SUPPLERENDE KÆRESKRIFT

Transkript

1 Nils-Erik Norsker H Claus Becher H Mads Marstrand-Jørgensen H Peter Tauby Sørensen H Anders Aagaard L Henrik Karl Nielsen H J. nr. HKN SUPPLERENDE KÆRESKRIFT I VL B Laserdisken v/hans Kristian Pedersen Prinsensgade 29, 1. th Aalborg mod Foreningen af Danske Videogramdistributører som mandar for Egmont Film A/S Halmtorvej 29, 2. sal 1700 København V Buena Vista Home Entertainment A/S Østergade 26A, 3. sal 1100 København K Nordisk Film Video A/S Skelbækgade København V Landemærket 10 Telefon: [email protected] DK-1119 København K. Telefax: Bank: Nordea, konto

2 Paramount Internional A/S Vesterbrogade København V Sandrew Metronome Video Danmark A/S Omøgade 8 Scanbox Entertainment A/S Vermundsgade 40A, 4. sal SF Film & Video A/S Indiavej 1, 3. sal Universal Pictures Denmark A/S Hauschvej Frederiksberg Warner Bros. Entertainment ApS Omøgade 8 Påstanden i kæreskrift af 1. februar 2007 fastholdes. Herudover nedlægger kærende følgende SUBSIDIÆR PÅSTAND: Sagen hjemvises til fogedretten i Aalborg. SUPPLERENDE SAGSFREMSTILLING Der henvises til den supplerende og udførlige sagsfremstilling i svarskriftet for fogedretten. Herudover bemærker kærende følgende: Efter ransagningen den 29. november 2005 ophørte kærende med foretage parallelimport af samtlige titler, hvortil de indkærede har danske udgivelsesrettigheder, uanset om disse tidligere har givet tilladelse, meddelt forbud eller undladt reagere. Side 2 af 6.

3 Landsretten kan derfor lægge til grund, der ikke er foretaget parallelimport af sådanne titler efter den 29. november På dagen for retsmødet ved fogedretten den 11. december 2006 fremlagde de indkærede dokumention for et prøvekøb, der var foretaget den 7. december 2006 vedrørende titlen 101 Dalmions II: Pch London Adventures. Det blev - uden dokumention - gjort gældende, de indkærede havde danske rettigheder. Kærende bestrider ikke filmen er importeret fra USA men kærende bestrider, nogen af de indkærede havde de danske rettigheder til titlen den 7. december Kærende var under retsmødet den 11. december 2006 ude af stand til udtale sig om, hvorvidt de indkærede havde danske rettigheder til filmen. Kærende undersøgte dette efterfølgende. Det har vist sig, der er tale om en titel, hvortil en af de kærende havde danske rettigheder frem til 2004, hvorefter filmen udgik og ikke kunne erhverves i Danmark. Dette faktum er relevant, da filmen er den eneste titel, som de indkærede har anfægtet i tidsrummet efter den 29. november Kærende ville gerne have haft mulighed for føre bevis for, filmen er udgået i 2004 ved afhøre vidner, in casu kærendes indkøber i sin virksomhed. Indkøberen havde positivt besluttet sælge filmen, fordi den danske udgave var udgået. Kærende ville ligeledes gerne have haft mulighed for afhøre kærendes leverandør, som ville kunne bevidne, filmen ikke i lang tid har kunnet købes hos indkærede Buena Vista Home Entertainment A/S, som tidligere havde de danske rettigheder. Indkærede Buena Vista Home Entertainment A/S opfordres (d) til dokumentere, indkærede havde de danske rettigheder til denne titel den 7. december HOVEDANBRINGENDER: Kærende fremfører de samme hovedanbringender som for fogedretten. Om titlen 101 Dalmions II: Pch London Adventures gøres det gældende, indkærede, Buena Vista Home Entertainment A/S, ikke har godtgjort have rettigheder til denne film den 7. december 2006, titlen ikke figurer på Buena Vista Home Entertainment A/S hjemmeside, jf. bilag Å, titlen er udsolgt i Danmark i 2004 og herefter alene kan rekvireres fra USA, og kærende lovligt har effektueret prøvekøbet den 7. december Side 3 af 6.

4 Hvis det mod forventning af Buena Vista Home Entertainment A/S dokumenteres, denne indkærede havde dansk eneret til filmen den 7. december 2006 gøres det gældende, disse rettigheder, som ikke er udnyttede, er erhvervet i strid med ophavsretslovens 54 samt konkurrencelovens bestemmelser om misbrug af dominerende stilling, idet begge regelsæt hindrer, ophavsrettigheder erhverves med henblik på afskære forbrugerne adgang til værkerne. Det gøres i øvrigt gældende, kærende i så fald har effektueret prøvekøbet den 7. december 2006 i god tro, når det ikke noget sted fremgår, der er danske rettighedshavere til filmen. I anledning af fogedrettens præmisser gøres det supplerende gældende, det ikke er korrekt som anført af fogedretten af kærende kun kan sikre sig mod parallelimport i strid med de kærendes rettigheder ved rette henvendelse til rettighedshaverne for opnå samtykke til parallelimport, den af fogedrettens foreskrevne fremgangsmøde netop ikke sikrer mod parallelimport i strid med de indkæredes rettigheder, hvilket blev belyst under kærendes forklaring i fogedretten ved gennemgang af et eksempel på en DVD-film, der var importeret i 2004, men hvor en dansk rettighedshaver først i 2006 erhvervede distributionsrettigheder. Et samtykke fra rettighedshaveren i et tredjeland på tidspunktet for importen sikrer således ikke mod parallelimport, efter rettighederne er overdraget til en dansk rettighedshaver. Da landsretten har afvist mundtlig forhandling har kærende ingen mulighed for redegøre for de effektive foranstaltninger, som kærende har iværks. I stedet gøres det gældende, det i det hele må påhvile de indkærede, der har rekvireret fogedforbudssagen, dokumentere, kærende foretager parallelimport i strid med de indkæredes rettigheder, og de indkærede ikke har dokumenteret noget sådant i ét eneste tilfælde siden den 29. november Om fortolkningen af de til grund for fogedforbuddet liggende regler i ophavsretsloven bemærkes, parternes tvist må henføres til, de indkærede efter vedtagelsen af opretshavsloven har skiftet mening. Side 4 af 6.

5 På et ekspertmøde den 13. november 2002, der ligeledes er dokumenteret ved bilag fremlagt for fogedretten udtalte de indkæredes advok Johan Schlüter: Om specialimport: Er der tale om specialimport hvor der ikke er nogen rettighedshavere i landet, er det klart, man kan importere. Så er det ikke noget problem, for der er ingen til forbyde det. I en henvendelse til Kulturudvalget anførte advok Johan Schlüter på vegne af Foreningen af Danske Videogramdistributører: Begrebet parallelimport forudsætter endelig, der findes en enerettighedshaver i importlandet, som i givet fald kan og vil gribe ind over for importen. Er der i importlandet (Danmark) ikke en sådan rettighedshaver, vil der ikke være noget grundlag for forbyde importen. Kærende har arbejdet efter ovennævnte retningslinjer. Under denne sag fremfører Foreningen af Danske Videogramdistributører som mandar for de indkærede nu, det pålægges importøren af specialimporterede titler indhente samtykke. Det anførte strider mod det, der blev udtalt i 2002, og som kærende forts opfter som gældende ret, opretshavslovens 19,stk. 1, som de indkærede har støttet deres fogedforbudssag på, gennemfører Infosoc-direktivet, der pålægger Danmark gennemføre regional konsumption af spredningsretten i modsætning til princippet om internional konsumption, som hidtil har været gældende i dansk ret, hvorfor ophavsretslovens 19, stk. 1 skal fortolkes i overensstemmelse med det underliggende direktiv, parternes egentlige tvist vedrører fortolkningen af ophavsretslovens 19, stk. 1, hvor de indkærede har baseret deres retsskridt på en stram modsætningsslutning af ordvalget i opretshavslovens 19,stk. 1 i stedet for en EU-konform fortolkning, som videobranchen har været fortaler for tidligere, jf. ovenfor, kærende stedse har været af den opftelse, ophavsretslovens 19, stk. 1, ikke kan forstås således, den skulle pålægge rettighedshavere i 3. lande en pligt til meddele positivt samtykke som forudsætning for kunne sælge deres værker eller eksemplarer af værker i Danmark. Dette generelle lovfortolkningsspørgsmål er genstand for et sagsanlæg fra kærende mod Kulturministeriet, hvorfor sagen bør hjemvises til fornyet behandling i fogedretten. Side 5 af 6.

6 Subsidiært begæres nærværende kæresag uds, indtil sagen mod Kulturministeriet er afgjort. København, den 20. marts 2007 NORSKER & CO. Henrik Karl Nielsen Side 6 af 6.