Generel Klinisk Studieplan for modul 12 For Pædiatrisk Afdeling C2, Regionshospital Herning

Transkript

1 Den Sundhedsfaglige Højskole Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg Generel Klinisk Studieplan for modul 12 For Pædiatrisk Afdeling C2, Regionshospital Herning Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Region Midtjylland. Hospitalsenheden Vest. Regionshospitalet i Herning. Børneafdeling afdeling C2 Samarbejdsrelationer Nærmeste samarbejdspartnere for Børneafdelingen er: Børneambulatoriet, Sundhedsplejen, Børnegruppen(fysioterapi/ergoterapi), BUA, Øre/Næse/Hals afdelingen, Kirurgisk Afdeling, Ortopædkirurgisk afdeling, Børne- ungdomspsykiatrisk afdeling og Kliniske diætister. Der er ansat Hospitalsklovn i afdelingen. Der er ansat psykolog i afdelingen. Børn der er indlagt i en længere periode har tilbud om skole. Der er tilknyttet socialrådgiver til det pædiatriske og det kirurgiske område. Patient/borger kategorier Børneafdeling C2 har plads til 26 børn i alderen 0 15 år. Afsnit C2 modtager både indkaldte, såvel som henviste børn direkte i afsnittet. Der er tilknyttet Børnemodtagelse til afsnit C2. Børnemodtagelsen er et akut modtageafsnit, der består af en modtagelse og et observationsafsnit. Observationsafsnittet er beregnet for de børn og familier, hvor barnet ikke er alvorligt sygt og hvor der med en sundhedspædagogisk og pædiatrisk indsats til familien er mulighed for, at udskrive barnet indenfor det samme døgn. De hyppigst forekommende pædiatriske sygdomme: Infektionssygdomme, astma/allergi, det febersyge barn, feberkramper, dårlig trivsel/ Rytmebørn, psykosomatiske sygdomme, diabetes, epilepsi, multihandicappede børn og børn med udviklingsproblemer. Kirurgiske sygdomme: Hernie og appendicitis. Ortopædkirurgiske sygdomme: Frakturer, Commotio cerebri og forbrændinger. Øre/Næse/Hals: Afdeling C2 har et samarbejde med afdelingen i forbindelse med ØNH ambulatoriet på Regionshospitalet i Herning. August 2011 Side 1 af 15

2 Centrale kliniske problemstillinger De kliniske problemstillinger udspringer af de enkelte patientforløb og det enkelte barns behov og problemer. Kompleksiteten hos barnet er individuelt. Sygepleje til børn med infektionssygdomme. Sygepleje til børn med astma og allergi. Sygepleje til børn med smerter. At undervise og vejlede i forebyggende og sundhedsfremmende aspekter. Sygepleje til børn med diabetes og andre endokrinologiske sygdomme. Sygepleje til det febersyge barn. Sygepleje til børn med feberkramper. At hjælpe og støtte forældre til børn med dårlig trivsel og Rytmebørn Sygepleje til børn med psykosomatiske sygdomme. Sygepleje til børn med epilepsi. Sygepleje til multihandicappede børn. Sygepleje til børn med udviklingsproblemer. Sygepleje til børn med ortopædkirurgiske sygdomme, herunder præ- og post operativ sygepleje. Sygepleje til børn med kirurgiske sygdomme, herunder præ- og post operativ sygepleje. Sygepleje til børn med Øre/Næse/Hals sygdomme Kommunikation med barn og forældre. Tværfaglige og tværsektorielle forhold Personalet på afsnit C2: Afsnitsledelsen: Består af 1 Afdelingssygeplejerske, 1 ass. Afdelingssygeplejerske med ansvar for C2 og 1 ass. Afdelingssygeplejerske med ansvar for Børnemodtagelsen og Observationsafsnittet. Børneafdeling C2 er opdelt i henholdsvis C2 og Børnemodtagelsen/Observationsafsnittet. Personalet på C2 består af: 26 Sygeplejersker 2 Social og sundhedsassistenter. 3 Specialeansvarlige overlæger. 1 Serviceassistent i køkkenet. 3 Afdelingssekretærer. 1 psykolog tilknyttet pædiatrisk afdeling. 1 Socialrådgiver tilknyttet pædiatrisk afdeling x 1 ugentlig. 1 Skolelærer x 5 ugentlig. Personalet på Børnemodtagelsen : 1 Specialeansvarlig sygeplejerske 2 Sygeplejersker 1 sekretær. På tværs af afdelingen er der sygeplejersker, som er ansvarlige for specialegrupper: Diabetes, astma og trivsel eksempelvis. Afsnittet har en klinisk vejleder som er ansvarlig for sygeplejestuderende, redderelever og August 2011 Side 2 af 15

3 Tværfaglige og tværsektorielle forhold erhvervspraktikanter fra henholdsvis gymnasier, HF og folkeskoler. Vores nærmeste samarbejdspartnere er læger, sygeplejersker og sekretærer fra ambulatoriet. Fysioterapeuter og ergoterapeuter fra Børnegruppen og kliniske serviceafdelinger. Vi samarbejder derudover også med serviceassistenter og portører, hvoraf 3 serviceassistenter og 1 portør har en særlig tilknytning til C2. Samarbejde med lægerne I Børneafdelingen har vi kontaktpersonordning og tilstræber derfor at kontaktlæge og kontaktsygeplejerske samarbejder omkring, især langtidsindlagt børn, når det gælder plan for indlæggelsen og evt. efterfølgende ambulant forløb. Der er udarbejdet retningslinier for dette. På børneafdelingen er der udarbejdet retningslinier for stuegangen. Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Patientforløb/ patientsituationer/patientfænomener På C2 kan de kliniske studier tilrettelægges således at de studerende får mulighed for indføring i den pædiatriske sygepleje. I det følgende gives et detaljeret eksemplarisk forløb, der beskriver hvilke plejeområder og problemstillinger, der er mulighed for at fordybe sig i som studerende. Rytmebarn : Definition: Et uroligt, somatisk raskt barn, hvis adfærd belaster/påvirker familiens trivsel. Overvejelser før indlæggelse: Skal barnet udredes somatisk først via pæd.amb. Planlægge kontaktpersoner( Plejepersoner, pædagoger, læge ), gerne kontaktpersoner i aftenvagt også. Overvejelser før indlæggelsessamtale: Indlæggelsessamtale i rolige omgivelser, begge forældre skal deltage, barnet passes evt. imens. Skal forældrene sove ud inden handlingsplanen laves? Fornemme hvor hudløse forældrene er, og afstemme de strukturerede samtaler herefter, så der ikke køres for hårdt på. Indlæggelsessamtalens indhold: Er forældrene motiveret for indlæggelsen? Afklaring af forventninger/ afdelingens tilbud. Opfordre forældrene til, at fortælle hudløst ærligt om problemets omfang ingen spørgsmål er dumme. Rose forældrene for, at de nu har taget fat om problemet, da vi ved det er svært at tale om( tabu ) og at mange forældre føler der så sættes spørgsmål ved deres forældreevne. Fortælle forældrene, at mange børn indlægges med disse symptomer, at denne diagnose er lige så vigtig som somatiske sygdomme. Forberede forældrene på, at det er hele familiesamspillet, der arbejdes med. August 2011 Side 3 af 15

4 Patientforløb/ patientsituationer/patientfænomener Det kræver tid, ro, tålmodighed og psykisk overskud, at få vendt problematikken i positiv retning. Mulige årsager til barnets symptomer: Et sygdomsforløb har været opstart, f.eks. otit. Usikre forældre, der har svært ved, at tolke barnets signaler. Forældre der ikke tåler barnet græder. Graviditet med komplikationer. Bristede forældreforventninger. Fødselsdepression/efterfødselskrise. Temperamentsfulde børn. Børn med lav fødselsvægt(presset til at spise) Mistanke om somatisk sygdom. Problemer i parforholdet. Forældre der ikke kan tilsidesætte egne behov/interesser. Over og understimulerede børn. Forældres oplevelse af situationen: Tror forældrene at barnet er alvorligt somatisk sygt? Tror forældrene at barnet har ondt? I så fald hvordan oplever de barnets smerter? Hvordan påvirker barnets uro forældrene og evt. søskende? Hvordan beskriver forældrene deres tanker/følelser/bekymringer omkring barnet? Er det nogens skyld? Kost-/rytme-/trivselsanamnese laves. ( der er særskilt instruks vedr. dette ) Beskrivelse af barnets døgnrytme/søvnrytme: Leg Soveperioder Måltider Hvor sover barnet Godnatritualer Pasning af barnet uden for hjemmet i dagligdagen, ved familie, bekendte, dagpleje/vuggestue. Beskrivelse af familiens døgnrytme: Arbejde Spisetider Hvad tror forældrene er årsagen til barnets symptomer? Hvornår er symptomerne startet? Hvor er forældrenes grænse i forhold til natteroderi og er de enige? Har forældrene en fælles holdning til grænsesætning, opdragelse og måltider? Hvem har forældrene rådført sig med? Evt. kulturbestemte forskelle. Kontakt til sundhedsplejerske. Lave en foreløbig tidsramme, oftest ca dage afhængig af kompleksiteten. Behandlingsplan: Kontaktpersonerne er ansvarlige for: Optagelse af anamnese. Lave døgnrytmeplan og revidere denne. Fremlægge døgnrytmeplan for personalegruppen. Synliggøre aftaler med familien i plejeplanen. Lave resume en gang om ugen. Kontaktpersonerne er tovholdere under indlæggelsen. August 2011 Side 4 af 15

5 Patientforløb/ patientsituationer/patientfænomener Kontaktlægen går behovsstuegang. Vurdere om der er behov for psykolog og Marte Meo. Den daglige sygepleje til Rytmebørn : Spædbørn vejes mandag og torsdag, større børn torsdag. Samtale om de daglige spørgsmål og frustrationer. Vejledning i sortering af velmenende råd. Vejledning i tolkning af barnet. Vejledning i søvnmønster og leg m.m.. Afdække forældreforventninger. Gøre forældre bevidste om tolkning af barnets signaler. Afdække forældre forventninger, holdninger i parforholdet og forældreroller. Hjælpe forældrene til at se barnets positive sider. Synliggøre de positive elementer i forældre/barn forholdet. Observere samspil og dynamik i familien. Giv ikke for mange råd af gangen, giv forældrene tid til refleksion, fordybelse og fælles bearbejdning. Sygepleje til barnet med uhensigtsmæssigt søvnmønster: Aftale med forældrene om de selv eller personalet passer barnet om natten i starten. Skal barnet afvænnes fra flaske om natten tilbydes vand. Det er vigtigt at barnet fornemmer en voksens tilstedeværelse om natten. Puttes kærligt igen uden lys og uro. Gradvist overtager forældrene barnet om natten, personalets rolle er at støtte, opmuntre og guide forældrene. Ved hjælp af gensidig tillid. Sygepleje til barnet med spiseproblemer: Symptomer på det spisevægrende barn: Afviser mad- f.eks. kigger væk, skubber væk, drejer hovedet, lukker munden, lukker øjnene, trækker hovedet væk, skriger. Viser ikke tegn på sult kan gå mange timer uden at melde sig. Afviser faste eller krummede konsistenser forbliver flaskebarn længere end vanligt eller fortsætter med vælling, grød længere en vanligt. Kaster op eller gylper muligvis med vilje. Beholder maden forrest i munden og får ikke sunket. Spytter maden ud igen enten uforarbejdet eller når det er tygget. Kan være apatisk efter lang tids pres/tvang fra de voksne og spiser derfor, men ikke med glæde eller interesse. Symptomer hos forældre med et spisevægrende barn: Har stor fokus på mad og vægt. Fører skema over vægt og føde/væskeindtag. Yder et højt serviceniveau. Nøder/trygler, presser barnet til at spise. Roser barnet for, at spise og skælder måske ud det ikke spiser. Indfører ritualer. Afholder barnet fra at grise/eksperimentere med maden. Giver flaske/amme barnet det meste af døgnets mad/væske om natten mens det sover eller halvsover. Den daglige sygepleje til barnet med spiseproblemer: August 2011 Side 5 af 15

6 Patientforløb/ patientsituationer/patientfænomener Deltage i barnets måltider. Observere stemningen under måltidet. Vejlede forældre i, at deres ansvar ved måltidet drejer sig om at give næring, nydelse og fællesskab. Barnet tager selv ansvar for appetit. Vejlede forældre i at undgå at forstyrre barnet ved måltidet. Vejlede i at det er ubehageligt at blive overvåget under måltidet. Lade barnet nyde synet af maden, som forældrenes, inden den skæres i stykker. Diverse opdragende udsagn under måltidet, giver barnet følelsen af ikke at være god nok Lad barnet opleve en ligeværdig interesse i sine smagsoplevelser. Barnet skal lære at spise af lyst og fordi det er sultent. Guide forældrene før/efter måltidet, under måltidet er man støttende, opmuntrende og bidrager til en god stemning. Barnet skal ikke overhøre forældre/personale samtaler vedr. måltider. Udskrivelsen: Udslusning over nogle dage, hvor forældrene er hjemme med barnet og kommer til opfølgende samtale med kontaktpersoner. Indlæggelsesforløbet gennemgås. Hvad har denne familie brug for hjælp/støtte til fremover. Hvad kan sundhedsplejersken tilbyde efter udskrivelse. Ved udskrivelsen laves der aftale om opfølgning ved sundhedsplejerske eller sygeplejerske i Børneambulatoriet. Sygeplejefaglige opgaver I det følgende beskrives nogle af de sygeplejefaglige opgaver der relevante i forhold til modul 12 og de temaer og det indhold der er i dette modul: Forslag til hvordan den studerende kan arbejde med læringsmålene for modul 12: At søge, sortere, tilegne sig og vurdere praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden med relevans for professionsområdet. At kunne argumentere selvstændigt for sygeplejefaglige iagttagelser, handlinger og vurderinger med praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden. At kende og anvende de kliniske retningslinjer. At være opsøgende i forhold til litteratur. At formidle den nyeste viden til ressourcepersonerne og personalet. At begrunde den udførte sygepleje mundtligt og skriftligt. Kan søge, vurdere og sortere viden med henblik på relevante sygeplejefaglige handlemuligheder. Fastlagt studieaktivitet: Klinisk kvalitetsudvikling (se modulbeskrivelsen) At anvende udvalgte analysemetoder ud fra forskellige perspektiver i bearbejdning af generelle og specielle sygeplejefaglige problemstillinger. Er ansvarsbevidst overfor barnet og forældrene og andre samarbejdspartnere. At udføre og begrunde den grundlæggende sygepleje selvstændigt. At udføre og begrunde den specielle sygepleje til barnet og familien selvstændigt. At udgøre og begrunde den præ-og postoperative sygepleje til kirurgiske børn. Selvstændigt tilrettelægge og udføre sygeplejen ud fra planlagte mål. August 2011 Side 6 af 15

7 Sygeplejefaglige opgaver Generel Klinisk Studieplan Fagligt selvstændigt vurdere, prioritere og justere sygeplejeopgaver for at sikre et godt patient forløb. Have overblik over udvalgte patientforløb. At anvende specialiserede dataindsamlingsmetoder knyttet til sygeplejeprofessionen og analysere empiriske data ud fra forskellige teoretiske perspektiver. At kende, begrunde og bruge BT, puls, SAT, temperatur, blodsukker, VAS, urinstix,tina måler, mm som dataindsamlingsmetoder. Obs venflon. Obs. og give/procedure vedr. at give IV-væske. Obs. og give/procedure vedr. at give smertestillende. Sårbehandling. At inddrage kliniske retningslinjer, udviklings- og forskningsarbejde i tilrettelæggelse af pleje og behandling. At kende og anvende de kliniske retningslinjer, instrukser og procedurer. Selvstændigt kunne søge, vurdere, sortere og anvende praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden med relevans for professionsområdet, ved at bruge de internationale og nationale sundhedsfaglige databaser. Herunder Regionsproceduredatabaser(E-DOK) og Nationale kliniske retningslinjer. At kunne vurdere sundhedsteknologiens betydning for sygeplejen. Eks. patientsikkerhed. At kunne beherske udvalgte elektroniske dokumentations- og kommunikationssystemer. Herunder E-DOK, Medicinadministration, elektroniske blanketter, Labka o.a.. At lede sygepleje herunder prioritere, koordinere og delegere sygepleje inden for givne rammer og medvirke til at sikre sammenhængende patientforløb i samarbejde på tværs af sektorer og institutioner. At være kontaktperson for 2-3 børn i overensstemmelse med modulets overordnede fokus på selvstændig professionsudøvelse. At kunne have overblik og selvstændigt prioritere, organisere, administrere og lede sygeplejen til en mindre gruppe patienter. At kunne vurdere og uddelegere sygeplejeopgaver under hensyntagen til medarbejdernes kompetencer og behov for faglig og personlig udvikling og faglig udveksling. At samarbejde med patienter og pårørende med respekt for menneskers forskellige værdier, opfattelser, reaktioner i forbindelse med sundhed, sygdom og sygepleje som grundlag for udførelse af professionel omsorg. At udføre sygepleje under hensyntagen til barnets selvstændighedsgrad og forældrenes medbestemmelse. Identificerer og reflekterer over etiske dilemmaer og magtrelationer i sygeplejen. Kan inddrage etiske teorier og retningslinjer som begrundelse for de valgte sygeplejehandlinger. Formidler viden under hensyntagen til barnet og forældrenes medinddragelse. Indgår i forpligtende relationer med andre mennesker uanset livsanskuelse, kultur og religiøs baggrund. Inddrage de didaktiske overvejelser i vejledning børn og forældre, herunder vurdere læringsbehov, forudsætninger, planlægge og udføre undervisning, afklar læringsmål, undervisningsindhold, tilrettelæggelse og evaluering. August 2011 Side 7 af 15

8 Sygeplejefaglige opgaver Generel Klinisk Studieplan Overvejelser om forskellige samtaleformer. Udføre sygepleje under hensyntagen til børn og forældres ønske om medbestemmelse. Deltage aktivt i refleksion på afdelingen og i andre fora. Vejlede og undervise medstuderende og andre fagprofessionelle. At redegøre for muligheder og barrierer knyttet til kvalitets- og udviklingsarbejde. At redegøre for muligheder knyttet til kvalitet- og udviklingsarbejde. At redegøre for barrierer i forhold til kvalitet- og udviklingsarbejde. At kende og anvende teori om implementering. At beherske gældende dokumentationspraksis, administrative procedurer samt forholde sig kritisk til kvaliteten af den udførte sygepleje. At dokumentere selvstændigt i plejeplanen. At medinddrage barn og/eller forældre i sygeplejen og mål for sygeplejen. Kan varetage de administrative opgaver i forhold til pædiatriske/ortopædkirurgiske og kirurgiske børn. At medinddrage barnets/forældrenes ønsker og ressourcer i sygeplejen. Under hensyntagen til det sygeplejefaglige skøn selvstændigt analysere og konkludere på konkrete sygeplejefaglige problemstillinger. Under hensyntagen til det sygeplejefaglige skøn, drøfte mulige sammenhænge, årsager og konsekvenser tilknyttet disse. At deltage i implementering af resultater fra udviklings- og forskningsarbejde i sygeplejevirksomhed. Fastlagt studieaktivitet: Klinisk kvalitetsudvikling. Være opsøgende og undrende. Være opmærksom på mulige udviklingsprojekter. Selvstændigt kunne inddrage og anvende sygeplejefagets metoder i tilrettelæggelsen af pleje og behandling herunder: Specialiserede dataindsamlingsmetoder og analyse af indsamlede data ud fra forskellige teoretiske perspektiver. Analysemetoder til bearbejdning af sygeplejefaglige problemstillinger. At beherske medicinadministration til udvalgte patientgrupper. At kunne beherske medicinadministration korrekt til udvalgte patienter (kende og anvende indikation, dispensering og administrationsvej, administrationsteknikker, farmakokinetik, dosering, tilsigtet virkning, bivirkninger, tegn på overdosering, interaktioner og compliance ). Kan beherske lægemiddelregning ved anvendte præparater. Selvstændigt kunne observere og vurdere medicinens virkning og bivirkning og evt. interaktion og reagere på dette hos udvalgte patienter. Kan undervise børn og forældre i håndtering af medicin. Overholder de hygiejniske principper og sikkerhedsforanstaltninger. Kan søge information om lægemidler selvstændigt. Give iv-medicin til udvalgte patienter under hensyntagen til ovenstående. August 2011 Side 8 af 15

9 Udviklings- og forskningsområder og tiltag På børneafdeling C2 er der fokus på fortsat udvikling og kvalitetssikring af sygeplejen. I øjeblikket arbejdes der med revision af de kliniske retningslinier og instrukser for sygeplejen. Disse findes på E-doc. Materiale I forhold til oplæring og introduktion af nyt personale er revideret. I afdelingen har vi specielt fokus på: Dokumentation af sygeplejen. E-DOK Implementering af kontaktpersonfunktionen. Forbedring af arbejdsmiljø. Forbedring af forholdene for vore indlagte familier. Psykologisk debriefing. Medicinmodulet: MEM. Sygepleje på et højt fagligt niveau med familien i fokus. Kontinuitet i sygeplejen. Forældresamarbejdet Landsdækkende Undersøgelse af Patienttilfredshed(LUP) hvert 2. år. For at sikre det enkelte personalemedlems kompetenceudvikling, afholdes der 1 gang om året medarbejderudviklingssamtaler. Møder i afsnittet: Plejepersonalet holder personalemøder af 2-3 timers varighed en gang om måneden. Disse personalemøder omhandler informationer, udviklingstiltag og problemstillinger relateret til specialet og udviklingen af sygeplejen i afsnittet. Der er et heldagsmøde 2 x årligt i afdelingen, med input fra forskellige kurser og temadage. Arbejdsmiljø: For at sikre et godt arbejdsmiljø har afsnittet 1 arbejdsmiljøleder og 1 arbejdsmiljø og sikkerheds repræsentant, som blandt andet gennemfører arbejdspladsvurderinger hvert 2. år. Desuden gennemføres der medarbejdertilfredshedsundersøgelse hvert 2. år. Der er i Børneafdelingen uddannet et team af medarbejdere som kan debriefe personale som har været involveret i en kritisk hændelse eller belastende situationer i de enkelte afsnit. Sygeplejens metoder, herunder kliniske metoder, refleksionsmetoder samt udviklings- og forskningsmetoder Vi arbejder målrettet med dokumentation af sygeplejen. Systematikken og strukturen har sit afsæt i Virginia Hendersons teori om sygepleje. Sygeplejeprocessen anvendes som grundlag for sygeplejerskens evne til observation, vurdering, problemløsning, dokumentation samt kommunikative og praktiske færdigheder. Afdelingen har udarbejdet mål for sygeplejen. Afsnittets plejeform er tildelt patientpleje, hvor intentionen er at sikre kontinuitet under August 2011 Side 9 af 15

10 Sygeplejens metoder, herunder kliniske metoder, refleksionsmetoder samt udviklings- og forskningsmetoder indlæggelsen. I Børneafdelingen er der udarbejdet et værdigrundlag, der omhandler en helhedsorienteret sygepleje, hvor samarbejdet med familien prioriteres højt. Alle patienter der er indlagt mere end 24 timer tildeles kontaktperson. Plejeplanen anvendes som dokumentation af sygeplejen. Der anvendes elektronisk medie til mange opgaver, herunder E.doc, medicinadministration, bestilling af blodprøver og bestilling af medicin og varer. Efter behov afholdes der dagligt tværfaglig konference med relevante samarbejdspartnere. Indholdet i denne konference kan være vanskelige problemstillinger i forhold til diagnose, sygepleje og plan for opfølgning. Der afholdes dagligt sygeplejekonference af ½ times varighed. Sygeplejekonferencen er blandt andet et refleksionsrum, hvor indholdet kan være vanskelige problemstillinger i relation til plejen, etiske dilemmaer og planlægning af plejen. Udviklings-og forskningsmetoder: I Modtage-observationsafsnittet gennemføres der et kvalitetssikringsprojekt der omhandler forældres opfattelse af modtagelsen og opholdet her. Projektet tager udgangspunkt i telefoninterview der giver viden om forældrenes subjektive opfattelse af behandling og pleje i modtagelsen på børneafdelingen. Som en del af Den danske kvalitetsmodel bliver afsnittets sygeplejefaglige retningslinier revideret og lagt i det elektroniske dokument system, E-DOK. Audit metoden anvendes bl.a. til bestemmelse af om alle patienter har fået tildelt kontaktperson og hvorvidt dokumentationen lever op til de Nationale kvalitetsmål. Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering og tilrettelæggelse Før undervisningsstart modtager den studerende et introduktionsbrev på mail fra den kliniske vejleder. Den kliniske vejleder er i samarbejde med den studerende ansvarlig for tilrettelæggelsen af den kliniske periode med udgangspunkt i målet med modulets læringsudbytte. Den kliniske periode på modul 12 strækker sig over 10 uger. Studietiden i de kliniske studier tilrettelægger den studerende i samråd med den kliniske vejleder, således at der tages hensyn til det studiefaglige tema. Den studerendes fremmøde planlægges minimum 1 uge frem af gangen. Den første uge er planlagt med introduktion til afdelingen og specialet. Studieplandrøftelsen gennemføres i denne uge. Den studerende opfordres til. at medtænke muligheden, for studietid i aftenvagt og evt. weekend, med henblik på, at opnå større helhed i patientforløbene og indsigt i sygeplejerskens arbejdsvilkår. August 2011 Side 10 af 15

11 Læringsmiljø /Studiemiljø Afsnittet kan tilbyde et godt studiemiljø. Børneafdelingen har en ledelse og et personale, der vægter uddannelse højt og den studerende vil møde kvalificeret personale. Patientkategorierne på Børneafdelingen medvirker til, at der gives gode muligheder for at opnå det beskrevne læringsudbytte på modulet. Den studerende vil i den kliniske undervisning indgå i autentiske sygeplejesituationer og patientforløb i samspil med sygeplejersker og andre sundhedsprofessionelle. Der er et tæt samarbejde med skolen med henblik på at styrke forholdet teori og praksis. Da alle lærer forskelligt kan undervisningen planlægges så der tages hensyn til den studerendes læringsstil og motivation. Den studerende kan gennemgå planlagte og målrettede undervisnings- og vejledningsforløb med udgangspunkt i eksemplariske patientforløb og sygeplejesituationer, som er relevante i forhold til modulets tema, kompetence og bedømmelseskrav. På afsnit C2 har vi følgende forventninger til den studerende: At den studerende er ansvarlig og tager initiativ til at opsøge læringssituationer. At den studerende synliggør over for det øvrige personale hvad det aktuelle studiefokus er. At den studerende forholder sig kritisk observerende i forhold til egen og andres sygepleje. At den studerende arbejder målrettet og ansvarlig i forhold til egen individuel studieplan. At den studerende er udforskende i forhold til sygepleje og det omgivende samfund. At den studerende kan reflektere over egen viden, holdninger, færdigheder og relationer. At den studerende kan forholde sig konstruktivt til i forhold til tilbagemeldinger. Den studerende har adgang til IT dels som redskab til læring og som genstand for læring. Afsnittet har studierum med relevant litteratur. Vejlednings- og evalueringstilbud Den kliniske vejleder har 6 timer om ugen til rådighed til vejledningsopgaven, for den enkelte studerende. Den kliniske vejleder er ikke en del af afsnittets normering i de perioder hvor der er sygeplejestuderende. Den kliniske vejleder introducerer den studerende til afsnittet. Den kliniske vejleder deltager i den formelle studieplansdrøftelse, kliniske prøve og slutevaluering. Den kliniske vejleder støtter og vejleder den studerende i at finde studieegnede situationer. Den kliniske vejleder har ansvaret for den daglige vejledning og kliniske undervisning. I det omfang det er muligt vil den kliniske vejleder deltage i patientsituationer med den sygeplejestuderende. Den kliniske vejleder vil ugentlig evaluere med den studerende. Den kliniske vejleder giver individuel vejledning i form af før- under- og eftervejledning. Den kliniske vejleder planlægger og deltager i ugentlige refleksionsøvelser i afsnittet, på den måde vil den studerendes praksis, udviklings- og forskningsbaserede viden blive sat i spil. Refleksionsøvelserne vil ofte foregå i samarbejde med studerende på August 2011 Side 11 af 15

12 Vejlednings- og evalueringstilbud Børneambulatoriet. Der planlægges i perioden fælles refleksion for 11. og 12. modul studerende, på Regionshospital Herning. Datoer meddeles ved studieplansdrøftelsen. Følgende kan forventes af de sygeplejersker som dagligt vejleder: At de formidler deres kliniske viden til den studerende. At de giver feedback til den studerende. At de giver tilbagemeldinger til den kliniske vejleder i forhold til den studerendes kompetenceniveau. At de er kliniske rollemodeller. At de støtter og stimulerer den studerende i forhold til det valgte studiefokus. At de stimulerer til refleksion, stiller spørgsmål og problematiserer og i størst mulig omfang lader den studerende finde svaret. Kliniske vejlederes sygeplejefaglige -og pædagogiske kvalifikationer Den kliniske vejleder har en bred og solid klinisk erfaring. Den kliniske erfaring er fortrinsvis med den pædiatriske sygepleje, men også klinisk erfaring med den medicinske og kirurgiske sygepleje og primær sygepleje. Af pædagogiske kvalifikationer har den kliniske vejleder Sundhedsfaglig Diplomuddannelse i Sundhedsformidling og klinisk uddannelse. Følgende moduler: 1. Klinisk vejlederuddannelse. 2. Obligatorisk modul. 3. Forandrings- og læreprocesser 4. Kommunikation 5. Formidlings- og undervisningspraksis. 6. Afgangsprojekt. Master i Klinisk Sygepleje, Århus Universitet 2011 Der kan forventes følgende af den kliniske vejleder: Åbenhed, ærlighed, respekt og anerkendelse. Accept af forskellighed. Introducerer den studerende til afsnittet. Deltager i studieplansdrøftelsen ved studiestart. Støtter og vejleder den studerende i forhold til den individuelle studieplan. Introducerer pædagogiske metoder. Imødekommer den studerendes læringsprofil. Støtter og inspirerer den studerende til at finde studieegnede situationer. Giver mulighed for daglig opfølgning på sygeplejefaglige problemstillinger. Giver individuel vejledning ud fra Lauvås og Handals forståelse af før-, under- og eftervejledning Deltager i refleksionsøvelser. Medvirker ved den obligatoriske kliniske prøve. Giver anbefalinger for videre studier. Samarbejder med uddannelsesinstitutionen. Er bindeled mellem de studerende og det øvrige personale. Superviserer personalet i vejledningsmæssige spørgsmål. August 2011 Side 12 af 15

13 Litteratur bestemmelser og anbefalet litteratur Regionshospitalets Hernings hjemmeside, kvalitetsudvikling, hygiejne håndbog, ledelse, bibliotek mm. Opslagsværk. Region Midtjyllands elektroniske dokumentsystem: pædiatriske og sygeplejefaglige instrukser, organisatoriske standarder, generelle patientsforløbsstandarter og sygdomsspecifikke standarter, sundhedsaftaler Opslagsværk. Medicinadministration, lægemidlers virkning/bivirkning Sygeplejeetiske retningslinjer Sundhedsloven. Patienters retsstilling. Den danske kvalitetsmodel. Akkreditering, standarter, indikatorer Institut for Kvalitet og Akkreditering i sundhedsvæsenet Patientsikkerhed, utilsigtede hændelser Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser(LUP) Udarbejdelse af kliniske retningslinjer Bøger Bakka, J.F. og Fivelsdal, E. (2004) Organisations teori, København: Handelshøjskolens Forlag. Organisation, struktur, kultur, ledelse, beslutning og forandrings processer. Bendix, H.W. et.al. (2008) Hospitalsledelse, København: Børsens Forlag, Generel Ledelses, personale ressourcer Bydam, J. (red) (2003) Evidensbaseret praksis grundbog for sundhedspersonale, København: Nyt nordisk Forlag Arnold Busk. Evidens begrebet, kvalitativ og kvantitativ forskning, implementering, audit, organisations forandring. Egerod, I. et.al (2000) Dokumentation og kvalitets udvikling, København: Nyt nordisk Forlag Arnold Busk. Dokumentation, sundhedsinformatik, epidemiologi, randomiserede kliniske undersøgelse, medicinsk teknologivurdering, kvalitetsudviklings metoder, etik Falk. B, (1996) At være der, hvor du er, København: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck. Eksistentiel omsorg Hiim, H. og Hippe, E. (2009) Undervisningsplanlægning for faglærere, København: Gyldendal. Vejledning, den didaktiske relations model Jensen, T.K og Johnsen, T.J (2001) Sundhedsfremme i teori og praksis, Århus: Forlaget Philosophia. Sundhedsfremme, sundhedspædagogik, Kvalitativ metode Kjærgaard, J. et.al (red) (2001) Kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet København: Munksgaard Kvalitetsudviklingsprocessen, problemidentifikation, kvalitetsmål og indikatorer, dataindsamling og datahåndtering Perdersen, B.L. og Mogensen, T. (red.) (2003) Patientsikkerhed fra sanktion til læring, København: Munksgaard. Patientperspektiv, Utilsigtede hændelser, forebyggelse, analysemetoder, patientklage og erstatning Saugstad, T. og Mach-Zagal, R. (2003) Sundhedspædagogik for praktikere, København: Munksgaard. Sundhedspædagogik, magtrelationer og didaktik. Stifoss-Hansen, H. og Kallenberg, K. (1999) Livssyn sundhed og sygdom, København: Hans Reitzels Forlag, Livssyn, religion, åndelig omsorg. Jesper Juul, Smil vi skal spise, Forlaget Apostrof, København Sundhedsstyrelsen(2008) Mad til spædbørn og småbørn. Hanås, R, Type 1 diabetes hos børn, unge og unge voksne, Forlaget Betamed, August 2011 Side 13 af 15

14 Litteratur bestemmelser og anbefalet litteratur Adams, P., Sygebesøg, Forlaget Univers, København Hilber, O. og Munck, A. m.fl., Allergiske lidelser, Sundhedsstyrelsen Opslagsværker Artikler Birkler, Jacob (2009) Etik i sundhedsvæsenet. København. Munksgaard Danmark. Fahmy, P. og Knudsen, T.B. (2009) Blodprøver, København: Munksgaard. Hansen H. (red), (2007), Teknikker og procedurer, København, Munksgaard. Knudsen, A. (2002), Mikrobiologi og hygiejne i sygeplejen, København, Munksgaard Lovring, I. mfl. (2009), Farmakologi, Medicingivning og sygepleje. København: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck. Nielsen, O. (red), (2002), Anatomi og fysiologi, København: Munksgaard. Olsen, I. (2003) Farmakologi for sygepleje studerende, Københvn: Munksgaard. Medicin administration, lægemiddelbivirkninger og interaktioner, administrationsformer Trangbæk (2008), Udvikling af sygeplejestuderendes informationskompetence i klinisk praksis, klinisk sygepleje, nr. 4 Pjecer: Diverse pjecer om børnesygdomme. Udarbejdet i regionalt samarbejde. Regionshospital Herning Artikler: Børn og mad Sunde børn leger bedst Forbrugerstyrelsen Ulla Lebahn 2007 DVD: Om astma Astra Zeneca Astma hos småbørn Astra Zeneca Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser Den studerende har pligt til at deltage i den planlagte kliniske undervisning svarende til 30 timer pr uge. Såfremt den studerende har mindre deltagelse end svarende til 30 timer afgør den kliniske vejleder på baggrund af den studerendes individuelle kliniske studieplan om den August 2011 Side 14 af 15

15 Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser studerende på trods af dette opfylder deltagelsespligten. Kan den kliniske vejleder ikke attestere at den studerende opfylder deltagelsespligten, vil der ske kontakt til den kliniske sygeplejelærer og studievejlederen mhp afklaring af, hvordan den studerende kan få opfyldt sin deltagelsespligt og dermed retten til at gå til klinisk prøve. Beskrivelse af studieaktiviteter og intern klinisk prøve se modulbeskrivelse Godkendelse som klinisk undervisningssted Undervisningssted: Dato: Underskrift af klinisk vejleder: Uddannelsesansvarlig: Nærmeste overordnede leder: Sygeplejerskeuddannelsens godkendelse: Uddannelsesleder: Lisbeth Sørensen August 2011 Side 15 af 15