PsykiatriNyt. Indhold. December Nyhedsbrev Region Hovedstadens Psykiatri. Leder Godt gået...side 2. Ny uddannelse Recovery på skemaet...

Transkript

1 PsykiatriNyt Indhold PsykiatriNyt udgives af Region Hovedstadens Psykiatri Ansvarshavende redaktør: direktør Martin Lund Redaktion: Anita Santarelli (red.) og Line Duelund Nielsen Illustrationer: Phillip Jørgensen, Lars Gundersen, Colourbox Redaktionen kan kontaktes på eller Leder Godt gået...side 2 Ny uddannelse Recovery på skemaet...side 3 Motion som terapi Det er godt for de unge at brænde krudt af...side 4 Farvel til Joint Commission International Fremover skal vi kun akkrediteres efter én model...side 5 Patienten i centrum Det er afdelingen, der skal tilpasse sig patienten...side 6 PS Kort Nyt...Side 8 MODTAG PSYKIATRINYT GRATIS PR. Klik ind på

2 Leder Godt gået Direktør Martin Lund Foto: Lars Gundersen 2012 blev året, hvor først undersøgelsen og siden strømliningen af vores medicineringspraksis i høj grad satte dagsordenen. Mange ledere og medarbejdere har været direkte involveret i den målrettede indsats, vi det sidste halve år har gjort, for at rette op de steder, hvor praksis har fejlet. Det er en benhård indsats... Det handler om patienternes sikkerhed, og den går vi ikke på kompromis med. Julen nærmer sig, og vi har næsten nået afslutningen på et turbulent år i Region Hovedstadens Psykiatri blev året, hvor først undersøgelsen og siden strømliningen af vores medicineringspraksis i høj grad satte dagsordenen. Mange ledere og medarbejdere har været direkte involveret i den målrettede indsats, vi det sidste halve år har gjort, for at rette op de steder, hvor praksis har fejlet. Det er en benhård indsats, der fortsætter ind i det nye år, og som betyder, at medicineringspraksis fremover vil blive overvåget nøje. Det handler om patienternes sikkerhed, og den går vi ikke på kompromis med. De mange initiativer, vi har sat i gang for at sikre god og sikker medicinsk behandling i psykiatrien, indskriver sig i en lang række af andre tiltag i 2012, som vi kan være stolte af - fordi de gør os til en bedre psykiatri for patienter og deres pårørende. Jeg nævner blot nogle få: Vi har for alvor taget behandlingspakkerne i brug, så langt flere patienter i landets største region nu er sikret lige behandling ved samme behov. Vi er akkrediteret efter Den Danske Kvalitetsmodel, så vi alle følger vigtige standarder, der skal styrke patientsikkerheden. Vi har bygget stor, ny akutmodtagelse på Psykiatrisk Center Ballerup og er godt på vej med ny retspsykiatri på Psykiatrisk Center Sct. Hans, så de mest forpinte og syge patienter får de bedst mulige rammer for behandlingen. Vi har samlet kompetencer og ressourcer i ét børne- og ungdomspsykiatrisk center, som fremover skal levere en samlet indsats for vores yngste patienter. Vi har fornyet vores aftaler om samarbejde med kommunerne, for at sikre sammenhæng for patienter, når de behandles på tværs af sektorerne. Vi har skruet op for blusset under den recovery-orienterede behandling og bl.a. etableret et kompetencecenter for recovery og rehabilitering, som skal sikre, at al behandling fremover tager udgangspunkt i patienternes egne ønsker og mål. Vi har etableret en PsykInfo og deltaget aktivt i kampagnen EN AF OS, fordi vi som behandlingspsykiatri både selv skal huske at se patienterne som borgere og mennesker, frem for blot en diagnose og fordi vi kan hjælpe alle andre med at få en bedre forståelse for psykiatri og psykisk sygdom. Dette og meget andet, har vi nået som samlet hospital alt i mens vi har behandlet og hjulpet patienter hver dag, døgnet rundt. Det er godt gået, synes jeg. Og jeg glæder mig til at fortsætte arbejdet med jer i Glædelig jul. Martin Lund Direktør 2/12

3 Ny uddannelse Recovery på skemaet En ny uddannelse skal gøre os mere bevidste om rehabiliterende tiltag i vores kliniske praksis. Hvad hæmmer og hvad fremmer patienternes recoveryproces? Der igangsættes en omfattende uddannelsesindsats med start i 2013, og Psykiatrisk Center Amager lægger ud med et pilotforløb i marts måned. Af kommunikationskonsulent Didde Welin Pilgaard - Vi vil gerne præsentere personalet for den internationale viden og erfaring, der findes om recovery, så vi får en fælles referenceramme om håb, muligheder og empowerment at tale sammen ud fra. - Kim Jørgensen, sygeplejerske, cand.cur., projektleder I løbet af 2013 skal en stor del af medarbejderne i Region Hovedstadens Psykiatri gennemføre en uddannelse i recovery. Målet er at sikre en fælles viden om recovery og at vi alle bliver mere bevidste om, hvordan vi kan understøtte recoveryprocessen hos patienterne. - Lange de fleste er enige i de overordnede tanker om recovery og en rehabiliterende tilgang til den psykiatriske behandling. Langt sværere er det rent faktisk at ændre indgroede vaner og traditioner. Der er tale om en kulturforandring, hvor man nogle steder er meget langt, mens man andre steder ikke er det. Denne uddannelse skal sikre, at vi har de samme mål, og at vi bliver mere bevidste om at indfri dem, fortæller centerchef Kristen Kistrup, der står i spidsen for udviklingen af uddannelsen. Fælles forståelse af recoverybegrebet Udgangspunktet for uddannelsen er den daglige praksis. Personalet skal blive bedre til at få øje på, hvad der fremmer recovery i den måde, man løser opgaverne på, så det kan bredes ud til flere arbejdsgange. Kim Jørgensen er sygeplejerske og cand.cur. fra Århus Universitet, og han er som projektleder ansvarlig for tilrettelæggelsen af uddannelsen: - Vi vil gerne indledningsvist præsentere personalet for den internationale viden og erfaring, der findes om recovery, så vi får en fælles referenceramme om håb, muligheder og empowerment at tale sammen ud fra. Dernæst skal vi have alle til at reflektere over, hvad der fungerer godt og recoveryunderstøttende i den daglige praksis, og hvor der skal justeres. Samlet set ønsker vi at skabe en større forståelse for, hvorfor dette er en rigtig god ide, fortæller Kim Jørgensen. Uddannelsen understøttes af den forskning og metodeudvikling, der foregår i Kompetencecenter for rehabilitering, recovery og shared care. Herudover er en række patientinddragelsesinitiativer ved at blive samlet i en strategi for patientog pårørendeinddragelse, der skal ligge klar i løbet af foråret. Tovholdere skal holde fokus fast Et essentielt element i den nye recoveryuddannelse er initiativer, der kan understøtte lederne til at gå forrest, når det gælder om at arbejde mere recoveryorienteret. Det er derfor planen, at der skal holdes ledertemadage, hvor man har mulighed for at dele udfordringer og gode ideer med andre ledere. Herudover er der ønsker om at etablere et netværk af særlige nøglepersoner, der skal hjælpe med at holde de nye tanker i live, og der er ligeledes ønske om på sigt at skabe en diplomuddannelse for ansatte med mellemlang videregående uddannelse samt kompetenceudvikling for assistenter. - Vi har endnu ikke alle rammer om de nye tiltag på plads, men vi har masser af gode ideer til, hvordan vi kan understøtte, at recoverytanken bliver en fast integreret del af den måde, vi tænker psykiatri på i Region Hovedstaden, siger Kim Jørgensen. 3/12

4 Forventede resultater På kort sigt: - Lære de unge at håndtere indre uro - Forebygge vold og aggres-siv adfærd - Forebygge overvægt På lang sigt: - Give de unge sociale færdigheder, så de kan trives bedre i samfundet - Skabe en adfærdsændring omkring de unges sundhed og motion Opfølgning Dokumentationsarbejdet omkring Motion som terapi er i gang og vil omfatte patientoplevelser og resultater for projektet. Hvis du vil vide mere kan du kontakte afsnitsledelsen, afsnit 62 BUC Glostrup; Overlæge: Peter Jantzen Afdelingssygeplejerske: Elisabeth Myhre. Motion som terapi Det er godt for de unge at brænde krudt af På Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Glostrup behandler man et stigende antal unge retspsykiatriske patienter. Nye udendørs motionsredskaber giver bedre muligheder for motion, leg og bevægelse under indlæggelsen, hvilket er en vigtig del af den miljøterapeutiske behandling. Af AC-medarbejder Cecilie Mahler, BUC Glostrup I takt med, at antallet af retspsykiatriske pladser blevet øget, var der behov for nye aktivitetsmuligheder for patienterne på det intensive ungdomsafsnit. Afsnitsledelsen skød derfor gang i projekt Motion som terapi. Projektbeskrivelsen tog form, pengene blev søgt og et halvt år senere blev seks udendørs motionsredskaber monteret i den indhegnede have. Målet med projektet er at sætte fokus på de unges adfærd omkring motion og sundhed. De fleste unge er indlagt over en længere periode og nogle må ikke forlade afsnittet, hvilket har udfordret mulighederne for fysisk aktivitet. Nu er der bedre muligheder for motion, leg og bevægelse under indlæggelsen. 60 minutter om dagen Afsnittet har otte patienter mellem 14 og 17 år. De unge indlægges til behandling af fx skizofreni, svær depression, svær personlighedsforstyrrelse eller som følge af en retslig kendelse og psykisk sygdom. De nye udendørsredskaber giver mulighed for at følge Sundhedsstyrelsens anbefalinger om 60 minutters daglig motion for unge, og afsnittets fysioterapeut Beth Jensen har sat motion på ugeskemaet. Hun fortæller: - Det er godt for de unge at brænde noget krudt af og bruge træningen til at afreagere. Det er vigtigt for dem at kunne mærke sig selv. Den fysiske aktivitet indgår i dag i det miljøterapeutiske samt behandlingsmæssige arbejde med KRAM-faktorerne. Finansiering Pengene er søgt gennem TrygFondens indsatsområde, sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse Stor tak til TrygFonden for deres donation på kr. Projektet har gjort det muligt at gøre motion til en struktureret del af behandlingen og arbejde positivt med nogle af de bivirkninger, patienterne kan opleve ved deres medicin. Ofte har patienterne svært ved at finde ro, de tager på i vægt og deres selvbillede bliver udfordret. - Ved at arbejde med de store muskelgrupper får man en bedre regulering af stofskiftet, hvilket kan være med til at mindske konsekvenserne af medicinen, fortæller afsnittets overlæge Peter Jantzen. Projektet er altså både forebyggende og behandlende for de unges sundhed og trivsel. Samtidig giver projektet de unge en forståelse og fornemmelse af, at motion har stor betydning for deres fysiske og psykiske sundhed. Denne indsigt begynder under indlæggelsen, men endnu vigtigere efter udskrivelsen, hvor de igen skal fungere i deres hverdag. 4/12

5 Farvel til Joint Commission International Fremover skal vi kun akkrediteres efter én model Regionsrådet har besluttet, at Region Hovedstaden fremover kun skal akkrediteres efter Den Danske Kvalitetsmodel. God beslutning, lyder det fra direktør i Region Hovedstadens Psykiatri, Martin Lund. Af journalist Ulf Joel Jensen - DDKM har udviklet sig positivt over årene - og nærmet sig JCI. På mange måder ligner standarderne i de to modeller hinanden, og derfor står medarbejdernes arbejdsindsats med en dobbelt akkreditering heller ikke længere mål med den værdi, vi får ud af det. En stor bedrift som fortjener anerkendelse - Det har været en fantastisk bedrift af medarbejderne, at de har bragt Region Hovedstadens Psykiatri gennem to akkrediteringer med stor udmærkelse. Der har været leveret et enormt stort stykke arbejde af alle medarbejdere i Region Hovedstadens Psykiatri, og det fortjener stor anerkendelse, indleder direktør Martin Lund, som selvom han mener, at den store indsats har båret frugt nu ser frem til, at organisationen fremover kun skal akkrediteres under Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM). De to sæt standarder ligner hinanden - Jeg bakker fuldstændig op om regionsrådets beslutning. Jeg har også tidligere talt for denne løsning i de forskellige fokusgruppeinterviews, der har været gennemført blandt ledere og medarbejdere. DDKM har udviklet sig positivt over årene og nærmet sig JCI. På mange måder ligner standarderne i de to modeller hinanden, og derfor står medarbejdernes arbejdsindsats med en dobbelt akkreditering heller ikke længere mål med den værdi, vi får ud af det, forklarer Martin Lund. - Martin Lund, direktør, RHP Foto: Joakim Rode Vigtigt med fortsat udvikling Regionsrådet lægger i deres beslutning op til, at man skal fastholde det internationale perspektiv med supplerende aktiviteter ud over akkreditering under DDKM. - Det er en god idé. Det er vigtigt, at vi bevarer udsynet i kvalitetsarbejdet og det kan vi gøre ved at søge inspiration ud over landets grænser. Samtidig skal vi i Region Hovedstaden også bidrage til en fortsat udvikling af DDKM blandet ved at uddanne professionelle surveyers, siger Martin Lund. Medarbejderne belastes mindre Regionsrådets beslutning udspringer ikke af en tanke om at spare på udgifterne til kvalitetsarbejdet: Udgiften til selve akkrediteringen under JCI er i sig selv ikke den store post genvinsten ligger et andet sted: - Der hvor vi vinder noget, er hos medarbejderne. De skal ikke længere løbe ekstra for at opnå akkreditering under to systemer, som i stigende grad ligner hinanden. Og netop fordi udviklingen går den vej, så er jeg også sikker på, at vi fremover fortsat vil være i stand til at fastholde det høje kvalitetsniveau, som psykiatrien i Region Hovedstaden har i dag, slutter Martin Lund. 5/12

6 - Det er afgørende at gøre op med forestillingen om, at patienten er i centrum, for patienterne tilpasser sig hele tiden de rammer, der på et hospital. - Mari Holen, postdoc, Region Sjælland og RUC Patienten i centrum Det er afdelingen, der skal tilpasse sig patienten Mari Holen forsker i patientidentiteter og har fokus på, hvordan patienterne skal opføre sig for at blive gode patienter. PsykiatriNyt har mødt Mari Holen til en snak om både ulighed og medmenneskeligt engagement i sundhedsvæsenet. Af kommunikationskonsulent Hedvig Cecilie Andersen Hvad kan medarbejdere i psykiatrien gøre bedre for at sætte patienten i centrum? - Det er afgørende at gøre op med forestillingen om, at patienten er i centrum, for patienterne tilpasser sig hele tiden de rammer, der er på et hospital, siger Mari Holen. Hun har i sin forskning observeret, at de patienter, der gør sig tilgængelige og tilpasser sig de store krav til effektivitet, bliver betragtet som gode patienter. - Overført til psykiatrien, kan man sige, at patienterne skal tilrettelægge deres sind, så de passer ind i den psykiatriske behandlingsform, siger Mari Holen. Hun mener, at vi skal reflektere over den måde, vi som personale møder patienterne i sundhedsvæsenet. - Patienterne skal opføre sig på en bestemt måde for at blive til passende patienter, men det burde være hospitalet eller afdelingen, der indretter sig på patienterne, mener Mari Holen. Foto: Phillip Jørgensen Hvad oplever du som de største udfordringer i sundhedsvæsenet? - Jeg tror, at et af problemerne i sundhedsvæsenet er, at vi har nogle ideelle forestillinger om det perfekte sundhedsvæsen, hvor alle bliver behandlet ens. Det er ikke, fordi jeg ikke er enig - det er jeg tværtimod meget enig i - men det er som om, vi ikke forholder os til den virkelighed, som sundhedsvæsenet også er, siger Mari Holen. Hun mener, at sundhedsvæsenet også er præget af ulighed: - Der er ingen tvivl om, at vi har et stort problem med ulighed i 6/12

7 sundhedsvæsenet. Især inden for det psykiatriske felt. Og det kan vi ikke leve med som samfund, pointerer Mari Holen og giver udtryk for, at det er et samfundsansvar, at mennesker med psykisk sygdom dør 20 år tidligere end baggrundsbefolkningen. Hvad er dit vigtigste budskab til medarbejdere i psykiatrien? - Der er stor forskel på de politiske målsætninger om lighed og medinddragelse og de konkrete rammer på hospitalerne. Og det er afgørende at løfte de her problemstillinger op på et højere plan end at lade ansvaret hvile på den enkelte medarbejder, fastslår Mari Holen. Hun mener samtidig, at medarbejdere i psykiatrien skal blive ved med at finde de sprækker, hvor de kan gøre en forskel. Medmenneskelighed er nemlig essensen i fx plejepersonalets arbejde ifølge Mari Holen, som fortæller, at hun har mødt patienter, som, flere år efter deres behandling, kan huske sygeplejersker, som har været vigtige for dem i deres behandlingsforløb. - Det er ikke kun, hvad du gør, men også hvordan du gør det - din tilgang, din medmenneskelighed og din evne til at skabe relation til patienterne, siger Mari Holen. Hør Mari Holen fortælle om sin undersøgelse af patientidentiteter på sygeplejesymposiet Mari Holen - Det er ikke kun, hvad du gør, men også hvordan du gør det - din tilgang, din medmenneskelighed og din evne til at skabe relation til patienterne. - Mari Holen, postdoc, Region Sjælland og RUC OM MARI HOLEN Mari Holen er postdoc ved Psykiatrisk Forskningsenhed fra Region Sjælland og Center for Sundhedsfremmeforskning ved Roskilde Universitet. Mari Holen vandt en pris ved Informations ph.d.-cup i maj SYGEPLEJESYMPOSIUM 2013 Torsdag den 17. januar 2013 kl Professionshøjskolen Metropol Sigurdsgade 26, 2200 København N. - Det store auditorium i stueetagen. Du kan tilmelde dig på Søg på sygeplejesymposiet. Deltagerprisen er 100 kr. PATIENTIDENTITET Mari Holen forsker i patientidentiteter på de somatiske hospitaler, og hun synes, det er spændende at tænke forskningsresultaterne ind i en psykiatrisk sammenhæng. Mari Holen har identificeret fire skjulte krav i sundhedsvæsenet, som er styrende for, hvordan man bliver den gode patient; patienten skal tilpasse sig og gøre sig tilgængelig, patienten skal tage ansvar for sin egen sundhed, patienten skal opføre sig troværdigt, og patienten skal gøre et særligt indtryk på personalet. 7/12

8 PS Kort Nyt Koncerndirektør forlader Region Hovedstaden Koncerndirektør Katja Kayser forlader Region Hovedstaden for at tiltræde en stilling som administrerende direktør i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune. Katja Kayser (Cand. Jur. og Master of Public Management) kom til Region Hovedstaden i august 2010 fra stillingen som direktør i Odense Kommunes Ældre- og Handicapforvaltning. Hun har haft ansvar for psykiatri, handicap, kommunesamarbejde med sundhedsaftaler og en række udvalg herunder: Psykiatri- og handicapudvalget, Kommunekontaktudvalget, Sundhedskoordinationsudvalget og en række dialogfora. Jan Toftholm Andersen er ny centerchef på Psykiatrisk Center Glostrup Jan Toftholm Andersen tiltræder pr. 1. januar 2013 stillingen som centerchef på Psykiatrisk Center Glostrup. Jan har de sidste otte år været centerchef på Psykiatrisk Center Ballerup og har siden juli måned været konstitueret centerchef på Psykiatrisk Center Glostrup. Jan er 47 år gammel og oprindeligt uddannet sygeplejerske. Han har sidenhen suppleret med en mastergrad i organsiationspsykologi og en executive mastergrad i administration. Ny centerchef for nyt børne- og ungdomspsykiatrisk center Centerchef på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Bispebjerg Anne-Rose Wang er pr. 1. januar 2013 ansat som centerchef for det nye center, der etableres som følge af fusionen mellem BUC Bispebjerg, BUC Glostrup og BUC Hillerød. Anne-Rose Wang har mange års ledererfaring og klinisk erfaring som børneog ungdomspsykiater, og hun ser frem til udfordringen der blandt andet vil indebære, at den faglige udvikling og forskningen i børne- og ungdomspsykiatri styrkes. Fusionen af BUC Bispebjerg, BUC Glostrup og BUC Hillerød er et led i implementeringen af Hospitals- og Psykiatriplan Effektiv System Adgang (ESA) Projekt Effektiv System Adgang er klar til at implementere single sign on i Region Hovedstadens Psykiatri efter nytår. Single sign on er en passwordhusker der gør, at man logger på som normalt én gang, hvorefter det kun tager ca. 5 sekunder per gang at få adgang til systemerne. Ambitionen er at halvere spildtiden til login for læger, sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter. Det er muligt at læse meget mere om ESA og single sign on på denne side på regionens intranet REGI: Sundheds+it/ESA/ Nyt fælles nummer til it sevice desk Telefonnummeret til Servicedesk og Klinisk-it-Servicedesk er ændret fra lørdag den 1. december, og der er nye åbningstider. Alle hidtidige numre til Servicedesk og Klinisk-it-Servicedesk samles under ét nummer: Fra hovednummeret trykker du dig videre til den ønskede funktion via en tryk-selv menu. Nye åbningstider: Servicedesk: Alle årets dage - døgnet rundt Hjælp i kliniske it-systemer: Mandag-torsdag kl og fredag kl Ny regional presse- og kommunikationspolitik Region Hovedstaden har fået en ny, fælles presse- og kommunikationspolitik. Den sætter høje mål og stiller krav til alle ansatte i regionen om at have fokus på kommunikation. Målet er større åbenhed og dialog om de regionale prioriteringer og beslutninger. Det skal ske gennem dialog med de mange faggrupper, interessenter, brugere og borgere i regionen. Værdierne i kommunikationspolitikken er: Åben - medier er vores helt nødvendig med- og modspiller. Vi er gerne 8/12

9 på forkant, tilgængelige, modtagelig og tydelige. Troværdig - vi er faglige, kompetente, realistiske og præcise. Menneskelig - Vi er ordentlige, lyttende, accepterende og kommunikerende. På forkant - Vi venter ikke med at tage initiativer, men er beredte. PsykInfo flytter til indre København PsykInfo kan nu efter en længere proces se frem til at tage nye lokaler i brug i indre København. I Rosengården tæt ved Nørreport station er håndværkerne gået i gang, og PsykInfo kan forhåbentlig flytte ind i løbet af første kvartal De nye lokaler kommer til at rumme et åbent modtage- / informationsområde med indgang fra Rosengården, kontorer til PsykInfos medarbejdere, mødelokale og en mindre foredragssal. For mere information kontakt leder af PsykInfo Anette Echwald på anette.echwald@regionh.dk Nye pakkeforløb 1. januar Danske Regioner har i deres kvalitetsprojekt anbefalet, at pakkeforløb på det psykiatriske område udbredes til alle regioner. Derfor er der nu udviklet landsdækkende pakkeforløb, som er klar til brug i det nye år. Til forskel fra de behandlingspakker, vi har arbejdet med hidtil, er der ikke længere basis / udvidet at vælge imellem. Der er altså én pakke per diagnose, og tidsforbruget i disse lægger sig op ad timeantallet i den tidligere udvidede pakke. Herudover er der afsat tid til screening for KRAM faktorer og somatisk undersøgelse, sikring af sammenhæng og kontinuitet, sundhedsmæssig støtte og vejledning samt pårørendesamtaler. Ud over de reviderede behandlingspakkeforløb er der udviklet en udredningspakke til patienter, der har behov for diagnostisk afklaring, inden de tildeles et pakkeforløb. Mere info findes på Central Visitations hjemmeside Komité for psykoterapi Psykoterapi er en væsentlig del af den psykiatriske behandling. Region Hovedstadens Psykiatri vil sætte fokus på dette område og etablere derfor en Komite for Psykoterapi. Komiteen er bredt fagligt sammensat og tæller desuden to medlemmer med brugerbaggrund. Komiteen har til opgave at sikre en begrebsafklaring af, hvad vi i RHP forstår ved psykoterapeutisk behandling. Komiteen skal derudover medvirke ved udarbejdelse af relevante vejledninger og instrukser samt rådgive om spørgsmål om psykoterapeutisk behandling. Formålet er at styrke og udvikle den psykoterapeutiske behandling. Komiteen har første møde den 17. januar 2013, og yderligere information kan fås ved komiteens sekretær, Ida Sørensen, på ida.soerensen@regionh.dk. 12 er startet på uddannelse til specialpsykolog I september måned er fem psykologer startet på den fireårige uddannelse til specialpsykolog i børne- og ungdomspsykiatrien, og 1. december fik de følge af syv psykologer på uddannelsen i voksenpsykiatrien. Dermed har de indledt et forløb, der skal gøre dem i stand til at varetage udrednings- og behandlingsopgaver på specialpsykologniveau. Næste år forventer man at kunne oprette fem uddannelsesstillinger mere i børne- og ungdomspsykiatrien og ni uddannelsesstillinger i voksenpsykiatrien på dette område. Reflex er i luften Den 1. december 2012 overgik Region Hovedstadens Psykiatri til REFLEX, regionens nye indkøbs- og økonomisystem. Mange har derfor allerede praktisk erfaring med systemet i form af varebestilling eller fakturabehandling. Der har været startproblemer, fx i forhold til brugernes tildelte roller og leveringsadresser. Alle fejl rapporteres løbende til SAP Kompetence Center, som tilretter så hurtigt som muligt. I løbet af de første to uger gennemførtes opfølgning på rekvirentundervisningen og der har været indkøbssupportere tilstede på de fleste centre for at hjælpe brugerne godt i gang med deres første bestillinger. Hvis der fortsat er behov for support, kan du på PsykIntra se, hvem du skal kontakte. 9/12

10 I begyndelsen af januar 2013 overgår Psykiatrisk Center Bornholm samt BUC Bispebjergs enhed på Bornholm også til Reflex samtidig med Bornholms Hospital. Ny strategi for patientinddragelse Region Hovedstadens Psykiatri ønsker at udvikle og styrke aktiv inddragelse af patienter, brugere og pårørende både i den daglige behandlingspraksis og i udviklingen af psykiatrien. Derfor udvikles der nu en samlet strategi for patient-, bruger- og pårørendeinddragelse. Strategien vil omhandle alle faser af et patientforløb både i psykiatrien, børne- og ungdomspsykiatrien og i botilbuddene i Region Hovedstadens Psykiatri. Formålet er at udbrede viden om og metoder til inddragelse på tre niveauer: I den kliniske praksis, i opbygningen af de organisatoriske rammer og i formelle samarbejdsstrukturer. Strategien forventes færdig i foråret Projekt velfærdsledelse Kommune og psykiatri på Frederiksberg har i det seneste år arbejdet for at skabe et mere smidigt samarbejde. Ledere i begge organisationer har spillet en nøglerolle og har været inddraget i hele processen. Processen har givet et væsentligt indblik i hinandens organisationer, bevillinger, lovgivning og arbejdsvilkår, og det har skabt en gensidig respekt, som kan mærkes i det daglige samarbejde. Line nu arbejdes der både i kommune og psykiatri med at integrere de mange og meget konkrete ideer til forbedringer, og projekt velfærdsledelse afsluttes med en medarbejdernetværksdag i januar, hvor de ansatte i psykiatri og kommune sammen skal evaluere de nye tiltag, som lederne har introduceret. På mødet får de ansatte desuden samme mulighed som lederne for at lære hinanden og hinandens arbejdsområder bedre at kende. Sundhedsdage 2013 Der arbejdes allerede nu ihærdigt på at forberede Sundhedsdage 2013, der kommer til at foregå den marts 2013 i Øksnehallen. Sundhedsdage 2013 skal vise, hvor meget vi kan inden for sundhedsvæsenet nu og i fremtiden med særligt fokus på børn, unge og kronisk syge. Samtidig skal der være dialog mellem borgere og politikere om sundheds- og børnepolitik. Forventningen er, at Sundhedsdage 2013 bliver en folkelig event spækket med aktiviteter, viden og rådgivning, der både kan tiltrække børn, unge og voksne. Der er fire temaer i udstillingen: Folkesygdomme herunder kroniske sygdomme Akutområdet Fremtidens hospital herunder forskning Børn på hospitalet Region Hovedstadens Psykiatri deltager med stande i områderne Folkesygdomme (primært fokus på angst og depression), Børn og Unge (primært fokus på ADHD, spiseforstyrrelser og cutting) samt Fremtidens Hospital og Forskning (1:1 model af patientstue). Stolpegård 50 år Det er i år 50 år siden, at dag- og nathospitalet Montebello blev stiftet. I dag hedder det Psykoterapeutisk Center Stolpegård og behandler hvert år ca patienter for ikke-psykotiske lidelser. Jubilæet blev fejret med et fagligt arrangement i oktober og igen den 17. december med en reception med deltagelse af psykiatriudvalgets formand Arly Eskildsen. Info-skærme på de psykiatriske centre I starten af det nye år vil patienter og pårørende kunne læse oplysninger om behandling og tilbud på netop det afsnit, de befinder sig på. Tres infoskærme sættes op på de psykiatriske centre, og der udarbejdes informationstekster målrettet de enkelte patientgrupper, samt generel information om psykiatrien og resten af sundhedsvæsenet i Region Hovedstaden. 10/12

11 KRAM kampagne for et sundere liv Med støtte fra Trygfonden styrker Region Hovedstadens Psykiatri fokus på patienternes livsstil ved at øge opmærksomheden på de fire KRAM faktorer: Kost, Rygning, Alkohol og Motion. I foråret 2013 vil der blive uddannet såkaldte KRAM ambassadører blandt især social- og sundhedsassistenter i samarbejde med HRU huset. Herudover kommer der en række informationsmaterialer (foldere, film og en KRAM-håndbog), der kan bruges til at motivere og støtte patienterne i at leve et sundere liv. Skizofreniforeningen Psykiatrien er blevet en bruger-/pårørendeorganisation rigere. Skizofreniforeningen vil fremover arbejde for bedre vilkår for mennesker med skizofreni både i behandlingsforløb og i økonomiske og sociale forhold. Det er muligt at læse mere om foreningen på Medarbejdertopmøde Den blev der afholdt medarbejdertopmøde om innovation. Topmødet var et led i implementeringen af den kommende regionale innovationspolitik. 400 medarbejdere fra hele regionen var samlet for at komme med bud på, hvad der hæmmer og hvad der fremmer innovation i hverdagen, og de fremmødte kunne blandt andet lade sig inspirere af professor i offentlig forvaltning Jacob Torfing, der forsker i offentlig innovation. Med stor energi understregede han, at innovation ikke kun er den enestående originale ide det er også at adoptere andres gode ideer og blive såkaldte second movers. De mange input og pointer fra dagen samles nu og drøftes på det første møde i RegionH-MED i det nye år. Præsentationer, film og en opsamling fra dagen kan ses på det regionale intranet REGI. Direkte feedback fra patienterne Den 19. og den 28. november var patienter fra Region Hovedstadens Psykiatri inviteret indenfor for at fortælle om deres oplevelse med behandlingen i psykiatrien. Det blev nogle ærlige, åbenhjertige, nyttige og lærerige møder, hvor politikere fra Region Hovedstadens Psykiatriudvalg og repræsentanter fa Region Hovedstaden, Region Hovedstadens Psykiatri og bruger-/ pårørendeorganisationerne fik mange gode råd med hjem. Input fra møderne skal bruges i den fremtidige udvikling af psykiatrien og drøftes på det kommende møde i Psykiatriudvalget den 5. marts Referater fra alle fokusgrupper findes på Før MUS kommer GRUS Tilbagemeldingerne fra TrivselOP 2011 viste, at 27 % af medarbejderne i ringe grad eller slet ikke havde udbytte af deres MUS samtale. På denne baggrund startede Region Hovedstadens Psykiatri et pilotprojekt i samarbejde med Danmarks Pædagogiske Universitet og Ålborg Universitet på Psykiatrisk Center Frederksberg. Resultatet er blevet, at man anbefaler GRUS før MUS. GRUS står for gruppeudviklingssamtaler, og det dækker over en statussamtale i den samlede gruppe eller team, hvor man ser på det kommende års udfordringer og muligheder og taler om teamets rolle i disse. Erfaringerne fra PC Frederiksberg er, at medarbejderne oplevede en større forståelse for teamets placering i organisationen, og at der kom fokus på retninge i eget arbejde. Medarbejderne her oplevede det som gavnligt at se på, om de som team opfyldte de krav, organisationen stiller. På baggrund af erfaringerne fra PC Frederiksberg tilbydes alle centre nu introduktion til gruppeudviklingssamtaler og MUS som strategisk udviklingsværktøj. Fremtidens retspsykiatri på PC Sct. Hans Netop nu vurderer en komité af politikere, arkitekter og ingeniører seks bud på de fysiske rammer for fremtidens retspsykiatri i Region Hovedstaden. Vurderingen er en del af første fase i konkurrencen om Ny Retspsykiatri Sct. Hans. Vinderprojekterne i denne fase præsenteres onsdag den 30. januar 2013 på Kristineberg. Den endelige vinder af byggeprojektet udpeges i sommeren Målet med byggerierne på PC Sct. Hans er at skabe helt nye vilkår for nogle af de patienter, der har det sværest, samt skabe et modelcenter for retspsykiatri på internationalt niveau. Projektet omfatter m² nybyggeri og etablering af 11/12

12 126 nye sengepladser ved Psykiatrisk Center Sct. Hans, der i fremtiden vil danne rammen om en specialiseret, moderne retspsykiatri for hele Region Hovedstaden. Byggeriet sættes i gang i 2015 og forventes at stå færdigt i Læs mere på SATS-pulje midler til nationalt gennembrudsprojekt vedr. nedbringelse af tvang Region Hovedstadens Psykiatri har fået bevilget 5 millioner kroner fra Sundhedsstyrelsen til det nationale gennembrudsprojekt om nedbringelse af anvendelsen af tvang i psykiatrien. Projektet er en fortsættelse af tidligere gennembrudsprojekter i RHP og har til formål, at: Nedbringe omfang og varighed af tvangsforanstaltninger mest muligt Sikre at kvaliteten af den tvang, som anvendes er så høj som mulig set fra et organisatorisk, fagligt og patientoplevet perspektiv Udvikle tilbud om aktiviteter som redskaber til nedbringelsen af brugen af tvang fx undervisning, sociale tilbud som musik, motion, madlavning, dans m.v. Sikre spredning og fastholdelse af projektets tiltag og resultater til alle relevante afsnit. Psykiatrisk Center Nordsjælland, Psykiatrisk Center Hvidovre, Psykiatrisk Center København, Psykiatrisk Center Ballerup, BUC Bispebjerg og BUC Glostrup deltager i projektet. Hvert center har udpeget et eller to lukkede afsnit, der hver skal nedsætte et projektteam, der lokalt sikrer gennemførelsen af projektets initiativer. For at sikre spredning og fastholdelse af projektets tiltag, er der nedsat en implementeringsgruppe, der skal sikre udbredelsen af projektets gode resultater. Anette Lauritsen fra Psykiatrisk Center Frederiksberg er implementeringsgruppens tovholder. Projektet er forankret under Komité om Tvang. 12/12