Generel Klinisk Studieplan for modul 11 For Pædiatrisk Afdeling C2 Regionshospital Herning

Transkript

1 Den Sundhedsfaglige Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Silkeborg Generel Klinisk Studieplan for modul 11 For Pædiatrisk Afdeling C2 Regionshospital Herning Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Region Midtjylland. Hospitalsenheden Vest. Regionshospitalet i Herning. Pædiatrisk afdeling C2 Samarbejdsrelationer Nærmeste samarbejdspartnere for Pædiatrisk afdeling er: Børneambulatoriet, Sundhedsplejen, Børnegruppen(fysioterapi/ergoterapi), BUA, Øre/Næse/Hals afdelingen, Kirurgisk Afdeling, Ortopædkirurgisk afdeling, Børne- ungdomspsykiatrisk afdeling og Kliniske diætister. Der er ansat Hospitalsklovn i afdelingen. Der er ansat psykolog i afdelingen. Børn der er indlagt i en længere periode har tilbud om skole. Der er tilknyttet socialrådgiver til det pædiatriske og det kirurgiske område. Patient/borger kategorier Pædiatrisk afdeling C2 har plads til 26 børn i alderen 0 15 år. Afsnit C2 modtager både indkaldte, såvel som henviste børn direkte i afsnittet. Der er tilknyttet Børnemodtagelse til afsnit C2. Børnemodtagelsen er et akut modtageafsnit, der består af en modtagelse og et observationsafsnit. Observationsafsnittet er beregnet for de børn og familier, hvor barnet ikke er alvorligt sygt og hvor der med en sundhedspædagogisk og pædiatrisk indsats til familien er mulighed for, at udskrive barnet indenfor det samme døgn. De hyppigst forekommende pædiatriske sygdomme: Infektionssygdomme, astma/allergi, det febersyge barn, feberkramper, dårlig trivsel/ Rytmebørn, psykosomatiske sygdomme, diabetes, epilepsi, multihandicappede børn og børn med udviklingsproblemer. Kirurgiske sygdomme: Hernie og appendicitis. Ortopædkirurgiske sygdomme: Frakturer, Commotio cerebri og forbrændinger. Øre/Næse/Hals: Afdeling C2 har et samarbejde med afdelingen i forbindelse med ØNH ambulatoriet på Regionshospitalet i Herning. November 2010 Side 1 af 14

2 Centrale kliniske problemstillinger De kliniske problemstillinger udspringer af de enkelte patientforløb og det enkelte barns behov og problemer. Kompleksiteten hos barnet er individuelt. Børn med infektionssygdomme. Børn med astma og allergi. Børn med diabetes og andre endokrinologiske sygdomme. Det febersyge barn. Børn med feberkramper. Børn med dårlig trivsel og Rytmebørn Børn med psykosomatiske sygdomme. Børn med epilepsi. Multihandicappede børn. Børn med udviklingsproblemer. Børn med ortopædkirurgiske sygdomme. Børn med kirurgiske sygdomme. Børn med Øre/Næse/Hals sygdomme. Tværfaglige og tværsektorielle forhold Personalet på afsnit C2: Afsnitsledelsen: En Afdelingssygeplejerske. En ass. Afdelingssygeplejerske med ansvar for C2. En ass. Afdelingssygeplejerske med ansvar for Børnemodtagelsen og Observationsafsnittet. Børneafdeling C2 er opdelt i henholdsvis C2 og Børnemodtagelsen/Observationsafsnittet. Personalet på C2 består af: 26 Sygeplejersker 2 Social og sundhedsassistenter. 3 Specialeansvarlige overlæger. 1 Serviceassistent i køkkenet. 3 Afdelingssekretærer. 1 psykolog tilknyttet pædiatrisk afdeling. 1 Socialrådgiver tilknyttet pædiatrisk afdeling x 1 ugentlig. 1 Skolelærer x 5 ugentlig. Personalet på Børnemodtagelsen: 1 Specialeansvarlig sygeplejerske 2 Sygeplejersker 1 sekretær. På tværs af afdelingen er der sygeplejersker, som er ansvarlige for specialegrupper: Diabetes, astma og trivsel eksempelvis. Afsnittet har en klinisk vejleder som er ansvarlig for sygeplejestuderende, redderelever og erhvervspraktikanter fra henholdsvis gymnasier, HF og folkeskoler. Vores nærmeste samarbejdspartnere er læger, sygeplejersker og sekretærer fra ambulatoriet. Fysioterapeuter og ergoterapeuter fra Børnegruppen og kliniske serviceafdelinger. Vi samarbejder derudover også med serviceassistenter og portører, hvoraf 3 November 2010 Side 2 af 14

3 Tværfaglige og tværsektorielle forhold serviceassistenter og 1 portør har en særlig tilknytning til C2. Samarbejde med lægerne I pædiatrisk afdeling har vi kontaktpersonordning og tilstræber derfor at kontaktlæge og kontaktsygeplejerske samarbejder omkring, især langtidsindlagt børn, når det gælder plan for indlæggelsen og evt. efterfølgende ambulant forløb. Der er udarbejdet retningslinier for dette. På børneafdelingen er der udarbejdet retningslinier for stuegangen. Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Patientforløb/ patientsituationer/patientfænomener På C2 kan de kliniske studier tilrettelægges således at de studerende får mulighed for indføring i den pædiatriske sygepleje. I det følgende gives et detaljeret eksemplarisk forløb, der beskriver hvilke plejeområder og problemstillinger, der er mulighed for at fordybe sig i som studerende. Rytmebarn : Definition: Et uroligt, somatisk raskt barn, hvis adfærd belaster/påvirker familiens trivsel. Overvejelser før indlæggelse: Skal barnet udredes somatisk først via pæd.amb. Planlægge kontaktpersoner(plejepersoner, pædagoger, læge), gerne kontaktpersoner i aftenvagt også. Overvejelser før indlæggelsessamtale: Indlæggelsessamtale i rolige omgivelser, begge forældre skal deltage, barnet passes evt. imens. Skal forældrene sove ud inden handlingsplanen laves? Fornemme hvor hudløse forældrene er, og afstemme de strukturerede samtaler herefter, så der ikke køres for hårdt på. Indlæggelsessamtalens indhold: Er forældrene motiveret for indlæggelsen? Afklaring af forventninger/ afdelingens tilbud. Opfordre forældrene til, at fortælle hudløst ærligt om problemets omfang ingen spørgsmål er dumme. Rose forældrene for, at de nu har taget fat om problemet, da vi ved det er svært at tale om(tabu) og at mange forældre føler der så sættes spørgsmål ved deres forældre evne. Fortælle forældrene, at mange børn indlægges med disse symptomer, at denne diagnose er lige så vigtig som somatiske sygdomme. Forberede forældrene på, at det er hele familiesamspillet, der arbejdes med. Det kræver tid, ro, tålmodighed og psykisk overskud, at få vendt problematikken i positiv retning. Mulige årsager til barnets symptomer: Et sygdomsforløb har været opstart, f.eks. otit. Usikre forældre, der har svært ved, at tolke barnets signaler. Forældre der ikke tåler barnet græder. Graviditet med komplikationer. November 2010 Side 3 af 14

4 Patientforløb/ patientsituationer/patientfænomener Bristede forældreforventninger. Fødselsdepression/efterfødselskrise. Temperamentsfulde børn. Børn med lav fødselsvægt (presset til at spise) Mistanke om somatisk sygdom. Problemer i parforholdet. Forældre der ikke kan tilsidesætte egne behov/interesser. Over- og understimulerede børn. Forældres oplevelse af situationen: Tror forældrene at barnet er alvorligt somatisk sygt? Tror forældrene at barnet har ondt? I så fald hvordan oplever de barnets smerter? Hvordan påvirker barnets uro forældrene og evt. søskende? Hvordan beskriver forældrene deres tanker/følelser/bekymringer omkring barnet? Er det nogens skyld? Kost-/rytme-/trivselsanamnese laves. (der er særskilt instruks vedr. dette) Beskrivelse af barnets døgnrytme/søvnrytme: Leg Soveperioder Måltider Hvor sover barnet Godnat ritualer Pasning af barnet uden for hjemmet i dagligdagen, ved familie, bekendte, dagpleje/vuggestue. Beskrivelse af familiens døgnrytme: Arbejde Spisetider Hvad tror forældrene er årsagen til barnets symptomer? Hvornår er symptomerne startet? Hvor er forældrenes grænse i forhold til natteroderi og er de enige? Har forældrene en fælles holdning til grænsesætning, opdragelse og måltider? Hvem har forældrene rådført sig med? Evt. kulturbestemte forskelle. Kontakt til sundhedsplejerske. Lave en foreløbig tidsramme, oftest ca dage afhængig af kompleksiteten. Behandlingsplan: Kontaktpersonerne er ansvarlige for: Optagelse af anamnese. Lave døgnrytmeplan og revidere denne. Fremlægge døgnrytmeplan for personalegruppen. Synliggøre aftaler med familien i plejeplanen. Lave resume en gang om ugen. Kontaktpersonerne er tovholdere under indlæggelsen. Kontaktlægen går behovsstuegang. Vurdere om der er behov for psykolog og Marte Meo. Den daglige sygepleje til Rytmebørn : Spædbørn vejes mandag og torsdag, større børn torsdag. Samtale om de daglige spørgsmål og frustrationer. Vejledning i sortering af velmenende råd. November 2010 Side 4 af 14

5 Patientforløb/ patientsituationer/patientfænomener Vejledning i tolkning af barnet. Vejledning i søvnmønster og leg m.m.. Afdække forældreforventninger. Gøre forældre bevidste om tolkning af barnets signaler. Afdække forældre forventninger, holdninger i parforholdet og forældreroller. Hjælpe forældrene til at se barnets positive sider. Synliggøre de positive elementer i forældre/barn forholdet. Observere samspil og dynamik i familien. Giv ikke for mange råd af gangen, giv forældrene tid til refleksion, fordybelse og fælles bearbejdning. Sygepleje til barnet med uhensigtsmæssigt søvnmønster: Aftale med forældrene om de selv eller personalet passer barnet om natten i starten. Skal barnet afvænnes fra flaske om natten tilbydes vand. Det er vigtigt at barnet fornemmer en voksens tilstedeværelse om natten. Puttes kærligt igen uden lys og uro. Gradvist overtager forældrene barnet om natten, personalets rolle er at støtte, opmuntre og guide forældrene. Ved hjælp af gensidig tillid. Sygepleje til barnet med spiseproblemer: Symptomer på det spisevægrende barn: Afviser mad- f.eks. kigger væk, skubber væk, drejer hovedet, lukker munden, lukker øjnene, trækker hovedet væk, skriger. Viser ikke tegn på sult kan gå mange timer uden at melde sig. Afviser faste eller krummede konsistenser forbliver flaskebarn længere end vanligt eller fortsætter med vælling, grød længere en vanligt. Kaster op eller gylper muligvis med vilje. Beholder maden forrest i munden og får ikke sunket. Spytter maden ud igen enten uforarbejdet eller når det er tygget. Kan være apatisk efter lang tids pres/tvang fra de voksne og spiser derfor, men ikke med glæde eller interesse. Symptomer hos forældre med et spisevægrende barn: Har stor fokus på mad og vægt. Fører skema over vægt og føde/væskeindtag. Yder et højt serviceniveau. Nøder/trygler, presser barnet til at spise. Roser barnet for, at spise og skælder måske ud det ikke spiser. Indfører ritualer. Afholder barnet fra at grise/eksperimentere med maden. Giver flaske/amme barnet det meste af døgnets mad/væske om natten mens det sover eller halvsover. Den daglige sygepleje til barnet med spiseproblemer: Deltage i barnets måltider. Observere stemningen under måltidet. Vejlede forældre i, at deres ansvar ved måltidet drejer sig om at give næring, nydelse og fællesskab. Barnet tager selv ansvar for appetit. Vejlede forældre i at undgå at forstyrre barnet ved måltidet. Vejlede i at det er ubehageligt at blive overvåget under måltidet. November 2010 Side 5 af 14

6 Patientforløb/ patientsituationer/patientfænomener Lade barnet nyde synet af maden, som forældrenes, inden den skæres i stykker. Diverse opdragende udsagn under måltidet, giver barnet følelsen af ikke at være god nok Lad barnet opleve en ligeværdig interesse i sine smagsoplevelser. Barnet skal lære at spise af lyst og fordi det er sultent. Guide forældrene før/efter måltidet, under måltidet er man støttende, opmuntrende og bidrager til en god stemning. Barnet skal ikke overhøre forældre/personale samtaler vedr. måltider. Udskrivelsen: Udslusning over nogle dage, hvor forældrene er hjemme med barnet og kommer til opfølgende samtale med kontaktpersoner. Indlæggelsesforløbet gennemgåes. Hvad har denne familie brug for hjælp/støtte til fremover. Hvad kan sundhedsplejersken tilbyde efter udskrivelse. Ved udskrivelsen laves der aftale om opfølgning ved sundhedsplejerske eller sygeplejerske i Børneamblatoriet. Sygeplejefaglige opgaver I det følgende beskrives nogle af de sygeplejefaglige opgaver der relevante i forhold til modul 11 og de temaer og det indhold der er i dette modul: Forslag til hvordan den studerende kan arbejde med læringsmålene for modul 11: Selvstændigt at identificere sygeplejebehov, opstille mål, udføre, evaluere, justere og dokumentere sygepleje i samarbejde med udvalgte patienter og grupper af patienter: At være kontaktperson for 1-2 børn i overensstemmelse med modulets overordnede fokus på det akutte og kroniske patientforløb. At lave indlæggelsessamtale incl. Sygdomshistorie, børn og forældres oplevelser og reaktioner på sygdom og anvende det i sygeplejen. At dokumentere sygeplejen i plejeplanen. At opstarte problemark. At udfylde problemark, incl. Beskrive problemstilling, opstille mål, planlægge fremadrettede handlinger, evaluere på handlingerne og justere sygeplejen herefter. At medinddrage forældre og børn i sygeplejen. At medinddrage forældrenes og børnenes ønsker, ressourcer i plejen. Anvende det sygeplejefaglige skøn til, at analysere og konkludere på sygeplejefaglige problemstillinger. Herunder drøfte evt. mulige sammenhænge, årsager og konsekvenser af dette. Varetage sundhedsfremmende - og forebyggende sygepleje. Varetage sundhedsbevarende, rehabiliterende og lindrende sygepleje. At guide børn og forældre til at følge ordineret behandling. At argumentere for vurderinger og interventioner i forhold til centrale sygeplejefaglige problemstillinger på baggrund af praksis., udviklings- og forskningsbaseret viden. Selvstændigt argumentere for sygeplejefaglige iagttagelser, handlinger og vurderinger ud fra praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden. At kende og anvende de kliniske retningslinjer. November 2010 Side 6 af 14

7 Sygeplejefaglige opgaver Generel Klinisk Studieplan At være opsøgende for at finde den nyeste litteratur. At formidle den nyeste viden til personalegruppen. At anvende den nyeste viden i praksis. At begrunde den udførte sygepleje mundtligt og skriftligt. Kan søge, vurdere og sortere viden med henblik på relevante sygeplejefaglige handlingsmuligheder. Fastlagt studieaktivitet: seminar At formidle mundtligt og skriftligt med anvendelse af tydeligt fagsprog. At kommunikere professionelt At give mundtlig rapport. At dokumentere i plejeplanen. At vejlede barn og forældre. At inddrage de didaktiske overvejelser i vejledningen af barn og forældre. Overveje de forskellige samtaleformer. Vejlede studerende på 6. modul eller andre fagprofessionelle. Undervise medstuderende. Deltage aktivt i refleksionsseancer. Fastlagt studieaktivitet: Seminar At beherske sygeplejehandlinger i komplekse patientsituationer. Er ansvarsbevidst overfor barnet og forældrene og andre samarbejdspartnere. At udføre og begrunde den grundlæggende sygepleje selvstændigt. Selvstændigt tilrettelægger og udføre sygeplejen ud fra planlagte mål. Koordinere og evt. uddelegere sygeplejen ud fra kendskab til kompetencer. Selvstændigt vurdere, prioritere og justere sygeplejeopgaver for at sikre et godt patientforløb. Have overblik over udvalgte patientforløb. Samarbejde monofagligt, tværfagligt og tværsektorielt. Planlægge udskrivelse i samarbejde med barn og familie. Kan varetage de administrative opgaver: Dokumentere i plejeplan, væskeregistrere, kontakt til samarbejdspartnere. Kender døgnrytmen. Deltager evt. i aftenvagt 4 aftener på 10 uger. At beherske centrale instrumentelle sygeplejehandlinger, metoder, standarder ved komplekse patientsituationer. At kende og anvende de kliniske retningslinjer. At kende og begrunde BT, puls, SAT, temperatur, blodsukker, VAS, urinstix o.a. som dataindsamlingsmetoder. Obs venflon og deltage ved anlæggelse af venflon. Obs. Og give/procedure ved at give IV-væske. Obs og give/procedure ved blodtransfusion. Obs. Og give/procedure ved smertestillende. Sårbehandling ved ukomplekse sår. At beherske medicinadministration til udvalgte patientgrupper. Planlagt studieaktivitet: Medicinadministration. Selvstændigt kan beherske medicinadministration korrekt til udvalgte patienter(kende og anvende indikation, farmakokinetik, dosering, tilsigtet virkning, bivirkninger, tegn på overdosering, interaktioner, kontraindikationer) Kan beherske lægemiddelregning ved anvendte præparater. Selvstændig observere og vurdere medicinens virkning og bivirkning og evt. November 2010 Side 7 af 14

8 Sygeplejefaglige opgaver Generel Klinisk Studieplan interaktion og reagere på disse. Kan undervise barn og forældre i medicinhåndtering. Overholder hygiejniske principper og sikkerhedsforanstaltninger. Selvstændigt søge information om lægemidler. Give IV medicin til udvalgte børn under hensyntagen til ovenstående. At identificere og reflektere over fagetiske dilemmaer og magtrelationer i udøvelse af sygepleje. At udføre sygepleje under hensyntagen til barnets selvstændighedsgrad og forældrenes medbestemmelse. Identificerer og reflekterer over etiske dilemmaer og magtrelationer i sygeplejen. Kan inddrage etiske teorier og retningslinjer som begrundelse for de valgte sygeplejehandlinger. Formidler viden under hensyntagen til barnet og forældrenes medinddragelse. Indgår i forpligtende relationer med andre mennesker uanset livsanskuelse, kultur og religiøs baggrund. At handle moralsk ansvarligt under hensyntagen til den enkelte patient. Handler moralsk i relationelle magtforhold. Identificerer og imødekommer den enkeltes behov for eksistentiel og åndelig omsorg. Udfører sygepleje under hensyntagen til patientens religiøse overbevisning og eksistentielle behov. Kende afdelingens tilbud vedr. eks. brug af præst, gudstjeneste, nøddåb o.a.. At planlægge, tilrettelægge og medvirke ved diagnostiske undersøgelser, behandlinger og observationer. Formidle til barn og forældre hvordan aktuelle undersøgelser bidrager til diagnosticering og hvad aktuelle undersøgelser og behandlinger fortæller om barnets helbredstilstand. Kan udføre observationer af barnet før, under og efter undersøgelse og behandling og kan udføre sygeplejehandlinger i relation hertil. Udviklings- og forskningsområder og tiltag På børneafdeling C2 er der fokus på fortsat udvikling og kvalitetssikring af sygeplejen. I øjeblikket arbejdes der med revision af de kliniske retningslinier og instrukser for sygeplejen. Disse findes på E-doc. Materiale I forhold til oplæring og introduktion af nyt personale er revideret. I afdelingen har vi specielt fokus på: Dokumentation af sygeplejen. Implementering af kontaktpersonfunktionen. Forbedring af arbejdsmiljø. Forbedring af forholdene for vore indlagte familier. Psykologisk debriefing. Medicinmodulet: MEM. Sygepleje på et højt fagligt niveau med familien i fokus. Kontinuitet i sygeplejen. Forældresamarbejdet Landsdækkende Undersøgelse af Patienttilfredshed (LUP) hvert 2. år. November 2010 Side 8 af 14

9 Udviklings- og forskningsområder og tiltag For at sikre det enkelte personalemedlems kompetenceudvikling, afholdes der 1 gang om året medarbejderudviklingssamtaler. Møder i afsnittet: Plejepersonalet holder personalemøder af 2-3 timers varighed en gang om måneden. Disse personalemøder omhandler informationer, udviklingstiltag og problemstillinger relateret til specialet og udviklingen af sygeplejen i afsnittet. Der er et heldagsmøde 2 x årligt i afdelingen, med input fra forskellige kurser og temadage. Arbejdsmiljø: For at sikre et godt arbejdsmiljø har afsnittet 1 arbejdsmiljøleder og 1 arbejdsmiljø og sikkerheds repræsentant, som blandt andet gennemfører arbejdspladsvurderinger hvert 2. år. Desuden gennemføres der medarbejdertilfredshedsundersøgelse hvert 2. år. Der er i Pædiatrisk afdeling uddannet et team af medarbejdere som kan debriefe personale som har været involveret i en kritisk hændelse eller belastende situationer i de enkelte afsnit. Sygeplejens metoder, herunder kliniske metoder, refleksionsmetoder samt udviklings- og forskningsmetoder Vi arbejder målrettet med dokumentation af sygeplejen. Systematikken og strukturen har sit afsæt i Virginia Hendersons teori om sygepleje. Sygeplejeprocessen anvendes som grundlag for sygeplejerskens evne til observation, vurdering, problemløsning, dokumentation samt kommunikative og praktiske færdigheder. Afdelingen har udarbejdet mål for sygeplejen. Afsnittets plejeform er tildelt patientpleje, hvor intentionen er at sikre kontinuitet under indlæggelsen. I pædiatrisk afdeling er der udarbejdet et værdigrundlag, der omhandler en helhedsorienteret sygepleje, hvor samarbejdet med familien prioriteres højt. Alle patienter der er indlagt mere end 24 timer tildeles kontaktperson. Plejeplanen anvendes som dokumentation af sygeplejen. Der anvendes elektronisk medie til mange opgaver, herunder E.doc, medicinadministration, bestilling af blodprøver og bestilling af medicin og varer. En gang om ugen afholdes tværfaglig konference med relevante samarbejdspartnere. Indholdet i denne konference kan være vanskelige problemstillinger i forhold til diagnose, sygepleje og plan for opfølgning. Der afholdes dagligt sygeplejekonference af ½ times varighed. Sygeplejekonferencen er blandt andet et refleksionsrum, hvor indholdet kan være vanskelige problemstillinger i relation til plejen, etiske dilemmaer og planlægning af plejen. Udviklings-og forskningsmetoder: I Modtage-observationsafsnittet gennemføres der et kvalitetssikringsprojekt der omhandler forældres opfattelse af modtagelsen og opholdet her. Projektet tager udgangspunkt i telefoninterview der giver viden om forældrenes subjektive opfattelse af behandling og pleje i modtagelsen på børneafdelingen. November 2010 Side 9 af 14

10 Sygeplejens metoder, herunder kliniske metoder, refleksionsmetoder samt udviklings- og forskningsmetoder Som en del af Den danske kvalitetsmodel bliver afsnittets sygeplejefaglige retningslinier revideret og lagt i det elektroniske dokument system, E-DOK. Audit metoden anvendes bl.a. til bestemmelse af om alle patienter har fået tildelt kontaktperson og hvorvidt dokumentationen lever op til de Nationale kvalitetsmål. Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering og tilrettelæggelse Før undervisningsstart modtager den studerende et introduktionsbrev på mail fra den kliniske vejleder. Den kliniske vejleder er i samarbejde med den studerende ansvarlig for tilrettelæggelsen af den kliniske periode med udgangspunkt i målet med modulets læringsudbytte. Den kliniske periode på modul 11 strækker sig over 10 uger. Studietiden i de kliniske studier tilrettelægger den studerende selv i samråd med den kliniske vejleder, således at der tages hensyn til det studiefaglige tema. Den studerende opfordres til. at medtænke muligheden for studietid i aften- nattevagt og evt. weekend med henblik på, at opnå større helhed i patientforløbene og indsigt i sygeplejerskens arbejdsvilkår. Læringsmiljø /Studiemiljø Afsnittet kan tilbyde et godt studiemiljø. Pædiatrisk afdeling har en ledelse og et personale, der vægter uddannelse højt og den studerende vil møde kvalificeret personale. Patientkategorierne på pædiatrisk afdeling medvirker til, at der gives gode muligheder for at opnå det beskrevne læringsudbytte på modulet. Den studerende vil i den kliniske undervisning indgå i autentiske sygeplejesituationer og patientforløb i samspil med sygeplejersker og andre sundhedsprofessionelle. Der er et tæt samarbejde med skolen med henblik på at styrke forholdet teori og praksis. Da alle lærer forskelligt kan undervisningen planlægges så der tages hensyn til den studerendes læringsstil og motivation. Den studerende kan gennemgå planlagte og målrettede undervisnings- og vejledningsforløb med udgangspunkt i eksemplariske patientforløb og sygeplejesituationer, som er relevante i forhold til modulets tema, kompetence og bedømmelseskrav. På afsnit C2 har vi følgende forventninger til den studerende: At den studerende er ansvarlig og tager initiativ til at opsøge læringssituationer. At den studerende synliggør over for det øvrige personale hvad det aktuelle studiefokus er. At den studerende forholder sig kritisk observerende i forhold til egen og andres sygepleje. At den studerende arbejder målrettet og ansvarlig i forhold til egen individuel November 2010 Side 10 af 14

11 Læringsmiljø /Studiemiljø Generel Klinisk Studieplan studieplan. At den studerende er udforskende i forhold til sygepleje og det omgivende samfund. At den studerende kan reflektere over egen viden, holdninger, færdigheder og relationer. At den studerende kan forholde sig konstruktivt til i forhold til tilbagemeldinger. Den studerende har adgang til IT dels som redskab til læring og som genstand for læring. Afsnittet har studierum med relevant litteratur. Vejlednings- og evalueringstilbud Den kliniske vejleder har 6 timer om ugen til rådighed til vejledningsopgaven, for den enkelte studerende. Den kliniske vejleder er ikke en del af afsnittets normering i de perioder hvor der er sygeplejestuderende. Den kliniske vejleder introducerer den studerende til afsnittet. Den kliniske vejleder deltager i den formelle studieplansdrøftelse, kliniske prøve og slutevaluering. Den kliniske vejleder støtter og vejleder den studerende i at finde studieegnede situationer. Den kliniske vejleder har ansvaret for den daglige vejledning og kliniske undervisning. I det omfang det er muligt vil den kliniske vejleder deltage i patientsituationer med den sygeplejestuderende. Den kliniske vejleder vil ugentlig evaluere med den studerende. Den kliniske vejleder giver individuel vejledning i form af før- under- og eftervejledning. Den kliniske vejleder planlægger og deltager i ugentlige refleksionsøvelser i afsnittet, på den måde vil den studerendes praksis, udviklings- og forskningsbaserede viden blive sat i spil. Refleksionsøvelserne vil ofte foregå i samarbejde med studerende på Børneambulatoriet. Der planlægges i perioden fælles refleksion for 11. og 12. modul studerende, på Regionshospital Herning. Datoer meddeles ved studieplansdrøftelsen Følgende kan forventes af de sygeplejersker som dagligt vejleder: At de formidler deres kliniske viden til den studerende. At de giver feedback til den studerende. At de giver tilbagemeldinger til den kliniske vejleder i forhold til den studerendes kompetenceniveau. At de er kliniske rollemodeller. At de støtter og stimulerer den studerende i forhold til det valgte studiefokus. At de stimulerer til refleksion, stiller spørgsmål og problematiserer og i størst mulig omfang lader den studerende finde svaret. Kliniske vejlederes sygeplejefaglige -og pædagogiske kvalifikationer Den kliniske vejleder har en bred og solid klinisk erfaring. Den kliniske erfaring er fortrinsvis med den pædiatriske sygepleje, men også klinisk erfaring med den medicinske og kirurgiske sygepleje og primær sygepleje. Af pædagogiske kvalifikationer har den kliniske vejleder Sundhedsfaglig Diplomuddannelse i Sundhedsformidling og klinisk uddannelse. Følgende moduler: 1. Klinisk vejlederuddannelse. November 2010 Side 11 af 14

12 Kliniske vejlederes sygeplejefaglige -og pædagogiske kvalifikationer 2. Obligatorisk modul. 3. Forandrings- og læreprocesser 4. Kommunikation 5. Formidlings- og undervisningspraksis. 6. Afgangsprojekt. Opstartet Master i Klinisk Sygepleje, Århus Universitet, September 2009 Der kan forventes følgende af den kliniske vejleder: Åbenhed, ærlighed, respekt og anerkendelse. Accept af forskellighed. Introducerer den studerende til afsnittet. Deltager i studieplansdrøftelsen ved studiestart. Støtter og vejleder den studerende i forhold til den individuelle studieplan. Introducerer pædagogiske metoder. Imødekommer den studerendes læringsprofil. Støtter og inspirerer den studerende til at finde studieegnede situationer. Giver mulighed for daglig opfølgning på sygeplejefaglige problemstillinger. Giver individuel vejledning ud fra Lauvås og Handals forståelse af før-, under- og eftervejledning Deltager i refleksionsøvelser. Medvirker ved den obligatoriske kliniske prøve. Giver anbefalinger for videre studier. Samarbejder med uddannelsesinstitutionen. Er bindeled mellem de studerende og det øvrige personale. Superviserer personalet i vejledningsmæssige spørgsmål. Litteratur bestemmelser og anbefalet litteratur Regionshospitalets Hernings hjemmeside, kvalitetsudvikling, hygiejne håndbog, ledelse, bibliotek mm. Opslagsværk. Region Midtjyllands elektroniske dokumentsystem: pædiatriske og sygeplejefaglige instrukser, organisatoriske standarder, generelle patientsforløbsstandarter og sygdomsspecifikke standarter, sundhedsaftaler Opslagsværk. Medicinadministration, lægemidlers virkning/bivirkning Sygeplejeetiske retningslinjer Sundhedsloven. Patienters retsstilling. Den danske kvalitetsmodel. Akkreditering, standarter, indikatorer Institut for Kvalitet og Akkreditering i sundhedsvæsenet Patientsikkerhed, utilsigtede hændelser Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser(LUP) Udarbejdelse af kliniske retningslinjer Bøger Bakka, J.F. og Fivelsdal, E. (2004) Organisations teori, København: Handelshøjskolens Forlag. Organisation, struktur, kultur, ledelse, beslutning og forandrings processer. Bendix, H.W. et.al. (2008) Hospitalsledelse, København: Børsens Forlag, Generel Ledelses, personale ressourcer Bydam, J. (red) (2003) Evidensbaseret praksis grundbog for sundhedspersonale, København: Nyt nordisk Forlag Arnold Busk. Evidens November 2010 Side 12 af 14

13 Litteratur bestemmelser og anbefalet litteratur begrebet, kvalitativ og kvantitativ forskning, implementering, audit, organisations forandring. Egerod, I. et.al (2000) Dokumentation og kvalitets udvikling, København: Nyt nordisk Forlag Arnold Busk. Dokumentation, sundhedsinformatik, epidemiologi, randomiserede kliniske undersøgelse, medicinsk teknologivurdering, kvalitetsudviklings metoder, etik Falk. B, (1996) At være der, hvor du er, København: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck. Eksistentiel omsorg Hiim, H. og Hippe, E. (2009) Undervisningsplanlægning for faglærere, København: Gyldendal. Vejledning, den didaktiske relations model Jensen, T.K og Johnsen, T.J (2001) Sundhedsfremme i teori og praksis, Århus: Forlaget Philosophia. Sundhedsfremme, sundhedspædagogik, Kvalitativ metode Kjærgaard, J. et.al (red) (2001) Kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet København: Munksgaard Kvalitetsudviklingsprocessen, problemidentifikation, kvalitetsmål og indikatorer, dataindsamling og datahåndtering Perdersen, B.L. og Mogensen, T. (red.) (2003) Patientsikkerhed fra sanktion til læring, København: Munksgaard. Patientperspektiv, Utilsigtede hændelser, forebyggelse, analysemetoder, patientklage og erstatning Saugstad, T. og Mach-Zagal, R. (2003) Sundhedspædagogik for praktikere, København: Munksgaard. Sundhedspædagogik, magtrelationer og didaktik. Stifoss-Hansen, H. og Kallenberg, K. (1999) Livssyn sundhed og sygdom, København: Hans Reitzels Forlag, Livssyn, religion, åndelig omsorg. Jesper Juul, Smil vi skal spise, Forlaget Apostrof, København Sundhedsstyrelsen(2008) Mad til spædbørn og småbørn. Hanås, R, Type 1 diabetes hos børn, unge og unge voksne, Forlaget Betamed, Hilber, O. og Munck, A. m.fl., Allergiske lidelser, Sundhedsstyrelsen Adams, P., Sygebesøg, Forlaget Univers, København Opslagsværker Birkler, Jacob (2009) Etik i sundhedsvæsenet. København. Munksgaard Danmark. Fahmy, P. og Knudsen, T.B. (2009) Blodprøver, København: Munksgaard. Hansen H. (red), (2007), Teknikker og procedurer, København, Munksgaard. Knudsen, A. (2002), Mikrobiologi og hygiejne i sygeplejen, København, Munksgaard Lovring, I. mfl. (2009), Farmakologi, Medicingivning og sygepleje. København: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck. Nielsen, O. (red), (2002), Anatomi og fysiologi, København: Munksgaard. Olsen, I. (2003) Famakologi for sygepleje studerende, Københvn: Munksgaard. Medicin administration, lægemiddelbivirkninger og interaktioner, administrationsformer Artikler Trangbæk (2008), Udvikling af sygeplejestuderendes informationskompetence i klinisk praksis, klinisk sygepleje, nr. 4 Pjecer Diverse pjecer om børnesygdomme. Udarbejdet i regionalt samarbejde. Regionshospital Herning Artikler Børn og mad November 2010 Side 13 af 14

14 Litteratur bestemmelser og anbefalet litteratur Sunde børn leger bedst Forbrugerstyrelsen Ulla Lebahn 2007 DVD: Om astma Astra Zeneca Astma hos småbørn Astra Zeneca Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser Den studerende har pligt til at deltage i den planlagte kliniske undervisning svarende til 30 timer pr uge. Såfremt den studerende har mindre deltagelse end svarende til 30 timer afgør den kliniske vejleder på baggrund af den studerendes individuelle kliniske studieplan om den studerende på trods af dette opfylder deltagelsespligten. Kan den kliniske vejleder ikke attestere at den studerende opfylder deltagelsespligten, vil der ske kontakt til den kliniske sygeplejelærer og studievejlederen mhp afklaring af, hvordan den studerende kan få opfyldt sin deltagelsespligt og dermed retten til at gå til klinisk prøve. Beskrivelse af studieaktiviteter og intern klinisk prøve se modulbeskrivelse Godkendelse som klinisk undervisningssted Undervisningssted: Dato: Underskrift af klinisk vejleder: Uddannelsesansvarlig: Nærmeste overordnede leder: Sygeplejerskeuddannelsens godkendelse: November 2010 Side 14 af 14