Unge på Grenen slipper tonerne fri. Tema: Gejst Faglighed trodser konflikter. Oligofreniteam på detektivarbejde. Side 6. Side 24.

Transkript

1 Psykiatri og Social midt i din hverdag Tema: Gejst Faglighed trodser konflikter Side 6 Oligofreniteam på detektivarbejde Side 24 Unge på Grenen slipper tonerne fri Side 20

2 Om Psykiatri og Social Psykiatri og Social i Region Midtjylland har ansvaret for behandlingspsykiatrien og regionens højtspecialiserede sociale dag- og døgntilbud til børn og voksne med betydeligt nedsat fysisk, psykisk eller social funktionsevne. Behandlingspsykiatrien består af 12 voksenpsykiatriske afdelinger, fordelt over hele regionen, dog med 5 af de 12 afdelinger placeret på Århus Universitetshospital, Risskov. Dertil kommer en række specialklinikker og centre. Alle afdelinger rummer flere sengeafsnit, distriktsteams, faglige teams, lokalpsykiatrier m.m. Behandlingspsykiatrien for børn og unge varetages af Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, der har regionscentre i Risskov, Herning og Viborg. Socialområdet består af to centre: Center for Voksensocial med 20 højtspecialiserede tilbud inden for områderne: Socialpsykiatri, autisme, fysisk handicap og senhjerneskade samt psykisk udviklingshæmning, domfældte, ADHD og problemskabende adfærd. Center for Børn, Unge og Specialrådgivning med 14 højtspecialiserede tilbud inden for områderne: Handicap og autisme, socialpsykiatri, specialundervisning og tale/høre området. Med PS-bladet i hånden har du mulighed for at lære hele området at kende. Redaktionsgruppen: Claus Graversen Chefsygeplejerske, Psykiatri og Social Mette Kristensen Kommunikationsmedarbejder, Psykiatri og Social Finn Marsbøll Kommunikationsmedarbejder, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Louise Kastrup Scheibel Kommunikationsmedarbejder, Center for Voksensocial PS midt i din hverdag PS-bladet er et fagligt medarbejderblad for alle ansatte i Psykiatri og Social. Redaktionen ønsker gennem bladet at skabe inspiration til læsernes faglige hverdag. Det gør vi bl.a. ved at lade kolleger over hele regionen fortælle om deres arbejde og nogle af de mange spændende projekter, de deltager i. Har du selv idéer til artikler i bladet, hører redaktionen gerne fra dig. Via PS-bladet vil du også kunne følge med i PS-ledelsens planer og visioner for psykiatri- og socialområdet. Du kan kontakte bladet på mail: PS-bladet@ps.rm.dk Om bladet PS - midt i din hverdag uddeles til alle ansatte i Psykiatri og Social i Region Midtjylland. Bladet sendes desuden til pressen, regionspolitikere, uddannelsesinstitutioner, samarbejdspartnere m.fl. Oplag: 6300 Henvendelse om udsendelse af bladet bedes rettet til Mette Kristensen eller mail: PS-bladet@ps.rm.dk Næste blad udkommer i maj Grafisk tilrettelæggelse: Pia Jensen, WDC Foto: Tonny Fogtmar, Faveskov Foto; freelancefotograf Birgitte Rødkær; freelancefotograf Michael Lange; fotograf Kim Kejlberg, Århus Universitetshospital, Risskov; fotojournalist Hanne Engelstoft, Center for Oligofrenipsykiatri Illustration: Claus Riis Tryk: CS Grafisk Redaktion: Ansvarshavende Claus Graversen chefsygeplejerske claus.graversen@ps.rm.dk Telefon Redaktør Mette Kristensen kommunikationsmedarbejder(dj) Psykiatri og Social mette.kristensen2@ps.rm.dk Telefon Louise Kastrup Scheibel kommunikationsmedarbejder(dj) Center for Voksensocial louise.scheibel@ps.rm.dk Telefon Finn Marsbøll kommunikationsmedarbejder(dj) Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center finnmars@rm.dk Telefon Derudover bidrager i dette nummer: Mia Bo Larsen kommunikationsmedarbejder, Psykiatri og Social. Jan Hallin kommunikationsmedarbejder, Børn, Unge og Specialrådgivning. 02 Psykiatri og Social midt i din hverdag februar 2010

3 I dette nummer Velkommen Nyt medarbejderblad til 5500 ansatte...04 Tema: Gejst Faglighed trodser konflikter Mød PSL De daglige ledere i Psykiatri og Social...14 Hvem er vi? Oversigtskort over tilbud i PS...18 De slipper tonerne fri Unge på Grenen indspiller cd Fokus på oligofrenipsykiatri Udviklingshæmmede med psykiske lidelser Det er ikke helt skævt Basisvurderinger afsluttet på Afdeling N Hvordan får man mest for pengene? Ny chefkonsulent ansat Patienter visiteres via skærm Brugen af videokonferenceudstyr breder sig Nyansættelser, jubilæer m.m. Følg med på navnesiden Et helt liv Hinnerup-Kollegiet har udgivet bog Psykiatri og Social midt i din hverdag Psykiatri og Social midt i din hverdag nr. 01 februar 2010 årgang 01 FORSIDEN: Faglighed skaber arbejdsglæde, siger Marianne Sølager Jacobsen, sygeplejerske og souschef afsnit 01, Regionspsykiatrien Horsens, i sit bidrag til temaet: Gejst. Side 6 Tema: Gejst Faglighed trodser konflikter Oligofreniteam på detektivarbejde Side 24 Unge på Grenen slipper tonerne fri Side 20 Psykiatri og Social midt i din hverdag februar

4 Psykiatri og Social midt i din hverdag Velkommen til PS dit nye medarbejderblad PS midt i din hverdag er et fagligt medarbejderblad til alle ansatte i Psykiatri og Social i Region Midtjylland Vi håber, at bladet kan være med til at give dig faglig inspiration i dit arbejde og holde dig orienteret om, hvad der sker i organisationen som helhed - men også om, hvilke tanker og visioner psykiatri- og socialledelsen har for netop dit område. Vi glæder os derfor til at komme rundt og besøge jer for at skrive om de mange spændende projekter eller faglige udfordringer, som optager jer i hverdagen. På den måde håber vi, at PS-bladet kan være med til at viderebringe faglig viden og erfaringer fra læser til læser. I hvert nummer af bladet vil der være et tema. Temaerne beskæftiger sig med emner, som går på tværs af hovedområderne psykiatri og social. I temaet i dette nummer har vi spurgt en række medarbejdere, hvad det er, der gør, at de kan bevare både overskud og gejst i et arbejde, hvor de umiddelbart giver mere af sig selv, end de får tilbage. Og hvor skældsord, trusler og vold nogle gange er en del af arbejdet. Et andet fast element i PS-bladet er navnesiden. Her vil vi forsøge at få styr på jubilæer, nyansatte ledere, tildelte forskningsmidler og andet, som er godt at vide, når man arbejder i Psykiatri og Social. PS midt i din hverdag udkommer fire gange om året. OBS Vi hører gerne fra dig, hvis din arbejdsplads er midt i et spændende projekt, som du mener, dine kolleger på andre institutioner, tilbud eller afdelinger, kunne have glæde af at høre om. Skriv til PS-bladet@ps.rm.dk eller ring til en af redaktionens kommunikationsmedarbejdere. Vidste du At den største medarbejdergruppe i Psykiatri og Social er pædagoger. De topper medarbejderlisten med 1260 ansatte, derefter kommer socialog sundhedsassistenter med 830 ansatte og sygeplejersker med 700 ansatte. Men området har også mange læger, psykologer, lærere, omsorgsmedhjælpere, administrative medarbejdere m.fl. Alt i alt er vi ca medarbejdere 04 Psykiatri og Social midt i din hverdag februar 2010

5 Grafisk Særkende Psykiatri og Social har fået sit eget grafiske særkende. Det smukt bølgende særkende er lavet af grafiker Sine Claudell, Grafisk Service, Region Midtjylland. Sine Claudell forklarer, at den rolige bølgebevægelse, som hun har valgt at lave som Psykiatri og Socials grafiske særkende, skal symbolisere stabilitet, tryghed, ro og energi. Det grafiske særkende må ikke forveksles med et logo. Region Midtjyllands logo skal stadig bruges i Psykiatri og Social på samme måde, som det altid er blevet. I øjeblikket er der ved at blive lavet anvisninger for brug af særkendet. De vil blive lagt på intranettet sammen med særkendet når de er vedtaget. Psykiatri og Social hvem er vi? I det første nummer af PS gør vi lidt ekstra ud af at præsentere dig for Psykiatri og Social og det store område, det dækker. Navnet, Psykiatri og Social, klinger måske en anelse klinisk, men fakta er, at det dækker over en lang række spændende og højtspecialiserede arbejdspladser. Psykiatriområdet består at den regionale behandlingspsykiatri for både børn, unge og voksne. Området er delt i to: Voksenpsykiatrien Voksenpsykiatrien har 12 psykiatriske behandlingsafdelinger fordelt over hele regionen. Fem af de 12 afdelinger ligger på Århus Universitetshospital, Risskov, som er regionens eneste psykiatriske hospital for voksne. Under de 12 behandlingsafdelinger hører der en række sengeafsnit, specialteams, lokalpsykiatrier, ambulatorier, specialklinikker, centre m.m. Psykiatrien har bl.a. også en stor forskningsafdeling, et videncenter og et museum. Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center (BUC) består af tre regionscentre med sengeafsnit, ambulatorier, centre m.m. De tre regionscentre ligger i henholdsvis Risskov, Herning og Viborg. Socialområdet består af en lang række højtspecialiserede sociale tilbud og institutioner. De forskellige tilbud er specialiserede inden for områderne: Autisme, udviklingshæmning, fysisk handicap og senhjerneskade, problemskabende adfærd, ADHD og domfældte, socialpsykiatri, specialundervisning samt tale- og høre vanskeligheder. Socialområdet er delt i to centre: Center for Voksensocial Center for Voksensocial (CVOS) har 20 tilbud fordelt over hele regionen. Center for Børn, Unge og Specialrådgivning Center for Børn Unge og Specialrådgivning (CBUS) har 14 institutioner fordelt over hele regionen. Se også oversigtskort side 18 HUSK Får din arbejdsplads det rigtige antal blade? Alle ansatte i Psykiatri og Social skal have mulighed for at få et blad. Det er derfor vigtigt, at I giver redaktionen besked, både hvis I mangler blade, og hvis I får for mange. Psykiatri og Social midt i din hverdag februar

6 Tema: Gejst Faglighed trodser konflikter Medarbejderen yder ikke bare omsorg, men lægger også strategier og skal være på forkant. Det er med til at gøre hverdagen interessant, siger Keld Thorgård, der er filosof med speciale på sundhedsområdet.

7 Af: Louise Kastrup Scheibel Foto: Tonny Foghmar Det anderledes er vedkommende Den ekstreme spændvidde i både konkrete og komplekse problemstillinger i hverdagen er bl.a. det, som får medarbejdere inden for psykiatri- og socialområdet til at gå på arbejde og berigede hjem igen på trods af, at der er risiko for at blive udsat for psykisk og fysisk vold, mener filosof Hvordan bevarer de arbejdsglæden? Sådan tænker mange, når de møder medarbejdere, som hver dag arbejder med mennesker, der enten psykisk, fysisk eller socialt har det meget dårligt. Og hvordan kan de være på en arbejdsplads, hvor skældsord, trusler og risiko for vold er en del af arbejdet? - En forklaring på, hvorfor folk alligevel bevarer arbejdsglæden, er, at det er vedkommende at kunne håndtere og hjælpe de mennesker, som ikke passer ind i de ret snævre rammer, vi opstiller for, hvad det vil sige at leve et vellykket liv. Her er det helt andre problematikker, de kan være med til at løse, end om man skal have en ny Arne Jakobsen sofa, forklarer filosof Keld Thorgård fra Center for Sundhed, menneske og kultur på Aarhus Universitet. Kompleksitet er spændende Udover det vedkommende ved at beskæftige sig med mennesker med psykiske, fysiske og sociale problemstillinger, mener Keld Thorgård også, at der er andre faktorer, som spiller ind på, hvorfor medarbejderne har valgt at arbejde inden for psykiatri- og socialområdet. - Der er en ekstrem spændvidde i de problemstillinger, som medarbejderne skal håndtere. Lige fra helt dagligdags, lavpraktiske problemstillinger til spørgsmål, der handler om hjernen, genetik, kendskab til medicin, etik, jura og pædagogik. De konkrete behandlingssituationer berører ofte alle disse aspekter. Man skal have viden om kompleksiteten, og det er samtidig det, medarbejderne finder interessant at dygtiggøre sig inden for, siger filosoffen. Man skal være forsigtig med forestillingen om, at det er mennesker med et særligt omsorgsgen, der arbejder på dette felt, mener Keld Thorgård. Der skal ydes omsorg, og udsatheden skal anerkendes, men arbejdet rummer mange andre aspekter. F.eks. er der brug for meget konkrete og præcise strategier for at styre igennem de vanskelige og nogle gange meget tilspidsede situationer. - Og det giver god mening, at nogle finder det meningsfuldt at være kompetente også i forhold til at udvikle professionelle strategier i at håndtere psykiatriske patienter og beboere på sociale tilbud og institutioner, forklarer han. De små skridt Medarbejdere, der arbejder inden for det område, må ofte svare på, hvorfor de arbejder på et felt, hvor der gøres så små fremskridt. Men en sådan kommentar er i høj grad formuleret udefra. Området er et fagligt felt, hvor det spændende ligger i, at hver enkelt medarbejder mærker, at de kan rykke noget ved de patienter og beboere, de har med at gøre, fortæller Keld Thorgård. - Der er en drivkraft i at håndtere de små skridt og samtidig at have øje for og kunne se det lange perspektiv i udviklingen for en patient eller beboer. Personalet yder ikke bare omsorg, men lægger også strategier og skal være på forkant. Det er med til at gøre hverdagen interessant for medarbejderne. Også selvom det er et job, hvor man risikerer trusler, og det der er værre, siger filosof Keld Thorgård. Psykiatri og Social midt i din hverdag februar

8 Tema: Gejst Faglighed trodser konflikter Glæden ved jobbet holder mismodet væk Af: Jan Hallin Foto: Michael Lange Man kommer til at holde vildt meget af de unger, og det er berigende at opleve den udvikling, de gennemgår, siger Lene Gamrath. Gode kolleger, faglige udfordringer og en oplevelse af, at indsatsen nytter. Det er de tre vigtigste årsager til, at afdelingsleder og socialpædagog Lene Gamrath har bevaret arbejdsglæden gennem ni på døgninstitutionen Hald Ege ved Viborg. Børnene på Hald Ege er normalt begavede, men har været udsat for massivt omsorgssvigt tidligt i deres opvækst. Det præger deres adfærd, og de har en grundlæggende mangel på tillid til voksne. Lene Gamrath og hendes medarbejdere må derfor ofte lægge øre til både ukvemsord og verbale trusler. I sjældne tilfælde eskalerer truslerne til vold. - Det kan være hårdt ind i mellem, men så betyder det meget, at vi har et godt kollegialt miljø. Når vi har haft en voldsom episode, tager vi den op med de involverede pædagoger, men vi snakker det også igennem med barnet. Og vi vurderer altid, om der er brug for supervision ved vores psykolog eller ved vores eksterne superviser, siger Lene Gamrath. - Barnets reaktion er udtryk for tidlige følelsesmæssige skader, men ved at gå i dialog med barnet viser vi, at vi tager det alvorligt, og barnet føler sig set, hørt og forstået. Hald Ege en arbejdsplads med høj faglighed. Det giver en stor tilfredsstillelse, fordi medarbejderne føler, at tingene bliver gjort på en faglig måde, forklarer hun. - At arbejde på Hald Ege er en livsstil. Du kommer til at holde vildt meget af de unger. Det er så berigende at opleve den udvikling, de gennemgår, fra de kommer her. En udvikling, hvor de åbner sig mere og mere og får mere og mere tillid til de voksne, fortæller Lene Gamrath. - For nylig udskrev vi en dreng efter otte år. Hans største ønske til en afskedsgave var et gavekort til, at han måtte komme og besøge os. Så er det man tænker: Yes, det har været det hele værd! Unikke personer med unikke fortællinger Af: Mia Bo Larsen Foto: Tonny Foghmar Det giver mig glæde hver dag at kunne sende patienter hjem, som har det bedre, end da de kom, siger Marianne Sølager Jacobsen. Marianne Sølager Jacobsen har aldrig et sekund været i tvivl om, at hun ville være sygeplejerske. Men det var først tre år efter sin uddannelse i 1982, at hun stiftede bekendtskab med sit drømmejob. - I 1985 havde jeg mit første møde med psykiatrien. Det var det mest spændende, jeg havde prøvet. Derfor har jeg hængt ved lige siden. Til dagligt arbejder Marianne Sølager Jacobsen som sygeplejerske og souschef på psykiatrisk sengeafsnit 01 i Horsens, hvor den primære patientgruppe består af skizofrene, bipolare (både maniske og depressive), depressive og personlighedsforstyrrede personer. Hendes arbejdsdag er meget afvekslende, og udskiftningen blandt patienterne er stor. Nogle patienter er der få dage, mens andre kan være der i flere måneder. Forskelligheden i hverdagen og ikke mindst blandt patienterne er med til at gøre Marianne Sølager Jacobsen begejstret for sit job. - Det er fantastisk at have et job, hvor man får lov til at høre folks livsfortællinger. Alle personer er unikke med hver deres unikke problemstillinger. Nok kan de have de samme diagnoser, men sygdommen udspiller sig alligevel forskelligt fra person til person. Men glæden ved jobbet handler lige så meget om faglighed. Marianne Sølager Jacobsen kender symptomer på de forskellige psykiske sygdomme og ved, hvordan hun kan hjælpe. - Jeg tænker aldrig, at patienternes fortællinger er frygtelige. I stedet tænker jeg, at det var godt, de blev indlagt, så de kan få hjælp. Og med min erfaring ved jeg, at alle får det bedre, selv om det kan tage længere tid for nogle end andre. - Mit job vil altid give mig stor glæde, så længe jeg føler, at jeg gør en forskel. Via et godt samarbejde med kolleger og patienter kan jeg hver dag sende personer herfra, som har det bedre, end da de kom. 08 Psykiatri og Social midt i din hverdag februar 2010

9 Når Susanne Kaas Havemann kan mærke, at en retspsykiatrisk patient ikke betragter hende som en fangevogter længere, men har lyst til at samarbejde. Så føler hun, hendes mission er lykkedes, og så det er en god dag. Hold den faglige gryde i kog Af: Mette Kristensen Foto: Tonny Foghmar Susanne Kaas Havemann har arbejdet 25 år inden for psykiatrien, de seneste 12 år i retspsykiatrien. Og selvom hun har lagt øre til mange skældsord i årenes løb, så overskygger faglig udfordring og gode oplevelser med kolleger og patienter de dårlige dage. - Jeg har valgt denne karriere, fordi jeg er interesseret i mennesker. I retspsykiatrien kan jeg blive ved med at finde nye udfordringer og lade mig rive med, når der sker noget nyt, forklarer Susanne Havemann, plejer på Afdeling R1, Århus Universitetshospital, Risskov. Hun synes, psykiatrien hele tiden er i en løbende udvikling, og da to arbejdsdage aldrig ligner hinanden, har hun ikke svært ved at bevare interessen og gejsten for sit arbejde. Men nogle dage er præget af konflikter, og skældsord og trusler er en del af arbejdet, fastslår hun. - Det kan selvfølgelig være meget hårdt. Men det kommer an på situationen, hvordan jeg tackler det. For kommer ordene fra en meget syg person, kan jeg bedre rumme det. Så er min snor lang, forklarer Susanne Havemann. Hun er meget afhængig af samarbejdet med sine kolleger. - De er de vigtigste. Vi læner os meget op ad hinanden både fagligt og socialt. Vi debatterer patienter og arbejdsopgaver med hinanden hele tiden. Det er nødvendigt, når man arbejder her. Det skal der være tid til. Det er også på den måde, vi holder energien og fagligheden i kog og det er vigtigt. For det giver overskud til også at kunne tackle de mere konfliktfyldte dage. Tolke patientens respons Patienterne på afdelingen er kriminelle, der ofte tidligere har siddet i fængsel. Derfor er det en stor udfordring for personalet at få dem til at forstå, at afdelingen ikke er et fængsel, og at personalet ikke er fangevogtere men samarbejdspartnere. - Når jeg kan mærke, at en patient begynder at have lyst til at samarbejde med mig, så føler jeg, min mission er lykkedes. Så er det en god arbejdsdag. Forleden sagde en patient, at det var dejligt, jeg altid smilede - det varmede, for det er meget sjældent, vi får så direkte en positiv respons. Oftest skal man selv tolke den gennem patientens handlinger, og det er noget man lærer efterhånden, forklarer Susanne Havemann. Psykiatri og Social midt i din hverdag februar

10 Tema: Gejst Faglighed trodser konflikter Karina Gram og Tinna Madsen er enige om, at det ikke er noget moder- eller reddergen, der gør, at de elsker deres arbejde på trods af, at de kan blive truet og slået. De kan lide at sætte sig selv i spil og motiveres af succesoplevelser. Faglighed frem for blødende hjerte Af: Louise Kastrup Scheibel Foto: Tonny Foghmar Jeg slår dig ihjel. Tager en kniv og sprætter dig op. Sådan bliver medarbejderne på det voksensociale tilbud for senhjerneskadede borgere, Boligerne Svalevej i Assentoft, nogle gange mødt af en beboer. Andre gange bliver en medarbejder udsat for angreb og slået af en beboer. Det sker ikke tit. Men det sker. Det fortæller pædagog Tinna Madsen, der har arbejdet på Boligerne Svalevej i to år og er vild med det. - Jeg har prøvet at få en på lampen et par gange. Men det er ikke det værste. Det værste er, når beboerne svinger i humør, så hurtigt som du kan knipse med fingrene. Men det har jeg lært at være i uden at blive angst, fortæller Tinna Madsen. Detektivarbejde Medarbejderne på Boligerne Svalevej, der har med de beboere at gøre, som udover en svær hjerneskade også har psykiatriske diagnoser eller et misbrugsproblem, føler, at de netop i dette job bliver udfordret som hele mennesker. - Det er spændende at udarbejde strategier, så vi mere målrettet kan kompensere for beboerens hjerneskade. Mange gange må vi eksperimentere, lege detektiver og spille rollespil for at finde frem til de rigtige metoder og den rette pædagogiske intervention. Vores mål er hele tiden at styrke den enkeltes integritet gennem identitetsskabende aktiviteter og på den måde opnå højere livskvalitet for beboerne, forklarer afdelingsleder Karina Gram. Ingen Florence Nightingale Både Karina Gram og Tinna Madsen er enige om, at det ikke er noget moder- eller reddergen, der gør, at de elsker deres arbejde på trods af, at de kan blive truet og slået. - Vi arbejder ikke her, fordi vi har et blødende hjerte. For et blødende hjerte kan vi ikke bruge til noget. Så bliver vi bare sårbare. Vi kan lide at sætte os selv i spil og motiveres af succesoplevelser. Det er dem, vi bliver høje af og dem, der får os til at møde op hver dag på jobbet, siger Karina Gram. Tinna Madsen er enig: - Det er fedt at være en del af en personalegruppe, som tager de svære opgaver. Det får os til at føle, at vi udfører et vigtigt stykke arbejde. 10 Psykiatri og Social midt i din hverdag februar 2010

11 Ergoterapeut Chalotte Tranberg Mortensen (tv) og assistent Dorte Brohus Lorentzen fra U3 i Herning trives med arbejdet med de psykisk syge unge. Afdelingssygeplejerske Iben Laursen var forhindret, da fotografen kom forbi. Tryghed giver styrke og gennemslagskraft Af: Finn Marsbøll Foto: Birgitte Rødkær Når Chalotte hæver stemmen, så ved jeg, at vi har et problem. Og hun ved, at hjælpen er lige uden for døren, fortæller Borte Brohus. Opstår der en tilspidset situation på Afsnit U3 på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Regionscenter i Herning, er der inden for få minutter hjælp fra omkring 10 kolleger fra den nærliggende voksenpsykiatri blot ved et tryk på alarmknappen. At have den viden med på arbejde giver tryghed og faglig sikkerhed. For skulle du pludselig stå i en situation, hvor du rent fagligt bliver nødt til at stå fast over for en patient, så er hjælpen nær. Du er ikke nødt til at bøje af. Hjælpen er en del af det helt specielle beredskab, som U3 har haft i en årrække. Beredskabet har to spor, hvor det ene er den umiddelbare hjælp til eksempelvis at berolige en ung psykiatrisk patient. Det andet spor lever integreret i det daglige arbejde. U3 har nemlig sin helt egen omsorgsordning, der kort fortalt går ud på, at hver ansat har to omsorgspersoner blandt kollegerne. Omsorgspersonerne har til opgave at holde øje og støtte kollegaen, hvis vedkommende har været ude for en tung oplevelse eller måske har problemer af mere privat karakter. Udover de to omsorgspersoner er afdelingssygeplejerske Iben Laursen bagstopper. Tryghed og faglighed Tryghed og stor faglighed er nøgleordene for livet på U3, hvor assistent Dorte Brohus Lorentzen og ergoterapeut Chalotte Tranberg Mortensen tydeligt er glade for at være. Dorte Brohus var væk et par år, men savnede stedet og er nu tilbage i folden. Arbejdet med psykisk syge unge er hårdt, men det er en spændende mål- og aldersgruppe at arbejde med, er begge enige i. Sammen med afdelingssygeplejerske Iben Laursen og en række øvrige kolleger har de været med fra afsnittets start i I alt er der 17 ansatte på afsnittet, der har 6 døgnpladser og 2 dagpladser. Patienterne er i aldersgruppen år. Holdet på U3 er en fasttømret kerne, der både kan aflæse og tage vare på hinanden. Det, kombineret med den store faglighed, har givet grundlaget for et godt psykisk arbejdsmiljø blandt meget tunge og ofte selvdestruktive patienter. Afsnittets personale har en ballast af viden og erfaring og udstråler den ro, der er så vigtig, når man arbejder med mennesker, der selv er fyldt af uro. Men hvorfor gider man være på en arbejdsplads, hvor der som nu, er mange dårlige og meget deprimerede patienter? Svaret ligger i stor indflydelse på sit arbejde, gode udviklingsmuligheder og ansvar. - Vil du have et ansvar, så får du det, fortæller Dorte Brohus og Chalotte Tranberg. En anden del af svaret er synlig og tydelig ledelse. Ledelsen har øje for medarbejderne og sørger for at de både bliver set og hørt. U3 er også en arbejdsplads, hvor tonen til hver en tid skal være ordentlig både blandt personalet og over for patienterne. Psykiatri og Social midt i din hverdag februar

12 t Korte historier og nyt midt i din hverdag Ledelsesudvikling i BUC Samtlige ledere i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center gennemgår i løbet af 2010 et intensivt lederudviklingsforløb. Forløbet sker med baggrund i rapporten fra 2009 Evaluering af organiseringen og ledelsesstrukturen i BUC. Deltagerne skal sammen med firmaet MacMann Berg arbejde med at udvikle et fælles ledelsesgrundlag og en fælles ledelsesfaglighed, der kan understøtte ledelsessamarbejdet i og mellem de respektive ledelsesniveauer og ledelsesteams i BUC. Forløbet tilrettelægges som 7x2 udviklings- og uddannelsesdage med 5-6 ugers mellemrum. Det gennemgående tema er Et koordineret billede af ledelse i BUC. Derudover er der fem uddannelsestemaer: Visions- og strategiudvikling, Ledelse i en kompleks tværfaglig organisation, Refleksion som ledelsesværktøj, Værdiskabende samtaler og møder samt Svære og vigtige samtale om håndtering af modsætninger. FOKUS Nordisk konference i Risskov Minister for sundhed og forebyggelse, Jakob Axel Nielsen, åbner den store nordiske konference, som Center for Oligofrenipsykiatri i Risskov er vært for i maj. Under titlen Fra psykisk lidelse til psykisk sundhed, ønsker arrangørerne bag konferencen at vise, hvor vi er i dag, og hvor vi er på vej hen, når det handler om psykiske lidelser hos udviklingshæmmede mennesker. Konferencen vil tage udgangspunkt i håb, behandling, forebyggelse og løsning, men den vil også berøre emner som etik, medbestemmelse og menneskerettigheder. På konferencen kan du bl.a. blive inspireret af den skotske professor i udviklingshæmning og psykiatri Sally-Ann Cooper og få ny viden ved den hollandske professor i udviklingshæmning Heleen Evenhuis. Du vil også få mulighed for at høre, hvad de førende eksperter og praktikere i Norden mener og forsker i. Ligesom du vil få lejlighed til at netværke i det nordiske fællesskab om oligofrenipsykiatri. Tid: maj Sted: Århus Universitetshospital, Risskov For nærmere oplysninger kontakt Mette Egelund Olsen , eller læs mere om konferencen og tilmeld dig på: Udvalg med særlig fokus på psykiatri og Social Det nye regionsråd har nedsat et rådgivende udvalg, der skal beskæftige sig med emner inden for psykiatri- og socialområdet. Udvalgets medlemmer skal følge udviklingen på området og bl.a. rådgive forretningsudvalget, inden det tager stilling til sager, der vedrører psykiatri- og socialområdet. Administrationen bag Psykiatri og Social kan også bringe emner og temaer op, som udvalgets medlemmer skal drøfte. For at få større indsigt i området har udvalget mulighed for at lægge nogle af dets møder ude på regionens sociale tilbud og psykiatriske afdelinger. Formålet med udvalget er at styrke den politiske beslutningsproces i regionen. Udvalgets formand er Niels Callesøe(F). Udvalget er nedsat for to år. Vidste du at du har mulighed for at blive boganmelder. PsykInfo har et korps af boganmeldere, som fire til seks gange om året modtager en liste med titler på bøger, som PsykInfo ønsker anmeldt. Korpset består af fagfolk, studerende, på-rørende og brugere. De byder selv ind på, hvilke bøger de vil anmelde. Kunne det måske være dig? Læs mere på: 12 Psykiatri og Social midt i din hverdag februar 2010

13 Emma Gad - Sønderparken gider også Takt og tone ifølge Emma Gad handler ikke kun om, hvor glasset skal stå, og i hvilken rækkefølge knivene skal ligge på dugen. På det socialpsykiatriske tilbud, Sønderparken, i Hornsyld, har to læringsdage om, hvordan Emma Gads hovedregel om at møde mennesket med hjertet og give opmærksomhed til opmærksomheden, gjort hverdagen til en fest. Medarbejderne er blevet endnu bedre til at være opmærksomme på hinanden f.eks. ved at hilse med navn, registrere, hvordan vedkommende ser ud og spørge ind til, hvordan det går. Den arbejdsglæde og viden, som det har givet blandt Sønderparkens personale, tog centerleder Judith Pedersen, udviklingskonsulent Jette Sparvath og trivselskonsulent Birte Holm Petersen med til den landsdækkende personalepolitiske messe i Bella Centret den 12. januar. Her holdt de tre kvinder iført festtøj en workshop for 165 interesserede deltagere om at gøre hverdagen til en fest ved hjælp af Emma Gads gamle dyder, hjerneforskning og den systemiske tilgang. Verden er i Farver - Vi ønsker at give omverdenen et smukt, lærerigt indblik i, hvordan en verden i farver ser ud, set med de udviklingshæmmedes øjne, siger arrangørerne bag en censureret udstilling med kunst lavet af voksne udviklingshæmmede. Det er Center for Oligofrenipsykiatri, der arrangerer udstillingen i et samarbejde med Museum Ovartaci i Risskov. Der findes mange helt unikke talenter blandt udviklingshæmmede, som hver dag arbejder med deres kunst på værkstederne rundt omkring, og der blev i alt indleveret knap 500 værker til censureringen, hvoraf komiteen valgte 107 værker til udstillingen. Udstillingen indgår som en kunstnerisk del af programmet for den nordiske konference om psykiske lidelser hos mennesker med udviklingshæmning, som Center for Oligofrenipsykiatri er vært for i maj. Den censurerede kunstudstilling kan dog ses på museet hele sommeren. Værkerne skal derefter udstilles på andre kunstmuseer i Danmark. Tid: 6. maj 2. august 2010 Sted: Museum Ovartaci Nyt tilbud til autister med yderligere forstyrrelser Det voksensociale autismetilbud Hinnerup Kollegiet har udviklet en række projektpladser kaldet Autisme Plus. Pladserne er fysisk placeret på Højskolebakken i Skals og fungerer alle som rummelige lejligheder med køkken og bad. Projektpladserne skal ses som et alternativ til særforanstaltninger for voksne med Autisme Spektrum Forstyrrelser, der er yderligt udfordret f.eks på grund af dobbeltdiagnose eller problemskabende adfæd. Foto: Hanne Engelstoft Læs mere om Højskolebakken på Psykiatri og Social midt i din hverdag februar

14 Mød PS-ledelsen Nogle af jer kender dem rigtig godt, andre har måske aldrig set dem. Derfor har PS-bladet valgt at bringe en kort præsentation af de fire ledere, der tilsammen udgør psykiatri- og socialledelsen. Eller i daglig tale PSL. PSL har ansvaret for den daglige drift og udvikling på hele psykiatri- og socialområdet Min faglighed handler om ledelse, og psykiatri- og socialområdet er et spændende område at være leder i Af: Mette Kristensen Foto: Michael Lange Gert Pilgaard Christensen direktør Et kig i direktør Gert Pilgaards kalender en tilfældig uge kan tage pusten fra de fleste. Som perler på en snor ligger både interne og eksterne møder side om side. - Som direktør handler mange af mine opgaver om den overordnede struktur, økonomi og personaleforhold, men vi forsøger i ledelsen at være fælles om så meget som muligt, så vi kan gå på tværs mellem hinanden, forklarer han. Gert Pilgaard har arbejdet inden for psykiatri- og socialområdet siden 1998, hvor han blev psykiatrichef i Ringkøbing Amt og var konstitueret social- og psykiatridirektør samme sted fra 2004 til 2006, for senere at blive distriktschef i regionspsykiatrien i Distrikt Vest og nu direktør for Psykiatri og Social i Region Midtjylland. - Min faglighed handler om ledelse og psykiatri- og socialområdet er et spændende område at være leder i, fordi det ligger i spændingsfeltet mellem naturvidenskab og det mere humanistiske felt. Det der driver mig i arbejdet er at få organisationen til at fungere at se vi leverer noget, der er rigtig godt, og som hjælper de patienter og beboere, vi har et ansvar for, forklarer Gert Pilgaard. Slapper af ved at lægge fliser Selvom møder via videokonference har høvlet nogle kilometer af den månedlige kørsel, så kender Gert Pilgaard regionens veje særdeles godt. Han bor i Ringkøbing, kontoret ligger i Viborg og møderne ligger over hele regionen. - De mange møder i arbejdstiden betyder, at når jeg skal slappe af derhjemme, så foretrækker jeg at lave praktiske ting, som f.eks. at ordne have eller lægge fliser. Det er et meget konkret arbejde, hvor man kan se, hvor langt man er kommet. Men jeg kan også godt lide at fotografere og læse bøger om historie og politik. Gert Pilgaard er 53 år, uddannet cand.scient.pol fra Aarhus Universitet og bor i Ringkøbing med sin kone. Han har to voksne børn. 14 Psykiatri og Social midt i din hverdag februar 2010

15 Per Jørgensen cheflæge At arbejde på denne måde er mere en livsstil end et arbejde Af: Mette Kristensen Foto: Klavs Vedel Omskiftelig - er det ord, der først slipper ud, når Per Jørgensen skal beskrive en typisk arbejdsdag. Og med det, mener han, omskiftelig i forhold til både geografi og mødernes indhold og karakter. Det er nemlig PS-ledelsens ambition at være en fællesledelse for hele Psykiatri og Social. Ledelsesgruppen har således ikke opdelt området imellem sig. - Men vi udnytter selvfølgelig de forskellige erfaringer, vi hver især er kommet med. Så rent praktisk kan man sige, at jeg som cheflæge beskæftiger mig mere med behandling, forskning, Århus Universitetshospital, Risskov og lignende end de andre, men vi repræsenterer hele ledelsen, når vi tager ud. Per Jørgensen bor i Risskov, kontoret ligger i Viborg, og mange af møderne ligger rundt omkring i hele regionen - ofte også uden for regionen, så transport og planlægning er vigtige nøgleord. - Det betyder lange arbejdsdage. Jeg kommer typisk hjem sidst på eftermiddagen og bruger noget af min aften på at forberede mig til næste dag. Og henover weekenden er der også forskelligt papirarbejde, ligesom vi følger med på mailen, siger Per Jørgensen og forklarer: - At arbejde på denne måde er mere en livsstil end et arbejde. Og man skal ikke vælge sådan en livsform med mindre, man brænder for det og har valgt det med åbne øjne. Derfor har han også svært ved at skelne mellem arbejde og fritid. - Når jeg har fri, kan jeg bl.a. godt lide at skrive. Jeg skriver f. eks. bøger, og hovedoverskriften for dem er psykiatri og ledelse, forklarer han. Per Jørgensen er speciallæge i psykiatri. Han har arbejdet inden for faget i snart 30 år. Først som overlæge både i distriktspsykiatrien og på Århus Universitetshospital, Risskov, hvor han bl.a. var med til at starte tilbuddet OPUS for skizofrene unge. Senere blev han cheflæge for psykiatrien i Århus Amt, derefter for psykiatrien i Region Midtjylland og nu for Psykiatri og Social. Han er 57 år bor i Risskov med sin kone og har to børn. Psykiatri og Social midt i din hverdag februar

16 Claus Graversen chefsygeplejerske Vi prioriterer konsolideringen der vil ikke komme helt så mange tiltag i 2010 Af: Finn Marsbøll Foto: Michael Lange Efter devisen al gang foregår i løb har der været fart på for ledelsen af Psykiatri og Social siden starten i januar Tempoet har sat sig spor på to-do-listen, der ikke er så lang, som den var for et år siden. Nu er der sat flueben ud for en række opgaver, og det er tid til konsolidering. Netop konsolideringen er det ene af de to spor, som PSL vil følge i år. Det andet er prioritering af initiativer i relation til psykiatriplanen samt udvikling på det sociale område. Chefsygeplejerske Claus Graversen er del af kvartetten, der spiller sammen som en helhed og leder de mange ansatte i Psykiatri og Social. Kvartetten har haft et travlt og arbejdsomt år, fortæller Claus Graversen og det ser ud til at fortsætte også i år. - PSL ledelsen er fælles om ansvar og opgaveportefølje, men vi har selvfølgelig en praktisk fordeling af opgaverne alt efter erfaringer og kompetencer, fortæller Claus Graversen. Claus Graversen er uddannet sygeplejerske og omdrejningspunktet for en række af de opgaver, han står i spidsen for, relaterer netop til plejeområdet. Men han har også en række andre opgaver. F.eks. er rekruttering af bl.a. tyske speciallæger samt hele it-området med på paletten. Filmklub og gode venner Til daglig kan Claus Graversen spille ping-pong med kollega i ledelsen Gert Pilgaard, med hvem han deler kontor. Dog er det ikke ofte de begge er på kontoret, der også fungerer som den samlede ledelses mødelokale. En trofast følgesvend til Claus Graversens mange opgaver og ditto ansvar er et anseeligt dagligt timeforbrug. Så det er ofte sent, før turen går mod hjemmet i Nybøbing på Mors. Her bor 50-årige Claus Graversen i Nykøbing sammen med sin kone. Datteren er voksen og for længst flyttet hjemmefra. I fritiden går han bl.a i filmklub med gode venner, brygger øl og motionerer på cykel eller i løbesko. Foruden rejserne rundt i Europa - gerne til italienske Toscana. 16 Psykiatri og Social midt i din hverdag februar 2010

17 Charlotte Josefsen socialchef Regionen skal fortsat være en markant spiller på socialområdet Af: Louise Kastrup Scheibel Foto: Michael Lange Når hun ikke tilbagelægger 400 km om ugen på Region Midtjyllands asfalt fra nord til syd, øst til vest for at holde møder på de sociale tilbud og med regionens 19 kommuner, ser man hende sidde i sin karrygule kontorstol på Tingvej i Viborg med næsen i en ny rapport om ADHD, en brugertilfredshedsundersøgelse eller bag computeren for at besvare mail efter mail, der tikker ind. - Socialområdet er fagligt set et rigtigt spændende område. Jeg mener, at vi har været fantastiske til at gribe chancen for at være leverandør, siden regionen blev dannet. Vi er dygtige og har et engagement uden lige. Det mærker jeg, når jeg er ude og møde personalet på tilbuddene og institutionerne. Charlotte Josefsen mener, at regionen skal kæmpe for at bevare sin faglighed på det sociale område, fordi der er brug for den. - Jeg har en tro på, at vi kan gøre det bedre for de svage grupper, og at vi skal fastholde det højt specialiserede socialområde på regionale hænder. Det er opgaver, som kræver et stort befolkningsunderlag for at kunne levere højt specialiserede ydelser til målgrupper med komplekse behov. Der har vi som region en væsentlig opgave. Regionen skal fortsat være en markant spiller på socialområdet. Himmel og hav Når socialchefen skal koble fra, nyder hun at tage i familiens sommerhus ved Vesterhavet. Her er der uendeligt højt til loftet og ingen mobilforbindelse, når hun går nede i strandkanten. - Det er sundt nogle gange at trække stikket ud og ikke være på mobil og internet. Især fordi jeg er det så meget. Derfor nyder jeg også de gange, hvor der bare er mig, min familie, himmel og hav for en stund. Charlotte Josefsen er 42 år gammel og uddannet cand. merc. fra Handelshøjskolen i Århus. Før hun blev en del af psykiatri- og socialledelsen var hun distriktschef i det tidligere psykiatridistrikt Syd. Hun bor i Århus sammen med sin mand og to børn. Psykiatri og Social midt i din hverdag februar

18 Lemvig Struer Holstebro Herning Ringkøbing-Skjern Ikast-Brande Silkeborg Viborg Skive Randers Norddjurs Syddjurs Favrskov Århus Skanderborg Horsens Odder Hedensted

19 Oversigtskort over hovedmatrikler i Psykiatri og Social Behandlingspsykiatrien består af så mange afdelinger med tilhørende sengeafsnit, specialklinikker, centre, lokalpsykiatrier m.m., at det desværre ikke har været muligt at nævne dem her på kortet. Også en del af de sociale institutioner og tilbud har underafdelinger, som ikke er nævnt. Kortet skal derfor ses som et oversigtskort. Vil du vide mere om de forskellige regionspsykiatrier eller sociale tilbud, kan du finde dem på Psykiatri og Socials hjemmeside: Behandlingspsykiatrien Voksne 1 Århus Universitetshospital, Risskov 5 2 Regionspsykiatrien Randers 6 3 Regionspsykiatrien Horsens 7 4 Regionspsykiatrien Silkeborg 8 Regionspsykiatrien Viborg Regionspsykiatrien Herning* Regionspsykiatrien Holstebro* Regionspsykiatrien Skive * Regionspsykiatrien Holstebro og regionspsykiatrien Herning sammenlægges 1. maj til én regionspsykiatri Regionspsykiatri Vest. Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Børne- og Ungdomspsykiatrisk Regionscenter, Risskov Børne- og Ungdomspsykiatrisk Regionscenter, Herning Børne- og Ungdomspsykiatrisk Regionscenter, Viborg Center for Voksensocial Bo-Hedensted - Hedensted Autisme Psykisk udviklingshæmmede Gudenåkollegiet - Tørring Autisme Hinnerup-kollegiet - Hinnerup Autisme Blåkærgård Viborg Socialpsykiatri Sct. Mikkel Viborg Socialpsykiatri Stormly - Juelsminde Psykisk udviklingshæmmede Sønderparken Hornsyld Socialpsykiatri Gårdhaven Viborg Socialpsykiatri AU-centret Holstebro Fysisk handicap og senhjerneskade Elbæk Højskole Horsens Problemskabende adfærd og domfældte Fogedvænget - Hedensted Fysisk handicap og senhjerneskade Høskoven - Viby J Fysisk handicap og senhjerneskade Boligerne Svalevej Assentoft Fysisk handicap og senhjerneskade Tagdækkervej - Hammel Fysisk handicap og senhjerneskade Granbakken Allingåbro Psykisk udviklingshæmmede Problemskabende adfærd og domfældte Mosetoft Viborg Problemskabende adfærd og domfældte Nørholm-kollegiet Herning Problemskabende adfærd og domfældte Saustrup Holstebro Psykisk udviklingshæmmede Pilebakken Them Socialpsykiatri Tangkær Ørsted Socialpsykiatri Center for Børn, Unge og specialrådgivning Engvejens Børne og Unge Center Århus Handicap og Autisme Fenrishus Århus Handicap og Autisme Møllebækken Glesborg Handicap og Autisme Mellerup Skolehjem Randers Handicap og Autisme Oustruplund Kjellerup Socialpsykiatri Hald Ege Viborg Socialpsykiatri Holmstrupgård Brabrand Socialpsykiatri Koglen Stakroge Socialpsykiatri Grenen Glesborg Socialpsykiatri Tale og Høreinstitutet Risskov Kildebjerget Stouby Specialundervisning Himmelbjerggården Ry Socialpsykiatrisk 4 Ulriksdal Viborg Handicap og Autisme

20 Unge på Grenen slipper tonerne fri Af: Jan Hallin Foto: Tonny Foghmar Den sikrede døgninstitution på Djursland har startet projekt, det skal give nogle af de anbragte unge et musikalsk alternativ til en kriminel fortid En håndfuld unge fra den sikrede døgninstitution Grenen på Djursland slipper tonerne fri, når de til juni udgiver en cd med egne kompositioner. Det sker som led i et musikprojekt, der støttes med næsten en halv million kroner fra Egmont Fonden. Siden årsskiftet har foreløbig seks unge spillet, sunget og programmeret sig igennem de første numre på cd en sammen med Søren Bendixen, der ved siden af sit professionelle virke som musiker og producer står for musikundervisningen på Grenen. - Det gik op for mig, at de unges musikalske niveau kombineret med deres historier gav basis for at udgive det, fordi det giver indblik i en verden, som meget få unge kender til. Og så er det noget fed musik, konstaterer Søren Bendixen. Teksterne har de unge selv skrevet i tæt dialog med Søren Bendixen. Musikken har de i en vis udstrækning også selv været med til at skrive. Teksterne skal følge Grenens regler for god opførsel. De må derfor ikke svine nogen til eller forherlige vold, stofmisbrug eller andre former for kriminalitet. Til gengæld må eleverne gerne skrive ord som fuck i deres tekster og det gør de så. - Men der skal være en kunstnerisk grund til at bruge de ord, som man bruger, forklarer Søren Bendixen. Et pædagogisk projekt Musikprojektet på Grenen handler ikke kun om at spille og synge. Det er også et pædagogisk projekt med et langsigtet formål, der rækker ud over øvelokalet. - Vi håber, at det kan vise de unge, at det kan betale sig at arbejde for noget, som de gerne vil, og at det er nødvendigt at modtage undervisning for at kunne udtrykke sig også musikalsk, siger souschef på Grenen, Michael Aakjær - Et andet perspektiv var, at vi også gerne ville vise, at de unge, som på mange måder har følt sig sat på et samfundsmæssigt sidespor, faktisk er i stand til at forholde sig refleksivt til sig selv, tilføjer han. Gennem projektet lærer de unge at tage ansvar for et produkt, som de selv har lavet. - Det er unge med problemer, der kommer på Grenen. Et af problemerne kan være at tage en opgave på sig. Med musikprojektet får de unge en konkret opgave at forholde sig til med delprocesser og et synligt resultat til sidst, fortæller Søren Bendixen. - Vi tager afsæt i de unges eget materiale og fastholder dem i det. Min oplevelse er, at de arbejder meget engageret og målrettet med projektet. Jeg er overrasket over, hvor meget de knokler med det og hvor koncentrerede de er, siger han. En stor del af musikken er programmeret på computer, men de unge medvirker også selv i et vist omfang med både guitarer og trommer. Derudover er der indgået aftaler med professionelle musikere, der skal medvirke med strygere og blæsere på nogle af numrene. De unge skal i den forbindelse selv føre dialogen med de professionelle musikere. - Det gør, at de unge bliver tvunget til at stå ved deres projekt, men samtidig oplever en gensidig respekt mellem dem selv og de professionelle musikere. Den unge vil pludselig opleve en situation, hvor han skal sige til et andet menneske, at jeg vil gerne have, at du gør det her for mig. For de unge på Grenen er det ofte helt uvant, forklarer Søren Bendixen. Cd en ventes udgivet i løbet af juni. Desuden vil den kunne downloades fra internettet. Kort om projektet Grenens musikprojekt har til hensigt at give unge på den sikrede institution en oplevelse af en professionel musikproduktion. I forløbet skal de unge sætte ord på deres tanker og erfaringer og derigennem skabe større selvbevidsthed og samtidig større forståelse blandt andre unge. I projektet skal de unge med hjælp fra professionelle musikere lave en cd med egne sange. Egmont Fonden støtter projektet med kroner. Projektet løber frem til juni Sidst på året vil der blive udgivet en bog, der beskriver projektforløbet og de erfaringer, som projektet har kastet af sig. Fakta om Grenen Grenen er en sikret døgninstitution for unge, der er anbragt på foranledning af en dommer eller de sociale myndigheder. Årsagerne til anbringelse kan typisk være, at de unge er sigtede eller dømt for kriminalitet, har udvist en farlig adfærd eller af andre årsager skal fastholdes i et sikret miljø. Grenen består af både åbne, sikrede og særligt sikrede afdelinger. Under anbringelsen deltager de unge i undervisning, som udover almindelige skolefag også omfatter værkstedsundervisning og musikundervisning. Fritiden på Grenen er ligeledes aktivitetsbaseret. 20 Psykiatri og Social midt i din hverdag februar 2010

21 Manden for oven Manden for oven ser på mig og tænker fuck, Hva fan sker der for drengen han er helt fuckt up, Men jeg må ligesom bare blive ved, ja han kan hjælpes uanset hva det er der skal til, Han ryger ind og sid vold mod en anden person, han sidder der pisse fucked på metadon, Jeg tænker ja okay, der skal andre midler til, koste hvad det koste vil, fuck jeg bliver ved. Uddrag af sangtekst fra Grenens musikprojekt Skrevet af Morten, 18 år Jeg er overrasket over, hvor meget de knokler, og hvor koncentrerede de er, siger musiker og producer Søren Bendixen. Han står i spidsen for et musikprojekt, hvor de unge til juni udgiver en cd med egne tekster og musik. Psykiatri og Social midt i din hverdag februar

22 Fokus på udviklingshæmmede med psykiske lidelser Kun få psykiatere er specialiseret i at udrede og behandle udviklingshæmmede mennesker, der lider af en psykisk sygdom - også kaldet oligofrenipsykiatri. Og de fleste af dem er på vej på pension. Derfor har Region Midtjylland sat ekstra fokus på området Overlæge Kurt Sørensen har arbejdet med psykiske problemer hos mennesker med udviklingshæmning i over 20 år. Han er derfor med i den arbejdsgruppe, der snart kommer med anbefalinger til, hvordan specialet sikres i fremtiden. I 1989 etablerede overlæge Kurt Sørensen Oligofreniklinikken i Risskov. Dengang var det et nyt speciale, hvor der ikke var meget viden at bygge på. - I begyndelsen stod jeg selvfølgelig noget famlende over for specialet, men efter 20 år har jeg samlet så mange erfaringer, at jeg kan genkende mange af de sygdomsmønstre, som er kendetegnende for denne gruppe patienter, forklarer han. I dag er Kurt Sørensen speciallæge i oligofrenipsykiatri og leder af Center for Oligofrenipsykiatri, der består af Oligofreniklinikken på Århus Universitetshospital, Risskov, og af det landsdækkende Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning, der deler lokaler med Oligofreniklinikken i Risskov. - Patienterne er meget forskellige, for gruppen af mennesker med udviklingshæmning er bred. Den strækker sig fra personer, der tangerer normal begavelse til personer, der stort set ingenting kan. Derfor er det vigtigt, at man ser på hele mennesket, når man skal udrede og behandle denne patientgruppe, og det kræver specialviden, siger han og uddyber: - For selvom mentalt retarderede lider af de samme sygdomme som andre, er det ikke altid den samme behandling, der er optimal. Vi undgår f.eks. helst at indlægge dem, for det er bedst at behandle dem i deres eget miljø. Men nogle gange bliver vi nødt til at indlægge, og det kan være svært for patienten, siger han. Mangel på psykiatere Kurt Sørensen er godt op i årene og den eneste psykiater i regionen, der arbejder med specialet på fuld tid. Og billedet er stort set det samme over hele landet. De fem til seks psykiatere, der har erfaringer på området, nærmer sig pensionsalderen. - Vi er ved at være en uddøende race, siger han spøgende, men alligevel med en nærmest sørgmodig stemme. Han er derfor meget glad for at sidde i den arbejdsgruppe, der skal komme med anbefalinger til, hvordan området sikres i fremtiden. Center for Oligofrenipsykiatri har endvidere fire psykologer og en distriktssygeplejerske, der arbejder fuld tid med specialet, foruden en allerede pensioneret psykiater, der arbejder en dag om ugen. Anbefalinger fra arbejdsgruppen Region Midtjylland har nedsat en arbejdsgruppe, der skal komme med bud på, hvordan oligofreniområdet sikres i fremtiden. Charlotte Josefsen, socialchef i psykiatri- og socialledelsen, er formand for arbejdsgruppen, der også har to kommunale repræsentanter. Arbejdsgruppen er ved at lægge sidste hånd på sin rapport, der overordnet anbefaler, at ekspertisen samles ét sted i regionen. - Vi anbefaler bl.a. at styrke området ved at ansætte flere psykiatriske distriktssygeplejersker, der skal arbejde tæt sammen med tilbuddene, sådan som der allerede er gode erfaringer med i oligofreniteamet i Herning. Men for at forstærke indsatsen 22 Psykiatri og Social midt i din hverdag februar 2010