Inklusion i børnehøjde i Greve fokus på børns trivsel og læring

Transkript

1 Inklusion i børnehøjde i Greve fokus på børns trivsel og læring Kommune Beskrivelse af forskningsprojekt i samarbejde med Egmont Fonden Okt.2012.

2 Forskningsprojekt i samarbejde med Egmont Fonden: Inklusion i børnehøjde i Greve Kommune fokus på børns trivsel og læring Vi er i Greve Kommune i fuld gang med at skabe øget inklusion på hele det samlede Børne- og Ungeområde. Der arbejdes dygtigt med at styrke de inkluderende læringsmiljøer i både dagtilbud, skoler/sfo og klub, og vi får flere og flere erfaringer med dette. Netop dette har vi tilfælles med alle kommuner i Danmark. Der er allerede nu forskning, der viser, at når børn med særlige behov er i en almindelig skoleklasse, gavner det også de øvrige børn - både børn med særlige behov og de øvrige børn i klassen kan få højere karakterer og en bedre udvikling. Der er dog ikke forskningsbaseret viden om, hvad det er, der giver en bedre læring i den inkluderende undervisning. Eller hvad det er, der giver bedre trivsel og læring i de inkluderende læringsmiljøer på hele børneog ungeområdet. Vi bevæger os altså af uprøvede veje, når vi sammen skal løfte opgaven med øget inklusion. Vi har i Greve Kommune igangsat uddannelse, ændret økonomistyring på skoleområdet, udviklet hjælperedskaber mv. Alle tiltag, der skal evalueres og justeres. Men vi får nu i langt højere grad mulighed for at målrette udviklingen af vore indsatser, så den enkelte pædagog og lærer i henholdsvis skole/sfo og klub får de helt rigtige og virksomme hjælperedskaber til opgaven med inklusion. Greve Kommune igangsætter sammen med Egmont Fonden et forskningsprojekt, der skal hjælpe os til at finde ud af, hvad det er, der giver bedre trivsel og læring for alle børn i inkluderende læringsmiljøer. Og hvilke indsatser, der hjælper pædagoger og lærere. Både i fællesskaberne og læringsmiljøerne i undervisningen, i SFO en og i klubben. Egmontfondens målgruppe er afgrænset til børn i skolealderen, og projektet omfatter derfor skole/sfo og klub. De betydningsfulde inklusionsindsatser i dagtilbudsområdet ingår derfor ikke. Dagtilbudsområdet vil blive inddraget som vigtige interessenter, så viden herfra løbende kan medtænkes i forskningsprojektet. Forskningsprojektet tager afsæt i vores praksis, som den ser ud lige nu og finansieres med 50 % fra Egmont Fonden og 50% fra Greve Kommune. Både skoler/sfo, klubber og PPR forventes nu og i de kommende år at anvende tid til opgaver omkring børnene i projektets målgruppe bl.a. til fx indholdsmæssigt fokus på tilrettelæggelse af inkluderende læringsmiljøer med PPR, på Teammøder, til indsatser som Temapakker mv. Greve Kommunes medfinansiering på institutionsniveau sker ved, at skolerne/sfoerne og klubber hver sikrer, at der samlet afsættes 25 timer i alt pr. år for hvert inkluderet barn til de af klassens lærere/pædagoger, der knyttes særligt til projektet. Prioriteringen og fordelingen at timerne sker lokalt. Timerne anvendes til inklusionsindsatser i projektregí. Herudover bidrager PPR med en central rolle, og fagcentrene og rådhusadministrationen bidrager med konsulenttimer til projektet. Det er Egmont Fonden, der finansierer projektmedarbejder og projektleder. I nedenstående faktaboks konkretiseres projektøkonomien yderligere. 2

3 Fakta om forskningsprojektet Forskningsprojektet strækker sig fra Projektets primære målgruppe er ca. 60 børn, der i februar/marts 2013 og 2014 forbliver inkluderet i almenskolen eller inkluderes fra specialtilbud, men som tidligere ville være visiteret til specialtilbud samt deres ca kammerater i 60 klasser. Den primære målgruppe svarer herved til kommunens politiske mål for inklusion i projektperioden. Det er børn, vi med den tidligere praksis ville have visiteret til specialtilbud og børnene omkring dem i skolen/sfo en eller klubben. Børnene visiteres på helt sædvanlig vis til præcis den hjælp, som de har brug for, og den resurse er uafhængig af at deltage i projektet. Projektets sekundære målgruppe omfatter ca forældre til børnene. Projektets faglige målgruppe omfatter ca. 180 direkte tilknyttede fagprofessionelle og 240 samarbejdende kolleger. I hver klasse bliver en fagprofessionel gruppe særligt tilknyttet projektet. Gruppens sammensætning afgøres i hver klasse og tager udgangspunkt i, at lærere, pædagog(er) eller anden relevant fagruppe og PPR med relation til barnet f.eks. en SFO- eller klubmedarbejder samt en PPRpsykolog får en resurse til at deltage i projektet, der pr. faggruppe svarer til 25 timer pr. år. De 25 timer pr. år skal anvendes til aktiviteter i projektets syv projektspor herunder særlige indsatser og hjælperedskaber i hverdagen, evaluering og dokumentation, aktiviteter på de almindelige forældremøder, teammøder, interviews samt møder med projektmedarbejderne i projektets projektgruppe. Lærere og pædagoger tilknyttet projektets 60 klasser ud over de tre fagprofessionelle får to årlige temamøder om projektet, så alle professionelle om klassen kan understøtte udviklingen af vores inklusionskompetencer. Disse timer finansieres af midler fra Egmont Fonden. Det er afgørende, at alle interessenter inddrages i hele projektperioden. Skoleledergruppen, klubledergruppen, forældrerepræsentanter fra almenområdet i form af skoleråds- børneråds,- og handicapråds-repræsentanter og specialtilbud, Udviklingsudvalg, samt repræsentanter fra dagtilbud, Inklusions- og ressourceteamet og specialtilbudsleder indgår i projektets i referencegruppe. Herudover følges forskningsprojektet af MED-udvalg fra Center for Dagtilbud & Skoler, Center for Børn & Familier og Center for Borgerservice & Fritid. Sidst men også interessant har en række eksterne institutioner med viden om inklusion sagt ja til at følge projektet. Det gælder bl.a. Viso, Socialministeriet, Børne- og Kulturchefforeningen, og vi forventer også, at Ministeriet for Børn og Undervisning samt de faglige organisationer deltager med fagkonsulenter for området. Aktionsforskning vi udvikler os, mens vi forsker - og vi ved ikke, hvor vi ender Forskningen skal ikke starte et helt nyt forkromet sted, men tager udgangspunkt i vores konkrete praksis. Derfor har det været vigtigt, at forskningsprojektet er tilrettelagt som aktionsforskning. Ved aktionsforskning sker der løbende evaluering og justering ud fra den konkrete virkelighed, og metoden er derfor vældig brugbar til forskning i praksis. Vi starter derfor med udgangspunkt i vores nuværende og kendte praksis og udvikler praksis, mens vi betræder vejen. Aktionsforskning sikrer, at der evalueres struktureret og forskningsbaseret, så vi sammen ændrer eller justerer de igangsatte indsatser, så de passer med de faktiske behov i takt med, at vi bliver klogere. Og i takt med den udvikling der i øvrigt vil finde sted i både skoler/sfo og klubber. Forventningen er, at vi i løbet af forskningsperioden udvikler nye metoder og indsatser, som på nogle områder formentlig ender med at se væsentligt anderledes ud end nu. 3

4 Vi får mere tid til lærere og pædagoger Forskningsprojektet giver os mulighed for at få flere midler, så der i projektet tildeles mere tid til arbejdet med inklusion til lærere og pædagoger. Der er aktuelt et stærkt ønske om at have mere tid til at udnytte de nuværende hjælperedskaber, metoder og indsatser, der skal understøtte arbejdet med inklusion. Det får vi nu mulighed for. Samtidig ansættes projektmedarbejder og projektleder, som skal gennemføre forskningen med bl.a. opsamling af viden, evaluering mv. Forskningsprojektet giver os således langt større muligheder for, at en stor gruppe lærere og pædagoger kan have tid til i praksis at blive inddraget i at udvikle de helt rigtige og brugbare hjælperedskaber; og finde ud af, hvad det er, der giver bedre trivsel og læring for alle børn i inkluderende læringsmiljøer. Samlet set giver forskningsprojektet os mulighed for at få både tid, kraft og hjælp til sammen at finde ud af, hvad der virker i praksis, så flere børn trives og lærer i inkluderende læringsmiljøer. Og den nødvendige evaluering og dokumentation foretages primært af projektmedarbejder og projektleder. Børnene skal være aktivt med Forskningsprojektet har et særligt fokus på, at børn og unge skal være vore sparringspartnere. Den samlede børnegruppe i de udvalgte klasser og grupper spørges hvert år helt systematisk og grundigt af projektmedarbejder og lokalt tilknyttet psykolog om, hvad de ser, at de selv og de voksne omkring dem gør, som virker. Det er således hele klassen eller gruppen, der deltager samlet i et fælles interview. Børnene spørges om, hvad de mener øger fællesskabet, trivslen og læringen og om gode råd og idéer til dette. Ikke med fokus på det enkelte barn, men på hvad der øger klassens/gruppens samlede fællesskab, trivsel og læring. Både lærere og pædagoger har naturligvis i hverdagen en løbende dialog med børnene om deres trivsel og læring, og det skal de selvfølgelig fortsat have. Men et helt struktureret interview med klassen/gruppen giver andre muligheder; interviewet er adskilt fra dialogen i hverdagen og med andre voksne uden dagligdagens forforståelse. Interviewene har en anerkendende og ressourceorienteret tilgang med udgangspunkt i, hvad der virker og er hjælpsomt. Hovedpointerne i interviewene med børnene opsamles og kan selvfølgelig give inspiration til lærer/pædagog, som er til stede ved interviewet. Det er projektmedarbejder/projektleder, der opsamler hovedpointerne. Hovedpointerne anvendes primært i to andre sammenhænge i forskningsprojektet: - For det første bruges hovedpointerne til at mobilisere og målrette forældrenes aktive bidrag, ansvar og engagement i klassens/gruppens fællesskab og læring. Alle forældre ikke alene de sårbare børns forældre er afgørende for fællesskabet og læring. Det er ikke kun en skole/klubopgave forældrenes bidrag er afgørende. Men det kræver ofte viden og konkrete idéer til klassens/gruppens forældre om, hvad de kan gøre. Forskningsprojektet skal på baggrund af interviewene med børnene give konkret viden til forældrene om, hvad der vil styrke netop deres børns klasse/gruppe og skal også bidrage med videndeling og gode eksempler på tværs af klasser/grupper. En opgave, som styrkes af forskningsprojektet, og som lærere/pædagoger, der er involveret i forskningsprojektet, derfor ikke står alene om. - For det andet skal hovedpointerne også helt systematisk bruges til at ændre og udvikle de støttefunktioner, hjælperedskaber eller indsatser, som skal understøtte fællesskabet og arbejdet med inklusion; det kunne fx være ændring af Temapakkerne. Det er aktionsforskning, så vi ved ikke, hvad der vil blive ændret, det afhænger af børnenes svar og af de professionelle og forældrenes svar. Som en yderligere sideeffekt af forskningsprojektet ved vi, at grundige klasse/gruppeinterviews, der målrettet har fokus på at styrke børnenes egne handlemuligheder, understøtter børns oplevelse af selv at kunne forandre 4

5 deres måde at agere på i klassen/gruppen. Dermed styrkes klassen/gruppen både i forhold til fællesskabet og hinandens trivsel og læring. Forældre skal bidrage langt mere til udvikling af fællesskab/læring - en fælles opgave Lærere og pædagoger arbejder allerede nu med at engagere alle forældre i at understøtte gruppens og klassens fællesskab og læring. Det er ofte en stor opgave særligt i forbindelse med inklusion. For forældrene er naturligvis centrale for børnenes trivsel og læring det er ikke alene en skole/sfo- eller klubopgave. Det er også en forældreopgave og et forældreansvar. Og det er den samlede forældregruppe, der er vigtig; ikke kun de sårbare børns forældre. Vi ved, at vi i styrket grad skal øge forståelsen for dette blandt alle forældre, men også at vi skal gøre det nemt for forældrene fortælle dem, hvad der virker. Og at vi skal understøtte lærere/pædagoger i denne opgave. Det skal forskningsprojektet være med til. Forskningsprojektet skaber muligheden for, at lærere/pædagoger, der er involveret i forskningsprojektet, får hjælp til opgaven med at engagere og målrette forældrenes bidrag til klassens/gruppens fællesskab og læring. Forskningsprojektet giver viden til klassens/gruppens forældre om, hvad de konkret kan gøre ud fra en respektfuld formidling af hovedpointerne fra netop deres børn og med konkrete eksempler fra andre klasser/grupper. Projektmedarbejder/projektleder skal altså bidrage med opsamling af denne viden og om forældregruppen i øget grad bidrager med aktiv handlen, og skal ved behov gennem deltagelse i forældremøder understøtte forældreinvolveringen, så lærer/pædagoger ikke står alene med dette. Vi vil finde ud af, hvad der virker lærerne/pædagogerne skal kunne få hjælp fra netop de helt rigtige, konkrete og praksisnære indsatser Der er udviklet forskellige hjælperedskaber, som lærere/pædagoger kan trække på fx hjælp til udviklingen af læringsmiljøet i SFO, supervision/sparring til lærerteams, Temapakker med støtte ved fravær, Temapakker med viden og redskaber i forhold til ADHD mv. Alle ud fra den nuværende viden, samt ledernes input til, hvad der kan understøtte inkluderende læringsmiljøer. Men vi går sammen ad uprøvede veje, så formentlig har vi ikke ramt rigtigt eller præcist med alle vore hjælperedskaber; ligesom vi formentlig endnu ikke har udviklet alle de hjælperedskaber, der kan støtte og hjælpe. Der er derfor allerede nu løbende brugerevalueringer og årlige forventningssamtaler, der skal sikre udvikling af nye og justering af eksisterende hjælperedskaber. Dette skal forskningsprojektet styrke og udvikle. Der afsættes allerede nu tid til, at lærere/pædagoger kan bruge de forskellige hjælperedskaber og samarbejder. Men herudover gives der i forskningsprojektet helt konkret øget tid til lærere/pædagoger, så de får bedre muligheder for at anvende redskaberne og samarbejde med andre. Projektmedarbejder/projektleder skal herudover give evalueringen og opsamling af de konkrete praksiserfaringer langt mere kraft. De skal også sørge for, at børnenes input bidrager i udviklingen af hjælperedskaberne. Forskningsprojektet giver os således langt større muligheder for, at det er den konkrete praksis og de enkelte lærere/pædagoger, der er udgangspunktet for vores udvikling af de helt rigtige og virksomme hjælperedskaber. Hvilke elementer i uddannelsen gør en forskel for lærernes/pædagogernes praksis Vi har igangsat flere uddannelsestiltag ugekurserne, diplomkurserne, Temadage. Der er flotte evalueringer fra deltagerne. Målet er naturligvis, at uddannelsestiltagene gør en forskel i praksis; at de sætter sig spor i den almindelige undervisning, hverdagen i SFO, hverdagen i klubben. Forskningsprojektet giver os mulighed for at finde ud af, hvilke elementer af uddannelsen, der anvendes og sætter sig spor i hverdagens praksis. Det er projektmedarbejder/projektleder, der skal undersøge, hvilke elementer i uddannelsesforløbene, der omsættes i praksis for ledere, pædagoger og lærere. 5

6 Fremmer økonomiudlægningen reelt udviklingen af inkluderende læringsmiljøer Målet med økonomiudlægningen er at give almenskolerne flere muligheder for at skabe inkluderende læringsmiljøer i almenskolen/sfo, der skaber trivsel og læring for både de inkluderede børn, og børnene i klassen/gruppen. Økonomiudlægningen er igangsat på baggrund af anbefalinger fra bl.a. KL og UVM, for at styrke inklusion og udviklingen af inkluderende læringsmiljøer. Forskningsprojektet vil sikre en helt systematisk opsamling af erfaringer og evaluering af udviklingen af tilrettelæggelsen af forskellige og fleksible læringsmiljøer omkring den inkluderende skole/sfo. Projektmedarbejder/projektleder skal sørge for denne erfaringsopsamling og evaluering, så vi skaber konkret viden om udviklingen af fleksible inkluderende læringsmiljøer sker som følge af økonomiudlægningen. Kvalitetssikring - hjælp til systematik Der er allerede igangsat Tænketank med skolelederne, der skal styrke de enkelte skolers specialcentre med tæt viden og sparring fra PPR, så skolerne har nemt tilgængelige kompetencer, der kan understøtte pædagoger/lærere og teams i arbejdet med inklusion. Tænketanken udvikler også indikatorer, der skal være et tydeligt og nemt håndterbart redskab til skoleledere, pædagoger og lærere til at sikre, at vi tidligt kan opfange tegn på manglende trivsel og udvikling for alle børn. Tænketanken arbejder med stor opmærksomhed på at sikre, at indikatorerne i videst muligt omfang skal ske på baggrund af systematisk indsamling af allerede tilgængelige oplysninger således, at den administrative byrde minimeres. Indikatorerne skal være et hjælperedskab til at målrette indsatser for en klasse eller enkeltbarn. Forskningsprojektet giver os nu hjælp til dette arbejde. Projektmedarbejder og projektleder får til opgave løbende at opsamle vore erfaringer og evaluere på vores arbejde med dette. Ligesom der kan indgå interview med enkelte børn/forældre. Vi kan anvende deres opsamling og evaluering i alle ledergrupper og PPR s videre arbejde med dette. Samlet set giver forskningsprojektet os mulighed for at få viden om hvilke elementer, der skaber trivsel og læring for børn i inkluderede læringsmiljøer med udgangspunkt i vores egen praksis. 6