NIELS BOHR ESSAYKONKURRENCE FOR GYMNASIEELEVER VIND KR.!

Transkript

1 ESSAYKONKURRENCE FOR GYMNASIEELEVER VIND KR.! NIELS BOHR Statens Naturhistoriske Museum indbyder hermed alle landets gymnasieelever til at deltage i essaykonkurrencen NIELS BOHR. Konkurrencen udspringer af 100året for den danske atomfysiker Niels Bohrs atommodel. At være med til at løfte blot en flig af det slør, hvorunder sandheden skjuler sig, og måske derved komme på spor efter en dybere sammenhæng end den, som umiddelbart frembyder sig, er al den lykke, der kan gives en forsker. Niels Bohr (1945) I dit essay skal du kommentere og reflektere over et eller flere citater af eller om Niels Bohr. Du bestemmer selv, om dine refleksioner går i historiske, videnskabshistoriske, naturvidenskabelige, samfundsfaglige, filosofiske - eller helt andre - retninger. På de følgende sider i dette konkurrenceopslag finder du et udvalg af citater af eller om Niels Bohr. Du kan frit vælge mellem disse citater. De indkomne essays vil blive bedømt af et panel bestående af videnskabshistoriker Henry Nielsen, partikelfysiker Troels C. Petersen og litteraturhistoriker Laura Søvsø Thomasen. Essayet må - som en ekstra hilsen til Niels Bohr maksimalt fylde 1913 ord. Essayet skal være museet i hænde senest d. 18. november Send dit essay til konkurrence@snm.ku.dk. Vinderen vil blive belønnet med kr., og de ti bedste essays vil alle få en udtalelse med på vejen af dommerpanelet ligesom de vil blive offentliggjort på Statens Naturhistoriske Museums hjemmeside. Essaykonkurrencen vil med fordel kunne inddrages i undervisningen i fagene fysik, dansk, historie, samfundsfag og filosofi, og der er oplagte tværfaglige perspektiver.

2 CITATER AF NIELS BOHR At være med til at løfte blot en flig af det slør, hvorunder sandheden skjuler sig, og måske derved komme på spor efter dybere sammenhæng end den, som umiddelbart frembyder sig, er al den lykke, der kan gives en forsker. 1 Fra den dag tre år før, hvor jeg blev klar over, at langsomme neutroner kun kunne frembringe fission i Uran 235 og ikke 238, var det jo indlysende for mig, at man ved at adskille uranerne ville have en bombe med sikker virkning. 2 De forskellige sider af kvantefænomenerne, der optræder under forsøgsbetingelser som således gensidig udelukker hverandre, må derfor på ingen måde betragtes som modstridende, men opfattes som komplementære i en hidtil ganske ukendt forstand. 3 Der findes ingen kvanteverden. Der findes kun en abstrakt, fysisk beskrivelse. Det er forkert at tro, at fysikkens opgave er at finde ud af, hvordan naturen er. Fysik drejer sig om, hvad det er muligt at sige om naturen. 4 Det er selvfølgelig umuligt skarpt at skelne mellem naturvidenskab og menneskelig kultur. De fysiske videnskaber udgør jo en væsentlig del af vor kultur, ikke blot fordi vort stadigt voksende herredømme over naturkræfterne fuldstændigt har ændret de materielle livsvilkår, men også fordi studiet af disse videnskaber i så høj grad har bidraget til at klarlægge baggrunden for vor egen tilværelse. 5 Vor indtrængen i atomernes verden, der hidtil har været skjult for menneskers øjne, er i sandhed et eventyr som kan sammenlignes med jordomsejlernes store opdagelsesrejser og den dristige udforskning af himmelrummets dybder. 6 Udviklingen på et nyt område vil jo sædvanligvis gå igennem stadier, hvorunder kaos gradvis erstattes med orden; men ikke mindst på de mellemliggende trin, hvor dybe sandheder er fremherskende, er arbejdet spændende og ansporer fantasien til at søge fastere grund. 7

3 På Instituttet i København, hvor gennem årene mange unge fysikere fra forskellige lande er kommet sammen til diskussioner, plejede vi i vanskelige stunder at trøste os med spøg, blandt andet med den gamle historie om de to slags sandheder. Til den ene slags hører udsagn, der er så simple og klare, at den modsatte påstand øjensynligt ikke kan forsvares. Den anden slags, de dybe sandheder, er udsagn for hvilke det gælder at det modsatte også indeholder dyb sandhed. 8 Enhver udvidelse af grænserne for vor viden pålægger individer og nationer et forøget ansvar som følge af de muligheder, der derigennem skabes for at ændre vilkårene for menneskenes tilværelse. 9 To slags sandheder: dybsindige sandheder, der kan kendes ved den kendsgerning, at dens modsætning også er en dybsindig sandhed, modsat trivialiteter hvor modsætninger er iøjefaldende absurde. 10 Vi må være klar over, at når det drejer sig om atomer, kan sproget kun bruges som ved digtning. Også digteren bekymrer sig mindre om at beskrive fakta end om at skabe billeder og etablere mentale forbindelser. 11 Ordet virkelighed er også et ord, som vi må lære at bruge korrekt. 12 KILDER (CITATER AF NIELS BOHR): 1 Niels Bohr (1945). Citatet optræder i: Niels Bohr. En Billedbiografi (1955), s I et aldrig afsendt brev til den tyske atomfysiker Werner Heisenberg. David Favrholdt (2009): Filosoffen Niels Bohr, s Niels Bohr (1938): Biologi og Atomfysik, s. 30. Artiklen findes i: Bohr (1957): Atomfysik og menneskelig erkendelse. 4 Abraham Pais (2000): The Genius of Science: A Portrait Gallery, s Niels Bohr (1938): Fysikkens Erkendelseslære og Menneskekulturerne, s. 35. Artiklen findes i: Bohr (1957): Atomfysik og menneskelige erkendelse. 6 Niels Bohr (1938): Fysikkens Erkendelseslære og Menneskekulturerne, s. 36. Artiklen findes i: Bohr (1957): Atomfysik og menneskelige erkendelse. 7 Niels Bohr (1949): Erkendelsesteoretiske Problemer i Atomfysikken, s Artiklen findes i: Bohr (1957): Atomfysik og menneskelige erkendelse. 8 Niels Bohr (1949): Erkendelsesteoretiske Problemer i Atomfysikken, s. 81. Artiklen findes i: Bohr (1957): Atomfysik og menneskelige erkendelse. 9 Niels Bohr (1950): Åbent brev til De Forenede Nationer. 10 Niels Bohr (1967): His Life and Work, s Niels Bohr (1933): Discussions about Language. Citatet optræder i: Robert J. Pranger (1972): Defense Implications of International Indeterminacy, s Niels Bohr (1934). Citatet optræder i: Roger Gerhard Newton (1997): The Truth of Science - Physical Theories and Reality, s. 176.

4 CITATER OM NIELS BOHR Jeg husker diskussioner med Bohr, som fortsatte i timevis, til langt ud på natten, og sluttede næsten i fortvivlelse, og når jeg bagefter alene gik en tur i den nærliggende park, gentog jeg atter og atter det spørgsmål for mig selv: Kan naturen virkelig være så urimelig, som den virker i disse atomeksperimenter? 1 Det var da også først da andre havde taget den tanke op, at også vi [Danmark] burde begynde at arbejde inden for den praktiske, fredelige anvendelse af atomenergien, og navnlig efter at Bohr havde måttet forstå, at ledende kredse i England og senere USA ville se med sympati på og støtte sådanne danske bestræbelser, at Bohr helhjertet gik ind for et dansk atomenergiprogram. 2 Det var denne Bohrs drift til at søge efter de dybere logiske sammenhænge i de problemer, som kom for dagen ved analysen af fysiske fænomener, der sammen med hans forunderlige intuition for disse problemers væsentlige træk og hans overlegne evne til med ét blik at gennemskue deres videste konsekvenser, betingede hans enestående stilling blandt fysikerne. 3 I den teoretiske fysik var det ikke sjældent, at en bemærkning som Bohr har sagt det, ligefrem trådte i stedet for et videnskabeligt bevis. I den grad stolede andre fysikere på Bohrs sikre intuition. 4 Alting er komplementært, siger Niels Bohr, og øjne, der ser på en ting, som om den var et lakridsbånd, påvirker den uhyre meget til at være et lakridsbånd, ligesom lakridsbånd påvirker øjne, der ser på lakridsbånd, og til sidst er det en halvblød blanding af lakridsbånd og øjne 5 Første gang, jeg mødte Niels Bohr, var i 1933 i Hamborg. Hitler var kommet til magten, og Bohr rejste rundt og talte med sine kolleger for at finde ud af hvor mange tyske fysikere der som følge af de nye racelove ville blive afskediget, og hvorledes man bedst kunne organisere hjælpen til dem. 6 Nu skal du lære Niels Bohr at kende, og det er den vigtigste begivenhed i en ung fysikers liv. 7

5 For fuldt ud at kunne vurdere hans sjældne natur må man være klar over, at han op gennem årene har bevaret drengen i sig, bevaret drengens legelyst og drengens nysgerrighed, hvilket sidste naturligvis er en meget vigtig ting for en naturforsker. 8 Thi skønt Bohr ganske vist var et ualmindeligt hensynsfuldt og imødekommende menneske, så kunne han dog i en sådan diskussion, hvor det drejede sig om de for ham vigtigste erkendelsesproblemer, med fanatisme og med en næsten skrækindjagende ubønhørlighed insistere på den ubetingede klarhed i alle argumenter. 9 To år senere leverede den 28-årige Niels Bohr er banebrydende bidrag til atom- og kvanteteorien, der må regnes som det klart vigtigste arbejde fra en dansk fysiker i perioden, ja måske nogensinde. 10 Den dybe uenighed mellem Bohr og Einstein udsprang af andet end rent fysiske grunde. Det, de var helt uenige om, var spørgsmålet om, hvad det er, der konstituerer virkeligheden. 11 Vore samtaler rakte fra religion til genetik, fra politik til kunst, og når jeg cyklede hjem gennem gaderne i København, følte jeg mig helt beruset af den Platonske dialogs ildnende ånd. 12 KILDER (CITATER OM NIELS BOHR): 1 Werner Heisenberg (1958, da. 1960): Fysik og Filosofi, s Departementschef H.H. Koch, Bohrs nære fortrolige og senere aktive medspiller i den danske atomenergikommission, Dansk Naturvidenskabs Historie (2006), bd. 4, s Léon Rosenfeld (1964) i: Niels Bohr. Hans liv og virke fortalt af en kreds af venner og medarbejdere (1964), s Sven Werner (1955): Niels Bohr. En billedbiografi (1955), s Peter Ronild (1959): I morgen kommer Paddehatteskyen (novelle fra novellesamlingen af samme navn). 6 Otto Robert Frisch (1964) i: Niels Bohr. Hans liv og virke fortalt af en kreds af venner og medarbejdere (1964), s Fysikeren og matematikeren Paul Ehrenfest til den unge fysiker Heindrik B.G. Casimir (1929) i: Niels Bohr. Hans liv og virke fortalt af en kreds af venner og medarbejdere (1964), s Niels Bjerrum om vennen Niels Bohr. Niels Bohr. Hans liv og virke fortalt af en kreds af venner og medarbejdere (1964), s Werner Heisenberg (1964) i: Niels Bohr. Hans liv og virke fortalt af en kreds af venner og medarbejdere (1964), s Helge Kragh om Niels Bohrs tre store artikler (1912) med den fælles titel On the constitution of atoms and molecules. Dansk Naturvidenskabs Historie (2006), bd. 3, s Jan Faye (2010): Kvantefilosofi, s Den østrigske fysiker Otto Frisch mindes Bohr (1964). Dansk Naturvidenskabs Historie (2006), bd. 4, Side 49.