UU Overfladebehandlingsindustri 2010

Transkript

1 UU Overfladebehandlingsindustri 2010 Jobprofiler overfladebehandling af konstruktioner Udarbejdet på baggrund af interviews foretaget hos virksohederne Gardit A/S og DS-SM A/S Sommeren

2 Indhold Oversigt over jobprofiler... 3 Hovedprofil 1: Forbehandler Jobprofil for medarbejder som udfører forbehandling ved manuel lønlakering af konstruktioner Jobprofil for medarbejder som udfører forbehandling ved manuel serieproduktion Jobprofil for medarbejder som udfører forbehandling ved automatiseret serieproduktion Hovedprofil 2: Overfladebehandler Jobprofil for medarbejder som udfører overfladebehandling ved manuel lønlakering Jobprofil for medarbejder som udfører overfladebehandling ved manuel serieproduktion Jobprofil for medarbejder som udfører overfladebehandling ved automatiseret serieproduktion Hovedprofil 3: Kvalitetsmedarbejder ved overfladebehandling Kvalitetsmedarbejder ved manuel overfladebehandling Kvalitetsmedarbejder ved manuel overfladebehandling Hovedprofil 4: Medarbejder som udfører on the site reparationer af konstruktioner

3 Oversigt over jobprofiler På baggrund af de foretagne interviews og observationer i to virksomheder, som arbejder med overfladebehandling i større omfang, er der identificeret en række jobprofiler, hvortil der til hver knytter sig forskellige kompetencekrav. Følgende hovedprofiler med tilhørende underprofiler er identificeret: Hovedprofil 1: Forbehandler Omfatter følgende jobprofiler 1.1 Medarbejder som udfører forbehandling ved manuel lønlakering 1.2 Medarbejder som udfører forbehandling ved manuel serieproduktion 1.3 Medarbejder som udfører forbehandling ved automatiseret serieproduktion Hovedprofil 2: Overfladebehandler Omfatter følgende jobprofiler 2.1 Medarbejder som udfører overfladebehandling ved manuel lønlakering 2.2 Medarbejder som udfører overfladebehandling ved manuel serieproduktion 2.3 Medarbejder som udfører overfladebehandling ved automatiseret serieproduktion Hovedprofil 3: Kvalitetsmedarbejder ved overfladebehandling Omfatter følgende jobprofiler 3.1 Kvalitetsmedarbejder ved manuel overfladebehandling 3.2 Kvalitetsmedarbejder ved automatiseret overfladebehandling Hovedprofil 4: Medarbejder som udfører on the site reparationer af konstruktioner Indholdet af disse jobprofiler beskrives i det følgende ud fra følgende aspekter: arbejdsopgaver, arbejdsorganisering, planlægning, kvalitetskontrol og samarbejdsrelationer. Profilerne er beskrevet i personform, for at gøre stoffet mere levende. Dette er ikke ensbetydende med, at der er tale om faktiske personer. De beskrevne profiler er idealtypiske konstruktioner, som bygger på en sammensmeltning af materiale fremkommet ved interviews med forskelligt personale i forskellige virksomheder. 3

4 Hovedprofil 1: Forbehandler 1. 1 Jobprofil for medarbejder som udfører forbehandling ved manuel lønlakering af konstruktioner Jesper har arbejdet som sandblæser på inden for overfladebranchen i mere end 10 år. Jesper har siden han gik ud af folkeskolen prøvet en række andre ufaglærte jobs, inden han begyndte som sandblæser. Gennem et af sine tidligere jobs har Jesper erhvervet sig et truckcertifikat, som har været meget brugbart i forhold til sit nuværende arbejde. Når Jesper sandblæser, koordinerer han sit arbejde med maleren Søren. Det er meget vigtigt at koordinere mellem sandblæsningen og de efterfølgende maleropgaver, for at undgå at emnet nedbrydes utilsigtet i processen. De fleste emner, som kommer ind i produktionen er af jern eller stål, hvor et for langt interval mellem sandblæsningen og malingen vil resultere i uønsket rust. Arbejdsopgaver Jespers arbejdsdag starter med, at dagens emne køres ind i sandblæserhallen. Inden emnet køres til sandblæsning skal det dækkes tilstrækkeligt af, således at de områder, som ikke skal sandblæses bliver beskyttet enten med en særlig tape eller speciallavet propper og kapper. Ofte har Jesper gjort arbejdet med at tildække dagen forinden. Jesper har fra sin værkfører fået udleveret en arbejdsseddel, som fortæller, hvilken sandblæsergrad emnet skal sandblæses til. Jesper starter tidlig om morgen, for på den måde kan emnet sendes til den første omgang maling inden fyraften. Dette mindsker risikoen for uønsket nyrust før maling. Jesper sandblæser typisk mellem 5-6 timer om dagen. Resten af arbejdstiden går med at metalliserer, køre emner til og fra de forskellige haller, lave overdækninger af emner, som står udenfor og skal beskyttes mod vejrlig, eller også laver de nødvendige afdækninger af emner, som skal sandblæses senere. Det er også en arbejdsopgave at skrabe det brugte stålgrit op inden i sandblæserhallen, så det kan genbruges i produktionen. Det at sandblæse kan være fysisk hårdt. Selve slangen, som man sandblæser med, skal ligge på en bestemt måde, for at man ikke bliver helt udmattet af at holde den. Det er også vigtigt, hvordan man står, når man sandblæser. Hvis man står forkert, og ikke laver den nødvendige vægtoverførsel, så vil man ganske enkelt blive nedslidt i løbet af kort tid. Sandblæsning er i sagens natur et arbejde som støver meget. Derfor skal Jesper også hele tiden bære støvdragt, ligesom hane skal bære handsker og hjelm, som beskytter ham mod det hårde stålgrit, som blæses ud af sandblæserslangen over mod emnet. Jesper ved fra sin arbejdsseddel, hvilken Sa-klasse det aktuelle emne skal sandblæses til. Nogle gange skal emnet bare lige svirpes en gang, andre gange skal der sandblæses til en rimelig lav sandblæsergrad, f.eks. Sa 2. Det er farven på det færdige emne, som fortæller, hvilken 4

5 sandblæsergrad, der er forbehandlet til. Jesper kender de forskellige farvenuancer og kan identificere dem ved visuel kontrol. En anden vigtig ting som sandblæser er, at man kan optimere sit arbejde, særligt ved større serieproduktioner. Det er derfor vigtigt, at Jesper kan øge sin effektivitet i takt med at flere af de samme emner behandles. En kritisk faktor i forbindelse med sandblæsningen er vejret. Når det regner meget eller der er meget fugt, er der risiko for, at de sandblæste emner begynder at ruste hurtigere. Hvis der er meget fugtigt vejr er det ekstra vigtigt, at Jesper koordinerer med maleren, således at maleprocessen kan gå i gang umiddelbart efter at sandblæsningen er lavet. Hvis emnet skal metalliseres er det vigtigt at overdække emnet bagefter, fordi det ellers suger fugt. Nogle gange kan Jesper også få til opgave at udføre metalliseringen af dele af et emne. Metalliseringen foregår ved lysbuesprøjtning, hvor lysbuen via en elektrokemisk reaktion danner metaltråde, som via et kraftigt lufttryk slynges ind mod emnet, således at metaltrådene smeltes ind i emnets overflade. Metallisering er en proces, som skaber stor beskyttelse mod korrosion og slid af emner i stål og metal. Både maleren Søren og Jesper kan udføre metallisering. Hvem af de to, som lige gør det, afhænger af, hvordan det øvrige produktionsflow ser ud, og hvem der således lige nu kan undværes mest i den øvrige produktion. I forhold til metalliseringen er der således en form for rotationsordning mellem de to. Omvendt er der ikke nogen rotation mellem Søren og Jesper, når det gælder deres respektive opgaver med malerarbejde og sandblæsning. Dette er fordi, at malerarbejde er noget som kun udføres optimalt, hvis maleren hele tiden bevarer rutinen med at male. Arbejdsorganisering Jesper møder som regel mellem kl om morgen. Hvornår han møder, afhænger af, hvilke emner han skal i gang med, og hvor lang tid det tager at lave dem færdige. Hvor længe Jesper bliver på arbejdet, afhænger af, hvilke tidsintervaller der er for overfladebehandlingen af de emner, som er dagens planlagte produktionsmål. Jesper løser de fleste arbejdsopgaver individuelt. Teamarbejde er begrænset, da ansatte har forskellige specialiserede funktioner i forhold til overfladebehandlerprocessen. Jesper er det meste af tiden fysisk adskilt fra de andre, fordi han står i sin egen sandblæserhal og arbejder. Planlægning Jesper er ikke involveret i planlægningen af produktionen. Dette gør værkføreren i samarbejde med afdelingslederen. Værkføreren står for alle forhold vedr. produktionsdriften, mens afdelingslederen varetager den eksterne kundekontakt i form af tilbudsgivning, ordrekontrakter, 5

6 fakturering m.m. Det eneste som Jesper skal forholde sig til er at udfylde den arbejdsseddel han får hver morgen, når han har udført de opgaver som står på den. Jesper kender delvist sin arbejdsdag, da der ofte er nogle planlagte ordre. Nogle gange ændrer dagen sig, fordi der kommer en håndværker forbi fabrikken, der skal have sandblæst et emne her og nu. Så må Jesper blive indtil der er styr på tingene. Jesper kan godt lide, at hans arbejdsdag på den måde er lidt uforudsigelig, og at det nogle gange kan være ret hektisk! Kvalitetskontrol Udover at Jesper selv kontrollere sit arbejde, så er det fast procedure, at virksomhedens kvalitetsansvarlige kommer forbi og kontrollerer Jespers arbejde, inden næste trin af overfladebehandlingen kan gå i gang. Det er den kvalitetsansvarlige som udfylder dokumentationen for at kvaliteten er i orden, således at kunden til en hver tid kan få dokumentation for, hvad der er lavet og registreret i forbindelse med arbejdet. Samarbejdsrelationer Hvis noget på sandblæserudstyret eller metaliseringsudstyret går i stykker undervejs, er proceduren ved mindre, identificerbare nedbrud, at Jesper bringer den ødelagte komponent til en særlig materialeafdeling på fabrikken, som kvitterer med en frisk komponent. Materialeafdelingens folk har opgaven med at vurdere om indleverede komponent skal repareres eller kasseres. Ved større nedbrud kan Jesper tilkalde en lokal elektriker eller smed. Uddannelse Jesper har lært at sandblæse gennem sidemandsoplæring. På den fabrik hvor han arbejder, bruger man næsten altid sidemandsoplæring. For mange år siden var Jesper på et 5 ugers kursus i overfladebehandling på AMU Vest. Virksomheden havde en død periode uden ret mange ordre og derfor blev alle medarbejdere sendt på kursus for at undgå fyring. Jesper husker kurset på AMU Vest som rigtig godt. Han fik en masse ny viden om både forbehandling og maling af overflader. Egentlig havde Jesper lyst til at få lov til at male da han kom tilbage, men Jespers værkfører synes at det var bedst, at Jesper fortsat med at koncentrere sig om sandblæsningen. Så på den måde blev kurset ikke det springbræt, som Jesper havde håbet lidt på. Men alligevel har kurset været meget anvendeligt i forhold til hans daglige opgaver. 6

7 Kompetencer, som Jesper skal bringe i spil i arbejdet: Kunne sandblæse med det korrekte tryk og i den korrekte afstand Kunne håndtere en sandblæserslange ergonomisk korrekt Kunne sandblæse til de ønskede sandblæsningsgrader Kunne betjene metaliseringsudstyr korrekt, således at produktionsstop minimeres Kunne metalisere til den ønskede specifikation Kunne foretage kvalitetskontrol af emnet før og efter sandblæsningen og metaliseringen Kunne vurdere stålgradittets kvalitet og udskiftningsinterval Kunne bære og anvende det nødvendige beskyttelsesudstyr i form af maske, handsker og dragt Deltage i det løbende arbejde med at tildække og manøvrer både indkomne og færdige emner, så de beskyttes mod vejrlig mm. Køre truck Være fleksibel indstillet i forhold til skiftende arbejdsopgaver og tider 1.2 Jobprofil for medarbejder som udfører forbehandling ved manuel serieproduktion Hans har arbejdet ikke arbejdet som sandblæser i så lang tid. Han fik jobbet ved et tilfælde. Han blev fyret fra den møbelfabrik, hvor han har været ansat i mange år. De skulle flytte deres produktion til Østen. En bekendt fortalte ham om fabrikken her, som overfladebehandler naceller og nav vindmølleindustrien. Da han startede som sandblæser fik han af vide, at det var et hårdt job, som ikke alle kunne magte. På det tidspunkt havde fabrikken haft adskillige personer på prøve, men alle var hoppet fra. Hans var derfor lidt nervøs for at han kunne magte opgaven da han startede. Men det sagde han selvfølgelig ikke noget om til stedets værkfører man skulle jo nødig give indtryk af, at man var stærk mand! Arbejdsopgaver Hans udfører både sandblæsning og metalisering. Inden han går i gang med dagens opgaver inden for forbehandling, sikrer han sig, at emnet er rent nok. Hvis Hans får øje på nogle fejl i emnet, som de ikke har registret ude i modtagelsen eller vaskeriet, så gør han den kvalitetsansvarlige opmærksom på det. Der hvor han sandblæser er der et automatisk anlæg, som betyder, at han ikke behøver at feje stågritten op. Det falder ned gennem nogle riste og transporteres herefter via et mekanisk system tilbage til pumpen. Hans skal alene koncentrere sig om at holde øje med om trykket i sandblæseren er korrekt og om stålgritten har en passende kvalitet. Hvis det er for nedslidt, skal det skiftes eller suppleres med noget friskt. 7

8 Hans arbejder ud fra en arbejdsseddel, hvor han skal udfylde hvornår han starter og slutter med at forbehandle et emne. Denne seddel indgår i den kvalitetsansvarliges arbejde med at dokumentere overfladebehandlingsprocessen af det givne emne. Når emnet skal sandblæses er det vigtigt at få afdække de områder på emnet, som ikke skal sandblæses. Dette gør enten Hans eller de medarbejdere, som går fast på gulvet ude i manøvrehallen. Hvem der lige gør det afhænger af, hvordan de forskellige medarbejderes tid ser ud. Da der tale om serieproduktion, kan Hans for det meste planlægge på forhånd hvor lang hans arbejdsdag bliver. Der kan dog være enkelte dage, hvor noget driller og han derfor må blive der længere. Hans sandblæser det meste af dagen, men kan også få opgaver med at metallisere i varierende omfang. En mindre del af arbejdstiden bruger Hans på at hjælpe til ude i manøvrerummet. Det kan f.eks. være med at dække til, eller male rustbeskyttelse i hullerne på færdige emner, som skal transporteres langt på skib. Hans har oplevet, at det sandblæse er fysisk hårdt. Den første måned havde han lange arme. Men heldigvis var der en kollega, som er garvet sandblæser, der kunne give ham gode fif omkring hvordan han skal bære slangen og stå med benene. Det har hjulpet en del. Hans har også vænnet sig til at skulle bære så meget beskyttelsesudstyr. På fabrikken kommer der kun store emner. De vejer rigtig meget og det er derfor vigtigt, at alle medarbejdere forstår nødvendigheden være omhyggelige med at overholde sikkerheden når de transporter dem i hallen og når de stiller emnerne op på de særligt designede bukke. Det vil f.eks. være meget farligt at stille et emne op på en buk, uden at sikre sig at bukken faktisk kan bære så meget vægt, som emnet vejer. Det er Hans ansvar at vælge de rigtige bukke og håndteringsmetode i forhold til de enkelte emner. Jesper ved fra sin arbejdsseddel, hvilken korrosionsklasse det aktuelle emne skal sandblæses til. Det er for det meste enten en sandblæsergrad Sa 2½ eller Sa 3, afhængig af om emnet skal metalliseres eller ej. Fordi de på fabrikken mest laver serieproduktion ligger tidsintervallet mellem sandblæsningen og malingen rimelig fast. Hvis der er brug for det, kan Hans køre det sandblæste eller metalliserede emne ud i den overdækkede manøvrehal, hvor maleren så kan hente det til videre behandling. Arbejdsorganisering Hans møder som regel kl. 7 om morgen, det ligger rimelig fast, ligesom hans fyraften for det meste også ligger omkring kl. 15. Det er godt, for på den måde kan Hans også hente sin lille 8

9 datter nede i børnehaven, så der ikke er så meget pres på at det altid er Bente som skal gøre det. Hans løser de fleste arbejdsopgaver individuelt. Teamarbejde er begrænset, da ansatte har forskellige specialiserede funktioner i forhold til overfladebehandlerprocessen. Hans er det meste af tiden fysisk adskilt fra de andre, fordi han står i sin egen sandblæserhal og arbejder. For nyligt er virksomheden begyndt at arbejde med lean. Der har været en konsulent fra en privat uddannelsesinstitution og analyseret hele virksomhedens værdikæde og alle medarbejdere har sammen med ledelsen været til et møde, hvor de drøftede hvordan analysens resultater skal anvendes i organiseringen af deres daglige arbejde. Afdelingschefen har fortalt til medarbejderne, at han forventer at lean vil give nogle effektivsering og kvalitetsforbedringer, og at det er det som fabrikkens kunder forventer. Fabrikkens kunder er både underleverandører til de danske vindmølleproducenter og vindmølleproducenterne selv. Begge de danske vindmølleproducenter arbejder med lean i deres produktion. Det er derfor en fordel for dem, at deres underleverandører også gør det. For Hans betyder arbejdet med Lean, at der er kommet mere fokus på at der er arbejdsinstruktioner med billeder på alle de emner han laver. Desuden er der kommet mere fokus på, hvor han stiller de forskellige redskaber og hjælpemidler, som han bruger i løbet af dagen. Der er kommet mere fokus på at holde fabrikken ryddelig, så alle kan finde de ting de skal bruge. Der er også kommet mere fokus på, hvordan de kan undgå spildtid mellem de forskellige processer. Hans synes at arbejdet er en god ting. Hvis de havde været lige så gode til at arbejde med Lean på hans gamle arbejdsplads, havde de måske undgået at skulle flytte produktionen til Østen. Hans håber bare, at de kan få de forbedringer, som Lean konsulenterne talte om, at der var muligt at få. Ledelsen virker i hvert tilfælde opsatte på at få det til at virke. Hans har også hørt, at virksomhedens direktør går meget ind for lean. Planlægning Hans er ikke involveret i planlægningen af produktionen. Dette gør værkføreren i samarbejde med afdelingslederen. Værkføreren står for alle forhold vedr. produktionsdriften, mens afdelingslederen varetager den eksterne kundekontakt i form af tilbudsgivning, ordrekontrakter, fakturering m.m. Det eneste som Hans skal forholde sig til er at udfylde den arbejdsseddel han får hver morgen, når han har udført de opgaver som står på den. Hans oplever, at hans arbejdsdag for det meste går som planlagt, så han kan holde fyraften i tide. Der kan være perioder, hvor der er mere pres på, så tager Hans det overarbejde, som han kan få tid til. Det giver jo lidt ekstra. 9

10 Kvalitetskontrol Udover at Hans selv kontrollere sit arbejde, så er det fast procedure, at virksomhedens kvalitetsansvarlige kommer forbi og kontrollerer Hans arbejde, inden næste trin af overfladebehandlingen kan gå i gang. Det er den kvalitetsansvarlige som udfylder dokumentationen for at kvaliteten er i orden, således at kunden til en hver tid kan få dokumentation for, hvad der er lavet og registreret i forbindelse med arbejdet. Samarbejdsrelationer Hvis noget på sandblæserudstyret går i stykker undervejs, er proceduren at Hans bringer den ødelagte komponent til fabrikkens smed, som har sit eget værksted. Smeden kan fikse det meste på sandblæserudstyret. Det er mere problematisk med metalliseringsudstyret. Her er de ofte nødt til at få leverandøren til at se på det, for at undgå at lave noget forkert. I løbet af dagen taler Hans med værkføreren mange gange. De taler om både det nuværende emne, og hvilke produktionsmål der ligger forude. Værkføreren er god til at kommunikere ud, når der er f.eks. er ændringer i ordresituationen, f.eks. noget der skal være færdigt hurtigere. Uddannelse Hans fik et truckcertifikat inden han startede på fabrikken. Det sagde ledelsen var nødvendigt for at Hans kunne passe sit arbejde. Det kan Hans godt se i dag. Det er godt at der er flere som kan flytte de store emner. Derudover har Hans alene modtaget sidemandsoplæring. Der var en garvet sandblæser på fabrikken, og Hans synes han har lært rigtig meget om både det at stå rigtigt og det at sandblæse rigtigt. Kompetencer, som Hans skal bringe i spil i arbejdet: Kunne sandblæse med det korrekte tryk og i den korrekte afstand Kunne vurdere stålgrittens kvalitet og hvornår der skal tilføjes nyt stålgradit Kunne håndtere en sandblæserslange ergonomisk korrekt Kunne sandblæse til de ønskede sandblæsergrader Kunne betjene metalliseringsudstyr korrekt, således at produktionsstop minimeres Kunne metallisere til den ønskede specifikation Kunne sandblæse og metallisere på en sikkerhedsmæssig forsvarlig måde Kunne bære og anvende det nødvendige beskyttelsesudstyr (maske, handsker og dragt) Deltage i det løbende arbejde med at tildække og manøvrer både indkomne og færdige emner, så de beskyttes mod vejrlig mm. Kunne foretage kvalitetskontrol af emnet før og efter sandblæsningen og metaliseringen Køre truck Være fleksibel indstillet i forhold til overarbejde Kunne arbejde ud fra lean filosofien i dagligdagen 10

11 1.3 Jobprofil for medarbejder som udfører forbehandling ved automatiseret serieproduktion Ayoub har arbejdet som sandblæser på fabrikken i knapt et år. Han var blandt den gruppe af medarbejdere som blev hyret ind, da den nye fuldautomatiserede fabrik åbnede sidste år. Ayoub har en baggrund som ufaglært og har aldrig arbejdet med overfladebehandling før. Til gengæld har han haft masser af jobs, hvor det handler om at tage fat. Ayoub bor i Nordtyskland sammen med sin danske kone. Han pendler gerne til Danmark for at have fast arbejde. Der er ikke så gode beskæftigelses- og lønmuligheder i Tyskland som i Danmark, derfor tager Ayoub gerne turen til Danmark. Arbejdsopgaver Fabrikken som Ayoub arbejder på, laver coating af vindmølletårne til forskellige førende vindmølleproducenter. De laver både coating af on-shore og off-shore tårne. Egentlig er processerne ikke så forskellige, det er et spørgsmål om, hvor mange lag og hvilken maling der skal bruges. Ayoub har til opgave at igangsætte og overvåge sandblæsningsprocessen, når de store vindmølletårne kommer ind på fabrikken, som fungerer fuldautomatisk. Han igangsætter sandblæsningsprocessen ved på computer at indtaste hvilken type tårn der er tale om. Computeren vil så automatisk generere det robotprogram som skal til, for at udføre sandblæsningen. Når det er robotten som udfører sandblæsningen skal Ayoub sikre, at alle dyserne på robotterne kører optimalt. Dette gør han ved at lytte efter. Hvis en af dyserne stopper, skal han tjekke om der er tale om en mekanisk fejl en ledning der er faldet ud eller lignende. Det kan Ayoub godt rette selv. Hvis der ikke er tale om en mekanisk fejl, skal han fejlmelde robotten og stoppe produktionen indtil der kommer en med forstand på det og kigger på robottens programmering. I forbindelse med sandblæsningen er der en automatisk overvågning af tryk og om gritmængden er til stede. Dette kan Ayoub aflæse på en computerskærm. Hvis nogle af disse parametre når et kritisk lavt niveau, er det Ayoubs opgave at justere og fylde på, indtil systemet er tilbage på de tilladte værdier. Om gritten har den rigtige kvalitet, er noget som fabrikkens kvalitetsansvarlige har ansvar for. Det er den kvalitetsansvarlige som foretager løbende målinger af grittens kvalitet. Da der er tale om et fuldautomatiseret anlæg er det vigtigt, at Ayoub kan betjene computerne i sandblæserproduktionen. Han skal kunne indtaste produktionsdata i de særlige produktionsstyringsprogrammer samt kunne aflæse og fortolke de resultater, som programmerne kommer frem til. Generelt skal Ayoub kunne forstå opbygningen af databaser og i det hele taget være fortrolig med computer programmer på et rutineret niveau. 11

12 Sandblæserrobotterne er kun konstrueret til at sandblæse de store overflader på tårnene og den kan derfor ikke nå de mindre beslag på tårnet. Derfor er det Ayoub s opgave at udføre manuel sandblæsning af de små beslag som er monteret inden og uden på tårnet. Det er begrænset hvor meget det manuelle arbejde fylder. Maksimalt 10-15% af Ayoubs arbejdstid. Ayoub skal udfylde en arbejdsseddel for hvert tårn, når han modtager det og registrere når det er færdigt. Det er planen, at arbejdssedlen senere skal skiftes ud med en PDA, hvor Ayoub taster tårnets stregkode ind, hvorefter computerprogrammet selv kan generere det korrekte robotprogram. De fleste af Ayoubs opgaver er på engelsk, og det er derfor vigtigt at Ayoub kan teknisk engelsk på et tilstrækkeligt niveau til både at aflæse og dokumentere hans arbejdsopgaver. Arbejdsorganisering Ayoub arbejder på aftenholdet på fabrikken. Der er tre skift og Ayoub møder ind alle eftermiddage og får fri ved midnat. Når han er på arbejde er det i alt omkring 7-9 medarbejdere i produktionen fordelt på sandblæserafdelingen, metaliseringsafdelingen, montageafdelingen, malerafdelingen og afslutterafdelingen. På hver vagt er der en arbejdsleder, som har ansvaret for alle afdelingernes drift. Afdelingslederen går rundt i alle afdelinger, og kan også kaldes, hvis der akutte problemer. Generelt kræver jobbet som sandblæser, at man kan arbejde selvstændigt. For det meste går Ayoub alene og det skal man altså kunne. Det nytter ikke noget at gå ind i en anden afdeling og stå og tale med en der for længe, for så kan der ske alle mulige fejl med robotten mens man er væk. Så det gør Ayoub ikke. Altså går væk fra sin afdeling. Også selvom han arbejder alene. Planlægning Det er produktionschefen på fabrikken, som planlægger, hvilke produktion der skal være på fabrikken. Produktionschefen har overblikket over de indkomne ordrer og deres indbyrdes prioritering. Når først et tårn er kommet ind på fabrikken, og sandblæsningsprocessen er sat i gang, er der ikke så meget at tage stilling til rent planlægningsmæssigt. Der er nogle bestemte takttider for processen, og tårnet transporteres fremad i processen via nogle kørende bukke i produktionshallens gulv. Kvalitetskontrol Ayoub skal, ligesom operatørerne i de andre afdelinger, selv udføre egenkontrol. Det gælder altid, at den enkelte operatørs egenkontrol suppleres med en kontrol udført af en fra fabrikkens kvalitetsafdeling, der er bemandet på alle skift. Det vil sige, at ved afslutning af hver proces, herunder sandblæsning, er der en kvalitetsmedarbejder som er ude at tjekke slutresultatet og skal give godkendelse til at emnet kan sendes videre til næste trin i processen. Kvalitetsmedarbejderen dokumenterer sine kontrolpunkter, så dette kan gives videre til kunden når 12

13 tårnet er færdigt. Klimaforholdene i forbindelse overfladebehandlingsprocessen overvåges og reguleres automatisk via et computersystem. Det er produktionschefen og udviklingschefen som kan se dette overvågningssystem på deres computer. Systemet går selv ind og regulere de forskellige klimaforhold, hvis der er noget som ændrer sig og går uden for de fastlagte normer. Klimakontrollen er meget vigtig for at opnå en ensartet kvalitet i de emner som overfladebehandles på fabrikken. Samarbejdsrelationer Ayoub skal samarbejde med dem som arbejder i den næste del af fabrikken dvs. metalliseringsafdelingen. Dette for at koordinere, når emnet skal videre i processen. Endvidere skal Ayoub kunne kommunikere med fabrikkens tekniske personale, hvis der er et nedbrud på robotten, som Ayoub ikke selv kan håndtere det kan Ayoub oftest ikke. Når Ayoub er på arbejde, referer han til arbejdslederen Jan, som har ansvaret for hele produktionspersonalet på dette skift. Jan er rigtig god til at fikse de mest almindelige opståede fejl. Hvis Jan ikke kan fikse det, så ringer han til den tekniske afdeling. Uddannelse Ayoub har været på et 5 ugers kursus i overfladebehandling på AMU Vest. Dette var fordi fabrikken ved hans ansættelse sendte ham på det. Kurset har været rigtigt godt, fordi det har givet Ayoub en god viden om hvad der foregår i de forskellige afdelinger på fabrikken, samtidig med at han er blevet rigtig god til at udføre manuel sandblæsning på den rigtige måde. Kompetencer, som Ayoub skal bringe i spil i arbejdet: Kunne betjene og overvåge sandblæserrobotterne korrekt, således at produktionsstop minimeres Kunne sandblæse på et mindre, afgrænset område, med det korrekte tryk og i den korrekte afstand Kunne vurdere ruheden på ståloverfladen Kunne håndtere en sandblæserslange ergonomisk korrekt Kunne sandblæse til de ønskede sandblæsergrader Kunne sandblæse på en sikkerhedsmæssig forsvarlig måde Kunne bære og anvende det nødvendige beskyttelsesudstyr i form af maske, handsker og dragt Kunne foretage kvalitetskontrol af emnet før og efter sandblæsningen Køre truck Være fleksibel indstillet i forhold til overarbejde Kunne arbejde ud fra lean filosofien i dagligdagen Være god til at overvåge robotten og gribe ind, hvis noget ikke kører Kunne overskue en computerskærm, som indeholder oversigt over de forskellige produktionsparametre i afdelingen Kunne betjene og anvende produktionsstyringsprogrammer, databaser og andre programmer på et rutineret niveau Kunne anvende tekniske engelsk at læse og forstå egne arbejdsopgaver samt dokumentere disse. 13

14 Hovedprofil 2: Overfladebehandler 2.1 Jobprofil for medarbejder som udfører overfladebehandling ved manuel lønlakering Søren har arbejdet som maler inden for overfladebranchen hele sit arbejdsliv. Han startede som ufaglært efter folkeskolen. Han fandt selv arbejdet, der var ikke nogen i hans familie som var tilknyttede den virksomhed, som han fik arbejde på. Søren arbejder som maler, hvor han udfører lønlakering af både enkelte emner og større serier. Arbejdsopgaver Søren er i tilrettelæggelsen af sit arbejde afhængig af sandblæserens rytme, fordi Søren ikke kan male før emnet er sandblæst. Derfor er det en del af Sørens arbejde at koordinere sit arbejde med Jesper, der arbejder som sandblæser på samme virksomhed. Typisk starter Søren sin arbejdsdag om morgen med tømme malerhallen for det emne, som har stået og tørret siden dagen før. Derefter henter Søren det/de emne fra sandblæserhallen, som skal males. Det er her vigtigt at vurdere, hvor mange emner der skal være i malerhallen. Der er forbruges en del energi på at optimere klimaforholdene inden i malerhallen (varme og fugt), og det er derfor vigtig at have det optimale udnyttelse af malerhallen når man endelig bruger den. Dette er også et forhold, som værkføreren tager stilling til gennem den produktionsplanlægning, som han laver. Søren har ligesom ligesom sandblæseren en arbejdsseddel, som fortæller, hvilke produktionsmål der ligger for dagen. På arbejdssedlen står også hvilken type maling Søren skal anvende. For det meste henter Søren selv malingen på lagret og blander den, men i særlige tilfælde har værkføreren eller afdelingschefen afmålt malingen og hærder, for at undgå at der laves blandingsfejl. Dette særligt, hvis det er en opgave med en kort deadline og stort behov for lav fejlmargin. Når Søren blander malingen er han for de meste i kontakt med lakker som indeholder epoxy og polyethan. Derfor har Søren også taget det obligatoriske et epoxy-kursus, hvor han lært at beskytte sig ordentligt, når han arbejder med disse kræftfremkaldende stoffer. I forbindelse med hver maleropgave følger et datablad for den maling, som skal anvendes. I databladet står mange oplysninger omkring malingen, som giver Søren informationer om, hvilken form for personlig værnemidler han skal bruge og hvilken form for sprøjteudstyr han skal bruge for at påføre malingen. Det er Sørens erfaring som maler gennem mange år, at malerproducenten ofte angiver en større dysestørrelse end den, som Søren oplever giver den mest effektive påføring. Søren tænker, at det skyldes at malingsproducenterne ofte afprøver malingen på en plan flade, mens det som Søren laver ofte er maling af mere uensartede og kantede karakter. 14