Godt i gang med forskning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Godt i gang med forskning"

Transkript

1 Godt i gang med forskning Videnskabelige udvalg DOS Maj 2011 Indhold: 1. Indledning 2. Mest almindelige studiedesigns 3. Ordforklaringer 4. Opbygning af forsøgsprotokol 5. Guidelines og anmeldelser 6. Yderligere information

2 1. Indledning Vejledningen skal hjælpe nye forskere i gang med større og mindre projekter. Afhængigt af omfanget af projektet vil det variere hvilke/hvor mange punkter, der er relevante. Der indledes med en kort introduktion til forsøgsdesigns og forklaring af metodologiske begreber. Derefter beskrives, hvilke elementer en forsøgsprotokol bør indeholde, og hvordan man praktisk kan komme i gang. Sidst henledes opmærksomheden på anerkendte guidelines og væsentligst hvilke anmeldelser der kan være pligt til at foretage. God fornøjelse! 2. Mest almindelige studiedesigns Kvantitativ forskning: Dét der kan måles og vejes. Selv ting som umiddelbart synes svære at måle så som livskvalitet og smerter kan måles med validerede målemetoder. Det betyder, at man kan optælle sine resultater og dermed lave statistik over dem. Herunder: RCT (randomized controlled trial). Patienterne inkluderes efter fastlagte kriterier. Der trækkes lod til to eller flere grupper, hvorefter grupperne modtager den givne intervention/er eller fungerer som kontrol. Herefter følges grupperne ens, og den eneste forskel på deres forløb bør være dem der relaterer sig til interventionen. Den store fordel ved randomisering er at den sikrer en tilfældig fordeling af individerne og dermed sygdomsprognose mellem grupperne ved udgangspunktet. RCT kan være af bedre kvalitet endnu såfremt patienterne ikke ved hvilken behandlingsgruppe de tilhører eller undersøgeren ikke kender behandlingen (blindet) eller, endnu bedre, såfremt hverken undersøgeren eller patienten kender behandlingen (dobbelt-blindet) Prospektivt studie: Følger en eller flere grupper fremadrettet. Grupperne kan være med eller uden intervention (observationelle). Fordelen er kendt udgangspunkt og at dataindsamlingen er designet til netop det formål der er defineret. Retrospektivt studie: Tilbageblik. Som det prospektive studiet søger studiet ofte at finde forskel på to eller flere interventioner, men den retrospektive analyse undersøger forhold tilbage i tiden. Fx opgørelser over journaloptegnelser etc. Stor risiko for bias og confounding, men i store grupper (fx epidemiologiske studier) et værdifulgt værktøj. Tværsnitsstudie. Ingen longitudinelle data men registrering af data på undersøgelsestidspunktet. Stor risiko for bias og confounding Epidemiologi (kohorte studier, case-kontrol, deskriptiv epidemiologi ect.) Et kapitel for sig. Forskning der sigter på at forstå helbred og sygdomsudvikling I POPULATIONER. Den kan være beskrivende med angivelse af sygdomsforekomsten blandt mennesker eller analytisk hvor sygdomsforekomsten relateres til en funktion af levevilkår, vaner, miljø og behandlinger. Kan være fremadrettet eller tilbageskuende. Registerforskning hører som regel herindunder.. Meget benyttet studieform i den nordiske ortopædi grundet de omfattende registre over bl.a. alloplastikker.

3 Kvalitativ forskning: Undersøger dét der er vanskeligt at måle og veje som erfaringer etc. Som regel benyttes der et kvalitativt forskningsinterview (forskellige grader af strukturering). De transkriberes og analyseres systematisk jvf. den skole man bekender sig til.

4 3. Ordforklaringer Mest almindelige metodologiske begreber: Basal forskning: Grundforskning uden primært sigte på direkte praktisk anvendelse men med henblik på at erhverve ny viden og indsigt. Bias: Skævhed. Alle de processer der systematisk påvirker resultatet så det afviger systematisk fra sandheden. Et eksempel kan være et studie med sammenligning af syge og raske med hensyn til tidligere forekomst af en række eksponerende faktorer for sygdom. De som har fået sygdommen vil huske disse informationer bedre end de raske. Dette kaldes recall bias og vil systematisk påvirke resultaterne. Blindet (evt. dobbelt blindet): Patienten/undersøgeren (evt. begge) ved ikke hvilken intervention der er tale om og er på den måde ikke forudindtaget. Compliance: Føjelighed. Følger patienterne planen. Confounding: Sløring. Et givent resultat kan have mange fædre ud over den årsag man ser på (X). En confounding factor er en selvstændig bidragende årsag til udfaldet men ikke et led i årsagskæden fra X til udfald. Fx svejsere har flere tilfælde af lungecancer. Ryger de også mere end gennemsnittet? Follow-up: Hvor længe efter en given intervention har man fulgt patienterne. Guldstandard: Den bedst mulige test/behandling som andre tests/behandlinger kan måles imod. Hypotese: Foreløbig antagelse af sagens udfald/sammenhæng. Dét de planlagte forsøg sigter på at belyse. Klinisk forskning: Den praktisk orienterede del af den lægevidenskabelige forskning hvor diagnostiske metoder vurderes og forskellige former for behandling gennemprøves. Metaanalyse: En metaanalyse er en analyse af analyser. Man samler data fra flere kvalitets studier og med det større patientgrundlag kan man bedre udtale sig om effekten af en bestemt intervention. Peer review: Den proces hvor videnskabsfolk gennemgår en artikel til et tidsskrift for at vurdere om den videnskabelige kvalitet er i orden. Protokol: Den kogebog der beskriver alt fra hvad hypotesen bygger på til hvordan man vil undersøge problematikken og publicere resultaterne. Bruges som guide for én selv samt vedlægges alle ansøgninger om tilladelse og finansiering.. Opbygningen beskrives nedenfor i nærmere detaljer. Review (oversigtsartikel): En litteratur gennemgang over den tilgængelige litteratur inden for et givet emne. Styrkeberegning: En beregning af hvor mange patienter man bør have med i studiet for at opdage en evt. effekt.

5 4. Vejledning for udfærdigelse af forsøgsprotokol a) Titelblad - en velvalgt titel. Dansk eller engelsk efter publikum. - navnene på projektdeltagere, der skal yde en aktiv indsats. - hvor arbejdet udgår fra og hvilke afdelinger/institutioner der stiller faciliteter til rådighed, b) Et resumé af projektet Ofte det vigtigste, da det vil være det første der bliver læst. Kortfattet oversigt over hvorfor studiet igangsættes, hvad man se på, hvordan man vil belyse emnet, hvilke forsøgsdyr eller patienter der indgår (hvis aktuelt) og hvad man forventer at studiet vil bidrage med for patienter og samfund. c) Baggrund Baggrunden skal beskrive, hvad der tidligere er udført af forskning indenfor det valgte område. Baggrunden skal motivere, hvorfor det er relevant at udføre projektet. Hér skal der udføres litteratursøgninger. Som minimum bør man bruge databaserne Medline og Cochrane Begge er gratis. Medline var en vejledning i hvordan man søger. Det kan være en videnskab at få det hele med. Såfremt der er tale om et større projekt kan det være en fordel at tilmelde sig et kursus eller få hjælp af en mere erfaren kollega. Som regel har dit sygehus adgang til de elektroniske tidsskriftsbiblioteker således at du ved søgning i f.eks. pubmed kan opnå direkte adgang til artiklerne i pdf-format gennem links i pubmed til tidsskrifternes hjemmesider. Det er en god idé at afklare mulighederne gennem kontakt til dit sygehusbibliotek. Udover de nævnte findes der et væld af andre databaser (SPIRS etc.) som kan identificere andre artikler. Hvis man skal lave en oversigtsartikel eller et review bør man have undersøgt emnet til bunds, og kan ofte få hjælp på universitetsbibliotekerne som vil have licens til databaserne. Ofte er det en god idé at starte med at finde nogle enkelte nye oversigtsartikler over emnet og læse dem som de første. I referencelisten vil du også finde artikler der vil være af særlig interesse for dig. I starten tager det urimeligt lang tid at læse en artikel, men fortvivl ikke det er et spørgsmål om træning, og du vil hurtig blive god til at frasortere de artikler der ikke har relevans. d) Formål Undersøgelsens formål beskrives klart, gerne i forskellige punkter, og der kan opstilles en hypotese. e) Materiale og metoder Udover det der beskrives nedenfor er det væsentligt at rette opmærksomhed mod de guidelines, der beskriver hvordan studier designes, og gennemføres på optimal vis (f.eks CONSORT, STROBE STARD, PRISMA) og hvilke indrapporteringer, der muligt skal foretages (Datatilsynet, Etisk Komité, Lægemiddelstyrelsen etc.). Disse er beskrevet i afsnit 5. Forsøgets design beskrives (prospektivt, retrospektiv, registeropgørelse etc.) Antal patienter der forventes inkluderet noteres.

6 Studiets in- og eksklusions kriterier beskrives. Der skal holdes regnskab med både de inkluderede og ekskluderede. Den forventede tidsplan for inklusion af patienter og afslutning af evt. follow-up beskrives. De data der skal indsamles beskrives (f.eks. demografiske parametre, ledbevægelighed, røntgen parametre etc.) Brugen af validerede scoresystemer beskrives (f.eks. patientrapporterede ledspecifikke scorer, scorer for den helbredsrelaterede livskvalitet etc.). Follow-up tidspunkterne beskrives og hvad der skal registreres ved de enkelte follow-up besøg. Eventuelle operationsmetoder skitseres og der redegøres kort for væsentlige præ-, intra- og postoperative forhold (f.eks. smertebehandling, væskebehandling etc.) f) datapræsentation og statistik Det beskrives i hvilken form data skal præsenteres (f.eks. deskriptiv statistik, sammenligning mellem to eller flere grupper). Det skal beskrives hvilken form for statistik der skal bruges til præsentation og sammenligning af resultater. Herunder vil det være væsentligt at sikre at man kan få den fornødne statistiske assistance. Her kan henvises til universitetsafdelinger, regionale forskningsenheder og de Biostatistiske Universitetsafdelinger. Hvem der skal/kan søges hjælp hos vil være afhængig af lokalitet. Særligt vigtigt er det at man overvejer behovet for at foretage en power- og sample-size beregning (styrkeog antals- beregning). Dette skal altid foreligge ved randomiserede undersøgelser. Data opbevares på forsøgsinstitutionen i 10 år. g) etiske overvejelser og perspektiver Det skal beskrives hvilke fordele og ulemper der er for deltagende patienter. Biomedicinske forskningsprojekter skal følge deklarerede etiske regler beskrevet i Helsinki deklarationen. Indholdet af Helsinki deklarationen kan findes på I øvrigt henvises til den eventuelle anmeldelsespligt til en Etisk Komité som er beskrevet under guidelines og anmeldelser. Man bør gøre sig overvejelser vedrørende betydningen af forskningsresultaterne. Det vil f.eks. sige; for hvilke patienter, behandlere, implantat- eller protese- koncepter vil resultaterne kunne betyde en forbedring. Studiet kan også være hypotese genererende eller beskrivende således at senere forskning eller en sundhedsfaglig indsats senere kan medføre en egentlig forbedring af standarderne. h) publikation Det skal beskrives hvornår og hvordan data skal præsenteres/offentliggøres. F.eks. kan det være at man stiler mod præsentation at data som poster eller foredrag ved DOS årsmøde. Derudover bør man beskrive om man vil søge at få resultaterne publiceret i artikelform. Ved valg af tidsskrift bør man overveje at der skal være en vis grad af overensstemmelse mellem forskningsområdet og formålsbeskrivelsen for det tidsskrift man udvælger sig. Tidsskrifterne har på deres hjemmesider en Aim and Scope sektion som netop beskriver dette. På tidsskriftets hjemmeside findes tillige væsentlige informationer om formkrav til manuskriptet og hvilke dokumenter der skal udarbejdes og medsendes. Man bør forholde sig stringent til disse formkrav da tidsskrifterne i reglen afviser manuskripter der ikke lever op til formkravene. Forfatterrækkefølgen og medforfatternes bidrag skal beskrives mhp. at undgå senere uklarheder og uenigheder. Man skal henholde sig til Vancouver-reglerne, der beskriver minimumskrav for medforfatterskaber: Nogle tidsskrifter har regler for hvor mange forfattere der kan være på et manuskript (som regel 6), men dette vil dog i øvrigt afhænge af forskningsprojektet karakter.

7 i) Økonomi og budget Der skal foreligge et detaljeret budget, der inkluderer alle udgifter. Det skal også fremgå, hvorledes udgifterne finansieres. Husk at det ikke er alle undersøgelser der koster penge. Hvis der er tale om et mindre projekt du kan lave sideløbende med jobbet, er din arbejdskraft gratis. Ved retrospektive opgørelser og litteraturstudier ligger informationerne allerede klar, du skal bare indsamle dem. Måske har du allieret dig med en vejleder der er dygtig til statistik. Måske har dit lokale sygehus aftaler med forskningsinstitutioner hvorfra du kan få nogle timers hjælp og rådgivning. Der er altså masser af måder at komme i gang uden at skulle bekymre sig om økonomien. Ved de større projekter vil der ofte være udgifter. Der vil dog også være en vejleder der kan hjælpe dig med at søge finansiering. Denne kan komme lokalt fra hospital eller universitet, fra statslige eller regionale fonde. Fra private fonde eller fra private firmaer. Ved privat finansiering skal du være opmærksom på at beholde retten til at publicere resultaterne uanset udfaldet. ) Referencer/litteraturhenvisninger Henvisninger til anden litteratur der er nævnt i protokollen, skal fremgå af listen. Det kan ofte være svært at holde styr på henvisningerne. Blandt andet programmerne Reference Manager eller Refworks kan bruges til holde styr på henvisningerne. Det har mange finesser der kan gøre dit arbejde meget nemmere og der findes kurser heri. Derudover en manual på nogle hundrede sider med øveprogrammer, men med en times instruktion fra en kollega er du hurtigt i gang for alle praktiske formål. Programmet findes ofte som licens på dit lokale sygehus (ring til IT) eller alternativt kan det købes til din PC for nogle tusinde kroner. Ofte udbyder dit sygehus eller det nærmeste universitets sygehus kurser i både litteratursøgning og referencehåndtering.

8 5. Guidelines og anmeldelser Guidelines: Der er udviklet forskellige retningslinjer/guidelines for hvordan man skal designe, udføre, indsamle data og afrapportere ved forskellige studie designs. De hyppigst anvendte er: CONSORT (CONsolidated Standards of Reporting Trials) CONSORT har til hensigt at ensrette og forbedre afrapporteringen af randomiserede kontrollerede studier (kaldet: RCT). Udviklingen af konceptet er sket i et samarbejde mellem forskere og editors. Gennem læserens indgående kendskab til blandt andet studiets design, udførelse, og dataanalyse som beskrevet i CONSORT sikres, at læseren bedst muligt kan vurdere validiteten af studiets resultater. CONSORT 2010 er den seneste opdatering af konceptet og ved at følge linket kan der hentes fyldest gørende information om CONSORT i form af blandt andet en artikel, en CONSORT tjekliste, og en skabelon for udførelse af et CONSORT flowdiagram: Det er en vigtig pointe i planlægningen af RCT studier at de fleste tidsskrifter har krav om at CONSORT konceptet er fulgt ved design, udførelse og datarapportering i forhold publikation af studiet. STARD (STAndards for the Reportings of Diagnostic accuracy studies) STARD har til formål at forbedre rapporteringen af studier, der undersøger diagnostiske metoder. Guidelines sigter mod ensretning og gennemsigtighed af denne type studier således at læseren bliver bedst muligt i stand til at vurdere studiets interne og eksterne validitet. I STARD konceptet er, som ved CONSORT, udarbejdet en tjekliste med 25 anbefalinger. Desuden findes en beskrivende artikel og en opskrift på udarbejdelse af et flowdiagram. Følgende link giver yderligere information og adgang til ovenstående: Mange tidsskrifter opfordrer i deres forfatter instruktioner til at efterkomme STARD anbefalingerne. STROBE (STrengthening the Reporting of OBservational studies in Epidemiology) STROBE guidelines er udarbejdet i et internationalt samarbejde mellem statistikere, editors og forskere med forskellige metodemæssige kompetenceområder. Formålet er at ensrette og styrke rapporteringen af ikke-randomiserede observationelle studier. STROBE konceptet indeholder blandt andet en tjekliste for rapporteringen af observationelle studier (kohorte-, case-kontrol-, og tværsnitsundersøgelser) og en beskrivende artikel. Følgende link indeholder mere information om STROBE og adgang til ovenstående:

9 Også for STROBE anbefalingerne gælder at et stigende antal tidsskrifter henviser hertil i deres forfatter instruktioner. PRISMA (Preferred Reporting Items for Systematic Reviews and Meta-Analysis) PRISMA beskriver en række anbefalinger ved rapportering i systematiske reviews og metaanalyser. Formålet er på den måde at ensrette og forbedre rapporteringen til gavn for læseren. Der findes som ved andre guidelines en tjekliste (27 punkter) og et flowdiagram til dette formål. Følgende hjemmeside giver yderligere information og adgang til ovenstående: PRISMA afløser den tidligere QUOROM guideline. Anmeldelser: Datatilsynet Alle kliniske forskningsprojekter hvor der indsamles patientoplysninger skal anmeldes til Datatilsynet jvf. persondataloven. Anmeldelse kan i de fleste tilfælde ske elektronisk via Datatilsynets hjemmeside: En anmeldelse kan ofte finde sted som privat forsker. I andre tilfælde har regionerne samlet godkendelserne og korrespondancen med Datatilsynet i eget regi således at anmeldelsen skal foregå lokalt. Det anbefales at forespørge Datatilsynet ved tvivl inden man indsender en anmeldelse. En godkendelse vil kunne opnås på under 1 måned. De Videnskabsetiske Komitéer Ifølge definitionen fra Den Centrale Videnskabsetiske Komité (www.cvk.sum.dk) skal alle biomedicinske forskningsprojekter der omhandler forsøg med mennesker anmeldes til en Videnskabsetisk Komité. Undtagelser herfra er dog blandt andet kvalitetsundersøgelser og ikke interventionsforsøg med lægemidler. En total gennemgang af regelsættet for anmeldelsespligten lægger ud over hvad der kan indeholdes i dette dokument. Der henvises til ovenstående hjemmeside. Desuden vil de regionale Videnskabsetiske Komitéer normalt være villige til at modtage en forespørgsel om behovet for anmeldelse. Send en mail med en beskrivelse af projektet. Hvis et projekt er anmeldelsespligtigt kan man på hjemmesiderne for de regionale komitéer finde en vejledning i hvilke dokumenter der er nødvendige for at opnå behandling af ansøgningen. Det anbefales at man følger vejledningerne meget nøje. Der findes for en række af de nødvendige dokumenter fortrykt materiale udarbejdet af de Videnskabsetiske Komitéer. Dyreforsøg Hvis man ønsker at lave undersøgelser med anvendelse af forsøgsdyr skal man have tilladelse fra Dyreforsøgstilsynet før man kan gå i gang. For at kunne ansøge skal man være uddannet til at foretage dyreforsøg. Man skal have gennemført kursus i dyreforsøg som bl.a. udbydes af PhD skolerne. Hvis man ikke selv har dette kursus skal man arrangere at lave undersøgelserne i samarbejde med en person som har tilladelse. Studierne må ikke gå i gang før tilladelse foreligger, og der skal foretages rapportering årligt om hvor mange dyr der anvendes.

10 For regler og ansøgning om dyreforsøgs tilladelse henvises til justitsministeriets hjemmeside (www.jm.dk). ClinicalTrials.gov Det anbefales, at prospektive randomiserede kliniske studier anmeldes til en offentlig tilgængelig database. En lang række tidsskrifter har tilsluttet sig ICMJE retningslinjer på dette område som foreskriver krav om registrering af studier hvis de skal opnå publikation. Den hyppigst anvendte database hedder ClinicalTrials, og er gratis at bruge. Det er en amerikansk database som opfylder ICMJE retningslinjerne og som er baseret på retningsliner dikteret af det amerikanske FDA. Ved registrering indrapporteres en række oplysninger om studiet og man får som kvittering et identifikationsnummer som skal oplyses ved senere indsendelse af manuskript til et tidsskrift. Registrering kan finde sted på følgende link: Lægemiddelstyrelsen Kliniske lægemiddelforsøg skal anmeldes til Lægemiddelstyrelsen. På lægemiddelstyrelsens hjemmeside (www.lægemiddelstyrelsen.dk) finder man via kliniske forsøg det komplette lovgrundlag for hvad der kræver anmeldelse til Lægemiddelstyrelsen. Man skal huske at der foruden en evt. anmeldelse til Lægemiddelstyrelsen kræves godkendelse fra Datatilsynet, Videnskabsetisk Komité og at GCP retningslinjerne (se nedenfor) overholdes. GCP (Good Clinical Practice)-enheder GCP enhederne i Danmark (www.gcp-enhed.dk) beskriver blandt andet følgende: GCP (Good Clinical Practice) er en international etisk og videnskabelig kvalitetsstandard for udførelsen af et klinisk lægemiddelforsøg der involverer mennesker. GCP omfatter alle aspekter af et klinisk lægemiddelforsøg dvs. fra forsøget planlægges og gennemføres til forsøgsresultaterne rapporteres. GCP beskriver således de etiske og videnskabelige aspekter af et klinisk lægemiddelforsøg og populært kan det siges at GCP er det kliniske lægemiddelforsøgs ISO standard. Det er et absolut lovkrav at man følger GCP harmoniseringen ved kliniske lægemiddelforsøg i EU. GCP-enhederne findes i København, Odense og Århus og har til formål at hjælpe forskere med at følge gældende lovgivning ved lægemiddelforsøg.

11 6. Yderligere information Der henvises til Indenrigs- og Sundhedsministeriets kommende vejledning om forberedelse og godkendelse af kliniske forsøg.

Rapporteringsguidelines kan forbedre kvaliteten og rapporteringen af forskning

Rapporteringsguidelines kan forbedre kvaliteten og rapporteringen af forskning 2 Rapporteringsguidelines kan forbedre kvaliteten og rapporteringen af forskning Josephine Philip Rothman, Jakob Burcharth & Jacob Rosenberg FORSKNING STATUSARTIKEL Center for Perioperativ Optimering,

Læs mere

præsenterer En Begynders Guide til Forskning

præsenterer En Begynders Guide til Forskning præsenterer En Begynders Guide til Forskning Hvad vi dækker i dag? Hvorfor skal man forske? De første skridt af idé processen Kort oversigt af den fortsatte forksningsproces Hvad PUFF kan hjælpe med Stil

Læs mere

Vejledning og ansøgningsskema vedr. forskningsadgang til data fra HNPCC-registret

Vejledning og ansøgningsskema vedr. forskningsadgang til data fra HNPCC-registret Vejledning og ansøgningsskema vedr. forskningsadgang til data fra HNPCC-registret Juli 2014 Vejledning og ansøgningsskema vedr. forskningsadgang til data fra HNPCCregistret Betingelser, der skal opfyldes,

Læs mere

29. maj 2015. Årsrapport 2014

29. maj 2015. Årsrapport 2014 29. maj 215 Årsrapport 214 Indhold Indhold... 2 GCP-enhedens mission... 3 GCP-enhedens vision.... 3 Organisation... 4 Organisatorisk tilknytning... 4 Styregruppe... 4 Finansiering... 4 Personale... 4 Aktiviteter...

Læs mere

Anvendelse af materialer i Dansk CancerBiobank

Anvendelse af materialer i Dansk CancerBiobank Godkendt af styregruppen for Dansk CancerBiobank den 28-01-2010 Anvendelse af materialer i Dansk CancerBiobank Dansk CancerBiobank (DCB) består af en national database og 6 regionale biobankcentre, hvor

Læs mere

Kursus i udarbejdelse af kliniske retningslinjer

Kursus i udarbejdelse af kliniske retningslinjer Kursus i udarbejdelse af kliniske retningslinjer Kursusbeskrivelse: Kliniske retningslinjer er et væsentligt element i den danske model for kvalitetsudvikling, og der stilles stigende krav til sygeplejerskers

Læs mere

Oversigtsartikel versus systematisk oversigtsartikel hvorledes vælges højeste niveau af evidens?

Oversigtsartikel versus systematisk oversigtsartikel hvorledes vælges højeste niveau af evidens? Juni 2011 Årgang 4 Nummer 2 Oversigtsartikel versus systematisk oversigtsartikel hvorledes vælges højeste niveau af evidens? af Palle Larsen Ph.d. studerende, Britta Hørdam Ph.d., Projektleder, Steen Boesby,

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Hvad er en Case Rapport

Hvad er en Case Rapport Hvad er en Case Rapport Syddansk Universitet 1 Det er på tide at trække forhænget til side 2 og dele vores erfaringer med hinanden på en konstruktiv måde. Et af redskaberne til erfaringsudveksling er case

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE Kursus for bedømmere af kliniske retningslinjer ECTS: Kurset er postgraduat og ækvivalerer 5 ECTS point ved bestået eksamen. Der udstedes eksamensbevis. Formål: Kurset giver kompetence til at fungere som

Læs mere

Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser

Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser Dias 1 Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser Introduktion til Center for Kliniske Retningslinjer- Ud fra temaet: sammenhængen mellem evidensbaseret

Læs mere

Rapport, Karen Elise Jensens Fond Juli 2014

Rapport, Karen Elise Jensens Fond Juli 2014 Projektrapportering Undervisningsbaseret og lægestøttet supervision af sundhedscentre i Rwanda Kære Karen Elise Jensens Fond. Vi fremsender hermed tredje rapportering af de foreløbige aktiviteter og resultater

Læs mere

Epidemiologiske metoder

Epidemiologiske metoder Bacheloruddannelsen i IT og Sundhed Københavns Universitet Epidemiologiske metoder 2. semester Forårssemesteret 2014 Kursusleder Mads Kamper-Jørgensen, lektor, Afdeling for Social Medicin, Institut for

Læs mere

VEJLEDNING TIL DEN ELEKTRONISKE ANSØGNING

VEJLEDNING TIL DEN ELEKTRONISKE ANSØGNING Vejledning i ansøgning og ansættelsesprocedure til hoveduddannelsesstilling i anæstesiologi DASAIM januar 2012 Denne vejledning er et specialespecifikt supplement for anæstesiologi til vejledningen fra

Læs mere

The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning

The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning Der er adgang til JBI EPB databasen fra databaselisten på Fagbibliotekets hjemmeside, eller hvis du er udenfor hospitalets netværk via fjernadgang til

Læs mere

Studiedesigns: Alternative designs

Studiedesigns: Alternative designs Studiedesigns: Alternative designs Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 20. maj 2014 l Dias nummer 1 Sidste gang

Læs mere

Artikelsøgning - Workshop. Berit Elisabeth Alving

Artikelsøgning - Workshop. Berit Elisabeth Alving Artikelsøgning - Workshop Berit Elisabeth Alving Program: 1. Søgeteknikker og søgestrategier 2. Søgninger i sundhedsfaglige databaser: PubMed Embase/ Cinahl Pubmed Embase Cinahl Tidsskrifter om alle sundhedsfaglige

Læs mere

Jens K. Kjær, Hæmatologisk Afdeling R, Aarhus Universitetshospital, Tage-Hansens Gade

Jens K. Kjær, Hæmatologisk Afdeling R, Aarhus Universitetshospital, Tage-Hansens Gade CV 2002 2006: Bioanalytikeruddannelsen i Aarhus 2006 2010: Klinisk Biokemisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, Tage-Hansens Gade 2008 2010: Sundhedsfaglig kandidatuddannelse, Cand.Scient.San, Aarhus

Læs mere

Hvordan skrive en projektprotokol?

Hvordan skrive en projektprotokol? Hvordan skrive en projektprotokol? Vejledning til Specielle Interesse Grupper (SIG) i Fagligt selskab for nefrologiske Sygeplejersker (FS nefro) Faser i et projekt BEGREBSFASEN (hvad vil jeg undersøge?)

Læs mere

FYAM-kampagnen 2014/15 Crescendo Q-valitet. Hvad er Q-cirkler?

FYAM-kampagnen 2014/15 Crescendo Q-valitet. Hvad er Q-cirkler? Hvad er Q-cirkler? Kvalitetscirkler, også kaldet Peer Review Groups, er almindeligt anvendt i primærsektoren i Europa til at reflektere over og forbedre standardpraksis over tid. De repræsenterer en social

Læs mere

Indhold... 2 Organisation... 4 Aktiviteter... 6 Undervisning... 11 Intern Kvalitetssikring... 12 Netværk... 16

Indhold... 2 Organisation... 4 Aktiviteter... 6 Undervisning... 11 Intern Kvalitetssikring... 12 Netværk... 16 Årsrapport 2013 Indhold Indhold... 2 Organisation... 4 Organisatorisk tilknytning... 4 Styregruppe... 4 Finansiering... 4 Personale... 5 Aktiviteter... 6 Monitorering... 6 Hjemmeside... 7 Forskningsprojekter...

Læs mere

Epidemiologiske metoder

Epidemiologiske metoder Bacheloruddannelsen i IT og Sundhed Københavns Universitet Epidemiologiske metoder 2. semester Forårssemesteret 2014 Kursusleder Mads Kamper-Jørgensen, lektor, Afdeling for Social Medicin, Institut for

Læs mere

F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n

F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n Sygeplejestudie: Hvorfor ringer patienterne efter udskrivelse? F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n Overskrifter:

Læs mere

Mål og strategi for Center for Kliniske Retningslinjer 2012 2014

Mål og strategi for Center for Kliniske Retningslinjer 2012 2014 Mål og strategi for Center for Kliniske Retningslinjer 2012 2014 Fra klinisk retningslinje til klinisk praksis Strategi for Center for Kliniske Retningslinjer 2012 2014 Vision: Center for Kliniske Retningslinjer

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

Forvaltning af adgang til Hvordan har du det?-data

Forvaltning af adgang til Hvordan har du det?-data Forvaltning af adgang til -data Retningslinjer pr. august 2012 1. Indledende kommentarer -data (HHDD-data) er indsamlet i 2001, 2006 og 2010. Data baserer sig på postomdelte spørgeskemaer, hvori der spørges

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af, hvordan hospitaler forvalter eksterne forskningsmidler.

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af, hvordan hospitaler forvalter eksterne forskningsmidler. Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af, hvordan hospitaler forvalter eksterne forskningsmidler April 2014 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større

Læs mere

Udviklingsprojekter i Hjertecentret

Udviklingsprojekter i Hjertecentret Udviklingsprojekter i Hjertecentret En fremgangsmåde og skabelon til projektbeskrivelse og gennemførelse og implementering af kliniske udviklingsprojekter i sygeplejen Projektmetoden er en velbeskrevet

Læs mere

Valgfag modul 13. Formulering af det gode kliniske spørgsmål. Helle Skovbakke, Adjunkt, UC Syddanmark

Valgfag modul 13. Formulering af det gode kliniske spørgsmål. Helle Skovbakke, Adjunkt, UC Syddanmark Valgfag modul 13 Formulering af det gode kliniske spørgsmål 1 Hvorfor kunne formulere et fokuseret spørgsm rgsmål? Det er et af læringsudbytterne på dette valgfag. Det er en forudsætning for at kunne udvikle

Læs mere

Effektmålsmodifikation

Effektmålsmodifikation Effektmålsmodifikation Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 21. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang Vi snakkede

Læs mere

AALBORG SYGEHUS MEDICINSK BIBLIOTEK. Kursuskatalog. Kurser i informationssøgning og referencehåndtering

AALBORG SYGEHUS MEDICINSK BIBLIOTEK. Kursuskatalog. Kurser i informationssøgning og referencehåndtering AALBORG SYGEHUS MEDICINSK BIBLIOTEK Kursuskatalog Kurser i informationssøgning og referencehåndtering Medicinsk Biblioteks kursusoversigt Velkommen til Medicinsk Biblioteks kursuskatalog I kataloget finder

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 8: Checkliste Estey SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Estey, William: Subjective Effects og Dry versus Humidified Low Flow Oxygen Tidsskrift, år: Respiratory

Læs mere

Deltagerinformation om deltagelse i et sundhedsvidenskabeligt forsøg

Deltagerinformation om deltagelse i et sundhedsvidenskabeligt forsøg Deltagerinformation om deltagelse i et sundhedsvidenskabeligt forsøg Forsøgets titel: Individuel tværfaglig intervention for børn med cerebral parese Betydningen af tre- dimensionel klinisk ganganalyse

Læs mere

HÅNDBOG I SUND FORMIDLING Et indblik i forskningens verden

HÅNDBOG I SUND FORMIDLING Et indblik i forskningens verden HÅNDBOG I SUND FORMIDLING Et indblik i forskningens verden Siff Malue Nielsen & Ole Nørgaard Et indblik i forskningens verden 1. udgave, 2014 Udgivet af Vidensråd for Forebyggelse i samarbejde med Ugeskrift

Læs mere

Bestyrelsesmøde 3. april 2013. Tilstede: Patrick, Jeppe, Maiken, Carsten, Anne, Julie, Lærke, Christian, Badar, Line, Line Bentsen, Anne, Martin

Bestyrelsesmøde 3. april 2013. Tilstede: Patrick, Jeppe, Maiken, Carsten, Anne, Julie, Lærke, Christian, Badar, Line, Line Bentsen, Anne, Martin Bestyrelsesmøde 3. april 2013 Tilstede: Patrick, Jeppe, Maiken, Carsten, Anne, Julie, Lærke, Christian, Badar, Line, Line Bentsen, Anne, Martin 1. Manglende bestyrelsesposter Medlemsansvarlig Line Bentsen

Læs mere

Godkendelse af biomedicinske forskningsprojekter

Godkendelse af biomedicinske forskningsprojekter Godkendelse af biomedicinske forskningsprojekter -regler og egne erfaringer Rikke Lund, lektor cand.med. ph.d. Afdeling for Social Medicin Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet, sept.

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Vurdering Af Kvalitative Studier VAKS

Vurdering Af Kvalitative Studier VAKS Vurdering Af Kvalitative Studier VAKS H. Høstrup, L. Schou, I. Poulsen, S. Larsen, E. Lyngsø, 17. september 2009 Indledning Uanset forskningstradition stilles der i videnskabeligt arbejde krav til en synlig

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Aarhus Universitetshospital

Aarhus Universitetshospital Anmodning om deltagelse i det videnskabelige forsøg: Behandling af patienter med langvarige helbredsproblemer (kroniske funktionelle lidelser) med medicin Originaltitel: Behandling af multi-organ bodily

Læs mere

Epidemiologiske associationsmål

Epidemiologiske associationsmål Epidemiologiske associationsmål Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 16. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang

Læs mere

Produktion og formidling af systematiske reviews på Dansk Clearinghouse for. Uddannelsesforskning

Produktion og formidling af systematiske reviews på Dansk Clearinghouse for. Uddannelsesforskning Produktion og formidling af systematiske reviews på Michael Søgaard Larsen Daglig leder, lektor. 1 Evidens Bred betydning: At en konklusion, en praksis eller en politik i uddannelse er baseret på eller

Læs mere

Evidensbaseret fysioterapi. Hvad er viden? Guidelines/Kliniske retningslinier. Hvad er nu det for noget? 5 februar 2012. Hvor får I jeres viden fra?

Evidensbaseret fysioterapi. Hvad er viden? Guidelines/Kliniske retningslinier. Hvad er nu det for noget? 5 februar 2012. Hvor får I jeres viden fra? Evidensbaseret fysioterapi Hvad er nu det for noget? 5 februar 2012 Hvad er viden? Hvor får I jeres viden fra? Kolleger, blade, bøger, videnskabelige artikler? Fordele og ulempe ved kliniske retningslinier?

Læs mere

Bilag 1: Kvantitativt analyseredskab til vurdering af Health Effect of Improved Meal Ambiance in a Dutch Nursing Home: A 1-year Intervention

Bilag 1: Kvantitativt analyseredskab til vurdering af Health Effect of Improved Meal Ambiance in a Dutch Nursing Home: A 1-year Intervention Bilag 1: Kvantitativt analyseredskab til vurdering af Health Effect of Improved Meal Ambiance in a Dutch Nursing Home: A 1-year Intervention Study VURDERING AF KVANTITATIV VIDENSKABELIG ARTIKEL Afsnit

Læs mere

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

Ansøgningsbetingelser Generelle retningslinjer for ansøgning om støtte fra Gigtforeningens forskningsråd

Ansøgningsbetingelser Generelle retningslinjer for ansøgning om støtte fra Gigtforeningens forskningsråd Senest opdateret: Januar 2015 Ansøgningsbetingelser Generelle retningslinjer for ansøgning om støtte fra Gigtforeningens forskningsråd Nedenfor gennemgås retningslinjerne for ansøgninger om forskningsstøtte

Læs mere

FØR DU BESLUTTER DIG? Om at være forsøgsperson i sundhedsvidenskabelige forsøg

FØR DU BESLUTTER DIG? Om at være forsøgsperson i sundhedsvidenskabelige forsøg FØR DU BESLUTTER DIG? Om at være forsøgsperson i sundhedsvidenskabelige forsøg 1 HVIS DU OVERVEJER AT DELTAGE I FORSØG For at få ny viden om sygdomme og blive bedre til at behandle dem, er det vigtigt

Læs mere

Lokal strategi for Etablering af forskning i klinisk sygepleje

Lokal strategi for Etablering af forskning i klinisk sygepleje Regionshospitalet Horsens, Brædstrup og Odder Hospitalsledelsen Sundvej 30 DK-8700 Horsens Telefon +45 7927 4444 Telefax +45 7927 4930 www.regionshospitalethorsens.dk post@horsens.rm.dk Lokal strategi

Læs mere

Radiografuddannelsen. Modul 13 Valgmodul Standard Modulbeskrivelse. 4. juni 2012

Radiografuddannelsen. Modul 13 Valgmodul Standard Modulbeskrivelse. 4. juni 2012 Modul 13 Valgmodul Standard Modulbeskrivelse 4. juni 2012 Modul 13: Valgmodul Indhold Fokus og læringsudbytte... 3 Oversigt over modul 13... 3 Prøve... 4 Tilrettelæggelse af modul 13... 4 Valgfagsplan...

Læs mere

Kommissorium for Udviklingsgruppen af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen og Kommissorium for Bedømmerkorps af Kliniske Regningslinjer inden

Kommissorium for Udviklingsgruppen af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen og Kommissorium for Bedømmerkorps af Kliniske Regningslinjer inden 2008 Kommissorium for Udviklingsgruppen af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen og Kommissorium for Bedømmerkorps af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen ved Sygehus Nord 1 Kommissorium

Læs mere

SKULDERGENER I ALMEN PRAKSIS

SKULDERGENER I ALMEN PRAKSIS SKULDERGENER I ALMEN PRAKSIS -en undersøgelse af patienter der henvender sig med skuldergener hos den praktiserende læge Projektansvarlige: Uddannelseslæge Tatyana Uzenkova Madsen,Lægerne i Lind,7400 Herning

Læs mere

Forskningstræning Intern Medicin Geriatri

Forskningstræning Intern Medicin Geriatri Forskningstræning Intern Medicin Geriatri Nationale retningslinjer Overordnet skal forskningstræningsprojektet bestå af 20 dage, heraf 10 kursusdage. Projektet skal være påbegyndt senest inden for 2 års

Læs mere

FORMÅL OG VEDTÆGTER FOR ØSTERBROUNDERSØGELSEN THE COPENHAGEN CITY HEART STUDY

FORMÅL OG VEDTÆGTER FOR ØSTERBROUNDERSØGELSEN THE COPENHAGEN CITY HEART STUDY FORMÅL OG VEDTÆGTER FOR ØSTERBROUNDERSØGELSEN THE COPENHAGEN CITY HEART STUDY 1. Østerbroundersøgelsen er oprettet som en selvstændig forskningsenhed. Stk. 2. Østerbroundersøgelsen drives hovedsagelig

Læs mere

Hvilke regulatoriske krav er der til kliniske forsøg, når børn udgør patientgruppen?

Hvilke regulatoriske krav er der til kliniske forsøg, når børn udgør patientgruppen? Hvilke regulatoriske krav er der til kliniske forsøg, når børn udgør patientgruppen? Lone Ekstrøm Ragn, RA/QA Konsulent Tirsdag den 17. juni 2014, 17.10 17.30 Ragn Regulatory Consulting Børn som forsøgsdeltagere

Læs mere

Ophold ved en udenlandsk institution kan indgå som en del af forskningsåret.

Ophold ved en udenlandsk institution kan indgå som en del af forskningsåret. Forskningsåret Medicinstuderende og tandlægestuderende ved Health på Aarhus Universitet kan søge om indskrivning på forskningsåret, et 1-årig prægraduat forløb i sundhedsvidenskabelig forskning, der afsluttes

Læs mere

Er implementeringsforskning relevant i forskningstræning?

Er implementeringsforskning relevant i forskningstræning? Morten Steensen: Hvordan opnår man "forskningsforståelse? Hvordan integreres forskning(stræning) bedst i videreuddannelsen? Er implementeringsforskning relevant i forskningstræning? Hvordan implementeres

Læs mere

NØJAGTIGHEDEN AF UDMÅLINGER FORETAGET I PACS PÅ KONVENTIONELLE

NØJAGTIGHEDEN AF UDMÅLINGER FORETAGET I PACS PÅ KONVENTIONELLE NØJAGTIGHEDEN AF UDMÅLINGER FORETAGET I PACS PÅ KONVENTIONELLE KNOGLEBILLEDER - EN BACHELOROPGAVE OM ANVENDELSE AF PACS TIL UDMÅLING AF CORTICALISTYKKELSEN I DEN PROXIMALE HUMERALE DIAFYSE HOS PATIENTER

Læs mere

Sygeplejefaglige problemstillinger

Sygeplejefaglige problemstillinger Sygeplejefaglige problemstillinger - er alle velegnet som grundlag for kliniske retningslinjer? Linda Schumann Scheel Ph.d., cand.pæd. og sygeplejerske DASys Konference d. 23. september 2009 Århus Universitetshospital,

Læs mere

Økonomisk evaluering af telemedicin -hvad kan vi lære af de hidtidige studier? -Kristian Kidholm, OUH

Økonomisk evaluering af telemedicin -hvad kan vi lære af de hidtidige studier? -Kristian Kidholm, OUH Økonomisk evaluering af telemedicin -hvad kan vi lære af de hidtidige studier? -Kristian Kidholm, OUH 1 Baggrund: Hvad viser reviews af økonomiske studier af telemedicin? Forfatter Antal studier Andel

Læs mere

Før du beslutter dig. Om at være forsøgsperson i sundhedsvidenskabelige forsøg

Før du beslutter dig. Om at være forsøgsperson i sundhedsvidenskabelige forsøg Før du beslutter dig Om at være forsøgsperson i sundhedsvidenskabelige forsøg Den Nationale Videnskabsetiske Komité * Finsensvej 15 * 2000 Frederiksberg * Tlf.: +45 72 26 93 70 * E Mail: dnvk@dvvk.dk *

Læs mere

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter Sygeplejerskeuddannelsens Ledernetværk Revideret senest den 14. juni 2013 Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter 1. Indledning Formålet med Sygeplejerskeuddannelsen

Læs mere

Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer

Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer Hillerød Hospital Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer 2010-2012 Fysioterapeuter Ergoterapeuter Sygeplejersker Bioanalytikere Jordemødre Radiografer Kliniske diætister

Læs mere

Deltagerinformation 18-01-2010 INFORMATION TIL DELTAGERE

Deltagerinformation 18-01-2010 INFORMATION TIL DELTAGERE INFORMATION TIL DELTAGERE Tilskud af høj-dosis vitamin D under graviditeten med henblik på forebyggelse af astma hos børn: Delstudium i ABC (Asthma Begins in Childhood) kohorten Vi henvender os til dig

Læs mere

Stofmisbrug -bedre behandling til færre penge Munkebjerg 20-21. marts 2012

Stofmisbrug -bedre behandling til færre penge Munkebjerg 20-21. marts 2012 Stofmisbrug -bedre behandling til færre penge Munkebjerg 20-21. marts 2012 Professor Hanne Kathrine Krogstrup Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet Stofmisbrug Bedre behandling for færre

Læs mere

Bedømmelse af kliniske retningslinjer

Bedømmelse af kliniske retningslinjer www.cfkr.dk Bedømmelse af kliniske retningslinjer - CLEARINGHOUSE Preben Ulrich Pedersen, professor, phd Center for kliniske retningslinjer er placeret ved. Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi,

Læs mere

D A S A I M. Vejledning i ansøgning og ansættelsesprocedure til hoveduddannelsesstilling i anæstesiologi. DASAIM efterår 2015

D A S A I M. Vejledning i ansøgning og ansættelsesprocedure til hoveduddannelsesstilling i anæstesiologi. DASAIM efterår 2015 Vejledning i ansøgning og ansættelsesprocedure til hoveduddannelsesstilling i anæstesiologi DASAIM efterår 2015 D A S A I M Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin Denne vejledning er et specialespecifikt

Læs mere

Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje

Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje Peqqisaanermik Ilisimatusarfik. Institut for sygepleje og sundhedsvidenskab. Sygeplejestudiet Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje 8. semester Hold 2010 Indholdsfortegnelse Indhold

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

Introduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital

Introduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital Introduktion til MAST Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital 1 Indhold Hvorfor evaluere effekt af telemedicin og velfærdsteknologi? Baggrund for MAST MAST: formål og de tre trin Første trin:

Læs mere

V E D T Æ G T E R. for. Nordisk Forening til Udgivelse af BCPT

V E D T Æ G T E R. for. Nordisk Forening til Udgivelse af BCPT J.nr. 17013 Endelig udgave 01.11.2013 AC/ah V E D T Æ G T E R for Nordisk Forening til Udgivelse af BCPT (F.M.B.A) (CVR.NR. 20905115) Foreningens navn, hjemsted og formål 1 Foreningens navn er Nordisk

Læs mere

2Adecco. Medical & Science

2Adecco. Medical & Science Medical & Science 2 Medical & Science er både Danmarks og verdens største samarbejdspartner på HR-løsninger! Det gør os til et naturligt omdrejningspunkt, når virksomheder og nye medarbejdere skal mødes

Læs mere

Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008

Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008 KOL Hjem Igen Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008 Lungemedicinsk afdeling Y på Gentofte Hospital har i samarbejde med Ergoterapien &

Læs mere

HANDLEPLAN FOR ØGET ÅBENHED I SAMARBEJDET MELLEM

HANDLEPLAN FOR ØGET ÅBENHED I SAMARBEJDET MELLEM MINISTERIET FOR SUNDHED OG FOREBYGGELSE, DECEMBER 2013 HANDLEPLAN FOR ØGET ÅBENHED I SAMARBEJDET MELLEM SUNDHEDSPERSONER OG LÆGEMIDDEL- OG MEDICOINDUSTRIEN I dag samarbejder mange læger, tandlæger, apotekere

Læs mere

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!

Læs mere

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Sammendrag af strategier Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Sygehus 2005-2008 Forskning Evidensbasering og monitorering Dokumentation Århus Universitetshospital Århus Sygehus Virkeliggørelse af

Læs mere

Forskningstræningskursus på specialeuddannelsen i almen medicin. Region Nord

Forskningstræningskursus på specialeuddannelsen i almen medicin. Region Nord maj 2008 Forskningstræningskursus på specialeuddannelsen i almen medicin T Region Nord I videreuddannelsen til speciallæge indgår et forskningstræningsmodul. I dette dokument redegøres for baggrunden for

Læs mere

Hvordan måler vi effekten af forebyggelse? Ulf Hjelmar

Hvordan måler vi effekten af forebyggelse? Ulf Hjelmar Hvordan måler vi effekten af forebyggelse? Ulf Hjelmar forskningsprogramleder Anvendt KommunalForskning (AKF) www.akf.dk Agenda 1. Hvordan måles effekt? 2. Effekt af forebyggende hjemmebesøg 3. Opsummering

Læs mere

Vejledning til ansøgning om forskningsstøtte

Vejledning til ansøgning om forskningsstøtte Vejledning til ansøgning om forskningsstøtte Visioner Scleroseforeningens Forskningsudvalgs fordeling af midler muliggør opbygning, udvikling og opretholdelse af forskningsmiljøer og sklerosebehandling

Læs mere

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet

Læs mere

Evidensbevægelsen begreb og historisk udvikling

Evidensbevægelsen begreb og historisk udvikling Evidensbevægelsen begreb og historisk udvikling Olaf Rieper Programchef i AKF Begreb Spredning og organisationer Hierarki og typologi Begrebet evidens Evidens-baseret politik og praksis er en omhyggelig,

Læs mere

Vejledning til indsendelse af artikler via Manuscript Central

Vejledning til indsendelse af artikler via Manuscript Central Vejledning til indsendelse af artikler via Manuscript Central Adgang til Manuscript Central o Login o Har du glemt dit password? o Velkomstsiden o Din forfatterside (Author Dashboard) Krav til manuskriptet

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Den Centrale Videnskabsetiske. Før du beslutter dig. Forsøgspersoner til sundhedsvidenskabelige forsøg. Videnskabsetiske

Den Centrale Videnskabsetiske. Før du beslutter dig. Forsøgspersoner til sundhedsvidenskabelige forsøg. Videnskabsetiske Den Centrale Videnskabsetiske Komité Før du beslutter dig Forsøgspersoner til sundhedsvidenskabelige forsøg De Videnskabsetiske Komitéer i Danmark FØR DU BESLUTTER DIG - Forsøgspersoner til sundhedsvidenskabelige

Læs mere

Ansøgningsbetingelser Generelle retningslinjer for ansøgning om støtte fra Gigtforeningens forskningsråd

Ansøgningsbetingelser Generelle retningslinjer for ansøgning om støtte fra Gigtforeningens forskningsråd Senest opdateret: Maj 2015 Ansøgningsbetingelser Generelle retningslinjer for ansøgning om støtte fra Gigtforeningens forskningsråd Nedenfor gennemgås retningslinjerne for ansøgninger om forskningsstøtte

Læs mere

Hvilke telemedicinske løsninger skal man vælge? - Checkliste til vurdering af telemedicin. Forskningsleder i CIMT, OUH Kristian Kidholm

Hvilke telemedicinske løsninger skal man vælge? - Checkliste til vurdering af telemedicin. Forskningsleder i CIMT, OUH Kristian Kidholm Hvilke telemedicinske løsninger skal man vælge? - Checkliste til vurdering af telemedicin Forskningsleder i CIMT, OUH Kristian Kidholm Baggrund: Telemedicin er på vej ind i sundhedsvæsenet Regeringens

Læs mere

Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center

Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger 1 Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center Hvad er screening? Systematisk undersøgelse af en gruppe raske, symptomfrie individer

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter November 2013 TILRETTELÆGGELSESNOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen af en større undersøgelse

Læs mere

Søg penge til din forskning

Søg penge til din forskning K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Søg penge til din forskning En vejledning i at identificere relevante ansøgningsmuligheder, optimere projektbeskrivelser, tidslinjer og budgetter samt i at skrive

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 496 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 496 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 496 Offentligt Kravspecifikation vedrørende Kortlægning af hadforbrydelser ofre og gerningsmænd KRAVSPECIFIKATION

Læs mere

Projekt FearFighter Kim Mathiasen Cand. Psych. Klinik for OCD og Angstlidelser Aarhus Universitetshospital

Projekt FearFighter Kim Mathiasen Cand. Psych. Klinik for OCD og Angstlidelser Aarhus Universitetshospital Projekt FearFighter Kim Mathiasen Cand. Psych. Aarhus Universitetshospital Definition of ccbt... any computerized information technology that uses patient input to make at least some psychotherapy decisions

Læs mere

Domæne 5: Økonomi. Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital

Domæne 5: Økonomi. Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital Domæne 5: Økonomi Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital 1 Indhold 1. De to typer af økonomiske analyser 2. Sundhedsøkonomisk evaluering 1. De fire typer af sundhedsøkonomiske evalueringer

Læs mere

Tjek dine miljøvalg på nettet - når det gælder en tryksag. www.miljonet.org

Tjek dine miljøvalg på nettet - når det gælder en tryksag. www.miljonet.org Tjek dine miljøvalg på nettet - når det gælder en tryksag Kære læser, Du sidder med en brochure, der beskriver et nyt websted,. Det er et websted med rigtig mange oplysninger om de miljøpåvirkninger, der

Læs mere

Den gode ansøgning. Følgebrevet er det første som sagsbehandleren ser, og som derved danner det første vigtige indtryk af ansøgeren.

Den gode ansøgning. Følgebrevet er det første som sagsbehandleren ser, og som derved danner det første vigtige indtryk af ansøgeren. DEN GODE ANSØGNING Den gode ansøgning De nedenstående 16. punkter skal betragtes som en generel standardskabelon til projektansøgningen. Det er forskelligt hvor fyldestgørende en projektansøgning støtteyderne

Læs mere

Rapport Internt survey Hospitalsenheden Vest Januar 2014

Rapport Internt survey Hospitalsenheden Vest Januar 2014 Hospitalsenheden Vest Holstebro Staben Kvalitet og Udvikling Lægårdvej 12 DK-7500 Holstebro Tel. +45 7843 8700 kvalitetogudvikling@vest.rm.dk www.vest.rm.dk Rapport Internt survey Hospitalsenheden Vest

Læs mere

Farmakoepidemiologi: metoder og mål. JESPER HALLAS Professor Klinisk Farmakologi Syddansk Universitet Odense

Farmakoepidemiologi: metoder og mål. JESPER HALLAS Professor Klinisk Farmakologi Syddansk Universitet Odense Farmakoepidemiologi: metoder og mål JESPER HALLAS Professor Klinisk Farmakologi Syddansk Universitet Odense Lif-kursus I farmakoepidemiologi, Novt 2005 Hvad er farmakoepidemiologi Epidemiologi: "An empirical

Læs mere

TværdiSciplinær og tværsektoriel indsats over for patienter med ondt i ryggen en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning

TværdiSciplinær og tværsektoriel indsats over for patienter med ondt i ryggen en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning TværdiSciplinær og tværsektoriel indsats over for patienter med ondt i ryggen en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning 2010 Medicinsk Teknologivurdering 2010; 12(1) Tværdisciplinær og tværsektoriel

Læs mere

Hvornår og hvordan der kommer etik ind i og ud af videnskaben?

Hvornår og hvordan der kommer etik ind i og ud af videnskaben? Hvornår og hvordan der kommer etik ind i og ud af videnskaben? Jacob Birkler, cand.mag., ph.d.-stipendiat, Syddansk Universitet / Lektor, University College Vest. jbirkler@health.sdu.dk. Når et videnskabeligt

Læs mere

MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt

MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt at fremme helbredelsen hos patienter i ernæringsmæssig risiko

Læs mere

Lær at leve med kronisk sygdom

Lær at leve med kronisk sygdom Sammenfatning af rapport fra Dansk Sundhedsinstitut: Lær at leve med kronisk sygdom Evaluering af udbytte, selvvurderet effekt og rekruttering Anders Brogaard Marthedal Katrine Schepelern Johansen Ann

Læs mere

Der søges samtidig om Datatilsynets tilladelse. 1.Dataansvarlig Navn* (projektleder) Stilling*

Der søges samtidig om Datatilsynets tilladelse. 1.Dataansvarlig Navn* (projektleder) Stilling* Blankettype: Privat forskning Datatilsynet Borgergade 28 1300 København K Anmeldelse af behandlinger af oplysninger om rent private forhold der foreta- ges for en privat dataansvarlig, og som udelukkende

Læs mere