Børn og unges kostindtag til idrætsstævner Children and youths consumption of food during Sport meetings

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Børn og unges kostindtag til idrætsstævner Children and youths consumption of food during Sport meetings"

Transkript

1 Børn og unges kostindtag til idrætsstævner Children and youths consumption of food during Sport meetings 1

2 Børn og unges kostindtag til idrætsstævner Children and youths consumption of food during Sport meetings Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed Human Ernæring Udarbejdet af: Pernille Fruensgaard, Gita Lindholmer Niemann, Antal tegn: Vejleder: Lise Søgaard Lund & Karen Leth Dahlsgaard Suhrs Seminarium, 15. december

3 Resumé Gennem de senere år er der sket en stigning i udviklingen af overvægtige unge. Idrætsverdenen er et oplagt sted at fokusere på sundhed. Mad i Bevægelse og Syddansk Universitet har tidligere lavet en undersøgelse af idrætsaktive børn og unges kostindtag til hverdage. For at skabe et helhedsbillede af kostindtaget har vi i samarbejde med Mad i Bevægelse og Syddansk Universitet undersøgt de idrætsaktives kostindtag til stævner. Resultaterne herfra vil vi anvende i udarbejdelsen af et interventionsforslag. Projektet er udarbejdet på baggrund af vores egen empiriske undersøgelse og understøttes af Mine Sylows undersøgelse Tredje Halvleg samt anden relevant litteratur. Vi har anvendte både en kvalitativ og en kvantitativ metode til dataindsamling. For at afdække de unges kost indtag har vi gennemført en spørgeskemaundersøgelse og observeret de unge til 2 stævner. Undersøgelsens resultater viste, at de unge bruger flere penge på køb af mad og drikke til stævner. De 3 topscorer i undersøgelsen er sund mad, væske og usund væske. Det er primært den usunde væske, der er årsag til de unges indtag af tomme kalorier. Økonomi, fællesskab, dele potentiale og at det skal være nemt at spise, er nogle af de unges krav til maden. For at afdække hvilke faktorer der har betydning for de unges sundhedsadfærd har vi anvendt Albert Banduras socialpsykologiske teori og Everett Rogers diffusionsteori. Vi har udarbejdet et interventionsforslag i form af en hjemmeside til idrætsforeninger med forslag til hvordan indtaget af tomme kalorier reduceres og udbuddet af sundt kost øges til stævner. Til udarbejdelse af interventionsforslaget har vi anvendt det retoriske kompas og som kommunikationsform netværksstrategi. 3

4 Abstract During the past years there has been an increasing development in obese within the younger generation. Sports associations are an obvious place to focus on health and Mad I Bevægelse together with Syddansk Universitet has previously researched the topic of young athlete s food habits during tournaments. To give a more comprehensive picture we have completed an in depth research about young peoples food intake during tournaments in co operation with Mad I Bevægelse and Syddansk Universitet. The results from our research will be used in the preparation for an intervention. The research project is based upon our own study, combined with research made by Mine Sylow, Tredje Halvleg and other relevant literature. We have used both qualitative and quantitative methods for our data collection. To get a thorough understanding of a young person s food intake, we have created a questionnaire and observed the young generation of people at competitions. The results of our research showed that the youth spend more money on food and drinks during competitions and the 3 top scorers in our research are healthy food, healthy drink and unhealthy drinks. It is primarily the unhealthy drinks that are the reason for the intake of empty calories. Economy, community and the potential of sharing, combined with the food being easy to eat, are some of the major demands of the young generation. To determine the factors that influence the health behaviour of young people, we have used Albert Banduras Social Cognitive Theory and Everett Rogers Diffusions of Innovations. We have made a proposal for an intervention which involves a homepage to Sport associations with suggestions on how to reduce the intake of empty calories and how to increase the intake of healthy food during competitions. To make our suggestion for an 4

5 intervention we have used det retoriske kompas and as our communication method we have chosen netværksstrategi. 5

6 Indledning Problemformulering Formål Projektet Afgrænsning og præcisering Målgruppe Projektets metode Litteratursøgning Videnskabsteoretiske overvejelser Kildekritik Begrebsafklaring Beskrivelse af undersøgelsesmetode Metode Faser i Undersøgelsesdesignet Spørgeskema Observationer Vurdering af metode og fejlkilder Etiske overvejelser Opsamling Resultater og analyse af egen undersøgelse Spørgeskemaundersøgelse Køb af drikkevarer Køb af slik, is eller chips Observationer Opsamling Energi til kroppen Kulhydrater Frugt og grønt Sukker Sukkers omsætning og lagring i organismen Konsekvenser af for højt indtag af sukker hos de unge Hvorfor fokus på tomme kalorier? Opsamling Ernæring og idræt Madkultur i idrætsforeningerne Madens sociale aspekt Stævner Opsamling

7 6.0 Ernæringsproblemets omfang Barndommens betydning for udvikling af overvægt og fedme Opsamling Faktorer der påvirker sundheden Adfærdsændring Opsamling Interventionsforslaget Det retoriske kompas Netværksstrategi Interventionsforslag Opbygning af hjemmesiden Krav Forslag til hjemmesiden Vurdering samt muligheder og barrierer for interventionen Diskussion og analytiske overvejelser Konklusion Perspektivering Referenceliste Bilagsoversigt... Error! Bookmark not defined. 7

8 Ejerskab Gita Pernille Indledning X X Problemformulering X X Formål X X Projektet X X Afgrænsning og præcisering X X Målgruppe X X Projektets metode X Litteratursøgning X Videnskabsteoretiske X overvejelser Kildekritik X X Begrebsafklaring X X Beskrivelse af X undersøgelsesmetode Metode X Faser i undersøgelsesdesignet X Spørgeskema X Observationer X Vurdering af metoden og X X fejlkilder Etiske overvejelser X Opsamling X X Udregning i Excel og X udarbejdelse af grafer for kostindtaget Resultater og analyse af egen X X undersøgelse Spørgeskemaundersøgelse X X Køb af mad X X Køb af drikkevarer X X Køb af slik, is eller chips X X Observationer X X Opsamling X X Energi til kroppen X Kulhydrater X X Frugt og grønt X X 8

9 Sukker X Sukkers omsætning og X lagring i organismen Konsekvenser af for højt X sukker hos de unge Hvorfor fokus på tomme X kalorier? Opsamling X X Energi og idræt X Madkultur i X idrætsforeningerne Madens sociale aspekt X Stævner X X Opsamling X X Ernæringsproblemets omfang X X Barndommens betydning for X udvikling af overvægt og fedme Opsamling X X Faktorer der påvirker X sundheden Adfærdsændring X Opsamling X X Det retoriske kompas X Netværksstrategi X Interventionsforslag X X Opbygning af hjemmesiden X Krav X X Forslag X X Muligheder og barrierer for X X implementeringen af forslaget Diskussion og analytiske X X overvejelser Konklusion X X Perspektivering X X 9

10 Indledning Udviklingen af overvægt og fedme blandt børn og unge i Danmark er voldsomt stigende. I den kommunale sundhedsplejes undersøgelser ses næsten en tredobling af overvægtige børn og unge (14 16 år) inden for de sidste 25 år (www.ugeskriftet.dk). I oplæg til National handlingsplan mod svær overvægt (Sundhedsstyrelsen, 2003) fremgår, at der er overbevisende evidens for, at et højt indtag af fibre herunder frugt og grønt, samt regelmæssig fysisk aktivitet nedsætter risikoen for overvægt. I kostundersøgelsen fra 2001 (Fagt et al, 2004) ses det, at andelen af energi fra sukker er øget og ligger 40 % over det anbefalede niveau. Tidligere var slik, chokolade og kager den dominerende sukkerkilde i børn og unges kost, men i dag er indtaget af sukker fra drikkevarer dominerende. Især sodavandsindtaget er gået op. Børn og unge drak 38 % mere sukkersødet sodavand i 2000/01 sammenlignet med Regeringens nylige pris nedsættelse på sodavand kan være medvirkende til yderligere stigning i børn og unges indtag af sodavand. Indtaget af kostfibre, som bl.a. findes i fuldkornsprodukter, frugt og grønt ligger for børn og unge langt fra de officielle anbefalinger. Danske børn og unge spiser altså for meget sukker samt får generelt for lidt frugt, grønt og fibre. Undersøgelser viser, at vaner overføres fra barndommen til voksenalderen. Dette gør sig gældende både for fysisk aktivitet og kosten (Kelder et al, 1994) (Lien et al, 2001). Det er derfor vigtigt at fremme sunde kostvaner i børne og ungdomsårene. Sunde kostvaner grundlægges i hjemmet, men også miljøer uden for hjemmet har stor indflydelse. Børn og unge bruger meget af deres tid på skole, SFO, fritidsklub og idrætsforeninger. Det er derfor vigtigt også at fremme sunde kostvaner i disse miljøer. Regeringens seneste folkesundhedsprogram, Sund hele livet peger netop på vigtigheden af støttende miljøer for sundhedsfremmende indsatser (Regeringen, 2002). Mange børn og unge er medlem af en 10

11 eller flere foreninger. Det er derfor oplagt at fokusere på idrætsforeninger som et potentielt støttende miljø, der kan være med til at fremme sunde kostvaner. Det er vores opfattelse, at der i dag er et stort udbud af usunde produkter og et lille udbud af sunde produkter i idrætshaller. Dette er os uforståeligt, da børn og unge, der vælger en sund livsstil ved at være fysisk aktive, også burde have mulighed for at vælge et sundt måltid. Mad i Bevægelse, som er forankret i Kræftens Bekæmpelse, har tidligere i 2005 udført en undersøgelse omhandlende idrætsaktive børn og unges kostindtag til hverdag. Undersøgelsens resultater viser, at det til hverdag kun er en mindre andel der indtager usunde fødevarer, mens de er i hallen. For at afdække hele området omkring kostindtaget i idrætsverdenen, er det derfor oplagt også at undersøge de unges kostindtag i forbindelse med stævner. Vi har i samarbejde med Mad i Bevægelse udført den del af undersøgelsen, som skal afdække de unges kostindtag til stævner. På denne baggrund samt erfaringer fra andre undersøgelser vil vi udarbejde et interventionsforslag. Problemformulering Hvordan kan et interventionsforslag udarbejdes til idrætsforeninger med henblik på at reducere idrætsaktive børn og unges indtag af tomme kalorier til stævner? Formål Formålet med nærværende bachelorprojektet er, 1) At undersøge omfanget af børn og unges kostindtag til stævner, med fokus på indtaget af tomme kalorier. 2) At klarlægge muligheder og barrierer for at ændre på madkulturen i forbindelse med stævner. 3) At udarbejde et interventionsforslag til idrætsforeninger, der kan medvirke til at reducere indtaget af tomme kalorier blandt idrætsaktive børn og unge til stævner samt øge tilgængeligheden af sund kost til stævner. 11

12 Projektet Projektet er udarbejdet på baggrund af vores erfaringer fra praktikken hos Fødevarestyrelsen, samt en undersøgelse foretaget i pinsen Undersøgelsen er foretaget i samarbejde med projektleder for Mad i Bevægelse Simon Rask og forskerassistent ved Syddansk Universitet Jonas Havelund. Formålet med undersøgelsesdelen er at opnå viden om de idrætsaktives kostindtag i forbindelse med stævner. Resultaterne af undersøgelsen samt anden relevant litteratur vil i dette projekt danne baggrund for interventionsforslaget. Praktikken hos Fødevarestyrelsen omhandler en kommende oplysningskampagne omkring råderummet til tomme kalorier. På baggrund af et litteraturstudie har vi afdækket danskernes indtag af tomme kalorier. Kampagnen blev udsat på grund af en intern opgave, og vi har derfor valgt at koble vores erfaringer fra praktikken sammen med vores undersøgelse. Dette udgør således rammen for vores projekt. Afgrænsning og præcisering Der afgrænses i projektet fra at fokusere på fysisk aktivitets betydning i forhold til at fremme sundheden hos børn og unge. Dette er valgt, da målgruppen er idrætsaktive børn og unge. Målgruppen opdeles ikke i forhold til køn og alder, da det primære fokus er omgivelserne og de ydre faktorer. Der vil ikke blive skelnet mellem de enkelte idrætsgrene i dette projekt, men derimod ses idrætsgrenene som en helhed omhandlende de unges kostindtag til stævner. Vi vil ikke gå i dybden med makronæringsstofferne fedt og protein samt følgesygdomme forårsaget af overvægt og manglende fysisk aktivitet. Vi belyser endvidere ikke den naturvidenskabelige forklaring på overvægt, og hvorledes manglende fysisk aktivitet påvirker organismen. Vi vil fokusere på, hvorledes sundhedsadfærd og livsstil samt madens sociale aspekt kan påvirke de unges kostindtag. Og hvorledes sukker i organismen kan være medvirkede til udvikling af overvægt. 12

13 Vi vil ikke gå i dybden med det samfundsmæssige aspekt, men det ligger implicit i projektet. Målgruppe Målgruppen er idrætsaktive unge i aldersgruppen år. De repræsenterer den aldersgruppe, hvor flest børn og unge deltager i sports og motionsaktiviteter. Ved 12 års alderen går ca. 90 % til sport eller motion, derefter falder deltagelsen markant frem til 17 års alderen, hvor ca. 46 % dyrker sport eller motion (Matthiesen et al, 2003). Der vil i projektet ikke blive skelnet mellem børn og unge, men udelukkende refereres til de unge. Den strategiske målgruppe er idrætsforeningerne, cafeteriaforpagterne, trænerne, forældrene og holdlederne, mens slutmålgruppen er de unge. 13

14 1.0 Projektets metode Til at besvare problemstillingen har vi primært anvendt tre empiriske undersøgelser. Den ene er vores egen undersøgelse bestående af spørgeskemaer og observationer, som har medvirket til at få afdækket de unges kostindtag til stævner. Den anden undersøgelse er Børns kostindtag i idrætssammenhænge på hverdage, udarbejdet af Kræftens Bekæmpelse og Syddansk Universitet. Den tredje undersøgelse er etnolog Mine Sylows Tredje Halvleg en undersøgelse af børn og unges madkultur i sportshaller. Herudover er også anvendt andre relevante undersøgelser til at supplere med. 1.1 Litteratursøgning Til udarbejdelsen af vores projekt har vi anvendt litteratursøgning på Internettet. Under søgning på Internettet, er der specielt søgt på Google, og vi har benyttet både engelske og danske søgeord som f. eks.: børn, kostvaner, idræt, ernæring, eating behaviors og child, nutrition. Der er søgt både på biblioteksdatabaser, herunder også Suhr s elektroniske bibliotek, artikeldatabaser som f.eks. Blackwell Synergy og PubMed, samt på anerkendte hjemmesider og publikationslister, f.eks. Kræftens Bekæmpelse, Fødevarestyrelsen, Forbrugerstyrelsen og Sundhedsstyrelsen. I den naturvidenskabelige del af projektet er brugt de alment anerkendte næringsstofanbefalinger, Nordic Nutrition Recommendations. 1.2 Videnskabsteoretiske overvejelser Positivismen tager sit udspring i naturvidenskaben. Den bygger på, at sandheden kan observeres og måles. Virkeligheden er det, der kan sanses. Positivisten har en kritisk grundindstilling til verden omkring ham (Fjelland & Gjengedal, 2001). Vores kvantitative data, som bygger på målinger i form af spørgeskemaer, er behandlet statistisk. Her vil vi have en positivistisk tilgang. 14

15 I projektets del omkring observationerne anvendes en humanvidenskabelig tilgang. Hermeneutikken er den position, hvorfra overvejelser omkring interventionsforslaget bedst kan foretages. Den bygger på forståelse og fortolkning. Målet med hermeneutikken er forståelse af det, der er foranderligt og dynamisk, altså det subjektive, enestående og den menneskelige historie. Hermeneutikkerne mener, at al handlen er bestemt af tanken og dermed meningsfyldt. Dette betyder, at der er en mening med alle handlinger. De resultater, der kommer ud af handlinger er meningsfulde og har en betydning. Det er netop den betydning der gør, at vi får en viden, som vi kan bygge videre på i arbejdet med udarbejdelsen af interventionsforslaget. Vi har forsøgt at forstå modtagerens livsverden ved at sætte fokus på den måde, hvorpå de forholder sig til kost og sundhed. Dermed har vi også haft en fænomenologisk tilgang i udarbejdelsen af interventionsforslaget (Fjelland & Gjengedal, 2001). 1.3 Kildekritik Vi har anvendt både primær og sekundær litteratur. Undersøgelsesmetoden har ikke været forklaret i de sekundære kilder, hvorfor det har været svært at vurdere disse undersøgelsers resultater. Derfor refererer vi kun til kilder, som vi mener, er pålidelige og valide. Egen undersøgelse bygger kun på 3 stævner, og er kun eksemplificeret gennem fodbold, samme aldersgruppe og samme køn. Vi anser den for valid til anvendelse i projektet, da vi vurderer, at antallet af besvarelser er stort nok til at belyse problemstillingen. Undersøgelsen Børns kostindtag i idrætssammenhænge på hverdage, udarbejdet af Jonas Havelund for Kræftens Bekæmpelse, anser vi for pålidelig, da den er baseret på 5 stævner med i alt 333 respondenter. Tredje Halvleg en undersøgelse af børn og unges madkultur i sportshaller er som nævnt af Mine Sylow, hvilket medfører, at det kun er hendes opfattelse, der kommer til udtryk. Havde undersøgelsen været udarbejdet af flere personer med forskellige baggrunde, havde 15

16 udfaldet muligvis været anderledes. Forfatterens faglige autoritet, undersøgelsens størrelse og afsender samt dens aktualitet gør, at vi anser den for valid. Nordic Nutrition Recommendations 2004 er anvendt i forbindelse med kostanbefalingerne og næringsstoffordelingen. Disse anbefalinger finder vi valide, da bogen er udarbejdet af en professionel projektgruppe indeholdende medlemmer fra flere af de skandinaviske lande. 1.4 Begrebsafklaring Kostindtag Dækker både mad og væske indtag. Tomme kalorier Produkter, der ikke bidrager positivt til kostens næringsstofindhold og som bidrager med meget energi, sukker, alkohol, salt og fedt (Danmarks Fødevareforskning). Råderum Den plads, der maximalt er til tomme kalorier, når behovet for de øvrige næringsstoffer er opfyldt fra sunde basisfødevarer. Tilsat sukker Alle renfremstillede sukkerarter, der bruges som ingrediens i færdigfremstillede fødevarer, spises separat eller tilsættes maden i køkkenet eller ved bordet. Sundhedsbegreb Vi deler WHO s definition af sundhed: Sundhed er en tilstand af fuldkommen legemlig, sjælelig og socialt velvære og ikke blot fravær af sygdom og gene (WHO, 1948). Idrætsaktive Unge i alderen år der dyrker idræt 1 3 gange om ugen og deltager til stævne eller kamp i nogle weekender. 16

17 Sund kost Indeholder både mikro og makronæringsstoffer og har et lavt indhold af mættet fedt og tilsat sukker. Usund kost Mad og drikke, som går ind under kategorien tomme kalorier. Udsalgsstederne Klubhuse, cafeterier og boder, hvor de unge kan købe mad og drikke. Sundhedsadfærd Due og Holsteins definition: Sundhedsadfærd er de handlinger, mennesker udfører for sig selv eller andre, og som på længere sigt fører til sundhed (Kamper Jørgensen & Almind, 2003). 17

18 2.0 Beskrivelse af undersøgelsesmetode 2.1 Metode Det følgende kapitel beskriver undersøgelsesdesignet samt de metoder, der er anvendt til analyse af de unges kostindtag. Såvel de anvendte metoder til dataindsamling som til databehandling og analyse beskrives, og der redegøres kort for fordele og ulemper ved den overordnede undersøgelsesprocedure og de valgte metoder. 2.2 Faser i Undersøgelsesdesignet Vi har valgt at inddele undersøgelsen i 5 faser, som beskriver undersøgelsesforløbet. Begrebsfasen, Designfasen, Den empiriske fase, Den analytiske fase og Disseminationsfasen (Polit & Beck, 2004). Den første fase er begrebsfasen, hvor det fastlægges, hvad det er, vi vil undersøge. Baggrunden for undersøgelsen er et ønske fra Mad i Bevægelse om at tilvejebringe mere konkret viden om den kost de unge indtager, når de er til stævner. Den anden fase er designfasen, hvor det besluttes, hvordan vi vil undersøge de unges kostindtag. Til at besvare problemstillingen er anvendt en tværsnitsundersøgelse, hvor både kvantitativ og kvalitativ metode anvendes. Der er anvendt spørgeskemaer og observationer. En sådan kombination mener vi, giver den bedste mulighed får at belyse problemstillingen. Metodetriangulering kan opstilles som følgende: Kvantitativ spørgeskemaundersøgelse Kvalitative observationer Begge metoder anvendes til at belyse problemstillingen Figur 1: Metodetriangulering 18

19 Fordelene ved at benytte metodetriangulering er, at de forskellige metoder kan supplere hinanden og på den måde, øges de indsamlede datas validitet, da de er indsamlet under forskellige synsvinkler og til sidst samlet under ét. I den tredje fase, som er den empiriske fase, skal det fastlægges, hvordan undersøgelsen gennemføres. Ud fra faktorer som geografi, økonomi, tid og samfundslag udvælges 3 fodboldstævner, et i henholdsvis Gladsaxe, Svogerslev og Herlufsholm. Stævnet i Svogerslev har fokus på sundhed og Herlufsholm er et overnatningsstævne. I Herlufsholm er der fuld bespisning. Gladsaxe har hverken fokus på sundhed eller bespisning. De unge til de 3 fodboldstævner er både respondenterne til spørgeskemaerne og aktørerne til observationerne. På grund af tidsmangel deltager vi til stævnerne i Svogerslev og Herlufsholm, hvor vi til stævnet i Herlufsholm uddeler spørgeskemaer, mens vi observerer til begge stævner. Jonas Havelund fra Syddansk Universitet og Simon Rask fra Mad i Bevægelse deltager i hver deres stævne. Målet er, at der i alt skal uddeles 1500 spørgeskemaer fordelt på de 3 stævner. Det besluttes, at Jonas Havelund skal fungere som koordinator på undersøgelsen, eksempelvis står han for spørgeskemaet samt planlægningen og udførelsen af undersøgelsen. Fjerde fase er den analytiske fase, hvor der tages stilling til, hvordan de indsamlede data skal fortolkes. Her er valgt indtastning på regneark og fortolkning af data. Det indsamlede datamateriale er behandlet ved hjælp af Microsoft programmet: Excel (regneark). Således er besvarelserne af alle spørgeskemaerne tastet ind og derefter inddelt i 7 forskellige kategorier. Dette er gjort for dels at skabe et overblik over rådatamaterialet dvs. mulige mønstre illustrerende de unges kostindtag, og dels med henblik på efterfølgende dataanalyse. I dataanalysen indgår kostindtaget samt en sammenligning de unges forbrug fra egen undersøgelse med resultaterne fra forbruget på hverdage. De kvalitative orienterede observationer er registreret i et Microsoft Worddokument. 19

20 Den kvantitative del af datamaterialet kobles sammen med den kvalitative del. De kvalitative resultater bruges således som supplement til de kvantitative resultater. Undersøgelsens kvantitative dataindsamling er foretaget i forhold til følgende fordeling af testpersonernes alder og køn: Aldersgrupperne fordeler sig således: Antal spillere Procent Dreng Procent 12 år , år 8 4, år 6 3, år 1 0, Ikke besvaret 65 35, Figur 2: Fordeling af aldersgrupper Femte og sidste fase er disseminationsfasen, som skal fastlægge, hvordan vi sikrer, at vores budskab udbredes. Her er internettet valgt som medie, og som kommunikationsform er valgt netværksstrategi. 2.3 Spørgeskema Spørgeskemaet (bilag 1) er udarbejdet af Jonas Havelund. Det er inddelt i 2 dele, første del er de Indledende spørgsmål, mens anden del er Hvad har du spist og drukket, mens du har været til fodboldstævnet. Første del indeholder 6 spørgsmål og anden del 7 spørgsmål. Første del omhandler en række baggrundsvariabler samt oplysninger, der giver et billede af, hvem personen er, hvor mange kampe vedkommende har spillet den pågældende dag, hvornår stævnet forlades, og hvor mange timer om ugen vedkommende bruger på idræt. Disse delvist hypotetiske spørgsmål medtages for at give et fingerpeg om, hvor lang tid kostindtaget strækker sig over, og hvor fysisk aktiv personen er. 20

21 I anden del, som er den primære del af spørgeskemaet, fokuseres der på, hvad respondenterne har købt og hvad de har indtaget, mens de har været til stævnet. Der er kun anvendt lukkede spørgsmål hertil. Spørgeskemaet er rettet mod unge, hvis primære formål er at give svar på, hvilke fødevaregrupper og estimeret mængde, der indtages den pågældende dag i forbindelse med opholdet til stævnet. Vi har i dataanalysen af kostindtaget ikke skelnet imellem medbragt og købt mad. Spørgeskemaets detaljeringsgrad betyder, at vi får indikationer på indtaget, men vi kan ikke angive det eksakte kostindtag. Spørgeskemaet tager udgangspunkt i det spørgeskema, der blev brugt ved måling af kostindtaget på hverdage, dog blev skemaet tilrettet, således at det passede til situationen. Spørgeskemaet til hverdag blev testet ved to pilotprojekter, men det tilrettede skema til stævner blev ikke testet før brug. Skemaerne blev besvaret sidst på dagen og afleveret senest kl. 17 ved stævnernes slutning. 2.4 Observationer Efter at have uddelt spørgeskemaerne observerede vi deltagerne ud fra observationsguiden (bilag 2). Observationerne er gennemført åbent og direkte, hvilket har bevirket, at de observerede har været fuldt vidende om både observationen og observationens formål. Alle observationer er samlet på en grovliste (bilag 3). 2.5 Vurdering af metode og fejlkilder Fordelen ved en kvantitativ metode er, at den tillader statistiske generaliseringer. Hvis stikprøven er stor nok, kan man med en matematisk sikkerhed udtale sig om det undersøgte fænomens udbredelse og om gyldigheden af de opnåede undersøgelsesresultater (Winther, 2001). 21

22 Fordelene ved at observere er, at man ved selvsyn kan opnå viden om aspekter ved undersøgelsens genstand. Man kan danne sit eget indtryk uafhængigt af begreber og forståelser fra mundtlige eller skriftlige beretninger. Gennem observation er det muligt at beskrive, hvad der foregår, hvem og hvad der er involveret, og hvorfor ting foregår, som de gør set ud fra deltagernes perspektiv (Launsø & Rieper, 1997). En ulempe ved observation er, at observatøren kan påvirke de observerede ved sin tilstedeværelse. Desuden kan pålideligheden af observationer blive begrænset af observatørens udvælgelse af hvilke ting der registreres og udelades. Observation er i sagens natur også begrænset til det, der sker under observationsperioden og på stedet (Launsø & Rieper, 1997). Man kan naturligvis diskutere, om vores tilstedeværelse har ændret de idrætsaktives købeadfærd. En sådan diskussion er naturligvis relevant, men resultaterne stemmer meget godt overens med vores egne og Mine Sylows forventninger til, at de unge køber mere til stævner end til hverdage. En fejlkilde ved spørgeskemaet er, at det ikke indeholder spørgsmålet om, hvor ofte de unge deltager i stævner. Dette kunne have givet os en indikation om hyppigheden af de unges indtag af tomme kalorier til stævner. Endvidere var mængdeangivelsen på slik meget upræcis og svær at overføre statistisk. Alle 3 stævner foregik på Sjælland, og det kan derfor diskuteres om undersøgelsen er geografisk repræsentativt for alle idrætsaktive i Danmark. Derudover var alle stævner fodboldstævner, hvor kun drenge deltog. Vi skelner ikke mellem dreng og piger og aldersgrupperne imellem, hvilket vi er bevidste om, kan give uspecifikke udsagn. Andre idrætsgrene er således ikke repræsenteret i undersøgelsen, og det kan derfor diskuteres, hvorvidt undersøgelsen er repræsentativ for andre idrætsaktive unge. Det kan være svært at få pålidelige informationer fra selvrapporterede oplysninger, hvilket vi er bevidste om. 22

23 Sammenfattende vurderer vi, at metodetriangulering har været en optimal metode at anvende i vores undersøgelse. 2.6 Etiske overvejelser Etik betyder overordnet noget, der vedrører den rette måde at behandle mennesker på i moralsk forstand (Kamper Jørgensen & Almind, 2003). Før vi ankom til fodboldstævnerne havde Jonas Havelund informeret idrætsforeningerne om projektet samt vores tilstedeværelse, men de unge var ikke blevet oplyst herom. Dette burde de have været, således at de vidste, at de blev observeret, og dermed selv havde mulighed for at forlade udsalgsstederne. Som indikation på hvem vi var, bar vi en trøje fra Syddansk Universitet, hvilket tilkendegav, hvor vi kom fra. Udover trøjen kunne vi have båret et navneskilt. Før vi uddelte spørgeskemaerne fortalte vi, hvem vi var, hvor vi kom fra og formålet med undersøgelsen. Derefter spurgte vi, om de havde lyst til at deltage i undersøgelsen, så de havde mulighed for at sige fra. 2.7 Opsamling Undersøgelsen er en tværsnitsundersøgelse, som foregik til fodboldstævner i henholdsvis Gladsaxe, Svogerslev og Herlufsholm. Der er anvendt metodetriangulering, som består af spørgeskemaer og observationer. Det anvendte spørgeskema er udarbejdet af Jonas Havelund og har taget udgangspunkt i det, der blev anvendt til hverdage, men tillempet, så det passede til fodboldstævner. Målet var at uddele 1500 spørgeskemaer. Vi deltog i stævnerne i Svogerslev og Herlufsholm. Til stævnet i Herlufsholm uddelte vi spørgeskemaer, mens vi til begge stævner observerede. Jonas Havelund og Simon Rask deltog i hver deres stævne. Jonas Havelund fungerede som koordinator for undersøgelsen. 23

24 Dataresultaterne er indtastet i regneark og er inddelt i 7 kategorier. Vi har sammenlignet resultaterne af de unges forbrug til stævner med resultaterne af de unges forbrug fra hverdage. Observationerne er udført efter observationsguiden. 3.0 Resultater og analyse af egen undersøgelse Dette afsnit omhandler undersøgelsens resultater. Resultaterne er udvalgt således, at kun de interessante for problemstillingen er medtaget. Nedenfor kommenteres først resultaterne fra kostindtaget. Derefter har vi undersøgt, hvor mange penge de unge har brugt på henholdsvis køb af mad, køb af drikkevarer, og køb af slik, is eller chips. Resultaterne sammenlignes med resultaterne fra lignende målinger i forbindelse med kostindtaget på hverdage. Af de uddelte 1500 spørgeskemaer er der indsamlet 183 besvarelser, hvilket giver en svarprocent på 12,2. Vi vurderer, at denne svarprocent er nok til, at vi kan arbejde videre med de indsamlede data, i dette projekt. Svarene fordeler sig således: 15 fra Svogerslev (8,2 %), 43 fra Gladsaxe (23,5 %) og 125 fra Herlufsholm (68,3 %). Årsagerne til den lave svarprocent kan være spørgeskemaets udformning, som muligvis har været for svær for målgruppen. Dette kunne have været undgået, hvis skemaerne havde været testet før brug. Til sidst kommenteres resultaterne fra vores observationer i Svogerslev og Herlufsholm. 3.1 Spørgeskemaundersøgelse På grund af de mange forskellige produktkategorier har det været svært at vurdere de unges kostindtag ud fra vores spørgeskemaundersøgelse. Vi har derfor inddelt de forskellige produktkategorier i sund, middel og usund mad og væske. 24

Det glykæmiske indeks.

Det glykæmiske indeks. Af: Tom Gruschy Knudsen Det glykæmiske indeks. Et udtryk for kulhydraters optagelseshastighed og tilgængelighed i blodbanen. Kulhydrattyper Kulhydraters optagelseshastighed har traditionelt været antaget

Læs mere

Del 2. KRAM-profil 31

Del 2. KRAM-profil 31 Del 2. KRAM-profil 31 31 32 Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge

Læs mere

Kapitel 3. Kost. Tabel 3.1 Anbefalinger for energifordeling i kosten

Kapitel 3. Kost. Tabel 3.1 Anbefalinger for energifordeling i kosten Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge De unge spiser oftere mere

Læs mere

Figur 1. Vægtmæssig fordeling af dagens sukker fordelt på måltiderne (i %).

Figur 1. Vægtmæssig fordeling af dagens sukker fordelt på måltiderne (i %). Sukker i børn og unges kost Af cand.brom. Sisse Fagt og cand.scient. Anja Biltoft-Jensen, Fødevareinstituttet, Danmarks Tekniske Universitet Børn og unge får for meget tilsat sukker gennem kosten. De primære

Læs mere

Forberedelsesmateriale til øvelsen Fra burger til blodsukker kroppens energiomsætning

Forberedelsesmateriale til øvelsen Fra burger til blodsukker kroppens energiomsætning D E T N A T U R - O G B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Forberedelsesmateriale til øvelsen Fra burger til blodsukker kroppens energiomsætning Udarbejdet

Læs mere

Kulhydrater - pest eller guld

Kulhydrater - pest eller guld Kulhydrater - pest eller guld Kulhydrater er en kompleks størrelse fordomme og fakta er årsag til overvægt og hyperaktive børn 4 ud af 10 voksne danskere og omkring 8 ud af 10 børn har et forbrug, der

Læs mere

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN TIPSKUPON UDEN SVAR DEBAT OMKRING MAD OG ERNÆRING Ò Hvordan er dine kostvaner? Ò Hvorfor er det vigtigt at få næringsstoffer, vitaminer og mineraler? Ò Det anbefales at leve

Læs mere

Version 3.0. Godkendt 16. november 2010 / Revideret 1. november 2011 Gældende fra 1. januar 2011

Version 3.0. Godkendt 16. november 2010 / Revideret 1. november 2011 Gældende fra 1. januar 2011 Formålet med kostpolitikken Kostpolitikken er udarbejdet af bestyrelsen på baggrund af tanken om, at sund kost og en aktiv hverdag giver glade børn. Grundlaget for politikken er gode råd fra sundhedsstyrelsen

Læs mere

Kostpolitik i Dagmargården

Kostpolitik i Dagmargården Kostpolitik i Dagmargården Dagmargårdens kostpolitik er baseret på de 8 kostråd. De 8 kostråd De 8 kostråd er hverdagens huskeråd til en sund balance mellem mad og fysisk aktivitet. Lever du efter kostrådene,

Læs mere

Hvilke næringsstoffer og fødevarer indtager danskerne

Hvilke næringsstoffer og fødevarer indtager danskerne Hvilke næringsstoffer og fødevarer indtager danskerne Agnes N. Pedersen Seniorrådgiver Colourbox Seminar om danskernes kostvaner 12 marts 2015 Danskernes kostvaner 2011-2013 Hovedresultater Agnes N. Pedersen

Læs mere

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Hvad vil jeg snakke om? Afdeling for Ernæring på Fødevareinstituttet Hvad er nyt ift NNR 2012 Hvad

Læs mere

Cola, kost og sukkersyge

Cola, kost og sukkersyge Cola, kost og sukkersyge Naturfagsprojekt 2, december 2010 Side 1 af 8 Indledning: Med denne synopsis vil vi forklare kostens indhold af kulhydrater og hvad der sker med dem i fordøjelsessystemet. Vi vil

Læs mere

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Side 1 af 21 Indhold Indledning...3 Hvad er kulhydrat?...4 Hvad er protein?...5 Hvad er fedt?...6 Hvad med væske?...7 Timing af kost...8 Undervisningsmanual...10

Læs mere

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret

Læs mere

Ernæring, fordøjelse og kroppen

Ernæring, fordøjelse og kroppen Ernæring, fordøjelse og kroppen Modul 4 Kernestof a) Kost & fordøjelse b) Kroppens opbygning & motion Mål med modulet Ernæring og fordøjelse At give kursisten vished om næringsstoffers energiindhold, herunder

Læs mere

Sodavand, kager og fastfood

Sodavand, kager og fastfood Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og

Læs mere

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland.

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland. DBF-MIDTJYLLAND. Hvad betyder kosten og hvorfor??. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår

Læs mere

Sund mad i børnehøjde. Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer

Sund mad i børnehøjde. Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer Sund mad i børnehøjde Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer Program Madens betydning for børn Generelle kostanbefalinger til børn Madens betydning for børn Børn har brug for energi, vitaminer,

Læs mere

Anders Sekkelund 23.02.2010. www.gladafmad.dk

Anders Sekkelund 23.02.2010. www.gladafmad.dk Anders Sekkelund 23.02.2010 www.gladafmad.dk 8 råd r d til en sund livsstil 2009 1. Drik masser af vand 2. Dyrk daglig motion 3. Undlad sukker og begræns simple kulhydrater i kosten (hvidt brød, pasta

Læs mere

Daglig motion og normalvægt Begræns madmængde

Daglig motion og normalvægt Begræns madmængde Spis mindst fra toppen Toppen består af kød, fisk og æg mad, som er rig på proteiner. Flyttet til toppen de "hurtige" kulhydrater - ris, pasta, kartofler, hvidt brød & mælkeprodukter Spis noget fra midten

Læs mere

Hvordan bliver data fra kostundersøgelserne brugt i udvikling og evaluering af kostråd?

Hvordan bliver data fra kostundersøgelserne brugt i udvikling og evaluering af kostråd? Hvordan bliver data fra kostundersøgelserne brugt i udvikling og evaluering af kostråd? Ulla Holmboe Gondolf, Postdoc Afdeling for Ernæring DTU Fødevareinstituttet Nye kostråd lanceres 17/9-2013 Arbejdet

Læs mere

Mad og idræt hører sammen. Præstation Energi til kroppen Koncentration Maden og det sociale

Mad og idræt hører sammen. Præstation Energi til kroppen Koncentration Maden og det sociale 1 Mad og idræt hører sammen Præstation Energi til kroppen Koncentration Maden og det sociale 2 Temaer for i dag dddd Hvad bør vi spise? Hvad spiser og drikker danske børn? Opskrift på en god madpolitik

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK

ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK OVERORDNET KOSTPOLITIK FOR ALLERØD KOMMUNE 2016-2019 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Baggrund... 4 kens formål... 5 kens målsætninger... 6 De officielle kostråd... 7 2 Forord

Læs mere

Kostpolitik Børnehuset Petra

Kostpolitik Børnehuset Petra Kostpolitik Børnehuset Petra Denne kostpolitik er udarbejdet af personalet og godkendt af forældrebestyrelsen. Vi håber, at kostpolitikken vil være til gavn og inspiration. 1 I samarbejde med bestyrelsen

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 Der er taget udgangspunkt I denne undersøgelse: Rasmussen, M. & Pagh Pedersen, T.. & Due, P.. (2014) Skolebørnsundersøgelsen. Odense : Statens Institut for Folkesundhed. Baggrund

Læs mere

5.4 Kost. I Danmark har Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning

5.4 Kost. I Danmark har Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning Kapitel 5.4 Kost 5.4 Kost Kosten har stor betydning for befolkningens sundhedstilstand. Således kan et usundt være en medvirkende årsag til udviklingen af de store folkesygdomme, såsom hjerte-kar-sygdomme,

Læs mere

Ernæring for atletikudøvere. Foredrag FIF 4/3 2008

Ernæring for atletikudøvere. Foredrag FIF 4/3 2008 Ernæring for atletikudøvere Foredrag FIF 4/3 2008 Kasper Hansen Kasper Hansen 16 år i BAC Professions bachelor i ernæring og sundhed Speciale: Atletikudøvere og ernæring Tro på mig Sandt eller falsk Hvis

Læs mere

1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange

1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange Alle spørgsmål samlet Spørgsmål til ernæring 1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange 2. Er det sundt at spise æg? A:

Læs mere

KOST & ERNÆRING. Idræt. Biologi KEMI. Fysik. Matematik. Samfundsfag

KOST & ERNÆRING. Idræt. Biologi KEMI. Fysik. Matematik. Samfundsfag Idræt Biologi KEMI Molekylestruktur - fordøjelse - energiindhold Matematik Energiindtag - Energiforbrug Præstation Helbred, Fedme Energiforbrug & undervægt KOST & ERNÆRING Fysik Energibalance Måling af

Læs mere

Bakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.

Bakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000. www.madklassen.dk Bakterier i maden Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.000 X Bakterier i maden Hvordan undgår du at blive syg

Læs mere

Fit living en vejledning til træning og kost

Fit living en vejledning til træning og kost Produkt Før træning (senest 2 timer før) Umiddelbart før træning Under træning Efter træning (restitution) Sund livsstil i hverdagen Inden 30 min. Op til 3 timer efter Økologisk kokosfibermel x x En kilde

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 5900 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 300 kj/dag svarende til 5 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1435

Læs mere

Artikel 1: Energi og sukker

Artikel 1: Energi og sukker Artikel 1: Energi og sukker Selvom der er meget fokus på, hvor vigtigt det er at spise sundt, viser de seneste undersøgelser, at danskerne stadig har svært at holde fingrene fra de søde sager og fedtet.

Læs mere

Hvor meget energi har jeg brug for?

Hvor meget energi har jeg brug for? Hvor meget energi har jeg brug for? Du bruger energi hele tiden. Når du går, når du tænker, og selv når du sover. Energien får du først og fremmest fra den mad, du spiser. Den kommer fra proteiner, og

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 7600 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 550 kj/dag svarende til 7 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1815

Læs mere

Danskernes fedtindtag samt måltidsvaner blandt børn og unge. Sisse Fagt, Afdeling for ernæring, Fødevareinstituttet, DTU, sisfa@food.dtu.

Danskernes fedtindtag samt måltidsvaner blandt børn og unge. Sisse Fagt, Afdeling for ernæring, Fødevareinstituttet, DTU, sisfa@food.dtu. Danskernes fedtindtag samt måltidsvaner blandt børn og unge. Sisse Fagt, Afdeling for ernæring, Fødevareinstituttet, DTU, sisfa@food.dtu.dk 2 Danskernes fedtindtag Skrab brødet det (Andel voksne, der ikke

Læs mere

Faktorer i kosten og den fysiske aktivitet der har betydning for udvikling af børns overvægt

Faktorer i kosten og den fysiske aktivitet der har betydning for udvikling af børns overvægt Faktorer i kosten og den fysiske aktivitet der har betydning for udvikling af børns overvægt Jeppe Matthiessen, DTU Fødevareinstituttet jmat@food.dtu.dk Hvad vil jeg tale om? Er fedmekurven knækket? Faktorer

Læs mere

FÅ MERE UD AF TRÆNINGEN MED GODE SPISEVANER MAD TIL MOTION OG MUSKLER

FÅ MERE UD AF TRÆNINGEN MED GODE SPISEVANER MAD TIL MOTION OG MUSKLER FÅ MERE UD AF TRÆNINGEN MED GODE SPISEVANER MAD TIL MOTION OG MUSKLER Spis gode kulhydrater Du får mest ud af træningen, hvis du har fyldt din krops kulhydrat- og væskedepoter. Det gælder både hvis du

Læs mere

De nye Kostråd set fra Axelborg

De nye Kostråd set fra Axelborg De nye Kostråd set fra Axelborg Susan Vasegaard, srh@lf.dk Hanne Castenschiold, hca@lf.dk Line Damsgaard, lda@lf.dk Handel, Marked & Ernæring Landbrug & Fødevarer Nye kostråd 2013 Mejeriprodukterne er

Læs mere

Hvad skal idrætsaktive børn og unge spise og drikke?

Hvad skal idrætsaktive børn og unge spise og drikke? Hvad skal idrætsaktive børn og unge spise og drikke? 2 Hvad skal idrætsaktive børn og unge spise og drikke? En sund madkultur til idrætsaktive børn og unge Børn og unge er en aktiv del af Danmarks brede

Læs mere

ER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE?

ER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE? Indeholder de nyopgravede gulerødder flere vitaminer end dem, du graver frem i frysedisken? Er almindeligt sukker mindre usundt end kunstige sødestof- fer? Bør man undlade at drikke mælk, når man er ude

Læs mere

Hvad skal idrætsaktive børn og unge spise og drikke?

Hvad skal idrætsaktive børn og unge spise og drikke? Fødevarestyrelsen Kræftens Bekæmpelse November 2005 1. udgave. 1 oplag Oplag: 30.000 Design: essensen ApS Foto: Jasper Carlberg Lars Bahl Tryk: From & Co Yderligere eksemplarer kan bestilles på www.fvst.dk/publikationer,

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 8000 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 600 kj/dag svarende til 7 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1900

Læs mere

SUNDE VANER - GLADE BØRN

SUNDE VANER - GLADE BØRN Sundhedsplejen sætter spor Hjørring Sundhedscenter SUNDE VANER - GLADE BØRN Anbefalinger til børn over 3 år MÅLTIDER Det er de færreste børn der spiser helt optimalt hvad end der er tale om antal måltider

Læs mere

om sukker & sundhed nordic sugar

om sukker & sundhed nordic sugar om sukker & sundhed nordic sugar Om sukker & sundhed! Interessen for sundhed er større end nogensinde. Næsten hver dag kan man læse om sundhed i medierne der refereres til nye undersøgelser, eksperter

Læs mere

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker FIF til hvordan du styrer din trang til sukker af. Hanne Svendsen, klinisk diætist og forfatter 1 Håber du får inspiration og glæde af denne lille sag. Jeg ønsker for dig, at du når det, du vil. Valget

Læs mere

Børns kost på hverdage og weekenddage.

Børns kost på hverdage og weekenddage. Børns kost på hverdage og weekenddage. Hvordan er kostens kvalitet? Sisse Fagt, afdeling for ernæring sisfa@food.dtu.dk Snakke om to af artiklerne i PhD afhandlingen Artikel I Rothausen BW, Matthiessen

Læs mere

Mad - og måltids politik for Stavtrup Dagtilbud.

Mad - og måltids politik for Stavtrup Dagtilbud. Mad - og måltids politik for Stavtrup Dagtilbud. Forord: Denne politik indeholder Stavtrup Dagtilbuds mad - og måltids politik for børn i Stavtrups daginstitutioner og dagpleje. Den indeholder foruden

Læs mere

Hvor meget frugt og grønt spiser danskerne. Cand. brom Ellen Trolle og cand. brom Sisse Fagt Afd. f. Ernæring, Fødevarederektoratet

Hvor meget frugt og grønt spiser danskerne. Cand. brom Ellen Trolle og cand. brom Sisse Fagt Afd. f. Ernæring, Fødevarederektoratet Hvor meget frugt og grønt spiser danskerne. Cand. brom Ellen Trolle og cand. brom Sisse Fagt Afd. f. Ernæring, Fødevarederektoratet 2. maj 21 Danskere spiser i gennemsnit 3 g om dagen Den landsdækkende

Læs mere

Lektion 7 Energi (kcal)

Lektion 7 Energi (kcal) Lektion 7 Energi (kcal) I denne uge ser vi på Energi i form af kcal/kj Uge 1 Måltidsmønster Uge 3 Frokost & aftensmad Uge 5 Væske Uge 7 Energi (kcal/kj) Uge 9 Energiindtag: Kulhydrater Uge 11 Opsummering:

Læs mere

forældrene i valget af en sund madpakke og kan derfor anbefale følgende retningslinjer:

forældrene i valget af en sund madpakke og kan derfor anbefale følgende retningslinjer: Vores mål med en kostpolitik er, at sikre børnene en sund kost i det daglige og dermed indføre sunde kostvaner på længere sigt. De fleste børn opholder sig en stor del af dagen i børnehaven, personalet

Læs mere

Forslag til dagens måltider

Forslag til dagens måltider Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget

Læs mere

Patientinformation. Kost anbefalinger. Til overvægtige børn og deres familie. Regionshospitalet Randers Børneafdelingen

Patientinformation. Kost anbefalinger. Til overvægtige børn og deres familie. Regionshospitalet Randers Børneafdelingen Patientinformation Kost anbefalinger Til overvægtige børn og deres familie Regionshospitalet Randers Børneafdelingen Sund kost Indledning: Denne pjece handler om nogle kost anbefalinger til dig og din

Læs mere

Comwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell.

Comwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell. Comwell Care Foods - konceptet bag Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof comwell.dk Hvad er det? Med Comwell Care Foods gør vi det nemmere for

Læs mere

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen.

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen. Kostpolitik I Dr. Alexandrines børnehave vægter vi kosten højt, hvorfor vi har ansat en økonoma, der med sin faglige baggrund har en dybere indsigt i produktionen af mad. Vi har fuldkostordning, hvilket

Læs mere

Artikel 2: Kulhydratkemi

Artikel 2: Kulhydratkemi Artikel 2: Kulhydratkemi Kulhydrater dannes i planter ved hjælp af fotosyntese og er en vigtig kilde til ernæring for mennesket. Navnet kulhydrat dækker over en række forskellige sukkerarter, som inddeles

Læs mere

Inter99 Beskrivelse af kost- og motionsinterventionen på livsstilssamtalen

Inter99 Beskrivelse af kost- og motionsinterventionen på livsstilssamtalen Inter99 Beskrivelse af kost- og motionsinterventionen på livsstilssamtalen Ved Læge, ph.d. Charlotta Pisinger og klinisk diætist Lis Kristoffersen 1 Indledning Overordnet De kost- og motionsråd, der blev

Læs mere

Forord. Henning Ravn Formand for Sundhed & Omsorgsudvalget

Forord. Henning Ravn Formand for Sundhed & Omsorgsudvalget Kostpolitik for Esbjerg Kommune Forord Esbjerg Kommunes sundhedspolitik har som gennemgående tema, at det sunde valg skal være det lette valg. Vigtigheden og tilgængeligheden af sund kost blandt borgerne

Læs mere

MADKLASSEN 4 Dig og din mad SUKKER

MADKLASSEN 4 Dig og din mad SUKKER 4 N SE S A KL din mad D Dig og A M R E K K SU SUKKER MADKLASSEN 4 For ti år siden fik mange fredagsslik. I dag spiser næsten alle børn og unge slik eller en anden form for tilsat sukker hver dag. Dvs.

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 7400 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 800 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget (Svarer til 1750

Læs mere

Danskernes faktiske kost og oplevelsen af sunde kostvaner. Delrapport. Mette Rosenlund Sørensen, Margit Velsing Groth & Sisse Fagt

Danskernes faktiske kost og oplevelsen af sunde kostvaner. Delrapport. Mette Rosenlund Sørensen, Margit Velsing Groth & Sisse Fagt Danskernes faktiske kost og oplevelsen af sunde kostvaner Delrapport Mette Rosenlund Sørensen, Margit Velsing Groth & Sisse Fagt DTU Fødevareinstituttet, Afdeling for Ernæring, juni 2012 Indhold Sammenfatning...

Læs mere

Elsk hjertet v/ kostvejleder og personlig træner Me5e Riis- Petersen

Elsk hjertet v/ kostvejleder og personlig træner Me5e Riis- Petersen Elsk hjertet v/ kostvejleder og personlig træner Me5e Riis- Petersen Elsk hjertet Hjertet er kroppens vig:gste muskel Hjertet er kompliceret opbygget i 4 hjertekamre, der har hver sin funk:on Den højre

Læs mere

[AFSLUTTENDE OPGAVE I KOM/IT]

[AFSLUTTENDE OPGAVE I KOM/IT] 2010 Pernille Ketscher & Kasper Lassen [AFSLUTTENDE OPGAVE I KOM/IT] Indhold Skema over fordeling af opgaver.... 3 Kommunikationsplan.... 4 Overvejelser for kommunikationsplanen.... 5 Overvejelserne for

Læs mere

Kosten og dens betydning.

Kosten og dens betydning. MBK 31.august 2009. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår skader. For at yde må du

Læs mere

Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden

Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden Kapitel 12 Måltidsmønstre h v a d b e t y d e r d e t a t s p r i n g e m o rgenmaden over? Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden over? 129 Fødevarestyrelsen anbefaler, at

Læs mere

Stævne: Ernæring Udstyr Koncentration og viljen til at yde Træner = autoritet Forældre = tilskuere/hjælpere

Stævne: Ernæring Udstyr Koncentration og viljen til at yde Træner = autoritet Forældre = tilskuere/hjælpere Ansvaret for træning deles mellem træner og svømmer Før/efter træning: Melde afbud Sørge for ordentligt udstyr Komme til tiden Ordentlig ernæring Påklædning i forhold til årstid Søvn Disciplin i fritiden

Læs mere

Du er måske for sød Hvor meget sukker er for meget?

Du er måske for sød Hvor meget sukker er for meget? Du er måske for sød 2 Du er måske for sød 2 Hvor meget sukker er for meget? 2 Hvor meget sukker er der i fødevarerne? 3 Hvorfor er det vigtigt at holde igen? 4 Mellemmåltidet mellemmaden 4 TIPS 5 Opskrifter

Læs mere

Kost og træning Mette Riis kost, krop og motion, 1. oktober 2013

Kost og træning Mette Riis kost, krop og motion, 1. oktober 2013 Kost og træning Dagens program Energibehov, - forbrug og -forsyningen Test af dine kostvaner De energigivende stoffer Kosten før, under og efter træning Vitaminer og mineraler Væske Kostprofilen Musklerne

Læs mere

Danskernes fuldkornsindtag 2011-2012

Danskernes fuldkornsindtag 2011-2012 Danskernes fuldkornsindtag 2011-2012 Af Heddie Mejborn, Karin Hess Ygil, Sisse Fagt, Ellen Trolle og Tue Christensen Afdeling for Ernæring, DTU Fødevareinstituttet DTU Fødevareinstituttet har i samarbejde

Læs mere

Projekt Sund Start -Fysisk aktivitet og kost

Projekt Sund Start -Fysisk aktivitet og kost 1 Projekt Sund Start -Fysisk aktivitet og kost Mina Händel og Jeanett Pedersen 1 Program Baggrund Resultater fysisk aktivitet i Sund Start Resultater kost i Sund Start Fremtidig forskning Spørgsmål 2 Baggrund

Læs mere

Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer?

Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer? Indledning Rapport vil gå ind på forskellige emner omkring overvægt og motion blandt unge. Rapporten vil besvare følgende: Hvilke forskelle er der på dyrkning af motion i forskellige grupper unge? Hvorfor

Læs mere

Efffektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken

Efffektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken Efffektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken Baggrund og formål I november 2008 vedtog Odder Kommunes Byråd en fælles Mad- og Måltidspolitik som gælder for alle folkeskoler, daginstitutioner og dagplejere

Læs mere

Type 1 diabetes. Undervisning af bedsteforældre. Børnediabetesambulatoriet, Herlev Hospital. Type 1 diabetes viser sig ved høje blodsukre

Type 1 diabetes. Undervisning af bedsteforældre. Børnediabetesambulatoriet, Herlev Hospital. Type 1 diabetes viser sig ved høje blodsukre Type 1 diabetes hos børn Undervisning af bedsteforældre Børnediabetesambulatoriet, Herlev Hospital. Type 1 diabetes Type 1 diabetes viser sig ved høje blodsukre De celler i bugspytkirtlen som producerer

Læs mere

Type 1 diabetes hos børn

Type 1 diabetes hos børn Type 1 diabetes hos børn Undervisning af bedsteforældre Børnediabetesambulatoriet, Herlev Hospital. Type 1 diabetes Type 1 diabetes viser sig ved høje blodsukre De celler i bugspytkirtlen som producerer

Læs mere

Næringsstofanbefalinger

Næringsstofanbefalinger ss De nordiske lande udgiver fælles anbefalinger for kostens sammensætning og fysisk aktivitet. De kaldes Nordiske, NNA eller NNR. Kilde: Nordic Nutrition Recommendations 2004. Nord2004:13. Nordic Council

Læs mere

Hvad skal idrætsaktive børn og unge spise og drikke?

Hvad skal idrætsaktive børn og unge spise og drikke? Hvad skal idrætsaktive børn og unge spise og drikke? 2 Hvad skal idrætsaktive børn og unge spise og drikke? En sund madkultur til idrætsaktive børn og unge Børn og unge er en aktiv del af Danmarks brede

Læs mere

Revideret instruks om kontrol med fødevarer, der er mærket med GDA

Revideret instruks om kontrol med fødevarer, der er mærket med GDA Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen KONTOR FOR ERNÆRING 03.05.2010 J.nr.: 2010-20-2301-00416/ANFL Revideret instruks om kontrol med fødevarer, der er mærket med GDA Indledning

Læs mere

Hvor meget energi har jeg brug for?

Hvor meget energi har jeg brug for? Hvor meget energi har jeg brug for? Du bruger energi hele tiden. Når du går, når du tænker, og selv når du sover. Energien får du først og fremmest fra den mad, du spiser. Den kommer fra proteiner, og

Læs mere

Lektion 6 Opsummering af Måltider

Lektion 6 Opsummering af Måltider Lektion 6 Opsummering af Måltider I denne uge opsummerer vi på Måltider Uge 1 Måltidsmønster Uge 3 Frokost & aftensmad Uge 5 Væske Uge 7 Energi (kcal/kj) Uge 9 Energiindtag: Kulhydrater Uge 11 Opsummering:

Læs mere

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere

Kød i voksnes måltider

Kød i voksnes måltider Kød i voksnes måltider Hvordan passer kød ind i en sund kost Nytårskur 2007 Danish Meat Association Anja Biltoft-Jensen Afdeling for Ernæring Fødevareinstituttet Danmarks Tekniske Universitet Formål Perspektivere

Læs mere

Spis dig sund, slank og stærk

Spis dig sund, slank og stærk Spis dig sund, slank og stærk Find den rette balance i kosten, uden at forsage alt det usunde. Test dig selv, og se hvilken mad, der passer til dig Af Krisztina Maria, februar 2013 03 Spis dig sund, slank

Læs mere

Løberens kost og ernæring. v/ Master i Fitness og Træning, Diætist Camilla Birkebæk

Løberens kost og ernæring. v/ Master i Fitness og Træning, Diætist Camilla Birkebæk Løberens kost og ernæring v/ Master i Fitness og Træning, Diætist Camilla Birkebæk Kontaktoplysninger Camilla Birkebæk Master i Fitness og Træning, pb. Ernæring og sundhed Personlig træner og Diætist Jernbanegade

Læs mere

Alt-om-Kost Rejseholdet

Alt-om-Kost Rejseholdet Alt-om-Kost Rejseholdet Nu med motion! Udbrede kendskabet til sund kost Formulere mad og måltidspolitikker Etablering af madordning www.altomkost.dk Helle Søballe Pedersen Professionsbachelor i Ernæring

Læs mere

Værd at vide om væskeoptagelse

Værd at vide om væskeoptagelse Værd at vide om væskeoptagelse Af: Astrid Bertelsen og Karina Berthelsen, PB i Ernæring & Sundhed Din krop har brug for væske for at kunne give dig et træningspas med velvære og præstationsevne i top.

Læs mere

Energiindtag. Energiindtag for løbere. Energiindtag generelt. Energiforbrug ved løb. Energibehov for 70 kg løber 11-05-2010. Hvordan skal man spise?

Energiindtag. Energiindtag for løbere. Energiindtag generelt. Energiforbrug ved løb. Energibehov for 70 kg løber 11-05-2010. Hvordan skal man spise? Energiindtag Kost og marathonløb Tom Gruschy Knudsen Hvordan skal man spise? Generelle anbefalinger Anbefalinger for løbere Marathonløb forberedelse Væske og energiindtag Energiindtag generelt Energifordeling:

Læs mere

SUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME

SUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME SUNDHEDSPROFIL 2010/11 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME Indholdsfortegnelse Baggrund...3 Sundhedsprofil Mellemtrinnet: 4. 6. klasse...4 4. klasse...6 5. klasse...15 6. klasse...24 Spørgsmål

Læs mere

Mad, motion og blodsukker

Mad, motion og blodsukker Mad, motion og blodsukker Opgaven I skal have idrætsdag på skolen, og der er forskellige formiddags-aktiviteter, I kan vælge mellem: 1. I skal løbe 8 km i moderat tempo. Efter en kort pause skal I sprinte

Læs mere

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen.

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen. Kostpolitik I Dr. Alexandrines børnehave vægter vi kosten højt, hvorfor vi har ansat en økonoma, der med sin faglige baggrund har en dybere indsigt i produktionen af mad. Vi har fuldkostordning, hvilket

Læs mere

Unges madkultur. Sammenfatning. Forfattet af. Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti

Unges madkultur. Sammenfatning. Forfattet af. Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti Unges madkultur Sammenfatning Forfattet af Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti 2013 Introduktion Denne sammenfatning præsenterer de væsentligste fund fra en undersøgelse

Læs mere

Tale til samråd AK-AN om kostundersøgelsen

Tale til samråd AK-AN om kostundersøgelsen Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2009-10 FLF alm. del Svar på Spørgsmål 260 Offentligt Tale til samråd AK-AN om kostundersøgelsen Det talte ord gælder Indledning Jeg vil tillade mig at besvare

Læs mere

Kost & Ernæring. K3 + talent

Kost & Ernæring. K3 + talent Kost & Ernæring K3 + talent Kostens betydning for præstationsevnen At være elitesvømmer kræver meget. Meget træning, men også at være en 24-timers atlet, som ikke kun er svømmer når han/hun er i bassinet.

Læs mere

Kost og ernæring for løbere

Kost og ernæring for løbere Kost og ernæring for løbere 1 Hvad er sund kost? Kilde: Alt om kost - Fødevarestyrelsen 2 Energikrav til marathon Forbrænder ca. 1kcal/kg/km Løber på 75kg: 3165kcal = 13293kJ Realistisk forhold ved MT(ca.75%

Læs mere

Prader-Willi Syndrom og kost. Jannie Susanne Stryhn Klinisk diætist Cand. scient. i klinisk ernæring

Prader-Willi Syndrom og kost. Jannie Susanne Stryhn Klinisk diætist Cand. scient. i klinisk ernæring Prader-Willi Syndrom og kost Jannie Susanne Stryhn Klinisk diætist Cand. scient. i klinisk ernæring 1 INDIVIDUALISERET DIÆT!!! 2 De officielle kostråd 1. Spis varieret, ikke for meget, og vær fysisk aktiv

Læs mere

Maks. ½ liter sodavand og saft om ugen

Maks. ½ liter sodavand og saft om ugen E-artikel nr. 1, 2009 Maks. ½ liter sodavand og saft om ugen Af Anja Biltoft-Jensen og Jeppe Matthiessen Afdeling for Ernæring DTU Fødevareinstituttet Kostundersøgelser viser, at børn og unge er de største

Læs mere

Tak for godt samarbejde til forældre og personale som påbegyndte arbejdet med Klippigårdens kostpolitik foråret 2000.

Tak for godt samarbejde til forældre og personale som påbegyndte arbejdet med Klippigårdens kostpolitik foråret 2000. 1 2 Indhold: Forord og formål Kostpolitik Aldersvarende mad Småt spisende børn Allergi Kontakt med børnehaven Børn fra fremmed kulturer Morgenmad Madpakken Eftermiddag Drikkevarer Fødselsdag Slik Festlige

Læs mere

Sportsdrikke - ren sukker eller rå energi?

Sportsdrikke - ren sukker eller rå energi? Sportsdrikke - ren sukker eller rå energi? Af Fitnews.dk - mandag 10. juni, 2013 http://www.fitnews.dk/artikler/sportsdrikke-ren-sukker-eller-ra-energi/ Inden for de sidste 15-20 år er der sket en eksplosiv

Læs mere

Ernæring, fordøjelse og kroppen

Ernæring, fordøjelse og kroppen Ernæring, fordøjelse og kroppen Modul 4 Kernestof a) Kost & fordøjelse b) Kroppens opbygning & motion Mål med modulet Ernæring og fordøjelse At give kursisten vished om næringsstoffers energiindhold, herunder

Læs mere

Sundhed i børnehøjde. www.ikast-brande.dk

Sundhed i børnehøjde. www.ikast-brande.dk Sundhed i børnehøjde Kendte ordsprog om vaner En vane har lange rødder. Det man i barndommen nemmer man ej i alderdommen glemmer Ordsprog fra 1300 tallet. "Vaner begynder som edderkoppespind og ender som

Læs mere