Kvalitetsrapport For skoleåret 2013/14 MIDTSKOLEN

Transkript

1 Kvalitetsrapport For skoleåret 2013/14 MIDTSKOLEN

2 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING Præsentation af skolen SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING Opsamling på handlingsplan vedr. Linje- og profilskoler MÅL OG RESULTATMÅL Nationalt fastsatte mål og resultatmål FOLKESKOLEN SKAL UDFORDRE ALLE ELEVER, SÅ DE BLIVER SÅ DYGTIGE, DE KAN Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år FOLKESKOLEN SKAL MINDSKE BETYDNINGEN AF SOCIAL BAGGRUND I FORHOLD TIL FAGLIGE RESULTATER Andelen af elever med dårlige læseresultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år TILLIDEN TIL OG TRIVSLEN I FOLKESKOLEN SKAL STYRKES BLANDT ANDET GENNEM RESPEKT FOR PROFESSIONEL VIDEN OG PRAKSIS Elevernes trivsel skal øges ELEVERNE SKAL OPNÅ ET HØJERE FAGLIGT NIVEAU, NÅR DE FORLADER FOLKESKOLEN ALLE ELEVER SKAL FORLADE FOLKESKOLEN MED MINDST KARAKTEREN 2 I DANSK OG MATEMATIK FOLKESKOLEN SKAL UNDERSTØTTE OPFYLDELSEN AF 95 PCT.-MÅLSÆTNINGEN NATIONALE FOKUSPUNKTER OG INDIKATORER Kompetencedækning BILAG 1: KOMMUNALT INDSATSOMRÅDE LINJE- OG PROFILSKOLER SOM PÆDAGOGISK REDSKAB Kommissorium for procesplanlægning vedr. linje- og profilskoler som pædagogisk redskab Aktivitets- og tidsplan for procesplanlægning af linje- og profilskoler BILAG 2: OM TABELLER OG DATA TRUKKET FRA LIS BILAG 3: SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE Midtskolens Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/14 Side 2 af 40

3 1. INDLEDNING Kvalitetsrapporten er et kommunalt mål- og resultatstyringsværktøj, der skal understøtte en systematisk evaluering og resultatopfølgning på kommunalt niveau og fungere som grundlag for lokal dialog og kvalitetsudvikling. Rapporten indeholder en beskrivelse af nationalt fastsatte mål for skolevæsenet med tilhørende resultatmål. Rapporten indeholder desuden de resultater, der ligger til grund for kommunalbestyrelsens vurdering af niveauet i kommunens skolevæsen samt vurderingen af niveauet. En vurdering af niveauet vil i nogle tilfælde bygge på en sammenligning med tidligere års resultater. Da dette er den første kvalitetsrapport udarbejdet efter den nye bekendtgørelses bestemmelse til indhold, eksisterer der ikke datamateriale fra tidligere år for samtlige målepunkter, hvorfor det for disse ikke vil være muligt at se og vurdere udviklingen. Kvalitetsrapporten indeholder udelukkende de indikatorer der iflg. den seneste bekendtgørelse er obligatoriske. For de nærmere krav til udarbejdelse af kvalitetsrapporten henvises til bekendtgørelse nr. 698 af 23. juni 2014 om kvalitetsrapporter samt bemærkningerne til L150 (Forenkling af regelsættet Fælles Mål, kvalitetsrapporter og elevplaner samt opfølgning på mål for folkeskolen m.v.) Præsentation af skolen Midtskolen består af tre almene skoleafdelinger; Afdeling Bavne med 356 elever, afdeling Møllevang med 241 elever og afdeling Sofiendal med 553 elever. Tilknyttet afdeling Møllevang er en specialklasserække med 26 elever og tilknyttet afdeling Sofiendal er en specialklasserække med 35 elever, Øen med 40 elever, Skolen ved Skoven med 21 og to læsecentre med tilsammen 17 elever. Skolens værdigrundlag: Vision Midtskolen vil i samarbejde med forældrene arbejde for at udvikle eleverne til dygtige, socialt kompetente og livsduelige mennesker. Værdigrundlag I Midtskolen Tror vi på fællesskabet som bærende enhed, hvortil alle voksne og børn - forventes at bidrage og hvorfra alle kan suge næring Skaber vi rammer og tilrettelægger processer med fokus på sundhed Ser anerkendelse, respekt, ansvar, omsorg, tillid og åbenhed som væsentlige forudsætninger for trivsel Udvikler vi skolen ved at inddrage viden udefra, tænke nyt, sætte mål og evaluere resultater Har forældre og skole i fællesskab ambitioner om, at eleverne udvikler sig og bliver så dygtige, de kan. Midtskolen er PALS skole (positiv adfærd i læring og samvær) og vi er med i Ny Nordisk Skole med et projekt, der har fokus på brobygning mellem skolen og ungdomsuddannelserne Midtskolens Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/14 Side 3 af 40

4 2. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING Indledningsvist er det vigtigt for os at gøre opmærksom på, at den nye måde at skrive kvalitetsrapport på repræsenterer et nyt paradigme i forhold til den tilgang, vi tidligere har praktiseret i Faxe. Kvalitetsrapporten omhandler udelukkende felter, der kan måles og vejes og dermed sættes på tal og gerne på tal der kan gøres til genstand for nationale sammenligninger. Dette er en helt legitim tilgang til at måle kvalitet. Valget af tilgang til kvalitetsvurderinger betyder imidlertid også et valg vedrørende, hvad man vælger at kaste lys på og hvad man vælger at lade ligge hen i mørke. Store dele af de myriader af indsatser og arbejdsfelter, der kendetegner en skole ligger uanset tilgang hen i mørke. I dette paradigme er skolen som dannelsesinstitution i vid udstrækning lagt i mørke, mens der kastes lys på skolen som uddannelsesinstitution. Der kastes lys på uddannelsesparathed frem for livsduelighed. Den bedste af alle skoler opfostrer eleverne til såvel det ene som det andet og det bestræber vi os også på i Midtskolen. Sammenfattende er det en vurdering, at vi driver en skole, hvor eleverne trives på alle områder og især hvad angår sundhed. Det er et resultat vi er meget tilfredse med ikke mindst set i lyset af, at vi i Midtskolen løfter en stor inklusionsopgave af kommunal karakter i hverdagen. Karakteren af denne kan ses andre steder i rapporten. Det er en opgave vi løser i et samarbejde mellem lærere, pædagoger, elever og forældre og den er i talesat i skolen. Vi oplever, at alle bidrager positivt til dette og yder hver deres indsats. Vi oplever samtidigt, at vores specialenheder er til stor inspiration og glæde for os alle i hverdagen. Vi hører ofte fra forældre, at netop det, at deres børn i skolen møder vidt forskellige mennesker bidrager til at øge deres sociale kompetencer. PALS, vores inklusionspædagoger og andre inklusionsindsatser bidrager til at hverdagen forløber på en god og positiv måde. Den forløber bestemt ikke uden konflikter, men vores fokus er, at konflikter kan bidrage til, at vi bliver klogere og det forsøger vi så at blive efter bedste evne. Vi oplever og det viser vores målinger af trivsel blandt medarbejderne også, at vi er en skole i udvikling. Der er fokus på nye projekter og måder at gøre tingene på og selvom det stiller store krav til medarbejderne bidrager alle gerne. Vi har meget fokus på kompetenceudvikling i personalegruppen og mange er på efter- videreuddannelse. Vi søger at hente viden udefra. Alt dette har vi en forventning om fremadrettet vil bidrage til b.la.at forbedre elevernes resultater i forhold til afgangsprøver og tests. Vi har mange steder fine resultater vedrørende tests og prøver og når vi ser på vores elevers uddannelsesparathed er vi rigtig godt med i forhold til at få dem videre i en ungdomsuddannelse. Der, hvor vi har resultater, der kræver opmærksomhed har vi lagt planer for det arbejde, det kræver at forbedre resultaterne generelt eller for det arbejde der forestår med at skabe udvikling og læring for enkelt elever i forhold til det udgangspunkt, de nu kommer med hver især. Vi kan altså grundlæggende se to ting. Vores elever trives og en meget stor del af dem påbegynder en ungdomsuddannelse efter endt skolegang. Det vælger vi at se som tegn på, at de har erhvervet sig en vis portion livduelighed og samtidigt er blevet uddannelsesparate 2.1. Opsamling på handlingsplan vedr. Linje- og profilskoler Uddannelsesudvalget vedtog den 7. august 2012 kommissoriet, aktivitets og tidsplan for arbejdet med linje- og profil skoler som pædagogisk redskab. Se kommissorium og tidsplan i bilag 1: Kommunalt indsatsområde Linje- og profilskoler. Midtskolens Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/14 Side 4 af 40

5 I skoleåret 2013/14 har de enkelte skoler arbejdet med kompetenceudvikling og planlægning af, hvilke linjer og hvilken profil skolen fremover skal have. Kort uddrag af kommissorier for Midtskolen: Kommissorium for Midtskolen Midtskolen ønsker at forstærke og øge motivationen i overbygningen. Drivet i processerne skal i højere grad komme fra eleverne selv. Midtskolen har valgt at dele temaet linje- og profilskoler i to elementer. Skolen har valgt en sundhedsprofil, og den arbejdes der med i en række af skolens fora og over flere år. Der er nedsat en særlig styregruppe, der arbejder med linjeskoler ud fra et kommissorium. Der arbejdes med ny valgfagsordning og Ny Nordisk Skoleprojekt. Der oprettes det antal linjer, der er deltagere og ressourcer til. Holdene dannes årgangsvis, og 9. årgang deltager også i Ny Nordisk Skoleprojekt. Linjerne i dette projekt kobles til linjevalget. Projektopgavens overordnede tema, tiden til udarbejdelse og fremlæggelse integreres i linjerne. Linjerne skal synliggøre sig i forhold til 6. klasse. Ressourcer og udfordringer o o Sundhedsprofilen - De afsatte kr. anvendes til sundhedsprofilen fordelt på alle tre afdelinger. Kantiner etableres og inddrages - Transportudgifter forbundet med at udbyde linjer. Linjer - Fordrer øgede udgifter til elevaktiviteter ud af huset - Valgfagsressourcen benyttes - Hvis der er politisk vilje kan nogle fag ligge under vejledende timetal. Linjer Målet for linje-projektet er, at eleverne bliver så dygtige, de kan indenfor et område, der har deres særlige interesse. Midtskolen har for 7-9.klasses eleverne oprettet seks linjer, som eleverne vælger sig ind på efter interesse. Valget gælder for nuværende 7. årgang for en treårig periode. Undervisning på linjerne ligger på hele dage med 7. lektioner 20 uger om året. Det betyder, at en elev efter en tre årig periode har haft mulighed for i at fordybe sig i et område af særlig interesse i 420 lektioner. I ressourcen til linjerne indgår udover pausetid, valgfagstimerne og timer til understøttende undervisning. Da valgstimerne indgår, har skolen udarbejdet særskilte læseplaner for undervisningen og disse er godkendt i kommunalbestyrelsen. Midtskolens Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/14 Side 5 af 40

6 Følgende linjer udbydes: Håndværk 38 elever International linje med fokus på engelsk 91 elever Idræt 89 elever Medie og kommunikation 43 elever Narturlig-vis (naturfag) 55 elever Krop og livsstil 49 elever Undervisningen er henlagt til skolens forskellige afdelinger med to linjer på afdeling Bavne, en på afdeling Møllevang og to på afdeling Sofiendal. Undervisningen på den sidste linje (håndværk) varetages af EUC Sjælland og undervisningen er henlagt til deres campus i Næstved I samarbejde med EUC Sjælland, Midtsjællands gymnasium, Køge Handelsskole og ZBC er vi med i projekt Ny Nordisk skole. I vores projekt vælger 9. klasse sig ind på ungdomsuddannelserne efter interesse. I projektet undervises de over en periode af to uger i forløb tilrettelagt og udført af Midtskolens lærere i samarbejde med lærere fra ungdomsuddannelserne. Undervisningen finder sted på ungdomsuddannelserne. Formålet med projektet er flersidigt. Vi ønsker at kvalificere de unges valg af ungdomsuddannelse og gøre dem trygge ved den organisatoriske- og de fysiske rammer heri. Samtidigt ønsker vi at styrke den viden lærerne fra såvel grundskolen som ungdomsuddannelserne har om hinandens praksis. Profil Midtskolen har valgt at have sundhed som fælles profil. Det giver sig nu udtryk i, at alle eleverne har mulighed for at købe frugt og et sundt måltid på skolen i hverdagen. På afdeling Sofiendal købes måltidet i elevkantinen. På afdeling Møllevang er der en bod, hvor man blandt andet kan købe frugt. Mad til frokost kan bestilles i forvejen og leveres udefra. På afdeling Bavne kan både mad og frugt bestilles i forvejen og leveres udefra. Som en del af den nye reform er der som en integreret del af den understøttende undervisning særligt fokus på bevægelse i hverdagen. Blandt andet derfor har der over flere gange været kompetenceudvikling for det samlede personale på dette felt ligesom det gøres til genstand for drøftelser i hverdagen. Alt personale i SFO erne er i gang med et længere kompetenceudviklingsforløb frem imod en DGI certificering vedrørende idræt og bevægelse. De tre SFO er forventes certificeret i juni. I trivselsundersøgelser blandt eleverne vurderes sundhed i skolen over landsgennemsnittet. Midtskolens Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/14 Side 6 af 40

7 3. MÅL OG RESULTATMÅL 3.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål Med aftalen af 7. juni 2013 om et fagligt løft af folkeskolen er der fastsat en række nationale mål og resultatmål for folkeskolen (behandles i afsnit 4-6 i rapporten). Disse mål og resultatmål er et centralt udgangspunkt for den opfølgning, der skal ske på alle niveauer i forhold til udviklingen i elevernes faglige niveau, og er derfor også retningsgivende for kommunalbestyrelsens arbejde for at højne kvaliteten i folkeskolen (behandles i afsnit 4 6 i rapporten). Opfyldelsen af målene sigter mod, at eleverne i den danske folkeskole opnår et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen herunder at flere elever opnår karakteren 2 i dansk og matematik samt at folkeskolen i højere grad understøtter opfyldelsen af målsætningen om, at 95 pct. af en ungdomsårgang gennemfører mindst en ungdomsuddannelse (behandles i afsnit 7 9 i rapporten). De nationale mål og resultatmål i aftalen om et fagligt løft af folkeskolen er følgende: 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Andelen af elever med dårlige læseresultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år. 3) Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Elevernes trivsel skal øges. Midtskolens Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/14 Side 7 af 40

8 4. FOLKESKOLEN SKAL UDFORDRE ALLE ELEVER, SÅ DE BLIVER SÅ DYGTIGE, DE KAN Flg. er gældende for kap. 4.1, 4.2 og 5.1: Testresultater fra de nationale test er til internt brug på skolen og derfor underlagt bestemmelser om fortrolighed. Det betyder, at der er begrænsninger på, hvordan de nationale måltal for elevernes faglighed må omtales i den offentlige udgave af kvalitetsrapporten og i den sammenfattende vurdering. Bestemmelsen om fortrolighed giver nogle udfordringer i forhold til en meningsfuld sammenfatning af resultater i den officielle del af kvalitetsrapporten. I denne offentlige rapport kan flg. to typer oplysninger om testresultaterne offentliggøres i kvalitetsrapporten: 1. Kommunen kan offentliggøre oplysninger om skolers og kommuners udvikling set i forhold til samme skoles eller kommunes resultater tidligere år. 2. Kommunen kan offentliggøre, hvorvidt resultatmålingerne for kommunen eller skolen er indfriet eller ej. Dog ikke, hvor langt man er fra målet. Det centrale er i den forbindelse, at det ikke må være muligt at rangordne skoler eller kommuner på baggrund af testresultater Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test Analyse og refleksioner: Nationale test er blot en blandt mange måder, at måle elevernes kunnen indenfor et givet felt. Testene vil ofte vise noget forskelligt, fordi de tester noget forskelligt. Derfor bør man bruge flere forskellige typer tests for at danne sig et overblik over mulige indsatsområder. Det gør vi også i Faxe, hvor nationale tests suppleres med kommunalt udvalgte. Af disse tests har vi kunnet se på kommunalt niveau og på skoleniveau, at vi præsterer rigtigt godt i læsning i indskolingen, hvor vi også har haft mest fokus på læsning i en årrække. Vi er tilbøjelige til at miste pusten på mellemtrinnet for så igen at vinde terræn i 8-9. klasse. Derfor er der nu sat øget fokus på læsning på mellemtrinnet i hele kommunen, initieret af vores kommunale læsekonsulent. Det er også et område, vi har særligt fokus på i Midtskolen, hvor vi har læsevejledere på alle afdelinger og hvor vi pt. er ved at uddanne to læsevejledere mere. Vi har fokus på såvel den daglige undervisning som på anerledes anvendelse af vores ressourcetimer med det formål at øge indsatsen. Implementeringen af CD-ord (et læse- /skrivestøtte program) udgør en del af indsatsen. Elever med gode resultater omfatter så vidt vi har forstået de kategorier, der i termonologien i nationale tests kaldes; Fremragende, rigtigt gode og gode. Se man på Midtskolens læseresultater på de tre afdelinger ligger de alle på 2. årgang over det nationale mål på 80 % med gode resultater. På en af de tre afdelinger ligger de tæt på 80 % målsætningen også på 4. og 6.årgang. Øvrige steder ligger vi tæt på landsgennemsnittet, dog undtaget 6. årgang på en enkelt afdeling, hvis resultat ligger lavt. Da vi selv har testen med de kommunalt valgte tests i en årrække, har vi mulighed for at gå tilbage i referaterne fra klassekonferen- Midtskolens Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/14 Side 8 af 40

9 cerne for at se, hvordan billedet har tegnet sig for den årgang på den afdeling gennem årene. Vi tester eleverne, når de påbegynder børnehaveklassen. Af de tests kan vi se, at netop den årgang kom i skole med et meget skrøbeligt fundament på det sproglige område. Følger man deres resultater gennem årene, kan man også se, at de har gennemlevet en positiv udvikling set i forhold til udgangspunktet. Sammenholder man procenten af gode læsere med procenten af dårlige læsere vil man se, at sidste ligger i nærheden af kommune gennemsnittet. Der er altså på denne årgang, på denne afdeling en stor gruppe af jævne læsere. Den gruppe har i særlig grad rykket sig gennem den indsats, der er ydet. Havde den ikke været der, ville langt flere på årgangen ligge i gruppen af dårlige læsere. Når det gælder resultaterne i de nationale tests i matematik er vi de fleste steder længere fra målet end i læsning. Nogle steder også så langt, at det har givet anledning til en del refleksion. Vi har i Midtskolen en matematikvejleder, som deltager i klassekonferencer på udvalgte årgange og som følger tæt op på resultater. Alle matematik lærere har indenfor de senere år været på længere varende efteruddannelse. Vi har også for halvandet år siden indkøbt nyt matematiksystem til hele Midtskolen. Når vi imidlertid sammenligner, det der prøves i de nationale tests, som ligger i efteråret, men det der undervises i, hvis man bruger vores matematiksystem, er det ikke helt foreneligt. Meget kunne tyde på, at vores elever blev testet i noget, de endnu ikke var undervist i, til gengæld var de så blevet undervist i noget, de ikke blev testet i. For nu blot at lave en lille kontrol og en illustration på problematikken, har vi sammenlignet resultatet af de nationale test på 3. årgang med resultatet af de kommunale test (Math prøverne), som blev taget i september 2014, altså knap et år efter de nationale tests i matematik. Det er dermed en test taget senere, men tilpasset den aldersgruppe, der tog den og det er de samme elever, der er testet. I de kommunale prøver placerer eleverne på de tre afdelinger således at 70% af eleverne på en afdeling ligger middel til klart over middel, heraf de 35% er klart overmiddel, 82% procent af eleverne på en anden afdeling ligger middel til klart over middel heraf de 48% klart over middel og på en tredje afdeling ligger 79% af eleverne middel til klart over middel, heraf de 47% klart over middel. Anvendes denne test er vi pænt tæt på at nå de mål, der er sat i forbindelse med den nye folkeskolereform 4.2. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år Analyse og refleksioner: Da vi kun har tallene for et år, er det vanskeligt at forholde sig analytisk til et mål om en stigende tendens. Vi arbejder målrettet mod gode resultater. Se også Midtskolenes evalueringsplan, som er vedhæftet. Midtskolens Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/14 Side 9 af 40

10 5. FOLKESKOLEN SKAL MINDSKE BETYDNINGEN AF SOCIAL BAGGRUND I FORHOLD TIL FAGLIGE RESULTATER 5.1. Andelen af elever med dårlige læseresultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år. Analyse og refleksioner: Da vi kun har tallene for et år, er det vanskeligt at forholde sig til et mål om en faldende tendens. Vi arbejder imidlertid målrettet med at forbedre skolen resultater. Se også skolens evalueringsplan, som er vedhæftet. Midtskolens Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/14 Side 10 af 40

11 6. TILLIDEN TIL OG TRIVSLEN I FOLKESKOLEN SKAL STYRKES BLANDT ANDET GENNEM RESPEKT FOR PROFESSIONEL VIDEN OG PRAKSIS 6.1. Elevernes trivsel skal øges Analyse og refleksioner: Det er et ambitiøst mål, vi har sat vi har sat os i Danmark, når vi arbejder for at øge elevernes trivsel. Ikke fordi det ikke er vigtigt, men fordi internationale undersøgelser viser, at vi i forvejen ligger i top på dette område. Når eleverne, i Danmark, i disse undersøgelser bliver bedt om at foretage en vurdering af deres trivsel indenfor en række områder vedrørende fysisk trivsel, psykisk trivsel og muligheder for at lære på en skala fra 1-5, hvor fem er det bedste, ligger langt den overvejende del af resultaterne omkring eller over fire. Det er også det billede, der gør sig gældende i Midtskolen. Vi tester minimum eleverne, som vi lovpligtigt skal og seneste tests på alle tre skoleafdelinger foregik i efteråret De to afdelinger brugte materialet fra DCUM og på den tredje forsøgte vi os, for at udforske nye muligheder, med at bruge materialet fra Klassetrivsel. Dk. På de to afdelinger, hvor vi testede med materialet fra DCUM har vi den fordel, at vi kan måle op mod et landsgennemsnit. Vi ligger omkring landsgennemsnittet på langt de fleste områder. På området sundhed skiller vi os dog ud ved at ligge højere end landsgennemsnittet, hvilket glæder os meget, da det grundet skolens profil også er et område, vi har gjort særligt meget ud af. På den tredje afdeling har vi ikke muligheden for at måle med et landsgennemsnit. Til gengæld har vi fået et langt mere omfattende og differentieret materiale, som vi kan bruge til meget og helt ned på elevniveau. Også dette viser at eleverne trives godt. Men udgangspunkt i de forskellige undersøgelser og med inddragelse af elevråd har vi lagt handleplaner for fremtiden. Undersøgelserne kan rekvireres ved henvendelse til skolen. Udover dette foretager vi hvert år trivselsmålinger i Midtskolen på 4. og 7. klassetrin. Disse målinger foretages i efteråret med det formål at se, hvordan trivslen udvikler sig i klasserne og for den enkelte ved overgangen fra en fase i skolen (indskoling til mellemtrin og mellemtrin til udskoling) til en anden. I det arbejde bruger vi materialet i klassetrivsel. Dk. Resultatet gøres til genstand for overvejelser ved klassekonferencerne på de pågældende årgange i efteråret. I tilfælde af problemstillinger tilrettelægges samme steds interventioner i forhold til klasser eller enkelt elever. Undersøgelserne danner udgangspunkt for drøftelser på forældremøder i klasserne Midtskolens Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/14 Side 11 af 40

12 7. ELEVERNE SKAL OPNÅ ET HØJERE FAGLIGT NIVEAU, NÅR DE FORLA- DER FOLKESKOLEN Karaktergennemsnit, 9. klasse Skole, afdeling Fag 2011/ / /2014 Midtskolen, Bavne afdeling Dansk 6,3 6,5 5,9 Matematik 6,3 7,4 5,7 Bundne prøvefag 6,5 6,9 6,0 Midtskolen, Møllevang afdeling Dansk 6,4 (6,4) 6,6 (7,0) 5,6 (5,8) Matematik 5,9 (5,9) 6,7 (7,3) 4,7 (5,0) Bundne prøvefag 6,3 (6,3) 6,5 (6,9) 5,5 (5,7) Midtskolen, Sofiendal afdeling Dansk 6,5 (6,6) 6,2 (6,4) 6,3 (6,3) Matematik 5,9 (5,9) 5,4 (5,7) 5,3 (5,3) Bundne prøvefag 6,2 (6,3) 5,6 (5,9) 5,9 (5,9) Kommunegennemsnit Dansk 6,0 6,4 6,2 Matematik 5,6 6,2 5,3 Bundne prøvefag 5,9 6,3 6,0 Landsgennemsnit Dansk 6,4 6,6 6,6 Matematik 6,5 6,5 6,4 Bundne prøvefag 6,5 6,6 6,6 () Karaktererne i parentes angives afdelingens karaktergennemsnit ekskl. specialklasser Analyse og refleksioner: I Midtskolen har vi en evalueringsplan (se bilag). Her i beskrives, hvordan vi tester og hvordan vi følger de faglige resultater på alle årgange og med sparring fra de vejledere, vi efterhånden har fået uddannet. I forlængelse af de årlige klassekonferencer lægges handleplaner for klasser og elever, hvor der skønnes behov for en særlig indsats. Vi afholder månedligt ressourcecentermøder på alle tre afdelinger, hvor særlige problemstillinger vedrørende enkeltelever drøftes af læsevejleder, læsekonsulent, psykolog, leder og lærere til det pågældende barn. En del af disse problemstillinger er af faglig karakter. Med udgangspunkt i disse drøftelser lægges handleplaner for enkelt elever. I ovenstående fora følges, altså op på resultater og denne opfølgning danner grundlag for vores allokering af ressourcer til at håndtere særlige udfordringer indenfor den ramme, der er til rådighed. Ovenstående opsummering af karaktergennemsnit ved afgangsprøverne viser store variationer i resultaterne fra år til år. Især resultatet for 2013/14 giver anledning til bekymring. Det er den første årgang, vi har sendt til afgangsprøve efter, at de har ligget på minimums timetal i hele den periode, de gik på mellemtrinnet og i en del af overbygningen. Årgangen var undervist på minimumstimetal i færre år. Umiddelbart giver det os anledning til at konkludere, at det har stor betydning for elevernes resultater, Midtskolens Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/14 Side 12 af 40

13 hvor mange timer de er undervist. Vi håber derfor i kommende år at kunne se først effekten af byrådets beslutning i 2011 om, at alle elever i Faxe Kommune fremadrettet skal undervises på vejledende timetal og efterfølgende effekterne af folkeskolereformen, men der vil gå nogle år endnu før effekten af det lave undervisningstimetal kan forventes at være væk. Resultaterne viser også, at vi i særlig grad på Afdeling Bavne og afdeling Møllevang ved afgangsprøverne i 2013/14 har haft nogle særlige udfordringer set i forhold til tidligere år. Det har vi været klar over og også arbejdet med i årenes løb. De to afdelinger har forrige to år ligget omkring landsgennemsnittet eller derover. I indeværende år ligger afdeling Bavne grundet de udfordringer, der har været på, kommune gennemsnittet. Afdeling Møllevang ligger under kommune gennemsnittet. Vi har på den årgang på Møllevang haft en særlig udfordring i forhold til to ting. Vi har i udgangspunktet haft to meget forskelligt præsterede klasser, hvilket også kommer til udtryk, når man ser deres prøveresultater hver for sig. Uheldige forhold har betydet at den klasse, der har været særligt udfordret også har været ramt af en del lærerskift, sygdom og vikardækning. For at imødegå lignende situationer i fremtiden har vi analyseret vores procedurer vedrørende vikardækning ligesom skolebestyrelsen har haft en drøftelse heraf og udarbejdet nye principper for området. På afdeling Sofiendal er 113 af afdelingens 553 elever indskrevet i Midtskolens specialtilbud. Dette tal har været stadigt stigende de senere år grundet udbygningen af Øen og oprettelse af kompetencecenter for læsning. Disse elever går på linje med alle andre til afgangsprøve. Afdeling Sofiendal har blandt afdelingerne i Midtskolen den højeste koncentration af elever med dansk som andet sprog og sammenlignet med øvrige skoleafdelinger i Faxe kommune gør det samme billede sig formodentligt gældende. Der har i skoleåret været en, i forhold til andre år, stor procent del af denne gruppe til afgangsprøve. Alligevel ligger Afdeling Sofiendal samlet set på kommune gennemsnittet. Set over en tre årig periode finder vi at resultatet i matematik på Sofiendal giver anledning til en nærmere analyse og eventuelle ændringer i praksis efterfølgende. Dette arbejde sætter vi i gang i samarbejde med vores matematik vejleder. Opnået karaktergennemsnit i bundne prøvefag i alt og socioøkonomiske referencer for periode på 3 skoleår, 9. klasse, Midtskolen Fag Fagdisciplin Karaktergennemsnit 2013/ / /2012 Socioøko reference Forskel Karaktergennemsnit Socioøko reference Forskel Karaktergennemsnit Socioøko reference Forskel Bundne prøvefag i alt 5,9 6,2-0,3 6,4 6,4 0,0 6,4 6,4 0,0 Dansk Læsning 5,7 5,9-0,2 6,3 6,2 0,1 6,0 6,2-02 Mundtlig 7,6 7,3 0,3 7,7 7,3 0,4 7,7 7,2 0,5 Retskrivning 5,1 5,6-0,5 6,7 6,3 0,4 6,3 6,2 0,1 Skriftlig 6,3 6,2 0,1 5,8 6,0-0,2 6,5 6,1 0,4 Midtskolens Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/14 Side 13 af 40

14 Engelsk Mundtlig 6,7 7,1-0,4 6,4 7,0-0,6* 6,7 6,9-0,2 Fysik/kemi Matematik Praktisk/ mundtlig Problemløsning Færdigheder 5,5 6,1-0,6 5,4 6,0-0,6 5,6 5,8-0,2 5,0 5,7-0,7* 5,8 5,8 0,0 6,2 6,0 0,2 5,5 6,2-0,7* 7,2 6,8 0,4 6,0 6,6-0,6* Opnået karaktergennemsnit i prøvefag til udtræk og socioøkonomiske referencer, 9. klasse Fag Fagdisciplin Karaktergennemsnit 2013/ / /2012 Socioøko reference Forskel Karaktergennemsnit Socioøko reference Forskel Karaktergennemsnit Socioøko reference Forskel Biologi Skriftlig 6,2 6,5-0,3 5,5 6,2-0,7 6,5 6,5 0,0 Engelsk Skriftlig 5,9 6,3-0,4 6,5 6,8-0,3 Geografi Skriftlig 4,5 5,3-0,8 6,4 6,6-0,2 5,7 6,3-0,6 Historie Mundtlig 4,6 6,2-1,6* 7,4 7,1 0,3 5,5 6,0-0,5 Kristendomskundskab Mundtlig 5,2 7,0-0,8 7,2 7,3-0,1 4,9 5,8-0,9 Matematik Mundtlig 7,2 6,8 0,4 5,6 6,8-1,2* Samfundsfag Mundtlig 5,5 6,3-0,8 6,0 6,6-0,6 Tysk Mundtlig 4,8 4,9-0,1 Tysk Skriftlig 5,7 6,6-0,9 Analyse og refleksioner: Når man sammenligner en skoles resultat med den socialøkonomiske reference, som siges at måle skolen op mod et sammenligneligt landsgennemsnit korrigeret for sociale forskelle, der relaterer sig køn, herkomst, forældrenes uddannelsesniveau m.v., er det værd at bemærke, at elever i specialklasser ikke indgår i beregningen vedrørende socialøkonomisk reference. Jvf. Undervisningsministeriet, styrelsen for IT og læring; De socialøkonomiske referencer for grundskolekarakterer i Der er i Midtskole i øjeblikket indskrevet 122 elever i specialklasser. Disse elever går til afgangsprøve. I en publikation fra Skolestyrelsen om samme spørgsmål; Socioøkonomisk reference står endvidere: Midtskolens Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/14 Side 14 af 40

15 Der kan være andre forhold, der har betydning for elevernes resultater, men som ikke er statistisk målbare eller registrerede for eksempel en sygdom eller et handikap. Derfor kan en statistisk signifikant forskel på årsresultat og den socioøkonomiske reference ikke altid kun tilskrives skolens indflydelse. Dette kan for eksempel vise sig på en specialskole for ordblinde. Her vil et årsresultat, som er lavere end det socioøkonomiske kunne forekomme, uden det er et udtryk for skolens indsats, da den socioøkonomiske ramme ikke tage forbehold for eksempel ordblindhed. Midtskolen er ikke en specialskole for ordblinde, men Midtskolen er vært for Faxe Kommunes kompetencecenter for læsning. I regi heraf er 17 elever med massive læsevanskeligheder fra hele kommunen indskrevet i de almindelige klasser i Midtskolen på afdeling Sofiendal. Midtskolen er i højere grad end tidligere år udfordret vedrørende såvel karaktere, som sammenligning med det socioøkonomiske gennemsnit. Se også refleksioner herover i afsnit ovenfor. Vi ser en særlig grund til at forbedre resultaterne i de små fag (biologi, geografi, kristendom og historie) og der pågår i øjeblikket en drøftelse på alle afdelinger af, hvordan den understøttende undervisning kan bidrage hertil gennem faglig fordybelse. Midtskolens Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/14 Side 15 af 40

16 8. ALLE ELEVER SKAL FORLADE FOLKESKOLEN MED MINDST KARAK- TEREN 2 I DANSK OG MATEMATIK Andel elever med mindst 2 i både dansk og matematik, 9. klasse Skole, afdeling Midtskolen, Bavne afdeling 88,0 % Midtskolen, Møllevang afdeling 84,2 % Midtskolen, Sofiendal afdeling 82,4 % Kommunegennemsnit 83,2 % Landsgennemsnit 89,5 % Vi ligger på dette punkt over eller omkring kommune gennemsnittet. Vi arbejder løbende med at forbedre resultaterne gennem vores læseindsats og ved at udbrede læse/skrive støtteprogrammer til de elever, der er særligt udfordret. Sidste vil have betydning for såvel dansk som matematik, idet der også i matematik er meget læsning, der skal overkommes Midtskolens Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/14 Side 16 af 40

17 9. FOLKESKOLEN SKAL UNDERSTØTTE OPFYLDELSEN AF 95 PCT.- MÅLSÆTNINGEN Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse, (2013) Skole, afdeling I alt Drenge Piger Midtskolen, Bavne afdeling 51,6 % 42,1 % 66,7 % Midtskolen, Møllevang afdeling 21,2 % 31,3 % - Midtskolen, Sofiendal afdeling 48,7 % 41,7 % 55,0 % Kommunegennemsnit 45,4 % Landsgennemsnit 42,2 % Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse, (2012) Skole, afdeling I alt Drenge Piger Midtskolen, Bavne afdeling 91,9 % 95,7 % 85,7 % Midtskolen, Møllevang afdeling 78,3 % 70,4 % 89,5 % Midtskolen, Sofiendal afdeling 87,0 % 96,6 % 80,0 % Kommunegennemsnit 84,4 % Landsgennemsnit 87,3 % Analyse og refleksioner: En meget stor andel af eleverne fra Møllevang valgte at gå i 10. klasse efter 9. klasse i Det er værd at bemærke, at to afdelinger ligger over eller lige omkring landsgennemsnittet af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse. Skolens linje projekt og deltagelse i Ny Nordisk skole er målrettet netop dette område. Midtskolens Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/14 Side 17 af 40

18 10. NATIONALE FOKUSPUNKTER OG INDIKATORER Dette afsnit behandler to fokuspunkter fastsat af undervisningsministeren. Det drejer sig om kompetencedækning og inklusion, som vil være nationale fokuspunkter, der kommer til at gælde i de førstkommende år. Fokuspunktet inklusion er ikke beskrevet i de enkelte skolers kvalitetsrapport, men findes i kvalitetsrapporten for det samlede Faxe Kommunale Skolevæsen Kompetencedækning Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning, pr. skole/afdeling Skole, afdeling 2012/ /14 Midtskolen, Ak10vet 74,6 % 91,1 % Midtskolen, Bavne afdeling 94,5 % 89,7 % Midtskolen, Møllevang afdeling 62,0 % 70,8 % Midtskolen, Sofiendal afdeling 78,6 % 82,7 % Kommunegennemsnit 76,2 % 77,9 % Landsgennemsnit 79,6 % 80,3 % Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning pr. fag Fag Ak10vet Bavne Møllevang Sofiendal Faxe Hele landet Dansk 100 % 100 % 95,0 % 100 % 94,1 % 90,7 % Engelsk 100 % 93,1 % 40,6 % 100 % 81,8 % 85,7 % Tysk 100 % 100 % 79,9 % 91,9 % Kristendomskundskab 47,1 % 52,9 % 17,6 % 31,6 % 38,3 % Historie 70,6 % 35,0 % 87,5 % 58,6 % 57,6 % Samfundsfag 100 % 25,0 % 100 % 70,0 % 65,5 % Idræt 93,8 % 44,1 % 72,9 % 66,4 % 79,5 % Musik 37,5 % 86,7 % 100 % 80,5 % 86,8 % Billedkunst 44,4 % 60,0 % 20,0 % 63,0 % 66,5 % Håndarbejde 100 % 50,0 % 100 % 68,4 % 75,9 % Madkundskab 100 % 42,9 % 68,8 % Sløjd 100 % 33,3 % 90,5 % 86,3 % Matematik 100 % 100 % 61,4 % 100 % 88,6 % 84,0 % Fysik/kemi 100 % 100 % 52,9 % 92,2 % 94,5 % Geografi 87,5 % 32,1 % 66,5 % Biologi 100 % 78,6 % 78,1 % Natur/teknik 57,1 % 25,0 % 50,0 % 42,9 % 51,1 % Midtskolens Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/14 Side 18 af 40

19 Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning pr. klassetrin, Fag Ak10vet Bavne Møllevang Sofiendal Faxe Hele landet 1. kl 80,6 % 65,9 % 76,7 % 66,6 % 77,0 % 2. kl 89,7 % 58,7 % 66,7 % 81,0 % 78,0 % 3. kl 72,9 % 73,1 % 78,6 % 74,5 % 76,6 % 4. kl 80,4 % 61,5 % 92,3 % 72,3 % 76,7 % 5. kl 95,3 % 67,7 % 79,7 % 80,0 % 79,0 % 6. kl 100 % 73,1 % 91,3 % 76,0 % 76,9 % 7. kl 100 % 72,0 % 88,9 % 81,2 % 84,8 % 8. kl 100 % 82,8 % 76,5 % 80,9 % 85,0 % 9. kl 100 % 76,8 % 85,7 % 85,1 % 88,0 % 10. kl 91,1 % 91,1 % 90,9 % Analyse og refleksioner: Uden at gå dybere ned i materien kan vi se, at tallene i tabellerne overfor ikke er retvisende. Da de er hentet fra vores egne registreringer, er vi gået i gang med at bringe dem up to date, således at vi fremadrettet kan bruge informationerne til det, de er tiltænkt. Vi er på linje med andre skoler udfordret på at opnå målsætningen om, at alle elever skal undervises af lærere med undervisningsfag eller kompetencer svarende hertil. Derfor er vi i indeværende år i gang med at uddanne tre lærere i tysk som linjefag. Vi forventer de kommende år at få uddannet lærerne på det naturfaglige område indenfor rammerne af projekt Naturlig-vis. Vi er i øjeblikket ved at lægge en handleplan for uddannelse af lærere i det nye fag håndværk og design, hvor vi også har en stor udfordring Midtskolens Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/14 Side 19 af 40

20 BILAG 1: KOMMUNALT INDSATSOMRÅDE LINJE- OG PROFILSKOLER SOM PÆDAGOGISK REDSKAB Godkendt i uddannelsesudvalget den 7. august 2012 Kommissorium for procesplanlægning vedr. linje- og profilskoler som pædagogisk redskab 1. Motivation/baggrund for projektet: Udvikle kvalitative og motivationsfremmende tilbud, der bygger på klart definerede undervisningstilbud, der ligger inden for rammen af folkeskoleloven. Faxe Kommunes tre nye skoler vil i deres implementeringsfase få mulighed for at finde deres kerneværdier og samtidig foretage nye initiativer til at udvikle læringsmiljøet. Inspiration fra arbejdet i Ny Nordisk Skole og Partnerskab for Folkeskolen (begge arbejdsgrupper er iværksat af Ministeriet for Børn og Undervisning): Elevernes manglende motivation og lyst til at færdiguddanne sig. Dagtilbud og uddannelser formår ikke at give børn og unge fra uddannelsesfremmede hjem tilstrækkeligt gode muligheder for at klare sig videre gennem uddannelsessystemet og videre på arbejdsmarkedet. Skoler, der kombinerer teoretisk viden og praktiske kundskaber, motiverer mange elever til at lære mere. 2. Formål At skabe et fælles fundament for at udvikle motiverende læringsmiljøer og nye didaktiske tilgange i skolen, som øger motivationen hos eleverne. At skabe mulighed for faglig fordybelse og kompetenceudvikling hos lærerne. 3. Succeskriterier og målemetode At alle skoler får mulighed for at profilere sig med linje- og profilskoler. 4. Projektets produkt(er) Et fælles koncept for udvikling af profil eller linjeskoler i Faxe Kommunes skolevæsen. 5. Bindinger/begrænsninger Økonomi Skolestruktur Midtskolens Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/14 Side 20 af 40

21 6. Projektets organisering Konceptet for profil- og linjeskoler udarbejdes i et tæt samarbejde mellem det politiske niveau, embedsniveau, skoleledelsesplan og medarbejderplan. Der nedsættes en styregruppe med repræsentanter fra alle niveauer i de tre skoler (ledelse, medarbejder, skolebestyrelse, Center for Undervisning, Kreds 60) Styregruppen nedsætter arbejdsgrupper med repræsentanter fra alle niveauer og fra de tre skoler. 7. Tidsramme Arbejdsprocessen opstartes i efteråret 2012 og pågår i hele skoleåret 2012/13/14 med mulig implementering i skoleåret 2014/15. (Der udarbejdes aktivitets- og tidsplan) 8. Økonomi/ressourcer Der afsættes midler til: Kompetenceudvikling hos lærerne Optimering af undervisningsmaterialer til linje- og profil-elementerne 9. Evaluering Arbejdsprocessen omkring udarbejdelse af koncept og retningslinjer for linje- og profilskolerne evalueres med spørgeskemaer i skoleåret 2013/14. Ét år efter implementering af linje- og profilskoler indgår evalueringen i skolernes kvalitetsrapport. Midtskolens Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/14 Side 21 af 40

22 Aktivitets- og tidsplan for procesplanlægning af linje- og profilskoler Aktivitet Uge/måned 1Godkendelse af procesplan 2Uddannelsesudvalget introducerer mål og formål med Linje- og profilskoler på KICK OFF dagen for skolebestyrelser, skoleledelser og det politiske udvalg 3Nedsættelse af en styregruppe bestående repræsentanter fra ledelse, skolebestyrelser, Kreds 60 og Center for Undervisning (8-10 personer) 4Temadag for det politiske udvalg, skoleledelser og skolebestyrelser (Foredrag, input og workshops) 5Nedsættelse af de endelige projektarbejdsgrupper med repræsentanter fra alle tre skoler (ledelse, medarb., bestyrelser, CFU, elever ad hoc) 6Planlægningsfase og Arbejdsfordeling i grupperne 7Milepælen: Færdig procesplan for rammer, tid og indhold i forberedelsen af arbejdet med konceptbeskrivelsen for linje og profilskoler 8Arbejdsproces med mål, indhold og muligheder inden for folkeskolens lovgivning 9Uddannelsesudvalget præsenteres for arbejdsgruppernes resultat 1Drøftelse af Økonomi og Ressourcer Budget Uddannelsesudvalgets endelige beslutning 1De enkelte skoler arbejder med kompetenceudvikling og planlægning af Linje eller Profil 13. Opstart og Implementering af Linje/Profilelementet 7.aug okt 2012 Primo Februar 2013 April 2013 Medio Maj 2013 Maj-aug 2013 September 2013 Oktober- Nov. 26. nov Dec januar 2014 Jan Juni 2014 August 2014

23 BILAG 2: OM TABELLER OG DATA TRUKKET FRA LIS Det nye Ledelsesinformationssystem (LIS) indeholder tal for de indikatorer, som er obligatoriske i kommunernes kvalitetsrapporter. Kommunerne er forpligtede til at anvende data fra LIS ved udarbejdelse af kvalitetsrapporterne. Herunder beskrives afgrænsninger i data-materialet og tabellerne i kvalitetsrapporten. Vedr. kap 4: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan og kap. 5. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund De nationale test Testresultaterne på kommune- og skoleniveau opgøres i slutningen af skoleåret og er baseret på de elever, der har gennemført testen på de enkelte skoler i kommunen. Resultater på kommune- og skoleniveau ændres ikke, når elever fra- eller tilflytter kommunen. Det betyder, at årsresultater fra tidligere skoleår kan basere sig delvist på testresultater fra elever, som ikke længere er indskrevet på skolen. I forlængelse af folkeskolereformen er tilbagemeldingerne på de nationale test i dansk, læsning og matematik omlagt. Indtil 2013 er testresultaterne alene blevet opgjort i forhold til andre elevers testresultater. Fra og med den obligatoriske testrunde i 2014 bliver testresultater også beskrevet i forhold til faglige kriterier. De nye tilbagemeldinger bidrager med en viden om, i hvilken grad eleven har nået det faglige niveau på de forskellige klassetrin. Med de nye tilbagemeldinger styrkes skoleledernes og kommunernes mulighed for at opstille og vurdere opfyldelsen af faglige målsætninger. Elevernes præstationer i de nationale test opgøres med udgangspunkt i en kriteriebaseret skala med seks faglige niveauer. De tre nationale resultatmål er operationaliseret på følgende måde: Note 1: Andelen af elever med gode resultater beregnes på baggrund af elever, der har aflagt en test. Note 2: Af diskretionshensyn er skoler med færre end 2 elever på det viste klassetrin blændet.

24 Vedr. kap. 7: Eleverne skal opnå et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen Karaktergennemsnit Karaktergennemsnittet beregnes som et gennemsnit af de enkelte elevers gennemsnit i faget/fagene, dvs. at alle elever vægter lige meget, uanset hvor mange prøver de har aflagt. I dansk og matematik indgår alle elever, der har aflagt mindst én prøve i faget. Ved beregningen af karaktergennemsnit i alle bundne prøver indgår kun elever, der har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. I dansk aflægges følgende prøver: læsning, retskrivning, skriftlig fremstilling og mundtlig. I matematik aflægges følgende prøver: matematiske færdigheder og matematisk problemløsning. De bundne prøver består af: dansk (læsning, retskrivning, skriftlig fremstilling og mundtlig), matematik (matematiske færdigheder og matematisk problemløsning), engelsk (mundtlig) og fysik/kemi (praktisk/mundtlig). Karakterdata baserer sig på skolernes indberetninger til Styrelsen for It og Læring fra deres administrative systemer. Socioøkonomisk reference Den socioøkonomiske er et statistisk beregnet udtryk, der reference tager højde for elevernes baggrundsforhold. Ved at sammenligne skolens faktiske karakterer hermed kan der fås et billede af, hvorvidt skolens elever har klaret afgangsprøverne bedre, dårligere eller på niveau med elever på landsplan med samme baggrundsforhold. Den socioøkonomiske reference bliver beregnet ud fra skolens elevgrundlag. I beregningen indgår faktorer på individniveau som for eksempel køn, herkomst samt forældrenes uddannelse og indkomst altså faktorer, som skolen ikke har direkte indflydelse på. Hvis skolens gennemsnitskarakter er højere end den socioøkonomiske reference, og der er en (*) ud for forskellen, betyder det, at skolens elever har klaret prøven bedre end elever på landsplan med samme baggrundsforhold. Forskellen er statistisk signifikant. Hvis skolens gennemsnitskarakter er lavere end den socioøkonomiske reference, og der er en (*) ud for forskellen, betyder det, at skolens elever har klaret prøven dårligere end elever på landsplan med samme baggrundsforhold. Forskellen er statistisk signifikant. Hvis der er en forskel mellem skolens karakter og dens socioøkonomiske reference, som der ikke er en (*) ud for, kan forskellen skyldes statistisk usikkerhed. I så fald kan man ikke sige, at skolens elever har klaret prøven bedre eller dårligere end andre elever på landsplan med tilsvarende baggrundsforhold. Den socioøkonomiske reference er opgjort på hovedinstitutioner, sådan som institutionerne så ud på beregningstidspunktet for den socioøkonomiske reference. Den socioøkonomiske reference for skoleårene 2012/2013 og 2011/2012 blev beregnet primo 2014, medio 2012 blev den socioøkonomiske reference beregnet for skoleåret 2010/2011 og medio 2011 for skoleåret 2009/2010. Note 1: Gennemsnit af karaktererne i de bundne prøvefag. En elev indgår kun i gennemsnittet, hvis han har mindst fire karakterer. Note 2: Elever i folkeskoler, friskoler og private skoler indgår. Elever i specialskoler, specialklasser, efterskoler og privatister indgår ikke. Note 5: Af diskretionshensyn er celler med færre end 5 individer blændet. Midtskolens Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/14 Side 24 af 40

25 Vedr. kap 8: Alle elever skal forlade folkeskolen med mindst karakteren 2 i dansk og matematik Indikatoren giver mulighed for at følge op på folkeskolereformens målsætning om, at alle elever forlader skolen med et karaktergennemsnit på mindst 2 i både dansk og matematik. Indikatoren kan desuden bruges til at følge op på, hvor stor en andel af eleverne der kan påbegynde en erhvervsuddannelse efter erhvervsuddannelsesreformens indførelse af adgangskrav. For hver elev er der beregnet et karaktergennemsnit af prøverne i dansk (læsning, retskrivning, mundtlig og skriftlig) og et karaktergennemsnit i matematik (matematiske færdigheder og matematisk problemløsning). Der indgår ikke standpunktskarakterer i beregningerne. Kun elever, der har aflagt alle prøverne i faget, får beregnet et gennemsnit i faget. Andelen beregnes som antallet af elever, der har opnået et karaktergennemsnit på mindst 2 i både dansk og matematik i forhold til alle elever, der kendes fra karakterindberetningen. Elever, der har aflagt alle prøver i både dansk og matematik og som mindst har opnået et karaktergennemsnit på 2 i begge fag opfylder kriteriet. Elever, der ikke har aflagt alle prøver i dansk og matematik opfylder ikke kriteriet. Ved samkøring af karakterdata med Danmarks Statistiks elevregistre, er det erfaret, at der er et antal elever på 9. klassetrin, som ikke indberettes i karakterindberetningen. Det er derfor sandsynligt, at den reelle andel af elever, som på landsplan ikke opfylder kriteriet om mindst 2 i dansk og matematik, er højere end i det, der vises her - skønsmæssigt ca. 5 procentpoint. Der er dog ikke sikker registermæssig dækning for disse manglende elever, og de kan ikke fordeles på kommuner og skoler. De indgår derfor ikke i opgørelserne. Karakterdata baserer sig på skolernes indberetninger til Styrelsen for It og Læring fra deres administrative systemer. Vedr. kap 9: Folkeskolen skal understøtte opfyldelsen af 95 pct.-målsætningen Indikatoren beskriver, hvor stor en andel af eleverne, som tre måneder og 15 måneder efter 9. klasse, er i gang med en ungdomsuddannelse (erhvervsfaglig uddannelse, gymnasial uddannelse og STU). Ved overgang forstås personer, som på statustidspunktet er i gang med en uddannelse, eller forinden har fuldført en uddannelse. År er her afgrænset som perioden 1/10 30/9, hvor fx 2013 angiver perioden 1/10/ /9/2013. Året angiver det år, hvor eleven har afsluttet 9. klasse. Oplysninger om elevernes overgange til uddannelse baserer sig på Danmarks Statistiks elevregister. Note 1: Andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse summerer ikke til 100 procent, da en stor del af eleverne blandt andet fortsætter i 10. klasse. Note 2: Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end 5 individer. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre Midtskolens Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/14 Side 25 af 40

26 Vedr. kap 10.1: Kompetencedækning Kompetencedækningen er et udtryk for, hvor stor en andel af elevernes undervisningstimer, der varetages af undervisere med undervisningskompetence eller tilsvarende kompetencer. Målet er, at alle elever i folkeskolen i 2020 skal undervises af lærere, som enten har undervisningskompetencer (tidligere linjefag) fra læreruddannelsen i de fag, de underviser i, eller har opnået en tilsvarende faglig kompetence via deres efteruddannelse mv. Målsætningen om fuld kompetencedækning indeholder alle fag og alle klassetrin og skal gælde på kommuneniveau. Andelen af planlagte undervisningstimer med kompetencedækning baserer sig på skolernes indberetninger til Styrelsen for It og Læring fra deres administrative systemer. Kompetencedækningen er opgjort på timeniveau og undersøgelsesenheden er klokketimer. Timerne er beregnet ved at gange antallet af klasser i et fag på et klassetrin med det vejledende timetal i det pågældende fag og klassetrin. I 10. klasse er der vægtet med samme timetal som i 9. klasse. Kun normalklasser i folkeskolen indgår i opgørelserne. Der er kun medtaget fag på klassetrin, hvor der på landsplan er mere end 50 klasser, som har undervisning i det pågældende fag. Lærere, der ikke står registreret med undervisning i mindst ét fag, indgår ikke i opgørelserne. Tilsvarende er lærere, der ikke står registreret med undervisningskompetence eller tilsvarende kompetencer i mindst ét fag, udeladt fra opgørelserne. Ved tolærerordninger og holddelt undervisning indgår kun læreren med flest klokketimer. Hvis de to lærere har lige mange timer, indgår læreren med højest kompetenceniveau. Definition af undervisningskompetence og tilsvarende kompetencer At have undervisningskompetence i et fag betyder, at underviseren har haft det pågældende fag som linjefag på læreruddannelsen. At have kompetencer svarende til undervisningskompetence betyder, at underviseren fx har en efteruddannelse, videreuddannelse, kompetencegivende uddannelse eller et længerevarende kursusforløb, der vurderes at give kompetencer svarende til undervisningskompetence. Skolens leder må foretage et skøn i denne forbindelse. Midtskolens Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/14 Side 26 af 40