LEVENDEGØRELSE Identitetsdannelser & historiske forståelser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "LEVENDEGØRELSE Identitetsdannelser & historiske forståelser"

Transkript

1 LEVENDEGØRELSE Identitetsdannelser & historiske forståelser DIDAKTIK-MATERIEL KULTUR Århus Universitet, Institut for pædagogik og uddannelse (DPU) Skrevet af: Årskortsnummer: Vejleder: Engelsk titel: Mette Kristine Nordahn Frederiksen Lisbeth Haastrup Re-enactment - Identity Processes and Historic Understandings Eksamensform: Skriftligt speciale Eksamenstermin: Sommer - August 2012 Anslag: anslag Omfangskrav: anslag

2 INDHOLDSFORTEGNELSE Indl edning...4 Problemfelt... 4 Pr oblemformulering...7 Placering af emne indenfor studieretning... 7 Begrundelse for valg af grundlæggende teori... 8 Af grænsning...9 Aktører / publikum... 9 Relation til museer... 9 Be grebsafklaring Gøres...10 Definition af levendegørelse...10 Materiel Kultur...11 Da middelalder kom til Danmark i Markeder fra 1999 til Specialets struktur Teori Te origrundlag: Aktør netværksteori Baggrund for tankerne...17 Min brug af ANT modellen Ny empirisme Anskuelser af virkelighed...20 Om metode...21 Eg en metode...22 Undersøgelses og interviewform...23 Ak tører og Netværk Om netværk...25 Ligeværdige aktører...25 Multiplicitet...27 Black Boxede aktører

3 Le vendegørelse Enactment & re enactment...30 Levendegørelse historisk set...32 Di skussioner i levendegørelse Kundskabsidealer...36 Hi nterland Drømme om middelalderen Kulturarv og enactment af historiske forståelser...40 Autenticitet, et tvedelt begreb...42 Tilstedevær...44 Potentialer i levendegørelse for formidlingsaktørerne M esterlære og formidlingsaktører Mesterlære...47 Ekspertisemodellen...50 Processens dialog...52 Id entitetsdannelser Beklædning og identitet...55 Sammenfatning af teori Analyse Hvordan middelalder gøres levende af formidlingsaktører i det danske middelaldermiljø Pr æsentation af empirien Præsentation af arrangører...63 Pr æsentation af formidlingsaktører...63 Interviews Vitskøl...63 Interviews Tøjhusmuseet...64 Pu blikum Formidlingsprocesser...66 Underholdning...72 Bo der...73 Madboder...73 Boder med genstande

4 M arkedet som aktør Arrangørrollen...79 Økonomier...80 Kulturhistoriske museer...83 M iddelaldermiljøet Fo rmidlingsaktører...87 De lokale kontra de professionelle...87 Fra novice til ekspert...91 Formidling i 1. person kontra 3. person...91 Hobby kontra firma...93 Historisk korrekthed...93 Indlevelse og tilstedevær...97 Fo rmidlingsaktørernes motivation Sløjde Socialt samvær Læreprocesser M aterialitet Dragter Delkonklusion på analyse Disk ussion Individuelle identitetsdannelser Social identitetsdannelse Historiske forståelser Metodekritiske overvejelser Konklusion Perspektivering Eng lish summary Disposition: Litteraturliste: Bilag

5 INDLEDNING Da jeg var 13 år gammel, deltog jeg før første gang i et middelalder levendegørelsesarrangement. Jeg startede med en lilla hør særk, og synes selv at jeg var rigtig fin. Nu, 16 år senere, ejer jeg en håndsyet, plantefarvet uldkjole, med alt hvad dertil hører af bælter, sko, indersærke, nålebundne strømper osv.. Alt sammen omhyggeligt rekonstrueret efter diverse historiske kilder. Når jeg skal slappe af, hører jeg musik spillet på skalmeje og drejelire, ligesom jeg ofte laver mad fra diverse middelalderkogebøger, f.eks. med inspiration i Henrik Harpestrengs tekster fra 1200 tallet. Men ikke nok med det jeg har også valgt at læse et universitetsstudie, hvor undersøgelserne af den materielle kultur står i centrum, og hvor jeg undervejs i studiet især har undersøgt museumsdidaktik og andre formidlingsformer, eks. levendegørelse. Alt dette har på for mit eget vedkommende, fået mig til at overveje, hvilke identitetsdannelser og historiske forståelser der opstår hos os, der deltager i levendegørelse. Hvad sker der, hvis læring, identitetsdannelser og historiske forståelser ikke kun undersøges i forhold til publikum, men det også undersøges hvordan de mennesker, der indgår i levendegørelse, får udbytte af dette? På det faglige plan er denne nysgerrighed blevet pirret af debatten om museernes formidlingsopgave er oplevelse eller oplysning, og det efterfølgende spørgsmål om formidlingsformen levendegørelses faglighed. Denne debat rummer også de kulturhistoriske museers søgen efter formål og identitet. Problemfelt I dag kæmper museerne med publikumstal, autoritetsfald, og en søgen efter en (ny) rolle i samfundet. Ph.d. i litteratur, kultur og medier Anne Sophie Warberg Løssing beskriver i Kulturarvsstyrelsens hæfte om digital museumsformidling, at museerne har brug for nye formidlingstiltag og former. Løssing forklarer dette med, at museerne er under forvandling, fordi der er sket et paradigmeskift i samfundet eller i museumsverdenen. Mu 4

6 seerne fokuserer således ikke længere kun på de genstande, der kommer ind (samlingen), men ser også på, hvad der kommer ud fra museerne (formidlingen) 1. Museerne har historisk set haft tendens til at være mere optagede af artefakterne end af formidlingen til publikum, hvilket har gjort museerne til ekskluderende institutioner. Det kulturelle tempel, som museerne har udgjort, er således under afvikling, og der sættes fra flere sider spørgsmålstegn ved museernes autoritet til at bestemme, hvad der regnes for historie. Dannelsesidealet er, som Løssing siger det, skiftet fra et klassisk monologisk til et dialogisk og interagerende 2. Dette skift af fokus, mener Løssing, har umiddelbart tre forskellige grunde. For det første er der sket et autoritetsfald på museerne, de har ikke længere eneret på den gode smag. Dernæst fremhæver Løssing den digitale tidsalder og de sociale medier, der åbner for en dialog præget af flerstemmighed, hvor alle har lov til at byde ind. En slags demokratisering 3. Sidst giver Løssing som årsag, at der findes en overflod af kulturelle tilbud, hvor der ikke længere fra publikums side skelnes mellem fin og popkultur, men hvor publikum i stedet går efter den bedste oplevelse. Museet deltager således i en konkurrence om publikum, hvilket kræver at de er i stand til at byde ind med spændende formidling 4. Kandidat i etnologi Marie Drost Aakjær siger noget tilsvarende, når hun påpeger, at hvis museerne skal have en identitetsskabende effekt skal: Den besøgende på museet [ ] kunne se sig selv i samspillet mellem fortid, nutid og fremtid. 5 Hun lægger i lighed med Løssing op til, at museerne kunne have brug for en ny rolle, og foreslår at den eksempelvist kunne være sådan: Det kan være oplæg til at museernes rolle ændrer sig fra en mere samfundsmæssig, opdragende rolle til en mere personlig, identitetsskabende rolle gennem historiebevidstheden. 6 1 Løssing 2009:9 2 Løssing 2009:11 3 Løssing 2009:9 4 Løssing 2009:10 5 Aakjær 2008:36 6 Aakjær 2008:36 5

7 Det er denne nye museumsrolle, hvor levendegørelse indgår som en formidlingsform, der netop har mulighed for at danne historiebevidsthed og identitetsskabende elementer både i grupper og hos den enkelte. I levendegørelsen opstår der en form for nutidsflugt og en bevægelse tilbage til rødderne, en bevægelse, der cirkler om diverse identitetsspørgsmål. Lektor i arkæologi Henriette Syrach Lyngstrøm, beskriver eksempelvist, hvordan vi bruger historien i en kollektiv og personlig erindring: Vi vil fornemme fortiden. Og erindringen bruger vi til at spejle vores egen identitet i, hvad enten vi ønsker os tilbage til en mere dunkel tid, da en mand var en mand og et ord var et ord, eller vi ser fortiden som et billede på hvor godt vi har det i dag. Fælles for os alle er at fortiden er en vigtig del af vores egen selvforståelse. 7 Det er med det fokus, at dette speciale skal læses. I levendegørelse forsøges det at (re)konstruere en tidsalder på ny. Det væsentlige ved denne form for rekonstruktion er, at alt skal gennemtænkes, vælges og laves specielt for at passe ind i rekonstruktionen. Verden konstrueres på sin vis forfra. Dette ligner processer, der i mindre målestok også foregår i de fleste menneskers hverdag, når det vælges hvad man skal have på af tøj, hvilken sofa man gerne vil købe osv. Det særlige ved rekonstruktionen er, at alle valg skal foregå indenfor en meget fast historisk ramme og derfor bliver valgene i konstruktionsprocessen meget tydelige. Jeg finder det derfor oplagt at spørge, hvordan disse socio materielle netværk, relationer, processer og menneskelige subjekter får det til at ske. Særlig interessant er i den forbindelse, hvilket syn på historie, der formidles gennem levendegørelse, og hvilken indflydelse dette har på aktøren og vedkommendes historieopfattelse. Dem, der besøger et levendegørelsesarrangement, kommer muligvis hjem med oplevelser og nye forståelser i rygsækken, men den der gennemlever dette gang på gang, år efter år, af rendyrket interesse for feltet, må i så fald i endnu højere grad præges af aktiviteten. 7 Lyngstrøm 2003:12 6

8 Et andet relevant aspekt forbundet med det at danne historisk forståelse gennem levendegørelse, både i forhold til det budskab, der formidles, men også i forhold til formidlerens personlige forudsætninger. I en socialkonstruktivistisk optik vil historien således blive opfattet og fortolket af den enkelte, hvilket ophæver begreberne rigtig og forkert historie. Derved kan historien bruges af grupper eller enkeltpersoner til både at legitimere, eller at eksludere. Blandt folk der re enacter 2. verdenskrig, findes betænkeligheder omkring hvorvidt denne aktivitet i sidste ende kunne forherlige nazipartiet og dets gerninger 8. Således er spøgsmålet i sidste ende hvilke konsekvenser denne form for genopførelse, kan få for hvilke historiske forståelser der dannes i levendegørelse, både for et evt. publikum, men ligeså meget for den der udfører levendegørelsen? På samme måde vil selve formidlingsformen heller ikke kunne undgå at være præget af formidlerens egen historiske forståelse, samt sociale og individuelle identitet. Problemformulering Ud fra de synspunkter og overvejelser, som jeg har beskrevet ovenfor, er jeg kommet frem til følgende problemformulering: Hvordan gøres middelalder levende af formidlingsaktører 9 i det danske middelaldermiljø? og hvordan forbindes aktører og dragter i levendegørelsesprocesser på henholdsvis Tøjhusmuseets Middelaldermarked og Vitskøl Klosters middelalderdage i efteråret 2011 og hvilke former for identitetsdannelser og historiske forståelser dannes herigennem? Placering af emne indenfor studieretning På studiet Didaktik, Materiel Kultur behandles mange forskellige slags emner, men fæl er, at det er den materielle kultur set i et lesnævneren for alle disse emner didaktisk 8 panzergrenadier.net 9 For at adskille aktør begrebet i ANT forstand og aktør begrebet inden for levendegørelse, har jeg valgt at kalde de mennesker, der deltager i dragt på et marked, for formidlingsaktører. 7

9 perspektiv der undersøges. Så længe mennesket har eksisteret, har der været materiel kultur til. Studiet af materiel kultur handler om vores ting; alt hvad vi som mennesker skaber, og derigennem undersøgelsen af den kultur, som genstanden er repræsentant for. Tingene bliver i denne forbindelse forskerens indgang til at aflæse en kultur, til at aflæse verden. Magister i historie, Bernard E. Jensens definerer didaktikbegrebet således: Didaktik er en teoretisk, systematisk, eksemplarisk beskæftigelse med (i) alle slags lære og dannelses processer hos mennesker, (ii) hvordan sådanne processer kan virke sammen, forløbe parallelt eller komme i konflikt med hinanden og (iii) vil kunne fremmes og kvalificeres. 10 Disse lære og dannelsesprocesser kan også finde sted i levendegørelse som formidlingsform, om den så udøves på et museum eller ej. Levendegørelsen benytter sig af den materielle kultur som objekt for formidling, og derved placerer denne undersøgelse sig under studiet Didaktik, Materiel Kultur. I specialet vil jeg undersøge forholdene omkring den del af museumsdidaktikken, som lægger vægt på deltagelse og involvering. Derigennem vil jeg undersøge vilkårene for formidling af kulturhistorie gennem levendegørelse, dets mål og vilkår for at gøre det, samt de læreprocesser, der er for formidlingsaktørerne. Begrundelse for valg af grundlæggende teori Jeg har som teorigrundlag valgt at benytte mig af Aktør netværksteori 11. Ideen om Aktør netværk kan på flere måder være produktiv, når man skal undersøge den materielle kultur inden for et område, idet teorien har et fokus på, at alle aktører, genstande såvel som individer er ligeværdige aktører i netværk. Således giver teorien mig mulighed for også at undersøge, hvilken rolle eksempelvis dragter spiller. Væsentligt finder jeg også professor i sociologi John Laws teorier om, hvordan virkeligheder enactes, hvilket i tilfældet med levendegørelse af middelalder giver anledning til 10 Jensen 28/ også kaldet ANT 8

10 refleksioner over, hvordan forskellige versioner af formidlingsaktørernes opfattelser af middelalder influerer på opbyggelsen af levendegørelse. Afgrænsning Aktører / publikum Dette speciale skal ikke læses som en publikumsundersøgelse, der handler om publikums udbytte af levendegørelse. I stedet er det en undersøgelse af hele den praksis, der ligger til grund for, at et marked kan opstå. Publikum er selvfølgelig også et element i den praksis, og vil derfor også kort blive analyseret. Primært handler specialet dog om formidlingsaktørerne og de identitetsdannelser og historiske forståelser, der finder sted for dem. Der vil desuden være flere aktører, end dem jeg har udvalgt og beskrevet, og som jeg enten ikke har haft adgang til, eller som jeg af hensyn til omfanget har været nødt til at udelade. Relation til museer Traditionelt har debatten om oplevelse kontra oplysning været ført i forhold til museer, herunder deres forpligtigelse til oplysende og dannende virksomhed. Langt størstedelen af de levendegørelsesarrangementer, der afholdes, sker udenfor museumsverdenen, og selv de arrangementer, som afholdes af museer, ses i overvejende grad som bidrag til den konventionelle formidling, hvilket også begrænser relationen til museumslovens rammer. Formålet med museernes markeder synes således primært at være et ønske om at tiltrække publikum. Rent lovgivningsmæssigt falder middelaldermarkeder således utvivlsomt udenfor det område, hvor debatten traditionelt føres. I praksis er debatten imidlertid stadig både væsentlig og relevant i forhold til middelaldermarkeder, netop fordi den beskriver den kontekst, som levendegørelse er en del af, og som også formidlingsaktørerne i levendegørelsen må forholde sig til. Det er således min opfattelse, at debatten stadig er fuldt ud relevant for emnet, og kan foretages uden videre metodemæssig afgrænsning, men dog lejlighedsvist med en vis nødvendig tilpasning. 9

11 Begrebsafklaring Gøres I problemformuleringen bruger jeg ordet gøres. Dette sker med udgangspunkt i lektor i etnologi Tine Damsholt, Ph.d. i historie Dorte Gert Simonsen & ph.d. i museumsformidling Camilla Mordhorst, der i bogen Materialiseringer, netop opfinder denne udvidede brug af verbet at gøre. Dette gør de, fordi der i det danske sprog ikke eksisterer en ingform, som man ellers har på engelsk, jvf. det engelske doing 12. Forskellen på disse to er, at der i den danske forståelse af at gøre som regel står et handlende subjekt, hvorimod selve genstanden i det engelske doing også kan handle. Derudover forbinder jeg også begrebet med John Laws begreb enactment, som jeg vil redegøre for i specialets teoriafsnit. Jeg bruger enact og gøres synonymt. Som teoriafsnittet vil vise, hænger begrebet gøres, sammen med at multiple virkeligheder kan fremstå som resultatet af, at noget gøres (enactes) virkeligt. Der er derfor en pointe i, at jeg bruger ordet middelalder i flertal i mine analyser, i stedet for den bestemte form; middelalderen, idet denne kan enactes multiplet. Definition af levendegørelse For at der kan være tale om levendegørelse som formidlingsform, vil jeg definere begrebet således: Formidlingsaktører, der fremstiller en forestillet fortid, er iført dragter, og enten er sig selv (3.person), eller spiller en rolle (1.person). Formidlingen foregår gennem rekonstruktioner af og tale om arbejdsgange, det levede liv og/eller diverse fortidige processer, religion, levevilkår osv. Væsentligt anderledes for levendegørelsen er, at den materielle kultur indgår aktivt og fysisk i formidlingen, idet der uden den vil være tale om andre og mere konventionelle former for formidling. Således bliver den materielle kultur en nødvendig del af aktiviteten i levendegørelse. Aktiviteten er det man gør, og den materielle kultur er det man gør aktiviteten med. 12 Damsholt, Simonsen & Mordhorst 2009:13 10

12 Materiel Kultur Damsholt og Simonsen tager afstand fra begrebet materiel kultur og indfører i stedet materialisering. Det gør de for at understrege, at de ser materialitet som noget processuelt, performativt og relationelt 13. Der er tale om en forståelse at materialisering som noget aktivt, hvori der tales om hvordan fænomener gøres og gøres om, i stadige processer 14. Jeg vælger dog at holde fast i termen materiel kultur, idet dette er navnet på det studie nærværende speciale er tilknyttet, og jeg ønsker dermed at bringe dennes tematikker ind i denne undersøgelse. Dog skal begrebet materiel kultur stadig forstås som performativt, processuelt og relationelt, altså som noget der gøres. Da middelalder kom til Danmark i 1999 I dette afsnit vil jeg lave en forundersøgelse, hvor jeg beskriver hvordan Middelalderåret 1999 opstod i Danmark, og hvad det førte med sig. I forundersøgelsen vil jeg tage udgangspunkt i kandidat i arkæologi Jens Vellev, der var den primære initiativtager til Middelalderåret 1999 og ph.d. i historie Lars Bisgaard. I 1999 løb der et stort landsdækkende initiativ af stablen. Initiativet skulle samle landets kulturinstitutioner om ét emne, nemlig middelalderen. Det var en ambition i dette arbejde at befri perioden for forestillingerne om middelalderen som værende mørk og underudviklet, og i stedet skulle middelalderen ses som lys, farverig og sanselig 15. Initiativtagerne mente at middelalderen som periode var underrepræsenteret og underbelyst, og målet blev at vise periodens mangfoldighed 16. Mod denne fremstilling indvendte Bisgaard, at dette forsøg på at skifte fokus, til at se middelalderen som positiv, i længden er ligeså uholdbart som det negative billede, der eksisterede. Fremstillingen af historien, argumenterer Bisgaard, handler i sidste ende om, hvordan man skærer sine kilder Damsholt, Simonsen & Mordhorst 2009:14 14 Damsholt, Simonsen & Mordhorst 2009:15 15 Bisgaard 2000:59 16 Vellev 2008: Bisgaard 2000:59 11

13 Middelalderåret blev indledningsvist koordineret i kulturhistorisk museumsregi, men efterfølgende blev også andre museumstyper (naturhistoriske museer, kunstmuseer osv.) inviteret. Også andre kulturinstitutioner som højskoler, oplysningsforbund og amatørteatre blev inviteret indenfor 18. Projektet var sat meget åbent op, og enhver kunne deltage på den måde, de fandt det relevant og muligt, ift. økonomi, evner og lyst 19. Omkring 1300 officielle arrangementer blev det til, og dertil kom alle de arrangementer, der ikke blev registreret, eller ikke var officielle. Eksempelvis benyttede mange skoler sig af muligheden for diverse emneuger om middelalderen 20. For museerne var dette et demokratiseringsforsøg et forsøg på inklusion 21. Når organisationen og miljøet omkring middelalder i dag er så forskelligartet, kan det muligvis ses som reminiscenser fra middelalderårets meget inkluderende facon. Ambitionerne for middelalderåret var mangeartede, men en del af det handlede naturligvis om et ønske om at øge publikumstallet på landets museer. Han kommenterer yderligere, at levendegørelse har en tendens til at fastholde nogle af de forestillinger, vi har om andre tidsperioder, fordi levendegørelsen ofte benytter sig af arketyper i sin formidling. Til dette indvender han, at det vel netop var formålet med levendegørelse at knuse sådanne forestillinger 22. Miljøet og interessen eksisterede ganske vist før middelalderåret, men 1999 blev et meget stort boost, en slags startskud til, at så mange individuelle mennesker og foreninger så muligheden for at besøge og etablere markeder og derved åbnedes muligheden for dannelsen af miljøet. Miljøet er således i høj grad opstået som en måde at gøre noget på over en længere periode, i tværfaglige samarbejder. Markeder fra 1999 til 2012 Bisgaard taler om middelalderårets gennemslagskraft: Middelalderåret er gået hånd i hånd med et gennembrud for det man kunne kalde levendegørelse af fortiden. Denne tendens i historieformidlingen har 18 Vellev 2008: Vellev 2008:7 20 Vellev 2008:9 21 Vellev 2008:8 22 Bisgaard 2000:61 12

14 længe været undervejs, og middelaldercentrene på Bornholm og ved Nykøbing Falster er gamle kendinge. Men i år [ 99] har man mødt ryttere, markedsgøgl, og turneringer alle vegne. Der er opstået et marked for levendegørelse, nogen mere professionelle end andre. 23 Herved synes han at understøtte synspunktet om, at 1999 for alvor blev året, hvor middelalderen kom til Danmark. I denne forundersøgelse har jeg valgt at lave en oversigt over, hvilke middelaldermarkeder, der er blevet afholdt de forskellige år, og derved undersøge hvilke markeder, der er kommet igen år efter år. Oversigten er delvist lavet ud fra en kalender på internetsiden som jeg via det globale internetarkiv har kunnet fremskaffe tilbage til Derudover har jeg via det sociale medie Facebook lavet en åben brugerundersøgelse hos folk, der har været i miljøet siden 1999 om, hvilke markeder de har kendt til mellem 1999 og Efterfølgende har jeg researchet på diverse markeders hjemmesider for at undersøge, hvornår de startede op og eventuelt sluttede. Undersøgelsen er muligvis ikke komplet og uddybende, men indeholder dog alle større markeder og langt hovedparten af de mindre, hvilket synes tilstrækkeligt til at tegne et klart billede. 23 Bisgaard 2000:60 13

15 Sted År Horsens Europæisk Middelalderfestival x x x x x x x x x x x x x x *Tøjhusmuseets middelaldermarked x x x x x x x x x x x x x x *Spøttrup Borg / Bispens Marked x x x x x x x x (x) (x) x x x x Bornholm middelaldercenter x x x x x x x x x x x x x Aabenraa Middelaldermarked x x x x x x x x (x) (x) x Nykøbing Falster re enactermarked x x x x x x x x Odense middelalderdage x x x x x Højriis Slot x *Hjemsted Oldtidspark middelalderm. x x ( x) x x x Voergaard Slot middelaldermarked x x x x x x x x x x x Enø middelaldermarked x x (x) x x x Hertug Hans, Haderslev x (x) x x x x x x x x Esrum Kloster riddermarked x x x x x x x x x Give middelalderdage x x Esbjerg Brøndby Middelalderlandsby marked x x x x x x x x Østergård middelalderdage, Skive x x ( x) ( x) x x ( x) *Æbelholt Kloster marked x x x x x x x x Gisselfeld Slot marked x x (x) Hvidehorse Fionia marked, Odense Korsør middelaldermarked *Køge museum marked x x x x x x x Midvinter, Christiania x x x Als x x Sønderborg Københavns middelalderdage Københavns middelaldermarked x x x x x x Århus x x x x *Ærø museum marked x ( x) ( x) x x Vitskøl Kloster middelaldermarked x x x x x Børglum Kloster marked x x x x Godthåb middelaldermarked, Aalborg Nysted middelaldermarked x x x x Ringsted middelaldermarked x x x Korsør (nyt marked) Maj marked, Viborg x x x *Nyborg danehof marked x x x Kildeparken, Aalborg middelaldermarked x x x *Øm kloster marked x x x Hvolris Jernalderlandsby middelalderm. x x x Næstved middelaldermarked x x x Tårnby middelaldermarked x x Frigård camping marked Holbæk middelaldermarked Markeder I ALT x x x x x x x x x 23 Parenteserne indikerer, at jeg ikke har sikker information om, at et marked er blevet afholdt, men at der er stor sandsynlighed for det, enten fordi der er afholdt marked før og efter, eller fordi jeg har fundet andet materiale der kunne tyde på dette. Stjerner ud for navnet viser, at det er et statsanerkendt museum 24, der afholder markedet. 24 Kulturstyrelsens hjemmeside 23/

16 Som det ses på tabellen, er der tale om en støt stigning i antallet af markeder. Der kommer gradvist flere ny, men samtidig er der flere ældre og større markeder, som slutter og i stedet erstattes af små nye markeder. Det er som om, de løber deres tid ud, måske fordi de ikke længere har nogen nyhedsværdi. I så fald, kunne dette kunne indikere, at det mest er et lokalt publikum, som besøger markederne, og at de efter en periode på over ti år ikke har interesse i at se det samme arrangement igen. I tabellen ses det ligeledes, at der blandt de afholdte markeder er 8 statsanerkendte (kulturhistoriske) museer, og tendensen synes også her at være, at der gradvist kommer flere og flere markeder til, hvilket tyder på en langsom accept af formidlingsformen blandt museerne. Denne bevægelse vil jeg redegøre nærmere for både i min teori og analyse. Ud af de ca officielle arrangementer, der blev afholdt under Middelalderåret 1999, var kun 8 af dem egentlige markeder, og flere af de markeder fandtes også inden da. Det har således ikke nødvendigvis været året, der startede selve tendensen til at holde markeder, men til gengæld har det været her, at det hele har taget fart, ikke mindst i forhold til at involvere nye arrangører og aktører. Mest af alt viser tabellen hvor udbredt middelalderlevendegørelse er. Med 23 årlige markeder, må mange mennesker være involveret i opbyggelsen, organiseringen og driften af disse markeder, såvel udenfor som indenfor miljøet. Specialets struktur I en ANT undersøgelse vil aktørerne udpege hinanden som en del af netværket. Ligesom det heller ikke på forhånd kan afgøres, hvilke aktører det måtte være på området, kan det derfor heller ikke på forhånd udpeges, hvilken teori der måtte være passende udover ANT grundlaget. På trods af dette har jeg for læsevenligheden skyld startet med at præsentere hele teorien, idet denne introducerer flere forskellige begreber, samt diskussioner der letter forståelsen af analyserne. 15

17 Grundlæggende har jeg opdelt teorien i tre dele. Først præsenteres teorigrundlaget, Aktør Netværksteorierne. Derefter redegøres der for begrebet levendegørelse blandt andet gennem forskellige diskussioner om fagligheden af begrebet, samt andre begreber der knytter sig hertil. Sidst i teoriafsnittet forklares der om, hvilke potentialer for identitetsdannelse og historiske forståelser, som levendegørelse rummer for formidlingsaktørerne. Dernæst kommer analysedelen, hvor de forskellige udvalgte aktører præsenteres. Aktørerne er udvalgt blandt andet på baggrund af deres relevans for min problemformulering, men også ud fra kriterier om hvilket materiale, jeg har haft adgang til. Rækkefølgen af aktørerne skal ikke forstås som en vurdering af hvilke aktører, der er væsentligst. I stedet er aktørerne opdelt efter 4 forskellige kategorier, baseret på deres tilknytning til middelaldermiljøet og den formidling, de foretager. Herefter diskuteres det i diskussionsafsnittet hvordan identitetsdannelser og historiske forståelser kan opstå i formidlingsaktørerne i forbindelse med levendegørelse, herunder blandt andet med fokus på dragterne og deres evner til at skabe disse forbindelser for formidlingsaktørerne. TEORI Teorigrundlag: Aktør netværksteori Jeg har både benyttet mig af Laws bog After Method, Ph.d. i informationsstudier Casper Bruun Jensen, Ph.d. i kommunikation Peter Lauritsen og lektor i informations og medievidenskab Finn Olesens antologi, Introduktion til STS, samt Damsholt, Mordhorst og Simonsens antologi Materialiseringer. Også kandidat i etnologi Marie Riegels Melchior og Ph.d. i etnologi Astrid Jespersens artikel om praksiografi i antologien Materialitet og Dannelse vil blive benyttet. 16

18 Disse giver alle hver deres vinkel på hvordan ANT kan forstås og bruges som metode til analyse af verden. Ligesom resten af verden gøres forskelligt i forskellige netværk, varierer definitionen af hvordan ANT skal udføres, også i forskellige netværk 25. Aktør netværksteorien skal ikke anses som en stabil eller fast teori. I stedet skal den betragtes som en vag analysemodel, der netop grundet sin vaghed tillader verden at fremtræde i sin kompleksitet 26. Teorien anskuer jeg i lighed med lektor i informationsvidenskab Christopher Gad og Bruun Jensen, som en analysemodel. De argumenterer for at Aktør netværksteori først og fremmest er en metode til at analysere netværk, hvor forskeren kan få øje på aktørerne og lade dem komme til orde uden på forhånd at begrænse udsagnene 27. Helt grundlæggende forklarer John Law teorien om Aktører og Netværk på følgende måde: Entities take form and aquire their attributes as a result of their relation with other entities. 28 Det er væsentligt, at ANT feltet langtfra er ensartet, og interne udlægninger af ANT varierer 29. ANT kan ikke ses som én teori, men er som følge af de forskellige anskuelser, multiple. Der findes derved forskellige versioner og tilgange, som alle har forskellige implikationer både metodisk og empirisk, såvel som teoretisk og analytisk 30. Tilgangen lægger derved op til, at det er forskerens egen fortolkning af teorien, der arbejdes efter. Hvordan jeg vælger at tolke og bruge ANT vil jeg uddybe efter en gennemgang af baggrunden for teorigrundlaget. Baggrund for tankerne ANT er opstået ud af en konstruktivistisk optik, men ANT stiller sig på flere punkter anderledes an, end traditionel socialkonstruktivisme. 25 Olesen og Kroustrup in Bruun Jensen, Lauritsen & Olesen 2007:93 26 Gad og Bruun Jensen in Bruun Jensen, Lauritsen & Olesen 2007:94 27 Gad og Bruun Jensen in Brunn Jensen, Lauritsen & Olesen 2007:99 28 Law in Damsholt, Simonsen & Mordhorst 2009:23 29 Damsholt, Simonsen & Mordhorst 2009:23 30 Gad og Bruun Jensen in Bruun Jensen, Lauritsen & Olesen 2007:112 17

19 En af social konstruktivismens hovedpointer er ifølge Damsholt og Simonsen ønsket om at frigøre sig fra de autoritative fortællinger om eks. sandhed, fremskridt eller retfærdighed. I social konstruktivismen understreges det i stedet, at fortællinger er konstrueret, og således blev målet for diskursanalysen at hjælpe til frisættelsen af det enkelte menneske 31. Professor i sociologi Bruno Latour kritiserede konstruktivismen for at have et ensidigt fokus på det sproglige. Latour påpegede, at der til trods for diverse dekonstruktioner af sandheder og identiteter stadig eksisterede konstruktioner så som nationalisme, etniciteter og kønskategorier. Latour kommer med denne kritik i artiklen Why has Critique Run out of Steam. Her kommer tanker om det han kalder en ny realisme frem. Grundlæggende handler det om at gentænke forholdet mellem sprog/tale, og kultur/natur 32. Det handler for Latour om, ikke at vægte den ene side frem for den anden, men derimod se dem som ligeværdige partnere og derved ophæve grænserne mellem natur/kultur, subjekt/objekt, eller ord/verden 33. I stedet for opdelingen, skal disse ses som noget der væver sig sammen i netværk. Argumentet er, at intet eksisterer uden det andet. Eksempelvis giver det i denne optik, ikke nogen mening at forestille sig en kulturløs kjole 34. En af ambitionerne for forskerne bag ANT var at vise, hvordan videnskab, teknologi, samfund og kultur er sammenvævede, og at disse derfor ikke kan undersøges eller forstås adskilt 35. Derudover handlede det om at opløse debattens præmisser og derved sætte virkelighed(en) i et relativt lys. Det skal ikke forstås sådan at ANT ikke anerkender at der er forskel på eksempelvis subjekter og objekter, men det der er væsentligt i denne sammenhæng er, at forskellen imellem dem er konstrueret gennem netværk 36. På visse punkter bevarer ANT en del af tankerne fra konstruktivisterne. Eksempelvis påpeger Damsholt og Simonsen, at det er en af de store konstruktivistiske grundpointer, 31 Damsholt, Simonsen & Mordhorst 2009:11 32 Damsholt, Simonsen & Mordhorst 2009:12 33 Damsholt, Simonsen & Mordhorst 2009:12 34 Damsholt, Simonsen & Mordhorst 2009:12 35 Olesen og Kroustrup in Bruun Jensen, Lauritsen & Olesen 2007:63 36 Olesen og Kroustrup in Bruun Jensen, Lauritsen & Olesen 2007:73 18

20 at intet hviler i sig selv. Dette er også udgangspunktet for Aktør netværksteorierne, hvor materialitet gennem relation og netværk står centralt 37. Ligesom konstruktivisterne, tager også ANT udgangspunkt i at viden og teknologi ikke opstår i et vakuum, men derimod er en del af den sociale verden det bliver formet af verden, samtidig med at den også former verden 38. Virkeligheden kan på den måde ikke observeres et sted udefra, idet iagttageren altid selv også er en del af verdenen og derfor ikke kan stille sig udenfor den 39. Law argumenterer således for, at forskere også har kultur, at de også tror på noget, har bestemte måder at arbejde på, og at alt dette vil blive en integreret og delvist usynlig del af den forskning der udføres. Dermed vil også disse kulturer, overbevisninger, og arbejdsmønstre indgå i undersøgelsen af verden og dermed også bidrage til skabelsen af virkelighed 40. Teorien om aktør netværk kan ses som en reaktion på empirismen og positivismen. Law kritiserer i dette citat den amerikanske professor i sociologi Robert Merton: Merton, along with many others, assumes that there is a reality out there of a definite form waiting to be discovered, if only we can get it right. 41 Min brug af ANT modellen Jeg har i min brug af teorien valgt 3 principper, der er grundlæggende for min forståelse for og brug af teorien. Disse tre grundprincipper er: 1. En ny empirisme, 2. Aktører og netværk, og 3. Ideen om ligeværdige aktører. 37 monsen & Mordhorst 2009:23 Damsholt, Si 38 Law 2004:12 39 Law 2004:8 40 Law 2004:19 41 Law 2004:22 19

Fortidens klæder Fremtidens museum Cand. Pæd. Didaktik, Materiel Kultur Stine Nordahn Frederiksen

Fortidens klæder Fremtidens museum Cand. Pæd. Didaktik, Materiel Kultur Stine Nordahn Frederiksen Fortidens klæder Fremtidens museum Cand. Pæd. Didaktik, Materiel Kultur Stine Nordahn Frederiksen -Om hvordan rekonstruerede dragter (måske) kan anvendes i en museumspolitisk strategi Afgræsning og empirisk

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Materialiseringer. Nye perspektiver på materialitet og kulturanalyse. Redaktion. Tine Damsholt. Dorthe Gert Simonsen. Aarhus Universitetsforlag

Materialiseringer. Nye perspektiver på materialitet og kulturanalyse. Redaktion. Tine Damsholt. Dorthe Gert Simonsen. Aarhus Universitetsforlag Materialiseringer Nye perspektiver på materialitet og kulturanalyse Redaktion Tine Damsholt Dorthe Gert Simonsen Aarhus Universitetsforlag Camilla Mordhorst Materialiseringer Materialiseringer Nye perspektiver

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,

Læs mere

Sensemaking og coaching. Tine Murphy, Ph.D. Institut for Organisation CBS

Sensemaking og coaching. Tine Murphy, Ph.D. Institut for Organisation CBS Sensemaking og coaching Tine Murphy, Ph.D. Institut for Organisation CBS Agenda Mål med i dag Lidt om mig Sensemaking nogle teoretiske kernepunkter Relationen mellem mening og handling Sensemaking og identitetsskabelse

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper 0. Introduktion Informanterne tildeles computer eller tablet ved lodtrækning og tilbydes kaffe/te/lignende. Først og fremmest skal I have en stor tak, fordi I

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

På jagt efter... Tre læremidler til brug i grundskolens historieundervisning. Lærervejledning

På jagt efter... Tre læremidler til brug i grundskolens historieundervisning. Lærervejledning På jagt efter... Tre læremidler til brug i grundskolens historieundervisning Lærervejledning Historien er et overstået kapitel. Det er præmissen for de tre læremidler På jagt efter... i Den Fynske Landsby.

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008 Specialebeskrivelse Simon Stefansen Oktober 2008 1. Baggrund I mit speciale på kandidatuddannelsen i Kultur, Kommunikation og Globalisering har jeg valgt, at beskæftige mig med integration som et socialt

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE Fra kriminalitet til uddannelse Denne artikel er udsprunget af specialet: Fortællinger om kriminalitet og uddannelse (Hentze & Jensen, 2016). Artiklen handler om

Læs mere

BILAG 2. TEORI OG METODE

BILAG 2. TEORI OG METODE BILAG 2. TEORI OG METODE Teori Vi benytter os af kvalitativ metode. Det hører med til denne metode, at man har gjort rede for egne holdninger og opfattelser af anvendte begreber for at opnå transparens

Læs mere

Janne Hedegaard Hansen. Aarhus Universitet

Janne Hedegaard Hansen. Aarhus Universitet Narrativ dokumentation Janne Hedegaard Hansen Ph.d., hd lektor lk Aarhus Universitet Formål: Dokumentation af eksisterende praksis Udvikling og kvalificering af praksis Videndeling Dokumentation Narrativ

Læs mere

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Af ph.d. Ole Henrik Hansen, Aarhus Universitet Resumé Undersøgelsens mål var at besvare følgende spørgsmål: Spørgsmålet er om ikke dagplejen, med en enkelt

Læs mere

TIL OPGAVESKRIVEREN. Før selve opgaveugen. Formål med opgaven.

TIL OPGAVESKRIVEREN. Før selve opgaveugen. Formål med opgaven. TIL OPGAVESKRIVEREN Formål med opgaven. Den større skriftlige opgave i biologi er en eksamensopgave, hvor der gives en selvstændig karakter, som tæller med på eksamensbeviset på lige fod med de øvrige

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

Seminaropgave: Præsentation af idé

Seminaropgave: Præsentation af idé Seminaropgave: Præsentation af idé Erik Gahner Larsen Kausalanalyse i offentlig politik Dagsorden Opsamling på kausalmodeller Seminaropgaven: Praktisk info Præsentation Seminaropgaven: Ideer og råd Kausalmodeller

Læs mere

Hvad virker i undervisning

Hvad virker i undervisning www.folkeskolen.dk maj 2006 1 / 5 Hvad virker i undervisning Af Per Fibæk Laursen Vi ved faktisk en hel del om, hvad der virker i undervisning. Altså om hvad det er for kvaliteter i undervisningen, der

Læs mere

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen Kenneth & Mary Gerken (2005) SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen den 09-03-2012 kl. 8:31 Søren Moldrup side 1 af 5 sider 1. Dramaet i socialkonstruktionisme En dramatisk transformation finder sted i idéernes

Læs mere

Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg. 9. semester, 2003. Videnskabsteori. Jeppe Schmücker Skovmose

Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg. 9. semester, 2003. Videnskabsteori. Jeppe Schmücker Skovmose Videnskabsteori Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg 9. semester, 2003 Titel: Videnskabsteori Jeppe Schmücker Skovmose Videnskabsteori Udgangspunktet for opgaven

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Fortid kontra Historie

Fortid kontra Historie HistorieLab http://historielab.dk Fortid kontra Historie Date : 20. maj 2016 Ordet historie bruges med mange forskellige betydninger, når man interviewer lærere og elever om historiefaget og lytter til,

Læs mere

Performativ arbejdsmiljøpsykologi - Nye veje i arbejdet med psykisk arbejdsmiljø? v/ Mads Bendixen, konsulent, cand.psych.phd.

Performativ arbejdsmiljøpsykologi - Nye veje i arbejdet med psykisk arbejdsmiljø? v/ Mads Bendixen, konsulent, cand.psych.phd. Performativ arbejdsmiljøpsykologi - Nye veje i arbejdet med psykisk arbejdsmiljø? v/ Mads Bendixen, konsulent, cand.psych.phd. AM:2010, Nyborg den 9. november 2010 Hvordan bliver arbejdsmiljøpsykologien

Læs mere

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE Kristina Bakkær Simonsen INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Hvem er jeg? Kristina Bakkær Simonsen Ph.D.-studerende på Institut for Statskundskab, afdeling for politisk sociologi Interesseret

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier.

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier. Indledning I formålsparagraffen står der, at folkeskolen skal forberede eleverne på livet i et samfund med frihed, ligeværd og demokrati. Det gøres ved bl.a. at give dem medbestemmelse og medansvar i forhold

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Speciale 4.semester, Den sundhedsfaglige kandidat, SDU Odense, januar 2011 Forfatter: Lene

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

(bogudgave: ISBN , 2.udgave, 4. oplag)

(bogudgave: ISBN , 2.udgave, 4. oplag) Videnskabsteori 1. e-udgave, 2007 ISBN 978-87-62-50223-9 1979, 1999 Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S, København Denne bog er beskyttet af lov om ophavsret. Kopiering til andet end personlig brug

Læs mere

Projekt. Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen

Projekt. Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen Projekt Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen Projektbeskrivelse maj 2006 Springflod en kulturfestival i Vadehavsregionen Kortfattet beskrivelse af projektet Målet er at skabe en kulturfestival,

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

- Om at tale sig til rette

- Om at tale sig til rette - Om at tale sig til rette Af psykologerne Thomas Van Geuken & Farzin Farahmand - Psycces Tre ord, der sammen synes at udgøre en smuk harmoni: Medarbejder, Udvikling og Samtale. Det burde da ikke kunne

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 11 KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13

INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 11 KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 11 KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13 KAPITEL 2 HANDLINGER OG MENINGSSKABELSE I HVERDAGSLIVET... 28 Fortolkning og meningsskabelse i hverdagslivet... 29 Det sociale

Læs mere

Når en 125 år gammel madpakke begynder at fortælle... En workshop i Almen Didaktik uden for klasseværelsets fire vægge

Når en 125 år gammel madpakke begynder at fortælle... En workshop i Almen Didaktik uden for klasseværelsets fire vægge Når en 125 år gammel madpakke begynder at fortælle... En workshop i Almen Didaktik uden for klasseværelsets fire vægge Af Linda Nørgaard Andersen, Skoletjenesten Arbejdermuseet Uanset hvilket linjefag

Læs mere

God uddannelse for alle også for unge med særlige behov? Lærer og Cand. Pæd. i Generel pædagogik Leo Komischke-Konnerup

God uddannelse for alle også for unge med særlige behov? Lærer og Cand. Pæd. i Generel pædagogik Leo Komischke-Konnerup God uddannelse for alle også for unge med særlige behov? Lærer og Cand. Pæd. i Generel pædagogik Leo Komischke-Konnerup En pædagogisk diagnose Specialundervisning på hovedet almene pædagogiske synspunkter,

Læs mere

Indledning 10 I NDLEDNING

Indledning 10 I NDLEDNING Indledning Denne bogs hovedtema er børns sprog og kommunikationsudvikling i førskolealderen i tale og skrift. Det er et ambitiøst tema, fordi sproget er indvævet i så at sige alle centrale udviklingsområder:

Læs mere

Et paradigmeskift? Mandag d. 26. september Oplæg til forældreaften God stil et paradigmeskift?

Et paradigmeskift? Mandag d. 26. september Oplæg til forældreaften God stil et paradigmeskift? Oplæg til forældreaften God stil et paradigmeskift? Arbejdet med Mobning og trivsel på Sabro-Korsvejskolen Et paradigmeskift? Mandag d. 26. september 2011 God stil som værdi og som metode Det sidste år

Læs mere

Hvad er socialkonstruktivisme?

Hvad er socialkonstruktivisme? Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse

Læs mere

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview David Rasch, stud. psych., Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. Indledning En analyse af samtalens form, dvs. dynamikken mellem

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Kritisk diskursanalyse

Kritisk diskursanalyse Titel på præsentationen 1 Kritisk diskursanalyse Hvad er det? Og hvad kan den bruges til? 2 Titel på præsentationen Program 1. Præsentation af studieplanen gensidige forventninger 2. Oplæg kritisk diskursanalyse

Læs mere

Teoretisk referenceramme.

Teoretisk referenceramme. Vance Peavy, Teoretisk referenceramme. Dr. psych. og professor emeritus fra University of Victoria, Canada Den konstruktivistiske vejleder. For konstruktivisten besidder spørgsmål en meget større kraft

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Anvendt videnskabsteori

Anvendt videnskabsteori Anvendt Reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver viden skabs teori Vanessa sonne-ragans Vanessa Sonne-Ragans Anvendt videnskabsteori reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver Vanessa Sonne-Ragans

Læs mere

Natur og naturfænomener i dagtilbud

Natur og naturfænomener i dagtilbud Natur og naturfænomener i dagtilbud Stærke rødder og nye skud I denne undersøgelse kaster Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) lys over arbejdet med læreplanstemaet natur og naturfænomener i danske dagtilbud.

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10)

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) 1. Det er et problem at... (udgangspunktet, igangsætteren ). 2. Det er især et problem for... (hvem angår

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

Fagligt skøn og kliniske retningslinjer hinandens modsætninger eller forudsætninger?

Fagligt skøn og kliniske retningslinjer hinandens modsætninger eller forudsætninger? Fagligt skøn og kliniske retningslinjer hinandens modsætninger eller forudsætninger? Anne Mette Jørgensen, institutchef, sygeplejeuddannelsen, PH Metropol Anette Enemark Larsen lektor, ergoterapeutuddannelsen,

Læs mere

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program At positionere sig som vejleder Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014 Dagens program 14.00: Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20: Oplæg om diskurs og positionering

Læs mere

Grauballemanden.dk i historie

Grauballemanden.dk i historie Lærervejledning: Gymnasiet Grauballemanden.dk i historie Historie Introduktion I historieundervisningen i gymnasiet fokuseres der på historisk tid begyndende med de første bykulturer og skriftens indførelse.

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Religion C. 1. Fagets rolle

Religion C. 1. Fagets rolle Religion C 1. Fagets rolle Faget religion beskæftiger sig hovedsageligt med eskimoisk religion og verdensreligionerne, og af disse er kristendom, herunder det eskimoisk-kristne tros- og kulturmøde, obligatorisk.

Læs mere

Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning

Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning 1 Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning er. Nummer 4/2002 har temaet Arkitekturforskningens landskaber og signalerer forskellige positioner i øjeblikkets arkitekturforskning.

Læs mere

KULTURANALYSE I ORGANISATIONER

KULTURANALYSE I ORGANISATIONER Cathrine Hasse KULTURANALYSE I ORGANISATIONER Begreber, metoder og forbløffende læreprocesser Cathrine Hasse KULTURANALYSE I ORGANISATIONER Begreber, metoder og forbløffende læreprocesser Cathrine Hasse

Læs mere

Ekspert i at undervise

Ekspert i at undervise september 2008 LÆRERUDDANNELSEN I SILKEBORG Ekspert i at undervise Kære alle Hermed nogle informationer omkring projekt Ekspert i at Undervise. Dette er en pixi udgave, hvor jeg har lagt vægt på at beskrive

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

Til medarbejdere på virksomhederne med opgaver og ansvar i forhold til elever og deres læring. praktikvejledning.dk

Til medarbejdere på virksomhederne med opgaver og ansvar i forhold til elever og deres læring. praktikvejledning.dk Til medarbejdere på virksomhederne med opgaver og ansvar i forhold til elever og deres læring Vejledning og forslag til anvendelse af materialet på praktikvejledning.dk 1 På hjemmesiden praktikvejledning.dk

Læs mere

At the Moment I Belong to Australia

At the Moment I Belong to Australia At the Moment I Belong to Australia En antropologisk analyse af den religiøse- og etniske identitets betydning for tilhørsforholdet til Palæstina og Australien blandt palæstinensisk kristne immigranter

Læs mere

CATE BANG FLØE ANNIE FEDDERSEN EMIL MØLLER PEDERSEN

CATE BANG FLØE ANNIE FEDDERSEN EMIL MØLLER PEDERSEN CATE BANG FLØE ANNIE FEDDERSEN EMIL MØLLER PEDERSEN HVAD: What we talk about when we talk about context HVEM: Paul Dourish, Antropolog og professor i Informatik og Computer Science HVOR: Pers Ubiquit

Læs mere

Workshop. Ledelse på afstand. Landsforeningens årsmøde 2014

Workshop. Ledelse på afstand. Landsforeningens årsmøde 2014 Workshop Ledelse på afstand Landsforeningens årsmøde 2014 Program den 25. maj 2014 Formål med workshop Vilkår for ledelse på afstand Udfordringer ved ledelse på afstand: Forventningsafstemning Formål og

Læs mere

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Tom Jørgensen, Henriette Romme Thomsen, Emer O Sullivan, Karín Lesnik-Oberstein, Lars Bøgeholt Pedersen, Anette Øster Steffensen og Nina Christensen Nedslag i børnelitteraturforskningen

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

Det gode forældresamarbejde - ledelse. - med afsæt i Hjernen & Hjertet

Det gode forældresamarbejde - ledelse. - med afsæt i Hjernen & Hjertet Det gode forældresamarbejde - ledelse - med afsæt i Hjernen & Hjertet Kl. 12.40 Tjek ind øvelse (drøftes i mindre grupper): - Hvilke spørgsmål kommer I med (til Hjernen & Hjertets dialogmodul)? - Hvad

Læs mere

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an?

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? METODER I FAGENE Hvad er en metode? - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? - Hvordan man går frem i arbejdet med sin genstand (historisk situation, roman, osv.) Hvad er

Læs mere

Lene Tanggaard, Cand.psych. Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet

Lene Tanggaard, Cand.psych. Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet Lene Tanggaard, Cand.psych. Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet Aktuelle krav Uddannelse skal være et sikkert, stærkt og forudsigeligt projekt. Formål: Effektiv produktion

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

knytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske

knytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske Indledning I ethvert forskningsprojekt står man som forsker over for valget af metode. Ved at vælge en bestemt metode, vælger man samtidig et bestemt blik på det empiriske genstandsfelt, og det blik bliver

Læs mere

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring Vejledning til Projektopgave Akademiuddannelsen i projektstyring Indholdsfortegnelse: Layout af projektopgave!... 3 Opbygning af projektopgave!... 3 Ad 1: Forside!... 4 Ad 2: Indholdsfortegnelse inkl.

Læs mere

HAR VI OVERHOVEDET BRUG FOR STATISTIK?

HAR VI OVERHOVEDET BRUG FOR STATISTIK? TI KE L M Ja ÅN nu ED ar r 2 EN 01 S 4 AR HAR VI OVERHOVEDET BRUG FOR STATISTIK? - Statistik er som en bikini: den viser noget interessant og skjuler noget væsentligt. Af: Anne-Lotte Sjørup Mathiesen,

Læs mere

Nyhedsbrev om idéhistorie B på htx. Tema: Studieretningsprojektet

Nyhedsbrev om idéhistorie B på htx. Tema: Studieretningsprojektet Nyhedsbrev om idéhistorie B på htx Tema: Studieretningsprojektet Ministeriet for Børn og Undervisning Departementet Kontor for Gymnasiale Uddannelser September 2012 Hvorfor dette nyhedsbrev? I august og

Læs mere

Undervisningsprogram: Anvendt Videnskabsteori

Undervisningsprogram: Anvendt Videnskabsteori Socialrådgiveruddannelsen Institut for Sociologi, Socialt arbejde og Organisation Undervisningsprogram: Anvendt Videnskabsteori Fagområdets/modulets titel: Videnskabsteori, projektarbejde og metode Semester:

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Formidlingsartikel. Redegørelse. I det følgende vil vi redegøre for valget af medie, målgruppe, fokus, virkemidler, formidling og sprog i artiklen.

Formidlingsartikel. Redegørelse. I det følgende vil vi redegøre for valget af medie, målgruppe, fokus, virkemidler, formidling og sprog i artiklen. Formidlingsartikel Redegørelse I det følgende vil vi redegøre for valget af medie, målgruppe, fokus, virkemidler, formidling og sprog i artiklen. Målgruppe, medie og fokus Vores målgruppe er historielærere

Læs mere

Sundhedspædagogik - viden og værdier

Sundhedspædagogik - viden og værdier Sundhedspædagogik - viden og værdier EPOS LÆRERKONFERENCE 26.01.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Forelæsningens indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III.

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Uddannelse for læringsvejledere i Herlev Kommune 20. Marts 2015, kl. 09:00-15:00 Underviser: Leon Dalgas Jensen, Program for Læring og Didaktik,

Læs mere

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses.

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses. I en kort artikel på næste side beretter vi om Elin, der er borgerkonsulent i Visitationen i Aarhus Kommune. Tidligere var Elins titel visitator. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvad forandringen

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Lærervejledning. Mit Østfyn. Danehoffets by - Nyborg. Historien om middelalderens Christiansborg

Lærervejledning. Mit Østfyn. Danehoffets by - Nyborg. Historien om middelalderens Christiansborg Lærervejledning Mit Østfyn Danehoffets by - Nyborg Historien om middelalderens Christiansborg Mit Østfyn Et samarbejde mellem museer, skoler og kommuner på Østfyn om formidling af egnens kulturarv. Målet

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,

Læs mere

Tak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund, Organisationen Danske Museer og alle øvrige partnere.

Tak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund, Organisationen Danske Museer og alle øvrige partnere. 1 Borgmester Pia Allerslevs oplæg ved Nordisk Museumskonference i Malmø onsdag den 1. april 2009 Emnet er: Museernes rolle i samfundet Tak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund,

Læs mere

Science i børnehøjde

Science i børnehøjde Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION... Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE

Læs mere

10 principper bag Værdsættende samtale

10 principper bag Værdsættende samtale 10 principper bag Værdsættende samtale 2 Værdsættende samtale Værdsættende samtale er en daglig praksis, en måde at leve livet på. Det er også en filosofi om den menneskelige erkendelse og en teori om,

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Social udviklings- og integrationspsyk., forelæsning, valgf. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Social udviklings- og integrationspsyk., forelæsning, valgf. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Social udviklings- og integrationspsyk., forelæsning, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 28. oktober 2010 Eksamensnummer: 309 28. oktober 2010 Side 1 af 5 1. Redegør

Læs mere