H ø j H u s s t r a t e g i i S i l k e b o r g n o v e m b e r

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "H ø j H u s s t r a t e g i i S i l k e b o r g n o v e m b e r 2 0 0 8"

Transkript

1 Højhusstrategi i S i l k e b o r g november 2008

2 forord Denne rapport om højhuse skal ses som et bidrag til at berede forståelsen af byen og dens arkitektoniske profil. Heri indgår en diskussion om højhuse, som Silkeborg indtil videre kun har et enkelt tydeligt eksempel på. I den fremtidige planlægning indgår og vil indgå spørgsmålet, om der skal kunne bygges i højden i Silkeborg. For at kvalificere denne diskussion har kommunen ladet denne rapport udarbejde af Møller & Grønborg, arkitekter og planlæggere AS. November højhusstrategi - møller & grønborg

3 intro byens billede egnethedsanalyse byvækst scenarier HØJHUS-strategi forudsætninger S.4 opgavens karakter opgavens afgrænsning rapportens opbygning billede 1 landskabet S.6 INTRO topografi sø og ådal skoven billede 2 infrastrukturen S.8 radialer ringveje broer og taljen motorvejen OPSAMLING billede 3 - bebyggelsen S.10 bebyggelsestypologier bykernen PAPIRFABRIKKEN BROKVARTERET forstæder erhverv skala landmarks OPSAMLING matrix 1 S.16 intro landskabet og KORRIDORERNE OPSAMLING +/- områder matrix 2 S.19 strukturerende principper for placering af højhuse hvor vil byen hen? S.20 eksempler på byvækstscenarier for silkeborg 1 fortætning i bykernen 2 outfill mod sydvest 3 ny by mod øst 4 orientering mod motorvej 5 ny ydre ring 6 stationsudbygning 7 skovbyer mod nord 8 enklaver i sydskoven 9 de små byers vækst opsamling s.23 byvækstscenarier og den FOREløBIGe BYUDVIKLINGSSTRATEGI FOR SILKEBORG (MODEL 1+9) bymidten s.24 KVADRATUREN BYKANT MOD BANEN BYKANT MOD Christian 8.s Vej PAPIRFABRIKKEN søfronten KVICKLY OG SHELLGRUNDEN forstad og opland s.31 sanistål ERHVERVSOMRÅDE hårup ERHVERVSOMRÅDE sammenfatning S.33 opsamling og væsentligste udsagn billede 4 - stemning S.13 BYMIDTEN OPLANDet opsamling s.14 Billede eller byens POSTKORT byens scene snittet byens talje 20/80 de grønne korridorer den foldede byflade bilag guidelines s.34 oplæg til konsekvensvurdering i forbindelse med ansøgning om nyt højhusbyggeri kort s.35 bymidte kort1:8000 oversigtskort s.36 1: luftfoto s.37 silkeborg og omegn 3

4 intro forudsætninger opgavens karakter Hvis man skal undgå at gøre højhuse til døgnfluer, der dukker op fra tid til anden i de danske provinsbyer, må man etablere et grundlag for hvordan man vil diskutere dette emne i relation til den fysiske planlægning. Det tjener ikke noget formål konsekvent at forholde sig afvisende, idet højhuse ikke pr. definition kan siges at være af det onde. Det er ikke mere reflekteret end at sige god for højhuse alle mulige steder. Begge holdninger udtrykker nogle yderpunkter i debatten og beror sjældent på en indsigt i det pågældende sted. opgavens afgrænsning Hvad er et højhus? Som det fremgår af illustrationen nederst på siden, er det ikke helt entydigt, hvad der forstås ved et højhus. En stor bygning er ikke nødvendigvis det samme som en høj bygning. En stor bygning, fx en sportshal, er sjældent en høj bygning. Den fylder blot meget i grundareal. Det samme gælder store produktionshaller. De har stor skala, men er måske blot 2-3 etager høje. I et villakvarter er en høj bygning måske på 4 etager, mens den samme bygning ikke vil syne af meget i en bymidte, hvor husene omkring er af samme højde. mindre skala design og funktion byanalyse Rapporten her forsøger gennem nogle analyser samt det plangrundlag, der foreligger for Silkeborg, at nå frem til nogle spilleregler og synspunkter for en højhusstrategi. Man kan være uenig i disse regler og synspunkter, men analysen er synlig i den forstand, at den kan kritiseres for sine valg og forudsætninger. Resultatet af arbejdet er, jfr. illustrationen til højre, at vi ikke tager stilling til højhuse på den enkelte ejendom og ej heller kan analysere et projekt, som endnu ikke findes. Derfor bliver det en strategi, der peger på steder/områder med potentialer, ligesom der peges på zoner, som helt bør lades ude af betragtning, uanset projektets karakter. Strategien indkredser således primært de byfelter, hvor man efterfølgende må vurdere projekt og sted nøjere, herunder de funktionelle krav etc. Specifikke forhold omkring lokalplaner, fredninger og kulturmiljø må ligeledes afdækkes for hvert enkelt højhusprojekt.rapporten giver således en vejledning, en vis rettesnor til de kommuneplanrammer, som skal udgøre en del af den kommende kommuneplan. Et højhus er således et relativt begreb, der kun kan fastlægges ved at betragte omgivelserne. En høj bygning, der blot rager en etage eller to op over de øvrige er ikke et højhus, men må snarere betragtes som en tegnefejl. Står man over for projekter af denne art, er det primært en vurdering af, om man vil tillade denne lille ekstrahøjde eller om man lige så godt kan præcisere, hvor grænsen ligger. I sådanne situationer bør man konsultere sine kommuneplanrammer for en nærmere tolkning og ikke gøre brug af højhusstrategien. Rapporten tager således ikke hensyn til byggeri, der blot hæver sig 2-3 etager over omgivelserne. Højt byggeri er det byggeri, der ligger ud over gråzonen, i denne sammenhæng fra 9 etager og opefter. Denne skelnen er vigtig, fordi den knæsætter en norm for, hvad vi taler om. Almindeligvis vil højt byggeri i større danske provinsbyer være byggeri på etager, måske helt op til etager. Dette er udgangspunktet for analysen. by og landskab større skala Diagrammmet illustrerer forskellige skalatrin, denne rapport indskriver sig fortrinsvist i den større skala, by- og landskab og går delvist ind i en mellemskala med byanalyse. Dette er opgavens afgrænsning vurderes ud fra strategi FOR højhusbyggeri GRÅZONE VURDERES EFTER KOMMUNEPLAN Hvad er et højhus? Et højhus er en variabel størrelse og må altid vurderes i forhold til omgivelserne 4 højhusstrategi - møller & grønborg 0 intro 1 byens billede 2 egnethedsanalyse 3 byvækstscenarier 4 strategi

5 intro f o r u ds æ t ning e r R a p p o rt e n s o p by g n i n g R a p p or t e n h a r f i r e h ov e d a f s n i t : 1 Byens billede K la ssi sk k ur ve bille de af Silk e borg og søe n 1 Byens billede - f or s øg e r i d e t h e l t s t or e p e r s p e k tiv at fre m hæ v e b y e n s s ær k e n d e, d v s. d e h e l t s tore e le m e nte r, s o m S i l k e b o r g b e s t å r a f o g s o m understreger dens k a r a k t e r. L i d t b a n a l t k a n m a n s ige, at de t e r by e ns p os t k or t, m i n d e t om b y e n, b y e ns e rindring, de t d e n h u s k e s f o r. 2 Egnethedsanalysen - g ør r e d e f or d e l a n d s k a b e l i g e forhold, for by om r å d e r n e s f or s k e l l i g h e d og f or d e m e re funk tione lle i n d d e l i n g e r. 2 Eg nethed sa na lysen 3 Byvækstscenario Af s n i t t e t e r ob j e k t i v t i d e n f or s t a nd, at de t m e re b e s k r i v e r b y e n i d a g e n d h v or d an de n v il k unne u d v i k l e s i g f r e m ov e r. H e r b e s k r i v e s også e n forståe l s e s r a m m e f o r i n d p l a c e r i n g a f højhuse. Således e r d e t t e a f s n i t e n s t a t u s q u o- b e sk riv e lse. 3 B y v æk s t s c e n a r i o - i n d e h ol d e r n og l e b e t r a g t n i n g e r om by e ns udv ik l i n g s p ot e n t i a l e r og op s t i l l e r d e sude n nogle fore nk l e d e s c e n a r i e r f or b y e n s v æk s t. 4 St r a t e g i - s a m m e n s t i l l e r E g n e t h e d s a n a l y se n m e d By e ns bill e d e og B y v æk s t s c e n a r i e r f or Si lk e borg. He rige nn e m op s t i l l e s e n r æk k e k on k l u sione r og forslag s om e t r e d s k a b m e d d e t v i d e r e arbe jde i stillingtag e n t i l h øj h u s b y g g e r i i Si l k e b org. S i l keb o rgs l a n d s k a b e r s e t f ra s yd - øst 3 D v i s u a l i s e r i n g m e d o v e r h ø j d e r bruges løbende s om r e d s k a b t i l d e n m e re ru m l i ge for m idling 0 intro 1 byens billede 4 S tr a teg i 2 e g n e t h e d s a n a ly s e 3 byvækstscenarier 4 s t r at e g i h ø j h u s s t r at e g i - møller & grønborg 5

6 byens billede billede 1 - landskabet intro Byens Billede er ikke ét billede, men dannes af 4 separate billeder, der hver udtrykker et lag i byen. NORDBYEN ÅDALEN Topografien; dalen, skrænten og plateauet Topografi - er byens base, dens grundlag. Det rejste topografiske kort, viser byens plasticitet. Kortet er overdrevet betydeligt, men anskueliggør byens placering omkring ådalen og sølandet. Bevægelsen udefra og ind mod byen fra syd betoner ikke på nogen markant måde, at man er på vej ned i en lavning, på vej mod søer og ådalen. Fra nord er bevægelsen mere klar, dog er orienteringen uklar. Først når man befinder sig inde omkring sølinien kan man i både nordlig og sydlig retning tydeligt fornemme, hvordan byen hæver sig svagt op på bredderne/siderne af ådalen. Byens placering i det topografiske billede er nok tydelig, men ikke markant. Det skal formentlig forklares med, at det topografiske underlag, som illustrationen også viser, på mange måder er retningsløst. Dog har landskabet et rimelig klart østvestgående træk, med en slags pude ved Taljen (broen over søen ved Christian 8.s Vej) og den ældste bydel. Det landskabelige sammenstød er netop, hvor byen har lagt sig til rette i sin tid. Det foldede landskab strækker sig i øst-vestlig retning langs Gudenådalen som deler byen i hhv en nordlig og sydlig del. Den røde oval viser puden ved taljen hvor byen oprindelig har lagt sig til rette SYDBYEN Søen og de samlede skovflader Diagrammatisk snit øst-vest Byen orienterer sig på langs af å-dalen Diagrammatisk snit nord-syd Byen orienterer sig mod søen på tværs af å-dalen 6 højhusstrategi - møller & grønborg 0 intro 1 byens billede 2 egnethedsanalyse 3 byvækstscenarier 4 strategi

7 byens billede billede 1 - landskabet plateau skrænten Sø og ådal Byen er opstået ved vandet. Vandet er byens oprindelige livmoder, grundlaget for byens industrialisering og udvikling med papirfabrik etc. Byen har vandet som en både væsentlig landskabelig og historisk reference. Vandet og ådalen er et træk ved byen, som på ingen måde bør tilsløres; vand og ådal giver betydning tilbage til både bebyggelse og infrastruktur. Illustrationen viser byens spaltning i en nordlig og sydlig del med sø og ådal som det landskab byen arrangerer sig omkring og orienterer sig efter. Det lidt uklare topografiske underlag holdes visuelt sammen af sølandskabet, som med sin spejlende og rolige overflade, skaber den nødvendige orientering, som det foldede landskab ikke giver. Søen og ådalens forløb er ledelinien gennem byen. skoven Skoven Snitbillederne illustrerer byens placering på ådalens sider og viser samtidig, hvordan byen indkapsles mod syd af de store skovpartier, hvorimod de nordlige omgivelser er et mere mosaikpræget landskab i mellemskala, men uden den landskabelige støtte/ryg som skovmassivet mod syd giver byen. dalen søen 0 intro 1 byens billede 2 egnethedsanalyse 3 byvækstscenarier 4 strategi højhusstrategi - møller & grønborg 7

8 byens billede billede 2 infrastrukturen nordre højmarksvej kejlstrupvej indfaldsveje - ringvej indfaldsveje - radialer Radialer Vejsystemet tegner en typisk bystruktur, hvor de større veje fra landskabet ledes mod bymidten som eger i et hjul. Dette billede af byen gør sig gældende både mod nord og på sydsiden. Kun i øst og vest brydes dette billede lidt af ådalens gennemløb.de radiale veje mødes i byens talje, som er broforbindelsen over søen. Taljen ligger lidt forskudt for bymidten.på nordsiden kaster de radiale veje nogle lange sigtelinier ned mod bymidten. Karakteristisk for de fleste radialer er ligeledes, at de overvejende løber i landskabelige grønne korridorer. Når man kommer udefra indfattes disse porte til byen af en kraftig beplantning. Denne adkomst er helt ekstraordinær og et særligt kendetegn for byen. Den langsomme introduktion til midtbyen via diverse bykvarterer og med lidt ligegyldige forstadsbebyggelser undgår man i Silkeborg. Det opleves som en stor kvalitet, der på ingen måde bør undervurderes. Ringveje Ringvejssystemet er primært på byens nordside. Her forløber den indre og ydre ringvej i store krumme bueslag, men uden særlige kendetegn. Ringvejene skærer igennem forskellige bykvarterer af meget blandet karakter. Ringvejens billede er således meget afvigende fra det markante, styrede vejbillede man får fra radialvejene. Hvor radialerne er noget særligt er ringvejene ordinære i deres udtryk. Sagt på en anden måde bidrager ringvejene ikke til byens billede; de mangler stedsans. broer og taljen Broerne binder byens nordlige og sydlige bydele sammen og selve Taljen er byens infrastrukturelle knudepunkt. kommende motorvej viborgvej ringvejen nørreskov bakke herningvej århusvej sejsvej christian 8.s vej horsensvej togbane 8 højhusstrategi - møller & grønborg 0 intro 1 byens billede 2 egnethedsanalyse 3 byvækstscenarier 4 strategi

9 byens billede billede 2 - infrastrukturen motorvejen Den kommende motorvejsføring bryder med det klare radial og ringvejssystem såvel som landskabet. Særligt på stykket fra Østre Ringvej op forbi Nørreskov Bakke. Dette vil formodentlig kræve en del fokus fremover og er derfor et væsentligt parameter som naturligt må indgå i højhusstrategien. De sorte linier viser indfaldsvejene som danner et tydeligt system af radialer og ringveje. de stiplede linier viser hhv den kommende motorvejsføring samt banen Indfaldsvejene- de gule linier viser klar orientering fra vejrum mod bykernen - de prikkede linier illustrerer hvor orientering mod bymidten er svag, des nærmere byen - des svagere orientering Indfaldsvejene - de grønne rammer illustrerer udstrækningen af skov korridorer nær Silkeborg bymidte. De røde kr yds ved ådalen viser yderligere 2 punkter med udsyn mod silkeborg bymidte opsamling Byens billede opleves hovedsagelig fra vejrummet, primært fra de større veje, der giver lange kig og sine steder endog overblik. Derfor skal byens billede også forstås blandt andet via disse linier. Byens billede handler om det billede, vi alle som borgere kan opleve; det er det offentlige rums billede. Derfor tegnes byens billede ikke mindst af de store veje, der hvor de fleste silkeborgensere færdes. Obser vationen er entydig og klar: Frontrudeperspektivet mod byen er ét langt styret forløb mod centrum, en svag hældende kurs mod landskabets bund og et rumforløb der i høj grad tegnes af den landskabelige indfatning, hvormed byens forstad er blevet pakket ind og de grønne rumskabende kanter er forstærket. Indfaldsvejene - typisk snit igennem byens nordlige side Dette billede er helt ekstraordinært for et møde mellem landskab og by i en dansk kontekst. Formodentlig landets eneste eksempel herpå. Denne værdi må ikke tilsløres, men kun videreføres og forstærkes. Dette danner billedet på de radiale veje, indfaldsvejene. På ringvejene er billedet et andet. Her er billedet mere uklart og ligner i højere grad en normal større dansk provinsby. Det betyder at disse ruter ikke bidrager til det specifikke billede af byen i den store skala. Indfaldsvejene - typisk og veldefineret vejrum Indfaldsvejene - glimtvis orientering mod byen 0 intro 1 byens billede 2 egnethedsanalyse 3 byvækstscenarier 4 strategi højhusstrategi - møller & grønborg 9

10 byens billede billede 3 - bebyggelsen nyere erhverv Bebyggelsestypologier Bebyggelserne i byens enkelte kvarterer er helt overvejende dikteret af tidspunktet for kvarterets tilbliven. Aldersmæssigt ligger de ældste bygninger omkring taljen og ud efter. Bykernen - eller kvadraturen er sammen med Papirfabrikken byens ældste kvarter. Kvarteret er karakteristisk og meget atypisk for danske bykerner. Det består af en meget homogen karréstruktur med et vinkelret gadenet, en kvadratur og en kantbebyggelse i 2 til 4 etager. Bebyggelsen er i hovedsagen fra 1880-erne. Kvadraturen kantes ned til søen af større monolitiske domicilbygninger. Denne bykant er fra erne til i dag. Uden for dette kerneområde ligger syd for søen nogle løsere villaområder overvejende fra 1920 og frem samt en kantning af søens nordside med ældre villaer. Det er byens gamle forstæder. Papirfabrikken - udgør et selvstændigt element både i byggestil og karakter og er samtidig et afgørende element i byens historie og selvforståelse. ældre erhverv kvadratur monolitter Brokvarteret - dvs. lejlighedsbyggeri i etagehuse med gård og gade rummer Silkeborg ikke meget af. Et område findes dog nord for søen, lige ved taljen ved indfaldsvejen. nyere forstad ældre forstad 10 højhusstrategi - møller & grønborg 0 intro 1 byens billede 2 egnethedsanalyse 3 byvækstscenarier 4 strategi

11 byens billede billede 3 - bebyggelsen De samlede bebyggelsesflader, skoven har givet sydbyen en veldefineret kant Byen har et nordgående træk med stor-skala bygninger Forstæder Byens forstæder, domineret af parcelhus-udstykninger, der kryber op ad nordskråningen, fylder det meste af den samlede byflade, måske 60%. Kun mindre etagehusbebyggelser ligger spredt i byfladen. papirfabrikken Erhverv Langs ringvejen er byens værksteder, storbutikker og industrier samlet. Skala Skalaen er en anden måde at karakterisere byens fysik på. Bebyggelsen karakteriseres efter størrelse. Således tales om stor, mellem og lille skala af bebyggelse. Byens storskala-bebyggelse ligger ved Papirfabrikken, lidt langs med søfrontens sydside og langs ringvejen igennem de nordlige byområder. Der er et nordligt træk af større bygninger, fortrinsvis erhverv og institutioner. Bykernen med kvadraturen har en mellemskala. Det samme har bydelen syd for banen samt den nordlige bydel omkring taljen, mens hovedparten af byfladen er i den lille skala. sygehuset Sammenholder man bytypologi, skala og anvendelsen er der ikke nogen entydig sammenhæng. Men aflæsningen af funktion og udtryk er relativt let forståelig. Lille skala er altid bolig. kraftvarmeværk Landmarks Byen har kun meget få landmarks. Fortrinsvis af teknisk karakter. SAVE-registreringen angiver alle vigtige bygninger af historisk karakter. Forudsætter man at landmarks er kendetegnet ved både en særlig funktion, et markant bygningsudtryk og en stor synlighed forenes disse kriterier 0 intro 1 byens billede 2 egnethedsanalyse 3 byvækstscenarier 4 strategi højhusstrategi - møller & grønborg 11

12 byens billede billede 3 - bebyggelsen kun i et par bygninger.herunder i kraftvarmeværket, kirken og muligvis sygehuset på bakken. Papirfabrikken har også landmark kvaliteter - dog fungerer området næsten som en bydel for sig selv. papirfabrik parkering torv h o v e d g a d e n ha vn Bymidten - søen og ikonerne s y g e h u s kvadratur erhverv Bymidten - kvadraturen og det ældre erhvervsområde (bånd struktur) t a l j e n Bymidten - søen og taljen papirfabrikken Samlet set ligger bykernen som et lille tæt kvadrat på sydsiden af sølandet, omgivet af en kant af større domiciler mod søen og mere spredte/løse villabebyggelser, der tager form efter vandvejene og skovfelterne. Bymidten og Papirfabrikken er knyttet sammen. Silkeborg er en by med ét centrum. Nordsiden rummer den nyere byudvikling, inden for de sidste år og det er fortsat denne side af søen, hvor den fremtidige udbygning primært vil finde sted. Bebyggelsen her er ikke signifikant, bortset fra, at det store tæppe af parcelhus- og villabebyggelse er mere krøllet i sin udformning end regulære landinspektørudstykninger. Vejene ender i blinde parcelhusudstykninger, hvilket til dels er begrundet i terrænformen. brokvarter opsamling Modellen illustrerer, at Silkeborg helt overvejende er en lav by med store forstadsflader, som grundsubstans. Midt i denne flade ligger søen og langs dennes sydside knytter bykernen, kvadraturen sig. Til bykernen hører også Papirfabrikken, som sin omdannelse til trods, står som et tydeligt mindesmærke over den industrielle epoke. byhuse (kvadratur) Mellem kvadraturen og fabrikken ligger kanten af et brokvarter, som også har en udløber på den anden side af søen ud ad Viborgvej. Langs søfronten mellem kvadratur og sølinie, har byen udviklet en smal bræmme af monolitiske domicilbygninger, der på sin vis udbygger brokvarter-kanten. Monolitiske bygninger forståes her som enkeltstående, større elementer på en samlende flade. forstad (parcelhuse) forstad (erhverv) Set i dette lys er den bebyggelsesmæssige opbygning ganske enkel. Modellen sammenfatter billedet. 12 højhusstrategi - møller & grønborg 0 intro 1 byens billede 2 egnethedsanalyse 3 byvækstscenarier 4 strategi

13 byens billede billede 4 - stemning dyrehaven ådal sygehus på bakken Å-løb Bymidte billede 4: stemning bymidten Stemning er som udgangspunkt subjektivt og dette billede er derfor mindre håndgribeligt end de foregående. Alligevel vil de fleste nok være enige i, at Silkeborg slår nogle stemningstoner an. Den romantiske søkaj med hjejlen som ikon, det brusende åløb ved Østergade giver næsten fornemmelsen af en brusende elv. Den ældre bykerne og Papirfabrikken med sine direkte kig til skov og sø, står nok for de fleste som en helt særlig stemning for lige netop Silkeborg. oplandet Oplandet til Silkeborg er også vigtigt. De udstrakte skovforløb langs indfaldsvejene giver stemning af svenske skove og store landskaber vel suppleret af Gudenådalen. Disse giver en helt særlig stemning i mødet med Silkeborg. Det er værd at bemærke at mange af stemningsbillederne er bundet op på landskabelige- og naturmæssige kvaliteter, både i oplandet såvel som i midtbyen - dét i sig selv er særligt og giver en helt unik stemning og identitet for byen. søkig hjejle område skovkig 0 intro 1 byens billede 2 egnethedsanalyse 3 byvækstscenarier 4 strategi højhusstrategi - møller & grønborg 13

14 byens billede opsamling billede eller byens postkort landskab infrastruktur bebyggelse stemning Billederne 1-4 bestod af en række fysiske delelementer; landskab, infrastruktur, bebyggelse og så den mere subjektive stemning. Til højre er disse opsummeret og samstillet til en række postkort som danner byens egentlige billede, en slags identitetsmæssigt hovedanslag for Silkeborg ud fra de eksisterende præmisser. Det er en række egenskaber der bør haves in mente når man taler byudvikling og højhusprojekter. Landskab + Infrastruktur + Bebyggelse + Stemning = Byens Billede 14 højhusstrategi - møller & grønborg 0 intro 1 byens billede 2 egnethedsanalyse 3 byvækstscenarier 4 strategi

15 byens billede billede opsamling 1 BYENS SCENE Søen og dalbunden er det tværgående og grundlæggende træk, hvorom byen er bygget op. Byen orienterer sig mod søen, som er Silkeborgs logo og scene. 1 Byens scene 2 snittet 3 byens talje 4 grønne korridorer 5 den foldede byflade 2 SNITTET Det andet postkort består af byens snit nord/ syd og tegner den landskabelige profil med dalbunden/søen, skrænterne og plateauet i nord og skoven i syd. 3 BYENS TALJE: 20/80 Den todelte by, der gennemskæres af sølandskabet, som er byens scene. Den gamle by, der ligger på sydsiden, som annex til forstadsbyen eller boligbyen på nordsiden. Taljen der binder byen sammen, men tillige er byens funktionelle akilleshæl. Taljen der ikke ved om den er by eller landskab. 4 DE GRØNNE KORRIDORER Postkortet viser de mest karakteristiske vejrum, de vejrum eller vejforløb, som er de offentlig tilgængelige korridorer, hvorfra byen fortæller sin historie om skovbyen og Papirfabrikken. Disse grønne korridorer er en del af byens arvesølv. 5 DEN FOLDEDE BYFLADE Silkeborg er den brede lave by, der lægger sig på begge sider af søen og kryber op ad skrænterne og afsluttes lidt inde på plateauet. I denne forstadsflade indkapsles kun få afvigende elementer: Kvadraturen, Papirfabrikken og brokvarteret. 0 intro 1 byens billede 2 egnethedsanalyse 3 byvækstscenarier 4 strategi højhusstrategi - møller & grønborg 15

16 egnetheds-analyse matrix 1 plateauet skrænten landskab/udtryk - Delvis ubebygget, let kuperet terræn, retningsløst profil - Landskab i mellemskala, varieret beplantning - Landskab i lille skala, bortset fra Dyrehaven i mellemskala. - Stigning på 45 m over 700 m. - Soleksponeret; udsigt over sø og skovland infrastruktur - Større infrastruktur med store tvær- og langsgående trafikårer - Motorvejen gennembryder - Bevægelse vinkelret på skrænten tegner ankomsten til bymidten Intro Egnethedsanalysen består af hhv Matrix 1 som vurderer landskabet og sætter det i relation til højhusbyggeri og Matrix 2 der kommenterer på højhuse og deres indplacering generelt. Matrix 1: landskabet og korridorerne Dette er en analyse, hvor landskabet (herunder topografi og beplantning etc.) vurderes som grundlag for højt byggeri i en eller anden form. bebyggelse funktion - Bebyggelse i lille skala på nær et enkelt Landmark (kraftvarmeværket) - Potentielt byvækstområde; - Skovrejsningsområde - Bebyggelsen er overvejende lille med enklaver i mellemskala - Inhomogent område - Bebygget dalside, Forstadsby, over vejende med parcelhuse; enklaver med industri og etagebebyggelse. - Rekreativt forløb - Dyrehaven som grøn korridor. Landskabet, som byen indplacerer sig i, er inddelt i 6 typer af landskaber og korridorer (vejrum/infrastrukturelle landskaber): Plateauet Skrænten Dalen (inkl søen) Skoven Korridorer motorvejskorridor sigtelinier/udsyn andre forhold - Mellemlange sigtelinier over landskab, ingen styrende kig. - Plateauet vender ansigtet bort fra byen. Som sådan er området ikke i direkte forbindelse med det historiske Silkeborg. - Lange kig mod syd over søland - Korte sigtelinier i villakvarter. - Stor eksponering af skrænt fra bykerne og sydside. - Området savner struktur og orientering. Kun den store ringvej skaber en orientering i den skråtstillede byflade. De 6 landskabstyper er indsat i en matrix og vurderes alle ud fra en række parametre, som har betydning for at kunne vurdere landskabets og byområdets egnethed for at modtage højhuse. Parametrene er hhv Landskab/Udtr yk, Infrastruktur, Bebyggelse, Funktion, Sigtelinier/Udsyn, Andre Forhold samt Højhuse og Omgivelserne. I feltet Højhuse og omgivelserne vurderes udsagnene og sættes i relation til placering af højhuse. Det vil sige at de fysiske omgivelser bruges i en vurdering af egnethed for placering af højhuse. højhuse og omgivelserne - Plateauet ligger for perifert fra det historiske Silkeborg, både i distance og mht. landskabelig sammenhæng. Højhusbyggeri kræver her en landskabelig iscenesættelse bl.a. ved hjælp af skovrejsning. Landskabets aktuelle skala synes for lille. - Højt byggeri må i givet fald søge støtte i store infrastrukturer, men er umiddelbart ikke meningsgivende i forhold til byens orientering Højhuse på fladen - storskala - Terrænformen kunne for såvidt godt bære højt byggeri, men bagtæppet er for broget med bebyggelse og mellemliggende landskabselementer i lidt tilfældig orden. Højt byggeri vil på afstand forekomme isoleret og umotiveret. - Den betydelige øst-vestgående landskabelige bevægelse modvirkes/kan modvirkes. Højhus på kanten - landmark Højhus på skrænten - bagtæppe 16 højhusstrategi - møller & grønborg 0 intro 1 byens billede 2 egnethedsanalyse 3 byvækstscenarier 4 strategi

17 dalen skoven korridorer motorvejskorridor landskab/udtryk - Langstrakt rum i øst/vestlig retning. Overvejende naturområde med sø, åløb, sivskov, naturpræget tilstand - Landskab i mellemskala pga. beplantning og krogede vandveje. Udsigt begrænset. - Fredet og rekreativt område. - Sammenhængende skovfelter (blandingsskov) Det store skovvoluminet forstærkes af terrænformen (skråning) og danner modspil til nordskrænt - Fredede skovarealer - Skoven omslutter det ældre byområde og danner ryg for byen; isprængt mindre bebyggelser. - Landskabelig indfatning, klare grønne sider lige til byporten - Terrænfaldet fornemmes specielt på nordsiden - Motorvejskorridoren krydser alle landskabstypologier, Skrænten kr ydses markant på tværs infrastruktur - Cirkulationen styres af søen - Indfaldsvejene løber fortrinsvis igennem skov som danner tætte grønne korridorer med styrede kig - Hjulegere peger mod bymidten - Mellem til stor skala pga lange lige vejforløb, klar geometri (kur ver) - Transportkorridoren ligger som en dyb flod bebyggelse - Huser bykernen og Papirfabrikken samt kan bebyggelse langs sø. - Bebyggelse i flere skalatrin, fra stor til lille. - Klart definerede skalaspring. - Bebyggelse: lille skala, små enklaver. - Mulighed for små supplerende bebyggelser i lysninger - Stærk begrænset byvækst - Større bebyggelse eller skovpartier langs vejsider. - Korridoren skærer dybt og omgivende bebyggelser vil komme sparsomt til syne/kræve megen iscenesættelse funktion - Indeholder stadig en oprindelige bymidte og det ældste erhvervsområde - Skoven er byens helt særegne kendingsmærke med stor rekreativ og identitetsmæssig værdi - Overordnet Infrastruktur, offentligt tilgængelige vejrum - Højhastigheds transportkorridor der forbinder det øst- og vestjydske sigtelinier/udsyn - Langsgående kig øst-vest fra søkant. Kortere tværkig. - Ingen eller korte sigtelinier fra skovfelter - Ingen orientering. - Udsyn begrænset til flotte vejbilleder - Lange smalle kig pga. lige vejlinier flankeret af tæt skovkanter. - Sansynligvis begrænset udsyn fra motorvej - Indsyn til motorvej? andre forhold - Sølandet er byens fundament - Søen er byens scene, landskabselementet, der både samler og deler. - Taljen, vadestedet er lidt slap og understreger ikke den sammenbindende funktion tilstrækkeligt. - Blandingsskoven med et stort tilslag af nåletræer bør fastholdes. Det er særegent for byen og giver et flot, varieret udtryk året rundt. - Korridorernes landskabelige karakter med veldefinerede grønne vægge gør dem til smalle og lange entreer, der bidrager til den klare skelnen mellem by og land. - Motor vejskorridoren kræver på alle niveauer en helt særlig stillingtagen og bearbejdning højhuse og omgivelserne - Dalbunden og søkanten er i hovedsagen fredet og uden for aktuel interessezone. - Bebyggelsesskala på nordsiden af søen er over vejende for lille. På sydsiden er der skalaoverensstemmelse og funktionel sammenhæng for højhuse ved søfronten, omkring taljen og i tilknytning til Papirfabrikken. - Skovens skala samt terrænprofilen modsiger ikke mulighed for højt byggeri i tilknytning til skoven. Ej heller op ad skrænt. - Skovens tætte relation til byen er i forvejen tydelig. Højhuse hér giver dog ikke umiddelbart mening i forhold til forståelsen af byen og orienteringen mod bymidten. - Korridorerne består af indfaldsveje. Deres rumlige kvaliteter i form af skoven bør understøttes og ikke udvandes. - Det er ikke anbefalelsesværdigt at mudre dette unikke billede af Silkeborg. - Omkring Hårup og Sanistål vil et enkelt højhus muligvis kunne give noget tilbage til området, det er i så fald vigtigt at det rejser sig tydeligt som punkt fra en veldefineret flade højhus ved vej - obelisk Højhus ved søen - modspil Højhus i dalen - intensitet højhus i skov - indpakning højhus opad vejskov - støttehjul højhus ved motorvej - landmark 0 intro 1 byens billede 2 egnethedsanalyse 3 byvækstscenarier 4 strategi højhusstrategi - møller & grønborg 17

18 egnetheds-analyse opsamling matrix 1 opsamling +/- områder Udsagnene fra Matrix 1 er illustreret/kommenteret helt overordnet på 3D kortet. skrænten uegnet Højhuse vil her gøre billedet endnu mere uklart motorvejskorridor måske egnet Enkelte steder kan, velplacerede højhuse i relation til motorvejen give mening korridorer uegnet De unikke, grønne korridorer bør bevare deres tydelige særkende skoven uegnet Højhuse vil ikke være specielt tydelige - men giver heller ikke umiddelbart mening plateau uegnet Højhuse her vil umiddelbart ikke have mening i forhold til Silkeborg Bymidte dalen egnet Udvalgte højhuse i ældste bykerne kan give god mening i både funktionel og orienteringsmæssig sammenhæng 18 højhusstrategi - møller & grønborg 0 intro 1 byens billede 2 egnethedsanalyse 3 byvækstscenarier 4 strategi

19 egnetheds-analyse matrix 2 eksempler på strukturerende principper for indplacering af højhuse punkt DUO klynge felt forløb spredt strukturerende principper for placering af højhuse Indplaceringen af højhuse, det vil sige deres antal og indbyrdes forhold, er ligeledes afgørende for, hvor det giver mening at placere højhuse. Er det ét punkt der skal fungere som landmark, en retningsgiver eller er det et delområde med sin helt egen karakter? - Punkt huset er den helt særlige og unikke markør - et landmark. - denne solitære position kræver meget af udformningen af det enkelte højhus - Placering af 2 stk højhuse i samme område vil sandsynligvis råbe til hinanden eller kæmpe om førertrøjen. De bør derfor ses som et par, en duo, tæt knyttet til hinanden i udtr yk og logik, og der ved fremstå som en helhed - Klyngen skaber et sted i byen, en fortætning eller moderne karré om man vil - Feltet danner en by i byen og fungerer som et kvarter i sig selv - Forløbet etablerer en kant eller ryg. Det er stærkt retningsgivende og vil skærme for ud/indsyn fra nogle vinkler - Spredte højhuse kan fremstå rodet og udenfor system. De vil være afhængige af en klar og veldefineret kontekst med f.eks en stærk landskabskarakter, veldefinerede, omkringliggende bygningstypologier mm Oven i dette kommer naturligvis funktion, adgangsforhold og grad af offentligheder samt praktiske funktioner i området i forhold til ønsker om ankomst, tætheder, døgncyklus og tilgængelighed. Alt dette må afklares specifikt - først for de aktuelle områder - herefter for den enkelte bygning. Kommentarerne nedenfor vægter principperne for den strukturelle indplacering ud fra de landskabelige vurderinger i Matrix 1. PUNKT - vil kunne underbygge orientering og nye fortællinger om en given lokalitet og vil gå fint i tråd med vurderingerne i Matrix 1 DUO - vil nemt afstedkomme en misvisende portvirkning og synes uberettiget i konteksten KLYNGE - vil sandsynligvis kunne fungere i en modificeret form/med omhu FELT - vil virke overgjort og tage magten fra konteksten FORLØB - vil muligvis kunne fungere, det er en stærk retningsgiver så indplacering, skala og rytme vil være helt afgørende SPREDT - Vil virke diffust i en bysammenhæng som, især fremover, får brug for klarhed i forståelsen af byens struktur og logisk orientering mod bymidten. 0 intro 1 byens billede 2 egnethedsanalyse 3 byvækstscenarier 4 strategi højhusstrategi - møller & grønborg 19

20 byvækstscenarier hvor vil byen hen? En sådan byudviklingsstrategi vil til gengæld afvise alle andre muligheder for højt byggeri. 1: fortætning i bykerne eksempler på Byvækstscenarier for silkeborg Byens billede, den landskabelige analyse og matrixen ligger fast. Men disse forhold baserer sig på dagens situation. Hvordan vil billedet fremover tage sig ud? Hvis byen tager en helt anden drejning, hvordan skal højhusstrategien så passe til den? Er det muligt at foruddiskontere et samspil mellem højhusstrategi og byudvikling? Det forsøges igennem nogle simple byudviklingsscenarier. 1 FORTÆTNING I BYKERNEN Samles hovedparten af byudviklingen i bymidten og zonerne lige deromkring underbygger denne planlægning, at Silkeborg har ét center og det meste af byen er forstad eller opland til byen. I den situation intensiveres funktioner og m2 i bymidten, tætheden øges; det samme gør trafikken. Man nærmer sig den situation, hvor Silkeborg måske ser større ud end den er! Man skaber en slags storbyliv, en intens puls i de helt centrale områder, måske endda kun på et mindre felt af bymidten på sydsiden Med denne strategi vil det være en gevinst at supplere den intense stemning med et enkelt eller et par højhusbyggerier. Og måske vil det også være nødvendigt aht. den snævre plads. Sydsiden af bymidten kan enkelte steder indpodes med højhuselementer, elementer der vil understøtte det historiske centrum uden at karikere det, og elementer der også byarkitektonisk kan knyttes til byens base, dens sokkel eller fundament. 2 OUTFILL MOD SYDVEST En flytning eller supplering af byens tyngdepunkt mod sydvest, f.eks. for at undgå de funktionelle problemer der ligger i at skulle krydse byens talje, vil være en byudviklingstrategi, som vil få karakter af annex-center/aflastningscenter med fuldt funktionsprogram i byens udkant. En udvikling her vil ikke give noget historisk afsæt for et højhusbyggeri, og pladsen er ej heller så trang, at det nødvendiggør højhuse. Det sydvestlige domæne kan udvides i takt med behovet. Bortset fra det unikke i at skabe højhuset som kontrast til det gennemgående sølandskab og derved markere bysøjlen i landskabet, vil der ikke være belæg for at indføre højhuset som byarkitektonisk element. Placeringen er terrænmæssig lav, uden kontakt til egentlig tætby og uden historiske referencer. Desuden vil byudviklingen her underminere kontrasten mellem hus og landskab, fordi det meste af bydannelsen vil være forstad, hvad omgivelserne så tydeligt peger på. Denne byudviklingsmulighed vil således ikke understøtte eller kunne understøttes af en højhusstrategi. 3 NY BY MOD ØST Alternativt kan det tænkes at etablere et nyt centerområde og dermed også en byudvikling med et blandet funktionsprogram i den østlige udkant, der hvor den kommende motorvej vil passere forbi. Situationen er nogenlunde analog til scenarie 2, dog med den afvigelse, at byudviklingen vil være mere erhvervsbaseret her og derfor afstedkomme byggerier i større skala, det være sig kontor og erhverv i 2-4 etager eller firmadomiciler, der vil nyttiggøre beliggenhedsværdien ved motorvejen. Denne situation har således en lille fordel frem 2: outfill mod syd/vest 3: ny by mod øst 20 højhusstrategi - møller & grønborg 0 intro 1 byens billede 2 egnethedsanalyse 3 byvækstscenarier 4 strategi

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1 Introduktion til byen Vinge Levende by. Nærværende natur. 1 2 Vinge Levende by. Nærværende natur. 3 4 Vinge Introduktion til byen Vinge Udgivelsen er baseret på helhedsplanen for Vinge udviklet af et tværfagligt

Læs mere

Sammenfattende miljøredegørelse Lokalplan 36-002 for Langdalsparken i Sejs

Sammenfattende miljøredegørelse Lokalplan 36-002 for Langdalsparken i Sejs 22. december 2011 Sammenfattende miljøredegørelse Lokalplan 36-002 for Langdalsparken i Sejs I forbindelse med den endelige vedtagelse af lokalplanen for Langdalsparken i Sejs, skal der i henhold til Lov

Læs mere

Byarkitektonisk vurdering af Indpasning af parkeringshus i Svendborg

Byarkitektonisk vurdering af Indpasning af parkeringshus i Svendborg 1 Byarkitektonisk vurdering af Indpasning af parkeringshus i Svendborg Svendborg Kommune Juni 2006 2 Indhold Indhold 2 Metode 3 Voldgade 4 Hulgade 6 Dronningegården 8 Torvet 12 Skolegade 15 Samlet arkitektonisk

Læs mere

Tillæg nr. 48 til Herning Kommuneplan 2009-2020

Tillæg nr. 48 til Herning Kommuneplan 2009-2020 Tillæg nr. 48 til Herning Kommuneplan 2009-2020 Rammeområde C2 Centerområde vest for Jyllandsgade 1. Tillæg nr. 48 til Herning Kommuneplan 2009-2020 Da lokalplanen for et område udlagt til centerformål

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET KULTURMILJØER I HOLBÆK BY ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET, HOLBÆK Historie Fra 1887 kunne der gives billige lån til opførelse af arbejderboliger,

Læs mere

PARKBEBYGGELSE VED SØNDERSØ - Øster Teglgårdsvej 25-27, Viborg

PARKBEBYGGELSE VED SØNDERSØ - Øster Teglgårdsvej 25-27, Viborg PARKBEBYGGELSE VED SØNDERSØ - Øster Teglgårdsvej 25-27, Viborg P A R K B E B Y G G E L S E V E D S Ø N D E R S Ø E + N A R K I T E K T U R A / S F E B R U A R 2 0 1 4 INDHOLD PROJEKTFORLØB...4 GRUNDEN

Læs mere

Velkommen til MunkePorten indgangen til Hillerød Centrum. 75 moderne og lyse lejeboliger www.munkeporten.dk

Velkommen til MunkePorten indgangen til Hillerød Centrum. 75 moderne og lyse lejeboliger www.munkeporten.dk Velkommen til MunkePorten indgangen til Hillerød Centrum 75 moderne og lyse lejeboliger www.munkeporten.dk Velkommen til MunkePorten indgangen til Hillerød Centrum MunkePorten er et kombineret finanscenter,

Læs mere

SØMOSEPARK SKITSEFORSLAG 2014 01 23

SØMOSEPARK SKITSEFORSLAG 2014 01 23 SØMOSEARK SKITSEFORSLAG 2014 01 23 Danneskiold-Samsøes Allé 28 / 1434 København K Tel.: +45 3288 7844 / www.cfmoller.com rojektleder/ kontaktperson: Franz Ødum Dir. +45 3288 7842 / foe@cfmoller.com Kontekst

Læs mere

KONTOR + ERHVERV - HOLMBLADSGADE /FORSLAG B (151%) SAGSNUMMER 07.2825 - DATO 11.02.2010

KONTOR + ERHVERV - HOLMBLADSGADE /FORSLAG B (151%) SAGSNUMMER 07.2825 - DATO 11.02.2010 KONTOR + ERHVERV - HOLMBLADSGADE /FORSLAG B (151%) SAGSNUMMER 07.2825 - DATO 11.02.2010 KONTEKST BAGGRUND I 2007 erhvervede BOKA GROUP A/S grunden Holmbladsgade 113, beliggende på Amager. Projektgrunden

Læs mere

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD Nyhavns huse står på nordsiden af kanalen, side om side med den kendte smalle, lodrette takt, med forskellige højder og farver. Her

Læs mere

Latiner kvartner. Banegård FREDERIKS PLADS. Skansepark

Latiner kvartner. Banegård FREDERIKS PLADS. Skansepark Bilag 8 Latiner kvartner Bynære havnearealer Kultur Kultur Banegård FREDERIKS PLADS Frederiksbjerg Skansepark Oversigtskort der viser den centrale beliggenhed Nord P O frederiks Plads Åen Multimedie huset

Læs mere

LOKALPLAN 11-9: Centerområde Rådhuscentret i Vojens LOKALPLANGRUNDLAG

LOKALPLAN 11-9: Centerområde Rådhuscentret i Vojens LOKALPLANGRUNDLAG Erhvervs- og Borgerservice Plan og Byg Dato: 28.11.2014 Sags nr.: 14/5340 Sagsbehandler: Anne Buur Ogilvie LOKALPLAN 11-9: Centerområde Rådhuscentret i Vojens LOKALPLANGRUNDLAG Indledning Haderslev Kommune

Læs mere

Harridslev. 14. Rammer, Harridslev. Harridslev set fra nordvest. Skolen ligger til venstre i billedet.

Harridslev. 14. Rammer, Harridslev. Harridslev set fra nordvest. Skolen ligger til venstre i billedet. 14. Rammer, set fra nordvest. Skolen ligger til venstre i billedet. set fra sydøst med byens nyeste boligområde ved Bækkevejen og Kildevældet i forgrunden. 101 14. Rammer, N Blandet bolig og erhverv Boligområde

Læs mere

Ansøgning vedr. vindmølleområde 1

Ansøgning vedr. vindmølleområde 1 Ansøgning vedr. vindmølleområde 1 Sagsnummer: Lokalitet: Ansøger: Konsulent: 01.02.20-G01-7-12 sydvest for Sæsing eksisterende vindmølleområde med 6 stk. 660 kw 4 eksisterende mølleejere bl.a. Niels Jørgen

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 18. Sig 18.01 Sig By 18.10 Åbent land Sig Bevaringsværdige bygninger Rammer 18.01 Sig By Status Sig er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og turisme. Byen ligger ca. 8 km nord for

Læs mere

Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013. Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. Gestelevvej FORSLAG

Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013. Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. Gestelevvej FORSLAG Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013 Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe Gestelevvej FORSLAG Kommuneplantillægets retsvirkninger Kommunalbestyrelsen skal efter Planlovens

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København Mål og visioner for et grønnere København I visionen for København som Miljømetropol har vi under overskriften En grøn og blå hovedstad

Læs mere

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Humleby Vi er 750 mennesker, der bor i 235 byggeforeningshuse, opført i perioden 1886-91 som arbejderboliger for B&W. Husene

Læs mere

Notat vedrørende indsigelser til forslag til lokalplan 13-001 og kommuneplantillæg nr. 5.

Notat vedrørende indsigelser til forslag til lokalplan 13-001 og kommuneplantillæg nr. 5. Notat vedrørende indsigelser til forslag til lokalplan 13-001 og kommuneplantillæg nr. 5. Nr. Afsender Resume og hovedindhold af indsigelser samt bemærkninger hertil 1 Jørgen Madsen Emma Gads Vej 6 Jørgen

Læs mere

I MIDTEN AF DANMARK. E20 Erhvervspark

I MIDTEN AF DANMARK. E20 Erhvervspark I MIDTEN AF DANMARK E20 Erhvervspark VELKOMMEN TIL E 20 ERHVERVSPARK E20 Erhvervspark udvikles til de fremsynede virksomheder, som vil eksponeres optimalt og lever af at være tættest på de største talenter,

Læs mere

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan Den 19. november 2010 Aftale om dispositionsplan Formålet med nærværende aftale er at bekræfte enigheden mellem Brabrand Boligforening og Århus Kommune om den endelige dispositionsplan for Gellerup og

Læs mere

Der er udarbejdet et bilag med illustrationer af projektet og dispensationerne, se afsnittet Yderligere information, side 3.

Der er udarbejdet et bilag med illustrationer af projektet og dispensationerne, se afsnittet Yderligere information, side 3. KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling 25-02-2015 Sagsnr. 2015-0034554 Dokumentnr. 2015-0034554-4 Naboorientering Vestre Teglgade 2-6 I forbindelse med opførelse af en boligkarré

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

AALBORG STIFT Stiftsøvrigheden Dok.nr. 120 318/13 MJOH

AALBORG STIFT Stiftsøvrigheden Dok.nr. 120 318/13 MJOH AALBORG STIFT Stiftsøvrigheden Dok.nr. 120 318/13 MJOH Dato: 19. november 2013 Rebild Kommune (e-mail) Lokalplanforslag nr. 277 med tilhørende kommuneplantillæg nr. 5 Aalborg Stiftsøvrighed har modtaget

Læs mere

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser.

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige boliggrunde tæt på by, indkøbsmuligheder, S-tog og med direkte adgang til fælleden. Dato 6.06.205 Version 0 Revideret - SIKALEDDET

Læs mere

HØJHUS I NØRRESUNDBY HAVNELIV VED BROERNE 30.03.2007

HØJHUS I NØRRESUNDBY HAVNELIV VED BROERNE 30.03.2007 HØJHUS I NØRRESUNDBY 30.03.2007 1 Innovativt højhusbyggeri ved havnefronten Det nye havneprojekt med marinefaciliteter ved brolandingen i Nørresundby fremtræder som et markant landmark for området nord

Læs mere

Jessens Mole 7-9. Prospekt for Byggefelt 1

Jessens Mole 7-9. Prospekt for Byggefelt 1 Jessens Mole 7-9 Prospekt for Byggefelt 1 december 2014 Fremtidens Havn Udviklingsplan for Svendborg Havn Område 2 Nordre Kaj ØSTRE HAVNEVEJ Område 3 Østre Kaj TOLDBODVEJ JESSENS MOLE Område1 Jessens mole

Læs mere

S t o r e K r o Ombygning og nybygning

S t o r e K r o Ombygning og nybygning Dato: 2011-06-10 1 Store Kro Kroens historie Kong Frederik d. 4 opførte Store Kro i 1719-1722 som overnatingssted for slottets gæster. Kroen blev indviet ca. et halvt år efter Fredensborg Slot og hofbygmester

Læs mere

SAMARBEJDSPARTNER BYGHERRE RÅDGIVER. Trollesmindealle 27 3400 Hillerød. Haraldsgade 53 2100 København Ø. Partner: Helle Søholt, MAA

SAMARBEJDSPARTNER BYGHERRE RÅDGIVER. Trollesmindealle 27 3400 Hillerød. Haraldsgade 53 2100 København Ø. Partner: Helle Søholt, MAA BYGHERRE Trollesmindealle 27 3400 Hillerød SAMARBEJDSPARTNER Haraldsgade 53 2100 København Ø RÅDGIVER Partner: Helle Søholt, MAA Projekt leder: Birgitte Katborg Laursen, MAA Projekt Team: Bianca Maria

Læs mere

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 DEPARTEMENTET Dato 8. april 2010 Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse

Læs mere

HELSINGØR STADION ATRIUM ARKITEKTER 09.06.2015

HELSINGØR STADION ATRIUM ARKITEKTER 09.06.2015 HELSINGØR STADION ATRIUM ARKITEKTER 09.06.2015 ATRIUM ARKITEKTER ApS Sofie Brahes gade 1A 3000 Helsingør Telefon nr. +45 60 21 23 72 Mail info@atriumarkitekter.dk INDHOLDSFORTEGNELSE Side 4 HELSINGØR Side

Læs mere

5 Lystrup moræne- og herregårdslandskab

5 Lystrup moræne- og herregårdslandskab UDKAST TIL LANDSKABSANALYSE AF FAXE KOMMUNE 1 5 Lystrup moræne- og herregårdslandskab BESKRIVELSE Nøglekarakter Bølget morænelandskab med overvejende herregårdspræg, enkelte landsbyer og større infrastruktur

Læs mere

ANG: PARTSHØRING EFTER FORVALTNINGSLOVENS 19 - EJENDOMMEN NØRRE ALLE 29

ANG: PARTSHØRING EFTER FORVALTNINGSLOVENS 19 - EJENDOMMEN NØRRE ALLE 29 Herning Kommune Byggeri, Grundvand og Jord Att.: Carsten Laursen og Hans Eghøj Rådhuset, Torvet 7400 Herning Herning, 31. maj 2015 ANG: PARTSHØRING EFTER FORVALTNINGSLOVENS 19 - EJENDOMMEN NØRRE ALLE 29

Læs mere

Miljø og landskabsæstetik ved anlæg af nye baner Niels Kjølhede, arkitekt m.a.a

Miljø og landskabsæstetik ved anlæg af nye baner Niels Kjølhede, arkitekt m.a.a Miljø og landskabsæstetik ved anlæg af nye baner Niels Kjølhede, arkitekt m.a.a Trafikministeriet nedsatte i 1994 et baneplanudvalg med henblik på at opstille en samlet langsigtet plan for udbygning og

Læs mere

Visualiseringer vindmøller - Kriegers Flak - Landanlæg Indledende visualisering Ishøj transformerstation Volumenstudie. Juni 2013

Visualiseringer vindmøller - Kriegers Flak - Landanlæg Indledende visualisering Ishøj transformerstation Volumenstudie. Juni 2013 Visualiseringer vindmøller - Kriegers Flak - Landanlæg Indledende visualisering Ishøj transformerstation Volumenstudie Juni 2013 Oprindelig placering v. nuv. station Alternativ placering 2 KRIEGERS FLAK

Læs mere

Tillæg 6. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret)

Tillæg 6. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret) Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret) Tillæg 6 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret)

Læs mere

Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelse af den grønne kile gennem Flyvestation Værløse

Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelse af den grønne kile gennem Flyvestation Værløse Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelse af den grønne kile gennem Flyvestation Værløse Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelsen af den grønne kile gennem Flyvestation

Læs mere

NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE

NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE Planstrategi 2011 - forslag til revideret tekst i cases for de tre stationsnære områder NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE Teknisk Forvaltning Plan- og Miljøafdelingen Sagsbehandler: Henrik Nielsen j.nr. 11/39550

Læs mere

Masterplanen - et billede af en fuld udbygget kommune

Masterplanen - et billede af en fuld udbygget kommune Masterplanen - et billede af en fuld udbygget kommune Et fremtidsbillede - En hovedstrukturmæssig skitse af hvordan kommunen kan se ud fuld udbygget med hensyn til erhverv, boliger, overordnede infraserukturelle

Læs mere

Program. Hvad er en kommuneplan? Hvad er gældende for Fårvang? Ændringer siden sidst Ansøgninger

Program. Hvad er en kommuneplan? Hvad er gældende for Fårvang? Ændringer siden sidst Ansøgninger Program Hvad er en kommuneplan? Hvad er gældende for Fårvang? Ændringer siden sidst Ansøgninger Hvad gælder for MIN ejendom Frist for indsigelser og bemærkninger Kommuneplanen er: Byrådets mest omfattende

Læs mere

Fastlæggelse af linjeføringer til VVM-undersøgelse - Jernbane over Vestfyn

Fastlæggelse af linjeføringer til VVM-undersøgelse - Jernbane over Vestfyn Dato 12. marts 2015 Sagsbehandler Leif Hald Pedersen Mail LHP@vd.dk Telefon Dokument 15/03755-1 Side 1/7 Fastlæggelse af linjeføringer til VVM-undersøgelse - Jernbane over Vestfyn 1. Sammenfatning Vejdirektoratet

Læs mere

Antenner og master. - vejledning i administration af retningslinjer for opstilling af antennemaster m.m.

Antenner og master. - vejledning i administration af retningslinjer for opstilling af antennemaster m.m. Antenner og master - vejledning i administration af retningslinjer for opstilling af antennemaster m.m. 2012 Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling har i en fælles udmelding med KL i 2009 opfordret

Læs mere

Reference: Udvalgt projekterelse.

Reference: Udvalgt projekterelse. Reference: Udvalgt projekterelse. Opgave: Bygherre: Areal: Økonomi: Å-husene, Århus C (2010-14) 9 højhuse, 432 boliger SFV K/S 27.000 m² 450.000.000,- Jens Baggesens Vej, Århus (2012) 4 etagers boligblok,

Læs mere

Udviklingsplan for. Bording Kirkeby. Borgerforeningen i Bording Kirkeby & Bording Kirkeby Medborgerhus

Udviklingsplan for. Bording Kirkeby. Borgerforeningen i Bording Kirkeby & Bording Kirkeby Medborgerhus Udviklingsplan for Bording Kirkeby Borgerforeningen i Bording Kirkeby & Bording Kirkeby Medborgerhus Januar 2009 Indhold Forord...3 Landsbyens identitet...4 Målsætning og indsatstemaer...5 Status og befolkningsstatistik...7

Læs mere

Dokumentationsrapport for områdeklassificering i Hillerød Kommune. Rekvirent. Rådgiver. Hillerød Kommune Teknik Trollesmindealle 27 3400 Hillerød

Dokumentationsrapport for områdeklassificering i Hillerød Kommune. Rekvirent. Rådgiver. Hillerød Kommune Teknik Trollesmindealle 27 3400 Hillerød Rekvirent Hillerød Kommune Teknik Trollesmindealle 27 3400 Hillerød Stine Røtzler Møller Telefon 7232 2162 E-mail srm@hillerod.dk Rådgiver Orbicon A/S Ringstedvej 20 4000 Roskilde Telefon 46 30 03 10 E-mail

Læs mere

SAVE - kortlægning og registrering af bevaringsværdier / 01 Bebyggede strukturer. Thisted kommune. Skyum. april/juni 2009 AGA - Anne-Grete Andersen

SAVE - kortlægning og registrering af bevaringsværdier / 01 Bebyggede strukturer. Thisted kommune. Skyum. april/juni 2009 AGA - Anne-Grete Andersen SAVE - kortlægning og registrering af bevaringsværdier / 01 Identifikation kommunenummer kommune Betegnelse (navn på bebygget struktur) Skyum Thisted kommune 1. Dominerende træk 2. Bebyggelsesmønster 3.

Læs mere

fra proces til resultat PLAN 09

fra proces til resultat PLAN 09 fra proces til resultat c v Arkitekt MAA med - 5 år som planlægger i stat og kommuner 20 år som planchef og teknisk direktør i kommuner 20 år som redaktør af BYPLAN 10 år som underviser på AAA og KVL 10

Læs mere

Elvirasminde, Klostergade 34, 2. tv. 8000 Århus C. Kontor i den gamle chokoladefabrik

Elvirasminde, Klostergade 34, 2. tv. 8000 Århus C. Kontor i den gamle chokoladefabrik - til leje... Kontor 110 m 2 Elvirasminde, Klostergade 34, 2. tv. 8000 Århus C Kontor i den gamle chokoladefabrik Velbeliggende kreativ designklynge i den ældre del af Århus midtby Charmerende kontorlokaler

Læs mere

1 T.5.5.2 2 T.5.5.2 3 T.5.5.2.B1, 5 T.5.5.2.H1, 7 T.5.5.2.H2, 9 T.5.5.2.I1, 11 T.5.5.2.R1,

1 T.5.5.2 2 T.5.5.2 3 T.5.5.2.B1, 5 T.5.5.2.H1, 7 T.5.5.2.H2, 9 T.5.5.2.I1, 11 T.5.5.2.R1, Sølyst Sølyst... 1 T.5.5.2 Illustrationsplan... 2 T.5.5.2 Rammeområder... 3 T.5.5.2.B1, Sølyst... 5 T.5.5.2.H1, Sølyst... 7 T.5.5.2.H2, Sølyst... 9 T.5.5.2.I1, Sølyst...11 T.5.5.2.R1, Sølyst... 13 Sølyst

Læs mere

Nordhavnstunnel i Svanemøllebugten. Debatoplæg VVM-undersøgelse

Nordhavnstunnel i Svanemøllebugten. Debatoplæg VVM-undersøgelse Nordhavnstunnel i Svanemøllebugten Debatoplæg VVM-undersøgelse April 2015 VVM-undersøgelse af den fremtidige Nordhavnstunnel 4 Politisk aftale Københavns Kommune og transportministeren har den 27. juni

Læs mere

Debatoplæg Vindmøller ved Torrild

Debatoplæg Vindmøller ved Torrild Debatoplæg Vindmøller ved Torrild Debatperiode: 16. april 2014 til den 14. maj 2014 Visualisering af 3 nye vindmøller med en totalhøjde på 100 meter, set fra det sydlige Torrild Baggrund Byrådet har i

Læs mere

Kommuneplan 2009 - Introduktion

Kommuneplan 2009 - Introduktion Kommuneplan 2009 - Introduktion Disposition: Forudsætninger for kommuneplanen Trekantområdets planstrategi og hovedstruktur Koldings egen strategi og hovedstruktur Områdeplanlægning Udviklingsperspektiver

Læs mere

Tilgang og metode værdisætning og udviklingsmuligheder

Tilgang og metode værdisætning og udviklingsmuligheder Tilgang og metode værdisætning og udviklingsmuligheder Uddrag fra analysen De Danske Spritfabrikker i Aalborg - Arkitektur og kulturhistorie, særlige kvaliteter og genanvendelsespotentialer, udarbejdet

Læs mere

Kommuneplanen er: Byrådets mest omfattende sag.

Kommuneplanen er: Byrådets mest omfattende sag. Kommuneplanen er: Byrådets mest omfattende sag. Alle kommuner skal tilvejebringe en kommuneplan, som skal gælde for hele kommunen for en periode på 12 år, jf. planloven. Kommuneplanen udstikker rammerne

Læs mere

Program Hvad er en kommuneplan? Hvad er gældende for Sorring? Ændringer for Sorring

Program Hvad er en kommuneplan? Hvad er gældende for Sorring? Ændringer for Sorring Program Hvad er en kommuneplan? Hvad er gældende for Sorring? Ændringer for Sorring Hvad gælder for MIN ejendom Frist for indsigelser og bemærkninger Hvad betyder en kommuneplanrevision? i Byrådets største

Læs mere

SMUKKE VEJE. Vejledende retningslinier for erhvervsområder langs indfaldsveje og større veje i forstæderne

SMUKKE VEJE. Vejledende retningslinier for erhvervsområder langs indfaldsveje og større veje i forstæderne SMUKKE VEJE Vejledende retningslinier for erhvervsområder langs indfaldsveje og større veje i forstæderne Århus Kommune Magistratens 2. Afdeling Maj 2001 SMUKKE VEJE Vejledende retningslinier for erhvervsområder

Læs mere

NOTAT: Placering af nye almene boliger.

NOTAT: Placering af nye almene boliger. Sagsnr. 246187 Brevid. 194019 12. august 2014 NOTAT: Placering af nye almene boliger. Indledning: Der er behov for flere almene boliger, for at kommunens kan løse boligbehovet for udsatte befolkningsgrupper.

Læs mere

Program. Hvad er en kommuneplan? Hvad er gældende for Kløverbyerne? Ændringer siden sidst Ansøgninger

Program. Hvad er en kommuneplan? Hvad er gældende for Kløverbyerne? Ændringer siden sidst Ansøgninger Program Hvad er en kommuneplan? Hvad er gældende for Kløverbyerne? Ændringer siden sidst Ansøgninger Hvad gælder for MIN ejendom Frist for indsigelser og bemærkninger Kommuneplanen er: Byrådets mest omfattende

Læs mere

OPLÆG RETNINGSLINJER FOR DIGITAL SKILTNING

OPLÆG RETNINGSLINJER FOR DIGITAL SKILTNING POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK OPLÆG RETNINGSLINJER FOR DIGITAL SKILTNING Digital skiltning er en ny type skiltning i bybilledet,

Læs mere

HÆFTE 2 : TYPOLOGIER & HOVEDPRINCIPPER

HÆFTE 2 : TYPOLOGIER & HOVEDPRINCIPPER 12 HÆFTE 2 : TYPOLOGIER & HOVEDPRINCIPPER 0.0 FORORD Mellemland er et metodeprojekt, der omhandler motorvejsstrækningen mellem Funder vest for Silkeborg og Hårup øst for Silkeborg, også kendt som Silkeborgmotorvejen.

Læs mere

Forvaltningens vurdering af projektet Porremarken, matrikel 586b, Viborg Markjorder

Forvaltningens vurdering af projektet Porremarken, matrikel 586b, Viborg Markjorder Forvaltningens vurdering af projektet, matrikel 586b, Viborg Markjorder Projektforslag Region Midt har fremsendt skitseprojekt med enten A. 4 rækkehuse i 2 etager på hver ca. 170 m² - bebyggelsesprocent

Læs mere

Afgørelse i sagen om Skagen Kommunes tilvejebringelse af en lokalplan for et område til egentligt erhverv på Skagen Havn.

Afgørelse i sagen om Skagen Kommunes tilvejebringelse af en lokalplan for et område til egentligt erhverv på Skagen Havn. NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk J.nr.: 97-33/800-0480 MSA Afgørelse i sagen om Skagen Kommunes

Læs mere

Vindmøllerne i Batum

Vindmøllerne i Batum Vindmøllerne i Batum Forvaltningens svar på de mange høringssvar,i alt 177, er nu tilgængelige. De 177 høringssvar indeholder mange både generelle og specifikke spørgsmål til de bekymringer som lokalsamfundet

Læs mere

LOKALPLANOMRÅDETS BELIGGENHED

LOKALPLANOMRÅDETS BELIGGENHED REDEGØRELSE Udarbejdet i henhold til Lov om planlægning 16. LOKALPLANOMRÅDETS BELIGGENHED Lokalplanens område ligger nord for Vestergade, syd og øst for Nygade samt vest for Torvegade. Lokalplanens område

Læs mere

Infill, Boliger, Tøndergade, København V.

Infill, Boliger, Tøndergade, København V. Introduktion Med tanken på fortætning af byen og manglen på billige boliger i København, har jeg valgt at tegne en infill ejendom med boliger eg let erhverv. Beliggenheden er på Vesterbro, nærmere bestemt

Læs mere

LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte

LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte KØGE KOMMUNE 1988 LOKALPLAN 4-15 KØGE TEKNISKE SKOLE BOHOLTE INDHOLDSFORTEGNELSE REDEGØRELSE: Lokalplanens baggrund og formål... 3 Lokalplanens indhold... 3

Læs mere

Godkendelse efter naturbeskyttelseslovens 20 omfartsvej syd om Aars

Godkendelse efter naturbeskyttelseslovens 20 omfartsvej syd om Aars Vesthimmerlands Kommune Trafik og Grønne områder Himmerlandsgade 27 9600 Aars Sendt til: jkr@vesthimmerland.dk Dato: 01. juni 2015 Teknik- og Økonomiforvaltningen, Farsø Sagsnr.: 820-2015-16385 Dokumentnr.:

Læs mere

Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 for Lemvig Kommune

Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 for Lemvig Kommune Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 for Lemvig Kommune Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 er udarbejdet med henblik på: At foretage teknisk tilpasning af kortgrundlagene for retningslinjerne skovrejsning

Læs mere

REALISERING 1 REALISERING

REALISERING 1 REALISERING ERHVERVSKORRIDOREN - SILKEBORG KOMMUNE REALISERING ADRESSE COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Aarhus C TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk 1 REALISERING Nedenstående anbefalinger er baseret

Læs mere

Baggrunden for Taksationsmyndighedens afgørelse: Den 25. juni 2013 samledes Taksationsmyndigheden på Hovedvejen 35, 8990 Fårup.

Baggrunden for Taksationsmyndighedens afgørelse: Den 25. juni 2013 samledes Taksationsmyndigheden på Hovedvejen 35, 8990 Fårup. Taksationsmyndighedens afgørelse om værditab vedr. ejendommen Hovedvejen 35, 8990 Fårup som følge af opstilling af vindmøller ved Trikelshøj i henhold til lokalplan nr. 573 for Randers Kommune sagsnr.

Læs mere

22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej

22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej 22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej 22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej Projektudvikling entreprenør arkitekt Domicil på Skanderborgvej 2 Domicil på Skanderborgvej 3 ÅRHUS CENTRUM ÅRHUS H RINGVEJEN O2

Læs mere

Butik 350 m 2. OLAV de LINDE. - til leje... Totalrenoveret butik i den gamle chokoladefabrik. Elvirasminde, Klosterport 4 8000 Århus C

Butik 350 m 2. OLAV de LINDE. - til leje... Totalrenoveret butik i den gamle chokoladefabrik. Elvirasminde, Klosterport 4 8000 Århus C - til leje... Butik 350 m 2 Elvirasminde, Klosterport 4 8000 Århus C Totalrenoveret butik i den gamle chokoladefabrik Central beliggenhed i den ældre del af Århus midtby Ejendommen totalrenoveres med nye

Læs mere

BOKA GROUP. RING 3 OFFICEPARK HERLEV [Et moderne kontormiljø med suveræn placering]

BOKA GROUP. RING 3 OFFICEPARK HERLEV [Et moderne kontormiljø med suveræn placering] BOKA GROUP RING 3 OFFICEPARK HERLEV [Et moderne kontormiljø med suveræn placering] A+ PLACERING FOR NYT DOMICIL Hjørneejendommen Ring3/Mileparken har den bedste placering i Herlev, da både tilkørselsforhold

Læs mere

P S Y K I A T R I S K E H A V E R Erfaringer fra Psykiatrisk Center Ballerup. maj 2014

P S Y K I A T R I S K E H A V E R Erfaringer fra Psykiatrisk Center Ballerup. maj 2014 P S Y K I A T R I S K E H A V E R Erfaringer fra Psykiatrisk Center Ballerup maj 2014 INDHOLD Formål 5 Intro - processen 6 Havens størrelse 8 Havens formsprog 10 Havens rammer 12 Bevægelse og flow i haven

Læs mere

ATLAS Boliger Bebyggelsesplan Baltorpvej Ballerup. Januar 2013

ATLAS Boliger Bebyggelsesplan Baltorpvej Ballerup. Januar 2013 ATLAS Boliger Bebyggelsesplan Baltorpvej Ballerup Januar 2013 Atlas Grantoftegård Atlas grunden er placeret i kanten af erhvervområdet ved Baltorpvej mellem Råmosen og jernbanen mod nord. Atlas grunden

Læs mere

BOLIGRENOVERING URBANPLANEN - BYGGESKADERENOVERING

BOLIGRENOVERING URBANPLANEN - BYGGESKADERENOVERING URBANPLANEN - BYGGESKADERENOVERING BEBOERNES VISION ER AT RENOVERINGEN SKAL TILPASSES BEBOERNES ØNSKER, GØRE URBAN-PLANEN TIL KØBENHAVNS BEDSTE BOLIGOMRÅDE. RENOVERINGEN AF DE CA. 2000 BOLIGER I ET PARTNERING-SAMARBEJDE

Læs mere

NYT KVARTER Hillerød Centrum - Møllebro bylandskab

NYT KVARTER Hillerød Centrum - Møllebro bylandskab NYT KVARTER Hillerød Centrum - Møllebro bylandskab NYT KVARTER - Hillerød Centrum - Møllebro bylandskab 1 Området / Kort analyse 2 Visionen / 0-100 / Bygningstypologier / Situationsplan / Landskabsplan

Læs mere

Sofie Mandrup Andreassen Portfolio

Sofie Mandrup Andreassen Portfolio Sofie Mandrup Andreassen Portfolio Navn Sofie Mandrup Andreassen Adresse Hasserisgade 1, 2.th 9000 Aalborg, Denmark E-mail sman07@student.aau.dk Mobil +45 27 33 07 24 Fødselsdag 1. sep. 1986, 24 år PEDESTRIAN

Læs mere

Ø. Tørslev. 14. Rammer, Ø. Tørslev. Ø. Tørslev set fra sydøst. Ø. Tørslev set fra nordvest med fjorden i baggrunden.

Ø. Tørslev. 14. Rammer, Ø. Tørslev. Ø. Tørslev set fra sydøst. Ø. Tørslev set fra nordvest med fjorden i baggrunden. 14. Rammer, set fra sydøst. set fra nordvest med fjorden i baggrunden. 93 14. Rammer, N Blandet bolig og erhverv Boligområde Butiksområde Erhvervsområde Landområde Rekreation /fritidsformål Sommerhusområde

Læs mere

K O M M U N E P L A N

K O M M U N E P L A N K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 1-011 for området omkring Lindholm Brygge Den 26. april 2010 har byrådet vedtaget

Læs mere

Stevns kommune. Lokalplan nr, 46, Magleby Alderdomshjem

Stevns kommune. Lokalplan nr, 46, Magleby Alderdomshjem Stevns kommune Lokalplan nr, 46, I I J Magleby Alderdomshjem STEVNS KOMMUNE LOKALPLAN NFt. 46. Lokalplan for ejendommen Magleby Alderdomshjem. INDHOLDSFORTEGNELSE Lokalplanens baggrund Lokalplanens område

Læs mere

VURDERING AF KONKURRENCEFORSLAG TIL FLISVÆRK PÅ NÆSTVED HAVN INDHOLD. 1 Baggrund. 1 Baggrund 1. 2 CASA Arkitekter A/S - FLETVÆRK 2

VURDERING AF KONKURRENCEFORSLAG TIL FLISVÆRK PÅ NÆSTVED HAVN INDHOLD. 1 Baggrund. 1 Baggrund 1. 2 CASA Arkitekter A/S - FLETVÆRK 2 NÆSTVED VARMEVÆRK A.M.B.A. VURDERING AF KONKURRENCEFORSLAG TIL FLISVÆRK PÅ NÆSTVED HAVN ADRESSE COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Aarhus C TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD

Læs mere

Nyopførte et-og to-plans rækkehuse. Naturskøn beliggenhed i Roskilde by

Nyopførte et-og to-plans rækkehuse. Naturskøn beliggenhed i Roskilde by Nyopførte et-og to-plans rækkehuse Naturskøn beliggenhed i Roskilde by Side 2 Side 3 R O SK IL D E F J O R D Grøn idyl med 5 minutters kørsel til centrum og havn Side 4 Side 5 Bynært med effektiv hverdag

Læs mere

Stilblade. Temaer. Enfamiliehuse. Garager og carporte

Stilblade. Temaer. Enfamiliehuse. Garager og carporte Stilblade Temaer Enfamiliehuse Garager og carporte Stilblade-temaer Som supplement til stilbladene for enfamiliehuse er der i dette hæfte lavet stilblade for tværgående temaer, der er relevante for enfamiliehuse

Læs mere

BUDOLFI KIRKES FREMTIDIGE OMGIVELSER HISTORISKE OG ARKITEKTONISKE BETRAGTNINGER OM KIRKEN OG DENS OMGIVELSER

BUDOLFI KIRKES FREMTIDIGE OMGIVELSER HISTORISKE OG ARKITEKTONISKE BETRAGTNINGER OM KIRKEN OG DENS OMGIVELSER BUDOLFI KIRKES FREMTIDIGE OMGIVELSER HISTORISKE OG ARKITEKTONISKE BETRAGTNINGER OM KIRKEN OG DENS OMGIVELSER AALBORG JULI 2009 Til venstre: Resens kort fra 1677 - rennæssancebyen, kirkebygningen med tårn

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Forudsætninger for byudvikling. Midttrafik. Redegørelse. 1 Formål. 2 Århus Kommune

Indholdsfortegnelse. Forudsætninger for byudvikling. Midttrafik. Redegørelse. 1 Formål. 2 Århus Kommune Midttrafik Forudsætninger for byudvikling Redegørelse COWI A/S Cimbrergaarden Thulebakken 34 9000 Aalborg Telefon 99 36 77 00 Telefax 99 36 77 01 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Formål 1 2 Århus Kommune

Læs mere

Havelejligheder i Lyngby-Taarbæk. 176 parcelhuse 176 etagelejligheder 176 havelejligheder. 176 parcelhuse 176 etagelejligheder 176 havelejligheder

Havelejligheder i Lyngby-Taarbæk. 176 parcelhuse 176 etagelejligheder 176 havelejligheder. 176 parcelhuse 176 etagelejligheder 176 havelejligheder Havelejligheder i Lyngby-Taarbæk 176 parcelhuse 176 etagelejligheder 176 havelejligheder 176 parcelhuse 176 etagelejligheder 176 havelejligheder + = + = Parcelhuse 176 parcelhuse med egen have og private

Læs mere

schønherr / stedet kommer først

schønherr / stedet kommer først schønherr / stedet kommer først program merværdi klimatilpasningsstempel? alle steder er forskellige alle steder har deres eget helt særlige karakteristika, nogen steder emmer af historie, stemning og

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Tingbjerg-Utterslevhuse

Indholdsfortegnelse. Tingbjerg-Utterslevhuse Tingbjerg-Utterslevhuse COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefa 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Områdernes afgrænsning 2 2 Elementer i området 2 3 Lejligheder

Læs mere

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET Det brændende spørgsmål Yderkantsområdets centrale karakteristika Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i "yderkantsområdet? Definition af yderkantsområdet Yderkantsområdet

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation Kommunenr. 481 Kommune Sydlangeland Kategori 2 Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk Lokalitet Kystområdet Emne Landvinding Registreringsdato forår 2002 Registrator

Læs mere

gladsaxe.dk Forslag til Tillæg 20 til Kommuneplan 2009 Bagsværd Fælled

gladsaxe.dk Forslag til Tillæg 20 til Kommuneplan 2009 Bagsværd Fælled gladsaxe.dk Forslag til Tillæg 20 til Kommuneplan 2009 Bagsværd Fælled Forslag til Tillæg 20 til Kommuneplan 2009 er fremlagt i perioden 05.03.203 til 07.05.203. Har du indsigelser eller ændringsforslag

Læs mere

Den gamle Højskole - 3 volumenstudier for ny bebyggelse

Den gamle Højskole - 3 volumenstudier for ny bebyggelse 43.000 29.000 42.000 28.000 ca. 40.000 ca. 25.500 25.340 16.000 22.500 13.000 18.343 12.000 10.500 0.000 Forslag 1a Den gamle Højskole - 3 volumenstudier for ny bebyggelse Bebyggelse på højskole-området

Læs mere

Liselundvej LISELUNDVEJ, 4200 SLAGELSE SALGSPROSPEKT 2014

Liselundvej LISELUNDVEJ, 4200 SLAGELSE SALGSPROSPEKT 2014 Liselundvej LISELUNDVEJ, 4200 SLAGELSE SALGSPROSPEKT 2014 Side 2 Liselundvej salgsprospekt 2014 Enestående parkområde, hyggelige boliger og et væld af fritidstilbud lige om hjørnet. Det er Liselundvej.

Læs mere

ANSØGNING OM FACADE MED TRÆBEKLÆDNING NYT PSYKIATRISK SYGEHUS I AABENRAA

ANSØGNING OM FACADE MED TRÆBEKLÆDNING NYT PSYKIATRISK SYGEHUS I AABENRAA FACADER MED TRÆBEKLÆDNING, DISPENSATIONS-ANSØGNING VEDRØRENDE LOKALPLAN NR. 39 Region Syddanmarks hensigt om at tilføre Aabenraa sygehus en psykiatrisk funktion betyder, at det eksisterende somatiske sygehus

Læs mere

KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT

KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT FILIP ZIBRANDTSEN CHEFKONSULENT I REALDANIA BY 24. NOVEMBER 2014 Indhold Kort om RealdaniaBy Udfordring Parkering kan skabe værdi Aspekterne Case

Læs mere

10-04-2013 AREALUDLÆG TIL BYFORMÅL - SLAGELSE

10-04-2013 AREALUDLÆG TIL BYFORMÅL - SLAGELSE AREALUDLÆG TIL BYFORMÅL - SLAGELSE Rummelighed Med denne kommuneplan er der en fremtidig rummelighed til nye boligområder i Slagelse by på 1500 boliger. Tidselbjerget i nordbyen er det største samlede

Læs mere

Centerstruktur og detailhandel

Centerstruktur og detailhandel Centerstruktur og detailhandel Redegørelse - Centerstruktur og detailhandel Detailhandelsstrukturen i Vallensbæk skal fremme en velfungerende bymidte med et varieret butiksudbud, der dækker de lokale behov.

Læs mere

FORDELE OG ULEMPER VED ÅBNING AF AMTSTUE ALLÉ

FORDELE OG ULEMPER VED ÅBNING AF AMTSTUE ALLÉ Til Ringsted Kommune Dokumenttype Notat Dato oktober 2009 FORDELE OG ULEMPER VED ÅBNING AF AMTSTUE ALLÉ FORDELE OG ULEMPER VED ÅBNING AF AMTSTUE ALLÉ Revision 0 Dato 2009-10-05 Udarbejdet af HDJ Kontrolleret

Læs mere