Socialpsykiatriens kontakt med etniske minoriteter

Transkript

1 Ko Socialpsykiatriens kontakt med etniske minoriteter - en spørgeskemaundersøgelse Af Mona Rosenberg og Sidsel Holm Sørensen

2 Socialpsykiatriens kontakt med etniske minoriteter - En spørgeskemaundersøgelse Af Mona Rosenberg og Sidsel Holm Sørensen Juni 2010 Videnscenter for Socialpsykiatri ISNB: Videnscenter for Socialpsykiatri Studiestræde 19, København K. Tlf.: [email protected] Rapporten kan downloades på: 2

3 Indholdsfortegnelse Indledning, s.5 Sammenfatning af undersøgelsens resultater, s.5 Baggrunden for screeningsundersøgelsen, s.7 Undersøgelsens formål, s.8 Undersøgelsens gyldighed, s.9 Del 1. Ledelsesniveau, spørgeskema 1 udfyldt af psykiatrikoordinatorer Kontakt til målgruppen, s.10 Informationsindsatsen, s.14 Samarbejdspartnere og samarbejdsformer, s.15 Brug af tolk, s.17 Del 2. Praksisniveau, spørgeskema 2 udfyldt af enkelte socialpsykiatriske tilbud Beskrivelse af tilbuddene, s.19 Tilpasning af tilbuddene, s Socialpsykiatriske tilbud der har målrettet deres indsats, s.21 Kontakt til målgruppen, s.22 Brugerbilledet, s.23 Medarbejderkompetencer, s.27 Fremtidige udfordringer, s.29 - Er der forskel i svarene på ledelsesniveau og praksisniveau? s. 30 3

4 - Andre udfordringer, s. 32 Hvad efterlyses? s. 32 Konklusion, s. 32 Anbefalinger, s.35 Litteraturliste, s.36 Bilag, s.37 4

5 Indledning Kultur og Kontakt er Videnscenter for Socialpsykiatris seneste projekt om etniske minoriteter i socialpsykiatrien. Det er støttet af Socialministeriets Psykiatripulje. Formålet med projektet var at styrke socialpsykiatriens kontakt til psykisk syge indvandrere og flygtninge. I forbindelse med projekt Kultur og Kontakt har Videnscenter for Socialpsykiatri gennemført en screeningsundersøgelse i efteråret Screeningen bestod i en spørgeskemaundersøgelse, der skulle kortlægge hvilke socialpsykiatriske tilbud, der findes på landsplan for psykisk sårbare, etniske minoriteter. Formålet var desuden at afdække, hvor og hvordan der arbejdes målrettet med den gruppe og hvilke erfaringer, der kunne bidrage til en samlet vidensdeling indenfor feltet. Yderligere skulle spørgeskemaundersøgelsen afdække de 98 kommuners arbejde med målgruppen både på ledelsesniveau og på praksisniveau. Undersøgelsen er derfor opdelt i: 1. Et spørgeskema (skema 1) sendt til 98 psykiatrikoordinatorer, hvori der stilles spørgsmål om kommunens generelle indsats i forhold til målgruppen. 2. En undersøgelse på praksisniveau, hvor relevante socialpsykiatriske tilbud, dvs. tilbud der yder en særlig indsats overfor målgruppen, er blevet bedt om at udfylde et særskilt spørgeskema (skema 2). På ledelsesniveau er spurgt til målgruppens omfang, socialpsykiatriens samarbejdspartnere, informationsindsatsen og tolkepraksis. På praksisniveau er spurgt til de enkelte tilbuds udformning, brugergruppen og hvordan der etableres kontakt til målgruppen. I begge spørgeskemaer er spurgt til hvilke fremtidige udfordringer respondenterne ser og hvilke relevante medarbejdere med særlige kompetencer, der findes i kommunen. Kendskab til medarbejderne på feltet indgår i grundlaget for et fremtidigt netværk på tværs af kommunerne. I det følgende vil vi tage udgangspunkt i de ovennævnte temaer i gennemgangen af undersøgelsens resultater. Sammenfatning af undersøgelsens resultater Socialpsykiatriens største udfordringer fremgår at være at nå målgruppen, undgå at de eksisterende tilbud fravælges og sikre ressourcer til en målrettet indsats 5

6 6 Socialpsykiatrien har gennemsnitlig kontakt med ¼ af de psykisk syge etniske minoriteter, der skønnes at være i kommunerne Der er kontakt med flere flygtninge end indvandrere og flere efterkommere af flygtninge end efterkommere af indvandrere Der er generelt meget begrænset kontakt med de unge Tilbud er kun i begrænset omfang målrettet etniske minoriteter f.eks. i form af danskundervisning, medarbejder med særlige kompetencer, særlig mad, indretning, musik eller aktiviteter f.eks. målrettet isolerede kvinder 50% af kontakten etableres via visitation, 15% via opsøgende arbejde og 15% via åben dør Kun ganske få kommuner har oversatte informationspjecer om de konkrete tilbud Enkelte socialpsykiatriske tilbud samarbejder med etniske foreninger, boligselskaber og nærpoliti Målgruppen skønnes især at have brug for støtte til at skabe netværk, bryde ensomhed og skabe strukturer i hverdagen Kun ganske få kommuner har ansat medarbejdere med specifikke kompetencer f.eks. faglige, sproglige eller kulturelle

7 Baggrunden for screeningsundersøgelsen Videnscenteret har med denne undersøgelse ønsket at bidrage til at tegne et tydeligere billede af i hvor høj grad socialpsykiatrien på landsplan har kontakt med sindslidende flygtninge og indvandrere i deres tilbud, hvordan der skabes kontakt, i hvor høj grad tilbuddene er målrettet denne gruppe borgere og hvem der samarbejdes med. Desuden skulle undersøgelsen skabe et billede af hvilke udfordringer socialpsykiatriens medarbejdere oplever, at de står overfor i deres hverdag og hvilke kompetencer, der findes på området i de enkelte kommuner. En registerundersøgelse fra viser, at der er en overrepræsentation af mennesker med anden etnisk baggrund som tvangsindlægges eller indlægges til retslige foranstaltninger (dom til behandling, mental undersøgelse, surrogatfængsel mm). Derudover er der dokumentation for at 2 ud af 3 unge, som anbringes i sikrede institutioner pga. kriminalitetsadfærd, har anden etnisk baggrund end dansk. Af disse har 7 ud af 10 flygtningebaggrund og en meget stor del beskrives med traumatiske opvækstforhold 2. Videnscenteret har gennem en årrække haft særlige samarbejdsprojekter med landets kommuner om psykisk sårbare etniske minoriteters særlige livsvilkår og særlige behov for støtte til rehabilitering senest gennem Projekt VITA - et arbejdsmarkedsrettet projekt gennemført med Århus, Odense, Haderslev og Brøndby kommuner 3. Erfaringer fra disse projekter har underbygget fornemmelsen af en socialpsykiatri, som generelt har meget lille kontakt til flygtninge og indvandrere. Psykisk sårbare flygtninge og indvandrere er i særlig grad udsatte i forhold til samfundsmæssig stigmatisering og eksklusion, hvilket forøger deres risiko for at udvikle kronisk psykisk sygdom. Etniske minoriteter mangler desuden ofte nødvendig viden og vejledning om mulighederne for støtte i det danske social- og sundhedsvæsen 4. Pårørende ved ofte ikke, at de kan få hjælp og støtte til et psykisk sygt familiemedlem og flygtninge kan mangle viden om, hvor de kan henvende sig og få hjælp i tide, og inden de overføres til kontanthjælpssystemet, hvis de efter års 1 Helwig-Larsen, Karin og Marianne Kastrup (2007): Etniske forskelle i kontaktmønstret til psykiatrisk behandling, Videnscenter for Transkulturel Psykiatri og Statens Institut for Folkesundhed. 2 Hansen, Lisbeth og Karen Zobbe (2006): Fokus på anvendelsen af de sikrede afdelinger, Teori og Metodecentret, s Projekt VITA løb fra Læs mere om VITA på 4 Poulsen, Charlotte (2006): Taler vi om det samme? Når etniske minoriteter med sjældne handicaps møder social- og sundhedsvæsenet, Center for Små Handicapgrupper. 7

8 selvforsørgelse på arbejdsmarkedet pludselig oplever et psykisk sammenbrud og en re-traumatisering. Systemernes udfordring er både at overvinde sprog- og kulturbarrierer, men også berøringsangst, som delvist kan være begrundet i ansattes usikkerhed om religion og kulturs betydning 5. Der er derfor et stort behov for kompetenceudvikling af medarbejdere som skal møde disse borgere med forståelse for deres særlige situation og være i stand til at overvinde kulturelle og kommunikative barrierer. Herudover ligger der samfundsmæssigt en stor udfordring i at få systemernes indsatser til at hænge forsvarligt sammen. Det er ikke usædvanligt, at psykisk syge og sårbare med etnisk minoritetsbaggrund på samme tid har kontakt med mange forskellige medarbejdere fra mange forskellige sektorer og forvaltninger, som imidlertid hver især kun kender dele af borgerens liv og familiens problemkompleks. Jobcenteret har fokus på arbejdsmarkedet, børneforvaltningen forholder sig til problemer med børnene, ydelseskontoret interesserer sig udelukkende for berettigelse til kontanthjælp osv. Sammenhæng i indsatserne er en forudsætning for at borgeren får den relevante støtte på rette tid, at indsatserne understøtter hinanden og at ressourcerne udnyttes hensigtsmæssigt. Her spiller socialpsykiatrien en vigtig rolle. Både overfor borgere, som selv har brug for støtte til at komme sig og kunne tage vare på eget liv, men også for pårørende, som kan have brug for aflastning til syge familiemedlemmer, så de selv i højere grad kan komme udenfor hjemmet og måske deltage på arbejdsmarkedet. Man kan have en forhåbning om at rettidig støtte fra socialpsykiatriens side kunne forebygge en del af de mange tvangsindlæggelser og indlæggelser på de retspsykiatriske afdelinger. Undersøgelsens formål Undersøgelsen skal bidrage til at tydeliggøre omfanget og kvaliteten af socialpsykiatriens kontakt med flygtninge og indvandrere på landsplan. Den skal desuden kvalificere grundlaget for Videnscenterets fremtidige kompetenceudviklingsaktiviteter på området sindslidende med flygtninge- og indvandrerbaggrund. Aktiviteter som kan ruste socialpsykiatriens ledere og medarbejdere til i højere grad at få kontakt med og inkludere flygtninge og indvandrere i tilbuddene. 5 Ibid 8

9 Undersøgelsens gyldighed Undersøgelsen baserer sig på svar fra 71,5% af de adspurgte, der repræsenterer 70 forskellige kommuner. I spørgeskema 1 har 45 respondenter svaret på spørgsmål som retter sig mod ledelsesniveau og i spørgeskema 2 har vi modtaget svar fra 107 tilbud på praksisniveauet. Begge spørgeskemaer er sendt til psykiatrikoordinatoren 6, som selv har udfyldt det ene skema og/eller videresendt det andet til relevante socialpsykiatriske tilbud i den respektive kommune. Ved de fleste diagrammer er angivet, hvor mange der har svaret. Hvor det ikke er angivet, skyldes det, at respondenterne har kunnet vælge flere svarmuligheder. 6 Med psykiatrikoordinator menes den person i kommunen, der har det administrerende ansvar for overblik over kommunens socialpsykiatri. Titlen kan variere fra sted til sted, således at det der i nærværende rapport betegnes psykiatrikoordinator andetsteds betegnes afdelingsleder, driftschef e.l. 9

10 Del 1. Ledelsesniveau, spørgeskema 1, udfyldt af psykiatrikoordinatorer Nedenstående delundersøgelse baserer sig på svar fra socialpsykiatrikoordinatorer /-ansvarlige fra 45 kommuner. Kontakt til målgruppen 16 respondenter har svaret på de spørgsmål, der både vedrører antallet af etniske minoriteter med sindslidelser i kommunen og antallet af etniske minoriteter med sindslidelser, som benytter sig af eksisterende tilbud (fig. 1). Svarene viser, at der i alt formodes at være 524 sindslidende (i de 16 kommuner) med etnisk minoritetsbaggrund og heraf kun 144, dvs. 27 %, som benytter de eksisterende tilbud. Selvom tallet ikke er repræsentativt for hele landet, er det slående, at så få benytter tilbuddene. De fire kommuner, der har en kontaktrate på 100 % baserer sig på meget små populationer i målgruppen. Dvs. at der kun er tale om henholdsvis 3,7,12 og 12 personer i de respektive fire kommuner. Disse kommuner er med til at trække det samlede procenttal, som benytter tilbuddene, op selvom det i realiteten samlet set kan være endnu mindre (end 27 %). I de større kommuner som f.eks. Frederiksberg anslås målgruppen til at omfatte 130 personer, men antallet, der benytter de socialpsykiatriske tilbud, er helt nede på 30 personer, dvs. 23 %. Der er tre kommuner med høj kontaktrate og en population, der er højere end 10: Halsnæs, Næstved og Lyngby-Taarbæk. Man kunne forestille sig at en høj kontaktrate hænger sammen med en opmærksomhed på hvilke kommunikationskanaler og former der er særligt hensigtsmæssige til denne målgruppe. Men mens der intet særlig er at bemærke ved Lyngby-Taarbæk s informationsindsats - de angiver blot at de har beskrivelser af kommunens socialpsykiatriske tilbud på kommunens hjemmeside - har Næstved svaret, at der yderligere er oversatte pjecer på biblioteker, i lægekonsultationer og lignende steder (fig.3) 7. Halsnæs har svaret, at sagsbehandlere, distriktspsykiatri, egen læge o. lign. orienterer om tilbuddene. Disse informationsindsatser om kommunens tilbud kan altså have betydning for den høje kontaktrate (71 % og 100 %). 7 Det har ikke været muligt at få dette genbekræftet ved efterfølgende henvendelse til Næstved. 10

11 Desuden svarer både Næstved og Lyngby-Taarbæk, at de samarbejder med både sprogcentre og etniske foreninger, hvilket også kan være en af forklaringerne på deres gode kontaktrate (fig. 2). Omvendt har Hillerød, som har svaret, at de samarbejder med både sprogcentre og etniske foreninger, ikke markant bedre kontaktrate (25 %). Det kan muligvis hænge sammen med en i øvrigt begrænset informationsindsats. De har nemlig ikke svaret på spørgsmålene omkring denne. 11

12 Fig. 1. Målgruppe og brugere skema 1 Målgruppen, din vurdering Brugere, din vurdering % af målgruppen, der benytter tilbuddene i de enkelte kommuner Indbyggere i kommunen Assens % Billund % Dragør % Egedal % Frederiksberg % Gribskov % Halsnæs % Herlev % Hillerød % Ikast-Brande % Lyngby-Taarbæk % Næstved % Rebild % Svendborg % Tønder % Viborg % I alt Gennemsnit af antal 32,75 9 Landsgennemsnit af målgruppen, der benytter tilbuddene 27% 16 besvarelser. 12

13 Roskilde kommune har samarbejde med boligselskaber og nærpoliti, men det fremgår ikke, hvilken betydning det har for kontaktraten, da der mangler svar på målgruppens størrelse i kommunen og på hvor mange, der benytter tilbuddene. Herlev samarbejder også med lokalpoliti, men kommunens kontaktrate er alligevel relativ lav, nemlig 28 %. Forklaringen kan måske være at samarbejdet med politiet ofte først opstår, når sindslidende borgere tvangsindlægges eller i forbindelse med kriminalitet og anholdelser. I modsætning hertil kan samarbejdet med sprogcentre eller etniske foreninger være af mere forebyggende karakter, idet det trods alt kræver et vist psykisk overskud at deltage sådanne steder. Desuden kan sådanne steder henvise til socialpsykiatrien inden, der opstår en situation, hvor politiet må indblandes. Fig. 2. Alternative samarbejdspartnere Sprogcentre Etniske foreninger Billund Sprogcentre Herlev Hillerød Sprogcentre Ikast-Brande Sprogcentre Køge Sprogcentre Lolland Sprogcentre Lyngby-Taarbæk Sprogcentre Næstved Sprogcentre Rebild Sprogcentre Ringsted Sprogcentre Roskilde Skanderborg Sprogcentre Struer Sprogcentre Vejen Sprogcentre Aalborg Sprogcentre Etniske foreninger Etniske foreninger Etniske foreninger Andet Boligselskaber Boligselskaber, nærpoliti 13

14 14

15 Informationsindsatsen Kun ganske få kommuner gør noget udover det sædvanlige, når det handler om at oplyse om kommunens socialpsykiatriske tilbud. De fleste har beskrivelser på hjemmesiden, men ingen har oversat disse. I svarkategorien andet har en enkelt skrevet, at der er opsøgende arbejde for at informere om kommunens tilbud og andre har svaret at information foregår via samarbejdspartnere (fig. 3). Den relativt begrænsede informationsindsats kan være med til at forklare den lave kontaktrate på landsplan. Psykiske syge eller sårbare flygtninge og indvandrere med komplekse problemstillinger, har sjældent ressourcer til at opsøge information og læse hjemmesidebeskrivelser, og især ikke hvis disse ikke er oversat til deres modersmål. I øvrigt kræver det, at borgerne overhovedet har kendskab til, at den form for tilbud findes. Informationerne bør formentlig i højere grad målrettes gennem en opsøgende indsats. Fig. 3. Informationsindsatsen Antal Oversatte pjecer på biblioteker, i lægekonsultationer og lignende steder 1 Opslag i supermarkeder, klubber og foreninger 21 Beskrivelser på kommunens hjemmeside 15 Andet Informationsmetoder 41 besvarelser. Respondenterne har kunnet vælge flere svarmuligheder. 15

16 Samarbejdspartnere og samarbejdsformer I de fleste kommuner men ikke alle er der samarbejde med socialforvaltning, distriktspsykiatri og hospitalspsykiatri (fig. 4). Når relativt mange også samarbejder med arbejdsmarkedsforvaltningen, hænger det sandsynligvis sammen med beskæftigelsespolitikken, som under den seneste højkonjunktur har haft til formål at få så mange som muligt i arbejde. Der er i den forbindelse også kommet særligt fokus på sindslidende borgere. Fra Projekt VITA ved vi imidlertid, at kontanthjælpsmodtagere, som både er psykisk sårbare og har etnisk minoritetsbaggrund har været én af de grupper som kommunerne har haft særlig vanskeligt ved at hjælpe kontakt til arbejdsmarkedet. Det lave antal kommuner, der har samarbejde med Børne- og Ungeforvaltningen bekræfter ligeledes erfaringer fra VITA om, at jobkonsulenter og sagsbehandlere efter kommunalreformens opsplitning af de kommunale forvaltninger, ofte kun kender dele af borgerens problemkompleks, og således ofte ikke kender til målgruppens familiære forhold. Det betyder også at ingen i kommunes nødvendigvis har et samlet overblik over familiens samlede situation. I kategorien andet har 11 respondenter svaret, at de har samarbejde med alment praktiserende læger, hjemmehjælp, ergoterapeuter, boligselskaber, politi, varmestuer, andre kommuner og bistand til tolkning. Fig. 4 Socialpsykiatriens samarbejdspartnere Antal Distriktspsykiatri en Hospitaltspsykia trien Social forvaltningen Arbejdsmarkedsf orvaltningen Børn -og ungeforvaltningen Sprogcentre Etniske foreninger Andet Samarbejdspartnere 45 besvarelser. Respondenterne har kunnet vælge flere svarmuligheder. Hvad angår samarbejdsformerne har socialpsykiatrien generelt formelle samarbejdspartnere eller case-by-case samarbejde med andre forvaltninger. I samarbejdet med sprogcentrene er der dog lidt flere uformelle samarbejdspartnere end formelle. 16

17 Randers kommune skiller sig ud, som en kommune med en struktur hvor et tæt samarbejde mellem relevante forvaltninger er i fokus. Socialrådgivere er specialuddannede. Myndighedsafdelingen, der tager sig af de dårligst stillede ligger sammen med de socialpsykiatriske tilbud. Fig. 5. Antal Distrikspsykiatrien Hospitalspsykiatrien Socialforvaltningen Arbejdsmarkedsforvaltningen Samarbejdsformer Børn og unge/skoleforvaltningen Formelle samarbejdspartnere Uformelle samarbejdspartnere Strategisamarbejde Case-by-case samarbejde Sprogcentre Etniske foreninger Andet Det kan virke overraskende, at der generelt er mange formelle samarbejdspartnere, fordi det giver indtryk af, at der så også er et struktureret samarbejde mellem de forskellige forvaltninger. Erfaringerne fra Videnscenterets samarbejdsprojekter viser nemlig, at det modsatte ofte er gældende og der generelt ikke er et struktureret samarbejde 8. Man kan måske tillade sig den tolkning at virkeligheden i kommunerne ser anderledes ud. Mange har både svaret, at de har formelle samarbejdspartnere og case-by-case samarbejde. Man kan således forestille sig en konstruktion hvor, man i kommunerne har formelle samarbejdspartnere i form af bestemte afdelinger/personer, som socialpsykiatrien refererer til, men at det reelle samarbejde foregår på enkeltinitiativ i form af case-by-case samarbejde og således ikke nødvendigvis er særlig struktureret. Desuden har spørgeskemaets ordlyd ikke været tydelig nok her. Respondenterne kan have forskellig e opfattelse af hvad kategorierne formelle, uformelle, strategi- og case-by-case samarbejdspartnere dækker over, hvilket i sig selv kan have bidraget til et uklart billede. Brug af tolk Fig Rosenberg, Mona (2009): En plads i arbejdslivet. Når psykisk sårbare flygtninge og indvandrere skal i arbejde, Videnscenter for Socialpsykiatri og Guldbrandsen, Klaes (2007): Samspil på tværs, Videnscenter for Socialpsykiatri 17

18 Brug af tolk Antal Der bruges kun tolk, når de kommunale medarbejdere finder det nødvendigt Klienten har mulighed for at anmode om tolk 2 Der er særlige retningslinjer for, under hvilke omstændigheder, der bruges tolk 0 Der bruges aldrig tolk 45 besvarelser. Respondenterne har kunnet vælge flere svarmuligheder. Der er en vis inkonsistens i besvarelserne, når det gælder brugen af tolk. Det burde f.eks. ikke være muligt både at svare der bruges kun tolk, når de kommunale medarbejdere finder det nødvendigt og klienten har mulighed for at anmode om tolk idet de to svar logisk set udelukker hinanden. Derfor virker det rimeligt at forstå besvarelserne, jf. fig. 6, som om 20 har svaret, at medarbejdere kan rekvirere tolk og 27 har svaret, at klienten også kan anmode om tolk. Mange vil altså have svaret begge dele, uden det modsiger hinanden. At 27 har svaret, at klienten har mulighed for at anmode om tolk, siger derimod ikke noget om hvor mange, der reelt får tildelt en tolk, når de anmoder. Tallet siger således kun, at det ikke udelukkende er den kommunale medarbejder, der kan ønske tolkning. Ifølge Retssikkerhedslovens 4 har alle borgere ret til at medvirke ved behandlingen af deres sag 9. Behandlingen af sager skal derfor tilrettelægges på en måde, der sætter borgeren i stand til at nyde denne ret. For nogles vedkommende betyder det at deltage i egen sag, at der er brug for tolk, og det må således betragtes som kommunes ansvar og lovmæssige forpligtelse af sikre tolkning i det omfang, det er nødvendigt for at borgeren kan medvirke i egen sag. Spørgsmålet bliver selvfølgelig, hvem der skal vurdere, hvornår det er nødvendigt med tolkning. Har man helt klare retningslinjer for hvornår der anvendes tolk, behøver dette ikke blive et problem. Men kun to respondenter har svaret, at der er særlige retningslinjer for brug af tolk på deres arbejdsplads. 9 Borgeren skal have mulighed for at medvirke ved behandling af sin sag. n og amtskommunen tilrettelægger behandlingen af sagerne på en sådan måde, at borgeren kan udnytte denne mulighed. Det samme sikres gennem Servicelovens 1, stk. 3: "Hjælpen efter denne lov bygger på den enkeltes ansvar for sig selv og sin familie. Hjælpen tilrettelægges ud fra den enkeltes behov og forudsætninger og i samarbejdet med den enkelte." 18

19 Der er ikke spurgt ind til hvilke slags tolke, man bruger (professionelle, brugerens familie eller andet), men det, at så få har standardiseret tolkeanvendelsen, kunne tyde på at brug af tolke generelt stadig ikke prioriteres. Dette bekræftes allerede i 2002 af erfaringerne fra rapporten Tolkning i socialpsykiatrien af Lise og Ehab Galal 10. I denne rapport fremgår det, at der mange steder bruges alt fra professionelle tolke til borgernes egne børn, samt at der er en udbredt (mis-) forståelse af tolkens rolle, som en ren oversætter. Men professionel tolkning kræver både høje sproglige kompetencer på begge sprog, særlige interkulturelle kompetencer, uvildighed, evne til at udvise respekt og erfaring i tolketekniske spilleregler. 10 Galal, Lise Paulsen og Ehab Galal (2002): Tolkning i Socialpsykiatrien: en kvalitativ undersøgelse af sindslidende med anden etnisk baggrund og deres oplevelse og erfaring med brug af tolk, Videnscenter for Socialpsykiatri. 19

20 Del 2. Praksisniveau, spørgeskema 2 udfyldt af de enkelte socialpsykiatriske tilbud Beskrivelse af tilbuddene Det følgende handler om de tilbud, der er til etniske minoriteter i socialpsykiatrien i landets 98 kommuner. 107 har svaret på dette spørgeskema, men det betyder ikke, at der findes 107 socialpsykiatriske tilbud, som er målrettet etniske minoriteter med sindslidelser. Flere har nemlig svaret i deres egenskab af at være et socialpsykiatrisk tilbud snarere end, fordi de har specifikke tilbud til målgruppen. Desuden har ikke alle svaret på samtlige spørgsmål. Det vil fremgå hvor mange, der har svaret på de spørgsmål, der nævnes. 44 ud af 60 har svaret, at deres tilbud er etableret i forbindelse med en særlig kommunal indsats i modsætning til f.eks. et frivilligt initiativ. 50 har svaret, at der tilbydes måltider, 52 at der tilbydes skp-ordning, 61 at der tilbydes aktiviteter og 20 har svaret andet. Denne kategori dækker bl.a. rådgivning, bisidderfunktion, bostøtte, øreakupunktur NADA, erhvervsafklaring, praktik, ferie, tolk, idræt, bad og tøjvask. Fig.7 Hvad tilbydes antal måltider skp aktiviteter andet tilbud 107 besvarelser. Respondenterne har kunnet vælge flere svarmuligheder. 20

21 Tilpasning af tilbuddene Generelt er etniske minoriteters behov ikke tænkt ind i tilbuddene. Kun ganske få gør noget særligt for at rumme målgruppen. I figur 8 kan man se hvor mange, der har valgt i høj grad til spørgsmål om, hvordan de tager særlige hensyn til målgruppen. I alt har 107 svaret, men kun 11 udbyder f.eks. danskundervisning og 3 har særlige kvindedage. Flere har da også svaret at, der tages højde for de etniske minoriteters særlige behov som individuelle behov, dvs. på samme måde som der tages højde for danske brugere behov. Etniske minoriteter med sindslidelser betragtes således ikke som en gruppe, der bør laves særligt målrettede tilbud til, men som enkelte individer. Spørgsmålet er imidlertid om denne tilgang imødekommer de særlige behov, man som flygtning eller indvandrer kan have. Fig. 8. Målretning af tilbud Antal "i høj grad" Særlig mad Særlig musik Særlige medarbejdere Danskndervisnin g Familie og netværk Særlige kvindedage Indretning og inventar Særlige hensyn 107 besvarelser. Respondenterne har kunnet vælge flere svarmuligheder. Respondenterne har endvidere kunnet vælge mellem i høj grad, i mindre grad og I sjælden grad i forhold til graden af målretning af tilbuddene. Figur 9 er en oversigt over den procentvise fordeling for samtlige besvarelser. 21

22 Fig. 9 Målretning af tilbud Procent ,1 13,3 Særlig mad 55,6 2,4 Særlig musik 75,6 22 Særlige medarbejdere 107 besvarelser. 61,7 60,5 21,3 25, Danskndervisning 35,7 14,3 Familie og netværk 50 Særlige kvindedage Særlige hensyn 78,6 94,9 14,3 7,1 2,6 2,6 Indretning og inventar I høj grad I mindre grad I sjælden grad De tilbud, der udøver en målrettet indsats og har svaret i høj grad på ovenstående spørgsmål om tilpasning af deres tilbud, får primært kontakt til målgruppen via visitation (se bilag 1). Det samme gør de tilbud, der ikke har en målrettet indsats. Man kan således ikke slå fast, at de tilbud, der tager særlige hensyn til brugernes behov også får kontakt til disse brugere på anden vis end normalt, dvs. de laver f.eks. ikke mere opsøgende arbejde e.l. Socialpsykiatriske tilbud der har målrettet deres indsats (Væreog aktivitetssteder) Tilbud, der udøver en særlig indsats i forhold til etniske minoriteter med sindslidelser er samlet på en særlig liste (bilag 2). Kendetegnende ved disse tilbud er, at der tages udgangspunkt i det særegne ved målgruppen, f.eks. at brugerne ofte har forsørgeransvar, har sproglige barrierer og ikke kender det sociale system. Derfor tilbydes bl.a. samvær for både børn og voksne, danskundervisning, lektiehjælp og rådgivning om det kommunale hjælpesystem. Ét sted har man også gadeplansarbejde, hvor personalet fungerer som bindeled mellem borgeren og socialrådgivere, sundhedsvæsenet og herberger. Her hjælper personalet også brugerne med at læse og oversætte offentlige breve og regninger. Der tages også højde for evt. kulturelle tabuer ved at der f.eks. er kvindeaftener og anonym rådgivning/vejledning nogle steder. Flere steder tilbydes psykoedukation om traumer og PTSD, som er typiske sindslidelser hos målgruppen og nogle steder tilbyder øreakupunkturformen NADA. I Århus kommune har man et tilbud om misbrugsbehandling, der specifikt er rettet mod den somaliske målgruppe. 22

23 Kontakt til målgruppen Det er via visitation, at hovedparten af respondenterne får kontakt til målgruppen. 65 medarbejdere har svaret på dette spørgsmål og i figur 10 ses den procentvise fordeling. 32 medarbejdere har svaret at de får kontakt via visitation, 13 via åben rådgivning/ åben dør, 10 via opsøgende arbejde 10 og 10 via andet. Fig. 10 Hvordan etableres kontakt 15% 15% 50% visitation åbenrådgivning, åben dør e.l. opsøgende arbejde 20% andet 65 besvarelser. Svarene i kategorien Andet rummer primært kombinationer af de øvrige svarkategorier, f.eks. Vi laver både opsøgende arbejde og visiterer. Grunden hertil er, at man kun har kunnet vælge en af delene i de prædefinerede kategorier. 23

24 Brugerbilledet Det er hovedsageligt mænd, der benytter tilbuddene. Næsten dobbelt så mange (40) har svaret, at det primært er mænd, der bruger tilbuddet, som dem der har svaret, at det primært er kvinder (25). 11 Når det handler om væresteder kan en forklaring være traditionelle kønsroller, hvor mænd søger aktiviteter udenfor hjemmet, mens kvinder i højere grad er bundet til hjemlige forpligtelser og omsorg for familien. Rapporten Socialt isolerede Kvinder peger på at social kontrol i etniske grupper kan betyde yderligere isolation af især fraskilte kvinder. Psykisk sygdom, misbrug og handicap kan f.eks. være så tabuiserede, at kvinderne ofte vil isolere sig for at undgå sladder frem for at søge hjælp. Desuden viser rapporten, at kun få af de socialt isolerede, psykisk sårbare kvinder ser kommunen som et sted, man kan henvende sig for at få hjælp 12. De tilbud som primært benyttes af kvinder, adskiller sig ikke indholdsmæssigt fra de øvrige tilbud. Generelt tilbydes almindelige aktiviteter som gåture, fællesspisning, motion og undervisning. De aktiviteter, der nævnes, som kunne trække flere kvinder er madlavning, wellnesslignende aktiviteter, sykurser, håndarbejde og undervisning i nem, billig og sund kost. Men vi ved ikke om de tilbud, der har flest mandlige brugere, udbyder lignende, så alt i alt ser det ud til at være lidt tilfældigt, hvor der er flere kvinder end mænd. Brugerne er primært i aldersgruppen år 13 (fig. 11) og det er oftere flygtninge end indvandrere og efterkommere, der benytter tilbuddene (fig.12). Diagnoserne fordeler sig rimelig jævnt på de mulige svarkategorier, dog møder man forholdsvis få med personlighedsforstyrrelser og misbrugsproblemer (Fig. 13). Brugernes mest udbredte behov er at få øget netværk og dernæst at få fremmet strukturer i hverdagen. Kun en enkelt respondent har svaret, at der er et stort behov for at modvirke aggressiv adfærd blandt målgruppen (Fig.14). 11 Der kan her være lidt tvivl om besvarelserne, da nogle besvarelser tilsyneladende er baseret på alle brugere af tilbuddet, mens andre kun omhandler målgruppen (etniske minoriteter med sindslidelser). Det sidste var hensigten. 12 Thomsen, Jacob Als et al. (2008): Social isolerede kvinder med anden etnisk baggrund i Københavns, Als Research Aps 24

25 Fig. 11. Aldersfordeling Antal årige årige årige årige årige årige Alder Respondenterne har kunnet vælge flere svarmuligheder. Fig. 12. Migrationsbaggrund blandt målgruppen Antal Flygtninge Indvandrere Efterkommere af flygtninge Efterkommere af indvandrere Baggrund Respondenterne har kunnet vælge flere svarmuligheder og har skullet vælge mellem i høj grad, i mindre grad eller i sjælden grad. Her er kun medtaget kategorien "i høj grad". De socialpsykiatriske tilbud er generelt i kontakt med flere flygtninge end indvandrere og efterkommere blandt målgruppen 14. Dette er forventeligt, fordi afskaffelse af de facto flygtninge begrebet og stramninger i Udlændingeloven har betydet, at det i højere grad er flygtninge, der er svært psykisk belastede, som får opholdstilladelse i Danmark, end tidligere. Det er i Danmark yderst vanskeligt at opnå humanitær opholdstilladelse, som ellers er det primære grundlag flygtninge kan få ophold på, hvis de ikke er omfattet af reglerne om konventionsflygtninge. 14 Der er i spørgeskemaet ikke defineret forskellen på indvandrere og flygtninge. Vi forudsætter at respondenternes skelnen er baseret på viden om de enkelte brugeres migrationshistorie. 25

26 Tilladelsen gives kun hvis forhold som f.eks. fysisk eller psykisk sygdom af meget alvorlig karakter er på tale 15. Flygtninge er en mere udsat gruppe end indvandrere og efterkommere, hvorfor det er naturligt, at der vil være flere af denne gruppe i socialpsykiatrien. Det at migrere indebærer i sig selv en risiko for, at man udvikler psykisk sårbarhed, men at blive tvunget på flugt pga. krig e.l. er i endnu højere grad en risikofaktor, der gør flygtninge særligt udsatte. Samtidig kan der også være den sammenhæng, at kommunerne med integrationslovens indførelse for 10 år siden fik en forpligtigelse til at tilbyde flygtninge et særligt integrationsprogram og samtidigt et økonomisk incitament for at hjælpe flygtninge i arbejde. Hermed er især flygtninges problemer og behov blevet mere synlige for kommunerne. Man kunne forvente, at der var flere efterkommere blandt brugere af de socialpsykiatriske tilbud, dels fordi de er overrepræsenterede på mange psykiatriske afdelinger 16 og dels fordi de burde have et større kendskab til det kommunale hjælpesystem end 1. generations indvandrere/ flygtninge har. En forklaring kan være, at socialpsykiatrien generelt har et problem med at nå ud til og rumme unge i de eksisterende tilbud og at det dermed også gælder unge med anden etnisk baggrund 17. Samtidig bør man være opmærksom på at også efterkommere af flygtninge og indvandrere kan have særlige barrierer i forhold til at få kontakt til hjælpe systemer i Danmark For en detaljeret beskrivelse af reglerne for og historikken omkring flygtningebegrebets anvendelse i Danmark, se Kjær, Kim (2003): Flygtning i Danmark. En kommenteret introduktion til det danske asylsystem, Akademisk Forlag A/S. 16 Helwig-Larsen Nicolajsen, Edith (2004): Ungdom eller sindslidelse. Videnscenter for Socialpsykiatri. 26

27 Fig. 13. Brugernes diagnoser Antal ptsd skizofreni depression angst personlighedsfors tyrrelser misbrug andet Diagnoser Respondenterne har kunnet vælge flere svarmuligheder og har skullet vælge mellem i høj grad, i mindre grad eller i sjælden grad. Her er kun medtaget kategorien "i høj grad". Hvad angår målgruppens diagnoser, er PTSD, skizofreni og angst de mest udbredte, mens der er ganske få misbrugere. Undersøgelsen giver ikke svar på, om der reelt er færre med anden etnisk baggrund, der har misbrugsproblemer, om de har andre former for misbrug eller om socialpsykiatrien generelt bare ikke har kontakt med misbrugere fra andre kulturer. Resultatet matcher imidlertid registerundersøgelsen fra de psykiatriske afdelinger, hvor der også er registreret færre indlagte med misbrugsrelaterede indlæggelser, som har anden etnisk end dansk baggrund 18. Figur 14 er en oversigt over brugernes behov. Vi har valgt at slå de tre svarkategorier at få brudt isolation, at få øget netværk og at få brudt ensomhed sammen og beregnet gennemsnittet af dem. Det er bemærkelsesværdigt, at det største behov er at få brudt ensomhed og isolation, når mange psykisk syge flygtninge og indvandrere har familie og børn. Da undersøgelsen ikke giver svar på, om det er gældende for dem, som socialpsykiatrien har kontakt med, kan det betyde at socialpsykiatrien hovedsageligt har kontakt med de, der er alene. Andre undersøgelser finder tilsvarende, at hele familien eller de enkelte medlemmer i en familie også kan føle sig meget isolerede og have brug for at få netværk udenfor familien 19. Fig Helwig-Larsen Thomsen, Jacob Als et al. (2008): Social isolerede kvinder med anden etnisk baggrund i Københavns, Als Research Aps 27

28 Brugernes behov Antal Netværk + brudt isolation + brudt ensomhed modvirke aggressiv adfærd strukturer i hverdagen afklaring af udviklingsmuligh eder omsorg og basale behov behandling Behov Respondenterne har kunnet vælge flere svarmuligheder. Medarbejderkompetencer Respondenternes svar tyder på at socialpsykiatrien som hovedregel ikke ansætter folk med særlige sproglige eller flerkulturelle kompetencer, men snarere ud fra devisen Man er kvalificeret, hvis man er interesseret. I begge spørgeskemaer er respondenterne blevet bedt om at oplyse hvilke medarbejdere i kommunen, der har særlige kompetencer i forhold til arbejdet med sindslidende med anden etnisk baggrund eller hvilke medarbejdere, der beskæftiger sig med denne målgruppe i særlig grad. Blandt de medarbejdere, respondenterne har oplistet, har kun få kompetencer i form af tosprogethed og/eller flerkulturel baggrund. De fleste er nævnt, fordi de har interesse for området. I figur 15 ses den samlede fordeling for begge spørgeskemaer. 28

29 Fig. 15. Medarbejderkompetencer Antal personer Interesse Taler to relevante sprog Er selv udlænding med faglig baggrund Andet Kompetence Respondenterne har kunnet vælge flere svarmuligheder. Som det fremgår af diagrammet, har 68 svaret andet på spørgsmålet om medarbejdernes særlige kompetencer. Nogle har uddybet, at andet bl.a. består i erfaring gennem mange års arbejde med målgruppen, eller i at medarbejderne har været sagsbehandlere for mange af denne type borgere i deres arbejde. Dvs. der er tale om en learning by doing strategi. Screeningen tyder på at der fremover bør være mere fokus på kompetencespørgsmålet. Faglig støtte til psykisk syge flygtninge og indvandre kræver bl.a. viden om sammenhænge mellem kultur, migration og psykisk sygdom, kendskab til traumer og PTSD, evne til at kunne reflektere over egen kultur og egen forklaringsmodeller, træning i interkulturel kommunikation og viden om af brug af tolk. 29

30 Fremtidige udfordringer Fig. 16. Fremtidige udfordringer, skema 1 og 2 Antal at vi når ud til dem 70 at undgå at de fravælger eksisterende tilbud f.eks. pga. kulturelt tabu om sindslidelser 17 at de eksisterende tilbud målrettes 61 at sikre ressourcer til etablering af målrette indsats Udfordringer 41 at sikre politisk opmærksomhed 13 andet 152 besvarelser. Respondenterne har kunnet vælge flere svarmuligheder. 79 respondenter har svaret, at de ser en stor udfordring i at nå ud til gruppen. Dette er en rimelig bekymring set i lyset af den lave kontaktrate på landsplan, der viste, at socialpsykiatrien i gennemsnit kun har kontakt med 27 % af den gruppe, som man forventer kunne have glæde af dens tilbud. 70 har svaret, at de er bange for at målgruppen fravælger de eksisterende tilbud. Det er derfor påfaldende, at kun 17 har svaret, at de mener, de eksisterende tilbud bør målrettes, når så mange finder det svært at etablere kontakt og er bange for, at de etniske minoriteter fravælger de eksisterende tilbud. Der er tilsyneladende en opfattelse af at kontakten skal etableres på anden vis. Mange har som tidligere nævnt heller ikke nogen særlig informationsindsats, men blot uoversatte beskrivelser på kommunens hjemmeside. Informationsindsatsen er en vigtig måde at nå ud til målgruppen på. Man kunne starte med at satse mere her, hvis man ikke vil målrette tilbuddene. Flere påpeger problemet i at oprette et tilbud. til en gruppe, der er meget sammensat og indbyrdes forskellig. En respondent frygter desuden at særligt målrettede tilbud kan fastholde mennesker i eksklusion. Tilbuddene forsøger derfor at forholde sig til de etniske minoriteter som enkeltpersoner ved at tage højde for deres individuelle behov på samme måde som med danske brugere. I små kommuner, hvor antallet af etniske minoriteter med psykiske lidelser er lavt, er det ligeledes urealistisk at oprette særlige tilbud. 30

31 Er der forskel i svarene på ledelsesniveau og praksisniveau? Nedenstående sammenligning baserer sig på svar fra to grupper af respondenter, der ikke er lige store, nemlig 107 medarbejdere på praksisniveau, og 45 psykiatrikoordinatorer eller andre ledere. Blandt lederne er der 75,6 %, der mener, at en stor udfordring ligger i at nå ud til målgruppen. Kun 42,1 % af praksismedarbejderne mener det samme. Forskellen kan skyldes at medarbejdere på praksisniveau har mindre overblik over den samlede gruppe og således også over hvor mange kommunen egentlig har kontakt med. Men i højere grad skyldes det nok, at det netop er en vigtig del af ledelsesansvaret at sikre, at man når alle målgrupper. Således finder 62,2 % af lederne, at det er vigtigt at sørge for, at målgruppen ikke fravælger tilbuddene, mens kun 39,3 % af praksismedarbejderne angiver dette. Selvom der umiddelbart er store forskelle på svarene på praksisniveau og ledelsesniveau (fig.17 og fig.18), er mønstret ens i de to søjlediagrammer. Hos begge grupper betragtes det som de vigtigste udfordringer at nå ud til målgruppen og at undgå at de eksisterende tilbud fravælges. Herefter følger at sikre ressourcer og politisk opmærksomhed. På begge niveauer er der relativt få, som finder det vigtigt at målrette de eksisterende tilbud. 31

32 Fig. 17. Fremtidige udfordringer skema 1 Antal i procent ,6 62,2 15,6 57,8 35,6 8,9 at vi når ud til dem at undgå at de fravælger eksisterende tilbud f.eks. pga. at de eksisterende tilbud målrettes at sikre ressourcer til etablering af målrette indsats at sikre politisk opmærksomhed andet Udfordringer 45 besvarelser. Respondenterne har kunnet vælge flere svarmuligheder. Fig. 18. Fremtidige udfordringer skema 2 Antal i procent ,1 39,3 9,3 32,7 23,4 8,4 at vi når ud til dem at undgå at de fravælger eksisterende tilbud f.eks. pga. at de eksisterende tilbud målrettes at sikre ressourcer til etablering af målrette indsats at sikre politisk opmærksomhed andet Udfordringer 107 besvarelser. Respondenterne har kunnet vælge flere svarmuligheder. Fem ledere har svaret på, hvordan de eksisterende tilbud kunne målrettes. De svarer bl.a. at kvalificering af medarbejdere, behovsafdækning af målgruppe, mere opsøgende arbejde og oversættelse af informationsmateriale er forudsætninger for, at de eksisterende tilbud kan målrettes. En enkelt ser også et behov for at oprette nye tilbud særligt til denne målgruppe. 32

33 Andre udfordringer På praksisniveau har nogle respondenter nævnt, at sprogvanskeligheder og økonomisk eksistensgrundlag også har betydning for integration. Desuden mener én, at flere vil benytte kommunale tilbud i fremtiden (i stedet for at klare det i familien) i takt med at de traditionelle storfamiliestrukturer vil ændres gennem generationerne. Det lyder som et sandsynligt fremtidsscenarie, men omvendt har vi jo set, at kun få efterkommere, benytter sig af tilbuddene, hvilket kan være et udtryk for at udviklingen ikke af sig selv går den vej. En anden mener, at gruppen har svært ved at modtage støtte fra det modsatte køn, hvilket kan være et problem, når der generelt er få mandlige bostøttemedarbejdere i socialpsykiatrien. Til sidst har et værested i Københavns oplevet det problem, at kommunen stiller krav om, at mad skal være 75 % økologisk og at værestederne skal benytte kommunens indkøbsordninger, hvilket betyder at værestederne altså ikke kan bruge f.eks. hallalkød i deres madlavning, hvilket måske kan holde nogle brugere væk. Hvad efterlyses? Flere ledere efterlyser faglig udvikling i form af uddannelse af medarbejdere om kultur, sprog og familiestrukturer og opbygning af viden om etniske minoriteter, mens praksismedarbejderne i højere grad ønsker sig flere ressourcer samt bedre samarbejde mellem kommunens forskellige forvaltninger. På praksisniveau nævnes ligeledes opsøgende arbejde, og at de pårørende får større viden om området. En respondent understeger vigtigheden af at tage udgangspunkt i, hvad gruppen selv ønsker, således at man ikke bør oprette nye tilbud, hvis det i virkeligheden er noget andet målgruppen ønsker sig. Konklusion Flygtninge og indvandrere er underrepræsenterede i socialpsykiatrien. rne skønner at kun 27 % af de etniske minoriteter med sindslidelser på landsplan benytter socialpsykiatriens tilbud. Det er bemærkelsesværdigt bl.a. fordi Videnscenter for Transkulturel Psykiatris 33

34 registerundersøgelse 20 viser, at målgruppen er overrepræsenteret i hospitalspsykiatrien. At så få fra målgruppen har kontakt med socialpsykiatrien kan skyldes begrænset viden om socialpsykiatrien. Mange kommuner har ikke særlige initiativer i forhold til at informere om de socialpsykiatriske tilbud og har eller ikke noget tæt samarbejde med f.eks. etniske foreninger, som ellers kunne være et oplagt bindeled mellem målgruppen og socialpsykiatrien. Vores undersøgelse viser, at sådant samarbejde også kan være meget vigtigt for at nå ud til målgruppen ligesom f.eks. oversat informationsmateriale kan. Derimod har mange kommuner samarbejde med socialforvaltningen, distriktspsykiatrien, hospitalspsykiatrien og arbejdsmarkedsforvaltningen, men dette samarbejde er altså ikke tilstrækkeligt til at nå ud til alle de mennesker, der kunne have brug for socialpsykiatrisk støtte. Det skyldes måske, at det ikke er formaliseret, men baseret på case-by-case samarbejde. Desuden viser undersøgelsen, at mange medarbejdere på praksisniveau ønsker et endnu bedre samarbejde på tværs af disse forvaltninger. At så få fra målgruppen benytter tilbuddene kan åbenlyst også hænge sammen med, at tilbuddene generelt ikke henvender sig til etniske minoriteter. Det, der kendetegner denne gruppe som f.eks. sprogvanskeligheder, forsørgeransvar og manglende kendskab til det sociale hjælpesystem er kun i meget få tilfælde tænkt ind i tilbuddene. Første skridt kunne her være at få afdækket hvilke behov, disse særlige karakteristika kan medføre. Generelt betragtes etniske minoriteter med sindslidelser ikke som en gruppe, socialpsykiatrien bør eller kan lave særligt målrettede tilbud til. Tværtimod er det et gennemgående argument, at socialpsykiatrien kun bør tage højde for de etniske minoriteters særlige behov på det individuelle plan, ligesom man tager højde for nogle danske sindslidendes særlige behov. Dette afspejles også i den generelle tendens i det kommunale system til, at man som hovedregel ikke har ansat medarbejdere med særlige sproglige eller flerkulturelle kompetencer, men snarere ud fra devisen man er kvalificeret, hvis man er interesseret. Problematikken bliver følgelig, at frygten for de problemstillinger, der følger ved at betragte en meget sammensat gruppe under ét, bliver styrende for den hjælp, der tilbydes eller ikke tilbydes. Således modtager 20 Helwig-Larsen

35 en stor gruppe mennesker på nuværende tidspunkt ikke den nødvendige hjælp. Man bør overveje rimeligheden af ikke at skabe særlige tilbud til etniske minoriteter, hvis konsekvensen er, at gruppen slet ingen hjælp får. Det bliver således nødvendigt at foretage en afvejning af på den ene side risikoen for yderligere at stigmatisere ved at oprette særlige tilbud og på den anden side risikoen for at der ingen hjælp ydes, fordi gruppen ikke kan rummes i de eksisterende tilbud. Derudover er det vigtigt at forholde sig til om særligt målrettede tilbud vil være i stand til at sluse gruppen ind i samfundet efterfølgende. Problemstillingen er komplekst, men erfaringer fra tilbud, som har været i stand til at skabe god kontakt til målgruppen, viser at det gør en forskel at tage højde for de særlige behov og fælles vilkår, som gruppen har - uagtet deres indbyrdes forskellighed. F.eks. ved at tage hensyn til at gruppen ofte ikke at have det samme kendskab til det kommunale hjælpesystem, som danske brugere har. Her er der gode erfaringer med at være ekstra opsøgende og bruge alternative strategier for at nå målgruppen. Overvindelse af sprogvanskeligheder og kulturforskelle kan bl.a. ske ved at ansætte medarbejdere med anden etnisk baggrund end dansk og ved at tilbyde særlig mad. Det kan være vigtigt at skabe rammer, hvor der er plads til familie og børn og flere steder har med fordel udskiftet begrebet bruger med gæst. Erfaringerne viser at det at blive betragtet og behandlet som gæst og uden at der stilles krav, kan være en vigtig indgang til mennesker, som mistet følelsen af respekt og kontrol over egen tilværelse. Undersøgelsen viser at den gruppe af flygtninge og indvandrere, der benytter de socialpsykiatriske tilbud primært består af mænd i aldersgruppen år. Det vil sige en gruppe, som både i egen kultur og i den danske kultur normalt forventes at være aktivt deltagende i samfundet. Et vilkår som må forstærke følelsen af eksklusion og som kalder på videst mulig rehabiliterende støtte til (igen) at kunne klare sig selv og sine forsørgerforpligtelser. Det er sjældent mennesker med dobbeltdiagnose og oftere flygtninge end indvandrere og efterkommere, der benytter tilbuddene. Det sidste kan hænge sammen med at flygtninge er en mere udsat gruppe end indvandrere og efterkommere, og at de i kraft af betingelserne for deres ophold har en anden kontakt med det offentlige hjælpesystem. Undersøgelsen viser, at medarbejdere på både praksis- og ledelsesniveau ser de største udfordringer for socialpsykiatriens arbejde med målgruppen i at sikre en bedre kontakt til gruppen og i at sikre, de ikke fravælger eksisterende tilbud. 35

36 Dette kan iflg. lederne ske vha. faglig udvikling i form af uddannelse af medarbejdere om kultur, sprog og familiestrukturer og opbygning af viden om etniske minoriteter. Iflg. medarbejderne på de enkelte tilbud kan det ske med flere ressourcer og bedre samarbejde mellem kommunens forskellige forvaltninger. Begge udgangspunkter er givet vigtige og nødvendige for at flere psykisk sårbare, etniske minoriteter i fremtiden kan få glæde af tilbuddene. Dog er det påfaldende, at der igen ikke nævnes noget om, hvordan målgruppens særlige behov konkret kan tænkes ind i socialpsykiatriens tilbud. Omvendt kan man argumentere for, at det første skridt på vejen mod at målrette tilbud til etniske minoriteter, er at medarbejderne har større viden om målgruppen og desuden har et effektivt samarbejde på tværs af forvaltningerne, hvilket netop er hvad respondenterne ytrer ønske om. Anbefalinger rne kan gennem oversat informationsmateriale, opsøgende arbejde og tæt samarbejde med etniske foreninger og sprogcentre gøre en aktiv indsats for at få bedre kontakt til de etniske minoriteter, der kan have glæde af kommunens socialpsykiatriske tilbud. De socialpsykiatriske tilbud kan forsøge i videre udstrækning at rumme målgruppen ved at ansatte medarbejdere med flerkulturelle og sproglige kompetencer og tage højde for målgruppens særlige behov. Medarbejdere i de socialpsykiatriske tilbud kan desuden efteruddannes, således at der opbygges en større viden om psykisk sårbare etniske minoriteter og dermed et stærkere fundament for indsatsen til netop denne målgruppe. For at kunne tage hensyn til de psykisk sårbare etniske minoriteters særlige behov på et mere specifikt plan er det nødvendigt først at foretage en behovsafdækning, f.eks. gennem interviews med psykisk syge flygtninge og indvandrere og deres pårørende. Et styrket og formaliseret samarbejde mellem socialpsykiatrien, hospitalssektoren og andre relevante forvaltninger kan medvirke til 1) at socialpsykiatrien når ud til endnu flere, der kan have gavn af kommunens socialpsykiatriske tilbud og 2)forebyggelse af unødige indlæggelser i psykiatrien, hvor målgruppen på nuværende tidspunkt er overrepræsenteret. 36

37 Litteraturliste Galal, Lise Paulsen og Ehab Galal (2002): Tolkning i Socialpsykiatrien: en kvalitativ undersøgelse af sindslidende med anden etnisk baggrund og deres oplevelse og erfaring med brug af tolk, Videnscenter for Socialpsykiatri. Guldbrandsen, Klaes (2007): Samspil på tværs, Videnscenter for Socialpsykiatri Hansen, Lisbeth og Karen Zobbe (2006): Fokus på anvendelsen af de sikrede afdelinger, Teori og Metodecentret. Helwig-Larsen, Karen og Marianne Kastrup (2007): Etniske forskelle i kontaktmønstret til psykiatrisk behandling, Videnscenter for Transkulturel Psykiatri og Statens Institut for Folkesundhed. Kjær, Kim (2003): Flygtning i Danmark. En kommenteret introduktion til det danske asylsystem, Akademisk Forlag A/S. Nicolajsen, Edith (2004): Ungdom eller sindslidelse. Videnscenter for Socialpsykiatri. Poulsen, Charlotte (2006): Taler vi om det samme? Når etniske minoriteter med sjældne handicaps møder social- og sundhedsvæsenet, Center for Små Handicapgrupper. Rosenberg, Mona (2009): En plads i arbejdslivet. Når psykisk sårbare flygtninge og indvandrere skal i arbejde, Videnscenter for Socialpsykiatri Thomsen, Jacob Als et al. (2008): Social isolerede kvinder med anden etnisk baggrund i Københavns, Als Research Aps 37

38 Bilag 1 Navn på tilbuddet Værestederne Det røde hus, Huset og Kærstedet kan rumme målgruppen Der tilberedes særlig mad (feks. halal) I høj grad Hvordan etableres kontakt til brugerne? Visitation Socialpsykiatrien I høj grad Visitation Etnica (Familieindsats) Åben Rådgivning Somali Projekt (opkvalificering af Somaliske bostøtter) Khat projektet (Opsøgende arbejde og formidling samt støtte og vejledning). I høj grad Opsøgende arbejde Værestedet Muhabet I høj grad Åben rådgivning/åben dør eller lignende Bocentret I høj grad Visitation Sundbygård Nybrogård, I høj grad Visitation Vadstruphus, Buddinge Hovedgade, Kildehuset og Støtteteamet Huset I høj grad Åben rådgivning/åben dør eller lignende Uddyb venligst "Andet" Alle bostøtteenheder i kommunen, dagtilbud Skanvær, dagtilbud AUC Hørning, I høj grad Andet Både ved visitation, ved opsøgende arbejde og endelig igennem de tilbud hvor der er "visitation i døren" Netværksaktiviteter I høj grad Andet Via støtteperson 38

39 Som til alle andre I høj grad Visitation sindslidende i kommunen: skp + bostøtte + værested + aktivitetshus + udenbys botilbud Aktivitetscenter og kontaktsted Biffen I høj grad Opsøgende arbejde Dagtilbud I høj grad Visitation Socialpsykiatrisk Center Åstedet I høj grad Visitation Støttecentret Nyholmgaarden, Støttecentret Jordbærhuset og den udekørende SKP-ordning Holbølls Minde Centret Socialpsykiatrisk I høj grad I høj grad I høj grad Opsøgende arbejde Visitation Visitation Center Nord Mamma Mia I høj grad Åben rådgivning/åben dør eller lignende Offside I høj grad Åben rådgivning/åben dør eller lignende Værestedet Kontakten Åben Etnisk Rådgivning, Mental Sundhed Støttecenteret Krathuset I høj grad I høj grad I høj grad Åben rådgivning/åben dør eller lignende Åben rådgivning/åben dør eller lignende Visitation 39

40 Bilag 2 Tilbud Kontaktperson Uddyb aktiviteter Uddyb Andet Aalborg Bostøtte efter servicelovens 85 Kolding Odense Bostøtte til sindslidende med anden etnisk baggrund Trappen - støtte til traumatisere de og eller sindslidende med anden etnisk baggrund Åben Etnisk Rådgivning, Mental Sundhed Alle seks, der er nævnt på listen Særlige medarbejdere Kontakt og Kultur De to, der er nævnt på listen Særlige medarbejdere Kontakt og Kultur [email protected] og [email protected] Der prøves med mellemrum at stables små gruppeaktiviter på benene for de brugere, som de 2 kontaktpersoner ser til dalig. Det kan være årstidsbestemt kreative og "wellneslign. aktiviteter Hjælp til at følge til læge, tandlæge, sagsbehandler, jobcenter, undervisning (første/anden gang de skal afsted) Bostøtte efter serviceloven 85 Det er et tilbud for borgere med anden etnisk baggrund end dansk, som har psykiske problemer. De kan komme til os og anonymt få rådgivning/ vejledning om hvor de kan få den rette hjælp. Det drejer sig meget om, at afdække de problemstillinger den enkelte har. Samtaler kan ydermere handle om hvor man kan søge medicintilskud, snak om hvad en 40

41 Støttecentret Krathuset Jane Gregersen Aktiviteter ud fra brugernes ønsker. sindslidelse er og hvad det kan betyde for den sindslidende plus den pågældende selv. Snak om traume og PTSD. Hvad vi også tilbyder er nada (øreakupunktur). Nadamodellen kan hjælpe på søvnproblemer, angst, manglende energi/ initiativ, fysisk og psykisk uro, flashback/ mareridt og virker generelt smertedæmpende. Dels er det en god kontaktform og langt de fleste føler sig hjulpet her og nu, dels åbner det muligheden for, at vi lettere kan snakke om, hvordan vi ellers hjælper personen videre - og måske hjælpe dem til nogle redskaber ift. hvad de selv kan gøre (egne ressourcer) 41

42 Kalundborg Esbjerg Århus Projekt Inside Cafe E.H. Etnica Aktivitetscenter og kontaktsted Biffen Josef Petras Alle, der er nævnt på listen Særlige medarbejdere Kontakt og Kultur Lissi Jensen, Birthe Gam, Ali Alang Karen Alder Sørensen Hjælp til ledsagelse. Tilbuddene er de samme som tilbydes til de etniske danske. Men Projekt Inside gør en ekstra indsat for at udbrede kendskabet til vores tilbud blandt andre end etnisk danske. Samvær iht 104, tilgodeser specifikke behov Tilbud om misbrugsbehandling. Vi har specifikt et tilbud til den Somaliske målgruppe, som har svært at nå, indenfor de gængse rammer. Tilbuddet består bl.a. i aften weekend åbent, hvor der er mulighed for at motivere til anden livsstil. Busture, psykoedukation, motion, samtaler cafearrangementer, tolkebistand, drift af kolonihave, netværksarbejde Ringkøbing -Skjern Skanderborg Center for Socialpsykiatri i Ringkøbing Tværkulturelt Enes Begovic, Peter Hell Petersen Sirwan Aziz og Frank Melms Bowling, Svømning, gåture, udflugter, samvær Ferie sammen med andre bruger af Centret, bisidderordning, tolkebistand, andre tilbud som tilbydes alle bruger af Centret 42

43 Frederiksberg København s Netværk Muhabet Najib Haddar Samvær for både børn og voksne, Samtaler, Kvindeaftner, Lektiehjælp 12 "nydanske" brugere af SKPordningen samt 8 af botilbud Idrætshuset Har brugermed- Fitness, cykelklub, arbejdere med løbegrupper, klatring, anden etnisk spinning, afspænding, baggrund, men dans, livsstilsgruppe, ellers ikke noget afklaringsforløb, job - af umiddelbar 8 ugers kurser interesse "Idræt, kost og kommunikation m.v. Værestedet i Lyrskovsgade Mange indvandrere iflg. besvarelsen. Britta M. Lindqvist Idrætsforening Aktiviteter i form af banko, filmvisning, fester, idræt, spil, frivilligt arbejde, juleklip mm. mulighed for at sy og male billeder mm. Ture ud af huset (museum, film, Malmøture, Tivoli, skov- og strandture) Socialt samvær, adfærdskorrigering/ miljøterapi Gadeplansarbejde, dvs. personalet fungerer som bindeled mellem borgeren og socialrådgivere, sundhedsvæsenet, herberger, samt er behjælpelige med at læse og oversætte offentlige breve, regninger. Tilbud om bad, tøjvask, genbrugstøj 43

44 Offside Bocentret Sundbygård Mamma Mia Aktivitetshuset Sidelinien Andreas Reinholdt Petersen Mange indvandrere, danskundervisning og hallalmad iflg. spørgeskemaet Danskundervisning er det eneste brugere med anden etnisk baggrund Personalet fungerer som "kontaktpersoner" overfor visse brugere Undervisning i dansk og edb Kor Syværksted Idræt Filmklub Undervisning i fransk, dansk, engelsk, Tai Chi, motion, EDB, Tegne- maling, Tekstilværksted, musik, Café, beboerjob Undervisning, samtaler, socialvejledning mm. Primært sport (badminton, fitness, afspænding), derudover temadage, kreagruppe, bladgruppe udflugter, diverse hyggearrangementer Udflugter ud af huset, frivillig arbejdsplads i både café, køkken og økologisk gartneri Kontaktpersons - ordning, kognitive forløb, psykoedukation mm. Albertslund Hørsholm SKP- og bostøttemedarbejder med særlig viden om etniske sindslidende Har erfaringer fra Ebbe Brems Inge-Lise Karvinen Tilbud og aktiviteter som efterspørges af brugerne selv, såvel indhold som form. I dette efterår: en inspirationstur til "MUHABET" (vesterbro) hvor både medarbejdere og interesserede brugere deltog Samvær, dansk undervisning Skp- og bostøttemedarbejd-ere med særlig viden om etniske sindslidende 44

45 Egedal Aalborg tidligere projekt Socialpsykiatrien har erfaringer med kvindedage, hallalmad og flerkulturelle medarbejdere Bostøtte til sindslidende med anden etnisk baggrund Leyla Senol, Lone Kirkensgaard og Stig Berg Alle seks, der er nævnt på listen Særlige medarbejdere Kontakt og Kultur Aktiviteter: Rådgivning vedr. det kommunale hjælpesystem. (Hvor får man hjælp til...problem) Fremstilling og spisning af gratis måltid. Socialt samvær, at mødes med andre. Bostøtte efter servicelovens 85 Bostøtte efter servicelovens 85 45

46 46

47 47