Formandens beretning på Danske Banks generalforsamling 25. marts 2003

Transkript

1 Formandens beretning på Danske Banks generalforsamling 25. marts 2003 Introduktion Lad mig begynde med at konstatere, at det var et godt resultat, Danske Bank nåede i Det blev til et overskud efter skat på mio. kr. og en egenkapitalforrentning på 14 procent, hvilket i en økonomisk lavvækst periode er tilfredsstillende. Årets resultat bekræftede koncernens stabile forretningsgrundlag. Den fortsatte fokusering på at optimere kundebetjeningen, produktkvaliteten og de administrative processer medvirkede til yderligere at styrke koncernens konkurrenceevne. Når jeg nævner de administrative processer, må jeg selvfølgelig også om end med beklagelse - omtale det nylige IT-nedbrud i bankens systemer, som har været stærkt omtalt i medierne. Den fejl, der var umiddelbar årsag til nedbruddet er fundet og udbedret, og systemerne fungerer igen. Men uanset årsagen, er et nedbrud af denne karakter naturligvis helt uacceptabelt. Jeg være skal den første til at beklage de ulemper det har forvoldt for brugerne af bankens systemer. Samtidig vil jeg gerne kvittere for den velvilje, vi har mødt såvel fra kunder som fra konkurrenter og samarbejdspartnere i forbindelse med nedbruddet. Banken er i gang med at udarbejde en nærmere redegørelse om nedbruddet og vil naturligvis søge at drage den fornødne lære med henblik på at undgå en lignende situation i fremtiden. Uanset nedbruddet er det vor opfattelse, at banken har stærke administrative og IT-mæssige kompetencer. Vi udsendte regnskabsmeddelelsen for 2002 den 20. februar. Og Årsrapporten var tilgængelig på bankens hjemmeside samme dag. Den trykte Årsrapport har været fremlagt i banken siden den 5. marts og blev samtidig sendt til de navnenoterede aktionærer, der havde bedt om det. I lighed med tidligere år er regnskabets hovedtal tillige gengivet og kommenteret i en kortere form i "Aktionærnyt". Årsrapporten indeholder også i år en betydelig mængde informationer og nærmere redegørelser, herunder for de enkelte forretningsområder, og regnskabsposter. I denne mundtlige beretning vil jeg ikke gennemgå Årsrapporten i detaljer, men i lighed med tidligere år koncentrere mig om enkelte mere betydningsfulde poster og knytte kommentarer til disse blev også året, hvor de målsætninger, der blev meddelt i forbindelse med fusionen mellem Danske Bank og RealDanmark i 2000, i stort omfang blev opfyldt. Hensigten med fusionen var at øge de fusionerende virksomheders samlede værdi ved etablering af en finansiel koncern med et betydeligt og velafbalanceret finansielt grundlag og med mulighed for at øge den drifts- og kapitalmæssige effektivitet. Der blev opstillet en række konkrete, omkostningsrelaterede mål for den nye koncern frem til udgangen af Fusionsaktiviteterne er gennemført tilfredsstillende og hurtigere end oprindeligt forudsat. Allerede ved udgangen af 2002 var de opstillede omkostningsmål i stort omfang nået. Der er ikke nogen tvivl om, at den indgåede fusion har været gavnlig for koncernens aktionærer. Resultaterne er blevet bedre, omkostningsprocenten er faldet, og forretningsgrundlaget er blevet bredere. Vore muligheder for at give kunderne den bedst mulige service og rådgivning er også blevet forbedret. Koncernens grundlag for organisk vækst er i dag stærkere end tidligere. Regnskabet for 2002, aflagt for en svær periode, illustrerer til fulde fusionsfordelene. Resultat Slutresultatet efter skat blev som nævnt mio. kr. En nedgang på knap 500 mio. kr. Her skal man huske at tage højde for, at resultatet i 2001 med baggrund i de daværende markeds- og renteforhold var ekstraordinært godt. Ved indgangen til 2002 forventede koncernen vækst i basisindtjeningen dog lavere end de 12 pct., som blev realiseret i På grund af det vigende renteniveau, den lave aktivitet på kapitalmarkederne og omstruktureringsomkostninger blev koncernens forventninger nedtonet i løbet af året. 1

2 Det er tilfredsstillende, at banken i 2002 næsten har kunnet fastholde det høje resultatniveau, især når man tager markedsvilkårene i betragtning. Basisindtjeningen viser udviklingen i den almindelige drift, det vil sige den indtjening, der er det mest stabile element i koncernens indtjening. Basisindtjeningen blev stort set fastholdt sidste år og udgør knap 10,2 mia. kr. efter hensættelser. Nettorenteindtægter Nettorenteindtægterne var fortsat negativt påvirket af et markant fald i pengemarkedsrenten i Danmark. Pengemarkedsrenten fortsatte sit fald i 2002, og det påvirkede netto renteindtægterne negativt med 4 procent i forhold til Faktisk reducerede rentefaldet nettorenteindtægterne med ca. 800 mio. kr. Ved rentefald bliver rentemarginalen presset noget, idet indlånsrenterne har nået et punkt, hvor der ikke kan foretages yderligere nedsættelser på en række kontoformer. Derudover er netto renteindtægterne også påvirket af den bevidste reduktion af engagementer med engroskunder i blandt andet Hong Kong og Singapore samt New York, der har fundet sted. Jeg kan i den forbindelse oplyse, at ingen af de spektakulære, amerikanske virksomhedskollapser i 2002 har påført banken tab. Gebyrer og provisioner Gebyr- og provisionsindtægterne viste en nedgang på 128 mio. kr., eller 2 procent. Det er forholdsvis beskedent blandt andet under hensyntagen til de meget ustabile og faldende aktiemarkeder, som blandt andet har medført en meget lav aktieomsætning på Københavns Fondsbørs. Udviklingen viser, at Danske Bank har en relativ lille eksponering til kapitalmarkederne. Gebyrer fra omprioriteringer og lånesager steg primært som følge af en høj aktivitet i 1. kvartal. Jeg kan i øvrigt oplyse, at gebyrer på kontoforhold og indbetalinger ved kassen og andet fortsatte den faldende tendens og kun udgør en mindre del af de samlede gebyrer. En del af forklaringen herpå er, at banken ikke længere tager gebyr for hævning i pengeautomater i filialerne efter lukketid. En anden del er, at gebyrerne har den tilsigtede virkning kunderne benytter sig i højere grad af de alternative, billigere selvbetjeningsmetoder, og der har gennem året været en øget brug af koncernens netbanker. Omkostninger Bankens driftsomkostninger og afskrivninger faldt med 786 mio. kr., hvilket svarede til en reduktion på 5 procent. Det fastlagte mål ved fusionen med RealDanmark om omkostningsbesparelser i størrelsesordenen 2,2 mia. kr. årligt ved udgangen af 2003 er blevet opfyldt et år før forudsat. Endvidere var omkostningsbesparelser, der var blevet planlagt i de to virksomheder inden fusionen på samlet 0,7 mia. kr. årligt, også realiseret ved udgangen af Reduktion af medarbejderstaben har medvirket mærkbart til de lavere omkostninger. Siden efteråret 2000 er antallet af medarbejdere nedbragt med korrigeret for udvidelsen i udenlandske enheder og ansættelsen af elever. Endvidere er der indgået aftale med yderligere 500 medarbejdere om fratrædelse på et senere tidspunkt. Sammenlægninger af 136 filialer i Danmark i perioden bidrog også betydeligt til reduktion af omkostningerne. På IT-området blev der opnået store besparelser og administrative fordele som følge af samlingen af koncernens bankrelaterede IT-opgaver på en fælles platform. Endelig blev virksomheder og aktiviteter, der ikke var en del af kerneforretningen, solgt fra eller nedlagt. Det er glædeligt at konstatere, at omkostningernes andel af basisindtægterne faldt fra 57,5 procent til 57,2 procent. Sidste år sagde jeg, at det var et mål gennem de intensiverede bestræbelser med forbedring af bankens omkostningsprocent, at komme under 55. I omkostningerne for 2002 er inkluderet de omstruktureringsomkostninger på 350 mio. kr., der blev en følge af nedlukningen af Danske Securities. Uden denne ekstraomkostning ville nøgletallet for omkostningsprocenten have været på 55,9, hvilket til trods for en nedgang på 4 procent i basisindtægterne næsten var i overensstemmelse med denne målsætning. 2

3 Det er fortsat vor ambition at bringe omkostningsprocenten ned på 50 i løbet af en kortere årrække, men med en fortsat udsigt til vigende basisindtægter blandt andet som følge af generelt lave rentesatser og fortsat svag vækst i verdensøkonomien bliver det vanskeligere at få opfyldt denne ambition. Aktiviteterne med henblik på opnåelse af de målsatte synergier har været mangfoldige. Der er på den baggrund al mulig grund til at anerkende den store indsats, der er ydet af koncernens medarbejdere. Denne indsats har muliggjort, at omkostningsbesparelserne er blevet opnået et år tidligere end planlagt. Når vi taler om omkostninger, skal jeg for god ordens skyld her nævne, at bestyrelsens honorarer i øvrigt er uændret i forhold til det som blev oplyst på generalforsamlingen såvel sidste år som forrige år. Honorarernes størrelse kan ses på side 22 og 106, note 7, i Årsrapporten. Resultat Netto tab og hensættelser på debitorer var med mio. kr. fortsat på et forholdsvis lavt niveau i forhold til koncernens størrelse og hensat til den økonomiske stagnation. Hensættelserne androg 0,14 procent af de samlede lån og garantiforpligtelser. Bankens generelt lave hensættelsesniveau i forhold til forretningsomfanget er, dels en konsekvens af den betydelige portefølje af sikrede realkreditlån, og dels et resultat af bankens løbende bestræbelser på at opretholde et højt kvalitetsniveau i kreditporteføljen. Beholdningsindtjeningen, der viser afkastet af koncernens egenbeholdninger, udgjorde 1 mia. kr. Beholdningsindtjeningen fra selve bankforretningen var positiv med mio. kr., men fra dette beløb skal trækkes 809 mio. kr., som følge af, at investeringsafkastet i Danica Pension, der især var påvirket af aktiekursernes nedtur, ikke var tilstrækkeligt til, at banken kunne indtægtsføre risikotillæg fra livsforsikringsforretningen. Det bevirker, at bankens risikotillæg fra 2002 indestår i Danica, indtil Danica og forhåbentlig allerede i indeværende regnskabsår får et tilstrækkeligt investeringsafkast, så banken kan modtage sit risikotillæg. Vurderet i forhold til markedsudviklingen var beholdningsindtjeningen tilfredsstillende. Allerede i begyndelsen af 2001 blev aktiebeholdningen nedbragt væsentligt, og den udvikling blev fortsat i Blandt andet har vi solgt aktier i Værdipapircentralen og Københavns Fondsbørs i overensstemmelse med de krav konkurrencemyndigheden stillede for at godkende fusionen med RealDanmark. Koncernens samlede skat er på ca. 2,9 mia. kr., og heraf er 81 mio. kr. fra den særlige skat på hensættelser. Vi har fra bankens side ikke lagt skjul på, at vi fandt denne skat særdeles uhensigtsmæssig. Med udsigt til økonomisk stagnation kan der i pengeinstitutsektoren blive et større behov for hensættelser. En afgift, der pålignes pengeinstitutters tabshensættelser, er hverken i gode eller i svære tider medvirkende til at skabe den rette motivation til forsigtighed. Den effektive skatteprocent er opgjort til 26 procent. I 2001 var der en forholdsvis lav skattesats hovedsagelig som følge af efterregulering af tidligere års beregnet skat vedrørende Fokus Bank i Norge. Bankens skat blev i den forbindelse reduceret med 700 mio. kr. Jeg skal heller ikke undlade at nævne, at den særlige lønsumsafgift m.v. på ca. ½ mia. kr. ikke er medregnet i skatteprocenten. Den er opført som en del af lønomkostningerne. Efter betaling af skat og afgifter blev resultatet, som nævnt indledningsvis, således ca. 8,2 mia. kr. mod ca. 8,7 mia. kr. i Balance Koncernbalancen var mia. kr. mod mia. kr. sidste år. Forsikringsselskabernes balance, der efter gældende regnskabsbekendtgørelse ikke er konsolideret ind i koncernregnskabet, udgør 177 mia. kr. Hvis man konsoliderede, ville de samlede aktiver i koncernen alt i alt nå op på mia. kr. Den største vækst i udlån er inden for realkredit. Der er også en pæn vækst i Sverige og Norge. I Norge kommer en del af væksten fra en stigende norsk krone. Det modsatte gør sig gældende i USA og England, hvor valutaerne er faldet i forhold til danske kroner. Vi fortsatte dog også linien med reduktion af långivningen til amerikanske erhvervsvirksomheder. 3

4 Aktie- og obligationsholdningerne ser ud til at være vokset, men det skyldes særlige forhold henover årets slutning i forbindelse med Realkredit Danmarks refinansiering af FlexLån i december. Faktisk reducerede vi vor værdipapirportefølje for egen regning i løbet af året. Især blev bankens aktiebeholdning bragt ned. Koncernens egenkapital var ved årets udgang på ca. 60,3 mia. kr. Udvikling i forretningsområder I lighed med tidligere år oplyser vi i årsrapporten, hvordan driften i koncernens forskellige forretningsområder har udviklet sig. I november 2002 blev der truffet beslutning om en organisationsændring hovedsagelig med virkning fra årets slutning. For året 2002 følger rapporteringen den organisationsstruktur, der var gældende primo På denne opstilling kan man se udviklingen i koncernens forretningsområder. De samlede bankaktiviteter bidrog i 2002 med mere end to tredjedele af koncernens samlede basisindtjening før hensættelser. Lad mig kort kommentere de enkelte områders resultater. Bankaktiviteter Danmark Den danske del af bankaktiviteterne udviklede sig positivt, primært som følge af reducerede omkostninger. Nedgangen i den korte pengemarkedsrente på næsten 2 procent var den største faktor bag reduktionen af basisindtægterne i de danske bankaktiviteter. Til gengæld var der også en nedgang i driftsomkostninger og afskrivninger på knap 950 mio. kr., blandt andet som følge af den løbende sammenlægning af filialer, reduktion af medarbejderantallet og konvertering af BG Banks IT-systemer i 2001 samt af giroplatformen i 2002 til koncernens IT-platform. Sidst på året blev der dog brugt en del penge på ombygning af filialer. Fusionsaktiviteterne som omfattede en lang række filiallukninger medførte et mindre tab af markedsandele. Dette var forventet på fusionstidspunktet. Desuagtet vil koncernen i 2003 og fremover gøre sig store bestræbelser på at genvinde det tabte. Bankaktiviteter Udland Basisindtjeningen fra de samlede udenlandske bankaktiviteter udviklede sig positivt og viste en stigning på 7 procent i forhold til Specielt var det glædeligt, at bankaktiviteterne i Norge, Fokus Bank, viste en positiv udvikling, hvor basisindtjeningen før hensættelser steg fra 350 mio. kr. i 2001 til 649 mio. kr. i Indtægterne steg i lokal valuta med 9 procent og omkostningerne blev reduceret med 11 procent. Indtjeningen i Sverige bærer præg af omkostninger til en opgradering af det svenske kundekontosystem til den fælles IT-platform. Basisindtægterne viste dog en ganske pæn stigning i lokal valuta med 21 procent i forhold til 2001 Vore britiske bankaktiviteter viste en pæn stigning på 8 procent i basisindtjening før hensættelser til 769 mio. kr. I den lokale valuta steg indtægterne med 11 procent og omkostningerne blev reduceret med 2 procent. Forretningsomfanget i London er efterhånden ganske stort målt med danske alen, ja faktisk ville Londonfilialen som selvstændig bank komme ind på en 4. plads i Danmark. Der er tiltag i gang med henblik på at udvide kundesegmentet i England til også at omfatte mellemstore kunder. I de amerikanske bankaktiviteter var der en fremgang i basisindtjeningen på 11 procent i 2002, men beklageligvis bevirkede valutakursfald på dollaren, at basisindtjeningen før hensættelser viste et mindre fald på 18 mio. kr. De øvrige udenlandske bankaktiviteter udføres i Luxembourg, Finland, Tyskland og Polen. Nedgangen i basisindtjeningen i forhold til 2001 skyldes hovedsagelig, at filialerne i Hong Kong og Singapore blev lukket i Realkredit Realkredit Danmark er fortsat Danmarks største realkreditselskab. Basisindtjeningen før hensættelser viser et mindre fald på 2 procent. Der kan peges på flere faktorer i den forbindelse. Hovedårsagen til 4

5 nedgangen er igen rentefaldet, som medførte et reduceret afkast fra kapital og likvide midler. Herudover var konverteringsaktiviteten lidt lavere end i Realkredit Danmarks markedsandele blev midt på året reduceret en smule, især i forbindelse med konverteringer fra FlexLån til fastrente lån. I 4. kvartal 2002 blev faldet i markedsandele dog stoppet. Danske Markets Generelt set var handlen med rente- og valutaprodukter tilfredsstillende, men basisindtjeningen før hensættelser nåede dog ikke samme niveau som i En stor del af forklaringen er, at markederne var noget vanskeligere på dette område end i Der har som tidligere nævnt været et jævnt faldende renteniveau, og valutakursfald på dollar og engelske pund spiller også ind, når indtægterne skal omregnes til kroner. Danske Capital Indtjeningsgrundlaget i Danske Capital blev negativt påvirket af de betydelige aktiekursfald i 2002, hvor de toneangivende aktieindeks faldt med procent. Som led i aktiekursfald var der en lang række kunder, der i vidt omfang omlagde deres værdipapirbeholdninger fra aktier til obligationer. Danske Capital fik dog en tilgang af nye aftaler på tilsammen 5,3 mia. kr. i Alligevel faldt den samlede kapital under forvaltning med 25 mia. kr., især på grund af faldet på aktiemarkederne. Det havde en negativ effekt på indtægterne, og basisindtjeningen faldt til 360 mio. kr. Danske Securities De forgangne to års store smertensbarn havde jeg gerne været fri for at nævne, men i slutningen af 2002 besluttede vi os for at lukke aktiviteterne ned og overføre enkelte aktiviteter i reduceret omfang til Danske Markets. Basisindtjeningen før hensættelser blev også i 2002 et underskud, og denne gang på 476 mio. kr. I det underskud er inkluderet de omstruktureringsomkostninger på 350 mio. kr., der er en følge af beslutningen om lukning og afvikling samt overførsel af aktiviteter. Det var så sidste gang, jeg omtaler Danske Securities fra denne talerstol. Med den gennemførte tilpasning er der effektivt gjort op med de løbende underskud fra investmentbankaktiviteterne. Danica Pension Til gengæld er det langt mere glædeligt at se på udviklingen i Danica Pension, som vel nok er koncernens største vækstvirksomhed på nuværende tidspunkt. Stigningen i livsforsikringspræmier var på 17 procent i 2002, som heller ikke var noget let år for livsforsikringsselskaber. Danica mærkede også faldet i aktiekurserne. Der blev løbende solgt aktier i 2002, og aktierne udgør nu kun ca. 9 procent af de samlede aktiver. Trods reduktion i aktieporteføljen blev kurstabet på aktier i 2002 på ca. 10 mia. kr. Den store obligationsbeholdning i Danica var dog medvirkende til at afbøde tabene fra aktiebeholdningen. Det samlede investeringsafkast eksklusiv unit-link forretningen blev i 2002 på 3,7 procent. Danica har fortsat en høj soliditet og tilstrækkelige reserver og kan klare såvel endnu et dyk i aktiekurserne og rentefald uden at komme i problemer. Som jeg nævnte på sidste års generalforsamling er der sket en opdeling i en basisindtjening og en beholdningsindtjening efter de samme principper, som anvendes i øvrigt i Danske Bank. Det medfører, at den egentlige forretningsmæssige udvikling i Danicas resultat vil blive afspejlet i basisindtjeningen, mens den del af resultatet, som indeholder markedsrisiko vil blive afspejlet i beholdningsindtjeningen. Det er baggrunden for den tidligere nævnte reduktion i beholdningsindtjeningen med et beløb på 850 mio. kr. Udviklingen i Danske Banks aktiekurs de seneste 5 år Lad mig vende mig til noget, der formentlig har betydelig interesse for aktionærkredsen, nemlig bankens aktiekursudvikling. Danske Banks aktiekurs lå ultimo året i kurs 117,4 mod 135,1 ultimo I løbet af året modtog aktionærerne 4,75 kr. pr. aktie i udbytte, og der var aktietilbagekøb på 3 mia. kr. Isoleret set er vi naturligvis ikke tilfredse med kursfaldet på bankens aktie i 2002, men hvis vi sammenligner med det internationale bankindeks, ser det værre ud hos andre. 5

6 Gennem de seneste 5 år har aktien givet et samlet afkast til aktionærerne på 7,8 procent pro anno med store udsving i de enkelte år. Koncernens aktie er noteret på Københavns Fondsbørs. Det er der såvel fordele som ulemper ved. Blandt fordelene er naturligvis, at børsmarkedet i Danmark er teknisk velfungerende. Selv om Danske Bank aktien er blandt de mest handlede må der alligevel lyde et beklagende suk over den lave omsætning på Fondsbørsen. Der er flere årsager til den utilfredsstillende likviditet. De institutionelle investorers beslutning om, at udenlandske aktier i vidt omfang bør substituere danske har ikke været befordrende for omsætningen. Aktiekursfaldene har også haft som resultat, at mange pensionskasser og livsforsikringsselskaber har reduceret den andel af porteføljen, der er investeret i aktier. Herved er der yderligere fjernet interesse for investering i det danske aktiemarked. Endelig er det naturligvis et problem, at vi, trods politiske løfter om vigtigheden af et vitalt aktiemarked, stadig ikke har fået en aktiebeskatning, som stimulerer investeringsbeslutninger ud fra rent rationelle kriterier. Og rationelle kriterier er efter vor opfattelse beslutning om at købe og sælge en aktie på grund af virksomhedens forhold; ikke beslutning om at fastholde en aktieinvestering på grund af 3-årsregler eller andre skattemæssige spekulationer. Ønsker man et vitalt dansk aktiemarked, må man sørge for, at beskatningen af aktier indrettes på en sådan måde, at det alene er en investeringsbeslutning ud fra virksomhedens forhold, der afgør, om der skal købes eller sælges. Der er næppe tvivl om, at det på længere sigt kan blive et problem for danske virksomheder, såfremt omsætningen på Københavns Fondsbørs forbliver på så lavt et niveau. Det kan bl.a. medføre, at danske virksomheder prisfastsættes dårligere end udenlandske, idet investorer lægger vægt på at have likviditet, når de træffer beslutning om aktieinvesteringer. Er danske virksomheder prissat dårligere end udenlandske, vil det have naturlige begrænsninger på virksomhedernes udviklingsmuligheder regnskabet er også første år, hvor fondsbørsens anbefaling af, at ledelsen i danske børsnoterede virksomheder forholder sig til Corporate Governance, er gældende. Meget hurtigt efter udsendelsen af Nørby-udvalgets rapport besluttede fondsbørsen sig til - i øvrigt uden høring - at anbefale, at de børsnoterede selskaber i deres årsrapport forholder sig til Nørby-udvalget anbefalinger. I Danske Bank fokuserer vi selvfølgelig på en ansvarlig udførelse af ledelsesansvaret. Dog er vi lidt bekymrede for standardiserede recepter, som omfatter alt, lige fra mindre industrielle virksomheder til store internationale koncerner. Jeg tror, Nørby-udvalget var tænkt som et oplæg til inspiration og motivation. Der har i stedet været en vis tendens til at betragte de pågældende anbefalinger, som en slags afkrydsnings- eller facitlister. Det er betænkeligt, da den ene børsnoterede virksomhed meget vel kan have glæde af en anbefaling, hvorimod det ikke nødvendigvis er til gavn for en anden virksomhed. Ind i mellem forekommer det som om, at man glemmer, at det pågældende udvalg lagde vægt på fire forhold. Anbefalingerne skulle være operationelle, frivillige, i selskabernes egen interesse og selskaberne skulle oplyse om, i hvilken udstrækning de blev fulgt. Det er nok værd at huske, og jeg har svært ved at erklære mig uenig med de ledere i store respektable udenlandske selskaber, der for nyligt har udtrykt bekymring for at den voldsomme fokusering på Corporate Governance og på kortsigtede shareholder value hensyn stjæler opmærksomhed fra det som må være enhver virksomhedsleders hovedopgave nemlig den stabile langsigtede værdiskabelse. Men Københavns Fondsbørs har lagt vægt på, at man skulle se på den ledelsesmæssige styrke i form af, at man skulle forholde sig til nogle principper for god selskabsledelse. Og det har vi så gjort lidt mere ud af at redegøre for. Jeg kan oplyse, at direktion og bestyrelse har været igennem anbefalingerne, og i årsrapporten er der redegjort for de væsentligste anbefalinger vedrørende Corporate Governance, som er operationelle og i koncernens interesse. Jeg kan bekræfte, at bestyrelsen og den daglige ledelse i Danske Bank i de sidste mange år løbende har forholdt sig til Corporate Governance. Det er vor opfattelse, at Danske Bank såvel i sine regelsæt som i sin adfærd lever op til alle de krav, der med rimelighed kan stilles til god selskabsledelse. En anden forpligtelse, som følger med at være børsnoteret på Københavns Fondsbørs, er forpligtelsen til at fortælle meget detaljeret om den fremtidige indtjeningsforventning. Det har vi en holdning til i Danske Bank koncernen, men forinden vi når dertil, vil jeg gerne gennemgå Danske Bank koncernens forventninger til 2003, sådan som regelsættet foreskriver. 6

7 Indledningsvis må man konstatere, at forventningerne afhænger af, hvorledes den økonomiske udvikling bliver. Det er, uanset hvordan man vender og drejer det, en finansiel virksomheds lod, at virksomhedens indtjening og den økonomiske konjunktur har en betydelig samvariation. Den aktuelle udvikling i Mellemøsten har alle naturligvis i baghovedet, når man søger at vurdere, hvordan 2003 vil forløbe. Vi deler vel alle håbet om, at dét der nu sker over en periode vil føre til en vis stabilisering. Og just nu må vore vurderinger være baseret på, at Mellemøsten ikke får nogen afgørende negativ indflydelse på verdensøkonomien. Forventninger til 2003 Med dette in mente er der for 2003 udsigt til fortsat svag vækst i verdensøkonomien og generelt lave rentesatser samt stadig betydelig usikkerhed om, hvornår og med hvilken styrke et realøkonomisk opsving slår igennem på koncernens hovedmarkeder i Nordeuropa. Koncernens nettorenteindtægter ventes at stagnere, idet rentemarginalen vil være påvirket af de lavere rentesatser. Desuden påregnes udlånsaktiviteten at blive begrænset som følge af en tilbageholdende investeringspolitik hos mange kunder. Indtjeningen fra gebyrer og provisioner ventes at være svagt stigende i 2003, men meget afhængig af udviklingen på de finansielle markeder og kundernes aktivitet. Resultatet af forsikringsdriften ventes at blive bedre end i 2002, dog afhængigt af markedsforholdene. Danske Bank koncernens samlede basisindtægter forventes på denne baggrund at blive på stort set samme niveau som i 2002, men den afdæmpede økonomiske konjunktur i Europa og et lavere renteniveau kan presse koncernens indtægter i nedadgående retning. Koncernens omkostninger forventes at vise nedgang i 2003, bl.a. fordi en del af de besparelser, der blev opnået i løbet af 2002, først får fuld virkning i Hertil kommer, at der i 2002 blev afholdt omkostninger af engangskarakter. Hensættelsesniveauet vil være påvirket af de økonomiske konjunkturer. Det er koncernens vurdering, at boniteten i låneporteføljen er tilfredsstillende, uanset den økonomiske stagnation. Derfor forventes fortsat en forholdsvis lav hensættelsesprocent i forhold til de samlede udlån og garantier. På baggrund af den beherskede aktivitet på kapitalmarkederne, udsigten til lave rentesatser og risikoen for en fortsat afdæmpet konjunktursituation forventes basisindtjeningen i 2003 samlet at være på nogenlunde samme niveau som i Beholdningsindtjeningen vedrørende både bank- og forsikringsvirksomheden vil som i tidligere år afhænge af udviklingen på de finansielle markeder, herunder kursniveauerne ultimo året. Koncernens skat, inklusive statsafgift på reservationerne til imødegåelse af tab, ventes at udgøre 29 pct. af resultatet før skat. Vore forventninger til 2003 er jo ikke just superoptimistiske, men ej heller kulsorte. Vi regner som sagt med nogenlunde uændret basisindtjening og må tage forbehold for en usikker konjunktur. Sidste år måtte vi også rapportere om, at det kommende år kunne blive et vanskeligt år for konjunkturerne og dermed for koncernen, og bankens aktiekurs faldt. Når vi ser på regnskabet i dag kan vi desværre konstatere, at forventningerne ikke blot holdt stik, men virkeligheden blev vel også en anelse værre end frygtet. Men uanset om vore forventninger er rigtige eller ej, er det vanskeligt at sige meget andet end, at resultatet afhænger af den økonomiske udvikling, hvilket jo er en selvfølgelighed. Beklageligvis kender ganske mange udenlandske aktionærer ikke til denne særlige danske pligt med et forventningsafsnit om det kommende år. Man behøver såmænd ikke at køre længere end over broen over Øresund før, et afsnit i årsrapporten om forventninger til det kommende års resultat er ukendt. Det er vores opfattelse, at en række udenlandske aktionærer får den opfattelse, at banken skriver om fremtidsforventninger, fordi banken vil foretage en nedjustering af markedsforventningerne. Det er jo langt fra tilfældet, men når vi har en pligt, vil vi også søge at leve op til den. Men det særlige danske regelsæt medvirker til usikkerhed og er ikke understøttende for en rolig udvikling i aktiekursen. Den særlige danske forpligtelse til at give oplysning i årsrapporten om forventninger til det kommende års resultater burde efter vor opfattelse justeres, så danske børsnoterede virksomheder i det mindste ikke skal have ringere vilkår end andre europæiske børsnoterede virksomheder. Der består jo stadig en 7

8 meget mere fornuftig pligt til at give informationer, når der er opstår væsentlige forhold, som kan antages at have en kurspåvirkende effekt. Og i øvrigt ville det være ønskeligt, hvis der blev set samlet på mulighederne for at fremme aktiekulturen i Danmark til glæde for såvel samfundet, erhvervsvirksomhederne som aktionærerne. Nøgletal Nok om det. Koncernen er solid og har en solvensprocent ultimo 2002 på 10,5 og en kernekapitalprocent på 7,6. Vi har en målsætning om at have en kernekapital i størrelsesordenen 6,5 procent. Når vi har udbetalt ca. 40 procent af overskuddet i udbytte til vores aktionærer, er der stadigvæk om man vil penge til overs. Derfor er det foreløbig besluttet at gennemføre et nyt tilbagekøb af egne aktier til en værdi af 2 mia. kr. i løbet af 1. halvår. Et tilbagekøb af den størrelse er stadig forholdsvis forsigtigt i forhold til målsætningen om kernekapitalprocenten, og bestyrelsen vil i årets løb tage stilling til eventuelt yderligere aktietilbagekøb afhængig af blandt andet den for tiden generelt usikre konjunktursituation. For 2002 har vi til disposition for generalforsamlingen årets resultat, der er et overskud på mio. kr. Overskudsfordeling Banken ønsker, at aktionærerne løbende skal have et godt afkast af deres investering i banken. Bestyrelsen indstiller derfor til generalforsamlingen, at der udbetales et udbytte på 4,75 kr. pr. aktie, eller i alt mio. kr. Udbyttet svarer til en pay out ratio på ca. 42 procent af resultatet. Til sammenligning udgjorde udbyttet sidste år også 4,75 kr. pr. aktie. Det resterende beløb på mio. kr. foreslås overført til næste år. Hvis generalforsamlingen tiltræder disse forslag, vil koncernens egenkapital med udgangen af 2002 andrage 60,3 mia. kr. Jeg vil slutte denne beretning med en tak fra bestyrelsen til vore aktionærer for den opbakning, De med Deres investering giver til Danske Bank. Vi vil nu som før bestræbe os på at leve maksimalt op til tilliden. Også en tak til kunder for opslutning om banken og for godt samarbejde og tak til koncernens medarbejdere, der også i 2002 har ydet en betydelig og dygtig indsats, og ikke mindst tak til direktionen for særdeles velgjort gerning. Med disse bemærkninger vil jeg gerne på bestyrelsens vegne indstille årsrapporten for år 2002 til generalforsamlingens godkendelse. 8