cradlepeople CIRKULÆR ØKONOMI I DANMARK

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "cradlepeople CIRKULÆR ØKONOMI I DANMARK"

Transkript

1 cradlepeople CIRKULÆR ØKONOMI I DANMARK

2 Den 2. maj 2012 CIRKULÆR ØKONOMI I DANMARK Baggrund Dette notat har til intention at fremlægge en række repræsentative cases for cirkulær økonomi. Det indeholder forretningsstrategier som fungerer i praksis med udgangspunkt i cirkulær økonomi og Cradle to Cradle ideologien. Det er cases fra primært det danske erhvervsliv, der kan inspirere til, at Danmark bliver frontløber på området. Samtidig opsummerer vi vores anbefalinger til, hvad der skal til for at fremme en cirkulær økonomisk udvikling i Danmark, og hvordan det kan skabe vækst og beskæftigelse. Interesseorganisationen CradlePeople har skabt rammerne for en dialog, hvor flere aktører i erhvervslivet, myndigheder, uddannelsesinstitutioner og NGO er har kunnet bidrage til dette notat. Dokumentet samler erfaringer fra nogle af de bedste kræfter, som arbejder med cirkulær økonomi og Cradle to Cradle i Danmark. Hensigten er, at præsentere et landkort af eksempler, til at understøtte en argumentation for ressourceoptimering, og komme med anbefalinger for at fremme cirkulær økonomi. Bidragsydere til notatet: Hanne Juel, Regional Udvikling, Region Midtjylland Jasper Steinhausen, COWI Søren Lyngsgaard, Vugge Til Vugge Danmark Michael Eirup, Træets Arbejdsgivere En del af DI Christian Sandø, Metal og Maskinindustrien En del af DI Sussi Hørup, Erhvervsakademi Dania Skive Hans Martens, Syddansk Universitet Lilli Sander Jensen, Cluster Biofuels Denmark Mette Skovbjerg, Det Regionale Symbiose Center Inge Werther, DAKOFA Eskild Lund Sørensen, Maersk Line Jens Peter Mortensen, Danmarks Naturfredningsforening Lene Midtgaard, Miljøpunkt Østerbro Henrik Holmlund Thomsen, Bestyrelsesformand, CradlePeople Sara Jörn, Kommunikationsmedarbejder, CradlePeople Nicholas Krøyer Blok, Projektleder, CradlePeople Arbejdsgruppen bag dette notat er glade for, at miljøminister Ida Auken er fortaler for cirkulær økonomi, og ligeledes har ladet sig inspirere af den information, der blev fremlagt til vores møde i februar. Vi vil endvidere takke miljøministeren og Miljøministeriet for at være åbne overfor dialog med arbejdsgruppen med henblik på at fremme Danmarks muligheder. Endelig vil vi understrege vigtigheden af den signalværdi, der ligger i miljøministerens omtale af såvel de overordnede mål om cirkulær ressourceoptimering, som konkrete cases og tiltag på området. Det har en stor betydning for berørte virksomheder og deres samarbejde med myndigheder, regioner og kommuner. Dette dokument blev til gennem åben innovation I det følgende fremgår det, hvordan åben innovation har skabt mange forudsætninger for ressourceoptimering i erhvervslivet. I CradlePeople har vi ligeledes valgt at bruge åben innovation til at trække på de bedste kræfter indenfor cirkulær ressourceoptimering, der alle har bidraget med cases og væsentlige informationer. 1

3 UDGANGSPUNKT FOR NOTATET 3 CIRKULÆR ØKONOMI 3 Hvorfor cirkulær økonomi? 3 Hvad er cirkulær økonomi? 3 En oversættelse af essensen 4 Hvad er det Cradle to Cradle kan? 4 Grøn forretningsudvikling 5 Øget fokus på ressourcestyring 5 PÅ VEJ TIL EN OMSTILLING 6 Produktdesign 6 Nye forretningsmodeller 7 Opbygning af kaskadesystemer / genanvendelse 7 Tværsektorielt samarbejde 7 CASEBESKRIVELSER 8 INDUSTRIELLE SYMBIOSER 8 CASE 1: KALUNDBORG SYMBIOSIS 8 CASE 2: NATIONAL INDUSTRIAL SYMBIOSIS PROGRAMME (NISP) 10 SMÅ OG MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER 11 CASE 3: GH FORM 11 CASE 4: XELLA 12 CASE 5: GABRIEL 12 CASE 6: AHREND 13 CASE 7: VAN HOUTUM 14 STORE VIRKSOMHEDER 14 CASE 8: MAERSK LINE 14 CASE 9: GRUNDFOS 15 CASE 10: ROCKWOOL 16 CASE 11: SAFECHEM 16 ANDRE INTERESSANTE AKTIVITETER 17 Virksomheder i Danmark 17 Andre aktiviteter i Danmark 17 Byggeri og arealudvikling i Danmark 17 ANBEFALINGER 18 Et Dansk Industrielt Symbiosecenter 18 Bedre kobling mellem SMV ere og de videregående uddannelser 18 Match-making 19 Skab og fortæl de gode historier 19 Cirkulær økonomi strategisk placeret i Miljøministeriet 19 Lovgivning 19 Understøt den cirkulære økonomi gennem offentlige indkøb 19 Fra produkt til service 19 Store statslige projekter 20 Design med henblik på opgradering og adskillelse 20 ARBEJDSGRUPPEN STÅR TIL RÅDIGHED 20 2

4 UDGANGSPUNKT FOR NOTATET Til mødet i miljøministeriet den 27. februar 2012 efterspurgte miljøminister Ida Auken gode eksempler og cases, der kan bruges til at argumentere for at styrke udviklingen af cirkulær økonomi. I dette notat findes eksempler på virksomheder, der arbejder med cirkulær økonomis principper og kan vise resultater på området. Dertil skal nævnes, at alle i arbejdsgruppen bag notatet har kendskab til en række små og mellemstore virksomheder, der arbejder seriøst med principperne omkring cirkulær økonomi og C2C, men ikke er nået så langt i udviklingen. En implementering af cirkulær økonomi på den politiske dagsorden, forudsætter at visionen understøttes på helt konkret vis: Eksempler på økonomisk og social vækst samt skabelse af arbejdspladser og innovation. Kriterier for cirkulær økonomi og ressourceoptimering, der ikke nødvendigvis pålægger rådgivere, danske produktions virksomheder, leverandører og andre en certificering. En oversættelse af essensen af C2C, som kan bruges af myndigheder til fx indkøbs-, innovations- og forretningsstrategier (code of context condox). Cirkulær økonomi Hvorfor cirkulær økonomi? McKinsey Global Institutes rapport viser, at mellem 20 og 30 procent af de ressourcer, der skal bruges i 2030, kan skaffes ved at bruge ressourcerne mere effektivt. Omregnet til kroner og øre svarer det til besparelser på omtrent milliarder kroner i 2030 eller hvad der svarer til lige knap ti gange Danmarks BNP. Hertil kommer de miljømæssige gevinster i form af bl.a. en begrænset CO2-udledning. World Economic Forum kommer frem til en lignende konklusion i rapporten More with Less, der udkom i januar. Her viser beregninger, at alene et mere ressourceeffektivt forbrug af stål og jern vil kunne spare erhvervslivet for en ekstraregning på 283 mia. kr. i 2030, fordi man holder efterspørgslen, og dermed råvarepriserne, nede. Mandag Morgen Ugebrev April 2012 Hvad er cirkulær økonomi? Der er endnu ikke bred enighed om en præcis definition af cirkulær økonomi. I den seneste rapport om emnet, Towards a circular economy fra Ellen MacArthur Foundation og McKinsey Global Institutes, lyder definitionen: The circular economy refers to an industrial economy that is restorative by intention; aims to rely on renewable energy; minimizes tracks and eliminates the use of toxic chemicals; and eradicates waste through careful design. Uanset definitionen, står det klart at omstillingen fra dagens lineære paradigme til morgendagens cirkulære kræver store systemiske ændringer. Både teknologisk, men bestemt også kulturelt og holdningsmæssigt. Det er store udfordringer, men de rummer også store muligheder, særligt for lande og industrier som spotter potentialet og kan omstille sig hurtigt. Derfor er rapporten Towards a circular economy en stor milepæl i udviklingen. Den taler til mange forskellige interessenter. Cirkulær økonomi er et begreb, som breder sig i dansk såvel som EU s politik, og finder indpas hos flere virksomheder. Men hvad betyder det helt konkret? Cirkulær økonomi er måske bedst beskrevet, ved at forklare dens mindre fuldkomne bror lineær økonomi. Lineær økonomi er normen i forretningslivet, hvor virksomheder producerer et produkt, sælger det til forbrugeren, som smider det ud, og det havner på lossepladsen eller til forbrændingen. Producer forbrug smid væk. 3

5 Men dette er en økonomi, der er dømt til at fejle. Jorden har begrænsede ressourcer, og det afspejler sig tydeligt i vores nuværende økonomiske krise. De tårnhøje oliepriser har vi set før. Men priserne på næsten alle andre råvarer er steget uafbrudt i de sidste 10 år, og har nu nået et niveau højere end nogensinde i vores industrielle historie. Vi betaler mere for madvarer, metaller, sjældne jordarter og ikke-spiselig landbrug (fx bomuld), og det skyldes næsten udelukkende, at vi har mangel på dem. 7 milliarder mennesker, der alle skal eje en fladskærm, er dømt til at fejle, hvis vi har tænkt os bare at smide den ud efter brug. Cirkulær økonomi opstår der, hvor vi lukker hullet. Det sker ved at redesigne vores produkter, så mindst muligt eller intet går til spilde, når produktet er udtje t og dør. Det vi smider væk, kan gå tilbage til producenten, eller tilbage i naturen, uden at den tager skade. Er det så muligt? Svaret er ja, og det sker i høj grad allerede. Rapporten Towards a Circular Economy beskriver dens potentielle betydning for verdensøkonomien således: Ved at cirkulere blot 23% af alle materialer i EU alene, estimeres at ca. 630 milliarder USD, eller svimlende milliarder kroner kan spares årligt. Det er altså en rigtigt god forretning i, at genbruge bygningsmaterialer, møbler, elektronik, biler, osv. Ikke blot vil dette kunne skabe masser af jobs i forarbejdning af materialerne, sortering, indhentning og genfabrikering, vi ville også lette presset på naturen og vores udpining af jorden. Rapporten peger også på det faktum at mange arbejdspladser tilknyttet sekundær forretning (eksempelvis håndtering, opgradering og gensalg af brugte mobiltelefoner) vil ske i tilknytning til de markeder der opereres på. Det understreger mulighederne for at styrke antallet af arbejdspladser i Europa, hvis der i højere grad overgås til en cirkulær økonomi. om at bidrage positivt til miljøet og økonomien. Det betyder blandt andet at myndigheder kan bruge cirkulær økonomi som et udgangspunkt for indkøbs- innovations- og forretningsstrategier. Hvad er det Cradle to Cradle kan? Cirkulær økonomi bygger i høj udstrækning på C2C s designprincipper. Det har været grundlaget for meget af det innovative arbejde for ressourceoptimering, som flere virksomheder verden over har påbegyndt. Cradle to Cradle som designmodel tilbyder virksomheder: At arbejde med afsæt i C2C som forretningsstrategi betyder ikke, at virksomhederne fra dag ét skal indfri hele visionen og lukke henholdsvis det biologiske - og det teknologiske materialekredsløb. Det bør anskues som en innovations- og forretningsplatform og som en model, der kan bruges til en trinvis udvikling mod en cirkulær ressourceoptimering og grøn omstilling. En oversættelse af essensen Med udgangspunkt i Towards a Circular Economy kan essensen af Cradle to Cradle (C2C) oversættes til cirkulær økonomi. Cirkulær økonomi er et udtryk som favner bredere end C2C og samtidig hæfter sig ved ideologien 4

6 Det biologiske kredsløb indebærer overordnet at udelukke alle unaturlige råstoffer og gøre produkter biologisk nedbrydelige. Et teknologisk kredsløb betyder overordnet 100% genanvendelse. Virksomheder kan anvende visionen som en retning for arbejdet med forretningsudvikling. Som OECD s illustration nedenfor anskueliggør, betragtes indførelse af C2C, som det at tage afsæt i en ambitiøs vision, og dernæst se hvilke skridt på vejen, der giver størst afkast for virksomheden. Øget fokus på ressourcestyring Fokus på materialeknaphed og ressourcestyring ses i stigende grad reflekteret i lovgivning og policy-papers både nationalt og internationalt. Herhjemme formuleredes kravet om at betragte affald som ressourcer i affaldshåndteringscirkulæret fra I EU s 2020 strategi er der fokus på materialeeffektivitet i indsatsområdet Sustainability. Her anføres flagskibet Ressource Efficient Europe, og Cradle to Cradle ses her som et bud på den grønne industrielle omstilling, hvor balancepunktet mellem værdiskabelse og miljø skal vægtes og findes. COWI A/S har for EU Kommissionen gennemgået en række eksempler på koncepter, som tilfører merværdi for kunder og leverandører i et forretningsmæssigt samarbejde, med fokus på ressourceoptimering. Rapporten, Innovative Business Models with Environmental Benefits, beskriver forretningsstrategier gennem cases for optimeret ressourceudnyttelse, med det miljømæssige som et biprodukt. report.pdf Kilde: OECD 2008 Grøn forretningsudvikling Hos de virksomheder, der allerede arbejder med C2C, ses at designmodellen ansporer til nye innovations- og forretningsmodeller og åbner en række forretningsstrategiske muligheder. Fokus på forretningsudvikling og strategi er en central del af arbejdet med C2C og cirkulær økonomi. I de cases, der heri er beskrevet, er der lagt fokus på forretningsudvikling som en naturlig del af arbejdet med miljø i virksomheder. Miljø og økonomi er ikke set som to separate områder, men netop komplimenterende. Rapporten konkluderer, at en større udbredelse af innovation omkring forretningsmodeller, som reducerer ressourceanvendelsen, har potentiale til at skabe et globalt multi-milliard marked, og i tilgift medføre markante økonomiske og miljømæssige fordele. Her er primært tale om at gå fra en forretningsstrategi, hvor der tilbydes fysiske produkter, til service. Det kan f. eks. ske, ved at virksomheder og producenter tage ejerskab over råmaterialerne i sine produkter, og at kunden returnerer varen efter brug. Derudover kan fremhæves yderligere to rapporter i samme spor: Green business models in the Nordic Region (COWI for FORA, 2011), og Green business model innovation (COWI for FORA, , endnu ikke udgivet,) hvoraf særligt den sidste analyserer effekten af C2C. Heraf fremgår det, at erfaringsgrundlaget for arbejdet med C2C og andre nye grønne forretningsmodeller 5

7 stadig er meget lille, men tendenserne er klare. Virksomheder der arbejder med C2C ser positive effekter såvel på bundlinjen som på miljøsiden, og svarer samstemmigt, at de forventer effekterne stiger i takt med, at man får flere erfaringer med området og det breder sig yderligere ud. På OECD/FORA konferencen The Future Eco- Innovation: The Role of Business Models in Green Transformation, der blev afholdt i København i januar i år, diskuteredes forskellige tilgange til grøn forretningsudvikling. Deltagerkredsen var virksomheder, videnskabsfolk og policymakers fra hele verden. I programmet nævnes indledningsvis: Green growth means fostering economic growth and development while ensuring that natural assets continue to provide the resources and environmental services on which our well-being relies. However, existing production technology and consumer behavior can only be expected to produce positive outcomes up to a point. Innovation pushes the frontier of green solutions outward and can help to decouple growth from natural capital depletion. Innovation will also lead to new ideas, new entrepreneurs and new business models, thus contributing to the establishment of new markets and eventually to the creation of new jobs and industrial transformation. Leading firms and entrepreneurs are exploring green business opportunities, sometimes based on systemic thinking and radical innovations, aiming to capture and create value from new business models. Policy makers are also increasingly paying attention to the need for radical and systemic eco-innovations as a powerful lever in enabling a long-term transition and transformation towards a greener economy. The forthcoming EU Eco-Innovation Action Plan refers to business model eco-innovation as a new important area to be taken into account for promoting eco-innovation, while the EU Sustainable Consumption and Production and Sustainable Industrial Policy (SCP/SIP) Action Plan is under review with a consideration of integrating this new development. Konferencens hovedbudskab var, at en innovativ forretningsudviklingsmodel, der retter sig mod morgendagens forretningsområder, nødvendigvis må være grøn. Forretningsmodeller skal gentænkes snarere end forbedres. Nogle af de retningsgivende udsagn fra konferencen, er reflekteret i papers og power points i følgende link: en_2649_34173_ _1_1_1_1,00.html PÅ VEJ TIL EN OMSTILLING Hvis en omstilling fra lineær til det cirkulær skal ske, kræver det strategisk planlægning og konkret handling. Inspireret af den ovennævnte rapport, Towards a Circular Economy, vil en strategisk plan, der opfordrer til handling, være baseret på fire trin. Disse trin går fra low-risk muligheder og quick wins, over til større omstillinger og systemiske forandringer. De fire trin for omstilling til cirkulær økonomi: Trin A: Produktdesign Fokus på cirkulært design og produktion Ressourceoptimeret produktion Materialevalg Retursystemer Kvalitetsdesign Modulært design eller design for adskillelse Nemmere demontering I dette notat er casen længere nede, GH-form, et godt eksempel på, hvordan produktdesign er et nemt og oplagt første skridt for en virksomhed. Design til adskillelse, hvor råmaterialerne kan demonteres og genbruges, er både økonomisk rentetabet for virksomheden og kunden, og miljøet bliver mindre belastet. Dette gælder blandt andet også for Grundfos pumper og Maersk Line containerskibe, som er nærmere beskrevet senere. 6

8 Trin B: Nye forretningsmodeller Fra produkt til service Fra forbruger til bruger Leasing, leje og låne Oplevelsesøkonomi Performance-kontrakter Som eksempel på en ny forretningsmodel kan virksomheden SafeChem fremhæves. Deres forretningsmodel bygger på leasing af kemikalier, hvilket betyder at målet ikke længere er at sælge store mængder af deres produkter, men i stedet at yde en bedre service ved brug af mindre af dem. Således er det både i SafeChems og kundens interesse, at minimere mængden af kemikalier, og overskud af væsker aftages af SafeChem for at bruges igen. Dette har reduceret kemikalieforbruget til en tiendedel af det oprindelige. Kunder bliver ikke længere betragtet som forbrugere, men som brugere af en rengøringsservice, hvilket bidrager til et styrket samarbejde mellem leverandør og modtager. Et lignende eksempel er virksomheden Ahrend, som har gjort deres stole og borde til en service af kontorpladser, frem for produkter, hvilket ligeledes forklares nærmere i casebeskrivelserne. Trin C: Opbygning af kaskadesystemer / genanvendelse Effektive reparationer Opsamlingssystemer Brugervenlige, økonomisk effektive og kvalitetsbevarende retursystemer Behandlingssystemer Indhentningsteknologier Mange produkter som indgår i den biologiske cyklus har på nuværende tidspunkt ikke kaskadesystemer som understøtter dem. F. eks. genbruger vi ikke vores biologiske husholdningsaffald, hvilket man gør i mange andre lande. Dette kræver systemiske forandringer og paradigmeskift i de forskellige instanser. Virksomhederne Gabriel og Ahrend har udviklet et internt system for at aftage brugte møbler og tekstiler, og omdanne dem til nye møbler og tekstiler. Der findes dog mange virksomheder, som har udviklet produkter, der er designet og er klar til at indgå i kaskadesystemer (genbrug), men dette eksisterer meget begrænset på samfundsniveau og forudsætter en gennemgribende ændring i den overordnede håndtering af materialer og ressourcer. Trin D: Tværsektorielt samarbejde Åben innovation Facilitering af samarbejde Fælles produktion og infrastruktur Transparent informationsdeling Samarbejde om opsamling Industri-standardiseringer Match-making initiativer Puljestøtte til forskning Certificeringer Fordelene ved at fremhæve samarbejde mellem virksomheder i forskellige sektorer, er tydelige i de to case-eksempler på industrielle symbioser længere nede. Massive økonomiske besparelser, enorm ressourceoptimering og meget mindre forurening er nogle af resultaterne gennem åbent samarbejde i Kalundborg Symbiosis. Som en anden case om Rockwool også viser, er der behov for en facilitering af opsamling af affaldsprodukter, som kan blive ressourcer for andre virksomheder. Til sidst er NISP-casen et spændende eksempel på, at et nationalt samarbejde kan skabe mange arbejdspladser ved fælles infrastruktur. 7

9 CASEBESKRIVELSER De følgende cases fra det danske og udenlandske erhvervsliv, har i forskellig udstrækning taget cirkulær økonomi til sig som forretningskoncept. De er opdelt i 4 hovedområder: 1. Industrielle symbioser samarbejde mellem virksomheder, der har skabt et lukket kredsløb af ressourcer 2. Små og mellemstore virksomheder 3. Store virksomheder 4. Andre bemærkelsesværdige aktiviteter De enkelte cases er præsenteret således: 1. Præsentation af virksomheden / projektet 2. Virksomheden / projektets incitament 3. Virksomheden / projektets udgangspunkt og forudsætninger for innovation 4. et 5. Konklusion / forslag Nogle af de her beskrevne cases har vægtet markedspotentialet i en C2C certificering, hvor andre har fokuseret på andre tilgange til en cirkulær ressourceoptimering. Det skal understreges, at det i dette notat ikke er intentionen at fremhæve certificeringen som det afgørende redskab. Det er netop væsentligt at fremme initiativer på mange forskellige niveauer, hvis målet om mere cirkulær økonomi skal opnås. INDUSTRIELLE SYMBIOSER (Systemisk samarbejde mellem virksomheder) Herunder er to direkte eksempler på industriel økologi, og hvordan den ene virksomheds affald er den anden virksomheds ressourcer, med både store økonomiske afkast og miljømæssige benefits til følge. CASE 1: KALUNDBORG SYMBIOSIS Præsentation af projektet Kalundborg Symbiosis er et samarbejde mellem virksomheder i Kalundborg, som aftager affald fra hinanden, og løbende omdanner det til ressourcer. En industriel symbiose kan defineres som en udveksling af materialer eller affaldsstrømme mellem virksomheder en logik hvor den ene virksomheds affald bliver den anden virksomheds ressourcer. I Kalundborg Symbiosis køber og sælger offentlige og private virksomheder affald fra industriproduktion i en lukket cyklus. Affald der handles er eksempelvis damp, aske, gas, varme, slam eller andet som fysisk kan transporteres fra en virksomhed til en anden. Kalundborg Symbiosis er den første velfungerende industrielle symbiose i verden og er, indenfor den akademiske disciplin industriel økologi, blevet et tekstbogseksempel på effektiv ressourcebesparelse og genanvendelse af materialer i industriel produktion. Den industrielle symbiose er derudover et meget konkret eksempel på hvordan principperne i den cirkulære økonomiske model kan medvirke til innovative samarbejdsformer, der skaber bedre bundlinje, forbedret konkurrencesituation og en mere bæredygtig industriel produktion. Projektets incitament Incitamentsstrukturen i den industrielle symbiose er drevet af ressourceknaphed. Forøgede omkostninger hos virksomhederne har været det primære udgangspunkt for en omlægning i produktionen, for at opnå en besparelse på ressourceeller afgiftssiden. Det er også en indtjening ved transformationen af affald til et biprodukt. Incitamenter til miljømæssige forbedringer har i den seneste tid fået selvstændig værdi og er blevet en afgørende prioritering. Projektets udgangspunkt og forudsætninger Kalundborg Symbiosis er udviklet gradvist over tid. Fra det tidligste samarbejde mellem Kalundborg kommune og Statoil (dengang Esso) i 1961, til en egentlig symbiotisk relation blev etableret i Siden da har virksomheder løbende koblet sig på den industrielle symbiose, og i dag eksisterer mere end 30 udvekslinger af vand, energi og bistrømme mellem Kalundborg kommune og de 8 virksomheder: Novo Nordisk, Novozymes, DONG Energy, RGS90, Statoil, Gyproc, 8

10 Kalundborg Forsyning og KaraNoveren. Dertil kommer, at en række landbrug - og i nær fremtid fiskeopdræt - er knyttet til symbiosen, som aftagere af gødningsprodukter, spildvarme, etc. En del af symbiosens succes tilskrives den meget korte fysiske afstand, der eksisterer mellem virksomhederne i Kalundborg. Men en måske endnu vigtigere forudsætning er den korte mentale afstand eller barriere, der har eksisteret mellem virksomhederne at man aktivt vægtet kommunikation, åbenhed og samarbejde, snarere end at holde på forretningshemmeligheder. Samarbejdet mellem virksomhederne i Kalundborg Symbiosis opstod bottomup; initieret af virksomhederne selv, men med kontinuerlig støtte fra Kalundborg kommune. Ressourcedelingen i den industrielle symbiose har givet virksomhederne mulighed for at spare på en række inputressourcer, som fx olie, naturgas, kul, vand og naturgips: Årlig besparelse (estimater baseret på 2010-tal): Naturgips tons Fuelolie tons Kul tons Naturgas 28 mio. m3 Vand 3 mio. m3 Kalundborg Symbiosis har samtidig resulteret i en genanvendelse af restprodukter som flyveaske, afsvovlingsprodukter og restfraktioner fra medicinalproduktionen på Novo Nordisk til foder og plantegødning svarende til tons per år. Alle symbiotiske relationer har betydet en økonomisk gevinst for virksomhederne. På miljøsiden er der tale om en samlet årlig CO2 reduktion på mindst tons som følge af ressourceeffektiviteten og genanvendelsen i Kalundborg Symbiosis. Arbejdspladser Kalundborg Symbiosis har over tid medvirket til at fastholde arbejdspladser i Kalundborg. Symbiosen har skabt incitament for, at virksomhederne foretrækker at blive i lokalområdet, i stedet for at flytte produktionen tættere på virksomhedernes hovedsæder eller til andre lande, hvor produktionsomkostninger er lavere. Også spin-off virksomheder og under- og serviceleverandører har placeret sig i Kalundborg, som følge af den store koncentration af virksomheder i symbiosen. Videre har de senere års udviklingsprojekter muliggjort tiltrækning af højtuddannet og specialiseret arbejdskraft. Eksportpotentiale Kalundborg Symbiosis har en meget høj frekvens af henvendelser fra danske og udenlandske virksomheder, journalister, akademiske institutioner, konsulenter, interessenter, etc. og mere end 10 større udenlandske delegationer har i det seneste år besøgt Kalundborg Symbiosis. Modellen er også blevet studeret i af udenlandske institutioner og har blandt andet inspireret til etableringen af det britiske succesprogram NISP National Industrial Symbiosis Programme (http://www.nisp.org.uk/). Et lignende tiltag findes i det vestlige Australien, hvor verdens største industrielle symbiose Kwinana Industrial Park findes. På baggrund af succeserne fra Kalundborg Symbiosis og med ønsket om at udbrede symbiose-konceptet til små og mellemstore virksomheder, har man oprettet et Regionalt Symbiose Center i Kalundborg. Konklusion / forslag Det mindset der ligger til grund for cirkulær økonomi og industriel symbiose kan appliceres ved både SMV ere og til andre sektorer end blot industriel produktion. Der findes derfor i hele landet et uopdyrket område for ny grøn vækst gennem samarbejde, ressourceoptimering og genanvendelse. Nye symbioser mellem virksomheder handler i høj grad om at plukke de eksisterende lavt hængende frugter, hvilket kan gavne virksomhedernes vækstpotentiale, konkurrenceevne og miljøprofil, samt eksponeringen for markedets muligheder. 9

11 Endvidere har Danmark, som hjemsted for verdens første avancerede industrielle symbiose, et unikt potentiale til at blive det europæiske fyrtårn for industriel symbiose som anvendt praksis. Industriel Symbiose indgår også i EU s flagskib for ressourceoptimering. Det vil derfor være ønskeligt at det Regionale Symbiose Center kan videreudvikles og anvendes konstruktivt på nationalt plan. Et nationalt symbiose center kan selvfinansieres delvist, men er også afhængig af tilførte midler. De tilførte midler kunne eksempelvis komme fra en promille ordning indenfor affaldssektoren i lighed med NISP systemet i England. CASE 2: NATIONAL INDUSTRIAL SYMBIOSIS PROGRAMME (NISP) Præsentation af projektet National Industrial Symbiosis Programme (NISP) er et initiativ under organisationen International Synergies i England. Organisationen er placeret i Birmingham, men opererer i hele England, Wales, Nord Irland og Skotland, via 12 regionale kontorer. NISP arbejder for at skabe nye forretnings- og vækstmuligheder for de britiske virksomheder gennem industriel symbiose. Ved at skabe partnerskaber omkring udveksling af ressourcer og at dele ekspertise og viden, kan virksomhederne reducere affaldsfraktioner og forbedre ressourceeffektivitet, konkurrenceevne og den grønne profil. Programmet er offentligt finansieret og gennem gratis rådgivning, matchmaking, workshops og konferencer, hjælper NISP virksomheder med at opnå både økonomiske, miljømæssige og sociale fordele. Projektets incitament NISP er, ligesom Kalundborg Symbiosis, drevet af en incitamentsstruktur, hvor ressourceeffektivitet, bundlinjebesparelser, miljøpåvirkninger og nye forretningsmodeller er i højsædet. Projektets udgangspunkt og forudsætninger Inspirationen for programmet er som nævnt de positive resultater man har opnået ved cykliske konstruktioner i Kalundborg Symbiosis. Men hvor Kalundborg Symbiosis er opstået bottom up på initiativ af virksomhederne selv, er NISP et organiseret og systematisk initiativ, igangsat af myndigheder. Via de 12 regionale kontorer samt den nationale koordination, har man formået at initiere helt nye og innovative løsningsmodeller, partnerskaber og forsøgsprojekter mellem virksomheder, som ellers ikke ville have kendskab til hinanden. Et eksempel på en virksomhed, der har reduceret omkostningerne samt øget salget som følge af kontakter skabt via NISP, er Texon. Texon er et internationalt firma, der fremstiller indlæg og andre komponenter til sko industrien. Texon har etableret et partnerskab med et andet NISP medlem, indenfor polymer industrien, som oparbejder 1000 tons plastik-polymer baseret affald fra Texons produktion, således at det igen kan anvendes til produktion. På basis af de overvældende resultater er NISP af EU blevet udråbt til et flagship programme og er af kommissionen blevet identificeret som den mest effektive ressourcepolitik ud af de 120 gennemgået på verdensplan. NISP blev endvidere i 2010 kåret til det bedste CO2 reduktions-projekt. NISP blev også fremhævet som 1 af 20 Worldwide Green Game Changing Innovations i en rapport bestilt af WWF (World Wide Fund for Nature). De mange anerkendelser skyldes, at NISP i den grad har demonstreret, at programmet, med udgangspunkt i industriel symbiose, stimulerer økonomisk vækst, skaber nye arbejdspladser og understøtter virksomheder i deres bestræbelser på at overgå til en low carbon økonomi samtidig med, at de genererer et netto udbytte til statskassen. Uafhængige økonomiske analyser har påvist, at NISP har genereret mellem 1,4 og 2,4 milliarder i total øget værdi for den engelske økonomi, svarende til næsten 13 til 22 milliarder danske kroner. Det er en forholdsmæssig effekt af den offentlige investering på mellem 53:1 og 88:1. NISP s betydning m.h.t. at stimulere øgede indkomst/selskabsskatte- og momsindtægter estimeres til 247 millioner alene i perioden fra 2005 til Det økonomiske afkast ved den offentlige investering i NISP er dermed ganske enestående. 10

12 Konklusion / forslag NISP understreger selv, at forudsætningen for deres succes er den offentlige finansiering, af den centrale organisation. Kun på denne måde får alle virksomheder, uanset størrelse og økonomisk kapacitet, mulighed for at deltage i samarbejdet. NISP programmet er i sig selv skalerbart og, udover at have dannet eksempel for tilsvarende offentligt finansierede projekter i flere europæiske lande, forventes NISP i England at vokse yderligere i de kommende år. NISP stræber efter, at industriel symbiose bliver reglen og ikke undtagelsen for fremtidig produktion. Derved kan vækst og ressourceforbrug afkobles. Nedenstående skitsering viser omkostningerne ved at implementere cirkulær økonomi i produktionen af en lygtepæl i støbejern, med en levetid på år. Tallene er omtrentlige og bygger på en estimering af virksomheden selv. Der er investeret kroner i produktet, som inkluderer certificering, produktudvikling og nye maskiner og værktøjer. Omkostninger ved cirkulær økonomi (C2C) per produkt: Mat. Løn. Energi I alt: 5000 kr. Vedligehold : 70 kr. SMÅ OG MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER Herunder er 5 udvalgte eksempler på succesfulde virksomheder, som arbejder med cirkulær økonomi. Listen kunne gøres lang, men de følgende repræsenterer potentialet i cirkulær økonomi. COWI har kortlagt og beskrevet flere cases der vil være at finde i den kommende rapport Green business model innovation som FORA snart udgiver. Mat. Løn. Energi I alt: 600 kr. CASE 3: GH FORM Præsentation af virksomheden GH Form udvikler og producerer gade- og parkudstyr. De er i al sin enkelhed et ultimativt eksempel på den indlysende logik i cirkulær økonomi. Forbruget af råmaterialer omfatter primært jern og metal, og de råder over jernstøberier i Danmark. GH Form er netop blevet Cradle to Cradle certficeret. Produktsortimentet spænder over alt fra hele byrum til diverse inventar, såsom lygtepæle, bænke, riste, plantekasser, cykelstativer, etc. Kunderne er primært kommuner, offentlige virksomheder og myndigheder. Virksomhedens incitament Incitamentet for en implementering af cirkulær økonomi har også i dette tilfælde været bundlinjebesparelser. Eksemplet viser, at lygtepælen er meget let at genanvende eller kan sælges videre til andre kunder. Den første totalomkostning på kr. tager udgangspunkt i en typisk produktionsmetode, hvor materialeomkostninger optager ca. 60 procent af de samlede omkostninger. Ved den efterfølgende renovering genbruges materialet, hvilket betyder, at denne ganske væsentlige omkostning ikke længere medregnes. Virksomhedens udgangspunkt og forudsætninger Omkostningsplanen skitserer det forretningspotentiale, som eksisterer inden for en type produkter, der ikke er voldsomt komplekse. Næste skridt i en cradle-to-cradle tankegang inden for denne branche vil være, at kunne genanvende produkterne på en måde, der kræver mindst muligt energiforbrug for at omdanne produktet til en ny funktion. Dette kan være et 11

13 udviklingspotentiale for virksomheder med en lavkompleks produktion. Der er i forretningsplanen ikke taget hensyn til ejerskabsforhold til lygtepælen. Her tænkes særligt på finansieringsmodeller, og hvordan forskellige metoder kan have indvirkning på virksomhedens finansielle status. Virksomheden mangler fortsat en reel efterspørgsel, før man kan konstatere, at business casen er gangbar. GH Form håber med certificeringen på et first-mover fordel ved certificeringen. Konklusion/forslag Der er god forretning i at genanvende GH Forms produkter, som den overstående enkle business case vil bevidne. Det er dog vel at mærke kun på omkostningssiden. På indtjeningssiden er har GH Form ikke opnået et marked endnu. Her anbefales det at kommuner og myndigheder i sine indkøb i højere grad vil vægte hvordan produkter senere i sin levetid kan genbruges eller bringes tilbage til omstøbning af nye produkter. CASE 4: XELLA Præsentation af virksomheden Xella er en international producent af byggematerialer i porebeton, som sælges under varemærkerne YTONG og Silka. Xella er repræsenteret i alle nordiske lande, og den nordiske organisation ledes fra Xella Danmark A/S, der har kontor i Løsning mellem Horsens og Vejle. Virksomhedens/projektets incitament På baggrund af Xellas egne kundeanalyser i flere europæiske lande, arbejder man med tesen om, at jo skrappere energikrav i et givent land, des højere betydning får begrebet bæredygtighed. Xella håber hermed, at kunne iscenesætte de egenskaber deres produkter har, og samtidig sætte gang i en debat i byggematerialebranchen. blandt andet sin C2C certificering som et middel til dette. Virksomhedens holdning er, at deres arbejde med affaldshåndtering og genanvendelse har givet en værdifuld indsigt i deres produkters livscyklus og samtidigt åbnet op for nye forretningsmæssige muligheder. Samtidig har det vist sig, at mange af de nye teknologier, som Xella er ved at udvikle, forudsætter optimering af ressourcerne, eller bedre udnyttelse af kredsløb. Her ser man ligeledes store indtjeningspotentialer. I 2011 steg Xellas omsætning på byggematerialeprodukter med 51%, fra et tocifret millionbeløb til et trecifret beløb. En stor del af stigningen kan tydeligt henføres til C2C certificeringen og introduktion af nye bæredygtige produkter. Konklusion/forslag Det er især kunderne som bestemmer udviklingen af nye teknologier og produkter. Xella finder det ønskeligt at myndigheder udsteder krav om at produkter kan indgå i det biologiske og / eller teknologiske kredsløb. En sådan udvikling vil fremprovokere større investeringer i produkter med vægt på cirkulær økonomi, mener man hos virksomheden. CASE 5: GABRIEL Præsentation af virksomheden/projektet Gabriel er en Ålborgensisk tekstilvirksomhed. Hensyn til omgivelserne er forankret i virksomhedens kvalitets- og miljøledelse. Produktionen har de sidste 20 år været helt fri for tungmetaller og andre stoffer, og Gabriel har i mange år anvendt det europæiske EU- miljømærke Blomsten og sundhedsmærket Oeko-Tex. I 2010 blev Gabriel A/S som den første danske virksomhed C2C certificeret. Gabriel leverer løsninger til internationale førende møbelproducenter, og for 3 år siden indgik de et tæt samarbejde med flere kunder, heriblandt Ahrend som omtales senere, med det mål at frembringe C2C kontormøbler til forbrugere i hele verden. Virksomhedens udgangspunkt og forudsætninger Xella har en strategi om at profilere sig på bæredygtighed, og bruger 12

14 Virksomhedens incitament For Gabriel er C2C en helt ny måde at tænke bæredygtighed på. Tidligere miljøcertificeringer har alle været baseret på, at man skal reducere ressourcer, udledning og indhold af giftige stoffer for at gøre mindre skade. Nu designer virksomheden produkter, der gavner i stedet for at gøre mindre skade. Det sker ved at sikre, at de indgår i biologiske og tekniske kredsløb. Det er Gabriels idegrundlag at levere dokumenteret kvalitet og miljø, til en konkurrencedygtig pris, som skaber værdi til alle i forsyningskæden. Målene for arbejdet med C2C er derfor både at levere bæredygtige produkter, og samtidig øge Gabriels og deres kunders indtjening. Virksomhedens udgangspunkt og forudsætninger C2C processen har fået meget stor indflydelse for virksomhedens produktudvikling. Gennemført uddannelse og nye procedurer sikrer, at cirkulær økonomi nu aktivt indgår i produktudviklingen. De har også indgået i kvalitets- og miljøsamarbejdet med deres kunder, leverandører og andre udviklingspartnere, og sætter krav til dem og deres evne til at være innovative. Status efter certificeringen er, at Gabriel oplever en meget stor interesse for C2C i relation til produkter, men også i deres løbende samarbejde med partnere om design, kvalitet og miljø. På denne baggrund har C2C certificeringen været en god investering for Gabriel og cementeret deres position som markedsleder i levering af møbelstoffer og polstrede løsninger. Konklusion/forslag Ved at blive presset af sine kunder og samtidig indgå i dialog med både kunder og leverandører om muligheder, har Gabriel skabt bæredygtige og innovative produkter. Virksomheden er villig til at gå i dialog om, hvilke udfordringer man har haft i udviklingsfasen, med andre virksomheder, som derved kan blive hjulpet i gang med deres egen udvikling. En sådan dialog kan øge troværdigheden for cirkulær økonomi, og der kan erfaringsudveksles, så danske virksomheder hurtigere kan skabe bæredygtig vækst. CASE 6: AHREND Præsentation af virksomheden Hollandske Ahrend laver møbler og møbeldesign. Ahrend 2020 Stolen består af 100% genanvendelige materialer, der er udviklet til den tekniske og biologiske cyklus. Ahrend garanterer en restværdi på stolen, selv efter ti års brug. Virksomhedens incitament Ahrend har som mål at deres produktionsprocesser skal være CO2 neutrale, og, hvor det er muligt, producere mere energi end de forbruger. De ønsker ligeledes at lukke produktionskredsløbene, og få højest mulig genanvendelse. Virksomhedens udgangspunkt og forudsætninger Følgende produkter er eksempler på innovation som konsekvens af C2C certificeringen: produkter, reparation af produkter og komponenter således at deres levetid forlænges. andre genbrugsprodukter hentes og skilles ad og komponenter / materialer genbruges. En anden innovation som er kommet ud af Ahrends arbejde med cirkulær økonomi, er samarbejdet med underleverandører. De har bl.a. været med til at overtale Gabriel til at ændre opskriften på de farvestoffer de bruger i deres produkter. I 2010 var Ahrend den første europæiske producent af kontormøbler der havde C2C certificeret tre produkter. 13

15 For at blive kvalificeret til disse certifikater skulle produkterne opfylde meget stringente krav i forhold til materialeindhold, demontering, produktionsteknik og genbrug. I dag kommer 35% af Ahrends salg fra C2C certificerede produkter og dette forventes stige til 65% i Konklusion/forslag Ahrend har etableret et multi-disciplinært team som tager sig af det organisatoriske i forbindelse med udviklingen af cirkulærer økonomiske løsninger og produkter. De bruger ca. 0,4 fuldtidsansat i forbindelse med C2C certificerings-implementeringen. CASE 7: VAN HOUTUM Præsentation af virksomheden Van Houtum er den første virksomhed i verden, der producerer et Cradle to Cradle designet toiletpapir og tissue-papir. Målet for produktet har været at gøre det sikkert for menneskelig hud-kontakt og andre biologiske systemer samt at gøre det fuldstændig biologisk nedbrydeligt. Produktet kan tilføjes den biologiske cyklus uden nogen skadelige virkninger på miljøet. Virksomhedens incitament Virksomheden profilerer sig på bæredygtighed. Siden 1960 erne har man brugt genbrugspapir som råmateriale for produktionen af toiletpapir. I 1995 overgik Van Houtum til at bruge overfladevand i stedet for grundvand i papirproduktionen, og nu er den langsigtede ambition at realisere en cirkulær økonomi helt gennemgribende i virksomheden. Virksomhedens/projektets udgangspunkt og forudsætninger Sammen med underleverandører har Van Houtum udviklet nye alternative kemikalier, der er uskadelige for mennesker og miljø. Toiletpapiret er flagskibet for virksomheden. Omsætningen af produktet er stadig under 10% af den totale omsætning, men forventes at det vil stige til 25-30% i løbet af de næste få år. Denne forventning understøttes af de nuværende resultater: siden det blev introduceret i midten af 2010, er omsætningen fordoblet hver 6 måned. Det tog omkring 3 års research og udvikling, at producere det første Cradle to Cradle certificerede toiletpapir og papirhåndklæder. Et innovationstilskud på næsten fra EU dækkede en del af de totale omkostninger og var en vigtig forudsætning for at gøre det hele muligt. I 2011 er produktportfolioen blevet komplementeret med håndsæbe, skumsæbe og toiletsæderenser. Konklusion/forslag Casen er et eksempel på nødvendigheden af økonomisk støtte til research og udvikling af produkter, der skal kunne indgå i det biologiske og tekniske kredsløb. STORE VIRKSOMHEDER Herunder er beskrevet flere virksomheder, som på trods af deres størrelse, har valgt at se på cirkulær økonomi som en seriøs forretningsmodel, og som en del af deres overordnede visioner og innovative produktudvikling. CASE 8: MAERSK LINE Præsentation af virksomheden Mærsk Line er et containerskibsfirma, der bygger store skibe lavet primært af stål, men med mindre delkomponenter af andre materialer, herunder kobber. Maersk Line har påbegyndt et materiale informationssystem og visualisering, hvilket indebærer identifikation og lokalisering af anvendte materialer i containerskibet Triple-E. Informationen kan nemt opdateres ved fremtidige ændringer, og uønskede materialer kan lettere fjernes. Det betyder også, at skibet kan skilles ad, og delkomponenterne kan genbruges. Virksomhedens incitament Hong Kong-konventionen foreskriver at skibe skal have et Inventory Of Hazardous Materials et system, der identificerer skadelige materialer. Fra bilindustrien har man erfaringer med, at investeringen i en kortlægning af samtlige materialer, ikke er meget større, i forhold til hvis man kun kortlægger skadelige materialer. 14

16 Jern, kobber og andre ressourcer er begrænsede, og ved at have fuldt overblik over materialernes placering og sammensætning, er det muligt at lave genvinding uden tab af kvalitet. Et køb af et skib, er ud over funktionen som transportmiddel, således også en investering i fremtidige ressourcer til genanvendelse. For at få mest ud af ressourcerne, er viden om dem afgørende. Virksomhedens udgangspunkt og forudsætninger Skibe, der ophugges, sælges på nuværende tidspunkt som blandet jern. Med viden om, hvor særlige kvalitetsmaterialer er placeret i skibet, er det muligt at adskille disse, og undgå at blande dem med andet materiale, der vil forringe dem. Et større fokus på indgåede materialer vil også generere et tættere samarbejde med leverandører, hvilket kan medføre bedre komponenter og fjernelse af uønskede materialer. Projektet er under udvikling og kræver optagelse i industrien, som set i forlængelse af EU s arbejde for at gøre biler mere genanvendelige. De økonomiske forventninger til projektet er, at skibes værdi ved ophugning vil øges 10%. Anvendelse af genbrugt stål og andre metaller reducerer klimapåvirkningen, miljøpåvirkningen og beskytter de ressourcer, der allerede er kommet i anvendelse. Konklusion/forslag Dette projekt placerer genanvendelse og cirkulær økonomi i en større skala, og kan bruges til at stille Danmark i førersædet overfor EU hvad det gælder ressourceanvendelse, intelligent design og grøn innovation. Det fremviser også cirkulær økonomi på globalt plan, da Kina er Maersks største leverandør af jern. CASE 9: GRUNDFOS Præsentation af virksomheden Grundfos laver pumpeenheder, hvor hovedprodukterne er til varme og aircondition og andre centrifugalpumper til industri, som fx vandforsyning, spildevand og dosering. Grundfos er begyndt at indsamle gamle pumper til genbrug på et teststadie. Virksomheden har øjnet potentialerne i at udarbejde produktionen i et mere lukket kredsløb, og driver i disse måneder et pilotprojekt på dansk grund, om at genanvendelse af gamle pumper. Virksomhedens incitament Udgangspunktet er at genanvende flere materialer såsom de sjældne jordarter neodymium og dysprosium, der indgår i de nye generationer af pumper (og fx også i vindmøller). Det forudsætter dog, at initiativet bliver økonomisk rentabelt. Virksomhedens udgangspunkt og forudsætninger Da virksomheden arbejder business-to-business, ligger den største udfordring ikke i at udvikle den teknologi, der skal muliggøre genanvendelsen, men i at motivere grossister og leverandører til at tage de gamle pumper retur. Virksomheden har til det formål udviklet en model for økonomisk kompensation til de forskellige mellemled, der afregnes efter antallet af pumper, der indsamles. De pumper, der indsamles i dag, er gamle modeller uden sjældne jordarter. Derfor er det indtil videre kun aluminium, der genanvendes i produktionens støbeovne, mens bl.a. stål og jern kildesorteres og skrottes. Grundfos mangler endnu at se den store økonomiske gevinst. Virksomheden er dog af den overbevisning, at projektet bliver økonomisk rentabelt, i takt med at råvarepriserne vokser. Endvidere vil det betale sig, når man opnår at indsamle de kasserede pumper mest muligt effektivt. Konklusion/forslag Som markedsleder i pumpeindustrien, sender Grundfos vigtige signaler til grossister og leverandører, at pumperne kan returneres. Der er tilmed en økonomisk kompensation, som kunne minde om en pant-ordning, der er potentielt motiverende for grossister og leverandører. 15

17 CASE 10: ROCKWOOL Præsentation af virksomheden Rockwool er producent af stenuld, som er et brandsikkert isoleringsprodukt. Rockwool har opmagasineret gammelt produktionsaffald på deres eget areal i Doense. Dette inddrages i produktionsprocessen på ny, når der er en mangel af jomfurelige råvarer. Derudover aftages brugte isoleringsmaterialer (udvalgt byggeaffald) til genoparbejdning. Imidlertid har krisen i byggeindustrien medført, at denne del af byggeaffaldet er faldet i volumen. Rockwool har derfor søgt efter nye råvarer (urban minedrift), og har nået frem til, at knuste toiletter og badekar kan bruges som råvare til isoleringsmaterialer. Dermed er der nu leverancer fra endnu flere forskellige byggeaffaldsfraktioner. Virksomhedens incitament De begrænsede jomfruelige ressourcer, primært leverede fra Sverige, har været et vigtigt incitament. Det har vist sig, at genanvendeligt byggeaffald kan fås billigt i Danmark, med det forbehold at kvaliteten skal være i orden. Virksomhedens udgangspunkt og forudsætninger Mangel på råvarer til produktion, har drevet Rockwool til at opsøge andre muligheder. Her har det været mest nærliggende at bruge affald fra byggeriindustrien, som har store mængder af ressourcer til deres produktion. Virksomhedens behov for råvarer har skabt en naturlig industriel symbiose, hvor Rockwool er aftager af affald, der bliver til råvarer i virksomhedens produktion. Det giver ligeledes en fordel for leverandører af byggeriaffaldet, som ellers ville have omkostninger ved at bortskaffe dette. Konklusion/forslag Der eksisterer et reelt behov for formidling af samarbejde mellem virksomheder, til at danne industrielle symbioser for at den ene virksomheds affald kan blive den andens virksomheds ressourcer. CASE 11: SAFECHEM Præsentation af virksomheden SafeChem, datterselskab af DOW Chemicals, har specialiseret sig i sikker og bæredygtig anvendelse af klorinerede opløsningsmidler til høj præcisions rengøring. SafeChem har gjort det muligt at lease hele renseprocessen, herunder udstyr, opløsningsmidler af høj kvalitet og ekspert know-how. Det er en innovativ kemisk leasing model, udviklet til at opfylde de kvalitets- og miljøkrav, som kunderne har behov for. Virksomhedens incitament SafeChem giver kunderne mulighed for, at drage fordel af den rengøring de klorerede opløsningsmidler tilbyder. Det begrænser samtidig den eksponering medarbejderne udsættes for af kemikalier og spild i miljøet. Systemet er udformet til at blive anvendt i kombination med lukket rengøringsudstyr samt et lukket kredsløb for forsyning og genvinding. Denne tilgang er et skift væk fra at fokusere udelukkende på salg af kemikalier, og til at bruge kemikalier mest muligt effektivt. Dette skaber såvel miljømæssige som økonomiske fordele for afsender såvel som bruger. Virksomhedens udgangspunkt og forudsætninger Innovationen af SafeChems leasingmuligheder har været båret af alt fra kvalitetsoptimering og miljøregulering, til forretningsovervejelser, der skulle differentiere virksomheden fra konkurrenterne. Ved at sælge service i stedet for produkter, kan livscyklus omkostninger som materialer, arbejdsmiljø og affaldsstyring forbedres. Bilindustrier som Volkswagen, Daimler Chrysler, Volvo, Ford, Toyota og General Motors bruger leasing af kemikalier. Således også i andre industrier i elektronikbranchen, samt i en vis udstrækning i papirindustrien, taget det til sig. Det Østrigske miljøministerium henviser ligeledes til leasing af kemikalier i en serie af projekter. Konklusion/forslag Det anbefales at understøtte udbredelsen af servicebaserede forretningsmodeller, såsom leasing. 16

18 ANDRE INTERESSANTE AKTIVITETER Herunder er et lille udpluk af danske virksomheder og andre bemærkelsesværdige aktiviteter, som træder frem, når man taler om cirkulær økonomi. Virksomheder i Danmark Genan er en dansk virksomhed med en milliardomsætning og 20 års erfaring i genbrug af dæk i den tekniske livscyklus, med fabrikker i Danmark, Tyskland og USA. Region Midtjylland har startet et vækstprojekt, hvor C2C er driveren for forretningsudviklings- og cirkulære ressourcestrategier i regionen. Der skal gives støtte til i alt 40 virksomheder til udvikling, igangsættelse af produktion af 15 produkter. Herudover får to byudviklingsprojekter udarbejdet en handlingsplan med udgangspunkt i C2C. Væksthuse har fået trænet konsulenter i C2C tankegangen finansieret af Miljøstyrelsen. Cradle to Cradle er blevet en integreret del af uddannelserne på arkitektskolerne i København og Århus, Ingeniøruddannelsen ved Syddansk Universitet i Sønderborg, Designskolerne i København og Kolding og produktionsteknolog-uddannelsen i Skive, VIA University College, Ingeniørhøjskolen i Århus, Niels Broch m.fl. Den danske virksomhed Gypsum Recycling er den første virksomhed i verden, som transformere gipsplader til råmaterialer igen. Teknologien er implementeret i 7 lande. LEGO er inspireret af cirkulær økonomi i deres CSR strategi, og har et mål om at være affaldsfri i Ege tæpper arbejder på certificering og at gøre C2C til en udviklingsstrategi for behandling af alle deres materialestrømme. COWI har indarbejdet C2C tankerne i deres nye bæredygtighedsstrategi, og udvikler flere byggeprojekter med udgangspunkt i dette. Dansk Industri har udarbejdet en vejledning til C2C. Byggeri og arealudvikling i Danmark Green Solution House på Bornholm - arkitekter: 3XN, McDonough & Partners Cradle to Cradle mødepavillon i forbindelse med COWI s domicil i Lyngby COWI, 3XN og Vugge til Vugge Danmark Begge ovenstående er case byggerier i udviklingen af en Cradle to Cradle byggemanual støttet af Realdania. Denne slags pilotprojekter stiller krav om innovation til producenter og underleverandører tilknyttet projekterne, og kan herved generere udviklingen af nye produkter og komponenter, der kan indgå i en cyklus og opgraderes over tid. Andre aktiviteter i Danmark Bornholm har gjort C2C til en central del af deres Bright Green Island strategi og er ved at implementere C2C principper i et stort videns - og konferencecenter på øen. NCC er ved at udvikle strategier for bæredygtig anvendelse af materialer og ressourcer, der skal indgå i deres digitale udviklingsstrategi. Der arbejdes på, hvordan vi kan skabe et Cradle to Cradle passport for en bygning eller en arealudvikling. Flere byggeelementvirksomheder har udarbejdet, eller er ved at få C2C certificeret et produkt: Rheinzink, Troldtekt, Dansign, Tarkett, Gyproc m.fl. 17

19 ANBEFALINGER De cases der er nævnt ovenfor viser tydeligt, at der er gang i en cirkulær økonomisk omstilling, der skaber resultater både miljømæssigt og økonomisk. Lignende positive resultater er der al muligt grund til at tro kan opnås af andre virksomheder, hvilket samlet set ville resultere i en positiv udvikling for Danmark med øget vækst og beskæftigelse. Udviklingen vil muligvis komme af sig selv med tiden, men den kan accelereres via en målrettet indsats. Nedenfor er samlet en række forslag til initiativer. Det er forslag som arbejdsgruppen vurderer vil kunne fremme omstillingen til en grøn og mere cirkulær orienteret økonomi. Og gøre Danmark til frontløber på området. Et Dansk Industrielt Symbiosecenter Etablering af et nationalt center for fremme af virksomhedssymbioser, som via genanvendelse af affaldsprodukter og optimering af ressourcer, kan bidrage med fornyet vækst til det danske erhvervsliv. Danmark har i Kalundborg Symbiosis et veletableret og unikt eksempel på cirkulær økonomi, der allerede er blevet eksporteret og videreudviklet i udlandet. Dette er dog sket på uformel vis og uden at Danmark har arbejdet organiseret med systemeksport. Der findes i Danmark et uopdyrket potentiale for at udvide og udbrede symbiose-konceptet til både andre industrielle klynger, såvel som små og mellemstore virksomheder. Det kan derfor anbefales, at Danmark i fremtiden videreudvikler den kompetence, der ligger i Kalundborg Symbiosis, og udnytter det danske potentiale til sit fulde. Eventuelt ved at anlægge et dansk nationalt industrielt symbiosecenter. Bedre kobling mellem SMV ere og de videregående uddannelser Der er et konkret behov blandt SMV ere med at komme fra ide til konkret handling. Flere uddannelser har studieretninger, der omhandler Cradle to Cradle og anden lignende cirkulær tilgang, og de studerende vil gennem praktikordninger og studiejob billigt kunne tilføre de mindre virksomheder den nødvendige ekstra ressource og kompetencer til at komme godt i gang. SMV ere har ofte en dobbelt udfordring, når det gælder om at finde kræfter til innovation. Primært bruges den ledelsesmæssige kapacitet i overvejende grad på drift. Derfor oplever virksomhederne, at de mangler et modtageapparat i virksomheden, der gør dem i stand til at benytte de ydelser, der findes i det offentlige rencekraft og fremtidssikring som en af konsekvenserne af, at direktøren ikke har ressourcerne til at arbejde strategisk med vækst. En SMV er en lille organisation. Derfor er det svært og holde sig opdateret med alle nye ting, og svært at finde personer i organisationen, der kan påtage sig disse ting, såsom Cradle to Cradle. Vi har derfor brug for en hjælpende hånd og ikke bare en håndbog med gode råd. Vi har brug for at få tilknyttet en person i kortere eller længere tid, som kan fordybe sig i en opgave (Cradle to Cradle) og løse opgaven med at implementere samme. Direktør Henrik Linneberg, Front Z, medlem af Cradle to Cradle forberedende arbejdsgruppe i Region Midtjylland. Som eksempel kan nævnes, at Træets Arbejdsgivere afholdte et seminar for en gruppe virksomheder, hvor de blev introduceret til de muligheder der lå i C2C. På baggrund af introduktionen begyndte virksomhederne at generere ideer, men en del gik desværre i stå efter dette, da ressourcerne ikke var til stede på virksomhederne. Den ene virksomhed fik efter en periode kontakt til studerende fra Syddansk Universitet, som havde studeret C2C. Virksomheden fik den studerende på en studieordning få dage om ugen. Dette samarbejde har nu ført til en ansættelse og virksomheden er klar til at ansætte den studerende efter endt studie. Med den studerende tilknyttet, modnes virksomheden step by step til en cirkulær produktions proces, i en forretningsmæssigt sund udvikling. Videregående uddannelsesinstitutioner, fra akademiske til teknisk- og handelsskoler som Syddansk Universitet, Erhvervsakademi Dania, VIAUC, Kolding Designskole, Niels Brock, CBS, ASB, RUC og AU har alle udvist interesse i at udveksle erfaringer og undervise i cirkulær økonomi. 18

20 Match-making Udviklingen kan i mange virksomheder styrkes af match-making og åben dialog. Arbejdsgruppen bag dette notat har oplevet stor interesse hos mange virksomheder for at danne flere arbejdsgrupper, der kan mødes og lære af hinandens erfaringer med forskellige aspekter af den cirkulære økonomi. Flere af de nævnte virksomheder i dette notat tilbyder også løbende at dele erfaringer og deltager i fx seminarer, der fremmer åben dialog. Arbejdsgruppen anbefaler at forfølge denne mulighed og aktivt tage del i at fremme match-making mellem dem der er i gang, og dem der kunne komme til det. Det ville for Miljøministeriet være muligt gennem seminarer, eller mere decentrale initiativer, at tage en mere aktiv rolle. Hvis Miljøministeriet ønsker at møde flere af disse virksomheder, som arbejder positivt med handlinger og tanker om cirkulær økonomi, vil Dansk Industri og CradlePeople gerne hjælpe med at skabe kontakt til dem. Skab og fortæl de gode historier En store gruppe af danske virksomheder har svært ved at spejle sig i de spændende tiltag fra Maersk Line, Lego og andre af de store danske virksomheder. Det er arbejdsgruppens klare overbevisning at det vil være meget effektfuldt at lade ledere af gennemsnitsvirksomheder tale til virksomhedsledere i lokale fora. Udfordringen er, at der mangler et par gode synlige cases hvor potentialet for grøn omstilling belyses på et mere jævnt niveau hvad angår størrelse, miljøengagement, m.m.. Arbejdsgruppen anbefaler derfor, at Miljøministeriet tager initiativ til at få fremhævet fx 5-10 cases strategisk fordelt på brancher, geografi, etc. Derefter kan ledelsesrepræsentanter turnere rundt til eksisterende fora og fortælle om resultaterne. Cirkulær økonomi strategisk placeret i Miljøministeriet Vi anbefaler at etablerer en position i Miljøministeriet tæt på ministeren, som virksomheder, der er engageret i cirkulær økonomi, kan spille udfordringer, problemstillinger og ideer ind til. Det vil have en kraftig signalværdi, og give miljøministeren løbende adgang til værdifuld viden om barriere for den ønskede omstilling af samfundet, hvis der blev udpeget en person som virksomheder, der er engageret i denne dagsorden kunne gå til og vide, at deres indspil ville nå frem. Denne topembedperson, med fokus på omstilling til cirkulær økonomi, kunne samtidig bidrage til at fremhæve de gode cases og dele erfaringer mellem virksomheder og myndigheder. Dette vil være en mulighed for at skabe åben dialog om grøn vækst, og hvordan økonomi og miljø er afhængige af hinanden. Lovgivning Fremadrettet bør lovgivning understøtte cirkulære forretningskoncepter og udviklingsprojekter, sådan at det lovgivningsmæssigt er muligt at afsøge nye potentialer for vækst i det danske erhvervsliv. Samtidig oplever arbejdsgruppen konkrete eksempler på, at den nuværende lovgivning sætte begrænsninger for omstilling til en cirkulær økonomi. Af konkrete områder kan eksempelvis nævnes energiafgifter, slamdirektiver og miljølovgivning. Der er ikke tale om en anbefaling om at liberalisere lovgivningen, men at de cirkulære modeller tænkes ind allerede i designfasen af fremtidig lovgivning og lovændringer, sådan at den kan understøtte positive tiltag indenfor cirkulære økonomi. Understøt den cirkulære økonomi gennem offentlige indkøb Arbejdsgruppen anbefaler at integrerer initiativer der fremme omstilling til en cirkulær økonomi i arbejdet med intelligent offentlig efterspørgsel og den offentlige grønne indkøbspolitik. Konkret kunne det ske ved at lave en vejledning - og en tilhørende SKI-aftale - for hvordan det offentlige kan gå fra køb af produkter til services. Fra produkt til service Hvis stat, region og kommuner begynder at efterspørge nye typer af serviceleverancer (fx frisk luft frem for køb af ventilationsanlæg) så vil markedet reagere med at begynde at tilbyde disse services. Det vil igen fremme virksomhedernes engagement og incitament for at skabe bedre produkter der kræver mindre vedligeholdelse, har større genanvendelse og gensalgsværdi. Der findes i dag allerede flere producenter, der tilbyder leasing med baggrund i cirkulær økonomi, som fx facader, vinduer, møbler, kemikalier, køkkenprodukter, med mere. 19

!"#$%&!"#!$" CIRKULÆR ØKONOMI I DANMARK

!#$%&!#!$ CIRKULÆR ØKONOMI I DANMARK !"#$%&!"#!$" CIRKULÆR ØKONOMI I DANMARK Den 2. maj 2012 CIRKULÆR ØKONOMI I DANMARK Baggrund Dette notat har til intention at fremlægge en række repræsentative cases for cirkulær økonomi. Det indeholder

Læs mere

CradleBar på DAC Fra en lineær til en cirkulær økonomi

CradleBar på DAC Fra en lineær til en cirkulær økonomi CradleBar på DAC Fra en lineær til en cirkulær økonomi 31.08.12 Tekst og foto: Mikkel Egeberg Rasmussen Lad os eliminere affald, og kigge på mulighederne i en grøn omstilling. Lad os bygge et samfund hvor

Læs mere

Industriell Symbios Att vinna på att Återvinna

Industriell Symbios Att vinna på att Återvinna Dansk SymbioseCenter Industriell Symbios Att vinna på att Återvinna Torsdag den 12. marts 2015 Søren Birksø Sørensen Soren.Sorensen@kalundborg.dk Dansk SymbioseCenter Fra rest til ressource A short introduction

Læs mere

Baggrundsnotat. Erhvervspartnerskaber for Cirkulær Forretningsudvikling

Baggrundsnotat. Erhvervspartnerskaber for Cirkulær Forretningsudvikling Baggrundsnotat 29. oktober 2015 Erhvervspartnerskaber for Cirkulær Forretningsudvikling Her kan I læse om Erhvervspartnerskaber for Cirkulær Forretningsudvikling, som er temaet for Grøn Omstillingsfonds

Læs mere

Outercore IVS: Omstilling til cirkulær økonomi giver inspiration til ny forretningsmodel

Outercore IVS: Omstilling til cirkulær økonomi giver inspiration til ny forretningsmodel Outercore IVS: Omstilling til cirkulær økonomi giver inspiration til ny forretningsmodel For Outercore gjorde samarbejdet med Rethink Business, at man gik målrettet efter at omstille til cirkulær økonomi.

Læs mere

Flexiket A/S: Katalysator for kundernes genanvendelse af affald

Flexiket A/S: Katalysator for kundernes genanvendelse af affald Flexiket A/S: Katalysator for kundernes genanvendelse af affald For virksomheden Flexiket A/S blev Region Midtjyllands projekt Rethink Business startskuddet til at give indspil til kundernes ressourcestrategier.

Læs mere

Novopan Træindustri A/S: Mere værdi for kunderne

Novopan Træindustri A/S: Mere værdi for kunderne Novopan Træindustri A/S: Mere værdi for kunderne Ved at deltage i Region Midtjyllands projekt Rethink Business, har Novopan Træindustri A/S fået øje på, hvordan de med C2C-certificering og - strategi kan

Læs mere

Troldtekt: Take-back-ordning sikrer optimal udnyttelse af ressourcer og et mindre CO2-aftryk

Troldtekt: Take-back-ordning sikrer optimal udnyttelse af ressourcer og et mindre CO2-aftryk Troldtekt: Take-back-ordning sikrer optimal udnyttelse af ressourcer og et mindre CO2-aftryk For Troldtekt A/S gav deltagelse i Rethink Business mulighed for at realisere et ønske om at få at etableret

Læs mere

Gør din forretning grøn og rentabel Grøn Omstilling

Gør din forretning grøn og rentabel Grøn Omstilling Gør din forretning grøn og rentabel Grøn Omstilling Gitte Krasilnikoff, 20. maj 2014 Dagens program 1. Hvorfor grøn omstilling og bæredygtig? 2. Grøn forretning som vejen til vækst 3. Virksomhedscases

Læs mere

Fra affald til forretning!

Fra affald til forretning! Fra affald til forretning! Projekt "Rethink business" handler om at styrke din virksomheds forretning. Det kan være i forhold til indkøb af materialer, restproduktion, produktdesign eller i anvendelsen

Læs mere

Agenda. 1. Cirkulær økonomi. 2. Rethink Business. 3. Perspektivering. Henrik Sand, COWI Management hesa@cowi.dk / 2913 4477.

Agenda. 1. Cirkulær økonomi. 2. Rethink Business. 3. Perspektivering. Henrik Sand, COWI Management hesa@cowi.dk / 2913 4477. Agenda 1. Cirkulær økonomi 2. Rethink Business 3. Perspektivering Henrik Sand, COWI Management hesa@cowi.dk / 2913 4477 1 Hovedbudskaber Cirkulær økonomi kan give inspiration til, hvorfor og hvordan den

Læs mere

Introduktion til fase 1 af program Nye grønne forretningsmodeller

Introduktion til fase 1 af program Nye grønne forretningsmodeller Introduktion til fase 1 af program Nye grønne forretningsmodeller Deadline for ansøgning: 29. oktober 2013 kl.12:00 1. Hvad kan der søges om? Har du en idé til en ny grøn forretningsmodel? Og tror du,

Læs mere

Rheinzink Danmark A/S: Tættere på et take-back-system

Rheinzink Danmark A/S: Tættere på et take-back-system Rheinzink Danmark A/S: Tættere på et take-back-system Ved at deltage i Rethink Business er Rheinzink Danmark A/S blevet overbevist om, at der er god forretning i at tage brugt zink tilbage. Næste skridt

Læs mere

Ressourcestrategi med. fokus på organisk affald. v/linda Bagge, Miljøstyrelsen

Ressourcestrategi med. fokus på organisk affald. v/linda Bagge, Miljøstyrelsen Ressourcestrategi med fokus på organisk affald v/linda Bagge, Miljøstyrelsen Køreplan for et ressourceeffektivt EU fra 2011 - Vision frem til 2050 I 2020 bliver affald forvaltet som en ressource. Affaldet

Læs mere

Vejen frem for cirkulær økonomi i bygge- og anlægssektoren

Vejen frem for cirkulær økonomi i bygge- og anlægssektoren Vejen frem for cirkulær økonomi i bygge- og anlægssektoren Building Green 2016 Kontorchef Camilla Bjerre Søndergaard Globalt Mål 9: Industri, innovation og infrastruktur Mål 11: Bæredygtige byer og samfund

Læs mere

Maersk Line s Triple-E skibe bæredygtighed i et 30 årigt perspektiv. Jacob Sterling, Klima- og miljøchef, Maersk Line

Maersk Line s Triple-E skibe bæredygtighed i et 30 årigt perspektiv. Jacob Sterling, Klima- og miljøchef, Maersk Line Maersk Line s Triple-E skibe bæredygtighed i et 30 årigt perspektiv Jacob Sterling, Klima- og miljøchef, Maersk Line Dagsorden: 1. Maersk Line s miljøprioriteter 2. Vores nybygningsprogram og Triple-E

Læs mere

Thors-Design: Udlejning af møbler øger graden af genanvendelse og åbner for nye markedsmuligheder

Thors-Design: Udlejning af møbler øger graden af genanvendelse og åbner for nye markedsmuligheder Thors-Design: Udlejning af møbler øger graden af genanvendelse og åbner for nye markedsmuligheder Thors-Design er på vej med et nyt tilbud til deres kunder, så de kan leje møbler og levere dem tilbage

Læs mere

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Dato: 9. marts 2015 Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse På bestyrelsesmøde den 10. december 2014 udtrykte bestyrelsen ønske om at få oplyst

Læs mere

Hvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser?

Hvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser? Konkurrencedygtig Hvordan sikrer vi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser? Uden ville europæerne ikke kende til den velstand, mange nyder i dag. Energi er en forudsætning

Læs mere

FORKANTS DANMARK. -Globale udfordringer lokale muligheder. Udviklingschef Niels Larsen 2013

FORKANTS DANMARK. -Globale udfordringer lokale muligheder. Udviklingschef Niels Larsen 2013 FORKANTS DANMARK -Globale udfordringer lokale muligheder Udviklingschef Niels Larsen 2013 UDFORDRINGER/MULIGHEDER Infrastruktur Placering Offentlige arbejdspladser Bosætning Uddannelser Arbejdspladser

Læs mere

Fra vandflaske til 100 procent genanvendeligt tæppe

Fra vandflaske til 100 procent genanvendeligt tæppe Fra vandflaske til 100 procent genanvendeligt tæppe Den midtjyske tæppeproducent, Fletco Tæpper, deltog i en workshop i Rethink Business projektet om idéer til forretningsudvikling. Fletco Carpet lancerer

Læs mere

Det overordnede mål med udspillet er at minimere miljøbelastningen fra affald samtidig med at udbuddet af vigtige ressourcer øges.

Det overordnede mål med udspillet er at minimere miljøbelastningen fra affald samtidig med at udbuddet af vigtige ressourcer øges. De nye købmænd Aktørerne i affaldssektoren er fremtidens nye ressourcekøbmænd. Blandt varerne på hylderne er fosfor, kulstof og sjældne metaller, som findes i affaldet. Den fagre nye ressourceforretning

Læs mere

5 friske fra. Et katalog til miljøministeren med forslag til fremme af bæredygtige indkøb

5 friske fra. Et katalog til miljøministeren med forslag til fremme af bæredygtige indkøb 5 friske fra Et katalog til miljøministeren med forslag til fremme af bæredygtige indkøb 5 friske fra Forum For Bæredygtige Indkøb Forum for Bæredygtige Indkøb præsenterer her fem forslag til, hvordan

Læs mere

Skanderborg, 3. december 2013. Kontaktinfo: Jesper Algren Tlf.: 21680856 Email: jesper.algren@ru.rm.dk

Skanderborg, 3. december 2013. Kontaktinfo: Jesper Algren Tlf.: 21680856 Email: jesper.algren@ru.rm.dk Skanderborg, 3. december 2013 Kontaktinfo: Jesper Algren Tlf.: 21680856 Email: jesper.algren@ru.rm.dk Hvem er jeg? Jesper Algren, projekleder Innovationsteamet, Regional Udvikling Arbejder bl.a. med: Hvad

Læs mere

Advance Nonwoven A/S: Fra idé til fabrik

Advance Nonwoven A/S: Fra idé til fabrik Advance Nonwoven A/S: Fra idé til fabrik For virksomheden Advance Nonwoven A/S har det ført til udvikling af en helt ny forretningsmodel og kontakt til flere potentielle kunder at medvirke i projekt Rethink

Læs mere

Ressourceeffektivt indkøb og cirkulær økonomi

Ressourceeffektivt indkøb og cirkulær økonomi Ressourceeffektivt indkøb og cirkulær økonomi I Herning Kommune vil man fremme bæredygtig udvikling ved at kombinere miljøforbedringer og lokal erhversudvikling. Det gør man i et projekt, som bl.a. viser

Læs mere

Vejledning til ansøgning om projekttilskud under Grøn Omstillingsfond. Læs denne vejledning omhyggeligt, inden du udfylder ansøgningsskemaet.

Vejledning til ansøgning om projekttilskud under Grøn Omstillingsfond. Læs denne vejledning omhyggeligt, inden du udfylder ansøgningsskemaet. Vejledning til ansøgning om projekttilskud under Grøn Omstillingsfond Læs denne vejledning omhyggeligt, inden du udfylder ansøgningsskemaet. 1. Fondens formål Formålet med Grøn Omstillingsfond er at ruste

Læs mere

Skive Kommune vil genanvende byggematerialer og skabe en ny erhvervsklynge

Skive Kommune vil genanvende byggematerialer og skabe en ny erhvervsklynge Skive Kommune vil genanvende byggematerialer og skabe en ny erhvervsklynge For skive Kommune har projektet Genbyg Skive, som er støttet af Region Midtjyllands projekt Rethink Business, været startskuddet

Læs mere

CASI BORGERPANEL DANMARK 18.-19. APRIL 2015 TEKNOLOGIRÅDET

CASI BORGERPANEL DANMARK 18.-19. APRIL 2015 TEKNOLOGIRÅDET VISIONSKATALOG CASI BORGERPANEL DANMARK 18.-19. APRIL 2015 TEKNOLOGIRÅDET FIRE VISIONER FOR EN BÆREDYGTIG FREMTID Vision 1: Bæredygtig elektronik Det er vores vision at alt elektronik er bæredygtig på

Læs mere

Byggeri i verdensklasse bæredygtigt nybyg og renovering 6. oktober 2016, Green Tech Center Vejle

Byggeri i verdensklasse bæredygtigt nybyg og renovering 6. oktober 2016, Green Tech Center Vejle Byggeri i verdensklasse bæredygtigt nybyg og renovering 6. oktober 2016, Green Tech Center Vejle Hvordan skal cirkulær økonomi tænkes ind i et byggeri? v/anke Oberender, Centerleder for Videncenter for

Læs mere

Indsatsen gennemføres under EU's regionalfondsprograms prioritetsakse 3 Energi- og ressourceeffektive SMV er.

Indsatsen gennemføres under EU's regionalfondsprograms prioritetsakse 3 Energi- og ressourceeffektive SMV er. Side 1 af 9 Annoncering efter idebeskrivelse Titel Indkaldelse af idebeskrivelser vedrørende aktivitet; Forbedring af energi- og ressourceeffektivitet i regionens SMV er Indsatsen gennemføres under EU's

Læs mere

Baggrundsnotat. Erhvervspartnerskaber for Cirkulær Forretningsudvikling i Danmark

Baggrundsnotat. Erhvervspartnerskaber for Cirkulær Forretningsudvikling i Danmark Baggrundsnotat 17. september 2015 Erhvervspartnerskaber for Cirkulær Forretningsudvikling i Danmark Her kan I læse om Erhvervspartnerskaber for Cirkulær Forretningsudvikling, som er temaet for Grøn Omstillingsfonds

Læs mere

Grønne Industrisymbioser

Grønne Industrisymbioser Grønne Industrisymbioser -til gavn for miljøet og for bundlinjen! 18. November 2014 Erik C. Wormslev, NIRAS De basale teser Vi arbejder med få hovedteser for energi og ressourcer: Kvalitet holder længere

Læs mere

Workform: Rethink Business gav værdifuld inspiration til alle dele af vores forretning

Workform: Rethink Business gav værdifuld inspiration til alle dele af vores forretning Workform: Rethink Business gav værdifuld inspiration til alle dele af vores forretning For tomandsvirksomheden Workform har deltagelsen i Rethink Business været værdifuld i forhold til at designe og producere

Læs mere

VI ARVER IKKE JORDEN AF VORES FORÆLDRE

VI ARVER IKKE JORDEN AF VORES FORÆLDRE HÅG & THE ENVIRONMENT & HÅG & THE ENVIRONM VI ARVER IKKE JORDEN AF VORES FORÆLDRE...VI LÅNER DEN AF VORES BØRN DET GØR VI... HÅG har en gennemgribende idé om, at alle virksomheder har et ansvar ud over

Læs mere

Grøn Omstillingsfond v./ Erhvervsstyrelsen

Grøn Omstillingsfond v./ Erhvervsstyrelsen Grøn Omstillingsfond v./ Erhvervsstyrelsen Hub North den 21. januar 2014 v./ Malene Baunsgaard Hvorfor? Derfor! promising opportunity for the Nordic countries to stimulate growth and generate new jobs,

Læs mere

DEN BIOBASEREDE ØKONOMI. Hvordan kan bioteknologien skabe øget bæredygtighed, effektivitet og værdiløft indenfor fødevareerhvervet?

DEN BIOBASEREDE ØKONOMI. Hvordan kan bioteknologien skabe øget bæredygtighed, effektivitet og værdiløft indenfor fødevareerhvervet? GUDP, 12-OKT-2011 DEN BIOBASEREDE ØKONOMI Hvordan kan bioteknologien skabe øget bæredygtighed, effektivitet og værdiløft indenfor fødevareerhvervet? Per Falholt, Koncernchef, Forskning og Udvikling, Novozymes

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

Halling Autoophug: Målet er at kunne genanvende de udtjente biler 100 procent

Halling Autoophug: Målet er at kunne genanvende de udtjente biler 100 procent Halling Autoophug: Målet er at kunne genanvende de udtjente biler 100 procent For Halling Autoophug ApS har deltagelse i Region Midtjyllands projekt Rethink Business betydet, at virksomheden har fået den

Læs mere

UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI

UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI Hill & Knowlton for Ekokem Rapport August 2016 SUMMARY Lavt kendskab, men stor interesse Det uhjulpede kendskab det vil sige andelen der kender til cirkulær økonomi uden

Læs mere

KICK-OFF-MØDE NY BORNHOLMSK INNOVATIONSPLATFORM BÆREDYGTIG FORRETNINGSUDVIKLING

KICK-OFF-MØDE NY BORNHOLMSK INNOVATIONSPLATFORM BÆREDYGTIG FORRETNINGSUDVIKLING NY BORNHOLMSK INNOVATIONSPLATFORM BÆREDYGTIG FORRETNINGSUDVIKLING FRA KL. 13-15 PÅ BRIGHT PARK SKIFT GEAR. KOM I GANG MED EN BÆREDYGTIG FORRETNINGSUDVIKLING. BLIV EN DEL AF BRIGHT GREEN ISLAND-VISIONEN.

Læs mere

Bæredygtige løsninger skabes i samarbejde

Bæredygtige løsninger skabes i samarbejde PART OF THE EKOKEM GROUP Bæredygtige løsninger skabes i samarbejde Introduktion til NORDs Bæredygtighedsnøgle Stoffer i forbrugsprodukter har medført hormonforstyrrelser hos mennesker Bæredygtighed er

Læs mere

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende selvmonitorering Velfærdsteknologi i Forfatter: Af Julie Bønnelycke, vid. assistent,

Læs mere

Potentialer i den biobaserede økonomi. Biorefining Alliance 24. juni 2013

Potentialer i den biobaserede økonomi. Biorefining Alliance 24. juni 2013 Potentialer i den biobaserede Biorefining Alliance 24. juni 2013 Hvad er den biobaserede økononmi? Den biobaserede er et kredsløb Bruge biomasse som råmateriale i produktion o Fødevarer og foder o Biobrændstoffer,

Læs mere

Fremtidens affald, forbrænding, energi og ressourcer 2030

Fremtidens affald, forbrænding, energi og ressourcer 2030 Fremtidens affald, forbrænding, energi og ressourcer 2030 Forskningschef Marianne Levinsen Cand.scient.pol. Fremforsk, Center for Fremtidsforskning. www.fremforsk.dk I 2025 forventes 75% af jorden befolkning

Læs mere

Aftale mellem regeringen og Enhedslisten om:

Aftale mellem regeringen og Enhedslisten om: Aftale mellem regeringen og Enhedslisten om: Udmøntning af grønne erhvervsrettede initiativer i 2013-2016 på Erhvervs- og Vækstministeriets område (27. juni 2013) 1 Udmøntning af grønne erhvervsrettede

Læs mere

Grøn omstilling med erhvervslivet

Grøn omstilling med erhvervslivet Aarhus Kommune Klimatilpasning Grøn omstilling med erhvervslivet CLAUS NICKELSEN Indhold 1. Vand og vækst i 1990 erne 2. Et nyt mindset 3. Offentligt - privat samarbejde 4. Universitetet 5. Kommunale samarbejder

Læs mere

Delux [di:luks] THINGS OF VERY HIGH QUALITY. Beskrivelse af. Grøn

Delux [di:luks] THINGS OF VERY HIGH QUALITY. Beskrivelse af. Grøn Beskrivelse af Hvorfor en komplet grøn løsning? Delux har nu eksisteret siden 2002, og vi har løbende forbedret vores ydelser. Det har resulteret i et højt og stabilt kvalitetsniveau, et godt arbejdsmiljø

Læs mere

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace har gennem de seneste 7 år arbejdet tæt sammen med mere end 250 af de mest lovende

Læs mere

Ressourcestrategi for. drivere, mulige mål og initiativer

Ressourcestrategi for. drivere, mulige mål og initiativer Ressourcestrategi for affaldshåndtering 2013-18/24: 18/24: drivere, mulige mål og initiativer v/morten Carlsbæk, Miljøstyrelsen Den tørre del af husholdningsaffaldet DAKOFA konference 5. februar 2013 Er

Læs mere

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Dansk Erhverv fremsender hermed bemærkninger til Europa-Kommissionens høring for forslag til cirkulær økonomi.

Dansk Erhverv fremsender hermed bemærkninger til Europa-Kommissionens høring for forslag til cirkulær økonomi. Miljø- og Fødevareministeriet Att: Thomas Nicolai Pedersen (tpe@mim.dk) Klaus Retoft (kre@mim.dk) Mikkel Stenbæk (mshan@mst.dk). 10. august 2015 EU-høring af forslag til cirkulær økonomi Dansk Erhverv

Læs mere

STRATEGI FOR MUDP

STRATEGI FOR MUDP STRATEGI FOR MUDP 2016-2019 INTRO Et enigt Folketing vedtog i februar 2015 lov nr. 130 om Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP). Med loven og den tilhørende bekendtgørelse overtog

Læs mere

WORKSHOP OM BÆREDYGTIGT BYGGERI VELKOMMEN TIL WORKSHOP BÆREDYGTIGT BYGGERI

WORKSHOP OM BÆREDYGTIGT BYGGERI VELKOMMEN TIL WORKSHOP BÆREDYGTIGT BYGGERI WORKSHOP OM BÆREDYGTIGT BYGGERI VELKOMMEN TIL WORKSHOP OM BÆREDYGTIGT BYGGERI WORKSHOP OM BÆREDYGTIGT BYGGERI BYGGEPOLITISK STRATEGI WORKSHOP OM BÆREDYGTIGT BYGGERI KONTORCHEF MARIE LOUISE HANSEN ENERGISTYRELSEN

Læs mere

WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK

WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK INDLEDNING Turisme skaber arbejdspladser og vækst i hovedstadsregionen og er med til at gøre vores hovedstad og hele Greater Copehagen mere levende og mangfoldig. De

Læs mere

Bæredygtighed og vækst baseret på Vugge til Vugge konceptet

Bæredygtighed og vækst baseret på Vugge til Vugge konceptet Jasper Steinhausen Sustainable Business Developer Cradle to Cradle Certified Consultant COWI A/S Parallelvej 2 DK-2800 Lyngby Telefon 4597 2211 Direkte 4597 1812 Mobil 2135 1029 E-mail jase@cowi.dk http://www.cowi.dk

Læs mere

Green Cities fælles mål, baggrund og midler

Green Cities fælles mål, baggrund og midler Green Cities fælles mål, baggrund og midler 30. marts 2012 På de følgende sider beskrives Green Cities fælles mål med tilhørende baggrund og midler. Vi er enige om, at der inden for en 3-årig periode skal

Læs mere

Advance Nonwoven A/S: Fra idé til fabrik

Advance Nonwoven A/S: Fra idé til fabrik : Fra idé til fabrik For virksomheden Advance Nonwoven A/S har det ført til udvikling af en helt ny forretningsmodel og kontakt til flere potentielle kunder at medvirke i projekt Rethink Business. Om at

Læs mere

KICK-OFF-MØDE NY BORNHOLMSK INNOVATIONSPLATFORM BÆREDYGTIG FORRETNINGSUDVIKLING

KICK-OFF-MØDE NY BORNHOLMSK INNOVATIONSPLATFORM BÆREDYGTIG FORRETNINGSUDVIKLING NY BORNHOLMSK INNOVATIONSPLATFORM BÆREDYGTIG FORRETNINGSUDVIKLING KL. 13-15 PÅ BRIGHT PARK SKIFT GEAR. KOM I GANG MED EN BÆREDYGTIG FORRETNINGSUDVIKLING. BLIV EN DEL AF BRIGHT GREEN ISLAND-VISIONEN. OPTIMÉR

Læs mere

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet. NOTAT 25. september 2008 J.nr. 033003/33009-0726 Ref. el Energieffektivitet og internationalt samarbejde Side 1/5 Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Læs mere

SDSD CLEAN. Innovating Green Solutions

SDSD CLEAN. Innovating Green Solutions SDSD CLEAN Innovating Green Solutions AGENDA 1. Hvem er CLEAN? 2. Hvad laver vi? 3. Hvordan arbejder vi? 2 STÆRKESTE CLEANTECH KLYNGE I DANMARK CLEAN er resultatet af en fusion mellem Lean Energy Cluster

Læs mere

VF s innovationsstrategi 2008 Morgendagens Forretningsområder Innovationsstrategien

VF s innovationsstrategi 2008 Morgendagens Forretningsområder Innovationsstrategien VF s innovationsstrategi 2008 Morgendagens Forretningsområder Innovationsstrategien Samf. udfordringer Innovation på virksomhedsniveau Innovation på Systemniveau Barriere nedbrydelse Forretningsudvikling

Læs mere

Dansk Erhvervs indspil til innovationstjek af Miljø- og Fødevareministeriets forsknings- og innovationsindsats

Dansk Erhvervs indspil til innovationstjek af Miljø- og Fødevareministeriets forsknings- og innovationsindsats Miljø- og Fødevareministeriet Slotsholmsgade 12 1216 København K 9. maj 2016 Dansk Erhvervs indspil til innovationstjek af Miljø- og Fødevareministeriets forsknings- og innovationsindsats Miljø- og Fødevareministeriet

Læs mere

Vejledning til ansøgning om projekttilskud under Grøn Omstillingsfond

Vejledning til ansøgning om projekttilskud under Grøn Omstillingsfond Vejledning til ansøgning om projekttilskud under Grøn Omstillingsfond Det anbefales, at du læser denne vejledning omhyggeligt, inden du udfylder ansøgningsskemaet. 1. Fondens formål Formålet med Grøn Omstillingsfond

Læs mere

Grøn omstilling et initiativ forankret i Erhvervsstyrelsen

Grøn omstilling et initiativ forankret i Erhvervsstyrelsen Grøn omstilling et initiativ forankret i Erhvervsstyrelsen Industriel symbiose - den korte version Industriel symbiose to former: Klassisk: Via marked: Industriel symbiose er et ressourcesamarbejde mellem

Læs mere

Drøftelse af lokale perspektiver på ressourcestrategien

Drøftelse af lokale perspektiver på ressourcestrategien Teknik og Miljø Veje og Grønne Områder Sagsnr. 204045 Brevid. 1932920 Ref. ANSE Dir. tlf. 46 31 37 88 Anettesej@roskilde.dk Drøftelse af lokale perspektiver på ressourcestrategien 12. august 2014 Den endelig

Læs mere

Næsten halvdelen har grønne tilbud på hylderne

Næsten halvdelen har grønne tilbud på hylderne 28. oktober 2010 Næsten halvdelen har grønne tilbud på hylderne Grønne alternativer. Hver tiende virksomhed markedsfører i høj grad grønne produkter og ydelser, og alt i alt er det næsten halvdelen, som

Læs mere

DI s innovationsundersøgelse 2011 Stilstand er tilbagegang

DI s innovationsundersøgelse 2011 Stilstand er tilbagegang DI s innovationsundersøgelse 211 Stilstand er tilbagegang DI, Innovation November 211 1 DI s innovationsundersøgelse 211 Undersøgelsen bygger på fire temaer, og viser dele af virksomhedernes arbejde med

Læs mere

Nyheder i Netværk for Bæredygtig Erhvervsudvikling NordDanmark. Kommende arrangementer. Se dette nyhedsbrev i en browser.

Nyheder i Netværk for Bæredygtig Erhvervsudvikling NordDanmark. Kommende arrangementer. Se dette nyhedsbrev i en browser. Se dette nyhedsbrev i en browser Nyheder i Netværk for Bæredygtig Erhvervsudvikling NordDanmark August 2014 Her kan du læse om de aktiviteter, der sker i øjeblikket i NBE NordDanmark og læse nyheder om

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Rotary Club i Esbjerg & Fanø: Offshore Center Danmark Vækst gennem viden og kompetence - Mandag d.14 juni 2004 i Musikhuset

Rotary Club i Esbjerg & Fanø: Offshore Center Danmark Vækst gennem viden og kompetence - Mandag d.14 juni 2004 i Musikhuset 1 Rotary Club i Esbjerg & Fanø: Offshore Center Danmark Vækst gennem viden og kompetence - Mandag d.14 juni 2004 i Musikhuset Præsentation 1. Offshore Center Danmark (OCD) Offshore : Overordnet Dansk Offshore

Læs mere

Bilag 4: Kravspecifikation: Nationalt rejsehold for grønne indkøb

Bilag 4: Kravspecifikation: Nationalt rejsehold for grønne indkøb NOTAT Miljøteknologi J.nr.MST-134-00060 Ref. libec/ibnls Den 26. august 2015 Bilag 4: Kravspecifikation: Nationalt rejsehold for grønne indkøb Baggrund Den offentlige sektor køber hvert år ind for knap

Læs mere

Genanvendelse af tagpap

Genanvendelse af tagpap «From Roof to Road» Innovative recycling of bitumen felt roofing material Genanvendelse af tagpap Karsten Rasmussen 11. maj 2012 1 Workshop genanvendelse af tagpap Indhold Historien Konceptet Udfordringerne

Læs mere

Etablering af tekstilmølle i Danmark

Etablering af tekstilmølle i Danmark Etablering af tekstilmølle i Danmark Forundersøgelse Introduktion Tekstilmøllen er en industrivirksomhed der genanvender tekstiler og skaber et unikt dansk produkt. I dag bliver der alene i Danmark smidt

Læs mere

NOTAT. J.nr. MST-141-01103 Ref. Naroe/LKA/MTH Dato 23. januar 2015. Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP) 2014.

NOTAT. J.nr. MST-141-01103 Ref. Naroe/LKA/MTH Dato 23. januar 2015. Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP) 2014. NOTAT Faktaark Miljøteknologi J.nr. MST-141-01103 Ref. Naroe/LKA/MTH Dato 23. januar 2015 Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP) 2014 Indledning MUDP understøtter regeringens målsætninger

Læs mere

VÆKSTHUS SYDDANMARK. Gør udfordringer til muligheder. Peter Rosendahl

VÆKSTHUS SYDDANMARK. Gør udfordringer til muligheder. Peter Rosendahl VÆKSTHUS SYDDANMARK Gør udfordringer til muligheder Peter Rosendahl OPGAVE OG MÅLGRUPPE Målgruppen er virksomheder med høje vækstambitioner 20% Mindst 5 ansatte og ambition 20% årlig vækst 3 år i træk

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling WWW.DANISHSOIL.ORG Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership 19-08-2015 Sag.nr.: 14/170 Dokumentnr. 39659/15 Sagsbehandler Christian Andersen Tel. 35298175 Email: Can@regioner.dk Indstilling

Læs mere

STRATEGISK DESIGN OG FORRETNINGSUDVIKLING

STRATEGISK DESIGN OG FORRETNINGSUDVIKLING STRATEGISK DESIGN OG FORRETNINGSUDVIKLING SEMINAR OG WORKSHOPFORLØB Evnen til at udnytte nye markedsmuligheder og digitale forretningsområder har afgørende betydning for en virksomheds potentiale og konkurrenceevne.

Læs mere

Lederuddannelsen Kom tættere på dine mål med en lederuddannelse i verdensklasse. Potsdam Berlin Madrid Kolding

Lederuddannelsen Kom tættere på dine mål med en lederuddannelse i verdensklasse. Potsdam Berlin Madrid Kolding Lederuddannelsen Kom tættere på dine mål med en lederuddannelse i verdensklasse Potsdam Berlin Madrid Kolding En lederuddannelse med format Lederuddannelsen har tre moduler Med den nyeste viden om ledelse,

Læs mere

Lederuddannelsen Kom tættere på dine mål med en lederuddannelse i verdensklasse. Potsdam Berlin Madrid Kolding

Lederuddannelsen Kom tættere på dine mål med en lederuddannelse i verdensklasse. Potsdam Berlin Madrid Kolding Lederuddannelsen Kom tættere på dine mål med en lederuddannelse i verdensklasse Potsdam Berlin Madrid Kolding En lederuddannelse med format Med den nyeste viden om ledelse, innovation og forretningsudvikling

Læs mere

Grøn omstilling - nye muligheder for Grønland

Grøn omstilling - nye muligheder for Grønland Grøn omstilling - nye muligheder for Grønland CSR Greenland, Grønlands Erhverv og Kommuneqarfik Sermersooq inviterer til konference med fokus på grøn omstilling og nye muligheder for Grønland. Onsdag d.

Læs mere

NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG

NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG BESTYRELSESSEMINAR KOLLEKOLLE, VÆRLØSE ONSDAG DEN 19. MAJ 2010 Emne 1: Vestforbrænding og ressourceforvaltning Vestforbrænding forstår ressourceforvaltning som en dokumenteret

Læs mere

MØBELVIRKSOMHED ER BLEVET ENELEVERANDØR PÅ EN FÆLLESKOMMUNAL INDKØBSAFTALE

MØBELVIRKSOMHED ER BLEVET ENELEVERANDØR PÅ EN FÆLLESKOMMUNAL INDKØBSAFTALE BUSINESS 5 CASE MØBLER MØBELVIRKSOMHED ER BLEVET ENELEVERANDØR PÅ EN FÆLLESKOMMUNAL INDKØBSAFTALE GRØNNE INDKØB Et offentligt udbud med strenge miljø- og kvalitetskrav og ikke mindst dokumentationskrav

Læs mere

Høringssvar fra KL om meddelelse om cirkulær økonomi og direktiv om revision af målsætninger mv. i diverse affaldsdirektiver

Høringssvar fra KL om meddelelse om cirkulær økonomi og direktiv om revision af målsætninger mv. i diverse affaldsdirektiver Høringssvar fra KL om meddelelse om cirkulær økonomi og direktiv om revision af målsætninger mv. i diverse affaldsdirektiver KL har modtaget meddelelse om cirkulær økonomi og forslag til direktiv om ændring

Læs mere

powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne

powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne Beboer Sænk spændingen og sænk el-regningen Stigende el-priser er i stadig højere grad med til at lægge pres på både offentlige og private

Læs mere

EFFEKTERNE AF KLYNGER OG NETVÆRKS PERFORMANCE

EFFEKTERNE AF KLYNGER OG NETVÆRKS PERFORMANCE EFFEKTERNE AF KLYNGER OG NETVÆRKS PERFORMANCE Toprække I Danmark er der ca. 45 større klyngeinitiativer, hvoraf 22 er nationale innovationsnetværk. Men hvad er effekten af danske klynger? Hvad får virksomheder

Læs mere

CLEAN SDSD. Innovating Green Solutions

CLEAN SDSD. Innovating Green Solutions CLEAN SDSD Innovating Green Solutions STÆRKESTE CLEANTECH KLYNGE I DANMARK CLEAN er resultatet af en fusion mellem Lean Energy Cluster og Copenhagen Cleantech Cluster. CLEAN er et naturligt omdrejningspunkt

Læs mere

KLIMATILPASNING. Foto Ursula Bach

KLIMATILPASNING. Foto Ursula Bach KLIMATILPASNING I de kommende år skal Københavns klimatilpasningsplan omsættes til konkrete anlægsprojekter. Klimatilpasning handler om at ruste København til at modstå de vejrmæssige udfordringer som

Læs mere

7. Marts Nationalt vækstprogram for små og mellemstore produktionsvirksomheder

7. Marts Nationalt vækstprogram for små og mellemstore produktionsvirksomheder 7. Marts 2016 Nationalt vækstprogram for små og mellemstore produktionsvirksomheder Dagsorden Velkomst ved Anna Maria Sønderholm, Væksthus Midtjylland Gennemgang af programmets ydelses beskrivelse ved

Læs mere

Hver tredje virksomhed skal have miljøtilladelse til driften

Hver tredje virksomhed skal have miljøtilladelse til driften 28. oktober 2010 Hver tredje virksomhed skal have miljøtilladelse til driften Miljøtilladelser. Hver tredje virksomhed i Region Midtjylland skal have en driftstilladelse fra miljømyndighederne. Det er

Læs mere

Bæredygtig Produktion 3.0

Bæredygtig Produktion 3.0 Bæredygtig Produktion 3.0 Arne Remmen & Michael Søgaard Jørgensen ar@plan.aau.dk & msjo@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet - i samarbejde med Netværk for Bæredygtig

Læs mere

EGEDAL KOMMUNE STILLER HØJE MILJØKRAV TIL BYGGERIERNE I NY BYDEL OG BANER MED SIT UDBUD VEJ FOR MERE BÆREDYGTIGT BYGGERI

EGEDAL KOMMUNE STILLER HØJE MILJØKRAV TIL BYGGERIERNE I NY BYDEL OG BANER MED SIT UDBUD VEJ FOR MERE BÆREDYGTIGT BYGGERI BUSINESS 6 CASE BYGGERI GRØNNE INDKØB EGEDAL KOMMUNE STILLER HØJE MILJØKRAV TIL BYGGERIERNE I NY BYDEL OG BANER MED SIT UDBUD VEJ FOR MERE BÆREDYGTIGT BYGGERI Stenløse Syd er et helt byområde, som er udviklet

Læs mere

Miljøstyrelsen Att. Christian Vind Vedr. journalnummer MST Sendt pr. mail til

Miljøstyrelsen Att. Christian Vind Vedr. journalnummer MST Sendt pr. mail til Miljøstyrelsen Att. Christian Vind Vedr. journalnummer MST-774-00081 Sendt pr. mail til mst@mst.dk Dansk Affaldsforening Vodroffsvej 59, 1 DK - 1900 Frederiksberg C Telefon +45 72 31 20 70 danskaffaldsforening.dk

Læs mere

Offshore Wind Denmark den nye offshore vindklynge. v/ divisionsdirektør Morten Basse, Offshoreenergy.dk Renewables

Offshore Wind Denmark den nye offshore vindklynge. v/ divisionsdirektør Morten Basse, Offshoreenergy.dk Renewables Offshore Wind Denmark den nye offshore vindklynge v/ divisionsdirektør Morten Basse, Offshoreenergy.dk Renewables Grenaa, 21 maj 2013 Offshoreenergy.dk - formål At styrke og understøtte den danske offshore

Læs mere

Vugge til vugge. Byens Netværk Tekst og foto: Christina Bennetzen

Vugge til vugge. Byens Netværk Tekst og foto: Christina Bennetzen Vugge til vugge Byens Netværk 18.12.08. Tekst og foto: Christina Bennetzen En bil tanker benzin og efterfølgende vokser der græs på bilens tag og blomster strømmer ud af udstødningsrøret. Sådan begynder

Læs mere

Tværgående case: Når ideen skal skæres til

Tværgående case: Når ideen skal skæres til Tværgående case: Når ideen skal skæres til I afprøvningsfasen skulle virksomhederne i projekt Rethink Business arbejde videre med den forretningside, som de mente, havde det største markedspotentiale.

Læs mere

The Innovation Board. Odense, den 7. januar 2014. Henrik Karlsen, partner. Copyright. tirsdag den 7. januar 14

The Innovation Board. Odense, den 7. januar 2014. Henrik Karlsen, partner. Copyright. tirsdag den 7. januar 14 The Innovation Board Odense, den 7. januar 2014 Henrik Karlsen, partner Vores mission Vi skal hjælpe virksomheder med at styrke deres konkurrenceevne gennem strategiske, systematiske og værdiskabende tilgange

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere