LEVENDEGØRELSE Identitetsdannelser & historiske forståelser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "LEVENDEGØRELSE Identitetsdannelser & historiske forståelser"

Transkript

1 LEVENDEGØRELSE Identitetsdannelser & historiske forståelser DIDAKTIK-MATERIEL KULTUR Århus Universitet, Institut for pædagogik og uddannelse (DPU) Skrevet af: Årskortsnummer: Vejleder: Engelsk titel: Mette Kristine Nordahn Frederiksen Lisbeth Haastrup Re-enactment - Identity Processes and Historic Understandings Eksamensform: Skriftligt speciale Eksamenstermin: Sommer - August 2012 Anslag: anslag Omfangskrav: anslag

2 INDHOLDSFORTEGNELSE Indl edning...4 Problemfelt... 4 Pr oblemformulering...7 Placering af emne indenfor studieretning... 7 Begrundelse for valg af grundlæggende teori... 8 Af grænsning...9 Aktører / publikum... 9 Relation til museer... 9 Be grebsafklaring Gøres...10 Definition af levendegørelse...10 Materiel Kultur...11 Da middelalder kom til Danmark i Markeder fra 1999 til Specialets struktur Teori Te origrundlag: Aktør netværksteori Baggrund for tankerne...17 Min brug af ANT modellen Ny empirisme Anskuelser af virkelighed...20 Om metode...21 Eg en metode...22 Undersøgelses og interviewform...23 Ak tører og Netværk Om netværk...25 Ligeværdige aktører...25 Multiplicitet...27 Black Boxede aktører

3 Le vendegørelse Enactment & re enactment...30 Levendegørelse historisk set...32 Di skussioner i levendegørelse Kundskabsidealer...36 Hi nterland Drømme om middelalderen Kulturarv og enactment af historiske forståelser...40 Autenticitet, et tvedelt begreb...42 Tilstedevær...44 Potentialer i levendegørelse for formidlingsaktørerne M esterlære og formidlingsaktører Mesterlære...47 Ekspertisemodellen...50 Processens dialog...52 Id entitetsdannelser Beklædning og identitet...55 Sammenfatning af teori Analyse Hvordan middelalder gøres levende af formidlingsaktører i det danske middelaldermiljø Pr æsentation af empirien Præsentation af arrangører...63 Pr æsentation af formidlingsaktører...63 Interviews Vitskøl...63 Interviews Tøjhusmuseet...64 Pu blikum Formidlingsprocesser...66 Underholdning...72 Bo der...73 Madboder...73 Boder med genstande

4 M arkedet som aktør Arrangørrollen...79 Økonomier...80 Kulturhistoriske museer...83 M iddelaldermiljøet Fo rmidlingsaktører...87 De lokale kontra de professionelle...87 Fra novice til ekspert...91 Formidling i 1. person kontra 3. person...91 Hobby kontra firma...93 Historisk korrekthed...93 Indlevelse og tilstedevær...97 Fo rmidlingsaktørernes motivation Sløjde Socialt samvær Læreprocesser M aterialitet Dragter Delkonklusion på analyse Disk ussion Individuelle identitetsdannelser Social identitetsdannelse Historiske forståelser Metodekritiske overvejelser Konklusion Perspektivering Eng lish summary Disposition: Litteraturliste: Bilag

5 INDLEDNING Da jeg var 13 år gammel, deltog jeg før første gang i et middelalder levendegørelsesarrangement. Jeg startede med en lilla hør særk, og synes selv at jeg var rigtig fin. Nu, 16 år senere, ejer jeg en håndsyet, plantefarvet uldkjole, med alt hvad dertil hører af bælter, sko, indersærke, nålebundne strømper osv.. Alt sammen omhyggeligt rekonstrueret efter diverse historiske kilder. Når jeg skal slappe af, hører jeg musik spillet på skalmeje og drejelire, ligesom jeg ofte laver mad fra diverse middelalderkogebøger, f.eks. med inspiration i Henrik Harpestrengs tekster fra 1200 tallet. Men ikke nok med det jeg har også valgt at læse et universitetsstudie, hvor undersøgelserne af den materielle kultur står i centrum, og hvor jeg undervejs i studiet især har undersøgt museumsdidaktik og andre formidlingsformer, eks. levendegørelse. Alt dette har på for mit eget vedkommende, fået mig til at overveje, hvilke identitetsdannelser og historiske forståelser der opstår hos os, der deltager i levendegørelse. Hvad sker der, hvis læring, identitetsdannelser og historiske forståelser ikke kun undersøges i forhold til publikum, men det også undersøges hvordan de mennesker, der indgår i levendegørelse, får udbytte af dette? På det faglige plan er denne nysgerrighed blevet pirret af debatten om museernes formidlingsopgave er oplevelse eller oplysning, og det efterfølgende spørgsmål om formidlingsformen levendegørelses faglighed. Denne debat rummer også de kulturhistoriske museers søgen efter formål og identitet. Problemfelt I dag kæmper museerne med publikumstal, autoritetsfald, og en søgen efter en (ny) rolle i samfundet. Ph.d. i litteratur, kultur og medier Anne Sophie Warberg Løssing beskriver i Kulturarvsstyrelsens hæfte om digital museumsformidling, at museerne har brug for nye formidlingstiltag og former. Løssing forklarer dette med, at museerne er under forvandling, fordi der er sket et paradigmeskift i samfundet eller i museumsverdenen. Mu 4

6 seerne fokuserer således ikke længere kun på de genstande, der kommer ind (samlingen), men ser også på, hvad der kommer ud fra museerne (formidlingen) 1. Museerne har historisk set haft tendens til at være mere optagede af artefakterne end af formidlingen til publikum, hvilket har gjort museerne til ekskluderende institutioner. Det kulturelle tempel, som museerne har udgjort, er således under afvikling, og der sættes fra flere sider spørgsmålstegn ved museernes autoritet til at bestemme, hvad der regnes for historie. Dannelsesidealet er, som Løssing siger det, skiftet fra et klassisk monologisk til et dialogisk og interagerende 2. Dette skift af fokus, mener Løssing, har umiddelbart tre forskellige grunde. For det første er der sket et autoritetsfald på museerne, de har ikke længere eneret på den gode smag. Dernæst fremhæver Løssing den digitale tidsalder og de sociale medier, der åbner for en dialog præget af flerstemmighed, hvor alle har lov til at byde ind. En slags demokratisering 3. Sidst giver Løssing som årsag, at der findes en overflod af kulturelle tilbud, hvor der ikke længere fra publikums side skelnes mellem fin og popkultur, men hvor publikum i stedet går efter den bedste oplevelse. Museet deltager således i en konkurrence om publikum, hvilket kræver at de er i stand til at byde ind med spændende formidling 4. Kandidat i etnologi Marie Drost Aakjær siger noget tilsvarende, når hun påpeger, at hvis museerne skal have en identitetsskabende effekt skal: Den besøgende på museet [ ] kunne se sig selv i samspillet mellem fortid, nutid og fremtid. 5 Hun lægger i lighed med Løssing op til, at museerne kunne have brug for en ny rolle, og foreslår at den eksempelvist kunne være sådan: Det kan være oplæg til at museernes rolle ændrer sig fra en mere samfundsmæssig, opdragende rolle til en mere personlig, identitetsskabende rolle gennem historiebevidstheden. 6 1 Løssing 2009:9 2 Løssing 2009:11 3 Løssing 2009:9 4 Løssing 2009:10 5 Aakjær 2008:36 6 Aakjær 2008:36 5

7 Det er denne nye museumsrolle, hvor levendegørelse indgår som en formidlingsform, der netop har mulighed for at danne historiebevidsthed og identitetsskabende elementer både i grupper og hos den enkelte. I levendegørelsen opstår der en form for nutidsflugt og en bevægelse tilbage til rødderne, en bevægelse, der cirkler om diverse identitetsspørgsmål. Lektor i arkæologi Henriette Syrach Lyngstrøm, beskriver eksempelvist, hvordan vi bruger historien i en kollektiv og personlig erindring: Vi vil fornemme fortiden. Og erindringen bruger vi til at spejle vores egen identitet i, hvad enten vi ønsker os tilbage til en mere dunkel tid, da en mand var en mand og et ord var et ord, eller vi ser fortiden som et billede på hvor godt vi har det i dag. Fælles for os alle er at fortiden er en vigtig del af vores egen selvforståelse. 7 Det er med det fokus, at dette speciale skal læses. I levendegørelse forsøges det at (re)konstruere en tidsalder på ny. Det væsentlige ved denne form for rekonstruktion er, at alt skal gennemtænkes, vælges og laves specielt for at passe ind i rekonstruktionen. Verden konstrueres på sin vis forfra. Dette ligner processer, der i mindre målestok også foregår i de fleste menneskers hverdag, når det vælges hvad man skal have på af tøj, hvilken sofa man gerne vil købe osv. Det særlige ved rekonstruktionen er, at alle valg skal foregå indenfor en meget fast historisk ramme og derfor bliver valgene i konstruktionsprocessen meget tydelige. Jeg finder det derfor oplagt at spørge, hvordan disse socio materielle netværk, relationer, processer og menneskelige subjekter får det til at ske. Særlig interessant er i den forbindelse, hvilket syn på historie, der formidles gennem levendegørelse, og hvilken indflydelse dette har på aktøren og vedkommendes historieopfattelse. Dem, der besøger et levendegørelsesarrangement, kommer muligvis hjem med oplevelser og nye forståelser i rygsækken, men den der gennemlever dette gang på gang, år efter år, af rendyrket interesse for feltet, må i så fald i endnu højere grad præges af aktiviteten. 7 Lyngstrøm 2003:12 6

8 Et andet relevant aspekt forbundet med det at danne historisk forståelse gennem levendegørelse, både i forhold til det budskab, der formidles, men også i forhold til formidlerens personlige forudsætninger. I en socialkonstruktivistisk optik vil historien således blive opfattet og fortolket af den enkelte, hvilket ophæver begreberne rigtig og forkert historie. Derved kan historien bruges af grupper eller enkeltpersoner til både at legitimere, eller at eksludere. Blandt folk der re enacter 2. verdenskrig, findes betænkeligheder omkring hvorvidt denne aktivitet i sidste ende kunne forherlige nazipartiet og dets gerninger 8. Således er spøgsmålet i sidste ende hvilke konsekvenser denne form for genopførelse, kan få for hvilke historiske forståelser der dannes i levendegørelse, både for et evt. publikum, men ligeså meget for den der udfører levendegørelsen? På samme måde vil selve formidlingsformen heller ikke kunne undgå at være præget af formidlerens egen historiske forståelse, samt sociale og individuelle identitet. Problemformulering Ud fra de synspunkter og overvejelser, som jeg har beskrevet ovenfor, er jeg kommet frem til følgende problemformulering: Hvordan gøres middelalder levende af formidlingsaktører 9 i det danske middelaldermiljø? og hvordan forbindes aktører og dragter i levendegørelsesprocesser på henholdsvis Tøjhusmuseets Middelaldermarked og Vitskøl Klosters middelalderdage i efteråret 2011 og hvilke former for identitetsdannelser og historiske forståelser dannes herigennem? Placering af emne indenfor studieretning På studiet Didaktik, Materiel Kultur behandles mange forskellige slags emner, men fæl er, at det er den materielle kultur set i et lesnævneren for alle disse emner didaktisk 8 panzergrenadier.net 9 For at adskille aktør begrebet i ANT forstand og aktør begrebet inden for levendegørelse, har jeg valgt at kalde de mennesker, der deltager i dragt på et marked, for formidlingsaktører. 7

9 perspektiv der undersøges. Så længe mennesket har eksisteret, har der været materiel kultur til. Studiet af materiel kultur handler om vores ting; alt hvad vi som mennesker skaber, og derigennem undersøgelsen af den kultur, som genstanden er repræsentant for. Tingene bliver i denne forbindelse forskerens indgang til at aflæse en kultur, til at aflæse verden. Magister i historie, Bernard E. Jensens definerer didaktikbegrebet således: Didaktik er en teoretisk, systematisk, eksemplarisk beskæftigelse med (i) alle slags lære og dannelses processer hos mennesker, (ii) hvordan sådanne processer kan virke sammen, forløbe parallelt eller komme i konflikt med hinanden og (iii) vil kunne fremmes og kvalificeres. 10 Disse lære og dannelsesprocesser kan også finde sted i levendegørelse som formidlingsform, om den så udøves på et museum eller ej. Levendegørelsen benytter sig af den materielle kultur som objekt for formidling, og derved placerer denne undersøgelse sig under studiet Didaktik, Materiel Kultur. I specialet vil jeg undersøge forholdene omkring den del af museumsdidaktikken, som lægger vægt på deltagelse og involvering. Derigennem vil jeg undersøge vilkårene for formidling af kulturhistorie gennem levendegørelse, dets mål og vilkår for at gøre det, samt de læreprocesser, der er for formidlingsaktørerne. Begrundelse for valg af grundlæggende teori Jeg har som teorigrundlag valgt at benytte mig af Aktør netværksteori 11. Ideen om Aktør netværk kan på flere måder være produktiv, når man skal undersøge den materielle kultur inden for et område, idet teorien har et fokus på, at alle aktører, genstande såvel som individer er ligeværdige aktører i netværk. Således giver teorien mig mulighed for også at undersøge, hvilken rolle eksempelvis dragter spiller. Væsentligt finder jeg også professor i sociologi John Laws teorier om, hvordan virkeligheder enactes, hvilket i tilfældet med levendegørelse af middelalder giver anledning til 10 Jensen 28/ også kaldet ANT 8

10 refleksioner over, hvordan forskellige versioner af formidlingsaktørernes opfattelser af middelalder influerer på opbyggelsen af levendegørelse. Afgrænsning Aktører / publikum Dette speciale skal ikke læses som en publikumsundersøgelse, der handler om publikums udbytte af levendegørelse. I stedet er det en undersøgelse af hele den praksis, der ligger til grund for, at et marked kan opstå. Publikum er selvfølgelig også et element i den praksis, og vil derfor også kort blive analyseret. Primært handler specialet dog om formidlingsaktørerne og de identitetsdannelser og historiske forståelser, der finder sted for dem. Der vil desuden være flere aktører, end dem jeg har udvalgt og beskrevet, og som jeg enten ikke har haft adgang til, eller som jeg af hensyn til omfanget har været nødt til at udelade. Relation til museer Traditionelt har debatten om oplevelse kontra oplysning været ført i forhold til museer, herunder deres forpligtigelse til oplysende og dannende virksomhed. Langt størstedelen af de levendegørelsesarrangementer, der afholdes, sker udenfor museumsverdenen, og selv de arrangementer, som afholdes af museer, ses i overvejende grad som bidrag til den konventionelle formidling, hvilket også begrænser relationen til museumslovens rammer. Formålet med museernes markeder synes således primært at være et ønske om at tiltrække publikum. Rent lovgivningsmæssigt falder middelaldermarkeder således utvivlsomt udenfor det område, hvor debatten traditionelt føres. I praksis er debatten imidlertid stadig både væsentlig og relevant i forhold til middelaldermarkeder, netop fordi den beskriver den kontekst, som levendegørelse er en del af, og som også formidlingsaktørerne i levendegørelsen må forholde sig til. Det er således min opfattelse, at debatten stadig er fuldt ud relevant for emnet, og kan foretages uden videre metodemæssig afgrænsning, men dog lejlighedsvist med en vis nødvendig tilpasning. 9

11 Begrebsafklaring Gøres I problemformuleringen bruger jeg ordet gøres. Dette sker med udgangspunkt i lektor i etnologi Tine Damsholt, Ph.d. i historie Dorte Gert Simonsen & ph.d. i museumsformidling Camilla Mordhorst, der i bogen Materialiseringer, netop opfinder denne udvidede brug af verbet at gøre. Dette gør de, fordi der i det danske sprog ikke eksisterer en ingform, som man ellers har på engelsk, jvf. det engelske doing 12. Forskellen på disse to er, at der i den danske forståelse af at gøre som regel står et handlende subjekt, hvorimod selve genstanden i det engelske doing også kan handle. Derudover forbinder jeg også begrebet med John Laws begreb enactment, som jeg vil redegøre for i specialets teoriafsnit. Jeg bruger enact og gøres synonymt. Som teoriafsnittet vil vise, hænger begrebet gøres, sammen med at multiple virkeligheder kan fremstå som resultatet af, at noget gøres (enactes) virkeligt. Der er derfor en pointe i, at jeg bruger ordet middelalder i flertal i mine analyser, i stedet for den bestemte form; middelalderen, idet denne kan enactes multiplet. Definition af levendegørelse For at der kan være tale om levendegørelse som formidlingsform, vil jeg definere begrebet således: Formidlingsaktører, der fremstiller en forestillet fortid, er iført dragter, og enten er sig selv (3.person), eller spiller en rolle (1.person). Formidlingen foregår gennem rekonstruktioner af og tale om arbejdsgange, det levede liv og/eller diverse fortidige processer, religion, levevilkår osv. Væsentligt anderledes for levendegørelsen er, at den materielle kultur indgår aktivt og fysisk i formidlingen, idet der uden den vil være tale om andre og mere konventionelle former for formidling. Således bliver den materielle kultur en nødvendig del af aktiviteten i levendegørelse. Aktiviteten er det man gør, og den materielle kultur er det man gør aktiviteten med. 12 Damsholt, Simonsen & Mordhorst 2009:13 10

12 Materiel Kultur Damsholt og Simonsen tager afstand fra begrebet materiel kultur og indfører i stedet materialisering. Det gør de for at understrege, at de ser materialitet som noget processuelt, performativt og relationelt 13. Der er tale om en forståelse at materialisering som noget aktivt, hvori der tales om hvordan fænomener gøres og gøres om, i stadige processer 14. Jeg vælger dog at holde fast i termen materiel kultur, idet dette er navnet på det studie nærværende speciale er tilknyttet, og jeg ønsker dermed at bringe dennes tematikker ind i denne undersøgelse. Dog skal begrebet materiel kultur stadig forstås som performativt, processuelt og relationelt, altså som noget der gøres. Da middelalder kom til Danmark i 1999 I dette afsnit vil jeg lave en forundersøgelse, hvor jeg beskriver hvordan Middelalderåret 1999 opstod i Danmark, og hvad det førte med sig. I forundersøgelsen vil jeg tage udgangspunkt i kandidat i arkæologi Jens Vellev, der var den primære initiativtager til Middelalderåret 1999 og ph.d. i historie Lars Bisgaard. I 1999 løb der et stort landsdækkende initiativ af stablen. Initiativet skulle samle landets kulturinstitutioner om ét emne, nemlig middelalderen. Det var en ambition i dette arbejde at befri perioden for forestillingerne om middelalderen som værende mørk og underudviklet, og i stedet skulle middelalderen ses som lys, farverig og sanselig 15. Initiativtagerne mente at middelalderen som periode var underrepræsenteret og underbelyst, og målet blev at vise periodens mangfoldighed 16. Mod denne fremstilling indvendte Bisgaard, at dette forsøg på at skifte fokus, til at se middelalderen som positiv, i længden er ligeså uholdbart som det negative billede, der eksisterede. Fremstillingen af historien, argumenterer Bisgaard, handler i sidste ende om, hvordan man skærer sine kilder Damsholt, Simonsen & Mordhorst 2009:14 14 Damsholt, Simonsen & Mordhorst 2009:15 15 Bisgaard 2000:59 16 Vellev 2008: Bisgaard 2000:59 11

13 Middelalderåret blev indledningsvist koordineret i kulturhistorisk museumsregi, men efterfølgende blev også andre museumstyper (naturhistoriske museer, kunstmuseer osv.) inviteret. Også andre kulturinstitutioner som højskoler, oplysningsforbund og amatørteatre blev inviteret indenfor 18. Projektet var sat meget åbent op, og enhver kunne deltage på den måde, de fandt det relevant og muligt, ift. økonomi, evner og lyst 19. Omkring 1300 officielle arrangementer blev det til, og dertil kom alle de arrangementer, der ikke blev registreret, eller ikke var officielle. Eksempelvis benyttede mange skoler sig af muligheden for diverse emneuger om middelalderen 20. For museerne var dette et demokratiseringsforsøg et forsøg på inklusion 21. Når organisationen og miljøet omkring middelalder i dag er så forskelligartet, kan det muligvis ses som reminiscenser fra middelalderårets meget inkluderende facon. Ambitionerne for middelalderåret var mangeartede, men en del af det handlede naturligvis om et ønske om at øge publikumstallet på landets museer. Han kommenterer yderligere, at levendegørelse har en tendens til at fastholde nogle af de forestillinger, vi har om andre tidsperioder, fordi levendegørelsen ofte benytter sig af arketyper i sin formidling. Til dette indvender han, at det vel netop var formålet med levendegørelse at knuse sådanne forestillinger 22. Miljøet og interessen eksisterede ganske vist før middelalderåret, men 1999 blev et meget stort boost, en slags startskud til, at så mange individuelle mennesker og foreninger så muligheden for at besøge og etablere markeder og derved åbnedes muligheden for dannelsen af miljøet. Miljøet er således i høj grad opstået som en måde at gøre noget på over en længere periode, i tværfaglige samarbejder. Markeder fra 1999 til 2012 Bisgaard taler om middelalderårets gennemslagskraft: Middelalderåret er gået hånd i hånd med et gennembrud for det man kunne kalde levendegørelse af fortiden. Denne tendens i historieformidlingen har 18 Vellev 2008: Vellev 2008:7 20 Vellev 2008:9 21 Vellev 2008:8 22 Bisgaard 2000:61 12

14 længe været undervejs, og middelaldercentrene på Bornholm og ved Nykøbing Falster er gamle kendinge. Men i år [ 99] har man mødt ryttere, markedsgøgl, og turneringer alle vegne. Der er opstået et marked for levendegørelse, nogen mere professionelle end andre. 23 Herved synes han at understøtte synspunktet om, at 1999 for alvor blev året, hvor middelalderen kom til Danmark. I denne forundersøgelse har jeg valgt at lave en oversigt over, hvilke middelaldermarkeder, der er blevet afholdt de forskellige år, og derved undersøge hvilke markeder, der er kommet igen år efter år. Oversigten er delvist lavet ud fra en kalender på internetsiden som jeg via det globale internetarkiv har kunnet fremskaffe tilbage til Derudover har jeg via det sociale medie Facebook lavet en åben brugerundersøgelse hos folk, der har været i miljøet siden 1999 om, hvilke markeder de har kendt til mellem 1999 og Efterfølgende har jeg researchet på diverse markeders hjemmesider for at undersøge, hvornår de startede op og eventuelt sluttede. Undersøgelsen er muligvis ikke komplet og uddybende, men indeholder dog alle større markeder og langt hovedparten af de mindre, hvilket synes tilstrækkeligt til at tegne et klart billede. 23 Bisgaard 2000:60 13

15 Sted År Horsens Europæisk Middelalderfestival x x x x x x x x x x x x x x *Tøjhusmuseets middelaldermarked x x x x x x x x x x x x x x *Spøttrup Borg / Bispens Marked x x x x x x x x (x) (x) x x x x Bornholm middelaldercenter x x x x x x x x x x x x x Aabenraa Middelaldermarked x x x x x x x x (x) (x) x Nykøbing Falster re enactermarked x x x x x x x x Odense middelalderdage x x x x x Højriis Slot x *Hjemsted Oldtidspark middelalderm. x x ( x) x x x Voergaard Slot middelaldermarked x x x x x x x x x x x Enø middelaldermarked x x (x) x x x Hertug Hans, Haderslev x (x) x x x x x x x x Esrum Kloster riddermarked x x x x x x x x x Give middelalderdage x x Esbjerg Brøndby Middelalderlandsby marked x x x x x x x x Østergård middelalderdage, Skive x x ( x) ( x) x x ( x) *Æbelholt Kloster marked x x x x x x x x Gisselfeld Slot marked x x (x) Hvidehorse Fionia marked, Odense Korsør middelaldermarked *Køge museum marked x x x x x x x Midvinter, Christiania x x x Als x x Sønderborg Københavns middelalderdage Københavns middelaldermarked x x x x x x Århus x x x x *Ærø museum marked x ( x) ( x) x x Vitskøl Kloster middelaldermarked x x x x x Børglum Kloster marked x x x x Godthåb middelaldermarked, Aalborg Nysted middelaldermarked x x x x Ringsted middelaldermarked x x x Korsør (nyt marked) Maj marked, Viborg x x x *Nyborg danehof marked x x x Kildeparken, Aalborg middelaldermarked x x x *Øm kloster marked x x x Hvolris Jernalderlandsby middelalderm. x x x Næstved middelaldermarked x x x Tårnby middelaldermarked x x Frigård camping marked Holbæk middelaldermarked Markeder I ALT x x x x x x x x x 23 Parenteserne indikerer, at jeg ikke har sikker information om, at et marked er blevet afholdt, men at der er stor sandsynlighed for det, enten fordi der er afholdt marked før og efter, eller fordi jeg har fundet andet materiale der kunne tyde på dette. Stjerner ud for navnet viser, at det er et statsanerkendt museum 24, der afholder markedet. 24 Kulturstyrelsens hjemmeside 23/

16 Som det ses på tabellen, er der tale om en støt stigning i antallet af markeder. Der kommer gradvist flere ny, men samtidig er der flere ældre og større markeder, som slutter og i stedet erstattes af små nye markeder. Det er som om, de løber deres tid ud, måske fordi de ikke længere har nogen nyhedsværdi. I så fald, kunne dette kunne indikere, at det mest er et lokalt publikum, som besøger markederne, og at de efter en periode på over ti år ikke har interesse i at se det samme arrangement igen. I tabellen ses det ligeledes, at der blandt de afholdte markeder er 8 statsanerkendte (kulturhistoriske) museer, og tendensen synes også her at være, at der gradvist kommer flere og flere markeder til, hvilket tyder på en langsom accept af formidlingsformen blandt museerne. Denne bevægelse vil jeg redegøre nærmere for både i min teori og analyse. Ud af de ca officielle arrangementer, der blev afholdt under Middelalderåret 1999, var kun 8 af dem egentlige markeder, og flere af de markeder fandtes også inden da. Det har således ikke nødvendigvis været året, der startede selve tendensen til at holde markeder, men til gengæld har det været her, at det hele har taget fart, ikke mindst i forhold til at involvere nye arrangører og aktører. Mest af alt viser tabellen hvor udbredt middelalderlevendegørelse er. Med 23 årlige markeder, må mange mennesker være involveret i opbyggelsen, organiseringen og driften af disse markeder, såvel udenfor som indenfor miljøet. Specialets struktur I en ANT undersøgelse vil aktørerne udpege hinanden som en del af netværket. Ligesom det heller ikke på forhånd kan afgøres, hvilke aktører det måtte være på området, kan det derfor heller ikke på forhånd udpeges, hvilken teori der måtte være passende udover ANT grundlaget. På trods af dette har jeg for læsevenligheden skyld startet med at præsentere hele teorien, idet denne introducerer flere forskellige begreber, samt diskussioner der letter forståelsen af analyserne. 15

17 Grundlæggende har jeg opdelt teorien i tre dele. Først præsenteres teorigrundlaget, Aktør Netværksteorierne. Derefter redegøres der for begrebet levendegørelse blandt andet gennem forskellige diskussioner om fagligheden af begrebet, samt andre begreber der knytter sig hertil. Sidst i teoriafsnittet forklares der om, hvilke potentialer for identitetsdannelse og historiske forståelser, som levendegørelse rummer for formidlingsaktørerne. Dernæst kommer analysedelen, hvor de forskellige udvalgte aktører præsenteres. Aktørerne er udvalgt blandt andet på baggrund af deres relevans for min problemformulering, men også ud fra kriterier om hvilket materiale, jeg har haft adgang til. Rækkefølgen af aktørerne skal ikke forstås som en vurdering af hvilke aktører, der er væsentligst. I stedet er aktørerne opdelt efter 4 forskellige kategorier, baseret på deres tilknytning til middelaldermiljøet og den formidling, de foretager. Herefter diskuteres det i diskussionsafsnittet hvordan identitetsdannelser og historiske forståelser kan opstå i formidlingsaktørerne i forbindelse med levendegørelse, herunder blandt andet med fokus på dragterne og deres evner til at skabe disse forbindelser for formidlingsaktørerne. TEORI Teorigrundlag: Aktør netværksteori Jeg har både benyttet mig af Laws bog After Method, Ph.d. i informationsstudier Casper Bruun Jensen, Ph.d. i kommunikation Peter Lauritsen og lektor i informations og medievidenskab Finn Olesens antologi, Introduktion til STS, samt Damsholt, Mordhorst og Simonsens antologi Materialiseringer. Også kandidat i etnologi Marie Riegels Melchior og Ph.d. i etnologi Astrid Jespersens artikel om praksiografi i antologien Materialitet og Dannelse vil blive benyttet. 16

18 Disse giver alle hver deres vinkel på hvordan ANT kan forstås og bruges som metode til analyse af verden. Ligesom resten af verden gøres forskelligt i forskellige netværk, varierer definitionen af hvordan ANT skal udføres, også i forskellige netværk 25. Aktør netværksteorien skal ikke anses som en stabil eller fast teori. I stedet skal den betragtes som en vag analysemodel, der netop grundet sin vaghed tillader verden at fremtræde i sin kompleksitet 26. Teorien anskuer jeg i lighed med lektor i informationsvidenskab Christopher Gad og Bruun Jensen, som en analysemodel. De argumenterer for at Aktør netværksteori først og fremmest er en metode til at analysere netværk, hvor forskeren kan få øje på aktørerne og lade dem komme til orde uden på forhånd at begrænse udsagnene 27. Helt grundlæggende forklarer John Law teorien om Aktører og Netværk på følgende måde: Entities take form and aquire their attributes as a result of their relation with other entities. 28 Det er væsentligt, at ANT feltet langtfra er ensartet, og interne udlægninger af ANT varierer 29. ANT kan ikke ses som én teori, men er som følge af de forskellige anskuelser, multiple. Der findes derved forskellige versioner og tilgange, som alle har forskellige implikationer både metodisk og empirisk, såvel som teoretisk og analytisk 30. Tilgangen lægger derved op til, at det er forskerens egen fortolkning af teorien, der arbejdes efter. Hvordan jeg vælger at tolke og bruge ANT vil jeg uddybe efter en gennemgang af baggrunden for teorigrundlaget. Baggrund for tankerne ANT er opstået ud af en konstruktivistisk optik, men ANT stiller sig på flere punkter anderledes an, end traditionel socialkonstruktivisme. 25 Olesen og Kroustrup in Bruun Jensen, Lauritsen & Olesen 2007:93 26 Gad og Bruun Jensen in Bruun Jensen, Lauritsen & Olesen 2007:94 27 Gad og Bruun Jensen in Brunn Jensen, Lauritsen & Olesen 2007:99 28 Law in Damsholt, Simonsen & Mordhorst 2009:23 29 Damsholt, Simonsen & Mordhorst 2009:23 30 Gad og Bruun Jensen in Bruun Jensen, Lauritsen & Olesen 2007:112 17

19 En af social konstruktivismens hovedpointer er ifølge Damsholt og Simonsen ønsket om at frigøre sig fra de autoritative fortællinger om eks. sandhed, fremskridt eller retfærdighed. I social konstruktivismen understreges det i stedet, at fortællinger er konstrueret, og således blev målet for diskursanalysen at hjælpe til frisættelsen af det enkelte menneske 31. Professor i sociologi Bruno Latour kritiserede konstruktivismen for at have et ensidigt fokus på det sproglige. Latour påpegede, at der til trods for diverse dekonstruktioner af sandheder og identiteter stadig eksisterede konstruktioner så som nationalisme, etniciteter og kønskategorier. Latour kommer med denne kritik i artiklen Why has Critique Run out of Steam. Her kommer tanker om det han kalder en ny realisme frem. Grundlæggende handler det om at gentænke forholdet mellem sprog/tale, og kultur/natur 32. Det handler for Latour om, ikke at vægte den ene side frem for den anden, men derimod se dem som ligeværdige partnere og derved ophæve grænserne mellem natur/kultur, subjekt/objekt, eller ord/verden 33. I stedet for opdelingen, skal disse ses som noget der væver sig sammen i netværk. Argumentet er, at intet eksisterer uden det andet. Eksempelvis giver det i denne optik, ikke nogen mening at forestille sig en kulturløs kjole 34. En af ambitionerne for forskerne bag ANT var at vise, hvordan videnskab, teknologi, samfund og kultur er sammenvævede, og at disse derfor ikke kan undersøges eller forstås adskilt 35. Derudover handlede det om at opløse debattens præmisser og derved sætte virkelighed(en) i et relativt lys. Det skal ikke forstås sådan at ANT ikke anerkender at der er forskel på eksempelvis subjekter og objekter, men det der er væsentligt i denne sammenhæng er, at forskellen imellem dem er konstrueret gennem netværk 36. På visse punkter bevarer ANT en del af tankerne fra konstruktivisterne. Eksempelvis påpeger Damsholt og Simonsen, at det er en af de store konstruktivistiske grundpointer, 31 Damsholt, Simonsen & Mordhorst 2009:11 32 Damsholt, Simonsen & Mordhorst 2009:12 33 Damsholt, Simonsen & Mordhorst 2009:12 34 Damsholt, Simonsen & Mordhorst 2009:12 35 Olesen og Kroustrup in Bruun Jensen, Lauritsen & Olesen 2007:63 36 Olesen og Kroustrup in Bruun Jensen, Lauritsen & Olesen 2007:73 18

20 at intet hviler i sig selv. Dette er også udgangspunktet for Aktør netværksteorierne, hvor materialitet gennem relation og netværk står centralt 37. Ligesom konstruktivisterne, tager også ANT udgangspunkt i at viden og teknologi ikke opstår i et vakuum, men derimod er en del af den sociale verden det bliver formet af verden, samtidig med at den også former verden 38. Virkeligheden kan på den måde ikke observeres et sted udefra, idet iagttageren altid selv også er en del af verdenen og derfor ikke kan stille sig udenfor den 39. Law argumenterer således for, at forskere også har kultur, at de også tror på noget, har bestemte måder at arbejde på, og at alt dette vil blive en integreret og delvist usynlig del af den forskning der udføres. Dermed vil også disse kulturer, overbevisninger, og arbejdsmønstre indgå i undersøgelsen af verden og dermed også bidrage til skabelsen af virkelighed 40. Teorien om aktør netværk kan ses som en reaktion på empirismen og positivismen. Law kritiserer i dette citat den amerikanske professor i sociologi Robert Merton: Merton, along with many others, assumes that there is a reality out there of a definite form waiting to be discovered, if only we can get it right. 41 Min brug af ANT modellen Jeg har i min brug af teorien valgt 3 principper, der er grundlæggende for min forståelse for og brug af teorien. Disse tre grundprincipper er: 1. En ny empirisme, 2. Aktører og netværk, og 3. Ideen om ligeværdige aktører. 37 monsen & Mordhorst 2009:23 Damsholt, Si 38 Law 2004:12 39 Law 2004:8 40 Law 2004:19 41 Law 2004:22 19

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Performativ arbejdsmiljøpsykologi - Nye veje i arbejdet med psykisk arbejdsmiljø? v/ Mads Bendixen, konsulent, cand.psych.phd.

Performativ arbejdsmiljøpsykologi - Nye veje i arbejdet med psykisk arbejdsmiljø? v/ Mads Bendixen, konsulent, cand.psych.phd. Performativ arbejdsmiljøpsykologi - Nye veje i arbejdet med psykisk arbejdsmiljø? v/ Mads Bendixen, konsulent, cand.psych.phd. AM:2010, Nyborg den 9. november 2010 Hvordan bliver arbejdsmiljøpsykologien

Læs mere

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Af ph.d. Ole Henrik Hansen, Aarhus Universitet Resumé Undersøgelsens mål var at besvare følgende spørgsmål: Spørgsmålet er om ikke dagplejen, med en enkelt

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen PÆDAGOGISK REFERENCERAMME Handicapafdelingen Februar 2009 Pædagogisk referenceramme for Handicapafdelingen i Frederikshavn Kommune Serviceloven som rammesættende udgangspunkt Handicapafdelingens pædagogiske

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X?

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Bilag 3 Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Eggert: Det var helt tilbage i 1997-1998 hvor der var en

Læs mere

Almen studieforberedelse stx, juni 2013

Almen studieforberedelse stx, juni 2013 Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:

Læs mere

HAR VI OVERHOVEDET BRUG FOR STATISTIK?

HAR VI OVERHOVEDET BRUG FOR STATISTIK? TI KE L M Ja ÅN nu ED ar r 2 EN 01 S 4 AR HAR VI OVERHOVEDET BRUG FOR STATISTIK? - Statistik er som en bikini: den viser noget interessant og skjuler noget væsentligt. Af: Anne-Lotte Sjørup Mathiesen,

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

Ideen om at processen har gyldighed, støttes af et fokus der ligger på et produkt.

Ideen om at processen har gyldighed, støttes af et fokus der ligger på et produkt. Anvendelse af Iphone, Ipad og apps i undervisning. Pædagogikken bag ved brugen af Iphone, Ipad og apps i undervisningen, er et ønske om en tilgang til læring der bygger på erfaring, oplevelse og løsning/handling

Læs mere

DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY

DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY Empati»( ) evnen til at drage slutninger om mentale tilstande hos en selv og andre» (Rutherford et al., 2010). Adskiller os fra alle

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning

Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning Ret & Rigtigt 5 a Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning Øvelser 1 Niels Erik Wille Lektor (emeritus) i Dansk Sprog, cand.mag. Inst. f. Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier Roskilde

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Pædagogisk kvalitet i det relationelle miljø i daginstitutionen. Lektor, Cand. Psych. Grethe Kragh-Müller

Pædagogisk kvalitet i det relationelle miljø i daginstitutionen. Lektor, Cand. Psych. Grethe Kragh-Müller Pædagogisk kvalitet i det relationelle miljø i daginstitutionen Lektor, Cand. Psych. Grethe Kragh-Müller KIDS kvalitet i daginstitutioner Socio kulturel udviklingspsykologi Mennesket fødes ind i en konkret,

Læs mere

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I LYSETS TJENESTE nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I N D H O L D Forord.............................................................5 1. At definere det nye...........................................11

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet

Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet It may be that genuine learning may always have this dark side, this not-fully knowing what one is doing. It may be learning

Læs mere

Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale

Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale Unik fusion af teaterforestilling, udstilling og læring. Landet handler om at være ung på landet. Om ønskedrømme og forhindringer - om identitet

Læs mere

Mediated Learning Experience og differentierede læringsmiljøer i en inklusionsoptik. 18. September, 2014

Mediated Learning Experience og differentierede læringsmiljøer i en inklusionsoptik. 18. September, 2014 Mediated Learning Experience og differentierede læringsmiljøer i en inklusionsoptik 18. September, 2014 Velkommen Inden klokken 16.00 har I mødt (Programmet er udleveret) 1. Torben Bloksgaard (Axept) 2.

Læs mere

At bruge historie. i en sen-/postmoderne tid

At bruge historie. i en sen-/postmoderne tid At bruge historie i en sen-/postmoderne tid At bruge historie i en sen-/postmoderne tid Bernard Eric Jensen (red.) Roskilde Universitetsforlag Bernard Eric Jensen (red.) At bruge historie i en sen-/postmoderne

Læs mere

Professionslæring i praksis

Professionslæring i praksis Martin Bayer Ulf Brinkkjær Professionslæring i praksis Nyuddannede læreres og pædagogers møde med praksis Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag Professionslæring i praksis Nyuddannede læreres og pædagogers

Læs mere

Lærer med magt og kraft

Lærer med magt og kraft PÅ JAGT EFTER DET GODE LEDERSKAB Lærer med magt og kraft Af Astrid Kilt og Jeanette Svanholm www.ledelsesrummet.dk Afklar dit ledelsesrum og påtag dig lederskabet som lærer. Sådan lyder budskabet fra to

Læs mere

BØRNEKULTUR OG LÆRING

BØRNEKULTUR OG LÆRING BØRNEKULTUR OG LÆRING hvordan kan børns møde med kultur styrke læring?? og Svar Kommunernes Skolebiblioteksforening 2005 2006 Forord Med denne udgivelse ønsker Kommunernes Skolebiblioteksforening at give

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

Læring i teori og praksis

Læring i teori og praksis Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød

Læs mere

Almen studieforberedelse

Almen studieforberedelse Almen studieforberedelse Synopsiseksamen 2014 - specielt om opgaven med innovation Thisted Gymnasium & HF-Kursus Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Skriv en artikel. Korax Kommunikation

Skriv en artikel. Korax Kommunikation Skriv en artikel Indledningen skal vække læserens interesse og få ham eller hende til at læse videre. Den skal altså have en vis appel. Undgå at skrive i kronologisk rækkefølge. Det vækker ofte større

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Forskning skal debatteres ikke formidles

Forskning skal debatteres ikke formidles Forskning skal debatteres ikke formidles Af Maja Horst Indlæg ved videnskabsjournalisternes forårskonference om forskningsformidling, Københavns Universitet, d. 18. maj 2004. Der er ingen tvivl om at forskningsformidling

Læs mere

Helhedsorienteret forskning i økologi

Helhedsorienteret forskning i økologi Artikel til Global Økologi 15.aug.2001 Helhedsorienteret forskning i økologi Af Hugo Fjelsted Alrøe Der stilles i disse år stadig større krav til forskningen om at den skal være helhedsorienteret og proaktiv,

Læs mere

Velkommen til Get Moving 2010. Hånd i hånd med vores brugere

Velkommen til Get Moving 2010. Hånd i hånd med vores brugere Velkommen til Get Moving 2010 Hånd i hånd med vores brugere Regional udviklingsdag for bibliotekerne i Region Nordjylland Hvorfor? - Den brændende platform Samfundet uden for bibliotekerne Vidensamfundets

Læs mere

Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015

Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015 Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015 Hvorfor deltage i Barnet i Centrum? - Erfaringer fra Svendborg kommunes deltagelse i Barnet i Centrum 1 Ved Birgit Lindberg dagtilbudschef Dagtilbudsområdet

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Anmeldelse: Writing. Tre overordnede anbefalinger til hvordan skrivning kan fremme læsning

Anmeldelse: Writing. Tre overordnede anbefalinger til hvordan skrivning kan fremme læsning Anmeldelse: Writing to Read - Evidence for How Writing Can Improve Reading Henriette Romme Lund, kommunikationskonsulent, Nationalt Videncenter for Læsning - Professionshøjskolerne Steve Graham og Michael

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis af Eva Damsgaard og Andreas Granhof Juhl, 2007 (c) Indledning

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Sygeplejefaglige problemstillinger

Sygeplejefaglige problemstillinger Sygeplejefaglige problemstillinger - er alle velegnet som grundlag for kliniske retningslinjer? Linda Schumann Scheel Ph.d., cand.pæd. og sygeplejerske DASys Konference d. 23. september 2009 Århus Universitetshospital,

Læs mere

Henrik Jochumsen 2013

Henrik Jochumsen 2013 Henrik Jochumsen 2013 Introduktion Det overordnede og det centrale: Den videnskabelige genre Den gode opgave Den klassiske disposition form og indhold Hvis tid: Vejledning Skriv sammen! Skriveblokering

Læs mere

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for professionsforskning den 25. oktober 2012 Ulla Gars Jensen, Lektor ved Institut for sygepleje Professionshøjskolen Metropol og forsker

Læs mere

Velkommen til 2. undervisningsdag

Velkommen til 2. undervisningsdag Velkommen til 2. undervisningsdag Tættere på elevers læring Et kompetenceudviklingsforløb for skoleledere i Kolding/Haderslev Fredag d. 20. marts 2014 https://ucc.dk/konsulentydelser/ledelse/skolelederforeningentaettere-paa-elevernes-laering

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program At positionere sig som vejleder Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014 Dagens program 14.00: Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20: Oplæg om diskurs og positionering

Læs mere

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang.

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Den tekniske platform Af redaktionen Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Teknologisk udvikling går således hånd i hånd med videnskabelig udvikling.

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

En personlig afklarethed og et fokus på det almene

En personlig afklarethed og et fokus på det almene MAJ 2009 En personlig afklarethed og et fokus på det almene Filosofi og udvikling af lederskab erfaringer fra Diplomuddannelsen i Ledelse Af Lonni Hall, Michael Højlund Larsen & Thomas Ryan Jensen I det

Læs mere

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,

Læs mere

Demokrati og medborgerskab i aftenskolen Projektrapport til DFS. 18-06-2010 LOF Helene Horsbrugh

Demokrati og medborgerskab i aftenskolen Projektrapport til DFS. 18-06-2010 LOF Helene Horsbrugh Demokrati og medborgerskab i aftenskolen Projektrapport til DFS 18-06-2010 LOF Helene Horsbrugh Resumé Projektets formål har været at dokumentere sammenhængen mellem aftenskoleundervisning og demokrati

Læs mere

Unge og uddannelsesvalg i lyset af motivation, kultur og traditioner.

Unge og uddannelsesvalg i lyset af motivation, kultur og traditioner. Unge og uddannelsesvalg i lyset af motivation, kultur og traditioner. Peter Koudahl koudahl@phmetropol.dk Dagens oplæg Hvor er vi? Hvordan kan vi forstå at vælge? Kombinationsprojektet Tid som en afgørende

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Mundtlighed i matematikundervisningen

Mundtlighed i matematikundervisningen Mundtlighed i matematikundervisningen 1 Mundtlighed Annette Lilholt Side 2 Udsagn! Det er nemt at give karakter i færdighedsregning. Mine elever får generelt højere standpunktskarakter i færdighedsregning

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Projektets titel: Styrkelse af undervisningen i naturvidenskabelige fag via autenticitet og kontakt til eksterne partnere

Projektets titel: Styrkelse af undervisningen i naturvidenskabelige fag via autenticitet og kontakt til eksterne partnere Rapport for Projekt Anvendelsesorientering i naturvidenskabelige fag Ribe Katedralskole Projektnr.: 129635 Sagsnr.: 049.65L.391 Projektets titel: Styrkelse af undervisningen i naturvidenskabelige fag via

Læs mere

I handlingsplanen for 2010-2012 lægges der op til at igangsætte et udviklingsarbejde vedrørende samværets betydning

I handlingsplanen for 2010-2012 lægges der op til at igangsætte et udviklingsarbejde vedrørende samværets betydning Titel Samværets betydning på højskolen Relation til s Handlingsplan (Mål og indsatsområde) I handlingsplanen for -2012 lægges der op til at igangsætte et udviklingsarbejde vedrørende samværets betydning

Læs mere

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean er det seneste skud på stammen af ledelsesteknikker. En række private og offentlige virksomheder er begejstrede gået i krig med at indføre Lean.

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Info om AT -Almen studieforberedelse Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Generel og overordnet beskrivelse. AT er et tværfagligt fag, hvor man undersøger en bestemt

Læs mere

Nedenstående kurser er blevet godkendt som valgfag på den sundhedsfaglige kandidatuddannelse.

Nedenstående kurser er blevet godkendt som valgfag på den sundhedsfaglige kandidatuddannelse. Nedenstående kurser er blevet godkendt som valgfag på den sundhedsfaglige kandidatuddannelse. Listen kan kun betragtes som vejledende, da godkendelsen af enkelte kurser i høj grad har været afhængig af

Læs mere

Nyt perspektiv på videnskabsteori

Nyt perspektiv på videnskabsteori Forsiden Nyt perspektiv på videnskabsteori Akademiet for Talentfulde Unge Seminar C 24. marts 2015 Erik Staunstrup Hvem er Erik? Erik Staunstrup Videnskabsteori Videnskabsteori er en filosofisk disciplin,

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Du og jeg, Alfred. Udarbejdet af Anja Giessing Markussen

Du og jeg, Alfred. Udarbejdet af Anja Giessing Markussen Du og jeg, Alfred Udarbejdet af Anja Giessing Markussen Inklusiv praksis i et individuelt perspektiv Modul 2 Ballerup Kommune Professionshøjskolen UCC Modul 113135, Foråret 2011 Vejleder Martin Kirkegaard

Læs mere

Evalueringsguide. Fase 1: Opstart af evalueringsindsats Indledningsvis kan man med fordel stille følgende spørgsmål til projektet:

Evalueringsguide. Fase 1: Opstart af evalueringsindsats Indledningsvis kan man med fordel stille følgende spørgsmål til projektet: Evalueringsguide Denne guide er udarbejdet af Region Sjælland, Regional Udvikling, som inspiration til at evaluere og effektmåle projekter gennemført med tilskud fra de regionale udviklingsmidler. Evalueringsguiden

Læs mere

Der er 3 niveauer for lytning:

Der er 3 niveauer for lytning: Aktiv lytning Aktiv lytning betyder at du som coach har evnen til at lytte på et dybere niveau. Du opøver evnen til at lytte til det der ligger bag ved det, der bliver sagt eller det der ikke bliver sagt.

Læs mere

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Interview med Søren Hertz bragt i Indput 4/2012, De psykologistuderende på Københavns Universitets blad. Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Af Anne Rogne, stud.psych. (Igennem de mere

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Seminar for Fremfærd, d. 2. oktober 2014 Peter Hasle, professor Center for Industriel Produktion, Institut for Økonomi og Ledelse, Aalborg Universitet

Læs mere

Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer

Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer Justine Grønbæk Pors Jgp.lpf@cbs.dk Institut for ledelse, politik og filosofi Center for Skoleledelse Copenhagen

Læs mere

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis.

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis. - Et professionelt lærings- og udviklingsrum af folkeskolen Paper - Reforma 14 Baggrund: Folkeskolereformen er en blandt mange reformer, der åbner op for, at der arbejdes med nye løsninger og vidensudvikling

Læs mere

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet Kreativitet løfter elevernes faglighed Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som kreative processer.

Læs mere

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt - må du se min Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt Vi taler alt for meget om at fjerne og usynliggøre eksisterende og uopløselig magt og for lidt om, at gøre g magten synlig og derved

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

Demokrati, magt og medier

Demokrati, magt og medier Demokrati, magt og medier Politisk Sociologi - Synopsis Sociologisk institut, Københavns Universitet sommereksamen 2011 Eksamensnummer 20 Antal tegn i opgaven 7093 Antal tegn i fodnoter 515 Indledning

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Demens Film. Ekspertgruppens anbefalinger. Anders Møller Jensen (red.) V i d e n c e n t e r f o r O m s o r g, L i v o g A l d r i n g ( V I O L A )

Demens Film. Ekspertgruppens anbefalinger. Anders Møller Jensen (red.) V i d e n c e n t e r f o r O m s o r g, L i v o g A l d r i n g ( V I O L A ) Demens Film Ekspertgruppens anbefalinger Anders Møller Jensen (red.) 2012 V i d e n c e n t e r f o r O m s o r g, L i v o g A l d r i n g ( V I O L A ) Demens Film projektet Vi vil skabe film til mennesker

Læs mere

Krav og forventninger til anmeldere

Krav og forventninger til anmeldere Krav og forventninger til anmeldere Indhold Fra lærer til lærer... 1 Kvalitet, habilitet og troværdighed... 2 Læremidlets anvendelse... 2 It baserede læremidler... 2 Udnyttes det digitale potentiale?...

Læs mere

Omsorg for arbejdstiden? Digital arbejdstidsplanlægning i sygehusvæsenet Et kvalitativt studie.

Omsorg for arbejdstiden? Digital arbejdstidsplanlægning i sygehusvæsenet Et kvalitativt studie. Omsorg for arbejdstiden? Digital arbejdstidsplanlægning i sygehusvæsenet Et kvalitativt studie. Karin Hammer-Jakobsen Jordemoder, MPH November 2011 Vejleder: Henriette Langstrup, Adjunkt, Afd. for Sundhedstjensteforskning,

Læs mere

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester Projekt plan Titel på projekt: TAKSONOM: PETER KRISTIANSENS ARKIV (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER) Projektsted: LARM AUDIO RESEARCH ARCHIVE (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER)

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2014 Marie Kruses Skole Stx Samfundsfag

Læs mere

Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv

Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv Redigeret af Lene Storgaard Brok Forlaget UCC, 2011 1. udgave, 1. oplag Forlagsredaktion:

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere