Nordiske måleenheder i 17 og 1800 tallet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nordiske måleenheder i 17 og 1800 tallet"

Transkript

1 Nordiske måleenheder i 17 og 1800 tallet

2

3 Nordiske måleenheder i 17 og 1800 tallet Frits Lilbæk

4 Den svenske prælat Olaus Magnus ønskede ikke at konvertere til protestantismen og var i en slags frivillig landflygtighed, da han 1555 i Rom udsendte sit store gennemillustrerede værk om de nordiske folks sæder og skikke. På omslagsbilledet vises brugen af såvel bismer- som balancevægt med lodder. En mand hælder korn fra en skæppe ned i en sæk. I baggrunden ses runde målekar og et af dem er kronemærket. Nordiske måleenheder i 17 og 1800 tallet ISBN Copyright 18. september Frits Lilbæk pdf-dokumentet må skrives ud til egen brug epost: vofl3450 yahoo.co.uk Tekst, foto, sats, billedbehandling og publicering: Frits Lilbæk Sats med Adobe FrameMaker digitalfoto med Olympus Camedia skanning med Agfa SnapScan og Microtek FilmScan billedbehandling med Adobe Photoshop publiceret som pdf-dokument med Adobe Acrobat Apple imac computer

5 Indhold Forord Indledning Længdemål Flademål Rumfang, volumen, rummål Rummål for tørre varer Rummål for flydende varer Vægtmål Handelsvægt Medicinalvægt Guld og sølvvægt Svensk grovmetal vægt Styktal Temperatur Pengemål Danmark og Norge Sverige og Finland Nordisk møntunion Værdien af penge i Danmark Forkortelser Gotisk håndskrift Sidste ord Efterskrift Engelsk/Imperial og USA mål Bibelsk mål Videre Kilder Skemaer mv. index Enheder index

6

7 Forord Idéen til denne lille bog udspringer af de sidste to noteringer i Lillerød huekonen Ane Johanne Pedersens kontrabog hos W. L. Nathans Efterfølger i Store Købmagergade 15 i København. Noteringerne kan man se på side 70. Kontrabogen er et lille hæfte i oktavformat, som var lånt hos huekonens barnebarn, en gammel kone i Lillerød. Hendes mormor var den sidste huekone i landsbyen, som dengang i 1868 netop var avaceret til at være stationsby. Tydningen af kontrabogen var ikke nem, for skønt det kun er en 135 år gammel notering, kunne den ikke uden videre læses, fordi det er gotisk håndskrift, der er brugt. Da skriften blev tydet var det stadigvæk galt, for de varer hun bestilte var gået ud af almen viden. Derudover blev der brugt gammel vægt, prisen var fra tiden før kroner og ører og den blev skrevet med særlige forkortelsestegn. Det virkede sammen med en besigtigelse af Danmarks normalmeter pirrende på nysgerrigheden. I det lokale bibliotek var der kun ældre bøger om emnet og i de danske boghandler var der slet ingen titler til salg. Der var ikke andet for: Lav bogen selv Som sagt, så gjort! FL

8

9 Indledning Ligheden mellem de måleenhedssystemer, som tidligere anvendtes i Norden, var så stor, at man med en vis ret kan tale om variationer over samme tema. På Island og Færøerne benyttedes stort set samme system som i Danmark og Norge, medens der i Finland blev anvendt et system, der meget nær fulgte det svenske. Der fandtes et virvar af lokale og handelsbestemte enheder og det gav et konstant spændingsforhold mellem lovgivningsmagten og det praktiske livs folk. Klager og stridigheder var hyppige, og når man prøvede at bringe lidt orden i forvirringen, skete det oftest på den simple måde, at der kort og godt blev dekreteret, hvordan det rigtige pund og den sande alen skulle være, samtidig med at det blev indskærpet, at den, der ikke holdt sig dette efterretteligt, var hjemfalden til en streng straf. Dekreterne hjalp ikke noget klædehandleren brugte en anden alen end silkehandleren, vinhandleren en anden pot end ølhandleren osv. For os, der tager det som noget selvfølgeligt, at et kilogram er et kilogram, en meter en meter osv., virker dette roderi mærkeligt, og det er nærliggende at spørge, hvorfor det var sådan. En del af forklaringen ligger nok i, at man tidligere opfattede varens pris som det faste udgangspunkt. Skulle der kompenseres for ændringer i indkøbspris, fragt, svind eller andre omkostninger gjorde man det ved at ændre størrelsen af den måleenhed, hvormed varens

10 10 mængde blev fastsat. Efterhånden som den industrielle udvikling tog fart, blev man nødt til at forlade denne metode, og i dag er måleenheden det faste udgangspunkt, mens prisen er en faktor, der kan varieres under hensyn til købspris, transportomkostninger, avance, svind og alle de øvrige omkostninger, der løber på under varens vej fra producent til forbruger. Sideløbende skete der en forenkling af enhedssystemerne, idet man forlod de regneteknisk uhåndterlige binære (1/ 2, 1/ 4, 1/ 8, 1/ 16 osv.) og duodecimale (1/ 12, 1 / 144 osv.) alen, fod, og pundsystemer og gik over til de i dag anvendte decimaldelte SI enheder. De tidligere tiders evindelige påbud fra myndighederne er samtidig afløst af krav til myndighederne om en forbedret og objektiv kontrol og kalibreringstjeneste. Førhen var en myndighedskontrol sjældent i redskabsejerens interesse han kunne tværtimod have stor interesse i at bruge fx et lod ved indkøb og et andet ved salg men i dag har alle en primær interesse i at kunne fastslå kvantiteten med størst mulige grad af sikkerhed, netop for på den måde at skaffe et sikkert udgangspunkt for værdiansættelsen af den pågældende vare. Antallet af tidligere tiders enheder synes at have været størst i Sverige og mindst i Norge. Forklaringen på, at man i Norge havde færrest enheder, må nok søges i Magnus Lagabøter s norske landslov af , der ikke blot definerede de enheder, der skulle være de eneste lovlige, men som også meget forudseende påbød indførelsen af et kontrolsystem, omfattende både normaler og embedsmænd, der skulle udføre en regelmæssig kontrol. Syste-

11 met var efter datidens forhold ganske udmærket, og det havde i modsætning til mange andre systemer den store fordel, at det lod sig anvende i praksis. Det norske system afløstes af et dansk norsk fællessystem, der indførtes ved Christian V s forordning af 1. maj 1683, der blev gentaget i en udvidet og lidt ændret form den 10. januar Ved forordningen af 1683 blev det fastslået, at den sande danske alen skulle være lig to rhinlandske fod. Denne alen var 7 promille længere end den sjællandske alen, der hidtil havde været den almindeligst anvendte, og som bl.a. benyttedes ved en opmåling af Danmark. Pundet skulle være lig 1/ 62 af massen af en kubikfod ferskvand. I Danmark var de to nævnte forordninger i kraft så godt som uændre- 11

12 12 de, ind til metersystemet indførtes i I tiden fra 1820 til 1835 havde foden en anden definition, der gjorde den 0,354 promille kortere end før. Efter 1835 indførtes den gamle definition på ny. Pundet blev redefineret i 1839 og sat lig med 1/ 2 fransk kilogram, dvs. lig 500 gram. I 1861 gennemførtes decimaldelingen af pundet. Af regnetekniske grunde var der allerede til en vis grad indført en decimaldeling af længdemålet fod. Sønderjylland var en del af Slesvig Holsten, der blev indlemmet i Preussen i Metrisk mål og vægt blev indført i det nordtyske område allerede i 1868 og i 1871 blev denne franske opfindelse indført i hele det tyske rige på trods af den netop overståede tysk franske krig. I Norge skaffede man sig af med det danske system ved lov af 1824, og de da indførte bestemmelser stod uændret ved magt, indtil metersystemet blev indført i I Sverige var udviklingen mindre stabil. En landsomfattende ensartethed svarende til den danske af 1698 indførtes ikke ved lov førend i I tidens løb var der ganske vist kommet en del love og forordninger, men trods spredte forsøg fremkom der ikke noget effektivt organ, som på objektiv, teknisk og landsomfattende basis kunne fastslå, hvad der var rigtigt, og hvad der var forkert. Den vigtigste svenske lov er fra Ved denne lov indførtes der definitioner af alen, fod og pund, og disse definitioner var gældende, indtil metersystemet blev indført i Enheden fod fik en ny definition i 1865 og blev herved 5/ 1000 mm længere end hidtil, men nogen egentlig praktisk betydning havde denne ændring ikke. I Sverige var man imidlertid ret tidligt på færde med hensyn til decimaldelingen

13 13 af enhederne. Allerede i 1739 indførtes der en decimaldeling af længdeenheden, og i 1855 gennemførtes fuld decimaldeling af samtlige enheder. Finland var en del af det svenske rige fra 1200 tallet og indtil 1809, hvor Rusland tog over. Fra 1809 til 1917 var Finland et russisk storfyrstendømme, som bl.a. havde egen lovgivning, egen politi og hær samt egne penge og frimærker. De hidtidige svenske måleenheder fortsatte derfor efter 1809 og indtil pengesystemet blev lagt om midt i 1860 erne og metersystemet blev indført i 1891.

14 14 Rømers kubikfod Det var den danske videnskabsmand Ole Rømer, der fik opgaven at føre 1683 forordningen ud i livet. Han skulle fremstille originalfoden og originalpundet ligesom han skulle grundlægge kontrolsystemet, der blev kaldt Justervæsenet og fik Christian V s monogram som logo. Allerede året efter sin tiltrædelse havde Rømer en fod lig ca. 315 mm klar; men pundet lod vente på sig. Pundet skulle jo være lig med 1/ 62 af massen af en kubikfod ferskvand, så det kunne vel ikke være så svært, at det skulle tage over ti år og krævede forordningen i 1698 for at få det fastlagt endeligt. Senere er man blevet klar over, at Rømer allerede samtidig med at foden var fastlagt havde fået fremstillet en solid kasse, der målte eksakt en fod på hver led. Han havde også fået fremstillet et dobbelt sæt originallodder men så havde artilleriet nedlagt veto. Man havde nemlig fået nye kanoner og ifølge specifikationerne skulle der vejes et bestemt antal pund krudt af for at skydetabellernes tal passede. Det gjorde de imidlertid ikke, så Rømer blev sat på sagen, da hans nye pund måtte være forkert. Rømers undersøgelser mundede ud i, at det norske jern, som blev brugt til de danske kanonkugler ikke havde samme massefylde som svensk og tysk kanonkuglejern, og at det var derfor skydetabellenes tal ikke passede med virkeligheden. Artilleriet var ubøjelig, pundet måtte ændres og det måtte loven så også. Derfor kom Rømers kubikfod aldrig i brug! Det danske pund kom derefter til at veje 499,7 gram og foden blev samtidig rettet til knap 314 mm. Pundet blev ændret til præcis 500 gram i Oprindelig var der to sæt originallodder; men det har vist sig, at kun det ene sæt blev justeret om efter artilleriets krav. Ved hjælp af det andet oprindelige sæt lodder er det påvist, at Rømer faktisk havde gjort sit arbejde korrekt efter 1683 forordningens bogstav.

15 Længdemål Det lovfæstede system for længdemål var baseret på enheden fod, mens det folkeligt brugte system for længdemål var baseret på enheden alen. Der var dog en direkte forbindelse mellem alen og fod systemerne, idet en alen var lig med to fod. En tomme var en tolvtedel fod og officielt var den delt i tolv linier. Imidlertid brugtes oftest en deling i halve, kvarte, ottende- og sekstendedele tommer. Tre målestokke af træ: Øverst er en alenstok, som er godt slidt; men uautoriseret formentlig hjemmelavet. Den er inddelt i kvarter, der er halve fod, og den højre kvarter er yderligere delt i to ottendedele. I midten er en 1/ 2 meterstok, som er stemplet med årstallet Den er inddelt i centimeter. Nederst en énmeter tommestok med centimeter på den ene side og dansk norske tommer på den anden. Tommerne er inddelt i 16 stykker á 3/ 4 linie. Mærket er svensk, Hultafors. Tommestokke med tomme inddeling kunne i Danmark købes indtil 1980 erne!

16 16 Længdemål afledt af enheden fod: Længdemål var en blanding af et binært og et duodecimalt system: Favn, Famn 6 fod 3 alen Alen, Aln 2 fod Fod, Fot Kvarter, Qvarter 1/4 alen Tomme, Verktum 1/12 fod deles ofte i 16 Linie, Strå 1/144 fod 1/12 tomme Desuden brugtes en decimal version: Ref 100 fod (Finland og Sverige) Landmålerkæde 50 fod (Danmark og Norge) Rode, Stång 10 fod Fod, Fot Decimaltomme, Tum 1/10 fod Decimallinie 1/100 fod Gran 1/1000 fod (Finland og Sverige) Skrupel 1/10000 fod (Finland og Sverige)

17 17 Vejafstande: Mil (Danmark) fod alen Mil (øvrige lande) fod alen Fjerdingvej 1/4 mil Halv Fjerdingvej 1/8 mil Verst (Finland) 1/10 mil Længder og afstande til søs: Geografisk Mil ca. 4 sømil (DK og N) Sømil, Sjömil, Kvartmil ca. 1/4 mil Kabellængde 100 favne Favn, Famn 6 fod Længdemål omregnes til metersystemet ved: Danmark Norge (fra 1824) Sverige 1 Fod, Fot 31,38535 cm 31,37425 cm 29,6906 cm 1 Alen, Aln 0, m 0, m 0, m 1 Mil 7,5325 km 11,2947 km 10,6886 km 1 Geografisk Mil 7,4204 km 1 Sømil 1 English sea mile = 1852 m

18 En ukristelig stor kirke Hvilke følger det kan få, når man tænker i et mål og realiserer tankerne i et andet, viser et byggeri i det østlige Finland. I blev der bygget ny kirke i Kerimäki. Sognet havde ønsket sig en stor kirke, og det fik man sandelig! Arkitekten Granstedt tegnede kirken og havde forudsat at alle mål var i fod; men byggemesteren troede at arkitektens tegning var i alen, der jo er dobbelt så lange. Kirken i Kerimäki er i dag verdens største trækirke og kan rumme 3500 besøgende.

19 Flademål Ligesom ved længdemål havde man en duodecimal version ( håndværksmål ) og en decimal version. Begge var baseret på enheden fod. Flademål afledt af længdeenheden fod: Duodecimal version Kvadratfavn/ famn Kvadratalen/ aln Kvadratfod/ fot Kvadrattomme/ tum Kvadratlinie Decimal version Kvadratref (FIN og S) Kvadratrode/ stång Kvadratfod/ fot Kvadrattomme/ tum Kvadratlinie 36 kvadratfod 4 kvadratfod 1/144 kvadratfod kvadratfod 100 kvadratfod 1/100 kvadratfod 1/144 kvadrattomme 1/100 kvadrattomme

20 20 Som mål for dyrket jord anvendtes forskellige varianter af binær type. Udgangspunktet var enheden tønde land, dvs. det areal, der kunne tilsås med 1 tønde sædekorn. Flademål for dyrket jord Danmark Norge Sverige Tønde Land/Tunnland kvadratalen kvadratalen kvadrataln Spannland 1/2 tunnland Mål Jord 1/4 tønne land Skæppe Land 1/8 tønde land Fjerdingkar Land 1/4 skæppe land Kappland 1/16 spannland Album 1/3 fjerdingkar land Kanuland 250 kvadrataln Flademål omregnes til metersystemet ved: Danmark Norge (fra 1824) Sverige 1 Kvadratfod/ fot 985,0402 cm2 984,3436 cm2 881,5317 cm2 1 Kvadratalen/ aln 0,39402 m 2 0,39374 m 2 0,35261 m 2 1 Tønde Land/Tunnland 0,55162 ha 0,39374 ha 0,49366 ha

21 21 Værdimål for den dyrkede jord Danmark Hartkorn er i Danmark et mål for jordens dyrkningsværdi. Målet stammer fra middelalderens ansættelse af landgildeafgifter, som bønderne måtte betale i form af hart korn, der er rug og byg. Den første danske matrikel med værdivurdering målt i hartkorn blev tilvejebragt i 1664 som grundlag for ejendomsbeskatningen. Hartkornsvurderingen blev lavet om i 1688 og er senest revideret i En matrikels størelse angives både som det faktisk målte areal og som hartkornsvurdering, der angives i tønder, skæpper, fjerdingkar og album. Forholdet mellem de to størrelser afhænger af jordens egnethed til dyrkning i Den varierer derfor mellem de forskellige egne i landet. Selv om man forlængst er gået over til at anføre arealstørrelser i metersystemet, så viser billedet, at man i 1966 stadig anførte hartkorn i de gamle enheder. Billedets matrikel er en parcelhusgrund, hvis areal er anført til 840 m 2. Ejendommens hartkornstørrelse kan man se er sat til 3/ 4 album. Ejendomsbeskatningen foregår i dag efter en anden form for vurdering så hartkornsmålet optræder helt overflødigt på matrikelkortet.

22 22 Decilitermål første trediedel af 1900 tallet. Den emaljerede lille kop er kun til husholdningsbrug og er fremstillet hos Glud & Marstrand.

23 Rumfang, volumen, rummål Ligesom ved længdemålene havde man en ældre version, baseret på enheden alen, en duodecimal version ( håndværksmål ), baseret på enheden fod samt en decimal version, ligeledes baseret på enheden fod. Rummål afledt af længdeenheden fod: Duodecimal version Kubikfavn/ famn 216 kubikfod 27 kubikalen Kubikalen/ aln 8 kubikfod Kubikfod/ fot Kubiktomme/ tum 1/1728 kubikfod Kubiklinie 1/1728 kubiktomme Decimal version Kubikfod/ fot Kubiktomme/ tum Kubiklinie 1/1000 kubikfod 1/1000 kubiktomme

24 24 Rummål omregnes til metersystemet ved: Danmark Norge (fra 1824) Sverige 1 Kubikfod/ fot 30,9158 dm3 30,8830 dm3 26,1732 dm3 1 Kubikalen/ aln 0, m 3 0, m 3 0, m 3 Af de ældre måleenheder er det rummålene, der fremviser de største variationer. Ikke blot havde hvert land en lang række enheder, der stort set var knyttet sammen efter et binært system, men der skelnedes også mellem tørre og flydende (ikke tørre) varer. Rummålene for tørre varer forekom desuden i to tre varianter, idet man skelnede dog især i Danmark, Norge og Finland mellem strøget mål, godt mål og topmål. I Sverige skelnede man mellem løst (dvs. strøget) mål og fast mål. Som regel var det varens art, der bestemte, hvilket af disse mål der skulle benyttes, men det var skik og brug at regne med følgende indbyrdes forhold: Godt mål var altid større end strøget mål, men i øvrigt et ubestemt kvantum. Topmål var enten 12 / 10 eller 12 / 11 af strøget mål. Fast mål var 17 / 16, 9 / 8 eller 19 / 16 af løst mål. Det var imidlertid et fællestræk, at grundenheden for tørre og flydende varer var udledt af volumenet af en bestemt brøkdel af en kubikfod, eksempelvis: I Danmark og Norge var 1 pot lig 1 / 32 kubikfod. I Sverige og Finland var for våde varer 1 kanna lig 1/ 10 kubikfod.

25 25 Ordet rumfang er i øvrigt dannet af den danske videnskabsmand H C Ørsted ( ) som en oversættelse af volumen. Svensk spannmål er lig dansk korn, ærter, bønner mv. Det er et eksempel på, at en varetype har fået navn efter den enhed, hvori den tidligere blev målt. Rummål for tørre varer Danmark rummål for løse/tørre varer Læst Kul 18 kulmål Kulmål 6 kubikfod 192 potter Kultønde 5 1/2 kubikfod 176 potter Læst Korn 22 tønder korn Tønde Korn 4 1/2 kubikfod 144 potter Halv Tønde 72 potter Kvart Tønde 36 potter Skæppe 18 potter Fjerdingkar 1/4 skæppe Ottingkar 1/8 skæppe Halvottingkar 1/16 skæppe

26 26 Dansk ottingkar indeholder som man kan se en ottendedel skæppe.

27 27 Danmark rummål for løse/tørre varer Pot Pægl Favn Brænde Læst Salt / Kalk 1/32 kubikfod 72 kubikfod 1/4 pot 12 korntønder Norge hulmål / rummål for tørre varer Malmtønne 8 kubikfod 256 potter Læst Kull Kullmål Kulltønne 4 kullmål 3 kulltønner 1 korntønne med top Læst Korn 22 tønner korn Tønne Korn 4 1/2 kubikfod 144 potter Halv Tønne 72 potter Kvart Tønne 36 potter Skæppe 18 potter Sætting 1/2 skæppe

28 28 Den svenske spann er et målekar, som indeholder en halv tunna lig med 32 kappar. Det, som på dansk benævnes korn, hedder på svensk spannmål netop efter det kar, som det blev målt i. Svensk korn er det samme som majs på dansk.

29 29 Norge hulmål / rummål for tørre varer Notting Fjerdingkar Ottingkar Kanne Pot Pægl, Pel 1/32 kubikfod 1/3 skæppe 1/4 skæppe 1/8 skæppe 2 potter 1/4 pot Sverige rummål for spannmål og andre tørre varer Läst Tunna Spann Halvspann Fjärding Kappe Kanna 5 3/5 kubikfot (løs) 6 3/10 kubikfot (fast) tunnor 32 kappar 1/2 tunna 1/2 spann 1/4 spann 1/32 tunna 4/7 kappe

30 30 Svensk kappemål, som er justeret flere gange, første gang i Kappemålet er terningeformet og mere nøjagtigt end cylindriske målekar. Man kan være heldig at se metriske efterkommere i brug på handelstorve i Finland og Sverige, hvor de bruges til at måle kartofler, ærter, bønner og lignende.

31 31 Specielt for Finland anden definition af kanna, kappe og tunna Tunna Kappe Kanna 1/10 kubikfot 30 kappar 2,1 kannor Rummål for flydende varer Danmark rummål for flydende varer Vinfad 24 ankre Pibe 12 ankre Oksehoved 6 ankre Ahm 4 ankre Vinanker, lovbestemt 39 potter Vinanker, alm. brugt 40 potter Bimpel 1/2 anker Viertel 1/4 kubikfod 1/5 vinanker Ølfad Øltønde 2 øltønder 136 potter

32 32 Danmark rummål for flydende varer Halvtønde Fjerding, Ølanker Otting, Halvanker Læst Sild Sildetønde Tran og Tjæretønde Kutting (Island) Kande Pot Flaske Pægl Halvpægl 1/32 kubikfod 1/2 øltønde 1/4 øltønde 1/8 øltønde 12 sildetønder 112 potter 120 potter 8 potter 2 potter 3/4 pot 1/4 pot 1/8 pot

33 33 Norge hulmål / rummål for flydende varer Oksehode Ohm (Fat) Fisketønne Anker Viertel Kande Pot Pægl, Pel 1/32 kubikfod 2 fisketønner 4/3 fisketønne 120 potter 40 potter 7 1/2 pot 2 potter 1/4 pot Sverige våtvarumått rummål for flydende varer Foder 36 kubikfot 360 kannor Pipa 1/2 foder Oxhuvud 1/2 pipa Fat, Åm 1/3 pipa Ankare 1/4 fat Silltunna 8 kubikfot 80 kannor

34 34 Sverige våtvarumått rummål for flydende varer Tunna Halvtunna Fjärding Åtting Sextondel Kanna Stop Butelj Qvarter Jungfru (Ort) 1/10 kubikfot 48 kannor 1/2 tunna 1/4 tunna 1/8 tunna 1/16 tunna 1/2 kanna 1/4 kanna 1/8 kanna 1/32 kanna

35 Vægtmål Handelsvægt Fælles for de nordiske lande var, at man baserede handelsvægtenhederne på grundenheden skålpund. Der var imidlertid visse forskelle i den måde, hvorpå skålpundet inddeltes, og hvert land havde sin opfattelse af, hvor stor en masse skålpundet repræsenterede. I begyndelsen af 1860'erne gik man i Danmark, Sverige og Finland over til en decimaldeling af handelsvægten. I Danmark og Norge eksisterede sideløbende med den lovmæssige inddeling af skålpundet nogle almindelig brugte ældre vægtenheder. De svenske handelsvægtenheder kaldtes viktualievikt. Lispundet var i modsætning til Danmark og Norge lig med 20 skålpund. Desuden var der det særegne ved den svenske variant, at det var lispundet, der i forkortet form kaldtes pund, mens skålpundet ofte blev kaldt mark.

36 36 Bismervægten har fast lod og forskydeligt ophængningspunkt, hvilket giver ringe nøjagtighed ved måling af store vægte. I 1683 forordningen bestemtes, at en træbismer højst måtte bruges til at måle 2 lispund og en jernbismer højst 4 lispund. Længden er omkring 80 cm og vægtskalaen er angivet med en række søm på stangens underside. Punderten er en skydelodsvægt med fast ophængningspunkt. Denne er stemplet Punderten afløste bismeren som dagligdagens handelsvægtmåler i folkemunde overtog den forgængerens navn.

37 37 Danmark handelsvægte Ældre vægte i almindelig brug: Vog 36 skålpund 3 bismerpund Bismerpund 12 skålpund Lovfæstede: Commercelæst 5200 skålpund Skippund 320 skålpund 20 lispund Lispund 16 skålpund Skålpund Mark 1/2 skålpund Unze 1/16 skålpund 1/8 mark Lod 1/32 skålpund 1/2 unze Qvintin 1/128 skålpund 1/4 lod Ort 1/512 skålpund 1/4 qvintin Es, As 1/8192 skålpund 1/16 ort Decimaldeling lovfæstet fra 1861: Centner 100 pund Pund

38 38 Dansk fempundslod stemplet 1886.

39 39 Danmark handelsvægte Kvint 1/100 pund Ort 1/1000 pund 1/10 kvint Es, As 1/10000 pund 1/10 ort Andet: Tønde Smør Drittel Norge handelsvægte 224 pund 1/3 tønde smør Ældre vægte i almindelig brug: Vog 36 skålpund 3 bismerpund Bismerpund 12 skålpund Mark 1/2 skålpund Lovfæstede: Skippund 320 skålpund 20 lispund Centner 100 skålpund Lispund 16 skålpund Skålpund

40 40 Norge handelsvægte Lod 1/32 skålpund Qvintin 1/128 skålpund 1/4 lod Ort 1/512 skålpund 1/4 qvintin Æs, As, Ass, Es 1/8192 skålpund 1/16 ort Sverige viktualievikt handelsvægte Lovfæstede: Skeppsläst 288 lispund Skeppspund 320 skålpund 20 lispund Pund, Lispund 20 skålpund Mark, Skålpund Lod 1/32 skålpund Qvintin 1/128 skålpund 1/4 lod Troyskt Ass 1/8848 skålpund Decimaldeling lovfæstet fra 1855: Nyläst skålpund 100 centner Centner 100 skålpund

41 41 Sverige viktualievikt handelsvægte Skålpund Ort 1/100 skålpund Korn 1/10000 skålpund 1/100 ort Handelsvægte omregnes til metersystemet ved: Danmark Norge Sverige 1 Pund, Skålpund 500 g 498,112 g 1 Mark, Skålpund 425,076 g 1 Skålpund 499,7 g til 1839 DK og 1824 N

42 42 Medicinalvægt Apoteks eller medicinalvægt er indført efter tysk mønster i slutningen af 1600 tallet. Medicinal pundet kommer oprindelig fra det romerske skålpund libra, som svarer til ca. 327 gram. Medicinalvægtens pund var delt ens i alle nordiske lande. Både i Danmark og Norge skulle medicinal pundet være lig det rette Nürnbergske Medicinal pund, men man havde ikke helt samme opfattelse af, hvad dette var. I Danmark ændredes apotekerpundet til 3/ 4 skålpund i 1858 og fra 1869 skulle der bruges metriske gram. I Sverige var medicinal pundet defineret som 7416/ 8848 viktualie skålpund. Medicinalvægte Danmark og Norge Sverige Pund Libra Unze Uns 1/12 pund Drachme Drakma 1/96 pund 1/8 unze Skrupel Skrupel 1/288 pund 1/3 drachme Gran Grän 1/5760 pund 1/20 skrupel

43 43 Medicinalvægte omregnes til metersystemet ved: Danmark Norge (fra 1824) Sverige 1 Pund 357,8538 g 357,8467 g 1 Pund 375 g ( ) 1 Libra 356,2796 g Guld og sølvvægt Ved vejning af ædle metaller benyttede man grundenheden (løde-) mark, der i Danmark og Norge var defineret lig den rette Kölnske Mark, men man havde også i denne sag ikke helt samme opfattelse af, hvad dette var. I Sverige var guld og sølvvægten indtil 1830 defineret som 4384/ 8848 af viktualie skålpundet. Efter 1830 var en mark ædelmetal defineret som 1/ 2 skålpund. Gulds finhed måltes i enheden karat, som også bruges i dag sammen med promille. Rent guld er 24 karat eller karat guld indeholder således 583 guld. Sølvs finhed måltes i enheden lødighed Lod Sølv pr. Mark Legering. Rent sølv har således lødigheden 16. I Sønderjylland måltes lødighed dog ligesom i det øvrige Slesvig Holsten i Lod Sølv pr. Pund Legering og det giver

44 44 det dobbelte lødighedstal for samme finhed. I dag bruges normalt enheden promille således at rent sølv har finheden Dansk tretårnet 825 sølv er altså 131/ 5 lødigt. Guld og sølvvægte Lødemark Unze 1/8 lødemark Lod 1/16 lødemark 1/2 unze Qvintin 1/64 lødemark 1/4 lod Es, As 1/4096 lødemark 1/64 quintin Guld og sølvvægte omregnes til metersystemet ved: Danmark (fra 1873) Norge (fra 1824) Sverige 1 Lødemark 233,8549 g 233,9943 g 1 Lödig Mark (til 1830) 210,6162 g 1 Mark (fra 1830) 212,538 g 1 Mark Dukatvikt 222,8 g

45 45 Svensk grovmetal vægt I Sverige brugte man særlige vægtmål til malm og metaller. Fra 1605: Stapelstadsvikt var ca. 320 skålpund viktualievikt. Upstadsvikt var 336 skålpund viktualievikt. Svensk grov metallvikt Bergsvikt var 352 skålpund viktualievikt. Tackjärnsvikt var 457 3/ 5 skålpund viktualievikt. Råkopparvikt var i 1600 tallet den vigtigste af grovmetalvægtene pga. eksporten. Vægtenheden for råkobber blev justeret i 1800 tallet. Skeppspund 400 mark Markpund 1/20 skeppspund 20 mark Mark 1/400 skeppspund Svensk grov metallvikt omregnes til metersystemet ved: 1 skeppspund stapelstadsvikt 136,02432 kg 1 skeppspund uppstadsvikt 142,8256 kg 1 skeppspund bergsvikt 149,6268 kg 1 skeppspund tackjärnsvikt 194,51476 kg 1 skeppspund råkopparvikt, äldre 150,9 kg 1 skeppspund nyare råkopparvikt 151,60 kg

46

47 Styktal Udvalgte styktal: Par 2 styk Deger, Däcker 10 styk Dusin 12 styk Snes 20 styk Simmer 40 styk 2 snese Skok 60 styk 3 snese Ol 80 styk 4 snese Stort Hundrede 120 styk 10 dusin Gros 144 styk 12 dusin

48 48 1 pund kaffe, 1 mark smør, 1 pægl fløde, 1 flaske rødvin og 1/2 snes æg. Selv om det længe ikke har været tilladt at skrive gammel mål og vægt, så lever de gamle pakningstørrelser videre. På pakningerne her står: 500 gram kaffe, 250 gram smør, 1/ 4 liter fløde, 0,75 liter rødvin og 10 æg.

49 Temperatur Den danske embeds og videnskabsmand Ole Rømer brækkede i 1702 skinnebenet og fik sårfeber. Det bandt ham til hjemmet i en længere periode. Han fik her idéen til principperne for hvordan man kunne konstruere en temperatur skala. Han brugte vinsprit farvet med safran i et glasrør og konstruerede en skala ud fra to faste mærker, svarende til henholdsvis isvand og kogende vand. Stykket blev delt i syv lige store dele og han lagde et tilsvarende stykke til under isvands mærket. Det blev nulpunktet. Kogepunktsmærket blev tildelt værdien 60 og derfor blev isvands mærkets talværdi 71/ 2. Herved opnåede Rømer, at normale danske udetemperaturer var positive. Senere ændrede Rømer definitionen af det øverste mærke, idet han brugte menneskets normaltemperatur og satte det til 221/ 2. I 1708 kom Fahrenheit på besøg for at studere Rømers metoder. Fahrenheit kunne lave tynde glasrør og udskiftede senere termometervæsken med kviksølv og lagde vægt på at lave en gradinddeling, der var nem at underinddele i enkelt grader. Den svenske forsker Anders Celsius ville hellere operere med runde decimaltal og satte kogepunktet og isvands temperaturer til hhv. 0 og 100. Det blev imidlertid hans landsmand og efterfølger Strömer, som vendte skalaen og gav Celsius skalaen det udseende, vi bruger i dag.

50 50 FIGUR I TIDSKRIFTET SKALK NR. 6, 1999

51 51 Temperaturer omregnes til Celsius grader: fra til Celsius grader grader Rømer (1702 definition) 40/21 (grader Rømer 7,5) grader Fahrenheit 5/9 (grader Fahrenheit 32) grader Reaumur 5/4 grader Reaumur 1 grad forskel Rømer (1702 definition) 40/21 grad forskel 1 grad forskel Fahrenheit 5/9 grad forskel 1 grad forskel Reaumur 5/4 grad forskel

52 52 Klima FIGUR I GYLDENDAL OG POLITIKENS DANMARKSHISTORIE 1991, bind 16 Gennemsnitlig årstemperatur i Danmark fra 1753 målt i Celsius grader. Den stiplede linie viser gennemsnit for perioden , der havde gennemsnit 7,9. Iøjnefaldende er de lavere temperaturer i hundredåret startende med Laki udbruddet på Island i 1783 kaldt den lille istid. Middeltemperaturen for år 2000 var 9,2.

53 Pengemål Danmark og Norge Groft sagt kan man sige, at Danmark Norge fra Christian 4. og til i dag kun har haft to væsentlig forskellige enhedssystemer for måling af pengeværdier: Indtil 1873 (1875) regnedes i rigsdaler, mark og skilling og derefter i kroner og øre. Imidlertid var de pengemål, der var i brug i 1700 tallet så indviklede, at det vist overstiger enhver fantasi Ganske fornuftigt havde man i lighed med mange andre lande i Europa bygget det officielle danske pengesystem på en naturkonstant, hvor eventuelle forfalskninger var mulige at afsløre. Dens fulde navn var Rigsdaler Specie. Det var en sølvmønt, som var defineret at indeholde 25,281 gram rent sølv. Pengeenheder indtil 1813 i Danmark og Norge: Officielle enheder: Rigsdaler Specie 6 mark Mark Specie 1/6 rigsdaler 16 skilling Skilling Specie 1/96 rigsdaler

Regn Den Fynske Landsby ud - Et praktisk matematikforløb i Den Fynske Landsby

Regn Den Fynske Landsby ud - Et praktisk matematikforløb i Den Fynske Landsby Regn Den Fynske Landsby ud - Et praktisk matematikforløb i Den Fynske Landsby Opgavesæt til Gruppe 2: Jens Rasmussen, den gamle træskomager, er netop afgået ved døden efter et langt godt liv som træskomager.

Læs mere

FVM s 25 års jubilæum.

FVM s 25 års jubilæum. FVM s 25 års jubilæum. um. Metrologi Hvad er metrologi? Måling Måleteknik har været en vigtig disciplin lige siden mennesket ændrede sin livsstil fra nomadelivet til livet i bopladser og begyndte at handle

Læs mere

8 cm 0,7 m 3,1 m 0,25 km. 38 mm 84 dm 24,8 km 35.660 cm. 527.125 mm 32,1 m 0,2 cm 84,37 m. 47,25 km 45,27 m 0,875 km 767,215 m

8 cm 0,7 m 3,1 m 0,25 km. 38 mm 84 dm 24,8 km 35.660 cm. 527.125 mm 32,1 m 0,2 cm 84,37 m. 47,25 km 45,27 m 0,875 km 767,215 m 8.01 Enheder 8 cm 0, m 3,1 m 0,25 km 38 mm 84 dm 24,8 km 35.660 cm 52.125 mm 32,1 m 0,2 cm 84,3 m 4,25 km 45,2 m 0,85 km 6,215 m 2.500 dm 2 48 m 2 2 km 2 56.000 cm 2 0,45 km 2 6,2 ha 96.000 cm 2 125.000.000

Læs mere

brøker trin 1 brikkerne til regning & matematik preben bernitt

brøker trin 1 brikkerne til regning & matematik preben bernitt brikkerne til regning & matematik brøker trin 1 preben bernitt brikkerne til regning & matematik brøker, trin 1 ISBN: 978-87-92488-04-6 1. Udgave som E-bog 2003 by bernitt-matematik.dk Kopiering er kun

Læs mere

Rigsdaler som betalingsmiddel i Danmark Sammenskrevet af Leif Christensen, 11. november 2010

Rigsdaler som betalingsmiddel i Danmark Sammenskrevet af Leif Christensen, 11. november 2010 Rigsdaler som betalingsmiddel i Danmark Sammenskrevet af Leif Christensen, 11. november 2010 R igsdaler, som betalingsmiddel i Danmark, er en betegnelse, som vi ofte støder på i forbindelse med slægtsforskning

Læs mere

Matematik på VUC Modul 2 Opgaver. Vægtenheder...2 Rumfangenheder...6 Længdeenheder...8 Blandede opgaver med vægt, rumfang og længde...

Matematik på VUC Modul 2 Opgaver. Vægtenheder...2 Rumfangenheder...6 Længdeenheder...8 Blandede opgaver med vægt, rumfang og længde... Købmandsregning Vægtenheder...2 Rumfangenheder...6 Længdeenheder...8 Blandede opgaver med vægt, rumfang og længde...9 Udarbejdet af: Niels Jørgen Andreasen, VUC Århus nja@vucaarhus.dk Modul 2,1 - købmandsregning

Læs mere

MÅL. Læs. selv om. Erik Bjerre og Pernille Pind Forlaget Mañana

MÅL. Læs. selv om. Erik Bjerre og Pernille Pind Forlaget Mañana Læs MÅL selv om Erik Bjerre og Pernille Pind Forlaget Mañana Læs selv om MÅL Erik Bjerre og Pernille Pind Forlaget Mañana 2 Mål En gammel metode At måle er matematik, og det har mennesker gjort i mange

Læs mere

fortsætte høj retning mellem mindre over større

fortsætte høj retning mellem mindre over større cirka (ca) omtrent overslag fortsætte stoppe gentage gentage det samme igen mønster glat ru kantet høj lav bakke lav høj regel formel lov retning højre nedad finde rundt rod orden nøjagtig præcis cirka

Læs mere

brikkerne til regning & matematik brøker basis+g preben bernitt

brikkerne til regning & matematik brøker basis+g preben bernitt brikkerne til regning & matematik brøker basis+g preben bernitt brikkerne til regning & matematik brøker, basis ISBN: 978-87-92488-04-6 1. Udgave som E-bog 2003 by bernitt-matematik.dk Kopiering er kun

Læs mere

Matematik temasæt Tema: Øl, alkohol og beruselse

Matematik temasæt Tema: Øl, alkohol og beruselse Vi lever i et moderne Danmark - på godt og ondt. Unge mennesker tjener mange penge - og bruger også mange penge, og ofte er der ekstra gang i tegnebøgerne fredag og lørdag aften, når byens discoteker og

Læs mere

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1.

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1. Historiefaget.dk: Margrete 1. Margrete 1. foto Margrete 1. var en dygtig politiker, der samlede de nordiske riger i Kalmarunionen. Hun var aldrig dronning af Danmark, men landets regent. Af Mikael Kristian

Læs mere

Opgaver til C# - Beregninger og udskrift til skærm

Opgaver til C# - Beregninger og udskrift til skærm Opgaver til C# - Beregninger og udskrift til skærm Opgave 1 Indtast følgende programkode (som er en tillempning af en klassiker) og afvikl den System.Console.WriteLine("Jeg ælsker C#"); Prøv at skriv en

Læs mere

mark_skilling_kroner_ore Side 1 af 42

mark_skilling_kroner_ore Side 1 af 42 mark_skilling_kroner_ore Side 1 af 42 mark_skilling_kroner_ore Side 2 af 42 Arkivernes Informationsserie Mark og skilling, kroner og øre Pengeenheder, priser og lønninger i Danmark i 350 år (1640-1989)

Læs mere

POWER GRID SPILLEREGLER

POWER GRID SPILLEREGLER POWER GRID SPILLEREGLER FORMÅL Hver spiller repræsenterer et energiselskab som leverer elektricitet til et antal byer. I løbet af spillet køber hver spiller et antal kraftværker i konkurrence med andre

Læs mere

Regning med enheder. Vægtenheder...20 Rummål...23 Længdemål...25 Tid...27 Hastighed...30 Valuta...31. Regning med enheder Side 19

Regning med enheder. Vægtenheder...20 Rummål...23 Længdemål...25 Tid...27 Hastighed...30 Valuta...31. Regning med enheder Side 19 Regning med enheder Vægtenheder...20 Rummål...23 Længdemål...25 Tid...27 Hastighed...30 Valuta...31 Regning med enheder Side 19 Vægtenheder 1: Angiv mængderne i gram: 2: Angiv mængderne i kg: 2,5 kg Kartofler

Læs mere

potenstal og præfikser

potenstal og præfikser brikkerne til regning & matematik potenstal og præfikser trin 1 preben bernitt brikkerne til regning & matematik potenser og præfikser, trin 1 ISBN: 978-87-92488-03-9 1. Udgave som E-bog 2003 by bernitt-matematik.dk

Læs mere

Matematik på VUC Modul 1 Opgaver. Aflæsning Vægt Rummål Længdemål Tid Blandede opgaver...135

Matematik på VUC Modul 1 Opgaver. Aflæsning Vægt Rummål Længdemål Tid Blandede opgaver...135 Måleenheder Aflæsning...0 Vægt...2 Rummål...20 Længdemål...24 Tid...3 Blandede opgaver...35 Udarbejdet af: Niels Jørgen Andreasen, VUC Århus nja@vucaarhus.dk Modul,3 - måleenheder Side 09 Aflæsning : Hvilke

Læs mere

i tredje brøkstreg efter lukket tiendedele primtal time

i tredje brøkstreg efter lukket tiendedele primtal time ægte 1 i tredje 3 i anden rumfang år 12 måle kalender lagt sammen resultat streg adskille led adskilt udtrk minus (-) overslag afrunde præcis skøn efter bagved foran placering kvart fjerdedel lagkage rationale

Læs mere

Regning med enheder. Måleenheder... 11 Kg-priser... 13 Tid og hastighed... 15 Valuta... 17. Regning med enheder Side 10

Regning med enheder. Måleenheder... 11 Kg-priser... 13 Tid og hastighed... 15 Valuta... 17. Regning med enheder Side 10 Regning med enheder Måleenheder... 11 Kg-priser... 13 Tid og hastighed... 15 Valuta... 17 Regning med enheder Side 10 Måleenheder Du skal kende de vigtigste måleenheder for vægt, rumfang og længde. Vægt

Læs mere

MÅLESTOKSFORHOLD HFB 2012 / 13. Målestoksforhold OP SL AG. Byggecentrum

MÅLESTOKSFORHOLD HFB 2012 / 13. Målestoksforhold OP SL AG.  Byggecentrum MÅLESTOKSFORHOLD Målestoksforhold 340 MÅLEENHEDER Måleenheder Omsætning: Gl. dansk mål metermål gl. engelsk mål (= amerikansk mål). Se også: Målesystemer og enheder. Gl. dansk mål Metermål Gl. engelsk

Læs mere

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1.

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1. Historiefaget.dk: Margrete 1. Margrete 1. foto Margrete 1. var en dygtig politiker, der samlede de nordiske riger i Kalmarunionen. Hun var aldrig dronning af Danmark, men landets regent. Af Mikael Kristian

Læs mere

Forlagsstatistikken 2006: Nettoomsætningen steg 2 % i 2006

Forlagsstatistikken 2006: Nettoomsætningen steg 2 % i 2006 statistik Forlagsstatistikken 2006: Nettoomsætningen steg 2 % i 2006 Danske forlags nettoomsætning (ekskl. forhandlerrabat og moms) blev i 2006 2,292 mia. kr. mod 2,234 mia. kr. i 2005, 2,010 mia. kr.

Læs mere

1. Tryk. Figur 1. og A 2. , der påvirkes af luftartens molekyler med kræfterne henholdsvis F 1. og F 2. , må der derfor gælde, at (1.1) F 1 = P.

1. Tryk. Figur 1. og A 2. , der påvirkes af luftartens molekyler med kræfterne henholdsvis F 1. og F 2. , må der derfor gælde, at (1.1) F 1 = P. M3 1. Tryk I beholderen på figur 1 er der en luftart, hvis molekyler bevæger sig rundt mellem hinanden. Med jævne mellemrum støder de sammen med hinanden og de støder ligeledes med jævne mellemrum mod

Læs mere

Udstilling med spånkurve. Per-Olof Johansson, DK og lokal indsamling Svenska Vävstolsmuseum, Glimåkra 2012

Udstilling med spånkurve. Per-Olof Johansson, DK og lokal indsamling Svenska Vävstolsmuseum, Glimåkra 2012 Katalog Udstilling med spånkurve Per-Olof Johansson, DK og lokal indsamling Svenska Vävstolsmuseum, Glimåkra 2012 1 Per-Olof Johansson KATALOG Udstilling med spånkurve Per-Olof Johansson, DK og Lokal indsamling

Læs mere

Du kan bruge filen ISKIOSK eller svararket ved besvarelsen af opgave 1.2 til 1.5.

Du kan bruge filen ISKIOSK eller svararket ved besvarelsen af opgave 1.2 til 1.5. I en iskiosk gør ejeren dagens salg op hver aften. På den måde kan han sammenligne salget på de enkelte ugedage og i forskellige uger Tabellen viser salget i uge 27 og uge 28. Tegning: Hans Ole Herbst

Læs mere

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG Russisk graffiti 1945 Hvad Rådstuens gulve, vinduer og vægge gemte/gemmer NIELS-HOLGER LARSEN 2012 Undersøgelser under restaureringen 2008-2009 Ved restaureringerne i 2008-2009

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR

RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR BRIEF RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME EU- borgere handler som aldrig før på tværs af grænserne, og det kræver

Læs mere

de fire regnearter basis brikkerne til regning & matematik preben bernitt

de fire regnearter basis brikkerne til regning & matematik preben bernitt brikkerne til regning & matematik de fire regnearter basis preben bernitt brikkerne til regning & matematik de fire regnearter, basis ISBN: 978-87-92488-01-5 1. Udgave som E-bog 2003 by bernitt-matematik.dk

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Hvad sker der med Christan IV s skillingemønter under den store kroneudmøntning 1618-1622

Hvad sker der med Christan IV s skillingemønter under den store kroneudmøntning 1618-1622 numismatisk rapport 95 5 Hvad sker der med Christan IV s skillingemønter under den store kroneudmøntning 1618-1622 Der er ingen tvivl om, at den mest urolige periode i Christian IV s mønthistorie er årene

Læs mere

Indhold. OpenOffice Writer fortsættelse Side 1 af 14

Indhold. OpenOffice Writer fortsættelse Side 1 af 14 OpenOffice Writer fortsættelse Side 1 af 14 Indhold Indhold... 1 Tabulatorer... 2 Kontroltegn... 4 Indrykninger... 5 Punktopstilling... 5 Indstilling for tal og bogstaver... 7 Indstilling for punkttegn...

Læs mere

Grundlæggende færdigheder

Grundlæggende færdigheder Regnetest A: Grundlæggende færdigheder Træn og Test Niveau: 7. klasse Uden brug af lommeregner 1 INFA-Matematik: Informatik i matematikundervisningen Et delprojekt under INFA: Informatik i skolens fag

Læs mere

Baggrunden, krigen, resultatet

Baggrunden, krigen, resultatet Historisk Bibliotek 1864 Baggrunden, krigen, resultatet ISBN 978-87-992489-1-9 ISBN 978-87-992489-1-9 Thomas Meloni Rønn 9 9 788799 248919 788799 248919 1864 Baggrunden, krigen, resultatet Forlaget Meloni

Læs mere

Regnetest B: Praktisk regning. Træn og Test. Niveau: 9. klasse. Med brug af lommeregner

Regnetest B: Praktisk regning. Træn og Test. Niveau: 9. klasse. Med brug af lommeregner Regnetest B: Praktisk regning Træn og Test Niveau: 9. klasse Med brug af lommeregner 1 INFA-Matematik: Informatik i matematikundervisningen Et delprojekt under INFA: Informatik i skolens fag Et forskningsprogram

Læs mere

Lineære sammenhænge. Udgave 2. 2009 Karsten Juul

Lineære sammenhænge. Udgave 2. 2009 Karsten Juul Lineære sammenhænge Udgave 2 y = 0,5x 2,5 2009 Karsten Juul Dette hæfte er en fortsættelse af hæftet "Variabelsammenhænge, 2. udgave 2009". Indhold 1. Lineære sammenhænge, ligning og graf... 1 2. Lineær

Læs mere

Tal og enheder INTRO. Kapitlet handler om at regne med tal og enheder, og om hvordan du kan omregne fra en enhed til en anden.

Tal og enheder INTRO. Kapitlet handler om at regne med tal og enheder, og om hvordan du kan omregne fra en enhed til en anden. Tal og enheder Du bruger tal i mange forskellige sammenhænge, fx når du skal fortælle, hvor høj du er, hvor meget du vejer, eller hvor langt du har til skole. Ofte er det nødvendigt med en enhed efter

Læs mere

Kapitel 5 Renter og potenser

Kapitel 5 Renter og potenser Matematik C (må anvedes på Ørestad Gymnasium) Renter og potenser Når en variabel ændrer værdi, kan man spørge, hvor stor ændringen er. Her er to måder at angive ændringens størrelse. Hvis man vejer 95

Læs mere

brikkerne til regning & matematik potenstal og præfikser Demo trin 1 preben bernitt

brikkerne til regning & matematik potenstal og præfikser Demo trin 1 preben bernitt brikkerne til regning & matematik potenstal og præfikser trin 1 preben bernitt brikkerne til regning & matematik potenser og præfikser, trin 1 1. Udgave som E-bog 2003 by bernitt-matematik.dk Kopiering

Læs mere

SKANDINAVIEN RUNDT I EN KOP Birgitte Sværke Pedersen

SKANDINAVIEN RUNDT I EN KOP Birgitte Sværke Pedersen SKANDINAVIEN RUNDT I EN KOP Birgitte Sværke Pedersen SKANDINAVIEN RUNDT I EN KOP Birgitte Sværke Pedersen Skandinavien rundt i en kop Af Birgitte Sværke Pedersen The little black house 2015 1.udgave ISBN:

Læs mere

Løsning af simple Ligninger

Løsning af simple Ligninger Løsning af simple Ligninger Frank Nasser 19. april 2011 c 2008-2011. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Bemærk:

Læs mere

Otto von Bismarck. Lynkarriere. Danmark går i Bismarcks fælde. Vidste du, at... Bismarck udvider Preussens magt og samler riget. Fakta.

Otto von Bismarck. Lynkarriere. Danmark går i Bismarcks fælde. Vidste du, at... Bismarck udvider Preussens magt og samler riget. Fakta. Historiefaget.dk: Otto von Bismarck Otto von Bismarck Meget få personer har haft større betydning for en stats grundlæggelse og etablering, end Otto von Bismarck havde for oprettelsen af det moderne Tyskland

Læs mere

Vejledende opgavesæt. Limfjordscentret. Matematik trin 1. avu

Vejledende opgavesæt. Limfjordscentret. Matematik trin 1. avu Vejledende opgavesæt Limfjordscentret Matematik trin 1 avu Almen voksenuddannelse Januar 2006 Limfjordscentret Matematik trin 1 Opgavesættet består af: informations- og opgavehæfte (dette hæfte) svarark

Læs mere

Liste Nr Der afholdes medlemsmøde med anvisningssalg. TORSDAG DEN 12. Februar 2015 kl

Liste Nr Der afholdes medlemsmøde med anvisningssalg. TORSDAG DEN 12. Februar 2015 kl Liste Nr. 341. Der afholdes medlemsmøde med anvisningssalg TORSDAG DEN 12. Februar 2015 kl. 19.30 I Skagen kultur-og fritidscenters lokaler kirkevej 19. Mønter m.m. vil være fremlagt kl. 19.00. Brevbud

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET OG DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET OG DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 30.5.2000 KOM(2000) 346 endelig 2000/0137 (CNS) 2000/0134 (CNS) 2000/0138 (CNB) MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET OG DEN

Læs mere

Behov for fremmedsprogskompetencer og dansk eksport går hånd i hånd

Behov for fremmedsprogskompetencer og dansk eksport går hånd i hånd Anna Leclercq Vrang, konsulent anlv@di.dk, 3377 3631 NOVEMBER 2016 Behov for fremmedsprogskompetencer og dansk eksport går hånd i hånd Danske virksomheders aktiviteter rækker langt ud over Danmarks grænser.

Læs mere

Mere åbne grænser og. danskernes indkøb. I Tyskland SUSANNE BYGVRA

Mere åbne grænser og. danskernes indkøb. I Tyskland SUSANNE BYGVRA SUSANNE BYGVRA Mere åbne grænser og danskernes indkøb I Tyskland Danmark havde før medlemskabet af EF ført en finanspolitik, hvor høje punktafgifter og moms udgjorde en betragtelig del af statens indtægter.

Læs mere

Møntliste gældende til mandag den 7. marts 2016

Møntliste gældende til mandag den 7. marts 2016 ordsjællands Møntklub www.nordmont.dk Møntliste gældende mandag den 7. marts 2016 Program Kl. 18.30 18.55 Kl. 19.00 19.05 Kl. 19.05 20.00 Kl. 20.00 22.00 Eftersyn af mønter auktion Information fra bestyrelsen

Læs mere

ESLC prøveredskaber: Vejledning for elever (DK)

ESLC prøveredskaber: Vejledning for elever (DK) ESLC prøveredskaber: Vejledning for elever (DK) Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING 3 2 PRØVERNE 3 2.1 Log in 3 2.2 Lydtjek til lytteprøven 5 2.3 Under prøven 5 3 Prøvens opgaver 7 3.1 Lytteopgaver 7 3.2

Læs mere

----------------------------------------------------------------- Velkommen TIL EFTERSYN FRA KL. 19.

----------------------------------------------------------------- Velkommen TIL EFTERSYN FRA KL. 19. aalborg møntsamler forening Liste LISTE NR. Nr. 321 349 Maj 2013 Maj 2010 MEDLEMSMØDE TIRSDAG DEN 7.. MAJ 2013 I MEDLEMSMØDE VEJGÅRDHALLENS TIRSDAG RESTAURANT DEN 7.. MAJ 2013 MATERIALE MEDLEMSMØDE TIL

Læs mere

brikkerne til regning & matematik benævnelser basis+g preben bernitt

brikkerne til regning & matematik benævnelser basis+g preben bernitt brikkerne til regning & matematik benævnelser basis+g preben bernitt brikkerne til regning & matematik benævnelser basis+g ISBN: 978-87-92488-03-9 1. Udgave som E-bog 2003 by bernitt-matematik.dk Kopiering

Læs mere

brikkerne til regning & matematik grafer og funktioner basis+g preben bernitt

brikkerne til regning & matematik grafer og funktioner basis+g preben bernitt brikkerne til regning & matematik grafer og funktioner basis+g preben bernitt brikkerne til regning & matematik grafer og funktioner, G ISBN: 978-87-9288-11-4 2. Udgave som E-bog 2010 by bernitt-matematik.dk

Læs mere

Tal og enheder. Kapitlet handler om at regne med tal og enheder, og om hvordan du kan omregne fra en enhed til en anden. INTRO TAL OG ENHEDER

Tal og enheder. Kapitlet handler om at regne med tal og enheder, og om hvordan du kan omregne fra en enhed til en anden. INTRO TAL OG ENHEDER Tal og enheder Du bruger tal i mange forskellige sammenhænge, fx når du skal fortælle, hvor høj du er, hvor meget du vejer, eller hvor langt du har til skole. Ofte er det nødvendigt med en enhed efter

Læs mere

Erik 7. af Pommern. I lære. Magretes død. Estland og Slesvig. Fakta. Øresundstolden. Oprør. Opsigelse. Pension som sørøver

Erik 7. af Pommern. I lære. Magretes død. Estland og Slesvig. Fakta. Øresundstolden. Oprør. Opsigelse. Pension som sørøver Historiefaget.dk: Erik 7. af Pommern Erik 7. af Pommern Erik 7. af Pommern overtog det største nordiske rige nogensinde, men ved sin enerådighed og krige mistede han alt og blev afsat som konge. I lære

Læs mere

Økonomi. Valuta...70 Skat...72 Rente og værdipapirer...74. Matematik på VUC Modul 2 Opgaver

Økonomi. Valuta...70 Skat...72 Rente og værdipapirer...74. Matematik på VUC Modul 2 Opgaver Økonomi Valuta...70 Skat...72 Rente og værdipapirer...74 Udarbejdet af: Niels Jørgen Andreasen, VUC Århus nja@vucaarhus.dk Modul 2,6 - økonomi Side 69 Valuta Tabellen til højre skal bruges i flere af de

Læs mere

Grundliggende regning og talforståelse

Grundliggende regning og talforståelse Grundliggende regning og talforståelse De fire regnearter uden regnemaskine...2 De fire regnearter nu må du godt bruge regnemaskine...5 10-tals-systemet...7 Decimaler og brøker...9 Store tal...1 Gange

Læs mere

Arabiske mønter fra Sigerslevøster

Arabiske mønter fra Sigerslevøster 14 NoMus Arabiske mønter fra Sigerslevøster Finn Erik Kramer Fig. 1-2. Billedet til venstre viser et udsnit af genstandene fra skat 1, mens billedet til højre viser skat 2 i sin helhed. Samanidemønten

Læs mere

MATEMATIK, MUNDTLIG PRØVE TEMA: FRA PROCENTER TIL PROMILLER

MATEMATIK, MUNDTLIG PRØVE TEMA: FRA PROCENTER TIL PROMILLER MATEMATIK, MUNDTLIG PRØVE TEMA: FRA PROCENTER TIL PROMILLER Unge mennesker drikker - for meget - hører man ofte, og alkoholen ødelægger hjernen. Der kører gang på gang kampagner, der advarer mod at drikke,

Læs mere

Pulled Pork. Jeg har lagt briketterne langs kanten hele vejen rundt. Jeg tænder omkring 2 håndfulde gamle kul og 3 nye.

Pulled Pork. Jeg har lagt briketterne langs kanten hele vejen rundt. Jeg tænder omkring 2 håndfulde gamle kul og 3 nye. Pulled Pork Mit forsøg med at lave en labyrint opstilling med briketter til pulled pork virkede til dels da jeg prøvede det sidst. Men denne gang har jeg lavet opstillingen på en lidt anden måde. Målet

Læs mere

Europaudvalget 2008 2844 - Økofin Offentligt

Europaudvalget 2008 2844 - Økofin Offentligt Europaudvalget - Økofin Offentligt Folketingets Europaudvalg Christiansborg Finansministeren Endeligt svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. - Økofin - Spørgsmål af. januar. 7. februar J.nr. 5-9 Spørgsmål:

Læs mere

fs10 1 Rejsen til New York 2 Fra fahrenheit til celsius 3 Højde og vægt 4 Sukkerroer 5 Afstand til en båd 6 Regulær ottekant Matematik

fs10 1 Rejsen til New York 2 Fra fahrenheit til celsius 3 Højde og vægt 4 Sukkerroer 5 Afstand til en båd 6 Regulær ottekant Matematik fs10 10.-klasseprøven Matematik December 2012 Et svarark er vedlagt som bilag til dette opgavesæt 1 Rejsen til New York 2 Fra fahrenheit til celsius 3 Højde og vægt 4 Sukkerroer 5 Afstand til en båd 6

Læs mere

Inspiration fra Pharmakons køkken

Inspiration fra Pharmakons køkken Inspiration fra Pharmakons køkken Efterårets hyggestunder Oktober 2014 Efteråret er over os. Derfor har vi, her på Pharmakon, valgt at fokusere på, lidt til den søde tand og lidt der varmer i de mørke

Læs mere

Matematisk opmærksomhed 1 Længdemål 1

Matematisk opmærksomhed 1 Længdemål 1 Matematisk opmærksomhed 1 Længdemål 1 At vurdere længder og afstande ud fra egen størrelse. At finde frem til en fælles længdeenhed At lære om metersystemet At kende længdemålet 1m At kende længdemålet

Læs mere

Eksport: Få hindringer på nærmarkederne

Eksport: Få hindringer på nærmarkederne Den 22. maj 2012 Eksport: Få hindringer på nærmarkederne Danske virksomheder oplever få udfordringer ved salg til nærmarkederne, mens salg til udviklingslan- de og emerging markets uden for Europa kan

Læs mere

Særtryk Elevhæfte ALINEA. Anders Artmann Per Buskov Jørgen Løye Christiansen Peter Jepsen Lisbeth Vive. alinea.dk Telefon 3369 4666

Særtryk Elevhæfte ALINEA. Anders Artmann Per Buskov Jørgen Løye Christiansen Peter Jepsen Lisbeth Vive. alinea.dk Telefon 3369 4666 Særtryk Elevhæfte Anders Artmann Per Buskov Jørgen Løye Christiansen Peter Jepsen Lisbeth Vive ALINEA alinea.dk Telefon 3369 4666 Alle de ting, du kan købe i butikkerne, har en historie eller en rygsæk.

Læs mere

Min beretning om. Diagnosticering af alderspletter på nethinden (AMD) kan være en krævende opgave

Min beretning om. Diagnosticering af alderspletter på nethinden (AMD) kan være en krævende opgave Patienthistorie Diagnosticering af alderspletter på nethinden (AMD) kan være en krævende opgave Har meget lidt syn på højre øje (ca. 10%), hvilket skyldes en medfødt synsfejl. Min mor, som i dag er 87

Læs mere

Møde med anvisningssalg TORSDAG d. 10. februar kl. 19.30 i mødesalen på Bornholms Centralbibliotek. Eftersyn af mønter fra ca. kl 19.

Møde med anvisningssalg TORSDAG d. 10. februar kl. 19.30 i mødesalen på Bornholms Centralbibliotek. Eftersyn af mønter fra ca. kl 19. Møde med anvisningssalg TORSDAG d. 10. februar kl. 19.30 i mødesalen på Bornholms Centralbibliotek. Eftersyn af mønter fra ca. kl 19.00 Bestyrelsen: Formand: Bernt Jensen 56 95 09 20 Kasserer: Sven Jensen

Læs mere

OM PROJEKTOPGAVER GENERELT

OM PROJEKTOPGAVER GENERELT 1 OM PROJEKTOPGAVER GENERELT En projektopgave bør indeholde følgende dele: 1. Forside 2. Indholdsfortegnelse 3. Eventuelt forord 4. Indledning 5. Emnebearbejdning 6. Afslutning 7. Noter 8. Litteraturliste

Læs mere

Variabel- sammenhænge

Variabel- sammenhænge Variabel- sammenhænge 2008 Karsten Juul Dette hæfte kan bruges som start på undervisningen i variabelsammenhænge for st og hf. Indhold 1. Hvordan viser en tabel sammenhængen mellem to variable?... 1 2.

Læs mere

Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet?

Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet? 1 Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet? I en højde af 30.000 fod et eller andet sted mellem Buffalo og Dallas stak han bladet i stolelommen foran mig, vendte sig mod mig og spurgte:»hvad arbejder

Læs mere

Liste Nr Der afholdes generalforsamling med anvisningssalg. TORSDAG DEN 11. April 2013 kl

Liste Nr Der afholdes generalforsamling med anvisningssalg. TORSDAG DEN 11. April 2013 kl Liste Nr. 327. Der afholdes generalforsamling med anvisningssalg TORSDAG DEN 11. April 2013 kl. 19.30 I Skagen kultur-og fritidscenters lokaler kirkevej 19. Mønter m.m. vil være fremlagt kl. 19.00. Brevbud

Læs mere

Lars Mæhle FUCK OFF I LOVE YOU. Roman. Oversat af Arko Højholt og Mads Heinesen. Vild Maskine

Lars Mæhle FUCK OFF I LOVE YOU. Roman. Oversat af Arko Højholt og Mads Heinesen. Vild Maskine Lars Mæhle FUCK OFF I LOVE YOU Roman Oversat af Arko Højholt og Mads Heinesen Vild Maskine FUCK OFF / I LOVE YOU er oversat fra nynorsk af Arko Højholt og Mads Heinesen. Copyright Det Norske Samlaget 2013

Læs mere

Struensee forsøgte gennem sine 16 måneder ved magten. i begyndelsen af 1770 erne at transformere den danske stat

Struensee forsøgte gennem sine 16 måneder ved magten. i begyndelsen af 1770 erne at transformere den danske stat Kabinetsordrer Struensee forsøgte gennem sine 16 måneder ved magten i begyndelsen af 1770 erne at transformere den danske stat fra en konservativ lidt langsommelig stat til et moderne oplystmønstersamfund

Læs mere

Varespecifikation for DANABLU

Varespecifikation for DANABLU Varespecifikation for DANABLU BGB 1. Navn Danablu 50+ eller Danablu 60+ (afhængig af fedtindholdet) 2. Beskrivelse af DANABLU Skimmelost, fuldfed eller ekstra fuldfed, halvfast til blød, blåskimmelmodnet,

Læs mere

Knap hver femte dansker bruger mindre end en halv time dagligt på spisning, som hovedaktivitet

Knap hver femte dansker bruger mindre end en halv time dagligt på spisning, som hovedaktivitet marts 2016 Nyt fra rff TISFORBRUG OG ARBEJSTIMER Knap hver femte dansker bruger mindre end en halv time dagligt på spisning, som hovedaktivitet Andel, der spiser forskellige måltider som hovedaktivitet

Læs mere

Nettoomsætningen steg 11 % i 2005

Nettoomsætningen steg 11 % i 2005 Forlagsstatistikken 2005 Nettoomsætningen steg 11 % i 2005 Stigningen på 11 % er målt i løbende priser. I faste priser er stigningen på ca. 9 % i 2005 mod 3 % i 2004, mens de fem foregående år havde konstant

Læs mere

De gyldne og de grå 12-12-2011 19:02:00

De gyldne og de grå 12-12-2011 19:02:00 12-12-2011 19:02:00 De gyldne og de grå De gyldne elever, dem der kan det hele. Får ikke nok faglig udfordring i folkeskolen. Men hvordan kan man give dem det uden at svigte de grå, dem der har det svært

Læs mere

Generation VIII Ane nr. 340/341. Indholdsfortegnelse

Generation VIII Ane nr. 340/341. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Peder Nielsen og Maren Hansdatter 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Niels Jespersen & Ludze Pedersdatter Hans Frendesen & Karen Jensdtr.

Læs mere

Vikar-Guide. 2. Efter fælles gennemgang: Lad nu eleverne læse teksten og lave opgaverne. Ret opgaverne med eleverne.

Vikar-Guide. 2. Efter fælles gennemgang: Lad nu eleverne læse teksten og lave opgaverne. Ret opgaverne med eleverne. Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Historie 7. klasse Vikingetiden 1. Fælles gennemgang: Start med at spørge eleverne hvad de ved om vikingetiden. De har helt sikkert hørt en del om den før. Du kan evt.

Læs mere

Eksponentielle sammenhænge

Eksponentielle sammenhænge Eksponentielle sammenhænge Udgave 009 Karsten Juul Dette hæfte er en fortsættelse af hæftet "Lineære sammenhænge, udgave 009" Indhold 1 Eksponentielle sammenhænge, ligning og graf 1 Procent 7 3 Hvad fortæller

Læs mere

Decimaltal, brøker og procent Negative tal Potens, rødder og pi Reelle og irrationale tal

Decimaltal, brøker og procent Negative tal Potens, rødder og pi Reelle og irrationale tal Navn: Nr.: Klasse: Prøvedato: mat6 Noter: Kompetencemål efter 6. klassetrin Eleven kan anvende reelle tal og algebraiske udtryk i matematiske undersøgelser Tal og algebra Tal Titalssystem Decimaltal, brøker

Læs mere

Kapitel 7 Matematiske vækstmodeller

Kapitel 7 Matematiske vækstmodeller Matematiske vækstmodeller I matematik undersøger man ofte variables afhængighed af hinanden. Her ser man, at samme type af sammenhænge tit forekommer inden for en lang række forskellige områder. I kapitel

Læs mere

Matematik på Åbent VUC

Matematik på Åbent VUC Lektion 8 Geometri Når du bruger denne facitliste skal du være opmærksom på, at: - der kan være enkelte fejl. - nogle af facitterne er udeladt - bl.a. der hvor facitterne er tegninger. - decimaltal kan

Læs mere

Liste Nr. 335. Der afholdes generalforsamling med anvisningssalg. TORSDAG DEN 10. April 2014 kl. 19.30

Liste Nr. 335. Der afholdes generalforsamling med anvisningssalg. TORSDAG DEN 10. April 2014 kl. 19.30 Liste Nr. 335. Der afholdes generalforsamling med anvisningssalg TORSDAG DEN 10. April 2014 kl. 19.30 I Skagen kultur-og fritidscenters lokaler kirkevej 19. Mønter m.m. vil være fremlagt kl. 19.00. Brevbud

Læs mere

Auktion 513 Lørdag 27. februar 2016

Auktion 513 Lørdag 27. februar 2016 Ved auktionen har kun medlemmer af foreninger tilsluttet Nordisk Numismatisk Union ret til at købe Auktion 513 Lørdag 27. februar 2016 Bethesda Rømersgade 17 Israels Plads Kære venner i Dansk Numismatisk

Læs mere

Tal om skrald 1. Opgavesæt om metal Hvor mange af dem her bliver det?

Tal om skrald 1. Opgavesæt om metal Hvor mange af dem her bliver det? 1. Opgavesæt om metal Peter) og deres to børn Caroline og Jonas. Familien Falk elsker dåsemad. I løbet af en uge spiser de 3 dåser flåede tomater, 1 dåse majs, 1 dåse søde ærter, 2 dåser med bønner, 1

Læs mere

Lille John. En måned med Johannesevangeliet

Lille John. En måned med Johannesevangeliet Lille John En måned med Johannesevangeliet Lille John stor forklaring Jeg mødte engang statsministeren i det lokale supermarked. Han gik sammen med en lille pige, som muligvis var hans datter eller barnebarn

Læs mere

Krigen 1864 FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

Krigen 1864 FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Referat - Minutes of Meeting

Referat - Minutes of Meeting Referat - Minutes of Meeting Dansk Canadisk Amerikansk Venskabsforening Møde Generalforsamling Dato 12. marts 2011 Sted Deltagere Referent Antal sider HornstrupCenteret, Kirkebyvej 33, Vejle 22 medlemmer

Læs mere

Mattip om. Division 1. Tilhørende kopier: Division 1, 2 og 3. Du skal lære om: De vigtigste begreber. Dividend og divisor.

Mattip om. Division 1. Tilhørende kopier: Division 1, 2 og 3. Du skal lære om: De vigtigste begreber. Dividend og divisor. Mattip om Division 1 Du skal lære om: De vigtigste begreber Kan ikke Kan næsten Kan Dividend og divisor Divisionsmanden Division med rest Tilhørende kopier: Division 1, 2 og 3 2016 mattip.dk 1 Division

Læs mere

Europa 1695. Tidlig enevælde. Kongeloven. Krig og skatter. Fakta. Adelens magt svækkes. Danmarks størrelse. Fornuften vinder frem. Vidste du...

Europa 1695. Tidlig enevælde. Kongeloven. Krig og skatter. Fakta. Adelens magt svækkes. Danmarks størrelse. Fornuften vinder frem. Vidste du... Historiefaget.dk: Tidlig enevælde Tidlig enevælde Europa 1695 I Danmark indførtes enevælden omkring 1660. Den nye styreform gjorde Frederik 3. og hans slægt til evige herskere over Danmark. De var sat

Læs mere

Kapitel 19 Tekniske informationer. Tekniske informationer...521

Kapitel 19 Tekniske informationer. Tekniske informationer...521 Kapitel 19 Tekniske informationer Tekniske informationer...521 Beregning af køle- og frostrum Reference: Værdi Enhed Længde: m Bredde: m Højde: m Omgivelsestemp. loft: C Omgivelsestemp. væg: C Omgivelsestemp.

Læs mere

Opgaver til Landsbyen ved søen

Opgaver til Landsbyen ved søen Opgaver til Landsbyen ved søen 1. Bønderne klager Bønderne vil klage til kongen. Det gør vi ikke i dag. Men hvem kan man klage til, hvis man ikke bliver behandlet ordentligt på sit arbejde? _ 2. Kornsorter

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

7 QNL 2PYHQGWSURSRUWLRQDOLWHW +27I\VLN. 1 Intro I hvilket af de to glas er der mest plads til vand?: Hvorfor?:

7 QNL 2PYHQGWSURSRUWLRQDOLWHW +27I\VLN. 1 Intro I hvilket af de to glas er der mest plads til vand?: Hvorfor?: 1 Intro I hvilket af de to glas er der mest plads til vand?: Hvorfor?: Angiv de variable: Check din forventning ved at hælde lige store mængder vand i to glas med henholdsvis store og små kugler. Hvor

Læs mere

Når du har logget dig ind, ser du Randers Kommunes byvåben midt på siden. I venstre side er der en række mapper:

Når du har logget dig ind, ser du Randers Kommunes byvåben midt på siden. I venstre side er der en række mapper: DXP vejledning Generelt: DXP er et værktøj til at fremstille præsentationsmaterialer (foldere, brochurer, løbesedler mv.) DXP egner sig kun til mindre brochurer og lign., da den største skabelon kan rumme

Læs mere

brikkerne til regning & matematik benævnelser basis+g preben bernitt

brikkerne til regning & matematik benævnelser basis+g preben bernitt brikkerne til regning & matematik benævnelser basis+g preben bernitt brikkerne til regning & matematik benævnelser basis+g ISBN: 978-87-92488-03-9 1. Udgave som E-bog 2003 by bernitt-matematik.dk Kopiering

Læs mere

Til Københavns Billedkunstudvalg Læsø, 22/6/2015

Til Københavns Billedkunstudvalg Læsø, 22/6/2015 Til Københavns Billedkunstudvalg Læsø, 22/6/2015 Baggrund og idé Sommeren 2015 viser den tyske kunstner, Till Verclas, et udendørs installationsværk, Den Anden Havn, i Bouet på Læsø. Værket består af syv

Læs mere