Børn og unges kostindtag til idrætsstævner Children and youths consumption of food during Sport meetings

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Børn og unges kostindtag til idrætsstævner Children and youths consumption of food during Sport meetings"

Transkript

1 Børn og unges kostindtag til idrætsstævner Children and youths consumption of food during Sport meetings 1

2 Børn og unges kostindtag til idrætsstævner Children and youths consumption of food during Sport meetings Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed Human Ernæring Udarbejdet af: Pernille Fruensgaard, Gita Lindholmer Niemann, Antal tegn: Vejleder: Lise Søgaard Lund & Karen Leth Dahlsgaard Suhrs Seminarium, 15. december

3 Resumé Gennem de senere år er der sket en stigning i udviklingen af overvægtige unge. Idrætsverdenen er et oplagt sted at fokusere på sundhed. Mad i Bevægelse og Syddansk Universitet har tidligere lavet en undersøgelse af idrætsaktive børn og unges kostindtag til hverdage. For at skabe et helhedsbillede af kostindtaget har vi i samarbejde med Mad i Bevægelse og Syddansk Universitet undersøgt de idrætsaktives kostindtag til stævner. Resultaterne herfra vil vi anvende i udarbejdelsen af et interventionsforslag. Projektet er udarbejdet på baggrund af vores egen empiriske undersøgelse og understøttes af Mine Sylows undersøgelse Tredje Halvleg samt anden relevant litteratur. Vi har anvendte både en kvalitativ og en kvantitativ metode til dataindsamling. For at afdække de unges kost indtag har vi gennemført en spørgeskemaundersøgelse og observeret de unge til 2 stævner. Undersøgelsens resultater viste, at de unge bruger flere penge på køb af mad og drikke til stævner. De 3 topscorer i undersøgelsen er sund mad, væske og usund væske. Det er primært den usunde væske, der er årsag til de unges indtag af tomme kalorier. Økonomi, fællesskab, dele potentiale og at det skal være nemt at spise, er nogle af de unges krav til maden. For at afdække hvilke faktorer der har betydning for de unges sundhedsadfærd har vi anvendt Albert Banduras socialpsykologiske teori og Everett Rogers diffusionsteori. Vi har udarbejdet et interventionsforslag i form af en hjemmeside til idrætsforeninger med forslag til hvordan indtaget af tomme kalorier reduceres og udbuddet af sundt kost øges til stævner. Til udarbejdelse af interventionsforslaget har vi anvendt det retoriske kompas og som kommunikationsform netværksstrategi. 3

4 Abstract During the past years there has been an increasing development in obese within the younger generation. Sports associations are an obvious place to focus on health and Mad I Bevægelse together with Syddansk Universitet has previously researched the topic of young athlete s food habits during tournaments. To give a more comprehensive picture we have completed an in depth research about young peoples food intake during tournaments in co operation with Mad I Bevægelse and Syddansk Universitet. The results from our research will be used in the preparation for an intervention. The research project is based upon our own study, combined with research made by Mine Sylow, Tredje Halvleg and other relevant literature. We have used both qualitative and quantitative methods for our data collection. To get a thorough understanding of a young person s food intake, we have created a questionnaire and observed the young generation of people at competitions. The results of our research showed that the youth spend more money on food and drinks during competitions and the 3 top scorers in our research are healthy food, healthy drink and unhealthy drinks. It is primarily the unhealthy drinks that are the reason for the intake of empty calories. Economy, community and the potential of sharing, combined with the food being easy to eat, are some of the major demands of the young generation. To determine the factors that influence the health behaviour of young people, we have used Albert Banduras Social Cognitive Theory and Everett Rogers Diffusions of Innovations. We have made a proposal for an intervention which involves a homepage to Sport associations with suggestions on how to reduce the intake of empty calories and how to increase the intake of healthy food during competitions. To make our suggestion for an 4

5 intervention we have used det retoriske kompas and as our communication method we have chosen netværksstrategi. 5

6 Indledning Problemformulering Formål Projektet Afgrænsning og præcisering Målgruppe Projektets metode Litteratursøgning Videnskabsteoretiske overvejelser Kildekritik Begrebsafklaring Beskrivelse af undersøgelsesmetode Metode Faser i Undersøgelsesdesignet Spørgeskema Observationer Vurdering af metode og fejlkilder Etiske overvejelser Opsamling Resultater og analyse af egen undersøgelse Spørgeskemaundersøgelse Køb af drikkevarer Køb af slik, is eller chips Observationer Opsamling Energi til kroppen Kulhydrater Frugt og grønt Sukker Sukkers omsætning og lagring i organismen Konsekvenser af for højt indtag af sukker hos de unge Hvorfor fokus på tomme kalorier? Opsamling Ernæring og idræt Madkultur i idrætsforeningerne Madens sociale aspekt Stævner Opsamling

7 6.0 Ernæringsproblemets omfang Barndommens betydning for udvikling af overvægt og fedme Opsamling Faktorer der påvirker sundheden Adfærdsændring Opsamling Interventionsforslaget Det retoriske kompas Netværksstrategi Interventionsforslag Opbygning af hjemmesiden Krav Forslag til hjemmesiden Vurdering samt muligheder og barrierer for interventionen Diskussion og analytiske overvejelser Konklusion Perspektivering Referenceliste Bilagsoversigt... Error! Bookmark not defined. 7

8 Ejerskab Gita Pernille Indledning X X Problemformulering X X Formål X X Projektet X X Afgrænsning og præcisering X X Målgruppe X X Projektets metode X Litteratursøgning X Videnskabsteoretiske X overvejelser Kildekritik X X Begrebsafklaring X X Beskrivelse af X undersøgelsesmetode Metode X Faser i undersøgelsesdesignet X Spørgeskema X Observationer X Vurdering af metoden og X X fejlkilder Etiske overvejelser X Opsamling X X Udregning i Excel og X udarbejdelse af grafer for kostindtaget Resultater og analyse af egen X X undersøgelse Spørgeskemaundersøgelse X X Køb af mad X X Køb af drikkevarer X X Køb af slik, is eller chips X X Observationer X X Opsamling X X Energi til kroppen X Kulhydrater X X Frugt og grønt X X 8

9 Sukker X Sukkers omsætning og X lagring i organismen Konsekvenser af for højt X sukker hos de unge Hvorfor fokus på tomme X kalorier? Opsamling X X Energi og idræt X Madkultur i X idrætsforeningerne Madens sociale aspekt X Stævner X X Opsamling X X Ernæringsproblemets omfang X X Barndommens betydning for X udvikling af overvægt og fedme Opsamling X X Faktorer der påvirker X sundheden Adfærdsændring X Opsamling X X Det retoriske kompas X Netværksstrategi X Interventionsforslag X X Opbygning af hjemmesiden X Krav X X Forslag X X Muligheder og barrierer for X X implementeringen af forslaget Diskussion og analytiske X X overvejelser Konklusion X X Perspektivering X X 9

10 Indledning Udviklingen af overvægt og fedme blandt børn og unge i Danmark er voldsomt stigende. I den kommunale sundhedsplejes undersøgelser ses næsten en tredobling af overvægtige børn og unge (14 16 år) inden for de sidste 25 år (www.ugeskriftet.dk). I oplæg til National handlingsplan mod svær overvægt (Sundhedsstyrelsen, 2003) fremgår, at der er overbevisende evidens for, at et højt indtag af fibre herunder frugt og grønt, samt regelmæssig fysisk aktivitet nedsætter risikoen for overvægt. I kostundersøgelsen fra 2001 (Fagt et al, 2004) ses det, at andelen af energi fra sukker er øget og ligger 40 % over det anbefalede niveau. Tidligere var slik, chokolade og kager den dominerende sukkerkilde i børn og unges kost, men i dag er indtaget af sukker fra drikkevarer dominerende. Især sodavandsindtaget er gået op. Børn og unge drak 38 % mere sukkersødet sodavand i 2000/01 sammenlignet med Regeringens nylige pris nedsættelse på sodavand kan være medvirkende til yderligere stigning i børn og unges indtag af sodavand. Indtaget af kostfibre, som bl.a. findes i fuldkornsprodukter, frugt og grønt ligger for børn og unge langt fra de officielle anbefalinger. Danske børn og unge spiser altså for meget sukker samt får generelt for lidt frugt, grønt og fibre. Undersøgelser viser, at vaner overføres fra barndommen til voksenalderen. Dette gør sig gældende både for fysisk aktivitet og kosten (Kelder et al, 1994) (Lien et al, 2001). Det er derfor vigtigt at fremme sunde kostvaner i børne og ungdomsårene. Sunde kostvaner grundlægges i hjemmet, men også miljøer uden for hjemmet har stor indflydelse. Børn og unge bruger meget af deres tid på skole, SFO, fritidsklub og idrætsforeninger. Det er derfor vigtigt også at fremme sunde kostvaner i disse miljøer. Regeringens seneste folkesundhedsprogram, Sund hele livet peger netop på vigtigheden af støttende miljøer for sundhedsfremmende indsatser (Regeringen, 2002). Mange børn og unge er medlem af en 10

11 eller flere foreninger. Det er derfor oplagt at fokusere på idrætsforeninger som et potentielt støttende miljø, der kan være med til at fremme sunde kostvaner. Det er vores opfattelse, at der i dag er et stort udbud af usunde produkter og et lille udbud af sunde produkter i idrætshaller. Dette er os uforståeligt, da børn og unge, der vælger en sund livsstil ved at være fysisk aktive, også burde have mulighed for at vælge et sundt måltid. Mad i Bevægelse, som er forankret i Kræftens Bekæmpelse, har tidligere i 2005 udført en undersøgelse omhandlende idrætsaktive børn og unges kostindtag til hverdag. Undersøgelsens resultater viser, at det til hverdag kun er en mindre andel der indtager usunde fødevarer, mens de er i hallen. For at afdække hele området omkring kostindtaget i idrætsverdenen, er det derfor oplagt også at undersøge de unges kostindtag i forbindelse med stævner. Vi har i samarbejde med Mad i Bevægelse udført den del af undersøgelsen, som skal afdække de unges kostindtag til stævner. På denne baggrund samt erfaringer fra andre undersøgelser vil vi udarbejde et interventionsforslag. Problemformulering Hvordan kan et interventionsforslag udarbejdes til idrætsforeninger med henblik på at reducere idrætsaktive børn og unges indtag af tomme kalorier til stævner? Formål Formålet med nærværende bachelorprojektet er, 1) At undersøge omfanget af børn og unges kostindtag til stævner, med fokus på indtaget af tomme kalorier. 2) At klarlægge muligheder og barrierer for at ændre på madkulturen i forbindelse med stævner. 3) At udarbejde et interventionsforslag til idrætsforeninger, der kan medvirke til at reducere indtaget af tomme kalorier blandt idrætsaktive børn og unge til stævner samt øge tilgængeligheden af sund kost til stævner. 11

12 Projektet Projektet er udarbejdet på baggrund af vores erfaringer fra praktikken hos Fødevarestyrelsen, samt en undersøgelse foretaget i pinsen Undersøgelsen er foretaget i samarbejde med projektleder for Mad i Bevægelse Simon Rask og forskerassistent ved Syddansk Universitet Jonas Havelund. Formålet med undersøgelsesdelen er at opnå viden om de idrætsaktives kostindtag i forbindelse med stævner. Resultaterne af undersøgelsen samt anden relevant litteratur vil i dette projekt danne baggrund for interventionsforslaget. Praktikken hos Fødevarestyrelsen omhandler en kommende oplysningskampagne omkring råderummet til tomme kalorier. På baggrund af et litteraturstudie har vi afdækket danskernes indtag af tomme kalorier. Kampagnen blev udsat på grund af en intern opgave, og vi har derfor valgt at koble vores erfaringer fra praktikken sammen med vores undersøgelse. Dette udgør således rammen for vores projekt. Afgrænsning og præcisering Der afgrænses i projektet fra at fokusere på fysisk aktivitets betydning i forhold til at fremme sundheden hos børn og unge. Dette er valgt, da målgruppen er idrætsaktive børn og unge. Målgruppen opdeles ikke i forhold til køn og alder, da det primære fokus er omgivelserne og de ydre faktorer. Der vil ikke blive skelnet mellem de enkelte idrætsgrene i dette projekt, men derimod ses idrætsgrenene som en helhed omhandlende de unges kostindtag til stævner. Vi vil ikke gå i dybden med makronæringsstofferne fedt og protein samt følgesygdomme forårsaget af overvægt og manglende fysisk aktivitet. Vi belyser endvidere ikke den naturvidenskabelige forklaring på overvægt, og hvorledes manglende fysisk aktivitet påvirker organismen. Vi vil fokusere på, hvorledes sundhedsadfærd og livsstil samt madens sociale aspekt kan påvirke de unges kostindtag. Og hvorledes sukker i organismen kan være medvirkede til udvikling af overvægt. 12

13 Vi vil ikke gå i dybden med det samfundsmæssige aspekt, men det ligger implicit i projektet. Målgruppe Målgruppen er idrætsaktive unge i aldersgruppen år. De repræsenterer den aldersgruppe, hvor flest børn og unge deltager i sports og motionsaktiviteter. Ved 12 års alderen går ca. 90 % til sport eller motion, derefter falder deltagelsen markant frem til 17 års alderen, hvor ca. 46 % dyrker sport eller motion (Matthiesen et al, 2003). Der vil i projektet ikke blive skelnet mellem børn og unge, men udelukkende refereres til de unge. Den strategiske målgruppe er idrætsforeningerne, cafeteriaforpagterne, trænerne, forældrene og holdlederne, mens slutmålgruppen er de unge. 13

14 1.0 Projektets metode Til at besvare problemstillingen har vi primært anvendt tre empiriske undersøgelser. Den ene er vores egen undersøgelse bestående af spørgeskemaer og observationer, som har medvirket til at få afdækket de unges kostindtag til stævner. Den anden undersøgelse er Børns kostindtag i idrætssammenhænge på hverdage, udarbejdet af Kræftens Bekæmpelse og Syddansk Universitet. Den tredje undersøgelse er etnolog Mine Sylows Tredje Halvleg en undersøgelse af børn og unges madkultur i sportshaller. Herudover er også anvendt andre relevante undersøgelser til at supplere med. 1.1 Litteratursøgning Til udarbejdelsen af vores projekt har vi anvendt litteratursøgning på Internettet. Under søgning på Internettet, er der specielt søgt på Google, og vi har benyttet både engelske og danske søgeord som f. eks.: børn, kostvaner, idræt, ernæring, eating behaviors og child, nutrition. Der er søgt både på biblioteksdatabaser, herunder også Suhr s elektroniske bibliotek, artikeldatabaser som f.eks. Blackwell Synergy og PubMed, samt på anerkendte hjemmesider og publikationslister, f.eks. Kræftens Bekæmpelse, Fødevarestyrelsen, Forbrugerstyrelsen og Sundhedsstyrelsen. I den naturvidenskabelige del af projektet er brugt de alment anerkendte næringsstofanbefalinger, Nordic Nutrition Recommendations. 1.2 Videnskabsteoretiske overvejelser Positivismen tager sit udspring i naturvidenskaben. Den bygger på, at sandheden kan observeres og måles. Virkeligheden er det, der kan sanses. Positivisten har en kritisk grundindstilling til verden omkring ham (Fjelland & Gjengedal, 2001). Vores kvantitative data, som bygger på målinger i form af spørgeskemaer, er behandlet statistisk. Her vil vi have en positivistisk tilgang. 14

15 I projektets del omkring observationerne anvendes en humanvidenskabelig tilgang. Hermeneutikken er den position, hvorfra overvejelser omkring interventionsforslaget bedst kan foretages. Den bygger på forståelse og fortolkning. Målet med hermeneutikken er forståelse af det, der er foranderligt og dynamisk, altså det subjektive, enestående og den menneskelige historie. Hermeneutikkerne mener, at al handlen er bestemt af tanken og dermed meningsfyldt. Dette betyder, at der er en mening med alle handlinger. De resultater, der kommer ud af handlinger er meningsfulde og har en betydning. Det er netop den betydning der gør, at vi får en viden, som vi kan bygge videre på i arbejdet med udarbejdelsen af interventionsforslaget. Vi har forsøgt at forstå modtagerens livsverden ved at sætte fokus på den måde, hvorpå de forholder sig til kost og sundhed. Dermed har vi også haft en fænomenologisk tilgang i udarbejdelsen af interventionsforslaget (Fjelland & Gjengedal, 2001). 1.3 Kildekritik Vi har anvendt både primær og sekundær litteratur. Undersøgelsesmetoden har ikke været forklaret i de sekundære kilder, hvorfor det har været svært at vurdere disse undersøgelsers resultater. Derfor refererer vi kun til kilder, som vi mener, er pålidelige og valide. Egen undersøgelse bygger kun på 3 stævner, og er kun eksemplificeret gennem fodbold, samme aldersgruppe og samme køn. Vi anser den for valid til anvendelse i projektet, da vi vurderer, at antallet af besvarelser er stort nok til at belyse problemstillingen. Undersøgelsen Børns kostindtag i idrætssammenhænge på hverdage, udarbejdet af Jonas Havelund for Kræftens Bekæmpelse, anser vi for pålidelig, da den er baseret på 5 stævner med i alt 333 respondenter. Tredje Halvleg en undersøgelse af børn og unges madkultur i sportshaller er som nævnt af Mine Sylow, hvilket medfører, at det kun er hendes opfattelse, der kommer til udtryk. Havde undersøgelsen været udarbejdet af flere personer med forskellige baggrunde, havde 15

16 udfaldet muligvis været anderledes. Forfatterens faglige autoritet, undersøgelsens størrelse og afsender samt dens aktualitet gør, at vi anser den for valid. Nordic Nutrition Recommendations 2004 er anvendt i forbindelse med kostanbefalingerne og næringsstoffordelingen. Disse anbefalinger finder vi valide, da bogen er udarbejdet af en professionel projektgruppe indeholdende medlemmer fra flere af de skandinaviske lande. 1.4 Begrebsafklaring Kostindtag Dækker både mad og væske indtag. Tomme kalorier Produkter, der ikke bidrager positivt til kostens næringsstofindhold og som bidrager med meget energi, sukker, alkohol, salt og fedt (Danmarks Fødevareforskning). Råderum Den plads, der maximalt er til tomme kalorier, når behovet for de øvrige næringsstoffer er opfyldt fra sunde basisfødevarer. Tilsat sukker Alle renfremstillede sukkerarter, der bruges som ingrediens i færdigfremstillede fødevarer, spises separat eller tilsættes maden i køkkenet eller ved bordet. Sundhedsbegreb Vi deler WHO s definition af sundhed: Sundhed er en tilstand af fuldkommen legemlig, sjælelig og socialt velvære og ikke blot fravær af sygdom og gene (WHO, 1948). Idrætsaktive Unge i alderen år der dyrker idræt 1 3 gange om ugen og deltager til stævne eller kamp i nogle weekender. 16

17 Sund kost Indeholder både mikro og makronæringsstoffer og har et lavt indhold af mættet fedt og tilsat sukker. Usund kost Mad og drikke, som går ind under kategorien tomme kalorier. Udsalgsstederne Klubhuse, cafeterier og boder, hvor de unge kan købe mad og drikke. Sundhedsadfærd Due og Holsteins definition: Sundhedsadfærd er de handlinger, mennesker udfører for sig selv eller andre, og som på længere sigt fører til sundhed (Kamper Jørgensen & Almind, 2003). 17

18 2.0 Beskrivelse af undersøgelsesmetode 2.1 Metode Det følgende kapitel beskriver undersøgelsesdesignet samt de metoder, der er anvendt til analyse af de unges kostindtag. Såvel de anvendte metoder til dataindsamling som til databehandling og analyse beskrives, og der redegøres kort for fordele og ulemper ved den overordnede undersøgelsesprocedure og de valgte metoder. 2.2 Faser i Undersøgelsesdesignet Vi har valgt at inddele undersøgelsen i 5 faser, som beskriver undersøgelsesforløbet. Begrebsfasen, Designfasen, Den empiriske fase, Den analytiske fase og Disseminationsfasen (Polit & Beck, 2004). Den første fase er begrebsfasen, hvor det fastlægges, hvad det er, vi vil undersøge. Baggrunden for undersøgelsen er et ønske fra Mad i Bevægelse om at tilvejebringe mere konkret viden om den kost de unge indtager, når de er til stævner. Den anden fase er designfasen, hvor det besluttes, hvordan vi vil undersøge de unges kostindtag. Til at besvare problemstillingen er anvendt en tværsnitsundersøgelse, hvor både kvantitativ og kvalitativ metode anvendes. Der er anvendt spørgeskemaer og observationer. En sådan kombination mener vi, giver den bedste mulighed får at belyse problemstillingen. Metodetriangulering kan opstilles som følgende: Kvantitativ spørgeskemaundersøgelse Kvalitative observationer Begge metoder anvendes til at belyse problemstillingen Figur 1: Metodetriangulering 18

19 Fordelene ved at benytte metodetriangulering er, at de forskellige metoder kan supplere hinanden og på den måde, øges de indsamlede datas validitet, da de er indsamlet under forskellige synsvinkler og til sidst samlet under ét. I den tredje fase, som er den empiriske fase, skal det fastlægges, hvordan undersøgelsen gennemføres. Ud fra faktorer som geografi, økonomi, tid og samfundslag udvælges 3 fodboldstævner, et i henholdsvis Gladsaxe, Svogerslev og Herlufsholm. Stævnet i Svogerslev har fokus på sundhed og Herlufsholm er et overnatningsstævne. I Herlufsholm er der fuld bespisning. Gladsaxe har hverken fokus på sundhed eller bespisning. De unge til de 3 fodboldstævner er både respondenterne til spørgeskemaerne og aktørerne til observationerne. På grund af tidsmangel deltager vi til stævnerne i Svogerslev og Herlufsholm, hvor vi til stævnet i Herlufsholm uddeler spørgeskemaer, mens vi observerer til begge stævner. Jonas Havelund fra Syddansk Universitet og Simon Rask fra Mad i Bevægelse deltager i hver deres stævne. Målet er, at der i alt skal uddeles 1500 spørgeskemaer fordelt på de 3 stævner. Det besluttes, at Jonas Havelund skal fungere som koordinator på undersøgelsen, eksempelvis står han for spørgeskemaet samt planlægningen og udførelsen af undersøgelsen. Fjerde fase er den analytiske fase, hvor der tages stilling til, hvordan de indsamlede data skal fortolkes. Her er valgt indtastning på regneark og fortolkning af data. Det indsamlede datamateriale er behandlet ved hjælp af Microsoft programmet: Excel (regneark). Således er besvarelserne af alle spørgeskemaerne tastet ind og derefter inddelt i 7 forskellige kategorier. Dette er gjort for dels at skabe et overblik over rådatamaterialet dvs. mulige mønstre illustrerende de unges kostindtag, og dels med henblik på efterfølgende dataanalyse. I dataanalysen indgår kostindtaget samt en sammenligning de unges forbrug fra egen undersøgelse med resultaterne fra forbruget på hverdage. De kvalitative orienterede observationer er registreret i et Microsoft Worddokument. 19

20 Den kvantitative del af datamaterialet kobles sammen med den kvalitative del. De kvalitative resultater bruges således som supplement til de kvantitative resultater. Undersøgelsens kvantitative dataindsamling er foretaget i forhold til følgende fordeling af testpersonernes alder og køn: Aldersgrupperne fordeler sig således: Antal spillere Procent Dreng Procent 12 år , år 8 4, år 6 3, år 1 0, Ikke besvaret 65 35, Figur 2: Fordeling af aldersgrupper Femte og sidste fase er disseminationsfasen, som skal fastlægge, hvordan vi sikrer, at vores budskab udbredes. Her er internettet valgt som medie, og som kommunikationsform er valgt netværksstrategi. 2.3 Spørgeskema Spørgeskemaet (bilag 1) er udarbejdet af Jonas Havelund. Det er inddelt i 2 dele, første del er de Indledende spørgsmål, mens anden del er Hvad har du spist og drukket, mens du har været til fodboldstævnet. Første del indeholder 6 spørgsmål og anden del 7 spørgsmål. Første del omhandler en række baggrundsvariabler samt oplysninger, der giver et billede af, hvem personen er, hvor mange kampe vedkommende har spillet den pågældende dag, hvornår stævnet forlades, og hvor mange timer om ugen vedkommende bruger på idræt. Disse delvist hypotetiske spørgsmål medtages for at give et fingerpeg om, hvor lang tid kostindtaget strækker sig over, og hvor fysisk aktiv personen er. 20

21 I anden del, som er den primære del af spørgeskemaet, fokuseres der på, hvad respondenterne har købt og hvad de har indtaget, mens de har været til stævnet. Der er kun anvendt lukkede spørgsmål hertil. Spørgeskemaet er rettet mod unge, hvis primære formål er at give svar på, hvilke fødevaregrupper og estimeret mængde, der indtages den pågældende dag i forbindelse med opholdet til stævnet. Vi har i dataanalysen af kostindtaget ikke skelnet imellem medbragt og købt mad. Spørgeskemaets detaljeringsgrad betyder, at vi får indikationer på indtaget, men vi kan ikke angive det eksakte kostindtag. Spørgeskemaet tager udgangspunkt i det spørgeskema, der blev brugt ved måling af kostindtaget på hverdage, dog blev skemaet tilrettet, således at det passede til situationen. Spørgeskemaet til hverdag blev testet ved to pilotprojekter, men det tilrettede skema til stævner blev ikke testet før brug. Skemaerne blev besvaret sidst på dagen og afleveret senest kl. 17 ved stævnernes slutning. 2.4 Observationer Efter at have uddelt spørgeskemaerne observerede vi deltagerne ud fra observationsguiden (bilag 2). Observationerne er gennemført åbent og direkte, hvilket har bevirket, at de observerede har været fuldt vidende om både observationen og observationens formål. Alle observationer er samlet på en grovliste (bilag 3). 2.5 Vurdering af metode og fejlkilder Fordelen ved en kvantitativ metode er, at den tillader statistiske generaliseringer. Hvis stikprøven er stor nok, kan man med en matematisk sikkerhed udtale sig om det undersøgte fænomens udbredelse og om gyldigheden af de opnåede undersøgelsesresultater (Winther, 2001). 21

22 Fordelene ved at observere er, at man ved selvsyn kan opnå viden om aspekter ved undersøgelsens genstand. Man kan danne sit eget indtryk uafhængigt af begreber og forståelser fra mundtlige eller skriftlige beretninger. Gennem observation er det muligt at beskrive, hvad der foregår, hvem og hvad der er involveret, og hvorfor ting foregår, som de gør set ud fra deltagernes perspektiv (Launsø & Rieper, 1997). En ulempe ved observation er, at observatøren kan påvirke de observerede ved sin tilstedeværelse. Desuden kan pålideligheden af observationer blive begrænset af observatørens udvælgelse af hvilke ting der registreres og udelades. Observation er i sagens natur også begrænset til det, der sker under observationsperioden og på stedet (Launsø & Rieper, 1997). Man kan naturligvis diskutere, om vores tilstedeværelse har ændret de idrætsaktives købeadfærd. En sådan diskussion er naturligvis relevant, men resultaterne stemmer meget godt overens med vores egne og Mine Sylows forventninger til, at de unge køber mere til stævner end til hverdage. En fejlkilde ved spørgeskemaet er, at det ikke indeholder spørgsmålet om, hvor ofte de unge deltager i stævner. Dette kunne have givet os en indikation om hyppigheden af de unges indtag af tomme kalorier til stævner. Endvidere var mængdeangivelsen på slik meget upræcis og svær at overføre statistisk. Alle 3 stævner foregik på Sjælland, og det kan derfor diskuteres om undersøgelsen er geografisk repræsentativt for alle idrætsaktive i Danmark. Derudover var alle stævner fodboldstævner, hvor kun drenge deltog. Vi skelner ikke mellem dreng og piger og aldersgrupperne imellem, hvilket vi er bevidste om, kan give uspecifikke udsagn. Andre idrætsgrene er således ikke repræsenteret i undersøgelsen, og det kan derfor diskuteres, hvorvidt undersøgelsen er repræsentativ for andre idrætsaktive unge. Det kan være svært at få pålidelige informationer fra selvrapporterede oplysninger, hvilket vi er bevidste om. 22

23 Sammenfattende vurderer vi, at metodetriangulering har været en optimal metode at anvende i vores undersøgelse. 2.6 Etiske overvejelser Etik betyder overordnet noget, der vedrører den rette måde at behandle mennesker på i moralsk forstand (Kamper Jørgensen & Almind, 2003). Før vi ankom til fodboldstævnerne havde Jonas Havelund informeret idrætsforeningerne om projektet samt vores tilstedeværelse, men de unge var ikke blevet oplyst herom. Dette burde de have været, således at de vidste, at de blev observeret, og dermed selv havde mulighed for at forlade udsalgsstederne. Som indikation på hvem vi var, bar vi en trøje fra Syddansk Universitet, hvilket tilkendegav, hvor vi kom fra. Udover trøjen kunne vi have båret et navneskilt. Før vi uddelte spørgeskemaerne fortalte vi, hvem vi var, hvor vi kom fra og formålet med undersøgelsen. Derefter spurgte vi, om de havde lyst til at deltage i undersøgelsen, så de havde mulighed for at sige fra. 2.7 Opsamling Undersøgelsen er en tværsnitsundersøgelse, som foregik til fodboldstævner i henholdsvis Gladsaxe, Svogerslev og Herlufsholm. Der er anvendt metodetriangulering, som består af spørgeskemaer og observationer. Det anvendte spørgeskema er udarbejdet af Jonas Havelund og har taget udgangspunkt i det, der blev anvendt til hverdage, men tillempet, så det passede til fodboldstævner. Målet var at uddele 1500 spørgeskemaer. Vi deltog i stævnerne i Svogerslev og Herlufsholm. Til stævnet i Herlufsholm uddelte vi spørgeskemaer, mens vi til begge stævner observerede. Jonas Havelund og Simon Rask deltog i hver deres stævne. Jonas Havelund fungerede som koordinator for undersøgelsen. 23

24 Dataresultaterne er indtastet i regneark og er inddelt i 7 kategorier. Vi har sammenlignet resultaterne af de unges forbrug til stævner med resultaterne af de unges forbrug fra hverdage. Observationerne er udført efter observationsguiden. 3.0 Resultater og analyse af egen undersøgelse Dette afsnit omhandler undersøgelsens resultater. Resultaterne er udvalgt således, at kun de interessante for problemstillingen er medtaget. Nedenfor kommenteres først resultaterne fra kostindtaget. Derefter har vi undersøgt, hvor mange penge de unge har brugt på henholdsvis køb af mad, køb af drikkevarer, og køb af slik, is eller chips. Resultaterne sammenlignes med resultaterne fra lignende målinger i forbindelse med kostindtaget på hverdage. Af de uddelte 1500 spørgeskemaer er der indsamlet 183 besvarelser, hvilket giver en svarprocent på 12,2. Vi vurderer, at denne svarprocent er nok til, at vi kan arbejde videre med de indsamlede data, i dette projekt. Svarene fordeler sig således: 15 fra Svogerslev (8,2 %), 43 fra Gladsaxe (23,5 %) og 125 fra Herlufsholm (68,3 %). Årsagerne til den lave svarprocent kan være spørgeskemaets udformning, som muligvis har været for svær for målgruppen. Dette kunne have været undgået, hvis skemaerne havde været testet før brug. Til sidst kommenteres resultaterne fra vores observationer i Svogerslev og Herlufsholm. 3.1 Spørgeskemaundersøgelse På grund af de mange forskellige produktkategorier har det været svært at vurdere de unges kostindtag ud fra vores spørgeskemaundersøgelse. Vi har derfor inddelt de forskellige produktkategorier i sund, middel og usund mad og væske. 24

Det glykæmiske indeks.

Det glykæmiske indeks. Af: Tom Gruschy Knudsen Det glykæmiske indeks. Et udtryk for kulhydraters optagelseshastighed og tilgængelighed i blodbanen. Kulhydrattyper Kulhydraters optagelseshastighed har traditionelt været antaget

Læs mere

Del 2. KRAM-profil 31

Del 2. KRAM-profil 31 Del 2. KRAM-profil 31 31 32 Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge

Læs mere

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN TIPSKUPON UDEN SVAR DEBAT OMKRING MAD OG ERNÆRING Ò Hvordan er dine kostvaner? Ò Hvorfor er det vigtigt at få næringsstoffer, vitaminer og mineraler? Ò Det anbefales at leve

Læs mere

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Hvad vil jeg snakke om? Afdeling for Ernæring på Fødevareinstituttet Hvad er nyt ift NNR 2012 Hvad

Læs mere

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Side 1 af 21 Indhold Indledning...3 Hvad er kulhydrat?...4 Hvad er protein?...5 Hvad er fedt?...6 Hvad med væske?...7 Timing af kost...8 Undervisningsmanual...10

Læs mere

Version 3.0. Godkendt 16. november 2010 / Revideret 1. november 2011 Gældende fra 1. januar 2011

Version 3.0. Godkendt 16. november 2010 / Revideret 1. november 2011 Gældende fra 1. januar 2011 Formålet med kostpolitikken Kostpolitikken er udarbejdet af bestyrelsen på baggrund af tanken om, at sund kost og en aktiv hverdag giver glade børn. Grundlaget for politikken er gode råd fra sundhedsstyrelsen

Læs mere

Kostpolitik i Dagmargården

Kostpolitik i Dagmargården Kostpolitik i Dagmargården Dagmargårdens kostpolitik er baseret på de 8 kostråd. De 8 kostråd De 8 kostråd er hverdagens huskeråd til en sund balance mellem mad og fysisk aktivitet. Lever du efter kostrådene,

Læs mere

Anders Sekkelund 23.02.2010. www.gladafmad.dk

Anders Sekkelund 23.02.2010. www.gladafmad.dk Anders Sekkelund 23.02.2010 www.gladafmad.dk 8 råd r d til en sund livsstil 2009 1. Drik masser af vand 2. Dyrk daglig motion 3. Undlad sukker og begræns simple kulhydrater i kosten (hvidt brød, pasta

Læs mere

om sukker & sundhed nordic sugar

om sukker & sundhed nordic sugar om sukker & sundhed nordic sugar Om sukker & sundhed! Interessen for sundhed er større end nogensinde. Næsten hver dag kan man læse om sundhed i medierne der refereres til nye undersøgelser, eksperter

Læs mere

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret

Læs mere

Sodavand, kager og fastfood

Sodavand, kager og fastfood Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og

Læs mere

5.4 Kost. I Danmark har Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning

5.4 Kost. I Danmark har Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning Kapitel 5.4 Kost 5.4 Kost Kosten har stor betydning for befolkningens sundhedstilstand. Således kan et usundt være en medvirkende årsag til udviklingen af de store folkesygdomme, såsom hjerte-kar-sygdomme,

Læs mere

Hvad skal idrætsaktive børn og unge spise og drikke?

Hvad skal idrætsaktive børn og unge spise og drikke? Fødevarestyrelsen Kræftens Bekæmpelse November 2005 1. udgave. 1 oplag Oplag: 30.000 Design: essensen ApS Foto: Jasper Carlberg Lars Bahl Tryk: From & Co Yderligere eksemplarer kan bestilles på www.fvst.dk/publikationer,

Læs mere

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland.

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland. DBF-MIDTJYLLAND. Hvad betyder kosten og hvorfor??. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår

Læs mere

Ernæring for atletikudøvere. Foredrag FIF 4/3 2008

Ernæring for atletikudøvere. Foredrag FIF 4/3 2008 Ernæring for atletikudøvere Foredrag FIF 4/3 2008 Kasper Hansen Kasper Hansen 16 år i BAC Professions bachelor i ernæring og sundhed Speciale: Atletikudøvere og ernæring Tro på mig Sandt eller falsk Hvis

Læs mere

KOST & ERNÆRING. Idræt. Biologi KEMI. Fysik. Matematik. Samfundsfag

KOST & ERNÆRING. Idræt. Biologi KEMI. Fysik. Matematik. Samfundsfag Idræt Biologi KEMI Molekylestruktur - fordøjelse - energiindhold Matematik Energiindtag - Energiforbrug Præstation Helbred, Fedme Energiforbrug & undervægt KOST & ERNÆRING Fysik Energibalance Måling af

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 5900 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 300 kj/dag svarende til 5 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1435

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

Artikel 2: Kulhydratkemi

Artikel 2: Kulhydratkemi Artikel 2: Kulhydratkemi Kulhydrater dannes i planter ved hjælp af fotosyntese og er en vigtig kilde til ernæring for mennesket. Navnet kulhydrat dækker over en række forskellige sukkerarter, som inddeles

Læs mere

Hvor meget energi har jeg brug for?

Hvor meget energi har jeg brug for? Hvor meget energi har jeg brug for? Du bruger energi hele tiden. Når du går, når du tænker, og selv når du sover. Energien får du først og fremmest fra den mad, du spiser. Den kommer fra proteiner, og

Læs mere

Forslag til dagens måltider

Forslag til dagens måltider Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget

Læs mere

Energiindtag. Energiindtag for løbere. Energiindtag generelt. Energiforbrug ved løb. Energibehov for 70 kg løber 11-05-2010. Hvordan skal man spise?

Energiindtag. Energiindtag for løbere. Energiindtag generelt. Energiforbrug ved løb. Energibehov for 70 kg løber 11-05-2010. Hvordan skal man spise? Energiindtag Kost og marathonløb Tom Gruschy Knudsen Hvordan skal man spise? Generelle anbefalinger Anbefalinger for løbere Marathonløb forberedelse Væske og energiindtag Energiindtag generelt Energifordeling:

Læs mere

Danskernes faktiske kost og oplevelsen af sunde kostvaner. Delrapport. Mette Rosenlund Sørensen, Margit Velsing Groth & Sisse Fagt

Danskernes faktiske kost og oplevelsen af sunde kostvaner. Delrapport. Mette Rosenlund Sørensen, Margit Velsing Groth & Sisse Fagt Danskernes faktiske kost og oplevelsen af sunde kostvaner Delrapport Mette Rosenlund Sørensen, Margit Velsing Groth & Sisse Fagt DTU Fødevareinstituttet, Afdeling for Ernæring, juni 2012 Indhold Sammenfatning...

Læs mere

Fit living en vejledning til træning og kost

Fit living en vejledning til træning og kost Produkt Før træning (senest 2 timer før) Umiddelbart før træning Under træning Efter træning (restitution) Sund livsstil i hverdagen Inden 30 min. Op til 3 timer efter Økologisk kokosfibermel x x En kilde

Læs mere

Hvad skal idrætsaktive børn og unge spise og drikke?

Hvad skal idrætsaktive børn og unge spise og drikke? Hvad skal idrætsaktive børn og unge spise og drikke? 2 Hvad skal idrætsaktive børn og unge spise og drikke? En sund madkultur til idrætsaktive børn og unge Børn og unge er en aktiv del af Danmarks brede

Læs mere

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker FIF til hvordan du styrer din trang til sukker af. Hanne Svendsen, klinisk diætist og forfatter 1 Håber du får inspiration og glæde af denne lille sag. Jeg ønsker for dig, at du når det, du vil. Valget

Læs mere

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen.

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen. Kostpolitik I Dr. Alexandrines børnehave vægter vi kosten højt, hvorfor vi har ansat en økonoma, der med sin faglige baggrund har en dybere indsigt i produktionen af mad. Vi har fuldkostordning, hvilket

Læs mere

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen.

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen. Kostpolitik I Dr. Alexandrines børnehave vægter vi kosten højt, hvorfor vi har ansat en økonoma, der med sin faglige baggrund har en dybere indsigt i produktionen af mad. Vi har fuldkostordning, hvilket

Læs mere

Kosten og dens betydning.

Kosten og dens betydning. MBK 31.august 2009. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår skader. For at yde må du

Læs mere

ER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE?

ER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE? Indeholder de nyopgravede gulerødder flere vitaminer end dem, du graver frem i frysedisken? Er almindeligt sukker mindre usundt end kunstige sødestof- fer? Bør man undlade at drikke mælk, når man er ude

Læs mere

Type 1 diabetes hos børnb

Type 1 diabetes hos børnb Type 1 diabetes hos børnb Hvordan takler vi det i hverdagen? Børnediabetesambulatoriet, Herlev hospital. Hvad er diabetes? Diabetes er en lidelse/mangeltilstand som er karakteriseret ved et forhøjet blodsukker

Læs mere

Tak for godt samarbejde til forældre og personale som påbegyndte arbejdet med Klippigårdens kostpolitik foråret 2000.

Tak for godt samarbejde til forældre og personale som påbegyndte arbejdet med Klippigårdens kostpolitik foråret 2000. 1 2 Indhold: Forord og formål Kostpolitik Aldersvarende mad Småt spisende børn Allergi Kontakt med børnehaven Børn fra fremmed kulturer Morgenmad Madpakken Eftermiddag Drikkevarer Fødselsdag Slik Festlige

Læs mere

Løberens kost og ernæring. v/ Master i Fitness og Træning, Diætist Camilla Birkebæk

Løberens kost og ernæring. v/ Master i Fitness og Træning, Diætist Camilla Birkebæk Løberens kost og ernæring v/ Master i Fitness og Træning, Diætist Camilla Birkebæk Kontaktoplysninger Camilla Birkebæk Master i Fitness og Træning, pb. Ernæring og sundhed Personlig træner og Diætist Jernbanegade

Læs mere

Comwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell.

Comwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell. Comwell Care Foods - konceptet bag Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof comwell.dk Hvad er det? Med Comwell Care Foods gør vi det nemmere for

Læs mere

Danskernes fuldkornsindtag 2011-2012

Danskernes fuldkornsindtag 2011-2012 Danskernes fuldkornsindtag 2011-2012 Af Heddie Mejborn, Karin Hess Ygil, Sisse Fagt, Ellen Trolle og Tue Christensen Afdeling for Ernæring, DTU Fødevareinstituttet DTU Fødevareinstituttet har i samarbejde

Læs mere

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag.

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag. 1. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Varier mellem forskellige typer fisk, magre mejeriprodukter og magert kød hen over ugen. Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter Nøglehulsmærket

Læs mere

Projekt Sund Start -Fysisk aktivitet og kost

Projekt Sund Start -Fysisk aktivitet og kost 1 Projekt Sund Start -Fysisk aktivitet og kost Mina Händel og Jeanett Pedersen 1 Program Baggrund Resultater fysisk aktivitet i Sund Start Resultater kost i Sund Start Fremtidig forskning Spørgsmål 2 Baggrund

Læs mere

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet?

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? Opgave 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? 1. man bliver meget sund af jobbet 2. man spiser ofte meget usundt og er i risiko for stress 3. man taber sig hurtigt i vægt 4. man lever lige så sundt

Læs mere

Basisviden kost og ernæring

Basisviden kost og ernæring Basisviden kost og ernæring Hvorfor skal man tabe sig? Der er mange gode grunde til at smide de overflødige kilo. Fysiologisk set er svær overvægt forbundet med en række følgesygdomme som ledsmerter og

Læs mere

Mad, motion og blodsukker

Mad, motion og blodsukker Mad, motion og blodsukker Opgaven I skal have idrætsdag på skolen, og der er forskellige formiddags-aktiviteter, I kan vælge mellem: 1. I skal løbe 8 km i moderat tempo. Efter en kort pause skal I sprinte

Læs mere

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse:

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse: KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN Indholdsfortegnelse: 1. Formålet med en kostpolitik på Bødkergården 2. Fødevarestyrelsens anbefalinger for kost til børn. 3. Børnenes energi- og væskebehov

Læs mere

Optimal ernæring KVIK TRI, MAJ 2013

Optimal ernæring KVIK TRI, MAJ 2013 Optimal ernæring 1 KVIK TRI, MAJ 2013 Sara Sig Møller Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (jan. 2009) Underviser Teknisk Skole, 2009-2010 Foredragsholder,

Læs mere

Du er måske for sød Hvor meget sukker er for meget?

Du er måske for sød Hvor meget sukker er for meget? Du er måske for sød 2 Du er måske for sød 2 Hvor meget sukker er for meget? 2 Hvor meget sukker er der i fødevarerne? 3 Hvorfor er det vigtigt at holde igen? 4 Mellemmåltidet mellemmaden 4 TIPS 5 Opskrifter

Læs mere

Værd at vide om væskeoptagelse

Værd at vide om væskeoptagelse Værd at vide om væskeoptagelse Af: Astrid Bertelsen og Karina Berthelsen, PB i Ernæring & Sundhed Din krop har brug for væske for at kunne give dig et træningspas med velvære og præstationsevne i top.

Læs mere

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE?

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? FYSISK SUNDHED JANUAR 2010 BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? Selv blandt danske forskere inden for folkesundhed kan der være forskellige holdninger til sundhed. Denne artikel er fremkommet

Læs mere

ALDERSRELATERET ERNÆRING TIL SVØMMERE ERNÆRINGSVEJLEDERE: ANDERS MIKKELSEN RIKKE SCHWANER

ALDERSRELATERET ERNÆRING TIL SVØMMERE ERNÆRINGSVEJLEDERE: ANDERS MIKKELSEN RIKKE SCHWANER ALDERSRELATERET ERNÆRING TIL SVØMMERE ERNÆRINGSVEJLEDERE: ANDERS MIKKELSEN RIKKE SCHWANER PRÆSTATIONSFREMME TRÆNING RESTITUTION ERNÆRING ATK ROADSHOW ERNÆRING TIL SVØMMERE VI KÆMPER FOR GULD TIL DANMARK

Læs mere

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter Patientinformation Kostråd til hæmodialysepatienter Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Afdeling Indledning Kosten er en vigtig del af behandlingen, når man er hæmodialysepatient Sammen med selve dialysen,

Læs mere

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE Vi SPRINGER over sukkeret 1 STRATEGI FOR MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE 0-18 år vi SP RINGER over sukkeret 2 Vi SPRINGER over sukkeret Vi SPRINGER over sukkeret 3 Børn og unges sundhed ET FÆLLES ANSVAR Børn

Læs mere

Kost og ernæring for løbere

Kost og ernæring for løbere Kost og ernæring for løbere 1 Hvad er sund kost? Kilde: Alt om kost - Fødevarestyrelsen 2 Energikrav til marathon Forbrænder ca. 1kcal/kg/km Løber på 75kg: 3165kcal = 13293kJ Realistisk forhold ved MT(ca.75%

Læs mere

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere

Mad- og måltidspolitik for Stavtrup dagtilbud

Mad- og måltidspolitik for Stavtrup dagtilbud Mad- og måltidspolitik for Stavtrup dagtilbud Intro: Denne folder indeholder Stavtrup dagtilbuds mad- og måltidspolitik - som tager udgangspunkt i Århus Kommunes overordnede kostpolitik. (søg evt. links

Læs mere

Prader-Willi Syndrom og kost. Jannie Susanne Stryhn Klinisk diætist Cand. scient. i klinisk ernæring

Prader-Willi Syndrom og kost. Jannie Susanne Stryhn Klinisk diætist Cand. scient. i klinisk ernæring Prader-Willi Syndrom og kost Jannie Susanne Stryhn Klinisk diætist Cand. scient. i klinisk ernæring 1 INDIVIDUALISERET DIÆT!!! 2 De officielle kostråd 1. Spis varieret, ikke for meget, og vær fysisk aktiv

Læs mere

Energibalance og kostsammensætning

Energibalance og kostsammensætning Energibalance og kostsammensætning Af Ulla Skovbæch Pedersen og Anette Due Energibalance Energiindtag er den mængde mad (kalorier), du får fra kosten, bestående af fedt, protein, kulhydrater og alkohol.

Læs mere

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus SUNDHED V/BENTE GRØNLUND Livet er summen af dine valg Albert Camus Sund livsstil Vær proaktiv når det gælder dit helbred Dyrk motion, og pas på vægten Spis rigtigt Udarbejd strategier for livslang læring

Læs mere

Sund kost til fodboldspillere

Sund kost til fodboldspillere Sund kost til fodboldspillere DBU s Fodboldcamp Hvad betyder sundhed? Hvorfor skal I som fodboldspillere vide noget om sund mad? Fordi sund mad øger jeres chancer for bedre præstation på banen På næste

Læs mere

http://www.altomkost.dk/forvaltning_skole_daginstitution/skoler/anbefalinger_for_maden/forside.h tm

http://www.altomkost.dk/forvaltning_skole_daginstitution/skoler/anbefalinger_for_maden/forside.h tm Opslagsværk - skoler I oversigten nedenfor har vi udvalgt nogle af de ernærings-emner, der er gode at blive lidt klogere på eller få genopfrisket, når man laver mad til børn og unge mennesker. Til hvert

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Træner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige sportsmad at spise.

Træner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige sportsmad at spise. KOSTVEJLEDNING 1 Kost og håndbold Kosten er vigtig for dig, der spiller håndbold! Træner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige

Læs mere

Naturlig mad hvad er det?

Naturlig mad hvad er det? Naturlig mad hvad er det? Af Birgitte Nymann www.birgittenymann.dk Vidste du at mangel på naturlig mad, øger din insulinproduktion og dermed fedtlagringen på maven? Vidste du at mangel på naturlig mad,

Læs mere

Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden

Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden Denne kostpolitik er udarbejdet af personalet, og godkendt af forældrebestyrelsen. Vi håber, at kostpolitikken vil være til gavn og inspiration. Formålet med

Læs mere

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer

Læs mere

Karakteristika for familier med 4-6-årige børn, der spiser mindre end 300 gram frugt og grønt om dagen

Karakteristika for familier med 4-6-årige børn, der spiser mindre end 300 gram frugt og grønt om dagen Karakteristika for familier med 4-6-årige børn, der spiser mindre end 3 frugt og grønt om dagen Notat til 6 om dagen Mette Rosenlund Sørensen Sisse Fagt Karsten Kørup Margit Velsing Groth Afdeling for

Læs mere

Hvad indeholder din mad Øvelse 01

Hvad indeholder din mad Øvelse 01 Hvad indeholder din mad Øvelse 1 På de fleste madvarer kan du læse, hvad de indeholder. Heriblandt også hvor meget protein, kulhydrat og fedt madvaren indeholder pr. 1 gram. Beskrivelsen af maden kaldes

Læs mere

Varedeklarationer. Og lightprodukter

Varedeklarationer. Og lightprodukter Varedeklarationer Og lightprodukter Varedeklarationer skal være anført på varen eller på en vedhæftet etiket skal indeholde mængdeangivelse af ingredienser varebetegnelse ingrediensliste Varedeklarationer

Læs mere

Mad og Diabetes. Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Skolebesøg 6. 10. klasse Behandlermodellen

Mad og Diabetes. Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Skolebesøg 6. 10. klasse Behandlermodellen Mad og Diabetes Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Mad og Diabetes Er det mad? Hvad sker der indeni Gennemgang af organernes funktion. Spiserør, mavesæk, tarme,

Læs mere

Energiindtag. Energiindtag generelt. Proteinindtag for triathleter. Energiindtag for triathleter 21-02-2013

Energiindtag. Energiindtag generelt. Proteinindtag for triathleter. Energiindtag for triathleter 21-02-2013 21-02-2013 Kost og triathlon Tom Gruschy Knudsen og Jesper Rygaard Hansen Jesper Rygaard 7 marathonløb 10 Ironman rundt om i verden Træningsvejledning Firmatræning Firmatøj til løbetræningen Løbestilsanalyse

Læs mere

Frugt, grøntsager og fuldkorn Beskyttelse mod kræft? - Set med en epidemiologs øjne. Anja Olsen Institut for Epidemiologisk Kræftforskning

Frugt, grøntsager og fuldkorn Beskyttelse mod kræft? - Set med en epidemiologs øjne. Anja Olsen Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Frugt, grøntsager og fuldkorn Beskyttelse mod kræft? - Set med en epidemiologs øjne Anja Olsen Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse Frugt og grønt: Historisk Lang interesse (epidemiologiske

Læs mere

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19

Læs mere

Danskernes forbrug af kosttilskud

Danskernes forbrug af kosttilskud E-artikel fra DTU Fødevareinstituttet, nr. 2, 2014 Danskernes forbrug af kosttilskud Af Vibeke Kildegaard Knudsen Afdeling for Ernæring DTU Fødevareinstituttet ISSN: 1904-5581 En opgørelse fra DTU Fødevareintituttet

Læs mere

Kost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R 2 0 1 4

Kost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R 2 0 1 4 Kost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R 2 0 1 4 Sara Sig Møller Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (2005-2009) Master

Læs mere

UDEN MAD OG DRIKKE DUR HELTEN IKKE!

UDEN MAD OG DRIKKE DUR HELTEN IKKE! UDEN MAD OG DRIKKE DUR HELTEN IKKE! Annika Andersen Elifritz Om kost og sundhed Hvor mange her har nogensinde været på slankekur? 95% af alle danskere har været på slankekur. 95% af dem har ikke været

Læs mere

Ernæringsmærkning i Danmark og Norden

Ernæringsmærkning i Danmark og Norden Ernæringsmærkning i Danmark og Norden Heddie Mejborn Afdeling for Ernæring CBS 15. maj 2008 2 Dansk SPIS-mærke Svensk Nøglehul Finsk Hjertemærke GDA-mærkning 3 Dansk SPIS-mærke Krav Anvendes på alle fødevarer

Læs mere

Kost og træning. Kosten er en central faktor til en optimal præstation

Kost og træning. Kosten er en central faktor til en optimal præstation Kost og træning Kosten er en central faktor til en optimal præstation Kulhydrat Vigtigste bestanddel i forb. med træning Letteste tilgængelig Hurtig optagelig 5-10 minutter Skal indtages regelmæssigt Opfyldning

Læs mere

Guide: Sådan taber du fedtet punkt for punkt. Kom af med dine mormorarme, ridebukselår eller kærlighedshåndtag. Få gode råd til kost og træning.

Guide: Sådan taber du fedtet punkt for punkt. Kom af med dine mormorarme, ridebukselår eller kærlighedshåndtag. Få gode råd til kost og træning. Guide: Sådan taber du fedtet punkt for punkt Kom af med dine mormorarme, ridebukselår eller kærlighedshåndtag. Få gode råd til kost og træning. Af Line Felholt, måned 2012 03 Kom af med det uønskede fedt

Læs mere

Effektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken

Effektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken Effektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken Indhold Baggrund og formål... 2 Sammenfatning af rapporten... 2 Design og afvikling af undersøgelsen... 3 Effektevalueringens design... 3 Metodiske overvejelser...

Læs mere

Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus

Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus Forord I Hornsyld Idrætsbørnehus sætter vi fokus på sund kost. Derfor har vi fundet det relevant at udvikle en kostpolitik, idet vi anser barnets

Læs mere

Ernæring & Udholdenhedssport V A L B Y L Ø B E R N E, J A N U A R 2 0 1 5

Ernæring & Udholdenhedssport V A L B Y L Ø B E R N E, J A N U A R 2 0 1 5 Ernæring & Udholdenhedssport 1 V A L B Y L Ø B E R N E, J A N U A R 2 0 1 5 Hvem er jeg? 2 Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (2005-2009) Master in Human

Læs mere

Sund mad og kostmodeller

Sund mad og kostmodeller Sund mad og kostmodeller Sund levevis indebærer lødig kost og passende fysisk aktivitet Sund mad og kostmodeller Ilinniarfissuaq 20. maj 2008. HBH. 1 Sund mad i praksis Følger næringsstofanbefalingerne

Læs mere

Diætisten - Din hjælp til et sundere liv

Diætisten - Din hjælp til et sundere liv Diætisten - Din hjælp til et sundere liv Udgivet af Foreningen af Kliniske Diætister Redaktion: Lisa Bolting Heidi Dreist Pia Houmøller Udarbejdelse: PRspektiv Layout og design: ekvator ApS Fotos: GettyImages

Læs mere

Danskernes faktiske kost og oplevelsen af sunde kostvaner

Danskernes faktiske kost og oplevelsen af sunde kostvaner Danskernes faktiske kost og oplevelsen af sunde kostvaner Fisk Mælk Mad Kød Faktisk kost Danskerne Befolkningen Hygge Madpyramide Sunde kostvaner Fornuft Følelse Lyst Fødevarer Frugt & grønt Hverdag Weekend

Læs mere

HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil

HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil DU KAN SELV GØRE EN FORSKEL Ha hjertet med er en vejledning om sund livsstil til dig fra Hjerteforeningen. Du har fået den af din læge eller sygeplejerske,

Læs mere

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier Hurtig Diabetesmad Hurtig Diabetesmad Velsmagende retter på højst 30 minutter Louise Blair & Norma McGough Atelier First published in Great Britain in 2002 by Hamlyn a division of Octopus Publishing Group

Læs mere

Guide: Få flad mave på 0,5

Guide: Få flad mave på 0,5 Guide: Få flad mave på 0,5 Er maven lidt for bulet for din smag, så er der masser at gøre ved det og det kan sagtens gøres hurtigt, lover eksperterne. Af Julie Bach, 9. oktober 2012 03 Få den flade mave

Læs mere

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Undersøgelse blandt 1800 patienter i 02 viste, at mange ikke havde viden om ernæring ved kræftsygdom og behandling Man ønskede

Læs mere

KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB

KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB Indholdsfortegnelse KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB PERSONLIG PLAN TIL DIG DER VIL HAVE SUCCES MED VÆGTTAB 3 4 5 7 9 Komplet kostplan

Læs mere

Pulver - fremtidens mad?

Pulver - fremtidens mad? Pulver - fremtidens mad? Martin Sohn, Indhold Introduktion Menneskets krav Havregryn vs pulvermad Fordele og ulemper Videoklip DIY Pulvermad Smagsprøver Diskussion Indhold Hvad er pulvermad? Indeholder

Læs mere

Mad- og måltidspolitik for børn og unge i Lyngby-Taarbæk Kommune

Mad- og måltidspolitik for børn og unge i Lyngby-Taarbæk Kommune Mad- og måltidspolitik for børn og unge i Lyngby-Taarbæk Kommune FORORD Der har igennem de seneste år været stigende fokus på børns og unges mad- og måltidsvaner - ikke mindst på baggrund af, at vi bliver

Læs mere

Mad- og måltidspolitik på ældreområdet

Mad- og måltidspolitik på ældreområdet Mad- og måltidspolitik på ældreområdet 1 FORORD Gode måltider er en af de begivenheder, der kan være med til at øge livskvaliteten for den ældre borger. Det er afgørende for oplevelsen, at der spises i

Læs mere

Figuactiv. Figuactiv Shakes. (Kosttilskud, udviklet i henhold til gældende Bekendtgørelsen, 786 om slankekostprodukter)

Figuactiv. Figuactiv Shakes. (Kosttilskud, udviklet i henhold til gældende Bekendtgørelsen, 786 om slankekostprodukter) Figuactiv (Kosttilskud, udviklet i henhold til gældende Bekendtgørelsen, 786 om slankekostprodukter) Ernæring og nydelse Når du ønsker at tabe dig målrettet, skal to af de daglige måltider normalt erstattes

Læs mere

Fodboldspillerens kosthåndbog

Fodboldspillerens kosthåndbog Fodboldspillerens kosthåndbog Indholdsfortegnelse Basiskost til fodboldspilleren... 3 Protein... 3 Kulhydrater... 3 Fedt... 4 Vitaminer og mineraler... 4 Væske... 5 Glykæmisk indeks Et redskab til måltidsplanlægning...

Læs mere

Sociale forskelle i kosten. Sisse Fagt, Seniorrådgiver DTU Fødevareinstituttet, Afdeling for ernæring sisfa@food.dtu.dk

Sociale forskelle i kosten. Sisse Fagt, Seniorrådgiver DTU Fødevareinstituttet, Afdeling for ernæring sisfa@food.dtu.dk Sociale forskelle i kosten Sisse Fagt, Seniorrådgiver DTU Fødevareinstituttet, Afdeling for ernæring sisfa@food.dtu.dk Hvad jeg vil tale om Fakta om social ulighed i sundhed, forebyggelsesstrategier 2

Læs mere

UNDERSØGELSE AF 11-15 ÅRIGES LIVSSTIL OG SUNDHEDSVANER 1997-2005

UNDERSØGELSE AF 11-15 ÅRIGES LIVSSTIL OG SUNDHEDSVANER 1997-2005 7 UNDERSØGELSE AF 11-15 ÅRIGES LIVSSTIL OG SUNDHEDSVANER 1997-5 Undersøgelse af 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner 5 - samt udviklingen fra 1997-5 Undersøgelse af 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner

Læs mere

Energi til hele skidagen

Energi til hele skidagen Energi Til Hele Skidagen - 1 - Energi til hele skidagen En rapport fra skifitness.dk af Anja Bolbjerg De fleste kender fornemmelsen af at gassen går ud af ballonen op ad skidagen. Den sædvanlige kost på

Læs mere

Kostpolitik. Kostpolitik 0-6 år

Kostpolitik. Kostpolitik 0-6 år Kostpolitik Kostpolitik 0-6 år Vesthimmerlands Kommunes kostpolitik - for børn i kommunale dagtilbud Denne pjece indeholder Vesthimmerlands Kommunes kostpolitik for børn i alderen 0 til 6 år i dagtilbud

Læs mere

KANTINETJEK BUFFET. Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen)

KANTINETJEK BUFFET. Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen) KANTINETJEK BUFFET Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen) Skemaet udfyldes for én konkret dag Da udbuddet kan veksle

Læs mere

Temaeftermiddag om kost og træning

Temaeftermiddag om kost og træning Temaeftermiddag om kost og træning Dagens program Energibehov, - forbrug og -forsyningen Test af dine kostvaner De energigivende stoffer Kosten før, under og efter træning Vitaminer og mineraler Væske

Læs mere

Om reklame for sund mad på spisesteder

Om reklame for sund mad på spisesteder Om reklame for sund mad på spisesteder Der er regler for, hvad du må skrive, når du markedsfører en fødevare eller en madret med, at den har særlige ernæringsmæssige egenskaber eller en gavnlig effekt

Læs mere

Hvad bruges maden til

Hvad bruges maden til Hvad bruges maden til Du skal øve dig i at forklare, hvad kulhydraterne, fedtstofferne, proteinerne og vitaminerne bliver brugt til i din krop. Hvorfor har din krop brug for kulhydrater, fedtstoffer, proteiner

Læs mere