Studieguide for Det sociale og sundhedsfaglige arbejde som krydsfelt sociale strukturer og individuel sårbarhed Valgfag (6. kvarter, efterår 2015)

Transkript

1 Studieguide for Det sociale og sundhedsfaglige arbejde som krydsfelt sociale strukturer og individuel sårbarhed Valgfag (6. kvarter, efterår 2015) Kandidatuddannelsen i Ergoterapi / Jordemodervidenskab / Klinisk Sygepleje (Studieguiden er med forbehold for ændringer) Udarbejdet: 8. Juni 2015 Opdateret: 30. september 2015 Side 1 af 14

2 Indholdsfortegnelse De studerendes forudsætninger...3 Placering i spor...3 Modulbeskrivelse...3 Læringsudbytte for modulet...3 Undervisnings og læringsaktiviteter...4 Omfang...4 Lektionsplan...5 Tidspunkt (uge 48/23. november): 1. dag...5 Tidspunkt (uge 48/24. november): 2. dag...6 Tidspunkt (uge 49/30. november): 3. dag...7 Tidspunkt (uge 49/1. december): 4. dag...8 Tidspunkt (uge 50/7. december): 5. dag...9 Tidspunkt (uge 50/8. december): 6. dag Prøveform og bedømmelse Kriterier for udtømmende målopfyldelse til karakteren 12: Evaluering af modulet Modulansvarlig Undervisere Bilag Udarbejdet: 8. Juni 2015 Opdateret: 30. september 2015 Side 2 af 14

3 De studerendes forudsætninger Opfylder optagelseskriterierne for Kandidatuddannelsen i Ergoterapi, Jordemodervidenskab eller Klinisk Sygepleje. Placering i spor Valgfrit modul i det fagvidenskabelige spor. Modulbeskrivelse Valgfaget fokuserer på, hvor sundhedsfagligt arbejde og socialt arbejde spiller sammen. Hvordan sociale problemer knytter an til sundhedsfaglige problemstillinger, og hvordan de skal forstås i feltet mellem sociale strukturer og individuelle sårbarheder. Afsættet for dette valgfag er aktuelle dilemmaer og problemstillinger i samfundet, som både har en sundhedsfaglig og en social dimension. Der har aldrig været så meget fokus på sundhed som nu. Sundhed er en væsentlig diskurs, den gennemsnitlige levealder øges, men samtidig uddybes den sociale ulighed i sundhed, antallet af neuropsykiatriske diagnoser stiger, og forbruget af medicin vokser. Ensomhed, marginalisering og fattigdom er ligeledes sociale problemstillinger, som både har en social og en sundhedsfaglig profil, og som stiger i omfang og dybde. Sundhedsfag og socialfag trækker på forskellige videnregimer og knytter an til forskellige videnskabelige paradigmer, som også kommer til udtryk som vanskeligheder i praksisfeltet. Ofte tales der om behov for tværfaglige og tværsektorielle indsatser, men det kan være vanskeligt at få disse samarbejder på tværs til at give det ønskede udbytte. Udover den professionsfaglige håndtering af problemstillinger i krydsfeltet er der også et krydsfelt mellem de samfundsmæssige mulighedsbetingelser/risikoscenarier og menneskets individuelle robusthed eller sårbarhed, så forholdet struktur aktør adresseres også her. Valgfaget introducerer teori og begreber og giver metodiske og analytiske redskaber til at belyse og udforske aspekter af de udvalgte krydsfelter. Læringsudbytte for modulet Viden: Den studerende skal kunne identificere, hvilke overliggende forståelser af socialog sundhedsfaglige problemstillinger, der er i udvalgte cases (projektbeskrivelser, rapporter og andet tværsektorielt arbejde). Den studerende skal have viden om videnskabsteoretiske positioner, professionsfaglige orienteringer og praksisforbundne problemstillinger, som afspejles i problemstillingerne i krydsfeltet. Udarbejdet: 8. Juni 2015 Opdateret: 30. september 2015 Side 3 af 14

4 Færdigheder: Den studerende skal kunne analysere, hvordan disse forståelser udspiller sig i cases, og hvilke betydninger disse forståelser har for praksisfeltets aktører. Kompetencer: Den studerende skal kunne udvikle en tværfaglig/tværsektoriel indsats/aktivitet/ projekt efter eget valg, som retter sig mod at kompensere for de social- og sundhedsfaglige problemstillinger, der er identificeret og analyseret. Den studerende skal kunne demonstrere et overblik over beskrivende, begrebsmæssige og analytiske tilgange som baggrund for innovative tiltag i forhold til konkrete fænomener i socialt og sundhedsfagligt arbejde. Mål for hver enkelt kursusgang/lektion er ikke udspecificeret særskilt i studieguiden, idet ovennævnte læringsmål dækker det samlede kursus. Under Mål i lektionsplanen er således i stedet uddybet, hvorledes ovennævnte læringsmål skal opnås. Undervisnings og læringsaktiviteter Valgfaget er oprettet som et kompaktkursus med seks undervisningsdage a fem timer. Der vil hver af de seks undervisningsgange indledes med en central rammeforelæsning, som skal danne afsæt for de studerendes arbejde med i alt seks forskellige cases. Der indgår således forelæsninger, dialogbaseret undervisning, gruppearbejde og formidlingsøvelser i aktiviteterne. Omfang ECTS: 5 Arbejdstimer: 137,5 Skemalagte timer: 30 timer Litteratur: 25 timer Forberedelse i øvrigt: 32,5 timer Afsluttende eksamen: 50 timer Udarbejdet: 8. Juni 2015 Opdateret: 30. september 2015 Side 4 af 14

5 Lektionsplan Tidspunkt (uge 48/23. november): 1. dag Lokale: Klinikbygning Marie Krogh Emne: Social ulighed i sundhed Mål: Som første rammeforelæsning sættes der fokus på social ulighed i sundhed. Som begreb, som velfærdsfænomen, som strukturelt forbundet, og som en samfundsmæssig tendens, hvor uligheden aktuelt er stigende. Social ulighed knytter an til forskellige sociale kategorier, som hver især er forbundet og knyttet til ulighedsbegrebet på forskellige måder, fx: 1. Vækst i neuropsykiatriske diagnoser - diagnosesamfundets opkomst 2. Diffuse lidelser og magt herunder handicapbegreber 3. Køn, alder og etnicitet koblet til ulighed 4. Netværk og relationer koblet til ulighed I forelæsningen sættes der fokus på ulighed som begreb i forhold til velfærdssamfundet, på hovedforklaringer i forhold til årsagerne til ulighed i sundhed, på hvorledes uligheden viser sig i samfundet samt på muligheder for generelle interventioner i forhold til at udjævne ulighed i sundhed og disses effekt. Dagen forløber som en vekselvirkning mellem forelæsning og casearbejde med udgangspunkt i casen: Når arbejdsdagen skal generobres slutevaluering af Århus kommunes jobcenters metodeudviklingsprojekt med fokus på sygedagpengemodtagere med diffuse/komplekse lidelser. Klokken:10:15 15:00 Underviser: Grit Niklasson og Maja Lundemark Andersen Litteratur Anbefalet: Brinkmann, S. (2010): Patologiseringstesen: Diagnoser og patologier før og nu i Brinkmann, S. (red.): Det diagnosticerede liv. Aarhus: Klim, s (14 s.) Lund, R. & C. J. Nilsson (2013): Sundhed og sociale netværk i Niklasson, G. (red.): Sundhed, menneske og samfund. København: Samfundslitteratur, s (17 s.) Mik-Meyer, N. & M. B. Johansen (2009): Magtfulde diagnoser og diffuse lidelser. København: Samfundslitteratur. Kapitel 5, s (23 s.) Supplerende: Christensen, U. & J. E. Larsen (2011): Social ulighed og helbred i Lund, R. et al (red.): Medicinsk sociologi 2. udgave. København: Munksgaard Danmark, s (20 s.) Udarbejdet: 8. Juni 2015 Opdateret: 30. september 2015 Side 5 af 14

6 Diderichsen, F. (2011): Ulighed i sundhed i Lund R. et al (red.): Medicinsk sociologi 2. udgave. København: Munksgaard Danmark, s (17 s.) Knudsen, L. B. & L. Schmidt (2011): Køn om forskelle i sygelighed og dødelighed i Lund R. et al (red.): Medicinsk sociologi 2. udgave. København: Munksgaard Danmark. s (19 s.) Brinkmann, S. (2010): Indledning: Sygdom, sundhed og det diagnosticerede liv i Brinkmann, S. (red.): Det diagnosticerede liv. Aarhus: Klim, s (5 s.) Jørgensen, C.R.(2012): Danmark på briksen. København: Hans Reitzels forlag, s (18 s.) Gannik, D.E.(2005): Social sygdomsteori - et situationelt perspektiv. Frederiksberg: Samfundslitteratur, s (80 s.) Tidspunkt (uge 48/24. november): 2. dag Lokale: WP Emne: Risikoforståelse og risikotænkning Mål: Her lægges der vægt på forskellige perspektiver på risiko og deres sammenhænge med kultur, politik og praksisfeltet samt baggrunden for anvendelse af risikoanalyser og den aktuelle brug heraf i dagen sociale og sundhedsfaglige arbejde. Især lægges der vægt på divergerende risikoopfattelser mellem de professionelle og patienter/klienter, således at viden om forskelle på risikoforståelse i videnskabeligt og lægmandsperspektiv skal medvirke til en kritisk refleksion over praksis og de dialoger og forståelsesdilemmaer i en konkret praksis, som disse divergerende risikoforståelser giver anledning til. Forelæsningen adresserer forskellige oplevelser og argumenter for, hvad der opleves som risikabelt, samt hvad disse forskellige former for argumentationer betyder for stillingtagen i forskellige sammenhænge. Teoretiske perspektiver foldes ud med fokus på Mary Douglas og Deborah Luptons arbejder, og betydningen for de konkrete krydsfelter mellem det sociale og sundhedsfaglige arbejde illustreres med nyere forskning om mødet professionel og borger. Dagen forløber som en vekselvirkning mellem forelæsning og casearbejde med udgangspunkt i casen: Fosterdiagnostik og risikovurdering rapport fra en arbejdsgruppe (udvalgte afsnit). Klokken:10:15 15:00 Underviser: Grit Niklasson og Maja Lundemark Andersen Litteratur Anbefalet: Breck, T. (2013): Risikobegrebet risiko og sundhed i Niklasson, G. (red.): Sundhed, menneske og samfund. København: Samfundslitteratur, s (20 s.) Udarbejdet: 8. Juni 2015 Opdateret: 30. september 2015 Side 6 af 14

7 Douglas, M. (1985): Risk acceptability According to the Social Sciences. New York: Social Research Perspectives, Russel Sage Foundation, s (10 s.) Supplerende: Lupton, D. (2013): Risk. 2. udgave. London and New York: Routledge, s og (53 s.) Douglas, M. (1992): Risk and Blame. London and New York: Routledge, s og (42 s.) Tidspunkt (uge 49/30. november): 3. dag Lokale: WP Emne: Tværsektorielle, organisatoriske og retlige krydsfelter Mål: Her er fokus på de udfordringer, der opstår, når professionelle i forskellige fag og fra forskellige sektorer agerer i forhold til den samme borger patient, klient, bruger. Der er underliggende menneskesyn, strukturer, arbejdsgange og forforståelser på spil, som ofte ikke spiller godt sammen, om end fokus borgeren - er præcis det samme for alle involverede professionelle. Dette kan vanskeliggøre borgerens interaktion med professionelle i de forskellige fag og sektorer. Problematikken behandles ud fra et sociologisk, organisationsteoretisk og retligt perspektiv. Der inddrages empiriske problemstillinger fra felter som fx misbrug, psykiatri, sygedagpenge og anden offentlig forsørgelse samt fra socialmedicinske problemstillinger. Dagen forløber som en vekselvirkning mellem forelæsning og casearbejde med udgangspunkt i casen: Familieambulatoriernes interventionsmodel. Klokken:10:15 15:00 Underviser: Grit Niklasson og Maja Lundemark Andersen Litteratur Anbefalet: Niklasson, G. (2015): Graviditet og risiko. Købehavn: Samfundslitteratur, Kapitel 5, s (19 s.) Brinkmann, S. (2010): Indledning: Sygdom, sundhed og det diagnosticerede liv i Brinkmann, S. (red.): Det diagnosticerede liv. Aarhus: Klim, s (5 s.) Olofsson, M (2010): Omsorg for gravide og småbørnsfamilier med rusmiddelproblemer. Familieambulatoriets interventionsmodel. 2. udgave. København: Sundhedsstyrelsen. Supplerende: Udarbejdet: 8. Juni 2015 Opdateret: 30. september 2015 Side 7 af 14

8 Rose, N. (2010): Psykiatri uden grænser? De psykiatriske diagnosers ekspanderende domæne i Brinkmann, S. (red.): Det diagnosticerede liv. Aarhus: Klim, s (22 s.) Jørgensen, C.R.(2012): Danmark på briksen. Hans Reitzels forlag, s (34 s.) samt s (17 s.) Gannik, D.E.(2005): Social sygdomsteori - et situationelt perspektiv. Samfundslitteratur s (31 s.) samt s (27 s.) Larsen, N.B. (2006): Fra interkulturelle kompetencer til et intersektionelt blik. I: Intersektionalitet. Kvinder, Køn & Forskning Københavns Universitet, s (10 s.) Jensen, S.Q. (2006): Hvordan analysere sociale differentieringer? I: Intersektionalitet. Kvinder, Køn & Forskning Københavns Universitet, s (8 s.) Faber, S.T. (2006): Klassernes fortsatte forsvinden. I : Intersektionalitet. Kvinder, Køn & Forskning Københavns Universitet, S (9 s.) Tidspunkt (uge 49/1. december): 4. dag Lokale: WP Emne: Professioner og vidensregimer - på kryds og tværs i feltet Mål: Denne lektion sætter fokus på, hvilke betydninger de forskellige forståelser af viden og sandheder om sygdom, sundhed og sociale problemer har for de forskellige professioners opfattelse af, hvad problemet er, hvordan det bedst løses og af hvem. Disse opfattelser indeholder elementer af, hvordan de professionelle ser sig selv som hjælpeprofession i forhold til de konkrete opgaver, hvordan velfærdsopgaverne er organiseret, og herunder også hvordan der kan etableres former for samarbejde mellem professioner og på tværs af sektorer. Et felt der domineres af kryds og tværs, hvor magt udspiller sig på flere måder og på flere niveauer. Samtidig konstrueres der nogle samfundsmæssige diskurser og offentlige hverdagsdiskurser om, hvordan sygdom og sundhed bedst italesættes, og i denne proces står patologiseringstendenser som et centralt træk. Dagen forløber som en vekselvirkning mellem forelæsning og casearbejde med udgangspunkt i casen: Social ulighed i sundhed hvad kan kommunen gøre Klokken:10:15 15:00 Underviser: Maja Lundemark Andersen og Grit Niklasson Litteratur Anbefalet: Mik-Meyer, N. (2010): Min helt egen sygdom forhandling af sygdomsidentitet. I: Brinkmann, S. red.: Det diagnosticerede liv. Forlaget Klim, s (19 s). Udarbejdet: 8. Juni 2015 Opdateret: 30. september 2015 Side 8 af 14

9 Andersen, M.L.(2015): Borgerperspektiver som drivkraft i sociale analyser. I: Harder, M. & Nissen, M.A. (red.) Socialt arbejde i en foranderlig verden. Akademisk forlag, s (14 s). Pii, K. (2012): Når ansvaret overdrages til patienten: Sygeplejerskers arbejde med patientcentreret forebyggelse. I: Järvinen, M og Mik- Meyer, N. (red.): At skabe en professionel. Hans Reitzels forlag, s (20 s). Supplerende: Mik-Meyer, N. & Johansen, M.B. (2009): Magtfulde diagnoser og diffuse lidelser. Samfundslitteratur, s (43 s). Harder, M. (2015): Socialarbejdernes kompetencer. I: Harder, M. & Nissen, M.A. (red.) Socialt arbejde i en foranderlig verden. Akademisk forlag, s (10 s). Bryderup, I. (2011): Den socialpædagogiske profession og diagnoser. I: Bryderup, I.(red.): Diagnoser i specialpædagogik og socialpædagogik. Hans Reitzels forlag, s (30 s) Järvinen, M og Mik- Meyer, N. (red.) (2012): At skabe en professionel. Hans Reitzels forlag, s , (35 s). Illich, I. (1976): Grænser for lægevidenskaben. Gyldendal, s (118 s). Brinkmann, S. (2010): Patologiseringens former. i: Brinkmann, S. (red.): Det diagnosticerede liv. Forlaget Klim, s (7s). Tidspunkt (uge 50/7. december): 5. dag Lokale: WP Emne: Tilgange, strategier og menneskesyn Mål: Såvel i det socialfaglige som det sundhedsfaglige arbejde kan der arbejdes med forskellige tilgange og strategier i mødet mellem de professionelle, de forskellige velfærdssystemer og borgerne. Disse forskellige strategier kan både knytte an til forskellige perspektiver, forskellige vidensformer og forskellige måder at se og forstå verden på. Det har selvsagt også indflydelse på, hvordan arbejdet med social ulighed i sundhed opfattes, planlægges og udføres. Afhængigt af tilgangen skabes der forskellige konsekvenser både for de professionelles syn på arbejdet og arbejdets omdrejningspunkt, og ikke mindst for hvordan borgerne oplever såvel mødet med de professionelle samt udbyttet af indsatsen. Begreberne behandling, forebyggelse og sundhedsfremme er velkendte og forskellige - tilgange i det sundhedsfaglige arbejde, men hvordan korresponderer sådanne tilgange med det sociale arbejde? Forstås det på samme måde? Hvad kan styrke samarbejdet, og hvor er det, der opstår problemer? Udarbejdet: 8. Juni 2015 Opdateret: 30. september 2015 Side 9 af 14

10 Mange former for viden krydses dog med et absolut fravær af brugerperspektiver som en drivkraft i arbejdet. Dagen forløber som en vekselvirkning mellem forelæsning og casearbejde med udgangspunkt i casen: ADHD-strategi for voksne i social og beskæftigelsesforvaltningen. Fælles forståelsesgrundlag maj Århus kommune. Klokken:10:15 15:00 Underviser: Maja Lundemark Andersen og Grit Niklasson Litteratur Anbefalet: Jørgensen, T. (2013): Folkesundhed. I: Niklasson, G. (red.): Sundhed, menneske og samfund. Samfundslitteratur, s (24 s.). Mik-Meyer, N (2013): Magtrelationer i sundhedsarbejdet. I: Niklasson, G. (red.): Sundhed, menneske og samfund. Samfundslitteratur, s (16 s.). Timm, H. (2013): Patientperspektiver. I: Niklasson, G. (red.): Sundhed, menneske og samfund. Samfundslitteratur, s (18 s.). Supplerende: Nissen, M.A. (2015): Indledning. I: Harder, M. & Nissen, M.A. (red.): Socialt arbejde i en foranderlig verden. Akademisk forlag, s (7 s.). Jensen, P.H & Prieur, A. (2015): Menneskesyn i social og kriminalpolitik i USA og Danmark. I: Harder, M. & Nissen, M.A. (red.): Socialt arbejde i en foranderlig verden. Akademisk forlag, s (18 s.). Larsen, C.A. (2015): Velfærdsstat, solidaritet og bundgrupperne. I: Harder, M. & Nissen, M.A. (red.): Socialt arbejde i en foranderlig verden. Akademisk forlag, s (16 s.). Harder, M. & Nissen, M.A.: Tendenser i socialt arbejde. I: Harder, M. & Nissen, M.A. (red.): Socialt arbejde i en foranderlig verden. Akademisk forlag, s (4 s.). Høgsbro, K. og Ringø, P. (2015): Funktionsproblemer og rehabilitering i nyt perspektiv. I: Harder, M. & Nissen, M.A. (red.): Socialt arbejde i en foranderlig verden. Akademisk forlag, (18 s.). Jørgensen, C.R. (2012): Danmark på briksen. Hans Reitzels forlag, s (15 s.) og s (56 s.). Udarbejdet: 8. Juni 2015 Opdateret: 30. september 2015 Side 10 af 14

11 Tidspunkt (uge 50/8. december): 6. dag Lokale: WP Emne: Brugerperspektiver som et fremtidigt mulighedsrum i feltet Mål: Fra flere sider kan der iagttages tendenser til at demokratisere eller inddrage borgere mere centralt i velfærdsarbejdet. Det gælder både inden for det sociale og det sundhedsfaglige arbejde, hvor begreber som den patientcentrerede samtale, borgeren i fokus, og empowerment anvendes i udviklingsprojekter osv. Dette fornyede fokus på inddragelse af borgerne, hvor målet angiveligt er ejerskab til egen sag, og hvor et omdrejningspunkt er udarbejdelse af tværfaglige indsatser gennem fx et begreb som empowerment, rejser en række diskussioner både om empowerment, forudsætninger for tværfaglighed, om borgernes inddragelse og ejerskab til egne sager, og om behov og muligheder for at demokratisere det sociale arbejde. Her ønskes især at rejse en diskussion af denne form for revitalisering af empowerment som begreb med afsæt i en kritisk teoretisk tilgang. Herunder diskuteres de forskellige former for roller som velfærdsarbejde kalder på både som bruger og som professionel. Empowerment kan ses som en sundhedsfremmende strategi, der dog ikke har potens til at opløse de strukturelle ulighedsskabende rammer, men som har fokus på handlingsstrategier og problemdefinitioner, og hvor den særlige viden, som borgerne kan bidrage med i udførelsen af velfærdsarbejde, får en central placering. Dagen forløber som en vekselvirkning mellem forelæsning og casearbejde med udgangspunkt i de to cases: En projektbeskrivelse fra Region Midt om forebyggelse af multisygdom blandt mennesker med kronisk sygdomsamt en anden projektbeskrivelse også fra Region Midt- der følger op på det første: Multisygdom og ulighed i det behandlende sundhedsvæsen. Klokken:10:15 15:00 Underviser: Maja Lundemark Andersen og Grit Niklasson Litteratur Anbefalet: Andersen, M.L. (2015): Empowerment i det beskæftigelsesrettede arbejde et mulighedsrum? I uden for nummer 2015 (15s) under udgivelse. Jensen, U.J. (2010): Patologisering og kampen om sygdomsbegrebet. I: Brinkman, S. (red.) Det diagnosticerede liv. Klim, s (20 s.). Mik-Meyer, N. og Johansen, M. B. (2009): Magtfulde diagnoser og diffuse lidelser, Samfundslitteratur, s (11s). Supplerende: Mik-Meyer, N. og Johansen, M. B. (2009): Magtfulde diagnoser og diffuse lidelser, kapitel 1, 6, 7 og 8. Samfundslitteratur, (69 s.). Udarbejdet: 8. Juni 2015 Opdateret: 30. september 2015 Side 11 af 14

12 Sångren, H. og Hvas, L. (2009): Den moderne patient myte eller kendsgerning? I: Hvas, L., Brodersen, J. og Hovelius, B. (red.) (2009): Kan sundhedsvæsnet skabe usundhed? Månedsskrift for praktisk lægegerning, s (11 s.). Sångren, H. og Nielsen, A.B.S. (2009): Ressourcetænkning og selvvurderede helbredssressourcer. I: Hvas, L., Brodersen, J. og Hovelius, B. (red.) (2009): Kan sundhedsvæsnet skabe usundhed? Månedsskrift for praktisk lægegerning, s (10 s.). Andersen, M.L. (2013): Empowerment begreb og betydning i teori og praksis. I: Niklasson, G. (red.): Sundhed, menneske og samfund. Samfundslitteratur. s (22 s.) Tew, J. (red.) (2005): Social Perspectives in Mental Health Developing Social Models to Understand and Work with Mental Distress, s Udarbejdet: 8. Juni 2015 Opdateret: 30. september 2015 Side 12 af 14

13 Prøveform og bedømmelse Eksamensformen er aflevering af en individuel skriftlig hjemmeopgave i form af en formidlingstekst, analyse og præsentation på max anslag (inkl. uddrag af empiri). Der skal lægges vægt på en præsentation af et nyt innovativt tiltag på baggrund af den valgte case, og den skriftlige opgave indebærer lejlighed til at udvikle et projektforslag eller lignende i en konkret kontekst. En selvvalgt case beskrives og analyseres og anvendes til at skitsere et konkret innovativt forslag til praksisfeltet. Der reflekteres over anvendelsen, og der laves en kort præsentation af ideen, som skal omsættes til praksis. Eksamen bedømmes ved intern censur som bestået/ikke bestået. Kriterier for udtømmende målopfyldelse For at bestå faget (den tilstrækkelige præstation) skal den studerende demonstrere minimal acceptabel grad af de i modulet beskrevne kompetencemål. Evaluering af modulet Evalueringen foregår elektronisk og der vil blive sendt en ud (til studentermailen), hvor den studerende vil blive bedt om at evaluere modulet. Modulansvarlig Adjunkt Grit Niklasson, Kandidatuddannelsen i Jordemodervidenskab, Klinisk Institut, Syddansk Universitet, Winsløwparken 19, 5000 Odense. gniklasson@health.sdu.dk Studiesekretær Karen Buchgraitz, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultetssekretariat, Syddansk Universitet, Uddannelse og Kvalitet, Winsløwparken 19, 3. sal, 5000 Odense C, Tlf.: / SEJ-kandidat@health.sdu.dk Studieleder Jordmodervidenskab: Dorte Hvidtjørn, Klinisk Institut, Syddansk Universitet / dhvidtjoern@health.sdu.dk Ergoterapi: Karen la Cour, lektor, IST Forskningsenheden for Almen Praksis, Syddansk Universitet/ klacour@health.sdu.dk Klinisk sygepleje: Dorthe Nielsen, adjunkt, Klinisk Institut, Syddansk Universitet / dnielsen@health.sdu.dk Udarbejdet: 8. Juni 2015 Opdateret: 30. september 2015 Side 13 af 14

14 Undervisere Lektor Maja Lundemark Andersen, Den sociale kandidatuddannelse, Aalborg Universitet, Kroghstræde 7, 9210 Aalborg Ø. Adjunkt Grit Niklasson, Kandidatuddannelsen i Jordemodervidenskab, Klinisk Institut, Syddansk Universitet, Winsløwparken 19, 5000 Odense. gniklasson@health.sdu.dk Bilag Diverse retningslinjer følger. Udarbejdet: 8. Juni 2015 Opdateret: 30. september 2015 Side 14 af 14