MISSION: Hvordan får man folk til at arbejde sammen i et katastrofeområde? Mød Søren Larsen, der var holdleder på Beredskabsstyrelsens

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "MISSION: Hvordan får man folk til at arbejde sammen i et katastrofeområde? Mød Søren Larsen, der var holdleder på Beredskabsstyrelsens"

Transkript

1 BEREDSKABSSTYRELSENS MEDARBEJDERBLAD NOVEMBER 2009 MISSION: base camp Hvordan får man folk til at arbejde sammen i et katastrofeområde? Mød Søren Larsen, der var holdleder på Beredskabsstyrelsens mission i Indonesien. Dramtisk kriseøvelse: 31 timer ud over det sædvanlige Beredskabsstyrelsens forhistorie: Fra bombefly til beredskab NOVEMBER 2009 RESPONS 1

2 / SIDE 2 INDHOLD Vinteren nærmer sig med hastige skridt og betyder blandt andet kolde fødder, snotnæse og varme drømme om solskinsferie på breddegrader langt fra vores. Vi kan drømme om solskinsferie, men nogle gange kræver arbejdet en hel anden slags rejser. Det kan mange beredskabsfolk skrive under på i disse dage. Mens sidste hånd lægges på denne udgave af RESPONS, er en delegation fra Beredskabsstyrelsen på vej til Bosnien. Styrelsen har været med til at indføre 112-alarmering i Bosnien, og nu skal der udveksles erfaringer med landene på den vestlige del af Balkan-halvøen. Den danske delegation vil også lægge en krans ved mindestenen over de to danske nødhjælpschauffører, der i juni 1993 blev dræbt af en serbisk kampvognsgranat i en tunnel nær Maglaj. RESPONS vil fortælle mere om denne rejse i de kommende numre af bladet. I dette nummer vil vi fortælle om en anden rejse. Beredskabsstyrelsen sendte et femmandshold af sted med et Base Camp light-modul til indkvartering af katastrofeeksperter fra hele verden, efter et voldsomt jordskælv havde ramt Indonesien. Vi mødte manden, der var holdleder på missionen i Indonesien for at høre hans personlige oplevelse med at komme til det katastroferamte land. Mission: base camp 6 Det er ikke kun i internationalt regi, at styrelsens medarbejdere flyttes fra deres vante placeringer. Masser af medarbejdere var på ekstraarbejde i forbindelse med IOC-topmødet i starten af oktober. Nu venter vi så bare på den næste store udfordring for de danske beredskaber: COP15-topmødet løber af stablen i december, og det vil med sikkerhed byde på forskydning af vagthold, overarbejde og forhøjet beredskab over hele linjen. Om topmødet vil byde på de uroligheder, der spekuleres i, kan kun tiden vise. Vi er ihvertfald forberedt. At forberede sig er en grundlæggende ingrediens i Beredskabsstyrelsens arbejde. Og det var sådan, det hele startede. Inde i bladet fortæller vi historien om, hvordan truslen om luftkrig før 2.verdenskrig lagde grunden til det, der i dag er Beredskabsstyrelsen. Man frygtede altødelæggende bombardementer af de danske byer, så civilbeskyttelsen blev sat i system, og der kom en statslig overbygning på den. Vi skulle være forberedt på det værste. I de kommende numre af RESPONS vil vi fortælle flere historier fra dengang, organisationen var ung eller i hvert fald yngre. Vi vil slå ned på episoder, der på den ene eller anden måde har været skelsættende og været med til at forme den arbejdsplads, vi er en del af i dag. En arbejdsplads, hvor vi altid skal være forberedt. Men hvor dagligdagen heldigvis er mere fredelig end til den netop afholdte KRISØV 2009, hvor øvelsesdeltagerne skulle holde hovedet koldt og tungen lige i munden, mens det på kun 31 timer væltede ind med orkaner, miljøkatastrofer, nedstyrtede fly og et terrorangreb midt i København. God læselyst og god november! BEREDSKABSSTYRELSENS MEDARBEJDERBLAD Redaktion: Kasper Kloch Gregers Andersen Layout: Kasper Kloch Ansvarshavende redaktør: Thomas Dybro Lundorf Trykt i 750 eksemplarer af Jannerup Offset. Redaktionen Indlæg i bladet står for skribenternes egen regning og er ikke nødvendigvis dækkende for Beredskabsstyrelsens holdning. Næste nummer udkommer: 15. december 2009 Indlæg, kommentarer eller forslag til artikler kan sendes til: Beredskabsstyrelsen Datavej Birkerød Telefon KORT NYT Stort og småt fra Beredskabsstyrelsen. nybrud på nettet RESPONS giver dig status på styrelsens to web-projekter, der skal udmønte sig i en ny hjemmeside og et revideret intranet. 31 timer ud over det sædvanlige Den nationale krisestyringsøvelse KRISØV 2009 bød på lidt af hvert, og satte de danske beredskaber på store prøvelser. beredskabshistorier og assistancer Endnu en travl måned for det statslige assistanceberedskab. Læs om både eftersøgninger, brændende bigballer og torpederede landejendomme. fra bombefly til beredskab Læs beretningen om de dramatiske år før 2. verdenskrig, hvor grunden blev lagt til det, der i dag er Beredskabsstyrelsen RESPONS NOVEMBER 2009 NOVEMBER 2009 RESPONS 3

3 ! KORT NYT Stort og småt fra Beredskabsstyrelsen superhelte og røgalarmer Hvem vil ikke gerne passe ekstra godt på sin farmor og samtidig blive lidt af en helt i familien? For under 100 kroner kan du redde din farmor fra at dø ved en brand. Det er budskabet i en kampagne, igangsat af Brandbevægelsen, som Beredskabsstyrelsen er en del af. Kampagnen er frem for alt rettet mod de ældres børn og børnebørn. De opfordres til at tage en tur i bygge- eller supermarkedet, spendere en hundredekroneseddel på røgalarmen og så kravle op på trappestigen hjemme hos farmor. Baggrunden for den specielle kampagneform er, at ældre kvin- hvornår må jeg bruge Åben ild? der over 67 år har mere end fem gange så stor risiko for at omkomme i brand som yngre kvinder. Det skyldes først og fremmest, at kun få ældre har røgalarmer i hjemmet typisk fordi de ikke selv magter at sætte alarmerne op. Skulle du være i tvivl, er der svar at hente i Beredskabsstyrelsens nye bekendtgørelse om brug af åben ild og lys. Den indeholder en række nye regler for brug af grill og ildsteder og for rygning. Statistikken afslører, at der er brug for mange helte. I 2008 omkom 90 mennesker ved brand, og i perioden var halvdelen af de kvinder, der omkom, 67 år eller derover. BrandBevægelsen er et frivilligt samarbejde mellem private og offentlige organisationer, som arbejder for at nedbringe antallet og omfanget af brandulykker og gøre danskerne bevidste om risikoen ved brand. En hånd til mrs. obama Der blev ikke taget nogen chancer, da en lang række internationale topfolk gæstede IOC-topmødet i København i starten af oktober. Beredskabsstyrelsen havde iværksat et ekstraordinært assistanceberedskab til støtte for politiet i dagene frem mod afstemningen. Beredskabsstyrelsen tog for alvor hul på den operative indsats i forbindelse med IOC-mødet, da USA s førstedame, Michelle Obama, landede i Kastrup Lufthavn. Styrelsen fulgte præsidentfruen tæt med et Hazmat-team fra Kemisk Beredskab, der hurtigt kan scanne et område for farlige kemiske stoffer. Topmødet forløb planmæssigt - og det samme gjorde Mrs. Obamas eskorte gennem den københavnske trafik. Bekendtgørelsen fastslår blandt andet, at man i sommerperioden hverken må tænde bål eller cigaretter i nærhed af lyngdækkede arealer, nåletræsplantager og lignende. Brug af en række apparater og åben ild og lys må ikke ske i farlig nærhed af brandbare overflader, brandbare genstande og brandbare oplag. Bekendtgørelsen gør det også klart, at man ikke må hælde optændingsvæske på en varm grill. Det er nu fastslået, at grillen SKAL være kold! Det betaler sig at gøre en ekstra indsats også selvom det til tider kan være besværligt. Det mener man i hvert fald på centeret i Haderslev, hvor man nu også er blevet bemærket for sine anstrengelser. Kan du huske Leif Andersen? Mentoren fra Beredskabsstyrelsen Sydjylland, der hjalp mennesker med forskellige problemer ind på arbejdsmarkedet ved at tage dem under sine vinger på centeret i Haderslev i en kortere periode. I Beredskabsstyrelsens gamle medarbejderblad, B-Info, skrev vi om Leif Andersen og Beredskabsstyrelsen Sydjyllands mentorordning med Haderslev Kommune allerede i december Nu har også andre fået øjnene op for det fine initiativ. Beredskabsstyrelsen Sydjylland er sammen med tre andre lokale virksomheder netop blevet nomineret til "Årets sociale virksomhed" i Haderslev Kommune. I den udtalelse, der skal danne basis for den endelige udvælgelse, skriver journalist Jan Simmen fra Jydske Vestkysten bl.a.: De nye regler gælder både for borgere, kommuner og virksomheder. Om manden på billedet mister indtægter som følge af bekendtgørelsen, er det endnu for tidligt at sige. Regnskabsdrift flytter Støvede professorer med lange hår i næsen taler sikkert allerede om en centraliseringsbølge i centraladministrationen. I hvert fald er der på løn- og regnskabsområdet tydelige tegn på, at udviklingen i statens organisering i disse år går i retning af mere samling. Midt i 2010 er det nemlig meningen, at løn- og regnskabsdriften i stort set samtlige ministerier og styrelser skal være overgået til Økonomistyrelsen. Det betyder flyttedag for flere ansatte også i Beredskabsstyrelsen. - De sidste seks måneder har vi arbejdet på at flytte regnskabdriften for de enkelte centre til Birkerød. Det er vi netop blevet færdige med. Nu skal vi så i gang med næste step, som er at forberede os på overdragelsen til Økonomistyrel- 4 RESPONS NOVEMBER 2009 Flot nominering til BRS sydjylland - Hele viften af indsatsen, virksomheden gør, er intet mindre end imponerende. Ikke kun hvad der angår antallet. Men især hvor meget der gøres for den enkelte. Godt nok er også Beredskabsstyrelsen som en del af staten forpligtet til at gøre sin del, men det her overstiger langt, hvad jeg har set andre steder. Og her tænker jeg på hele landet. Blandt de mennesker, som centeret via kommunen tager imod på forskellige arbejdsordninger, er bl.a. mennesker fra andre kulturer, der typisk har det svært med det danske sprog eller af andre årsager ikke umiddelbart er rustet til et fuldtidsjob. Det gælder dog også mennesker med store sociale problemer som tidligere misbrugere og kriminelle. De mennesker, som får en ny begyndelse på centeret, arbejder typisk i kasernetjenesten, dvs. med den daglige vedligeholdelse af centeret. Da B-Info besøgte Haderslev i december 2008 var der, udover Leif Andersen, tre andre ansatte på centeret, der via kommunen havde uddannet sig som mentorer. I dag er der i alt seks mentorer på centeret. RESPONS krydser naturligvis fingre for, at nomineringen udmønter sig i den endelige udmærkelse. sen, fortæller teamleder for Beredskabsstyrelsens regnskabsdriftcenter Jørgen Hede Pedersen. Han er selv en af de medarbejdere fra Beredskabsstyrelsen, der skal flytte med driften ind i Økonomistyrelsen og dermed får anden arbejdsgiver. Disse medarbejdere vil dog ikke helt miste berøringen med Beredskabsstyrelsen. Det er nemlig meningen, at de som udgangspunkt skal fortsætte med at lave Beredskabsstyrelsens regnskab. EN MELLEMSTATION TIL DET VIRKELIGE LIV Skal vi i Beredskabsstyrelsen kunne andet end at leve op til resultatkontrakten? Det mener man i Haderslev, hvor man også tager et socialt ansvar. Mød mentor og ildsjæl Leif Andersen fra Beredskabsstyrelsen Sydjylland. Af Gregers Andersen Når nogle af de mennesker, som Leif Andersen har hjulpet, har problemer med deres kæreste eller ægtefælle eller får et tilbagefald i deres misbrug, sker det, at de ringer for at få en snak. Og selvom det er uden for arbejdstiden, siger Leif Andersen ikke nej. Det har han ikke gjort i den periode på lidt over et år, hvor beredskabscenteret i Haderslev har deltaget i Haderslevs kommunes mentorordning. For selvom han er klar over, at der er en grænse for, hvor meget han som mentor skal hjælpe, har han som han selv udtrykker det - ikke fundet den grænse endnu. Rigtige beredskabsfolk bærer kniv der er omfattet af våbenlovens 4. Dette betyder, at kun foldeknive med en bladlængde på mindre end 7 cm, der ikke kan fastlåses i udfoldet position, må anvendes i tjenesten. Leif Andersen var i november måned en af de fire mentorer, der ud af de over hundrede mentorer i Haderslev kommune, var nomineret til prisen årets mentor. Prisen blev dog tildelt en anden. Leif Andersen, blå bog: I lære som bygningsmaler Farvehandler (bestyrer) I lære som offsettrykker Teknisk faglig konsulent, DA. I lære som murer Murer- murerinstruktør Beredskabsstyrelsen Sydjylland BRSSJ har gennem et års tid deltaget i Haderslev Kommunes mentorordning, som skal hjælpe mennesker med særlige behov ind på arbejdsmarkedet. Langt fra rosenrødt Det er imidlertid ikke alle oplevelser omkring mentorordningen, der har været rosenrøde. Selvom Leif Andersen og hans chefer i Beredskabsstyrelsen Sydjylland med det samme var positivt indstillet på at hjælpe kommunen, viste det sig hurtigt at være en stor mundfuld. - Man kan sige, at vi er en slags mellemstation til det virkelige liv. De fleste mentees starter typisk med færre timer, hvorfra vi langsomt forsøger at få dem op på 37 timer. Det er sådant set det, som det hele går ud på. At få dem ind i en rytme, så de til sidst er klar til at prøve kræfter med det rigtige arbejdsmarked, fortæller Leif Andersen. Men også det kan være nemmere sagt end gjort. - Jeg synes, at vi som offentlig myndighed har et medansvar i forhold til at få vores samfund til at fungere optimalt. Og det fungerer kun optimalt, hvis vi alle føler os værdsat. Det er her, at vi som offentlig myndighed kan træde til og hjælpe ved at give nogle mennesker noget selvtillid og en vished om, at de rent faktisk kan bruges til noget. Det kan jeg mærke, gør alverden til forskel. Og også for Leif Andersen personligt gør det en forskel. - Jeg må indrømme, at jeg får et kick af at møde mine gamle mentees nede i byen og se, at de er kommet videre med deres liv. Det er en fed fornemmelse. - Jeg må indrømme, at jeg nok ikke var klar til det, da de første mentees fra kommunens integrationscenter stod her. Det skabte i hvert fald nogle andre problemer end dem, vi var vant til, fortæller han. F.eks. var det et problem at få nogle af de muslimske kvinder til at spise frokost i centerets kantine, fordi de ikke ville sidde ved siden af deres mandlige kolleger. Et problem, som Leif Andersen fik løst ved at placere kvinderne mellem to af deres kvindelige kolleger. Sår på sjælen I et andet tilfælde lå løsningen ikke så lige for. En kvindelig mentee var efter et familiebesøg i Pakistan blevet dårligere til at tale dansk og virkede nedtrykt. - Det viste sig, at hun engang havde set sin bror blive tortureret 16 Tryghed et nøgleord I det hele taget er tryghed sammen med stabilitet ifølge Leif Andersen et nøgleord for mentorarbejdet. Det betyder også, at de fleste mentees på centeret i Haderslev fungerer under nogle andre vilkår end de ansatte. Hvad skal vi med det? Men hvorfor bruger han som ansat i en statslig myndighed overhovedet sin tid på den slags? Leif Andersen er efter et år som mentor ikke i tvivl. Det skal han stadig, men i dag går mere og mere af hans tid med at sørge for, at de mennesker, kommunen sender ud til centeret i forbindelse med mentorordningen - de såkaldte mentees - trives. BLÅ BOG Leif Andersen - Det eneste, vi kan gøre er at skabe nogle trygge rammer og derved forsøge at bygge hende op igen. For der er klart, at hvis jeg begynder at råbe og skrige af hende, havde hun været væk med det samme. Og der er en reel risiko for, at hun aldrig vil forsøge at komme ind på det danske arbejdsmarked igen. - For nogle af vores unge mentees med misbrugsproblemer kan alene det at komme op om morgenen og møde til tiden være et kæmpe problem. Derfor er det langt fra usædvanligt, at jeg via en opringning må agere vækkeur og til tider også taxi ved at tage ud og hente dem på deres bopæl, fortæller Leif Andersen. Mentorordningen At det skulle blive sådan, har dog ikke altid ligget i kortene. Da Leif Andersen startede i Beredskabsstyrelsen Sydjylland som næstkommanderende ved kasernetjenesten i 2006, var det først og fremmest, fordi han som både murer og maler skulle hjælpe med at vedligeholde beredskabscenteret. - Det kan være alt fra mennesker fra andre kulturer til mennesker, der har begået kriminalitet, har misbrugsproblemer, psykiske problemer eller fysiske handicap. Formålet med kommunens mentorordning er netop at skabe en blød indgang til arbejdslivet for disse mennesker, forklarer Leif Andersen. Eller gør de? Spørgsmålet om retten til at bære kniv i tjenesten har været rejst over for Beredskabsstyrelsen, og herfra er svaret klart, at det ikke er lovligt tjenstligt at bære knive, Det kræver naturligvis en særlig indsats og forståelse på kommunens arbejdspladser. Derfor har kommunen etableret et mentornetværk med mere end 100 mentorer, der fordelt på forskellige arbejdspladser i kommunen fungerer som støttepersoner for de mange mentees. Og det er her, Leif Andersen og Beredskabsstyrelsen Sydjylland kommer ind i billedet. og dræbt. Så da hun under besøget havde genset en anden bror, var det gamle traume kommet op i hende igen, fortæller Leif Andersen, der samtidig erkender, at det er begrænset, hvad han som mentor kan gøre i en sådan situation. Leif Andersen (th.) sammen med Mike Hansen, som er en af de ni mentees, der er tilknyttet centret i Haderslev. FAKTA Mentorordningen i Haderslev Mentorordningen i Haderslev kommune består af et netværk på cirka 100 arbejdspladser, der forsøger at hjælpe kommunen med at få mennesker med særlige behov integreret på arbejdsmarkedet. Mentorerne fra netværket mødes en gang om måneden for at tale om problemer eller via deres kontakter forsøge at få deres mentees ud på andre arbejdspladser i kommunen. Jeg opfatter Leif som en arbejdsgiver burde være. En som ikke bare giver ordrer og er ligeglad med resten, men en der lytter. Det motiverer, og det kan jeg godt lide Der er i dag 4 ansatte på centeret i Haderslev, der har taget mentoruddannelsen. En uddannelse, der ruster dem til at håndtere de problemer, som deres mentees kan have. I øjeblikket er der ni mentees på centeret. De arbejder bl.a. i centerets værksted, på dets øvelsesplads, i dets kantine, systue, tøjdepot og med alle mulige opgaver i kasernetjenesten, hvor Leif Andersen er næstkommanderende. Jimmy Jensen, tidligere mentee, nu ansat i BRSSJ B-INFO B-INFO 17 Artiklen om Leif Andersen fra det daværende B-Info. NOVEMBER 2009 RESPONS 5

4 Profilen: Søren Larsen Mission: - Efter nogle dage vænner du dig til det, og katastrofen bliver hverdag. Man skal kunne distancere sig fra det for at kunne løse sin opgave. Vi er der jo for at hjælpe lokalbefolkningen. BASE CAmp Beredskabsstyrelsen sendte i oktober fem mand af sted til byen Padang i det jordskælvsramte Indonesien. At gøre en god indsats i et katastrofeområde kræver både erfaring, logistisk overblik og gode lederegenskaber. RESPONS mødte holdlederen fra styrelsens mission. Af Kasper Kloch Da Søren Larsen og hans fire kolleger fra Beredskabsstyrelsen første gang kørte gennem den ødelagte by Padang, så de flere steder, hvor der stod små røde og hvide flag foran en nedstyrtet bygning. Det var ikke fordi, der var noget, der skulle fejres. Indoneserne sætter flag foran huse, hvor der er omkommet folk under et jordskælv. Et flag for hver person, der er omkommet. Søren Larsen og hans kolleger så flere steder, hvor der stod en hel lille buket af flag. - Du kommer lige fra det fredelige Danmark, og pludselig er du i et katastrofeområde. Mange har mistet pårørende. Nogle har mistet hele familier, fortæller Søren Larsen, der var holdleder på Beredskabsstyrelsens mission til Padang. Han har været udsendt til jordskælv flere gange før, og derfor ved han også, at man skal kunne lukke tragedien ude, hvis man vil yde det maksimale. Hjælp var der brug for. Et voldsomt jordskælv ramte den indonesiske ø Sumatra i starten af oktober, og situationen var kaotisk. Beredskabsstyrelsen blev anmodet om at stille med et let lejrmodul, et såkaldt Base Camp light-modul til indkvartering af katastrofeeksperter fra FN og EU. Samarbejde under vanskelige forhold Søren Larsen arbejder til daglig på Videncenter Materiel og International Indsats på Beredskabsstyrelsen Midtjylland. Han tøvede ikke, da han blev spurgt, om han ville lede styrelsens hold, der skulle udsendes med kort varsel. Der er langt fra H P Hansens vej i Herning til Sumatra i Indonesien, men i forhold til den konkrete opgave er afstanden ikke særligt stor. De mange kilo materiel er organiseret efter en knivskarp logik, der sikrer, at det kan være fuldt operativt på den kortest mulige tid. Søren Larsen kender denne logik til perfektion. Derfor kan han koncentrere sig om den vigtigste opgave: at lede holdet og få dem til at arbejde sammen under de vanskelige forhold. - Det er frem for alt mit job at få holdet til at fungere, så den enkelte løser sin opgave bedst muligt. Det er den største udfordring på en mission som den, vi var på. Vi havde et godt sammenhold, det vil jeg ikke tage hele æren for, men det gik rigtigt godt, fortæller Søren Larsen med nordvestjysk beskedenhed. Fakta Missionen i padang»» Et voldsomt jordskælv 30. septmeber 2009 ud for Indonesiens kyst forårsagede voldsomme ødelæggelser på Sumatra. Byen Padang, der er hovedstad på Vestsumatra, blev særligt hårdt ramt.»» Beredskabsstyrelsen blev via IHP (International Humanitarian Partnership) anmodet om at stille med et Base Camp light-modul til support for det fælles UNDAC og EU-team.»» Lejrmodul og et hold på fem personer fra Beredskabsstyrelsen blev sendt afsted til katastrofeområdet. Holdet ankom til Padang den 3.oktober 2009.»» Beredskabsstyrelsens lejr blev anvendt til indkvartering af katastrofeeksperter fra EU og FN, IHP support-mandskab og MAP Action-holdet. Herudover blev lejrens store telte både anvendt til møder, indkvartering og andre koordinerende aktiviteter.»» Hele lejren og alt indholdet blev doneret til de lokale myndigheder efter missionens afslutning.»» Det danske hold vendte tilbage til Danmark den 16. oktober efter veludført mission. Ledererfaring er ellers noget, Søren Larsen godt kunne prale af. Han har været ansat i Beredskabsstyrelsen i snart 25 år, og 23 af disse har han fungeret som mellemleder eller underviser af kommende ledere. Han har da også sit eget bud på, hvad der er vigtigt for en leder: - I en situation som den i Indonesien handler det især om at skabe tryghed for at kunne få det bedste frem i sine folk. Folk skal have tillid til mig, ellers fungerer holdet ikke. De skal samtidig have lov til medbestemmelse, og jeg spørger dem til råds, som har en særlig viden. Det er min erfaring, at det giver de bedste løsninger. Base Camp-modulet findes i to varianter: standard udgaven og en mere mobil light-udgave, som var den, der var med i Indonesien. Beredskabsstyrelsens lejr i Padang indkvarterede op til 32 personer. Fokus på redning Det er ikke nogen enkel sag at operere i et katastrofeområde. Der er ofte kaotiske tilstande, og adgangen til basale fornødenheder kan være stærkt begrænset. Søren Larsen kender vilkårene fra tidligere hjælpemissioner i forbindelse med jordskælv. I 1999 var han med et redningshold i Tyrkiet, og i 2005 var han udsendt til Pakistan. Beredskabsstyrelsen har i den mellemliggende periode udviklet sin hjælpekapacitet markant. - I 1999 havde vi ikke noget USAR-modul eller Base Camp-modul. Da vi fik opgaven, pakkede vi bare telte, varmefyr og luftmadrasser ned, tømte et par redningscontainere og så bare af sted. Beredskabsstyrelsens hold i Padang. Fra venstre er det Søren Larsen, Thomas Sylvester Jørgensen (BRSFH), René Grube Hansen (BRSFH), Lras T.Bak (BRSMJ) og Jan Kildelund (BRSMJ). En beredskabsmand i Indonesien. Søren Larsen var holdleder for det hold styrelsen i oktober sendte afsted til det jordskælvsramte Indonesien. Det er en stor udfordring at arbejde i et katastrofeområde, men Søren Larsen har mange års ledererfaring at trække på. 6 RESPONS NOVEMBER 2009 NOVEMBER 2009 RESPONS 7

5 Profilen: Søren Larsen Fokus: Videncenter Materiel og International Indsats Det var rigtigt vanskeligt at håndtere, og der manglede selvfølgelig en masse ting, husker Søren Larsen. Det, der skete i bl.a. 1999, dannede baggrund for meget af det, der skete sidenhen. Lejrmodulerne er i dag pakket og ordnet efter sindrige systemer, og der er taget højde for alt. Også at de skal være mobile, og at alt skal kunne løftes med håndkraft. I dag er alt pakket i kasser eller i en emballage, der kan håndteres med de bare hænder. - Der er på mange måder sket en kæmpe udvikling. Dengang havde vi bare telt med soveposer, i dag kan vi sende køkken og bad med varmt vand med, der er senge at sove i og så videre. Redningsmanden kan derfor koncentrere sig om det, han skal at arbejde med redning, konkluderer Søren Larsen. Afbræk i hverdagen For Søren Larsen var missionen i Padang en konkret opgave, der skulle løses. Men det var også et afbræk i hverdagen og en helt anden måde at arbejde på. - Når du er ude har du kun den ene opgave at koncentrere dig om. Modsat til hverdag, hvor der er rigtigt mange forskellige ting, og du flyver rundt i alle retninger. Dernede er der én opgave. Det giver et andet fokus. I Padang fik Beredskabsstyrelsen testet Base Camp light-modulet. Og det fungerede som det skulle, så katastrofeeksperterne var godt indkvarteret og fik de bedst mulige arbejdsforhold. Missionen lykkedes. Beredskabsstyrelsens Base Camp-moduler er klar til at indkvartere flere nødhjælpsfolk fremover. Og Søren Larsen er klar til at lede holdet, hvis der skulle blive kaldt igen. Som holdleder har Søren Larsen en række formelle forpligtelser. Inden holdet fra Beredskabsstyrelsen tager hjem til Danmark, doneres lejr og udstyr til indoneserne. Det foregår ved en officiel seance, hvor en række dokumenter skal stemples og underskrives. Herefter bliver der trykket hænder og udvekslet pæne ord. Manden med de røde briller er teamleder for UNDAC-teamet, der er vidne ved overdragelsen. Søren Larsen Blå bog Født 1964 i Nykøbing Sjælland. Gift og har to børn på 14 og 20 år : 1984: 1985: : : 1999-i dag: Uddannet sælger i radio/tv-branchen Værnepligtig ved Nordsjællandske CF-kolonne i Hillerød Uddannet delingsfører Ansat ved Fynske CF-kolonne og Midtjyske CF-kolonne Lærer og faglærer ved delingsføreruddannelsen (Beredskabsstyrelsen Midtjylland) Arbejdsleder ved Videncenter Materiel og International indsats (Beredsskabstyrelsen Midtjylland) Internationale indsatser: Jordskælv i Tyrkiet (holdleder for et redningshold) Jordskælv i Pakistan (supervisor i opsætning og drift af Base Camp-modul). Jordskælv i Indonesien (holdleder i opsætning og drift af Base Camp light-modul. Konstruktiv kassetænkning På Videncenter Materiel og International Indsats er intet overladt til tilfældighederne. I en katastrofesituation skal de mange ton materiel kunne pakkes ned og sendes af sted med timers varsel. Og der må IKKE mangle noget, når de er fremme. RESPONS har besøgt Beredskabsstyrelsen Midtjylland. Af Kasper Kloch - På 12 timer har vi en lejr til 60 mand pakket ned og kørt ud til lufthavnen. Men så har vi også haft lige så travlt, som når vi skal rykke ud til en national indsats med afgangstid på kun 5 minutter. Chefen for videncenteret Lennart Kvist Sørensen peger ned af den lange gang, hvor de internationale materielmoduler opbevares. Lange sirlige rækker af kasser i lyst træ, grå plastic og metal. Alle kasser er omhyggeligt afmærket. De firkantede labels, som bærer styrelsens gamle logo er ved at blive udskiftet til nye labels med det nye logo. Der skal være orden i sagerne. - Jeg ynder at sætte ting i system, fortæller Lennart Kvist, som oprindeligt er uddannet ingeniør. Brug for systemer Systemer er der også brug for, når mange tusinder stykker materiel skal struktureres, pakkes og udsendes med kort varsel. Lennart Kvist viser mig rundt i videncentrets højloftede haller, hvor der er nødhjælpsgrej til mange katastrofer. Hans talestrøm er hastig, og eksperter i den slags ville sikkert tale om høj informationstæthed. Men det er tydeligt, at de mange ord bunder i et brændende engagement. - Vi lægger stor vægt på operativ og logistisk klarhed, særligt INDEN vi skal rykke ud. Derfor nytter det ikke noget, hvis man sløser. Hvis man sidder i et katastrofeområde tusinder af kilometer fra Danmark, kan man ikke bare lige gå over og hente en svensknøgle, der mangler. Den SKAL være med. Det er den erkendelse, Lennart Kvist forsøger at give videre til sine medarbejdere på videncenteret. De skal alle sammen tage ansvar, for det kan i sidste ende gå ud over nødstedte mennesker, hvis ikke alle detaljer er i orden. - Det, det handler om, er at kunne tage af sted hurtigt og kunne klare sig selv. Ved internationale missioner kan vi nøjes med adgang til råvand og brændstof i området. Har vi det, ja så kan vi klare os selv. Politisk fokus Danmark sender jævnligt materiel og mandskab til katastrofer i udlandet, og der er ofte stor politisk fokus på området. Videncenter Materiel og International indsats er på den måde blevet en vigtig brik i den politiske værktøjskasse. I løbet af de seneste 7 år, hvor Lennart Kvist har været ved videncenteret, har tre ministre og store dele af Folketingets Forsvarsudvalg set det internationale beredskab i Herning. - Vi sidder lige midt i et højt profileret område. Når der skal sendes materiel ud, så rettes blikket mod os, konstaterer Lennart Kvist. Så meget desto mere grund er der til, at systemerne er i orden og operative. På Videncenteret i Herning er det hele ordnet i kasser. - Det kan virke lidt firkantet, men det er faktisk for, at vi kan være så mobile og fleksible som overhovedet muligt, slutter Lennart Kvist med et smil. Videncenter Materiel og International Indsats ved Beredskabsstyrelsen Midtjylland har bl.a. ansvaret 8 RESPONS NOVEMBER 2009 for det materiel,der sendes ud til missioner i udlandet. Øverst tv. Lennart Kvist Sørensen og Lars NOVEMBER 2009 RESPONS 9 Mikkelsen, der står for den daglige drift, øverst th. bliver værktøj pakket i skumkasser. Nederst ses

6 TERMINATOR Rise of the machines? Ter Det kunne være afslutningsscenen i en fremtidsfilm, hvor heroiske beredskabsfolk i sønderskudte landskaber bekæmper en hær af maskiner, der er løbet løbsk. Den virkelige hændelse udspandt sig i slutningen af oktober, da der udbrød en voldsom brand på en losseplads ved Humlebæk. Mandskab fra Beredskabsstyrelsen Sjælland, Sydjylland, Midtjylland og Hedehusene blev indkaldt og arbejdede i døgndrift på at få branden under kontrol. Først efter en uges indsats lykkedes det at få kvalt de sidste flammer. Foto: Lars Isbye, BRSFH 10 RESPONS NOVEMBER 2009 NOVEMBER 2009 RESPONS 11

7 Kommunikationsplatforme i udvikling Krisøv 2009 Skal vi aldrig have ny hjemmeside?? Og sker der noget med det intranet? Der sker ting og sager med Beredskabsstyrelsens hjemmeside og intranet. Måske er det bare ikke så synligt for den enkelte medarbejder endnu. RESPONS giver dig status på styrelsens web-projekter. BRS.dk Af Karsten Krummes, KOM BRSnet Af Ulrik Brandt, KOM Efter planen får Beredskabsstyrelsen ny hjemmeside før sommeren Og hvordan skal fremtidens brs.dk så se ud? Det har et stort antal testdeltagere været med til at fastslå. Undersøgelserne har primært taget udgangspunkt i, hvilke forventninger brugerne har til det nuværende site. Der er f.eks. lavet en spørgeskemaundersøgelse og gennemført interviews af brugere. Resultaterne fra undersøgelserne har givet et udførligt indblik i, hvad de nuværende brugere af sitet læser og kigger på. Herudover er der lavet kortsorteringsøvelser, hvor forskellige emner fra hjemmesiden blev skrevet ned på kort, hvorefter testdeltagerne blev bedt om at strukturere kortene i kategorier, som passer sammen. Øvelserne har givet ideer til, hvorledes brs.dk fremover skal struktureres, og hvordan menusystemet skal se ud. Det nye brs.dk får en helt ny struktur, og den såkaldte informationsarkitektur vil adskille sig markant fra den nuværende. Målet er at skabe en hjemmeside, der er langt mere brugervenlig og gennemskuelig. Det nye brs.dk skal naturligvis have en ny indpakning. Der er ved at blive udviklet et webdesign, som forventes at ligge færdigt inden jul. Produktionen af indhold til det nye site sættes i gang efter jul. Kommunikationsenheden skriver forslag til tekster, som herefter sendes til fagkontorer og enheder for at blive godkendt eller redigeret. Lanceringen af det nye brs.dk er blevet udskudt et par gange. Forsinkelserne skyldes, at der endnu ikke er taget beslutning om den tekniske løsning for koncernfælles server og portal. Men planen er, at vores nye hjemmeside går i luften før sommeren Siden lanceringen i 2004 er BRSnet blevet et dagligt værktøj og en kilde til information for styrelsens medarbejdere. I løbet af det næste halve år vil BRSnet blive gået grundigt efter i sømmene med det formål at gøre det til et endnu bedre redskab for intern kommunikation og videndeling. Revisionsarbejdet vil indebære en gennemgang af intranettets struktur, også kaldet informationsarkitekturen. Der vil desuden blive fokuseret på at forbedre og optimere intranettets funktionaliteter. Det er Kommunikationsenheden, der har det overordnede ansvar for revisionen, men relevante kontorer og afdelinger vil også blive inddraget. Arbejdet vil foregå i løbet af vinteren og forårsmånederne og skal efter planen være afsluttet til maj næste år, hvor en ny version af BRSnet forhåbentlig kan tages i brug. november 2009 BRSnet november 2009 Arbejdet med at revidere og forbedre intranettet sker med inddragelse af medarbejderne. Alle modtog den 5. oktober en mail med en invitation til at deltage i en brugerundersøgelse af BRSnet. Normalt regner man med en deltagerprocent på et sted mellem 25 og 35 i denne slags undersøgelser her deltog omtrent 60 procent! De mange besvarelser kan tolkes som et stort engagement blandt styrelsens medarbejdere, og de er et solidt grundlag at bygge videre på. Udover den store deltagelse kan man pege på et par markante resultater af brugerundersøgelsen: Næsten halvdelen af medarbejderne benytter ikke muligheden for at personalisere intranettet ved at anvende valgfrie komponenter. Og tre ud af fire anvender ikke de valgfrie sider. På ønskelisten over vigtigste emner kommer information fra ledelsen ind som topscorer. Hele 73% af de adspurgte prioriterer ledelsesinformation højt. Der vil blive lagt en overordnet gennemgang af brugerundersøgelsen ud på intranettet. De mange hændelser under den nationale krisestyringsøvelse krævede en del rådslagning. På billedet drøftes kommunikationen i forbindelse med et kemikalieuheld på Esbjerg Havn. KRISØV timer ud over det sædvanlige Det plejer ikke at gå stille af sig, når det danske beredskab øver sig. Alligevel var det som om alverdens uheld og ulykker ramte Danmark, da den nationale krisestyringsøvelse KRISØV 2009 i 31 højhektiske timer satte det danske beredskab på den anden ende. Af Gregers Andersen Det startede med en storm og sluttede med et terrorangreb, og ind imellem ramlede alverdens uheld og ulykker ned over Danmark. Hvis det havde været virkelighed, havde tidsrummet mellem den 21. og 22. oktober 2009 unægteligt kvalificeret sig til DR2s dokumentarserie 24 timer vi aldrig glemmer. Nu var der trods alt blot tale om en skrivebordsøvelse, og derfor vil tidsrummet næppe blive beskrevet i en større Danmarksfortælling. Den 21. og 22. oktober 2009 forløb nemlig i virkelighedens verden ganske roligt. Alligevel er der - i hvert fald i et beredskabsøjemed - grund til at hæfte sig ved dette tidsrum. Alle synes nemlig enige om, at KRISØV 2009 blev den største og mest krævende nationale krisestyringsøvelse, der hidtil er blevet afholdt. Dels adskilte dette års øvelse sig fra de tre tidligere krisestyringsøvelser ved, at øvelsen fortsatte om natten imellem de to øvelsesdage. Dels gav det øvelsen et ekstraordinært realistisk præg, at ca. 60 journalister fra DR rapporterede fra de mange hændelser på specielt oprettede mediekanaler. Herudover deltog det lokale niveau i skikkelse af Københavns Politi i hidtil uset omfang. Specielt for dette års øvelse var også, at de mange hændelser var placeret under decembermåneds store klimatopmøde COP15. Det betød bl.a., at det specielle beredskab, der vil blive opstillet under klimatopmødet, blev afprøvet på papiret. Dette gjaldt også de enheder, som Beredskabsstyrelsen ekstraordinært rykker til Københavnsområdet i forbindelse med topmødet. En af hovedopgaverne for Beredskabsstyrelsen under øvelsen var at tackle en række udfordringer skabt af en orkan over Sydog Sønderjylland. Orkanen betød nemlig, at borgere måtte evakueres pga. forhøjet vandstand, samtidig med at også en forulykket bus og et standset tog krævede assistance. Men også en lang række andre udfordringer var med til at teste store dele af organisationens kriseberedskab. Så selvom udenforstående måske ikke vil huske den 21. og 22. oktober 2009, vil erfaringerne fra øvelsen forhåbentlig blive stående hos de involverede til den dag, det også brænder på i virkelighedens verden. 12 RESPONS NOVEMBER 2009 NOVEMBER 2009 RESPONS 13

8 ! KORT NYT Assistancer og andre beredskabshistorier Stabil debut På lavt vand En fiskekutter med en læk i skroget var midt i oktober årsag til, at en befalingsmand og fem værnepligtige fra Beredskabsstyrelsen Sydjylland kom på arbejde. Der var dog ikke tale om hjælp til nødstedte fiskere, men til en indsatsleder fra Sønderborg Kommune, der stod med et olieproblem. - Indsatslederen ville gerne sikre sig, at olien fra den sunkne kutter ikke forurenede et større område, men blev isoleret omkring kutteren. Derfor lånte vores vagthold en båd, så de kunne lægge flydespærringer rundt omkring den, fortæller Ulrik Strehle fra Beredskabsstyrelsen Sydjylland. lækket. Da indsatsen efter et par timer var overstået, måtte vagtholdet dog køre hjem uden flydespærringerne. Udover flydespærringerne lagde vagtholdet også fem ALFOBstrømper ud for at suge den olie op, som kutteren allerede havde - Det lod sig ikke umiddelbart gøre at bjærge kutteren med en mobil kran, fordi træbroen, som kutteren var fortøjret til, ikke ville kunne holde til kranens vægt. Samtidig var kutteren sunket på så lavt vand, at det heller ikke var muligt at bjærge den med en bådkran, så vi var nødt til at lade flydespærringer ligge, slutter Ulrik Strehle, der altså sammen med resten af de vagthavende i Haderslev må undvære et par flydespærringer i den nærmeste tid. - Det lokale beredskab havde allerede trukket bilen med føreren ud af murbrokkerne, da vi ankom. De var i tvivl om, hvorvidt der havde været andre passagerer i bilen, men de kunne ikke afsøge ejendommen på grund af sammenstyrtningsfaren. Derfor gik vi straks i gang med at sætte nogle midlertidige afstivninger op, fortæller Gaia Refslund Cassø, der var 2. vagthavende på indsatsen. skrotbrand voldte problemer Det er ikke hver dag, at der må tages gravemaskiner med særlige gafler i brug for at slukke en brand. Ikke desto mindre var det tilfældet først i oktober, da Beredskabsstyrelsen Nordjylland assiste- rede det lokale redningsberedskab i Mariagerfjord Kommune. - Det brændte i i ca. 100 skrottede biler hos en virksomhed, der genanvender jern. Bilerne var stablet i fem-seks meter høje bunker og var så varme af ilden, at deres jern flere steder var smeltet sammen og hvidglødende. Derfor måtte vi bruge de skarpe gafler på nogle af virksomhedens gravemaskiner til at få skilt det sammensmeltede Et vagthold fra Beredskabsstyrelsen Sjælland på to befalingsmænd og ti værnepligtige blev sidst i september kaldt til Møn. Her havde en bilist med høj fart torpederet en landejendom. Bilen var væltet rundt i et sving og kurret på siden gennem en mark, før den var landet i ejendommen. Ved sammenstødet var bilens fører omkommet, mens ejendommens ydervæg og midtervæg var slået i stykker. jern i klumper. På den måde kunne vi gradvist nedkøle jernet og til sidst få slukket branden, fortæller Frank Winther, der var 1. vagthavende på indsatsen. Da de midlertidige afstivninger var sat op, kunne det konstateres, at føreren havde været alene i bilen. Det betød, at det lokale beredskab forlod stedet, mens vagtholdet fik til opgave at afstive ejendommen mere permanent. Ild i Dyreparken Brændende bigballer Eftersøgning på dam og fjord Ca bigballer og en lade med landbrugsmaskiner gik sidst i september op i røg nær Sabro. Flere vagthold fra Beredskabsstyrelsen Midtjylland måtte på skift Flere vagthold fra Beredskabsstyrelsen Sydjylland var først i oktober involveret i eftersøgningen af en forsvunden kvinde i Haderslev. Sammen med politiet, det lo- 14 RESPONS NOVEMBER 2009 assistere ved branden, der var så voldsomt at lysskæret fra de brændende halmruller kunne ses på himlen på flere kilometers afstand. kale beredskab, Hjemmeværnet og Flyvevåbnet søgte vagtholdene på skift på bl.a. Haderslev dam og fjord, før kvinden blev fundet død i fjorden. Starten på efteråret har budt på flere brande i halmoplag. Bl.a. var den sidst i september gal i Ishøj Dyrepark. Her måtte et indsatshold fra Beredskabsstyrelsen Hedehusene træde til for at assistere det lokale beredskab. - Jeg blev ringet op kl af indsatslederen fra Ishøj Brandvæsen, der havde brug for hjælp til at slukke en brand i en lade med halm i parken. Da vores indsatshold ankom, var brandvæsenet allerede godt i gang med brandslukningen og med at sikre sig, at flammerne ikke spredte sig til buskads og bygninger i nærheden. Så ved fælles indsats fik vi op på eftermiddagen slukket branden, fortæller Hanne F. Nielsen, der var operativ vagt på indsatsen. Parken hørte engang under de kongelige vildtbaner og huser i dag masser af højlandskvæg, geder og får. Om det var et af de fårede væsner, der var årsag til branden, melder historien dog ikke noget om. - Vi havde vores nye afstivningscontainer med, som ikke før havde været i aktion. Den kom virkelig til sin ret, da vi skulle lave de mange afstivninger til at stabilisere ejendommen, fortæller Gaia Refslund Cassø. Afstivningscontaineren indeholder forskelligt tømmer og en mængde redskaber. Bl.a. eldrevne save, der er særdeles gode at have ved hånden, når forskellige slags afstivninger skal fremstilles. NOVEMBER 2009 RESPONS 15

9 Det var dengang Fra bombefly Til beredskab Kender du din organisations forhistorie? I de kommende numre af RESPONS vil vi fortælle historier fra dengang både verden og det statslige redningsberedskab var noget helt andet end det er i dag. I dette første afsnit starter vi helt fra begyndelsen og fortæller om de dramatiske år, hvor man for første gang begyndte at organisere civilbeskyttelsen i Danmark. stegrene. Statens Civile Luftværn er efterhånden ved at have et sammenhængende værn til håndtering af katastrofer inden for Danmarks grænser. Ved krigens slutning er der i alt mennesker organiseret inden for den offentlige luftbeskyttelsestjeneste. Hertil kommer ca frivillige. Et katastrofeberedskab af et næsten ufatteligt omfang. Heldigvis blev der kun brug for det i mindre skala under krigen, og efter krigens slutning bliver dette maskineri snart skruet ned til fredstidsberedskab. Fra 1945 og fire år frem bliver luftværnets virke præget af arbejdet i flygtningelejrene. I 1948 melder Indenrigsministeriet ud, hvordan de forestiller sig befolkningsbeskyttelsen under fremtidige krigsforhold og dermed det civile luftværns fremtid. De statslige mobile kolonner (CBU) skulle bibeholdes og fortsat uddanne ca værnepligtige årligt. Af Kasper Kloch I dag er beredskab og civilbeskyttelse en selvfølge, og samfundets sikkerhedsnet tager højde for næsten enhver tænkelig katastrofe. Samarbejde mellem stat og kommune suppleret med et stort antal frivillige sikrer, at beredskabet kan pustes op og tilpasses en aktuel krisesituation. Sådan har det ikke altid været. Da krigstrommerne buldrede mellem de to verdenskrige, var der behov for nye radikale foranstaltninger. Vi spoler tiden tilbage til 1930 erne. Europa er skåret igennem på midten af Hitler og Mussolinis alliance. I 1938 gør Tyskland krav på store landområder i Sudeterlandet i det nordvestlige Tjekko- Frygten for luftangreb blev stærkt forøget op gennem 1930'erne, og beskyttelse mod gasangreb fik derfor også stor bevågenhed. Billedet er taget på kontorgangen hos firmaet H.Meisner-Jensen, der blev storleverandør af luftværnsmateriel. slovakiet. Chamberlain taler om fred i vor tid, men det er en mere end skrøbelig fred. Rædslerne fra 1.verdenskrig ligger stadig friske i erindringen. Stemningen er utryg, og sabler rasler i det fjerne. Der er krig i luften. Den krig, man frygter, er ikke en krig som dem, man før har set. Det nye ord i tiden er luftkrig. Med den moderne krigsteknologi vil det være muligt at orkestrere større luftbombardementer af fjendens territorium. Luftbombardementer, som kan få særdeles alvorlige konsekvenser for civilbefolkningen. Store eksplosioner, brændende byer og kaskader af krigsgasser. Scenarierne frembringer koldsved på panden blandt de ansvarlige for befolkningens sikkerhed. Hvad nu hvis krigen kommer til Danmark? Hvordan skal vi beskytte civilbefolkningen? I de danske byer findes brandvæsener, men de er vant til at hente vand i gadekæret, når det brænder hos Fru Hansen. De er ikke gearet til at håndtere den slags katastrofer, som en eskadrille af bombefly kan medføre. Allerede i 1932 har Røde Kors peget på, at det ville kræve særlige beredskabstiltag at beskytte civilbefolkningen i tilfælde af luftkrig. I Indenrigsministeriet bliver der tænkt, så det knager, og cigarrøgen hænger tungt og tæt på gangene som et forvarsel om en truende fremtid. Opgaven er ligetil og alligevel kompliceret: Der må findes en model, som sikrer, at de lokale brandvæsener ikke bliver løbet over ende i tilfælde af et luftangreb. De gråsprængte herrer i Rigsdagen vedtager i 1935 den første luftværnslov. Luftværnsloven bliver startskuddet til en omfattende mobilisering på civilbeskyttelsesområdet. Loven introducerer et helt nyt begreb med det umulige navn civilbeskyttelsestjenestegrene. Det lange ord, som snart forkortes til CB, dækker over grupper, der kan indsættes på et skadessted efter et angreb en ekstra res- Midtjyske CBU-kolonne fik i 1941 bolig i herregården Herningholm. Herfra kunne de midtjyske beredskabsfolk rykke ud til indsatser mange steder i Jylland. I 1966 flyttede kolonnen til Beredskabsstyrelsens Midtjyllands nuværende lokalitet på H P Hansens vej i Herning. Billedet er fra Vagtcentralen på Herningholm. Herregårdens hovedbygning er i dag rammen om et Blicher-museum. source ved de store hændelser, hvor byens lokale brandvæsen ikke slår til. CB er det nye modeord, og snart optræder det i en række kombinationer: CB-Brand, CB-Sanitet, CB-Teknisk Tjeneste og CB-Gastjeneste. Nu har man en struktur, der tager højde for større hændelser. Så mangler man bare at mobilisere befolkningen, så der kan komme muskler bag pumperne. Danmark indfører i 1938 som det første land i verden civil værnepligt: den såkaldte CB-tjenestepligt. Kort fortalt går det ud på, at de, der trækker frinummer eller kasseres til den vanlige militære værnepligt, forpligtiger sig til inden for de næste 10 år at uddanne sig til at deltage i luftværnsforanstaltninger. Statens Civile Luftværn er navnet på den statslige myndighed, der skal varetage disse beredskaber. CB-Brand bliver en slags overbygning på det lokale brandberedskab. Men det står alligevel snart klart, at de lokale luftværn ikke ville være tilstrækkelige til at håndtere større krigsødelæggelser, selv med udenbys hjælp via den mellemkommunale bistandsordning. Der er brug for statslige udrykningsstationer. Her plantes kimen til det, vi i dag kender som det niveaudelte beredskab. I 1941 bliver det besluttet at oprette såkaldte civilbeskyttelsesudrykningskolonner endnu et lidet mundret begreb, der snart blev forkortet "CBU-kolonner". Disse kolonner blev udstyret med standardiserede køretøjer for de enkelte CB-tjene- "Store eksplosioner, brændende byer og kaskader af krigsgasser. Scenarierne frembringer koldsved på panden blandt de ansvarlige for befolkningens sikkerhed." Tiderne ændrer sig og trusselsbilledet følger med. Den kolde krig er en realitet, og nye trusler mod Danmarks sikkerhed lurer i den østlige horisont. Det bliver tydeligt, at den umiddelbare trussel er en anden, end den var i årene frem mod 2.verdenskrig. Man vælger at videreføre civilbeskyttelsen som et civilforsvar, og i 1949 bliver Statens civile Luftværn til Civilforsvaret. Det administrative omdrejningspunkt bliver Civilforsvarsstyrelsen og CBUkorpset bliver en del af Civilforsvarskorpset eller bare CF-korpset. VIL DU VIDE MERE? Hvis du får lyst til at dykke ned i Beredskabsstyrelsens fortid, kan det anbefales at besøge styrelsens museumssektion i Esbønderup. Her findes en kæmpe samling af beredskabseffekter fra de sidste 60 år, og Erik Molin, som bestyrer museet, kan fortælle en historie om dem ALLE. Læs mere på Bogen "Besættelse, beredskab og brandbiler" af Søren Rislund fortæller historien om mobiliseringen af civilbefolkningen i årene før og under 2. Verdenskrig. 16 RESPONS NOVEMBER 2009 NOVEMBER 2009 RESPONS 17

10 \ STAFETTEN Navne Tom Hollenborg Beredskabsstyrelsen Sjælland STAFETTEN En klumme for medarbejderne Stafetten er et fast indslag i RESPONS. Stafetten er medarbejdernes klumme, og den går på omgang mellem styrelsens centre og enheder. Intet er for stort, og intet er for småt til Stafetten. Her er der plads til de skæve vinkler, de kritiske spørgsmål og de gode fortællinger fra medarbejderne selv. Så blev stafetten givet videre, og jeg blev den heldige griber, eller hvad? Hvorfor blev det så mig? Det kan jeg spekulere en del over uden at finde et sikkert svar, så pyt. Lad mig medvirke med et bidrag uden. Den sidste original har ikke forladt firmaet, og holdningsløs bliver jeg aldrig. Stafetten er landet i Næstved, hvor jeg til daglig på 12. år, efter 27 år på lønbudgettet, er leder af kasernetjenesten, 1. vagthavende, Timesag-superbruger, vagtplanlægger for befalingsmænd, talknuser, korrekturlæser og kollega med alle. Ærlighed og respekt er nogle af mine foretrukne og personlige varemærker, og skulle jeg vinde den helt store gevinst i lotto, vil jeg nok bare vælge at blive lidt mere ærlig. Der er dog situationer, hvor aktivitetsniveauet er så højt oppe, at den indre ro afløses af irritation og vrissen; men jeg har, trods mit ydre, aldrig været for stor til at sige undskyld. Husk det nu rundt omkring. Jeg får tit at vide, at jeg slås for de mindste, hvilket vel ofte er de værnepligtige, som desværre ikke altid får den kredit, de fortjener. Jeg er også blevet kaldt onkel af samme årsag - og det er da meget sødt. Hos os i Næstved er økonomien, som andre steder i firmaet, desværre ikke stærk nok til at lave alt det, vi gerne ville og helt ærligt, så trænger hele kasernen og stort set alle værnepligtsfaciliteter til den helt store tur - og hvad har den så fået på mine 12 år? For lidt penge til vedligehold og forbedringer, og den tredje større vedligeholdelsesgennemgang, hvoraf den seneste fra Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste, fylder 138 mere eller mindre ubrugelige sider. Ikke alle penge bruges rigtigt. Jeg mener, som visse andre, at vi skal huske at bevare og ikke kun hele tiden tænke på at investere i nyt. Jeg har svært ved at glædes over at køre rundt i de fine, nye biler, når vi bor og arbejder i et håndværkertilbud. Et motto er også, at du aldrig skal stille spørgsmål, du ikke ønsker svar på. Hvis du spørger, hvordan det går, så må man også forvente ubehagelige svar. Vi er ikke gode til negative budskaber, men jeg forsøger altid at have tid til alle svar. Et motto er også, at du aldrig skal stille spørgsmål, du ikke ønsker svar på. Hvis du spørger, hvordan det går, så må man også forvente ubehagelige svar. Vi er ikke gode til negative budskaber, men jeg forsøger altid at have tid til alle svar. På privatfronten er jeg gift (for 3. og nok sidste gang). Hun er marokkaner og vi er blevet begavet med 2 dejlige unger, hvilket er mine første. De er begge stolte over, at far er brandmand og mener, at alle skulle have en brandbil. Specielt religiøs er jeg ikke, men de fleste i Næstved ved, at jeg er registreret muslim, hvilket har hjulpet mig over for nogle af de utilpassede 2. g-ere, vi til tider har haft. Det har dog ikke været en mirakelkur. Jeg har tidligere underskrevet mig som menneske og det er jeg vist stadig. Og jeg har desværre snart kun 8 år tilbage i Beredskabsstyrelsen. Om mit bidrag lever helt op til det, der forventes af en stafet, vil jeg lade andre vurdere, men det er mit bidrag. Navne ANSÆTTELSER BRS FULDM Ulrik Keller er fastansat pr. 1/ BRS FULDM Tine Weiss Thorsøe er med tilbagevirkende kraft fra 1/ ansat som specialkonsulent. BSR Gitte Wilken er ansat pr. 1/ som IT-medarbejder i ITS. BRSNJ Erik Moeslund Nielsen er fastansat som mekaniker på værkstedet pr. 1/ BRSNJ BRASS Thomas Vinther Pedersen er ansat som instruktør pr. 1/ BRSB Mads Østerbro Mellin ansættes pr. 1/ / som beredskabsassistent. BRSTS Torben Beck er ansat som servicemedarbejder pr. 1/ BRSTS Else Marie Hansen er ansat som køkkenmedhjæl per pr. 10/ BRSTS Steffen Matzen er ansat som servicemedarbejder pr. 3/ FRATRÆDELSER BRS FULDM Annette Rokkjer er fratrådt med udgangen af oktober BRSNJ VBRMST Tomas Lørup er fratrådt pr. 30/ BRSS BRMST Jan Corfitz Nielsen er fratrådt pr. 14/ BRSSJ VBRMST Niels Stenz er fratrådt pr. 31/ BRSB VBRMST André Bjørn Nielsen er fratrådt 31/ BRSB BRASS Cæcilie Louise L. B. Andersen er fratrådt pr. 31/ UDNÆVNELSER BRS SKTCH Flemming Klokager er pr. 1/ udnævnt til underdirektør. BRS CHKONS Henrik Høigaard varetager fra 1/ og indtil videre stillingen som chef for direktionssekretariatet. BRS MST-R Paul Hammer Sørensen er pr. 1/ udnævnt til korpsmester på prøve. BRS SKL René Pico Jensen er udnævnt til sektionschef pr. 1/ BRSMJ SKL Allan Kirk Jensen er pr. 1/ udnævnt til sektionschef på højeste funktionsniveau. BRSS ASS Charlotte Rasmussen er med tilbagevirkende kraft fra 1/ udnævnt til kontorfuldmægtig. BRSS RESEKSP Arni Thorsen er med tilbagevirkende kraft fra 1/ udnævnt til kontorfuldmægtig. BRSS KTFM Susanne Lindved Barslund er med tilbagevirkende kraft fra 1/ udnævnt til ekspedionssekretær. BRSFH KPM Rasmus Theisen Otte er pr. 1/ udnævnt til sektionsleder på højere funktionsniveau. BRSSJ BRASS Mads Hamer er udnævnt til viceberedskabsmester pr. 1/ NYe ansigter i beredskabsstyrelsen steffen matzen beredskabsstyrelsen teknisk skole Steffen Matzen er uddannet tømmer og har en baggrund som brandmand og holdleder. Hans hovedopgave vil være markering til øvelser samt brug af hans håndværksmæssige kompetencer i Bygge-anlæg. Torben beck beredskabsstyrelsen teknisk skole Torben Beck er uddannet indenfor elektronikområdet, og han er godkendt som elektriker i vores system. Hans hovedopgave vil være markering til øvelser samt brug af hans håndværksmæssige kompetencer i Byggeanlæg. else marie hansen beredskabsstyrelsen teknisk skole Else Marie Hansen er ansat i køkkenet til forefaldne opgaver herunder rengøring og opvask. MAds østerbro mellin BEREDSKABSSTYRELSEN BORNHOLM Mads Mellin er tilgået BRSB som beredskabsassistent. Han fungerer som instruktør i Uddannelsesafdelingen og er tilknyttet faggruppe CBRN og Kommunikation. Gitte wilken beredskabsstyrelsen BIRKERØD Gitte Wilken er ansat som IT-supporter og skal blandt andet arbejde med at udvikle servicen over for brugerne i RESPONS NOVEMBER 2009 NOVEMBER 2009 RESPONS 19

11 BRS i medierne Hvad bliver der sagt og skrevet om Beredskabsstyrelsen i medierne? I hvert nummer af RESPONS vil Beredskabsstyrelsens pressemedarbejder fortælle om mediernes dækning af Beredskabsstyrelsen i den forløbne periode. Af Steen Ramsgaard Ubehagelig opgave Der er visse opgaver, man ikke lige brænder for at løse. En af de værste må være at lede efter forsvundne mennesker, som formodes at være døde. Det var sådan en opgave, Beredskabsstyrelsen Sydjylland blev sendt ud på i eftersøgningen af en 52-årig kvinde i begyndelsen af oktober. Mens Beredskabsstyrelsens både piskede vandet til skum på Haderslev Fjord, var kvindens forsvinden og eftersøgningen af hende tophistorie i alle landets nyhedsmedier i dagevis. Den uhyggelige eftersøgning kulminerede ti dage efter kvindens forsvinden, da dykkere fandt hendes lig på bunden af fjorden. Lang døgnbrænder Kemisk Beredskab giftig røg? og Beredskabsstyrelsen Sjælland, Midtjylland og Sydjylland kom sammen med Frivilligcenter Hedehusene på overarbejde, da en losseplads i Nordsjælland brændte i over ti døgn. Den lange kamp mod branden betød, at den blev omtalt i stort set alle landets medier inkl. TV og radio. Det viste sig, at der lå næsten dobbelt så mange tons affald som tilladt. Den lokale beredskabschef påpegede, at branden formentlig ville være slukket på et par dage, hvis Beredskabsstyrelsens vejledning for håndtering af brandbart affald var blevet fulgt. Hvem ringer klokkerne for? Hvem stopper hvad? Der er heldigvis andre dage, der trækker smilene frem. Visse historier i pressen er nemlig i hegnet, fordi de tillægger os ALT for stor magt og indflydelse. Det gælder bl.a. historien om, at Beredskabsstyrelsen ifølge både Ritzau, Kristeligt Dagblad og en lang række andre medier skulle have tilladt landets biskopper at lade kirkeklokkerne ringe under klimatopmødet! Sagen har i øvrigt skabt splid i VKO-samarbejdet, men det er en helt anden historie. Helt i samme hegn var historien om, at Beredskabsstyrelsen i september beordrede et stop for nedrivning af en bro over Holbækmotorvejen. Ordren var ifølge Ingeniøren, Ritzau, DRs Københavns Radio m.fl. udstedt for at hindre trafikpropper i forbindelse med vejarbejdet. Ifølge nyhedsrapporterne var dét specielt vigtigt i weekenderne op til IOCs topmøde i København. Kilde til historien var såmænd en pressemeddelelse fra Vejdirektoratet, hvoraf man kunne læse, at "det omfattende beredskab i forbindelse med sikkerheden" forhindrede, at broen kunne rives ned som planlagt. Beredskab - Beredskabsstyrelsen... Der er ikke langt! Livets gang i Allinge Beredskabsstyrelsen Bornholm er på godt og ondt en meget velintegreret del af det bornholmske samfund. Her er intet hverken for stort eller småt til at involvere assistance hos styrelsen. Når et antal køer vader rundt på landevejen, ringer politiet til Beredskabsstyrelsen for at få køerne gennet tilbage i indhegningen. Banker en efterårsstorm løs på havnen i Allinge, bliver styrelsen bedt om at redde havneporten ind mod inderste havnebassin. Sejler en tysker på revet ud for Allinge havn, bjærger styrelsen lystbåden. Frygter hjemmehjælpen, at en gammel dame ligger død i sit hus, hjælper styrelsen til indtrængning i bolig hvorefter hjemmehjælpen husker, at den gamle dame jo kom på sygehus dagen før. Og når hurtigfærgen har banket en ponton mod havneindløbet, er det styrelsens værnepligtige, der opstiller store vandkar agter på færgen, så stævnens huller kommer fri af vandlinjen. Den bornholmske presse rapporterer troligt om den bornholmske hverdags helte. 20 RESPONS NOVEMBER 2009

Læs mere om uddannelsen på www.brs.dk Katastrofeberedskabet kom med i forreste linje

Læs mere om uddannelsen på www.brs.dk Katastrofeberedskabet kom med i forreste linje Jeg glæder mig rigtig meget til nu at komme i praktik og bruge de værktøjer, vi har fået og ikke mindst til at få lov at styre nogle operative indsatser. Læs mere om uddannelsen på www.brs.dk Katastrofeberedskabet

Læs mere

Årsberetning fra Beredskabsforbundet Regions Hovedstaden for 2011.

Årsberetning fra Beredskabsforbundet Regions Hovedstaden for 2011. Region Hovedstaden Årsberetning 2011. Årsberetning fra Beredskabsforbundet Regions Hovedstaden for 2011. Regionsårsmødet i kreds Vestegnen fredag den 23. marts 2012. Så har Region Hovedstaden været i gang

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere - Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere Michael Svendsen har besluttet sig for at sige ja til respirator. Men den dag han ikke længere kan tale eller skrive, vil han have den slukket

Læs mere

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen.

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen. Fra: Rita Vinter Emne: Sarah Dato: 7. okt. 2014 kl. 21.59.33 CEST Til: Janni Lærke Clausen Hej Janni. Jeg vil lige fortælle lidt om Sarah, inden du møder

Læs mere

Det første, Erik Jørgensen

Det første, Erik Jørgensen Det første, der møder os i 38-årige Erik Jørgensens lejlighed i Lyngby nord for København, er en riffel. Sammen med resten af hans udstyr ligger den og flyder i et organiseret kaos. Otte store ammunitionskasser

Læs mere

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 P PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 6 Jeg elsker mit job. En god dag for mig, er en dag, hvor jeg er på arbejde, siger Dennis, der har ansvaret for butikkens kiosk og blandt andet også står for indkøb af varer

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Værnepligt. ved Beredskabsstyrelsen

Værnepligt. ved Beredskabsstyrelsen Værnepligt ved Beredskabsstyrelsen Indhold Kom indenfor hos Beredskabsstyrelsen........... 4 Redningsberedskabet hvad er det?............ 5 Hvad laver Beredskabsstyrelsen?................ 6 Mine uddannelses-

Læs mere

Professoren. -udforsker Skoven! Baseret på en (næsten) sand historie. STÆRKT FORKORTET DEMORVERSION (ORIGINALEN ER PÅ 66 SIDER) Særlig tak til:

Professoren. -udforsker Skoven! Baseret på en (næsten) sand historie. STÆRKT FORKORTET DEMORVERSION (ORIGINALEN ER PÅ 66 SIDER) Særlig tak til: 1 Professoren -udforsker Skoven! 2016 af Kim Christensen Baseret på en (næsten) sand historie. STÆRKT FORKORTET DEMORVERSION (ORIGINALEN ER PÅ 66 SIDER) Særlig tak til: Lars. Naturstyrelsen Til minde om

Læs mere

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012 Større trivsel, lavere sygefravær, mere tid til beboerne. Det er nogle af de ting, som Lean værktøjet PlusPlanneren har ført med sig. Den lyser op i hjørnet af kontoret med sin lysegrønne farve. Her giver

Læs mere

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har i samarbejde med jobportalen StepStone A/S taget temperaturen på vores arbejdspladser.

Læs mere

sundhed i grusgraven

sundhed i grusgraven Sundhed på arbejdspladsen kommer ikke af sig selv, bare fordi arbejdsmiljøet er i orden. Det ved man hos NCC Roads, hvor frugt og vand på flaske gav resultater. I Helse arbejdsliv oktober 2007 Sundhed

Læs mere

Hendes Majestæt Dronningens Nytårstale 2010

Hendes Majestæt Dronningens Nytårstale 2010 Hendes Majestæt Dronningens Nytårstale 2010 Nytårsaften er det skik at se tilbage på året, der gik. Selv kan jeg ikke gøre det, uden først og fremmest at sige tak, når jeg mindes al den venlighed og opmærksomhed,

Læs mere

Plejehjemsliv 2012 - med frisørens øjne. Plejehjem 2012. Når historierne om plejehjem kommer på forsiden af medierne, drejer det sig alt for

Plejehjemsliv 2012 - med frisørens øjne. Plejehjem 2012. Når historierne om plejehjem kommer på forsiden af medierne, drejer det sig alt for Plejehjem 2012. Når historierne om plejehjem kommer på forsiden af medierne, drejer det sig alt for ofte om dårligt arbejdsmiljø, stort sygefravær eller sjusk med medicinbehandlingen. Her får vi en tilstandsrapport

Læs mere

Beredskabets Venner. Nummer 84 December 2014

Beredskabets Venner. Nummer 84 December 2014 Nummer 84 December 2014 Side 2 Bladet udgives af Beredskabsforbundets Region Nordjylland til alle medlemmer i Region Nordjylland i et oplag på ca. 300 stk. Formål har til formål at formidle information

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

Marys historie. Klage fra en bitter patient

Marys historie. Klage fra en bitter patient Artikel i Muskelkraft nr. 8, 1997 Marys historie Klage fra en bitter patient Af Jørgen Jeppesen Hvordan tror du de opfatter dig? "Som en utrolig vanskelig patient. Det er jeg helt sikker på." Er du en

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

Jule-gudstjeneste ,00 - Brændkjærkirken

Jule-gudstjeneste ,00 - Brændkjærkirken Jule-gudstjeneste 241214 14.45 + 16,00 - Brændkjærkirken Prædiken af: sognepræst Ole Pihl Bibeltekster: Es 9,1-6a, Luk 2,1-14 Salmer: DDS 94 Det kimer nu DDS 117 En rose så jeg skyde DDS 120 - Glade jul

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Arbejdsmarkedet-mit job

Arbejdsmarkedet-mit job Arbejdsmarkedet-mit job Hæren Skrevet af Jakob Dalgaard Matthiesen 9.a 4. november 2009 Side 1 af 5 Indholdsfortegnelse: 1. De fysiske rammer.side 3 2. Produktionsproces.side 3 3. Arbejdsfunktioner/arbejdsstyrke.side

Læs mere

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE AFSLUTTENDE RAPPORT - 2015 INFORMATION OM PUBLIKATIONEN Udgivetjuni2015 Udarbejdetaf:

Læs mere

Danskerne tager arbejdet med på ferie resultat af undersøgelse

Danskerne tager arbejdet med på ferie resultat af undersøgelse Danskerne tager arbejdet med på ferie resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har gennemført en internetbaseret undersøgelse af, hvorvidt vi holder ferie

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

mike benson jørgensen en forskel FLYVER

mike benson jørgensen en forskel FLYVER Mike Benson Jørgensen Lyst til at gøre en forskel FLYVER hjemmeværnet Lyst til at gøre en forskel Mike Benson Jørgensen er 35 år og har været frivillig i hjemmeværnet hele sit voksne liv. Fællesskabet

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

4. søndag efter Helligtrekonger Læsninger: Job bog 38, 1-11 Rom 13, 8-10 Matt 8, 23-27

4. søndag efter Helligtrekonger Læsninger: Job bog 38, 1-11 Rom 13, 8-10 Matt 8, 23-27 4. søndag efter Helligtrekonger 2017 Læsninger: Job bog 38, 1-11 Rom 13, 8-10 Matt 8, 23-27 Salmer: 749: I Østen stiger 448: Fyldt af glæde 674 v. 2 og 7: Sov sødt 20: Jeg ser dit kunstværk (Sperontes

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

Jann Sjursen, Generalsekretær for Caritas Danmark

Jann Sjursen, Generalsekretær for Caritas Danmark For millioner af mennesker på vores klode er livet nærmest håbløst: Når et jordskælv smadrer ens hjem og dræber ens familie, synes alt håb ude. Det så vi på TV, da Haiti blev ramt. Eller når børn fødes

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne

Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne FOA Kampagne og Analyse Juni 2012 FOA har i perioden fra 1.-12. juni 2012 gennemført en undersøgelse via forbundets elektroniske medlemspanel

Læs mere

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL Kirsten Wandahl BLÅ ØJNE LÆSEPRØVE Forlaget Lixi Bestil trykt bog eller ebog på på www.lixi.dk 1. Kapitel TO BLÅ ØJNE Din mobil ringer. Anna hørte Felicias stemme. Den kom

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 22. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 22 Emne: Her bor jeg side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 22. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 22 Emne: Her bor jeg side 1 Uge 22 Emne: Her bor jeg Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 22 Emne: Her bor jeg side 1 HIPPY HippHopp Uge22_herborjeg.indd 1 06/07/10 11.40 Uge 22 l Her bor jeg Dagene er begyndt at

Læs mere

2. Henvendelse fra Tårnby Kommune om behovet for fremtidig assistance

2. Henvendelse fra Tårnby Kommune om behovet for fremtidig assistance 2. Henvendelse fra Tårnby Kommune om behovet for fremtidig assistance Bestyrelsen orienteres om, at Tårnby Kommune har meddelt Hovestadens Beredskab, at kommunen ikke ønsker at indgå en aftale om assistance

Læs mere

Undersøgelse blandt FOA-medlemmer fra Social- og Sundhedssektoren om erfaringer med selvmord og selvmordforsøg blandt borgere

Undersøgelse blandt FOA-medlemmer fra Social- og Sundhedssektoren om erfaringer med selvmord og selvmordforsøg blandt borgere FOA Kampagne og Analyse Februar 12 Undersøgelse blandt FOA-medlemmer fra Social- og Sundhedssektoren om erfaringer med selvmord og selvmordforsøg blandt borgere FOA har i perioden fra 13.-. december 12

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

BESKRIVELSE AF DE VOKSNE OG DERES KERNEBEHOV I HVERDAGEN

BESKRIVELSE AF DE VOKSNE OG DERES KERNEBEHOV I HVERDAGEN MÅLGRUPPE: De voksne BESKRIVELSE AF DE VOKSNE OG DERES KERNEBEHOV I HVERDAGEN Ved IS IT A BIRD 20. februar, 2015 Annika Porsborg Nielsen annika@isitabird.dk Hvem er de voksne? De voksne kæmper for at genskabe

Læs mere

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt

Læs mere

Nicole Boyle Rødtnes. Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Nicole Boyle Rødtnes. Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Nicole Boyle Rødtnes Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Vi var ti år, da zombie-virussen brød ud. Det hele startede, da et krydstogtskib sank. Flere hundrede druknede. Alle troede, det var et uheld.

Læs mere

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden.

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden. Alle Vores hjerter på et guldfad Vilkårene blev for ringe Vil du med ud at gå en tur Vil du med ned til stranden Vi var kun os to Vi var kun os ti tilbage Vi var kun os tre til ceremonien Vi var en familie

Læs mere

MANUSKRIPT TIL PROFIL 1 FAHILLA ANDERSEN

MANUSKRIPT TIL PROFIL 1 FAHILLA ANDERSEN MANUSKRIPT TIL PROFIL 1 FAHILLA ANDERSEN PROFIL 1 FAHILLA ANDERSEN KVINDE 26 ÅR KONVERTERET TIL ISLAM BÆRER TØRKLÆDE NYUDDANNET JURIST ANSÆTTELSESSAMTALEN (Scene 1) Introduktion til scenen: Fahilla har

Læs mere

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Min far, Herluf Ballegaard, og min mor, Elisabeth Hasseriis Ballegaard, har før skrevet til slægtsbladet.

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

EKSAMEN ARGUMENTATIONSTEORI. Bunden prøve

EKSAMEN ARGUMENTATIONSTEORI. Bunden prøve EKSAMEN ARGUMENTATIONSTEORI Bunden prøve Prøven består af to dele: 1) En analyse og vurdering af Naser Khaders argumentation i kronikken Jeg ville aldrig forlade mine børn i et krigsramt land, ville du?

Læs mere

Thomas POV: En bil kommer med voldsom fart imod ham.

Thomas POV: En bil kommer med voldsom fart imod ham. Manus: Anne-Marie Olesen Thinghuus Scener fra en episode af Vintervagten. EXT. SOMMERHUSOMRÅDE - DAG Thomas kommer kørende på sin scooter. Der er helt dødt og intet unormalt at rapportere. Han drejer ned

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Du er 35 år, og ansat som skrankeansvarlig på apoteket. Du har været her i 5 år og tidligere været meget stabil. På det sidste har du haft en del fravær

Læs mere

bænket i lange rækker en onsdag aften sidst i maj. De fleste af dem er mænd med muskler over gennemsnittet.

bænket i lange rækker en onsdag aften sidst i maj. De fleste af dem er mænd med muskler over gennemsnittet. Ordensmagt Af Gitte Rebsdorf Klædt på til TOPMØDE De sidder bænket i lange rækker en onsdag aften sidst i maj. De fleste af dem er mænd med muskler over gennemsnittet. Kroppene hviler tungt i stolene,

Læs mere

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være?

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være? Modul 4 Lytte, Opgave 1 Navn: Kursistnr.: Opgave 1 Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 15 2 3 1 X 1. Hvor høje skal kvinderne være? 160-180 165-190 160-170 165-180 2. Hvad

Læs mere

Born i ghana 4. hvad med dig

Born i ghana 4. hvad med dig martin i ghana 1 2 indhold Børn i Ghana 4 Martin kommer til Ghana 6 Børnene i skolen Landsbyen Sankt Gabriel 12 Martin besøger en høvding 16 Zogg en lille klinik på landet 1 På marked i Tamale 20 Fiskerne

Læs mere

Bilag 10. Side 1 af 8

Bilag 10. Side 1 af 8 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 Transskribering af interview m. medarbejder 6, 17.april

Læs mere

Medbestemmelse. Et MED-udvalg i vækst. om medindflydelse og medbestemmelse for dagplejere

Medbestemmelse. Et MED-udvalg i vækst. om medindflydelse og medbestemmelse for dagplejere Medbestemmelse F O A F A G O G A R B E J D E Et MED-udvalg i vækst om medindflydelse og medbestemmelse for dagplejere Et MED-udvalg i vækst er udgivet af FOA Fag og Arbejde i oktober 2005. Politisk ansvarlig:

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015.docx 30-08-2015 side 1. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015. Tekst: Luk. 10,23-37.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015.docx 30-08-2015 side 1. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015. Tekst: Luk. 10,23-37. 30-08-2015 side 1 Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015. Tekst: Luk. 10,23-37. En kollega sagde engang noget, som jeg kom til at tænke på, da jeg skulle forberede prædikenen til i dag over den barmhjertige

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder I det følgende bringes citater fra virksomheder fra Havredal gl. Skoles virksomhedsnetværk, der har haft unge med særlige behov ansat i op til 6 år, og

Læs mere

Leg og lær med Futte. lær om BRAND

Leg og lær med Futte. lær om BRAND Leg og lær med Futte 1 lær om BRAND Lærerinformation: Dette opgavehæfte indgår i det samlede materiale Lær om brand. De tre farver (grøn, orange og blå) i opgavehæftet signalerer således samspillet med

Læs mere

Kapitel 1-3. Instruktion: Skriv ja ved det, der er rigtigt - og nej ved det, der er forkert. Der skal være fire ja og fire nej.

Kapitel 1-3. Instruktion: Skriv ja ved det, der er rigtigt - og nej ved det, der er forkert. Der skal være fire ja og fire nej. Opgaver til En drøm om mord af Jens-Ole Hare. Opgaverne kan løses, når de angivne kapitler er læst, eller når hele bogen er læst. Opgaverne kan hentes på www.vingholm.dk. Kapitel 1-3 Opgave 1 Instruktion:

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Anmeldelse af Birgit Kirkebæk Palle mødtes stadig med andre hiv smittede blødere. Som Palle selv følte de andre sig også efterladt af samfundet. De var blevet smittet

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp

Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp F. 22-10-1940 April 2013 Bevilget 2012 Medicinhjælp og bleer Bevilget apr. 2013 Medicinhjælp + bleer & tøj Bevilget sep. 2013 Medicinhjælp

Læs mere

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år.

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år. Line, 28 år At være ængstelig - og om at mangle mor, og at være mor Da jeg talte med Line i telefonen for ca. 2½ uge siden og aftalte at besøge hende, hørte jeg barnegråd i baggrunden. Jeg fik oplevelsen

Læs mere

Motivation. Indledning. Alt er muligt

Motivation. Indledning. Alt er muligt Motivation Indledning Alt er muligt Motivation er en flyvsk størrelse. Nogle gange kan den få hjertet til at banke og blodet til at bruse. Den kan holde dig søvnløs om natten og giver dig lysten til planlægge

Læs mere

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje.

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. Det er tæt på Adriaterhavet nær Dubrovnik. Jeg har en kone og to drenge, som var

Læs mere

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag

Læs mere

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden!

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden! Kære kompagnon Jeg kan godt sige dig, at denne tale har jeg glædet mig til i lang tid - for det er jo hele 10 år siden jeg sidst havde en festlig mulighed for at holde tale for dig - nemlig da du blev

Læs mere

Sådan øger du chancen for et job

Sådan øger du chancen for et job Sådan øger du chancen for et job Her får du to trin-for-trin guider, der hjælper dig med, hvordan du som jobsøgende kommer i job. Begge guider har en masse konkrete og håndgribelige råd. Nogle af rådene

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Under jorden. Sabotør-slottet, 5

Jørgen Hartung Nielsen. Under jorden. Sabotør-slottet, 5 Jørgen Hartung Nielsen Under jorden Sabotør-slottet, 5 Under Jorden Sabotør-slottet, 5 Jørgen Hartung Nielsen Forlaget Cadeau 1. udgave, 1. oplag 2011 Illustrationer: Preben Winther Tryk: BB Offset, Bjerringbro

Læs mere

Patientens oplevelse af at blive indlagt med epistaxis i ØNHsengeafdelingen. Christina Rosenquist og Pernille Leth 4. Marts 2016 Vejle Sygehus

Patientens oplevelse af at blive indlagt med epistaxis i ØNHsengeafdelingen. Christina Rosenquist og Pernille Leth 4. Marts 2016 Vejle Sygehus Patientens oplevelse af at blive indlagt med epistaxis i ØNHsengeafdelingen Christina Rosenquist og Pernille Leth 4. Marts 2016 Vejle Sygehus Hvordan kom vi i gang Epistaxis patienter en sårbar gruppe

Læs mere

Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe.

Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe. Mennesker eller folk Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe. Mennesker: - parenteserne betyder, at ordet mennesker kan droppes. Mennesker

Læs mere

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker Foto: Ajs Nielsen Flere og flere børn vokser op hos deres enlige mor, og de har ingen eller kun en meget sparsom kontakt med deres far.

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

JULEPOSTHUSET. 13. december CLS POSTHUS CLS GADE POSTHUSDØR-KLEMT BILHORN BRAG (MALERI FALDER PÅ GULVET)

JULEPOSTHUSET. 13. december CLS POSTHUS CLS GADE POSTHUSDØR-KLEMT BILHORN BRAG (MALERI FALDER PÅ GULVET) STHUSET afs.13 side 1 JULEPOSTHUSET 13. december LYD: CLS POSTHUS CLS GADE POSTHUSDØR-KLEMT BILHORN BRAG (MALERI FALDER PÅ GULVET) (CLS POSTHUS) Postmester! Postmester! - De må vågne! Hva'? Hva' beha'r?

Læs mere

- HOLD 1 DANCON - UNIFIL. Indhold DETCOs Corner Fortroppen baner vejen Farvel og goddag Stort og småt Danskere overtager brandstationen Bagsiden

- HOLD 1 DANCON - UNIFIL. Indhold DETCOs Corner Fortroppen baner vejen Farvel og goddag Stort og småt Danskere overtager brandstationen Bagsiden NYHEDSBREV DANCON - UNIFIL NR. 1 UGE 47 2009 - HOLD 1 Første mønstring af hele UNIFIL Hold 1 umiddelbart efter ankomsten til lejren i Naqoura, Libanon. Ansvarshavende redaktør: Detachement Commander OL.

Læs mere

-- betingelse--, --betinget virkelighed. Var jeg ung endnu, (hvis-inversion - litterær form)

-- betingelse--, --betinget virkelighed. Var jeg ung endnu, (hvis-inversion - litterær form) Betinget virkelighed Betinget virkelighed vil sige en tænkt virkelighed under en bestemt betingelse. Man springer ud af virkeligheden og ind i en anden ved at forestille sig, hvad man så ville gøre: Hvis

Læs mere

7. Håndtering af flerkulturelle besætninger

7. Håndtering af flerkulturelle besætninger 7. Håndtering af flerkulturelle besætninger Mange nationaliteter om bord er blevet almindeligt i mange skibe. Det stiller ekstra krav til kommunikation og forståelse af forskelligheder. 51 "Lade som om"

Læs mere

KATRINES DAGE EN HISTORIE OM ET BOSTED KAPITEL 1 & 2

KATRINES DAGE EN HISTORIE OM ET BOSTED KAPITEL 1 & 2 KATRINES DAGE EN HISTORIE OM ET BOSTED KAPITEL 1 & 2 KAPITEL 1 Næste gang skal alt det hvide lugte af den her Grøn Æblehave, synes du ikke Katrine? Camillas øjne lyser af begejstring, mens hun holder den

Læs mere

Philip, 17 år. Om Philip. En ung mand. Jeg møder Philip på produktionsskolens tømrerværksted.

Philip, 17 år. Om Philip. En ung mand. Jeg møder Philip på produktionsskolens tømrerværksted. Philip, 17 år En ung mand Jeg møder Philip på produktionsskolens tømrerværksted. Det er hans lærer, der kalder på ham, og Philip kommer imod mig fra det fjerneste hjørne i værkstedet, hvor der står en

Læs mere

arbejdsplads ligger på et befærdet sted. Med

arbejdsplads ligger på et befærdet sted. Med Tryghed mod terrortruslen. Danmark opleves generelt som et trygt samfund. Men når danskerne bevæger sig på steder med mange mennesker, falder følelsen af tryghed. Det viser en undersøgelse, som TrygFonden

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Referat - Minutes of Meeting

Referat - Minutes of Meeting Referat - Minutes of Meeting Dansk Canadisk Amerikansk Venskabsforening Møde Generalforsamling Dato 12. marts 2011 Sted Deltagere Referent Antal sider HornstrupCenteret, Kirkebyvej 33, Vejle 22 medlemmer

Læs mere

Invitation. - kun for kvinder. Kampgejst, inspiration og energiboost. Woman 2015. Torsdag d. 27. august 2015

Invitation. - kun for kvinder. Kampgejst, inspiration og energiboost. Woman 2015. Torsdag d. 27. august 2015 Invitation Woman 2015 Torsdag d. 27. august 2015 - kun for kvinder Kampgejst, inspiration og energiboost Woman - vores traditionsrige sensommer-event kun for kvinder - løber i år af stablen torsdag den

Læs mere

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være

Læs mere

OPVARMNINGSØVELSER & DRAMALEGE I DRAMA

OPVARMNINGSØVELSER & DRAMALEGE I DRAMA OPVARMNINGSØVELSER & DRAMALEGE I DRAMA Titel på øvelse: Frastødte magneter Deltagere: alle 1. Alle går rundt imellem hinanden i rummet. Husk at fylde hele rummet ud. 2. Man udvælger en person i sine tanker,

Læs mere

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste.

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. 1 16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. Tekster: Job 3,11-22. Ef. 3,13-21. Luk. 7,11-17. Hvorfor? Det ord kender vi alle alt for godt. Livet er fyldt med gåder og situationer, hvor vi står tilbage

Læs mere

FORENINGEN FOR POLITIETS BEREDSKABS-ORDENSKORPS Nordsjællands Politikreds 3000 Helsingør

FORENINGEN FOR POLITIETS BEREDSKABS-ORDENSKORPS Nordsjællands Politikreds 3000 Helsingør FORENINGEN FOR POLITIETS BEREDSKABS-ORDENSKORPS Nordsjællands Politikreds 3000 Helsingør Referat af bestyrelsesmøde afholdt den 16. august 2012 kl. 19.00 hos Søren Simonsen, Engerødvej 13, 3200 Helsinge.

Læs mere

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014 Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Læsninger: 1. Mos. 18,20-33 og Luk. 18,1-8 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Det er

Læs mere

Min beretning om. Diagnosticering af alderspletter på nethinden (AMD) kan være en krævende opgave

Min beretning om. Diagnosticering af alderspletter på nethinden (AMD) kan være en krævende opgave Patienthistorie Diagnosticering af alderspletter på nethinden (AMD) kan være en krævende opgave Har meget lidt syn på højre øje (ca. 10%), hvilket skyldes en medfødt synsfejl. Min mor, som i dag er 87

Læs mere

Jeg har fundet ud af, at det er helt normalt

Jeg har fundet ud af, at det er helt normalt Følg Rikkes kamp for at tabe 30 kilo Jeg har fundet ud af, at det er helt normalt at sige nej til mad På trods af alle gode intentioner og et solidt team af eksperter i ryggen, har tallet på vægten ikke

Læs mere

Kampagnemagasin nr. 3-2008

Kampagnemagasin nr. 3-2008 Kampagnemagasin nr. 3-2008 Tønder kommune deltager i Virksomhedsdysten - og planlægger at vinde TV2 holdt formen ved lige i Af Jakob Thøger Michelsen, Konsulent MpA Tønder kommune deltager i virksomhedsdysten

Læs mere

Adrian. Mand, 35 år. Hvordan ser du din fremtid i TRUTH? (sæt et kryds. Scenariets anden del)

Adrian. Mand, 35 år. Hvordan ser du din fremtid i TRUTH? (sæt et kryds. Scenariets anden del) ROLLER I det følgende er de fem roller. Inden de uddeles, skal du som spilleder folde valgmulighederne til de to sidste akter (højre kolonne) ind. Du klipper ved den stiplede linje (ca. halvvejs er nok)

Læs mere

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C Trøjborg 29. juni 2009 Kære 9. årgang. En tøjklemme. Ja, sådan ser den ud den er blevet lidt gammel og grå lidt angrebet af vejr og vind den er blevet brugt meget. I kender alle sammen tøjklemmer, nogle

Læs mere

Din arbejdsplads er ofte ramt af fravær, og din leder ringer derfor ret ofte til dig på dine fridage. Du kan mærke, det tærer på familielivet.

Din arbejdsplads er ofte ramt af fravær, og din leder ringer derfor ret ofte til dig på dine fridage. Du kan mærke, det tærer på familielivet. Arbejdstidsspillet Din arbejdsplads er ofte ramt af fravær, og din leder ringer derfor ret ofte til dig på dine fridage. Du kan mærke, det tærer på familielivet. 1) Taler med din leder og beder om at få

Læs mere