Socialpsykiatriens kontakt med etniske minoriteter

Transkript

1 Ko Socialpsykiatriens kontakt med etniske minoriteter - en spørgeskemaundersøgelse Af Mona Rosenberg og Sidsel Holm Sørensen

2 Socialpsykiatriens kontakt med etniske minoriteter - En spørgeskemaundersøgelse Af Mona Rosenberg og Sidsel Holm Sørensen Juni 2010 Videnscenter for Socialpsykiatri ISNB: Videnscenter for Socialpsykiatri Studiestræde 19, København K. Tlf.: visp@socialpsykiatri.dk Rapporten kan downloades på: 2

3 Indholdsfortegnelse Indledning, s.5 Sammenfatning af undersøgelsens resultater, s.5 Baggrunden for screeningsundersøgelsen, s.7 Undersøgelsens formål, s.8 Undersøgelsens gyldighed, s.9 Del 1. Ledelsesniveau, spørgeskema 1 udfyldt af psykiatrikoordinatorer Kontakt til målgruppen, s.10 Informationsindsatsen, s.14 Samarbejdspartnere og samarbejdsformer, s.15 Brug af tolk, s.17 Del 2. Praksisniveau, spørgeskema 2 udfyldt af enkelte socialpsykiatriske tilbud Beskrivelse af tilbuddene, s.19 Tilpasning af tilbuddene, s Socialpsykiatriske tilbud der har målrettet deres indsats, s.21 Kontakt til målgruppen, s.22 Brugerbilledet, s.23 Medarbejderkompetencer, s.27 Fremtidige udfordringer, s.29 - Er der forskel i svarene på ledelsesniveau og praksisniveau? s. 30 3

4 - Andre udfordringer, s. 32 Hvad efterlyses? s. 32 Konklusion, s. 32 Anbefalinger, s.35 Litteraturliste, s.36 Bilag, s.37 4

5 Indledning Kultur og Kontakt er Videnscenter for Socialpsykiatris seneste projekt om etniske minoriteter i socialpsykiatrien. Det er støttet af Socialministeriets Psykiatripulje. Formålet med projektet var at styrke socialpsykiatriens kontakt til psykisk syge indvandrere og flygtninge. I forbindelse med projekt Kultur og Kontakt har Videnscenter for Socialpsykiatri gennemført en screeningsundersøgelse i efteråret Screeningen bestod i en spørgeskemaundersøgelse, der skulle kortlægge hvilke socialpsykiatriske tilbud, der findes på landsplan for psykisk sårbare, etniske minoriteter. Formålet var desuden at afdække, hvor og hvordan der arbejdes målrettet med den gruppe og hvilke erfaringer, der kunne bidrage til en samlet vidensdeling indenfor feltet. Yderligere skulle spørgeskemaundersøgelsen afdække de 98 kommuners arbejde med målgruppen både på ledelsesniveau og på praksisniveau. Undersøgelsen er derfor opdelt i: 1. Et spørgeskema (skema 1) sendt til 98 psykiatrikoordinatorer, hvori der stilles spørgsmål om kommunens generelle indsats i forhold til målgruppen. 2. En undersøgelse på praksisniveau, hvor relevante socialpsykiatriske tilbud, dvs. tilbud der yder en særlig indsats overfor målgruppen, er blevet bedt om at udfylde et særskilt spørgeskema (skema 2). På ledelsesniveau er spurgt til målgruppens omfang, socialpsykiatriens samarbejdspartnere, informationsindsatsen og tolkepraksis. På praksisniveau er spurgt til de enkelte tilbuds udformning, brugergruppen og hvordan der etableres kontakt til målgruppen. I begge spørgeskemaer er spurgt til hvilke fremtidige udfordringer respondenterne ser og hvilke relevante medarbejdere med særlige kompetencer, der findes i kommunen. Kendskab til medarbejderne på feltet indgår i grundlaget for et fremtidigt netværk på tværs af kommunerne. I det følgende vil vi tage udgangspunkt i de ovennævnte temaer i gennemgangen af undersøgelsens resultater. Sammenfatning af undersøgelsens resultater Socialpsykiatriens største udfordringer fremgår at være at nå målgruppen, undgå at de eksisterende tilbud fravælges og sikre ressourcer til en målrettet indsats 5

6 6 Socialpsykiatrien har gennemsnitlig kontakt med ¼ af de psykisk syge etniske minoriteter, der skønnes at være i kommunerne Der er kontakt med flere flygtninge end indvandrere og flere efterkommere af flygtninge end efterkommere af indvandrere Der er generelt meget begrænset kontakt med de unge Tilbud er kun i begrænset omfang målrettet etniske minoriteter f.eks. i form af danskundervisning, medarbejder med særlige kompetencer, særlig mad, indretning, musik eller aktiviteter f.eks. målrettet isolerede kvinder 50% af kontakten etableres via visitation, 15% via opsøgende arbejde og 15% via åben dør Kun ganske få kommuner har oversatte informationspjecer om de konkrete tilbud Enkelte socialpsykiatriske tilbud samarbejder med etniske foreninger, boligselskaber og nærpoliti Målgruppen skønnes især at have brug for støtte til at skabe netværk, bryde ensomhed og skabe strukturer i hverdagen Kun ganske få kommuner har ansat medarbejdere med specifikke kompetencer f.eks. faglige, sproglige eller kulturelle

7 Baggrunden for screeningsundersøgelsen Videnscenteret har med denne undersøgelse ønsket at bidrage til at tegne et tydeligere billede af i hvor høj grad socialpsykiatrien på landsplan har kontakt med sindslidende flygtninge og indvandrere i deres tilbud, hvordan der skabes kontakt, i hvor høj grad tilbuddene er målrettet denne gruppe borgere og hvem der samarbejdes med. Desuden skulle undersøgelsen skabe et billede af hvilke udfordringer socialpsykiatriens medarbejdere oplever, at de står overfor i deres hverdag og hvilke kompetencer, der findes på området i de enkelte kommuner. En registerundersøgelse fra viser, at der er en overrepræsentation af mennesker med anden etnisk baggrund som tvangsindlægges eller indlægges til retslige foranstaltninger (dom til behandling, mental undersøgelse, surrogatfængsel mm). Derudover er der dokumentation for at 2 ud af 3 unge, som anbringes i sikrede institutioner pga. kriminalitetsadfærd, har anden etnisk baggrund end dansk. Af disse har 7 ud af 10 flygtningebaggrund og en meget stor del beskrives med traumatiske opvækstforhold 2. Videnscenteret har gennem en årrække haft særlige samarbejdsprojekter med landets kommuner om psykisk sårbare etniske minoriteters særlige livsvilkår og særlige behov for støtte til rehabilitering senest gennem Projekt VITA - et arbejdsmarkedsrettet projekt gennemført med Århus, Odense, Haderslev og Brøndby kommuner 3. Erfaringer fra disse projekter har underbygget fornemmelsen af en socialpsykiatri, som generelt har meget lille kontakt til flygtninge og indvandrere. Psykisk sårbare flygtninge og indvandrere er i særlig grad udsatte i forhold til samfundsmæssig stigmatisering og eksklusion, hvilket forøger deres risiko for at udvikle kronisk psykisk sygdom. Etniske minoriteter mangler desuden ofte nødvendig viden og vejledning om mulighederne for støtte i det danske social- og sundhedsvæsen 4. Pårørende ved ofte ikke, at de kan få hjælp og støtte til et psykisk sygt familiemedlem og flygtninge kan mangle viden om, hvor de kan henvende sig og få hjælp i tide, og inden de overføres til kontanthjælpssystemet, hvis de efter års 1 Helwig-Larsen, Karin og Marianne Kastrup (2007): Etniske forskelle i kontaktmønstret til psykiatrisk behandling, Videnscenter for Transkulturel Psykiatri og Statens Institut for Folkesundhed. 2 Hansen, Lisbeth og Karen Zobbe (2006): Fokus på anvendelsen af de sikrede afdelinger, Teori og Metodecentret, s Projekt VITA løb fra Læs mere om VITA på 4 Poulsen, Charlotte (2006): Taler vi om det samme? Når etniske minoriteter med sjældne handicaps møder social- og sundhedsvæsenet, Center for Små Handicapgrupper. 7

8 selvforsørgelse på arbejdsmarkedet pludselig oplever et psykisk sammenbrud og en re-traumatisering. Systemernes udfordring er både at overvinde sprog- og kulturbarrierer, men også berøringsangst, som delvist kan være begrundet i ansattes usikkerhed om religion og kulturs betydning 5. Der er derfor et stort behov for kompetenceudvikling af medarbejdere som skal møde disse borgere med forståelse for deres særlige situation og være i stand til at overvinde kulturelle og kommunikative barrierer. Herudover ligger der samfundsmæssigt en stor udfordring i at få systemernes indsatser til at hænge forsvarligt sammen. Det er ikke usædvanligt, at psykisk syge og sårbare med etnisk minoritetsbaggrund på samme tid har kontakt med mange forskellige medarbejdere fra mange forskellige sektorer og forvaltninger, som imidlertid hver især kun kender dele af borgerens liv og familiens problemkompleks. Jobcenteret har fokus på arbejdsmarkedet, børneforvaltningen forholder sig til problemer med børnene, ydelseskontoret interesserer sig udelukkende for berettigelse til kontanthjælp osv. Sammenhæng i indsatserne er en forudsætning for at borgeren får den relevante støtte på rette tid, at indsatserne understøtter hinanden og at ressourcerne udnyttes hensigtsmæssigt. Her spiller socialpsykiatrien en vigtig rolle. Både overfor borgere, som selv har brug for støtte til at komme sig og kunne tage vare på eget liv, men også for pårørende, som kan have brug for aflastning til syge familiemedlemmer, så de selv i højere grad kan komme udenfor hjemmet og måske deltage på arbejdsmarkedet. Man kan have en forhåbning om at rettidig støtte fra socialpsykiatriens side kunne forebygge en del af de mange tvangsindlæggelser og indlæggelser på de retspsykiatriske afdelinger. Undersøgelsens formål Undersøgelsen skal bidrage til at tydeliggøre omfanget og kvaliteten af socialpsykiatriens kontakt med flygtninge og indvandrere på landsplan. Den skal desuden kvalificere grundlaget for Videnscenterets fremtidige kompetenceudviklingsaktiviteter på området sindslidende med flygtninge- og indvandrerbaggrund. Aktiviteter som kan ruste socialpsykiatriens ledere og medarbejdere til i højere grad at få kontakt med og inkludere flygtninge og indvandrere i tilbuddene. 5 Ibid 8

9 Undersøgelsens gyldighed Undersøgelsen baserer sig på svar fra 71,5% af de adspurgte, der repræsenterer 70 forskellige kommuner. I spørgeskema 1 har 45 respondenter svaret på spørgsmål som retter sig mod ledelsesniveau og i spørgeskema 2 har vi modtaget svar fra 107 tilbud på praksisniveauet. Begge spørgeskemaer er sendt til psykiatrikoordinatoren 6, som selv har udfyldt det ene skema og/eller videresendt det andet til relevante socialpsykiatriske tilbud i den respektive kommune. Ved de fleste diagrammer er angivet, hvor mange der har svaret. Hvor det ikke er angivet, skyldes det, at respondenterne har kunnet vælge flere svarmuligheder. 6 Med psykiatrikoordinator menes den person i kommunen, der har det administrerende ansvar for overblik over kommunens socialpsykiatri. Titlen kan variere fra sted til sted, således at det der i nærværende rapport betegnes psykiatrikoordinator andetsteds betegnes afdelingsleder, driftschef e.l. 9

10 Del 1. Ledelsesniveau, spørgeskema 1, udfyldt af psykiatrikoordinatorer Nedenstående delundersøgelse baserer sig på svar fra socialpsykiatrikoordinatorer /-ansvarlige fra 45 kommuner. Kontakt til målgruppen 16 respondenter har svaret på de spørgsmål, der både vedrører antallet af etniske minoriteter med sindslidelser i kommunen og antallet af etniske minoriteter med sindslidelser, som benytter sig af eksisterende tilbud (fig. 1). Svarene viser, at der i alt formodes at være 524 sindslidende (i de 16 kommuner) med etnisk minoritetsbaggrund og heraf kun 144, dvs. 27 %, som benytter de eksisterende tilbud. Selvom tallet ikke er repræsentativt for hele landet, er det slående, at så få benytter tilbuddene. De fire kommuner, der har en kontaktrate på 100 % baserer sig på meget små populationer i målgruppen. Dvs. at der kun er tale om henholdsvis 3,7,12 og 12 personer i de respektive fire kommuner. Disse kommuner er med til at trække det samlede procenttal, som benytter tilbuddene, op selvom det i realiteten samlet set kan være endnu mindre (end 27 %). I de større kommuner som f.eks. Frederiksberg anslås målgruppen til at omfatte 130 personer, men antallet, der benytter de socialpsykiatriske tilbud, er helt nede på 30 personer, dvs. 23 %. Der er tre kommuner med høj kontaktrate og en population, der er højere end 10: Halsnæs, Næstved og Lyngby-Taarbæk. Man kunne forestille sig at en høj kontaktrate hænger sammen med en opmærksomhed på hvilke kommunikationskanaler og former der er særligt hensigtsmæssige til denne målgruppe. Men mens der intet særlig er at bemærke ved Lyngby-Taarbæk s informationsindsats - de angiver blot at de har beskrivelser af kommunens socialpsykiatriske tilbud på kommunens hjemmeside - har Næstved svaret, at der yderligere er oversatte pjecer på biblioteker, i lægekonsultationer og lignende steder (fig.3) 7. Halsnæs har svaret, at sagsbehandlere, distriktspsykiatri, egen læge o. lign. orienterer om tilbuddene. Disse informationsindsatser om kommunens tilbud kan altså have betydning for den høje kontaktrate (71 % og 100 %). 7 Det har ikke været muligt at få dette genbekræftet ved efterfølgende henvendelse til Næstved. 10

11 Desuden svarer både Næstved og Lyngby-Taarbæk, at de samarbejder med både sprogcentre og etniske foreninger, hvilket også kan være en af forklaringerne på deres gode kontaktrate (fig. 2). Omvendt har Hillerød, som har svaret, at de samarbejder med både sprogcentre og etniske foreninger, ikke markant bedre kontaktrate (25 %). Det kan muligvis hænge sammen med en i øvrigt begrænset informationsindsats. De har nemlig ikke svaret på spørgsmålene omkring denne. 11

12 Fig. 1. Målgruppe og brugere skema 1 Målgruppen, din vurdering Brugere, din vurdering % af målgruppen, der benytter tilbuddene i de enkelte kommuner Indbyggere i kommunen Assens % Billund % Dragør % Egedal % Frederiksberg % Gribskov % Halsnæs % Herlev % Hillerød % Ikast-Brande % Lyngby-Taarbæk % Næstved % Rebild % Svendborg % Tønder % Viborg % I alt Gennemsnit af antal 32,75 9 Landsgennemsnit af målgruppen, der benytter tilbuddene 27% 16 besvarelser. 12

13 Roskilde kommune har samarbejde med boligselskaber og nærpoliti, men det fremgår ikke, hvilken betydning det har for kontaktraten, da der mangler svar på målgruppens størrelse i kommunen og på hvor mange, der benytter tilbuddene. Herlev samarbejder også med lokalpoliti, men kommunens kontaktrate er alligevel relativ lav, nemlig 28 %. Forklaringen kan måske være at samarbejdet med politiet ofte først opstår, når sindslidende borgere tvangsindlægges eller i forbindelse med kriminalitet og anholdelser. I modsætning hertil kan samarbejdet med sprogcentre eller etniske foreninger være af mere forebyggende karakter, idet det trods alt kræver et vist psykisk overskud at deltage sådanne steder. Desuden kan sådanne steder henvise til socialpsykiatrien inden, der opstår en situation, hvor politiet må indblandes. Fig. 2. Alternative samarbejdspartnere Sprogcentre Etniske foreninger Billund Sprogcentre Herlev Hillerød Sprogcentre Ikast-Brande Sprogcentre Køge Sprogcentre Lolland Sprogcentre Lyngby-Taarbæk Sprogcentre Næstved Sprogcentre Rebild Sprogcentre Ringsted Sprogcentre Roskilde Skanderborg Sprogcentre Struer Sprogcentre Vejen Sprogcentre Aalborg Sprogcentre Etniske foreninger Etniske foreninger Etniske foreninger Andet Boligselskaber Boligselskaber, nærpoliti 13

14 14

15 Informationsindsatsen Kun ganske få kommuner gør noget udover det sædvanlige, når det handler om at oplyse om kommunens socialpsykiatriske tilbud. De fleste har beskrivelser på hjemmesiden, men ingen har oversat disse. I svarkategorien andet har en enkelt skrevet, at der er opsøgende arbejde for at informere om kommunens tilbud og andre har svaret at information foregår via samarbejdspartnere (fig. 3). Den relativt begrænsede informationsindsats kan være med til at forklare den lave kontaktrate på landsplan. Psykiske syge eller sårbare flygtninge og indvandrere med komplekse problemstillinger, har sjældent ressourcer til at opsøge information og læse hjemmesidebeskrivelser, og især ikke hvis disse ikke er oversat til deres modersmål. I øvrigt kræver det, at borgerne overhovedet har kendskab til, at den form for tilbud findes. Informationerne bør formentlig i højere grad målrettes gennem en opsøgende indsats. Fig. 3. Informationsindsatsen Antal Oversatte pjecer på biblioteker, i lægekonsultationer og lignende steder 1 Opslag i supermarkeder, klubber og foreninger 21 Beskrivelser på kommunens hjemmeside 15 Andet Informationsmetoder 41 besvarelser. Respondenterne har kunnet vælge flere svarmuligheder. 15

16 Samarbejdspartnere og samarbejdsformer I de fleste kommuner men ikke alle er der samarbejde med socialforvaltning, distriktspsykiatri og hospitalspsykiatri (fig. 4). Når relativt mange også samarbejder med arbejdsmarkedsforvaltningen, hænger det sandsynligvis sammen med beskæftigelsespolitikken, som under den seneste højkonjunktur har haft til formål at få så mange som muligt i arbejde. Der er i den forbindelse også kommet særligt fokus på sindslidende borgere. Fra Projekt VITA ved vi imidlertid, at kontanthjælpsmodtagere, som både er psykisk sårbare og har etnisk minoritetsbaggrund har været én af de grupper som kommunerne har haft særlig vanskeligt ved at hjælpe kontakt til arbejdsmarkedet. Det lave antal kommuner, der har samarbejde med Børne- og Ungeforvaltningen bekræfter ligeledes erfaringer fra VITA om, at jobkonsulenter og sagsbehandlere efter kommunalreformens opsplitning af de kommunale forvaltninger, ofte kun kender dele af borgerens problemkompleks, og således ofte ikke kender til målgruppens familiære forhold. Det betyder også at ingen i kommunes nødvendigvis har et samlet overblik over familiens samlede situation. I kategorien andet har 11 respondenter svaret, at de har samarbejde med alment praktiserende læger, hjemmehjælp, ergoterapeuter, boligselskaber, politi, varmestuer, andre kommuner og bistand til tolkning. Fig. 4 Socialpsykiatriens samarbejdspartnere Antal Distriktspsykiatri en Hospitaltspsykia trien Social forvaltningen Arbejdsmarkedsf orvaltningen Børn -og ungeforvaltningen Sprogcentre Etniske foreninger Andet Samarbejdspartnere 45 besvarelser. Respondenterne har kunnet vælge flere svarmuligheder. Hvad angår samarbejdsformerne har socialpsykiatrien generelt formelle samarbejdspartnere eller case-by-case samarbejde med andre forvaltninger. I samarbejdet med sprogcentrene er der dog lidt flere uformelle samarbejdspartnere end formelle. 16

17 Randers kommune skiller sig ud, som en kommune med en struktur hvor et tæt samarbejde mellem relevante forvaltninger er i fokus. Socialrådgivere er specialuddannede. Myndighedsafdelingen, der tager sig af de dårligst stillede ligger sammen med de socialpsykiatriske tilbud. Fig. 5. Antal Distrikspsykiatrien Hospitalspsykiatrien Socialforvaltningen Arbejdsmarkedsforvaltningen Samarbejdsformer Børn og unge/skoleforvaltningen Formelle samarbejdspartnere Uformelle samarbejdspartnere Strategisamarbejde Case-by-case samarbejde Sprogcentre Etniske foreninger Andet Det kan virke overraskende, at der generelt er mange formelle samarbejdspartnere, fordi det giver indtryk af, at der så også er et struktureret samarbejde mellem de forskellige forvaltninger. Erfaringerne fra Videnscenterets samarbejdsprojekter viser nemlig, at det modsatte ofte er gældende og der generelt ikke er et struktureret samarbejde 8. Man kan måske tillade sig den tolkning at virkeligheden i kommunerne ser anderledes ud. Mange har både svaret, at de har formelle samarbejdspartnere og case-by-case samarbejde. Man kan således forestille sig en konstruktion hvor, man i kommunerne har formelle samarbejdspartnere i form af bestemte afdelinger/personer, som socialpsykiatrien refererer til, men at det reelle samarbejde foregår på enkeltinitiativ i form af case-by-case samarbejde og således ikke nødvendigvis er særlig struktureret. Desuden har spørgeskemaets ordlyd ikke været tydelig nok her. Respondenterne kan have forskellig e opfattelse af hvad kategorierne formelle, uformelle, strategi- og case-by-case samarbejdspartnere dækker over, hvilket i sig selv kan have bidraget til et uklart billede. Brug af tolk Fig Rosenberg, Mona (2009): En plads i arbejdslivet. Når psykisk sårbare flygtninge og indvandrere skal i arbejde, Videnscenter for Socialpsykiatri og Guldbrandsen, Klaes (2007): Samspil på tværs, Videnscenter for Socialpsykiatri 17

18 Brug af tolk Antal Der bruges kun tolk, når de kommunale medarbejdere finder det nødvendigt Klienten har mulighed for at anmode om tolk 2 Der er særlige retningslinjer for, under hvilke omstændigheder, der bruges tolk 0 Der bruges aldrig tolk 45 besvarelser. Respondenterne har kunnet vælge flere svarmuligheder. Der er en vis inkonsistens i besvarelserne, når det gælder brugen af tolk. Det burde f.eks. ikke være muligt både at svare der bruges kun tolk, når de kommunale medarbejdere finder det nødvendigt og klienten har mulighed for at anmode om tolk idet de to svar logisk set udelukker hinanden. Derfor virker det rimeligt at forstå besvarelserne, jf. fig. 6, som om 20 har svaret, at medarbejdere kan rekvirere tolk og 27 har svaret, at klienten også kan anmode om tolk. Mange vil altså have svaret begge dele, uden det modsiger hinanden. At 27 har svaret, at klienten har mulighed for at anmode om tolk, siger derimod ikke noget om hvor mange, der reelt får tildelt en tolk, når de anmoder. Tallet siger således kun, at det ikke udelukkende er den kommunale medarbejder, der kan ønske tolkning. Ifølge Retssikkerhedslovens 4 har alle borgere ret til at medvirke ved behandlingen af deres sag 9. Behandlingen af sager skal derfor tilrettelægges på en måde, der sætter borgeren i stand til at nyde denne ret. For nogles vedkommende betyder det at deltage i egen sag, at der er brug for tolk, og det må således betragtes som kommunes ansvar og lovmæssige forpligtelse af sikre tolkning i det omfang, det er nødvendigt for at borgeren kan medvirke i egen sag. Spørgsmålet bliver selvfølgelig, hvem der skal vurdere, hvornår det er nødvendigt med tolkning. Har man helt klare retningslinjer for hvornår der anvendes tolk, behøver dette ikke blive et problem. Men kun to respondenter har svaret, at der er særlige retningslinjer for brug af tolk på deres arbejdsplads. 9 Borgeren skal have mulighed for at medvirke ved behandling af sin sag. n og amtskommunen tilrettelægger behandlingen af sagerne på en sådan måde, at borgeren kan udnytte denne mulighed. Det samme sikres gennem Servicelovens 1, stk. 3: "Hjælpen efter denne lov bygger på den enkeltes ansvar for sig selv og sin familie. Hjælpen tilrettelægges ud fra den enkeltes behov og forudsætninger og i samarbejdet med den enkelte." 18

19 Der er ikke spurgt ind til hvilke slags tolke, man bruger (professionelle, brugerens familie eller andet), men det, at så få har standardiseret tolkeanvendelsen, kunne tyde på at brug af tolke generelt stadig ikke prioriteres. Dette bekræftes allerede i 2002 af erfaringerne fra rapporten Tolkning i socialpsykiatrien af Lise og Ehab Galal 10. I denne rapport fremgår det, at der mange steder bruges alt fra professionelle tolke til borgernes egne børn, samt at der er en udbredt (mis-) forståelse af tolkens rolle, som en ren oversætter. Men professionel tolkning kræver både høje sproglige kompetencer på begge sprog, særlige interkulturelle kompetencer, uvildighed, evne til at udvise respekt og erfaring i tolketekniske spilleregler. 10 Galal, Lise Paulsen og Ehab Galal (2002): Tolkning i Socialpsykiatrien: en kvalitativ undersøgelse af sindslidende med anden etnisk baggrund og deres oplevelse og erfaring med brug af tolk, Videnscenter for Socialpsykiatri. 19

20 Del 2. Praksisniveau, spørgeskema 2 udfyldt af de enkelte socialpsykiatriske tilbud Beskrivelse af tilbuddene Det følgende handler om de tilbud, der er til etniske minoriteter i socialpsykiatrien i landets 98 kommuner. 107 har svaret på dette spørgeskema, men det betyder ikke, at der findes 107 socialpsykiatriske tilbud, som er målrettet etniske minoriteter med sindslidelser. Flere har nemlig svaret i deres egenskab af at være et socialpsykiatrisk tilbud snarere end, fordi de har specifikke tilbud til målgruppen. Desuden har ikke alle svaret på samtlige spørgsmål. Det vil fremgå hvor mange, der har svaret på de spørgsmål, der nævnes. 44 ud af 60 har svaret, at deres tilbud er etableret i forbindelse med en særlig kommunal indsats i modsætning til f.eks. et frivilligt initiativ. 50 har svaret, at der tilbydes måltider, 52 at der tilbydes skp-ordning, 61 at der tilbydes aktiviteter og 20 har svaret andet. Denne kategori dækker bl.a. rådgivning, bisidderfunktion, bostøtte, øreakupunktur NADA, erhvervsafklaring, praktik, ferie, tolk, idræt, bad og tøjvask. Fig.7 Hvad tilbydes antal måltider skp aktiviteter andet tilbud 107 besvarelser. Respondenterne har kunnet vælge flere svarmuligheder. 20

21 Tilpasning af tilbuddene Generelt er etniske minoriteters behov ikke tænkt ind i tilbuddene. Kun ganske få gør noget særligt for at rumme målgruppen. I figur 8 kan man se hvor mange, der har valgt i høj grad til spørgsmål om, hvordan de tager særlige hensyn til målgruppen. I alt har 107 svaret, men kun 11 udbyder f.eks. danskundervisning og 3 har særlige kvindedage. Flere har da også svaret at, der tages højde for de etniske minoriteters særlige behov som individuelle behov, dvs. på samme måde som der tages højde for danske brugere behov. Etniske minoriteter med sindslidelser betragtes således ikke som en gruppe, der bør laves særligt målrettede tilbud til, men som enkelte individer. Spørgsmålet er imidlertid om denne tilgang imødekommer de særlige behov, man som flygtning eller indvandrer kan have. Fig. 8. Målretning af tilbud Antal "i høj grad" Særlig mad Særlig musik Særlige medarbejdere Danskndervisnin g Familie og netværk Særlige kvindedage Indretning og inventar Særlige hensyn 107 besvarelser. Respondenterne har kunnet vælge flere svarmuligheder. Respondenterne har endvidere kunnet vælge mellem i høj grad, i mindre grad og I sjælden grad i forhold til graden af målretning af tilbuddene. Figur 9 er en oversigt over den procentvise fordeling for samtlige besvarelser. 21

22 Fig. 9 Målretning af tilbud Procent ,1 13,3 Særlig mad 55,6 2,4 Særlig musik 75,6 22 Særlige medarbejdere 107 besvarelser. 61,7 60,5 21,3 25, Danskndervisning 35,7 14,3 Familie og netværk 50 Særlige kvindedage Særlige hensyn 78,6 94,9 14,3 7,1 2,6 2,6 Indretning og inventar I høj grad I mindre grad I sjælden grad De tilbud, der udøver en målrettet indsats og har svaret i høj grad på ovenstående spørgsmål om tilpasning af deres tilbud, får primært kontakt til målgruppen via visitation (se bilag 1). Det samme gør de tilbud, der ikke har en målrettet indsats. Man kan således ikke slå fast, at de tilbud, der tager særlige hensyn til brugernes behov også får kontakt til disse brugere på anden vis end normalt, dvs. de laver f.eks. ikke mere opsøgende arbejde e.l. Socialpsykiatriske tilbud der har målrettet deres indsats (Væreog aktivitetssteder) Tilbud, der udøver en særlig indsats i forhold til etniske minoriteter med sindslidelser er samlet på en særlig liste (bilag 2). Kendetegnende ved disse tilbud er, at der tages udgangspunkt i det særegne ved målgruppen, f.eks. at brugerne ofte har forsørgeransvar, har sproglige barrierer og ikke kender det sociale system. Derfor tilbydes bl.a. samvær for både børn og voksne, danskundervisning, lektiehjælp og rådgivning om det kommunale hjælpesystem. Ét sted har man også gadeplansarbejde, hvor personalet fungerer som bindeled mellem borgeren og socialrådgivere, sundhedsvæsenet og herberger. Her hjælper personalet også brugerne med at læse og oversætte offentlige breve og regninger. Der tages også højde for evt. kulturelle tabuer ved at der f.eks. er kvindeaftener og anonym rådgivning/vejledning nogle steder. Flere steder tilbydes psykoedukation om traumer og PTSD, som er typiske sindslidelser hos målgruppen og nogle steder tilbyder øreakupunkturformen NADA. I Århus kommune har man et tilbud om misbrugsbehandling, der specifikt er rettet mod den somaliske målgruppe. 22

23 Kontakt til målgruppen Det er via visitation, at hovedparten af respondenterne får kontakt til målgruppen. 65 medarbejdere har svaret på dette spørgsmål og i figur 10 ses den procentvise fordeling. 32 medarbejdere har svaret at de får kontakt via visitation, 13 via åben rådgivning/ åben dør, 10 via opsøgende arbejde 10 og 10 via andet. Fig. 10 Hvordan etableres kontakt 15% 15% 50% visitation åbenrådgivning, åben dør e.l. opsøgende arbejde 20% andet 65 besvarelser. Svarene i kategorien Andet rummer primært kombinationer af de øvrige svarkategorier, f.eks. Vi laver både opsøgende arbejde og visiterer. Grunden hertil er, at man kun har kunnet vælge en af delene i de prædefinerede kategorier. 23

24 Brugerbilledet Det er hovedsageligt mænd, der benytter tilbuddene. Næsten dobbelt så mange (40) har svaret, at det primært er mænd, der bruger tilbuddet, som dem der har svaret, at det primært er kvinder (25). 11 Når det handler om væresteder kan en forklaring være traditionelle kønsroller, hvor mænd søger aktiviteter udenfor hjemmet, mens kvinder i højere grad er bundet til hjemlige forpligtelser og omsorg for familien. Rapporten Socialt isolerede Kvinder peger på at social kontrol i etniske grupper kan betyde yderligere isolation af især fraskilte kvinder. Psykisk sygdom, misbrug og handicap kan f.eks. være så tabuiserede, at kvinderne ofte vil isolere sig for at undgå sladder frem for at søge hjælp. Desuden viser rapporten, at kun få af de socialt isolerede, psykisk sårbare kvinder ser kommunen som et sted, man kan henvende sig for at få hjælp 12. De tilbud som primært benyttes af kvinder, adskiller sig ikke indholdsmæssigt fra de øvrige tilbud. Generelt tilbydes almindelige aktiviteter som gåture, fællesspisning, motion og undervisning. De aktiviteter, der nævnes, som kunne trække flere kvinder er madlavning, wellnesslignende aktiviteter, sykurser, håndarbejde og undervisning i nem, billig og sund kost. Men vi ved ikke om de tilbud, der har flest mandlige brugere, udbyder lignende, så alt i alt ser det ud til at være lidt tilfældigt, hvor der er flere kvinder end mænd. Brugerne er primært i aldersgruppen år 13 (fig. 11) og det er oftere flygtninge end indvandrere og efterkommere, der benytter tilbuddene (fig.12). Diagnoserne fordeler sig rimelig jævnt på de mulige svarkategorier, dog møder man forholdsvis få med personlighedsforstyrrelser og misbrugsproblemer (Fig. 13). Brugernes mest udbredte behov er at få øget netværk og dernæst at få fremmet strukturer i hverdagen. Kun en enkelt respondent har svaret, at der er et stort behov for at modvirke aggressiv adfærd blandt målgruppen (Fig.14). 11 Der kan her være lidt tvivl om besvarelserne, da nogle besvarelser tilsyneladende er baseret på alle brugere af tilbuddet, mens andre kun omhandler målgruppen (etniske minoriteter med sindslidelser). Det sidste var hensigten. 12 Thomsen, Jacob Als et al. (2008): Social isolerede kvinder med anden etnisk baggrund i Københavns, Als Research Aps 24