Vi modtog på dagen masser af gode ideer til Store Praksisdag Tak for det. Alle disse ideer vil indgå i det kommende planlægningsarbejde.
|
|
- Christine Mathiasen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1
2 Indledning Praktiserende læger fra hele Region Sjælland var den 16. marts atter samlet til Store Praksisdag. Det faglige samvær var denne gang om den ældre patient og hvordan almen praksis håndtere udfordringen i, at målrette og dosere indsatsen i denne stadig mere inhomogene patientgruppe. Der var rigtig mange faglige budskaber fra dagen, som vi gerne vil dele ud af både til de af jer som deltog, men som i sagens natur ikke kunne nå alle parallelsessioner, men også til de af jer der ikke deltog. Derfor udgiver vi igen i år en konferencerapport, som man kan lade sig inspirere af. Måske er der nogle af de faglige emner, man har lyst til at dele med praksispersonalet hjemme i lægehuset eller måske emner som fortjener en lidt grundigere granskning i DGE- gruppen. 176 praktiserende læger, yngre læger og regionale samarbejdsparter deltog. Den gode stemning på dagen og en meget flot deltagereevaluering fortæller os, at der er fortsat opbakning til, at Store Praksisdag bliver en årlig tilbagevendende begivenhed. Vi ved vi skal lægge os i selen for at fortsætte den positive kurve med stadig øget deltagerantal. Så det vil vi gøre! Vi modtog på dagen masser af gode ideer til Store Praksisdag Tak for det. Alle disse ideer vil indgå i det kommende planlægningsarbejde. Kvalitets- og Efteruddannelsesudvalget takker alle jer, der medvirkede til at gøre dagen så god og spændende. Vi forventer først i løbet af sommeren at kunne melde en ny dato ud for Store Praksisdag Hvis I har flere ideer til en foredragsholder i ønsker at høre eller særlige emner I ønsker belyst, hører vi rigtig gerne fra jer. Forslag kan sendes til projektkontoret KEprojektkontor@regionsjaelland.dk På vegne af Kvalitets- og Efteruddannelsesudvalget for Almen Praksis. Helle Iversen Formand Kvalitets- og Efteruddannelsesudvalget/Praktiserende læge i Gørlev Preben Cramon Næstformand Kvalitets- og Efteruddannelsesudvalget/Sundhedsfaglig chef i Region Sjælland 2
3 Indhold Plenumoplæg og sessioner... 4 Den ældre patient og de organisatoriske udfordringer... 4 Kørekort til ældre kørekort til livet... 5 De ældre hjertekarsyge patienters medicin... 5 Hold Hjulene i gang det gode opsøgende hjemmebesøg... 6 Hugger du sten eller bygger du katedraler... 6 Sex og ældre, har det overhovedet noget med hinanden at gøre?... 7 Får de ældre nok psykiatrisk medicin?... 7 Når døden sig nærmer... 8 De tre små grise... 9 Afskaf alderdommen bliv i de voksnes rækker... 9 Uddeling af Poul Brix Initiativpris
4 Plenumoplæg Den ældre patient og de organisatoriske udfordringer Oplæg i plenum Af Lars Rytter, praktiserende læge og formand for den kliniske DSAM-vejledning Den ældre patient % af alle patienter med kroniske sygdomme passes i almen praksis. Ca. 50 % af alle patienter på niveau 3 (de mest syge) passes i almen praksis. Vi skal gøre op med myten om at de svageste er på hospitalet, var Lars Rytters indgangsreplik. Vi lever længere med bedre funktionsevne. Antallet af aktive leveår stiger, men det ændre ikke ved, at de fleste oplever aldersbetinget svækkelse, skrøbelighed og nedsat mestringsevne de sidste leveår. Og det er de første tegn på svækkelse, vi skal være opmærksomme på, fordi der er gode muligheder for intervention. Lars Rytter spurgte ud i forsamlingen til, hvordan man arbejder med en differentieret tilgang til ældre? En læge fra Lægehuset i Hvalsø forklarede, at det hos dem er sat i system således, at sygeplejersken på plejehjemmet sørger for at bestille tid til årskontrol. To læger tager så på plejehjemsbesøg en gang årligt. Lundby Lægehus fortalte, at når de her laver dosisdispensering, så laves der samtidig en medicingennemgang. Lars Rytter slog fast, Det er lige så vigtigt kende funktionsniveau som blodtryk. Her blev Rejsesætte-sig-testen demonstreret. Skal lægen beskæftige sig med ensomhed? Ja, var svaret. Ensomme ældre har færre år uden belastende sygdom. Ældre kvinder uden kontakt til børn har en tre højere dødelighed end ældre kvinder med kontakt til børn. Man bør som læge spørge ind til ensomhed. Øvrige hovedpointer: Hvordan kan vi være proaktive? Vi kan bl.a. identificere de skrøbelige patienter via tre datafangstrapporter: Den skrøbelige patient, Demens og Polyfarmaci. Medicin- nøglebudskaber o Mange ældre får for meget, nogen får for lidt og en del forkert medicin o Kompliance foringens med stigende antal lægemidler om end kompliance generelt er rimelig hos ældre o Start low go slow o Vellykket seponering forudsætter en god plan og opfølgning o Betydende lægemiddelinteraktion er relativ sjælden i almen praksis gedcourse=true Se Lars Rytters powerpoints her St praksis dag RSjælland Den æl 4
5 Formiddagssessioner Kørekort til ældre kørekort til livet Af Annette Meng, forsker DTU Institut for Transport og Anette Lykke Petri, embedslæge. Sessionsleder Rune Søgaard Ahrensberg, praktiserende læge i Sorø. Annette Meng fra DTU(Danmarks Tekniske Universitet) fortalte om vigtigheden af mobilitet hos ældre, og hvordan bilen er det vigtigste transportmiddel for mange ældre. Med udgangspunkt i registerdata, kan man desværre ikke vise nogen nedgang i antallet af trafikuheld før og efter indførelse af demensscreening for alle over 70 år, og det blev konkluderet, at denne test ikke er egnet til at vurdere køreevne på individniveau. Andre muligheder for køreegnethedsevaluering blev gennemgået. Forskerholdet på DTU lægger op til en debat af dette på samfundsniveau, hvor der stilles spørgsmål til, om systematisk screening af de +70-årige er rimeligt. Embedslæge Anette Petri fortalte om den videre sagsgang efter indsendelse af en motorattest. Embedslægerne har andre kilder end de praktiserende læger til indhentelse af oplysninger om patienterne, eksempelvis indberetninger fra borgerservice eller politi. Til trods for en blank attest, kan patienten godt blive indkaldt til vejledende helbredsmæssig køreprøve. Det blev diskuteret, hvorvidt den praktiserende læge har en eller to kasketter på i kørekortskonsultationen. Anette Petri var ikke i tvivl på dette spørgsmål. Der er kun én den professionelle! Det er nemlig i sidste ende den praktiserende læges ansvar, at de indsendte oplysninger er korrekte, da vi her som i alle andre dele af vores virke er underlagt kravet om omhu og samvittighedsfuldhed. De ældre hjertekarsyge patienters medicin Af Lene Ørskov Reuter, klinisk farmakolog og overlæge på Bispebjerg Hospital. Sessionsleder: Berit Enggaard Kaae, praktiserende læge og Christian Michael von Folsach, yngre almen mediciner. Lene fortalte, hvordan meget medicin er udviklet på dyr, testet af unge og bruges på ældre. Dette gør ofte farmakokinetikken usikker. Vi, som læger, er udfordret af forskellige udmeldinger fra industri, patienter, pårørende, videnskabelige selskaber, regioner, patientforeninger og pressen. Nogen vil have vi bruger mere medicin, andre mindre. Vi bør bruge vores sunde fornuft og lytte til vores patienter. Med udgangspunkt i nogle interessante cases diskuterede vi antihypertensiv medicin, ak-behandling og cholesterolsænkende medicin. Det blev bl.a. påpeget, at vi skulle kigge på patientens restlevetid, for at se hvor lidt eller meget medicin, vi skulle bruge. Det er også en god ide at bruge listerne i de kliniske vejledning som inspiration til seponeringer eller nyordinationer. Lene pointerede, at området er kompliceret, men at vi skal turde gå ind i det - gør vi det ikke, er der ikke andre der gør. Se Lene Ørskovs powerpoints her Store Praksisdag Region Sjælland
6 Hold Hjulene i gang det gode opsøgende hjemmebesøg Af Lars Rytter, praktiserende læge og Jeanne Schlenzig, sygeplejerske geriatrisk afd. Roskilde Sygehus Sessionsleder: Niels Ulrich Holm, praktiserende læge. Roskilde kommune kan eventuelt kontaktes, for at se en elektronisk version af hjulet. Kommunalt Lægeligt udvalg(klu) er stedet, hvor man aftaler i kommunen, hvordan man griber samarbejdet omkring den skrøbelige ældre patient an. Det kan være forberedelse til et sygebesøg. Samarbejde og tilgængelighed og aftaler herom, aftaler om kommunikation og dokumentation. Endvidere drøftede vi en Handlingsmatrix, som ligeledes kan være rammen om arbejdet i det kommunale lægelaug (vidensdeling) og i KLU. I powerpoints nedenfor kan ses matrix for indsatsområder. Se Lars Rytters powerpoints her Hold Hjulet i gang på lægekontoret. Nye tide Hugger du sten eller bygger du katedraler Underviser: Arne Cyron, sygehusdirektør Nykøbing F., Jesper Rahn Jensen, direktør for social og arbejdsmarked i Guldborgsund Kommune, Preben Cramon, Sundhedsfaglig chef og praktiserende læge Svend Skottfelt. Sessionsleder: Kristine Binzer, yngre almen mediciner og lægefaglig konsulent. Med udgangspunkt i de eksisterende rammer for tværsektorielt samarbejde, gav oplægsholderne et bud på deres ønsker og mulige løsninger til at fremme samarbejdet yderligere, set fra perspektivet af henholdsvis sygehus, kommune og almen praksis. Afsæt var udviklingssamarbejdet Broen til bedre sundhed på Lolland og Falster, men den livlige debat viste med tydelighed, at udfordringer omkring de enkelte aktørers rammer, de nogle gange modstridende incitamentsstrukturer og ikke mindst det manglende kendskab til hinandens arbejdsvilkår og prioriteter, er centrale for det tværsektorielle samarbejde i hele regionen. De mange gode konkrete ideer og løsninger vil indgå i det videre arbejde med Broen til bedre sundhed. 6
7 Eftermiddagssessioner Sex og ældre, har det overhovedet noget med hinanden at gøre? Underviser: Bjarke Oxlund, antropolog, post.doc. ved Københavns Universitet og næstformand i Sex & Samfund Sessionsleder: Berit Enggard Kaae, praktiserende læge Denne workshop var meget dialogbaseret. Vi diskuterede bl.a. de modstande vi, som læger kan have mod at tage sex op som emne med vores ældre patienter, samt manglen på gode ord og termer om emnet, der ikke var for kliniske og heller ikke for vulgære eller barnlige. Bjarke Oxlund fortalte om, hvordan man kulturelt har en tendens til at fokusere på penis ifm sex, og på den måde gør det endnu sværere for de mænd der har erektil dysfunktion. Kulturelt er der også et problem med den måde vi portrætterer sex hos ældre, det bliver ofte til noget "tantet holden-i-hånd". Mange ældre har et aktivt sexliv, bl.a. har 80% af alle 80+-årige sexuelle fantasier. Vi har som læger og samfund en opgave i, at hjælpe vores ældre med deres eventuelle sexuelle problemer. Se Bjarke Oxlunds powerpoints her Sexede seniorer.ppt Får de ældre nok psykiatrisk medicin? Underviser: Ole Skausig, praktiserende psykiater i Kalundborg og tidligere overlæge på gerontopsykiatrisk afdeling Ole Skausig fortalte, at en del af det vi har troet om hjernen har vist sig at være forkert. En gang sagde man, at der ikke kunne dannes flere hjerneceller, og i dag handler alt om at stimulere dendritvækst. Han understregede, at både psykiatrien og hjerneforskningen har gennemgået en stor udvikling de seneste årtier. Ole Skausing berørte mange forskellige emner. Han fortalte bl.a. at der ved behandling af depression bør følges en fastlagt plan, hvor der startes op med et SSRI i lav dosis (citalopram 10 mg.) og trappes op til måldosis over fem uger. Hvis der ikke er effekt skiftes til et dobbeltvirkende SNRI (venlafaxin), hvor man skal op på 225 mg. før den noradrenerge effekt kommer. En del personer får en depression efter et AMI, en apopleksi eller anden tilsvarende meget stressende oplevelse for kroppen. Depressionen skal behandles, da patienter, som eksempelvis har en depression og som får et nyt AMI, har øget dødelighed. Ved tvangsgråd efter apopleksi virker SSRI godt. Benzodiazepiner skal forsøges aftrappet hos ældre. Aftrapning efter mange års brug skal foregå over mindst et år. Ole Skausing mente, at op mod 1/3 af de ældre, som får benzodiazepiner, ikke kan undvære dem, da de får det for dårligt efter de fjernes. Til de mange søvnløse er Circadin/Melatonin et godt og ufarligt valg. Mirtazepin kan også anvendes, men vær opmærksom 7
8 på vægtstigning på op til 6 kg pr. uge hos nogle patienter. Seroquel 25 mg til natten kan også være en idé, men her kan sløvhed næste dag forekomme. Til akut psykotisk uro / agiterethed anbefalede Ole Skausing Seroquel 25 mg x 2 tabletter hver time til søvn indtræder i stedet for Serenase. Ved delir er der meget ofte en legemsmæssig årsag, som skal findes. Meget ofte er der tale om en urinvejsinfektion. Det kan også være en lungebetændelse og om sommeren kan det skyldes væskemangel. Når døden sig nærmer Underviser: Hanne Kofoed Sørensen, hospitalspræst i Næstved og Niels Møller, speciallæge i almen medicin og hospicelæge Svanevig Hospice Sessionsleder: Helge Madsen, praktiserende læge og Karen Candelaria, yngre almenmediciner Hvordan tale om døden, hvis den ikke er nært forestående. Det kan være svært for både den ældre patient og for lægen. Det kan hænde, at ældre patienter selv kommer med antydninger om livets afslutning. I så fald skal vi som læger have modet til at tage bolden op. Den ældre har måske gjort sig mange tanker om f. eks. hvor de ønsker at dø og har måske også nogle ønsker til sin praktiserende læge. Ved at gribe chancen, når den byder sig, kan vi som læger få megen god information, og for den ældre kan det give ro i sindet, at få fortalt om sine ønsker. Vi møder iblandt et ønske/krav fra hjemmeplejen/plejehjem at vi skal notere i deres journal om der skal forsøges genoplivning. Et sådant krav kan vi passende afslå, vi kan ikke nødvendigvis kende til de konkrete omstændigheder. Hospitalspræst Hanne Kofoed Sørensen mindede os om, at hvert menneske rummer mange lag, og at vi i nuet kun med øjet kan se det yderste lag. Terminalpleje/ palliation: Ansøgning om terminaltilskud skal følges op med ansøgning til kommunen om dækning af hjælpemidler. Tryghedskassen blev omtalt og vigtigheden af om muligt hele tiden at være et skridt foran. Typer af smerter, obstipation og mundsvamp blev gennemgået, da det er hyppigt forekommende tilstande. En større del af patienterne mister i et cancerforløb kontakten til deres praktiserende læge. Der blev givet et bud på, hvordan vi som læger kan kontakte patienterne på det tidspunkt, hvor alvorlig lidelse diagnosticeres. Underviser på denne seance var speciallæge i almen medicin og læge ved hospice Niels Møller, som er medforfatter på DSAM s kliniske vejledning. Se Niels Møllers powerpoints her Når døden sig nærmer.pptx 8
9 De tre små grise Underviser: Steen Telmer, ØNH-læge i Holbæk, Jesper Thulesen, øjenlæge i Roskilde og Elisabeth A. Holm, hudlæge og ph.d. i Ballerup Sessionsleder: Niels Ulrich Holm, praktiserende læge. AMD øjensygdom er en gradvis nedbrydelse af skarpsynscenteret i øjets nethinde, og er et stigende problem blandt ældre. De ætiologiske faktorer er lysindfald og degeneration af nethindens BM, som kan inddeles i våd og tør. Screeningsspørgsmål er, at synet vælter i dele af synsfeltet. Der optræder områder med nedsat syn og skæv perception. Dette skal vurderes af Øjenlægen. ØreNæseHalslægen fortalte om svimmelhed. 50 % af betydende svimmelhed kan tilskrives BPPV(øresten). Hyppigst i AP buegangen. Afdækningen kan foretages enkelt med Dix Hallpikes manøvre. Hvis testen er positiv behandles med Epleys Manøvre, som er en enkelt manøvre der nemt kan håndteres i almen praksis. Der ligger adskillige filmklip med Epleys manøvre på internettet f.eks.: Patienter med BPPV bliver meget taknemmelige, hvis man med Epleys manøvre kan afhjælpe deres svimmelhed. Hudlægen fortalte om stigningen i Aktiniske Keratoser(AK); solskadet hud pga. UvB stråling som skader hudens DNA. Der sker i øjeblikket en opgaveglidning, hvor almen praksis nu behandler AK. Der er mange gode midler: Solaraze, Aldara og Picato. Søg om enkelttilskud i LMS med henvisning til hudlægens vurdering. Der skal være en kraftig reaktion i huden efter topical behandling. Det er et tegn på succes. Endvidere blev drøftet BCC og Spinocellulær carcinomer ved tvivl henvis til hudlæge. Plenumoplæg Afskaf alderdommen bliv i de voksnes rækker Oplæg i plenum Af Henning Kirk, foredragsholder og aldersforsker samt Lone Kühlmann, forfatter og foredragsholder. Med eksempler fra aktuel forskning og egen livserfaring tog journalist Lone Kühlmann og aldringsforsker Henning Kirk et forfriskende opgør med de mange fordomme, der er forbundet med aldring og al den elendighedsretorisk der gør ældre til ofre. Tankevækkende var blandt andet den manglende dokumentation og logik der kendetegner den helt særlige danske model, hvor vi laver kørekortsattester. Vi kan som samfund vælge at se ældre voksne som en ressource eller som en belastning. Ligesom hvert enkelt menneske selv kan vælge at se sin alderdom som en del af livet eller som dødens forgård, lagde Lone Kühlmann ud med. Alderdom er IKKE en sygdom, og ved at tænke os selv eller andre som gamle, der dermed ikke kan det vi plejer eller hellere må trappe ned, kan vi begrænse livet, nydelserne og udfoldelserne. I værste fald kan det føre til resignation og given op fortsatte Henning Kirk. Den gode nyhed er, at der kan gøres noget for at forebygge og afhjælpe forfaldet. Det provokerende er, at vi i høj grad skal gøre det selv. 9
10 Og jo selvfølgelig kan man holde sig i gang ved at spille bridge, suduko og skak. Men det allerbedste er, at vi bliver ved med at forholde os til de ting der sker i verden. Hvis ikke man forholder sig til samfundet og til folk med andre meninger, så er der stor risiko for at tro, at ens synspunkter er objektive sandheder. Vi har det med at omgås folk der ligner os selv, og samtale med folk som vi er enige med. Men man holder sig allerbedst i gang ved at samtale med folk man er uenige med, hvor man skal forsvare sine synspunkter, Ja, og så børn. De to foredragsholdere understregede, at vi ikke skal lade os tyrannisere af datoen på vores fødselsattester, ja allerhelst skal vi helt afskaffe begrebet alderdom". 10
11 Uddeling af Poul Brix Initiativpris Kvalitets- og Efteruddannelsesudvalget uddelte for anden gang Poul Brix Initiativpris, der er en anerkendelse og en pose uddannelsespenge til en praksislæge, som er gået forrest i arbejdet med at kvalitetsudvikle på tværs af kommunegrænser. To praktiserende læger Susanne Rygner og Jens Damsgaard fik overrakt Poul Brix Initiativpris for at fremme kvalitetsudvikling i Almen Praksis i Region Sjælland. - Prisen gik til to læger, som hver for sig og sammen i deres lægepraksis i Hvalsø har betydet meget for kvalitetsarbejdet blandt de praktiserende læger i Region Sjælland. I prisoverrækkelsen til Jens Damsgaard blev bl.a. fremhævet hans mangeårige engagement i at sikre et levende samarbejde mellem læger i almen praksis og APO, regionale lægemiddelkonsulent samt andre sundhedsaktører. I prisoverrækkelsen til Susanne Rygner blev fremhævet hendes årelange og betydningsfulde bidrag til kvalitetsudvikling af diabete. Det være sig på nationalt niveau bl.a. i Sundhedsstyrelsen, regionalt i arbejdet med forløbsprogrammet og I det mere nære, hvor hun er en af de drivende kræfter i en interessegruppe for diabetes. Lidt om prisen Kvalitets- og Efteruddannelsesudvalget i Region Sjælland uddelte for første gang Poul Brix Initiativpris til Store Praksisdag i Initiativprisen er navngivet efter Poul Brix Jensen ( ). Poul Brix Jensen var nationalt en pioner i arbejdet med kvalitetsudvikling og tidligere praktiserende læge i Nakskov og direktør i Dansk Selskab for Almen Medicin. Initiativprisen er en anerkendelse til én eller flere personer fra almen praksis, som har gjort en særlig indsats for at engagere, inspirere og mobilisere læger og praksispersonale i Region Sjælland. Prisen er på kr. og kan bruges til konferencedeltagelse eller efteruddannelse til den enkelte prisvinder eller den enkelte prisvinders lægepraksis. Kriteriet for prisen er, at modtagerne skal have gjort en indsats for at fremme kvalitetsudvikling i almen praksis, vist handling og resultater, og have taget udgangspunkt i hverdagen i klinikken. Indsatsen må desuden gerne indeholde aktiviteter, som omfatter såvel almen praksis som kommuner og region. 11
Store Praksisdag 2013 Tema: Den Ældre Patient. 16. marts 2013 kl. 8.15 17.30 Sørup Herregaard, Sørupvej 26, 4100 Ringsted
Store Praksisdag 2013 Tema: Den Ældre Patient 16. marts 2013 kl. 8.15 17.30 Sørup Herregaard, Sørupvej 26, 4100 Ringsted Velkomst Praktiserende læger fra hele Region Sjælland var den 16. marts atter samlet
Læs mereStore Praksisdag 2013 16. marts 2013 kl. 8.15 17.30
Store Praksisdag 2013 16. marts 2013 kl. 8.15 17.30 Sørup Herregaard, Sørupvej 26, 4100 Ringsted (Foreløbigt program 19.12.12) Dagens Program 08.15 09.00 Ankomst og morgenkaffe. Markedspladsen vil være
Læs mereDen ældre medicinske patient
Den ældre medicinske patient Syddansk praksisdag Fredag 10.5.2012 Jørgen Peter Ærthøj Koordinerende læge Nord-KAP 3 hurtige spørgsm rgsmål Hvordan tror I det er at komme i klinikken som ældre patient?
Læs mereMedicineringsforløb for den psykiatriske patient i krydsfeltet mellem sektorer
Medicineringsforløb for den psykiatriske patient i krydsfeltet mellem sektorer Fokus på kommunikation mellem sundhedsaktører og patienter Charlotte Vermehren, Ph.D. (farm), lektor Leder, Medicinfunktionen
Læs mereKort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft
Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft Indledning Med baggrund i kræftplan III og Sundhedsstyrelsens forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse
Læs mereBroen til bedre sundhed - Fokus Lolland-Falster
Broen til bedre sundhed - Fokus Lolland-Falster Preben Cramon, sundhedsfaglig chef Region Sjælland Annette Palle Andersen, programchef Broen til bedre sundhed Mulighederne En fælles udfordring! Socio-økonomisk
Læs mereStore Praksisdag april 2012 kl Sørup Herregaard, Sørupvej 26, 4100 Ringsted. Region Sjælland
Store Praksisdag 2012 28. april 2012 kl. 8.30 20.00 Sørup Herregaard, Sørupvej 26, 4100 Ringsted Region Sjælland Store praksisdag Kvalitets- og Efteruddannelsesudvalget åbner for første gang dørene til
Læs mereÆldre medicinske patienters værdighed
Ældre medicinske patienters værdighed Værdighed hvad er det? Danske Ældreråd Konference 25. april 2017 Nyborg Carsten Hendriksen Seniorforsker, Pensioneret overlæge, dr. med. E mail: carsten.hendriksen@dadlnet.dk
Læs mereResume af forløbsprogram for depression
Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.
Læs mere1.Indledning... 3. 1.1 Reorganisering af KE- projektkontoret... 3 1.2 Handleplanens indsatsområder... 3 1.3 Hvordan måler vi kvalitet?...
Indhold 1.Indledning... 3 1.1 Reorganisering af KE- projektkontoret... 3 1.2 Handleplanens indsatsområder... 3 1.3 Hvordan måler vi kvalitet?... 4 2. De 7 indsatsområder... 4 2.1 Medicinordination... 4
Læs mereKoordinerende indsatsplaner. Sara Lindhardt, Socialstyrelsen Niels Sandø, Sundhedsstyrelsen Lene Sønderup Olesen, Sundhedsstyrelsen
Koordinerende indsatsplaner Sara Lindhardt, Socialstyrelsen Niels Sandø, Sundhedsstyrelsen Lene Sønderup Olesen, Sundhedsstyrelsen Målsætning med dagen Informere om indhold i retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen
Læs mereProces- og rammenotat ift. forløbskoordinationsfunktion og opfølgende hjemmebesøg i regi af projektet om den ældre medicinske patient (DÆMP)
Proces- og rammenotat ift. forløbskoordinationsfunktion og opfølgende hjemmebesøg i regi af projektet om den ældre medicinske patient (DÆMP) 1. Baggrund og indledning Som led i satspuljeaftalen for 2012-2015
Læs mereCarsten Hendriksen Seniorforsker, Pensioneret overlæge, dr. med. E mail:
Ældre medicinske patienter nye udfordringer for sundhedsvæsenet PrimærSektor konference 2017 Dansk Selskab for Patientsikkerhed Kolding 1. November 2017 Carsten Hendriksen Seniorforsker, Pensioneret overlæge,
Læs mereStore Praksispersonaledag fremtidens praksispersonale
Store Praksispersonaledag 2019 - fremtidens praksispersonale Store praksispersonaledage 2019 fremtidens praksispersonale Så er det tid for den årlige vitaminindsprøjtning til dig som er klinikpersonale
Læs merePROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed. Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København
PROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København PROGRAM Kl. 8.15-9.00 Registrering og morgenmad Kl. 9.00-9.15 Velkomst v. Sophie
Læs mereOpsporing og forebyggelse af depression
Opsporing og forebyggelse af depression Opstartsseminar 30. august 2017 Horsens Carsten Hendriksen Seniorforsker, Pensioneret overlæge, dr. med. E mail: carsten.hendriksen@dadlnet.dk At ældes er en langt
Læs mereTværfaglige, tværsektorielle geriatriske teams
Tværfaglige, tværsektorielle geriatriske teams Ellen Holm, lektor og specialeansvarlig overlæge for geriatri, Medicinsk Afdeling, Nykøbing Falster Sygehus Oplæg ved DSS møde, 8.6,2017 Behandlingskæden
Læs mereKvalitet i overgange DSKS 9 jan 2015
Kvalitet i overgange DSKS 9 jan 2015 Lars Rytter KAP H (Kvalitetsenheden for almen praksis RegH) Praktiserende læge Albertslund Overskrifter Viden om korttidsindlæggelser? Relevante? Sikker ansvarsoverdragelse
Læs mereTværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren
Region Syddanmark Sagsnr. 13/31059 Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Indholdsfortegnelse.....Side
Læs mereIRF s Forårsmøde 2017
Opsummering IRF s Forårsmøde 2017 Smertebehandling fokus på ikke-farmakologiske tiltag 10.-11. maj 2017 Hotel Christiansminde, Svendborg IRF i Sundhedsstyrelsen afholdt Forårsmøde den 10.-11. maj på Hotel
Læs mereSundhedscenter Haderslev
Sundhedscenter Haderslev Planen fra kl. 14.00 14.45 Kl. 14.00-14.15 Kl. 14.15-14.25 Kl. 14.25-14.40 Kl. 14.40 14.45 Rundvisning Præsentation Spørgsmål i grupper Opsamling Tankerne bag samarbejdet om Sundhedscenter
Læs mereområder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015
områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema
Læs mereDagen bød på en bred vifte af oplæg og workshops alle med relevans for arbejdet som praktiserende læge.
Indledning Praktiserende læger fra hele Region Sjælland nød det faglige samvær og lod sig inspirere, da Kvalitets- og Efteruddannelsesudvalget for almen praksis (KE-udvalget) holdt den første Store Praksisdag
Læs mereKvalitet og kompleksitet i sygeplejen
Dansk Sygeplejeråd, Kreds Midtjylland Kvalitet og kompleksitet i sygeplejen 07. marts 2019 DSR, Kreds Midtjylland Kvalitet og kompleksitet i sygeplejen Velkommen til en temadag i Kreds Midtjylland hvor
Læs mereTemadag om forebyggelse på ældreområdet. Nicoline Lykkegaard Leisner, Fuldmægtig, Sundhedsstyrelsen Aalborg, 28. september 2017
Temadag om forebyggelse på ældreområdet Nicoline Lykkegaard Leisner, Fuldmægtig, Sundhedsstyrelsen Aalborg, 28. september 2017 Velkommen Formålet med temadagen At bringe ledere og medarbejdere sammen på
Læs mereTværsektoriel kompetenceudvikling i geriatri
Tværsektoriel kompetenceudvikling i geriatri Side 1 af 10 Introduktion Velkommen til den tværsektorielle kompetenceudvikling i geriatri for både kommunale og regionale medarbejdere i Region Sjælland. Mål
Læs mereKunsten at seponere. Hvornår og hvordan -værktøjer. Store Praksisdag 2014 Region H. Overlæge, Lene Reuther, Klinisk Farmakologisk Afdeling BBH
Kunsten at seponere Store Praksisdag 2014 Region H Hvornår og hvordan -værktøjer 08-01-2014 Farmakologisk Afdeling BBH 1 8. januar 2014 2 Kunsten at seponere Kunsten at seponere mest presserende -og udfordrende-
Læs mereBetydning af pårørendes møde med sundhedsvæsenet hvorfor er det vigtigt? Forskningsleder, Ph.d. Bibi Hølge-Hazelton
Betydning af pårørendes møde med sundhedsvæsenet hvorfor er det vigtigt? Fokus: Alvorligt syge Inspiration: SSTs anbefalinger Men pårørende til andre syge skal ikke overses. Diabetes, astma eller gigtpatientens
Læs mereHvad er mental sundhed?
Mental Sundhed Hvad er mental sundhed? Sundhedsstyrelse lægger sig i forlængelse af WHO s definition af mental sundhed som: en tilstand af trivsel hvor individet kan udfolde sine evner, kan håndtere dagligdagens
Læs mereMedicingennemgang i praksis
Medicingennemgang i praksis INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning 3 Begrebsafklaring 4 Medicingennemgang i praksis 5 Hvordan finder du patienterne? 7 Inddragelse af praksispersonalet 9 Målsætning og evaluering
Læs mereStatusoversigt for tværsektorielle indsatser i Vurdering. Indsatsen er igangsat på baggrund af en godkendt Business case.
Indsatsen er Tværsektoriel indsats Bevilling 2012 Forventet forbrug 2012 Deltagere Status (13.9.2012) Følge-op 8,5 mio. kr. til begge interventioner Kommuner, sygehuse, og administrationen Kvalitet og
Læs mereInformation om MEDICIN MOD DEPRESSION
Til voksne Information om MEDICIN MOD DEPRESSION Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er en depression? 04 Hvad er medicin mod depression? 04 Typer af medicin 06 Hvilken medicin passer til
Læs mereForbrug af antipsykotika i Danmark
Forbrug af antipsykotika i Danmark Demensdagene 2013 Annette Lolk Specialeansvarlig overlæge ph.d. Demensklinikken, OUH og Psykiatrisk afd. P - Odense 2004 Sundhedsstyrelsen: Indskærper landets læger at
Læs mereKlinik for selvmordsforebyggelse
Klinik for selvmordsforebyggelse Information til samarbejdspartnere Regionspskyiatrien Vest Klinik for Selvmordsforebyggelse Selvmordstanker og selvmordsforsøg skal altid tages alvorligt Alle mennesker
Læs mereRetningslinjer for afholdelse af opfølgende hjemmebesøg, Følge-op ordning i Region Sjælland
Oktober 2012 Retningslinjer for afholdelse af opfølgende hjemmebesøg, Følge-op ordning i Region Sjælland For ældre medicinske samt geriatriske patienter efter udskrivning Region Sjælland: Kommuner Sygehuse
Læs mereFå mere livskvalitet med palliation
PATIENTVEJLEDNING Få mere livskvalitet med palliation Ti dig, der vil leve dit liv med lungekræft med mindst mulig lidelse og mest mulig livskvalitet. Indhold Palliation er lindring... 4 For dig med livstruende
Læs mereÆldre og medicin: vigtige forhold og forbehold
Opsummering Ældre og medicin: vigtige forhold og forbehold Ved vi nok om virkning af medicin til ældre mennesker? IRF s Stormøde 8. februar 2017 Bella Centeret IRF s Stormøde 2017 om ældre og medicin IRF
Læs mereBrug af lægemidler ved demens. - informationsmateriale udarbejdet. til social- og sundhedsfagligt personale på plejecentre
Brug af lægemidler ved demens - informationsmateriale udarbejdet til social- og sundhedsfagligt personale på plejecentre Søren Troels Christensen Farmaceut, ph.d. Enhed for Evidens, Uddannelse og Beredskab
Læs mereDen Ældre Medicinske Patient
Vejledning om Den Ældre Medicinske Patient Til sundhedspersoner på sygehuse, i kommuner og i almen praksis Vælg billede Vælg farve regionsyddanmark.dk Godkendt i Det Administrative Kontaktforum den 14.
Læs mereDet offentlige sundhedsvæsen tilbyder stadig flere behandlinger, og efterspørgslen på sundhedsydelser stiger. Der er
Oplæg til tema 1: Det offentlige sundhedsvæsen tilbyder stadig flere behandlinger, og efterspørgslen på sundhedsydelser stiger. Der er ikke penge til alt, hvad vi gerne vil have i sundhedsvæsenet. Men
Læs mereSUNDHEDSCENTER HADERSLEV
SUNDHEDSCENTER HADERSLEV FÆLLES ORGANISERING OG ANSVAR Byråd Regionsråd Politisk Styregruppe for godkendelse af strategi og udvikling 2 årlige møder Fælles sekretariat Ejerforenings bestyrelse for driftsbudget
Læs merereaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner 21-06-2012
Danske Regioner 21-06-2012 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion (DF43.1 DF43.2) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Forord I psykiatrien
Læs mereSygebesøg i Region Sjælland
Sygebesøg i Sjælland Del I Analyse af sygebesøg Arbejdsgruppe under Praksisplanudvalget Sommer 2015 Opdateret august/september 2015 Side 0 Indhold 1 Indledning... 1 2 Resumé og opsamling... 2 3 Data til
Læs mereOpfølgende hjemmebesøg efter udskrivelse
Jammerbugt Kommune Hjemmepleje og Plejecentre Opfølgende hjemmebesøg efter udskrivelse Dokumenttype: Instruks Dokumentansvarlig: VIP-Gruppen Version: 1.0 Gældende fra: 01.07.2016 Revideres senest: 01.07.2019
Læs mereDIABETES-BEHANDLING DER GIVER MEST VÆRDI FOR PERSONEN MED DIABETES
DIABETES-BEHANDLING DER GIVER MEST VÆRDI FOR PERSONEN MED DIABETES ET SAMARBEJDE MELLEM REGION NORDJYLLAND & STENO DIABETES CENTER NORDJYLLAND, AALBORG UNIVERSITETSHOSPITAL Niels Ejskjær, Professor, Overlæge
Læs mereUdfordringer og muligheder for forbedringer i det tværsektorielle samarbejde på akutområdet.
Udfordringer og muligheder for forbedringer i det tværsektorielle samarbejde på akutområdet. Søren Liner Christensen, direktør, Herning Kommune Møde i Sundhedsstyregruppen 27. marts 2019 Opgaven Sundhedskoordinationsudvalget
Læs mereLægefaglige udfordringer på plejehjem - et kommunalt perspektiv
Lægefaglige udfordringer på plejehjem - et kommunalt perspektiv Jens Egsgaard, sundhedschef Københavns Kommune www.kk.dk Side 2 / Agenda > Udfordringer for læger og plejehjem > Ønsker til samarbejdet >
Læs mereUdviklingsprojekt til sikring af faldforebyggende tiltag hos ældre faldpatienter i skadestuen
Marts 2013 Udviklingsprojekt til sikring af faldforebyggende tiltag hos ældre faldpatienter i skadestuen Tea Broeng Projektkoordinator, afd. C. Gentofte Hospital Akutklinikker på Herlev og Gentofte modtager
Læs mereMedicingennemgang i praksis
Medicingennemgang i praksis INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning 3 Begrebsafklaring 4 Medicingennemgang i praksis 5 Hvordan finder du patienterne? 9 Inddragelse af praksispersonalet 10 Målsætning og evaluering
Læs mereTværsektoriel kompetenceudvikling i geriatri
Tværsektoriel kompetenceudvikling i geriatri Side 1 af 8 Introduktion Velkommen til tværsektoriel kompetenceudvikling i geriatri for både kommunale og regionale medarbejdere i Region Sjælland. Formål og
Læs mereNordisk folkesundhedskonference At tale om alkohol
Nordisk folkesundhedskonference At tale om alkohol Den forebyggende samtale om alkohol erfaringer fra Frederikshavn kommune. Side 2 Hvem er jeg Rebekka Vestergaard Larsen Sygeplejerske i 12 år Arbejdet
Læs mereKVALITETSSTANDARD FOR FOREBYGGENDE HJEMMEBESØG. LOV OM SOCIAL SERVICE 79a
KVALITETSSTANDARD FOR FOREBYGGENDE HJEMMEBESØG LOV OM SOCIAL SERVICE 79a BRØNDBY KOMMUNE August 2016 1 Indledning Af Bekendtgørelse nr. 304 af 20. marts 2016 fremgår, at kommunalbestyrelsen mindst én gang
Læs mereSundhedsfaglig Diplomuddannelse
Sundhedsfaglig Diplomuddannelse Metropol Efter og Videreuddannelse Side 1 Formålet med sundhedsfaglig diplomuddannelse er at kvalificere den enkelte til selvstændigt at varetage specialiserede funktioner
Læs mereDET ER IKKE SÅ FARLIGT AT BEDE OM HJÆLP
DET ER IKKE SÅ FARLIGT AT BEDE OM HJÆLP I Psykiatrien Øst satte man fokus på social kapitals betydning for det psykiske arbejdsmiljø og ord på, hvordan man fremover og på tværs af organisationen vil kommunikere,
Læs mereVelkommen til Psykiatrien Region Sjælland
Velkommen til Psykiatrien Region Sjælland Tid Kl. 08.45-09.00 Kl. 09.00-09:45 Kl. 09:45-10:10 Aktivitet Registrering og morgenmad Psykiatriledelsen byder velkommen og holder oplæg med fokus på fakta, værdier
Læs mereÆldre og sexualitet. Spørgsmålene og fordommene er mange, når det kommer til ældre og sex.
Ældre og sexualitet Underviser Hvordan håndterer plejeinstitutionerne ældres seksualitet? Er der nogen retningslinier på området? Har ældre overhovedet en seksualitet? Spørgsmålene og fordommene er mange,
Læs mereKonference om Det nære sundhedsvæsen: Hvordan udvikler vi samarbejdet mellem almen praksis og kommunerne? Torsdag 27.
Konference om Det nære sundhedsvæsen: Hvordan udvikler vi samarbejdet mellem almen praksis og kommunerne? Torsdag 27. april, København Fokus på fundamentet Hospital Patient Kommune Almen praksis Hvad med
Læs mereFællesmøde TSS og TSP Rehabilitering af borgere med komplekse forløb
Fællesmøde TSS og TSP Rehabilitering af borgere med komplekse forløb 10 år siden den første sundhedsaftale 1.0.. Med fokus på den gode udskrivning af komplekse borgere, forebyggelse for at forhindre genindlæggelser,
Læs mereTemagruppen for sundhedsfremme og forebyggelse i Region Midtjylland. Sundheds- og sekretariatschef Pia Moldt
Temagruppen for sundhedsfremme og forebyggelse i Region Midtjylland Sundheds- og sekretariatschef Pia Moldt Temagruppens sammensætning Delt formandsskab og sekretariatsfunktion mellem region og kommuner:
Læs mereNYT DIAS: STÅ PÅ LILLE DIAS TIL VENSTRE VÆLG INDSÆT PÅ MENULINIEN DUPLIKER DIAS
Datastyret kvalitetsarbejde har vi de data vi skal bruge? Årsmødets temaer: Indsamling og analyse af data er et væsentligt element i arbejdet med kvalitetsudvikling. Uden viden om den aktuelle situation
Læs mereKursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter
Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Fordi kommunikationen mellem kræftpatienterne og kommunen forbedres
Læs mereHVAD SKAL DEN STUDERENDE?
21. OKTOBER 2015 HVAD SKAL DEN STUDERENDE? Opleve at du som tutorlæge demonstrerer Sådan gør jeg, så din glæde og dit engagement ved arbejdet med patienterne smitter af på studenten. Den studerende skal
Læs mereFravalg af livsforlængende behandling Regler og Etiske dilemmaer
Fravalg af livsforlængende behandling Regler og Etiske dilemmaer TSN-møde d. 26. november 2014 www.regionmidtjylland.dk Vejledning om fravalg af livsforlængende behandling og genoplivning på sygehusene
Læs mereProgram for PLO s telt på Folkemødet - Den 16. - 19. juni 2016
Program for PLO s telt på Folkemødet - Den 16. - 19. juni 2016 Torsdag d. 16. juni Torsdag kl. 16.00-17.00: Hvordan sikrer vi, at der er familielæger nok i fremtiden? En vigtig forudsætning for at undgå
Læs mereKræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler.
Fakta om Kræftplan III Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler. Diagnostisk pakke: Der skal udarbejdes en samlet diagnostisk pakke for patienter med
Læs mereIntegration følge hjem og følge op
Integration følge hjem og følge op a m Glostrup PKO træf 19 april 2012 Lars Rytter Praksiskonsulentordningen (PKO) Rammen er Region hovedstadens ældreplan Region H s ældreplan 2010 flg aktiviteter: Følge
Læs mereR A P P O R T. Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune.
R A P P O R T Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune. Sundhed og Omsorg Faglig drift og udvikling 2017 S i d e 2 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Indledning side 3 2. Definition af den
Læs mereSundhed i ældre og handicap
Sundhed i ældre og handicap Temadrøftelse om sundhed i regi af ældre og handicap q q q billeder på hvilke sundhedsopgaver der løses drøftelser om sundhed i ældre og handicap opmærksomhed på hvordan der
Læs mereSamarbejde på tværs af sektorer er vejen frem! D Temadag Fagligt selskab for Hygiejnesygeplejersker. Overskrifter :
Samarbejde på tværs af sektorer er vejen frem! D. 31.5.2016 Temadag Fagligt selskab for Hygiejnesygeplejersker v/sundhed- og omsorgschef Kirstine Markvorsen Aarhus Kommune 1 Overskrifter : Kort præsentation
Læs mereSamtalen. Lotte Blicher Mørk. Anna Weibull. Hospitalspræst Rigshospitalet Palliativt afsnit. Praktiserende læge, Åbylægerne Grenaa
Samtalen. Anna Weibull Praktiserende læge, Åbylægerne Grenaa Diplom NSCPM 2007 Medforfatter DSAMs palliationsvejledning Lotte Blicher Mørk Hospitalspræst Rigshospitalet Palliativt afsnit Medforfatter SSTs
Læs merereaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner
Danske Regioner 29-10-2012 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion voksne (DF43.1 DF43.2) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Forord
Læs mereStrategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.
Sundhedsstyrelsens konference: Sundhedsaftalerne arbejdsdeling, sammenhæng og kvalitet Axelborg den 2. november 2007. Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.
Læs mereEnhed for Selvmordsforebyggelse. Information til samarbejdspartnere
Enhed for Selvmordsforebyggelse Information til samarbejdspartnere 2 Selvmordstanker og selvmordsforsøg skal altid tages alvorligt Alle mennesker kan komme i krise og det er forskelligt, hvordan vi reagerer,
Læs mereSundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område
Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område Kommunal palliativ indsats status og perspektiver Nyborg Strand 28. september 2010 Ole Andersen, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats
Læs mereHøringsskema Almen Praksisplan besvaret af. Organisation Frederiksberg kommune.
Center for Sundhed Tværsektoriel Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang B & D Telefon 3866 6000 Mail csu@regionh.dk Dato: 26. juni 2015 Høringsskema Almen Praksisplan 2015-2018 - besvaret af Organisation
Læs mereGeriatri Det brede intern medicinske speciale
Geriatri Det brede intern medicinske speciale Geriatriske teams Fald-og synkopeudredning Orto-geriatri Osteoporose Polyfarmaci Demens Urinkontinens Apopleksi Udfordringer for geriatrien I de seneste år
Læs mereSkal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed? DSS, Kolding den 4. februar 2015 Sundhedsfaglig chef, overlæge Preben
Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed? DSS, Kolding den 4. februar 2015 Sundhedsfaglig chef, overlæge Preben Cramon Regeringens sundhedsstrategi Jo før jo bedre Tidlig
Læs merePsykofarmakaepidemien kan bekæmpes
Psykofarmakaepidemien kan bekæmpes Hvis vi skal det voldsomme overforbrug af antidepressiva til livs, er der behov for en holdningsændring hos de praktiserende læger. De skal indse, at medicinens bivirkninger
Læs merePolyfarmaci - Region Sjælland
Polyfarmaci - Region Sjælland Kirsten Schæfer og Mikala Holt Havndrup Omfang af polyfarmaci Data fra Lægemiddelstyrelsen (2. halvår 2009): 13 % af Danmarks befolkning er i behandling med 6 eller flere
Læs mereIndsatsen er ikke igangsat eller. under planlægning. Indsatsen er under planlægning. Deltagere Status ( ) baggrund af en godkendt
Tværsektoriel indsats Bevilling 2012 Forventet forbrug 2012 Deltagere Status (10.10.2012) Følge-op 8,5 mio. kr. Kommuner, sygehuse, og administrationen Der er etableret et fælles fagligt udvalg for de
Læs mereSorg er ikke hvad sorg har været
Sorg er ikke hvad sorg har været Jorit Tellervo, projektleder - Videncenter for Rehabilitering og Palliation Nyborg, september 2015 Videncenter for Rehabilitering og Palliation - et nationalt center under
Læs mereAnette Højer Mikkelsen Specialist i sexologisk rådgivning Klinisk Sygeplejespecialist, cand.cur. Klinik Kvinde- Barn og Urinvejskirurgi
Når sexlivets krydderi må undværes Hvordan inddrages fund fra et studie af patienter og partner oplevelser af sexlivets forandringer efter operation i en klinisk praksis, hvor patient og pårørendeinddragelse
Læs mereLivskvalitet og helbred i plejehjem
Livskvalitet og helbred i plejehjem v. adm. direktør Bjarne Hastrup, Ældre Sagen, formand for Ældrekommissionen 05-11-2012 1Ældre Sagen PowerPoint eksempel Facts om Ældrekommissionen Kommissionen blev
Læs mere3. generation sundhedsaftaler kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region
3. generation sundhedsaftaler 2015-2018 98 kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region Repræsentanter udpeget af regionsrådet, kommunekontaktråd (KKR), PLO i regionen Region Hovedstaden, sundhedsaftaler
Læs mereÅrsberetning 2014 DET FØRSTE ÅR MED AKUTTEAM KØGE ÅRSBERETNING Akutteam Køge
DET FØRSTE ÅR MED AKUTTEAM KØGE ÅRSBERETNING 2014 1 Indholdsfortegnelse FORORD: AKUTTEAMET ET ALTERNATIV TIL SYGEHUSET... 3 1..KØGE KOMMUNES AKUTTEAM... 4 FORMÅL... 4 MÅLGRUPPE... 5 OPGAVER OG ARBEJDSGANGE...
Læs mereAffektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark
Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark Projektgruppen Professor, overlæge, dr.med. Lars Vedel Kessing* (formand) Overlæge Hanne Vibe Hansen* (lægefaglig sekretær) Professor,
Læs mereStatus på forløbsprogrammer 2014
Dato 19-12-2014 Sagsnr. 4-1611-8/14 kiha fobs@sst.dk Status på forløbsprogrammer 2014 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer
Læs mereStyrk den sundhedsfaglige indsats i plejeboligerne
Styrk den sundhedsfaglige indsats i plejeboligerne Styrk den sundhedsfaglige indsats i plejeboligerne Dansk Sygeplejeråd Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Foto: Lizette Kabré Layout: Dansk Sygeplejeråd 2 forord
Læs mereangst og social fobi
Danske Regioner 29-10-2012 Angst og social fobi voksne (DF41 og DF40) Samlet tidsforbrug: 15 timer Pakkeforløb for angst og social fobi DANSKE REGIONER 2012 / 1 Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere
Læs mereInformationspjece om Maksimal Medicinsk Uræmibehandling (MMU) Regionshospitalet Holstebro Nyremedicinsk Dagafsnit Sengeafsnit M3
Informationspjece om Maksimal Medicinsk Uræmibehandling (MMU) Regionshospitalet Holstebro Nyremedicinsk Dagafsnit Sengeafsnit M3 Til dig der overvejer lindrende medicinsk behandling fremfor dialyse. Denne
Læs mereNår bilister med demens skal stoppe med at køre bil
Når bilister med demens skal stoppe med at køre bil - Information og gode råd til sundhedsprofessionelle Demens og bilkørsel Alle bilister skal på et tidspunkt holde op med at køre bil, og hvis man bliver
Læs mereHvornår er antipsykotisk medicin nødvendig?
Hvornår er antipsykotisk medicin nødvendig? Hvordan kan forbruget af antipsykotisk medicin nedsættes? Demensdagene 8.-9.5.2017 Annette Lolk Psykiatrisk afd. Odense og Demensklinikken OUH Hvad siger Sundhedsstyrelsen?
Læs mereForslag til ændringer til SA på baggrund af høringssvar
19.03.2019 Forslag til ændringer til SA på baggrund af høringssvar S. 5 afsnit 1 Visioner PÅ BORGERENS PRÆMISSER Vi arbejder ud fra en værdi om, at vi sætter borgeren først. Det betyder, at vi inddrager
Læs mere1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren
Den rehabiliterende tilgang beskrevet i Sundhedsaftalen 1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde borgeren som en ansvarlig samarbejdspartner, der bidrager til og er medbestemmende
Læs mereErfaringer med forebyggende hjemmebesøg g i Danmark
Erfaringer med forebyggende hjemmebesøg g i Danmark Norsk sykehus- og helsetjenesteforening Oslo, 18. november 2011 Carsten Hendriksen Overlæge, lektor, dr. med. Bispebjerg Hospital og Institut for Folkesundhedsvidenskab,
Læs mereValgfag modul 13. Formulering af det gode kliniske spørgsmål. Helle Skovbakke, Adjunkt, UC Syddanmark
Valgfag modul 13 Formulering af det gode kliniske spørgsmål 1 Hvorfor kunne formulere et fokuseret spørgsm rgsmål? Det er et af læringsudbytterne på dette valgfag. Det er en forudsætning for at kunne udvikle
Læs mereForedrag 2015. Mindbooster. Foreningen hjernesund Færøvej 51 2800 Lyngby Telefon +45 4162 4887 E-mail: info@hjernesund.dk
Foredrag 2015 Mindbooster STYRK DET MODNE LIV - få inspiration og viden med foredrag fra Mindbooster Det bedste jeg kan gøre for mig selv, min familie og venner er at holde mig frisk og i live - Charlotte,
Læs mereOPFØLGNINGSSKEMA Opfølgningssamtaler med borgeren og opfølgning på kortsigtede og langsigtede mål samt plan, dokumenteres heri.
Værktøjskasse Hvornår og hvordan anvendes dokumenterne? SAMTALEGUIDE Anvendes som egen tjekliste ved første samtale med borgeren. ROK-SKEMA (LOLLAND) / OPLYSNINGSSKEMA (GULDBORGSUND) Heri dokumenteres
Læs mereNetværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012
Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,
Læs mereNyt tilbud til hjerneskadede bilister
Nyt tilbud til hjerneskadede bilister Annette Kjærsgaard og kollegaerne på Hammel Neurocenter leder efter forsøgspatienter til pilotprojektet i foråret 2014. FOTO: Simon Thinggaard Hjortkjær Et nyt tilbud
Læs mere