Statsforvaltningens udtalelse af 28. marts 2011 til en kommune:

Transkript

1 Statsforvaltningens udtalelse af 28. marts 2011 til en kommune: Konkurrencestyrelsen har den 2. maj 2007 anmodet Statsforvaltningen Syddanmark, det kommunale tilsyn, om hjælp til at tage stilling til prisfastsættelsen for fritvalgsydelser på ældreområdet i Odense Kommune. Statsforvaltningen har nu afsluttet sagens behandling. Det er statsforvaltningens opfattelse, at Odense Kommune i 2005 i forhold til ydelseskategorien personlig pleje-nat ikke har handlet i overensstemmelse med lovgivningen ved at fastsætte prisen for pleje nat på baggrund af den visiterede tid. Det er videre statsforvaltningens opfattelse, at Odense Kommune ikke har handlet i overensstemmelse med lovgivningen ved at have medregnet forgæves gang, afviste besøg samt kundeaflysninger ved en faktor på 50 pct. i beregningsgrundlaget for fritvalgspriser. Det er statsforvaltningens opfattelse, at Odense Kommune har ikke har handlet i overensstemmelse med lovgivningen ved ikke at have medtaget døgngrupper i priskalkulationen. Statsforvaltningen finder, at Odense Kommune nu har indrettet sin administration i overensstemmelse med Socialministeriets anvisninger, og foretager derfor ikke videre i den anledning. Det er statsforvaltningens opfattelse, at Odense Kommune har haft hjemmel til at fradrage de forventede effektiviseringsgevinster på 8 daggrupper med højt udgiftsniveau i prisen på praktisk hjælp. TILSYNET MED KOMMUNERNE I REGION SYDDANMARK STATSFORVALTNINGEN SYDDANMARK STORETORV AABENRAA JOURNAL NR.: /203 SAGSBEHANDLER: IMSOE DIREKTE TELEFON: TELEFON: TELEFAX: EAN-NR SE-NR tilsynsyd@statsforvaltning.dk EKSPEDITIONSTID: MANDAG - ONSDAG: TORSDAG: FREDAG: TELEFONTID: MANDAG-ONSDAG: TORSDAG: FREDAG: Statsforvaltningen finder, at Odense Kommune ikke har handlet i overensstemmelse med lovgivningen ved at beregne priskravet for ydelseskategorien pleje aften på grundlag af udgifterne fra kun eet distrikt. Statsforvaltningen har noteret sig, at en efterkalkulation viste, at der skulle ske en efterregulering på 1,03 %, og at differencen er udbetalt til de private leverandører, og

2 statsforvaltningen foretager derfor ikke videre i den anledning. Statsforvaltningen finder det dokumenteret, at Odense Kommune har foretaget efterreguleringen overfor de private leverandører, og foretager ikke videre i den anledning. Statsforvaltningen konstaterer, at regnskabet for 2005 ikke indeholder bemærkninger fra revisionen om, at der ikke er konteret moms og foretager ikke en yderligere undersøgelse af spørgsmålet. Det er samlet set Statsforvaltningen Syddanmarks opfattelse, at Odense Kommune nu har indrettet sine afregningspriser for personlig og praktisk hjælp i overensstemmelse med Socialministeriets anvisninger, og statsforvaltningen foretager ikke videre i sagens anledning. Her følger en gennemgang af sagens baggrund og derefter en nærmere begrundelse for statsforvaltningens opfattelse. Sagens baggrund: Statsforvaltningen Syddanmark har den 2. maj 2007 modtaget følgende henvendelse fra Konkurrencestyrelsen vedrørende Odense Kommunes afregningspriser for hjemmehjælp: ( ) Odense Kommune har anvendt godkendelsesmodellen til at skabe frit valg på hjemmehjælpsydelser ældreområdet. Det betyder, at de private leverandører skal afregnes til en pris, der svarer til den kommunale leverandørs omkostninger ved at levere de pågældende ydelser. Det følger af lov om social service (serviceloven), at kommunernes priskrav skal fastsættes ud fra en kalkulation af de gennemsnitlige, langsigtede omkostninger ved levering af personlig og praktisk hjælp, jf. lovens 91, stk. 6. Hvis prisen sættes for lavt det vil sige under kommunens reelle omkostninger betyder det, at kommunen yder støtte til den kommunale leverandør, der afregnes til en højere pris end den private leverandør. De private leverandører kan derved få svært ved at konkurrere med den kommunale leverandør. Hvis afregningsprisen ikke afspejler de gennemsnitlige, Iangsigtede omkostninger, kan der således være tale om konkurrenceforvridende offentlig støtte til fordel for den SIDE 2

3 kommunale leverandørvirksomhed i strid med konkurrencelovens 11 a. Konkurrencestyrelsen har modtaget to klager over Odense Kommunes fastsættelse af priser for fritvalgsydelser på ældreområdet. Styrelsen er i den forbindelse blevet opmærksom på, at Odense Kommunes fritvalgspriser ikke er fastsat på grundlag af den faktisk leverede tid og de faktiske omkostninger forbundet med kommunens levering af fritvalgsydelserne. Prisfastsættelsen er dermed formentlig ikke i overensstemmelse med de regler, der er fastsat af Socialministeriet i henhold til serviceloven. Styrelsen har ikke mulighed for at fastslå, hvilken effekt det samlet set har for prissætningen. Styrelsen kan derfor ikke afgøre, om priserne i forhold til de gældende fritvalgsregler er fastsat for lavt, og dermed er i strid med konkurrencelovens 11 a. Der er redegjort nærmere for dette i det følgende. Odense Kommunes beregning af fritvalgspriserne i 2005 fremgår af kommunens mail af 10. januar 2006 vedlagt "Kalkulation af afregningspriser 2005 for hjemmehjælpsydelser på fritvalgsområdet", af 8. december herefter betegnet "Kalk 2005". Kommunens redegørelse for beregningerne vedlægges. Se bilag 2. Opgørelsen af den leverede tid til brug for prisfastsættelsen. Den leverede tid for ydelseskategorien "personlig pleje-nat" er opgjort på grundlag af den visiterede tid i hjemmet. Det fremgår af Kalk 2005, side 15, at prisen for plejenat er fastsat på grundlag af de bevilgede timer. Dvs. at den leverede tid er opgjort på grundlag af den visiterede tid. Dette er efter styrelsens opfattelse ikke tilstrækkeligt for at fastslå den faktisk leverede tid. Det er formentlig heller ikke i overensstemmelse med de retningslinier for beregning af fritvalgsydelser, som Socialministeriet har fastsat i henhold til lov om social service. Det fremgår af Socialministeriets vejledning nr. 942, pkt. 204, 3. afsnit, at "... priskravet for personlig pleje og praktisk hjælp i hjemmet, [skal] opgøres som timeprisen for personlig og praktisk hjælp leveret i hjemmet, jf. bekendtgørelsens 12, stk. 2. Det betyder, at kommunens samlede omkostninger til personlig og praktisk hjælp skal sættes i forhold til den reelle og faktisk leverede tid." Det fremgår endvidere, at "..foretages der ikke en direkte tidsregistrering af den faktisk leverede tid i hjemmet, skal SIDE 3

4 der i stedet foretages en stikprøveundersøgelse som dokumentation for den leverede tid i hjemmet (den brugerrettede tid). Derimod er det ikke tilstrækkeligt for kommunerne at lægge visitationen til grund for fastsættelsen af den brugerrettede tid og dermed for prisberegningen." Det er derfor styrelsens umiddelbare opfattelse, at Odense Kommune, jf. det ovenfor anførte, ikke har dokumenteret den leverede tid til brug for fastsættelsen af prisen for ydelseskategorien personlig pleje - nat i overensstemmelse med fritvalgsreglerne. Den leverede tid praktisk hjælp inkluderer 50 % af forgæves besøg mv. Af Kalk 2005 fremgår det, at opgørelsen af de ydede, dvs. de faktisk leverede timer i hjemmet til brug for prissætningen omfatter 50 % af de timer, der er registreret i forbindelse med forgives gang, afvist og kundeaflysninger på dagen. Odense Kommune begrunder i brevet af 10. januar 2006, side 1, dette med, at "... der som kompensation for spildtid afregnes for 50 % af disse timer i henhold til de kontrakter, der er indgået med de private leverandører og Odense Kommunale Ældrepleje." Denne praksis bidrager efter styrelsens opfattelse til en for lav prisstigning og er formentlig heller ikke i overensstemmelse med de retningslinier for beregning af fritvalgsydelser, som Socialministeriet har fastsat i henhold til lov om social service. Timeprisen skal således ifølge Socialministeriets beregningsregler opgøres som alle omkostningerne forbundet med at levere ydelsen i forhold til det faktiske antal leverede timer i hjemmet. Der henvises til Vejledning nr. 94, pkt. 204, hvor det fremgår, at "I opgørelsen af den kommunale leverandørvirksomheds leverede timer hos modtageren indgår den tid, som anvendes hos modtageren, sammen med modtageren eller fx til indkøb eller lignende aktiviteter, der forestås fra hjemmet." Den nævnte praksis medfører, at Odense Kommunes pris for praktisk hjælp formentlig er beregnet på grundlag af et større antal leverede timer end kommunen reelt har leveret i hjemmet. Omkostningerne bliver derfor fordelt på et for stort antal leverede timer, hvilket medfører en for lav afregningspris over for de private leverandører. Dermed er der ikke sikret lige vilkår imellem alle leverandører. Omkostningsopgørelsen Indsatsgrupper med højt udgiftsniveau er ikke medtaget ved beregning af fritvalgspriserne. SIDE 4

5 Det fremgår af Kalk 2005, side 8, at otte af de integrerede daggrupper, der har leveret praktisk hjælp er holdt uden for priskalkulationen som følge af et højt udgiftsniveau. En af Odense Kommunes 4 rengøringsgrupper er ligeledes holdt uden for kalkulation af prisen på praktisk hjælp som følge af for højt udgiftsniveau, jf. Kalk 2005, side 10. Odense Kommune har i svar til styrelsen af 10. august 2006, side 2, oplyst, at "Grupperne er trukket ud på grund af forventede effektiviseringer ff. bekendtgørelsens 15." Det fremgår imidlertid af Socialministeriets bekendtgørelse nr. 1614, 14, stk. 2, at "Kalkulation af kommunens gennemsnitlige omkostninger ved den kommunale leverandørvirksomhed af personlig og praktisk hjælp skal omfatte alle direkte og indirekte omkostninger, der er forbundet med levering af personlig og praktisk hjælp." Af vejledning nr. 94, pkt. 204, fremgår det, at "priskravet for personlig pleje og praktisk hjælp i hjemmet, [skal] opgøres som timeprisen for personlig og praktisk hjælp leveret i hjemmet, jf. bekendtgørelsens 12, stk. 2. Det betyder, at kommunens samlede omkostninger til personlig og praktisk hjælp skal sættes i forhold til den reelle og faktisk leverede tid." Det er derfor styrelsens umiddelbare vurdering, at en beregning af prisen for praktisk hjælp, der ikke er baseret på kommunens samlede levering af ydelsen men kun på den del, der er leveret af kommunens mindst udgiftstunge medarbejdergrupper ikke stemmer overens med de regler for prisfastsættelsen, der er fastsat af Socialministeriet. Denne beregningspraksis kan i så fald have medvirket til, at priserne for kommunens fritvalgsydelser er blevet fastsat for lavt. Prisfastsættelsen kan dog med udgangspunkt i det kommunale budget fraviges under hensyntagen til forventede effektiviseringer i den kommunale leverandørvirksomhed, jf. bekendtgørelse nr. 1614, 15, stk. 1. Det er styrelsens umiddelbare opfattelse, at det må indebære, at effektivitetsvurderingen i budgettet skal være baseret på den samlede leverandørvirksomhed for hver ydelseskategori og ikke kun på en delmængde af denne virksomhed. Prisen for ydelseskategorien "Pleje aften" er fastsat på grundlag af kun et af kommunens 7 distrikter distrikt Rosengarden. Ifølge Kalk 2005, side 14, sidste afsnit, har "Rosengarden (..) kalkuleret, at en afregningspris på 427,25 kr. pr. ydet time kan dække udgifterne, og denne pris vil derfor blive SIDE 5

6 brugt ved afregningen i 2005." Det fremgår af tabellen samme side, at kommunen har en række andre distrikter med et andet udgiftsniveau pr. ydet time end Rosengarden. Valget af Rosengardens levering som grundlag for prisfastsættelsen af ydelsen er ikke begrundet af Odense Kommune og kan have medvirket til, at prisen for "pleje nat" ikke er blevet fastsat korrekt på grundlag af de samlede omkostninger og den samlede leverede tid forbundet med at levere denne ydelse. Den valgte beregningspraksis er formentlig også i strid med Socialministeriets regler for beregning af fritvalgsydelsen. Der henvises i den forbindelse til det citerede afsnit ovenfor i Socialministeriets vejledning nr. 945, pkt. 204, 3. afsnit, hvorefter prisen skal beregnes på grundlag af forholdet mellem de samlede omkostninger og den reelle og faktisk leverede tid for den pågældende ydelse. Døgngrupper er ikke medtaget ved beregning af fritvalgspriserne. Af Kalk 2005, side 4, fremgår det, at "Udgifter i og ydelser fra døgngrupperne er holdt uden for kalkulationen. En stor del af udgifterne går til eksterne vikarer, og der findes ikke tilstrækkelige registreringer i vagtplansystemet, der kan bruges til fordeling af udgifterne på vagtlag. I det omfang døgngrupperne leverer ydelser, der er omfattet af fritvalgsreglerne, finder styrelsen, at udeladelsen af denne del af kommunens leverandørvirksomhed medfører en ufuldstændig opgørelse af de samlede omkostninger og den leverede tid til brug for beregning af kommunens priser på fritvalgsområdet. Den nævnte praksis er formentlig heller ikke i overensstemmelse med Socialministeriets regler for prisfastsættelsen. Der kan i den forbindelse henvises til, at kalkulationen, jf. bekendtgørelse nr. 1614, 14, stk. 2, "...skal omfatte alle direkte og indirekte omkostninger, der er forbundet med levering af personlig og praktisk hjælp." Kravet om at alle omkostninger forbundet med at levere de pågældende ydelser skal medtages til brug for prisberegningen fremgår også af vejledning nr. 94, pkt Omkostningerne ved plejegruppernes udførelse af praktisk hjælp er ved prisfastsættelse af praktisk hjælp i 2006 forudsat at svare til omkostningen ved rengøringsgruppernes levering. Odense Kommunes "Oplæg til regulering af fritvalgspriser på hjemmehjælpsområdet", 15. august 2006", der er SIDE 6

7 offentliggjort på Fritvalgsdatabasen.dk, jf. bilag 3, anføres det i kapitlet "Regler om priskalkulation, justering og efterbetaling", side 3, sidste afsnit, "...at udgiften til praktisk hjælp fra plejegrupperne efter omstruktureringen ville komme til at svare til udgiften til praktisk hjælp fra rengøringsgrupperne..." Se bilag 3. Denne forudsætning indebærer, at omkostningerne til kommunens rengøringsgrupper danner grundlag for den samlede levering af praktisk hjælp i kommunen. Det er styrelsens umiddelbare vurdering, at denne forudsætning kan medvirke til, at den fastsatte pris for praktisk hjælp er blevet for lav. Det må således bl.a. forventes, at medarbejdere i rene rengøringsgrupper normalt ikke har samme anciennitet og uddannelse som personalet i plejegrupperne. Det er derfor sandsynligt, at omkostningerne ved rengøringsgruppernes levering af praktisk hjælp er lavere, end den leveres af plejegruppernes personale. Det bemærkes i den forbindelse, at den forud kalkulerede pris skal svare til de faktiske forhold, for at de private virksomheder kan konkurrere på lige vilkår med den kommunale leverandørvirksomhed. Selv om kommunen efterbetaler de private leverandører, jf. at efterkalkulationen i Regnskabsmæssig redegørelse 2005 viser, at de har været berettiget til højere priser i perioden, så kan den manglende betaling frem til tidspunktet for efterbetalingen gøre det vanskeligt for de private leverandører at konkurrere på markedet. Den anvendte forudsætning er formentlig også i strid med Socialministeriets regler for prisfastsættelsen. Det fremgår således som tidligere nævnt, at kalkulationen skal omfatte alle direkte og indirekte omkostninger, der er forbundet med leveringen jf. ministeriets bekendtgørelse nr. 1614, jf. 14, stk. 2. Indregning af moms på momsbærende udgifter. En af klagerne har anført, at Odense Kommune ikke har medtaget moms på de momsbærende udgifter i omkostningsopgørelsen til brug for prisfastsættelse af kommunens fritvalgsydelser. Kommunerne har haft pligt til indregne moms på de momsbærende udgifter ved fastsættelse af priser på fritvalgsydelser i perioden 1. januar 2005 til 30. juni 2006, hvor de ikke var berettiget til momsrefusion for disse ydelser på ældreområdet. Odense Kommune har oplyst, at der på baggrund af en betydelig effektivisering af den kommunale ældrepleje "...ikke har været grundlag for at regulere priskravene efter indførelsen af nye regler for momsafløftning.", jf. brev af 10. januar, side 1, 5. afsnit. SIDE 7

8 Det fremgår endvidere af brev af 10. august 2006, side 2, pkt. 2, at udgifterne på momsbærende konti er konteret inklusive moms. Der er ikke indsendt specifik dokumentation for, at momsen er medtaget i beregningerne. Ifølge Odense Kommune kræver det en revisionsmæssig gennemgang. Styrelsen vil herefter overlade det til statsforvaltningen at vurdere, om dette spørgsmål i sammenhæng med de øvrige bemærkninger til prisfastsættelsen giver anledning til yderligere undersøgelse. Efterbetalingspligt Ifølge lov om social service har kommunalbestyrelsen pligt til at efterbetale private leverandører i de tilfælde, hvor det efterfølgende viser sig, at de fastsatte priskrav er lavere end de faktiske omkostninger ved levering af personlig og praktisk hjælp, jf. lovens 91, stk. 9. Det vil sige, at de private leverandører skal kompenseres, hvis det viser sig, at afregningsprisen har været for lav. Efterbetaling skal ske senest 2 måneder efter, at kommunalbestyrelsen er blevet opmærksom på, at priskravet har været sat for lavt. Dertil kommer, at efterbetaling skal omfatte hele den periode, hvor prisen har været fastsat for lavt - dog kun tilbage til d. 20. maj 2005, hvor reglen om efterbetaling trådte i kraft efter ændring af serviceloven. Konkurrencestyrelsen har ikke modtaget dokumentation for, at Odense Kommune har foretaget efterbetaling til de private leverandører på baggrund af den efterkalkulation af priserne for 2005, der fremgår af kommunens "Regnskabsmæssig redegørelse 2005", jf. tabellen nederst side 5. Det fremgår af Odense Kommunes mail af 28. februar d.å., side 2, sidste afsnit, at kommunen ikke har fremsendt denne dokumentation til styrelsen med henvisning til, at den rette instans for spørgsmål herom må være statsforvaltningen. Konkurrencestyrelsens anmodning Konkurrencestyrelsen har ikke mulighed for at påbyde Odense Kommune at følge Socialministeriets regler for så vidt angår reglerne for beregning af kommunens fritvalgspriser. Styrelsen kan udelukkende give påbud efter konkurrencelovens 11 a, hvis styrelsen kan påvise, at prisfastsættelsen indebærer selektiv, konkurrencevridende støtte, der ikke er lovlig. I den foreliggende sag, er det ikke entydigt, at den samlede virkning af Odense Kommunes beregningspraksis har ført til, at kommunens fastsættelse af priser for hjemmehjælp på ældreområdet som fritvalgsydelser har været for lave. Det er derfor ikke muligt at fastslå, om SIDE 8

9 de fastsatte priser har medført konkurrenceforvridende støtte til den kommunale leverandørvirksomhed. Samtidig har styrelsen ikke mulighed for at vurdere, om der er sket en korrekt efterbetaling af leverancerne. Konkurrencestyrelsen skal derfor anmode Statsforvaltningen Syddanmark at anvende sin tilsynsbeføjelse for at sikre: - at Odense Kommune lever op til Socialministeriets fritvalgsregler ved at opgøre den leverede tid som den tid, der rent faktisk er leveret i hjemmet. - at Odense Kommune beregner prisen for praktisk hjælp på grundlag af kommunens samlede omkostninger ved at levere ydelserne og tager bevillingsmæssigt stilling på grundlag heraf til forventede effektiviseringer i den kommunale leverandørvirksomhed. - at Odense Kommune i overensstemmelse med kommunens efterkalkulation har foretaget en korrekt efterbetaling til de private leverandører af kommunens fritvalgsydelser i at Odense Kommune efterbetaler de private leverandører, såfremt prisen for kommunens levering af fritvalgsydelser på ældreområdet som følge af manglende overholdelse af Socialministeriets beregningsregler har været for lav. Da styrelsen ikke har det fornødne grundlag for en vurdering efter konkurrencelovens 11 a af Odense Kommunes prisfastsættelse, har styrelsen besluttet, at styrelsens klagesag afsluttes i henhold til konkurrencelovyens 14, stk. 1, 3. pkt., samtidig med at styrelsen anmoder statsforvaltningen om at behandle sagen. ( ) Konkurrencestyrelsen overlader det herudover til statsforvaltningen at vurdere, om Odense Kommune har indregnet moms på de momsbærende udgifter ved fastsættelse af priser på fritvalgsområdet i perioden 1. januar 2005 til 30. juni Følgende fremgår blandt andet af Odense Kommunes Kalkulation af afregningspriser for 2005 for hjemmehjælpsydelser på fritvalgsområdet af 8. december 2004: Metode og afgrænsning Udgifter og priskategorier ( ) Der ydes praktisk hjælp fra både rengøringsgrupper og fra de integrerede daggrupper hverdage kl , og udgifterne i de integrerede daggrupper er i det følgende fordelt på praktisk hjælp og personlig pleje. SIDE 9

10 Udgifter i og ydelser fra døgngrupperne er holdt uden for kalkulationen. En stor del af udgifterne går til eksterne vikarer, og der findes ikke tilstrækkelige registreringer i vagtplansystemet, der kan bruges til fordeling af udgifterne på vagtlag. Da ydelser fra døgngrupperne også er holdt uden for kalkulationen er denne afgrænsning uden betydning for den beregnede gennemsnitsudgift. ( ) ( )Opgørelse af ydede timer Opgørelsen af ydede timer er foretaget på grundlag af registreringerne i omsorgssystemet. Afregningen omfatter 50 % af de timer, der er registreret i forbindelse med forgæves gang, afvist og kundeaflysninger, og 50% af disse afbud og aflysninger indgår derfor også i opgørelsen af ydede timer. Rengøringsgrupper og integrerede daggrupper registrerer alle ydede timer i omsorgssystemet, og der er derfor ikke behov for at opregne fra stikprøve på ydede timer til årsbasis. For aftengrupperne bygger kalkulationen på de beregningsmetoder, som er anvist i Socialministeriets og Kommunernes Landsforenings model til opgørelse af brugertidsprocenter (BTP) i ældreplejen. Aftengrupperne har streget ydede timer én uge hver måned, og kalkulationen er foretaget på grundlag af BTP-modellen og den stikprøve, der foreligger fra ugestregningerne. Der er ikke foretaget nogen stikprøve for personlig pleje nat. Kalkulation og afregning foretages på baggrund af bevilligede timer. ( ) Pleje og praktisk hjælp fra integrerede daggrupper kl ( ) Bench-marking af udgiftsniveau Den personlige pleje ydes af 31 daggrupper, og udgiften er typisk omkring pr. time 290 kr. samlet for hverdage og øvrige dage. 8 grupper har et højere udgiftsniveau på over 300 kr. pr. time. Disse 8 grupper trækkes ud til særlig observation og opfølgning i 2005, og de holdes derfor uden for kalkulationen. ( ) Praktisk hjælp fra rengøringsgrupper ( ) Bench-marking af udgiftsniveau SIDE 10

11 Praktisk hjælp fra rene rengøringsgrupper varetages af 4 grupper fordelt på 4 distrikter. Udgifterne er i væsentlig grad påvirket af rengøringsgruppen i Hunderup/Indre by, hvor der må konstateres et særligt højt udgiftsniveau. Der vil blive truffet særlige foranstaltninger, hvis udgifterne i denne gruppe ikke nedbringes, og gruppen holdes derfor uden for kalkulationen.(..) Pleje aften ( ) Vurdering af kalkulationen ( ) Distrikterne bliver afregnet efter bevilligede timer, og tabellen nedenfor viser, at der er stor variation i den andel af de bevilligede timer, der er registreret som ydede i stregugerne. Rosengården har registreret, at der er ydet 92,8 % af bevillingerne, og vest har registreret, at der er ydet 61,9 % af bevillingerne. Fra 1. januar 2005 gås over til afregning efter ydede timer, og det må forventes, at det i væsentlig grad vil påvirke registreringsmønsteret. Rosengården har kalkuleret, at en afregningspris på 427,25 kr. pr. ydet time kan dække udgifterne, og denne pris vil derfor blive brugt ved afregningen i ( ) Pleje nat Der er ikke foretaget nogen stikprøvemåling af de ydede timer, og afregningsprisen er derfor beregnet som en pris pr. bevilliget time. ( ) Odense Kommune har ved brev af 11. juni 2007 udtalt følgende til statsforvaltningen i anledning af Konkurrencestyrelsens henvendelse: ( ) Opgørelsen af den leverede tid til brug for prisfastsættelsen Personlig pleje nat Forvaltningen har taget Styrelsens opfattelse til efterretning og har derfor kontaktet Kommunernes Revision med henblik på tilrettelæggelse af en stikprøveundersøgelse for intervallet nat. Stikprøveundersøgelsen for nat iværksættes den 11. juni 2007, så der herefter foreligger et dokumenteret beregningsgrundlag for den reelle og faktisk leverede tid i hjemmet. ( ) SIDE 11

12 Den leverede tid praktisk hjælp inkluderer 50 % forgæves besøg Leverandørerne bliver kompenseret for spildtid med 50% forgæves besøg. En ændring i ovennævnte kompensation vil betyde, at kontrakterne skal ændres. ( ) Omkostningsopgørelsen Indsatsgrupper med højt udgiftsniveau er ikke medtaget ved beregningen af fritvalgspriserne Forvaltningen er indforstået og bekendt med reglerne på området. Reglen i 15, stk. 1, jf. bekendtgørelse nr rummer en adgang til, at prisfastsættelsen i det kommunale budget kan fraviges under hensynstagen til forventede effektiviseringer. For at kunne benytte den i loven fastsatte adgang til fradrag af forventede effektiviseringer, har forvaltningens kvalificeret de forventede effektiviseringsmål med udgangspunkt i 8 af de integrerede daggrupper, som har et for højt udgiftsniveau. Forvaltningen er af den opfattelse, at den konkrete metode er i overensstemmelse med bekendtgørelsen og ikke medvirker til en for lav prisfastsætning, da de forventede effektiviseringer gennemføres. Prisen for ydelseskategorien Pleje aften er fastsat på grundlag af kun et af kommunens 7 distrikter distrikt Rosengården Forvaltningen har ved den dagældende beregning taget udgangspunkt i de samlede omkostninger. Beregningerne med det daværende distrikt Rosengård er udtryk for en kvalificering af kalkulationen, hvilket efter forvaltningens opfattelse er i overensstemmelse med reglerne. Forkalkulationen blev lavet i efteråret 2004, hvor der var usikkerhed omkring opgørelse af omkostninger og leverede timer. Det bemærkes i den forbindelse, at Rosengården er et yderdistrikt med forholdsvis meget vejtid, hvilket alt andet lige giver en forholdsvis høj kalkuleret pris. Prisen for pleje nat blev sat til 438,79 kr. pr. leveret time efter opregning til 2005 pris- og lønniveau. Efterkalkulationen i den regnskabsmæssige redegørelse viser merudgifter på 4,53 kr. svarende til 1,03% hvilket bekræfter, at forvaltningens beregninger og efterfølgende prisfastsættelse har været korrekte. Differencen er blevet udbetalt til private leverandører efter gældende regler. Døgngrupper er ikke medtaget ved beregning af fritvalgspriser SIDE 12

13 Forvaltningen er enig i, at udgifter til døgngrupper ikke har været medtaget ved beregningen af fritvalgspriserne. Dette skyldes at beregningsgrundlaget for døgngrupperne ikke har været tilstrækkeligt præcist til at kunne bruges. Forvaltningen mener dog ikke, at dette har haft indflydelse på beregningen af priserne. Forvaltningen overvejer at beregne en selvstændig fritvalgspris på fastvagt/døgngruppe. Omkostningerne ved plejegruppernes udførelse af praktisk hjælp er ved prisfastsættelse af praktisk hjælp i 2006 forudsat at svare til omkostningen ved rengøringsgruppens levering. Konkurrencestyrelsen gør gældende på side 6, at: det må således bl.a. forventes, at medarbejderne i rene rengøringsgrupper normalt ikke har samme anciennitet og uddannelse som personalet i plejegrupperne. Det er derfor sandsynligt, at omkostningerne ved rengøringsgruppens levering af praktisk hjælpe er lavere, end når den leveres af plejegruppens personale. Forvaltningen er uenig i Styrelsens påstand. Antagelsen er ikke dokumenteret og i øvrigt ikke korrekt. Forvaltningen mener tværtimod, at beregningen svarer til de faktiske forhold, og at den dermed er i overensstemmelse med reglerne om prisfastsættelsen. Indregning af moms på momsbærende udgifter Forvaltningen har fulgt Indenrigsministeriets konteringsregler ved beregningen af moms. Der blev oprettet en særlig momskode, (009), som sikrede, at der ikke længere blev afløftet moms på fritvalgsområdet, som kommunen i henhold til de dagældende regler ellers var forpligtet til. Konteringen i regnskabet inkl. konteringen af moms på fritvalgsområdet (som er grundlag for redegørelsen), beregningerne og den regnskabsmæssige redegørelse, som er bilag til kommunens regnskab, er godkendt af Revisionen. ( ) Efterbetalingspligt Forvaltningen har efterbetalt fritvalgsleverandørerne i henhold til Servicelovens 91. ( ) Det fremgår af det af Odense Kommune vedlagte Kommissorium for gennemførelse af BTP-måling fra maj SIDE 13

14 2007, at Odense Kommune antog Kommunernes Revision til at foretage en stikprøveundersøgelse med efterfølgende BTP-beregninger af den kommunale leverandørs brugertidsprocent. Det fremgår, at der skulle ske registreringer af pleje-dag, pleje-aften og pleje-nat, og at afrapportering skulle være afsluttet inden september Statsforvaltningen skrev den 24. september 2008 til Odense Kommune, at ved en praksis, hvorefter der sker afregning af 50% er der en sandsynlighed for, at kommunens pris for praktisk hjælp i hjemmet er beregnet på grundlag af et større antal timer end reelt leverede. Omkostningerne vil således blive fordelt på et for stort antal leverede timer, hvilket medfører en for lav afregningspris overfor de private leverandører. Statsforvaltningen anmodede derfor kommunen om at oplyse, hvordan kommunen opgør den faktiske leverede tid ved forgæves besøg i hjemmet i forhold til kommunens leverandør, samt om at oplyse, hvorvidt timeprisen for døgngrupper er medtaget ved beregning af fritvalgsprisen for Odense Kommune har den 11. februar 2009 supplerende oplyst følgende: ( ) Forgæves besøg mm. ( ) Forvaltningen afregner i henhold til forvaltningens kontrakter med de private leverandører med 50% for uanmeldte afbud på dagen (forgæves besøg). Beregningen foretages med udgangspunkt i den gennemsnitlige omkostning hos den kommunale leverandør, da der i modsat fald vil ske en overkompensering af de private leverandører. Dels fordi de private vil få afregnet 50% som følge af kontrakten og dels fordi den normale timeafregningspris vil være for høj og dermed ikke retvisende for den reelle timepris beregnet på de gennemsnitlige langsigtede omkostninger. Døgngrupper ( ) Det er korrekt, at der for 2007 ikke er beregnet en særlig pris for døgngrupper/døgnvagt. Dette skyldes som nævnt, at det ikke lykkedes forvaltningen at skabe et tilstrækkeligt datagrundlag. Men private leverandører blev naturligvis afregnet for døgnvagter efter de dagældende fritvalgspriser dag, aften og nattakster. I den forbindelse skete der en overkompensering af de private leverandører, da spildtiden fx transport/vejtid ikke i samme omfang er tilstede ved døgnvagt. SIDE 14

15 Statsforvaltningen anmodede den 11. marts 2009 Odense Kommune om at oplyse, hvorvidt kommunen har taget bevillingsmæssig stilling til de forventede effektiviseringer, jf. kommunes skrivelse af 11. juni 2007 og til at oplyse om, hvorvidt effektiviseringerne fremgår af budgettet. Odense Kommune har den 25. marts 2009 oplyst, at kommunen har taget bevillingsmæssig stilling til de forventede effektiviseringer. Budgetfordelingen for 2007 blev tiltrådt af Ældre- og handicapudvalget den 5. december Statsforvaltningen anmodede den 15. april 2009 Indenrigs- og Socialministeriet om en generel og vejledende udtalelse om forståelsen af reglerne om afregningspriser for hjemmehjælp. Socialministeriet har den 28. april 2010 afgivet følgende udtalelse: Statsforvaltningen Syddanmark har bedt om en generel vejledende udtalelse om følgende punkter: 1. Om man ved beregningen af antal leverede timer i hjemmet kan medregne 50 % af forgæves gang, afviste besøg samt kundeaflysninger? 2. Om 15 i Socialministeriets bekendtgørelse nr. 903 af 31. august 2004 om kvalitetsstandarder og frit valg af leverandør af personlig og praktisk hjælp skal forstås således, at der alene kan fradrages for forventede effektiviseringer i det omfang, der er taget bevillingsmæssig stilling hertil i kommunalbestyrelsen, samt i det omfang, de enkelte effektiviseringer fremgår af budgettet? 3. Om en kommune kan fradrage effektiviseringer, der alene vedrører en del af leverandørvirksomheden og ikke hele virksomheden? 4. Om en kommune kan undlade at medtage udgifter til visse dele af den kommunale leverandørvirksomhed ved beregningen af timeprisen for personlig og praktisk hjælp i hjemmet med henvisning til, at datagrundlaget er utilstrækkeligt? Socialministeriet kan indledningsvis bemærke, at der i besvarelsen er taget højde for, at bekendtgørelse nr. 903 af 31. august 2004, der anføres i Statsforvaltningens spørgsmål, er historisk. Bekendtgørelsen er erstattet efterfølgende af senere udgaver, henholdsvis bekendtgørelse nr. 262 af 27. marts 2006, som er afløst af bekendtgørelse nr af 12. december 2006, og endelig af gældende bekendtgørelse nr. 299 af 25. marts 2010 om kvalitetsstandarder og frit valg af leverandør af personlig og praktisk hjælp m.v. SIDE 15

16 Socialministeriet kan vejledende oplyse: Ad. 1 Forgæves gang I forhold til spørgsmålet om, hvorvidt kommunalbestyrelsen ved beregningen af antal leverede timer i hjemmet kan medregne 50 pct. af forgæves gang, afviste besøg samt kundeaflysninger, kan Socialministeriet henvise til, at kommunens priskrav, når kommunen benytter godkendelsesmodellen, skal fastsættes ud fra en kalkulation af de gennemsnitlige langsigtede omkostninger ved levering af personlig og praktisk jf. servicelovens 91, stk. 4 og 6. Af de almindelige bemærkninger til L 130 under "De enkelte elementer i lovforslaget" under kapitlet om "Frit leverandørvalg", i forslag til Lov om ændring af lov om social service (frit valg af leverandør af personlig og praktisk hjæip m.v.), der blev vedtaget ved lov nr. 399 af 6. juni 2002, fremgår det, at: "Både pris- og kvalitetskrav skal være saglige, konkrete og velunderbyggede. Herudover skal de prismæssige krav afspejle de samlede, reelle og faktiske udgifter, der er forbundet med at levere ydelserne for den kommunale leverandørvirksomhed. Socialministeren vil udarbejde regler for, hvordan de faktiske udgifter skal opgøres. Udgangspunktet for disse regler vil være, at taksten, der skal gælde som myndighedens betaling til alle leverandører, fastsættes til kommunalbestyrelsens gennemsnitlige udgifter til den kommunale leverandørvirksomhed, opgjort efter omkostningsbaserede principper. Derved sikres lige økonomiske konkurrencevilkår mellem private og offentlige leverandører, ligesom omkostningerne ved den kommunale leverandørvirksomhed synliggøres." Af bemærkningerne til 75 c (nuværende 91) i afsnittet om lovforslagets enkelte bestemmelser fremgår det endvidere, at: "Taksten skal for alle leverandører fastsættes (...) efter omkostningsbaserede principper. Dette indbefatter, at samtlige udgifter til f.eks. husleje, administration, løn mv., der er forbundet med leverandørvirksomheden, skal indregnes." Det fremgår af bemærkningerne til ændringsforslag nr. 5 i "Betænkning over forslag til lov om ændring af lov om social service mv." (Lovforslag L /02 (2. samling) (Frit valg af leverandør af personlig og praktisk hjælp) m.v.)), afgivet af Socialudvalget den 16. maj 2002, at: SIDE 16

17 "Socialministeren fastsætter, jf. 75 c, stk. 7, i en kommende bekendtgørelse regler for opgørelse, offentliggørelse m.v. af de kommunale kvalitets- og priskrav." Efter den gæidende servicelovs 92, stk. 6, jf. LBK nr. 941 af 1. oktober 2009, fastsætter Socialministeren i en bekendtgørelse regler for opgørelse og offentliggørelse mv. af de af kommunalbestyrelsen fastsatte kvalitets- og priskrav efter 91, stk. 1 og 4. Af den historiske bekendtgørelse nr af 12. december 2006 og af gæidende bekendtgørelse nr. 299 af 25. marts 2010 om kvalitetsstandarder og frit valg af leverandør af personlig og praktisk hjælp m.v., fremgår det af 12, stk. 1, at: "Kommunalbestyrelsen fastsætter mindst en gang årligt priskrav til leverandører af personlig og praktisk hjælp, jf. 3, stk. 1, nr. 1." Det fremgår videre af bekendtgørelsens 12, stk. 2, at: "priskrav opgøres på baggrund af timeprisen for henholdsvis personlig og praktisk hjælp i hjemmet, jf. dog stk. 3 og 4." Af bekendtgørelsens 14, stk. 1, i den historiske bekendtgørelse nr af 12. december 2006 og den gældende bekendtgørelse nr. 299 af 25. marts 2010 fremgår det, at: "Kommunalbestyrelsen fastsætter priskrav ud fra en kalkulation af de gennemsnitlige, langsigtede omkostninger ved den kommunale leverandørvirksomhed af personlig og praktisk hjælp, jf. dog 16". Det følger af 14, stk. 2, i gældende bekendtgørelse nr. 299 af 25. marts 2010, at: "Kalkulation af kommunens gennemsnitlige, langsigtede omkostninger ved den kommunale leverandørvirksomhed af personlig og praktisk hjælp skal omfatte alle direkte og indirekte omkostninger, der er forbundet med levering af personlig og praktisk hjælp. Kalkulationen skal ske med udgangspunkt i det seneste afsluttede regnskabsår." Af 14, stk. 3 fremgår det, at: "Kalkulationen foretages på baggrund af den faktisk leverede tid. Den faktisk leverede tid skal enten opgøres ved en direkte registrering af den faktisk leverede tid eller ved hjælp af KLs og Socialministeriets anbefaling til beregning af den kommunale leverandørs brugertidsprocent, BTP-modellen. Anvendes BTP-modellen, må stikprøvemålingen ikke være mere end et år gammel i forhold til prisfastsættelsestidspunktet." Af 14, stk. 4, fremgår det, at: "I de tilfælde, hvor det er nødvendigt at anvende en fordelingsnøgle for andelen af omkostninger til en ydelseskategori, skal valg af fordelingsnøgle begrundes nærmere. Omkostninger, der er direkte henførbare til en bestemt ydelseskategori, kan ikke indgå i fordelingsnøgler." SIDE 17

18 Der er ikke i serviceloven eller i forarbejder hertil foretaget yderligere præciseringer af prisberegningen. Der er i stedet angivet retningslinjer og forslag til metodetilgange i vejledninger m.v., som den enkelte kommune kan benytte til at beregne priskravene. Socialministeriet kan derfor henlede opmærksomheden på nedenstående. Af Socialministeriets vejledning nr. 2 af 5. december 2006, punkt 204 fremgår, at: "I opgørelsen af den kommunale leverandørvirksomheds leverede timer hos modtageren indgår den tid, som anvendes hos modtageren, sammen med modtageren eller fx til indkøb eller lignende aktiviteter, der forestås fra hjemmet. Opgørelse af de leverede timer skal ske med udgangspunkt i registrerede data om den tid, der leveres i hjemmet og for de omfattede ydelser. Det fremgår videre af ovennævnte vejlednings punkt 204, at: "foretages der ikke en direkte registrering af den faktisk leverede tid i hjemmet, skal der i stedet foretages en stikprøveundersøgelse som dokumentation for den leverede tid hjemmet (den brugerrettede tid). Derimod er det ikke tilstrækkeligt for kommunerne at Iægge visitationen" [visiteret tid eller planlagt tid] "til grund for fastsættelsen af den brugerrettede tid, og dermed for prisberegningen. Størrelsen af stikprøven skal være repræsentativ både med hensyn til antal brugere og plejetyngde, i tidsperiode og i forhold til medarbejdergrupper m. v." Ifølge vejledningen, punkt 204 kan priskravet opgjort pr. time personlig og praktisk hjælp [kan] illustreres således: Samlede omkostninger for periode X Pris pr. time = Samlede antal leverede timer i periode X" lfølge Socialministeriets vejledning nr. 2 af 5. december 2006, punkt 204 betyder det: "...at kommunens samlede omkostninger til personlig og praktisk hjælp skal sættes i forhold til den reelle og faktisk leverede tid." Når kommunalbestyrelsen skal beregne priskravet på baggrund af de gennemsnitlige, Iangsigtede omkostninger, vil de omkostninger, der er forbundet med forgæves gang indgå heri, idet benzin, afskrivning på bil, Iøn mv. udgør en delmængde af de samlede omkostninger. I BTP-modellen (BTP er en forkortelse af og står for BrugerTidsProcent), som er et redskab udviklet i fællesskab mellem KL og Socialministeriet til brug for kommunernes prisberegning, skelnes der mellem kategorierne "direkte brugertid", "indirekte brugertid", "kvalifikationstid" SIDE 18

19 og "beredskabstid". Samlet er der tale om den tid, en medarbejder blandt det udførende personale er på arbejde (og aflønnes for). Den direkte og den indirekte brugertid dækker over den brugerrettede tid, mens beredskabstid er den tid, som det udførende personale planlagt eller ikke planlagt anvender til at stå til rådighed for modtageren af personlig og praktisk hjælp. Eksempelvis kan der være tale om den tid, som er til rådighed, fordi en modtager har aflyst et besøg i sidste øjeblik, eller den tid, hvor medarbejderen går forgæves, fordi modtageren ikke er hjemme. Den ikkebrugerrettede tid, herunder forgæves gang, indgår i kategorien "beredskabstid", der igen indgår i den samlede tidsopgørelse, men ikke som udtryk for den reelle og faktisk leverede tid, dvs. den brugerrettede tid, jf. vejledning til BTP-modellen "Model til opgørelse af brugertidsprocenter (BTP) i æidreplejen", marts Af bilag 3, afsnit 5.4. om "Prissætning af personlig og praktisk hjælp, herunder madservice" i Socialministeriets vejledning nr. 2 til serviceloven af 5. december 2006 fremgår, at: "Det er afgørende for kommunalbestyrelsen, at det er den brugerrettede tid, der opgøres, og at opgørelsen er så korrekt som mulig. FastIæggelsen af den brugerrettede tid har stor indflydelse på den endelige ydelsespris. Opgøres den brugerrettede tid hos den kommunale leverandør for lavt, medfører det, at prisen pr. time hjemmehjælp vil blive for høj, hvilket umiddelbart medfører en merpris for kommunalbestyrelsen. Er den brugerrettede tid derimod opgjort for højt, betyder det en for lav afregningspris i forhold til leverandørerne. Det indebærer en risiko for, at den kommunale og de private leverandører ikke kan få dækket omkostningerne ved at levere den personlige og praktiske hjæip, og derfor på sigt må forlade markedet." Socialministeriet skal bemærke, at det pr. 1. april 2010 med gældende bekendtgørelse nr. 299 af 25. marts 2010 om kvalitetsstandarder og frit valg af leverander af personlig og praktisk hjælp m.v. er obligatorisk for kommunerne at benytte BTP-modellen, såfremt der ikke anvendes direkte registrering af den faktisk leverede tid. Modellen har hidtil været et af KL og Socialministeriet anbefalet redskab til, hvordan kommunerne kan beregne den kommunale leverandørs brugertidsprocent, det vil sige den andel af en hjemmehjælpers arbejdstid, der anvendes i borgerens hjem. Efter 14, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 299 af 25. marts 2010 følger det, at "Kalkulationen foretages på baggrund af den faktisk leverede tid. Den faktisk leverede tid skal enten opgøres ved en direkte registrering af den faktisk leverede tid eller ved hjælp af KLs og Socialministeriets anbefaling til beregning af den kommunale leverandørs brugertidsprocent, BTP-modellen. Anvendes BTP-modellen må stikprø- SIDE 19

20 vemålingen ikke være mere end et år gammel i forhold til prisfastsættelsestidspunktet." Det er Socialministeriets vurdering, at kommunalbestyrelsen ved beregningen af antal leverede timer i hjemmet ikke kan registrere forgæves gang, afviste besøg samt kundeaflysninger som en del af den leverede tid, da der ikke er tale om tid, som er anvendt til levering af hjælp i modtagerens hjem. Det er på den baggrund endvidere Socialministeriets vurdering, at kommunalbestyrelsen ved opgørelsen af de gennemsnitlige, langsigtede omkostninger ikke kan medregne forgæves gang, afviste besøg samt kundeaflysninger udtrykt ved en faktor på 50 pct. Kommunalbestyrelsen skal i stedet foretage en reel opgørelse af omkostningerne til den kommunale leverandørvirksomhed, idet der ellers ikke vil være tale om et retvisende billede af de gennemsnitlige, langsigtede omkostninger. Deri vil indgå den kommunale leverandørvirksomheds omkostninger til forgæves gang. Ad. 2. Forventede effektiviseringer og bevillingsmæssig stillingtagen ved fastsættelsen af priskravet på baggrund af forventede, ændrede omkostninger I forhold til spørgsmålet om, hvorvidt 15 i Socialministeriets historiske bekendtgørelse nr. 903 af 31. august 2004 om kvalitetsstandarder og frit valg af leverandør af personlig og praktisk hjælp skal forstås således, at der alene kan fradrages for forventede effektiviseringer i det omfang, kommunalbestyrelsen har taget bevillingsmæssig stilling hertil i forhold til det kommunale budget, samt i det omfang, de enkelte effektiviseringer fremgår af budgettet, kan Socialministeriet oplyse følgende: I lov om social service nr. 906 af 26. september 2005, der trådte i kraft den 1. november 2005, fremgår det af 75 c, stk. 7, at: "Fastsættelse af priskrav efter stk. 6 kan fraviges, når fravigelsen er begrundet i forventede effektiviseringer i den kommunale leverandørvirksomhed eller ændringer i kommunens kvalitetsstandard, jf. 74 a". Det følger af gældende lov om social service 91, stk. 7, at: "Fastsættelse af priskrav efter stk. 6 kan fraviges, når fravigelsen er begrundet i forventede effektiviseringer i den kommunale leverandørvirksomhed eller ændringer i kommunens kvalitetsstandarder, jf. 139.". Af bemærkningerne til forslag til Lov om ændring af lov om social service (Revision af reglerne om frit valg af leverandør i hjemmeplejen) LSF 33 (2004), fremgår det under de almindelige bemærkninger, "De enkelte elementer i lovforslaget", under kapitlet med "Efterbetaling af leverandørerne": SIDE 20

21 "For at sikre lige konkurrencevilkår mellem private og kommunale leverandører, og samtidig bevare adgangen til at indregne forventede effektiviseringer, foreslås det endvidere, at socialministeren gives adgang til at fastsætte de nærmere regler for de kommunale myndigheders pligt til at efterbetale de private leverandører. Konkurrencerådet forudsætter endvidere, at det mindst en gang årligt følges op på, om de forventede effektiviseringer sker som planlagt. Der lægges op til en præcisering af reglerne i Budget- og Regnskabssystem for kommuner og amtskommuner om opfølgning og kontrol af, om timeprisen har været beregnet korrekt. Der iværksættes tiltag med henblik på at sikre, at adgangen til efterbetaling følges op af en præcisering af reglerne for opfølgning og kontrol af, om timepriserne er beregnet korrekt, herunder om de forventede effektiviseringer er gennemført som planlagt. Dette vil ske i Budget- og Regnskabssystem for kommuner og amtskommuner." Med lov om social service nr. 708 af 29. juni c, stk. 7, (nu 92, stk. 6) fastsættes en bemyndigelsesbestemmelse, hvorefter: "Socialministeren fastsætter regler for opgørelse, offentliggørelse m.v. af de kommunale kvalitets- og priskrav efter stk. 1, samt regler for, hvornår kommunalbestyrelsen kan undtages fra pligten til at indgå kontrakt, jf. stk. 2." Det vil sige, at de nærmere regler om beregning af priskrav, muligheden og reglerne for at fradrage forventede effektiviseringer i priskravet i henhold til bemyndigelsesbestemmelsen er fastsat i en bekendtgørelse. Efter bekendtgørelse nr. 903 af 31. august 2004 om kvalitetsstandarder og frit valg af leverandør af personlig og praktisk hjæip 15 (historisk), skulle der "tages bevillingsmæssig stilling i forhold til det kommunale budget, hvis forventede effektiviseringer i den kommunale leverandørvirksomhed eller ændringer i kvalitetsstandarden indgår ved fastsættelsen af priskravet, jf. 1. punkt". Bestemmelsen er videreført i den historiske bekendtgørelse nr. 262 af 27. marts 2006, i bekendtgørelse nr af 12. december 2006 samt i gældende bekendtgørelse nr. 299 af 25. marts 2010 om kvalitetsstandarder og frit valg af leverandører af personlig og praktisk hjælp m.v. Om reglerne for bevillingsmæssig stillingtagen henvises endvidere til 38 og 40 i lov om kommunernes styrelse, lovbekendtgørelse nr. 581 af 24. juni Ifølge 38, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse er kommunalbestyrelsen forpligtet til at træffe beslutning om sit årsbudget. Ifølge 1 i bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v. af den 3. fe- SIDE 21

22 bruar 2010, fastsætter Indenrigs- og sundhedsministeren "i bilag 1 til denne bekendtgørelse om Budget og regnskabssystem for kommuner regler vedrørende formen for kommunernes årsbudget, flerårige budgetoverslag og regnskab, regler om specifikation af de poster på årsbudgettet, hvortil kommunalbestyrelsen ved dettes endelige vedtagelse skal tage bevillingsmæssig stilling, samt regler om udarbejdelse og udsendelse af oplysninger til kommunalbestyrelsen om kommunens økonomiske forhold." Ifølge Budget og regnskabssystem for kommuner af oktober 2008, afsnit 5.2. om formkrav til budgettet, fremgår det om den bevillingsmæssige opgave, at: "Ifølge den kommunale styrelseslovs 40, stk. 1, angiver de poster på årsbudgettet, hvortil kommunalbestyrelsen ved budgetvedtagelsen har taget bevillingsmæssig stilling, den bindende regel for næste års kommunale forvaltning. Bevillingsangivelsen i budgettet er således udtryk for den af kommunalbestyrelsen vedtagne fordeling af de økonomiske ressourcer mellem de forskellige kommunale opgaveområder. Budgettet angiver dermed størrelsen af det spillerum, der er overladt til udvalgene og til forvaltningen og institutionerne, når de i årets løb skal foretage økonomiske dispositioner på kommunens vegne." Det er på den baggrund Socialministeriets vurdering, at der alene kan fradrages for forventede, ændrede omkostninger i forbindelse med beregningen af priskravet i det omfang, der er taget bevillingsmæssig stilling hertil i kommunalbestyrelsen, samt i det omfang, de enkelte poster fremgår af budgettet. Ad. 3. Fradragelse af effektiviseringsgevinster for dele af den kommunale leverandørvirksomhed I forhold til spørgsmålet om, hvorvidt en kommune kan fradrage effektiviseringsgevinster, der alene vedrører en del af leverandørvirksomheden og ikke hele virksomheden, opfatter Socialministeriet spørgsmålet således, at det relaterer sig til spørgsmål 2 og derfor, at forespørgslen tager udgangspunkt i den historiske bekendtgørelse nr. 903 af 31. august 2004 om kvalitetsstandarder og frit valg af leverander af personlig og praktisk hjælp. I den forbindelse kan Socialministeriet oplyse: Der er mulighed for, at kommunalbestyrelsen kan fradrage effektiviseringer, der alene vedrører en del af leverandørvirksomheden. Dels kan "kommunalbestyrelsen [kan] fastsætte flere priskrav end de i stk. 1 og stk. 2 nævnte.", jf. 13, stk. 3, dels skal "Kommunalbestyrelsen træffe beslutning om, hvorvidt kommunen skal opdeles i distrikter, jf. 5.", jf. 11, stk. 1. SIDE 22