ل اػذ ا غح ا ذ اسو ١ ح

Transkript

1 ل اػذ ا غح ا ذ اسو ١ ح الفهرست األفؼاي األع اء ا ض ائش ا ظفاخ ا ظش ف ؼش ف ا عش أد اخ ا ؼطف ذشو ١ ة ا ى اخ 8. 1

2 .1 األفؼاي ذ ظ ١ ح - ا ظذس - ط غحاأل ش - ا ضاسع ا اض ا اض ا را ا غرمث ا ث ج ي األفؼاي ا غاػذج 1 األفؼاي 1.0 ذ ض ١ ح ا فؼ ٠ ذي ػ ؼذز ؼ ١ أ ؼا ح ؼ ١ ح ٠ ؼ أ ا فؼ ٠ ؼثش ػ ل ع ؼذز أ فؼ فاػ. Hun sover. Pigen spiser mad. Bilen kører hurtigt. Koppen står på bordet. ذ ا ذأو ا ث د ا طؼا ذغ ١ ش ا غ ١ اسج تغشػح ا ف عا ػ ا ائذج ف ا ذا شو ١ ح ال ذغ ١ ش األفؼاي األضافاخ ترغ ١ ش ا ض ١ ش ت ١ ا ذرغ ١ ش األضافاخ ذثؼا رغ ١ ش ا ض ا ى ذى األضافاخ فغ ا تغض ا ظش ػ ا ض ١ ش. ذظش ٠ ف األفػاي حغة ا ض ١ ش ا ضاسع ا ج غ ا ضاسع ا فشد ا ض ١ ش vi spiser Jeg spiser ا رى I spiser Du spiser ا خاطة de spiser han/hun/den/det spiser ا غائة 1 Udsagnsord 1.0 Definition Et udsagnsord fortæller om en handling eller en tilstand. Det vil sige, at et udsagnsord fortæller om en situation, at man gør noget, eller at der sker noget. Hun sover. Pigen spiser mad. Bilen kører hurtigt. Koppen står på bordet. På dansk ændrer udsagnsordet ikke endelsen i de forskellige personer. Udsagnsordet ændrer endelser i de forskellige tider, men hedder det samme i alle personerne inden for de forskellige tider. Bøjning af udsagnsord i personer Person Nutid ental Nutid flertal 1. person jeg spiser vi spiser 2. person du spiser I spiser 3. person han/hun/den/det spiser de spiser 2

3 تؼىظ ا ذا شو ١ ح ذرغ ١ ش األضافاخ ف ا ؼشت ١ ح ترغ ١١ ش ا ض ١ ش ا ض ا ا ع ظ. 1 األفؼاي 1.1 ا ظذس ا ظذس ال ٠ ذي ػ ص ا حذ ز ا فؼ ا ا ظذس ا شى. eا ج د ف ا ما ط غا ثا ا ٠ ر ا ظذس ت أطثػ وراتح لشاءج ذزوش blive, skrive, læse, huske غ ١ ش أ ان تؼض ا ظادس ا ر ذخ e -. خ ر اب ؼظ ي ل ف إلا ح dø, gå, få, stå, bo 1 Udsagnsord 1.1 Navnemåde Navnemåde fortæller ikke om nogen tid. Navnemåde er den form, man finder i ordbøger. Navnemåde ender oftest på -e. blive, skrive, læse, huske Men der findes også navnemåde, der ikke ender på -e. dø, gå, få, stå, bo ف ا ؼشت ١ ح ا فؼ ا اض أط ا فؼ. س و ض ؼش فح س و ض ػ ش ف 3

4 1 األفؼاي 1.2 ط ١ غح األ ش ط ١ غح األ ش ألظش ط ١ غح ط ١ غ ا فؼ فؼ األ ش ظذس - ز ا ظ ١ غح ذذػ تا ظ ١ غح األعاع ١ ح ا ز ا ظ ١ غح eتذ مطح اإل طالق ج ١ غ ط ١ غ فؼ األ ش ظذس تذ ا فؼ إر ٠ رى ا ض ا تئضافح الحمح ا ا ٠ ح ا ظ ١ غح األعاع ١ ح فؼ. ذغرؼ ط ١ غح األ ش ػ طش ٠ مر ١ ا ا ػ ط ١ غح أ ش أ دػ ج. 1 Udsagnsord 1.2 Bydemåde Bydemåde er den korteste form af udsagnsordet. Bydemåde er navnemåde uden -e. Denne form kaldes også grundformen. Det er denne form, som er udgangspunktet for de andre tider, da endelserne sættes til grundformen. Bydemåden bruges på to måder. Enten som opfordring eller som ordre. Kom og spis hos os i aften. Spis din mad! Kom og spis hos os i aften. Spis din mad! ذفض ذ ا ي ا طؼا ػ ذ ا زا ا غاء ذ ا ي طؼا ه! ط ١ غح األ ش ا ظذس ط ١ غح األ ش sov at sove spis at spise lav at lave ٠ رى فؼ األ ش ف ا ؼشت ١ ح تئضافح حماخ إ ا ظ ١ غح األعاع ١ ح ٠ ى فؼ األ ش ػ شالز ط ١ غ ط ١ غح ا فشد ا ص ا ج غ و ا Bydemåde Navnemåde at sove at spise at lave Bydemåde sov spis lav 4

5 أ اإلضافاخ ذخر ف ذثؼا ج ظ. 1 األفؼاي 1.3 ا ضاسع ا ضاسع ٠ ذي ػ ا حذز ا ز ٠ جش ف ا لد ا حاضش ا ا حذز ا ز ٠ رىشس ػذج شاخ. Jeg går nu. Barnet sover godt. أ ا أر ة ا ٢ ٠ ا ا طف ا نا - إ ا ظ ١ غح األعاع ١ ح إرا وا ا ظذس ٠erرى ا ضاسع تئضافح - فمظ.r- ػ ذ ر ه ٠ ضاف حشف eال ٠ ر ب ) ف ا ؼشت ١ ح ٠ ضاف ) ( األ ١ ح إ تذا ٠ ح ا ظ ١ غح األعاع ١ ح تغ ١ ح ذى ٠ ا ضاسع تاإلضافح إ ر ه ذرغ ١ ش ا حشوح ا فرحح ( إ ا ض ح (.) 1 Udsagnsord 1.3 Nutid Nutid fortæller om noget, som enten sker lige nu eller flere gange. Jeg går nu. Barnet sover godt. Nutid dannes af grundformen af udsagnsordet tilføjet endelsen -er. Hvis navnemåden ikke ender på -e er endelsen kun -r. Udsagnsord i navnemåde og nutid Navnemåde Grundform Nutid at spise spis spiser at køre kør kører at lave lav laver at gå gå går األفؼاي ف ط ١ غح ا ظذس ا ضاسع ا ضاسع ا ظ ١ غح األعاع ١ ح ا ظذس spiser spis at spise kører kør at køre laver lav at lave går gå at gå 5

6 ) ف ا ؼشت ١ ح ٠ ضاف ) ( األ ١ ح إ تذا ٠ ح ا ظ ١ غح األعاع ١ ح تغ ١ ح ذى ٠ ا ضاسع تاإلضافح إ ر ه ذرغ ١ ش ا حشوح ا فرحح ( إ ا ض ح (.) ٠ ؼة ؼ ة األفؼاي 1.4 ا اض ا فؼ ا اض ٠ ذي ػ فؼ عثك حذ ش ف لد ؼ ١. Hun vaskede tøj. Pigen spiste maden. غغ خ ا التظ أو خ ا فراج ا طؼا - ا ظ ١ غح edeذ جذ لاػذذا ف ذظش ٠ ف ا اض األ تئضافح. - إ ا ظ ١ غح األعاع ١ ح. teاألعاع ١ ح أ ا ا صا ١ ح فرى تئضافح ا اض تئضافحede - ا ظ ١ غح األعاع ١ ح ا ضاسع ا اض lavede laver lav 1 Udsagnsord 1.4 Datid Datid fortæller om noget, der skete tidligere på et bestemt tidspunkt. Hun vaskede tøj. Pigen spiste maden. Der findes to regelmæssige bøjninger i datid. Første bøjning er grundformen af udsagnsordet tilføjet endelsen - ede. Anden bøjning er grundformen af udsagnsordet tilføjet endelsen -te. Datid med endelsen -ede Grundform Nutid Datid lav laver lavede bo bor boede 6

7 boede bor bo vaskede vasker vask vask vasker vaskede ا اض تئضافحte - ا ظ ١ غح األعاع ١ ح ا ضاسع ا اض købte køber køb spiste spiser spis låste låser lås اإلعرص اء: األفػاي غ ١ ش ا م ١ اع ١ ح ٠ ر ذظش ٠ ف ا تطشق. خر فح ا ه ح ا 150 فؼال األفؼاي غ ١ ش ا م ١ اع ١ ح. األفؼاي غ ١ ش ا م ١ اع ١ ح ا ظ ١ غح األعاع ١ ح ا ضاسع ا اض gik går gå stjal stjæler stjæl så ser se Datid med endelsen -te Grundform Nutid Datid køb køber købte spis spiser spiste lås låser låste Undtagelse: Uregelmæssige udsagnsord kan bøjes på flere forskellige måder. Der er ca. 150 uregelmæssige udsagnsord. Uregelmæssige udsagnsord Grundform Nutid Datid gå går gik stjæl stjæler stjal se ser så ا فؼ ا اض ا ظ ١ غح األعاع ١ ح فؼ ذرغ ١ ش ا حشواخ ذثؼا ض ١ ش. أ ا ؼثد ؼ ثد 7

8 1 األفؼاي 1.5 ا اض ا را ا اض ا را ٠ ذي ػ حذ ز فؼ ف ا اض ٠ غش ذأش ١ ش ف ا لد ا حاضش. Pigen har spist. Jeg har boet i Danmark i 6 år. أو د ا ث تد أل تد ف ا ذا شن ذج 6 ع اخ إضافح - er أ ٠harرى ا اض ا را ت غاػذج األفؼاي ا را ١ ح : إ ىا ظ ١ غح األعاع ١ ح فؼ األفؼاي ا ر ذ حك ب ص ز t أ فمظ - اإلضافاخ ذذػ ط ١ غح إع ا فؼ ي ذغرؼ تشى طفح تظ ١ غح ا ث ج ي أ ظش )1.7 ا ث ج ي (. et. Pigen har spist. Det er begyndt at regne. Jeg har boet 5 år i Danmark. Vi er gået. أو د ا فراج تذأ ا طش ٠ ش أل د ف ا ذا شن ذج 5 ع اخ ؽ ا ش ١ 1 Udsagnsord 1.5 Førnutid Førnutid fortæller om noget, som er sket og er en afsluttet handling, men som også har betydning nu. Pigen har spist. Jeg har boet i Danmark i 6 år. Førnutid dannes af udsagnsordene har eller er og udsagnsordets grundform tilføjet endelsen -et eller -t. Udsagnsordets grundform med endelse kaldes kort tillægsform. Formen kan bruges næsten som et tillægsord og bruges også i passiv (se 1.7 Passiv). Pigen har spist. Det er begyndt at regne. Jeg har boet 5 år i Danmark. ا فؼ ا اض ف ا ؼشت ١ ح ٠ مات ا اض ا را ف ا ذا شو ١ ح. 8

9 1 األفؼاي 1.6 ا غرمث vilا غرمث ٠ ؼثش ػ فؼ ع ١ حذز ف ا غرمث تئضافح إ ا ظذس أ ا ضاسع غ ذ ي ا ض ا. Jeg vil rejse til Amerika. Jeg skal spise. Jeg rejser til Amerika i morgen. skal أ ع ف أعافش إ أ ١ شوا عأذ ا ي ا طؼا ع ف أعافش إ أ ١ شوا غذا 1 Udsagnsord 1.6 Fremtid Fremtid fortæller om noget, der vil ske i fremtiden. Fremtid dannes enten med vil eller skal og navnemåde eller ved nutid og en tidsangivelse. Jeg vil rejse til Amerika. Jeg skal spise. Jeg rejser til Amerika i morgen. ف ا ؼشت ١ ح ٠ رى ا غرمث تئضافح )ط( أ )ع ف( ف مذ ح ا فؼ ا ضاسع. 1 األفؼاي 1.7 ا ث ج ي تظ سج ػا ح ذغرؼ ج ١ غ األفؼاي تظ ١ غح ا ث ؼ ٠ ؼ أ ا فاػ ٠ م ت ا ٠ رحذز ػ ا فؼ. ذأو ا ث د ذفاؼح æble. Pigen spiser et ف ز ا ج ح ا ث د فاػ ذأو ث ؼ فؼ ف فظ 1 Udsagnsord 1.7 Passivform Alle udsagnsord er for det meste i aktivform. Aktivform vil sige, at det er grundleddet, der laver det, som udsagnsordet fortæller om. Pigen spiser et æble. Pigen er grundleddet, og spiser er udsagnsordet i aktivform. Udsagnsord findes også i passivform. Passivform vil sige, at grundleddet ikke er aktivt, men 9

10 ا لد شى ا ث ج ي ٠ ؼ أ ا فاػ ع ث ١ ظ فؼاي. Et æble spises af pigen. et æble ذؤو ذفاؼح لث ا ث د جش af pigen فؼ ث ج ي spises فاػ فاػ ى ع ث. æble et جش س - فؼ أ تئعرؼ اي ٠sرى ا ث ج ي تطش ٠ مر ١ إ ا تئضافح غ إع ا فؼ ي. blive at ٠ غرؼ ف ا حاالخ ا ر ذرىشس شاسا - sا ث ج ي تئضافح ا ظ ١ غح ا غرؼ ح ف ظط حاخ ا ؼ ف ا ضاسع ٠ ضاف - إ ا فؼ ا اض. sإ ا ظذسأ اف.ا اض ف ١ ضاف -s دل ١ مح 15 ذ تطثخ ا خضش اخ خالي min. Grøntsagerne koges i 15 siderne. Stoffet sys sammen i ٠ تخاط ا م اػ ا ؽافاخ kl..9 Postkassen tømtes ا تخ ط ذ ق ا ثش ٠ ذ ف ا غاػح 9 إع ا فؼ ي )أ ظش atا ث blive 1.5 ج ي تئعرؼ اي ا اض ا را ( ٠ غرؼ ػ ذ ا ٠ ى ا حذز شج احذ ةج. ف ط ١ غح ا اض ١ ظ - blevف ا حذ ٠ س ا ١ ٠ غرؼ ػادج تا شغ أ ا ذذ س ح ي حا ةح ذحذز شاسا. s Et æble bliver spist af pigen. Et æble blev spist af pigen. ذؤو ذفاؼح لث ا ث د او د ذفاؼح لث ا ث د passivt. Et æble spises af pigen. Et æble er grundleddet, og spises er udsagnsordet i passivform, og af pigen er en forholdsordsforbindelse. Et æble er grundled, men er selvfølgelig ikke aktivt. Passiv kan dannes på to måder. Enten ved at sætte endelsen -s på udsagnsordet eller med en form af at blive og kort tillægsform. Passiv med endelsen -s bruges, når noget er generelt og sker ofte. Denne form bruges i arbejdsanvisninger. Hvis det er nutid, sættes endelsen -s på navnemåden. Hvis det er datid tilføjes endelsen -s til datidsformen. Grøntsagerne koges i 15 min. Stoffet sys sammen i siderne. Postkassen tømtes kl. 9. Passiv med en form af at blive og kort tillægsform (se 1.5 Førnutid) bruges, når der er tale om en handling, som kun sker en gang. I talesprog bruges oftest blev, når det er datid og ikke -s, selvom der er tale om en handling, som sker mange gange. Et æble bliver spist af pigen. Et æble blev spist af pigen. ف ا ؼشت ١ ح وص ١ شا ا ٠ غرؼ ط ١ غح ا ث ج ي خاطح ف 10

11 إط) ا اض ا ضاسع. ٠ ؤو ا و 1 األفؼاي 1.8 األفؼاي ا غاػذج ز األ اع األفؼاي ذر ١ ض ػ غ ١ ش ا األفؼاي تأ ا أفؼاي غاػذج )أ ظش ا ع ػح ا ظغ شج( األفؼاي ا ر ذغرؼ ػ ط ١ غح ا ظذس. األفؼاي ا غاػذج ذؼثش أ ٠ ضا ػ ا طش ٠ مح ا ر ذ ت ا ا حذز. أ ا األفؼاي ا غاػذج ف : )أساد( ville ) جة( skulle ذطاع( kunne ) جة( måtte )ذجاعش( burde ) جة( turde )ذ.) gide 1 Udsagnsord 1.8 Mådesudsagnsord Mådesudsagnsord adskiller sig fra de øvrige udsagnsord ved, at de står som hjælpeudsagnsord (se Minileksikon) og det efterfølgende udsagnsord er i navnemåde. Mådesudsagnsord fortæller også om måden noget foregår på. Følgende ord er mådesudsagnsord: kunne, skulle, ville, burde, turde, måtte og gide. Jeg skal komme. Bilen kan ikke starte. Du bør lave lektier. Jeg skal komme. Bilen kan ikke starte. Du bør lave lektier. ٠ جة ػ أ آذ ا غ ١ اسج ال ذشرغ ػ ١ ه ا م ١ ا تا اظة ا ث ١ ر Mådesudsagnsord kan bøjes i tid som alle andre udsagnsord. Jeg har kunnet løbe 10 km på en time. I fremtiden vil vi arbejde meget hårdt for at tjene penge. 11

12 ذظشف األفؼاي ا غاػذج وغ ١ ش ا األفؼاي ذثؼا رغ ١ ش ا ض ا. Jeg har kunnet løbe 10 km på en time. I fremtiden vil vi arbejde meget hårdt for at tjene penge. إعرطؼد جش 10 و تغاػح اؼذج ف ا ض ع ف ؼ ت ع د وث ١ ش ف ا غرمث ؼر ع غ م دا ال ذغرؼ ص ز األفؼاي ف ا ؼشت ١ ح. 12

13 .2 األع اء ذ ض ١ ح - أد اخ ا رؼش ٠ ف ا ج غ ا فشد اإلضافاخ اإلعرص اءآخ إ ١ ا ضاف 2 األع اء 2.0 ذ ض ١ ح األع اء أع اء األ ى ح األشخاص األش ١ اء ا فا ١ ا ر ا ؼا عح عشدج. hund, hus, land, ro, liv, fred و ة ت ١ د ت ذ ذ ء ؼ ١ اج fred عال 2 Navneord 2.0 Definition Navneord er navne på steder, personer, ting og begreber, som er konkrete eller abstrakte. hund, hus, land, ro, liv, fred 2 األع اء 2.1 أد اخ ذؼش ٠ ف األع اء ذ ظذ أداذا رؼش ٠ ف األع اء et en ذ ضؼا أ ا األع..n- en hund et hus و ة ت ١ د ا ى اخ ا ر ذغرغ غen ذذػ راخ 2 Navneord 2.1 Navneords kendeord Der er to kendeord: en og et. Kendeordet står foran navneordet. en hund et hus Ord med en kaldes n-ord. Ord med et kaldes t-ord. 13

14 .et ر ٠ غرؼ en ا ى اخ ا ر ذغرؼ غ et ذذػ راخ -t. ا ؤعف ػذ ظ د لاػذج خاطح ٠ غرؼ ذؽذد ر ٠ غرؼ Der er desværre ingen regler, som fortæller, hvornår man bruger en, og hvornår man bruger et. ف ا ؼشت ١ ح ال ذ ظذ ص ز األد اخ ت ١ ا ٠ ظذ ا ٠ ش ١ شإ ظ ظ األع زوش ؤ س. 2 األع اء 2.2 األع اء ف ط ١ غح ا فشد ف ا فشد ٠ ى األع ػ ط ١ غر ١ : ف ا ىشج ٠ ى األع غ ١ ش ؼش ف. ىشج ؼشفح. En dreng larmer altid. Et hus bliver repareret. ٠ م طث تا ض ضاء دائ ا ٠ عش ذظ ١ ػ ت ١ د 2 Navneord 2.2 Navneord i ental I ental er der to former: ubestemt og bestemt. I ubestemt form er navneordet ubekendt. En dreng larmer altid. Et hus bliver repareret. I bestemt form er navneordet kendt. Drengen larmer altid. ف ا ؼشفح ٠ ى األع ؼش فا. ٠ م ا ظث تا ض ضاء دائ ا Drengen larmer altid. Huset bliver repareret. Ved n-ord i bestemt form er endelsen -en. 14

15 Huset bliver repareret. ٠ ظ ػ ا ث ١ د Hvis ordet derimod ender på -e, er endelsen kun -n. ذز ٠ ا ى اخ راخ n- ت -en. ف ؼا ح ا ؼشفح أ ا ارا وا د ا ى ح ال ذ ر ت e فرز ٠ فمظ ت n-. Ved t-ord i bestemt form er endelsen -et. Hvis ordet derimod ender på -e, er endelsen kun -t. ذز ٠ ا ى اخ راخ t- ت -et. ف ؼا ح ا ؼشفح أ ا ارا وا د ايو ح ال ذ ر ت األع اء ف ط ١ غح ا فشد ا ىشج t-. فرز ٠ فمظ ت e ا ؼشفح avisen haven huset værelset en avis en have et hus et værelse Navneord i ental Ubestemt en avis en have et hus et værelse Bestemt avisen haven huset værelset ) ف ا ؼشت ١ ح ذ تؼش ف األع اء تئضافح ( يا إ مذ ح األع. طث ا ظث 15

16 2 األع اء 2.3 األع اء ف ط ١ غح ا ج غ ألغ ة األط اء ط ١ غح ظ غ. غا ث ١ ر ا وا فشد ا شىال ؼشفح ىشج. Huse bliver repareret. Drenge larmer altid. Husene bliver repareret. Drengene larmer altid. ذظ ػ ت ١ خ ٠ م طث ١ ا تا ض ضاء دائ ا ذظ ػ ا ث ١ خ ٠ م ا ظث ١ ا تا ض ضاء دائ ا 2 Navneord 2.3 Navneord i flertal De fleste navneord har en flertalsform. Flertal har ligesom ental en ubestemt og en bestemt form. Huse bliver repareret. Drenge larmer altid. Husene bliver repareret. Drengene larmer altid. ) ف ا ؼشت ١ ح ضاف ( يا إ ا فشد ا ص ا ع غ تغ ١ ح ذؼش ٠ ف. ص : ػا ال ظ غ: ػ اي ا ؼا ال ا ؼ اي 2 األع اء 2.4 إضافاخ ا ج غ ف ا ج غ ٠ جذ ػا اإلضافاخ إرا وا د ا ى ح راخ مطغ - ف حا ح ا ؼشفح. -ene ف حا ح ا ىشج e احذ ذز ٠ ا ى ح ت 2 Navneord 2.4 Endelser i flertal Der er to forskellige endelser i flertal. Hvis ordet har én stavelse, ender det som regel på -e i ubestemt form og -ene i bestemt form. Hvis ordet har to eller flere stavelser, ender ordet på -er 16

17 - ف erا ا ارا وا د ا ى ح راخ مطؼ ١ ا أوصش ذز ٠ ا ى ح ت - ف حا ح ا ؼشفح. erneحا ح ا ىشج األط اء ف حا ح ا ج غ ا ؼشفح ىشج aviserne aviser haverne haver husene huse drengene drenge i ubestemt form og -erne i bestemt form. Navneord i flertal Ubestemt Bestemt aviser aviserne haver haverne huse husene drenge drengene ف ا ؼشت ١ ح تغض ا ظش ػ و ا ى ح ىشج ا ؼشفح إر ٠ رى ا ص تئضافح )ا ( إ آخش ا ى ح ) ( ج غ ا زوش ) ج غ ا ؤ س ف ا ؼشفح ا ىشج. خا) 2 األع اء 2.5 اإلعرص اآخ ا ه ا ىص ١ ش األع اء غ ١ ش ا م ١ اع ١ ح ح ١ س ال ذ جذ لاػذج ذحذد و ١ ف ١ ح ذظش ٠ ف ذ ه األع اء غ ١ ش ا م ١ اع ١ ح إال ا أوصش ا إعرؼ اال شالشح أ اع : األع اء ا ر ذرشات ط ١ غر ا ف ا ىشج ا فشد ا ىشج ا ج غ. األع اء ا ر ذرغ ١ ش ف ١ ا حش ف ا ؼ ح ف حا ح ا ج غ. 2 Navneord 2.5 Undtagelser Der er mange navneord, som er uregelmæssige. Der er ingen regler for de uregelmæssige navneords bøjning. De tre mest almindelige undtagelser er: Navneord som hedder det samme i ubestemt ental og ubestemt flertal. Navneord som skifter selvlyd i flertal. Navneord som får dobbelt medlyd når selvlyden er kort. 17

18 األع اء ا ر ٠ ضد ض ف ١ ا ا حشف ا غاو ػ ذ ا ٠ ى حشف ا ؼ ح لظ ١ ش. األع اء غ ١ ش ا م ١ اع ١ ح حا ح ا ج غ حا ح ا فشد ا ؼشفح ا ىشج ا ؼشفح ا ىشج tingene ting tingen en ting børnene børn barnet et barn kopperne kopper koppen en kop Uregelmæssige navneord Ental Flertal Ubestemt Bestemt Ubestemt Bestemt en ting tingen ting tingene et barn barnet børn børnene en kop koppen kopper kopperne 2 األع اء 2.6 األع اء ف حا ح ا ضاف إ ١ األع اء ا أ ٠ ضا ط ١ غح ا ضاف إ ١ ػ ى ١ ح شخض ش ء ؼ ١. الت تظ ا طف شح snavset. Barnets tøj er ٠ رى ا ضاف إ ١ تئضافح s- إ ا ٠ ح اإلع. 2 Navneord 2.6 Navneord i ejefald Navneord har også en ejefaldsform. Ejefald betyder, at man ejer noget. Barnets tøj er snavset. Ejefald laves ved at sætte endelsen -s på navneordet. Navneords ejefalds form 18

19 األع اء ف ؼا ح ا ضاف إ ١ ط ١ غح ا ع غ ط ١ غح ا فشد ا ؼشفح ا ىشج ا ؼشفح ا ىشج pigernes pigers pigens en piges værelsernes værelsers værelsets et værelses أع اء األشخاص ا أ ٠ ضا ط ١ غح ا ضاف إ ١. Ental Flertal Ubestemt Bestemt Ubestemt Bestemt en piges pigens pigers pigernes et værelses værelsets værelsers værelsernes Personnavne har også ejefaldsform. Peters bog Peters bog ورا تب ت ١ رش ف ا ؼشت ١ ح ٠ ؽزف ذ ٠ ( ت ت ) ا فشد ف ؼا ح ا ضاف إ ١ ت ١ ا ٠ ؽزف ا ( ) فمظ ف ا ص ا ع غ. س ضح األطفاي. ػا ال ا ؽم. ؼ ا ا ذسعح. 19

20 3.ا ض ائش ذ ض ١ ح - ا شخظ ١ ح ا ى ١ ح ا ى ١ ح ا ؼىغح ف ا ج ح جضء اإلعرف ا ا ط ح 3 ا ض ائش 3.0 ذ ض ١ ح ذغرؼ ا ض ائش تذال األع اء أع اء األشخاص. Børnene leger. De leger. Maria kommer fra Tanzania. Hun kommer fra Tanzania. ٠ ؼ تة األطفاي ٠ ؼث اس ٠ ح ذ ضا ١ ح ذ ضا ١ ح 3 Stedord 3.0 Definition Stedord står i stedet for navneord og navne. Børnene leger. De leger. Maria kommer fra Tanzania. Hun kommer fra Tanzania. ايض ائش ا شخظ ١ ح 3 ا ض ائش 3.1 ذغرؼ ا ض ائش ا شخظ ١ ح ػ ذ ا رؽذز ػ األشخاص األش ١ اء. إ ا ضش س ظ د ا فاػ ف ا ع ح أل ال ٠ ى ذظش ٠ ف األفؼاي ؼذ ظ س ا ض ائش ف ذظش ٠ ف األفؼاي )أ ظش األفؼاي 1( 3 Stedord 3.1 Personlige stedord Personlige stedord bruges, når man fortæller om personer eller ting. Det er nødvendigt med et grundled i sætningen, fordi udsagnsord ikke bøjes i personer (se 1. Udsagnsord). Hvis der ikke er et navneord eller et navn, skal man huske at bruge et 20

21 ف ؼا ح ػذ ظ د إع أ إع ػ ف ا ع ح ٠ جة إعرؼ اي ض ١ ش شخظ. Jeg kommer for sent. Den er stor. Han lærer dans. أ ا ا تخ رأخشا إ ر ه ىث ١ ش ٠ رؼ ا ذا شو ١ ح ا ض ائش ا شخظ ١ ح ا ع غ ا فشد ا شخض ؽ أ ا ا رى أ ر أ د ا خاطة ر ه ا غائة personligt stedord. Jeg kommer for sent. Den er stor. Han lærer dansk. Personlige stedord Person Ental Flertal 1. person jeg vi 2. person du I 3. person han, hun, den, det de De bruger man, når man er høflig. Det skrives altid med stort D i 2. person ental. I i 2. person flertal skrives også med stort. ٠ غرؼ De إلؼرشا ٠ ىرة تؽشف وث ١ ش دائ ا D ػ ذ خاطثح ا فشد. ا ض ١ ش ٠ غرؼ I تؽشف وث ١ ش ػ ذ خاطثح ا ع غ. ف ا ؼشت ١ ح ٠ ى اإلعرغ اء ػ ا ض ائش ا شخظ ١ ح. ٠ ىر تة 3 ا ض ائش 3 Stedord 21

22 3.2 ض ائش ا ى ١ ح ض ائش ا ى ١ ح ذؼثش ػ ط ١ غح ا ر ه. 3.2 Ejestedord Ejestedord fortæller om ejerforhold. Det er Peters kone. Det er hans kone. ز ص ظح ت ١ رش ز ص ظر Det er Peters kone. Det er hans kone. ض ائش ا ى ١ ح ا ع غ ا فشد ا ض ١ ش ا ا رى ى ا ى ى ه ه ا خاطة ا ا ا غائة ا أ ٠ ضا ط ١ غرا إحرشا ػ ذ ا ٠ شاد إعرؼ اي Jeres Deres jeres deres : اإلؼرشا ٠ غرؼ ا ؽشف ا ىث ١ ش ص Deتظ ١ غح, I dinشالز min ط ١ غ : و اخ din, min : -n و اخ dit, mit : -t ف ا ج غ : dine, mine Ejestedord Person Ental Flertal 1. person min, mit, mine vores 2. person din, dit, dine jeres 3. person hans, hendes, dens, dets deres Deres og Jeres er også høflighedsformer. Når jeres og deres bruges som høflighedsformer skrives det med store forbogstaver ligesom I og De. Min og din har tre former: n-ord: min og din t-ord: mit og dit flertal: mine og dine en bog Hvor er din bog? en bog Hvor er din bog? et hus Dit hus er stort. børn وراب أ ٠ وراته ت ١ د ت ١ ره وث ١ ش أطفاي et hus Dit hus er stort. børn Mine børn kommer nu. 22

23 أطفاي لاد ا ٢ nu. Mine børn kommer ف ا ؼشت ١ ح ال ٠ رغ ١ ش ا ض ١ ش ٠ ثم ػ ط ١ غر تغض ا ظش ػ ا ع ظ ا ؼذد. 3 ا ض ائش 3.3 ا ض ائش ا ى ١ ح ا ؼىغح,,hans hendesا ض ائش ا ى ١ ح ا ؼىغح ذغرؼ تذال ػ ذ ا ٠ رؼ ك األ ش ت ى ١ ح ا غائة ا فشد,dets. dens ٠ دسذة ػ ر ه ظ س إخرالف ف إعرؼ اي : 3 Stedord 3.3 Tilbagevisende ejestedord Tilbagevisende ejestedord bruges i stedet for hans, hendes, dens og dets, når man omtaler ens eget i 3. person ental. Her er også forskel på n-ord og t-ord. n-ord: sin en kjole Hun skal vaske sin kjole. et hus Hun maler sit hus. و اخ sin :-n و اخ sit :-t ف ا ج غ : sine فغرا عرغغ فغرا ا ت ١ د ذذ ت ١ ر ا t-ord: sit flertal: sine en kjole Hun skal vaske sin kjole. et hus Hun maler sit hus. 23

24 bøger Lars har læst alle sine bøger. ورة لشأ السط ظ ١ غ ورث bøger Lars har læst alle sine bøger. تؼىظ ا ذا شو ١ ح ال ذ ظذ ف ا ؼشت ١ ح ا ض ائش ا ى ١ ح ا ؼىغح. 3 ا ض ائش 3.4 ا ض ائش ا شخظ ١ ح تظ ١ غح ا فؼ ي ت ا فؼ ي ألج ا ض ائش ٠ ى إعرؼ ا ا ػ خر ف ا ظ ١ غ إ ا ػ شى فؼ ي ت أ فؼ ي ألج أ تؼذ حشف ا جش. Lægen behandlede hende. Han gav os en gave. Hun ringer til mig. ػا ع ا ا طث ١ ة أ ذ ا ذ ٠ ح. ذرظ ت اذف ١ ا ا ض ائش ا شخظ ١ ح ف ط ١ غر ١ ا ع غ ا فشد ا شخض ؽ ػ ذ أ ا ا رى أ ر أ ر ه ه ه أ د أ ر ا خاطة ت ت ا ذ ه ا غائة 3 Stedord 3.4 Personlige stedord som genstandsled eller hensynsled Stedord kan bruges på forskellige måder enten som genstandsled, hensynsled eller efter forholdsord. Lægen behandlede hende. Han gav os en gave. Hun ringer til mig. Personlige stedord i to former Person Ental Flertal 1. person jeg mig vi os 2. person du, De dig, Dem I Jer 3. person han, hun, den, det ham, hende, den, det de dem 24

25 ا ماس ح ف ا ؼشت ١ ح ٠ ى إعرؼ اي ا ض ائش ا شخظ ١ ح ص ا ذا شو ١ ح. 3 ا ض ائش 3.5 ض ائش اإلعرف ا ض ائش اإلعرف ا ذغرخذ ألشخاص األش ١ اء األ او األص ا األعثاب ا طشق. Personer األشخاص أ د - Hvem er du? Ting األش ١ اء زا ز ا det? - Hvad er Steder Hvor skal vi hen? Tidspunkter Hvornår kommer du hjem? األ او إ أ ٠ ز ة األص ا ر ذؼ د إ ا ث ١ د و ذغرغشق ػط ره ferie? - Hvor længe har du 3 Stedord 3.5 Spørgeord Spørgeord bruges om personer, ting, steder, tidspunkter, årsager og måder. Personer Hvem er du? Ting Hvad er det? Steder Hvor skal vi hen? Tidspunkter Hvornår kommer du hjem? Hvor længe har du ferie? Årsager Hvorfor kom du til Danmark? 25

26 Årsager Hvorfor kom du til Danmark? األعثاب أذ ١ د إ ا ذا شن Måder Hvordan kom du til Danmark? Måder Hvordan kom du til Danmark? ا طشق و ١ ف أذ ١ د إ ا ذا شن ض ائش اإلعرف ا ف ا ؼشت ١ ح شث ١ ح تا ذا شو ١ ح. der 3 ا ض ائش 3.6 ا ض ائش ا ط ح ا ض ائش ا ط ح ا ض ائش ا ر ذؼثش ػ ا ى اخ som ا ر ش روش ا أوصش ا إعرؼ اال ا : Pigen, som hedder Susanne, bor i Nygade. Pigen, der hedder Susanne, bor i Nygade. ا ث د ا ر ذذػ ع صا ذغى ف غار ا ث خ ا ر ذذػ ع صا ذغى ف غار 3 Stedord 3.6 Henvisende stedord Henvisende stedord er ord, som viser tilbage til et foregående ord eller led. De mest almindelige stedord er som og der. Pigen, som hedder Susanne, bor i Nygade. Pigen, der hedder Susanne, bor i Nygade. Som og der viser tilbage til pigen. Når som og der er grundled, er det lige meget om man bruger som eller der. Hvis det henvisende stedord er et genstandsled, skal man bruge som. Han spiste maden, som jeg gav ham. ذ ا ي ا طؼا ا ز أػط ١ ر إ ٠ ا Han spiste maden, som jeg gav ham. 26

27 تؼىظ ا ذا شو ١ ح ذرغ ١ ش ا ض ائش ا ط ح ذثؼا ؼذد ا ع ظ. شا ذخ ا شظ ا ز ظاء تا شذثح األ ف ا اساش. ا ث د ا ر ذذػ واغ شا ذذ ا ا ثاسؼح.. ا ظفاخ ذ ض ١ ح - ذظش ٠ ف دسجاخ ا رظش ٠ ف ا م ١ اع ١ ح غ ١ ش størrelse 4 ا ظفاخ 4.0 ذ ض ١ ح ا ظفح و ح ذظف األع اء. ا ؽع وث ١ شج ع ١ اسج - en stor bil farve en rød bil ا ع ١ اسج ح شاء 4 Tillægsord 4.0 Definition Et tillægsord er et ord, der fortæller noget om et navneord. størrelse en stor bil farve en rød bil form et firkantet hus 27

28 form et firkantet hus kvalitet en god bog ا شى داس شتؼح ا شى داس شتؼح kvalitet en god bog ا ظفاخ ذظش ٠ ف ا ظفاخ 4 Tillægsord 4.1 Tillægsords bøjning ٠ ر ذظش ٠ ف ا ظفاخ ذثؼا ألع اء ا ط فح. ز ه فا ذظش ٠ ف - وز ه ذثؼا ؼذد t- ى ح راخ nا ظفاخ ٠ ر ذثؼا ى ح راخ ا رؼش ٠ ف. - غ ا ىشج ال ذمث اإلضافح ى إػر ١ اد ٠ ا nا ظفاخ ف و ح راخ - ف ا ج غ ط ١ غح e- ٠ ر ت t- غ و ح راخ ٠t ر ت ا ؼشفح. حماخ ا ظفاخ ا ؼشفح ا ىشج ا ى ح راخ n- ا ى ح راخ t- ا ج غ ج ١ غ ا ظ ١ غ Tillægsord bøjes ligesom de navneord, de beskriver. De bøjes således efter n-ord, t-ord, tal og bestemthed. Tillægsord har ingen endelse ved ubestemt n-ord, men tilføjer som regel -t ved t-ord, -e i flertal og bestemt form. Tillægsords endelse Ubestemt Bestemt n-ord t-ord Flertal Alle former pæn pænt pæne pæne stor stort store store Enkelte tillægsord tilføjer ikke -t ved t-ord. 28

29 pæn pænt pæne pæne stor stort store store et fransk produkt تؼض ا ظفاخ ال ذؽراض إ t ؼر ف و ح راخ t-. إ راض فش غ et fransk produkt ف ا ؼشت ١ ح ا ظفح ذرثغ ا ط ف ف ظ ١ غ ا ؽاالخ ؼ ١ س ا ع ظ ا ؼذد. ؼذ ٠ مح ج ١ ح. ظش ج ١. ا ظفاخ دسجاخ ا رفض ١ ف ا ظفاخ ٠ ى ذظش ٠ ف دسجاخ ؼظ ا ظفاخ زا ٠ ؼ ا شأ ا ظفاخ طف ا رفاض ا د ٠ ى ا ذماس. Danmark er et koldt land. Norge er koldere end Danmark. Grønland er koldest. ا ذا شن ت ذ تاسد ا ش ٠ ط أتشد ا ذا شن ظ ١ ال ذ األتشد - -st ا ا ف حا ح األفض ف ١ ضاف -ere أ reف ط ١ غح ا رفض ١ ٠ ضاف -. estأ 4 Tillægsord 4.2 Gradbøjning af tillægsord De fleste tillægsord kan gradbøjes. Det betyder, at tillægsordet beskriver forskellige grader, som kan sammenlignes. Danmark er et koldt land. Norge er koldere end Danmark. Grønland er koldest. Tillægsord tilføjer -ere eller -re i højere grad og -est eller -st i højeste grad. 29

30 دسجاخ ا رفض ١ ف ا ظفاخ ا ظ ١ غح األعاع ١ ح ا ذسجح ا صا ١ ح ا ذسجح ا صا صح Koldest koldere kold Pænest pænere pæn Varmest varmere varm أ ظفاخ ا ر ا ماطغ ػذج ا ارا وا د تظ ١ غح طفح طفاخ األفؼاي mest mere )أ ظش 1.5 ا اض ا را ( ال ٠ ى ذظش ٠ ف ا ت ٠ ضغ ف مذ ح ا ظ ١ غح األعاع ١ ح. Tillægsords gradbøjning Grundform Højere grad Højeste grad kold koldere koldest pæn pænere pænest varm varmere varmest De tillægsord, som har flere stavelser, eller er en tillægsform (se 1.5 Førnutid) af et udsagnsord, gradbøjes for det meste ikke ved at tilføje endelser, men ved at der sættes mere og mest foran grundformen. Jeg er sulten. Han er mere sulten end mig. Hun er mest sulten. Jeg er interesseret i popmusik. Hun er mere interesseret i rockmusik. De er mest interesseret i klassisk musik. ا جائغ أوصش ج ػا األوصش ج ػا ا أ ر ت عم ا ث ب ا ا أوصش إ ر ا ا ت ع ١ م ا ش ن ا األوصش إ ر ا ا تا ع ١ م ا ىالع ١ ى ١ ح Jeg er sulten. Han er mere sulten end mig. Hun er mest sulten. Jeg er interesseret i popmusik. Hun er mere interesseret i rockmusik. De er mest interesseret i klassisk musik. Tillægsords gradbøjning Grundform Højere grad Højeste grad fremmed mere fremmed mest fremmed interesseret mere interesseret mest interesseret دسجاخ ا رفض ١ ف ا ظفاخ ا ظ ١ غح األعاع ١ ح ا ذسجح ا صا ١ ح ا ذسجح ا صا صح mest fremmed mere fremmed fremmed mest interesseret mere interesseret interesseret ا ذا شو ١ ح ٠ ى إعرؼ اي ا ظفاخ ف حا ح ا رفض ١ األفض ف ا ؼشت ١ ح ص ػ ط ١ غر ١. 30

31 رو أرو األرو ا ظفاخ ا ظفاخ ا ر ذر ١ ض تا رفض ١ غ ١ ش ا م ١ اع ف تؼض ا ظفاخ ذرغ ١ ش ؼش ف ا ؼ ح أش اء ا رفض ١. دسجح ا رفض ١ غ ١ ش ا م ١ اع ا ظ ١ غح األعاع ١ ح ا ذسجح ا صا ١ ح ا ذسجح ا صا صح størst større stor yngst yngre ung længst længere lang ثؼض ا ظفاخ ذظش ٠ ف إعرص ائ وا. دسجح ا رفض ١ غ ١ ش ا م ١ اع ا ظ ١ غح األعاع ١ ح ا ذسجح ا صا ١ ح ا ذسجح ا صا صح mindst mindre lille ældst ældre gammel bedst bedre god 4 Tillægsord 4.3 Uregelmæssig gradbøjning af tillægsord Nogle tillægsord ændrer selvlyd under gradbøjning. Uregelmæssig gradbøjning Grundform Højere grad Højeste grad stor større størst ung yngre yngst lang længere længst Nogle tillægsord har helt uregelmæssig gradbøjning Uregelmæssig gradbøjning Grundform Højere grad Højeste grad lille mindre mindst gammel ældre ældst god bedre bedst 31

32 . ا ظش ف ذ ض ١ ح - حم ١ م ١ ح - غ ١ ش حم ١ م ١ ح شى ط ٠ / لظ ١ ش دسجاخ ا رظش ٠ ف 5 ا ظش ف 5.0 ذ ض ١ ح ا ظش ف ذث ١ ا ى ١ ف ١ ح ا ر ؼظ ف ١ ا ا فؼ ٠ ى ظش ف ا ذث ١ ػ وصة: أ ٠ و ١ ف ر ذؽذز ا ؽشوح أ ا رؽ ي. Børnene kom ind. Han sang dårligt. Børnene vågnede tidligt om morgenen. دخ األطفاي إ ا ذاخ غ تظ سج سد ٠ نح اعر ١ مع األطفاي ز ا ظثاغ ا ثاوش ا ظش ف ذؼثش ػ ا ؽذز ١ ظ ا ش ء و ا ذم ت ا ظفاخ. ٠ ى أ ذشذثظ ا ظش ف تا فؼ ا ظفح ظشف آخش أ تج ح ذا ح. Solen gik ned. Bilen er ikke ny. Jeg ser ham næsten aldrig. Han kommer måske en halv time for sent. غشتد ا ش ظ ا غ ١ اسج ١ غد ظذ ٠ ذج أواد ال أ رم ت أتذا ٠ ى ا ٠ رأخش لذ ظف عاػح 5 Biord 5.0 Definition Biord fortæller på hvilken måde noget sker. Biord kan også beskrive nærmere hvor, hvordan og hvornår en tilstand, bevægelse eller forandring sker. Børnene kom ind. Han sang dårligt. Børnene vågnede tidligt om morgenen. Biord beskriver handlinger men ikke ting som tillægsordene. Biord kan lægge sig til et udsagnsord, et tillægsord, et andet biord eller en hel sætning. Solen gik ned. Bilen er ikke ny. Jeg ser ham næsten aldrig. Han kommer måske en halv time for sent. Biordene kan opdeles i ægte og uægte biord. ٠ ى ذمغ ١ ا ظش ف ا ظش ف ؼم ١ م ١ ح غ ١ ش ؼم ١ م ١ ح. 32

33 5 ا ظش ف 5.1 ا ظش ف ا حم ١ م ١ ح ا ظش ف ا ؽم ل ١ ح ال ٠ ى إعرؼ ا ا إال وظش ف فمظ ف ا الغ ١ غد ا ه وص ١ ش ا ظش ف ا ؽم ١ م ١ ح إال ا أوصش ا إعرؼ اال : ud, ude, vel, dog, ned, nede, altid, aldrig, tit, nok, op, oppe, ellers, måske, ikke, ganske, således, ind, inde, netop, næsten, snart, straks, her, der, nu, temmelig. Yves går ude i haven. Maden var ikke god. أ ف ١ ظ ٠ ر ش ف ا ؽذ ٠ مح ٠ ى ا طؼا ظ ١ ذا 5 Biord 5.1 Ægte biord De ægte biord kan kun bruges som biord og ikke andet. Der er ikke ret mange ægte biord. Dem man bruger mest er: ud, ude, vel, dog, ned, nede, altid, aldrig, tit, nok, op, oppe, ellers, måske, ikke, ganske, således, ind, inde, netop, næsten, snart, straks, her, der, nu, temmelig. Yves går ude i haven. Maden var ikke god. 5 ا ظش ف 5.2 ا ظش ف غ ١ ش ا حم ١ م ١ ح 5 Biord 5.2 Uægte biord Uægte biord er forholdsord eller tillægsord, der også bruges 33

34 ا ظش ف غ ١ ش ا ؽم ١ م ١ ح ػثاسج ػ ؼش ف ا عش أ طفاخ ا ر ذغرؼ وظشف. وؽشف ظش : som biord. Som forholdsord: Der står indgang på døren. تورة ػ ا ثاب ا ذخ ي døren. Der står indgang på وظشف : Som biord: Jeg ringede på. Jeg ringede på. طشلد ػ ا ثاب تؼض ا ظش ف طفح ف فظ ا لد ز ا ارض ا ظش ف ذؼثش ػ و ١ ف ١ ح ؼذ ز ش ء ٠ ذػ ا ٠ ضا تا ؽاي. ا ظش ف ا ر ذؼثش ػ ا طش ٠ مح ا ر ؼذز ت ا ا ش ء ٠ ر t- دائ ا. ت Nogle biord er også tillægsord. Denne type biord beskriver, hvordan noget sker. De kaldes også mådesbiord. Biord, som beskriver den måde noget sker på, ender altid på -t. Han smilede venligt. Han udtrykte sig meget personligt. Bilen kørte hurtigt. Han smilede venligt. Han udtrykte sig meget personligt. Bilen kørte hurtigt. إترغ إترغا ح ا دج مذ ػثش ػ فغ تشى ت شخظ جذا. عاسخ ا ظ ٠ اسج تغشػح. ف ا ؼشت ١ ح ٠ ى اعرؼ اي ؼش ف ا عش وظشف. 34

35 5 ا ظش ف 5.2 ا ظش ف غ ١ ش ا حم ١ م ١ ح ا ظش ف غ ١ ش ا حم ١ م ١ ح ػثاسج ػ حش ف ا جش أ طفاخ ا ر ذغرؼ وظشف. وحشف جش : 5 Biord 5.2 Uægte biord Uægte biord er forholdsord eller tillægsord, der også bruges som biord. Som forholdsord: Der står indgang på døren. تورة ػ ا ثاب ا ذخ ي døren. Der står indgang på Som biord: Jeg ringede på. وظشف : طشلد ػ ا ثاب تؼض ا ظش ف طفح ف فظ ا لد ز ا ارض ا ظش ف ذؼثش ػ و ١ ف ١ ح حذ ز ش ء ٠ ذػ ا ٠ ضا تا حاي. ا ظش ف ا ر ذؼثش ػ ا طش ٠ مح ا ر حذز ت ا ا ش ء t- دائ ا. ٠ ر ت Jeg ringede på. Nogle biord er også tillægsord. Denne type biord beskriver, hvordan noget sker. De kaldes også mådesbiord. Biord, som beskriver den måde noget sker på, ender altid på -t. Han smilede venligt. Han udtrykte sig meget personligt. Bilen kørte hurtigt. Han smilede venligt. Han udtrykte sig meget personligt. Bilen kørte hurtigt. إترغ إترغا ح ا دج مذ ػثش ػ فغ تشى ت شخظ جذا. عاسخ ا غ ١ اسج تغشػح. ف ا ؼشت ١ ح ٠ ى اعرؼ اي حش ف ا جش وظشف. 35

36 5 ا ظش ف 5.3 ا ظش ف راخ ا شى ١ تؼض ا ظش ف ا شى ط ٠ شى لظ ١ ش ا شى ا ط ٠ ٠ غرؼ رظال غ ا فؼ ا ز ٠ ذي ػ ا ؽذز ا ز ذ ف فظ ا ىا. Yves går ude i haven. Annette spiser inde i stuen. Katten ligger oppe på bordet. أ ف ١ ظ ٠ ر ش ف ا ؽذ ٠ مح ذأو أ ١ را ف داخ ا ظا ٠ غر م ا مظ ف ق ا ضذج ٠ غرؼ ا شى ا مظ ١ ش ػ ذ ا ٠ ذ س ا ؽذ ٠ س ؼ ي ش ء أ شخض ٠ رؽشن ؽ إ آخش. Yves kommer ud og løber. Annette løber ind i stuen. Katten kravler op i træet. ٠ خشض أ ف ١ ظ ٠ شوض ذشوض أ ١ را إ داخ ا ظا ٠ رغ ك ا مظ ػ ا شعشج ا ظش ف راخ ا شى ١ ا شى ا ط ٠ ا شى ا مظ ١ ش ud ind op ude inde oppe 5 Biord 5.3 Biordets to former Nogle biord har en lang og en kort form. Den lange form bruger man i forbindelse med udsagnsord, der foregår på et og samme sted. Yves går ude i haven. Annette spiser inde i stuen. Katten ligger oppe på bordet. Den korte form bruger man, når man taler om noget eller nogen, der bevæger sig fra et sted til et andet. Yves kommer ud og løber Annette løber ind i stuen. Katten kravler op i træet. Biordets to former Lang form ude inde oppe Kort form ud ind op 36

37 ف ا ؼشت ١ ح ال ذ ظذ ظش ف راخ شى ١ ال ذغرؼ تشى وث ١ ش ص ا ذا شو ١ ح. دسجاخ ا رفض ي ف ا ظش ف 5 ا ظش ف 5.4 ثؼض ا ظش ف ط ١ غح ا رفض ١ ٠ غرؼ اش اء ا ماس ح. 5 Biord 5.4 Gradbøjning af biord Nogle biord har en slags højere og højeste grad, som bruges, når man sammenligner. أ ا افض ا م ج kaffe. Jeg vil helst have Jeg vil helst have kaffe. دسجاخ ا رفض ١ ا ذسجح ا صا صح ا ذسجح ا صا ١ ح ا ظ ١ غح األعاع ١ ح længst længere lange helst hellere gerne oftest oftere ofte Gradbøjning Grundform Højere grad Højeste grad lange længere længst gerne hellere helst ofte oftere oftest دسظاخ ا رفض ١ ف ا ؼشت ١ ح ص دسظاخ ذفض ١ ا ظفاخ. ط ٠ أط ي األط ي 37

38 6. حش ف ا جش ذ ض ١ ح - ا ىا ا ض ا ا صاترح ا رؼات ١ ش ا ى ١ ح ط ١ غح 6 حش ف ا جش 6.0 ذ ض ١ ح ؼش ف ا عش ذؼثش ػ ا ؼاللح ت ١ األ ى ح األش ١ اء األشخاص األص ح ذأخز ىا ا ؼ ١ ا ف ا رؼات ١ ش ا صاترح. أد ا أد اخ ا عش : i, på, til, fra, over, under, ved, for, efter, om, med, af, ad, hos, gennem, mod, bag, foran, forbi, før, imod, inden, langs, mellem, omkring, uden. 6 Forholdsord 6.0 Definition Forholdsord fortæller om forhold mellem steder, ting, personer, tidspunkter og indgår i faste udtryk. Følgende ord er forholdsord: i, på, til, fra, over, under, ved, for, efter, om, med, af, ad, hos, gennem, mod, bag, foran, forbi, før, imod, inden, langs, mellem, omkring, uden. 6 حش ف ا جش 6.1 ػاللح حشف ا جش تا ىا حش ف ا جش ذؼثش ػ ػاللح األش ١ اء األشخاص تاأل ى ح ذؼثش 6 Forholdsord 6.1 Forholdsord i forbindelse med steder Forholdsord fortæller, hvor ting eller personer er i forhold til steder. Forholdsord kan også fortælle i 38

39 حش ف ا جش أ ٠ ضا ػ اإلذجا ا ز ذرحشن إ ١ األش ١ اء األشخاص. hvilken retning ting eller personer bevæger sig. Pungen ligger i min taske. Avisen ligger på bordet. Han bor hos sin mor. Han rejste til København. ا ؽفظح ف ؼم ١ ثر ا ظؽ ١ فح ػ ا ضذج ٠ غى ػ ذ ا ذذ عافش إ و ت اظ Pungen ligger i min taske. Avisen ligger på bordet. Han bor hos sin mor. Han rejste til København. ف ا ؼشت ١ ح ص ا ذا شو ١ ح ذى حش ف ا جش ػاللح تاأل ى ح. 6 حش ف ا جش 6.2 ػاللح حش ف ا جش تا ض ا ذغرؼ حش ف ا جش رؼث ١ ش ػ ص ؼ ١ أ فرشج ؼ ١ ح. 6 Forholdsord 6.2 Forholdsord i forbindelse med tidspunkter Forholdsord bruges, når man beskriver et bestemt tidspunkt eller en periode. Klokken er ti minutter over fem. Om lørdagen går jeg altid en tur. ا غاػح ذش ١ ش إ ا خا غح ا ذل ١ مح ا ؼاششج ف أ ٠ ا ا غثد أل تا ض ح دائ ا Klokken er ti minutter over fem. Om lørdagen går jeg altid en tur. Hvis man kan spørge med hvor længe, bruger man altid i. ػ ذ اإلعرفغاس ػ ط ي ا ذج ٠ غرؼ I دائ ا. Jeg har boet i Danmark i 6 år. أل د ف ا ذا شن ذج 6 أػ ا år. Jeg har boet i Danmark i 6 Hvis man kan spørge med hvor hurtigt, bruger man altid på. 39

40 ػ ذ اإلعرفغاس ػ شذج ا غشػح ٠ غرؼ På دائ ا. Han kan løbe 1 km på 10 minutter. Han kan løbe 1 km på 10 minutter. ٠ غرط ١ غ ظش و ١ رش تؼششج دلائك 6 حش ف ا جش 6.3 حش ف ا جش ف ا رؼات ١ ش ا صاترح ا ؤعف ػذ ج د لاػذج شاترح إلعرؼ اي حش ف ا جش ا خر فح ف ا رؼات ١ ش ا صاترح. Han er under uddannelse. Han går i skole. Han går på kursus. Han er i jobtilbud. إ ف ا شؼ ح ا ذساع ١ ح إ ٠ ز ة إ ا ذسعح إ ف د سج دساع ١ ح إ ى ف تػ 6 Forholdsord 6.3 Forholdsord i forbindelse med faste udtryk Der er desværre ingen faste regler for, hvornår man bruger de forskellige forholdsord i faste udtryk. Han er under uddannelse. Han går i skole. Han går på kursus. Han er i jobtilbud. 6 حش ف ا جش 6.4 ػاللح حش ف ا جش تظ ١ غح ا ر ه 6 Forholdsord 6.4 Forholdsord i forbindelse med ejerforhold I ejerforhold tilføjes normalt endelsen -s til navneordet 40

41 - إلع )أ ظش 2.6 األع اء ف sف ط ١ غح ا ر ه ٠ ضاف حشف ط ١ غح ا ر ه (. (se 2.6 Navneord i ejefald). Kjolens farve er rød. ا فغرا أؼ تش rød. Kjolens farve er Man kan også bruge forholdsordet på. ا ى إعرؼ اي På أ ٠ ضا. Farven på kjolen er rød. Farven på kjolen er rød. ) ا فغد ا أؼ تش ف ا ؼشت ١ ح ٠ غرؼ حشف ( يا ف ط ١ غح ا ر ه. ض سق ششاع 7. أد اخ ا ؼطف. - إران. - ذ ض ١ ح - اا شئ ١ غ ١ ح ا فشػ ١ ح آ زان 7 أد اخ ا ؼطف 7.0 ذ ض ١ ح ا ؼطف ا ى ح ا ر ذشتظ ا ى اخ ا رؼات ١ ش ا ع تثؼض ا. Drengen og pigen leger sammen. Drengen leger, mens pigen ser på. ا ذ ا ث د ٠ ؼثاخ ع ٠ ا ا ذ ٠ ؼة ت ١ ا ذ ظش ا ث د إ ١ 7 Bindeord 7.0 Definition Bindeord er ord, som forbinder ord, led og sætninger. Drengen og pigen leger sammen. Drengen leger, mens pigen ser på. Bindeord opdeles i sideordningsbindeord og underordningsbindeord. 41

42 ذ مغ أد اخ ا ؼطف إ لغ ١ ؼ ١ س ستط ا ج ا شأع ١ ح ا ج ا صا ٠ ح. 7 أد اخ ا ؼطف 7.1 أد اخ ستظ ا ج ا شأع ١ ح أداج ستظ ا ج ا شأع ١ ح ذشتظ ا ى اخ األجضاء ا ج ا ر فظ ا ع. صال ستظ األع اء غ األع اء ا ظفاخ غ ا ظفاخ أ ستظ ا ج ح ا شأع ١ ح غ ج ح سأع ١ ح أخش. og, men, eller Manden og konen kører sammen. Kaffen er stærk, men dejlig. Kommer du hjem i eftermiddag, eller kommer du først i aften? أد اخ ستظ ا ج ا شأع ١ ح : ا شظ ص ظر ٠ غرمال ا غ ١ اسج ا م ج شوضج ى ا ز ٠ زج ذؼ د إ ا ث ١ د تؼذ ا ظ ش أ ١ ظ لث ا غاء 7 Bindeord 7.1 Sideordningsbindeord Sideordningsbindeord forbinder ord, led og sætninger af samme type. For eksempel navneord med navneord, tillægsord med tillægsord eller en hovedsætning med en anden hovedsætning. Sideordningsbindeord er: og, men, eller. Manden og konen kører sammen. Kaffen er stærk, men dejlig. Kommer du hjem i eftermiddag, eller kommer du først i aften? ف ا ؼشت ١ ح ذغرؼ أداج ا ؼطف ف ستظ ا ى اخ ا ج تثؼض ا ص ا ذا شو ١ ح. 42

43 ػذخ إ ا ث ١ د أو د ا طؼا. 7 أد اخ ا ؼطف 7.2 أد اخ ستظ ا ج ا فشػ ١ ح أداج ستظ ا ج ا فشػ ١ ح ذشتظ ج ر ١ تثؼض ا ٠ رشذة ػ ر ه ج د ج ح سأع ١ ح ج ح فشػ ١ ح ذثذأ ا ج ح ا فشػ ١ ح تأداج ستظ ا ج ا فشػ ١ ح )أ ظش 8.3 ذشذ ١ ة ا ى اخ ف ا ج ا فشػ ١ ح (. Mens jeg kørte, regnede det. Hun spurgte, om jeg elskede hende. ت ١ ا و د أل د ا غ ١ اسج وا ا طش ٠ ط عأ ف ١ ا إرا و تد أؼث ا أ ا أد اخ ستظ ا ج ا فشػ ١ ح ف وا ٢ ذ : at, da, dengang, end, for at, efter at, fordi, før, førend, hvis, idet, inden, medmindre, mens, når, om, selvom, siden, skønt, som, som om, så at, uden at. 7 Bindeord 7.2 Underordningsbindeord Underordningsbindeord forbinder to sætninger. Der er altid tale om en hovedsætning og bisætning. Underordningsbindeordet indleder altid bisætningen (se 8.3 Ordstilling i bisætninger). Mens jeg kørte, regnede det. Hun spurgte, om jeg elskede hende. Underordningsbindeord er: at, da, dengang, end, for at, efter at, fordi, før, førend, hvis, idet, inden, medmindre, mens, når, om, selvom, siden, skønt, som, som om, så at, uden at. Hun spørger, om vi kommer i morgen. Han kommer, når han får tid. Vi gik tidligt, fordi vi var færdige. Hun spørger, om vi kommer i morgen. Han kommer, når han får tid. Vi gik tidligt, fordi vi var færdige. ذغأ ا ف ١ ا إرا ع أذ غذا ع ١ أذ ػ ذ ا ٠ غ ػ ا لد غادس ا ثىشا أل ر ا إ ر د 43

44 ف ا ؼشت ١ ح ذغرؼ أد اخ ستظ ا ج ا فشػ ١ ح ص ا ذا شو ١ ح. da når 7 أد اخ ا ؼطف 7.3 إعرؼ اي إرا وا د ا ج ح تظ ١ غح ا اض لغ ا حذز ش ةج احذج فمظ når. أ ا إرا وا ا حذز ٠ رىشس ػذج شاخ ف ١ غرؼ daف ١ غرؼ Jeg købte en bil, da jeg var i Silkeborg. Vi spiste altid kartofler, når vi besøgte min mor. إشرش ٠ د ع ١ اسج ػ ذ ا و د ف ع ١ ى ١ ث و ا صس ا ا ذذ أو ا ػ ذ ا ا ثطاطا Når ذغرؼ أ ٠ ضا ف ط ١ غح ا ضاسع ا غرمث. 7 Bindeord 7.3 Brug af når og da Hvis sætningen er i datid, og handlingen skete én gang, bruger man da. Hvis handlingen skete flere gange, bruger man når. Jeg købte en bil, da jeg var i Silkeborg. Vi spiste altid kartofler, når vi besøgte min mor. Når bruges også i nutid og fremtid. Han går i seng, når han er søvnig. Jeg skal købe en jakke, når jeg får penge. Han går i seng, når han er søvnig. Jeg skal købe en jakke, når jeg får penge. ٠ ز ة فشاػ ػ ذ ا ٠ شؼش تا ؼاط عأشرش عرشج حا ا ذر فش ذ ا م د 44

45 ف ا ؼشت ١ ح ال ٠ جذ ا ه فشق ف إعرؼ اي når أ.da.8 ذشو ١ ة ا ى اخ ذ ض ١ ح - ا ثاشش ا م ب ا صا ٠ ح ا ج ح ا فؼ ي ا ظش ف ح ا ظفاخ ح ألج ا فؼ ي ح ت 8 ذشذ ١ ة ا ى اخ 8.0 ذ ض ١ ح ذشذ ١ ة ا ى اخ ٠ ؼ ت اء ا ع ح. ذشذ ١ ة ا ى اخ ف ا ذا شو ١ ح شاتد. ال ٠ ى ذغ ١١ ش ؽ ا ى اخ و ١ ف ا شاء ص تؼض ا غاخ األخش. 8 Ordstilling 8.0 Definition Ordstilling betyder sætningsbygning. På dansk er ordstillingen fast. Man kan ikke flytte ordene så frit rundt i sætningen, som man kan på nogle andre sprog. ف ا ؼشت ١ ح تؼىظ ا ذا شو ١ ح ٠ ى ذغ ١١ ش ؽ ؼظ ا ى اخ ف ا ع ح تؽش ٠ ح د ا رأش ١ ش ػ ا ؼ إال ارا وا فاػ ا ع ح غرمال ف ١ غثم ا فؼ. 45

46 8 ذشذ ١ ة ا ى اخ 8.1 ا ض ائش ا شخظ ١ ح ٠ جة ا ذحر ا ج ح ػ فشد ٠ ػ األل. ػ ج ا رحذ ٠ ذ ) زا ا فشدا ضش س ٠ ا ث اء ا ج ح ا فاػ o ا فؼ ( ر ه ا شخض ا ا ش ء ا فاػ ا ز ٠ م ترطث ١ ك ا حذز ا ز ٠ ؼثش ػ ا فؼ )أ ظش ا ع ػح ا ظغشج (. (x ) ف ا ج ح اإلػر ١ اد ٠ ح ٠ أذ ا فاػ لث ا فؼ. زا ا ٠ غ ترشذ ١ ة ا ج ح اإلػر ١ اد ٠ ح. 8 Ordstilling 8.1 Ligefrem ordstilling Sætningen skal normalt indeholde mindst to led, nemlig grundled (x) og udsagnsled (o). De to led er sætningens vigtigste led, fordi de danner selve sætningen. Et grundled er den person eller ting som udfører handlingen, som udsagnsleddet beskriver (se Minileksikon). I almindelig sætningsbygning kommer grundleddet foran udsagnsleddet. Det kaldes ligefrem ordstilling. Manden x sover. o ٠ ا ا شظ sover. Manden x o x o ٠ أو spiser. Han x o o x Han x spiser. o ا ؼشت ١ ح تؼىظ ا ذا شو ١ ح ح ١ س ٠ غثك ا فؼ ا فاػ زا ٠ ؼ ثذئ ١ ا ا ا ج ف ا ؼشت ١ ح م تح ا رشذ ١ ة. ؼة ا ذ x o 46

47 8 ذشذ ١ ة ا ى اخ 8.3 ذشذ ١ ة ا ى اخ ف ا ج ا صا ٠ ح ا ج ح ا شأع ١ ح ج ح غ ١ ش شذثطح تج ح أخش ٠ ى ج ح ا شأع ١ ح أ ذى فشدج أ أ ذى غ ج ح سأع ١ ح أخش أ غ ج ح شا ٠ ح. ا ج ح ا صا ٠ ح ذ ه ا ج ح ا ر ال ٠ ى إعرؼ ا ا فشدج. ذحر ا ج ح ا صا ٠ ح ػ و اخ حغة ا رشذ ١ ة اإلػر ١ اد و ا ٠ جة أ ذثذأ ا ج ح ا صا ٠ ح تئحذ أد اخ ا ؼطف. ا ج ح ا شأع ١ ح : Peter spiste kage, og bagefter kørte han hjem. h أو ت ١ رش وؼىح ش ذ ج إ ا ث ١ د h ا ج ح ا شأع ١ ح ا ج ح ج ا صا : h h 8 Ordstilling 8.3 Ordstilling i bisætninger En hovedsætning er en sætning, der er uafhængig af en anden sætning. En hovedsætning kan stå alene, men den kan også stå sammen med en anden hovedsætning eller en bisætning. En bisætning er en sætning, der ikke kan stå alene. Bisætningen har altid ligefrem ordstilling. Der skal altid være et bindeord i begyndelsen af bisætningen. Hovedsætning: Peter spiste kage, og bagefter kørte han hjem. h Hovedsætning og bisætning: Familien tager ikke på skovtur, hvis det regner. h Hvis bisætningen kommer før hovedsætningen, er der omvendt ordstilling i hovedsætningen. Hvis det regner, tager familien ikke på skovtur. b h h b Familien tager ikke på skovtur, hvis det regner. 47

48 h b ال ذز ة ا ؼائ ح ا ا ض ح ارا ط ا طش b h إرا سدخ ا ج ح ا صا ٠ ح لث ا ج ح ا شأع ١ ح ذى ا ج ح ا شأع ١ ح م تح. Hvis det regner, tager familien ikke på skovtur. b h ارا ط ا طش ال ذز ة ا ؼائ ح ا ا ض ح h b ال ٠ رغ ١ ش ذشذ ١ ة ا فشداخ ف ا ج حر ارا سدخ ا ج ح ا صا ٠ ح لث ا شأع ١ ح. 8 ذشذ ١ ة ايو اخ 8.3 ذشذ ١ ة ا ى اخ ف ا ج ا صا ٠ ح 8 Ordstilling 8.3 Ordstilling i bisætninger En hovedsætning er en sætning, der er uafhængig af en anden sætning. En hovedsætning kan stå alene, men 48

49 ا ج ح ا شأع ١ ح ج ح غ ١ ش شذثطح تج ح أخش ٠ ى ج ح ا شأع ١ ح أ ذى فشدج أ أ ذى غ ج ح سأع ١ ح أخش أ غ ج ح شا ٠ ح. ا ج ح ا صا ٠ ح ذ ه ا ج ح ا ر ال ٠ ى إعرؼ ا ا فشدج. ذحر ا ج ح ا صا ٠ ح ػ و اخ حغة ا رشذ ١ ة اإلػر ١ اد و ا ٠ جة أ ذثذأ ا ج ح ا صا ٠ ح تئحذ أد اخ ا ؼطف. ا ج ح ا شأع ١ ح : Peter spiste kage, og bagefter kørte han hjem. h أو ت ١ رش وؼىح ش ذ ج إ ا ث ١ د h h h den kan også stå sammen med en anden hovedsætning eller en bisætning. En bisætning er en sætning, der ikke kan stå alene. Bisætningen har altid ligefrem ordstilling. Der skal altid være et bindeord i begyndelsen af bisætningen. Hovedsætning: Peter spiste kage, og bagefter kørte han hjem. h Hovedsætning og bisætning: Familien tager ikke på skovtur, hvis det regner. h Hvis bisætningen kommer før hovedsætningen, er der omvendt ordstilling i hovedsætningen. Hvis det regner, tager familien ikke på skovtur. b h h b ا ج ح ا شأع ١ ح ا ج ح ا صا ٠ ح : Familien tager ikke på skovtur, hvis det regner. h b ال ذز ة ا ؼائ ح ا ا ض ح ارا ط ا طش b h إرا سدخ ا ج ح ا صا ٠ ح لث ا ج ح ا شأع ١ ح ذى ا ج ح ا شأع ١ ح 49

50 م تح. Hvis det regner, tager familien ikke på skovtur. b h ارا ط ا طش ال ذز ة ا ؼائ ح ا ا ض ح h b ال ٠ رغ ١ ش ذشذ ١ ة ا فشداخ ف ا ج حر ارا سدخ ا ج ح ا صا ٠ ح لث ا شأع ١ ح. 8 ذشذ ١ ة ا ى اخ 8.4 ذشخ ٠ ة ا ج راخ ا فؼ ي ت اا فؼ ي ت إع أ شث إع ٠ ذ س ح فؼ ا ج ح.ا ج ح ) ف ا ج ح راخ ) o ا فؼ ( xتا فؼ ي ت ) ( ٠ شد تؼذ ا فاػ ( ا رشذ ١ ة اإلػر ١ اد. ألج إ ر ١ اص ٠ ى ذشذ ١ ة ا ى اخ م تا. Anna købte en ny bil. ا ج ح راخ ا رشذ ١ ة اإلػر ١ اد : إشرشخ آ ع ١ اسج جذ ٠ ذج x o x o 8 Ordstilling 8.4 Ordstilling i sætninger med genstandsled Genstandsled er et navneord eller et navneagtigt ord, der gøres noget ved i en sætning. Genstandsled ( ) står efter grundled (x) og udsagnsled (o) i sætninger med ligefrem ordstilling. Hvis man vil fremhæve genstandsleddet, står det først i sætningen, og der bliver omvendt ordstilling. Ligefrem ordstilling: Anna købte en ny bil. x o 50

51 En ny bil købte Anna. ا ج ح راخ ا رشذ ١ ة ا م ب : إشرشخ آ ع ١ اسج جذ ٠ ذج o x x o Omvendt ordstilling: En ny bil købte Anna. o x 8 ذشذ ١ ة ا ى اخ 8.5 ذشذ ١ ة ا ج ح راخ ا فؼ ي ألج ا فشد ا ز أج حذز ا فؼ ف ا ج ح. ( )إ فؼ ي ألج ١ ظ ف ا ج ح فؼ ال ألج إال إرا إحر خ ػ فؼ ي ت ٠ أذ ( )( ق ت ا فؼ ي ت ) o ا فؼ ( xا فؼ ي ألج تؼذ ا فاػ ( ف ا ج ح راخ ا رشذ ١ ة اإلػر ١ اد ػ ذ ا ٠ شاد دسض ا فؼ ي ألج ف تذا ٠ ح ا ج ح ٠ رشذة ػ ر ه ل ة ذشذ ١ ة ا ى اخ ف ا ج ح. Pigen giver ham en bog. ا ج ح راخ ا رشذ ١ ة اإلػر ١ اد : ذؼط ا ث د وراتا x o x o Ham giver pigen en bog. ا ج ح راخ ا رشذ ١ ة ا م ب : ذؼط ا ث د وراتا 8 Ordstilling 8.5 Ordstilling i sætninger med hensynsled Hensynsleddet ( ) er leddet i sætningen for hvem noget gøres. Der er kun et hensynsled, hvis der også er et genstandsled i sætningen. Hensynsleddet står efter grundleddet (x) og udsagnsleddet (o) og foran genstandsleddet ( ) i sætninger med ligefrem ordstilling. Hvis man vil fremhæve hensynsleddet, står det først i sætningen, og der bliver omvendt ordstilling. Ligefrem ordstilling: Pigen giver ham en bog. x o Omvendt ordstilling: Ham giver pigen en bog. o x 51

52 o x x o 8 ذشذ ١ ة ا ى اخ 8.6 ح ا ظفاخ ف ا ج ح ذأذ ا ظفح لث ا ط ف ف ا ج ح. أ ا ػ ذ و ة ش hund. Jeg har en gammel x o > < o x ػ ذ إعرؼ اي ا ظفح تشى غ ذ )أ ظش ا ع عج ا ظغشج(ذأذ ا ظفح غرم ح ف ا ج ح. 8 Ordstilling 8.6 Tillægsordets plads i sætningen Tillægsordet lægger sig til det ord, som det beskriver. Jeg har en gammel hund. x o > Når tillægsordet står som omsagnsled til grundled (se Minileksikon), står tillægsordet som et selvstændigt led. Hunden er gammel. x o ا ى ة ش gammel. Hunden er x o Ä Ä x تؼىظ ا ذا شو ١ ح ف ا ؼشت ١ ح ٠ غثك ا ط ف ا ظفح. شا ذخ ظشا ج ١ ال > xo 52

53 ٠ غى ف ت ١ ةد وث ١ ش Ä o x 8 ذشذ ١ ة ا ى اخ 8.7 ذشذ ١ ة ا ظش ف ف ا ج ح ف ا ج ح راخ ا رشذ ١ ة اإلػر ١ اد ذى ا ظش ف ( x ) ا فؼ (o). تؼذ ا فاػ Jeg besøgte ikke min søster i går. x o 8 Ordstilling 8.7 Biordets plads i sætningen Ægte biord kommer efter grundleddet (x) og udsagnsleddet (o) i hovedsætninger. Jeg besøgte ikke min søster i går. x o أ ا أصس أخر ا ثاسؼح Han kommer måske i morgen. x o o x Han kommer måske i morgen. x o I sætninger med omvendt ordstilling kommer biordet efter udsagnsleddet (o) og grundleddet (x). Kommer han måske i morgen? o x ست ا ٠ أذ غذا ف ا ج ح ا شأع ١ ح ذؼمة ا ظش ف ا فاػ (o) أ ا فؼ (x). xo Hvis man vil fremhæve biordets mening, sættes biordet først i sætningen. Måske kommer han i morgen. o x Biordet står altid mellem grundleddet (x) og 53

54 Kommer han måske i morgen? ػ ذ ا ٠ شاد ا رأو ١ ذ ػ ا ظشف ٠ جة ضؼ ف مذ ح ا ج ح. ٠ ى ح ا ظشف ف ا ج ا صا ٠ ح ت ١ (x) ا فؼ (o) دائ ا. ا فاػ o ف ا ج ا ر ذغدػ ف ١ ا األفؼاي ا غاػذج ) ٠ ى ح har brugt, har besøgt, har set ) ص : x ٠ حر لذ غذا xo Måske kommer han i morgen. o x ست ا ٠ أذ غذا xo Lone sagde, at hun ikke havde travlt. x o لا د إ ا ذى شغ ح o x udsagnsleddet (o) i bisætningen. Lone sagde, at hun ikke havde travlt. x o I sammensatte udsagnsled (eks. har brugt, har besøgt, har set) skal de ægte biord stå imellem de to ord i udsagnsleddet. Jeg har ikke besøgt min søster. x o1 o2 De har ofte set hinanden. x o1 o2 Biordet kommer sidst i sætningen, hvis genstandsleddet ( ) er et personligt stedord (mig, dig, Dem, osv.). Uden stedord: Hr. Hansen kører altid sin bil. x o Med stedord: Hr. Hansen kører den altid. x o Uden stedord: Jeg ser ikke Søren. x o 54

55 ا ظش ف ا حم ١ م ١ ح تؼذ األفؼاي ا غاػذج لث ا فؼ األعاع. Jeg har ikke besøgt min søster. x o1 o2 أ ا أل تض ٠ اسج أخر o2 o1 x Med stedord: Jeg ser ham ikke. x o Hvis der er flere biord i sætningen, kommer de efter hinanden. Lis har jo altid bagt kage. x o1 o2 De har ofte set hinanden. x o1 o2 غا ثا ا ا رم ا تثؼض o2 ٠ ى ح ا ظشف ف ا ٠ ح ا ج ح وا ا فؼ ي ت ) ( ض ١ ش,.)... Dem migشخظ,dig, ص ( تذ ض ١ ش : Hr. Hansen kører altid sin bil. x o 55

56 ا غ ١ ذ ا غ ٠ م د دائ ا ع ١ اسذ o x غ ج د ا ض ١ ش : Hr. Hansen kører den altid. x o ا غ ١ ذ ا غ ٠ م د ا دائ ا o x تذ ض ١ ش : Jeg ser ikke Søren. x o أ ا ال أشا ذ ع o x غ ج د ا ض ١ ش : 56

57 Jeg ser ham ikke. x o أ ا ال أشا ذ o x ػ ذ ا ذى ػذج ظش ف ف ا ج ح ذأذ ذ ه ا ظش ف رؼالثح. Lis har jo altid bagt kage. x o1 o2 أ ١ ظ ا ر ط ؼد ا ىؼىح دائ ا o x و ا ٠ ج ص إعرؼ ا ف تذا ٠ ح ا ج ح ف ز ا حا ح ال ٠ رغ ١ ش ف ا ؼشت ١ ح ٠ غرؼ ا ظشف تؼذ (o) ا فاػ (x) ذشذ ١ ة ا ى اخ. ا فؼ أنتهى الكتاب نسألكم الدعاء مع أطيب التحيات 57

58 مصطفى الشريف 58