Professionsrettet dansk

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Professionsrettet dansk"

Transkript

1 progcenter Nyt Nr november 2014 Tema: Professionsrettet dansk Arbejdsmarkedsrettet Dansk 4 Når sproget skal med på arbejde 8 Tre spørgsmål til ministeren 10

2 NOVEMBER 2014 L e d e r At undervise i professionsrettet dansk på begynderniveau er en stor og spændende faglig udfordring, som vi gladeligt tager på os. Lene Glyngø, centerchef Professionsrettet dansk Der er ganske vist meget at jamre over i den nye lov om Arbejdsmarkedsrettet Dansk, de manglende incitamenter for både sprogcentre og kursister og det tårnhøje bureaukrati, men i dette nummer af SprogcenterNyt skal det handle om det sjove og det væsentlige, nemlig undervisningen. At undervise i professionsrettet dansk på begynderniveau er en stor og spændende faglig udfordring, som vi gladeligt tager på os. At passe grise på dansk Læs, hvordan vi tilrettelægger den professionsrettede undervisning dels på virksomhederne, for eksempel på REMA 1000, hvor lagerarbejderne skal lære at følge danske instruktioner i deres ørebøffer, eller på et stort landbrug, hvor det handler om at passe grise, og dels på sprogcentrene, hvor vi underviser hold med blandede professioner. Læs også om forsøgene med FVU trin 0, som med stor fordel kan forlægges til virksomheder og gøres professionsrettet. Vi ansætter en ph.d. Forskning inden for dansk som andetsprog er nærmest ikkeeksisterende. Derfor samarbejder vi på Sprogcenter Midt med Københavns Universitet og professor i Dansk som Andetsprog Karen Lund fra Aarhus Universitet om at ansætte en ph.d. Formålet med det treårige forskningsprojekt er at opnå dybere indsigt i sprogpædagogiske teorier og metoder inden for professionsrettet dansk især når det foregår i et undervisningsrum med komplekse sproglige læringsbehov. Det bliver spændende at få forskerøjne på det, vi laver, og at få dokumentation for, hvad der virker bedst og hvorfor. Lene Glyngø, centerchef

3 ARBEJDSMARKEDSRETTET DANSK I n d h o l d SprogcenterNyt nr NOVEMBER Arbejdsmarkedsrettet Dansk til begynderne Et nyt tilbud på de danske sprogcentre 4 6 Hos Skeldal Produktion foregår danskundervisningen tæt på hverdagen Arbejdsmarkedsrettet Dansk for landbrugsmedhjælpere 8 Når sproget skal med på arbejde Arbejdsmarkedsrettet danskundervisning fra første dag 10 Tre spørgsmål til ministeren, professoren og virksomheden Spørgsmål om Arbejdsmarkedsrettet Dansk 6 12 Udenlandsk arbejdskraft på fremtidens arbejdsmarked? Uenighed om tal blandt eksperterne 13 FVU Start Nyt tilbud om mere dansk til udlændinge 14 Ørebøffer og behovsanalyse Research hos REMA 1000 før et FVU Start danskundervisningsforløb Erhvervsdansk på VIA University College skal bane vejen for praktikpladser Danskundervisning til internationale studerende 18 Opslagstavlen

4 Arbejdsmarkedsrettet Dansk til begynderne Arbejdsmarkedsrettet Dansk er et nyt tilbud til udenlandske arbejdstagere og studerende i Danmark. Men hvordan underviser man egentlig udlændinge i Arbejdsmarkedsrettet Dansk fra dag ét, og hvad har det nye tilbud betydet på Sprogcenter Midt? Tekst Kasper Vieland Nielsen. Foto AOF Danmark Side 4

5 - Den nye lov om Arbejdsmarkedsrettet Dansk er i bund og grund resultatet af en besparelse. Regeringen skulle spare penge, og derfor blev undervisningstilbuddet til arbejdstagere og studerende skåret ned til et kursus på 250 timer. Men samtidig blev det besluttet, at undervisningen skal være særligt arbejdsmarkedsrettet, og det er en udfordring, som vi hilser meget velkommen, fortæller Margot Skyum-Jensen, som er tovholder på udviklingen af den nye danskundervisning. En udfordring af de store - På sprogcentrene skal vi så vidt muligt forsøge at lave brancherettede hold, men det er desværre ikke ret ofte muligt. På Skeldal Produktion (se side 6), og efter planen snart på Danish Crown, underviser vi de udenlandske ansatte på jobbet. For alle øvrige er det ligesom på alle andre sprogcentre et vilkår, at kursister på Arbejdsmarkedsrettet Dansk går på samme hold som kursister på de ordinære Danskuddannelser. Og det gør jo ikke udfordringen mindre. - På Sprogcenter Midt er al undervisning tilrettelagt efter et curriculum, og det samme gør sig gældende med det nye tilbud. Ved curriculum forstås kort og godt en læseplan, som angiver undervisningsmål og materialer, og som gør læringsmålene tydelige for kursisten. Vi har haft to arbejdsgrupper til at udvikle curriculum til Arbejdsmarkedsrettet Dansk, ét til de hurtige DU3-kursister og ét til de knap så hurtige DU2-kursister. I samarbejde med Karen Lund, professor i Dansk som Andetsprog på Aarhus Universitet, bliver disse curricula evalueret og justeret hen over efteråret, oplyser Margot Skyum-Jensen. Kursister til jobsamtale Men hvordan griber man så undervisningen an i klasselokalerne, hvor der ikke sidder enten 15 smede eller 15 frisører? Ditte Balling Pedersen, som er lærer på de nye arbejdsmarkedsrettede begynderhold, og som har været med til at udvikle curriculum, fortæller, at undervisningen består af en række emner, som tager udgangspunkt i kursisternes egne erfaringer på jobbet. - På den ene side er der emner, som har et alment såvel som et arbejdsmarkedsrettet fokus. Når vi for eksempel arbejder med hverdagen, inkluderer det også arbejdsdagen, og når vi taler om transport, taler vi også om, hvordan kursisterne og danskerne kommer på arbejde. På den anden side er der emner med et specifikt arbejdsmarkedsrettet fokus. Det er for eksempel et casebaseret forløb om det danske arbejdsmarked og et projektbaseret forløb, hvor kursisterne vælger en profession, måske det job de har, eller et de gerne vil have. Når de har arbejdet med denne profession fra flere forskellige vinkler, slutter forløbet med, at de fremlægger deres projekt for hele klassen og går til en simuleret jobsamtale. Den jobsamtale giver virkelig eksamensnerver, siger Ditte Balling Pedersen. Brancherettede forløb på ipad en - Jeg synes efterhånden, vi har fået det til at fungere godt. Men vi er mere pressede i undervisningen end før, fordi vi skal have det nye curriculum til at fungere på hold, hvor vi har både arbejdstagere, studerende, ledige og flygtninge med og uden arbejdserfaringer, men alle med forskellige professioner og erfaringer. Heldigvis har vi sammen med seks andre sprogcentre investeret i udvikling af brancherettede undervisningsforløb. På den måde bliver undervisningen mere målrettet, fordi kursisterne kan sidde og arbejde med de relevante brancher på hver deres ipad, fortæller Ditte Balling Pedersen og fortsætter: - Det føles også som et pres, at timetallet som resultat af besparelserne er skåret ned, så vi skal nå det samme som før på kortere tid. Men vi får det til at fungere, og fagligt set er det faktisk ret spændende. Forskning i professionsrettet dansk Sprogcenter Midt har i samarbejde med Danmarks Pædagogiske Universitet og Københavns Sprogcenter slået en ph.d. stilling op. Formålet med forskningen er at udvikle forskningsbaseret viden om sproglæ- ringsprocesser og at opnå dybere indsigt i sprogpæ- dagogiske teorier, metoder og kriterier for god under- visningspraksis. Forskningsprojektet skal tage afsæt i et interventionsprojekt inden for professionsret- tet dansk som andetsprog, som forankres med tætte samspil mellem praksis i og uden for undervisningen, og som tager højde for deltagernes komplekse sprog- lige læringsbehov. Stillingen er netop sat i prækvalifikation. Side 5

6 Hos Skeldal Produktion foregår danskundervisningen Arbejdsmarkedsrettet Dansk på ipad en gør det lettere at være landbrugsmedhjælper og undervisningen foregår på gården Tekst Per Gregersen. Foto Lars Reese Photography Kort sagt er Arbejdsmarkedsrettet Dansk en rigtig god idé, som fungerer glimrende i hverdagen. Kristina Skeldal, medindehaver af Skeldal Produktion lidt uden for Brædstrup, er ikke i tvivl: Hun er særdeles godt tilfreds med det nye undervisningsforløb, som her i efteråret er blevet introduceret til arbejdstagere og studerende. Især når undervisningen er både brancherettet og elektronisk, som den Sprogcenter Midt tilbyder. At malke, at fodre Gennem de interaktive undervisningsprogrammer Kvægfarm og Svinefarm får de udenlandske kursister kendskab til en række fagudtryk, som supplerer deres hverdag på arbejdspladsen. 30-årige Stefan Murarásu, der har arbejdet hos Skeldal siden december i fjor, hilser det nye program meget velkomment. - Jeg kan øve mig i udtryk, der har med dyrene og arbejdet at gøre. At malke, at vaske gulv, at fodre og den slags. Samtidig er det en stor fordel, at vi får undervisningen her på gården, så vi ikke skal bruge tid på transport til Horsens, siger han. Samme synspunkt har Kristina Skeldal. - Det har været meget fint, at Sprogcenter Midt har gennemført undervisningen herude. Dels sparer det kursisterne tid, dels kan man hurtigt sætte ord og begreber i forhold til hverdagen. De har virkelig haft fokus på vores ansattes behov. Undervisningen handler ikke om at tage til stranden eller køre i tog, men om begreber, der er brug for hver eneste dag, siger hun. Kristina Skeldal, medindehaver af Skeldal Produktion. Også udtale og skriftlighed De digitale undervisningsforløb er udviklet af AOF, og underviser Birgitte Clausen der tager turen til Skeldal hver tirsdag og torsdag er glad for det nye materiale. - I hverdagen har kursisterne brug for andet end de ord, vi ellers bruger meget i hverdagen. Ord som at strø halm, at desinfi- Side 6

7 NÅR ARBEJDSMARKEDSRETTET DANSK FOREGÅR PÅ VIRKSOMHEDEN tæt på hverdagen cere eller at kastrere, når det gælder svinefarmene. Med det nye program bliver ordene indarbejdet, så de hurtigere kan tale for eksempel med arbejdsgiveren, siger hun. For hende er det også vigtigt, at materialet straks giver mulighed for grammatisk fokus på ordklasserne verber og substantiver. - Samtidig tager programmet fat på udtalen, som er meget vigtig, og også skriftlighed og ordgenkendelse er fint indarbejdet, siger Birgitte Clausen, der bestemt også ser fordele ved, at undervisningen foregår på arbejdsstedet: - Kursisterne kan gå direkte fra undervisning tilbage til jobbet og undgår et stort afbræk i hverdagen. Fra november udvides undervisningstilbuddet til lørdage. Er meget motiverede Hos Skeldal Produktion, hvor der til daglig er cirka 700 stykker kvæg, der skal passes, er der fire ansatte, som følger kurset. Dertil kommer yderligere tre ansatte fra en svinebedrift i nærheden, og selvom de umiddelbart ikke har stor gavn af at lære, hvordan man taler om at malke, er der alligevel en række fagudtryk, som er ens. - At materialet er interaktivt er en fordel, fordi kursisterne med det samme får at vide, om de svarer rigtigt eller forkert. Programmerne kræver adgang til en ipad, men dem har sprogcentret stillet til rådighed, så de også kan arbejde på egen hånd, når der er tid til det, siger Kristina Skeldal. I forvejen er dansk arbejdssproget på gården, hvor mange beskeder om arbejdsopgaver bliver givet via en tavle. Det betyder, at de udenlandske ansatte bliver introduceret til fagudtrykkene fra den første dag. at der hurtigt kan blive behov for at bygge ovenpå. Det samme mener Stefan Murarásu: - Jeg spiller fodbold i Brædstrup, og det er sjovt, men jeg forstår ikke så meget af, hvad de andre siger før og efter kampen. Det ville være fint, hvis der også var et program, der handlede om fritid, mener han. FAKTA Syv sprogcentre under AOF har sammen investeret i at få udviklet interaktive brancherettede undervisningsforløb. Der er foreløbig produceret forløb til: Rengøring SOSU Håndværkere Slagteri Studerende Svinefarm Kvægfarm Og der er flere på vej - Motivationen fejler i hvert fald ikke noget, for de vil gerne lære at begå sig, så de kan fungere ikke bare på jobbet, men også i fritiden, siger Kristina Skeldal. Hun vurderer, at det brancherettede undervisningsforløb er den helt rigtige måde at få et fundament på plads, men påpeger også, Side 7

8 Når sproget skal med på arbejde Siden januar har alle arbejdstagere og studerende modtaget Arbejdsmarkedsrettet Dansk fra første dag på sprogcentret Tekst Margot Skyum-Jensen. Foto Lasse Hyldager Arbejdsmarkedsrettet begynderundervisning Der er mange fordele ved, at begynderundervisningen er rettet mod arbejdsmarkedet fra dag ét, og denne målretning er tænkt ind i alle undervisningens emner. Kursisterne lærer at fortælle om deres arbejdsdag, familiemedlemmers arbejde, hvor længe de arbejder, hvor de arbejder, kolleger, hvad man kan tale om i pauserne, hvordan man kommer på arbejde, og hvordan man melder sig syg. Undervisningsindholdet tager blandt andet udgangspunkt i cases, hvor forskellige emner er til debat, for eksempel at møde til tiden samt pausesnak. Kursisten lærer desuden, hvordan han kan bede om hjælp fra en kollega i en specifik situation eller svare, hvis chefen spørger, om han kan arbejde over. Han lærer også, hvad man skal sige, hvis man har fået for lidt i løn, eller hvis man gerne vil sidde ved et bord, hvor der sidder andre. I projektforløbet til sidst vælger kursisten et arbejdsområde inden for rengøring, lager, landbrug, håndværk eller SOSU. Forløbet slutter med, at kursisten skriver en ansøgning og kommer til en simuleret jobsamtale hos en underviser, han ikke kender. Erfaringer fra hjemlandet sat i spil på en ny måde Else Marie Bertelsen, underviser i Arbejdsmarkedsrettet Dansk, fortæller, at alle kursister vil have gavn af et undervisningsforløb med fokus på arbejde. - Det er dejligt at opleve, at kursisterne kan gøre brug af tidligere arbejdserfaringer fra hjemlandet og kan koble erfaringerne med det nye sprog og den nye kultur, siger hun og tilføjer: - Vi havde en kursist, som gerne ville arbejde med rengøring, fordi det var et arbejde, hun kunne finde ud af som ny i Danmark. Den sproglige udfordring i forhold til jobbet var overskuelig for hende, og desuden havde hun erfaring med arbejdet fra sit hjemland. Side 8

9 NÅR ARBEJDSMARKEDSRETTET DANSK FOREGÅR PÅ SPROGCENTRET Det er dejligt at opleve, at kursisterne kan gøre brug af tidligere arbejdserfaringer fra hjemlandet og kan koble erfaringerne med det nye sprog og den nye kultur. Else Marie Bertelsen, underviser Ifølge Else Marie Bertelsen er det særdeles relevant, at også begynderundervisningen er rettet mod arbejdsmarkedet. - Det er vigtigt, at man tænker arbejde ind fra dag et, og hvis en kursist stopper efter de 250 lektioner med Arbejdsmarkedsrettet Dansk, har han fået et godt fundament for at kunne klare sig på arbejdsmarkedet, siger hun. Gode erfaringer og udfordringer Hun finder det positivt, at begynderkursister gennemfører projektarbejde, selvom de sproglige krav er høje. Det kræver dog en grundig introduktion, fortæller hun. Kursisterne lærer også at bruge IT til præsentation af sig selv, og de lærer at skrive en ansøgning og et godt CV - og prøver at være til en samtale. Sammenhæng mellem skole og arbejde Farzad Amiri, som har deltaget i et arbejdsmarkedsrettet forløb, har været godt tilfreds: - Det var et godt forløb, fordi skole og arbejde hænger sammen, siger Farzad, der gerne vil have et arbejde og gerne hurtigt. - Derfor er det vigtigt for ham, at danskundervisningen er målrettet mod arbejdsmarkedet. Farzad foretrækker Arbejdsmarkedsrettet Dansk frem for almindelig danskundervisning, fordi han sætter en ære i at klare sig selv og forsørge sin familie. I det arbejdsmarkedsrettede forløb var Farzad optaget af at lære det sprog, der havde relation til hans drømmejob, nemlig et job som buschauffør. Nu er han ved at tage kørekort. - Jeg vil gerne have et taxakørekort og finde arbejde inden for hyrevognsbranchen, siger han. Side 9

10 ARBEJDSMARKEDSRETTET DANSK Tre spørgsmål til ministeren Pressefoto Les Kaner CHRISTINE ANTORINI, UNDERVISNINGSMINISTER (S): Hvad skal vi glæde os over i den nye lov? Formålet med Arbejdsmarkedsrettet Danskundervisning er, at udenlandske arbejdstagere og studerende så hurtigt som muligt tilegner sig basale kompetencer i dansk. Jeg har store forhåbninger til, at det nye tilbud giver udenlandske arbejdstagere og studerende en mere målrettet undervisning. Og ikke mindst at den kan bidrage til, at de hurtigere kan kommunikere på dansk og dermed bedre være aktive i det danske samfund. Hvilke udfordringer ser du i den nye lov? Der vil altid være udfordringer i forbindelse med indførelsen af et nyt undervisningstilbud. Den arbejdsmarkedsrettede begynderundervisning skal nu i højere grad end i de tre danskuddannelser knytte sig til arbejde eller uddannelse. Det kræver tilpasninger. Der er også kommet nye regler om, at holdene i videst muligt omfang skal sammensættes af kursister fra samme uddannelsessted eller samme arbejdsplads, hvilket styrker formålet med lovændringen. Det vil dog kræve en større undervisnings- og uddannelsesdifferentiering end tidligere, hvor holdene var sammensat på baggrund af skole- og uddannelsesbaggrund. Hvilken betydning tror du, det nye tilbud vil få for udenlandske arbejdstagere og studerende? Undervisningen skal give den enkelte en god, effektiv startpakke i dansk. Og flere skal gennemføre. Undersøgelser har vist, at frafaldet på danskuddannelserne er meget højt for udenlandske arbejdstagere og studerende. Det skyldes sandsynligvis, at det ordinære dansktilbud er for omfattende i forhold til den konkrete efterspørgsel. Side 10 Den nye lov vil give de udenlandske arbejdstagere og studerende bedre mulighed for at begå sig på arbejdspladser, uddannelsessteder og i hverdagslivet.

11 Arkivfoto Tre spørgsmål til professoren KAREN LUND, PROFESSOR I DANSK SOM ANDETSPROG, DPU, AARHUS UNIVERSITET: Arkivfoto Tre spørgsmål til virksomheden LARS MOSE, MESTER PÅ DANISH CROWN, HORSENS: På hvilken måde adskiller Arbejdsmarkedsrettet Dansk sig fra den tidligere begynderundervisning? Primært ved, at de kommunikative sproglæringsaktiviteter, der allerede for en stor del arbejdes med i begynderundervisningen, i Arbejdsmarkedsrettet Dansk indholdsmæssigt især skal rette sig mod deltagernes kommunikationsbehov i uddannelse og arbejde. For eksempel betyder det, at aktiviteter vedrørende dagens rutiner derhjemme og i fritidslivet i Arbejdsmarkedsrettet Dansk skal have fokus på arbejdsdagens rutiner. Hvad skal vi glæde os over i den nye lov? Vi kan glæde os over, at undervisningen skal tage afsæt i indhold, der målrettet har fokus på deltagernes mundtlige og skriftlige kommunikationsbehov uden for skolen i arbejde og uddannelse. Hermed signalerer loven klart, at der skal tages afsæt i en indholdsbaseret sprogundervisning. Hvilke udfordringer ser du i den nye lov? Dels de forholdsvis store administrative udfordringer, sprogcentrene har med implementering af den nye lov. Dels er der for en del undervisere udfordringer forbundet med at planlægge og gennemføre sproglæringsaktiviteter, som direkte er målrettet de enkelte deltageres kommunikationsbehov uden for skolen. Det er også en udfordring for underviserne at vælte vægge, således at der skabes aktive samspil mellem det, der sker inde i klasserummet, og det, der sker for deltagerne i job og uddannelse. Det er vigtigt både at bringe virkeligheden ind i klassen og at bidrage til sproglæringsmuligheder uden for klassen. Hvor oplever du de største sproglige udfordringer i dagligdagen i din afdeling med flere udenlandske medarbejdere? Der er mange udfordringer i hverdagen, såvel i den almindelige smalltalk i afdelingen som i den faglige del, når vi for eksempel flytter rundt med medarbejderne, eller når der kommer nye arbejdsopgaver. Så skal arbejdsbeskrivelser, sikkerhedsregler og kundekrav gennemgås. Vil det nye tilbud Arbejdsmarkedsrettet Dansk kunne afhjælpe nogle af disse udfordringer? Jeg tror, det kan afhjælpe udfordringerne i nogen grad, hvis der bliver mulighed for at undervise i de fagudtryk, som kommer fra den enkelte virksomhed. Men det kan vel kun lade sig gøre på de meget store arbejdspladser. Derudover er der brug for at lære det sprog, som bruges generelt i det danske arbejdsmarked, eksempelvis samarbejdsudvalg, arbejdsmiljø, dagpenge og meget mere. Men der er jo stadig brug for at lære det almene sprog, for jeg forestiller mig, det almene sprog er en slags støtte i forhold til fagsproget. Er I kun tilfredse med den nye lov? Nej, vi synes, det er meningsløst, at deltagerne kun har 18 måneder fra det tidspunkt, hvor de ankommer til Danmark, til at gennemføre kurset på 250 timer. Vores nye medarbejdere er sjældent klar til at gå i gang med at lære dansk lige med det samme, og vi forudser, at rigtig mange får svært ved at gennemføre kurset på så kort tid. Hvorfor har de ikke 18 måneder fra det tidspunkt, hvor de påbegynder kurset? Det vigtigste er at få medarbejderne på skolebænken, når de er allermest motiverede for at lære. Side 11

12 Udenlandsk arbejdskraft på fremtidens arbejdsmarked? Luk øjnene og tænk på et tal mellem 0 og Så uenige er eksperterne, når de skal sætte tal på behovet for udenlandske statsborgere på det danske arbejdsmarked i fremtiden Tekst Kaare Holst Alt imens er fremmedsprog og udenlandsk accent for længst blevet hverdag på de danske arbejdspladser. I dag har en tredjedel af de ansatte i rengøringsbranchen udenlandsk statsborgerskab. Derudover arbejder mange udlændinge med fremstilling af fødevarer, tilberedning af mad, manuelt produktionsarbejde og transport- og lagerarbejde. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har opgjort, at mere end udenlandske statsborgere sidste år var beskæftigede i Danmark. Ifølge Tænketanken Cevea var omkring af disse fra de nye EU-lande, og meget tyder på, at tallet vil stige i de kommende år. Danmark kommer til at mangle hænder Selvom der er kamp om jobbene lige nu, vil der i fremtiden komme til at mangle hænder. Uden indvandring vil befolkningen i EU i 2050 være skrumpet med 25,9 %, viser tal fra EU s statistikorganisation, Eurostat. Det mest dramatiske fald i befolkningen forventes at finde sted i Østeuropa. Derfor er den østeuropæiske arbejdskraftreserve ikke en uudtømmelig kilde i fremtiden, og arbejdsgivere og politikere vender blikket videre ud i verden. Det spiller også ind, at antallet af etniske danskere i den erhvervsaktive alder er faldende. Om 25 år vil der således være færre end i dag på arbejdsmarkedet. På den anden side vil antallet af indvandrere og deres efterkommere i den erhvervsaktive alder stige det forventede tal fra Danmarks Statistik er her på 25 år. Dermed kommer indvandrere og deres efterkommere til at udgøre en stadigt større andel af den erhvervsaktive befolkning parallelt med at de vil udgøre en stadigt mindre andel af hele befolkningen. Hvor skal arbejdskraften komme fra? Så er vi tilbage ved tallet mellem 0 og På den ene side er der dem, der mener, at hullet kan lukkes ved at opkvalificere nogle af de cirka danskere i den arbejdsdygtige alder, som står uden for arbejdsmarkedet. På den anden side er der dem, der hævder, at denne reserve ikke kan matche kravene, og at arbejdskraften skal hentes uden for landets grænser. Spørgsmål om pointordninger og greencard har for længst erobret den politiske dagsorden og vil tage til i styrke i årene, der kommer. Indvandrere og efterkommeres andel af årige Figur: NYT fra Danmarks Statistik, nr. 231, maj Side 12

13 FVU Start - Nyt tilbud om mere dansk til udlændinge En ny forsøgsordning giver nu mange udlændinge med opbrugt uddannelsesret mulighed for igen at få danskundervisning Tekst Kaare Holst Det nye tilbud har fået navnet FVU Start og er det første trin på trappen for voksne med dansk som andetsprog, der har behov for at lære mere dansk for at kunne deltage i allerede eksisterende undervisningstilbud. Deltagerne skal dog kunne forstå talt og skrevet dansk og tale og skrive dansk på begynderniveau for at få udbytte af undervisningen. 10 kurser I efteråret 2014 iværksætter Undervisningsministeriet en række forsøgsforløb for at afprøve uddannelsens rammer og indhold. Sprogcenter Midt gennemfører 10 af dem. Se artiklen på side 14 om forarbejdet med at indkredse det relevante undervisningsindhold for et forløb på REMA 1000 s centrallager i Horsens. Flere forløb er i støbeskeen hos virksomhederne Scanglas, Systemfrugt, Danish Crown og Quick Care. Fokus på talesprog og ordforråd FVU Start har fokus på mundtligt kommunikativt dansk, som kan tage udgangspunkt i den enkelte virksomheds særlige sprogbrug jævnfør artiklen på side 14. Det er også et mål, at deltagerne bliver bedre til at tale og forstå alment dansk for at kunne tale med om undervisningens indhold på de efterfølgende trin. Derfor er der også fokus på at opbygge et ordforråd, som rækker ud over de mest almindelige gloser. Hvis temaet i FVU-matematik for eksempel er form og figurer, kommer man ikke langt uden kendskab til ord som spids, ret, krum og buet. På samme måde taler dansklæreren sandsynligvis for døve øren, hvis han forudsætter, at ord som stavelse, endelser og ordets rod er bekendte. FAKTA FVU Start Sprogkrav til deltager: Dansk på begynderniveau. En sprogtest viser, om man er egnet Kursets omfang: lektioner Indhold: Mundtligt dansk Pris: Gratis for virksomhed og deltager Hvis man har uddannelsesret til at gå på sprogcenter, kan man ikke gå til FVU Start Side 13

14 Ørebøffer og behovsanalyse Hvad har en udenlandsk lagerarbejder på REMA 1000 i Horsens behov for at kunne forstå og udtrykke på dansk, så han eller hun kan fungere tilfredsstillende i jobbet? Dette spørgsmål har sproglærer Jens Christian Christensen sat sig for at finde svar på forud for opstart af danskundervisning på virksomheden Tekst Bolette Berliner. Foto kursist på REMA Danske virksomheder arbejder typisk med en tosporet kvalificeringsstrategi i forhold til deres medarbejdere, siger Jens Christian Christensen. Ét spor har fokus på at udvikle basisfærdigheder som sproglig opkvalificering i forbindelse med jobbets daglige arbejdsgange. Det andet spor handler om en bredere opkvalificering som selvstændigt fungerende medarbejder i en moderne virksomhed. Her forventes man at kommunikere sin viden og bidrage aktivt til udvikling af arbejdsrutiner. Lærer på research - Spring lokation over, skift gang, efterpluk! Sådan lyder det i ørebøfferne hos lagerarbejderne på REMA Pick by Voice-listen er lang, og de ansatte skal umiddelbart kunne forstå og reagere på beskeder, når de kører rundt i truck og plukker dagligvarer til levering i danske supermarkeds- og kioskkæder som Rema 1000, Q8, Statoil og 7-Eleven. Plukker Dominika er på arbejde i koloniallageret. Med på trucken sidder Jens Christian Christensen, som får lov til at styre vognen, mens hun plukker. Formålet er research til den sprogbehovsanalyse, han er i gang med at lave, før et 80 lektioners FVU Start danskundervisningsforløb for virksomhedens udenlandske lagerarbejdere. Pick up-listen med instruktioner, der modtages i headset, vil være første omdrejningspunkt for den primært mundtlige undervisning. Ordforrådet skal grundigt trænes og indarbejdes og derfra udbygges til også at omfatte sproghandlinger og situationsbeskrivelser, der kræves i arbejdsdagens mange andre facetter. Hvordan skal lagerets nye reoler se ud? Et eksempel kan være, at koloniallageret skal have nye reoler. Medarbejderne ved, hvad der fungerer i praksis, og hvad der ikke fungerer. Men ifølge afdelingsleder for kolonial, Henrik Dam Andersen, har de svært ved at forstå, at de som daglige brugere forventes seriøst at bidrage med erfaringer til den mest hensigtsmæssige indretning af deres egen arbejdsplads. Medarbejderen skal kort sagt selvstændigt kunne lære af det sted, han eller hun befinder sig, og være produktiv i sin læring. Dette krav om ikke blot at reproducere viden, men også producere og dele viden i tovejskommunikation, skaber et særdeles udfordrende læringsfelt for de udenlandske lagerarbejdere på REMA Derfor er det et læringsmål for undervisningen at få deltagerne til at tage et større ansvar for deres egen sproglige udvikling og for at bidrage med egne erfaringer i den løbende drift af afdelingen, fortæller Jens Christian Christensen. Efterhånden vil de ugentlige afdelingsmøder med 80 deltagere forhåbentlig udgøre knap så voldsom en sproglig udfordring. Hvad, hvor og hvor mange? Hvilke situationer er de udenlandske medarbejdere typisk involveret i? Hvilket ordforråd indgår der i disse situationer? I dialog med virksomheden har Jens Christian Christensen analyseret det sproglige indhold i kommunikationen på arbejdspladsens forskellige niveauer. Denne analyse viser, at sproget typisk drejer sig om hvad, hvor og hvor mange med angivelse af antal enheder Side 14

15 FVU START FORSØGHOLD HOS REMA 1000 på bestemte tidspunkter, som for eksempel: I går var der otte trucks, der ikke var opladet i løbet af natten. Kom med din løsning! Sprogbehovsanalysen har også tydeligt vist, at ledelsen har en række forventninger til de udenlandske lagerarbejdere om øget kommunikation i det faglige fællesskab. - Vi bruger rigtig meget energi på sikkerheden, forklarer Henrik Dam Andersen. Sommetider gør vi det visuelt med skuespil, og her forventes det også, at medarbejderne forholder sig aktivt og sprogligt deltagende. De organisatoriske forventninger om at indrapportere problemer og give løsningsforslag skaber sprogbehov, som ikke nødvendigvis er tydelige for de udenlandske medarbejdere selv. Det er her, sprogundervisningen tager fat. FAKTA De to undervisningsforløb i efteråret 2014 er FVU Start forsøgshold i samarbejde med Undervisningsministeriet, REMA 1000 og Sprogcenter Midt Erhverv. Der er afsat midler til analyse af lagerarbejdernes sprogbehov samt 50 sprogscreeninger. Sproglærer Jens Christian Christensen på research hos REMA Side 15

16 Erhvervsdansk på VIA Univ skal bane vejen for praktikpladser Konstruktør-studerende på VIA får målrettet undervisning i erhvervsdansk hver onsdag Tekst Per Gregersen. Foto Michelle Hobolth Ros Side 16 Undervisning i erhvervsdansk.

17 ersity College - Vi mærker en stor efterspørgsel fra virksomheder, der gerne vil have vores studerende i praktik men vi mærker generelt også en klar reservation i forhold til de internationale studerende, og det handler stort set altid om sproget. Sådan sammenfatter Louise Skjoldager Sørensen baggrunden for det kursus i intensivt erhvervsdansk, som otte konstruktørstuderende på VIA University College følger her i efteråret. Hun er konsulent hos VIA s Career Service Centre og sammen med Margot Skyum-Jensen fra Sprogcenter Midt initiativtager til det nye pilotprojekt, der begyndte i slutningen af oktober. Tjek på de tekniske udtryk Sprogcenter Midt leverer undervisningen, som finder sted hver onsdag eftermiddag, og det er en undervisning, der har et præcist sigte: - Der er stor forskel på hverdagsdansk og erhvervsdansk, og vi har talt med flere entreprenører, byggefirmaer og arkitekter, som gerne tager de internationale studerende i praktik. Men de har en fornemmelse af, at de studerende vil have svært ved for eksempel at forstå de tekniske udtryk på dansk, at klare dialogen med håndværkerne eller at læse og forstå en lokalplan. Så fik vi ideen til et målrettet forløb med danskundervisning op til praktikforløbet, siger Louise Skjoldager Sørensen. De fleste af de otte studerende har modtaget danskundervisning tidligere, men ikke med et så klart fokus på arbejdslivet. Det har i langt højere grad handlet om at få et sprog, der kan bruges i hverdagen uden for campus. CV på en anden måde Én ting er de tekniske termer og hurtige beskeder på byggepladsen, men for mange af dem kan det også være svært at skrive en god ansøgning. Danske arbejdsgivere har nemlig en anden indgangsvinkel til tingene, end mange af de studerende er vant til fra deres hjemland. - Den måde, du laver en portfolio og et CV på, er meget forskellig fra Danmark til for eksempel Polen, Spanien eller Kina, ikke mindst fordi vi i Danmark har en langt fladere struktur på arbejdspladsen. De kulturelle forskelle på dét punkt kommer nogle gange bag på de internationale studerende. Vi vil gerne støtte dem, informere dem og dermed gøre dem mere synlige for de danske virksomheder, siger Louise Skjoldager Sørensen. Hun er glad for samarbejdet med Sprogcenter Midt, som stiller med undervisere og erfaring. Desuden skal de studerende møde repræsentanter fra lokale virksomheder i byggebranchen, som fortæller om deres krav og forventninger, og VIA s Career Service Centre er naturligvis også med som rådgiver. Pilotprojekt med perspektiv - Vi har valgt at fokusere på konstruktøruddannelsens sidste to semestre, inden de studerende skal i praktik. I princippet kunne der også være god mening i at lave danskkurser, mens de er i praktik, men det kan ganske enkelt ikke lade sig gøre. Vores studerende er spredt ud over hele landet, og det vil være umuligt at samle dem alle. Derfor er det en mere reel mulighed at give tilbuddet, inden de skal skrive ansøgningerne og ud i praktik, siger Louise Skjoldager Sørensen. Kurset på VIA University College er et pilotprojekt, og hun håber, at det kan bane vejen for endnu flere praktikforberedende danskkurser. - Selvfølgelig skal vi først evaluere på dette projekt, men jeg er absolut optimist og hvis resultaterne er gode, vil vi gerne brede ideen ud til en række af vores andre uddannelser, hvor det er relevant, siger hun. Alle får et certifikat For VIA er det også vigtigt, at kursisterne får noget håndgribeligt med sig: - Alle, der gennemfører kurset, får et certifikat, som de kan vedlægge deres ansøgning, når de skal søge en praktikplads. Selvfølgelig bliver man ikke ekspert i dansk på syv uger, men for det første får de et helt grundlæggende, professionelt ordforråd, og for det andet kan det vise virksomhederne, at de er indstillede på at gøre en indsats for at kunne begå sig på arbejdspladserne også på dansk, siger Louise Skjoldager Sørensen, som påpeger, at mange af de udenlandske studerende gerne vil blive i Danmark, når uddannelsen er afsluttet hvis ellers de kan finde et job. Side 17

18 Opslagstavlen Populære feriekurser Sprogcentret tilbyder intensive danskkurser tre uger i sommerferien og i efterårsferien. Kurserne er et tilløbsstykke, og i efterårsferien mødte 78 ivrige kursister op, som øjnede chancen for et intensivt forløb og et spring fremad, som de har svært ved at få tid og overskud til at tage i en travl hverdag med studier og job. Lærerne på kurserne melder om stor interesse, dyb koncentration, høj motivation og tæt på fuldt fremmøde. Sprogcenter-kursister i direkte radio P4 Østjylland syntes, det var en god historie, at knap 80 kursister brugte deres kostbare ferie på at gå i skole, så de kom og lavede en live-udsendelse om undervisningen. De interviewede blandt andet to kursister, som havde modet til at tale dansk på direkte radio. Social dumping - op i tempo ned i løn Rejsescenen har været forbi Sprogcenter Midt med forestillingen Social dumping - op i tempo ned i løn. Forestillingen sætter i korte sekvenser forskellige forhold med udenlandsk arbejdskraft til debat, for eksempel kvinden, der viser fotos af sine børn i Polen og bliver mødt af en forarget kollegas kommentarer om den børnecheck, han betaler, og som hun sender ud af Danmark. Eller landbrugsarbejderen, der knokler 14 timer dagligt til en lav løn, der er fyrstelig i forhold til, hvad hun kan tjene i Ukraine. Meget var bekendt for kursisterne, og der var efterfølgende en livlig debat. Fem kursister belønnes for særlig indsats Ved translokationen i juni uddelte sprogcentret priser til følgende kursister, der på hver sin måde har gjort en ekstraordinær indsats: Maricica Manuela Vlad, Vida Saeidi, Mustafa Ahmad Abdallah, Belkis Avcu og Nilahini Amalar. Translokationen dette semester finder sted fredag den 19. december kl i Ceres Centret. Side 18

19 Kursister møder Beskæftigelsesministeren Klasser fra DU3 i Horsens tog en tur til København, hvor Henrik Dam Kristensen tog imod på Christiansborg og viste rundt. Et vigtigt møde Onsdag den 29. oktober fortalte nogle af sprogcentrets kursister om deres møde med danskerne og deres syn på, hvordan danskerne mødes eller ikke mødes. Det var i forbindelse med et åbent hus arrangement på sprogcentret i Silkeborg. Arrangementet var en del af en kulturfestival i Silkeborg, som fandt sted under overskriften Et vigtigt møde. For de besøgende var der også mulighed for at se sprogcentret og høre lidt musik. Kursister filter Fred Den 4. oktober var der international filtedag, og dette års tema for dagen var fred inspireret af en tale af Nelson Mandela. Godt 30 kursister mødte op denne lørdag for sammen med en gruppe danske filtere at filte ordet fred på kursisternes egne sprog. De mange sproglige bidrag er nu syet sammen til et vægtæppe, som skal overrækkes til sprogcentret i Silkeborg. Vokseværk på Sprogcenter Midt På Sprogcenter Midt har tilgangen af kursister generelt været stor, især fra august 2014 og fremefter. Fra oktober 2011 til oktober 2014 ser billedet totalt set således ud for sprogcentrets fire afdelinger - Horsens, Silkeborg, Skanderborg og Odder: Antal kursister i perioden: Oktober 2011 Oktober 2012 Oktober 2013 Oktober Side 19

20 Sprogcenter Midt Gødvad Bakke Silkeborg Sprogcenter Midt Skanderborgvej 13 F 8362 Hørning Sprogcenter Midt Nørregade Odder Sprogcenter Midt Emil Møllers Gade 30, 2. sal 8700 Horsens Udgiver: SprogcenterNyt udgives af: Sprogcenter Midt Emil Møllers Gade 30, 2.sal 8700 Horsens Tlf Redaktion: Ansvarshavende redaktør: Centerchef Lene Glyngø Kaare Holst Bolette Berliner Karin Ellebye Journalist (DJ) Per Gregersen, pgkommunikation Design: Karin Ellebye Tryk: Grafisk Forum A/S, Horsens Oplag: eksemplarer Udgivelsestidspunkt: November 2014 SprogcenterNyt udkommer to gange om året

Flere tosprogede i AMU FOKUS PÅ DANSK OG FAGLIGHED - EN PJECE FOR VIRKSOMHEDER OG KONSULENTER -

Flere tosprogede i AMU FOKUS PÅ DANSK OG FAGLIGHED - EN PJECE FOR VIRKSOMHEDER OG KONSULENTER - Flere tosprogede i AMU FOKUS PÅ DANSK OG FAGLIGHED - EN PJECE FOR VIRKSOMHEDER OG KONSULENTER - Forord Meget få tosprogede medarbejdere deltager i efteruddannelse, sammenlignet med deres etnisk danske

Læs mere

virksomhed Sprogpraktik med mentorstøtte

virksomhed Sprogpraktik med mentorstøtte Sprogpraktik med mentorstøtte Fremtidens udfordring Trods en periode med stigende arbejdsløshed ved vi, at den største udfordring for erne og det danske velfærdssamfund er at have velkvalificerede medarbejdere

Læs mere

God start til udenlandske medarbejdere og deres familier

God start til udenlandske medarbejdere og deres familier Lærdansk Erhverv God start til udenlandske medarbejdere og deres familier Danskundervisning, modtageprogrammer, undervisning i dansk kultur og samfundsforståelse 2 Gode tilbud til erhvervslivet Har jeres

Læs mere

Høringssvar til udkast til lovforslag om målretning af danskuddannelsestilbud m.v. Foreslåede ændringer. KL s hovedsynspunkter

Høringssvar til udkast til lovforslag om målretning af danskuddannelsestilbud m.v. Foreslåede ændringer. KL s hovedsynspunkter Arbejdsmarkedsstyrelsen ams@ams.dk hen@ams.dk asc@ams.dk Høringssvar til udkast til lovforslag om målretning af danskuddannelsestilbud m.v. KL har den 2. september 2013 modtaget udkast til forslag til

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser og erhvervs- og jobmuligheder

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser og erhvervs- og jobmuligheder Før, under og efter erhvervspraktik Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 8. - 9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser

Læs mere

Mennesker i vækst. Vil du og din virksomhed åbne dørene og hjælpe et menneske på vej til arbejdsmarkedet?

Mennesker i vækst. Vil du og din virksomhed åbne dørene og hjælpe et menneske på vej til arbejdsmarkedet? Mennesker i vækst Vil du og din virksomhed åbne dørene og hjælpe et menneske på vej til arbejdsmarkedet? indhold 04 Åbn døren 07 Hvem har brug for virksomheden? 08 Hvad tilbyder væksthuset? 11 Hvad er

Læs mere

At formidle en persons danskniveau i et sprog og en form, som giver mening for virksomheden

At formidle en persons danskniveau i et sprog og en form, som giver mening for virksomheden At formidle en persons danskniveau i et sprog og en form, som giver mening for virksomheden Hvordan når vi ind til kernen af, hvad det er, virksomhederne mener, når de taler om mere dansk eller dansk nok?

Læs mere

PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed

PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed i ældreplejen Om Kurset Etnisk mangfoldighed i ældreplejen Plads til forskellighed - etnisk mangfoldighed i ældreplejen er et kursus udviklet i samarbejde mellem

Læs mere

1 Vi har valgt at bruge betegnelsen mennesker, da IUP en har en stor og ikke homogen målgruppe. IUP en henvender

1 Vi har valgt at bruge betegnelsen mennesker, da IUP en har en stor og ikke homogen målgruppe. IUP en henvender Lærervejledning til det interaktive udtaleprogram Til underviser På denne side vil du kunne få et hurtigt overblik over, hvad vores interaktive udtaleprogram er, og hvad programmet kan bruges til. På siderne

Læs mere

Faktaark om Danskuddannelse

Faktaark om Danskuddannelse Faktaark om Danskuddannelse 1. Baggrund og formål Den grundlæggende danskundervisning for nyankomne udlændinge sker efter lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. Formålet med uddannelse i dansk

Læs mere

Særnummer januar 2008

Særnummer januar 2008 Sprogcenter Nyt Særnummer januar 2008 Sprogcenter Midt i Hedensted 4 Sprogcenter Midt i Horsens 6 Sprogcenter Midt i Odder 8 Sprogcenter Midt i Silkeborg 10 Sprogcenter Midt i Skanderborg 12 Sprogcenter

Læs mere

Eksempler på respons på nye tiltag omkring kommunikation i andre virksomheder

Eksempler på respons på nye tiltag omkring kommunikation i andre virksomheder 5. Kommunikation vi snakker da sammen hele tiden! :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: - men kommer vi omkring det hele? Denne mødegang indeholder følgende

Læs mere

Inspiration til indhold i projektet. Eksempel på et undervisningsforløb

Inspiration til indhold i projektet. Eksempel på et undervisningsforløb Åbent netværksmøde: Læs dansk på bibliotekerne Odense Centralbibliotek tirsdag den 10. september 2013. Inspiration til indhold i projektet Eksempel på et undervisningsforløb De første erfaringer fra projektet

Læs mere

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning Er du ledig og leder efter job? Eller trænger du bare til luftforandring på en anden arbejdsplads? Jobsøgningsprocessen kan være en lang ørkenvandring - uden

Læs mere

Guide til forflytningsvejlederen

Guide til forflytningsvejlederen Guide til forflytningsvejlederen Træk, skub eller rul Brug hjælpemidler Lad borgerne bruge deres egne ressourcer Indhold Du skal vejlede og påvirke holdninger side 3 Undgå ekspertrollen side 4 Sæt forflytning

Læs mere

Nordisk Alfabetiseringskonference 22. 24. september 2010 Workshop 7: Sprogpraktik og arbejdsmarkedsvejledning

Nordisk Alfabetiseringskonference 22. 24. september 2010 Workshop 7: Sprogpraktik og arbejdsmarkedsvejledning Nordisk Alfabetiseringskonference 22. 24. september 2010 Workshop 7: Sprogpraktik og arbejdsmarkedsvejledning Projekt Dansk På Arbejdspladsen / IP-projektet Herlev Kommune (Projektkoordinator = myndighedsperson;

Læs mere

Det hele menneske. Integrationspolitik. Gentofte Kommune

Det hele menneske. Integrationspolitik. Gentofte Kommune Det hele menneske Integrationspolitik Gentofte Kommune Overordnet målsætning Flygtninge og indvandrere, som i henhold til Integrationsloven kommer til Gentofte Kommune, skal integreres i kommunen, så de

Læs mere

Hvorfor kompetenceafklaring er vigtig

Hvorfor kompetenceafklaring er vigtig Hvorfor kompetenceafklaring er vigtig Kompetenceafklaring er en fordel for både ledige og virksomheder. Kompetenceafklaring kan være med til at gøre det lettere for virksomheden at få overblik over især

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

Petersmindevej 50 5100 Odense C C.F. Tietgens Boulevard 27 5220 Odense SØ Tlf. 66 13 66 70

Petersmindevej 50 5100 Odense C C.F. Tietgens Boulevard 27 5220 Odense SØ Tlf. 66 13 66 70 For at imødekomme den forventede mangel på faglært og ufaglært arbejdskraft i forbindelse med de store byggeprojekter i Odense og på Fyn i de kommende år, vil vi gerne tilbyde et afklarende og uddannelsesforberedende

Læs mere

Ansøgning gode råd. Følgende er et eksempel, som du kan lade dig inspirere af.

Ansøgning gode råd. Følgende er et eksempel, som du kan lade dig inspirere af. Ansøgning gode råd Din ansøgning skal i bund og grund være et argument for, hvorfor netop du skal inviteres ind til en samtale. I ansøgningen har du mulighed for at give et indtryk af din personlighed

Læs mere

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK!

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK! 12 TR PÅ DANSK! Robert er tillidsrepræsentant eller TR på en stor brødfabrik. Han repræsenterer dem, der arbejder i fabrikkens pakkeafdeling. Mange af dem kommer fra andre lande. Robert kommer selv fra

Læs mere

Tilsyn med danskuddannelsen for udlændinge, Rebild Kommune

Tilsyn med danskuddannelsen for udlændinge, Rebild Kommune Tilsyn med danskuddannelsen for udlændinge, Rebild Kommune Indhold Indledning og formål med tilsynet... 2 Tilsynsførendes hovedkonklusioner... 2 Sådan føres tilsynet... 3 Elementerne i tilsynet... 3 Fysiske

Læs mere

Virksomhedsforlagt undervisning samt vejledning i praktikforløb. i henhold til Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Virksomhedsforlagt undervisning samt vejledning i praktikforløb. i henhold til Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Denne folder henvender sig primært til uddannelsesvejledere og uddannelses institutioner Virksomhedsforlagt undervisning samt vejledning i praktikforløb i henhold til Lov om ungdomsuddannelse for unge

Læs mere

25 juni 2015. Tage holder styr på Kunsthallens penge. Seniorjobberen Nyhedsbrev Nyhedsbrev. Nr. 6

25 juni 2015. Tage holder styr på Kunsthallens penge. Seniorjobberen Nyhedsbrev Nyhedsbrev. Nr. 6 25 juni 2015 Nr. 6-25. juni 2015. Nr. 6 Tage holder styr på Kunsthallens penge Seniorjob er en win-win-ordning, mener administrator i Nikolaj Kunsthal, Helene Hertzum. Af Eva Birgitte Jensen Fotos: Per

Læs mere

Mellemtrin. Verdens bedste skole

Mellemtrin. Verdens bedste skole Verdens bedste skole Verdens bedste skole Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Hvad er en opfindelse/ innovation? Verdens bedste skole - idéfasen Verdens bedste skole - udvikling Verdens bedste

Læs mere

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft 54 pct. af danskerne mener, at udenlandsk arbejdskraft vil blive et problem for det danske arbejdsmarked og 59 pct., at den trykker lønnen. Særligt de erhvervsfaglige

Læs mere

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive

Læs mere

ÅBNE HOLD EFTERÅR 2010

ÅBNE HOLD EFTERÅR 2010 ÅBNE HOLD EFTERÅR 2010 BLS - Business Language Services When language means business færøsk hindi dansk hollandsk engelsk arabisk fransk polsk græsk portugisisk tysk svensk farsi russisk italiensk tagalog

Læs mere

Jo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat)

Jo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat) København den 2.4.2014. Jo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat) Af lektor Albert Astrup Christensen På Handelsskolen Learnmark i Horsens lykkedes det ikke altid at skabe

Læs mere

Læs dansk på bibliotekerne

Læs dansk på bibliotekerne Læs dansk på bibliotekerne Undervisningsmateriale om biblioteket ved introduktion til kursister fra sprogskolen af Vibeke Nielsen og Tina Møller Kristensen Læs dansk på bibliotekerne Intro 5 råd til et

Læs mere

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne Indledning... 2 Mål for udbudspolitikken... 2 Skolens strategi... 3 Afdækning af behov... 4 Markedsføring... 4 Samarbejdsrelationer... 5 Udlicitering... 5 Udlagt undervisning... 6 Revision... 6 1 Indledning

Læs mere

Kursuskatalog for frivillige forår 2012

Kursuskatalog for frivillige forår 2012 Kursuskatalog for frivillige forår 2012 Kurserne i dette kursuskatalog er for frivillige i Dansk Flygtningehjælp. Du kan tilmelde dig kurserne på www.frivillignet.dk Ud over kurserne i kataloget, findes

Læs mere

Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 1. kvartal 2014)

Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 1. kvartal 2014) Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 1. kvartal 2014) 1 Generel introduktion til danskuddannelserne og de afsluttende prøver på danskuddannelserne Danskuddannelserne er opdelt i tre uddannelser:

Læs mere

Projekt om ægtefælleforsørgede nydanskere

Projekt om ægtefælleforsørgede nydanskere SSP Odense Første evalueringsnedslag Projekt om ægtefælleforsørgede nydanskere Det første evalueringsnedslag Fokus på projektets første fase - Vidensgrundlaget for projektstart - Opsøgende metoder - Motivation

Læs mere

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Erhvervsuddannelser, som eksempelvis murer, fotograf eller sosu-assistent, får hverken den opmærksomhed eller de midler de fortjener. Næsten halvdelen af en

Læs mere

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Fleks- job Nye regler pr. 1/7 2006 Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de

Læs mere

UNDER UDARBEJDELSE. Net-opgaver: Facitliste

UNDER UDARBEJDELSE. Net-opgaver: Facitliste Net-opgaver: Facitliste Kapitel 1: Arbejde og uddannelse Ordforråd: Job og jobfunktioner Grammatik: Inversion Grammatik: Datid Grammatik: Possessive pronominer Udtale: R Billedserie: Josefs arbejde Kapitel

Læs mere

31 oktober 2013. Seniorjobberen Nyhedsbrev Nyhedsbrev. Nr. 7

31 oktober 2013. Seniorjobberen Nyhedsbrev Nyhedsbrev. Nr. 7 31 oktober 2013 Nr. 7-31. oktober 2013. Nr. 7 Seniorjobbere: Skriv endelig at vi morer os Der er plads til flere på Københavns Stadsarkiv Fotos: Per Sichlau Hvis man gerne vil vide, hvad børn vejede og

Læs mere

De lokale uddannelsesudvalg for erhvervsuddannelserne EUD. En introduktion for nye medlemmer. Juni 2007 Varenr. 6110

De lokale uddannelsesudvalg for erhvervsuddannelserne EUD. En introduktion for nye medlemmer. Juni 2007 Varenr. 6110 De lokale uddannelsesudvalg for erhvervsuddannelserne EUD En introduktion for nye medlemmer Juni 2007 Varenr. 6110 Praktisk vejledning til nye medlemmer af de lokale uddannelsesudvalg for erhvervsuddannelserne

Læs mere

Tilbudsvifte til unge kontanthjælpsmodtagere

Tilbudsvifte til unge kontanthjælpsmodtagere Tilbudsvifte til unge kontanthjælpsmodtagere Beskrivelse af målgruppen Unge kontanthjælpsmodtagere ; For de unge i alderen 18-29 år, der kommer i kontakt med kontanthjælpssystemet afhænger indsatsen om

Læs mere

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Projektleder: Pia Christensen 06-06-2014 Indholdsfortegnelse FORORD... 2

Læs mere

Kompetenceudvikling af medarbejdere inden for området erhvervet hjerneskade

Kompetenceudvikling af medarbejdere inden for området erhvervet hjerneskade Kompetenceudvikling af medarbejdere inden for området erhvervet hjerneskade Kompetenceforløbene for nøglepersoner og koordinatorer går på tværs University College Lillebælt, Konsulenthuset Supervision

Læs mere

Guider til afholdelse af senkarrieresamtaler. Refleksionsguide til ledere

Guider til afholdelse af senkarrieresamtaler. Refleksionsguide til ledere Guider til afholdelse af senkarrieresamtaler Refleksionsguide til ledere En refleksionsguide, som du kan bruge til at reflektere over, hvordan du ønsker at din karriere skal udvikle sig. 2 Refleksionsguide

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

DM dansk magisterforening praktik. Praktik Råd og vejledning til et godt praktikforløb. dm.dk/studerende

DM dansk magisterforening praktik. Praktik Råd og vejledning til et godt praktikforløb. dm.dk/studerende 1 Praktik Råd og vejledning til et godt praktikforløb dm.dk/studerende 2 råd og vejledning til et godt praktikforløb Råd og vejledning til et godt praktikforløb Overvejer du et praktikforløb? Har du overblik

Læs mere

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen.

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen. Til underviseren Her er nogle små skrivelser med information til forældrene om Perspekt. Du kan bruge dem til løbende at lægge på Forældreintra eller lignende efterhånden som undervisningen skrider frem.

Læs mere

Intro-dansk. Pædagogisk vejledning til arbejdsmarkedsrettet danskundervisning. Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration Juli 2010

Intro-dansk. Pædagogisk vejledning til arbejdsmarkedsrettet danskundervisning. Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration Juli 2010 1 Intro-dansk Pædagogisk vejledning til arbejdsmarkedsrettet danskundervisning Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration Juli 2010 2 Indhold Indledning side 3 Undervisningens formål og mål

Læs mere

Social- og sundhedshjælper. er det dig?

Social- og sundhedshjælper. er det dig? Social- og sundhedshjælper er det dig? 2 Uddannelse til social- og sundhedshjælper Er du interesseret i en spændende uddannelse, er Høje-Taastrup Kommune stedet. Du vil være blandt dygtige kolleger og

Læs mere

E-læring og samarbejde over nettet

E-læring og samarbejde over nettet E-læring og samarbejde over nettet Vi var ikke i tvivl, da vi for nogle år tilbage valgte at satse på e-læring og udvikling af nye lærings- og samarbejdsformer. Vi havde brug for en seriøs og kompetent

Læs mere

Fællesskab i Forskellighed Nyhedsbrev november 2007

Fællesskab i Forskellighed Nyhedsbrev november 2007 Fællesskab i Forskellighed Nyhedsbrev november 2007 Forumteater med AOF Rejsescenen på fyraftensmøde den 13. november 2007 på Roskilde Sygehus. Om projekt Fællesskab i Forskellighed Projekt Fællesskab

Læs mere

ÅBNE HOLD EFTERÅR 2010

ÅBNE HOLD EFTERÅR 2010 ÅBNE HOLD EFTERÅR 2010 BLS - Business Language Services When language means business færøsk hindi dansk hollandsk engelsk arabisk fransk polsk græsk portugisisk tysk svensk farsi russisk italiensk tagalog

Læs mere

Kommunikations-/SEO-praktikant Lær om SEO samt resultatskabende online kommunikation og -markedsføring.

Kommunikations-/SEO-praktikant Lær om SEO samt resultatskabende online kommunikation og -markedsføring. AW Media ApS Høffdingsvej 34 2500 Valby 7070 2870 info@aw-media.dk www.aw-media.dk Kommunikations-/SEO-praktikant Lær om SEO samt resultatskabende online kommunikation og -markedsføring. AW Media søger

Læs mere

DM Fagforening for højtuddannede. Styrk dit studieliv

DM Fagforening for højtuddannede. Styrk dit studieliv DM Fagforening for højtuddannede Styrk dit studieliv DM Fagforening for højtuddannede er mødestedet for 36.000 kandidater og studerende inden for humaniora, naturvidenskab, samfundsfag og sundhedsvidenskab.

Læs mere

Agenda. Opstart af skolepraktik på AAHUS TECH

Agenda. Opstart af skolepraktik på AAHUS TECH SKOLEPRAKTIK Agenda Opstart af skolepraktik på AAHUS TECH Hvordan håndterer AARHUS TECH skp i praksis? Hvordan sikre vi at eleven opnår det faglige niveau? Hvordan skaber vi så praksisnær en ramme for

Læs mere

PÆDAGOGISK ASSISTENTUDDANNELSE (Grundforløb 2)

PÆDAGOGISK ASSISTENTUDDANNELSE (Grundforløb 2) Når du udfylder skemaet, kan du bruge vejledningen på s. 5 1: Ansøgning til pædagogisk assistentuddannelse PÆDAGOGISK ASSISTENTUDDANNELSE (Grundforløb 2) 2: Personlige data Navn: Personnummer: Er du dansk

Læs mere

Antropologisk blik på klasserummet- hvad får de unge til at blive eller droppe ud?

Antropologisk blik på klasserummet- hvad får de unge til at blive eller droppe ud? Antropologisk blik på klasserummet- hvad får de unge til at blive eller droppe ud? Slutkonference i Preventing Dropout 20. november 2014 Malmö Börshus Baggrund og kontekst Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Foreningen for globale danskere. Danes Worldwide

Foreningen for globale danskere. Danes Worldwide Danes Worldwide Foreningen for globale danskere Danes Worldwide Flere end 250.000 danskere opholder sig uden for Danmark i kortere eller længere tid af vidt forskellige årsager. Danes Worldwide er talerør

Læs mere

Postnummer: By: Bopælskommune:

Postnummer: By: Bopælskommune: Når du udfylder skemaet, kan du bruge vejledningen på side 5. 1: Ansøgning til Pædagogisk assistentuddannelse PÆDAGOGISK ASSISTENT 2: Personlige data *Navn: *Personnummer: Er du dansk statsborger? Hvis

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Japansk. - sprog og kultur

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Japansk. - sprog og kultur Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Japansk - sprog og kultur November 2014 Fælles Mål Vision og målsætning Formålet med undervisningen i japansk er, at eleverne stifter bekendtskab

Læs mere

Handlingsplan for skolepraktikken på ZBC 14.oktober 2010

Handlingsplan for skolepraktikken på ZBC 14.oktober 2010 Handlingsplan for skolepraktikken på ZBC 14.oktober 2010 Aktivitet Ansvarlig mere i SKP, hvilket giver mere viden om afdelinger og tættere opfølgning på uddannelsesmål inkl. rokering mellem afdelinger

Læs mere

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER - SÅ BRUG DEM! Trin-for-trin guide til brugen af frivillige erhvervsmentorer i beskæftigelsesindsatsen I denne guide kan du læse om, hvordan man gennemfører et erhvervsmentorforløb

Læs mere

Ufaglærte og faglærte ledige på sygedagpenge hjælp til at komme videre efter en sygdomsperiode

Ufaglærte og faglærte ledige på sygedagpenge hjælp til at komme videre efter en sygdomsperiode Ufaglærte og faglærte ledige på sygedagpenge hjælp til at komme videre efter en sygdomsperiode Målsætning: At styrke sygedagpengemodtagernes tilknytning til arbejdsmarkedet At afklare sygedagpengemodtagernes

Læs mere

Vejledning om aktivering

Vejledning om aktivering Vejledning om aktivering April 2008 Indhold Forord 3 Ydelsesperiode side 4 Jobplan side 4 - Tilbud i jobplan side 6 - Vejledening og opkvalificering side 6 - SU - berettiget uddannelse side 6 - Kursus

Læs mere

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med grønlandsk sprog og kultur.

Læs mere

VIDEN K ARRIERE UDVIKLING. Coaching er at låse op for et menneskes potentiale til at maksimere

VIDEN K ARRIERE UDVIKLING. Coaching er at låse op for et menneskes potentiale til at maksimere K ARRIERE UDVIKLING VIDEN Coaching er at låse op for et menneskes potentiale til at maksimere sine egne præstationer. Det er at hjælpe mennesker til at lære, frem for at undervise dem (John Whitmore en

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

KORTE KURSER VUC HOLSTEBRO-LEMVIG-STRUER

KORTE KURSER VUC HOLSTEBRO-LEMVIG-STRUER Holstebro-Lemvig-Struer KORTE KURSER VUC HOLSTEBRO-LEMVIG-STRUER VALDEMAR POULSENS VEJ 8 7500 HOLSTEBRO T 96 27 58 00 VUC@HOLSTEBRO-VUC.DK WWW.HOLSTEBRO-VUC.DK VUC HOLSTEBRO-LEMVIG STRUER HVAD ER VUC?

Læs mere

01-02-2012. Opsamling og kobling. Sprogpakken. Understøttende sprogstrategier & Samtaler i hverdagen. De 10 understøttende sprogstrategier

01-02-2012. Opsamling og kobling. Sprogpakken. Understøttende sprogstrategier & Samtaler i hverdagen. De 10 understøttende sprogstrategier Opsamling og kobling Sprogpakken Understøttende sprogstrategier & Hvad er centralt for børns sprogtilegnelse (jf. dag 1) At den voksne: skaber et rigt og varieret e sprogligt g miljø får barnet til at

Læs mere

Arbejdsmarkedsøvelser til 'Vi taler dansk 1'

Arbejdsmarkedsøvelser til 'Vi taler dansk 1' Arbejdsmarkedsøvelser til September 2014 Side 1 Præsentation At præsentere / tage imod en ny kollega Dialog 1 Dialog 2 A: Det er Mike. Han er ny her. A: Hej, jeg er ny her. Jeg hedder Ivan. B: Hej, velkommen

Læs mere

Om at indrette sproghjørner

Om at indrette sproghjørner Om at indrette sproghjørner - og om lederarbejdet i sprogarbejdet Edith Ravnborg Nissen Fra læseføl til læsehest Principper for interaktion Det er vigtigt, at pædagogen reflekterer over, hvordan han/hun

Læs mere

AMU Nordjyllands erfaringer med AMU-forløb for flygtninge og indvandrere

AMU Nordjyllands erfaringer med AMU-forløb for flygtninge og indvandrere AMU Nordjyllands erfaringer med AMU-forløb for flygtninge og indvandrere FoU-konference 12. december 2013 Workshop: Tosprogede inden for almen og grundlæggende VEU Knud Dal, AMU Nordjylland Vi uddanner

Læs mere

- Jobbutikken (Side 4) - Café Blomst (Side 7) - Den sjove side (Side 11)

- Jobbutikken (Side 4) - Café Blomst (Side 7) - Den sjove side (Side 11) - Jobbutikken (Side 4) - Café Blomst (Side 7) - Den sjove side (Side 11) Så er det fjerde gang at man på CSV-SydØstfyn kan læse et fremragende skoleblad. På grund af lidt manglende arbejdskraft og en sommerferie

Læs mere

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer Lær med stil Af Ulla Gammelgaard, lærer Jeg sidder aldrig ved skrivebordet mere. Hvis jeg gør andre ting samtidig, føler jeg mig mere tilpas og har mere lyst til at lave lektier. Jeg har det også bedst

Læs mere

Er du stressramt? en vejledning. dm.dk

Er du stressramt? en vejledning. dm.dk 1 Er du stressramt? en vejledning dm.dk sygemeldt 2 sygemeldt med stress Har du gennem lang tid været udsat for store belastninger på arbejdet, kan du blive ramt af arbejdsbetinget stress. Efter en periode

Læs mere

Nydanske kvinder i arbejde - 7 virksomme metoder i den beskæftigelses- rettede indsats for indvandrerkvinder

Nydanske kvinder i arbejde - 7 virksomme metoder i den beskæftigelses- rettede indsats for indvandrerkvinder Nydanske kvinder i arbejde - 7 virksomme metoder i den beskæftigelses- rettede indsats for indvandrerkvinder I 2007 fik CBR-Randers midler fra Integrationsministeriet til at gennemføre en beskæftigelsesrettet

Læs mere

TEMA Stress. Værktøj 9. Pauser! Pauser hvor vi lader op

TEMA Stress. Værktøj 9. Pauser! Pauser hvor vi lader op TEMA Stress Værktøj 9 Pauser! Pauser hvor vi lader op 1 Indhold Introduktion 1. Oplæg til drøftelse af pausepraksis Pausekultur som et godt værn mod stress 3 3 5 2. Instruktion til et lille pusterum i

Læs mere

1. Velkomst Særligt velkommen til Linn Agnethe Bertelsen som er retur fra barsel. 2. Godkendelse af dagsorden

1. Velkomst Særligt velkommen til Linn Agnethe Bertelsen som er retur fra barsel. 2. Godkendelse af dagsorden 1 Referat fra LUU-møde for social og sundhedsområdet Fredag 23. maj 2014 Deltagere: Ilse Rasmussen, Linn Agnethe Bertelsen, Kasper Soelberg, Bente Juulsgard, Inger Marie Jaillet, Johnny Nielsen, Irene

Læs mere

Få tilskud til en mentor

Få tilskud til en mentor Få tilskud til en mentor det ender med at blive en god investering Landsorganisationen i Danmark Dansk Arbejdsgiverforening KL Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration Arbejdsmarkedsstyrelsen

Læs mere

IT og Kommunikation Kursusevaluering efteråret 2014

IT og Kommunikation Kursusevaluering efteråret 2014 IT og Kommunikation Kursusevaluering efteråret 2014 54,5 % har besvaret skemaet til tilvalgslinjens fag. Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilken uddannelse går du på på dette semester?

Læs mere

Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere. lea@viauc.dk

Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere. lea@viauc.dk I Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere Dogmeudfordring Styring Medborgerskabelse Viden der virker Ledelse og engagement Mål og resultater Tillid og ansvar Innovation

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Beskæftigelsen Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Opfølgning på jobcentrets indsats

Læs mere

Nr. 22 - maj 2015. Stor succes med kurser i praktikdansk 4. Vokseværk på Sprogcenter Midt 8. Ny afdeling på Samsø 10

Nr. 22 - maj 2015. Stor succes med kurser i praktikdansk 4. Vokseværk på Sprogcenter Midt 8. Ny afdeling på Samsø 10 progcenter Nyt Nr. 22 - maj 2015 Stor succes med kurser i praktikdansk 4 Vokseværk på Sprogcenter Midt 8 Ny afdeling på Samsø 10 MAJ 2015 L e d e r Som sprogcenter hilser vi det velkomment, at alle kursister

Læs mere

Referat: Ekstraordinær generalforsamling. Torsdag d. 6/11 2014 kl. 19.00

Referat: Ekstraordinær generalforsamling. Torsdag d. 6/11 2014 kl. 19.00 Andelsboligforeningen Christiansgaarden Christian X s Allé 26-54 & 56 2800 Kongens Lyngby Kontor: 38 Kælderen Telefon: 45 93 09 18 E-mail: info@christiansgaarden.dk 17. november 2014 TIL ANDELSHAVERNE

Læs mere

DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR MEDARBEJDERE

DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR MEDARBEJDERE DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR MEDARBEJDERE 1 INTRO DE FØRSTE SKRIDT er en ny måde at drive a-kasse på. Fra at være a-kassen, der bestemmer, hvor, hvordan og hvornår den ledige skal være i kontakt med a-kassen,

Læs mere

Reformens hovedindhold.

Reformens hovedindhold. Engum Reformens hovedindhold. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan! Mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater! Tillid og trivsel skal styrkes bl. a. gennem

Læs mere

Information til virksomheden om praktik på multimediedesigneruddannels en

Information til virksomheden om praktik på multimediedesigneruddannels en Information til virksomheden om praktik på multimediedesigneruddannels en Kære virksomhed, Tak fordi du sammen med Cphbusiness vil være med til at færdiguddanne vores multimediedesignere. Her har vi samlet

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

Resultatkontrakt. Vedrørende. Fastholdelse af udenlandske studerende. 1. marts 2012 30. juni 2015. Journalnummer: 1-33-76-22-19-08. Kontraktens parter

Resultatkontrakt. Vedrørende. Fastholdelse af udenlandske studerende. 1. marts 2012 30. juni 2015. Journalnummer: 1-33-76-22-19-08. Kontraktens parter Resultatkontrakt Vedrørende Fastholdelse af udenlandske studerende 1. marts 2012 30. juni 2015. Journalnummer: 1-33-76-22-19-08 Kontraktens parter Region: Region Midtjylland(RM) Regional Udvikling Skottenborg

Læs mere

Styrkespillet. Et udviklingsværktøj til arbejdspladsen

Styrkespillet. Et udviklingsværktøj til arbejdspladsen Styrkespillet 1 TEMA Psykisk arbejdsmiljø Styrkespillet Et udviklingsværktøj til arbejdspladsen Styrkespillet er et enkelt kortspil, som kan bruges på alle typer af arbejdspladser til at udvikle kulturen,

Læs mere

FLERE I JOB OG UDDANNELSE

FLERE I JOB OG UDDANNELSE FLERE I JOB OG UDDANNELSE Hjørring Kommune gør en historisk stor indsats for at bringe flere ledige og sygemeldte ind på arbejdsmarkedet Oktober 2014 Afdeling: Arbejdsmarkedsforvaltningen Initialer:TB

Læs mere

Spørgeguide til interview af den enkelte medarbejder

Spørgeguide til interview af den enkelte medarbejder Spørgeguide til interview af den enkelte medarbejder Indledning Spørgeguiden har to overordnede formål: - behovsafklaring som grundlag for læringsplan/rettesnor for læreren - anledning til refleksion for

Læs mere

Ansøgning til: Social- og sundhedsassistent- SSA (Trin 2)

Ansøgning til: Social- og sundhedsassistent- SSA (Trin 2) 1 1. Personlige data Personnummer: Navn: Adresse: Ansøgning til: Social- og sundhedsassistent- SSA (Trin 2) Hvis nej, har du arbejds- og Er du dansk statsborger? opholdstilladelse? Ja Nej Ja Nej Postnummer:

Læs mere

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Det tværfaglige kursus Den motiverende samtale blev en øjenåbner for 20 medarbejdere i Sundhedsafdelingen i

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY

Læs mere

Læseplan for emnet uddannelse og job

Læseplan for emnet uddannelse og job Læseplan for emnet uddannelse og job Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Det personlige valg 5 Fra uddannelse til job 5 Arbejdsliv 6 2. trinforløb for 4.- 6. klassetrin

Læs mere

To dages afklaringsforløb for ledige buschauffører

To dages afklaringsforløb for ledige buschauffører To dages afklaringsforløb for ledige buschauffører Formål og målgruppe: Afklaringsforløbet er af to dages varighed. Forløbet henvender sig til ledige chauffører, der tidligere har gennemført AMU-uddannelsen

Læs mere