Manual til forundersøgelse

Transkript

1 Manual til forundersøgelse Udarbejdet af Ingrid Strøm og Hanne Åkjær for: Kommunernes Landsforening Socialpædagogernes Landsforbund Familieplejen Danmark Dansk Socialrådgiverforening HK/Kommunal Amtsrådsforeningen Københavns Kommune

2 Indholdsfortegnelse LÆSERVEJLEDNING...4 FØRSTE BESØG MOTIVATION OG FORBEREDELSE FORVENTNINGER...4 Forventninger til anbringelsens varighed...4 Forventninger til kontakt med barnets familie...5 Forventninger til nærhed og tilknytning...6 Forventninger til omfanget af ekstra-arbejde med barnet PSYKISK OG FYSISK OVERSKUD...7 Drøft med familien, om de har overskud og ressourcer til et plejebarn...7 Parforhold EVNE TIL AT GIVE OMSORG OG TIL AT INVOLVERE SIG FØLELSESMÆSSIGT I ANDRE - SELV OM DE ER BESVÆRLIGE ÅBENHED MOD OMVERDENEN OG EVNEN TIL AT SAMARBEJDE MED ANDRE TOLERANCE OG FORSTÅELSE TÅLMODIGHED, UDHOLDENHED OG EVNE TIL AT TOLERERE KONFLIKTER 10 Hvis plejefamilien ønsker ældre børn/unge, drøftes følgende forholdene også:...12 Hvis spædbørn er aktuelle: STØTTE OG ACCEPT FRA FAMILIE OG NÆRMILJØ...12 Afslutning på første besøg:...12 ANDET BESØG

3 Model A. Videooptagelse...13 Model B. Fællesspisning...13 TREDJE BESØG PLEJEFORÆLDRENES EGEN OPVÆKSTFORHOLD EGNE BØRN SKAL VÆRE MED I PROCESSEN FRA STARTEN...14 Følgende problemstillinger er vigtige at drøfte:...15 TIL SLUT

4 Læservejledning Manualen skal ses som en støtte til, at alle væsentlige punkter bliver drøftet med den familie, der bliver forundersøgt. Da en forundersøgelse altid bygger på dialog parterne imellem, hvori den stemning det foregår i, også er en væsentlig bestanddel af forundersøgelsen, kan der opstå situationer, hvor det er nødvendigt at afvige fra manualen. Materialet er disponeret således, at tekst med kursiv er afsnitsforklaringer til brug for konsulenterne. Den øvrige tekst er formuleret som spørgsmål til de familier, der skal forundersøges. Første besøg Start samtalen med at spørge, om der er overvejelser/tanker eller uafklarede spørgsmål i forhold til introduktionsmødet. 1. Motivation og forberedelse Tag udgangspunkt i skemaet fra telefoninterviewet, og gå lidt videre med spørgsmålet omkring motivation (spørgsmål 1 og 2). Resten af spørgsmålene har til formål at forberede familien på, hvad det kan betyde for dem at modtage et eventuelt plejebarn. - Hvorfor ønsker I et plejebarn (netop nu)? - Hvad mener I, at I kan give et plejebarn? - Kender du/i andre plejeforældre plejebørn? - Hvad har I fået af information om familiepleje? - Er det noget, I vil vide noget mere om? - Hvem startede drøftelserne om at blive plejeforældre? Er I enig i dag - ser I det som en fælles opgave? - Er det nogen af jer, som kommer til at være mere sammen med plejebarnet end andre i familien? I bekræftende tilfælde hvem - og hvorfor? - Hvilken indvirkning tror I, et nyt og fremmed barn vil have i familien? - Hvis familien ikke selv har børn: Hvordan vil et plejebarn indvirke på jeres livssituation generelt? - Hvis begge arbejder: Hvem kan tage orlov? - Hvordan er jeres holdning til at samarbejde med det offentlige system og barnets forældre? 2. Forventninger Følgende fire punkter er vigtige at drøfte med tanke på senere matchning - at finde det rigtige hjem til det rigtige barn. Matchning i forhold til behov og forventninger bør ske i forhold til følgende elementer: Forventninger til anbringelsens varighed Der bør være rimelig overensstemmelse mellem forventet varighed på anbringelsen og plejeforældrenes forventninger til varighed. At være plejeforældre er en livsform, som nogen vælger at 4

5 have i nogle år, mens andre gør det til en livsopgave. Ønsker plejeforældre kortvarige plejeforhold, eller kan de tænke sig opgaven nogle få år, bør de ikke få et barn, hvor det måske kan blive en længerevarende døgnpleje. Ønsker plejeforældre sig derimod et barn, som skal vokse op som deres" barn, bør de ikke få et barn, hvor anbringelsens varighed er uafklaret eller usikker. Formålet er derfor at få drøftet og synliggjort, hvilke type anbringelse, I vil anbefale til dette hjem. Er det: - et barn, som skal have en plejefamilie i nogle år? - et barn, som skal have en plejefamilie resten af livet? Drøft med familien, hvad de har tænkt: - en kortvarig anbringelse - en langvarig anbringelse - at et plejebarn skal vokse op hos dem, som om det var deres eget barn Fremtidsperspektiv: Ser de f.eks. sig selv som plejefamilie om 10 år. Resten af livet? Hvad tænker de om at forpligte sig til/knytte livslange bånd i forhold til et fremmed barn? Forventninger til kontakt med barnets familie Der bør være rimelig balance imellem indhold og omfang af kontakt med plejebarnets familie og plejeforældrenes forventninger til, hvordan en sådan kontakt skal være. Selv om de fleste plejeforældre giver udtryk for, at de ved, hvor vigtigt det er, at børn opretholder kontakt med deres egen familie, og selv om det er hovedregel i forhold til børns behov, når de er i familiepleje, er der stor variation med hensyn til, hvad slags ordninger som vælges, og hvad slags ønsker og muligheder plejefamilier har til at følge op på sådanne ordninger. Det er også stor variation med hensyn til, hvor mange konflikter som følger i kølvandet på samværsordninger, hvor meget opfølgning der kræves, og hvor store reaktioner barnet har over tid. Hvis plejeforældre synes, at kontakten med barnets familie virker vanskelig og måske skræmmende, bør de ikke få plejebørn, da der er meget kontakt og også turbulens i forhold til kontakten. Formålet er at få en fornemmelse af, om denne familie er i stand til helhjertet at tage imod barnets familie. Hvor ofte kunne de tænke sig at få besøg af barnets familie, hvor vanskelige forældre orker de at tage imod, og har de forståelse og tid til at tage imod et barns reaktioner efter kontakten. Drøft med familien, hvordan de forestiller sig kontakten med barnets familie: - indhold - omfang - nødvendigheden af kontakten - tror de, denne kontakt vil kunne blive problematisk 5

6 - i så fald - hvad slags problemer - virker det vanskeligt, skræmmende Forventninger til nærhed og tilknytning Det bør være rimelig balance mellem barnets behov for nye tilknytningspersoner og plejeforældrenes forventninger til følelsesmæssig engagement over tid. Børn, der ikke har brug for nye forældre, men en omsorgsbase som supplement til fortsat tilknytning til eget hjem, bør ikke placeres hos plejeforældre, som egentlig ønsker sig egne børn. Et barn, som har behov for nye tilknytningspersoner, bør på den anden side heller ikke placeres i plejehjem, som ser opgaven mere som et job, hvor det er andre vigtige sider hos barnet, end behov for kærlighed, der fortrinsvis skal udvikles ( f.eks. unge). Start med at fortælle, eventuelt ved eksempler, at et barn i familiepleje skal have opfyldt det, de har behov for og ikke noget andet. Har barnet behov for nye nære tilknytningspersoner, skal de have det. Har de behov for et suppleringshjem, skal de have det. Drøft med familien, hvad de ønsker/forventer: - et plejebarn som indgår i familien i lighed med deres egne børn - at dele omsorgen for barnet med barnets familie Drøft desuden, på hvilken måde de tror, de vil blive glad for og involveret i et plejebarn, og hvordan opfatter de deres forældrerolle (prøv at få beskrevet forskellige måder at involvere og knytte sig på). Et plejebarn vil sandsynligvis i starten nærme sig og ønske kontakt med en af jer, mere end den anden. - hvad tænker I om det - at være den, som bliver foretrukket - være den, som bliver afvist - kender I det fra jeres egne børn Forventninger til omfanget af ekstra-arbejde med barnet Det bør være rimelig balance mellem omfanget af plejeforholdets behov for opfølgning og plejeforældrenes muligheder for at følge op over tid. At have kontakt med anbringende kommune, opholdskommune, følge op på behandlingsoplæg, møder på skole eller i børnehave, og samvær med barnets familie kan tage utrolig meget tid, og i stor grad ske på bekostning af den måde, plejefamilien er vant til at organisere sit liv på. Formålet er at få oversigt over familiens overskudstid før anbringelse. Drøft med familien om deres muligheder for tid til kontakt med anbringende kommune, bopælskommune, forskellige behandlingsmøder, møder med skole eller børnehave og samvær med barnets familie. For at få en fornemmelse af familiens overskudstid, bed dem - beskrive en almindelig dag hjemme hos dem - hvem gør hvad, har ansvar for hvad (indkøb, middag, rengøring, bringe/hente børn) osv. 6

7 - hvordan fungerer dette for dem Få en fornemmelse af familiens oplevelse af deres hverdag. Spørg også om eventuelle forpligtelser familien har i dag, - og om nogle år i forhold til egne børn, forældre, job og andet. 3. Psykisk og fysisk overskud At være plejeforældre kræver psykisk og fysisk overskud. At få et plejebarn er ikke noget, som skal give en familie det overskud, den mangler. En plejefamilie må have overskud og ressourcer til at give mere end det, den allerede giver, over tid, og også i situationer, hvor indsatsen tilsyneladende ikke nytter noget. At være plejeforældre kræver derfor også udholdenhed over tid. Når potentielle plejeforældre skal interviewes, kan det derfor være nyttig at spørge dem om, hvordan dagene organiseres, hvordan familiemedlemmerne (evt. bare de voksne) fordeler pligter og ansvar imellem sig, hvor meget tid familien har til rekreation, og om familien faktisk har overskud til at påtage sig mere. Det er også vigtig at få belyst om parforholdet er stabilt, eller om der er alvorlige konfliktområder i familien. Drøft med familien, om de har overskud og ressourcer til et plejebarn Fra forrige punkt ved vi noget om, hvordan familien organiserer sin hverdag. Spørg nu om fritiden. Hvad gør de i - weekender - højtiderne - ferier - hvad gør de sammen som familie - hver for sig Parforhold Start med at sige noget om, at et godt forhold dem imellem, har betydning for deres psykiske og fysiske trivsel, og også for deres forældrefunktion. For par: - Hvordan har forholdet imellem jer udviklet sig? - Hvad er det, som gør forholdet stabilt og tilfredsstillende for begge parter? - På hvilke områder kan der opstå problemer/uenighed? Konkretiser med eksempler. - Hvordan takler I problemer/uenigheder? Konkretiser med eksempler. - Hvad gør I for at tage vare på jeres forhold? - Fortæller I hinanden om bekymringer? - Hvordan viser I følelser på godt og ondt" overfor hinanden? 7

8 For enlige ansøgere: - Har du kærlighedsforhold udenfor hjemmet? - Er forholdet stabilt, og er det en tilfredsstillende situation? Hvorfor? - På hvilke områder kan der opstå problemer/vanskeligheder som enlig? - Hvad mener din partner om et evt. plejebarn? Tidligere forhold/ægteskab Beskriv eventuelle tidligere parforhold af betydning for dig: - Hvornår, hvorfor og hvordan blev det/de afsluttet? - Har du fortsat kontakt? - Har du børn fra tidligere forhold? - Hvis ja, hvor mange? Alder. - Hvilke problemer oplevede barnet/børnene i forbindelse med separationen/skilsmissen? - Hvordan har du/de taklet det? - Hvilken kontakt har du med barnet/børnene nu? Barnløse par - Kender I årsagen til, at I ikke har fået børn? - Hvor længe har I kendt årsagen? - Hvordan har I taklet dette følelsesmæssigt hver for sig og sammen? - Hvor er I nu i forhold til problemstillingen (accepteret situationen)? 4. Evne til at give omsorg og til at involvere sig følelsesmæssigt i andre - selv om de er besværlige At tage imod et plejebarn betyder at investere følelser i et barn, som ikke er født ind i ens egen familie, på en måde som er bedst for barnet. Også selv om det ikke er på den måde, plejeforældrene på forhånd havde tænkt sig. Det betyder, at plejeforældre og andre børn i plejehjemmet må kunne være åbne for plejebarnets behov, og give netop den form for kærlighed og omsorg, barnet er i stand til at tage imod. Her kan det være nyttig at spørge plejeforældrene om deres forhold til at give og tage, og hvad slags indsigt og kompetence, de har til at opleve andres behov og følelser. Plejeforældre kan ikke regne med at få gensvar på alt det, de giver til et plejebarn. Dette er en relevant og vigtig dimension, enten vi tænker på det tilbagetrukne og reserverede barn, eller det aggressive og afvisende barn. Det er vigtigt at være bevidst om, at plejeforældre skal have overskud til at give uden at have for stærke behov for at få igen, og at enhver familie og enkeltperson har en grænse for dette, som ikke kan overskrides uden negative følger. Opgaven er at vurdere familiens kapacitet til at give, og hvordan de enkelte familiemedlemmer er i stand til at få opfyldt egne behov. Inviter forældrene til at snakke om sig selv i forhold til egne børn, til ægteskabet, til arbejde. Vær opmærksom på, om de giver indtryk af sensitivitet overfor andre og andres behov i forhold 8

9 til sine egne. Lad familien fortælle om de kritiske stadier i familiens udvikling, behov som opstår og forsvinder, reaktioner på at måtte tilsidesætte følelsesmæssige behov, om og hvordan de støtter egne børns selvstændighed osv. Hvis de enkelte familiemedlemmer opleves som selvcentrerede eller selvudslettende, når de fortæller om disse problemstillinger, er det dårlige tegn. At have for lidt at give eller at give for meget, tapper både voksne og børn for kræfter. Det er også vigtigt at være opmærksom på, om sådanne forældre har evne til at reagere positivt på at blive korrigeret. Positive reaktioner på dette tyder på tilpasningsevne og fleksibilitet. Drøft med familien ud fra teksten ovenfor: - forhold til egne børn - ægtefælle - arbejde - udfordringerne ved at blive forældre - at børn flytter hjemmefra. 5. Åbenhed mod omverdenen og evnen til at samarbejde med andre Som hovedregel skal plejebarnet have samvær med sin familie. Der skal komme tilsynsførende/kurator på besøg, der skal være kontakt med en eller to kommuner om forhold knyttet til placeringen, der skal måske også være mere kontakt en almindeligvis med skole/børnehave. Måske er der eksperter, børne- og ungdomspsykiater, psykologer, talepædagoger, fysioterapeuter, til at følge barnet. Der vil måske være behov for konsultation hos forskellige læger. Et plejehjem er offentligt og synligt på en ganske anden måde end et almindeligt hjem, og det er nødvendigt for plejeforældre at åbne hjemmet i forhold til kontakt med mange forskellige personer og instanser. Under godkendelsesprocessen er det derfor vigtig at finde ud af, hvor åbne plejeforældrene er, i hvor høj grad de kan balancere mellem at sætte grænser for utidig indblanding, samtidig med at være åbne og påvirkelige. Det er også vigtig at finde ud af, om plejeforældrene er superviserbare, eftersom supervision er et af de vigtigste virkemidler, kommunerne har til at støtte plejefamilien under en anbringelse. Drøft med familien om deres erfaringer med samarbejde i forhold til: - sundhedsplejerske - børnehave - skole - læger - andre offentlige instanser 9

10 - i jobsammenhæng Brug god tid til drøftelse, at som plejefamilie må de åbne deres hjem og have kontakt med mange forskellige personer og instanser over lang tid. - Hvad tænker de om det? At være plejeforældre betyder at indgå i et teamsamarbejde med anbringende kommune/sagsbehandler og barnets familie: - Er I indstillet på det? - Hvis du/i ikke får den hjælp, I mener, I har behov for, vil I da være i stand til at stille krav til f.eks. anbringende kommune? - Hvordan vil I stille krav? 6. Tolerance og forståelse Skal man være plejeforældre, må man have tolerance og forståelse for - at mange lever anderledes - at nogle forældre ikke klarer at være forældre, men alligevel betyder meget for deres barn - at der findes mange forskellige kulturer - også blandt danskere - at et liv, som ikke er perfekt, alligevel kan give mening Det kan derfor være nyttig at finde ud af, om plejeforældrene selv har oplevet problemer eller kender andre, som har haft problemer med deres liv, og hvordan de har forholdt sig til dem. Det er vigtigt, at plejeforældrene kan reflektere over sin egen og andres situation på en positiv og indsigtsfuld måde. Tal med familien om, at nogle forældre ikke klarer at være forældre, men alligevel betyder meget for deres børn: - Hvad tænker I om det? - Kender I nogen, som lever et anderledes liv end jer selv? - Kender I nogen, som har haft problemer med deres liv? - Har nogle af jer oplevet problemer? Forventninger til, hvad børn skal blive til her i livet: - Hvad mener I er et godt voksenliv for jeres plejebarn? - For jeres egne børn? Indsigt i og forhold til egne barn: Bed plejeforældrene beskrive egne børn (styrke, svagheder, evner, temperament, væremåde). 7. Tålmodighed, udholdenhed og evne til at tolerere konflikter At være plejeforældre kræver tålmodighed, udholdenhed og evne til at tolerere konflikter. Udvikling og tilknytning kræver tid, og resultaterne kan ofte synes små, når man har plejebørn. At have et plejebarn kan give uendelig meget til plejefamilien, men kan også være med til at afprøve familiesammenholdet til det yderste. Derfor må plejeforældrene være i stand til at tåle konflikter og ikke give op, hvis konflikterne virker uløselige i første omgang. Plejeforældrene må 10

11 kunne leve med, at plejebarnets fremskridt synes små, og at hvert fremskridt kan følges af tilbageskridt i lang tid Med undtagelse af helt små børn er det sjældent, at et barn, som anbringes i plejefamilie, ikke har nogle følelsesmæssige problemer. For barnet er det i sig selv en krævende proces at tilpasse sig et nyt hjem og et nyt socialt miljø. Det vil derfor være vigtig at spørge plejeforældrene om, hvad slags konflikter de oplever i dagligdagen, og hvordan de løser dem. Det er vigtig at spørge om, hvilke forventninger de har til et eventuelt plejebarn, og hvad plejeforældrenes grænse er for, hvad de vil og kan acceptere. Nogle plejeforældre synes f.eks., det er vanskelig at takle, hvis plejebarnet spreder rygter om dem, mens andre finder det vanskeligt at håndtere, hvis barnet lyver eller stjæler hjemme eller andre steder. Atter andre siger fra, hvis det at have plejebarn går for meget ud over deres egne børn. Det er vanskelig for plejeforældre at svare entydigt på sådanne problemstillinger, uden at de har prøvet at have et plejebarn, men samtidig vil en diskussion om disse temaer tvinge plejeforældrene til refleksion, som igen kan give konsulenterne et grundigere indtryk af, hvilken type barn plejehjemmet kan klare - og ikke klare. Drøft med familien: - Hvad slags konflikter I oplever i dagliglivet, hjemme og på jobbet, og hvordan løser I disse? - Hvad slags problemer/vanskeligheder/specielle behov tror I, et plejebarn kan have? - Har I nogle erfaringer i at arbejde med børn med specielle behov? Hvordan tror du, at du vil klare at have et plejebarn som: - spreder rygter om jer i nabolaget - lyver for jer - stjæler fra jer/fra andre - ikke viser følelser overfor dig - "hænger på dig" hele tiden - vil have opmærksomhed hele tiden - skal rivalisere i forhold til egne børn Hun: Han: Hvor tror du, din families grænser går/partnerens/børnenes? Hun: Han: Hvor tror du, dine egne grænser går? Hun: Han: Hvad slags vanskeligheder tror du, at du bedst/dårligst kan takle? 11

12 Hun: Han: Hvis plejefamilien ønsker ældre børn/unge, drøftes følgende forholdene også: - Kender du noget til pubertetsbørn og sædvanlige pubertetsproblemer? - Hvilke specielle problemer tror du ældre børn/pubertetsbørn, som bor i plejefamilie, kan have? - Nævn nogle pubertetsproblemer, og hvordan du har/ville takle dem (f.eks. selvstændighedsudvikling, venner, aggression, gruppepres, humørsyge, seksualitet, regression etc.)? Hvis spædbørn er aktuelle: - Kender du til spædbørn, deres udvikling og sædvanlige problemer? Eksempler: - Kan du tænke dig at tage imod et spædbørn - og beholde det, selv om det viser sig senere, at det ikke vil udvikle sig på samme måde som andre børn? 8. Støtte og accept fra familie og nærmiljø At tage imod et plejebarn er en krævende opgave, og vanskeligere at påtage sig, hvis dele af familienetværket, eller vigtige dele af det sociale netværk, er meget negative i forhold til et sådant ønske. Prisen for at få plejebarn kan da blive social isolation. Dette kan i næste omgang blive en stressfaktor for plejefamilien, som igen kan medvirke til utilsigtet flytning af barnet. Det er derfor vigtig, at man spørger potentielle plejeforældre, hvad slags holdning resten af familien og deres venner har til deres ønske om et plejebarn, og hvad slags påvirkning de tror, det vil have på deres netværk. Drøft med familien, hvilken holdning familien og det sociale netværk har til beslutningen om at blive plejeforældre: - nærmeste familie - venner - naboer Har de nogle tanker om, hvordan de vil forholde sig til familie, venner og bekendte, som er skeptisk, og hvor det måske kunne tænkes at skabe vanskeligheder. Afslutning på første besøg: Giv familien en tilbagemelding på, hvordan I synes samtalen har forløbet, og hvis det er muligt, hvilke kvaliteter og/eller problemfelter, I har oplevet i forhold til deres ønske om at blive plejefamilie. Fortæl dem om den videre undersøgelsesprocedure, og drøft deres holdning til videooptagelse. Videoen vil blive afleveret til familien efter endt forundersøgelse. - Er de interesseret fortæl om forløbet ved næste besøg (model A) - Er de ikke hvorfor. Fortæl, hvad der så skal ske (model B) Bed dem hver især om skriftligt at reflektere over besøget i det uddelte arbejdshæfte til næste 12

13 besøg. Andet besøg Første besøg drøftes ud fra familiens arbejdshæftesnotater, løse ender og eventuelle spørgsmål samles op, og derefter indgår en fællesspisning med hele familien, hvor måltidet enten optages på video, eller samspillet under måltidet bliver efterfølgende grundigt drøftet. Model A. Videooptagelse Optagelsen belyser familiens samspilssituation, og gør det muligt efterfølgende at se flere facetter af samspillet. Beskrivelsen af familien bygger dermed ikke kun på konsulenternes oplevelse, intuition og efterfølgende subjektive vurdering. Oplevelsen af at blive optaget på video drøftes naturligvis efterfølgende med familien og følgende spørgsmål vil da være relevante: - Hvad var I mest nervøse for eller spekulerede over, inden vi kom? - Hvordan oplevede I at blive optaget på video? - Hvordan synes I måltidet gik? - Hvordan foregår et måltid normalt hos jer? - Hvordan synes I et godt måltid skal forløbe? - Hvordan tror I, at det vil være, hvis der eksempelvis også var et plejebarn på 10 år med til måltidet? - Hvordan vil jeres rolle være hver især? Model B. Fællesspisning Fællesspisningen uden videooptagelse kan bruges til efterfølgende drøftelse med hele familien: - Hvad var I mest nervøse for eller spekulerede over inden vi kom? - Hvordan synes I måltidet gik? - Hvordan foregår et måltid normalt hos jer? - Hvordan synes I et godt måltid skal forløbe? - Hvordan tror I, at det vil være, hvis der eksempelvis også var et plejebarn på 10 år med til måltidet? - Hvordan vil jeres rolle være hver især? Familien bedes igen om skriftligt at reflektere over besøget til næste besøg. Tredje besøg Drøft overvejelser, tanker og spørgsmål i forhold til det sidste besøg ud fra dagbøgerne og jeres egne overvejelser. Videofilmen afleveres til familien. Hvis familien ikke er egnet til at blive plejefamilie, kan videooptagelsen, eller klip fra den, eventuelt bruges til at begrunde årsagen. Hvis familien, efter foregående drøftelse med sparringspartner, fortsat vurderes egnet, 13

14 fortsættes interviewet. 9. Plejeforældrenes egen opvækstforhold Børn, der kommer i familiepleje, har psykiske belastninger forårsaget både af den omsorgssvigt, de har været udsat for og flytningen til en ny familie/miljø. Oplevelsen af og reaktioner på disse belastninger kan være forskellige, afhængig af forhold hos barnet selv og fra barnets omgivelser. Uanset hvad, handler det ofte om stærke og smertefulde følelser af svigt, afvisning, sorg, savn, mistro, håb, lettelse osv. At være plejeforældre vil kræve, at man er beredt på at møde barnets følelsesmæssige reaktioner, hjælpe barnet med at genkende/identificere og give udtryk for sine følelser. Mødet med den smerte, sorg og savn, barnet har oplevet/oplever, vil røre ved den voksnes egne oplevelser. For at kunne hjælpe barnet er det vigtigt, at plejeforældrene er i stand til at genkende og formidle lignende oplevelser fra sin egen opvækst eller senere i livet. Det er derfor vigtig at være optaget af måden, plejeforældrene formidler deres opvækst- og relationserfaringer på. Hvad de selv lægger vægt på, og hvordan de har brugt disse erfaringer i deres eget liv. Begynd med opvækst og vigtige personer i barndommen, og derefter forholdet til disse: - Hvor er du vokset op? - Fars uddannelse/job - Mors uddannelse/job - Antal søskende - din plads i søskenderækken - Søskendes køn, alder, uddannelse, ægteskab og børn - Andre vigtige personer i din opvækst - Forhold til andre vigtige personer i din barndom - Hvordan havde du det som barn? Forholdet til hver af dine forældre (omsorg, nærhed, accept, afvisning, krænkelser) - Hvordan var forholdet imellem jer søskende? 10. Egne børn skal være med i processen fra starten At være plejeforældre kræver, at egne børn er med i processen fra starten af. Det er aldrig problemfrit at skulle finde en plads til et plejebarn i en familie, hvor der allerede er børn eller unge. Etablering af et plejeforhold i en familie kræver tid således, at plejebarnet får en naturlig plads, som både tilgodeser plejebarnets behov og de andre børn i familien på en rimelig god måde. Denne proces stiller krav til plejeforældrenes egne børn, og de må derfor være med helt fra starten af arbejdet med at få en ny ind i familien. Børnene må indstille sig på, at de må dele opmærksomhed med plejebarnet. Forholdet til venner og bekendte kan blive påvirket af, at der kommer en ny ind i hverdagen. 14

15 Nogle børn kan reagere på dette ved at blive mere småbarnlige, eller gennem at udvikle forskellige problemer for ubevidst at sikre sig, at de fortsat får den opmærksomheden, de har brug for. Der kan opstå jalousi mellem egne børn og plejebarnet, og det kan være vanskeligt at få egne børn til at have forståelse, tolerance og tålmodighed i forhold til plejebarnets situation. Det er vigtigt ikke kun at kræve det af egne børn, eftersom tilpasning til et hjem med andre børn også er en del af de krav, som kan være nødvendigt at stille til plejebarnet. Følgende problemstillinger er vigtige at drøfte: - Hvad mener I er rimelig aldersforskel mellem jeres egne børn og et plejebarn? - Hvad tænker I om konsekvenserne for jeres egne børn ved at få et barn ind i familien, et barn med forskellige problemer og behov, på grund af det liv, det har levet (adfærd, sprog, sorgreaktioner m.v.)? - Hvordan er familiens tradition med involvering af jeres egne børn i væsentlige beslutninger? - Hvordan bliver ting drøftet/afgjort? - Kender jeres børn, børn med problemer - hvad tror I, de forstiller sig om årsagen til, at nogle børn opfører sig anderledes, ikke kan bo hos deres egne forældre? Drøft med børnene: - Har jeres far og mor drøftet med jer, om I også ønsker, at I skal være plejefamilie? - Hvad tænker I om et barn, som skal flytte ind hos jer, et barn som måske lyver, opfører sig anderledes og måske uacceptabelt i forhold til jeres venner? - Hvad er jeres reaktioner på det, hvad vil I sige/gøre? - Hvad tænker I om "at mangle" mor og far i perioder, fordi et plejebarn vil have brug for deres tid og opmærksomhed? - Hvilke "type barn vil du bedst kunne leve sammen med? - Er der nogle af dine ting/legetøj de godt må låne? - Er der noget, de absolut ikke må låne/røre? Til slut Tak familien for deres åbenhed, og beskriv endnu engang proceduren omkring den videre sagsgang. Inviter dem til at kontakte jer, hvis de har usikkerhedsmomenter eller uafklarede spørgsmål i forhold til forundersøgelsen. 15