Generel Klinisk Studieplan for modul 11 For Pædiatrisk Ambulatorium Regionshospital Herning

Transkript

1 Den Sundhedsfaglige Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Campus Holstebro Generel Klinisk Studieplan for modul 11 For Pædiatrisk Ambulatorium Regionshospital Herning Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Region Midtjylland. Hospitalsenheden Vest. Regionshospitalet Herning. Pædiatrisk Ambulatorium. Samarbejdsrelationer Nærmeste samarbejdspartnere for Pædiatrisk ambulatorium er: Personale fra C1 og C2, Børnegruppen, sundhedsplejen, BUR, sagsbehandlere, praktiserende læger. Der er ansat hospitalsklovn i afdelingen. Der er ansat psykolog i afdelingen. Der er tilknyttet socialrådgiver til det pædiatriske område. Patient/borger kategorier Pædiatrisk ambulatorium er en selvstændigt fungerende del at pædiatrisk afdeling, der har med de børn at gøre, der ikke har brug for døgnobservation, behandling og pleje. Pædiatrisk ambulatorium dækker 6 kommuner i Region Midtjylland. Det betyder at vi dækker et område med ca børn i alderen 0-18 år. I pædiatrisk ambulatorium undersøges, behandles og vejledes børn i alderen 0-15(18) år med medicinske sygdomme. Børnene kommer til ambulant undersøgelse, ambulant kontrol/behandling, kontrol i forbindelse med kronisk sygdom eller ambulant opfølgning efter indlæggelse. I øvrigt henvises til de forskellige ambulatorietyper under tværfaglige- og tværsektorielle forhold. Børnene er henvist fra egen læge, speciallæge, de pædiatriske afdelinger eller andet sygehus. Børn med cancer, som er i behandling på Skejby Sygehus kommer i ambulatoriet til blodprøvetagning og lignende. Centrale kliniske problemstillinger De kliniske problemstillinger udspringer af de enkelte patientforløb og det enkelte barns og den enkelte families behov og problemer. Kompleksiteten hos barnet og familien er individuel. Det kronisk syge barn November 2010 Side 1 af 13

2 Børn med trivselsproblemer. Børn med ernæringsproblemer. Børn med generelle pædiatriske sygdomme. Børn med diabetes og andre endokrinologiske sygdomme. Børn med epilepsi og andre neurologiske sygdomme. Børn med nyre- og urinvejssygdomme. Børn med urininkontinens. Børn med astma og allergi. Børn med sygdomme i mave-tarmkanalen. Børn med hjertesygdomme. Børn med psykosomatiske sygdomme. At undrevise og vejlede om forebyggende og sundhedsfremmende aspekter. Samarbejde med forældre/barn om at varetage egen sundhed og egenomsorg. Manglende forældreressourcer. Tværfaglige og tværsektorielle forhold Personalet på Pædiatrisk ambulatorium: Afsnitsledelsen: En Afdelingssygeplejerske. Personalet på Pædiatrisk ambulatorium består af: 9 distriktssygeplejersker med specialviden. 1. deltidssygeplejerske med hovedområde på ambulante undersøgelser. Overlæger med specialviden. Reservelæger Lægestuderende. Sekretærer. Servicemedarbejdere. 1 psykolog tilknyttet pædiatrisk afdeling. 1 socialrådgiver tilknyttet pædiatrisk afdeling x1 ugentligt. Pædiatrisk ambulatorium har en klinisk vejleder som er ansvarlig for sygeplejestuderende i afdelingen. Børneambulatoriet er opdelt i forskellige specialeambulatorier: Distriktspædiatrisk ambulatorium, som dækker børn med generelle problematikker. Diabetes og endokrinologiambulatorium, som dækker endokrinologiske problemer herunder diabetes. Neurologiambulatorium, som dækker de neurologiske lidelser. Urologiambulatorium, som dækker alle former for nyre- og urinvejslidelser, samt problematikker omkring urininkontinens. Allergiambulatorium, som dækker børn med astma og allergiproblemer. Gastroenterologiskambulatorium, som dækker sygdomme i mave-tarm kanalen. Kardiologiambulatorium, som dækker børn med hjertesygdomme. Socialpædiatriskambulatorium, som dækker børn med problematikker af psykosomatisk karakter. Til alle ambulatorier er der tilknyttet sygeplejersker og læger med særlig viden indenfor specialet. Udover de fastsatte ambulatorier har sygeplejerskerne deres egne sygeplejeambulatoriedage. På 3 af ugens dage, har sygeplejerskerne telefonkonsultation mellem 8.00 og November 2010 Side 2 af 13

3 Eftermiddage er der telefontid mellem Sygeplejerskerne og lægerne i ambulatoriet har også en del udadrettede aktiviteter. De arbejder mono- og tværfagligt i barnets hjemmemiljø. Bland andet ved besøg i hjemmet, besøg på specialinstitutioner, i skoler og børnehaver samt besøg i lægepraksis. Sygeplejersker og læger har i fællesskab både astmaskole og diabetesskole. Samarbejdet i afdelingen: Arbejdet med familierne foregår ud fra kontaktlæge/kontaktsygeplejerske princippet. Sygeplejersken i ambulatoriet arbejder selvstændigt med afklaring og løsning af de aktuelle problemstillinger i forhold til de enkelte familier. Den kortvarige kontakt med barn og forældre stiller store krav til sygeplejersken, da man på kort tid må sikre sig, at man med udgangspunkt i barnets behov, har forstået familiens problemstilling, har afdækket familiens ressourcer og derudfra giver familien en forsvarlig og brugbar handlingsplan. Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Patientforløb/ patientsituationer/patientfænomener På pædiatrisk ambulatorium vil det være muligt, at tilrettelægge de kliniske studier således at de studerende får mulighed for indføring i den pædiatriske sygepleje. I det følgende gives et detaljeret eksemplarisk forløb, der beskriver hvilke plejeområder og problemstillinger, der er mulighed for at fordybe sig i som studerende. Patientforløb: Ambulante børn med astma fra ca. 6 års alderen. Ambulatoriet modtager en henvisning der beskriver det aktuelle problem. Modtager kopi af relevante undersøgelser fra egen læge, hvis det er egen læge der har visiteret. Disse patienter kan også diagnosticeres på Afdeling C2 og opstarte behandling der. Skal i pædiatrisk ambulatorium ved besøg nr. 2. Henvisningen visiteres til allergiambulatoriet, som er det team der skal følge barnet. Besøg 1 Læge og sygeplejerske samtale med familien: Anamnese Afdække hvilke problemer barnet ser. Afdække hvilke problemer forældrene ser. Hvad er familiens behov/ressourcer. Hvilke problemer ser vi. Lægen: Objektiv undersøgelse. Diagnose behandling prognose. Opstart eller vurdering af medicinsk behandling. Hvis behandling er iværksat hos egen læge, skal barnet ud af behandlingen medmindre der kan demonstreres en positiv reversibilitetstest. Udlevere recept, informere om fornyelse. Udfylde brev til socialforvaltningen om kronisk sygdom. Der skal dokumenteres en plan for behandling og pleje i journalen. November 2010 Side 3 af 13

4 Der skal dokumenteres i journalen at forældrene er informeret om planen. Sygeplejersken: Vitalografundersøgelse og evt. reversibilitetstest. Priktest. Vægt og længde føre vækstkurve. Evt. forberede til blodprøver. Introduktion og træning af barnet i brug af devicer. Samtale om pædagogik og vaner vedr. medicin. Dagbog og peakflow. Udlevere skriftligt materiale om astma, medicin, devicer, allergener, sanering, sociale muligheder. Samtale om tilskud til medicin og sanering. Udlevere visitkort med navn på kontaktpersoner. Evt. planlægge anstrengelsestest inden 2. besøg. Besøg 2. Sygeplejersken: Afdække hvilke problemer barnet ser. Afdække hvilke problemer forældrene ser(evt.søskende) Hvilke problemer ser sygeplejersken. Vægt, længde Vitalografundersøgelse. Evt. anstrengelsestest. Reversibilitetstest. Vurdere behandlingseffekten. Vurdere rigtig brug af devicer. Vurdere daglig gennemførelse af behandling. Sikre at forældrene og barnet forstår brugen af forebyggende og anfaldsmedicin. Gennemgang af dagbog. Instruktion og træning i peakflow. Vejledning i sanering. Sikre at familien har forstået sygdommen og provokerende faktorer. Evt. kontakt til skole og daginstitution. Orientering om Allergiforening. Journalen skal til orientering eller konferering hos kontaktlæge. Besøg 3. Sygeplejerske: Gennemføres som besøg 2 efter 4 måneder. Besøg 4. Læge og sygeplejerske: Gennemføres som besøg 2 og 3 efter 8 måneder. Hjemmebesøg: Sygeplejerske: Børn der er mide og skimmelsvampe allergikere. Evt. også besøg på daginstitution eller skole. Beskrive boligens stand. Boligens indretning. Rummenes størrelser. Udluftningsmuligheder. Barnets værelse, størrelse, gulvbelægning. sengen, sengetøj, udluftningsmuligheder, November 2010 Side 4 af 13

5 hvor står sengen. Hvis der er gener fra skole eller daginstitution beskrives indeklimaet her. Besøg 5. Sygeplejerske: Gennemføres som besøg 2 og 3 efter 14 måneder. Besøg 6. Sygeplejerske: Gennemføres som besøg 2, 3 og 5 efter 20 måneder. Sammen med familien vurderes det om barnet er klar til astmaskole. Besøg 7. Læge og sygeplejerske: Gennemføres som 4. besøg 6 måneder efter astmaskole, herudover vurderes det: Om barnet og forældrene har forståelse for sygdommen og behandlingen. Om barnet kan afsluttes til egen læge og konsultere egen læge 2 gange årligt. Om barnet skal fortsætte i allergiambulatoriet ved sygeplejerske efter behov 1-4 gange årligt og kontaktlæge 1 gang årligt. Mål/kundekvalitet: At familien føler sig hjulpet med det problem de kom med. Barn og forældre føler sig hørt og informeret. At familien oplever respekt for deres barn og sig selv. At familien bliver medinddraget i beslutninger om barnets pleje og behandling. At familien oplever sammenhæng i indsatsen. At familien kender deres kontaktperson. At familien får forståelse for diagnosen. At familien kender plan for forløbet. Sygeplejefaglige opgaver I det følgende beskrives nogle af de sygeplejefaglige opgaver der relevante i forhold til modul 11 og de temaer og det indhold der er i dette modul: Forslag til hvordan den studerende kan arbejde med læringsmålene for modul 11: Selvstændigt at identificere sygeplejebehov, opstille mål, udføre, evaluere, justere og dokumentere sygepleje i samarbejde med udvalgte patienter og grupper af patienter: I samarbejde med distriktssygeplejerske at modtage nyhenvist barn og forældre til konsultation i samarbejde med sygeplejerske, herunder sygdomshistorie, barnforældre oplevelser og reaktioner og anvende det i sygeplejen. At dokumentere i journalen. Beskrive problemstilling, opstille mål, planlægge fremadrettede handlinger, evaluere på handlingerne og justere sygeplejen herefter. At medinddrage forældre i sygeplejen. At medinddrage forældrenes ønsker, ressourcer i konsultationen. Anvende det sygeplejefaglige skøn til, at analysere og konkludere på sygeplejefaglige problemstillinger. Herunder drøfte evt. mulige sammenhænge, årsager og konsekvenser af dette. Varetage sundhedsfremmende og forebyggende sygepleje. Varetage sundhedsbevarende, rehabiliterende og lindrende sygepleje. November 2010 Side 5 af 13

6 At guide børn og forældre til at følge ordineret behandling. At argumentere for vurderinger og interventioner i forhold til centrale sygeplejefaglige problemstillinger på baggrund af praksis., udviklings- og forskningsbaseret viden. Selvstændigt argumentere for sygeplejefaglige iagttagelser, handlinger og vurderinger ud fra praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden. At kende og anvende de kliniske retningslinjer. At være opsøgende for at finde den nyeste litteratur. At formidle den nyeste viden til personalegruppen. At anvende den nyeste viden i praksis. At begrunde den udførte sygepleje mundtligt og skriftligt. Kan søge, vurdere og sortere viden med henblik på relevante sygeplejefaglige handlingsmuligheder. Fastlagt studieaktivitet: seminar At formidle mundtligt og skriftligt med anvendelse af tydeligt fagsprog. At kommunikere professionelt At give mundtlig rapport. At dokumentere i journalen. At vejlede barn og forældre. At inddrage de didaktiske overvejelser i vejledningen af barn og forældre. Overveje de forskellige samtaleformer. Vejlede studerende på 6. modul og/eller andre. Undervise medstuderende. Deltage aktivt i refleksionsseancer. Fastlagt studieaktivitet: Seminar At beherske sygeplejehandlinger i komplekse patientsituationer. Er ansvarsbevidst overfor barnet og forældrene og andre samarbejdspartnere. At udføre og begrunde den grundlæggende sygepleje selvstændigt. Selvstændigt tilrettelægge og udføre sygeplejen ud fra planlagte mål. Koordinere og evt. uddelegere sygeplejen ud fra kendskab til kompetencer. Selvstændigt vurdere, prioritere og justere sygeplejeopgaver for at sikre et godt patientforløb. Have overblik over udvalgte patientforløb. Samarbejde monofagligt, tværfagligt og tværsektorielt. Planlægge opfølgning på konsultation i samarbejde med barn og familie. Kan varetage de administrative opgaver: Dokumentere i journalen og kontakte samarbejdspartnere. At beherske centrale instrumentelle sygeplejehandlinger, metoder, standarder ved komplekse patientsituationer. At kende og anvende de kliniske retningslinjer. At kende og begrunde BT, puls, SAT, temperatur, blodsukker, VAS, urinstix o.a. som dataindsamlingsmetoder. Obs venflon og deltage ved anlæggelse af venflon og insuflon. Obs. og give/procedure ved at give IV-væske og medicin. At beherske medicinadministration til udvalgte patientgrupper. Planlagt studieaktivitet: Medicinadministration. Selvstændigt kan beherske medicinadministration korrekt til udvalgte patienter(kende og anvende indikation, farmakokinetik, dosering, tilsigtet virkning, bivirkninger, tegn November 2010 Side 6 af 13

7 på overdosering, interaktioner, kontraindikationer) Kan beherske lægemiddelregning ved anvendte præparater. Selvstændig observere og vurdere medicinens virkning og bivirkning og evt. interaktion og reagere på disse. Kan undervise barn og forældre i medicinhåndtering. Overholder hygiejniske principper og sikkerhedsforanstaltninger. Selvstændigt søge information om lægemidler. Give IV medicin til udvalgte børn under hensyntagen til ovenstående. At identificere og reflektere over fagetiske dilemmaer og magtrelationer i udøvelse af sygepleje. At udføre sygepleje under hensyntagen til barnets selvstændighedsgrad og forældrenes medbestemmelse. Identificerer og reflekterer over etiske dilemmaer og magtrelationer i sygeplejen. Kan inddrage etiske teorier og retningslinjer som begrundelse for de valgte sygeplejehandlinger. Formidler viden under hensyntagen til barnet og forældrenes medinddragelse. Indgår i forpligtende relationer med andre mennesker uanset livsanskuelse, kultur og religiøs baggrund. At handle moralsk ansvarligt under hensyntagen til den enkelte patient. Handler moralsk i relationelle magtforhold. Identificerer og imødekommer den enkeltes behov for eksistentiel og åndelig omsorg. Udfører sygepleje under hensyntagen til patientens religiøse overbevisning og eksistentielle behov. At planlægge, tilrettelægge og medvirke ved diagnostiske undersøgelser, behandlinger og observationer. Formidle til barn og forældre hvordan aktuelle undersøgelser bidrager til diagnosticering og hvad aktuelle undersøgelser og behandlinger fortæller om barnets helbredstilstand. Kan udføre observationer af barnet før, under og efter undersøgelse og behandling og kan udføre sygeplejehandlinger i relation hertil. Udviklings- og forskningsområder og tiltag På Pædiatrisk ambulatorium er der fokus på fortsat udvikling af sygeplejen. I øjeblikket arbejdes der med revision af de kliniske retningslinjer og instrukser for sygeplejen. I afdelingen er der specielt fokus på: Undervisning i forhold til patienten. Patientens/familiens læring. Motiverende samtale. Du bestemmer. Sundhedspædagogik. Individuelt og i grupper. Den værdsættende tilgang. Tværfagligt samarbejde og vidensdeling. Medicinmodulet MEM. Patientfortællinger og vidensdeling. Kontaktpersonfunktion. Forældresamarbejdet. Sygepleje på højt fagligt niveau med familien i fokus. For at sikre den enkelte personalemedlems kompetenceudvikling, afholdes der en gang årligt November 2010 Side 7 af 13

8 medarbejderudviklingssamtale(mus). Møder i afsnittet: Mandag torsdag fredag møde fra Planlægning af arbejdet og kort orientering fra et udvalgt speciale. Tirsdag onsdag møde fra Omhandler et speciale- og primært patientrelateret emne. 3. onsdag undervisning af læger, sygeplejersker på pædiatrisk afdeling. Denne undervisning er primært angående behandling. Hver 2. måned gangmøde for læger, sygeplejersker og sekretærer vedrørende arbejdsgange i forhold til patient forløb. Primært på behandling. Visitation 2 x ugentlig. 1 x månedligt møde med socialrådgiver vedrørende generelle problemstillinger. 1 x månedligt supervision med psykolog. Hver 2. måned møde med sygeplejersker. Omhandler primært faglig udvikling. De tværfaglige møder omhandler vidensdeling. Ofte vil dette foregå via patientfortællinger, der har en stor betydning når viden skal deles. Arbejdsmiljø: For at sikre et godt arbejdsmiljø har afsnittet 1 arbejdsmiljøleder og 1 arbejdsmiljø og sikkerheds repræsentant, som blandt andet gennemfører arbejdspladsvurderinger hvert 2. år. Desuden gennemføres der medarbejdertilfredshedsundersøgelse hvert 2. år. Der er i Pædiatrisk afdeling uddannet et team af medarbejdere, som kan debriefe personalet som har været involveret i en kritisk hændelse eller belastende situation i de enkelte afsnit. Sygeplejens metoder, herunder kliniske metoder, refleksionsmetoder samt udviklings- og forskningsmetoder Vi arbejder målrettet med dokumentation af sygeplejen. Systematikken har sit afsæt i Virginia Hendersons teori om sygepleje. Sygeplejeprocessen anvendes som grundlag for sygeplejerskens evne til observation, vurdering, problemløsning, dokumentation samt kommunikative og praktiske færdigheder. Afdelingen har udarbejdet mål for sygeplejen. Børneambulatoriets plejeform er tildelt patientpleje, hvor intentionen er at sikre kontinuitet i forløbene. I pædiatrisk afdeling er der udarbejdet et værdigrundlag, der omhandler helhedsorienteret sygepleje, hvor samarbejdet med familien prioriteres højt. Alle patienter der skal have forløb, mere end et besøg på Ambulatoriet, tildeles kontaktpersoner. Journalen anvendes til dokumentation af sygeplejen. De tværfaglige møder i afdelingen har vidensdeling som mål. Ofte vil dette foregå via patientfortællinger, der har stor betydning når viden om andres erfaring skal deles. Der tages hensyn til det individuelle i et tværfagligt forum. Den daglige sygeplejekonference er blandt andet et refleksionsrum, hvor indholdet kan være vanskelige problemstillinger i relation til daglige kontakter i konsultationen, etiske dilemmaer og daglig planlægning i ambulatoriet. Udviklings- og forskningsmetoder: November 2010 Side 8 af 13

9 Som en del af Den danske Kvalitetsmodel bliver afsnittets sygeplejefaglige retningslinjer revideret og lagt i det elektroniske dokument system, E-DOK. Audit metoden anvendes bl.a. til bestemmelse af om alle patienter har fået tildelt kontaktperson, om der er lagt plan i journalen og om dokumentationen lever op til nationale kvalitetskriterier. Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering og tilrettelæggelse Den kliniske vejleder er i samarbejde med den studerende ansvarlig for tilrettelæggelsen af den kliniske periode med udgangspunkt i målet med modulets læringsudbytte. Den kliniske periode på modul 11 strækker sig over 10 uger. Studietiden i de kliniske studier tilrettelægger den studerende selv i samråd med den kliniske vejleder, således at der tages hensyn til det studiefaglige tema. Læringsmiljø /Studiemiljø Pædiatrisk Ambulatorium kan tilbyde et godt studiemiljø. Pædiatrisk afdeling har en ledelse og et personale der vægter uddannelse højt og den studerende vil møde kvalificeret personale. Den studerende vil i den kliniske periode indgå i autentiske sygeplejesituationer og patientforløb i samspil med sygeplejersker og læger. Der er et tæt samspil med skolen med henblik på at styrke forholdet mellem teori og praksis. Da alle lærer forskelligt kan undervisningen planlægges så der tages hensyn til den enkeltes læringsstil og motivation. Den studerende kan gennemgå planlagte og målrettede undervisnings- og vejledningsforløb med udgangspunkt i eksemplariske patientforløb og sygeplejesituationer, som er relevante i forhold til modulets tema, kompetencer og bedømmelseskrav. På Pædiatrisk Ambulatorium har vi følgende forventninger til den studerende: At den studerende er ansvarlig og tager initiativ til at opsøge læringssituationer. At den studerende synliggør over for det øvrige personale hvad det aktuelle studiefokus er. At den studerende forholder sig kritisk observerende i forhold til egen og andres sygepleje. At den studerende arbejder målrettet og ansvarlig i forhold til egen individuel studieplan. At den studerende er udforskende i forhold til sygepleje og det omgivende samfund. At den studerende kan reflektere over egen viden, holdninger, færdigheder og relationer. At den studerende kan forholde sig konstruktivt i forhold til tilbagemeldinger. Den studerende har adgang til IT dels som redskab til læring og som genstand for læring. Afsnittet har studierum med relevant litteratur. November 2010 Side 9 af 13

10 Vejlednings- og evalueringstilbud Den kliniske vejleder har 6 timer om ugen til rådighed til vejledningsopgaven, for den enkelte studerende. Den kliniske vejleder er ikke en del af afsnittets normering i de perioder hvor der er sygeplejestuderende. Den kliniske vejleder introducerer den studerende til afsnittet. Den kliniske vejleder deltager i den formelle studieplansdrøftelse, kliniske prøve og slutevaluering. Den kliniske vejleder støtter og vejleder den studerende i at finde studieegnede situationer. Den kliniske vejleder har ansvaret for den daglige vejledning og kliniske undervisning. I det omfang det er muligt vil den kliniske vejleder deltage i patientsituationer med den sygeplejestuderende. Den kliniske vejleder vil ugentlig evaluere med den studerende. Den kliniske vejleder giver individuel vejledning i form af før- under- og eftervejledning. Den kliniske vejleder planlægger og deltager i ugentlige refleksionsøvelser i afsnittet, på den måde vil den studerendes praksis, udviklings- og forskningsbaserede viden blive sat i spil. Refleksionsøvelserne vil ofte foregå i samarbejde med studerende på Børneambulatoriet. Der planlægges i perioden fælles refleksion for 11. og 12. modul studerende, på Regionshospital Herning. Datoer meddeles ved studieplansdrøftelsen Følgende kan forventes af de sygeplejersker som dagligt vejleder: At de formidler deres kliniske viden til den studerende. At de giver feedback til den studerende. At de giver tilbagemeldinger til den kliniske vejleder i forhold til den studerendes kompetenceniveau. At de er kliniske rollemodeller. At de støtter og stimulerer den studerende i forhold til det valgte studiefokus. At de stimulerer til refleksion, stiller spørgsmål og problematiserer og i størst mulig omfang lader den studerende finde svaret. Kliniske vejlederes sygeplejefaglige -og pædagogiske kvalifikationer Den kliniske vejleder har en bred og solid klinisk erfaring. Den kliniske erfaring er fortrinsvis med den pædiatriske sygepleje, men også klinisk erfaring med den medicinske og kirurgiske sygepleje og primær sygepleje. Af pædagogiske kvalifikationer har den kliniske vejleder Sundhedsfaglig Diplomuddannelse i Sundhedsformidling og klinisk uddannelse. Følgende moduler: 1. Klinisk vejlederuddannelse. 2. Obligatorisk modul. 3. Forandrings- og læreprocesser 4. Kommunikation 5. Formidlings- og undervisningspraksis. 6. Afgangsprojekt. Opstartet Master i Klinisk Sygepleje, Århus Universitet, September Der kan forventes følgende af den kliniske vejleder: Åbenhed, ærlighed, respekt og anerkendelse. Accept af forskellighed. November 2010 Side 10 af 13

11 Introducerer den studerende til afsnittet. Deltager i studieplansdrøftelsen ved studiestart. Støtter og vejleder den studerende i forhold til den individuelle studieplan. Introducerer pædagogiske metoder. Imødekommer den studerendes læringsprofil. Støtter og inspirerer den studerende til at finde studieegnede situationer. Giver mulighed for daglig opfølgning på sygeplejefaglige problemstillinger. Giver individuel vejledning ud fra Lauvås og Handals forståelse af før-, under- og eftervejledning Deltager i refleksionsøvelser. Medvirker ved den obligatoriske kliniske prøve. Giver anbefalinger for videre studier. Samarbejder med uddannelsesinstitutionen. Er bindeled mellem de studerende og det øvrige personale. Superviserer personalet i vejledningsmæssige spørgsmål. Litteratur - bestemmelser og anbefalet litteratur Regionshospitalets Hernings hjemmeside, kvalitetsudvikling, hygiejne håndbog, ledelse, bibliotek mm. Opslagsværk. Region Midtjyllands elektroniske dokumentsystem. Opslagsværk. Medicinadministration, lægemidlers virkning/bivirkning Sygepleje etiske retningslinjer Etik. Blufærdighed. Sundhedsloven. Patienters retsstilling. Den danske kvalitetsmodel. Akkreditering, standarder, indikatorer Institut for Kvalitet og Akkreditering i sundheds væsenet Patientsikkerhed, utilsigtede hændelser Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser(LUP) Udarbejdelse af kliniske retningslinjer Bøger Bakka, J.F. og Fivelsdal, E. (2004) Organisations teori, København: Handelshøjskolens Forlag. Organisation, struktur, kultur, ledelse, beslutning og forandrings processer. Bendix, H.W. et.al. (2008) Hospitalsledelse, København: Børsens Forlag, Generel Ledelses, personale ressourcer Bydam, J. (red) (2003) Evidensbaseret praksis grundbog for sundhedspersonale, København: Nyt nordisk Forlag Arnold Busk. Evidens begrebet, kvalitativ og kvantitativ forskning, implementering, audit, organisations forandring. Egerod, I. et.al (2000) Dokumentation og kvalitets udvikling, København: Nyt nordisk Forlag Arnold Busk. Dokumentation, sundhedsinformatik, epidemiologi, randomiserede kliniske undersøgelse, medicinsk teknologivurdering, kvalitetsudviklings metoder, etik Falk. B, (1996) At være der, hvor du er, København: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck. Eksistentiel omsorg Hiim, H. og Hippe, E. (2009) Undervisningsplanlægning for faglærere, November 2010 Side 11 af 13

12 København: Gyldendal. Vejledning, den didaktiske relations model Jensen, T.K og Johnsen, T.J (2001) Sundhedsfremme i teori og praksis, Århus: Forlaget Philosophia. Sundhedsfremme, sundhedspædagogik, Kvalitativ metode Kjærgaard, J. et.al (red) (2001) Kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet København: Munksgaard Kvalitetsudviklingsprocessen, problemidentifikation, kvalitetsmål og indikatorer, dataindsamling og datahåndtering Kristoffersen, N. J., (red), (2002), Almen Sygepleje 2, Gads Forlag. Sygeplejeprocessen. Pedersen, B.L. og Mogensen, T. (red.) (2003) Patientsikkerhed fra sanktion til læring, København: Munksgaard. Patientperspektiv, Utilsigtede hændelser, forebyggelse, analysemetoder, patientklage og erstatning Saugstad, T. og Mach-Zagal, R. (2003) Sundhedspædagogik for praktikere, København: Munksgaard. Sundhedspædagogik, magtrelationer og didaktik. Stifoss-Hansen, H. og Kallenberg, K. (1999) Livssyn sundhed og sygdom, København: Hans Reitzels Forlag, Livssyn, religion, åndelig omsorg. Jesper Juul, Smil vi skal spise, Forlaget Apostrof, København Sundhedsstyrelsen(2008) Mad til spædbørn og småbørn. Hanås, R, Type 1 diabetes hos børn, unge og unge voksne, Forlaget Betamed, Hilber, O. og Munck, A. m.fl., Allergiske lidelser, Sundhedsstyrelsen Adams, P., Sygebesøg, Forlaget Univers, København Opslagsværker Birkler, Jacob (2009) Etik i sundhedsvæsenet. København. Munksgaard Danmark. Fahmy, P. og Knudsen, T.B. (2009) Blodprøver, København: Munksgaard. Hansen H. (red), (2007), Teknikker og procedurer, København, Munksgaard. Knudsen, A. (2002), Mikrobiologi og hygiejne i sygeplejen, København, Munksgaard Lovring, I. mfl. (2009), Farmakologi, Medicingivning og sygepleje. København: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck. Nielsen, O. (red), (2002), Anatomi og fysiologi, København: Munksgaard. Olsen, I. (2003) Famakologi for sygepleje studerende, Københvn: Munksgaard. Medicin administration, lægemiddelbivirkninger og interaktioner, administrationsformer Artikler Nielsen, C. mfl., Model for at lære praktisk sygepleje, Sygeplejersken 2007, nr. 17. Trangbæk (2008), Udvikling af sygeplejestuderendes informationskompetence i klinisk praksis, klinisk sygepleje, nr. 4 Pjecer Diverse pjecer om børnesygdomme. Udarbejdet i regionalt samarbejde. Regionshospital Herning Artikler Børn og mad Sunde børn leger bedst Forbrugerstyrelsen Ulla Lebahn 2007 November 2010 Side 12 af 13

13 DVD: Om astma Astra Zeneca Astma hos småbørn Astra Zeneca Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser Den studerende har pligt til at deltage i den planlagte kliniske undervisning svarende til 30 timer pr uge. Såfremt den studerende har mindre deltagelse end svarende til 30 timer afgør den kliniske vejleder på baggrund af den studerendes individuelle kliniske studieplan om den studerende på trods af dette opfylder deltagelsespligten. Kan den kliniske vejleder ikke attestere at den studerende opfylder deltagelsespligten, vil der ske kontakt til den kliniske sygeplejelærer og studievejlederen mhp afklaring af, hvordan den studerende kan få opfyldt sin deltagelsespligt og dermed retten til at gå til klinisk prøve. Beskrivelse af studieaktiviteter og intern klinisk prøve se modulbeskrivelsen. Godkendelse som klinisk undervisningssted Undervisningssted: Dato: Underskrift af klinisk vejleder: Uddannelsesansvarlig: Nærmeste overordnede leder: Sygeplejerskeuddannelsens godkendelse: Uddannelsesleder Lisbeth Sørensen November 2010 Side 13 af 13