At spise med værdighed

Transkript

1 University College Nordjylland Anne Ormstrup Vestergård Pia Enequist Hessner Pedersen Mia Korgaard Bang Sygeplejerskeuddannelsen Hold S10V 6. juni semester Vejleder: Ingrid Maria Sørensen Bachelorprojekt At spise med værdighed Et litteraturstudie af, hvordan sygeplejersken kan understøtte plejehjemsbeboeres værdighed Dining with dignity A literature study of how the nurse can support the dignity of nursing home residents Denne opgave eller dele heraf må kun offentliggøres med forfatter(ne)s tilladelse jf. Bekendtgørelse af lov om ophavsret nr. 202 af

2 Vi bekræfter med vores underskrifter, at dette projekt er udfærdiget uden uretmæssig hjælp: Anne Ormstrup Vestergård Pia Enequist Hessner Pedersen Mia Korgaard Bang 1

3 Resumé Baggrund: Spisemiljø og sygeplejerskens ageren har betydning for plejehjemsbeboeres oplevelse af værdighed. Da Fremtidens Plejehjem skal indeholde en restaurant, ser vi et behov for at undersøge, hvordan sygeplejersken kan understøtte værdigheden hos beboerne med behov for hjælp i spisesituationen i dette åbne spisemiljø. Metode: Litteraturstudie. Resultater: Spisemiljøet og sygeplejerskens ageren har forskellige konsekvenser for værdigheden hos beboerne med behov for hjælp i spisesituationen. Dertil beskriver Eriksson, at plejelidelse er knyttet til krænkelse af beboernes værdighed. Konklusion: Et åbent spisemiljø i form af en restaurant tilgodeser ikke beboere med behov for hjælp i spisesituationen, da deres værdighed krænkes i det åbne spisemiljø. For at sygeplejersken kan understøtte disse beboeres værdighed, skal hun udøve sygepleje ud fra sit faglige skøn og den enkelte beboers behov. Nøgleord: Sygeplejersken, plejehjemsbeboere, spisemiljø, værdighed. Abstract Background: Dining setting and nurse behavior are important for nursing home residents experience of dignity. Since the Nursing Home of the Future will include a restaurant, we examine how the nurse can support the dignity of residents in need of assistance in the dining situation in this open setting. Method: Literature study. Results: Dining setting and nurse behavior have different consequences for the dignity of the residents in need of assistance in the dining situation. Also it says that suffering caused by nursing care is linked to violations of residents dignity. Conclusion: An open dining setting in the form of a restaurant will not have positive implications for residents in need of assistance in the dining situation. Their dignity is violated in the open dining setting. To support these residents dignity the nurse must practice nursing care based on her professional judgment and each resident s needs. Key words: Nurses, nursing home residents, dining setting, dignity. 2

4 Indholdsfortegnelse 1. Problembeskrivelse Ældre og ernæring Spisemiljøets og personalets betydning for beboerne i spisesituationen Beboernes værdighed og livskvalitet Problemformulering Metode Videnskabsteoretisk position Litteratursøgning Beskrivelse og begrundelse for valg af empiri Analyseredskab Problembearbejdelse Analyse og fortolkning Health Effect of Improved Meal Ambiance in a Dutch Nursing Home: A 1-Year Intervention Study The meal situation in geriatric care intentions and experiences Katie Erikssons lidelsesteori Diskussion af fund Hvordan kan sygeplejersken understøtte værdigheden hos beboerne med behov for hjælp i spisesituationen? Hvilken betydning har det åbne spisemiljø på Fremtidens Plejehjem for beboerne med behov for hjælp i spisesituationen? Hvad kan sygeplejersken gøre for at understøtte beboernes værdighed i det åbne spisemiljø på Fremtidens Plejehjem? Diskussion af metode Konklusion Perspektivering References Bilagsliste Denne opgave omfatter tegn inklusiv mellemrum. 3

5 Opdeling af projektets afsnit 1. Problembeskrivelse fælles 2. Metode fælles 3. Problembearbejdelse fælles 3.1 Analyse og fortolkning individuel Health Effect of Improved Meal Ambiance in a Dutch Nursing Home: A 1-Year Intervention Study Anne Ormstrup Vestergård The meal situation in geriatric care intentions and experiences Mia Korgaard Bang Katie Erikssons lidelsesteori Pia Enequist Hessner Pedersen 3.2 Diskussion af fund individuel Hvordan kan sygeplejersken understøtte værdigheden hos beboerne med behov for hjælp i spisesituationen? Anne Ormstrup Vestergård Hvilken betydning har det åbne spisemiljø på Fremtidens Plejehjem for beboerne med behov for hjælp i spisesituationen? Pia Enequist Hessner Pedersen Hvad kan sygeplejersken gøre for at understøtte beboernes værdighed i det åbne spisemiljø på Fremtidens Plejehjem? Mia Korgaard Bang 3.3 Diskussion af metode fælles 4. Konklusion fælles 5. Perspektivering fælles 6. References fælles 7. Bilag fælles Anne Ormstrup Vestergård er ansvarlig for i alt: tegn Pia Enequist Hessner Pedersen er ansvarlig for i alt: tegn Mia Korgaard Bang er ansvarlig for i alt: tegn 4

6 1. Problembeskrivelse I dette bachelorprojekt har vi valgt at sætte fokus på ældre plejehjemsbeboere og deres oplevelser af værdighed i spisesituationen. Inspirationen til dette opstod, da vi blev tilbudt et samarbejde med Solution Hub 1 om det snart opførte plejehjem med titlen: Fremtidens Plejehjem teknologi og trivsel. Igennem sygeplejerskeuddannelsen har vi stiftet bekendtskab med den ældre generation både på sygehuset og i hjemmesygeplejen. Samfundet bruger mange ressourcer på denne befolkningsgruppe, hvilket Statistisk Årbog 2011 fra Danmarks Statistik bekræfter. Her beskrives, at de samlede sociale udgifter i Danmark i 2009 udgjorde 539 milliarder kroner, hvoraf den største post, svarende til 200 milliarder kroner, er udgifter til alderdom, hvilket blandt andet omfatter plejehjem 2 (1, p. 135). Samtidig viser Danmarks Statistiks befolkningsprognose, at antallet af personer, der er fyldt 80 år vil forøges fra personer i 2010 til personer i 2030, hvilket svarer til en stigning på 77 procent (2, p. 17,52). Dertil modtog ældre på 80 år varig hjælp til pleje i 2009, svarende til mere end halvdelen af denne befolkningsgruppe, og samtidig sås en stigende tendens af behov for varig hjælp til pleje jo ældre man var (1, p. 137). Sammenholdes dette med befolkningsprognosen antager vi, at behovet for varig hjælp til pleje fortsat vil være en stigende del af mange ældres hverdag i den sidste del af deres liv. Dermed forudser vi ikke blot, at vores samfund i fremtiden vil få endnu flere ældre, men også, at plejen til disse vil blive endnu mere kompleks, da vi lever længere med vores aldersbetingede lidelser (3, p. 40). Emnet er derfor relevant for sygeplejeprofessionen, da der i fremtiden vil blive et øget behov for sygepleje. Som følge heraf vil samfundet også skulle bruge flere ressourcer og penge på denne befolkningsgruppe, og derfor finder vi det relevant at sætte fokus på ældresektoren i dette projekt. I løbet af vores uddannelse er vi også stødt på problemstillinger omhandlende ældre og ernæring. Eksempler på disse er ældre damer, der bliver indlagt på grund af dehydrering samt ældre, der har mistet lysten til at spise og derved bliver svagere. Fagbladet Sygeplejersken henviser desuden til undersøgelser, der viser, at mange beboere på danske plejehjem er undervægtige, hvilket blandt andet har konsekvenser i form af sygehusindlæggelser (6). Da vi gen- 1 Solution Hub er en tværfaglig udviklings- og forskningsafdeling, der inddrager studerende fra Aalborg Univer- 2 Af hensyn til læsevenligheden anvendes udtrykket plejehjem som samlet betegnelse for både de gamle plejehjem (Servicelovens 192), nye plejeboliger efter almenboligloven og friplejeboliger efter friplejeboligloven (5). 5

7 nem undervisning og klinisk praksis har tilegnet os viden om geriatri og ernæring, undrer det os, at der stadig er mange ældre plejehjemsbeboere, der er fejlernærede. Særligt, da der i bekendtgørelsen om sygeplejerskeuddannelsen står, at sygeplejersken skal kunne udføre, formidle og lede sygepleje, der er af såvel sundhedsfremmende, sundhedsbevarende, forebyggende som behandlende, rehabiliterende og lindrende karakter (7). Den ældres kost og ernæringsindtag er påvirket af mange forskellige elementer, heriblandt biologiske, psykologiske og sociale faktorer (8, p. 193). I det følgende ønsker vi derfor at belyse nogle af de problemstillinger, som udspringer heraf og samtidig har dannet baggrund for vores problemformulering. 1.1 Ældre og ernæring Årsagen til ældres ofte dårlige ernæringstilstand er kompleks. Med alderen ændres kroppens sammensætning, og indholdet af væske samt knogle- og muskelmasse falder, mens fedtmassen øges. Dertil falder også aktivitetsniveauet, hvilket tilsammen skaber en lavere energiomsætning, som endvidere fører til en lavere appetit for ældre (9). Den laveste risiko for sygdom og svækkelse ses, når vægten holdes inden for normalområdet fra 50-årsalderen og frem, og derfor er muskelmasse og muskelkraft vigtige forudsætninger for at kunne klare sig selv i hverdagen (9). Ældre har også en øget risiko for dehydrering, da kroppens væskeindhold reduceres, og de samtidig har en nedsat evne til at føle tørst samt nedsat kapacitet i nyrerne til at koncentrere urinen (9). En problematik, der ifølge en artikel i Journal of Gerontological Nursing rammer omkring 30 procent af alle plejehjemsbeboere i England, hvor konsekvenserne er mange, for eksempel urinvejsinfektioner, delir, fald og forstoppelse (10, p. 14). Måltidet rummer ud over fysiologiske faktorer også vigtige elementer i organiseringen af samvær mellem mennesker. Måltider er således centrale oplevelser i menneskers liv, og måltidet er tilbagevendende, regelmæssigt og en del af hverdagen, der understreger fællesskab og forener mennesker (11, p. 23). Når den ældre flytter på plejehjem sker der mange ændringer, og det er for de fleste ældre et stort skift i livet. Man skal ikke blot vænne sig til nye omgivelser, men også til nye rytmer, nye naboer og nye mennesker, der skal hjælpe en. Boligen, som den ældre flytter ind i betragtes som dens eget hjem, men alligevel vil beboeren det meste af tiden indgå i sammenhænge med andre, som vedkommende ikke selv har valgt at leve sammen med (12, p. 26). Derfor påtvinges den ældre også et spisefællesskab, som vedkommende måske reelt set ikke har lyst til at deltage i. Hvorvidt den ældre selv har indflydelse på 6

8 valg eller fravalg af spisefællesskabet har betydning for den ældres ernæringsindtag, og ifølge rapporten Ernæring og aldring er det væsentligt, at den ældre får reel mulighed for medbestemmelse, når det kommer til hvor og med hvem, der skal spises (13, p. 58). 1.2 Spisemiljøets og personalets betydning for beboerne i spisesituationen Fremtidens Plejehjem ønsker at nytænke opbygningen af plejehjem, hvilket har resulteret i, at der vil åbne en offentlig restaurant på det nye plejehjem. Rammerne vil være med udsigt til havnepromenaden og Limfjorden, hvor opsætningen vil være et stort åbent areal, og der tilbydes døgnkost á la carte (14). Det er tanken, at beboerne skal indtage deres måltider i restauranten, men der er dog også mulighed for at sidde i små hoteløer indrettet på de forskellige etager. I Kofods ph.d.-afhandling Becoming a Nursing Home Resident an anthropological analysis of Danish elderly people in transition (15) beskriver plejehjemspersonalet, at et måltid bør være omgivet af en hyggelig atmosfære, samt at alle tilstedeværende må føle sig som en del af måltidet og tilbyde en del af dem selv for at mærke fællesskabet omkring bordet. De mener, at måltidet skaber lighed mellem beboerne, og at de sociale hierarkier ophører (15, p ). Kofod (15) finder dog, at mange plejehjemsbeboere ikke er glade for den fælles spisesituation, da denne opfattes som flov og pinlig, og da det deltagende personale ofte har en tendens til at dominere de fælles spisesituationer med arbejdsrelateret snak, samt intime detaljer omkring beboerne. Personalet beskrev, at nogle af beboerne valgte at spise alene i deres egen bolig på grund af deres individuelle behov og sygdomme, mens beboerne selv beskrev årsagen som værende ubehag og modvilje overfor andre beboere, samt at nogle beboere havde upassende manerer (15, p ). Måltidets ydre faktorer kan også have indvirkning på, hvor meget ældre spiser. Gennem undersøgelser lavet på sygehusafdelinger og hos hjemmeboende ældre viser det sig, at når omgivelserne omkring måltidet signalerer noget hjemligt, giver det større lyst til at spise (16, p. 115). Endvidere kan den ældres ernæringsindtag også påvirkes af, hvem man spiser med, og hvordan deres bordmanerer er (16). Hvilken betydning vil dette få for beboerne på Fremtidens Plejehjem, når de skal spise i den offentlige restaurant? Simpson (17), der er plejehjemsleder, fortæller i artiklen Dishing up good practice, hvordan små ændringer i spisesituationerne som for eksempel ingen medicingivning under måltidet, 7

9 slukning af mobiltelefon og ændring af menuen til, hvad de ældre ønsker, har haft positiv effekt på de ældre. De spiser mere, og de ser frem til spisesituationerne (17). 1.3 Beboernes værdighed og livskvalitet Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (18) har udarbejdet rapporten Omsorg og Livskvalitet i Plejeboligen, som blandt andet viser, at behovene værdighed og mad og drikke har stor betydning for beboernes livskvalitet. I forhold til behovet værdighed oplever 88 procent af beboerne, at den måde plejen og omsorgen bliver givet på, hjælper dem til at leve et værdigt liv. Dermed oplever 12 procent, at plejen og omsorgen gives på en uværdig måde, hvilket indikerer, at plejen og omsorgen i nogle tilfælde ikke tilgodeser de ældres behov, og at plejeniveauet kan løftes (18, p. 19). Ernæringsindtaget hos ældre er som tidligere nævnt påvirket af mange forskellige faktorer. Heriblandt mindskes smags- og lugtesansen med alderen, og dette påvirker ældres evne til at smage og nyde maden, som serveres, hvilket kan have indflydelse på deres livskvalitet (19, p. 553). Ligeledes rammes mange ældre af forskellige former for funktionsnedsættelse, som kan hindre dem i at spise og drikke. Disse vanskeligheder betyder ofte, at ældre skal have hjælp af plejepersonalet til at spise og drikke. Dette er ikke blot ressource- og tidskrævende for plejepersonalet, men det kan endvidere føre til krænkelse og tab af værdighed, da ældre oplever tab af kontrol og får en følelse af at måtte mades som et barn (19, p. 554). Alt dette kan være medvirkende til negative spiseoplevelser, og mange ældre holder helt op med at forsøge at spise, fordi de frygter at udstille sig selv ved ikke at sidde pænt ved bordet (19, p. 553). Ifølge Sygeplejeetiske Retningslinjer har sygeplejersken i denne forbindelse et ansvar, da Sygeplejersken skal arbejde for, at patienten bevarer sin værdighed og integritet. (20). 1.4 Problemformulering Efter endt uddannelse skal vi som sygeplejersker kunne agere forebyggende og sundhedsfremmende for at forhindre fejlernæring hos plejehjemsbeboere, og da fremtiden ifølge Danmarks Statistik vil bringe endnu flere ældre, der har større behov for varig hjælp til pleje, vil der dermed være større behov for sygepleje. Ældres ernæringsindtag kan være påvirket af vanskeligheder i forhold til at spise og drikke, og derfor kan de ældre have behov for hjælp fra plejepersonalet. Personalets ageren i spisesituationen og også spisemiljøet har betydning for beboernes værdighed, og da Fremtidens Ple- 8

10 jehjem skal indeholde en offentlig restaurant, ser vi et behov for at undersøge disse aspekter nærmere. Samtidig har tidligere undersøgelser ikke analyseret oplevelsen af værdighed i spisesituationen hos plejehjemsbeboere med nedsat funktionsevne, og derfor har vi udledt følgende problemformulering: Hvordan kan sygeplejersken understøtte værdigheden hos beboerne med behov for hjælp i spisesituationen i det åbne spisemiljø på Fremtidens Plejehjem? 2. Metode Dette projekt er baseret på et litteraturstudie, hvor vi arbejder med tekstanalyse af relevant empiri, som vi finder gennem forskellige søgestrategier. Vi vælger denne fremgangsmåde, da der allerede er studier og teori inden for feltet, som vi kan anvende på problemformuleringen. I det følgende uddyber vi vores videnskabsteoretiske position, derefter præsenterer og begrunder vi litteratursøgningen og den fundne empiri, og slutteligt beskriver vi projektets analyseredskab. 2.1 Videnskabsteoretisk position Problemformuleringen søger at opnå en forståelse af, hvordan sygeplejersken kan understøtte værdigheden hos beboerne med behov for hjælp i spisesituationen. Grundet dette vælger vi at tage afsæt i Gadamers filosofiske hermeneutik, da denne kan hjælpe os med at opnå sådan en forståelse, samt arbejder med, hvordan vi bør gå frem for at opnå forståelse (21, p. 40). Et centralt begreb inden for Gadamers hermeneutik er den hermeneutiske cirkel, også kaldet forståelsens cirkularitet. Den hermeneutiske cirkel er en kontinuerlig fortolkningsproces, hvor grundtanken er, at delene ikke kan forstås uden helheden, og at helheden kun kan forstås ud fra delene (22, p. 98). Vi skal derfor kunne forstå problemformuleringens enkelte dele for at opnå forståelse af den som helhed. I forbindelse med litteratursøgningen anvender vi den hermeneutiske cirkel ved at opdele problemformuleringen i begreber for at finde frem til empiri, der i problembearbejdelsen samles for dermed at opnå forståelse af problemformuleringen som helhed. I analysen og fortolkningen gør vi også brug af den hermeneutiske cirkel, når vi læser og arbejder med vores empiri. Først nedbryder vi empirien i dele, så hver del kan belyses nærmere, og derefter sætter vi delene sammen igen. 9

11 Når vi læser en tekst, læser vi den ikke forudsætningsløst. Måden, hvorpå teksten læses, er præget af vores forforståelse. Forforståelse kan beskrives som menneskets fordomme, og i hermeneutikken skal dette forstås som de forventninger og meninger, mennesket lever ud fra (22, p. 96). I Gadamers filosofiske hermeneutik er det denne forforståelse, der skal sættes på spil, hvis man vil opnå en ny forståelse, og derved er forforståelsen en nødvendig betingelse for at opnå forståelse (23). Vi har gennem undervisning og klinisk praksis dannet os en sygeplejefaglig forforståelse af projektets emne. Her er vi blevet bevidste om, at det er nødvendigt at sætte sig i plejehjemsbeboernes sted og sætte vores forforståelse på spil, for på den måde at finde ud af, hvad deres forforståelse er og derigennem forsøge at opnå forståelse (23). Vi har derfor i løbet af projektet besøgt beboere på plejehjem og haft mulighed for at se, høre og snakke om, hvor de spiser, hvilke behov de har i spisesituationen, hvordan de oplever spisesituationen, og hvilke tanker de har omkring spisemiljøet på Fremtidens Plejehjem. Derigennem har vi sat vores forforståelse på spil. For ikke at lade vores forforståelse begrænse os i forsøget på at opnå forståelse af problemformuleringen, har vi gjort forskellige tiltag (21, p. 44-5). Vi har gennem projektet gjort os bevidste om vores egen forforståelse ved at diskutere erfaringer og antagelser med hinanden, vores vejleder, Fremtidens Plejehjem samt Solution Hub. Gennem hele projektet har vi, hver gang vi har stillet et spørgsmål, forsøgt at udfordre vores forforståelse ved at sætte den på spil og spørge, om det omvendte kunne antages. Forforståelsen udspringer fra begreberne situation og horisont. Menneskets situation omfatter blandt andet køn, uddannelse, social baggrund, arbejde samt de traditioner og den kultur man er født ind i, og det er det ståsted, hvorfra vi ser og forstår den anden. Horisonten er en betegnelse for den rækkevidde situationen og forforståelsen tilsammen udgør. Ved at sætte sig ind i en andens horisont sker der horisontsammensmeltning, hvor de to horisonter tilsammen skaber en ny fælles horisont, hvor forståelse er mulig (23). Når vi i gruppen diskuterer, sættes vores forforståelser på spil og vores horisonter mødes. Herigennem kan vi opnå horisontsammensmeltning med hinandens horisonter og komme tættere på en fælles forståelse af problemformuleringen (23). I projektets diskussion laver vi horisontsammensmeltning mellem vores fælles horisont og vores forståelse af empiriens horisonter. Herved opnås en ny forståelse af problemformuleringen, som tydeliggøres i konklusionen. Ifølge Gadamer er det dog ikke muligt at opnå fuldkommen horisontsammensmeltning, da det altid vil være en ny delforståelse, der opnås. (21, p. 47). 10

12 2.2 Litteratursøgning For at sikre os, at vi kan opnå forståelse af problemformuleringen ud fra den empiri, litteratursøgningen giver, har vi valgt at anvende dens overordnede begreber som søgetermer. Disse er sygeplejersken, værdighed, beboere på plejehjem og spisesituation/spisemiljø, og de indgår i en bloksøgning, hvor de anvendes som blokkens temaer (24). De fundne søgetermer anvendes i databaserne CINAHL Plus with Full Text (CINAHL) og PubMed, da begge indeholder forskningsartikler inden for det sygeplejefaglige felt (24). Søgetermerne anvendes som kontrollerede emneord medmindre andet er angivet i nedenstående tabeller. Litteratursøgningen er endvidere udført ved hjælp af de booleske operatorer og AND, som bruges til at kombinere søgninger, hvor udvider søgningen, mens AND afgrænser søgningen (24). I litteratursøgningen har vi ikke anvendt eksklusions- og inklusionskriterier som for eksempel begrænsning af årstal, da det ifølge Lindahl og Juhl (25) ikke altid er hensigtsmæssigt at begrænse sig til nyere litteratur. Dette skyldes, at særligt humanvidenskab udvikles langsomt, og at udviklingen af forståelse for menneskelig adfærd ikke undergår store målbare forandringer, hvilket betyder, at undersøgelser, der beskriver og forklarer menneskelig adfærd stadig kan være aktuelle, selvom de er 20 år gamle (25, p. 58). 11

13 I det følgende vises bloksøgningen fra CINAHL. Begreber: Sygeplejersken Værdighed Beboere på plejehjem Søgetermer: Nurses Human Nursing home dignity patients Nursing care Nursing homes Nursing homes Geriatrics Nursing home personnel Nursing home design and Caregivers construction Frail elderly Aged Spisesituation/spisemiljø Geriatric nutrition Nutrition Food intake Eating Eating behavior Food habits Geriatric functional assessment Geriatric assessment Home environment Social environment Resultater: Tabel 1 Ved at bruge den booleske operator AND mellem de fire blokke fremkom 5 resultater. Efter gennemlæsning af artiklernes abstracts udvalgte vi to artikler, hvoraf What Matters Most to Nursing Home Elders: Quality of Life in the Nursing Home (26) yderligere blev analyseret. Vi fandt dog, at artiklen var mere relevant at inddrage i projektets diskussion end i analyse og fortolkningsafsnittet. 12

14 I det følgende vises bloksøgningen fra PubMed. Begreber: Sygeplejersken Værdighed Beboere på plejehjem Søgetermer: Nurses Personhood Nursing homes Nursing Dignity (fritekst) Housing for the elderly Nursing staff Homes for the Nursing homes aged Caregivers Aged Geriatrics Geriatric nursing Frail elderly Tabel 2 Spisesituation/spisemiljø Eating Feeding behavior Food habits Social environment Geriatric assessment Resultater: Bloksøgningen gav ved hjælp af den booleske operator AND 35 resultater. På baggrund af de fundne artiklers titler, udvalgte vi seks artikler til nærmere gennemlæsning. Efter gennemlæsning af deres abstracts valgte vi artiklen The art of change: quality of life in long-term care: new dining practice standards. Denne artikel viste sig dog at være en beskrivelse af nogle implementerede interventioner på et plejehjem, og ikke et forskningsstudie, og derfor indgår den ikke i problembearbejdelsen. Ud over bloksøgning har vi også anvendt kædesøgning. Gennem denne fandt vi relevant litteratur ved at finde frem til nye referencer gennem allerede kendte referencer, og ved at inddrage kontrollerede emneord fra disse i vores søgning (24,27, p. 209). En styrke herved er, at en god reference kan føre frem til den næste gode reference. Dog har søgningen også svagheder, da man kan komme til at mangle referencer med andre forståelser og eventuelle uenigheder i forhold til der, hvor man startede sin søgning (27). Dette har vi imødekommet ved at inkludere andre søgestrategier som bloksøgningen, og ved kontinuerligt at stille os kritiske over for litteraturens forskere og den kontekst, hvori deres artikler er skrevet. For eksempel har vi fravalgt studier af samme forskere. 13

15 Gennem kædesøgningen fandt vi frem til artiklerne Health Effect of Improved Meal Ambiance in a Dutch Nursing Home: A 1-Year Intervention Study af Mathey et al. (28) og The meal situation in geriatric care intentions and experiences af Sidenvall et al. (29). Disse er begge på baggrund af et kvantitativt og et kvalitativt analyseredskab 3 udbudt af University College Nordjylland (UCN) (30) blevet vurderet til at kunne belyse dele af projektets problemformulering, hvilket uddybes i efterfølgende afsnit. Til vurdering af artiklen af Mathey et al. kunne vi i stedet have brugt Sundhedsstyrelsens analyseredskaber, som er individuelle alt efter, hvilket kvantitativt studie, der skal analyseres, men da UCN s redskaber er udarbejdet med inddragelse af flere forskellige referencer, heriblandt Sundhedsstyrelsen, valgte vi disse. Artiklen af Sidenvall et al. har vi ligeledes valgt at vurdere ud fra UCN s kvalitative analyseredskab, selvom der også er mulighed for yderligere analyse gennem Vurdering Af Kvalitative Studier (VAKS), der også udbydes af UCN. Vi har dog vurderet, at VAKS ikke er nødvendig, da artiklen er peer-reviewed i forbindelse med sin udgivelse, og dermed har et ekspertpanel allerede vurderet studiets videnskabelige karakter, og fundet denne acceptabel. 2.3 Beskrivelse og begrundelse for valg af empiri Health Effect of Improved Meal Ambiance in a Dutch Nursing Home: A 1-year Intervention Study er en randomiseret kontrolleret undersøgelse (RCT) fra 2001, som er udgivet i Preventive Medicine. På baggrund af et 1-års interventionsprogram med fokus på spisesituationen, det fysiske spisemiljø og stemningen omkring måltidet, samt organisering af assistancen fra plejepersonalet, finder studiet frem til, at der ses en positiv udvikling af plejehjemsbeboernes sundhed, når det sociale miljø og atmosfæren omkring måltidet forbedres (28). I studiet er der ikke taget højde for beboernes fysiske aktivitet i forhold til kost- og energiindtaget, hvilket kan have haft indflydelse på fundene. Dertil finder studiet sted på et hollandsk plejehjem, som ikke altid er sammenligneligt med danske plejehjem, da der i Holland findes flere forskellige plejehjemsinstitutioner, der tilbyder forskellige ydelser (31). På trods af dette, kan vi alligevel benytte os af studiets fund, fordi vi formoder, at de implementerede interventioner så som borddækning og belysning i det forbedrede spisemiljø er overførbare til restauranten på Fremtidens Plejehjem. Interventionsprogrammet blev også udført over en periode på et år, hvilket gør fundene mere valide. Derudover er tidsskriftet, som artiklen er publiceret i, peer-reviewed, hvilket også er en styrke for troværdigheden af fundene. Vi anvender altså studiets fund, da disse kan hjælpe os til at opnå forståelse af de dele af problemformuleringen, 3 Se Bilag 1 og Bilag 2. 14

16 der omhandler spisemiljøet og dets betydning for værdigheden hos beboerne med behov for hjælp i spisesituationen. The meal situation in geriatric care intentions and experiences er et kvalitativt studie udgivet i 1994 i Journal of Advanced Nursing. Studiet undersøger på baggrund af interview og observationer ældre indlagte patienters oplevelse af spisesituationen, samt sygeplejerskernes intentioner og vurderinger af patienterne i forhold til at kunne spise selvstændigt. Studiets fund viser blandt andet, at patienter og sygeplejersker repræsenterede forskellige kulturer med modstridende forventninger og krav om adfærd og ernæringsindtag ved måltidet (29). I studiet er der ikke angivet etiske overvejelser i forbindelse med interview og observationer, og forskernes relation til studiet er ikke beskrevet fyldestgørende. Derudover er der også kun taget udgangspunkt i kognitivt velfungerende patienter, hvilket gør studiets fund mindre overførbare til vores problemformulering, da der bor beboere med alle niveauer af kognitiv funktion på plejehjem. Studiet er udgivet i et peer-reviewed tidsskrift, hvor forskerne detaljeret har beskrevet, hvordan fundene er genereret ud fra de foretagne interview og observationer, hvilket gør fundene valide. Dertil vurderer vi, at spisemiljøet og de spisesituationer patienterne, og særligt dem med behov for hjælp, er en del af, er overførbare til spisemiljø og spisesituationer på danske plejehjem. Vi anvender derfor studiets fund til at opnå forståelse af den del af problemformuleringen, der omhandler spisemiljøet og spisesituationen. Katie Eriksson (1943-), uddannet specialsygeplejerske inden for sundhedspleje, har en lang videnskabelig karriere bag sig, og er en af de omsorgsforskere i norden, der har været drivkraften for grundforskningen inden for omsorgsvidenskab (32, p ). Eriksson har udviklet en omsorgsteori, hvor caritas er omsorgens grundmotiv, og gennem denne opererer hun blandt andet med begrebet lidelse som en grundkategori inden for omsorg (32, p. 217,219). Eriksson udfolder lidelsesbegrebet i bogen Det lidende menneske og inddeler det i tre forskellige former: Livslidelse, sygdomslidelse og plejelidelse. Særligt formen plejelidelse har relevans for vores problemformulering, da plejelidelse ifølge Eriksson er tæt knyttet til krænkelse af patientens værdighed (32, p. 214). Derfor vælger vi at anvende Erikssons lidelsesteori fra Det lidende menneskes kapitel 11, der omhandler lidelse i sygeplejen. Ud fra dette kan vi opnå forståelse af den del af problemformuleringen, der handler om, hvordan sygeplejersken kan understøtte værdigheden hos beboerne med behov for hjælp i spisesituationen. 15

17 2.4 Analyseredskab Vi vælger at analysere og fortolke vores empiri med Dahlager og Fredslunds hermeneutiske analysemetode (23), da vi ved hjælp af denne kan opnå en forståelse af problemformuleringen. Analysen og fortolkningen er inddelt i fire trin, som overordnet består af dekontekstualisering og rekontekstualisering, hvilket betyder, at empirien først nedbrydes i dele, så hver enkelt del kan belyses nærmere, for derefter at sætte delene sammen igen på en ny måde og derved opnå ny forståelse (23). Første trin har til hensigt at skabe et helhedsindtryk, og det er derfor hensigtsmæssigt på trods af, at vi arbejder ud fra en hermeneutisk tankegang at tilbageholde vores forforståelse for at lade empiriens elementer træde frem (23). Vi er dog klar over, at det ikke er muligt at lægge vores forforståelse bag os, men vi forsøger at læse de to artikler samt Erikssons lidelsesteori uden at medtænke problemformuleringen for at skabe et overordnet billede af, hvad artiklerne og teorien siger. Andet trin indebærer en meningskategorisering af de enkelte tekster, og derfor inddeler vi de tre tekster i temaer ud fra deres indhold for at give et billede af, hvilke meningsbærende dele teksten præsenterer (23) 4. Ligesom i trin et er det svært at lægge vores forforståelse bag os, men vi forsøger at lade tekstens temaer træde frem uden at medtænke problemformuleringen. På trin tre organiseres temaerne fra trin to. Grunden til dette er, at temaerne ofte fremstår som uoverskuelige, og der vil være en del, der overlapper hinanden (23). I praksis samler vi de temaer fra trin to, hvor meningerne går igen. Således udleder vi de overordnede temaer, som teksterne præsenterer og gør dermed analysen og fortolkningen mere overskuelig. Trin to og tre udgør dekontekstualiseringen, og det fjerde trin repræsenterer rekontekstualisering, hvor temaerne knyttes sammen på en ny måde. Herved kan teksternes nye meninger hjælpe med at opnå forståelse af problemformuleringen (23). Trin fire er altså en sammenknytning af de forskellige temaer på tværs af teksterne, og i praksis udfører vi dette trin i vores diskussionsafsnit. 3. Problembearbejdelse I følgende afsnit forsøger vi ved hjælp af vores empiri at opnå forståelse af vores problemformulering. Først analyserer og fortolker vi artiklerne af Mathey et al. og Sidenvall et al. 4 Se Bilag 3 for eksempel på meningskategorisering af empiri. 16

18 samt Erikssons lidelsesteori. Dette fører os frem til fund som diskuteres i forhold til hinanden og anden litteratur. Slutteligt diskuterer vi vores metode og vurderer derved projektets interne validitet. 3.1 Analyse og fortolkning Vi præsenterer og analyserer og fortolker i det følgende empiriens temaer fra trin tre i Dahlager og Fredslunds hermeneutiske analysemetode Health Effect of Improved Meal Ambiance in a Dutch Nursing Home: A 1-Year Intervention Study I studiet af Mathey et al. inddeler forskerne beboerne på plejehjemmet i en kontrolgruppe og en interventionsgruppe. Spisemiljøet i kontrolgruppen forblev som det plejede, og her spiste 15 beboere i en spisestue, som ikke var pyntet op, og der var to til fire sygeplejersker til stede under måltiderne. Spisemiljøet i interventionsgruppen blev derimod ændret, så der for eksempel var blomster på bordene, afstemt belysning og baggrundsmusik valgt af beboerne. Maden blev serveret på tallerkener og per bord, således at alle omkring bordet startede med at spise på samme tid. Der blev serveret identiske måltider i begge grupper (28). Efter et år sås en signifikant vægtøgning blandt beboerne i interventionsgruppen, mens kropsvægten i kontrolgruppen forblev relativ stabil (28). Beboernes livskvalitet blev målt ud fra to spørgeskemaer omhandlende selvopfattet fysisk selvstændighed og selvopfattet livstilfredshed. Det første spørgeskema viste et signifikant fald af selvopfattet fysisk selvstændighed i kontrolgruppen, mens resultatet forblev stabilt i interventionsgruppen. I det andet spørgeskema forblev resultatet af selvopfattet livstilfredshed relativ stabilt for begge grupper (28). Studiet viser altså ernæringsmæssige forbedringer for beboerne i interventionsgruppen, og disse forstærkes af en stabil selvopfattet fysisk selvstændighed. Studiet konkluderer, at fald i kropsvægt er forbundet med fald i selvopfattet fysisk selvstændighed (28), hvilket indikerer, at hvis sygeplejersken formår at understøtte beboerne i at få en sufficient kost, vil det lede til, at beboerne får en større følelse af at kunne klare sig selv i hverdagen og dermed også i spisesituationen. Studiet pointerer vigtigheden af, at der er tilstrækkeligt med plejepersonale til stede under måltidet, og derfor var der en sygeplejerske til to beboere til stede i interventionsgruppen, således at alle med behov for hjælp blev tilgodeset. Dertil er det ifølge Mathey et al. plejepersonalet, der har det store ansvar for at tage initiativ til interventionerne: Since we believe that 17

19 nursing home residents are not capable of making changes to improve their eating environment, the nursing staff is then responsible for this (28, p. 416). Der var ingen medicingivning under måltidet, og der var fokus på, at plejepersonalet eksempelvis ikke gjorde rent eller gik rundt, mens beboerne spiste (28). Studiet konkluderer, at ovenstående interventioner har en positiv effekt på beboernes ernæringstilstand og deres selvopfattede fysiske selvstændighed. Samtidig har det en positiv betydning, at plejepersonalet er mentalt til stede og sammen med beboerne. Ved at tilbyde individuel pleje i spisesituationen og sikre, at der var tilstrækkeligt plejepersonale til stede til at assistere beboerne med behov for hjælp, blev spisesituationen en behagelig social begivenhed for både beboere og plejepersonale (28). Dette betyder, at spisemiljøet og dets fysiske rammer har en væsentlig betydning for beboerne på plejehjem, og at plejepersonalet kan udføre mange af de tiltag, der skal til for at fremme beboernes sundhed og selvstændighed The meal situation in geriatric care intentions and experiences Spisemiljøet på en geriatrisk sygehusafdeling i Sverige er beskrevet af Sidenvall et al. som værende en fælles spisestue, hvor patienterne sidder i grupper på fire til fem patienter ved mindre borde. Formålet med dette er at gøre spisesituationen så naturlig og komfortabel som mulig. Maden serveres på serveringsfade ved bordene, så atmosfæren bliver mere hjemlig, hvilket sammen med muligheden for fællesskab omkring bordet resulterer i, at de ældre får en bedre appetit (29). Patienterne på afdelingen forventer ikke at have indflydelse på menuen. Nogle enkelte svarer, at de selv bestemmer deres morgenmad, men generelt ønsker de fleste ikke at involvere sig de spiser, hvad der bliver serveret. Tre sygeplejersker beretter om, at de har spurgt deres patienter om maden og fundet, at de var tilfredse. De fleste sygeplejersker laver dog deres egne tolkninger uden at spørge patienterne, og nogle siger anyway, I have not heard any complaints (29, p. 618). Dette fortæller os, at det var et fåtal af sygeplejerskerne, som spurgte ind til patienternes behov og eventuelle ønsker for mad. Både patienter og sygeplejersker ønsker at skabe en naturlig og uafhængig spisesituation. Sygeplejerskerne lægger stor vægt på, at alle patienter skal spise i det fælles spisemiljø, og det fremgår tydeligt, at de finder det positivt for patienterne at spise således. Sygeplejerskerne ønsker dertil, at patienterne så meget som muligt skal være selvhjulpne i spisesituationen, også selvom det resulterer i, at nogle patienter reagerer negativt på andre patienters dårlige bordmanerer (29). Ligesom det var sygeplejerskerne, som bestemte, hvad patienterne spiste, og 18

20 hvordan de havde det i spisesituationen, var det også sygeplejerskernes overbevisning om et positivt fælles spisemiljø, der bestemte rammerne for spisesituationen. Ud fra patienternes adfærd og behov for hjælp i spisesituationen, inddeler sygeplejerskerne dem i to grupper de afhængige og de uafhængige patienter (29). De afhængige patienter skulle alle have hjælp til at spise i større eller mindre grad og sygeplejerskerne mente, at disse patienter var stille omkring deres behov, og samtidig havde sygeplejerskerne svært ved at spørge ind til disse, hvilket en sygeplejerske forklarer ved at fortælle, at hun føler hun snager (29). Fordi patienterne ikke selv går i dialog med sygeplejerskerne, og sygeplejerskerne ikke spørger ind til patienterne, får de ikke indblik i patienternes behov og tanker og kan derved heller ikke handle ud fra disse. En patient fra den afhængige gruppe nægter at sidde i det fælles spisemiljø og vil i stedet spise på sin egen stue. På dette reagerer sygeplejerskerne ved at bruge mere tid på at forberede hende på spisesituationen og til sidst ved ikke at give hende noget valg: It s simply a matter of getting up and going out as she is rather new here. She doesn t know what people there are, what it is like. I have to push her a little. (29, p. 616). Her fremgår det tydeligt, at det er sygeplejerskerne, der bestemmer, og at patienten ikke bliver støttet i eller spurgt ind til sin beslutning. Ifølge sygeplejerskerne håndterer de uafhængige patienter den fælles spisesituation tilfredsstillende: She was eating very well and had no problems with her table mates (29, p. 616), og det fortæller os, at sygeplejerskerne har opstillet en kultur for, hvad der er acceptabelt i spisesituationen. Dette kan for de afhængige patienter betyde, at de føler sig krænkede, da de uden at ville det ikke lever op til kravene og dermed bryder med kulturen, som sygeplejerskerne har opstillet. Sygeplejerskerne inddeler yderligere alle patienter på afdelingen i tre grupper efter, om de har svære, moderate eller ingen spiseproblemer (29). Patienternes oplevelser i spisesituationen er knyttet til deres fysiske formåen, deres egen opfattelse af bordmanerer og deres sociale kontakt med andre patienter. Patienterne med svære spiseproblemer har generelt ikke lyst til at deltage i de fælles måltider, og nogle beskriver det at spise for sig selv på stuen som en måde at beskytte sig på. I have to eat like the children, with a spoon and a fork (29, p. 617). I dette citat erkender patienten, at hun ikke længere kan leve op til sine egne forskrifter for, hvordan man som voksen sidder til bords, og denne spisesituation er pinlig og uværdig. 19

21 Patienterne med moderate spiseproblemer er også opmærksomme på deres egen opførsel og bordmanerer i spisesituationen. De beskriver, at de som udgangspunkt gerne vil deltage i fællesmåltiderne, men de bekymrer sig dog om, hvorvidt de kan leve op til de kulturelle krav: Now one is so old and crazy that one can t eat now I need a bib and they put it on if you ask. I m afraid of spilling I usually put a serviette on my knees ( ) (29, p. 617). Frygten for at spilde fik nogle patienter til at begrænse risikable bevægelser, og en patient beretter om, hvordan hun først vil starte sin rehabilitering, når hun kommer hjem, fordi hun der kan spilde og lave fejl uden andre ser det (29). I dette tilfælde er sygeplejerskerne ikke opmærksomme på at få spurgt ind til den enkeltes behov og tanker omkring spisesituationen, og for denne patient kan det betyde, at hun ikke opnår effekt af sin rehabilitering. Gruppen med moderate spiseproblemer lægger også mærke til de andre omkring spisebordet, og adskillige rapporterer om ubehagelige oplevelser knyttet til andres adfærd: Most of them are silent and well-behaved, but there are some who swear and bluster at table and others who roar and shout and want to have more than they think you should have (29, p. 617). Dette viser, at ikke alle patienter bryder sig om den fælles spisesituation, da nogle føler, at deres opfattelse af pli og bordskik bliver overskredet af andre patienter. Dog udtrykker denne gruppe også, at de har forståelse for de patienter, der ikke kan leve op til bordmanererne: The table manners can t be more than they are. I have seen so much that I understand that (29, p. 617). De forstår og accepterer hermed de andre omkring bordet, der på grund af sygdom og alderdom ikke kan leve op til de kulturelle krav. Patienterne uden problemer i spisesituationen var den gruppe, som følte sig mest påvirket af de andre patienter omkring bordet. Generelt var de meget tilfredse med at sidde i det fælles spisemiljø, dog afhang det af de andre patienters opførsel. Der var positive udtalelser som: Nice fellows, we sit there at the table joking and teasing each others, children of the same spirit as I am. (29, p. 618), hvilket viser en åbensindet patient, der sidder ved et bord med andre patienter, som han kan relatere til. Derimod var der også andre oplevelser: It s horrible! A man in front of me spat in his hand and smeared it out on the table in front of me. (29, p. 618). Her ses der ingen forståelse for de andre patienters bordmanerer, og måltidet bliver en ubehagelig oplevelse. 20

22 3.1.3 Katie Erikssons lidelsesteori Sygeplejeteoretikeren Eriksson har udarbejdet en omsorgsteori, hvori hun arbejder med lidelsesbegrebet (32). Dette begreb knyttes sammen med menneskets værdighed, og i bogen Det lidende menneske skriver Eriksson: Lidelse krænker menneskets værdighed, og når et menneskes værdighed krænkes giver det årsag til lidelse. At lide er fundamentalt uværdigt for mennesket ( ) Et lidende menneske må have bekræftelse på sin værdighed som menneske ( ) At være nødt til at bede om hjælp til at få opfyldt de mest fundamentale behov, at opleve at ingen ser og forstår, hvad man behøver, ikke at opleve fuld værdighed som menneske er en lidelse (33, p. 43) Vi kan som sygeplejersker dermed påføre plejehjemsbeboere lidelse ved ikke at se eller opfylde deres behov for hjælp i spisesituationen, og det nedsætter deres værdighed. Eriksson inddeler lidelsesbegrebet i tre former: Livslidelse, sygdomslidelse og plejelidelse. Livslidelse er knyttet til det at leve, og Eriksson skriver: Livslidelse er den lidelse, der har relation til hvad det indebærer at leve, at være menneske blandt mennesker (33, p. 88). Dette betyder, at plejehjemsbeboere vil opleve lidelse i deres hverdag, fordi livslidelse ikke kan undgås og er en naturlig del af livet. Sygdomslidelse opleves i forbindelse med sygdom eller behandling, og særligt blandt ældre i institutionsplejen opstår der ifølge Eriksson sygdomslidelse i form af oplevelse af tab (33). Sygeplejersken kan ikke få sygdomslidelsen til at forsvinde, da der altid vil være oplevelse af tab, men hun kan i sin pleje undgå at forværre den og i stedet forsøge at lindre den. Inden for plejelidelse skriver Eriksson både om krænkelse af patienters værdighed, magtudøvelse, fordømmelse og straf og manglende pleje eller ikke-pleje. Ifølge Eriksson er krænkelse af patienters værdighed den almindeligst forekommende plejelidelse, og de øvrige former kan føres tilbage til denne (33). At krænke patienters værdighed kan ske gennem direkte og konkrete handlinger, hvor sygeplejersken bruger arrogant tale og eksempelvis ikke assisterer beboerne med behov for hjælp i spisesituationen. Mere indirekte kan det ifølge Eriksson også ske, når sygeplejersken ikke ser patienterne eller mangler etisk holdning (33). Altså hvis sygeplejersken ikke ser de behov beboerne har, eller ikke ser, hvad der har betydning for dem, 21

23 og hvis hun over for beboerne ikke udfører sine handlinger med etik og moral for øje, krænker hun beboernes værdighed. Alle former for krænkelse af værdighed fører ifølge Eriksson til lidelse, og hun mener, at det er sygeplejerskens opgave at forhindre krænkelserne og dermed give patienterne mulighed for at opleve deres fulde værdighed (33). For at bekræfte patienternes værdighed må sygeplejersken give hver enkelt en individuel pleje, og samtidig må hun turde være forskellig over for patienternes forskellighed (33). Dette betyder, at sygeplejersken bærer ansvaret for at forhindre, at beboerne med behov for hjælp i spisesituationen krænkes, og hun må være åben over for, at beboerne ikke nødvendigvis har samme behov hver dag. Gennem negativ magtudøvelse berøres den andens frihed og vedkommende påføres lidelse. Et eksempel herpå kan være, når sygeplejersken tvinger patienterne til at gøre noget, de ikke ville have gjort af egen fri vilje (33). Når beboerne på plejehjem påtvinges et fællesskab omkring spisebordet, spiser de sammen med andre beboere, de ikke selv har valgt, og dette fører til lidelse. Magtudøvelsen kan også komme til udtryk mere indirekte ved, at sygeplejersken ikke tager patienterne alvorligt og hermed giver dem en følelse af magtesløshed (33). Det fører dermed til lidelse for beboerne, hvis sygeplejersken ikke anerkender den enkeltes behov og ønsker i spisesituationen, samt ikke accepterer, hvis beboernes bordmanerer og bordskikke ikke passer ind i plejehjemmets spisekultur. Fordømmelse kan udspringe af den opfattelse, at det er sygeplejerskens opgave at afgøre, hvad der er rigtigt og forkert for patienterne (33). Dette betyder, at sygeplejersken kan påføre beboerne lidelse, når hun på deres vegne afgør, hvor de skal spise, hvem de skal sidde med, og hvad der er godt for dem at spise. Dog har patienterne ifølge Eriksson altid frihed til selv at vælge, på trods af, at sygeplejersken har den faglige viden til i visse situationer at bedømme, hvad der er bedst for dem (33). Begrebet straf er tæt forbundet med fordømmelse, og sygeplejersken kan straffe patienterne ved ikke at være opmærksom på dem og deres behov (33). Dette kan ligesom i ovenstående komme til udtryk, når sygeplejersken afgør under hvilke forhold beboerne skal spise. Ved ikke at være opmærksom på hver enkelt beboer, påfører sygeplejersken enten bevidst eller ubevidst beboerne lidelse. Manglende pleje kan skyldes, at sygeplejersken ikke har de fornødne evner til at se og bedømme, hvad patienterne har brug for, og ikke-pleje kan skyldes en direkte mangel på omsorg i plejen, som kan variere i graden fra sjuskeri til vanrøgt (33). For beboerne på plejehjem be- 22

24 tyder dette, at de udsættes for lidelse, hvis sygeplejersken ikke evner at se deres behov for hjælp i spisesituationen. Dertil kan beboerne også udsættes for lidelse, hvis sygeplejersken ikke formår at handle på de behov, de måtte have i spisesituationen. Eriksson pointerer, at alle former for plejelidelse skal elimineres. Sygeplejersken kan gøre dette ved at stræbe efter en etisk pleje, som har sit udspring i kærlighed og ansvar for andre (33). Hun skal dermed behandle hver enkelt beboer omsorgsfuldt og med respekt, da denne pleje viser, at sygeplejersken tør tage ansvar for beboerne og deres behov. 3.2 Diskussion af fund I dette afsnit opererer vi på Dahlager og Fredslunds hermeneutiske analysemetodes fjerde trin, der indebærer rekontekstualisering, hvor vi knytter analysen og fortolkningens fund sammen på tværs af teksterne for at opnå forståelse af vores problemformulering. Vi gør dette ved at opstille spørgsmål udledt fra problemformuleringen, som vi diskuterer ud fra empiriens fund samt andet litteratur Hvordan kan sygeplejersken understøtte værdigheden hos beboerne med behov for hjælp i spisesituationen? Sygeplejerskerne fra Sidenvall et al.s studie ønskede, at patienterne skulle være så selvhjulpne som muligt i spisesituationen. Dette skete dog på patienternes bekostning, da dem med behov for hjælp ikke kunne opretholde almindelig acceptabel bordetikette, hvilket andre medpatienter reagerede negativt på. Dertil skriver studiet om en patient med behov for hjælp i spisesituationen, som nægter at deltage i det fælles spisemiljø fordi hun ikke kunne opretholde ordentlige bordmanerer, hvortil sygeplejerskerne beslutter, at det skal hun. På baggrund af disse fund ønsker vi at diskutere sygeplejerskens brug af magt, og hvordan denne har indflydelse på værdigheden hos beboerne med behov for hjælp i spisesituationen. Ifølge vores fortolkning af Eriksson er ovenstående eksempler på plejelidelse, der krænker patienternes værdighed. Dette sker i form af både magtudøvelse og fordømmelse, hvor sygeplejersken afgør, hvad der er bedst for patienterne. Eriksson skriver dog også, at sygeplejersken gennem sin faglige viden i visse situationer kan bedømme, hvad der er bedst for patienten. Modsat skriver Dunbar et al. (34), at hvis beboerne selv kan træffe egne beslutninger, bør de altid få medhold i disse, og ved ikke at imødekomme dette, bryder plejepersonalet med den etiske pligt, de har til at sikre beboernes autonomi og værdighed. På den ene side er Eriksson og Dunbar et al. (34) altså enige; ved at sygeplejersken bestemmer, at beboerne med behov for hjælp i spisesituationen 23