H ø j H u s s t r a t e g i i S i l k e b o r g n o v e m b e r

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "H ø j H u s s t r a t e g i i S i l k e b o r g n o v e m b e r 2 0 0 8"

Transkript

1 Højhusstrategi i S i l k e b o r g november 2008

2 forord Denne rapport om højhuse skal ses som et bidrag til at berede forståelsen af byen og dens arkitektoniske profil. Heri indgår en diskussion om højhuse, som Silkeborg indtil videre kun har et enkelt tydeligt eksempel på. I den fremtidige planlægning indgår og vil indgå spørgsmålet, om der skal kunne bygges i højden i Silkeborg. For at kvalificere denne diskussion har kommunen ladet denne rapport udarbejde af Møller & Grønborg, arkitekter og planlæggere AS. November højhusstrategi - møller & grønborg

3 intro byens billede egnethedsanalyse byvækst scenarier HØJHUS-strategi forudsætninger S.4 opgavens karakter opgavens afgrænsning rapportens opbygning billede 1 landskabet S.6 INTRO topografi sø og ådal skoven billede 2 infrastrukturen S.8 radialer ringveje broer og taljen motorvejen OPSAMLING billede 3 - bebyggelsen S.10 bebyggelsestypologier bykernen PAPIRFABRIKKEN BROKVARTERET forstæder erhverv skala landmarks OPSAMLING matrix 1 S.16 intro landskabet og KORRIDORERNE OPSAMLING +/- områder matrix 2 S.19 strukturerende principper for placering af højhuse hvor vil byen hen? S.20 eksempler på byvækstscenarier for silkeborg 1 fortætning i bykernen 2 outfill mod sydvest 3 ny by mod øst 4 orientering mod motorvej 5 ny ydre ring 6 stationsudbygning 7 skovbyer mod nord 8 enklaver i sydskoven 9 de små byers vækst opsamling s.23 byvækstscenarier og den FOREløBIGe BYUDVIKLINGSSTRATEGI FOR SILKEBORG (MODEL 1+9) bymidten s.24 KVADRATUREN BYKANT MOD BANEN BYKANT MOD Christian 8.s Vej PAPIRFABRIKKEN søfronten KVICKLY OG SHELLGRUNDEN forstad og opland s.31 sanistål ERHVERVSOMRÅDE hårup ERHVERVSOMRÅDE sammenfatning S.33 opsamling og væsentligste udsagn billede 4 - stemning S.13 BYMIDTEN OPLANDet opsamling s.14 Billede eller byens POSTKORT byens scene snittet byens talje 20/80 de grønne korridorer den foldede byflade bilag guidelines s.34 oplæg til konsekvensvurdering i forbindelse med ansøgning om nyt højhusbyggeri kort s.35 bymidte kort1:8000 oversigtskort s.36 1: luftfoto s.37 silkeborg og omegn 3

4 intro forudsætninger opgavens karakter Hvis man skal undgå at gøre højhuse til døgnfluer, der dukker op fra tid til anden i de danske provinsbyer, må man etablere et grundlag for hvordan man vil diskutere dette emne i relation til den fysiske planlægning. Det tjener ikke noget formål konsekvent at forholde sig afvisende, idet højhuse ikke pr. definition kan siges at være af det onde. Det er ikke mere reflekteret end at sige god for højhuse alle mulige steder. Begge holdninger udtrykker nogle yderpunkter i debatten og beror sjældent på en indsigt i det pågældende sted. opgavens afgrænsning Hvad er et højhus? Som det fremgår af illustrationen nederst på siden, er det ikke helt entydigt, hvad der forstås ved et højhus. En stor bygning er ikke nødvendigvis det samme som en høj bygning. En stor bygning, fx en sportshal, er sjældent en høj bygning. Den fylder blot meget i grundareal. Det samme gælder store produktionshaller. De har stor skala, men er måske blot 2-3 etager høje. I et villakvarter er en høj bygning måske på 4 etager, mens den samme bygning ikke vil syne af meget i en bymidte, hvor husene omkring er af samme højde. mindre skala design og funktion byanalyse Rapporten her forsøger gennem nogle analyser samt det plangrundlag, der foreligger for Silkeborg, at nå frem til nogle spilleregler og synspunkter for en højhusstrategi. Man kan være uenig i disse regler og synspunkter, men analysen er synlig i den forstand, at den kan kritiseres for sine valg og forudsætninger. Resultatet af arbejdet er, jfr. illustrationen til højre, at vi ikke tager stilling til højhuse på den enkelte ejendom og ej heller kan analysere et projekt, som endnu ikke findes. Derfor bliver det en strategi, der peger på steder/områder med potentialer, ligesom der peges på zoner, som helt bør lades ude af betragtning, uanset projektets karakter. Strategien indkredser således primært de byfelter, hvor man efterfølgende må vurdere projekt og sted nøjere, herunder de funktionelle krav etc. Specifikke forhold omkring lokalplaner, fredninger og kulturmiljø må ligeledes afdækkes for hvert enkelt højhusprojekt.rapporten giver således en vejledning, en vis rettesnor til de kommuneplanrammer, som skal udgøre en del af den kommende kommuneplan. Et højhus er således et relativt begreb, der kun kan fastlægges ved at betragte omgivelserne. En høj bygning, der blot rager en etage eller to op over de øvrige er ikke et højhus, men må snarere betragtes som en tegnefejl. Står man over for projekter af denne art, er det primært en vurdering af, om man vil tillade denne lille ekstrahøjde eller om man lige så godt kan præcisere, hvor grænsen ligger. I sådanne situationer bør man konsultere sine kommuneplanrammer for en nærmere tolkning og ikke gøre brug af højhusstrategien. Rapporten tager således ikke hensyn til byggeri, der blot hæver sig 2-3 etager over omgivelserne. Højt byggeri er det byggeri, der ligger ud over gråzonen, i denne sammenhæng fra 9 etager og opefter. Denne skelnen er vigtig, fordi den knæsætter en norm for, hvad vi taler om. Almindeligvis vil højt byggeri i større danske provinsbyer være byggeri på etager, måske helt op til etager. Dette er udgangspunktet for analysen. by og landskab større skala Diagrammmet illustrerer forskellige skalatrin, denne rapport indskriver sig fortrinsvist i den større skala, by- og landskab og går delvist ind i en mellemskala med byanalyse. Dette er opgavens afgrænsning vurderes ud fra strategi FOR højhusbyggeri GRÅZONE VURDERES EFTER KOMMUNEPLAN Hvad er et højhus? Et højhus er en variabel størrelse og må altid vurderes i forhold til omgivelserne 4 højhusstrategi - møller & grønborg 0 intro 1 byens billede 2 egnethedsanalyse 3 byvækstscenarier 4 strategi

5 intro f o r u ds æ t ning e r R a p p o rt e n s o p by g n i n g R a p p or t e n h a r f i r e h ov e d a f s n i t : 1 Byens billede K la ssi sk k ur ve bille de af Silk e borg og søe n 1 Byens billede - f or s øg e r i d e t h e l t s t or e p e r s p e k tiv at fre m hæ v e b y e n s s ær k e n d e, d v s. d e h e l t s tore e le m e nte r, s o m S i l k e b o r g b e s t å r a f o g s o m understreger dens k a r a k t e r. L i d t b a n a l t k a n m a n s ige, at de t e r by e ns p os t k or t, m i n d e t om b y e n, b y e ns e rindring, de t d e n h u s k e s f o r. 2 Egnethedsanalysen - g ør r e d e f or d e l a n d s k a b e l i g e forhold, for by om r å d e r n e s f or s k e l l i g h e d og f or d e m e re funk tione lle i n d d e l i n g e r. 2 Eg nethed sa na lysen 3 Byvækstscenario Af s n i t t e t e r ob j e k t i v t i d e n f or s t a nd, at de t m e re b e s k r i v e r b y e n i d a g e n d h v or d an de n v il k unne u d v i k l e s i g f r e m ov e r. H e r b e s k r i v e s også e n forståe l s e s r a m m e f o r i n d p l a c e r i n g a f højhuse. Således e r d e t t e a f s n i t e n s t a t u s q u o- b e sk riv e lse. 3 B y v æk s t s c e n a r i o - i n d e h ol d e r n og l e b e t r a g t n i n g e r om by e ns udv ik l i n g s p ot e n t i a l e r og op s t i l l e r d e sude n nogle fore nk l e d e s c e n a r i e r f or b y e n s v æk s t. 4 St r a t e g i - s a m m e n s t i l l e r E g n e t h e d s a n a l y se n m e d By e ns bill e d e og B y v æk s t s c e n a r i e r f or Si lk e borg. He rige nn e m op s t i l l e s e n r æk k e k on k l u sione r og forslag s om e t r e d s k a b m e d d e t v i d e r e arbe jde i stillingtag e n t i l h øj h u s b y g g e r i i Si l k e b org. S i l keb o rgs l a n d s k a b e r s e t f ra s yd - øst 3 D v i s u a l i s e r i n g m e d o v e r h ø j d e r bruges løbende s om r e d s k a b t i l d e n m e re ru m l i ge for m idling 0 intro 1 byens billede 4 S tr a teg i 2 e g n e t h e d s a n a ly s e 3 byvækstscenarier 4 s t r at e g i h ø j h u s s t r at e g i - møller & grønborg 5

6 byens billede billede 1 - landskabet intro Byens Billede er ikke ét billede, men dannes af 4 separate billeder, der hver udtrykker et lag i byen. NORDBYEN ÅDALEN Topografien; dalen, skrænten og plateauet Topografi - er byens base, dens grundlag. Det rejste topografiske kort, viser byens plasticitet. Kortet er overdrevet betydeligt, men anskueliggør byens placering omkring ådalen og sølandet. Bevægelsen udefra og ind mod byen fra syd betoner ikke på nogen markant måde, at man er på vej ned i en lavning, på vej mod søer og ådalen. Fra nord er bevægelsen mere klar, dog er orienteringen uklar. Først når man befinder sig inde omkring sølinien kan man i både nordlig og sydlig retning tydeligt fornemme, hvordan byen hæver sig svagt op på bredderne/siderne af ådalen. Byens placering i det topografiske billede er nok tydelig, men ikke markant. Det skal formentlig forklares med, at det topografiske underlag, som illustrationen også viser, på mange måder er retningsløst. Dog har landskabet et rimelig klart østvestgående træk, med en slags pude ved Taljen (broen over søen ved Christian 8.s Vej) og den ældste bydel. Det landskabelige sammenstød er netop, hvor byen har lagt sig til rette i sin tid. Det foldede landskab strækker sig i øst-vestlig retning langs Gudenådalen som deler byen i hhv en nordlig og sydlig del. Den røde oval viser puden ved taljen hvor byen oprindelig har lagt sig til rette SYDBYEN Søen og de samlede skovflader Diagrammatisk snit øst-vest Byen orienterer sig på langs af å-dalen Diagrammatisk snit nord-syd Byen orienterer sig mod søen på tværs af å-dalen 6 højhusstrategi - møller & grønborg 0 intro 1 byens billede 2 egnethedsanalyse 3 byvækstscenarier 4 strategi

7 byens billede billede 1 - landskabet plateau skrænten Sø og ådal Byen er opstået ved vandet. Vandet er byens oprindelige livmoder, grundlaget for byens industrialisering og udvikling med papirfabrik etc. Byen har vandet som en både væsentlig landskabelig og historisk reference. Vandet og ådalen er et træk ved byen, som på ingen måde bør tilsløres; vand og ådal giver betydning tilbage til både bebyggelse og infrastruktur. Illustrationen viser byens spaltning i en nordlig og sydlig del med sø og ådal som det landskab byen arrangerer sig omkring og orienterer sig efter. Det lidt uklare topografiske underlag holdes visuelt sammen af sølandskabet, som med sin spejlende og rolige overflade, skaber den nødvendige orientering, som det foldede landskab ikke giver. Søen og ådalens forløb er ledelinien gennem byen. skoven Skoven Snitbillederne illustrerer byens placering på ådalens sider og viser samtidig, hvordan byen indkapsles mod syd af de store skovpartier, hvorimod de nordlige omgivelser er et mere mosaikpræget landskab i mellemskala, men uden den landskabelige støtte/ryg som skovmassivet mod syd giver byen. dalen søen 0 intro 1 byens billede 2 egnethedsanalyse 3 byvækstscenarier 4 strategi højhusstrategi - møller & grønborg 7

8 byens billede billede 2 infrastrukturen nordre højmarksvej kejlstrupvej indfaldsveje - ringvej indfaldsveje - radialer Radialer Vejsystemet tegner en typisk bystruktur, hvor de større veje fra landskabet ledes mod bymidten som eger i et hjul. Dette billede af byen gør sig gældende både mod nord og på sydsiden. Kun i øst og vest brydes dette billede lidt af ådalens gennemløb.de radiale veje mødes i byens talje, som er broforbindelsen over søen. Taljen ligger lidt forskudt for bymidten.på nordsiden kaster de radiale veje nogle lange sigtelinier ned mod bymidten. Karakteristisk for de fleste radialer er ligeledes, at de overvejende løber i landskabelige grønne korridorer. Når man kommer udefra indfattes disse porte til byen af en kraftig beplantning. Denne adkomst er helt ekstraordinær og et særligt kendetegn for byen. Den langsomme introduktion til midtbyen via diverse bykvarterer og med lidt ligegyldige forstadsbebyggelser undgår man i Silkeborg. Det opleves som en stor kvalitet, der på ingen måde bør undervurderes. Ringveje Ringvejssystemet er primært på byens nordside. Her forløber den indre og ydre ringvej i store krumme bueslag, men uden særlige kendetegn. Ringvejene skærer igennem forskellige bykvarterer af meget blandet karakter. Ringvejens billede er således meget afvigende fra det markante, styrede vejbillede man får fra radialvejene. Hvor radialerne er noget særligt er ringvejene ordinære i deres udtryk. Sagt på en anden måde bidrager ringvejene ikke til byens billede; de mangler stedsans. broer og taljen Broerne binder byens nordlige og sydlige bydele sammen og selve Taljen er byens infrastrukturelle knudepunkt. kommende motorvej viborgvej ringvejen nørreskov bakke herningvej århusvej sejsvej christian 8.s vej horsensvej togbane 8 højhusstrategi - møller & grønborg 0 intro 1 byens billede 2 egnethedsanalyse 3 byvækstscenarier 4 strategi

9 byens billede billede 2 - infrastrukturen motorvejen Den kommende motorvejsføring bryder med det klare radial og ringvejssystem såvel som landskabet. Særligt på stykket fra Østre Ringvej op forbi Nørreskov Bakke. Dette vil formodentlig kræve en del fokus fremover og er derfor et væsentligt parameter som naturligt må indgå i højhusstrategien. De sorte linier viser indfaldsvejene som danner et tydeligt system af radialer og ringveje. de stiplede linier viser hhv den kommende motorvejsføring samt banen Indfaldsvejene- de gule linier viser klar orientering fra vejrum mod bykernen - de prikkede linier illustrerer hvor orientering mod bymidten er svag, des nærmere byen - des svagere orientering Indfaldsvejene - de grønne rammer illustrerer udstrækningen af skov korridorer nær Silkeborg bymidte. De røde kr yds ved ådalen viser yderligere 2 punkter med udsyn mod silkeborg bymidte opsamling Byens billede opleves hovedsagelig fra vejrummet, primært fra de større veje, der giver lange kig og sine steder endog overblik. Derfor skal byens billede også forstås blandt andet via disse linier. Byens billede handler om det billede, vi alle som borgere kan opleve; det er det offentlige rums billede. Derfor tegnes byens billede ikke mindst af de store veje, der hvor de fleste silkeborgensere færdes. Obser vationen er entydig og klar: Frontrudeperspektivet mod byen er ét langt styret forløb mod centrum, en svag hældende kurs mod landskabets bund og et rumforløb der i høj grad tegnes af den landskabelige indfatning, hvormed byens forstad er blevet pakket ind og de grønne rumskabende kanter er forstærket. Indfaldsvejene - typisk snit igennem byens nordlige side Dette billede er helt ekstraordinært for et møde mellem landskab og by i en dansk kontekst. Formodentlig landets eneste eksempel herpå. Denne værdi må ikke tilsløres, men kun videreføres og forstærkes. Dette danner billedet på de radiale veje, indfaldsvejene. På ringvejene er billedet et andet. Her er billedet mere uklart og ligner i højere grad en normal større dansk provinsby. Det betyder at disse ruter ikke bidrager til det specifikke billede af byen i den store skala. Indfaldsvejene - typisk og veldefineret vejrum Indfaldsvejene - glimtvis orientering mod byen 0 intro 1 byens billede 2 egnethedsanalyse 3 byvækstscenarier 4 strategi højhusstrategi - møller & grønborg 9

10 byens billede billede 3 - bebyggelsen nyere erhverv Bebyggelsestypologier Bebyggelserne i byens enkelte kvarterer er helt overvejende dikteret af tidspunktet for kvarterets tilbliven. Aldersmæssigt ligger de ældste bygninger omkring taljen og ud efter. Bykernen - eller kvadraturen er sammen med Papirfabrikken byens ældste kvarter. Kvarteret er karakteristisk og meget atypisk for danske bykerner. Det består af en meget homogen karréstruktur med et vinkelret gadenet, en kvadratur og en kantbebyggelse i 2 til 4 etager. Bebyggelsen er i hovedsagen fra 1880-erne. Kvadraturen kantes ned til søen af større monolitiske domicilbygninger. Denne bykant er fra erne til i dag. Uden for dette kerneområde ligger syd for søen nogle løsere villaområder overvejende fra 1920 og frem samt en kantning af søens nordside med ældre villaer. Det er byens gamle forstæder. Papirfabrikken - udgør et selvstændigt element både i byggestil og karakter og er samtidig et afgørende element i byens historie og selvforståelse. ældre erhverv kvadratur monolitter Brokvarteret - dvs. lejlighedsbyggeri i etagehuse med gård og gade rummer Silkeborg ikke meget af. Et område findes dog nord for søen, lige ved taljen ved indfaldsvejen. nyere forstad ældre forstad 10 højhusstrategi - møller & grønborg 0 intro 1 byens billede 2 egnethedsanalyse 3 byvækstscenarier 4 strategi

11 byens billede billede 3 - bebyggelsen De samlede bebyggelsesflader, skoven har givet sydbyen en veldefineret kant Byen har et nordgående træk med stor-skala bygninger Forstæder Byens forstæder, domineret af parcelhus-udstykninger, der kryber op ad nordskråningen, fylder det meste af den samlede byflade, måske 60%. Kun mindre etagehusbebyggelser ligger spredt i byfladen. papirfabrikken Erhverv Langs ringvejen er byens værksteder, storbutikker og industrier samlet. Skala Skalaen er en anden måde at karakterisere byens fysik på. Bebyggelsen karakteriseres efter størrelse. Således tales om stor, mellem og lille skala af bebyggelse. Byens storskala-bebyggelse ligger ved Papirfabrikken, lidt langs med søfrontens sydside og langs ringvejen igennem de nordlige byområder. Der er et nordligt træk af større bygninger, fortrinsvis erhverv og institutioner. Bykernen med kvadraturen har en mellemskala. Det samme har bydelen syd for banen samt den nordlige bydel omkring taljen, mens hovedparten af byfladen er i den lille skala. sygehuset Sammenholder man bytypologi, skala og anvendelsen er der ikke nogen entydig sammenhæng. Men aflæsningen af funktion og udtryk er relativt let forståelig. Lille skala er altid bolig. kraftvarmeværk Landmarks Byen har kun meget få landmarks. Fortrinsvis af teknisk karakter. SAVE-registreringen angiver alle vigtige bygninger af historisk karakter. Forudsætter man at landmarks er kendetegnet ved både en særlig funktion, et markant bygningsudtryk og en stor synlighed forenes disse kriterier 0 intro 1 byens billede 2 egnethedsanalyse 3 byvækstscenarier 4 strategi højhusstrategi - møller & grønborg 11

12 byens billede billede 3 - bebyggelsen kun i et par bygninger.herunder i kraftvarmeværket, kirken og muligvis sygehuset på bakken. Papirfabrikken har også landmark kvaliteter - dog fungerer området næsten som en bydel for sig selv. papirfabrik parkering torv h o v e d g a d e n ha vn Bymidten - søen og ikonerne s y g e h u s kvadratur erhverv Bymidten - kvadraturen og det ældre erhvervsområde (bånd struktur) t a l j e n Bymidten - søen og taljen papirfabrikken Samlet set ligger bykernen som et lille tæt kvadrat på sydsiden af sølandet, omgivet af en kant af større domiciler mod søen og mere spredte/løse villabebyggelser, der tager form efter vandvejene og skovfelterne. Bymidten og Papirfabrikken er knyttet sammen. Silkeborg er en by med ét centrum. Nordsiden rummer den nyere byudvikling, inden for de sidste år og det er fortsat denne side af søen, hvor den fremtidige udbygning primært vil finde sted. Bebyggelsen her er ikke signifikant, bortset fra, at det store tæppe af parcelhus- og villabebyggelse er mere krøllet i sin udformning end regulære landinspektørudstykninger. Vejene ender i blinde parcelhusudstykninger, hvilket til dels er begrundet i terrænformen. brokvarter opsamling Modellen illustrerer, at Silkeborg helt overvejende er en lav by med store forstadsflader, som grundsubstans. Midt i denne flade ligger søen og langs dennes sydside knytter bykernen, kvadraturen sig. Til bykernen hører også Papirfabrikken, som sin omdannelse til trods, står som et tydeligt mindesmærke over den industrielle epoke. byhuse (kvadratur) Mellem kvadraturen og fabrikken ligger kanten af et brokvarter, som også har en udløber på den anden side af søen ud ad Viborgvej. Langs søfronten mellem kvadratur og sølinie, har byen udviklet en smal bræmme af monolitiske domicilbygninger, der på sin vis udbygger brokvarter-kanten. Monolitiske bygninger forståes her som enkeltstående, større elementer på en samlende flade. forstad (parcelhuse) forstad (erhverv) Set i dette lys er den bebyggelsesmæssige opbygning ganske enkel. Modellen sammenfatter billedet. 12 højhusstrategi - møller & grønborg 0 intro 1 byens billede 2 egnethedsanalyse 3 byvækstscenarier 4 strategi

13 byens billede billede 4 - stemning dyrehaven ådal sygehus på bakken Å-løb Bymidte billede 4: stemning bymidten Stemning er som udgangspunkt subjektivt og dette billede er derfor mindre håndgribeligt end de foregående. Alligevel vil de fleste nok være enige i, at Silkeborg slår nogle stemningstoner an. Den romantiske søkaj med hjejlen som ikon, det brusende åløb ved Østergade giver næsten fornemmelsen af en brusende elv. Den ældre bykerne og Papirfabrikken med sine direkte kig til skov og sø, står nok for de fleste som en helt særlig stemning for lige netop Silkeborg. oplandet Oplandet til Silkeborg er også vigtigt. De udstrakte skovforløb langs indfaldsvejene giver stemning af svenske skove og store landskaber vel suppleret af Gudenådalen. Disse giver en helt særlig stemning i mødet med Silkeborg. Det er værd at bemærke at mange af stemningsbillederne er bundet op på landskabelige- og naturmæssige kvaliteter, både i oplandet såvel som i midtbyen - dét i sig selv er særligt og giver en helt unik stemning og identitet for byen. søkig hjejle område skovkig 0 intro 1 byens billede 2 egnethedsanalyse 3 byvækstscenarier 4 strategi højhusstrategi - møller & grønborg 13

14 byens billede opsamling billede eller byens postkort landskab infrastruktur bebyggelse stemning Billederne 1-4 bestod af en række fysiske delelementer; landskab, infrastruktur, bebyggelse og så den mere subjektive stemning. Til højre er disse opsummeret og samstillet til en række postkort som danner byens egentlige billede, en slags identitetsmæssigt hovedanslag for Silkeborg ud fra de eksisterende præmisser. Det er en række egenskaber der bør haves in mente når man taler byudvikling og højhusprojekter. Landskab + Infrastruktur + Bebyggelse + Stemning = Byens Billede 14 højhusstrategi - møller & grønborg 0 intro 1 byens billede 2 egnethedsanalyse 3 byvækstscenarier 4 strategi

15 byens billede billede opsamling 1 BYENS SCENE Søen og dalbunden er det tværgående og grundlæggende træk, hvorom byen er bygget op. Byen orienterer sig mod søen, som er Silkeborgs logo og scene. 1 Byens scene 2 snittet 3 byens talje 4 grønne korridorer 5 den foldede byflade 2 SNITTET Det andet postkort består af byens snit nord/ syd og tegner den landskabelige profil med dalbunden/søen, skrænterne og plateauet i nord og skoven i syd. 3 BYENS TALJE: 20/80 Den todelte by, der gennemskæres af sølandskabet, som er byens scene. Den gamle by, der ligger på sydsiden, som annex til forstadsbyen eller boligbyen på nordsiden. Taljen der binder byen sammen, men tillige er byens funktionelle akilleshæl. Taljen der ikke ved om den er by eller landskab. 4 DE GRØNNE KORRIDORER Postkortet viser de mest karakteristiske vejrum, de vejrum eller vejforløb, som er de offentlig tilgængelige korridorer, hvorfra byen fortæller sin historie om skovbyen og Papirfabrikken. Disse grønne korridorer er en del af byens arvesølv. 5 DEN FOLDEDE BYFLADE Silkeborg er den brede lave by, der lægger sig på begge sider af søen og kryber op ad skrænterne og afsluttes lidt inde på plateauet. I denne forstadsflade indkapsles kun få afvigende elementer: Kvadraturen, Papirfabrikken og brokvarteret. 0 intro 1 byens billede 2 egnethedsanalyse 3 byvækstscenarier 4 strategi højhusstrategi - møller & grønborg 15

16 egnetheds-analyse matrix 1 plateauet skrænten landskab/udtryk - Delvis ubebygget, let kuperet terræn, retningsløst profil - Landskab i mellemskala, varieret beplantning - Landskab i lille skala, bortset fra Dyrehaven i mellemskala. - Stigning på 45 m over 700 m. - Soleksponeret; udsigt over sø og skovland infrastruktur - Større infrastruktur med store tvær- og langsgående trafikårer - Motorvejen gennembryder - Bevægelse vinkelret på skrænten tegner ankomsten til bymidten Intro Egnethedsanalysen består af hhv Matrix 1 som vurderer landskabet og sætter det i relation til højhusbyggeri og Matrix 2 der kommenterer på højhuse og deres indplacering generelt. Matrix 1: landskabet og korridorerne Dette er en analyse, hvor landskabet (herunder topografi og beplantning etc.) vurderes som grundlag for højt byggeri i en eller anden form. bebyggelse funktion - Bebyggelse i lille skala på nær et enkelt Landmark (kraftvarmeværket) - Potentielt byvækstområde; - Skovrejsningsområde - Bebyggelsen er overvejende lille med enklaver i mellemskala - Inhomogent område - Bebygget dalside, Forstadsby, over vejende med parcelhuse; enklaver med industri og etagebebyggelse. - Rekreativt forløb - Dyrehaven som grøn korridor. Landskabet, som byen indplacerer sig i, er inddelt i 6 typer af landskaber og korridorer (vejrum/infrastrukturelle landskaber): Plateauet Skrænten Dalen (inkl søen) Skoven Korridorer motorvejskorridor sigtelinier/udsyn andre forhold - Mellemlange sigtelinier over landskab, ingen styrende kig. - Plateauet vender ansigtet bort fra byen. Som sådan er området ikke i direkte forbindelse med det historiske Silkeborg. - Lange kig mod syd over søland - Korte sigtelinier i villakvarter. - Stor eksponering af skrænt fra bykerne og sydside. - Området savner struktur og orientering. Kun den store ringvej skaber en orientering i den skråtstillede byflade. De 6 landskabstyper er indsat i en matrix og vurderes alle ud fra en række parametre, som har betydning for at kunne vurdere landskabets og byområdets egnethed for at modtage højhuse. Parametrene er hhv Landskab/Udtr yk, Infrastruktur, Bebyggelse, Funktion, Sigtelinier/Udsyn, Andre Forhold samt Højhuse og Omgivelserne. I feltet Højhuse og omgivelserne vurderes udsagnene og sættes i relation til placering af højhuse. Det vil sige at de fysiske omgivelser bruges i en vurdering af egnethed for placering af højhuse. højhuse og omgivelserne - Plateauet ligger for perifert fra det historiske Silkeborg, både i distance og mht. landskabelig sammenhæng. Højhusbyggeri kræver her en landskabelig iscenesættelse bl.a. ved hjælp af skovrejsning. Landskabets aktuelle skala synes for lille. - Højt byggeri må i givet fald søge støtte i store infrastrukturer, men er umiddelbart ikke meningsgivende i forhold til byens orientering Højhuse på fladen - storskala - Terrænformen kunne for såvidt godt bære højt byggeri, men bagtæppet er for broget med bebyggelse og mellemliggende landskabselementer i lidt tilfældig orden. Højt byggeri vil på afstand forekomme isoleret og umotiveret. - Den betydelige øst-vestgående landskabelige bevægelse modvirkes/kan modvirkes. Højhus på kanten - landmark Højhus på skrænten - bagtæppe 16 højhusstrategi - møller & grønborg 0 intro 1 byens billede 2 egnethedsanalyse 3 byvækstscenarier 4 strategi

17 dalen skoven korridorer motorvejskorridor landskab/udtryk - Langstrakt rum i øst/vestlig retning. Overvejende naturområde med sø, åløb, sivskov, naturpræget tilstand - Landskab i mellemskala pga. beplantning og krogede vandveje. Udsigt begrænset. - Fredet og rekreativt område. - Sammenhængende skovfelter (blandingsskov) Det store skovvoluminet forstærkes af terrænformen (skråning) og danner modspil til nordskrænt - Fredede skovarealer - Skoven omslutter det ældre byområde og danner ryg for byen; isprængt mindre bebyggelser. - Landskabelig indfatning, klare grønne sider lige til byporten - Terrænfaldet fornemmes specielt på nordsiden - Motorvejskorridoren krydser alle landskabstypologier, Skrænten kr ydses markant på tværs infrastruktur - Cirkulationen styres af søen - Indfaldsvejene løber fortrinsvis igennem skov som danner tætte grønne korridorer med styrede kig - Hjulegere peger mod bymidten - Mellem til stor skala pga lange lige vejforløb, klar geometri (kur ver) - Transportkorridoren ligger som en dyb flod bebyggelse - Huser bykernen og Papirfabrikken samt kan bebyggelse langs sø. - Bebyggelse i flere skalatrin, fra stor til lille. - Klart definerede skalaspring. - Bebyggelse: lille skala, små enklaver. - Mulighed for små supplerende bebyggelser i lysninger - Stærk begrænset byvækst - Større bebyggelse eller skovpartier langs vejsider. - Korridoren skærer dybt og omgivende bebyggelser vil komme sparsomt til syne/kræve megen iscenesættelse funktion - Indeholder stadig en oprindelige bymidte og det ældste erhvervsområde - Skoven er byens helt særegne kendingsmærke med stor rekreativ og identitetsmæssig værdi - Overordnet Infrastruktur, offentligt tilgængelige vejrum - Højhastigheds transportkorridor der forbinder det øst- og vestjydske sigtelinier/udsyn - Langsgående kig øst-vest fra søkant. Kortere tværkig. - Ingen eller korte sigtelinier fra skovfelter - Ingen orientering. - Udsyn begrænset til flotte vejbilleder - Lange smalle kig pga. lige vejlinier flankeret af tæt skovkanter. - Sansynligvis begrænset udsyn fra motorvej - Indsyn til motorvej? andre forhold - Sølandet er byens fundament - Søen er byens scene, landskabselementet, der både samler og deler. - Taljen, vadestedet er lidt slap og understreger ikke den sammenbindende funktion tilstrækkeligt. - Blandingsskoven med et stort tilslag af nåletræer bør fastholdes. Det er særegent for byen og giver et flot, varieret udtryk året rundt. - Korridorernes landskabelige karakter med veldefinerede grønne vægge gør dem til smalle og lange entreer, der bidrager til den klare skelnen mellem by og land. - Motor vejskorridoren kræver på alle niveauer en helt særlig stillingtagen og bearbejdning højhuse og omgivelserne - Dalbunden og søkanten er i hovedsagen fredet og uden for aktuel interessezone. - Bebyggelsesskala på nordsiden af søen er over vejende for lille. På sydsiden er der skalaoverensstemmelse og funktionel sammenhæng for højhuse ved søfronten, omkring taljen og i tilknytning til Papirfabrikken. - Skovens skala samt terrænprofilen modsiger ikke mulighed for højt byggeri i tilknytning til skoven. Ej heller op ad skrænt. - Skovens tætte relation til byen er i forvejen tydelig. Højhuse hér giver dog ikke umiddelbart mening i forhold til forståelsen af byen og orienteringen mod bymidten. - Korridorerne består af indfaldsveje. Deres rumlige kvaliteter i form af skoven bør understøttes og ikke udvandes. - Det er ikke anbefalelsesværdigt at mudre dette unikke billede af Silkeborg. - Omkring Hårup og Sanistål vil et enkelt højhus muligvis kunne give noget tilbage til området, det er i så fald vigtigt at det rejser sig tydeligt som punkt fra en veldefineret flade højhus ved vej - obelisk Højhus ved søen - modspil Højhus i dalen - intensitet højhus i skov - indpakning højhus opad vejskov - støttehjul højhus ved motorvej - landmark 0 intro 1 byens billede 2 egnethedsanalyse 3 byvækstscenarier 4 strategi højhusstrategi - møller & grønborg 17

18 egnetheds-analyse opsamling matrix 1 opsamling +/- områder Udsagnene fra Matrix 1 er illustreret/kommenteret helt overordnet på 3D kortet. skrænten uegnet Højhuse vil her gøre billedet endnu mere uklart motorvejskorridor måske egnet Enkelte steder kan, velplacerede højhuse i relation til motorvejen give mening korridorer uegnet De unikke, grønne korridorer bør bevare deres tydelige særkende skoven uegnet Højhuse vil ikke være specielt tydelige - men giver heller ikke umiddelbart mening plateau uegnet Højhuse her vil umiddelbart ikke have mening i forhold til Silkeborg Bymidte dalen egnet Udvalgte højhuse i ældste bykerne kan give god mening i både funktionel og orienteringsmæssig sammenhæng 18 højhusstrategi - møller & grønborg 0 intro 1 byens billede 2 egnethedsanalyse 3 byvækstscenarier 4 strategi

19 egnetheds-analyse matrix 2 eksempler på strukturerende principper for indplacering af højhuse punkt DUO klynge felt forløb spredt strukturerende principper for placering af højhuse Indplaceringen af højhuse, det vil sige deres antal og indbyrdes forhold, er ligeledes afgørende for, hvor det giver mening at placere højhuse. Er det ét punkt der skal fungere som landmark, en retningsgiver eller er det et delområde med sin helt egen karakter? - Punkt huset er den helt særlige og unikke markør - et landmark. - denne solitære position kræver meget af udformningen af det enkelte højhus - Placering af 2 stk højhuse i samme område vil sandsynligvis råbe til hinanden eller kæmpe om førertrøjen. De bør derfor ses som et par, en duo, tæt knyttet til hinanden i udtr yk og logik, og der ved fremstå som en helhed - Klyngen skaber et sted i byen, en fortætning eller moderne karré om man vil - Feltet danner en by i byen og fungerer som et kvarter i sig selv - Forløbet etablerer en kant eller ryg. Det er stærkt retningsgivende og vil skærme for ud/indsyn fra nogle vinkler - Spredte højhuse kan fremstå rodet og udenfor system. De vil være afhængige af en klar og veldefineret kontekst med f.eks en stærk landskabskarakter, veldefinerede, omkringliggende bygningstypologier mm Oven i dette kommer naturligvis funktion, adgangsforhold og grad af offentligheder samt praktiske funktioner i området i forhold til ønsker om ankomst, tætheder, døgncyklus og tilgængelighed. Alt dette må afklares specifikt - først for de aktuelle områder - herefter for den enkelte bygning. Kommentarerne nedenfor vægter principperne for den strukturelle indplacering ud fra de landskabelige vurderinger i Matrix 1. PUNKT - vil kunne underbygge orientering og nye fortællinger om en given lokalitet og vil gå fint i tråd med vurderingerne i Matrix 1 DUO - vil nemt afstedkomme en misvisende portvirkning og synes uberettiget i konteksten KLYNGE - vil sandsynligvis kunne fungere i en modificeret form/med omhu FELT - vil virke overgjort og tage magten fra konteksten FORLØB - vil muligvis kunne fungere, det er en stærk retningsgiver så indplacering, skala og rytme vil være helt afgørende SPREDT - Vil virke diffust i en bysammenhæng som, især fremover, får brug for klarhed i forståelsen af byens struktur og logisk orientering mod bymidten. 0 intro 1 byens billede 2 egnethedsanalyse 3 byvækstscenarier 4 strategi højhusstrategi - møller & grønborg 19

20 byvækstscenarier hvor vil byen hen? En sådan byudviklingsstrategi vil til gengæld afvise alle andre muligheder for højt byggeri. 1: fortætning i bykerne eksempler på Byvækstscenarier for silkeborg Byens billede, den landskabelige analyse og matrixen ligger fast. Men disse forhold baserer sig på dagens situation. Hvordan vil billedet fremover tage sig ud? Hvis byen tager en helt anden drejning, hvordan skal højhusstrategien så passe til den? Er det muligt at foruddiskontere et samspil mellem højhusstrategi og byudvikling? Det forsøges igennem nogle simple byudviklingsscenarier. 1 FORTÆTNING I BYKERNEN Samles hovedparten af byudviklingen i bymidten og zonerne lige deromkring underbygger denne planlægning, at Silkeborg har ét center og det meste af byen er forstad eller opland til byen. I den situation intensiveres funktioner og m2 i bymidten, tætheden øges; det samme gør trafikken. Man nærmer sig den situation, hvor Silkeborg måske ser større ud end den er! Man skaber en slags storbyliv, en intens puls i de helt centrale områder, måske endda kun på et mindre felt af bymidten på sydsiden Med denne strategi vil det være en gevinst at supplere den intense stemning med et enkelt eller et par højhusbyggerier. Og måske vil det også være nødvendigt aht. den snævre plads. Sydsiden af bymidten kan enkelte steder indpodes med højhuselementer, elementer der vil understøtte det historiske centrum uden at karikere det, og elementer der også byarkitektonisk kan knyttes til byens base, dens sokkel eller fundament. 2 OUTFILL MOD SYDVEST En flytning eller supplering af byens tyngdepunkt mod sydvest, f.eks. for at undgå de funktionelle problemer der ligger i at skulle krydse byens talje, vil være en byudviklingstrategi, som vil få karakter af annex-center/aflastningscenter med fuldt funktionsprogram i byens udkant. En udvikling her vil ikke give noget historisk afsæt for et højhusbyggeri, og pladsen er ej heller så trang, at det nødvendiggør højhuse. Det sydvestlige domæne kan udvides i takt med behovet. Bortset fra det unikke i at skabe højhuset som kontrast til det gennemgående sølandskab og derved markere bysøjlen i landskabet, vil der ikke være belæg for at indføre højhuset som byarkitektonisk element. Placeringen er terrænmæssig lav, uden kontakt til egentlig tætby og uden historiske referencer. Desuden vil byudviklingen her underminere kontrasten mellem hus og landskab, fordi det meste af bydannelsen vil være forstad, hvad omgivelserne så tydeligt peger på. Denne byudviklingsmulighed vil således ikke understøtte eller kunne understøttes af en højhusstrategi. 3 NY BY MOD ØST Alternativt kan det tænkes at etablere et nyt centerområde og dermed også en byudvikling med et blandet funktionsprogram i den østlige udkant, der hvor den kommende motorvej vil passere forbi. Situationen er nogenlunde analog til scenarie 2, dog med den afvigelse, at byudviklingen vil være mere erhvervsbaseret her og derfor afstedkomme byggerier i større skala, det være sig kontor og erhverv i 2-4 etager eller firmadomiciler, der vil nyttiggøre beliggenhedsværdien ved motorvejen. Denne situation har således en lille fordel frem 2: outfill mod syd/vest 3: ny by mod øst 20 højhusstrategi - møller & grønborg 0 intro 1 byens billede 2 egnethedsanalyse 3 byvækstscenarier 4 strategi

H Ø J H U S S T R A T E G I I S I L K E B O R G N O V E M B E R 2 0 0 8

H Ø J H U S S T R A T E G I I S I L K E B O R G N O V E M B E R 2 0 0 8 HØJHUSSTRATEGI I S I L K E B O R G NOVEMBER 2008 FORORD Denne rapport om højhuse skal ses som et bidrag til at berede forståelsen af byen og dens arkitektoniske profil. Heri indgår en diskussion om højhuse,

Læs mere

SKOVBRYNET 120 BOLIGER I NATURSKØNT OMRÅDE VED HØJE KEJLSTRUP. dato: sagsnr.: revision:

SKOVBRYNET 120 BOLIGER I NATURSKØNT OMRÅDE VED HØJE KEJLSTRUP. dato: sagsnr.: revision: SKOVBRYNET 120 BOLIGER I NATURSKØNT OMRÅDE VED HØJE KEJLSTRUP dato: 18.03.2014 sagsnr.: 1723-300 revision: A GRUNDEN Høje Kejlstrup hører til de nordligst beliggende boligområder i Silkeborg inden det

Læs mere

Høiriisgård bakker. - en ny grøn bydel. Volumenanalyse af d. 16.08.2011

Høiriisgård bakker. - en ny grøn bydel. Volumenanalyse af d. 16.08.2011 Høiriisgård bakker - en ny grøn bydel Volumenanalyse af d. 16.08.2011 Parcelhuskvarter Motorvej Jernbane Byggegrund Århus Midtby Indfaldsvej Rekreativt naturområde Situation Byggegrunden er karakteriseret

Læs mere

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk Uddrag af kommuneplan 2009-2020 Genereret på www.silkeborgkommune.dk Byfortætning og byomdannelse Mål Silkeborg Kommune vil: Skabe mulighed for yderligere byggeri i bymidten gennem fortætning og byomdannelse.

Læs mere

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk Uddrag af kommuneplan 2009-2020 Genereret på www.silkeborgkommune.dk Byen og landskabet Mål Silkeborg Kommune vil: Synliggøre Silkeborgs unikke placering i landskabet og bymidtens nærhed til Silkeborg

Læs mere

Trøjborgvej ny etageboligbebyggelse

Trøjborgvej ny etageboligbebyggelse Planafdelingen Kalkværksvej 10, 8100 Aarhus C 19. februar 2016 Trøjborgvej 72-74 ny etageboligbebyggelse Dette materiale omhandler et område nær dig. Aarhus Kommune ønsker at ændre plangrundlaget for Trøjborgvej

Læs mere

Dispositionsplan for ByUdvikling HØJE STØVRING

Dispositionsplan for ByUdvikling HØJE STØVRING Dispositionsplan for ByUdvikling 11. december 2014 1 Støvrings Historiske Udvikling 1842-1899 1900-1960 1957-1976 1977-1992 1983-1997 I dag 2 Mod Nibe Støvrings Struktur Motorvej og Jegnbane Hovedveje

Læs mere

Forslag til nyt byområde ved Havkærvej, Tilst. 24. marts 2015

Forslag til nyt byområde ved Havkærvej, Tilst. 24. marts 2015 Forslag til nyt byområde ved Havkærvej, Tilst 24. marts 2015 Vision for bydelen Ønsket er at skabe en ny levende bydel i Tilst. En bydel med et mangfoldigt boligudbud og attraktive byrum. Den 8,7 ha. store

Læs mere

Studietur til Århus/Odder

Studietur til Århus/Odder Studietur til Århus/Odder Teknik- og miljøudvalget onsdag d. 1. oktober 2003 kl. 8.30 - ca. 16 Århus: Emiliedalen Sandbakken Søsterhøj Ny Moesgårdvej Holme Parkvej Odder: Stampmølleparken Søkrogen Emiliedalen

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Din guide til SilkeborgMotorvejen

Din guide til SilkeborgMotorvejen Din guide til SilkeborgMotorvejen Oplev med 130 i timen SilkeborgMotorvejen er ikke bare en almindelig motorvej. Den passerer gennem Silkeborg by og noget af det smukkeste landskab, Danmark har at byde

Læs mere

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk Uddrag af kommuneplan 2009-2020 Genereret på www.silkeborgkommune.dk Torve- og pladser Mål Silkeborg Kommune vil: Udforme bymidtens torve og pladser, så de enkelte byrums særpræg og aktiviteter udvikles

Læs mere

Miljørapport Lokalplan for et område til boligformål ved Langdalsvej i Sejs/Svejbæk

Miljørapport Lokalplan for et område til boligformål ved Langdalsvej i Sejs/Svejbæk Miljørapport Lokalplan 36-002 for et område til boligformål ved Langdalsvej i Sejs/Svejbæk 1. Indledning 2. Resumé af miljørapport Lokalplanen giver mulighed for boliger i et område nord for Sejs/Svejbæk

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Område 6 Favrbjerg. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Område 6 Favrbjerg. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst. Område 6 Favrbjerg Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder

Læs mere

Tobaks BYEN Boligområde d. 24 April 2015 1

Tobaks BYEN Boligområde d. 24 April 2015 1 TobaksBYEN Boligområde d. 24 April 2015 1 Tobaksbyen//23. April 2015//skala arkitekter 2 Identitet, Tæthed & Variation Fremtidens Tobaksbyen er placeret i et dynamisk felt mellem villakvarterer, industri/erhverv

Læs mere

Bølget landbrugsflade med tunneldal og dalstrøg

Bølget landbrugsflade med tunneldal og dalstrøg KARAKTEROMRÅDER Ullerup Landsby Ullerup Skov Blans Slagteri Avnbøl Sned Ullerup Ullerup ligger nordvest for Sønderborg. Landskabet omkring Ullerup kan betegnes som det bløde og bakkede landskab på fastlandet,

Læs mere

Håndværkerkvarteret. debatoplæg. april 2015

Håndværkerkvarteret. debatoplæg. april 2015 Håndværkerkvarteret debatoplæg april 2015 Baggrunden for dette debatoplæg Byen udvikler sig, og byomdannelsen nærmer sig Håndværkerkvarteret fra flere sider. Godsbanearealet vest for og Eternitten sydøst

Læs mere

SMUKKE INDFALDSVEJE Strategi

SMUKKE INDFALDSVEJE Strategi SMUKKE INDFALDSVEJE Strategi INDLEDNING 3 En bund af krokus ANKOMSTEN 5 INDFALDSVEJE 6 VIRKEMIDLER 7 Beplantning Bebyggelse og arkitektur Skiltning Kunst og udsmykning Belysning Forside - H. P. Hansens

Læs mere

Forslag til ændrede rammebestemmelser for 13-B-04 i Planområde Gødvad, der udsendes i supplerende 8 ugers høring.

Forslag til ændrede rammebestemmelser for 13-B-04 i Planområde Gødvad, der udsendes i supplerende 8 ugers høring. TILLÆG 34 Forslag Forslaget til tillæg nr. 34 for erhvervsrammen Erhvervskorridoren i Gødvad, er fremlagt i offentlig høring fra 27. marts 2013 til 22. maj 2013 Silkeborg Kommune offentliggør hermed Forslag

Læs mere

Den flotte vej. Landskabsarkitekt Preben Skaarup. Rampen fly-overen fører bilerne fra øst i en flot bue ind mod centrum af Silkeborg.

Den flotte vej. Landskabsarkitekt Preben Skaarup. Rampen fly-overen fører bilerne fra øst i en flot bue ind mod centrum af Silkeborg. Den flotte vej Rampen fly-overen fører bilerne fra øst i en flot bue ind mod centrum af Silkeborg. Smuk tur gennem land og by Turen på motorvejen bliver en stor oplevelse for trafikanterne. På de 29 km

Læs mere

Boligudbygning. Status. Udfordringerne. Mål. Rækkefølge for udbygning i Brændkjær - Dalby - Tved

Boligudbygning. Status. Udfordringerne. Mål. Rækkefølge for udbygning i Brændkjær - Dalby - Tved Boligudbygning Mål Målet er at skabe bysamfund, hvor bæredygtighed og hensynet til områdets landskabelige værdier og kulturmiljøer er styrende for udviklingen. Områdets nye boligområder Ved Lindgård og

Læs mere

For deltaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.

For deltaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området. LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 38 VEJLE-EGESKOV MORÆNEFLADE Vejle-Egeskov Moræneflade strækker sig på tværs af kommunens centrale dele fra Kværndrup i sydøst, op forbi Ringe og til Vejle og Nørre Lyndelse

Læs mere

side 1 af 8 STØVRING BYTORV

side 1 af 8 STØVRING BYTORV 042015 side 1 af 8 STØVRING BYTORV Pladsen idé vision Velkommen til Støvring Bytorv. Visionen med nærværende projektforslag har været at skabe et nyt bytorv med en klar rumlig og funktionel identitet,

Læs mere

BYUDVIKLING I FJENNESLEV SKITSEOPLÆG, UDARBEJDET AF STEEN PALSBØLL ARKITEKER MAA, MAJ 2009

BYUDVIKLING I FJENNESLEV SKITSEOPLÆG, UDARBEJDET AF STEEN PALSBØLL ARKITEKER MAA, MAJ 2009 BYUDVIKLING I FJENNESLEV SKITSEOPLÆG, UDARBEJDET AF STEEN PALSBØLL ARKITEKER MAA, MAJ 2009 SORØ FJENNESLEV RINGSTED PLACERING I BY- OG LANDSKABS-KONTEKST 5km Sorø 8 min Korsør 38 min Sorø-Odense 48 min

Læs mere

workshop 1 20.02.2008 mellemland

workshop 1 20.02.2008 mellemland opamlin workshop 0.0.00 p l a n _ 0 mellemland 0 0 P A M L I N T UPPE UPPE - DET TE LANDAB INATUFLAIN MAANTE BEBYELE byvækst i form af motorvejsrelateret erhverv skal der skærmes eller kigges langt? markør,

Læs mere

Klintholm havn - Kulturmiljøbeskrivelse. Kulturhistoriske værdier på Møn

Klintholm havn - Kulturmiljøbeskrivelse. Kulturhistoriske værdier på Møn Side 1 af 5 Kulturhistoriske værdier på Møn Til oversigt Klintholm havn Alle illustrationer kan forstørres Skemanummer: Betegnelse: Kategori: Registreringsdato: Registrator: 10 Klintholm havn Bebyggelsesmønstre

Læs mere

På hat med Gadbjerg. Gadbjerg side 21. registrering af. september 2009

På hat med Gadbjerg. Gadbjerg side 21. registrering af. september 2009 På hat med registrering af side 21 vartegn registrering af side 22 DTK Kort25 Trad. - INFO Indbyggertal 2008 by 630 pers sogn 1311 pers Hjemmeside www.gadbjerg.dk Afstande - Vejle 20 km - Give 12 km Offentlig

Læs mere

Ringbanen. Fordele: Den korteste vej mellem ét centralt punkt og hvert af de øvrige punkter. Ulemper: Lang forbindelsesvej mellem alle de øvrige

Ringbanen. Fordele: Den korteste vej mellem ét centralt punkt og hvert af de øvrige punkter. Ulemper: Lang forbindelsesvej mellem alle de øvrige Ringbanen. Fordele: Den korteste vej mellem ét centralt punkt og hvert af de øvrige punkter. Ulemper: Lang forbindelsesvej mellem alle de øvrige punkter. Høj trafikintensitet tæt ved det centrale punkt.

Læs mere

11. 16/11444 Principbeslutning om omfartsvej vest for Tommerup

11. 16/11444 Principbeslutning om omfartsvej vest for Tommerup 11. 16/11444 Principbeslutning om omfartsvej vest for Tommerup Indstilling: Direktøren for By, Land og Kultur indstiller: at der tages principiel beslutning om, om den udlagte vejreservation til en omfartsvej

Læs mere

Miljøvurdering af Forslag til Kommuneplan 2009

Miljøvurdering af Forslag til Kommuneplan 2009 Vejle Kommune Miljøvurdering af Forslag til Kommuneplan 2009 Mål og rammer for lokalplanlægningen Januar 2009 Screening af ændrede rammer af Kommuneplan 2009 for Vejle Kommune Generelle rammer Emne Udvidelse

Læs mere

ELEV BAKKE Et perspektivareal med unik beliggenhed

ELEV BAKKE Et perspektivareal med unik beliggenhed ELEV BAKKE Et perspektivareal med unik beliggenhed Det 140 HA store perspektivareal på Elev Bakke har en unik beliggenhed tæt på skov og sø, eksisterende by og store infrastrukturelle tiltag; letbanen

Læs mere

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1 Introduktion til byen Vinge Levende by. Nærværende natur. 1 2 Vinge Levende by. Nærværende natur. 3 4 Vinge Introduktion til byen Vinge Udgivelsen er baseret på helhedsplanen for Vinge udviklet af et tværfagligt

Læs mere

Fremtidig udvikling og tilpasning i Kalvehave området

Fremtidig udvikling og tilpasning i Kalvehave området Fremtidig udvikling og tilpasning i Kalvehave området Nærværende tilpasningsplan for hele Kalvehaveområdet tager udgangspunkt i de karakteristika der beskriver området, - for at fastholde, og ultimativt

Læs mere

Bilag 1: Beskrivelse af mulige lokaliteter til LAGI 2014 konkurrence

Bilag 1: Beskrivelse af mulige lokaliteter til LAGI 2014 konkurrence Bilag 1: Beskrivelse af mulige lokaliteter til LAGI 2014 konkurrence a) Lynge Grusgrav Områdets karakter Lynge Grusgrav omfatter ca. 160 ha og er beliggende mellem Lynge og erhvervsområdet Vassingerød.

Læs mere

Forslag til tillæg 28 og lokalplan , Bolig og erhverv, Blumersgade 3-5, Horsens.

Forslag til tillæg 28 og lokalplan , Bolig og erhverv, Blumersgade 3-5, Horsens. Plan og By Sagsbehandler: Sanne Wenzel Jespersen Sagsnr. 01.02.05-P16-16-15 Dato:23.5.2016 Notat om høringssvar Forslag til tillæg 28 og lokalplan 2015-24, Bolig og erhverv, Blumersgade 3-5, Horsens. Ved

Læs mere

Omdannelse af erhvervsområde til blandet byområde ved Søren Frichs Vej og Lokesvej

Omdannelse af erhvervsområde til blandet byområde ved Søren Frichs Vej og Lokesvej Planafdelingen Kalkværksvej 10, 8100 Aarhus C 28. oktober 2015 Omdannelse af erhvervsområde til blandet byområde ved Søren Frichs Vej og Lokesvej Dette materiale omhandler et område nær dig. Aarhus Kommune

Læs mere

Nyt blandet bolig- og erhvervsområde på den tidl. Gasagrund, Havkærvej i Tilst

Nyt blandet bolig- og erhvervsområde på den tidl. Gasagrund, Havkærvej i Tilst Planafdelingen Kalkværksvej 10, 8100 Aarhus C 29. november 2016 Nyt blandet bolig- og erhvervsområde på den tidl. Gasagrund, Havkærvej 79-83 i Tilst Dette materiale omhandler et område nær dig. Aarhus

Læs mere

Fremtidig planlægning

Fremtidig planlægning Parkeringsforhold, Silkeborg midtby 10. september 2012 Med kommuneplan 2009 vedtog Byrådet, at der skal skabes mere liv i Silkeborg Bymidte. Derfor er der skabt et planlægningsgrundlag, som gør det muligt

Læs mere

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området. LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 103 Avernakø Avernakø er en del af det Sydfynske Øhav og dækker et areal på omkring 5km 2. Øen ligger med en afstand til kysten af Fyn på 4-4,5km. Mod nord/nordvest ligger Bjørnø,

Læs mere

Syltemade Ådal. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 16

Syltemade Ådal. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 16 Syltemade Ådal Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 16 LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE Syltemade Ådal set fra registreringspunktet på den vestlige skråning. Nøglekarakter Smal smeltevandsdal

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Nyt butikscenter i Frederikssund

Nyt butikscenter i Frederikssund Nyt butikscenter i Frederikssund Det ny shoppingscenter i Frederikssund Der findes næppe en bedre mulighed for at placere et nyt center langs Frederikssund-banen, end her i Frederikssund, lige ved S-tognettes

Læs mere

Oplæg til placering af byggeri

Oplæg til placering af byggeri Oplæg til placering af byggeri Nærværende er rådgiverteamets tilrettede forslag til placering af nyt byggeri. Tilretning er iht. mødereferat fra fællesmøde afholdt den 17.12.2014 Der er i indholdet ikke

Læs mere

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området. LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 102 Lyø Lyø ligger i den sydvestlige del af Det Sydfynske Øhav ud for Horne Land. Øens vestlige og sydlige kyster ligger ud mod Lillebælt mens dens østlige og nordlige kyster

Læs mere

indkaldelse af idéer og forslag

indkaldelse af idéer og forslag indkaldelse af idéer og forslag CENTER FOR BYUDVIKLING OG MOBILITET Psykiatrisk Hospital, Risskov - omdannelse til boliger Baggrund for høringen Denne høring udsendes som en orientering og et oplæg til

Læs mere

krav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge

krav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge krav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge Butikker på Vestergade mod gadekæret. Gaden udgør den nordlige grænse af projektområdet. Materialet er bygget op i to dele: 1 Helsinge

Læs mere

Storbylandsby II, Halmstadgade 11 på Christiansbjerg

Storbylandsby II, Halmstadgade 11 på Christiansbjerg Planafdelingen Kalkværksvej 10, 8100 Aarhus C 2. marts 2017 Storbylandsby II, Halmstadgade 11 på Christiansbjerg Dette materiale omhandler et område nær dig. Området ligger i den sydlige del af Skejby

Læs mere

Program Plansporets udflugt til Skanderborg 8. juni 2017

Program Plansporets udflugt til Skanderborg 8. juni 2017 9.00 (9.15) Afgang fra Kolding - Skovbrynet 1, 6000 Kolding Kaffe og croissant eller frugt i bussen ca. 9.45. 10.15 Ankomst og Afgang Skanderborg Rådhus - Skanderborg Fælled 1, 8660 Skanderborg nyere sidevej

Læs mere

Omdannelse af erhvervsområde ved Arresøvej og Lystrupvej

Omdannelse af erhvervsområde ved Arresøvej og Lystrupvej Planafdelingen Kalkværksvej 10, 8100 Aarhus C 30. januar 2017 Omdannelse af erhvervsområde ved Arresøvej og Lystrupvej Dette materiale omhandler et område nær dig. Området er udlagt til byomdannelse i

Læs mere

LANDSAKBSKARAKTEROMRÅDE NR. 141 ODENSE SMELTEVANDSDAL Odense Smeltevandsdal ligger ved den nordvestlige grænse af Faaborg Midtfyn Kommune.

LANDSAKBSKARAKTEROMRÅDE NR. 141 ODENSE SMELTEVANDSDAL Odense Smeltevandsdal ligger ved den nordvestlige grænse af Faaborg Midtfyn Kommune. LANDSAKBSKARAKTEROMRÅDE NR. 141 ODENSE SMELTEVANDSDAL Odense Smeltevandsdal ligger ved den nordvestlige grænse af Faaborg Midtfyn Kommune. Kommunegrænsen gennemskærer selve dalstrøget i nordøst/sydvestgående

Læs mere

Område 36 Ordrup. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Område 36 Ordrup. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst. Område 36 Ordrup Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Tekniske anlæg Rumlig

Læs mere

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området. LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 22 SALLINGE DØDIS- OG ÅSLANDSKAB Sallinge dødis- og åslandskab ligger i den vestlige del af Faaborg- Midtfyn Kommune. Området strækker sig fra kommunens vestlige grænse ved

Læs mere

HVAD ER EN HELHEDSPLAN?

HVAD ER EN HELHEDSPLAN? AFTENENS PROGRAM Om baggrunden for Helhedsplanen Hvad er en helhedsplan og hvordan skal den bruges Mårslets første helhedsplan Præsentation af ny lokalsamfundsbeskrivelse Principper for byens udvikling

Læs mere

Strukturbillede VIBY Sjælland

Strukturbillede VIBY Sjælland Strukturbillede VIBY Sjælland Indhold Forord 3 Visionen 4 Hovedstrukturen 5 Fra vision til plan 5 Boliger 5 Bymidten 6 Erhverv 7 Den grønne struktur 7 Trafikstruktur 7 Vedtaget af Roskilde Byråd den 18.

Læs mere

Notat: Retningslinjer FAB boligbebyggelse, Plum-området

Notat: Retningslinjer FAB boligbebyggelse, Plum-området Notat: Retningslinjer FAB boligbebyggelse, Plum-området Til: Lars Møller Kopi til: Ann-Mett Sepstrup, Peter Rask Fra: Tamara Winkel Henriksen 03. juni 2016 Dette notat skitserer nogle retningslinjer som

Læs mere

Det klassiske i det moderne

Det klassiske i det moderne Det klassiske i det moderne Nedenstående illustration viser entasis forslag til infi ll i Åbenrå 16. Husene i Åbenrå er klassisk udformede med facader opbygget i en fast rytme med pille-vindue-pille. Infi

Læs mere

Ny boligbebyggelse på Dalgas Avenue

Ny boligbebyggelse på Dalgas Avenue Planafdelingen Kalkværksvej 10, 8100 Aarhus C 12. januar 2017 Ny boligbebyggelse på Dalgas Avenue Dette materiale omhandler et område nær dig. Området er beliggende på den tidligere ingeniørhøjskoles arealer

Læs mere

Kommentarer til forslag til lokalplan nr af december Fra Borgergruppen for Ammmendrup udstykningen.

Kommentarer til forslag til lokalplan nr af december Fra Borgergruppen for Ammmendrup udstykningen. Kommentarer til forslag til lokalplan nr.106.05 af december 2005. Fra Borgergruppen for Ammmendrup udstykningen. 22. december 2005. Kommentarer til forslag til lokalplan nr.106.05 af december 2005 fra

Læs mere

Landskabskarakterbeskrivelse. Landskabsvurdering. Anbefalinger til planlægningen SYDVEST MORS

Landskabskarakterbeskrivelse. Landskabsvurdering. Anbefalinger til planlægningen SYDVEST MORS Landskabskarakterbeskrivelse Landskabsvurdering Anbefalinger til planlægningen SYDVEST MORS Sydvest Mors Landskabskarakterbeskrivelse Beliggenhed og afgrænsning Landskabskarakterområdet Sydvestmors omfatter

Læs mere

NY BYDEL I VORDINGBORG

NY BYDEL I VORDINGBORG NY BYDEL I VORDINGBORG OMDANNELSE AF STATIONSOMRÅDET/ UDGANGSPUNKT FOR HELHEDSPLAN OPLÆG TIL BORGERMØDE/ AARHUS ARKITEKTERNE/ 27.09.2016 Stationsområdet i Vordingborg er det første der møder den togrejsende,

Læs mere

Bæredygtighedsskema. Sådan gør du:

Bæredygtighedsskema. Sådan gør du: Bæredygtighedsskema Skemaet skal udfyldes i forbindelse med ansøgning om lokalplan. I skemaet skal du beskrive, hvilke bæredygtige tiltag dit projekt indeholder. Beskrivelsen er opdelt i emner, som svarer

Læs mere

NY BYDEL I VORDINGBORG

NY BYDEL I VORDINGBORG NY BYDEL I VORDINGBORG OMDANNELSE AF STATIONSOMRÅDET/ UDGANGSPUNKT FOR HELHEDSPLAN OPLÆG TIL BORGERMØDE/ AARHUS ARKITEKTERNE/ 27.09.2016 Stationsområdet i Vordingborg er det første der møder den togrejsende,

Læs mere

SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG

SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG Søkvarteret Forord Inspirationskataloget har til formål at vise en pallet af de elementer, der skal indtænkes i den kommende planlægning for Søkvarteret i Vinge. Søkvarteret

Læs mere

Thurø Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 31

Thurø Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 31 Thurø Moræneflade Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 31 LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE Registreringspunkt. Sammensat jordbrugslandskab, med skrånende terræn, og rransparente hegn med varierende

Læs mere

OPLÆG TIL RAMME For udvikling af Albertslund Centrum og de centernære arealer

OPLÆG TIL RAMME For udvikling af Albertslund Centrum og de centernære arealer OPLÆG TIL RAMME For udvikling af Albertslund Centrum og de centernære arealer BAGGRUND I løbet af 2017 er interessen vokset markant for at bygge nyt i Albertslund Midtby. Det gælder særligt for byområdet

Læs mere

Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7

Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7 VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7 4.7 Kvarteret ved Ellebjerg Skole Stedet Kulturmiljøet omfatter boligområde, haveforening, skole og kirke.

Læs mere

Notat Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov. 4. juni 2012

Notat Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov. 4. juni 2012 Notat Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov 4. juni 2012 1 Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov PlanEnergi har som konsulent

Læs mere

OMFANG LANDSKABSANALYSE STRATEGI FOR TILPASNING AF LANDSKAB STRATEGI FOR TILPASNING AF BYGNING EKSEMPLER PÅ TILPASNING

OMFANG LANDSKABSANALYSE STRATEGI FOR TILPASNING AF LANDSKAB STRATEGI FOR TILPASNING AF BYGNING EKSEMPLER PÅ TILPASNING OMFANG LANDSKABSANALYSE STRATEGI FOR TILPASNING AF LANDSKAB STRATEGI FOR TILPASNING AF BYGNING EKSEMPLER PÅ TILPASNING Udvidelse af Endrup Transformerstation Udarbejdet for Energinet.dk Landskabsrådgiver:

Læs mere

Tillæg nr. 29 til Kommuneplan Nyt skovrejsningsområde. ved Geding

Tillæg nr. 29 til Kommuneplan Nyt skovrejsningsområde. ved Geding Tillæg nr. 29 til Kommuneplan 2013 Nyt skovrejsningsområde ved Geding nyt skovrejsningsområde ved Geding Kommuneplantillæg nr. 29 til Kommuneplan 2013 INDHOLD: Planens baggrund og formål side 3 nyt skovrejsningsområde

Læs mere

Kelleris, Espergærde. Espergærde SV mellem Kelleris Hegn og Grydemoseområdet.

Kelleris, Espergærde. Espergærde SV mellem Kelleris Hegn og Grydemoseområdet. Indhold Kelleris, Espergærde...2 Hornebyvej 71, Hornbæk...4 Harboesvej, Hornbæk...6 Ørsholtvej 25, Gurre...8 Birkehegnet, Ålsgårde...10 RIKA Plast, Saunte Bygade...12 1 Kelleris, Espergærde Lokalitet Espergærde

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Område 11 Gislinge. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Område 11 Gislinge. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst. Område 11 Gislinge Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder

Læs mere

Blandet byområde på Olof Palmes Allé

Blandet byområde på Olof Palmes Allé Planafdelingen Kalkværksvej 10, 8100 Aarhus C 24. maj 2017 Blandet byområde på Olof Palmes Allé Dette materiale omhandler et område nær dig. Ejendommen, som i dag rummer Danmarks Medie og Journalisthøjskole,

Læs mere

FORTÆLLINGEN OM DELTAET. Rådgivernes skitser og refleksioner over processen frem mod det arkitektoniske greb: deltaet.

FORTÆLLINGEN OM DELTAET. Rådgivernes skitser og refleksioner over processen frem mod det arkitektoniske greb: deltaet. FORTÆLLINGEN OM DELTAET Rådgivernes skitser og refleksioner over processen frem mod det arkitektoniske greb: deltaet. LIDT HISTORIE Byen i karréen - det historiske København København var oprindelig bebygget

Læs mere

Tillæg nr. 5 til Herning Kommuneplan

Tillæg nr. 5 til Herning Kommuneplan Forslag til Tillæg nr. 5 til Rammeområde Herning 11.C1, 11.C23 og 11.C31 Fremlægges fra xx. måned 201x til xx. måned 201x (begge dage incl.) Om kommuneplantillægget Et kommuneplantillæg er en del af kommuneplanen.

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK KOMMUNE JYDERUP STATIONSBY

KULTURMILJØER I HOLBÆK KOMMUNE JYDERUP STATIONSBY KULTURMILJØER I HOLBÆK KOMMUNE JYDERUP STATIONSBY BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: JYDERUP STATIONSBY Historie Jyderup stationsby opstod på bar mark omkring en station på Roskilde-Kalundborg-banen fra 1874,

Læs mere

Sammenfattende miljøredegørelse Lokalplan 36-002 for Langdalsparken i Sejs

Sammenfattende miljøredegørelse Lokalplan 36-002 for Langdalsparken i Sejs 22. december 2011 Sammenfattende miljøredegørelse Lokalplan 36-002 for Langdalsparken i Sejs I forbindelse med den endelige vedtagelse af lokalplanen for Langdalsparken i Sejs, skal der i henhold til Lov

Læs mere

TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN

TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN 1 TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN Tillæg nr. 22 til Kommuneplan 2013 for Aarhus Kommune Kommuneplantillægget omhandler rammeområde 15.07.01 ER i Kommuneplan 2013 for Aarhus Kommune. Rammeområde 15.07.01 ER er

Læs mere

TILLÆG 13. VEDTAGET Silkeborg Byråd 17. december 2012

TILLÆG 13. VEDTAGET Silkeborg Byråd 17. december 2012 VEDTAGET Silkeborg Byråd 17. december 2012 TILLÆG 13 For rammeområde 35-E-54, 35-E-55, 35-E-50, 35-R-50, 35-E-51, 35-E-56, 35-E-57, 35-E-58, 35-E-59 og 35-T-50 i Silkeborg Kommuneplan 2009-2020. Endelig

Læs mere

K L O S T E R V E J I R Y

K L O S T E R V E J I R Y K L O S T E R V E J I R Y DATO: 18.08.2008 NORD Vision Den gennemgående vision i forslaget er en konkretisering af de retningslinier, der beskrives i»helhedsplan for Ry«. Banebåndets omdannelse fra barriere

Læs mere

BYUDVIKLING TOMMERUP VEST. November 2016

BYUDVIKLING TOMMERUP VEST. November 2016 BYUDVIKLING TOMMERUP VEST November 2016 BYSTRUKTUR Skovstrupvej - Livet på landet i byen Skolevej - LandsBYmidten Vestervangen - Parcelhusområdet Tommerup Vest inddeles i tre bebyggede områder, som knytter

Læs mere

Bilag: Kommentarer vedr. uhensigtsmæssige påvirkninger af Allébyen og manglende investering i byliv og bykvalitet

Bilag: Kommentarer vedr. uhensigtsmæssige påvirkninger af Allébyen og manglende investering i byliv og bykvalitet Bilag: Kommentarer vedr. uhensigtsmæssige påvirkninger af Allébyen og manglende investering i byliv og bykvalitet Foretræde for Teknisk Udvalg vedr. lokalplan 1031 Mandag d. 23. maj kl. 18.09 Kamilla Gumede,

Læs mere

Lokalplanen er blevet til på anmodning fra den private ejer og efter en høring om ændring af Kommuneplanen.

Lokalplanen er blevet til på anmodning fra den private ejer og efter en høring om ændring af Kommuneplanen. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 27. oktober 2014 Lokalplan 981, Etageboliger ved Thorvaldsensgade - Forslag g Omsorg Offentlig fremlæggelse af forslag til Lokalplan

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

1 Bebyggelse 1.1 Lihme landsby, beliggenhed i dalstrøg, huse med stor aldersspredning

1 Bebyggelse 1.1 Lihme landsby, beliggenhed i dalstrøg, huse med stor aldersspredning Plan09: Områdeanalyser, Skive Kommune Områdeanalysen er udført september oktober 2008 som led i Plan09-processen. Formålet er at delområderne skal være referencearealer for samtale om, forståelse, planlægning

Læs mere

EGENARTSANALYSE. Bilag 2 Udvikling af villaområder. Københavns villaområder. Villa. Villa. Villa. Rækkehus. Villa. Rækkehus. Skole.

EGENARTSANALYSE. Bilag 2 Udvikling af villaområder. Københavns villaområder. Villa. Villa. Villa. Rækkehus. Villa. Rækkehus. Skole. Kolonihave Kolonihave EGENARTSANALYSE Bilag 2 Udvikling af villaområder Rækkehus Skole Rækkehus Dobbelthus Dobbelthus Engvej, Amager øst Københavns villaområder Københavns villaområder er placeret i udkanten

Læs mere

Friområde. Vandareal. Visuel barriere. Bygningsfront. Udsigt. Markant byrum og rumligt forløb. Markant byrum og rumligt forløb vand.

Friområde. Vandareal. Visuel barriere. Bygningsfront. Udsigt. Markant byrum og rumligt forløb. Markant byrum og rumligt forløb vand. Friområde Vandareal Visuel barriere Bygningsfront Udsigt Markant byrum og rumligt forløb Markant byrum og rumligt forløb vand Vartegn Sigtelinie Bydelsgrænse 1:20.000 0 500 m Overordnede rumlige træk.

Læs mere

KOMMUNEPLAN 2017 PLANHÆFTE FOR HORNE

KOMMUNEPLAN 2017 PLANHÆFTE FOR HORNE KOMMUNEPLAN 2017 PLANHÆFTE FOR HORNE Kommune 1 09. Horne 09.01 Horne By Bevaringsværdige bygninger Rammer Kort materialet i dette planhæfte indeholder data fra Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering,

Læs mere

HØRSHOLM ALLÉ NORD. Analyse og skitsering. Scenarier for Hørsholm Allé Nord Hørsholm Kommune Juni SvendborgArchitects

HØRSHOLM ALLÉ NORD. Analyse og skitsering. Scenarier for Hørsholm Allé Nord Hørsholm Kommune Juni SvendborgArchitects HØRSHOLM ALLÉ NORD Analyse og skitsering Scenarier for Hørsholm Allé Nord Hørsholm Kommune Juni 2016 Helhedsplan/ Med nærværende analyse og skitsering af en ny helhedsplan for Hørsholm Allé Nord er formålet

Læs mere

FORDEBAT SKAL DER PLANLÆGGES FOR ETAGE- BOLIGER PÅ BOJESVEJ? MATR NR. 9E, 9DH,92. Bojesvej

FORDEBAT SKAL DER PLANLÆGGES FOR ETAGE- BOLIGER PÅ BOJESVEJ? MATR NR. 9E, 9DH,92. Bojesvej Vænget Åvej Bojesvej FORDEBAT SKAL DER PLANLÆGGES FOR ETAGE- BOLIGER PÅ BOJESVEJ? MATR NR. 9E, 9DH,92 har modtaget en ansøgning om, at bygge etageboliger og evt rækkehuse på Bojesvej 29, 42 og 44 i Vorup.

Læs mere

FORSLAG. Tillæg 18. Silkeborg Kommuneplan

FORSLAG. Tillæg 18. Silkeborg Kommuneplan FORSLAG Tillæg 18 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Fremlagt i offentlig høring fra 1. december 2014-26.januar 2015 Silkeborg Kommune offentliggør hermed Forslag til Tillæg 18 til Kommuneplan 2013-2025.

Læs mere

Projektområdet til skovrejsning ligger syd for Hedehusene, Øst for Reerslev. Det er på ca. 300 ha.

Projektområdet til skovrejsning ligger syd for Hedehusene, Øst for Reerslev. Det er på ca. 300 ha. Notat Landskabsanalyse for skovrejsningsområdet ved Solhøj Fælled, Skov- og Naturstyrelsen, Østsjælland Natur og Friluftsliv J.nr. Ref. kve Den 7. marts 2008 Projektområdet til skovrejsning ligger syd

Læs mere

NATURKLAGENÆVNET. 12. december 2003 J.nr.: 03-131/700-0012 03-33/700-0064 SKR

NATURKLAGENÆVNET. 12. december 2003 J.nr.: 03-131/700-0012 03-33/700-0064 SKR NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 12. december 2003 J.nr.: 03-131/700-0012 03-33/700-0064 SKR

Læs mere

TIL LANDSKABSANALYSE

TIL LANDSKABSANALYSE fra analyse TIL 2 0 1 2. 0 1. 2 4 LANDSKABSANALYSE B Y P L A N L A B m ø l l e r & g r ø n b o r g case 1-3 1 station herslev 2 mellemland 3 bioethanol studstrup møller & grønborg - præsentation byplanlab

Læs mere

Sammenfattende miljøredegørelse

Sammenfattende miljøredegørelse 19. marts 2012 Sammenfattende miljøredegørelse Lokalplan 33-002 for Boligområde mellem golfbanen og Sensommervej i Resenbro I forbindelse med den endelige vedtagelse af lokalplan 33-002 for boligområde

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Boligområde til udstykning og salg med direkte adgang til naturskønne omgivelser

Boligområde til udstykning og salg med direkte adgang til naturskønne omgivelser Boligområde til udstykning og salg med direkte adgang til naturskønne omgivelser Nyt parcelhusområde på kanten mellem by og land - tæt på indkøbsmuligheder, S-tog og med direkte adgang til rekreative områder.

Læs mere

Konkurrence om et skitseprojekt for Bindslevs Plads Silkeborgs kultur- og campusområde

Konkurrence om et skitseprojekt for Bindslevs Plads Silkeborgs kultur- og campusområde Konkurrence om et skitseprojekt for Bindslevs Plads Silkeborgs kultur- og campusområde Baggrund Bindslevs Plads var tidligere byens markedsplads, hvor der foregik livlig handel. I dag arbejder områdets

Læs mere

Indstilling. Til Århus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 13. juni 2007. Århus Kommune

Indstilling. Til Århus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 13. juni 2007. Århus Kommune Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 13. juni 2007 Århus Kommune Planlægning og Byggeri Teknik og Miljø Offentlig fremlæggelse af forslag til lokalplan nr. 804 - Boliger og erhverv

Læs mere