Skriftlig opgave i Personlighedspsykologi

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Skriftlig opgave i Personlighedspsykologi"

Transkript

1 Skriftlig opgave i Personlighedspsykologi Side 1 af 12 Opgavens titel: Skriftlig opgave i Personlighedspsykologi En undersøgelse af validiteten af Jungs typologi, som den fremtræder i "Psykologiske Typer" (1921/1994) og dens bidrag til personlighedspsykologien. Opgaven er udarbejdet af: Mikkel Landsdorf Vejleder: Knud Kielgast

2 Skriftlig opgave i Personlighedspsykologi Side 2 af 12 Indholdsfortegnelse: 1. Introduktion til emnet...s.1 2. Jungs typologi...s.2 -A. Attituderne...s.2 -B. Funktionerne...s.3 -C. Hjælpefunktioner og den inferiøre funktion...s.4 3. Validitetsspørgsmålet...s.4 4. Typologien og erkendelsesteorien...s.9 5. Konklusion... s Noter...s Litteraturliste...s.13 1.Introduktion til emnet: Emnet som denne opgave vil dreje sig omkring er Jung's personlighedstypologi, som den fremstår i hans værk "Psykologiske typer" (1921/1994). Det er selvfølgeligt umuligt at adskille denne teori fra Jungs øvrige teori og dette ville heller ikke være ønskværdigt, men af hensyn til pladsens begrænsning er en vis indsnævring af emnet dog en nødvendighed og derfor vil typologien som del-teori tage den meste plads. I min læsning af Jung's værk, er der flere ting der optog min bevidsthed: * Hvordan er den blevet anvendt og videreudviklet? * Kan typologien valideres? * Hvis den valideres, hvad kan denne teori så sige os idag og hvad kan den bidrage med til personlighedspsykologien? Specielt er det sidste spørgsmål interessant, idet det forhåbentligt kan løfte opgaven op på et mere teoretisk, generelt plan og desuden følger besvarelsen af de andre spørgsmål også af en sådan diskussion. Der skal ikke herske tvivl om, at jeg mener, at Jung har meget at give os, hvilket den stadig store interesse for hans teori er et rimeligt (evident) bevis for. Problemet med Jung er dog hans til tider dunkle skrivefacon og komplekse begrebsapparat.

3 Skriftlig opgave i Personlighedspsykologi Side 3 af 12 Jeg vil da også fremføre en rimelig kritik af hans typologi, men samtidig prøve at afklare hvordan vi kan forholde os konstruktivt til hans teori. En væsentlig del af min perspektivering vil bygge på Spoto (1995), men jeg vil også igennem de alment videnskabsteoretiske positioner, som de er fremført i Schultz (1988) og Johnson (1987), prøve at påvise, at Jung's typologi har meget at give til disse overvejelser, specielt til begreberne "teori-disponering"/"theory-pregnancy". Dette skulle gerne munde ud i en generel diskussion af resultaternes betydning for den bredere personlighedsteori og typologiens anvendelse og sigte. Ewen (1993) og ikke mindst Engler (1995) er yderst sparsommelige i deres behandling af de psykologiske typer, men som Ewen skriver: "Introversion and extraversion have become part of our everyday language, if in a more simplified way than Jung intended" (Ewen, 1995, s.117). Igennem den udbredte brug af Myers-Briggs Type Indikator (MBTI), har Jungs typologi også fået en praktisk orienteret fortolkning, som idag bruges i stor stil til bl.a. konsulentbistand, personaleudvikling og -ansættelse m.m. På baggrund af denne aktuelle brug af typologien, anser jeg det som et relevant emne, at undersøge om Jungs oprindelige tanker har nogen substans og sammenhæng. Så lad os straks kaste os ud i en klargøring af Jungs begrebsapparat og teori og derefter diskutere de deraf følgende problemstillinger. 2.Jungs typologi: Jungs bog "Psykologiske Typer" (1921/1994) fremtræder, som en del af Jungs andre værker, som en større "Tour de Force" igennem religions- og litteraturhistorien m.m. Kilderne til hans perspektivering af typologien spænder så vidt som fra de tidlige kirkefædre, til kinesisk taoisme og til tyske digtere, hele vejen op til Nietzsche. Det har ikke været muligt at opspore litteratur e.lign., der tager stilling til denne historiske del af værket, men det er heller ikke så interessant for vores ærinde, selvom det i sig selv kunne være en undersøgelse værd. Jungs typologi er mest af alt et produkt af en praktisk erfaring og det historiske perspektiv er valgt for at overføre emnet "...til sammenhænge, som også ville gøre det muligt for den dannede lægmand at få fornøjelse af fagspecifikke erfaringer." (Jung, 1921/1994, s.9). Vi må således ikke foranledes til at tro at typologien er grebet ud af den blå luft, eller at Jung "finder" den igennem disse perspektiveringer. De tjener som eksempler på de processer Jung ønsker at påvise og som en støtte til en afklaring af de forsk. begreber. Jung henter nogle af sine begreber her, men den oprindelige inspiration skal altså ikke findes her, men i Jungs møde med virkeligheden: "Det er en kendsgerning, som jeg gang på gang har måttet bøje mig for i mit praktiske arbejde, at mennesket er næsten ude af stand til at fatte og anerkende et andet synspunkt end dets eget."(jung, 1921/1994, s.335) A: Attituderne (grundtyper): Den mest typiske forskel, som Jung har observeret imellem mennesker er den måde vi forholder os til vores omverden på: Når vi betragter et menneskes livsløb, så ser vi, hvordan den enes skæbne snarest er betinget af objekterne

4 Skriftlig opgave i Personlighedspsykologi Side 4 af 12 for hans interesse, mens en andens skæbne snarere er betinget af hans eget indre, af hans subjekt. (Jung 1921/1994, s.11) Denne distinktion kalder Jung INTROVERSION(I)/EKSTRAVERSION(E); dette er vores basale attitude. For at illustrere denne forskel finder han en analogi i biologien, som også skal give empirisk signifikans til denne modsætning ( Spoto, 1995, p.29-30). Han går faktisk så vidt som til at mene at en attitude "...kunne takke en ubevidst, instinktiv grund for sin tilværelse...biologiske forstadier."(jung, 1921/1994, s.257ff,[min understregning]). Selvom Jung ikke mener at undervurdere forældreindflydelsen, fastsætter han af logiske grunde oprindelsen "...i barnets disposition."(jung, 1921/1994, s.258). Vi ser altså allerede her en tidstypisk tendens til at bevidsthedens funktioner sættes i relation til den biologiske udvikling i m.t. f.eks. Descartes og rationalismen, der før Darwin og funktionalisterne satte et skel mellem krop og psyke. EKSTRAVERSION ("objektivisme") defineres ved at objekterne i omgivelserne tillægges en større grad af værdi, end den umiddelbare subjektive holdning. Det gør, at denne type besidder en stor evne til tilpasning blandt andre mennesker, da mange holdninger følger omgivelsernes; "The extravert,...,will choose the majority view..."(jung, 1964, s.47). Dette medfører også typisk en mere udadvendt livsstil; "...making the relationship to the world typically open, sociable and active." (Spoto, 1995, s.30). INTROVERSION ("subjektivisme") bliver med sin favorisering af det subjektive synspunkt den absolutte modsætning. "Den udgør den anden verdenslov..."( Jung, 1921/1994, s.301). Denne type kan derfor synes reserveret, lukket eller sky idet al opmærksomhed vendes imod det indre liv, men dette kan også medføre en større selvstændighed. Det er det indre, idéernes verden der motiverer alle handlinger. Jung, der betegnede sig selv som introvert, bruger denne opfattelse af verden til en relevant kritik af positivismen, som vi skal høre meget mere om senere. Inden vi går videre, kunne det være nyttigt at påpege følgende forhold: For det første er Jung klar over at den kategorisering vi får ud af attituderne er meget overfladisk og alene ikke er meget værd; "...just two among many peculiarities of human behavior. But they are often rather obvious and easily recognizable." (Jung, 1964, s.48). Den sidste pointe er da også umiddelbart det der giver typologien sin berettigelse; vi kan (forholdsvis) nemt genkende disse udtalte typer. Ligeså sikkert er det dog at hvis typologien skal have en praktisk betydning, må vi kunne lave en finere distinktion. Derfor indfører Jung funktionstyperne, som vi vender tilbage til om lidt. For det andet er det vigtigt at gøre klart, at Jung mener vi indeholder begge sider (dette gælder også for funktionerne), men at den type vi omtaler er den bevidste funktion eller den evne der er bedst udviklet og som vi kan benytte bevidst; "...det er kun det forhold, at det er den ene eller den anden der dominerer, der udgør typen."(jung 1921/1994, s.12). Dette er en vigtig pointe, fordi der senere opstår problemer når vi vil betemme "hjælpefunktionen".(se s.6-7) B: Funktionerne: "Sensation (i.e., sense perception) tells you that something exist; thinking tells you what it is; feeling tells you whether it is agreeable or not; and intuition tells you whence it comes and where it is going." (Jung 1964, s.49)

5 Skriftlig opgave i Personlighedspsykologi Side 5 af 12 Funktionerne deles op i 2 kategorier; de rationelle og de irrationelle. FØLELSEN(F) og TÆNKNINGEN(T) er for Jung de rationelle typer; "...deres liv i høj grad er underlagt den fornuftige dom." (Jung 1921/1994 s.285) Omvendt betegner han SANSNINGEN(S) og INTUITIONEN(N) som de irrationelle typer; "Deres opmærksomhed er rettet mod det der slet og ret forekommer, uden at være underlagt nogen vurderings udvælgende indflydelse." (s.296). Vigtigt er det dog at forstå, at Jung mener at selvom f.eks. tænkning og følelse tilhører samme funktionskategori er de også indbyrdes vidt forskellige - dikotomier (se Spoto s.42f.). Jeg vil ikke bruge mere tid på en dybere udredning af disse funktionstyper, da jeg forudsætter at læseren er ganske godt bekendt med dem. Lad os istedet gå til det dybere niveau i Jungs teori, den del der omhandler hvordan disse typer er repræsenterede i forhold til hinanden i den enkelte og hvordan det kan sættes i forhold til Jungs model af psyken. Det vil føre os direkte til de indsigter, der ligger gemt i teorien, samt få problemfelterne til at træde frem. C: Hjælpefunktioner og den inferiøre funktion: Jung mener altså at vi mennesker groft kan opdeles i 8 typer (2 attituder kombineret med 4 funktioner), som han har valgt a priori udfra hans praktiske erfaing (se bl.a Jung, 1964, s.48-49). I f.t. funktionerne siger han: "Denne absolutte førende stilling tilkommer erfaringsmæssigt altid kun én funktion..." (Jung, 1921/1995, s.330). Selvom han ikke mener at typerne forekommer i ren form, mener han altså heller ikke at vi kan være to typer på en gang. Derfor indfører han sidst i sin bog HJÆLPEFUNTIONEN; med denne begynder vi at bevæge os ned i underbevidstheden til de mindre udviklede sider af os selv, men altså stadig til "tilgængelige" egne. Som væsentligt kriterie opsætter han, at denne funktion aldrig må stå i modsætning til hovedfunktionen - følelse kan f.eks. ikke supplere tænkning, idet disse er modsætninger indenfor den rationelle dikotomi (ibid.). Med hoved- og hjælpefunktion har vi fået defineret typeteoriens PERSONA. I Jungs generelle teori finder denne sin modsætning i SKYGGEN og således også her. Derfor er det vigtigt for Jung at indføre denne begrænsning i hjælpefunktionen. Typens absolutte modsætning findes således også i mennesket, men som vores INFERIØRE funktion. Det er lidet prisværdige egenskaber Jung giver denne funktion; han afslutter sin generelle beskrivelse af typerne med denne kommentar: "De ubevidste funktioner befinder sig i en arkaisk-animalsk tilstand." (s.332). Med hjælpefunktionen opnår vi altså 16 typer, som Spoto opstiller en liste for, med respektive inferiøre funktioner (Spoto, 1995, s.54). Med dette punkt når vi til det, som jeg vil mene er kerneproblemerne i Jungs typeteori og jeg vil prøve at fremføre mine argumenter. Det første er den beskrivelsesform Jung bruger til at fremhæve typerne. Det andet drejer sig om logiske inkonsistenser indenfor teoriapparatet. 3. Validitetsspørgsmålet: Lad os først anskue beskrivelsesproblematikken: "Jeg har sat mig for ikke at besvære min læser med case stories,..."(jung, 1921/1994 s.9). Læseren vil måske mene, at min beskrivelse af de forskellige typer var lidt tyndt besat, men fejlen er ikke alene min. Jeg har i min læsning af Jungs bog hele vejen igennem følt, at jeg havde en klar idé om hvad Jung mente med de forskellige typer. Da jeg så sad og skulle begrunde denne meningsforståelse gik det op for mig, at Jung selv i sine definitioner er meget uspecifik. Det er klart - som de komplekse væsener vi nu engang er - at det svært lader sig gøre at definere mennesker firkantet, men skal en personlighedsteori have en relevans, må vi også have nogle faste holdepunkter, som kan påvises når teorien møder virkeligheden. Min primære kritik af

6 Skriftlig opgave i Personlighedspsykologi Side 6 af 12 teorien går således på, at Jung er for abstrakt i sin beskrivelse. Jeg ærgrer mig for såvidt over at Jung netop ikke "besværer" læseren med case stories o.lign. for i højere grad at tydeligøre hvad han mener. Meget af videreudviklingen af typologien kan således ses som et forsøg på en sådan afklaring (se f.eks. Spotos gennemgang af MBTI og SLIP; 1995, s.173f.). Således er det når han eksemplificerer, at Jung er tydeligst (se specielt den generelle beskrivelse af typerne i Jung, 1921/1994, s.256f; ligeledes Jung, 1964, s.48). Dette skal ikke ses som en kritik af teorien som sådan, men som en afklaring jeg mener er nødvendig for anvendelse på et praktisk plan, hvor teorien må stå sin prøve. Tad James' bog (1988, spec. kp.13) kan ses som et forsøg i den (rigtige) retning: Med en baggrund indenfor NLP, der basalt set er en psykologi der vil påvise sammenhængen mellem neurologi og lingvistik, finder hans brug af Jung (filtreret igennem MBTI) en mere sproglig basis. Vi skal ikke her tage stilling til NLP, men udfra James' konstatering "... Jung's and Myers' models fit quite nicely into the NLP model." (s.95), se om denne anvendelse kan bidrage til en afklaring. Et eksempel på en anden vinkel på typologien er hans behandling af intuition/sensor. I kp. 20 (1988, s.193f) opstiller James en sproglig model, som han kalder " Hierarchy of Ideas". Den basale idé er at ord kan placeres på et bestemt abstraktionsniveau. F.eks er transport det niveau der ligger over busser, både og biler, ligesom BMW eller Pontiac ligger under: Bevægelse-> Transport->Busser, både, biler->bmw osv. Dvs. vi bevæger os fra abstrakt til mere og mere specifikt. Hvor på skemaet vi befinder os bestemmer vores " chunksize"(s.100, 139f.) Således vil intuitionstypen foretrække den højere abstraktion (idéer, drømme m.m.) mens sansetypen foretrækker de mere specifikke ting (s ), som i James' model i høj grad udgør fysiske størrelser - altså her i overensstemmelse med Jung's idéer. Fordelen ved denne beskrivelse er, at den gør beskrivelsen af typen mere specifik og direkte anskuelig; vi kan således i f.eks. en behandlingssituation direkte aflytte hvor vores klient typisk befinder sig og derfor respektere den virkelighedsopfattelse vedkommende har og tale på samme "niveau". Til tænke/føle-funktionerne har NLP givet et væsentligt bidrag idet man her opererer med to typer, der svarer direkte til tænkning/følelse, nemlig audio-digital(ad) og kinestetiker. Idéen er kort beskrevet at kinestetikeren (føletypen) i sit ordvalg vil vælge ord der har med følelse/kropsfornemmelse at gøre; f.eks. føle, bevæge, mærke, holde fast på osv. Herimod vil AD'eren (tænketypen) bruge ord som resonnement, sekvens, strukturere, informere, mening og logik. Igen ser vi at en bestemmelse af typen kan baseres direkte på en verbal sanseoplevelse af den anden person, altså en væsentlig præcisering af Jung's (intuitive) beskrivelse, set fra et empirisk synspunkt. Rae Carlson's artikel (1980) kan også ses som et forsøg på en større præcisering og validering af typologien. På baggrund af personer der er typebestemt af MBTI opstilles en række logiske følgehypoteser som undersøges. Resultatet er en påvisning af den effekt som vores disposition har på vores kognitive processer: "The results offer clear evidence of type differences in memory and social perception and question the assumption that subject variables can be ignored in research on cognitive processes."(s.801). Han afslutter også sin undersøgelse med en generel validering af typologien og MBTI (s ), men giver også en fornuftig konklusion: "As experimental psychology move closer to the "stuff" of human experience, the relevance...should become clearer.(s.810) Begge disse tilgange kan altså ses som både en validering af typologien, men også som et "vink med en vognstang" om hvor videre udforskning af typologien bør rettes. Den historiske og "rå" erkendelse har vi fået fra Jung i hans meget abstrakte og intuitive stil. Forskning i retning som

7 Skriftlig opgave i Personlighedspsykologi Side 7 af 12 James (1988) og Carlson (1980) er i den mere eksperimentelle retning, hvor lingvistiske og kognitive undersøgelser kan klargøre teorien til et mere specifikt, praktisk anvendeligt plan. Selvfølgelig bør også her igen nævnes Isabel Myers-Briggs behandling af typologien, der har haft en overordentlig stor fortjeneste i udbredelsen, som konsekvens af hendes typeindikator (MBTI), der således også repræsenterer den mere praktisk orienterede brug af typologien (selvom hendes filosofiske overvejelser også var vidtrækkende). Som lovet er det nu en anden side af typologien, der skal stå for skud, nemlig den superiøre og den inferiøre funktion og deres forhold i psyken og de deraf følgende mekanismer - altså logikken i typologien. Vi skal dog også se, at de ovenstående konklusioner kan bruges til at klargøre denne problemstilling. Grundlæggende er problemet om f.eks. de rationelle funktioner tænkning/følelse skal opfattes som dikotomier eller som yderpunkterne på en skala. Dette er en problemstilling der er relevant for alle dimensioner af typologien. Men lad os nu se hvordan problemet opstår. Når jeg tidligere anførte under beskrivelsen af hjælpefuntionen, at Jung mente, at vi kun kan være en af typerne, betyder det at vi kun bevidst kan være det. Den anden halvdel må være ubevidst, men vil også nødvendigvis være der. Denne opdeling af psyken i forhold til typerne er yderst problemfyldt og bl.a. Spoto (1995) gør meget ud af at behandle denne problemstilling. Desværre mener jeg ikke at han ( Spoto) drager de logiske konsekvenser af de problemer han bringer på banen. Problemet starter allerede med at vise sit ansigt, når han skal behandle hjælpefunktionen. Han starter sin beskrivelse af denne funktion med at anføre,at Jung altså mener at denne funktion; "...must be "different in every respect,"..." (s.49). Jeg har ikke kunnet finde belæg for dette citat, selv ikke i den engelske udgave han citerer fra. Det som Jung siger på dette sted er, at "[s]om sekundær funktion kan naturligvis kun en sådan optræde, hvis væsen ikke står i modsætning til hovedfunktionen." (Jung, 1921/1994, s.330;[i den engelske udgave para. 667],[min understregning]). Men i dette afsnit omtaler Jung kun funktionerne og ikke attituderne (I/E). Dette er en vigtig pointe (udover at han altså begår en uforståelig fejl), fordi hvis vi f.eks. anskuer en person der er introverteret tænkning med intuition som hjælpefunktion, betyder den logik som Spoto fremfører, at vi får problemer med hjælpefunktionen. Den skal så nemlig i eksemplet være ekstraverteret (intuitionen), men så kan den ifølge Jung ikke samtidig være i bevidstheden (Spoto, 1995, s.51). Men dette er altså et "falsk problem" idet Jung altså aldrig har ment dette; det er dog samtidig alligevel et "virkeligt" problem idet Jung simpelt hen ikke giver en attitudekarakteristik af hjælpefunktionen. Jung giver forskellige steder i sin bog antydninger, der kan argumentere for begge dele. På den ene side siger han altså at typerne kun er typer i kraft af en overvægt af repræsentation. På den anden side er han meget konsistent i at mene at f.eks. følelse og tænkning eller introversion og ekstraversion er så forskellige oplevelsesmatricer at de er inkommensurable og at hjælpefunktionen derfor ikke kan have den anden attitude (hvis den er i bevidstheden). Det er en problematik der følger fra Jung og op igennem den behandling som typologien har fået: "This theoretical issue is still unresolved among many of Jung's successors." (Spoto, 1995, s.52). Set i sammenhæng med den inferiøre funktion kan vi begynde at se hvordan den "mekanik", der udvikles fra Jung's tanker på en hvis måde afviger fra Jung's pointer, som vi snart skal se. I beskrivelsen af den inferiøre funktion fremfører Spoto (1995) en model, som hun har fra Marie- Louise von Franz (s.79) - en af Jung's mest betydningsfulde medarbejdere. Denne model placerer de forskellige funktioner i enten det bevidste eller det ubevidste, men en vigtig pointe er også, at der sker et "flow" imellem de to pga. kompensation. Således vil en introverteret i høj grad møde sine problemer i omverdenen, da underbevidstheden vil skulle kompensere og derfor

8 Skriftlig opgave i Personlighedspsykologi Side 8 af 12 ekstravertere de inferiøre sider (s.81). Så langt så godt. Det er logik, at hvis vi lever meget i vores indre univers, vil vi højst sandsynligt møde problemer i den verden omkring os, som vi jo altså ikke kan afskære os fra. Problemet er for mig at se, at der findes ikke mennesker der fuldstændigt ønsker at lukke sig inde i sig selv. Det er højst sandsynligt (og et postulat fra min side), at Jung i sin praksis har mødt mennesker, med meget store problemer, der muligvis har haft meget "infantilsk-arkaiske" sider. Vi skal ikke kigge os meget omkring for at bevise at der findes mennesker, som er afstumpede følelsesmæssigt, eller som har svært ved at udføre selv de mest simple tankemæssige abstraktioner og dermed har typologien også, som sagt, bevist sin umiddelbare evidens. Men de konceptuelle problemer opstår netop fordi mennesker er forskellige, men i en anden forstand end Jung umiddelbart påpeger. Der findes mennesker, som måske generelt er meget ubevidste om deres adfærd (problemfyldt), eller som gør meget for at fortrænge og projicere den. Men der findes altså også mennesker, som bliver klar over deres svagheder og derfor bruger tid på at bearbejde de problematiske de sider de har, det være sig igennem terapi, kunst, arbejde, parforhold m.m. Altså med Jungs ord går ind i en form for individuationsproces. Min væsentligeste pointe i denne sammenhæng bliver derfor at vi må anskue funktions- og attitudeparrene som spektre og ikke som dikotomier. Når naturen nu med vold og magt har udstyret os med både følelser og intellekt, skulle det så ikke også være muligt, at leve i fred og fordragelighed med dem begge? Hvis vi anskuer f.eks. sansning og intuition som yderpunkter på et spekter og ikke som hinandens absolutte modsætning, er det stadigvæk muligt at den ene yderlighed kan være dominerende osv. Det åbner dog også samtidig døren for den pointe som James (1988) anfører angående hans brug af typologien: "We often move through the full range of the categories of the Meta Programs [=typer] described as we go through our day. We also use these filters differently in different contexts." (s.97). Således kan en mand f.eks. godt være meget rationelt tænkende, men samtidig have et dybtfølt forhold til sin kone - han behøver ikke nødvendigvis at banke løs på hende for at vise sine følelser (selvom det også kan forekomme). Altså; hvis vi anskuer typerne som spektre kan vi godt stadig være en tænketype, men samtidig have en del af spektret på følesiden, men vi får en mere dynamisk og mindre mekanisk model. Typerne bliver som Jung altså mente kun en type i kraft af en dominans, men altså uden en nødvendig modsætning. Dermed undgås også problebet med hjælpefunktionen, da det følger at den selvfølgelig kan være i den modsatte attitude, eller måske endda i begge (delvist); Spoto (1995) når faktisk også frem (ad omveje) til en lignende pointe: "...I believe the auxiliary function is most often in the opposite attitude of the superior function and is relatively unconscious,.." (s.52). Men igen ser vi hvordan attituderne opfattes som modsætninger (opposite)og ikke som grader, her angivet indenfor parantesen: T-----( ) F Ovenstående vil være min måde at anskue typen og (måske) også Jung's for et nogenlunde normalt menneske. T-( ) F Anskuer vi i modsætning ovenstående eksempel, kan vi forstå hvorfor denne person får problemer. Der er her (relativt) ingen kontakt med følelsessiden af mennesket, der hvis det fortsat bliver fortrængt må fremstå voldsomt: "Life has no mercy with the inferiority of the inferior function." (von Franz & Hillman, 1971/1984, s.12). Der må derfor gælde forskellige love

9 Skriftlig opgave i Personlighedspsykologi Side 9 af 12 for forskellige mennesker. På den ene side afviser jeg altså Jung's påstand om at f.eks. tænkning og følelse er inkommensurable i alle tilfælde, men medgiver at den ene side altid vil være dominerende. Hvis disse to er ligeligt udviklet mener Jung: "I et sådant tilfælde drejer det sig...om en relativt uudviklet tænken og følen" (1921/1994, s.330). Jeg vil godt anderkende, at mennesker kan have svært ved at acceptere deres modsætning, men der ligger oftest en mangel på indsigt bagved. F.eks giver Jung's bog - og det er også her jeg mener den har mest at byde på umiddelbart - en indsigt i forskellige typers oplevelse af verden. Det er min påstand, at det heraf følger, at hvis jeg kan læse og forstå "de andres" synspunkt og kan se deres relevans, behøver jeg ikke mere at opleve den anden side som en verden fuldstændig forskellig fra min. Man kan genkende sig selv i en bestemt type, fordi mennesker har forskellige evner afhængig af disposition og opvækst, men det er også muligt at genkende sig selv i de andre typer. Det er en logisk konsekvens, at jo mere jeg genkender og anderkender mine svagheder, des nemmere bliver det også at se, hvilke personer der indeholder disse ressourcer og derfor tage ved lære af dem. 4. Typologien og erkendelsesteorien: Psykologien har som humanistisk disciplin været en del af de almene videnskabsteoretiske diskussioner. Jeg vil nøjes med at fremhæve nogle af de vigtigste pointer, der har relevans for mit sidste ærinde: Jeg vil vise hvordan typologien kan bidrage til en forståelse af nogen af de basale positioner indenfor erkendelsesteorien og overføre dette til den almene personlighedspsykologi. Den generelle diskussion står meget groft skitseret mellem objektivismen/rationalismen og en form for relativisme (bl.a. udsprunget af postmodernismen). Hvor rationalismen påstår at det er muligt at opnå en form for "Gods-Eye-View" (den fuldstændig uafhængige observation), fastslår relativismen, at ingen observationer er uafhængige og at al viden derfor er relativ (se bl.a. Johnson, 1987, s.ix-xxxviii). Denne diskussion er også blevet ført indenfor psykologi. Både Johnson (1987) - der tager udgangspunkt i fænomenologien (specielt den post-husserlske; Merleau-Ponty, Heidigger m.fl.) - og Schultz (1988) kan begge betegnes som en fornuftig placering imellem disse to yderligheder: Johnson siger det på denne måde: "...there exists a large middle ground between the two extremes of foundationalism and relativism." (1987, s.196). Denne "middle ground" opnår han ved i god fænomenologisk forstand, at ophæve det kartesianske skel mellem krop og sind, bl.a. ved at påvise at vores sprogs strukturer har en basis i kropslige oplevelser. Bl.a. har Feyerabend og Kuhn været med til vise at "...there are no neutral data in the required sense." (s.199). Dette får dog ikke Johnson til at acceptere med den totale relativisme at "anything goes" (f.eks. s ), men tværtimod at argumentere for en realistisk form for videnskab, der accepterer de vilkår hvor under erkendelse sker: " We need not fear that we have lost our world when we acknowledge the theory-impregnated nature of our understanding. "Things" outside us talk back to us,..."(s.204). Resultatet bliver i stedet: "..some statements will correspond to the world more accurately, for our purposes, than others...this "being in touch with reality" is all the realism we need." (s.203). Vi får hermed en fornuftig videnskabsteori, der medtager, at mennesker er farvet i deres erkendelse, men at vi også har et sprog til en videnskabelig kritik, der kan bringe os tættere på den sandhed vi kan forstå på dette udviklingsniveau. (s.200) Selvom Schultz (1988) ikke nævner Johnson ligger hans standpunkt meget tæt på og han gør også brug af fænomenologien (dog den Husserlske), men også gestaltpsykologien. Når vi har anskuet hans synspunkt, vil vi se hvordan typologien kan give et væsentligt bidrag til en forståelse af vores "theory-impregnated nature"(se d.o.). Schultz (1988) finder lig Johnson også et ståsted som REALIST, og argumentationsformen

10 Skriftlig opgave i Personlighedspsykologi Side 10 af 12 ligner - dog er Schultz jo psykolog, hvor Johnson er filosof og lingvistiker. For Schultz er psyken i høj grad et stykke udviklingshistorie (psykogenese), hvor det specifikt menneskelige evnen til at træde ud af stimulus-respons skemaer og foretage valg, der går imod stimulus (f.eks. sultestrejke). Schultz' ærinde er i høj grad lig Johnson, at argumentere for at erkendelse er mulig, at visse ting er EVIDENTE. I kp.ii (s.39f.) afviser Schultz med en fornuftig kritik Poppers falsifikationsprincip, ved at mene at det kun er antagelser der kan falsificeres, ikke det der er evident: "Jeg påstår: vi kan selv afgøre absolut, hvad vi er sikre på, og hvad vi antager.(hvis vi vil, men det vil vi langtfra altid)." (s.43). Dvs. vi får en del af erkendelsen der er evident og en del der er afhængig af vores TEORIDISPOSITION; en organismeparathed (evner) til erkendelse og tilpasning (s.20-21). Han afviser hermed ikke at erkendelse kan være fejlagtig, men at vi kan opdage disse fejl og dette får ham til i kp.iv at opstille en liste for typer af fejlerkendelser (s.80f.). Forholder vi os til disse fejlkategorier bliver konklusionen: "...uanset hvilke fænomener vi forholder os erkendende til, kan vi opnå videnskabeligt niveau, hvis vi er tilstrækkeligt omhyggelige." (s.91). Vi ser altså hvordan vi i begge tilfælde har fremført en realistisk virkelighedsbaseret videnskabsteori, der på den ene side afviser erkendelsen af den absolutte sandhed, men samtidig opstiller en fornuftig pil i retning af større og større dispositionsniveau og dermed tilnærmet sandhed. Videnskaben undgår derved også at blive en ny form for religion og kan i stedet være den kritiske instans den efter min bedste mening bør være. Min pointe er nu, at Jungs typologi både bliver valideret af disse udsagn og at den samtidig på det personlighedspsykologiske plan kan være med til at afklare og bevidstgøre vores "teoridispositioner". Sharp (1987) fremfører hvordan Jungs inspiration til typologien udsprang af Freuds og Adlers teorier om neurose; de er begge elegante og simple og har en fornuftig forklaring (for Jung), men siger indbyrdes noget vidt forskelligt (s.25-26). Dette får Jung til at konkludere: "...Both are obviously working with the same material; but because of personal peculiarities they each see things from a different angle." (Sharp, 1987, s.26). Uden at tage stilling til disse teorier om neurose, er de et godt eksempel på at forskellige teoridisposotioner fører til forskellige konklusioner. Der vil sikkert være visse observationer de begge har lavet, der vil være evidente og dele af teorien vil højst sandsynligt kunne fastslås som antagelser. Pointen er dog netop, at vi på visse områder kan sætte lighed mellem type og disposition (typologien dækker ikke alle dispositioner), netop fordi de forskellige typer sanser (eller ikke-sanser) verden på så vidt forskellige måder. Faktisk vil jeg gå så vidt i min påstand, at ind til flere psykologiske retninger (hvis ikke dem alle) på en hvis måde kan anskues som udtryk for en (modificeret) types verdenssyn. Ericksons artikel (1993) støtter denne påstand; "... the results supported the hypothesis that personality style influences choice of theoretical perspectives in counseling." (s.41). F.eks. viser undersøgelsen at tænketyper foretrækker kognitive tilgange, mens føletyper foretrækker affektive tilgange (s.39,40,41). Hvis vi tager konsekvensen af disse resultater, vil det betyde at det som psykolog (og forsker) er essentielt at blive bevidst om sin egen type (eller teori-disposition om man vil), for at være i stand til at møde den enkelte klients behov. På det mere teoretiske plan er konsekvenserne omend endnu videre; Jungs typologi peger på at en personlighedsteori må tage højde for disse individuelle forskelligheder og acceptere at vi hver især kun får et udsnit af personen (uden at den dermed forsvinder). Når vi vender tilbage til klienten må vi også huske Jung: "...one must remind oneself again and again that it is more important in therapy for the patient to understand than for the analyst's theoretical expectations to be satisfied."(1964, s.50). 5. Konklusion: Lad mig konkludere mine resultater: Jungs typologi valideres umiddelbart af den øjensynlige

11 Skriftlig opgave i Personlighedspsykologi Side 11 af 12 forskellighed der møder os blandt mennesker hver dag. Det er dog også min pointe at den ikke er triviel, selvom Jung selv er meget - til tider for - uspecifik. Vi har med James (1988) og Carlson (1980) set hvordan typologien kan opnå større validitet og præsicion ved at fundere den i mere kognitive og lingvistiske modeller. Ligeledes undgås inkonsistens indenfor typologien ved at holde på Jung's påstand om at det kun er en dominans der udgør typen; den egentlige modsætning finder vi kun hos meget differentierede typer, men må ellers i øvrigt fastslå at bevidstgørelse af egne begrænsninger, ofte må kunne åbne for en forståelse af det andet synspunkt - her får typologien altså også en praktisk nytteværdi, f.eks. i parterapi m.m. Specielt kan opdagelsen af vores inferiøre (skygge-) side således vise hvad der skal bearbejdes, for at psyken kan finde sin naturlige tilstand af balance og de værste projektioner undgås. Det er forhåbentligt også gjort tydeligt, at typologien kan bruges til, på et mere teoretisk plan, at "bygge bro" mellem de forskellige retninger som præger erkendelses- og personlighedsteorien; dette skal ske ved en bevidstgørelse om de "filtre" (typer) vi møder verden med og dermed give retningen henimod en syntese, som også Jung så for sig (1921/1994, s.340). På det erkendelsesteoretiske felt bliver Jung således en dybdegående indføring i de basale (umiddelbart uforenelige) positioner der har præget debatten - på et psykologisk grundlag - ved at fremvise begge synspunkter i sin teori og vise hvad der hver for sig er deres svagheder og styrker. Styrken ved Jungs typologi er såvidt jeg forstår den også, at den er brugbar fordi den kan bruges i sammenhæng med de fleste terapiformer som et praktisk redskab. Derudover leverer Jung en relevant kritik af den overdrevne vægtning af rationaliteten i Vesten, der oftest er sket på bekostning af følelseslivet, specielt i mandeidealet. Som det kan ses på min konklusion erklærer jeg mig altså enig med Spoto i den signifikante betydning af Jungs typologi i forståelsen af menneskers individuelle problemer og behandling, men støtter hende også i hendes (og med hende James) advarsel imod en for rigid anvendelse. Jeg mener samtidig også at netop James (1988) og Carlson (1980) repræsenterer den rigtige retning for videre forsknng i teorien, idet deres resultater letter brugen udenfor en jungiansk psykologi, hvilket også generelt er en af typologiens absolutte forcer. 6. Noter 1. Jeg har måttet begrænse min behandling af MBTI til Spotos behandling (1995, s ). Jeg er enig i Spotos generelle advarsel imod brug af typologi i praksis i den forstand, at brugen ikke må afløse terapeutens opmærksomhed og egne observationer (s.189). James (1988) siger det på følgende måde: "..observe the person's behavior after you've made a postulation of who they are."(s.98) 2. Oprindelsen i vores biologiske disposition er kritisabel. Det er indlysende at naturen på forhånd har givet os forskellige tilpasningsmuligheder (se f.eks Schultz, 1988, s.19; Poppers opgør med tabula rasa-teorien), men jeg mener også vores opvækst betinger hvilke muligheder vi udvikler: Man kunne sige at en latent naur bliver delvis manifest i kraft af omgivelsernes reaktion (og begrænsning) på vores handlinger i vores første leveår. 3. NLP (Neuro-Lingvistisk-Programmering) er udviklet i USA i 70'ene af bl.a. R. Bandler og J. Grinder, som en syntese af gestaltterapi (Fritz Pearls), familieterapi (Virginia Satir) og hypnose (Milton Erickson). Brugen er stærkt udbredt også i DK, hvor den på akademisk niveau ikke har nydt nogen videre interesse. I bl.a. USA svarer en Træner-uddannelse visse steder til en bachelor i psykologi. For en introduktion se: Dilts, R.; Grinder J.; Bandler R. & DeLozier, J. (1980). Neuro-Linguistic Programming: Volume I. The Study of the Structure of Subjektive Experience. CA: Meta Publications.

12 Skriftlig opgave i Personlighedspsykologi Side 12 af NLP opererer desuden m. auditive og visuelle typer. Personer der altså i deres sprogbrug vil foretrække lydlige (høre, "ringe en klokke", afstemme m.m) henholdsvis billedlige udtryk ("det kan jeg se", illustrere, "fremtiden ser lys" ud m.m.). Det ser dog også ud som om disse næsten altid er kombineret med en favorisering af enten kinestetiske eller AD-udtryk; dvs. at udtryk i disse "modaliteter" vil dominere sprogbrugen. 5. For validiteten af MBTI se f.eks.: Tischler, L. (1994). The MBTI Factor Structure. Journal of Psychological Type, Vol. 31, s Se Jung, C.G. (1971). Psychological Types. Volume 6 in The Collected Works of C.G. Jung, trans. R.F.C. Hull. Bollingen Series XX, vols London: Routledge & Kegan Paul. 7. For en diskussion af denne pointe se Spoto, 1995, s Resultatet af denne diskussion bliver: "With its realization of four psychological functions rather than just one... differences are better recognized and understanding is broadened and enhanced."(s.118). Denne pointe er stadig stærkt relevant i et moderne samfund, hvor f.eks. en høj uddannelse og materiel velstand står som stærke statussymboler(...). 8. Mange koncepter indenfor den analytiske psykologi er problemfyldte, som f.eks. arketyperne og det kollektive ubevidste. I dette tilfælde mener jeg dog at Jung præsenterer en teori, der er bredt anvendelig.(se Engler, 1995, s.91). 7. Litteraturliste: Udover den litteratur der er brugt, der er anført i den obligatoriske pensumliste, er følgende bøger og artikler benyttet: Ewen, R.B. (1993). An Introduction to Theories of Personality. Hillsdale, New Jersey: Lawrence Erlbaum Associates, Publishers (LEA). s (kp. om Jung) Carlson, R. (1980). Studies of Jungian Typology: II. Representations of the Personal World. Journal of Personality and Social Psychology, Vol. 38, No. 5, s Erickson, D.B. (1993). The Relationship Between Personality Type and Preferred Counseling Model. Journal of Psychological Type, Vol. 27, s James, T. & Woodsmall, W. (1988). Time Line Therapy and The Basis of Personality. CA: Meta Publications Inc. Johnson, M. (1987). The Body in the Mind: The bodily basis of meaning, imagination and reason. Chicago: University of Chicago Press. s.ix-xxxviii, Jung, C.G. (ed.). (1964). Man and his Symbols. NY: Dell Publishing. s Jung, C.G. (1921/1994). Psykologiske Typer. København: Gyldendal. Sharp, D. (1987). Personality Types: Jung's Model of Typology. Toronto: Inner City Books. s.11-36, Spoto, A. (1995). Jung's Typology in Perspective. Wilmette, Illinois: Chiron Publications. von Franz, M.-L. & Hillman, J. (1984). Lectures on Jung's Typology. Dallas: Spring Publications. s.1-72.

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 Metode- og videnskabsteori Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 1 Hvem er Erik? Erik Staunstrup 2 Program 16.15 (18.30) Erkendelsesteori 16.45 (19.00) Komplementaritet 17.00 (19.15) Videnskabsteori

Læs mere

Hvad er formel logik?

Hvad er formel logik? Kapitel 1 Hvad er formel logik? Hvad er logik? I daglig tale betyder logisk tænkning den rationelt overbevisende tænkning. Og logik kan tilsvarende defineres som den rationelle tænknings videnskab. Betragt

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt Kolb s Læringsstil Denne selvtest kan bruges til at belyse, hvordan du lærer bedst. Nedenfor finder du 12 rækker med 4 forskellige udsagn i hver række. Du skal rangordne udsagnene i hver række, sådan som

Læs mere

GUIDE TIL BREVSKRIVNING

GUIDE TIL BREVSKRIVNING GUIDE TIL BREVSKRIVNING APPELBREVE Formålet med at skrive et appelbrev er at få modtageren til at overholde menneskerettighederne. Det er en god idé at lægge vægt på modtagerens forpligtelser over for

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13. 2. Lykke og lidelse 42. 3. Kærlighed og aleneværen 70

Indhold. Forord 9. 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13. 2. Lykke og lidelse 42. 3. Kærlighed og aleneværen 70 Indhold Forord 9 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13 Eksistentiel psykologi 13 Fænomenologi: mennesket bag kategorierne 14 Kan psykologi handle om selve livet? 17 Tre grundbegreber: livsfølelse, livsmod

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2015

Trolling Master Bornholm 2015 Trolling Master Bornholm 2015 (English version further down) Panorama billede fra starten den første dag i 2014 Michael Koldtoft fra Trolling Centrum har brugt lidt tid på at arbejde med billederne fra

Læs mere

Start med at læse vedhæftede fil (Om lytteniveauerne) og vend så tilbage til processen.

Start med at læse vedhæftede fil (Om lytteniveauerne) og vend så tilbage til processen. At lytte aktivt Tid: 1½ time Deltagere: 4-24 personer Forudsætninger: Overblik over processen, mødeledelsesfærdigheder Praktisk: telefon med stopur, plakat med lytteniveauer, kopi af skema Denne øvelse

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Sygdomsbegreb og videnskabelig tænkning Nødvendig afhængighed Tilstrækkelig betingelse Både nødvendig og tilstrækkelig

Sygdomsbegreb og videnskabelig tænkning Nødvendig afhængighed Tilstrækkelig betingelse Både nødvendig og tilstrækkelig Videnskabelighed og videnskabelig begrundelse Kausalitetsproblemet Klinisk Kontrollerede undersøgelser? Kausale slutninger Kausale tolkninger Evidens hvad er det for noget? Er evidens det samme som sandhed?

Læs mere

DK - Quick Text Translation. HEYYER Net Promoter System Magento extension

DK - Quick Text Translation. HEYYER Net Promoter System Magento extension DK - Quick Text Translation HEYYER Net Promoter System Magento extension Version 1.0 15-11-2013 HEYYER / Email Templates Invitation Email Template Invitation Email English Dansk Title Invitation Email

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13 Formulering af forskningsspørgsmål + Læringsmål Formulere det gode forskningsspørgsmål Forstå hvordan det hænger sammen med problemformulering og formålserklæring/motivation

Læs mere

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden Vejen til Dit billede af verden 1 Vi kommunikerer bedre med nogle mennesker end andre. Det skyldes vores forskellige måder at sanse og opleve verden på. Vi sorterer vores sanseindtryk fra den ydre verden.

Læs mere

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com.

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com. 052430_EngelskC 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau C www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

mandag den 23. september 13 Konceptkommunikation

mandag den 23. september 13 Konceptkommunikation Konceptkommunikation Status... En række koncepter, der efterhånden har taget form Status......nu skal vi rette os mod det færdige koncept idé 1 idé 2 How does it fit together Mixing and remixing your different

Læs mere

Forstå 3 grundlæggende psykologiske behov på holdet Kompetent Være i relation Autonom

Forstå 3 grundlæggende psykologiske behov på holdet Kompetent Være i relation Autonom Det Hele Menneske Forstå 3 grundlæggende psykologiske behov på holdet Kompetent Være i relation Autonom z We see the world not as it is, but as we are Stephen Covey Ballerina Hvilken vej drejer hun? At

Læs mere

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur En matematisk struktur er et meget abstrakt dyr, der kan defineres på følgende måde: En mængde, S, af elementer {s 1, s 2,,s n }, mellem hvilke der findes

Læs mere

Hvad er et tal? Dan Saattrup Nielsen

Hvad er et tal? Dan Saattrup Nielsen 12 Det filosofiske hjørne Hvad er et tal? Dan Saattrup Nielsen Det virker måske som et spøjst spørgsmål, men ved nærmere eftertanke virker det som om, at alle vores definitioner af tal refererer til andre

Læs mere

Handlingens rum versus det sociale rum

Handlingens rum versus det sociale rum Handlingens rum versus det sociale rum Marie Louise Bjørn & Pernille Clausen Nymand Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Formålet med

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen. og

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen.  og 052431_EngelskD 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau D www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave Fra: http://www.emu.dk/gym/fag/en/uvm/sideomsrp.html (18/11 2009) November 2007, opdateret oktober 2009, lettere bearbejdet af JBR i november 2009 samt tilpasset til SSG s hjemmeside af MMI 2010 Orientering

Læs mere

16/01/15. Forsøg med læring i bevægelse

16/01/15. Forsøg med læring i bevægelse WORKSHOP: EMBODIMENT NÅR KROPPEN ER MED I LÆREPROCESSEN Jørn Dam - Brian Olesen, Mona Petersen, Dorthe Kvetny, Lise Rasmussen Midtsjællands Gymnasium, Haslev 16/01/15 Embodiment - som pædagogisk, didaktisk

Læs mere

9-12-2007 FJENDEBILLEDER DANSK. Theis Hansen 1.3

9-12-2007 FJENDEBILLEDER DANSK. Theis Hansen 1.3 9-12-2007 DANSK FJENDEBILLEDER Theis Hansen 1.3 Forord: Vi har i perioden uge 44-48 arbejdet med temaet fjendebilleder, som vi skal aflevere en projektopgave om. Vi har i både dansk, engelsk, samfundsfag

Læs mere

Hvad er matematik? C, i-bog ISBN 978 87 7066 499 8. 2011 L&R Uddannelse A/S Vognmagergade 11 DK-1148 København K Tlf: 43503030 Email: info@lru.

Hvad er matematik? C, i-bog ISBN 978 87 7066 499 8. 2011 L&R Uddannelse A/S Vognmagergade 11 DK-1148 København K Tlf: 43503030 Email: info@lru. 1.1 Introduktion: Euklids algoritme er berømt af mange årsager: Det er en af de første effektive algoritmer man kender i matematikhistorien og den er uløseligt forbundet med problemerne omkring de inkommensurable

Læs mere

Moralske dilemmaer: Kynisme og koffeinfri kritik i det moderne arbejdsliv. v. Erik Mygind du Plessis Ph.d. og ekstern lektor på CBS

Moralske dilemmaer: Kynisme og koffeinfri kritik i det moderne arbejdsliv. v. Erik Mygind du Plessis Ph.d. og ekstern lektor på CBS Moralske dilemmaer: Kynisme og koffeinfri kritik i det moderne arbejdsliv v. Erik Mygind du Plessis Ph.d. og ekstern lektor på CBS Program Magtens immunforsvar Kynisme og koffeinfri kritik (i forlængelse

Læs mere

EVIDENSBASERET COACHING

EVIDENSBASERET COACHING EVIDENSBASERET COACHING - SAMTALER BASERET PÅ DEN BEDST TILGÆNGELIGE VIDEN VED FORMAND FOR SEBC, EBBE LAVENDT STIFTER@SEBC.DK, WWW.EVIDENSBASERETCOACHING.DK Der vil være en times forelæsning efterfulgt

Læs mere

Personprofil og styrker

Personprofil og styrker Personprofil og styrker Et redskab til at forstå dine styrker gennem din personprofil Indhold Dette værktøj er udviklet med henblik på at skabe sammenhæng mellem de 24 karakterstyrker udviklet af The VIA

Læs mere

QUESTIONNAIRE DESIGN. Center for OPinion & ANalyse (COPAN) betydningen heraf for datakvalitet. Lektor Sanne Lund Clement E-mail: clement@dps.aau.

QUESTIONNAIRE DESIGN. Center for OPinion & ANalyse (COPAN) betydningen heraf for datakvalitet. Lektor Sanne Lund Clement E-mail: clement@dps.aau. QUESTIONNAIRE DESIGN og betydningen heraf for datakvalitet Lektor Sanne Lund Clement E-mail: clement@dps.aau.dk Center for OPinion & ANalyse (COPAN) 1 QUESTIONNAIRE DESIGN Design er her ikke lig layout

Læs mere

5 TIP FRA EN TVIVLER

5 TIP FRA EN TVIVLER 5 TIP FRA EN TVIVLER 5 TIP FRA EN TVIVLER MANUEL VIGILIUS Credo Forlag København 2007 5 TIP FRA EN TVIVLER 1. udgave, 1. oplag Copyright Credo Forlag 2007 Forfatter: Manuel Vigilius Omslag: Jacob Friis

Læs mere

NÅR KROPPEN BLIVER EN MASKINE VI OVERVÅGER

NÅR KROPPEN BLIVER EN MASKINE VI OVERVÅGER NÅR KROPPEN BLIVER EN MASKINE VI OVERVÅGER SUNDHEDSAPPS KONFERENCE SDU Informations- videnskab 1 PERSONALIA PETER DANHOLT, MAIL: pdanholt@cc.au.dk INFORMATIONSVIDENSKAB, AARHUS FORSKNING: SUNDHED & TEKNOLOGI,

Læs mere

De mange Intelligenser og Læringsstile

De mange Intelligenser og Læringsstile De mange Intelligenser og Læringsstile Børn lærer på hver deres måde. Børn har forskellige styrkesider, potentialer og intelligenser. Hvert barn har sin unikke læringsstil og intelligensprofil. For at

Læs mere

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk antropologi som metode implementeres i de videregående

Læs mere

Erik Rasmussen, Niels Bohr og værdirelativismen: svar til Ougaard

Erik Rasmussen, Niels Bohr og værdirelativismen: svar til Ougaard politica, 47. årg. nr. 4 2015, 598-603 Kasper Lippert-Rasmussen Erik Rasmussen, Niels Bohr og værdirelativismen: svar til Ougaard Morten Ougaard mener, det er en væsentlig mangel ved min bog, Erik Rasmussen,

Læs mere

Mogens Jacobsen / moja@itu.dk

Mogens Jacobsen / moja@itu.dk BIID11 Lektion 7 Personas & scenarios Mogens Jacobsen / moja@itu.dk Dagens program 2 8:00-8:20: Exemplarium 10,11 og 12 8:20-8:30: Feedback på visioner 8:30-8:50: Dourish kap 4. 8:50-9:00 Pause 9:00-10.00

Læs mere

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Øjnene, der ser - sanseintegration eller ADHD Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Professionsbachelorprojekt i afspændingspædagogik og psykomotorik af: Anne Marie Thureby Horn Sfp o623 Vejleder:

Læs mere

Psyken. mellem synapser og samfund

Psyken. mellem synapser og samfund Psyken mellem synapser og samfund Psyken mellem synapser og samfund Af Svend Brinkmann unı vers Psyken mellem synapser og samfund Svend Brinkmann og Aarhus Universitetsforlag 2009 Omslag: Jørgen Sparre

Læs mere

I begyndelsen er bevægelse. - betragtninger om krop, bevægelse og sansning

I begyndelsen er bevægelse. - betragtninger om krop, bevægelse og sansning I begyndelsen er bevægelse - betragtninger om krop, bevægelse og sansning Michael Blume, VIA University College, januar 2010 Bevægelse 2 videnskabelige positioner Cogito, ergo sum: et naturvidenskabeligt

Læs mere

Modtageklasser i Tønder Kommune

Modtageklasser i Tønder Kommune Modtageklasser i Tønder Kommune - et tilbud i Toftlund og Tønder til børn, der har behov for at blive bedre til dansk TOFTLUND TØNDER Hvad er en modtageklasse? En modtageklasse er en klasse med særligt

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

Psykologiske undersøgelsesmetoder

Psykologiske undersøgelsesmetoder Benny Karpatschof Psykologiske undersøgelsesmetoder Frydenlund Psykologiske undersøgelsesmetoder Frydenlund og forfatterne, 2007 1. udgave, 1. oplag, 2007 ISBN 978-87-7118-207-1 Grafisk tilrettelægning:

Læs mere

Innovationsdagen 2013 Kommunal designchef udfordrer

Innovationsdagen 2013 Kommunal designchef udfordrer Innovationsdagen 2013 Kommunal designchef udfordrer Kolding Kommunes Designsekretariat Ulrik Jungersen Designchef Malene Kjær-Jepsen Design- og management konsulent Anne Schødts Design- og innovationskonsulent

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg. 9. semester, 2003. Videnskabsteori. Jeppe Schmücker Skovmose

Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg. 9. semester, 2003. Videnskabsteori. Jeppe Schmücker Skovmose Videnskabsteori Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg 9. semester, 2003 Titel: Videnskabsteori Jeppe Schmücker Skovmose Videnskabsteori Udgangspunktet for opgaven

Læs mere

Skriftlig Eksamen Kombinatorik, Sandsynlighed og Randomiserede Algoritmer (DM528)

Skriftlig Eksamen Kombinatorik, Sandsynlighed og Randomiserede Algoritmer (DM528) Skriftlig Eksamen Kombinatorik, Sandsynlighed og Randomiserede Algoritmer (DM58) Institut for Matematik og Datalogi Syddansk Universitet, Odense Torsdag den 1. januar 01 kl. 9 13 Alle sædvanlige hjælpemidler

Læs mere

Remember the Ship, Additional Work

Remember the Ship, Additional Work 51 (104) Remember the Ship, Additional Work Remember the Ship Crosswords Across 3 A prejudiced person who is intolerant of any opinions differing from his own (5) 4 Another word for language (6) 6 The

Læs mere

Dårlig litteratur sælger - Trykkekultur i 1800-tallets Storbritannien og idag. Maria Damkjær Post.doc. i Engelsk Litteratur

Dårlig litteratur sælger - Trykkekultur i 1800-tallets Storbritannien og idag. Maria Damkjær Post.doc. i Engelsk Litteratur Dårlig litteratur sælger - Trykkekultur i 1800-tallets Storbritannien og idag Maria Damkjær Post.doc. i Engelsk Litteratur Horace Engdahl i interview i Politiken Bøger, 7. december 2014: [Hos os i Norden]

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2015

Trolling Master Bornholm 2015 Trolling Master Bornholm 2015 (English version further down) Sæsonen er ved at komme i omdrejninger. Her er det John Eriksen fra Nexø med 95 cm og en kontrolleret vægt på 11,8 kg fanget på østkysten af

Læs mere

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov.

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. På dansk/in Danish: Aarhus d. 10. januar 2013/ the 10 th of January 2013 Kære alle Chefer i MUS-regi! Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. Og

Læs mere

Sproget som strategisk ledelsesressource

Sproget som strategisk ledelsesressource IDA konference 2014 Sproget som strategisk ledelsesressource Jørn Helder Cphbusiness Academy Programtekst Stadige forandringer og stor kompleksitet er et vilkår for såvel ledere som medarbejdere. Hvor

Læs mere

CATE BANG FLØE ANNIE FEDDERSEN EMIL MØLLER PEDERSEN

CATE BANG FLØE ANNIE FEDDERSEN EMIL MØLLER PEDERSEN CATE BANG FLØE ANNIE FEDDERSEN EMIL MØLLER PEDERSEN HVAD: What we talk about when we talk about context HVEM: Paul Dourish, Antropolog og professor i Informatik og Computer Science HVOR: Pers Ubiquit

Læs mere

Coaching og Goal Mapping - Hånd i hånd GROW2 Research-rapport hold 141 af Bettina Dahl Nielsen COACHING & GOAL MAPPING FOR AT NÅ FLEST MULIGE

Coaching og Goal Mapping - Hånd i hånd GROW2 Research-rapport hold 141 af Bettina Dahl Nielsen COACHING & GOAL MAPPING FOR AT NÅ FLEST MULIGE COACHING & GOAL MAPPING FOR AT NÅ FLEST MULIGE 1 Indholdsfortegnelse Fomålet med min coach uddannelse... 2 Hvorfor dette emne?... 3 Målgruppe... 3 Problemformulering... 3 Hvad er Goal mapping?... 4 Paralleller

Læs mere

At lytte med kroppen! Eksperternes kropsbevidsthed. Miniseminar: talentudvikling indenfor eliteidræt Susanne Ravn sravn@health.sdu.

At lytte med kroppen! Eksperternes kropsbevidsthed. Miniseminar: talentudvikling indenfor eliteidræt Susanne Ravn sravn@health.sdu. At lytte med kroppen! Eksperternes kropsbevidsthed Miniseminar: talentudvikling indenfor eliteidræt Susanne Ravn sravn@health.sdu.dk Formål: at udvikle gængs forståelse forbundet med ekspertise Konstruktivt

Læs mere

De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser.

De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser. De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser. Teorien kan bruges som et redskab for alle faggrupper der arbejder

Læs mere

Når Solar plexus lider.

Når Solar plexus lider. Når Solar plexus lider. Jes Dietrich Dette er et lille udsnit fra min bog Hjertet og Solar Plexus. Nogle steder vil der være henvisninger til andre dele af bogen, og andre steder vil du få mest ud af det

Læs mere

ARTSTAMP.DK + GUEST. April 16th - May 22nd ARTSTAMP.DK. Ridergade 8 8800 Viborg Denmark. www.braenderigaarden.dk braenderigaarden@viborg.

ARTSTAMP.DK + GUEST. April 16th - May 22nd ARTSTAMP.DK. Ridergade 8 8800 Viborg Denmark. www.braenderigaarden.dk braenderigaarden@viborg. ARTSTAMP.DK + GUEST April 16th - May 22nd Ridergade 8 8800 Viborg Denmark ARTSTAMP.DK www.braenderigaarden.dk braenderigaarden@viborg.dk A mail project by STALKE OUT OF SPACE and Sam Jedig Englerupvej

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design ? VAD From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design? VEM Skrevet af Liam J. Bannon Director of the IDC and Professor of Computer Science,

Læs mere

AT-1. Oktober 09 + December 10 + November 11. CL+JW. Stenhus. side 1/5

AT-1. Oktober 09 + December 10 + November 11. CL+JW. Stenhus. side 1/5 AT-1. Oktober 09 + December 10 + November 11. CL+JW. Stenhus. side 1/5 1. 2. 3. 4. AT-1. Metodemæssig baggrund. Oktober 09. (NB: Til inspiration da disse papirer har været anvendt i gamle AT-forløb med

Læs mere

ANVENDELSE AF EVALUERING PÅ DEN LANGE BANE

ANVENDELSE AF EVALUERING PÅ DEN LANGE BANE ANVENDELSE AF EVALUERING PÅ DEN LANGE BANE INDIREKTE ANVENDELSE NETE KROGSGAARD NISS PROGRAM Intro om betydningen af anvendelse Nedslåethed Håb for professionen SFI s (gode) måde at håndtere det på Fælles

Læs mere

Modulbeskrivelse for IND-UD-OP-NED - første år

Modulbeskrivelse for IND-UD-OP-NED - første år Modulbeskrivelse for IND-UD-OP-NED - første år Følgende emner er grundlæggende på hvert modul, hvorfor de ikke altid nævnes under de enkelte modulbeskrivelser. Emnerne behandles både teoretisk og praktisk:

Læs mere

SPECIALESKRIVNING PÅ DDK

SPECIALESKRIVNING PÅ DDK SPECIALESKRIVNING PÅ DDK Specialet hvad er det Hjælp til processen Lidt om formalia Lidt om projektbasen Speciale til tiden! Skrive på engelsk? Lidt om studenter vejleder relation Eksempler Spørgsmål og

Læs mere

Produktion: Underskoven www.underskoven.dk

Produktion: Underskoven www.underskoven.dk DU & JEG Andre bøger af Stig Dankert Hjort: Krishnamurtis psykologi en indføring. Borgens Forlag, 1983. HYPNOSE historie, teknik, anvendelse en indføring. Gyldendal, 1989. Sigurd Næsgaard det naturlige

Læs mere

Introduktion til perception Forelæsning 2

Introduktion til perception Forelæsning 2 Introduktion til perception Forelæsning 2 02.09.2014 Johan Trettvik Dagens mål: At give en motivering af feltet At give en ultra kort historisk forståelse for hvorfor feltet ser ud som det gør, og hvorfor

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Æstetisk læring i sygeplejerskeuddannelsen

Æstetisk læring i sygeplejerskeuddannelsen Æstetisk læring i sygeplejerskeuddannelsen, sygeplejerske, cand.mag. ph.d.-stipendiat,aalborg Universitet Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi 1 Oversigt Fortælling fra et konkret kursus som eksempel

Læs mere

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

Er du en sensitiv leder?

Er du en sensitiv leder? Er du en sensitiv leder? 15-20 procent af alle mennesker er sensitive, og rigtig mange ender i en lederstilling, fordi man som sensitivt menneske er rigtig god til at mærke stemninger i grupper og tune

Læs mere

TIL GENNEMSYN. Introduktion til Positiv psykologi...17 Figur 1.6 Lykkefremmende faktorer...18

TIL GENNEMSYN. Introduktion til Positiv psykologi...17 Figur 1.6 Lykkefremmende faktorer...18 Indholdsfortegnelse Vores tilgang til tanker...6 Indledning...7 Baggrunden for materialet og begrebet Kognitiv pædagogik...8 Læreren/ pædagogen som samtalepartner...10 Dette materiale...10 Introduktion

Læs mere

Slip kontrollen og håndter tilværelsen.

Slip kontrollen og håndter tilværelsen. Slip kontrollen og håndter tilværelsen. Artiklens formål er at præsentere et alternativ til det, jeg opfatter som kontroltænkning. Kontrol er her defineret som: evne og magt til at styre nogen eller noget

Læs mere

Don t be nice be real!

Don t be nice be real! Don t be nice be real! - om nogle af misforståelserne omkring Girafsprog Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk De fleste mennesker i dagens Danmark har hørt

Læs mere

AT og elementær videnskabsteori

AT og elementær videnskabsteori AT og elementær videnskabsteori Hvilke metoder og teorier bruger du, når du søger ny viden? 7 begrebspar til at karakterisere viden og måden, du søger viden på! Indholdsoversigt s. 1: Faglige mål for AT

Læs mere

ET SPØRGSMÅL OM ORDEN - Et system perspektiv - DET INDLYSENDE - Et cognitions perspektiv - ET SPØRGSMÅL OM UDVIKLING - Et forandrings perspektiv -

ET SPØRGSMÅL OM ORDEN - Et system perspektiv - DET INDLYSENDE - Et cognitions perspektiv - ET SPØRGSMÅL OM UDVIKLING - Et forandrings perspektiv - ET SPØRGSMÅL OM ORDEN - Et system perspektiv - DET INDLYSENDE - Et cognitions perspektiv - ET SPØRGSMÅL OM UDVIKLING - Et forandrings perspektiv - DET SOCIALE EKSPERIMENT - Et lærings perspektiv - ET SPØRGSMÅL

Læs mere

Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2

Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2 Fremstillingsformer Fremstillingsformer Vurdere Konkludere Fortolke/tolke Diskutere Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2 Udtrykke eller Vurder: bestemme På baggrund af biologisk

Læs mere

1. Disposition: Formalia. Hvad er filosofi? Filosofiens discipliner. Filosofiens metoder. Erkendelsesteori

1. Disposition: Formalia. Hvad er filosofi? Filosofiens discipliner. Filosofiens metoder. Erkendelsesteori 1. Disposition: Formalia Hvad er filosofi? Filosofiens discipliner Filosofiens metoder Erkendelsesteori 2. Hvad er filosofi? Ostensiv definition: det filosoffer gør En radikal spørgen og en systematisk

Læs mere

Appendix 14. Date, time, place and room: 6/10-15, 8.30, room 201, Plays and Playwriting. Sketch of the room

Appendix 14. Date, time, place and room: 6/10-15, 8.30, room 201, Plays and Playwriting. Sketch of the room Appendix 14 Date, time, place and room: 6/10-15, 8.30, room 201, Plays and Playwriting Sketch of the room Date, time, place and class: Generel observations 1. Shared understandings (meaning, knowledge)

Læs mere

Vadehavsforskning 2015

Vadehavsforskning 2015 Vadehavsforskning 2015 Borgere, brugere og lokal sammenhængskraft i Vadehavsområdet v/ Charlotte Jensen Aarhus Universitet Oplæg 1. Faglig baggrund 2. Forskning i Vadehavsområdet indtil nu (vadehavspolitik)

Læs mere

IAIMTE 2015 Mønstre og perspektiver i den internationale forskning sammenholdt med danskdidaktisk forskning

IAIMTE 2015 Mønstre og perspektiver i den internationale forskning sammenholdt med danskdidaktisk forskning IAIMTE 2015 Mønstre og perspektiver i den internationale forskning sammenholdt med danskdidaktisk forskning Hver enkelt ytring er naturligvis individuel, men enhver sfære inden for sprogbrugen udvikler

Læs mere

Gestaltterapi. Af Lone Dalsgaard

Gestaltterapi. Af Lone Dalsgaard Gestaltterapi Artikel bragt i tidsskriftet Tankestreg, august 1993 (tidsskriftet er knyttet til KPF, Kristent Pædagogisk Fællesskab) Af Lone Dalsgaard Gestaltterapi er en af de mange terapeutiske retninger,

Læs mere

Back to basics. - systemic virtues for social work and clinical practise in future society. Jørn Nielsen, klinisk psykolog, ph.d., JN@kliniskpsyk.

Back to basics. - systemic virtues for social work and clinical practise in future society. Jørn Nielsen, klinisk psykolog, ph.d., JN@kliniskpsyk. Back to basics - systemic virtues for social work and clinical practise in future society Maturana: 100% of human existence is about love, all pain and suffering for which people search for help is of

Læs mere

Shared space - mellem vision og realitet. - Lyngby Idrætsby som case

Shared space - mellem vision og realitet. - Lyngby Idrætsby som case Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 27, 2017 Shared space - mellem vision og realitet. - Lyngby Idrætsby som case Brinkø, Rikke Publication date: 2015 Document Version Peer-review version Link to publication

Læs mere

Citation for pulished version (APA): Pedersen, A. (2008). MBTI - anvendt i et systemisk perspektiv. Reflexen, 3(1).

Citation for pulished version (APA): Pedersen, A. (2008). MBTI - anvendt i et systemisk perspektiv. Reflexen, 3(1). Danish University Colleges MBTI - anvendt i et systemisk perspektiv Pedersen, Annette Published in: Reflexen Publication date: 2008 Link to publication Citation for pulished version (APA): Pedersen, A.

Læs mere

Interessebaseret forhandling og gode resultater

Interessebaseret forhandling og gode resultater og gode resultater Af Poul Kristian Mouritsen, mindbiz Indledning Ofte anser vi forhandling for en hård og ubehagelig kommunikationsdisciplin. Faktisk behøver det ikke være sådan og hvis vi kigger os omkring,

Læs mere

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må- Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.

Læs mere

Humanioras videnskabsteori Opgaven giver en god og selvstændig fremstilling af Saussures begreber. Opgaven er præget af et højt refleksionsniveau,

Humanioras videnskabsteori Opgaven giver en god og selvstændig fremstilling af Saussures begreber. Opgaven er præget af et højt refleksionsniveau, Humanioras videnskabsteori Opgaven giver en god og selvstændig fremstilling af Saussures begreber. Opgaven er præget af et højt refleksionsniveau, gode eksemplificeringer og en fin og nuanceret forståelse

Læs mere

Mindfulness. At styrke trivsel, arbejde og ledelse

Mindfulness. At styrke trivsel, arbejde og ledelse Mindfulness At styrke trivsel, arbejde og ledelse Energiregnskabet Mindfulness i forsikringsvirksomhed 100 % har fået anvendelige redskaber til håndtering af stress 93 % oplever en positiv forandring

Læs mere

Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag?

Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag? Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag? Mogens Hørder Syddansk Universitet Kongelige Danske Videnskabernes Selskab Forskningspolitisk årsmøde 22 marts 2011 På

Læs mere

Påstand: Et foster er ikke et menneske

Påstand: Et foster er ikke et menneske Påstand: Et foster er ikke et menneske Hvad svarer vi, når vi møder denne påstand? Af Agnete Maltha Winther, studerende på The Animation Workshop, Viborg Som abortmodstandere hører vi ofte dette udsagn.

Læs mere

En iagttagelse er ikke genstand for sig selv 3. Når den viser sig som genstand for iagttagelse, så sker det som genstand for en anden iagt-

En iagttagelse er ikke genstand for sig selv 3. Når den viser sig som genstand for iagttagelse, så sker det som genstand for en anden iagt- Distancen og refleksionen, iagttagelsen af 2. orden som alternativet til det ideologiske og om det, at det i den grad lader sig gøre at tale om sandheden i det, at sandheden er ilde hørt! Alle sociale

Læs mere

Dato: 24. oktober 2013 Side 1 af 7. Teknologisk singularitet. 24. oktober 2013

Dato: 24. oktober 2013 Side 1 af 7. Teknologisk singularitet. 24. oktober 2013 Side 1 af 7 Teknologisk singularitet 24. oktober 2013 Side 2 af 7 Begreberne teknologisk singularitet og accelereret udvikling dukker ofte op i transhumanistiske sammenhænge, idet de beskriver en udvikling,

Læs mere