Nytænkende danskundervisning og virksomhedsforløb bringer flygtningekvinder tættere på arbejdsmarkedet i Odder Kommune

Transkript

1 Nytænkende danskundervisning og virksomhedsforløb bringer flygtningekvinder tættere på arbejdsmarkedet i Odder Kommune

2 Odder Kommune Odder en kommune på ca antal indbyggere. Beliggende med Aarhus, Skanderborg og Horsens som naboer. En erhvervsstruktur med flest arbejdspladser indenfor: handel, sociale institutioner, undervisning, byggeri og landbrug. vi ligger lavt på industriarbejdspladser begyndende flaskehalse lav ledighed

3 Midler fra SIRI til virksomhedsrettet indsats med brancherettet tilgang December 2016 fik vi tildelt kr. til drift og lønmidler til udvikling og implementering af en virksomhedsrettet integrationsindsats med brancheorienteret tilgange. Målrettet til: flygtninge, familiesammenførte og ikke-vestlige indvandre med andre problemer end ledighed. Projektperiode: Hvordan får vi mest mulig ud af midlerne? Sprog, beskæftigelse, projektleder deltid? Hvordan får vi den bedst kvalificerede til projektet? Samarbejde med Sprogcenter Midt oplagt med en kombi-stilling

4 Projektleder og underviser i Dansk som Andetsprog Som tænkt blev der handlet. Aftale med Sprogcenter Midt om udlån/dele en medarbejder. Samarbejdsrelation og gensidig kendskab på plads fra dag 1. Det jeg ser er. at der bliver tænkt sprog ind i alle afkroge af projektet når er der arbejdes i felten, når der undervises, når der arbejdes med motivation, opfølgning m.m. Styrkelse af både sprog og øvrige kompetencer.

5 Økonomi IGU Plejesektoren kort fortalt Udgifterne for plejecentrene går som udgangspunkt i 0. Regnestykket går det første år i 0 for jobcenteret. År 2 har vi en udgift, der vil være mindre end forsørgelsesudgiften. Der overføres midler fra beskæftigelsesområdet til centrenes lønbudget. Udgangspunktet er, at den enkelte IGU elev ikke skal have ydelser fra kommunen. I den sidste ende en fordel for alle. Opkvalificering af den enkelte borger. Selvforsørgelse Arbejdskraft til de enkelte plejecentre nu og som udgangspunkt fremover. Kvinderne bliver rollemodeller for andre, og andre fordele der er forbundet med at være ude af offentlig forsørgelse osv.

6 Rammerne for projektet Helhedsorienteret virksomhedsrettet indsats over for flygtningekvinder fokus på trygge rammer og kontinuitet fokus på at blive jobklar og/eller uddannelsesklar fokus at blive bedre til dansk inden for arbejdsområdet fokus på at få skabt en arbejdsidentitet hos den enkelte fokus på tæt tværfagligt samarbejde mellem sagsbehandler, jobkonsulent, familiekonsulent og projektleder let tilgængelighed fokus på processen, delmål og det langsigtede mål, som er at kunne mestre eget liv!

7 IGU på plejehjem Rengøring Pleje Køkken

8 Gruppen vokser Gode rollemodeller 18 IGU elever 3 frafald

9 Arbejde i Odder Dansk + AMU i Odder Motivation & træning i Odder Klar til job eller uddannelse

10 Uddannelsesplan Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dansk - Træning - Motivationworkshop - Brancherettet dansk AMU-kurser - Praktisk hjælpe til ældre - Fødevarehygiejne - Sygdomme og sygdomsforebyggels e hos ældre - Rehabilitering - Hverdagslivet for ælde Arbejde Arbejde Arbejde

11 Erhvervsrettet At holde aftaler / komme til tiden At melde sig syg Samarbejde med kolleger At kunne læse et ugeskema / arbejdsopgaver / arbejdsplan etc.

12

13 Sproghandlinger Vil du være så sød at række mig kaffekanden? Vil du ikke lige række mig kaffekanden? Kan du række mig kaffekanden? Ræk mig kaffekanden! Ræk mig lige kaffekanden Kaffekanden! Tak!

14 Professionsrettet dansk Køkken

15 Professionsrettet dansk - plejen Vil du ikke lige hæve hovedgærdet? Vil du være så sød at hæve hovedgærdet? Hæv hovedgærdet! Skal jeg hæve hovedgærdet nu? Du kan hæve hovedgærdet nu

16

17 Men vi har selvfølgelig også helt almindeligt dansk

18 Sort snak??

19 Cases 1) Arbejdsgivers rolle I et projekt, hvor der er en projektleder, kan rollefordelingen ofte blive uklar. Er det arbejdsgivers ansvar at følge op på fravær eller er det projektlederens? I et projekt, der handler om at hjælpe flygtningekvinder tættere på arbejdsmarkedet, kan arbejdsgivers rolle ofte blive blødere over for flygtningekvinderne og elastikken længere end hos danske medarbejdere, fordi flygtningekvindernes sprogbegrænsninger blokerer for, at de behandles som øvrigt personale. Diskutér: Hvad er den mest hensigtsmæssige rolle, en arbejdsgiver kan påtage sig? 2) Kvindernes arbejdsidentitet Flere af kvinderne giver udtryk for, at de laver for lidt på deres arbejde. De kan se deres danske kolleger løbe rundt og have travlt, mens de selv ikke har opgaver nok. De giver udtryk for, at de gerne vil have flere arbejdsopgaver og mere ansvar ligesom deres danske kolleger. De vil gerne have et skema ligesom deres kolleger, og de vil gerne have deres billede op på opslagstavlen. Diskutér: Hvornår bliver man optaget i arbejdsfællesskabet som enligeværdig kollega? 3) Familielivet og inddragelse af far For mange af kvinderne er det svært at få familielivet og arbejdslivet til at hænge sammen, især hvis der forventes, at hun både skal klare det hele derhjemme og i forhold til børnene og samtidig skal være ude på arbejdsmarkedet på fuldtid. Diskutér: Hvordan kan man arbejde med fars identitet og rolle i hjemmet?

20 Kontakt I forhold til kvindeprojektet: sofie.fallesen@odder.dk eller på telefon / elsebeth.bertelsen@odder.dk eller på telefon I forhold til at få fingrene i det grønne tæppe (Aladins tæppe) kontakt: susanne.gabrielsen@skanderborg.dk I forhold til at læse artiklen om kvinderne i Odder: Se også artikel i det Flyvende Tæppe Nr. 35 Se også artikel i det kommunale integrationskit