VidarNyt Oktober Oktober n o VidarNyt. Skolebladet for Vidar Skolen. Skolebladet for Vidar Skolen, Brogårdsvej 61, 2820 Gentofte

Transkript

1 Oktober n o 0 16 VidarNyt Oktober 2002 VidarNyt Skolebladet for Vidar Skolen Skolebladet for Vidar Skolen, Brogårdsvej 61, 2820 Gentofte 1

2 Kære læser Dialog var temaet på det årlige stævne for lærere på Rudolf Steiner skoler i Danmark. Vidar Skolen stod i år for at afholde stævnet, og som noget helt nyt var forældre og tidligere elever også inviteret med. Vi bringer tre beretninger fra stævnet: et referat af foredragene, og to forældres synspunkter på stævnet, af med deres bud på hvad der er vigtig for en god dialog. Stævnet var bygget op om den tyske børnelæge Michalea Glöcklers foredrag. Deltagerne gik bagefter ud i samtalegrupper for arbejde videre med hvordan man kan skabe en god dialog. En oversættelse af foredragene samt referater af samtalegruppernes arbejde kan læses på Vidar Skolens hjemmeside. À propos hjemmeside, måske har du allerede set den, Vidar Skolens nye hjemmeside. Her kan du orientere dig om hvad der sker, om vigtigere arrangementer og selvfølgelig om hvad Vidar Skolen står for. Vi vil opfordre dig til at tage et kig på hjemmesiden en gang i mellem. Adressen er: I dette nummer af VidarNyt kan du også læse lærerberetninger fra undervisningen, en artikel om de nye muligheder for at blive optaget på universitetet efter 12. klasse, en dementering af rygter omkring skolens økonomi og om de forskellige aktiviteter til forberedelse af basaren. God læselyst! Red. Tegningen på forsiden tegnet af Anna Michala, 4. kl.

3 VidarNyt Oktober 2002 no o 16 Indhold Dialoger der skaber sundhed... 4 Forælder på lærerstævne... 8 Lærestævne set med forældreøjne... 9 Musikundervisningen i 1. og 2. Klasse kl. på Roskilde Vikingeskibsmuseum Københavns Universitet anerkender nu Skolens Økonomi: rygter myter fakta Basarnyt Basar-Værksteder Kalender Opslagstavle Politikernes skole og/eller næringslivets skole? Vidarskolens børnehave trues af lukning... 31

4 Oktober 2002 VidarNyt Dialoger der skaber sundhed Af Bettina B. Pedersen, mor i 6. og 4. klasse Nå, spurgte Michaela Glöckler som det første, da vi hentede hende i lufthavnen, hvad er det I gerne vil have jeg taler om? Hvordan skal jeg begynde? Katastrofen tegnede sig for mit indre. Hele lærerstævnet var bygget op omkring fru Glöcklers foredrag. Vidste fru Glöckler ikke, hvad hun skulle tale om, faldt hele stævnet til jorden. Det var hendes foredrag, der skulle give stof og inspiration til gruppearbejdet hele lørdagen. Først skulle man i grupperne referere indholdet i foredragene for hinanden, dernæst skulle hver person notere for sig selv, hvilke temaer han/hun fandt mest interessante og gruppen skulle derefter i fællesskab, udfra de noterede temaer, vælge, hvilket tema den ville arbejde videre med resten af dagen. Heldigvis vidste Michaela Glöckler godt, hvad hun skulle tale om. Hendes referenceramme, viden og fleksibilitet er bare så stor, at hun kunne indrette sig efter præcis, hvor vi var henne i temaets spørgsmål lige nu. Som hun sagde i foredraget fredag aften, ville hun prøve ikke kun at tale om dialog, men også at have en dialog med os. Så turen fra lufthavnen op til hendes hotel i Vedbæk og videre til Vidarskolen blev brugt til en intensiv briefing. Som respons på stævnets hovedspørgsmål: Hvordan opstår konflikter? Hvordan løses de? Hvordan skaber vi en god dialog? kom hun med klare og anvendelige synspunkter og anvisninger. Lærerstævnet blev holdt som et led i den tradition, der er for at alle de danske steinerskolers lærere mødes en weekend en gang om året. At forældrene også var inviteret med i år, var en nyskabelse som Vidarskolens lærere var blevet inspireret til udfra stævnet i Og det var ikke kun på selve stævnet forældrene var blevet inviteret med, men også til forberedelsen af stævnet. På stævnet kom i alt 220 deltagere hvoraf ca. 25% ikke var lærere. Vi mødtes fredag aften til middag og foredrag, lørdag morgen kom endnu et foredrag og derefter 3 gange 1 ½ times gruppearbejde vekslende med pauser til at pleje det sociale samvær og nyde den veltillavede mad. Dagen sluttede med festbanket, humor og dans til sigøjnermusik. Søndagen var forbeholdt lærerne. (En disposition vi, set i bagklogskabens lys, skulle have gjort anderledes.) 4

5 VidarNyt Oktober 2002 Fredag aften talte Michaela Glöckler udfra 3 forskellige indfaldsvinkler: 1) Idet Michaela Glöckler forudsatte, at en god dialog er helsebringende præsenterede hun Antonovskis salutogenetiske koncept: Hvordan skal jeg opføre mig, tale, udføre mit arbejde, møde mennesker, komme ind i en dialog på en måde så mennesker, der er sammen med mig bagefter føler sig en smule sundere end før? (Saluto-genese betyder grundlaget for sundhed.) Det salutogenetiske koncept gør det nødvendigt at udvikle en sans for sammenhæng. Vi har brug for tre kvaliteter for at udvikle denne sans for sammenhæng : Emner skal være forståelige og klare Emner skal være meningsfyldte og logiske, så der kan skabes en følelsesmæssig forbindelse til dem. Emner skal være håndterlige. Der skal være klarhed over, hvad der nu skal gøres. 2) Dernæst præsenterede Michaela Glöckler tre typiske konfliktgrunde (hun nøjedes med tre for ikke at overbebyrde os): Den rationelle, der er præget af udtalte eller uudtalte forventninger og som kan overkommes med klare, forståelige og gennemsigtige aftaler. Den følelsesmæssige, som bunder i manglende interesse for hinanden og hjerteløs kommunikation. Her er det nødvendigt at styrke det positive, så der kan blive mindre af det negative. Tal om gode ting når du kan, og om dårlige når du er nødt til det. Den viljesmæssige, som med magtmisbrug, selvviskhed og guruagtig opførsel fører til magtkampe. Her er brug for gennemsigtighed, accept af den anden og respekt for hver enkelts selvforvaltning og selvbestemmelse. 3) Den tredje indfaldsvinkel var den åndelige: Virkelig sunde mennesker er spirituelle. Kan vi hver for sig forstå vores opgave som forældre og lærere åndeligt? Kan vi bringe ånden ind i dialogen? Herefter gennemgik Michaela Glöckler psykologen Maslows 14 punkter, som kendetegner et sundt menneske: God til at observere Accepterer sig selv og andre som de er Naturlige, spontane og enkle Problemorienterede og ikke ego orienterede Længes efter et privatliv, og kan være alene uden ubehag 5

6 Oktober 2002 VidarNyt Aktive og autentiske, elsker udvikling og elsker selvbestemmelse Undres og har ærefrygt og denne evne bliver ikke gammel Indre åndelige oplevelser, eller kamp for at opnå dem Evnen til at identificere sig med andre, nære sympati og holde af Kan forlade sin egen identitet uden at frygte at tabe sig selv Demokratisk struktur Beskæftiger sig med etiske spørgsmål Humoren er filosofisk og nedgør aldrig andre Kreative og kæmper imod afretning I første del af lørdagens foredrag talte Michaela Glöckler om viljen udfra et spørgsmål om, hvordan viljen til samarbejde kan opstå. Vi lever i viljens mysterietid. Det er udelukkende igennem vores vilje vi kan finde den åndelige verden. Ikke den gode vilje på græsk telemato, men bea, den grusomme, rå og udyrkede vilje. Viljen til at blive, viljen til at gøre, viljen til at være. I vor tid er visdom, information tilgængelig for alle. Men, at vide alting, at have al information, betyder slet, slet ikke, at man er i stand til at gøre noget. Så mennesker i vor tid er informerede, men de forstår ikke. De ved, men de har intet ønske om at handle. I oldtidens visdomsmysterier foregik indvielsen skridt for skridt som en indvielse i visdom. Nu er visdommen offentlig. Og mennesker må nu lære og dette er det vigtige i fuldkommen frihed og individuelt, hvorledes de vil forbinde sig til kundskab, til visdom, til det ene og det andet. De må blive egne vejledere, egne guruer. Det er viljens vej, vejen til selvindvielse. Det er den helt nye kvalitet i alle dialoger, i dialogen med en selv, i dialogen med andre, i dialogen inden for et fællesskab. At vi hjælper hinanden på vores indvielsesveje. Fordi hvis vi stræber og siden spørger andre, får vi flere muligheder, indsigter, aspekter. I slutningen af foredraget besvarede hun en række spørgsmål, der var fremkommet efter fredagens foredrag, og var blev givet hende skriftligt på små papirlapper. Hun talte bl.a. om de 3 dialoger: Den fysisk-eteriske: Hvor vi prøver at overtale hinanden. Hvor vi er selvbevidste, véd ting, og dømmer. Den astrale: Hvor vi elsker, at se på forskellige synsvinkler, et inspirerende ping-pong, men uden konklusion og konsekvens. Jeg-dialogen: Her starter vi med et spørgsmål. Vi er begge ude på en 6

7 VidarNyt Oktober 2002 rejse mod vores mål. Vi tænker på, hvad der er godt for os begge. Vi leder efter det menneskelige. Vi fører ikke dialogen for at undervise eller for at lege, men for at udvikle os i verden. I en sådan dia-logos er der mulighed for at skabe et åbent rum, hvor et tredje element, Kristus, kan indtræde og skabe noget, der før var ukendt, således at begge parter kan blive næret. For en god dialog er det nødvendigt at tage sine medmennesker ligeså seriøst som sig selv! I søndagens foredrag kategoriserede Michaela Glöckler bl.a. de problemer forældre kunne have i forhold til Steinerskolerne som: 1. Problemer med indhold og metoder. Når forældre eller elever spørger hvorfor gør I sådan og sådan? har de brug for et svar. Føler en lærer sig usikker på svaret, bør han ringe rundt i sin egen eller andre skoler, for at finde en kollega, der kan hjælpe. 2. Problemer med lærernes loyalitet overfor hinanden og overfor skolen. Glöckler opdeler loyalitet i legitim loyalitet og forkert loyalitet. Hvordan man bedømmer om det er en rigtig loyalitet eller en forkert én er, at man spørger sig selv: Er denne handling, der nu sker, så god en handling, at jeg kan sige ja til den, også selvom jeg ikke kan se alle niveauerne i den? Kan jeg have tillid? Tilliden er det, som gør det til en legitim loyalitet. Hvis man ærligt kan stole på sin virksomhed eller skole eller kollegiet. Og i processen mærker, at skolen er på en god udviklingsvej, eller at lærer-forældre samarbejdet bliver fremmet ved loyalitet. Det er jo Waldorf skolens mål. At undervise gode udviklingsstrategier. Og hvis udviklingen bliver blokeret på grund af loyaliteten, er loyaliteten forkert. Så virksomhedens eller skolens positive fremskridt er det ene kriterium for ens bedømmelse, og ens egen samvittighed er det andet. Men inden man bryder en loyalitet taler man naturligvis med de andre om det. 3. Problemer med hele den sociale og økonomiske situation. Dvs. problemer som har at gøre med fjernsyn, kriminalitet, vanrøgt af børn, mishandling af børn osv. Vi har brug for lærer/forældre grupper, som arbejder på disse problemer som partnere. Foredragene er i øjeblikket ved at blive oversat til dansk og vil dels blive lagt ud på internettet i deres helhed og trykt i det næste nummer af Vidarnyt i uddrag. 7

8 Oktober 2002 VidarNyt Som del af planlægningsgruppen var det en stor glæde at opleve det engagement Vidarskolens lærere og øvrige ansatte lagde i deres rolle som værter under stævnet. Enhver påtog sig opgaver og aftaler blev overholdt, så både den praktiske og den indholdsmæssige del af stævnet fungerede. Vi forsøgte med stævnet at skabe rammerne for et menneskemøde: Solen skinnede, skolen var shinet op, der var blomster på bordene, bål i gården, god mad og kage, festlig aften med musik og dans, interessante og vedkommende foredrag og et udfordrende gruppearbejde. Så det var glædeligt at stævnedeltagerne med hele deres sjæl og sind og gode vilje gik ind i rammerne og skabte en varm, åbenhjertig og positiv stemning på stævnet. Tak for det.. P.S. Er der nogle i forældrekredsen, som vil være med til at forme et kommende dialog-arrangement for Vidarskolens lærere og forældre kan jeg kontaktes på tlf Forælder på lærerstævne Af Britt, Aisha fra 2. klasses mor Om paraplyer Kære læser, tænk at vi sidder her inde under den samme paraply i tørvejr for åndløshed og ikkesjungende tunger, computere og læseforcering, og meget andet. Tænk at sidde under Vidarskolens paraply sammen med alle de andre forældre og lærere, og ville det fælles gode for vores børn. Under lærerstævnet blev det klart for mig, hvor vigtigt og hvor frugtbart det er, som indgangsvinkel til enhver dialog mellem os alle; at vi sidder under én og samme paraply og vil det fælles gode for vores børn. Om dialog Det er dejligt at vide at jeg deler en kraftfuld oplevelse fra lærerstævnet med mange omkring mig på skolen, at vi kender nogle fælles redskaber for at skabe det bedste for vores børn, og at jeg er kommet lidt nærmere skolen og den mig! Se nu f.eks. lige dette udmærket stykke værktøj (fra lærerstævnet) for frugtbar samtale; 1) Emnet for samtalen skal være helt klart for alle parter 2) Alle parter skal kunne finde en mening og interesse i emnet, og 8

9 VidarNyt Oktober ) Vi skal alle kunne klare konsekvensen af samtalen Om engagement Jeg må indrømme, at jeg synes det kan være dybt anstrengende og angstprovokerende med alt det fantastiske og kompetente engagement og ansvar, der lægges for dagen i dette miljø, men når det så er sagt, har det jo også en stærk afsmittende virkning. Når jeg tør træde det lidt nærmere og så opdager, at det ikke bare bringer mig glæde, men også virker som det fælles gode for vores børn, så bliver det pludseligt noget, hvormed jeg kan opleve mig selv, som en vigtig del af helheden. Så står jeg i og ikke udenfor. Så er der nærvær. Så tændes gnisten. Og så kan meget ske Om lytten Når du hele tiden taler modtager du intet er der blevet sagt. Og med det som indgangsvinkel til dialog, har lytten en god chance for at blive hørt, og for at skabe åndfulde samtaler i stedet for modargumenterende diskussioner. Det er SÅ dejligt, når det sker, og det skete også under lærerstævnet og jeg så pludseligt 10 mennesker, som ændrede sig fra at have været mest interesseret i, hvad de selv sagde og mente, til at fatte interesse for hinanden med filosofisk eftertanke. Det var smukt! Sådan skal det også være på vores skole, (i endnu højere grad) mellem forældrene, lærer/forældre, legestuepædagoger/lærer osv. Det kunne være så fedt og det vil JEG medvirke til at vi nærmer os bare fordi jeg var med på lærerstævne! Lærestævne set med forældreøjne Af Merete Maschke, forældre Ved årets landslærerstævne på VIDAR skolen havde man besluttet, at også forældre kunne deltage. Enkelte tog denne udfordring op, og vi er blevet bedt om at sætte nogle ord på stævnet. Min nysgerrighed blev vakt ved titlen på stævnet Om menneskemødet samarbejde og dialog! alligevel var det med lidt tøven, at jeg meldte mig - kommer der andre, jeg kender andre forældre? Emnet DIALOG kan vel egentlig ikke være mere relevant for et lærerstævne med skolen som ar- 9

10 Oktober 2002 VidarNyt bejdsplads. SAMARBEJDET lærere/elever elever/forældre - forældre/lærere lærere/lærere og forældre/forældre. Der er mangfoldige risici for, at dialogen mislykkes og måske dermed også samarbejdet men egentlig ganske enkle midler for, at den kan lykkes men det enkle er tit det sværeste. Efter foredraget lørdag morgen gik vi med bl.a. ordene, at alt starter med den gode vilje til at kommunikere, ud i samtalegrupper, der hver blev ledet af en lærer fra Vidarskolen. I vores gruppe var vi 9 deltagere. Vi blev bedt om at præsentere os og dernæst give ét eksempel på en dialog, der var lykkedes. Tænke, tænke, tænke åh jo dér var det gode eksempel. Det viste sig, at det gode eksempel hurtigt dukkede op hos alle. Man kunne næsten mærke suget i maven, når de respektive fortalte om netop deres vellykkede dialog. - Det fortæller også lidt om de dialoger, der ikke lykkes!! - Af en eller anden forunderlig grund vedblev dialogen at køre næsten mere end perfekt i vores gruppe endog uden ordstyrer. Vanskelige situationer for lærerne blev belyst, og ud fra disse eksempler, blev diskussionen bygget op. Det er svært kort at beskrive flere timers koncentreret samtale/ diskussion, men jeg gik hjem med den klare overbevisning om, at målet er viljen til den gode dialog nedenstående grupper imellem. F O F O E L L Æ L Æ R <-> R <-> E <-> R <-> R Æ Æ V E E L D E R L < > D E R R R Det lyder jo ganske lige til, men, men - Alle 3 grupper har brug for hinanden ingen af grupperne kan arbejde alene. Det er grupperne imellem og indbyrdes der skal uddybe VILJEN til DIALOGEN. Flere forældre efterlyses på næste års stævne til yderligere uddybning af vanskelige og/eller gode situationer. Mens vi i grupperne havde arbejdet hårdt - og danset folkedans uh, det var godt arbejdede et superteam af lærere og forældre fra Vidar skolen med hver 2. time at servere kaffe, te, saft, kage, boller og frugt i skolegår- 10

11 VidarNyt Oktober 2002 den, hvor solen skinnede på os fra en skyfri himmel. Lørdag kl åbnede de dørene til en utrolig flot pyntet festsal med orange-gul-røde sommerfugle hængende ned fra loftet, som eleverne havde lavet fredag formiddag. Lange borde med levende lys og et orgie af mad stod dækket til os. Som toastmaster og entertainer var Niels Grønne tilsagt og dét gik ikke stille af, han var formidabel. Som en del af underholdningen kunne man som gruppe risikere/få mulighed for at fremlægge et kort resumé fra samtalerne i grupperne!! her fik humoren lov at udfolde sig ikke mindst ved Niels hjælp. Tårene trillede, lysene blafrede og latteren rungede helt ud i skolegården. Aftenen sluttede med levende musik - et Balkanorkester bestående af saxofon, klarinet, fløjte, to elguitarer, et janitsharsæt og 3-4 forstærkere. Ja, det var der! De indledte med stille og rolig at pointere, at det egentlig var dansemusik, de spillede, så hvis nogen havde lyst til at danse så To min. inde i andet nummer summede hele salen af dansende, festende og klappende mennesker, og orkestret spillede så sveden drev, og taget var ved at lette. Det blev sent og udenfor var stjernerne begyndt at lyse ned til os fra himlen - små bål var sat op i skolegården og lyste igen fra jorden - og - ja - det kan varmt anbefales at gå til lærerstævne. Musikundervisningen i 1. og 2. Klasse Af Charlotte Lundstöm, musiklærer I disse år forskes der meget i emnet musik og livskvalitet. Et af de største forskningsprojekter på verdensplan foregår i Sverige ved bl.a. Uppsala universitet. Her forskes i menneskets fysiske og psykiske påvirkning af musik, og der er indsamlet et meget stort materiale om stærke musikoplevelser af åndelig og religiøs karakter. Kan den levende musik formidlet direkte fra menneske til menneske (uden brug af elektroniske medier) forbedre vores livskvalitet? Som musiker og musiklærer her på skolen, kender jeg allerede svaret, men det er interessant hvorfor spørgsmålet er så aktuelt lige nu. Hvorfor har forskerne ikke fundet interesse i dette tidligere? Har vi distanceret os så meget fra den levende musik i dag, at vi først nu 11

12 Oktober 2002 VidarNyt mærker at der mangler noget? Trænger vi overhovedet til at forbedre vores livskvalitet? Måske få en bedre forståelse og dybere dialog med vores medmennesker? Musikken er ikke svaret på alle vores trængsler, men musikken er et godt svar, og det benytter vi os af i musikundervisningen. Gennem musikken finder et vigtigt menneskemøde sted, et menneskemøde eleverne imellem og med læreren. Som musiklærer må jeg hver uge varmes og henrykkes over de 30 par stjerneøjne i 1. og 2. klasse, som uforbeholdent møder mig på vej ind til musik. Og hvad laver vi så? Ifølge waldorfpædagogikken lever barnet i 1. og 2. klasse i kvintstemningen. Kvintens mystik er ikke ubegrundet. Undersøgelser om børn og intervaller, foretaget af forsker og eurytmist Göran Krantz, viser at langt det mest foretrukne interval blandt børnene er kvinten. Den beskrives med ord som: glæde, åbenhed, stabil, sikker, harmoni, håb, skønhed og lys. Det nærmeste jeg kan komme en beskrivelse af kvintstemningen er, at barnet lever mere i sine omgivelser end ud fra sig selv. Barnet lever hengivent til verden omkring sig, og derfor møder vi barnet i det musikalske med enkle (gerne pentatone) sange og sanglege om solen, månen, stjernerne, planter, dyr, følger årstidernes gang o.s.v. Vi øver også på den pentatone fløjte. Hele klassen efterligner klasselæreren/mig, og eleverne spiller enkeltvis. Den pentatone musik egner sig godt til barnet i 1. og 2. klasse. Pentaton betyder en 5-tonig skala bestående af heltonetrin (de sorte tangenter på klaveret). Med sin åbne og flydende stemning, ofte uden en egentlig grundtonefornemmelse, imødekommer den barnet i kvintstemningen. Musik og bevægelse er ét for det lille barn i skolen, så vi øver mange sanglege. Vi laver enkle rytmeøvelser, hvor vi sender forskellige rytmer videre til hinanden i kreds. Her træner vi øret og hukommelsen, og også at stå stille, når det ikke er min tur! Vi øver os i at lytte til tonerne og til stilheden mellem tonerne, og ikke mindst til hinanden. Vi øver os i at være mennesker. Som vores slutvers lyder: Nu er sidste tone spillet måske har en enkelt drillet men vi øver, øver, øver næste gang igen vi prøver. 12

13 VidarNyt Oktober kl. på Roskilde Vikingeskibsmuseum Af Signe Vestergaard, klasselærer i 4. klasse Fortællestoffet i 4.kl. er bl.a. Nordisk mytologi. Efter Rubicon er de kraftfulde billeder i gudefortællingerne lige noget de kan bruge. Blodet ruller raskere i børnenes årer, de er landet, inkarneret på jorden. Den nordiske mytologi og guderne levede vikingerne med som realiteter. Guderne er englevæsner med hver deres opgave, for at hjæpe mennesket på vej. Odins tale er fuld af gåder. Han gav Ask og Embla, de to første mennesker i urfjern fortid, åndedrættet. Pustede i dem, besjælede dem, som i Biblen, og Gud blæste livets ånde i Adams næse. Med åndedrættet fik mennesket sproget fra Odin. Tor er den som opflammer selvsikkerhed, jeg-styrken i os. Jeget lever i vores blod. Loke har i tidernes morgen blandet blod med Odin, og Odin har lovet aldrig at drikke mjød uden Loke også bliver budt. Han har som de andre guder ikke sit eget sted i Asgård, er hjemløs. Loke har ikke fulgt med udviklingen, er fra en tidligere jordtilstand, og er stadig tvekønnet. Han har sat de tre utyske væsner i verden, Fenrisulven, Midgårdsormen og Hel. Loke forsøger at gemme disse væsner men Odin ser alt, og får snart øje på dem. Midgårdsormen kaster Odin i havet, sjælehavet. Den lever i sjælelivet og dens næring, det den vokser af er menneskets egoisme. Fenrisulven er til at begynde med en hyggelig lille fætter. Den løber omkring i Asgård og Tyr fodrer den. Den vokser dog hurtigt, meget hurtigt til gudernes store bekymring. Dens næring er al den løgn der kommer ud af menneskets mund. Den bliver bundet til sidst, og Tyr mister sin hånd ved den episode, som I jo nok husker. Hel, dødsgudinden, har råderet over den onde del af dødsriget. Hendes hus hedder Nød, bordet Hunger og brødet Sult. Hendes rige minder på mange måder om den kristne tro om Skærsilden, hvor sjælen skal renses for begær, som ikke kan mættes når kroppen/legemet er borte. Igennem Lokes afkom har mennesket fået tre fjender at kæmpe med. Selvkærlighed/egoisme, usandheden/løgnen og kroppens begær som piner os i Hels hus. 13

14 Oktober 2002 VidarNyt Dette er noget af det som ligger bag det enorme billedsprog i den Nordiske Mytologi. Ligesom Folkeeventyret rummer urtidsbilleder, sandheder gør den Nordiske Mytologi det også. Det fortæller vi selvfølgelig ikke børnene, kun historierne. Det andet lever i os, og bag os når vi fortæller historierne. Børnene i 4. kl. elsker disse historier, og kan p.g.a. deres egen sjæletilstand ved deres alder forbinde sig med Tor, der ruller i deres blod, den energi, kraft og rastløshed der kommer over dem efter Rubicon. Stavrimene med mægtige billeder, og som ved hvert tramp inkarnerer dem, er de også vilde med. Når vi er ved den Nordiske Mytologi kan vi ikke komme uden om vikingerne. De levede med disse guder, ofrede til dem, gik i krig for dem, hærgede og regerede. Lidt det samme som børnene i 4. kl. kan finde på. Der er så meget drøn på efter sjæleforandringen i 3.kl., det vi relaterer til som Rubicon. En fantastisk måde at få en fornemmelse for hvordan vikingerne levede og gebærdede sig, kan man få på Vikingeskibsmuseet. Jeg ringede til museet og vi fik lov til at besøge dem tirsdag d Det koster pr. barn. Det er umiddelbart mange penge, men i betragtning af hvad vi fik af oplevelser, synes jeg det er rimeligt. Vi kørte af sted efter morgensang i ni biler. Søde forældre som havde tid, stillede biler og dem selv til rådighed. Trods myldretid var vi fremme kl Vi blev delt i to grupper. Den ene Tegning af Andreas P. skulle starte med at sejle, den anden skulle i værksted. Grupperne blev yderligere delt i to. Sejlgruppen fik redningsveste på, og kom i to både, med hver sin kaptajn. Otte børn i hver båd. Vi roede/sejlede i kopier af færøske fiskerjoller, og der sad to børn ved hver åre. Kaptajnen i den båd jeg var med i, var en yngre flot fyr fra New Zealand, som havde gået på Steinerskole i 12 år dér. Han startede med at checke at vi fulgte 14

15 VidarNyt Oktober 2002 lærerplanen med stavrim og Odin fortællinger. Så blev børnene instrueret i hvordan man ror, vender, styrer osv. Det var lettere kaotisk til at begynde med, men pludselig roede de i takt. Fantastisk. Ude på fjorden blev årene halet ind, og to sejl sat op. Børnene skiftedes til at være henholdsvis første roer og styrmand. Vi sejlede halvanden time, og da vi kom i land var det frokosttid. Mathias havde fødselsdag, og havde sørget for desserten. Efter frokost byttede vi. Nu skulle den gruppe jeg var med i værksted. Det ene værksted lavede træarbejde Det var en meget flot dag og en stor inspiration for alle. Se blot de flotte vikingeskibe, alle 33 er lige flotte. At så mange forældre havde lyst og mulighed for at deltage var en stor gave, både for børnene og læreren, og forhåbentlig også for forældrene. En sidste bemærkning, skolen hedder Vidarskolen. Vidar er en af de nordiske guder. Han er kendt som den tavse as. Han sagde ikke noget, og var den eneste Loke ikke havde noget på i det berømte Kvad om Lokes hån af guderne inden Ragnarok. Da Vidar altid har holdt sin mund, har han til en skib der bygges på i øjeblikket, det Tegning af Annika styrke til at overvinde Fenrisulven, andet værksted lavede reb. De fleste af os kom hjem med et lille fint rebarmbånd. Museumsfolkene er nogle meget dygtige, pædagogiske og varme mennesker. Da vi igen var samlet gik vi op til selve museet. Der er en del vikingeskibe samlet i store lyse rum. Der er også et par kopier med udklædningstøj og våben, som børnene måtte lege med. Et runealfabet blev flittigt nedskrevet løgnen. På sin fod har Vidar en meget særlig sko. Den er syet af de læderrester skomageren skærer fra ved tåen og hælen. Han sætter foden i ulvegabet og dens tænder kan ikke bide igennem. Skoen er lavet af det som ikke opbruges i livets gang. Overskuddet er givet frit, i frihed og det kan ulven ikke få bugt med. Vidar er en af de få som overlever Ragnarok. af flere. 15

16 Oktober 2002 VidarNyt Københavns Universitet anerkender nu den 12- årige skolegang som adgangsgivende Af Ingrid Schächter, lærer og FUUvejleder Københavns Universitet har fra og med maj måned ændret optagelsesproceduren for elever med 12 års skolegang fra Rudolf Steinerskoler i Danmark. Ændringen betyder, at vores elever fremover får lettere adgang til hovedstadens universitet, og i det hele taget stilles bedre, når de søger ind på de videregående uddannelser. Vidar Skolens faglige standard og bredde er blevet vurderet på baggrund af 10 af skolens vidnesbyrd vedrørende elever, som har gennemført det 12-årige skoleforløb, og som efter lærerkollegiets skøn vil være egnede til at gennemføre et videregående studium. Universitets studieadministration har haft de ti vidnesbyrd til gennemsyn i foråret - et initiativ der blev taget efter tabet af Den Fri Ungdomsuddannelse. Resultatet af dette gennemsyn beskrives i et brev fra Universitetet, hvori Vidar Skolens 12-årige skoleforløb sidestilles med en gymnasieuddannelse, men samtidig vurde- res det, at det ikke er muligt at oversætte vidnesbyrdet til karakterer: Rudolf Steiner skolen bygger på et andet skolesyn end folkeskolens og fri- og privatskoler i øvrigt. Man har haft de centrale fag, som i gymnasiet samt nogle flere kunstneriske fag og håndværksfag (...) Afgangsvidnesbyrdene lader sig ikke umiddelbart omsætte til den sædvanlige 13-skala, ligesom de enkelte fags niveau ikke umiddelbart lader sig indpasse i gymnasiale A-B og C-niveauer. Her følger de regler, som gælder nu: Elever fra Rudolf Steiner Skoler behandles fremover som dispensater. I første omgang vurderes det, som deres afgangsvidnesbyrd indebærer, at de har det niveau, der mindst svarer til, at de har bestået en gymnasial uddannelse. Har de ikke det, henvises de til at tage min. 5 HF-fag, evt. flere. Vurderes en ansøger til at være på et niveau, der mindst svarer til en gymnasial uddannelse (jf. 1), ses der på, hvilke uddannelser på KU vedkommende har søgt optagelse på. A: er der tale om uddannelse, hvor kvotientkravet i kvote 1 ligger på 8,4 eller herunder, kan vedkommende optages, hvis det vurderes, at ansøgerens standpunkt matcher kvote 1 karakterkravet. B: Er der 16

17 VidarNyt Oktober 2002 tale om uddannelse, der forventes at kræve mere end 8,4 for en kvote 1- plads, vil ansøgeren sædvanligvis blive henvist til at tage 3-4 relevante gymnasiale enkeltfag. Karaktererne i disse fag vil blive tillagt stor betydning, når det skal vurderes, om ansøgeren kan opnå en plads. I undtagelsestilfælde, hvor afgangsvidnesbyrdene er meget overbevisende, kan det sædvanlige krav om gymnasiale enkeltfag fraviges helt eller delvist. Søger en Rudolf Steiner-elev en uddannelse med specifikke adgangskrav, er det op til universitetet at vurdere, om ansøgeren skal henvises til gymnasiale enkeltfag i de pågældende fag eller ej. Disse nye regler er et stort og vigtigt skridt på vejen mod en egentlig anerkendelse af skolens 11. og 12. klasse, og det siger sig selv, at den glædelige nyhed blev fejret af skolens lærere og de ældste elever i maj, da brevet kom. Skolens Økonomi rygter myter fakta Af Patrick Howaldt, formand for bestyrelsen Vi har i skolens ledelse i de sidste par måneder hørt en lang række rygter om skolens dårlige økonomi, endda om forestående mulig lukning af skolen. Jeg vil meget gerne slå fast med det samme, at skolens økonomi er grundlæggende sund og at der ikke er nogen som helst grund til, på nogen måde, at bekymre sig om dens fremtidige eksistens. Når det er sagt, må vi konstatere at nedlæggelsen af den Frie Ungdomsuddannelse (FUU) har sat skolen økonomisk tilbage, således at vi tilskudsmæssigt nu er tilbage til den situation som vi var i inden FUUordningen blev etableret og introduceret på skolen i Konkret betyder nedlæggelsen af FUU-ordningen, at vi ikke længere har statstilskud til undervisningen i 11.og 12. klasse, og at vi dermed heller ikke har finansiering til vejledning for de børn som befinder sig i FUU-forløbet. Denne nye situation medfører at vi forældre, 17

18 Oktober 2002 VidarNyt både de forældre som har børn er i 11.og 12.klasse, men også forældre som ikke har børn på disse klassetrin, via vores skolepengebetaling, finansierer undervisningen i disse for skolens helhed så vigtige klasser. I år betyder dette, at vi indtil starten af juli måned har haft tilskud til 12. klasse, og til vejledningen, men konsekvenserne begynder at vise sig nu, hvor vores nuværende 12. klasse ikke er med i FUU. Vi har besluttet, at vi indtil juni 2003 opretholder vejledningen af de tidligere elever som er i et FUU-forløb og som uddanner sig på basis af en uddannelsesplan, som er udarbejdet i samarbejde med skolens FUUvejledere. For skoleåret 2002/2003 skal vi på ny tage stilling til hvilken form for vejledning vi kan tilbyde, for de elever som stadig er i FUU. I juni 2003 vil der kun være få elever tilbage, men det har vist sig, at vejledning i 11. og 12. klasse og det første år som følger Vidarskolen, har en betydelig positiv effekt for elevernes muligheder for at finde deres rigtig hylde. Herudover oplever skolen generelt et behov for vejledning i overskolen, og der arbejdes videre med hvordan en sådan vejledning kan etableres på skolen i en mere formaliseret form. Som konsekvens af nedlæggelsen af FUU og den dermed ændrede økonomi, har skolens lærerkollegium i samarbejde med skolens bestyrelse, allerede tidligt i år startet på en meget målrettet besparelsesplan, som har medført betydelig omkostningsreduktion. En række af besparelserne er kun af kortfristet karakter, og der er fuld enighed om at disse ikke kan og skal bibeholdes i længere perioder. Som følge heraf tegner skolens økonomi for 2002 et svagt positivt resultat, og dermed regner vi også med, at vi for budgetåret 2003 kan finde vej til at få økonomien til at balancere. Dette gode resultat må væsentligst tilskrives lærerkollegiets indsats og baner da også vejen for, at skolens økonomi fortsat vil være sund, trods manglende tilskud til 11. og 12. klasse. Væsentligt for skolen i fremtiden bliver at skolens elevtal bevares, hvilket er lykkedes i år, trods en relativ lille 1. klasse (26 børn), fordi vi har haft en tilgang af elever på andre klassetrin at vort arbejde for en fuld anerkendelse af vores vidnesbyrd i 12. klasse som adgangsgivende til videregående uddannelser, krones af 18

19 VidarNyt Oktober 2002 en anerkendelse, som også danner basis for fuld statstilskud til 11.og 12. klasse, et forhold som vi mener at vi med god grund fortjener. Både i vores skoleregi, men også i Sammenslutningen af Rudolf Steiner skoler bliver der arbejdet med dette emne. Desværre er der ikke alt for stor audiens for dette tema hos den nuværende undervisningsminister, men vi er fortrøstningsfulde og tror at vi i løbet af nogle år kan finde en løsning på dette vigtige spørgsmål. Så alt i alt skal vi være omkostningsbevidste, prøve at fastholde klassekvotienterne i alle klasser, og sørge for at få vores uddannelse formelt anerkendt, så politikerne ikke kan undgå at tage 11. og 12. klasse på finansloven i løbet af de kommende år. (Se også indlæg af Ingrid Schächter om skrivelse fra Københavns Universitet) Det vigtigste er at holde fast i, at skolen har det godt, at økonomien er sund, at vi har et særdeles velfungerende lærerkollegium, en stor og meget engageret forældregruppe og vigtigst, mange dejlige børn. Der er derfor ingen grund til rygtedannelse og dommedagsprofetier, og jeg håber, at vi hermed kan få lukket af for falske rygter. BASARNY ARNYT Basar-Værksteder Kære forældre Nu er der brug for jeres engagement og vilje til at gi skolen en hånd! Julebasaren den 23. november nærmer sig. Håndværksboden som 4. klasse står for, skal fyldes med uimodståelige fristelser for enhver god smag. Varerne skabes enten i de af 4. klasse arrangerede basarværksteder eller åbne lørdage - eller I producerer dem hjemme. Alle skolens familier SKAL forsyne boden med en eller flere produktioner. Ring og meld jer eller gå selv til den. Arbejder I hjemme så ring og sig hvad I bidrager med og kom med det i god tid inden den 23. november. Vi glæder os til at høre fra jer. På 4. klasses vegne Kærlige håndværkshilsener fra Kathinka Elizabeth Heindorff

20 Oktober 2002 VidarNyt Sy-lørdage Sy sammen med andre. Medbring dit eget sytøj, eller kom og vær med på vores syprojekter. Vi syr tørklæder og fekjoler. Tag også gerne dine børn med, samt lidt spiseligt og drikkeligt til at holde energien gående. Lørdage d. 2., 9. og 16. November Kl Henriette og Michala tlf.: Lær at lave dine egne smykker. Vi sætter perler på silkesnor, laver sølvkæder med sten sat imellem (ankelkæder, armkæder etc.), eller vi kan vikle smykker med sølvtråd og perler. Første gang er tirsdag d kl. 19:30-22:00 i Vidarskolens 4. klasse. Her aftaler vi hvornår I bedst kan, og hvad I har behov for. NB! Stort materialelager haves som kan købes. Tilmelding hos Natasja Trolle ( / ) eller Jeanne Dorte Andersen ( jd. A@get2net.dk) 20