Inklusion i børnehøjde

Transkript

1 Inklusion i børnehøjde ERFARINGER FRA FORSKNING I GREVE KOMMUNE Det siger børn og unge om trivsel og læring side 3-8 To metoder, der styrker inklusion side 9-18 INKLUSION I BØRNEHØJDE 1

2 Det betyder rigtig meget, at min lærer kan lide mig, for så føler jeg mig tryg i skolen. Når min lærer ikke kan lide mig føler jeg mig dårlig og dum. Elev 2 INKLUSION I BØRNEHØJDE

3 Indhold Indledning 2 Del 1 Det siger børn og unge om trivsel og læring 3 Børnenes 7 bud 4 Hvad betyder inklusion for børnenes trivsel og læring? 8 Del 2 To metoder, der styrker inklusion 9 1. Marte Meo-metoden i klasser Børn hjælper børn 16 Hvis du vil vide mere 19 INKLUSION I BØRNEHØJDE 1

4 Indledning Det er dejligt at blive spurgt om, hvordan det er at gå i skole. Det har jeg ikke sagt så mange gange. Nicklas 4.c Nicklas citat er fra forskningsprojektet Inklusion i børnehøjde, hvor børn og unge selv fortæller om deres liv i skolen og hvordan inklusion i skolen opleves i et børneperspektiv. Forskningsprojektet fulgte over fire år børn og unge i Greve Kommune og lyttede til, hvad de mente, der skal til for at skabe en god skole, hvor alle børn trives godt og lærer noget. Vi har lært meget af at lytte til børnene og de unge. For de har unikke perspektiver, som vi voksne aldrig kan tænke os til selv. De erfaringer, vi har fået fra Nicklas og alle de andre børn, lærere og ledere, der har deltaget i forskningen, vil vi gerne give videre. Dette hæfte er til jer, der vil have inspiration til jeres arbejde med inklusion i børnehøjde. I kan læse om: Hvad børn og unge selv mener betyder noget for deres trivsel og læring. Praksisnære metoder og gode råd til arbejdet med inklusion i børnehøjde. For jer, der vil vide endnu mere om forskningen, er der på de sidste sider links til forskningsrapporter og film. God fornøjelse 2 INKLUSION I BØRNEHØJDE

5 Del 1 Det siger børn og unge om trivsel og læring Del 1 Det siger børn og unge om trivsel og læring INKLUSION I BØRNEHØJDE 3

6 4 INKLUSION I BØRNEHØJDE

7 Det siger børn og unge om trivsel og læring Spørg børnene og brug deres svar Børnenes perspektiv er afgørende i inklusionsindsatsen. Børnene ved, hvad der er vigtigt for dem, så de trives godt og lærer noget Anbefalinger Spørg børnene, hvad der betyder noget for deres fællesskaber, trivsel og læring. Brug børnenes svar som sparring i arbejdet med at udvikle gode fællesskaber og læringsmiljøer, hvor alle børn trives godt og lærer noget. Skab rammer og muligheder for, at børn og unge selv gør en positiv forskel for hinanden og for klassens trivsel og læring. Forskningsprojektet Inklusion i Børnehøjde har igennem fire år spurgt børn og unge i Greve Kommune om deres fællesskaber, trivsel og læring. Det har vi gjort ved at: Interviewe børn i 30 klasser om, hvad der betyder noget for at skabe en god skole, hvor alle trives godt og lærer noget. Samle 500 børn og unge til Ungetræf for at tale med dem om, hvordan man skaber gode fællesskaber og hvad de selv kan gøre for at understøtte fællesskaberne. Spørge ca børn om, hvordan de oplever deres trivsel, læring og fritid. På næste side kan du se, hvad børnene siger. INKLUSION I BØRNEHØJDE 3

8 Børnenes 7 bud Det skaber trivsel og læring Det er rart at gå i denne klasse, fordi jeg har mange venner og jeg lærer rimelig meget, jeg har prøvet at være i en anden klasse, hvor jeg ikke havde venner... det var ikke rart Elev 1. Det allervigtigste er, hvordan man har det med sin lærer Relationen mellem de voksne og børnene er helt afgørende for børnenes trivsel og læring. Det betyder rigtig meget, at min lærer kan lide mig, for så føler jeg mig tryg i skolen. Når min lærer ikke kan lide mig følger jeg mig dårlig og dum. En god lærer er en lærer, der er engageret i os. Læreren tager måske ting op i klassen om vores sociale liv og vores fællesskab så man i det mindste har et lidt personligt forhold til sin lærer. 2. En god lærer er mere end en underviser Troværdige og konsekvente voksne skaber ro og koncentration. Den gode lærer: Interesserer sig for det enkelte barn, lytter, er nærværende og autentisk. Opleves retfærdig og med konsekvens i klassen. Er god til klasseledelse, så der er ro og koncentration. Er god til at motivere børnene. De gode lærere er samme person, som de er i klassen, og når man møder dem på gangen eller i gården. En underviser underviser bare og smutter så igen. Den gode lærer gør sig umage med at forklare ting, så den enkelte kan forstå det. 4 INKLUSION I BØRNEHØJDE

9 3. Vi mærker, hvis der bliver favoriseret Nogle børn oplever, at nogle lærere har favoritter. Det er tydeligt for børnene, hvem der er inde og ude hos den voksne. De børn, der føler sig ekskluderet, giver op og føler sig demotiverede. Jeg tror bare, at respekt er meget, meget vigtigt det handlede også om den måde, han håndterede vores klasse på han pegede folk ud og forskelsbehandlede meget. 4. Aktiv læring er bedst Børnene efterspørger mere aktiv undervisning, hvor de kommer ud af skolen eller klassen. Lidt mere aktiv undervisning og ikke bare sidde på din flade røv hele dagen og sidde og bare skrive opgaver men at du kommer udenfor og skal lave noget og komme i grupper og sådan noget 5. Det er svært med vikarer Vikarer betyder ofte uro og forstyrrelser. Mange børn betragter ikke vikarer som rigtige lærere, som de kan regne med og som engagerer sig i dem. Det handler om, hvad for en vikar man får Jeg tror i bund og grund, at det handlede om vores manglende respekt for ham, ja, derfor fungerede det slet ikke for ham. INKLUSION I BØRNEHØJDE 5

10 6. Forældrenes skal være aktive Det betyder noget, at forældrene er engagerede i klassens sociale liv. Måske skulle forældrene have legegrupper. Forældrene kunne være mere aktive og fx arrangere komsammen eller tur i weekenden. 7. Det er vigtigt at have mindst én ven Fornemmelsen af at have venner i klassen er forudsætningen for et fællesskab, der fremmer trivsel og læring. Det er rart at gå i denne klasse, fordi jeg har mange venner og jeg lærer rimelig meget, jeg har prøvet at være i en anden klasse, hvor jeg ikke havde venner... det var ikke rart. Vi bruger for meget tid i frikvarterne på vores mobiler vi burde måske tale med hinanden i stedet for. Vi burde måske tale med nogen andre, end dem vi plejer tale med 6 INKLUSION I BØRNEHØJDE

11 Råd fra 500 unge Vi kan selv gøre noget På Ungetræffet mødtes 500 unge fra 5. til 9. klasse og gav hinanden gode råd om, hvordan de selv kan være med til at styrke fællesskabet. Her er deres anbefalinger: Vær en god ven og stop mobning Hvis du oplever mobning, skal du ikke bare se på. Hjælp andre og pas på hinanden. Vær åben og snak om problemerne enten med din klasse, lærer eller forældre. Vær modig. Vi har alle et ansvar for at få alle med i fællesskabet. Spørg ud i klassen, om nogen vil være med i fx legegrupper, fælleslege. Tal pænt til hinanden Vi skal behandle hinanden, som vi gerne selv vil behandles. Tænk to sekunder før du siger noget. Vær dig selv og respekter andre Også selvom de ikke er ligesom dig. Vær sød over for alle også dem du ikke kender. INKLUSION I BØRNEHØJDE 7

12 Hvad betyder inklusion for børnenes trivsel og læring? Greveundersøgelsen Forskere har i fire år spurgt alle klasser i Greve Kommunes skoler, hvordan de oplever deres trivsel, læring og fritid. Børnene svarede én gang om året på en række spørgsmål som fx: Er du glad for at gå i skole? Synes du, at du lærer nok henne i skolen? Er der arbejdsro i timerne? Har du mindst en god ven i fritiden? Konklusion I undersøgelsen er der sammenlignet svar fra klasser, hvor der går børn, der tidligere ville være henvist til specialtilbud med svar fra øvrige klasser på skolerne. Formålet var at følge inklusion og bidrage med børnenes perspektiv. Den overordnede konklusion er, at der ikke er forskel på børnenes oplevelse af deres trivsel og læring i klasser, hvor der går børn, der tidligere ville være henvist til specialtilbud og øvrige klasser. 8 INKLUSION I BØRNEHØJDE

13 Del 2 To metoder, der styrker inklusion Del 2 To metoder, der styrker inklusion INKLUSION I BØRNEHØJDE 9

14 10 INKLUSION I BØRNEHØJDE

15 To metoder, der styrker inklusion Der er mindre uro nu. Der er større respekt. Med praksisnære tricks har vi skabt en bedre stemning. Og det er jo i den gode stemning, hvor man føler sig tryg og godt tilpas, at man lærer bedst. Lærer Forskningsprojektet i Greve Kommune udvalgte med afsæt i børnenes svar forskellige metoder til at styrke inklusion. Her er vores erfaringer fra to metoder: 1. Marte Meo-metoden udvikling og afprøvning af Marte Meo i klasser en Grevemodel, der involverer børnenes perspektiver. 2. Børn hjælper børn udvikling og afprøvning af Buddyordning og Cirkeltid. Begge metoder er kendetegnet ved systematisk fokus på relationer mellem elever og lærer og eleverne imellem. INKLUSION I BØRNEHØJDE 9

16 1. Marte Meo-metoden i klasser Greve modellen en vej til trivsel, læring og færre konflikter Metoden er øjeblikkelig, håndgribelig og anvendelig. Jeg har aldrig før oplevet, at så meget kan rykke på så kort tid. Lærer Marte Meo metoden er en meget konkret og løsningsorienteret metode, som bruger videooptagelser fra praksis. Metoden har fokus på ressourcerne og det, der lykkes, og giver lærerne konkrete handleanvisninger til at forbedre samspillet i klassen og styrke det gode læringsmiljø. Et Marte Meo-forløb foregår i samarbejde mellem et lærerteam og et Marte Meoteam bestående af en Marte Meo-terapeut og en psykolog. Marte Meo betyder ved egen kraft og metoden er et svar på, hvordan man kan skabe gode lærings miljøer, mindske konflikter og forebygge mobning. Marte Meo i børnehøjde Grevemodellen involverer børnenes perspektiv i forberedelsen af et Marte Meo-forløb. Her bliver børnene bedt om at svare på følgende fem spørgsmål: Hvad er en god elev? Hvad er en god lærer? Hvad er godt i jeres klasse? Hvad er svært i jeres klasse? Hvordan er jeres drømmeklasse? Børnenes svar indgår i lærerens og Marte Meo-teamets analyse af klassens udfordringer og de arbejdspunkter, som læreren gerne vil arbejde med. Børnene deltager også i den afsluttende evaluering af forløbet. Marte Meo efter Greve modellen er et tilbud til alle skoler i Greve Kommune. 10 INKLUSION I BØRNEHØJDE

17 Et Marte Meo-forløb efter Grevemodellen Sådan gør du FASE 1 Forberedelse: Møde mellem Marte Meo-team, skoleledelsen og lærerteamet. Afstem forventninger og aftal, hvad I gerne vil arbejde med i forløbet fx konflikter, mobning eller klasseledelse. FASE 2 Orienter forældregruppen. Aftal i hvor høj FASE 3 grad forældregruppen skal involveres. Elevinvolvering. Interview med eleverne i klassen. FASE 4 Videooptagelse (Flowet gentages typisk 3-6 gange) 1. Videooptagelse af undervisning i klassen 3. Feedback og refleksion. Marte Meo team og lærerteam i fællesskab ca. 1,5 time pr. gang Fokus på det, der virker. Aftal arbejdspunkter frem til næste videooptagelse 2. Analyse af filmsekvenser. Marte Meo terapeut/ Marte Meo team fokus på det, der lykkes FASE 5 Afsluttende evaluering og feedback fra elever, lærere, evt. forældre og ledelse. INKLUSION I BØRNEHØJDE 11

18 Værd at vide som leder: Marte Meo-metoden kan med fordel udføres af et tværfagligt team med en uddannet Marte Meo-terapeut og en psykolog sammen med lærerteamet. De forskellige fagligheder bidrager til vigtig refleksion, gode spørgsmål og processer i den fælles udvikling af den pædagogiske praksis i hverdagen. Samarbejdet om et Marte Meo-forløb kræver tillidsfulde relationer. Læreren/ lærerteamet skal opleve et ejerskab til de udfordringer, der er i fokus for arbejdet og til processen for at det kan lykkes. Værd at vide som lærer: Marte Meo-metoden tager udgangspunkt i dine konkrete undervisningssituationer. Gennem videooptagelserne får du øje på din egen rolle i relations arbejdet. De konkrete filmede erfaringer og den efterfølgende feedback og refleksion giver dig mulighed for at udvikle din pædagogiske praksis med udgangspunkt i det, du er god til.

19 Morgenhilsen giver ro og tryghed Marte Meo Metoden har fokus på at styrke gode relationer. I Greve Kommunes forskningsprojekt blev det klart, hvor betydningsfuldt et hilseritual kan være. Flere skoler har indført hilseritualer, hvor læreren giver hånd til samtlige elever, når de mødte om morgenen og inden de gik hjem om eftermiddagen. Lærerne oplevede, at håndhilsenen også gjorde noget godt for dem og sikrede, at de dagligt havde kontakt med alle elever. Eleverne oplevede, at håndhilsenen gav motiva tion, glæde og en følelse af accept. Film om Marte Meo forløb i klasser Inklusion i børnehøjde om håndhilsning, klasseledelse og gode relationer vimeo.com/ INKLUSION I BØRNEHØJDE 13

20 14 INKLUSION I BØRNEHØJDE

21 Det, der har flyttet noget, er at vi har fået rammesat tid til feedback ( ) vi får øje på, at vi gør nogle gode ting. Det gør, at man vokser. At man får lyst til at gøre mere af det, der så virker Lærer I stedet for at lægge mærke til dem, der ikke tager deres bøger op, ikke lytter efter i timerne, kigger de på de elever, der arbejder godt. Dem, der sidder og gør det rigtige. Elev INKLUSION I BØRNEHØJDE 15

22 2. Børn hjælper børn Buddyordning og cirkeltid Når vi får nye makkere er vi mere sammen med dem vi holder øje med dem. Elev Børn og unge vil gerne selv bidrage til at skabe bedre fælles skaber og styrke læringsmiljøet. Det fortæller de, når de bliver spurgt. Der findes en række forskellige metoder til at involvere børn i det pædagogiske arbejde. Greve Kommune har afprøvet Buddyordning og Cirkeltid. Sådan virker en Buddyordning Konkret går metoden ud på, at læreren inddeler klassen i par, så hver elev har en partner en buddy som han eller hun skal være særlig opmærksom på i en periode. Typisk én til to uger. Opmærksomheden kan fx handle om at holde øje med, om buddyen har nogen at være sammen med i frikvarteret, har brug for hjælp, hjælper andre eller lignende. Buddyordningen kan bidrage til at danne nye relationer på tværs af køn og sociale relationer og har til formål at styrke inklusion ved at give børnene mulighed for at være sammen med nogle, de ikke af sig selv vælger. I Greve Kommune indgik buddyordningen som en del af metoden cirkeltid. 16 INKLUSION I BØRNEHØJDE

23 Sådan virker cirkeltid Cirkeltid er en konkret metode, hvor klassen i fællesskab kan arbejde struktureret og systematisk med at opbygge selvværd og evnen til at skabe positive relationer. Sådan arbejder du med cirkeltid Cirkeltid er baseret på tre principper: Læreren faciliterer dialogen. Det er vigtigt, at læreren indgår i cirklen og sikrer, at principperne for cirkeltid overholdes. Cirkeltid behøver ikke kun at være dialogbaseret. Der kan med fordel indgå lege eller fysiske aktiviteter, som sikrer, at børnene ikke bare skal sidde stille og lytte. Alle skal have taletid på skift. Vi lytter, når andre taler. Problemstillinger håndteres af cirklen sammen ikke af den enkelte elev. Børn og lærer(e) samles i en cirkel. Typisk en gang om ugen i minutter. Forud er der lavet en aftale om, hvad der skal være fokus for cirkeltiden fx positive fortællinger om Buddyordningen. Hvad har buddyen gjort af gode ting? Hvad har buddyen gjort for at hjælpe dig? m.v. Hvis man ikke ved, at man har gjort noget bedre, så er der én, der har holdt øje med én og set, at man er blevet bedre. Det er godt at vide. Så ved man, at man har gjort noget godt. Elev INKLUSION I BØRNEHØJDE 17

24 Børn hjælper børn Børn siger, at kammerater er de bedste hjælpere til det, der er svært. Buddyordning og cirkeltid fungerer som pædagogiske redskaber for at fremme trivsel. Systematik er afgørende buddyordning og cirkeltid skal bruges målrettet og systematisk for at have en effekt. 18 INKLUSION I BØRNEHØJDE

25 Hvis du vil vide mere Forskningsrapporter Forskere har interviewet børn i 30 klasser om, hvad der virker, så de kan trives og lære. Resultaterne kan ses i forskningsrapport nr. 1 Dette er fulgt op af observationer i klasser med fokus på, hvad der virker i forhold til at fremme klassens trivsel og læring Resultaterne kan ses i forskningsrapport nr. 2 Der er udarbejdet en afsluttende forskningsantologi med fokus på afprøvning af metoder og opsamling af resultater Film Inklusion i børnehøjde vimeo.com/ Inklusion i børnehøjde om håndhilsning, klasseledelse og gode relationer vimeo.com/ Det er dejligt at blive spurgt youtube.com/watch?v=on4cjoejm5m Inklusion i børnehøjde: Folder til praksis Inklusion i børnehøjde Erfaringer fra forskning i Greve Kommune greve.dk/inklusion INKLUSION I BØRNEHØJDE 19

26 Børn ved så meget, og jeg er stolt over, at vi bruger deres viden til at gøre skoledagen god. Pernille Beckmann, borgmester Greve Komune Greveundersøgelsen peger blandt andet på, at det vigtigste for alle elever er deres relation til lærerne; at de oplever, de har en god kontakt med deres lærere. Iben Jensen, Professor (mso), Aalborg Universitet Børn har styrker og vigtig viden at bidrage med i forhold til deres egen udvikling og samfundets som helhed. Inddragelse styrker børn og unge i at blive livsduelige og udfolde deres læringspotentiale. Det viser al vores erfaring, og det kan vi se i nærværende forskningsprojekt Henriette Christiansen, Direktør i Egmont Fondens Støtte- og bevillingsadministration. Inklusion i børnehøjde er et unikt forskningsprojekt, hvor børn selv fortæller om deres liv i skolen. Forskningsprojektet er et samarbejde mellem Greve Kommune, Aalborg Universitet og Egmont Fonden i årene PPR Pædagogisk Psykologisk Rådgivning