Departementet for Familie, Ligestilling og Sociale Anliggender. Afdelingen for Strategi og Udvikling [FREMDRIFTSRAPPORT] 0/11

Transkript

1 2016 Departementet for Familie, Ligestilling og Sociale Anliggender Afdelingen for Strategi og Udvikling [FREMDRIFTSRAPPORT] Status på Naalakkersuisut s strategi og handlingsplan mod vold /11

2 Indhold Indledning... 2 Videreførte indsatser fra Det landsdækkende krise- og behandlingscenter, Illernit... 3 Kapacitets- og kompetenceudvikling på krisecenterområdet... 3 Samtale i stedet for husspektakler... 3 Afskaffelse af revselsesretten... 4 Konfliktråd... 4 Behandling under afsoning (MUMIK) marts 2015 Sagsnr Dok.nr Postboks Nuuk Tlf. (+299) Fax (+299) iian@nanoq.gl Lov om bortvisning og tilhold... 5 Fokus på mobning og vold i undersøgelser... 6 Sundhedsområdet... 7 Tidlig indsats for gravide familier... 7 NGO er og civilsamfundet... 8 Temadage om kærestevold... 8 Planlagte projekter... 9 Undervisnings- og implementeringsforløb for fagpersoner... 9 Politikutterprojekt... 9 Behandlingstilbud til voldsudøvere... 9 Økonomisk oversigt /11

3 Indledning Inatsisartut har på efterårssamlingen 2013 givet sin støtte til Naalakkersuisut s strategi og handlingsplan mod vold, der skal realiseres i årene Målet er, at voldsproblematikken skal tænkes med i alle indsatser, der er rettet mod at skabe trivsel, sundhed og social inklusion i samfundet. Indsatserne i handlingsplanen er rettet mod fire operationelle målsætninger: Voldsofre skal have bedre støtte og rådgivning Voldsspiralen skal brydes - bl.a. ved at oprette et behandlingstilbud til voldsudøvere Det tværfaglige samarbejde omkring voldssager skal udvikles Viden og information om voldsproblematikken skal styrkes I afsnittet om evaluering på side 25 i handlingsplan mod vold fremgår det, at der på årlig basis i implementeringsperioden skal udarbejdes en fremdriftsrapport til Naalakkersuisut, der beskriver status og resultater. Af denne rapport fremgår igangværende og gennemførte projekter og indsatser under handlingsplanen samt overordnede beskrivelser af resultater i Strategi og handlingsplan mod vold er et program, der omfatter 31 projekter, som enten skal iværksættes selvstændigt eller integreres i eksisterende indsatser på fx socialområdet, herunder i kursusvirksomhed, forebyggende indsatser m.m. Ud fra de ressourcer, der ventes afsat til implementering, er der etableret en enkel programorganisering med henblik at skabe en effektiv og fleksibel styring. Koordinationen handler primært om at planlægge, hvornår og hvordan de enkelte indsatser skal iværksættes. Der vil i flere tilfælde være behov for at søge/omrokere midler på Finansloven til disse indsatser, drøfte og indgå aftaler samt koordinere tiltag med eksterne aktører, herunder enheder i den danske centraladministration. Det er centralt for implementeringen, at den politiske og administrative ledelse på tværs af departementer bakker op om aktiviteterne i handlingsplanen. At forebygge og bekæmpe vold i nære relationer er ikke en indsats, der kan isoleres til ét ressortområde. 2/11

4 Videreførte indsatser fra 2014 Herunder fremgår indsatser, som blev igangsat i 2014 og er videreført i Indsatserne er beskrevet nærmere i fremdriftsrapporten for Det landsdækkende krise- og behandlingscenter, Illernit Krise- og behandlingscenteret Illernit er etableret i henhold til Landstingsforordning nr. 6 af 28. april 1988 om institutioner med særlige formål for voksne. Illernit er en styrkelse af indsatsen for at bryde voldsspiralen og forebygge vold i nære relationer. Illernit har til formål at give voldsramte kvinder og deres børn en ny mulighed for at skabe et sundt familieliv i trygge og udviklende rammer i henhold til bl.a. bestemmelserne i FN s Børnekonvention. Læs mere på / Kapacitets- og kompetenceudvikling på krisecenterområdet Krisecentrene er et centralt indsatsområde i Naalakkersuisut s strategi og handlingsplan mod vold Formålet med at udvikle og styrke krisecenterområdet er bl.a. at skabe en fysisk og psykisk tryg ramme omkring voldsramte kvinder og deres børn. Hensigten er at hjælpe kvinden ud af sin krisesituation og blive styrket i egne valg med henblik på at skabe og fastholde en tilværelse uden vold. Departementet for sociale anliggender har i 2014 støttet en projektansøgning fra Mary Fonden med kr. Projektets formål er at bidrage til at reducere vold i hjemmet ved at understøtte og kapacitetsopbygge krisecentrene. Opkvalificeringsprojektet forløber over en 3-årig periode og har et samlet budget på 6.6 mio. kr. Projektet, som er navngivet Kattunneq, har to overordnede og ligeværdige ben: 1. En faglig opkvalificering af personalet på krisecentrene 2. En styrkelse af samarbejdet mellem krisecentrene gennem blandt andet Krisecentersammenslutningen. Samtale i stedet for husspektakler Det har ikke været muligt at indhente input fra Politiet vedrørende fremdriften i projektet. 1 Bilag 1: Fremdriftsrapport Status på Naalakkersuisut s strategi og handlingsplan mod vold /11

5 Afskaffelse af revselsesretten Strategisk indsatsområde: 1, 3 Aktivitet i handlingsplanen: 3 Det fremgår af fremdriftsrapporten for 2014, at revselsesretten afskaffes ved at sætte den danske Forældreansvarslov i kraft for Grønland. Af 2 stk. 2 i loven fremgår det at: Barnet har ret til omsorg og tryghed. Det skal behandles med respekt for sin person og må ikke udsættes for legemlig afstraffelse eller anden krænkende behandling. Formålet er at sende et klart politisk budskab og beskytte børn mod vold i hjemmet samt sikre, at Grønland efterlever artikel 19 i FN s Børnekonvention, der forpligter Grønland til at træffe alle passende forholdsregler for at beskytte børn mod psykisk og fysisk vold. Inatsisartut har på forårssamlingen 2015 udtrykt sin støtte til at sætte Forældreansvarsloven i kraft for Grønland, og i januar 2016 blev en kongelig anordning vedtaget i Folketinget. Herefter træder Forældreansvarsloven i kraft for Grønland d. 1. juli Konfliktråd Strategisk indsatsområde: 1 Aktivitet i handlingsplanen: 9 Efter 319 i Retsplejeloven kan justitsministeren efter drøftelse med Grønlands Selvstyre iværksætte en forsøgsordning, hvor konfliktmægling kan fungere som alternativ til straf eller som supplement til straf jf. fremdriftsrapporten for Rådet for Grønlands Retsvæsen nedsatte i 2012 en arbejdsgruppe, der fik til opgave at udarbejde en konfliktrådsmodel. På møde i 2013 blev en model præsenteret, hvori det fremgik, at konfliktråd skulle tilbydes som et supplement til straf for voksne og som alternativ til straf for årige. Der er bevilget 2,6 mio. kr. over tre år baseret på Rådet for Grønlands Retsvæsens budgetanbefaling. Justitsministeriet har fremsendt forslag til en model for en forsøgsordning. Forslaget er endnu ikke besvaret fra grønlandsk side, da den foreslåede model vurderes ikkeimplementerbar. Der er således behov for at få udviklet en implementerbar model i samarbejde med Justitsministeriet. Behandling under afsoning (MUMIK) Strategisk indsatsområde: 2 Aktivitet i handlingsplanen: 17 Jf. beskrivelse af MUMIK i fremdriftsrapporten for 2014 på under Departementet for familie, ligestilling og sociale anliggender. 4/11

6 Lov om bortvisning og tilhold Strategisk indsatsområde: 2 Aktivitet i handlingsplanen: 18 Folketinget har i 2012 vedtaget Lov om tilhold og bortvisning, der sender et klart signal til voldsudøvere om, at partnervold er uacceptabel. Loven gør det muligt at gribe ind overfor vold i hjemmet, uden den voldsramte og eventuelle børn bliver tvunget til at fraflytte et fælles hjem. Desuden kan loven styrke de sociale myndigheders muligheder for tidligt at gribe ind og løse sociale problemer i hjemmet. Lov om bortvisning og tilhold kan ved beslutning i Inatsisartut sættes i kraft for Grønland. Justitsministeriet er i gang med at forberede en anordning, som forventes at kunne fremlægges på Inatsisartut s efterårssamling /11

7 Fokus på mobning og vold i undersøgelser Strategisk indsatsområde: 4 Aktivitet i handlingsplanen: 27 Formål Der er behov for en mere differentieret viden, hvis det skal være muligt at målrette, monitorere og vidensbasere indsatserne. Derfor skal voldens karakter og omfang i højere grad være et prioriteret fokusområde i undersøgelser om befolkningens trivsel og sundhed. Samtidig bør det prioriteres at opnå bedre viden om befolkningens holdninger til vold. Departementet for sociale anliggender har i undersøgelsen Det svære ungdomsliv 2 sat fokus på vold og konflikter i unges nære relationer. Omfanget af og karakteren af vold og konflikter bliver indledningsvist belyst gennem forekomsten af mobning i skolen. Herefter belyses omfanget af verbale konflikter og vold i hjemmet, efterfulgt af konflikter med kæresten og vold uden for hjemmet. Undersøgelsen giver dermed et nuanceret indblik i omfanget og karakteren af de konflikter, unge indgår i eller er vidne til samt den fysiske såvel som psykiske vold, som unge bliver udsat for eller er vidner til. I undersøgelsen Trivsel og sundhed blandt folkeskoleelever i Grønland 3 sætter i kapitel 9 fokus på vold i skoleelevers liv, herunder mobning og slagsmål. Som noget nyt sætter undersøgelsen særligt fokus på digital mobning. Digital mobning har, som anden mobning, mange negative konsekvenser for børn og unge. Digital mobning og traditionel mobning adskiller sig særligt ved, at digital mobning giver mulighed for at mobbe anonymt i modsætning til mobning i den virkelige verden, hvor det ofte er synligt, hvem der mobber. Forældre mangler ofte indsigt i børns sociale fællesskaber på nettet. I forbindelse med kompetenceudviklingsindsatsen, Kattunneq, på krisecentrene, er der lavet en undersøgelse om fagpersoners holdninger og viden om vold i nære relationer samt fagpersoners eget syn på behovet for yderligere viden og værktøjer. Undersøgelsen vil blive brugt til at målrette den fremadrettede kompetenceudviklingsindsats. På justitsområdet er rapporten Retsfølelse og retsfornuft i Grønland 4 offentliggjort i Undersøgelsens primære fokus er befolkningens viden om de grundlæggende træk i det kriminalretlige system, samt hvilke følelser og holdninger de har i den forbindelse. Rapporten beskæftiger sig bl.a. med partnervold og vold med døden til følge samt befolkningens generelle holdninger til gerningsmanden. Den bekræfter ud fra en række metodiske undersøgelser, at gerningsmandsprincippet, hvor man kigger på, hvem gerningsmanden er, snarere end hvad han har gjort, er solidt forankret i den grønlandske befolkning. Med andre ord er resocialisering den grønlandske befolknings foretrukne instrument til at bekæmpe kriminalitet, herunder voldsforbrydelser. 2 Statens Institut for Folkesundhed, Det svære ungdomsliv - Unges Trivsel i Grønland Niclasen, Birgit: Trivsel og sundhed blandt folkeskoleelever i Grønland - resultater fra skolebørnsundersøgelsen HBSC Greenland i Balvig, Flemming: Retsfølelse og retsfornuft i Grønland, Aarhus Universitet/Juridisk Institut, /11

8 Sundhedsområdet Tidlig indsats for gravide familier Strategisk indsatsområde: 3 Aktivitet i handlingsplanen: 21 Formål Sundhedsvæsenet kan spille en central rolle i indsatsen mod vold. Tidlig indsats for gravide familier hører under sundhedsvæsenet, men er i praksis tværfagligt. Projektet er rettet mod gravide familier, hvor forældrene kan få svært ved at give deres barn tilstrækkelig støtte og omsorg. En graviditet skaber ofte fornyet motivation hos de kommende forældre til at forandre destruktive adfærdsmønstre. Det kan blandt andet muliggøre en forebyggende indsats i forhold til psykisk og fysik vold i familien. I de familier, som Tidlig indsats for gravide familier arbejder med i deres familiehus, er der ofte vold. Problematikken bliver italesat ved ankomsten, hvor medarbejderne oplyser om konsekvenserne af vold i familien. Vold bliver ikke accepteret i huset, hvorfor al vold bliver politianmeldt. En beboer, der har slået sin kæreste og/eller sine børn bliver flyttet fra huset. Der er således indarbejdet et voldsforebyggende perspektiv i projektet. Det påtænkes at styrke dette perspektiv i projektet gennem en opkvalificeringsindsats, som Departementet for sociale anliggender opstarter i I det såkaldte dukkeprojekt, der gør brug af babysimulatorer i familie- og seksualundervisning, er der ligeledes fokus på at forebygge vold i nære relationer. Således indgår i forløbet en case om kærestevold, hvor eleverne debatterer og arbejder aktivt på at komme med forslag til løsninger på at forhindre kærestevold. Det er afgørende i indsatsen for at forebygge vold i nære relationer, at indsatsen foregår på tværs af ressortområder. Sundhedsområdet er en central aktør i sammenhængen. 7/11

9 NGO er og civilsamfundet Temadage om kærestevold Strategisk indsatsområde: 1, 2 Aktivitet i handlingsplanen: 21 Formål Det fremgår af Naalakkersuisut s Strategi og handlingsplan mod vold , at NGO er og frivillige er vigtige aktører i forhold til at involvere og formidle viden om rettigheder o.l. Det kan være i form af information, debat eller deltagelse i kampagner og projekter. Departementet for sociale anliggender har i 2015 ydet støtte til foreningen Bryd Tavsheden, som har holdt temadage på skolerne i Nuuk. For elever i alderen år lægger temadagen størst vægt på familievold, men der er også fokus på kærestevold. Dagene bestod af indlæg fra en repræsentant fra foreningen, en repræsentant fra Politiet samt personlige historier om at vokse op i en voldsramt familie og/eller leve i et kæresteforhold præget af vold. Temadagen blev bundet sammen af musik og oplysningsfilm. Bryd Tavsheden har holdt temadage for mere end skoleelever og har således stor erfaring med at undervise om vold i nære relationer. Evalueringen af temadagene viste, at både skole og elever følte, de fik et positivt udbytte ud af arrangementet. Samtidig understregede indsatsen, at mange børn og unge oplever ting i hjemmet, de burde være foruden i deres barndom. 8/11

10 Planlagte projekter Undervisnings- og implementeringsforløb for fagpersoner Departementet for familie, ligestilling og sociale anliggender planlægger i perioden ultimo 2016 til ultimo 2017 at gennemføre projektet Undervisnings- og implementeringsforløb for fagpersoner samt studerende i Nuuk og Ilulissat, som arbejder med børn og unge, der oplever vold i hjemmet. Det er centralt, at indsatsen mod vold i nære relationer bliver forankret hos ledere og frontpersonale på de områder, hvor personalet kommer i kontakt med voldsramte borgere. Derfor skal der i henhold til handlingsplanens indsats nr. 22 iværksættes kurser/uddannelser for faglige nøglepersoner, der sætter fokus på de tværgående indsatser mod vold. Målet er, at frontpersonale, der kommer i kontakt med ofre for vold, skal have bedre viden og kompetencer til at rådgive om handlemuligheder og give den rette hjælp. Det fremgår yderligere i strategien mod vold, at studerende på relevante uddannelser skal have bedre mulighed for at uddanne sig i at opspore og hjælpe voldsramte børn og familier tidligst muligt. Undervisning om vold i nære relationer fylder i dag for lidt på uddannelsesområdet. Med undervisnings- og implementeringsforløbene for fagpersoner samt studerende bliver der bygget videre på den kompetenceudviklingsindsats, der pågår på krisecentrene i samarbejde med Mary Fonden og Dannerhuset. Det er centrale indsatser i Naalakkersuisut s strategi og handlingsplan mod vold , i og med den vigtigste hjælp til ofre for vold finder sted lokalt i samspil mellem familier og fagpersoner. Politikutterprojekt Det fremgår af handlingsplanens indsats nr. 31, at der skal iværksættes oplysningsindsatser i små byer og bygder om vold i nære relationer. I den forbindelse er der iværksat et samarbejde mellem Det kriminalpræventive råd (PiSiu), Politiet, Departementet for sociale anliggender og Børnetalsmanden (MIO) om at benytte politikutteren til at rejse ud til små byer og bygder i 2016 og afholde temadage med fokus på vold i familien. Behandlingstilbud til voldsudøvere Det fremgår af handlingsplanens indsats nr. 15, at der skal etableres behandlingstilbud til voldsudøvere. Departementet for sociale anliggender har udviklet en model for behandlingstilbuddet, der vil blive implementerer i løbet af Konference om vold i nære relationer Departementet for sociale anliggender planlægger at afholde en konference om vold i nære relationer i 2016 med deltager fra blandt andet kommunalt ansatte og personalet på landets krisecentre. 9/11

11 Økonomisk oversigt Post Budget i cirkatal (D.kr.) Heraf ekstern støtte B.O B.O Illernit - finanslovsbevilling Krisecentre uddannelse mv. Evaluering af krisecentre Brydtavsheden.gl Ditforhold.gl Aappariippugut!? Elektronisk dilemmaspil Dokumentar om vold I alt * * Oversigten viser alene midler anvendt på indsatser på socialområdet samt ekstern støtte til disse 10/11