundt mellem hinanden. Med jævne mellemrum støder de sammen med hinanden og de støder ligeledes med jævne mellemrum mod

Læs mere

brikkerne til regning & matematik benævnelser basis+g preben bernitt

brikkerne til regning & matematik benævnelser basis+g preben bernitt brikkerne til regning & matematik benævnelser basis+g preben bernitt brikkerne til regning & matematik benævnelser basis+g ISBN: 978-87-92488-03-9 1. Udgave som E-bog 2003 by bernitt-matematik.dk Kopiering

Læs mere

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG Russisk graffiti 1945 Hvad Rådstuens gulve, vinduer og vægge gemte/gemmer NIELS-HOLGER LARSEN 2012 Undersøgelser under restaureringen 2008-2009 Ved restaureringerne i 2008-2009

Læs mere

Du kan bruge filen ISKIOSK eller svararket ved besvarelsen af opgave 1.2 til 1.5.

Du kan bruge filen ISKIOSK eller svararket ved besvarelsen af opgave 1.2 til 1.5. I en iskiosk gør ejeren dagens salg op hver aften. På den måde kan han sammenligne salget på de enkelte ugedage og i forskellige uger Tabellen viser salget i uge 27 og uge 28. Tegning: Hans Ole Herbst

Læs mere

Grundliggende regning og talforståelse

Grundliggende regning og talforståelse Grundliggende regning og talforståelse De fire regnearter uden regnemaskine...2 De fire regnearter nu må du godt bruge regnemaskine...5 10-tals-systemet...7 Decimaler og brøker...9 Store tal...1 Gange

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

brikkerne til regning & matematik grafer og funktioner basis+g preben bernitt

brikkerne til regning & matematik grafer og funktioner basis+g preben bernitt brikkerne til regning & matematik grafer og funktioner basis+g preben bernitt brikkerne til regning & matematik grafer og funktioner, G ISBN: 978-87-9288-11-4 2. Udgave som E-bog 2010 by bernitt-matematik.dk

Læs mere

POWER GRID SPILLEREGLER

POWER GRID SPILLEREGLER POWER GRID SPILLEREGLER FORMÅL Hver spiller repræsenterer et energiselskab som leverer elektricitet til et antal byer. I løbet af spillet køber hver spiller et antal kraftværker i konkurrence med andre

Læs mere

Baggrunden, krigen, resultatet

Baggrunden, krigen, resultatet Historisk Bibliotek 1864 Baggrunden, krigen, resultatet ISBN 978-87-992489-1-9 ISBN 978-87-992489-1-9 Thomas Meloni Rønn 9 9 788799 248919 788799 248919 1864 Baggrunden, krigen, resultatet Forlaget Meloni

Læs mere

Arabiske mønter fra Sigerslevøster

Arabiske mønter fra Sigerslevøster 14 NoMus Arabiske mønter fra Sigerslevøster Finn Erik Kramer Fig. 1-2. Billedet til venstre viser et udsnit af genstandene fra skat 1, mens billedet til højre viser skat 2 i sin helhed. Samanidemønten

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

5 TEMA- & ERINDRINGSMØNTER 13 MØNTSÆT 21 GAMLE GULDMØNTER 25 SEDLER 31 UDSENDELSESPLAN FOR 2015

5 TEMA- & ERINDRINGSMØNTER 13 MØNTSÆT 21 GAMLE GULDMØNTER 25 SEDLER 31 UDSENDELSESPLAN FOR 2015 Møntkatalog 2014 5 TEMA- & ERINDRINGSMØNTER 13 MØNTSÆT 2 21 GAMLE GULDMØNTER 25 SEDLER 31 UDSENDELSESPLAN FOR 2015 apple Den 27. maj 2014 fik Den Kgl. Mønt en ny webshop. I webshoppen er det bl.a. muligt

Læs mere

Matematik og Fysik for Daves elever

Matematik og Fysik for Daves elever TEC FREDERIKSBERG www.studymentor.dk Matematik og Fysik for Daves elever MATEMATIK... 2 1. Simple isoleringer (+ og -)... 3 2. Simple isoleringer ( og )... 4 3. Isolering af ubekendt (alle former)... 6

Læs mere

M-3.41-t; Bjørne, vægt og forskel.

M-3.41-t; Bjørne, vægt og forskel. M-3.41-t; Bjørne, vægt og. Faglige mål: Lektionsmål: Arbejdsform: Materialer: Ord, udtryk og symboler: Vægt At SPØRGE og SVARE i, med, om matematik. At omgås SPROG og REDSKABER i matematik. Addition, Subtraktion

Læs mere

Min beretning om. Diagnosticering af alderspletter på nethinden (AMD) kan være en krævende opgave

Min beretning om. Diagnosticering af alderspletter på nethinden (AMD) kan være en krævende opgave Patienthistorie Diagnosticering af alderspletter på nethinden (AMD) kan være en krævende opgave Har meget lidt syn på højre øje (ca. 10%), hvilket skyldes en medfødt synsfejl. Min mor, som i dag er 87

Læs mere

ØVEHÆFTE FOR MATEMATIK C LINEÆR SAMMENHÆNG

ØVEHÆFTE FOR MATEMATIK C LINEÆR SAMMENHÆNG ØVEHÆFTE FOR MATEMATIK C LINEÆR SAMMENHÆNG INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Formelsamling... side 2 2 Grundlæggende færdigheder... side 3 2a Finde konstanterne a og b i en formel... side 3 2b Indsætte x-værdi og

Læs mere

Lignelsen om de betroede talenter

Lignelsen om de betroede talenter Lignelser Tema Nogle gange siger vi ikke direkte, hvad vi mener. Det kan være fordi, der er noget, der er svært at få sagt, eller noget, der er svært at forklare. I sådanne tilfælde kan man benytte sig

Læs mere

Kapitel 5 Renter og potenser

Kapitel 5 Renter og potenser Matematik C (må anvedes på Ørestad Gymnasium) Renter og potenser Når en variabel ændrer værdi, kan man spørge, hvor stor ændringen er. Her er to måder at angive ændringens størrelse. Hvis man vejer 95

Læs mere

Tal om skrald 1. Opgavesæt om metal Hvor mange af dem her bliver det?

Tal om skrald 1. Opgavesæt om metal Hvor mange af dem her bliver det? 1. Opgavesæt om metal Peter) og deres to børn Caroline og Jonas. Familien Falk elsker dåsemad. I løbet af en uge spiser de 3 dåser flåede tomater, 1 dåse majs, 1 dåse søde ærter, 2 dåser med bønner, 1

Læs mere

Struensee forsøgte gennem sine 16 måneder ved magten. i begyndelsen af 1770 erne at transformere den danske stat

Struensee forsøgte gennem sine 16 måneder ved magten. i begyndelsen af 1770 erne at transformere den danske stat Kabinetsordrer Struensee forsøgte gennem sine 16 måneder ved magten i begyndelsen af 1770 erne at transformere den danske stat fra en konservativ lidt langsommelig stat til et moderne oplystmønstersamfund

Læs mere

Kapitel 7 Matematiske vækstmodeller

Kapitel 7 Matematiske vækstmodeller Matematiske vækstmodeller I matematik undersøger man ofte variables afhængighed af hinanden. Her ser man, at samme type af sammenhænge tit forekommer inden for en lang række forskellige områder. I kapitel

Læs mere

Europaudvalget 2008 2844 - Økofin Offentligt

Europaudvalget 2008 2844 - Økofin Offentligt Europaudvalget - Økofin Offentligt Folketingets Europaudvalg Christiansborg Finansministeren Endeligt svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. - Økofin - Spørgsmål af. januar. 7. februar J.nr. 5-9 Spørgsmål:

Læs mere

Grundlæggende færdigheder

Grundlæggende færdigheder Regnetest A: Grundlæggende færdigheder Træn og Test Niveau: 7. klasse Uden brug af lommeregner 1 INFA-Matematik: Informatik i matematikundervisningen Et delprojekt under INFA: Informatik i skolens fag

Læs mere

RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR

RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR BRIEF RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME EU- borgere handler som aldrig før på tværs af grænserne, og det kræver

Læs mere

Økonomi. Valuta...70 Skat...72 Rente og værdipapirer...74. Matematik på VUC Modul 2 Opgaver

Økonomi. Valuta...70 Skat...72 Rente og værdipapirer...74. Matematik på VUC Modul 2 Opgaver Økonomi Valuta...70 Skat...72 Rente og værdipapirer...74 Udarbejdet af: Niels Jørgen Andreasen, VUC Århus nja@vucaarhus.dk Modul 2,6 - økonomi Side 69 Valuta Tabellen til højre skal bruges i flere af de

Læs mere

matematik grundbog trin 1 preben bernitt grundbog trin 1 2004 by bernitt-matematik.dk 1

matematik grundbog trin 1 preben bernitt grundbog trin 1 2004 by bernitt-matematik.dk 1 33 matematik grundbog trin 1 preben bernitt grundbog trin 1 2004 by bernitt-matematik.dk 1 matematik grundbog trin 1 ISBN: 978-87-92488-28-2 1. udgave som E-bog 2006 by bernitt-matematik.dk Kopiering af

Læs mere

Kar og baljer med jernbånd.

Kar og baljer med jernbånd. Kar og baljer med jernbånd. Runde kar og baljer Ovale kar og baljer Diameter Pris v/ fyr Pris v/ eg Pris v/ fyr Pris v/ eg 30 cm 1.600,00 2.300,00 2.000,00 2.800,00 40 cm 1.800,00 2.500,00 2.200,00 3.100,00

Læs mere

BYENS STØRSTE UDVALG I MØNTER m.m. finder du hos: JØRN STEN JOHANSEN. Møllevej 9-9400 Nørresundby - Telefon 98 17 31 14

BYENS STØRSTE UDVALG I MØNTER m.m. finder du hos: JØRN STEN JOHANSEN. Møllevej 9-9400 Nørresundby - Telefon 98 17 31 14 aalborg møntsamler forening LISTE NR. 321 336 Februar 2012 Maj 2010 MEDLEMSMØDE tirsdag den 7. februar 2012 i Vejgårdhallens restaurant. Materiale til formidlingssalg er fremlagt til eftersyn fra kl. 19.

Læs mere

brikkerne til regning & matematik forhold og procent basis+g preben bernitt

brikkerne til regning & matematik forhold og procent basis+g preben bernitt brikkerne til regning & matematik forhold og procent basis+g preben bernitt brikkerne til regning & matematik forhold og procent, basis+g 1. Udgave som E-bog 2003 by bernitt-matematik.dk Kopiering er kun

Læs mere

Eksport: Få hindringer på nærmarkederne

Eksport: Få hindringer på nærmarkederne Den 22. maj 2012 Eksport: Få hindringer på nærmarkederne Danske virksomheder oplever få udfordringer ved salg til nærmarkederne, mens salg til udviklingslan- de og emerging markets uden for Europa kan

Læs mere

MATEMATIK, MUNDTLIG PRØVE TEMA: PYRAMIDER

MATEMATIK, MUNDTLIG PRØVE TEMA: PYRAMIDER MATEMATIK, MUNDTLIG PRØVE TEMA: PYRAMIDER I oldtiden regnede man med 7 underværker, hvilket var seværdigheder, som man fremhævede på grund af deres størrelse, skønhed og udseende. Kun et enkelt af disse

Læs mere

Billund Foderstof- og gødningsforening.

Billund Foderstof- og gødningsforening. Billund Foderstof- og gødningsforening. Den første foderstofforening. I slutningen af 1800-tallet blev der oprettet en brugsforening i Billund. Vi mangler forhandlingsprotokollen for de første år i foreningens

Læs mere

Velkommen til H.C. Andersens Hus!

Velkommen til H.C. Andersens Hus! Velkommen til H.C. Andersens Hus! Museet er inddelt i forskellige afsnit: Tiden, Mennesket, Værket, Livet, Fødehjemmet, Raritetskabinettet, Mindehallen, Kunsten og Gallerigangen. Opgaverne her følger denne

Læs mere

Møntkatalog. Efterår/Vinter 2012. Den Kgl. Mønt

Møntkatalog. Efterår/Vinter 2012. Den Kgl. Mønt Møntkatalog Efterår/Vinter 2012 Den Kgl. Mønt Indhold Nyt fra Den kgl. mønt...5 Tolvte skibsmønt...7 Fiskekutter...9 Tankerne bag motivet...11 Re-design af 10- og 20-kronerne...13 Møntsæt 2012...15 Børnemøntsæt

Læs mere

Lektion 1 Grundliggende regning og talforståelse

Lektion 1 Grundliggende regning og talforståelse Lektion 1 Grundliggende regning og talforståelse Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... På indkøb - brug regnemaskinen... Negative tal... Mest hovedregning... Regn med papir og blyant... Små tal og

Læs mere

Taldata 1. Chancer gennem eksperimenter

Taldata 1. Chancer gennem eksperimenter Taldata 1. Chancer gennem eksperimenter Indhold 1. Kast med to terninger 2. Et pindediagram 3. Sumtabel 4. Median og kvartiler 5. Et trappediagram 6. Gennemsnit 7. En statistik 8. Anvendelse af edb 9.

Læs mere

Foreløbig udgave af læringsmål til: Kapitel 1 Regn med store tal Fælles Mål Læringsmål Forslag til tegn på læring

Foreløbig udgave af læringsmål til: Kapitel 1 Regn med store tal Fælles Mål Læringsmål Forslag til tegn på læring Foreløbig udgave af læringsmål til: Kapitel 1 Regn med store tal Fælles Mål Læringsmål Forslag til tegn på læring udføre beregninger med de fire regningsarter inden for naturlige tal, herunder beregninger

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Intet af dette finder nødvendigvis sted for en hjemmeside på Internettet!

Intet af dette finder nødvendigvis sted for en hjemmeside på Internettet! MATERIALEKRITIK / KILDEKRITIK / INFORMATIONSKRITIK Søg først efter materiale på "sikre" steder på nettet. Find ud af hvem der har produceret hjemmesiden. Se efter hvornår hjemmesiden er lavet og/eller

Læs mere

VEJLEDNING TIL RØRKLOKKESPIL

VEJLEDNING TIL RØRKLOKKESPIL inn Stubsgaard 8585 lesborg VJLNIN TIL RØRKLOKKSPIL Tidligere trykt som artikel i Tidsskriftet ysik Kemi, udgivet af anmarks ysik- og Kemilærerforening, Julen 1996, 22 årgang nr 5. Revideret i forbindelse

Læs mere

Springeren 18. september 2015

Springeren 18. september 2015 Springeren 18. september 2015 Her følger beretningen om springerens vej gennem skakhistorien. Gennem hele skakhistorien har springeren altid bevæget sig på den samme måde: To felter frem og et felt til

Læs mere

Kapitel 2 Tal og variable

Kapitel 2 Tal og variable Tal og variable Uden tal ingen matematik - matematik handler om tal og anvendelse af tal. Matematik beskæftiger sig ikke udelukkende med konkrete problemer fra andre fag, og de konkrete tal fra andre fagområder

Læs mere

ESLC prøveredskaber: Vejledning for elever (DK)

ESLC prøveredskaber: Vejledning for elever (DK) ESLC prøveredskaber: Vejledning for elever (DK) Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING 3 2 PRØVERNE 3 2.1 Log in 3 2.2 Lydtjek til lytteprøven 5 2.3 Under prøven 5 3 Prøvens opgaver 7 3.1 Lytteopgaver 7 3.2

Læs mere

Vejledning i upload af serier til Danske tegneseriskaberes app.

Vejledning i upload af serier til Danske tegneseriskaberes app. Vejledning i upload af serier til Danske tegneseriskaberes app. En kort intro Version 1.2 22/11/2012 Danske Tegneserieskabere har lavet appen for at give medlemmer og andre en nem adgang til at publicere

Læs mere

Regnetest B: Praktisk regning. Træn og Test. Niveau: 9. klasse. Med brug af lommeregner

Regnetest B: Praktisk regning. Træn og Test. Niveau: 9. klasse. Med brug af lommeregner Regnetest B: Praktisk regning Træn og Test Niveau: 9. klasse Med brug af lommeregner 1 INFA-Matematik: Informatik i matematikundervisningen Et delprojekt under INFA: Informatik i skolens fag Et forskningsprogram

Læs mere

Den ældste beskrivelse af en jakobsstav (o.1340)

Den ældste beskrivelse af en jakobsstav (o.1340) Den ældste beskrivelse af en jakobsstav (o.1340) af Ivan Tafteberg Jakobsen Jakobsstaven er opfundet af den jødiske lærde Levi ben Gerson, også kendt under navnet Gersonides eller Leo de Balneolis, der

Læs mere

Sådan laver du sundere juleguf

Sådan laver du sundere juleguf Sådan laver du sundere juleguf Læs Rasmus Fredslunds seks sunde og e-numre-fri opskrifter på julegodter. Orangestænger 3 appelsiner, helst økologiske (lav eventuelt lidt ekstra og gem i køleskabet) 1 liter

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Den Økonomiske Udvikling: Oplysningstiden i perspektiv

Den Økonomiske Udvikling: Oplysningstiden i perspektiv Den Økonomiske Udvikling: Oplysningstiden i perspektiv Martin Paldam Om mig se: http://www.martin.paldam.dk 1 Ud fra den nye bog: Oplysningens Verden. Aarhus Universitetsforlag. Den skulle I alle have!

Læs mere

Variabel- sammenhænge

Variabel- sammenhænge Variabel- sammenhænge 2008 Karsten Juul Dette hæfte kan bruges som start på undervisningen i variabelsammenhænge for st og hf. Indhold 1. Hvordan viser en tabel sammenhængen mellem to variable?... 1 2.

Læs mere

AEU-1 Matematik. Piffissami nal. Ak./Tidspunkt.: 09.00 12.00. Ulloq misilitsiffik/dato: Torsdag den 26/5-2011

AEU-1 Matematik. Piffissami nal. Ak./Tidspunkt.: 09.00 12.00. Ulloq misilitsiffik/dato: Torsdag den 26/5-2011 NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT/GRØNLANDS HJEMMESTYRE/GREENLAND HOME RULE AEU-1 Matematik Piffissami nal. Ak./Tidspunkt.: 09.00 12.00 Ulloq misilitsiffik/dato: Torsdag den 26/5-2011 Ikiuutitut atorneqarsinnaasut

Læs mere

Kort introduktion til Google.

Kort introduktion til Google. Google Side 1 af 10 Kort introduktion til Google.... 2 Tilpas din søgning... 2 Generelle Tips... 2 Udelukkelse af ord... 2 Brug af *... 3 Sætningssøgninger... 3 Jeg Føler Mig Heldig... 3 Avanceret søgning...

Læs mere

Til Hverdag. Erindringskasse med temaet. Børne-og Ungdomsliv. GlostrupHistorie Din by dine historier dit hus Glostrup Lokalhistoriske Arkiv

Til Hverdag. Erindringskasse med temaet. Børne-og Ungdomsliv. GlostrupHistorie Din by dine historier dit hus Glostrup Lokalhistoriske Arkiv Børne-og Ungdomsliv 1) Sjippetov: Sjipning alene eller med langt sjippetov, hvor to svinger tovet, var en populær leg bl.a. i skolegården. 1. 2) Legetøjsbiler: Sideløbende med bilens indtog blev små blik-

Læs mere

Når du har logget dig ind, ser du Randers Kommunes byvåben midt på siden. I venstre side er der en række mapper:

Når du har logget dig ind, ser du Randers Kommunes byvåben midt på siden. I venstre side er der en række mapper: DXP vejledning Generelt: DXP er et værktøj til at fremstille præsentationsmaterialer (foldere, brochurer, løbesedler mv.) DXP egner sig kun til mindre brochurer og lign., da den største skabelon kan rumme

Læs mere

BIRKVIGS TYPO GRAFISKE MOSAIK

BIRKVIGS TYPO GRAFISKE MOSAIK BIRKVIGS TYPO GRAFISKE MOSAIK henrik 3 Snabel-a pdf-version grafisk litteratur [@] 2 3 Snabel-a @ dansk Snabel-a norsk Kanel-bolle italiensk/fransk Lille snegl tysk Edderkop-abe hollandsk Abehale finsk

Læs mere

brikkerne til regning & matematik tal og regning basis+g preben bernitt

brikkerne til regning & matematik tal og regning basis+g preben bernitt brikkerne til regning & matematik tal og regning basis+g preben bernitt brikkerne til regning & matematik tal og regning, basis ISBN: 978-87-92488-01-5 2. Udgave som E-bog 2010 by bernitt-matematik.dk

Læs mere

IK TEKNIK TEKNIK TEKNIK TEKNIK TEKNIK TEKNIK TEKNIK TEKN. Regnehæfte Elektronik

IK TEKNIK TEKNIK TEKNIK TEKNIK TEKNIK TEKNIK TEKNIK TEKN. Regnehæfte Elektronik IK TEKNIK TEKNIK TEKNIK TEKNIK TEKNIK TEKNIK TEKNIK TEKN Regnehæfte Elektronik www.if.dk Regnehæfte Elektronik Forord Redaktør Hagen Jørgensen År 2004 Best. nr. Erhvervsskolernes Forlag Munkehatten 28

Læs mere

brikkerne til regning & matematik procent F+E+D preben bernitt

brikkerne til regning & matematik procent F+E+D preben bernitt brikkerne til regning & matematik procent F+E+D preben bernitt brikkerne til regning & matematik forhold og procent F+E+D ISBN: 2. Udgave som E-bog 2010 by bernitt-matematik.dk Kopiering er kun tilladt

Læs mere

Uge 47 Uddannelse og jobuge. Fra Idé til produkt 2. klasse. Eksempler fra Frederiksberg virksomheder

Uge 47 Uddannelse og jobuge. Fra Idé til produkt 2. klasse. Eksempler fra Frederiksberg virksomheder Uge 47 Uddannelse og jobuge Fra Idé til produkt 2. klasse Eksempler fra Frederiksberg virksomheder Den gode stol Hvem er jeg og hvad er jeg god til? Du er god til mange ting Hvis man spørger folk, hvad

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

grafer og funktioner trin 1 brikkerne til regning & matematik preben bernitt

grafer og funktioner trin 1 brikkerne til regning & matematik preben bernitt brikkerne til regning & matematik grafer og funktioner trin 1 preben bernitt brikkerne til regning & matematik grafer og funktioner, trin 1 ISBN: 978-87-92488-11-4 1. Udgave som E-bog 2003 by bernitt-matematik.dk

Læs mere

Dansk Sportsdykker Forbund

Dansk Sportsdykker Forbund Dansk Sportsdykker Forbund Teknisk Udvalg Sid Dykketabellen Copyright Dansk Sportsdykker Forbund Indholdsfortegnelse: 1 FORORD... 2 2 INDLEDNING... 3 3 DEFINITION AF GRUNDBEGREBER... 4 4 FORUDSÆTNINGER...

Læs mere

Cevea: Lighed får de rige til at stole på andre - UgebrevetA4.dk 08-06-2015 09:15:18

Cevea: Lighed får de rige til at stole på andre - UgebrevetA4.dk 08-06-2015 09:15:18 TAK FOR TILLIDEN Cevea: Lighed får de rige til at stole på andre Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Mandag den 8. juni 2015, 05:00 Del: Er det lighed, der er grunden til, at danskerne er et af verdens mest

Læs mere

Matr. nr 9 d Aalsbo by, Rørup

Matr. nr 9 d Aalsbo by, Rørup Matr. nr 9 d Aalsbo by, Rørup Skøde 5/10 1918 + Niels Egelykke Rasch Anina Johanne Rasch f. 9/2 1880 f. 8/3 1893 d. 3/5 1957 d. 10/5 1981 Skøde 21/6 1962 + Anina Johanne Rasch f. 8/3 1893 d. 10/5 1981

Læs mere

Bogstavregning. En indledning for stx og hf. 2008 Karsten Juul

Bogstavregning. En indledning for stx og hf. 2008 Karsten Juul Bogstavregning En indledning for stx og hf 2008 Karsten Juul Dette hæfte træner elever i den mest grundlæggende bogstavregning (som omtrent springes over i lærebøger for stx og hf). Når elever har lært

Læs mere

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Martinus Institut INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Kære venner af Martinus-Sagen Det er med stor glæde vi kan konstatere, at antallet af interesserede som bærer vores fælles Sag vokser stille og

Læs mere

Ren versus ligesvævende stemning

Ren versus ligesvævende stemning Ren versus ligesvævende 1. Toner, frekvenser, overtoner og intervaller En oktav består af 12 halvtoner. Til hver tone er knyttet en frekvens. Kammertonen A4 defineres f.eks. til at have frekvensen 440

Læs mere

Tilegnet min onkel Georg Mavredakis. Tak for alt.

Tilegnet min onkel Georg Mavredakis. Tak for alt. Tilegnet min onkel Georg Mavredakis. Tak for alt. Indledning. Forklaring følger Det er sværere at køre en isbjørn ind i en stue, end man skulle tro. Det kræver et vindue stort nok til, at en bil kan køre

Læs mere

JURGEN BRAUN ANTON SCHMIDT GUSTAV MULLER FRIEDRICH MENDEL. Om at forhøre folk: Om at forhøre folk: Om at forhøre folk: Om at forhøre folk: Værnemagten

JURGEN BRAUN ANTON SCHMIDT GUSTAV MULLER FRIEDRICH MENDEL. Om at forhøre folk: Om at forhøre folk: Om at forhøre folk: Om at forhøre folk: Værnemagten BESÆTTELSEN ROLLER Værnemagten ANTON SCHMIDT Du er 27 år gammel, og det er dig, der bestemmer over den deling af soldater, som Værnemagten har sendt til Vimmerslev. Du er stolt af at være soldat i den

Læs mere

FS10 2012. Golf klubben

FS10 2012. Golf klubben FS10 2012 Golf klubben 1 Klubben Hammel Golf Klub blev grundlagt i januar 1992. 1 1, Hvor mange år har klubben eksisteret i? I Hammel Golf Klub bruger de en del strøm. De bruger årligt 43 995 kwh i klubhuset

Læs mere

Glædelig jul. Snakkesnegle. Artikel i Beboer-Info December 2006

Glædelig jul. Snakkesnegle. Artikel i Beboer-Info December 2006 Glædelig jul Af Jan Ekstrøm Artikel i Beboer-Info December 2006 Snakkesnegle Dej 2 dl mælk 50 g gær 1 dl smør- & rapsolie 2 æg 1 2 tsk stødt kardemomme 2 spsk sukker 1 2 tsk groft salt 550 g hvedemel Fyld

Læs mere

Vejledning til indtastning af vestindiske arkivalier

Vejledning til indtastning af vestindiske arkivalier Vejledning til indtastning af vestindiske arkivalier Version 1, sidst opdateret i juni 2015 Indhold Vejledning til indtastning af vestindiske arkivalier... 1 Indtastningsvejledning til Matriklerne for

Læs mere

og til summer af stambrøker. Bemærk: De enkelte brøker kan opskrives på flere måder som summer af stambrøker.

og til summer af stambrøker. Bemærk: De enkelte brøker kan opskrives på flere måder som summer af stambrøker. Hvad er en brøk? Når vi taler om brøker i dette projekt, mener vi tal på formen a, hvor a og b er hele tal (og b b 0 ), fx 2,, 3 og 3 7 13 1. Øvelse 1 Hvordan vil du forklare, hvad 7 er? Brøker har været

Læs mere

Fysikrapport: Rapportøvelse med kalorimetri. Maila Walmod, 1.3 HTX, Rosklide. I gruppe med Ulrik Stig Hansen og Jonas Broager

Fysikrapport: Rapportøvelse med kalorimetri. Maila Walmod, 1.3 HTX, Rosklide. I gruppe med Ulrik Stig Hansen og Jonas Broager Fysikrapport: Rapportøvelse med kalorimetri Maila Walmod, 1.3 HTX, Rosklide I gruppe med Ulrik Stig Hansen og Jonas Broager Afleveringsdato: 30. oktober 2007* *Ny afleveringsdato: 13. november 2007 1 Kalorimetri

Læs mere

fus Caféen Golfbolde Golfbanen Medlemmer Efterskolens Afgangsprøve Matematisk Problemløsning Som bilag til dette opgavesæt er vedlagt et svarark

fus Caféen Golfbolde Golfbanen Medlemmer Efterskolens Afgangsprøve Matematisk Problemløsning Som bilag til dette opgavesæt er vedlagt et svarark fus Efterskolens Afgangsprøve Matematisk Problemløsning 1 2 3 4 Caféen Golfbolde Golfbanen Medlemmer Marts 2010 Som bilag til dette opgavesæt er vedlagt et svarark Side 1 af 8 1 Caféen Søren og Per tager

Læs mere

Taksterne i den kollektive trafik i København sammenlignes med følgende fem europæiske storbyer:

Taksterne i den kollektive trafik i København sammenlignes med følgende fem europæiske storbyer: Trafikudvalget 2008-09 B 165 Svar på Spørgsmål 1 Offentligt NOTAT DEPARTEMENTET Dato 25. juni 2009 Dok.id 837046 J. nr. 559-37 Center for Kollektiv Trafik Sammenligning af takster i den kollektive trafik

Læs mere

Fibonacci følgen og Det gyldne snit

Fibonacci følgen og Det gyldne snit Fibonacci følgen og Det gyldne snit af John V. Petersen Indhold Fibonacci... 2 Fibonacci følgen og Binets formel... 3... 4... 6... 6 Bevis for Binets formel... 7 Binets formel fortæller os, at...... 9...

Læs mere

Verdensdelen Europa. Middelalderen. Den Westfalske Fred. Vidste du, at... Europa i verden. 2.verdenskrig. Europa i dag

Verdensdelen Europa. Middelalderen. Den Westfalske Fred. Vidste du, at... Europa i verden. 2.verdenskrig. Europa i dag Historiefaget.dk: Verdensdelen Europa Verdensdelen Europa Europa er ikke bare en geografisk afgrænset verdensdel. Europa er også lande, der hænger sammen historisk, kulturelt, religiøst og politisk. Landene

Læs mere

BRUGSANVISNING BY0011 H610 CAL

BRUGSANVISNING BY0011 H610 CAL BRUGSANVISNING BY0011 CAL H610 FUNKTIONSOVERSIGT Gang reserve indikation Overopladning sikkerheds funktion Utilstrækkelig opladnings advarsels funktion (to-sekunders interval bevægelse) Energibesparende

Læs mere

penge, rente og valuta

penge, rente og valuta brikkerne til regning & matematik penge, rente og valuta basis+g preben bernitt brikkerne til regning & matematik penge, rente og valuta, G ISBN: 978-87-92488-13-8 1. Udgave som E-bog 2003 by bernitt-matematik.dk

Læs mere

Mange USB-stiks er udstyret med en lille datadiode, som lyser når der hentes eller

Mange USB-stiks er udstyret med en lille datadiode, som lyser når der hentes eller USB-stiks bliver stadig brugt rigtig meget, og da man nu engang imellem kan få et 64gb USB stik til 249 kr i f.eks. Aldi, så er USB-stikket stadig det oplagte transportable medie, da det er lille og modsat

Læs mere

Berlin eksempel på opgavebesvarelse i Word m/mathematics

Berlin eksempel på opgavebesvarelse i Word m/mathematics Berlin eksempel på opgavebesvarelse i Word m/mathematics 1.1 Gennemsnitsfarten findes ved at dividere den kørte strækning med den forbrugte tid i decimaltal. I regnearket bliver formlen =A24/D24. Resultatet

Læs mere

Excel tutorial om lineær regression

Excel tutorial om lineær regression Excel tutorial om lineær regression I denne tutorial skal du lære at foretage lineær regression i Microsoft Excel 2007. Det forudsættes, at læseren har været igennem det indledende om lineære funktioner.

Læs mere

Et landbrugsemne i matematik

Et landbrugsemne i matematik Et landbrugsemne i matematik Lavet af Christian Lund Tallerupskolen mail@chrlund.dk Frank Erichsen bedre kendt som Bonderøven bor på Kastaniegården på Djursland. Her dyrker han jorden og plejer sine dyr

Læs mere

DAISY eksempler på søgning

DAISY eksempler på søgning side 1 af DAISY eksempler på søgning Ulrich Alster Klug 2011 dannebrog@dk-yeoman.dk www.dannebrog.biz Mange synes, det er svært at søge i DAISY, og derfor vil jeg i denne note give nogle eksempler på,

Læs mere

opløsning - det om DPI, PPI og LPI » DPI - PPI - LPI? » Hvad er opløsning for noget? » Opløsning - i praksis S I D E 1

opløsning - det om DPI, PPI og LPI » DPI - PPI - LPI? » Hvad er opløsning for noget? » Opløsning - i praksis S I D E 1 KNL DtP s ARTIKLER Opløsning - det om DPI, PPI og LPI opløsning - det om DPI, PPI og LPI I takt med at flere og flere køber digitalkameraer, og begynder at bruge computeren til at redigere deres billeder

Læs mere

Evaluering af matematikundervisningen december 2014

Evaluering af matematikundervisningen december 2014 Evaluering af matematikundervisningen december 0 Evalueringen er udarbejdet på baggrund af et ønske om dokumentation for elevernes udbytte af matematikundervisningen. Af forskellige årsager er evalueringen

Læs mere

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK Foto: Jiri Hanzl Hvorfor skal vi se filmen? Formålet med at se filmen er, at I skal: Kunne beskrive genrekendetegn for historiske film og diskutere genrens udtryk Få kendskab

Læs mere

Referat - Minutes of Meeting

Referat - Minutes of Meeting Referat - Minutes of Meeting Dansk Canadisk Amerikansk Venskabsforening Møde Generalforsamling Dato 12. marts 2011 Sted Deltagere Referent Antal sider HornstrupCenteret, Kirkebyvej 33, Vejle 22 medlemmer

Læs mere

Et nyt vindue vil åbne beder dig om at indtaste dit "Navn ", " Last Name " og " Password" - "Job Title " er ikke nødvendigt at bruge.

Et nyt vindue vil åbne beder dig om at indtaste dit Navn ,  Last Name  og  Password - Job Title  er ikke nødvendigt at bruge. Yammer for " Dummies " Manual Den URL Yammer er : www.yammer.com Du vil modtage en invitation til Yammer. Invitationen sendes til butikken e- mail -adresse (f.eks 2199@br-leg.dk ) og / eller til din butikschef

Læs mere

Tillægsvejledning. for. danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet

Tillægsvejledning. for. danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet Tillægsvejledning for danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet Indledning Denne vejledning er til danske private arbejdsgivere, der har ansatte i udlandet og på danske skibe.

Læs mere

Storauktion. Amagerbyt 2015

Storauktion. Amagerbyt 2015 Storauktion Amagerbyt 2015 Søndag den 1. marts 2015 på Skottegårdsskolen, Saltværksvej 65, 2770 Kastrup Åbningstid: kl. 10.00-16.00. Mødepræmier: kl. 11.00-12.00-13.00 Eftersyn: kl. 12.00-13.30 Auktion:

Læs mere