Socialpsykiatriens kontakt med etniske minoriteter

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Socialpsykiatriens kontakt med etniske minoriteter"

Transkript

1 Ko Socialpsykiatriens kontakt med etniske minoriteter - en spørgeskemaundersøgelse Af Mona Rosenberg og Sidsel Holm Sørensen

2 Socialpsykiatriens kontakt med etniske minoriteter - En spørgeskemaundersøgelse Af Mona Rosenberg og Sidsel Holm Sørensen Juni 2010 Videnscenter for Socialpsykiatri ISNB: Videnscenter for Socialpsykiatri Studiestræde 19, København K. Tlf.: Rapporten kan downloades på: 2

3 Indholdsfortegnelse Indledning, s.5 Sammenfatning af undersøgelsens resultater, s.5 Baggrunden for screeningsundersøgelsen, s.7 Undersøgelsens formål, s.8 Undersøgelsens gyldighed, s.9 Del 1. Ledelsesniveau, spørgeskema 1 udfyldt af psykiatrikoordinatorer Kontakt til målgruppen, s.10 Informationsindsatsen, s.14 Samarbejdspartnere og samarbejdsformer, s.15 Brug af tolk, s.17 Del 2. Praksisniveau, spørgeskema 2 udfyldt af enkelte socialpsykiatriske tilbud Beskrivelse af tilbuddene, s.19 Tilpasning af tilbuddene, s Socialpsykiatriske tilbud der har målrettet deres indsats, s.21 Kontakt til målgruppen, s.22 Brugerbilledet, s.23 Medarbejderkompetencer, s.27 Fremtidige udfordringer, s.29 - Er der forskel i svarene på ledelsesniveau og praksisniveau? s. 30 3

4 - Andre udfordringer, s. 32 Hvad efterlyses? s. 32 Konklusion, s. 32 Anbefalinger, s.35 Litteraturliste, s.36 Bilag, s.37 4

5 Indledning Kultur og Kontakt er Videnscenter for Socialpsykiatris seneste projekt om etniske minoriteter i socialpsykiatrien. Det er støttet af Socialministeriets Psykiatripulje. Formålet med projektet var at styrke socialpsykiatriens kontakt til psykisk syge indvandrere og flygtninge. I forbindelse med projekt Kultur og Kontakt har Videnscenter for Socialpsykiatri gennemført en screeningsundersøgelse i efteråret Screeningen bestod i en spørgeskemaundersøgelse, der skulle kortlægge hvilke socialpsykiatriske tilbud, der findes på landsplan for psykisk sårbare, etniske minoriteter. Formålet var desuden at afdække, hvor og hvordan der arbejdes målrettet med den gruppe og hvilke erfaringer, der kunne bidrage til en samlet vidensdeling indenfor feltet. Yderligere skulle spørgeskemaundersøgelsen afdække de 98 kommuners arbejde med målgruppen både på ledelsesniveau og på praksisniveau. Undersøgelsen er derfor opdelt i: 1. Et spørgeskema (skema 1) sendt til 98 psykiatrikoordinatorer, hvori der stilles spørgsmål om kommunens generelle indsats i forhold til målgruppen. 2. En undersøgelse på praksisniveau, hvor relevante socialpsykiatriske tilbud, dvs. tilbud der yder en særlig indsats overfor målgruppen, er blevet bedt om at udfylde et særskilt spørgeskema (skema 2). På ledelsesniveau er spurgt til målgruppens omfang, socialpsykiatriens samarbejdspartnere, informationsindsatsen og tolkepraksis. På praksisniveau er spurgt til de enkelte tilbuds udformning, brugergruppen og hvordan der etableres kontakt til målgruppen. I begge spørgeskemaer er spurgt til hvilke fremtidige udfordringer respondenterne ser og hvilke relevante medarbejdere med særlige kompetencer, der findes i kommunen. Kendskab til medarbejderne på feltet indgår i grundlaget for et fremtidigt netværk på tværs af kommunerne. I det følgende vil vi tage udgangspunkt i de ovennævnte temaer i gennemgangen af undersøgelsens resultater. Sammenfatning af undersøgelsens resultater Socialpsykiatriens største udfordringer fremgår at være at nå målgruppen, undgå at de eksisterende tilbud fravælges og sikre ressourcer til en målrettet indsats 5

6 6 Socialpsykiatrien har gennemsnitlig kontakt med ¼ af de psykisk syge etniske minoriteter, der skønnes at være i kommunerne Der er kontakt med flere flygtninge end indvandrere og flere efterkommere af flygtninge end efterkommere af indvandrere Der er generelt meget begrænset kontakt med de unge Tilbud er kun i begrænset omfang målrettet etniske minoriteter f.eks. i form af danskundervisning, medarbejder med særlige kompetencer, særlig mad, indretning, musik eller aktiviteter f.eks. målrettet isolerede kvinder 50% af kontakten etableres via visitation, 15% via opsøgende arbejde og 15% via åben dør Kun ganske få kommuner har oversatte informationspjecer om de konkrete tilbud Enkelte socialpsykiatriske tilbud samarbejder med etniske foreninger, boligselskaber og nærpoliti Målgruppen skønnes især at have brug for støtte til at skabe netværk, bryde ensomhed og skabe strukturer i hverdagen Kun ganske få kommuner har ansat medarbejdere med specifikke kompetencer f.eks. faglige, sproglige eller kulturelle

7 Baggrunden for screeningsundersøgelsen Videnscenteret har med denne undersøgelse ønsket at bidrage til at tegne et tydeligere billede af i hvor høj grad socialpsykiatrien på landsplan har kontakt med sindslidende flygtninge og indvandrere i deres tilbud, hvordan der skabes kontakt, i hvor høj grad tilbuddene er målrettet denne gruppe borgere og hvem der samarbejdes med. Desuden skulle undersøgelsen skabe et billede af hvilke udfordringer socialpsykiatriens medarbejdere oplever, at de står overfor i deres hverdag og hvilke kompetencer, der findes på området i de enkelte kommuner. En registerundersøgelse fra viser, at der er en overrepræsentation af mennesker med anden etnisk baggrund som tvangsindlægges eller indlægges til retslige foranstaltninger (dom til behandling, mental undersøgelse, surrogatfængsel mm). Derudover er der dokumentation for at 2 ud af 3 unge, som anbringes i sikrede institutioner pga. kriminalitetsadfærd, har anden etnisk baggrund end dansk. Af disse har 7 ud af 10 flygtningebaggrund og en meget stor del beskrives med traumatiske opvækstforhold 2. Videnscenteret har gennem en årrække haft særlige samarbejdsprojekter med landets kommuner om psykisk sårbare etniske minoriteters særlige livsvilkår og særlige behov for støtte til rehabilitering senest gennem Projekt VITA - et arbejdsmarkedsrettet projekt gennemført med Århus, Odense, Haderslev og Brøndby kommuner 3. Erfaringer fra disse projekter har underbygget fornemmelsen af en socialpsykiatri, som generelt har meget lille kontakt til flygtninge og indvandrere. Psykisk sårbare flygtninge og indvandrere er i særlig grad udsatte i forhold til samfundsmæssig stigmatisering og eksklusion, hvilket forøger deres risiko for at udvikle kronisk psykisk sygdom. Etniske minoriteter mangler desuden ofte nødvendig viden og vejledning om mulighederne for støtte i det danske social- og sundhedsvæsen 4. Pårørende ved ofte ikke, at de kan få hjælp og støtte til et psykisk sygt familiemedlem og flygtninge kan mangle viden om, hvor de kan henvende sig og få hjælp i tide, og inden de overføres til kontanthjælpssystemet, hvis de efter års 1 Helwig-Larsen, Karin og Marianne Kastrup (2007): Etniske forskelle i kontaktmønstret til psykiatrisk behandling, Videnscenter for Transkulturel Psykiatri og Statens Institut for Folkesundhed. 2 Hansen, Lisbeth og Karen Zobbe (2006): Fokus på anvendelsen af de sikrede afdelinger, Teori og Metodecentret, s Projekt VITA løb fra Læs mere om VITA på 4 Poulsen, Charlotte (2006): Taler vi om det samme? Når etniske minoriteter med sjældne handicaps møder social- og sundhedsvæsenet, Center for Små Handicapgrupper. 7

8 selvforsørgelse på arbejdsmarkedet pludselig oplever et psykisk sammenbrud og en re-traumatisering. Systemernes udfordring er både at overvinde sprog- og kulturbarrierer, men også berøringsangst, som delvist kan være begrundet i ansattes usikkerhed om religion og kulturs betydning 5. Der er derfor et stort behov for kompetenceudvikling af medarbejdere som skal møde disse borgere med forståelse for deres særlige situation og være i stand til at overvinde kulturelle og kommunikative barrierer. Herudover ligger der samfundsmæssigt en stor udfordring i at få systemernes indsatser til at hænge forsvarligt sammen. Det er ikke usædvanligt, at psykisk syge og sårbare med etnisk minoritetsbaggrund på samme tid har kontakt med mange forskellige medarbejdere fra mange forskellige sektorer og forvaltninger, som imidlertid hver især kun kender dele af borgerens liv og familiens problemkompleks. Jobcenteret har fokus på arbejdsmarkedet, børneforvaltningen forholder sig til problemer med børnene, ydelseskontoret interesserer sig udelukkende for berettigelse til kontanthjælp osv. Sammenhæng i indsatserne er en forudsætning for at borgeren får den relevante støtte på rette tid, at indsatserne understøtter hinanden og at ressourcerne udnyttes hensigtsmæssigt. Her spiller socialpsykiatrien en vigtig rolle. Både overfor borgere, som selv har brug for støtte til at komme sig og kunne tage vare på eget liv, men også for pårørende, som kan have brug for aflastning til syge familiemedlemmer, så de selv i højere grad kan komme udenfor hjemmet og måske deltage på arbejdsmarkedet. Man kan have en forhåbning om at rettidig støtte fra socialpsykiatriens side kunne forebygge en del af de mange tvangsindlæggelser og indlæggelser på de retspsykiatriske afdelinger. Undersøgelsens formål Undersøgelsen skal bidrage til at tydeliggøre omfanget og kvaliteten af socialpsykiatriens kontakt med flygtninge og indvandrere på landsplan. Den skal desuden kvalificere grundlaget for Videnscenterets fremtidige kompetenceudviklingsaktiviteter på området sindslidende med flygtninge- og indvandrerbaggrund. Aktiviteter som kan ruste socialpsykiatriens ledere og medarbejdere til i højere grad at få kontakt med og inkludere flygtninge og indvandrere i tilbuddene. 5 Ibid 8

9 Undersøgelsens gyldighed Undersøgelsen baserer sig på svar fra 71,5% af de adspurgte, der repræsenterer 70 forskellige kommuner. I spørgeskema 1 har 45 respondenter svaret på spørgsmål som retter sig mod ledelsesniveau og i spørgeskema 2 har vi modtaget svar fra 107 tilbud på praksisniveauet. Begge spørgeskemaer er sendt til psykiatrikoordinatoren 6, som selv har udfyldt det ene skema og/eller videresendt det andet til relevante socialpsykiatriske tilbud i den respektive kommune. Ved de fleste diagrammer er angivet, hvor mange der har svaret. Hvor det ikke er angivet, skyldes det, at respondenterne har kunnet vælge flere svarmuligheder. 6 Med psykiatrikoordinator menes den person i kommunen, der har det administrerende ansvar for overblik over kommunens socialpsykiatri. Titlen kan variere fra sted til sted, således at det der i nærværende rapport betegnes psykiatrikoordinator andetsteds betegnes afdelingsleder, driftschef e.l. 9

10 Del 1. Ledelsesniveau, spørgeskema 1, udfyldt af psykiatrikoordinatorer Nedenstående delundersøgelse baserer sig på svar fra socialpsykiatrikoordinatorer /-ansvarlige fra 45 kommuner. Kontakt til målgruppen 16 respondenter har svaret på de spørgsmål, der både vedrører antallet af etniske minoriteter med sindslidelser i kommunen og antallet af etniske minoriteter med sindslidelser, som benytter sig af eksisterende tilbud (fig. 1). Svarene viser, at der i alt formodes at være 524 sindslidende (i de 16 kommuner) med etnisk minoritetsbaggrund og heraf kun 144, dvs. 27 %, som benytter de eksisterende tilbud. Selvom tallet ikke er repræsentativt for hele landet, er det slående, at så få benytter tilbuddene. De fire kommuner, der har en kontaktrate på 100 % baserer sig på meget små populationer i målgruppen. Dvs. at der kun er tale om henholdsvis 3,7,12 og 12 personer i de respektive fire kommuner. Disse kommuner er med til at trække det samlede procenttal, som benytter tilbuddene, op selvom det i realiteten samlet set kan være endnu mindre (end 27 %). I de større kommuner som f.eks. Frederiksberg anslås målgruppen til at omfatte 130 personer, men antallet, der benytter de socialpsykiatriske tilbud, er helt nede på 30 personer, dvs. 23 %. Der er tre kommuner med høj kontaktrate og en population, der er højere end 10: Halsnæs, Næstved og Lyngby-Taarbæk. Man kunne forestille sig at en høj kontaktrate hænger sammen med en opmærksomhed på hvilke kommunikationskanaler og former der er særligt hensigtsmæssige til denne målgruppe. Men mens der intet særlig er at bemærke ved Lyngby-Taarbæk s informationsindsats - de angiver blot at de har beskrivelser af kommunens socialpsykiatriske tilbud på kommunens hjemmeside - har Næstved svaret, at der yderligere er oversatte pjecer på biblioteker, i lægekonsultationer og lignende steder (fig.3) 7. Halsnæs har svaret, at sagsbehandlere, distriktspsykiatri, egen læge o. lign. orienterer om tilbuddene. Disse informationsindsatser om kommunens tilbud kan altså have betydning for den høje kontaktrate (71 % og 100 %). 7 Det har ikke været muligt at få dette genbekræftet ved efterfølgende henvendelse til Næstved. 10

11 Desuden svarer både Næstved og Lyngby-Taarbæk, at de samarbejder med både sprogcentre og etniske foreninger, hvilket også kan være en af forklaringerne på deres gode kontaktrate (fig. 2). Omvendt har Hillerød, som har svaret, at de samarbejder med både sprogcentre og etniske foreninger, ikke markant bedre kontaktrate (25 %). Det kan muligvis hænge sammen med en i øvrigt begrænset informationsindsats. De har nemlig ikke svaret på spørgsmålene omkring denne. 11

12 Fig. 1. Målgruppe og brugere skema 1 Målgruppen, din vurdering Brugere, din vurdering % af målgruppen, der benytter tilbuddene i de enkelte kommuner Indbyggere i kommunen Assens % Billund % Dragør % Egedal % Frederiksberg % Gribskov % Halsnæs % Herlev % Hillerød % Ikast-Brande % Lyngby-Taarbæk % Næstved % Rebild % Svendborg % Tønder % Viborg % I alt Gennemsnit af antal 32,75 9 Landsgennemsnit af målgruppen, der benytter tilbuddene 27% 16 besvarelser. 12

13 Roskilde kommune har samarbejde med boligselskaber og nærpoliti, men det fremgår ikke, hvilken betydning det har for kontaktraten, da der mangler svar på målgruppens størrelse i kommunen og på hvor mange, der benytter tilbuddene. Herlev samarbejder også med lokalpoliti, men kommunens kontaktrate er alligevel relativ lav, nemlig 28 %. Forklaringen kan måske være at samarbejdet med politiet ofte først opstår, når sindslidende borgere tvangsindlægges eller i forbindelse med kriminalitet og anholdelser. I modsætning hertil kan samarbejdet med sprogcentre eller etniske foreninger være af mere forebyggende karakter, idet det trods alt kræver et vist psykisk overskud at deltage sådanne steder. Desuden kan sådanne steder henvise til socialpsykiatrien inden, der opstår en situation, hvor politiet må indblandes. Fig. 2. Alternative samarbejdspartnere Sprogcentre Etniske foreninger Billund Sprogcentre Herlev Hillerød Sprogcentre Ikast-Brande Sprogcentre Køge Sprogcentre Lolland Sprogcentre Lyngby-Taarbæk Sprogcentre Næstved Sprogcentre Rebild Sprogcentre Ringsted Sprogcentre Roskilde Skanderborg Sprogcentre Struer Sprogcentre Vejen Sprogcentre Aalborg Sprogcentre Etniske foreninger Etniske foreninger Etniske foreninger Andet Boligselskaber Boligselskaber, nærpoliti 13

14 14

15 Informationsindsatsen Kun ganske få kommuner gør noget udover det sædvanlige, når det handler om at oplyse om kommunens socialpsykiatriske tilbud. De fleste har beskrivelser på hjemmesiden, men ingen har oversat disse. I svarkategorien andet har en enkelt skrevet, at der er opsøgende arbejde for at informere om kommunens tilbud og andre har svaret at information foregår via samarbejdspartnere (fig. 3). Den relativt begrænsede informationsindsats kan være med til at forklare den lave kontaktrate på landsplan. Psykiske syge eller sårbare flygtninge og indvandrere med komplekse problemstillinger, har sjældent ressourcer til at opsøge information og læse hjemmesidebeskrivelser, og især ikke hvis disse ikke er oversat til deres modersmål. I øvrigt kræver det, at borgerne overhovedet har kendskab til, at den form for tilbud findes. Informationerne bør formentlig i højere grad målrettes gennem en opsøgende indsats. Fig. 3. Informationsindsatsen Antal Oversatte pjecer på biblioteker, i lægekonsultationer og lignende steder 1 Opslag i supermarkeder, klubber og foreninger 21 Beskrivelser på kommunens hjemmeside 15 Andet Informationsmetoder 41 besvarelser. Respondenterne har kunnet vælge flere svarmuligheder. 15

16 Samarbejdspartnere og samarbejdsformer I de fleste kommuner men ikke alle er der samarbejde med socialforvaltning, distriktspsykiatri og hospitalspsykiatri (fig. 4). Når relativt mange også samarbejder med arbejdsmarkedsforvaltningen, hænger det sandsynligvis sammen med beskæftigelsespolitikken, som under den seneste højkonjunktur har haft til formål at få så mange som muligt i arbejde. Der er i den forbindelse også kommet særligt fokus på sindslidende borgere. Fra Projekt VITA ved vi imidlertid, at kontanthjælpsmodtagere, som både er psykisk sårbare og har etnisk minoritetsbaggrund har været én af de grupper som kommunerne har haft særlig vanskeligt ved at hjælpe kontakt til arbejdsmarkedet. Det lave antal kommuner, der har samarbejde med Børne- og Ungeforvaltningen bekræfter ligeledes erfaringer fra VITA om, at jobkonsulenter og sagsbehandlere efter kommunalreformens opsplitning af de kommunale forvaltninger, ofte kun kender dele af borgerens problemkompleks, og således ofte ikke kender til målgruppens familiære forhold. Det betyder også at ingen i kommunes nødvendigvis har et samlet overblik over familiens samlede situation. I kategorien andet har 11 respondenter svaret, at de har samarbejde med alment praktiserende læger, hjemmehjælp, ergoterapeuter, boligselskaber, politi, varmestuer, andre kommuner og bistand til tolkning. Fig. 4 Socialpsykiatriens samarbejdspartnere Antal Distriktspsykiatri en Hospitaltspsykia trien Social forvaltningen Arbejdsmarkedsf orvaltningen Børn -og ungeforvaltningen Sprogcentre Etniske foreninger Andet Samarbejdspartnere 45 besvarelser. Respondenterne har kunnet vælge flere svarmuligheder. Hvad angår samarbejdsformerne har socialpsykiatrien generelt formelle samarbejdspartnere eller case-by-case samarbejde med andre forvaltninger. I samarbejdet med sprogcentrene er der dog lidt flere uformelle samarbejdspartnere end formelle. 16

17 Randers kommune skiller sig ud, som en kommune med en struktur hvor et tæt samarbejde mellem relevante forvaltninger er i fokus. Socialrådgivere er specialuddannede. Myndighedsafdelingen, der tager sig af de dårligst stillede ligger sammen med de socialpsykiatriske tilbud. Fig. 5. Antal Distrikspsykiatrien Hospitalspsykiatrien Socialforvaltningen Arbejdsmarkedsforvaltningen Samarbejdsformer Børn og unge/skoleforvaltningen Formelle samarbejdspartnere Uformelle samarbejdspartnere Strategisamarbejde Case-by-case samarbejde Sprogcentre Etniske foreninger Andet Det kan virke overraskende, at der generelt er mange formelle samarbejdspartnere, fordi det giver indtryk af, at der så også er et struktureret samarbejde mellem de forskellige forvaltninger. Erfaringerne fra Videnscenterets samarbejdsprojekter viser nemlig, at det modsatte ofte er gældende og der generelt ikke er et struktureret samarbejde 8. Man kan måske tillade sig den tolkning at virkeligheden i kommunerne ser anderledes ud. Mange har både svaret, at de har formelle samarbejdspartnere og case-by-case samarbejde. Man kan således forestille sig en konstruktion hvor, man i kommunerne har formelle samarbejdspartnere i form af bestemte afdelinger/personer, som socialpsykiatrien refererer til, men at det reelle samarbejde foregår på enkeltinitiativ i form af case-by-case samarbejde og således ikke nødvendigvis er særlig struktureret. Desuden har spørgeskemaets ordlyd ikke været tydelig nok her. Respondenterne kan have forskellig e opfattelse af hvad kategorierne formelle, uformelle, strategi- og case-by-case samarbejdspartnere dækker over, hvilket i sig selv kan have bidraget til et uklart billede. Brug af tolk Fig Rosenberg, Mona (2009): En plads i arbejdslivet. Når psykisk sårbare flygtninge og indvandrere skal i arbejde, Videnscenter for Socialpsykiatri og Guldbrandsen, Klaes (2007): Samspil på tværs, Videnscenter for Socialpsykiatri 17

18 Brug af tolk Antal Der bruges kun tolk, når de kommunale medarbejdere finder det nødvendigt Klienten har mulighed for at anmode om tolk 2 Der er særlige retningslinjer for, under hvilke omstændigheder, der bruges tolk 0 Der bruges aldrig tolk 45 besvarelser. Respondenterne har kunnet vælge flere svarmuligheder. Der er en vis inkonsistens i besvarelserne, når det gælder brugen af tolk. Det burde f.eks. ikke være muligt både at svare der bruges kun tolk, når de kommunale medarbejdere finder det nødvendigt og klienten har mulighed for at anmode om tolk idet de to svar logisk set udelukker hinanden. Derfor virker det rimeligt at forstå besvarelserne, jf. fig. 6, som om 20 har svaret, at medarbejdere kan rekvirere tolk og 27 har svaret, at klienten også kan anmode om tolk. Mange vil altså have svaret begge dele, uden det modsiger hinanden. At 27 har svaret, at klienten har mulighed for at anmode om tolk, siger derimod ikke noget om hvor mange, der reelt får tildelt en tolk, når de anmoder. Tallet siger således kun, at det ikke udelukkende er den kommunale medarbejder, der kan ønske tolkning. Ifølge Retssikkerhedslovens 4 har alle borgere ret til at medvirke ved behandlingen af deres sag 9. Behandlingen af sager skal derfor tilrettelægges på en måde, der sætter borgeren i stand til at nyde denne ret. For nogles vedkommende betyder det at deltage i egen sag, at der er brug for tolk, og det må således betragtes som kommunes ansvar og lovmæssige forpligtelse af sikre tolkning i det omfang, det er nødvendigt for at borgeren kan medvirke i egen sag. Spørgsmålet bliver selvfølgelig, hvem der skal vurdere, hvornår det er nødvendigt med tolkning. Har man helt klare retningslinjer for hvornår der anvendes tolk, behøver dette ikke blive et problem. Men kun to respondenter har svaret, at der er særlige retningslinjer for brug af tolk på deres arbejdsplads. 9 Borgeren skal have mulighed for at medvirke ved behandling af sin sag. n og amtskommunen tilrettelægger behandlingen af sagerne på en sådan måde, at borgeren kan udnytte denne mulighed. Det samme sikres gennem Servicelovens 1, stk. 3: "Hjælpen efter denne lov bygger på den enkeltes ansvar for sig selv og sin familie. Hjælpen tilrettelægges ud fra den enkeltes behov og forudsætninger og i samarbejdet med den enkelte." 18

19 Der er ikke spurgt ind til hvilke slags tolke, man bruger (professionelle, brugerens familie eller andet), men det, at så få har standardiseret tolkeanvendelsen, kunne tyde på at brug af tolke generelt stadig ikke prioriteres. Dette bekræftes allerede i 2002 af erfaringerne fra rapporten Tolkning i socialpsykiatrien af Lise og Ehab Galal 10. I denne rapport fremgår det, at der mange steder bruges alt fra professionelle tolke til borgernes egne børn, samt at der er en udbredt (mis-) forståelse af tolkens rolle, som en ren oversætter. Men professionel tolkning kræver både høje sproglige kompetencer på begge sprog, særlige interkulturelle kompetencer, uvildighed, evne til at udvise respekt og erfaring i tolketekniske spilleregler. 10 Galal, Lise Paulsen og Ehab Galal (2002): Tolkning i Socialpsykiatrien: en kvalitativ undersøgelse af sindslidende med anden etnisk baggrund og deres oplevelse og erfaring med brug af tolk, Videnscenter for Socialpsykiatri. 19

20 Del 2. Praksisniveau, spørgeskema 2 udfyldt af de enkelte socialpsykiatriske tilbud Beskrivelse af tilbuddene Det følgende handler om de tilbud, der er til etniske minoriteter i socialpsykiatrien i landets 98 kommuner. 107 har svaret på dette spørgeskema, men det betyder ikke, at der findes 107 socialpsykiatriske tilbud, som er målrettet etniske minoriteter med sindslidelser. Flere har nemlig svaret i deres egenskab af at være et socialpsykiatrisk tilbud snarere end, fordi de har specifikke tilbud til målgruppen. Desuden har ikke alle svaret på samtlige spørgsmål. Det vil fremgå hvor mange, der har svaret på de spørgsmål, der nævnes. 44 ud af 60 har svaret, at deres tilbud er etableret i forbindelse med en særlig kommunal indsats i modsætning til f.eks. et frivilligt initiativ. 50 har svaret, at der tilbydes måltider, 52 at der tilbydes skp-ordning, 61 at der tilbydes aktiviteter og 20 har svaret andet. Denne kategori dækker bl.a. rådgivning, bisidderfunktion, bostøtte, øreakupunktur NADA, erhvervsafklaring, praktik, ferie, tolk, idræt, bad og tøjvask. Fig.7 Hvad tilbydes antal måltider skp aktiviteter andet tilbud 107 besvarelser. Respondenterne har kunnet vælge flere svarmuligheder. 20

21 Tilpasning af tilbuddene Generelt er etniske minoriteters behov ikke tænkt ind i tilbuddene. Kun ganske få gør noget særligt for at rumme målgruppen. I figur 8 kan man se hvor mange, der har valgt i høj grad til spørgsmål om, hvordan de tager særlige hensyn til målgruppen. I alt har 107 svaret, men kun 11 udbyder f.eks. danskundervisning og 3 har særlige kvindedage. Flere har da også svaret at, der tages højde for de etniske minoriteters særlige behov som individuelle behov, dvs. på samme måde som der tages højde for danske brugere behov. Etniske minoriteter med sindslidelser betragtes således ikke som en gruppe, der bør laves særligt målrettede tilbud til, men som enkelte individer. Spørgsmålet er imidlertid om denne tilgang imødekommer de særlige behov, man som flygtning eller indvandrer kan have. Fig. 8. Målretning af tilbud Antal "i høj grad" Særlig mad Særlig musik Særlige medarbejdere Danskndervisnin g Familie og netværk Særlige kvindedage Indretning og inventar Særlige hensyn 107 besvarelser. Respondenterne har kunnet vælge flere svarmuligheder. Respondenterne har endvidere kunnet vælge mellem i høj grad, i mindre grad og I sjælden grad i forhold til graden af målretning af tilbuddene. Figur 9 er en oversigt over den procentvise fordeling for samtlige besvarelser. 21

22 Fig. 9 Målretning af tilbud Procent ,1 13,3 Særlig mad 55,6 2,4 Særlig musik 75,6 22 Særlige medarbejdere 107 besvarelser. 61,7 60,5 21,3 25, Danskndervisning 35,7 14,3 Familie og netværk 50 Særlige kvindedage Særlige hensyn 78,6 94,9 14,3 7,1 2,6 2,6 Indretning og inventar I høj grad I mindre grad I sjælden grad De tilbud, der udøver en målrettet indsats og har svaret i høj grad på ovenstående spørgsmål om tilpasning af deres tilbud, får primært kontakt til målgruppen via visitation (se bilag 1). Det samme gør de tilbud, der ikke har en målrettet indsats. Man kan således ikke slå fast, at de tilbud, der tager særlige hensyn til brugernes behov også får kontakt til disse brugere på anden vis end normalt, dvs. de laver f.eks. ikke mere opsøgende arbejde e.l. Socialpsykiatriske tilbud der har målrettet deres indsats (Væreog aktivitetssteder) Tilbud, der udøver en særlig indsats i forhold til etniske minoriteter med sindslidelser er samlet på en særlig liste (bilag 2). Kendetegnende ved disse tilbud er, at der tages udgangspunkt i det særegne ved målgruppen, f.eks. at brugerne ofte har forsørgeransvar, har sproglige barrierer og ikke kender det sociale system. Derfor tilbydes bl.a. samvær for både børn og voksne, danskundervisning, lektiehjælp og rådgivning om det kommunale hjælpesystem. Ét sted har man også gadeplansarbejde, hvor personalet fungerer som bindeled mellem borgeren og socialrådgivere, sundhedsvæsenet og herberger. Her hjælper personalet også brugerne med at læse og oversætte offentlige breve og regninger. Der tages også højde for evt. kulturelle tabuer ved at der f.eks. er kvindeaftener og anonym rådgivning/vejledning nogle steder. Flere steder tilbydes psykoedukation om traumer og PTSD, som er typiske sindslidelser hos målgruppen og nogle steder tilbyder øreakupunkturformen NADA. I Århus kommune har man et tilbud om misbrugsbehandling, der specifikt er rettet mod den somaliske målgruppe. 22

23 Kontakt til målgruppen Det er via visitation, at hovedparten af respondenterne får kontakt til målgruppen. 65 medarbejdere har svaret på dette spørgsmål og i figur 10 ses den procentvise fordeling. 32 medarbejdere har svaret at de får kontakt via visitation, 13 via åben rådgivning/ åben dør, 10 via opsøgende arbejde 10 og 10 via andet. Fig. 10 Hvordan etableres kontakt 15% 15% 50% visitation åbenrådgivning, åben dør e.l. opsøgende arbejde 20% andet 65 besvarelser. Svarene i kategorien Andet rummer primært kombinationer af de øvrige svarkategorier, f.eks. Vi laver både opsøgende arbejde og visiterer. Grunden hertil er, at man kun har kunnet vælge en af delene i de prædefinerede kategorier. 23

24 Brugerbilledet Det er hovedsageligt mænd, der benytter tilbuddene. Næsten dobbelt så mange (40) har svaret, at det primært er mænd, der bruger tilbuddet, som dem der har svaret, at det primært er kvinder (25). 11 Når det handler om væresteder kan en forklaring være traditionelle kønsroller, hvor mænd søger aktiviteter udenfor hjemmet, mens kvinder i højere grad er bundet til hjemlige forpligtelser og omsorg for familien. Rapporten Socialt isolerede Kvinder peger på at social kontrol i etniske grupper kan betyde yderligere isolation af især fraskilte kvinder. Psykisk sygdom, misbrug og handicap kan f.eks. være så tabuiserede, at kvinderne ofte vil isolere sig for at undgå sladder frem for at søge hjælp. Desuden viser rapporten, at kun få af de socialt isolerede, psykisk sårbare kvinder ser kommunen som et sted, man kan henvende sig for at få hjælp 12. De tilbud som primært benyttes af kvinder, adskiller sig ikke indholdsmæssigt fra de øvrige tilbud. Generelt tilbydes almindelige aktiviteter som gåture, fællesspisning, motion og undervisning. De aktiviteter, der nævnes, som kunne trække flere kvinder er madlavning, wellnesslignende aktiviteter, sykurser, håndarbejde og undervisning i nem, billig og sund kost. Men vi ved ikke om de tilbud, der har flest mandlige brugere, udbyder lignende, så alt i alt ser det ud til at være lidt tilfældigt, hvor der er flere kvinder end mænd. Brugerne er primært i aldersgruppen år 13 (fig. 11) og det er oftere flygtninge end indvandrere og efterkommere, der benytter tilbuddene (fig.12). Diagnoserne fordeler sig rimelig jævnt på de mulige svarkategorier, dog møder man forholdsvis få med personlighedsforstyrrelser og misbrugsproblemer (Fig. 13). Brugernes mest udbredte behov er at få øget netværk og dernæst at få fremmet strukturer i hverdagen. Kun en enkelt respondent har svaret, at der er et stort behov for at modvirke aggressiv adfærd blandt målgruppen (Fig.14). 11 Der kan her være lidt tvivl om besvarelserne, da nogle besvarelser tilsyneladende er baseret på alle brugere af tilbuddet, mens andre kun omhandler målgruppen (etniske minoriteter med sindslidelser). Det sidste var hensigten. 12 Thomsen, Jacob Als et al. (2008): Social isolerede kvinder med anden etnisk baggrund i Københavns, Als Research Aps 24

Et indspark: Sindslidendes tilknytning til arbejdsmarkedet mennesker med sindslidelser - depression, angst, med mere.

Et indspark: Sindslidendes tilknytning til arbejdsmarkedet mennesker med sindslidelser - depression, angst, med mere. Michael Petterson Arbejdsmarkedschef/Vejle kommune Et indspark: Sindslidendes tilknytning til arbejdsmarkedet mennesker med sindslidelser - depression, angst, med mere. Kommer omkring. Ø Hvordan er billedet

Læs mere

"Midt om natten - et natværested for sindslidende og udsatte grupper" Projekt 46

Midt om natten - et natværested for sindslidende og udsatte grupper Projekt 46 Projekt nr. 46 Konsulent Referent Dato for afholdelse Jørgen Anker Anshu Varma 23.oktober 2007 Godkendt d. "Midt om natten - et natværested for sindslidende og udsatte grupper" Projekt 46 Deltagere Birgitte

Læs mere

Brøndby Kommunes kvalitetsstandard for StøtteKontaktPerson

Brøndby Kommunes kvalitetsstandard for StøtteKontaktPerson Brøndby Kommunes kvalitetsstandard for StøtteKontaktPerson ordning efter Servicelovens 99 Servicelovens 99 paragraffens ordlyd Kommunen sørger for tilbud om en støtte- og kontaktperson til personer med

Læs mere

Kommissorium til kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg.

Kommissorium til kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg. Kommissorium til kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg. Baggrund og formål. I 2006 foretog Brobyggerselskabet De Udstødte en undersøgelse af indsatsen for socialt marginaliseret grønlændere

Læs mere

Overordnet integrationsstrategi. Godkendt af Byrådet den 28. april 2009.

Overordnet integrationsstrategi. Godkendt af Byrådet den 28. april 2009. Overordnet integrationsstrategi Godkendt af Byrådet den 28. april 2009. Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse.... 0 Indledning.... 1 Visionen.... 1 Modtagelsen.... 2 Uddannelse.... 3 Børn og unge....

Læs mere

Oversigt over målopfyldelse for DFHs frivillige integrationsarbejde 2014

Oversigt over målopfyldelse for DFHs frivillige integrationsarbejde 2014 1 Bilag 2 Oversigt over målopfyldelse for DFHs frivillige integrationsarbejde 2014 Frivillignet, der er Dansk Flygtningehjælps landsdækkende netværk af frivillige, har i 2014 haft kontakt til 13.693 brugere

Læs mere

DS undersøgelse Sociale investeringers effekt og udbredelse

DS undersøgelse Sociale investeringers effekt og udbredelse Notat Dato 21. maj 2015 MEB Side 1 af 3 DS undersøgelse Sociale investeringers effekt og udbredelse Dansk Socialrådgiverforening (DS) har foretaget en undersøgelse af kommunernes sociale investeringer.

Læs mere

Fysisk træning og botilbud

Fysisk træning og botilbud Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del Bilag 329 Offentligt Fysisk træning og botilbud Afrapportering af undersøgelse om fysisk træning for personer der bor i botilbud pga. et handicap Maj 2011 Sammenfatning

Læs mere

Kvalitetsstandard for støttekontaktpersonsordningen. psykiatriområdet jf. Servicelovens 99

Kvalitetsstandard for støttekontaktpersonsordningen. psykiatriområdet jf. Servicelovens 99 Kvalitetsstandard for støttekontaktpersonsordningen (SKP) på psykiatriområdet jf. Servicelovens 99 Udarbejdet af: Dato: Sagsid.: Fælles November13 Sundhed og Handicap Version nr.: 4 Kvalitetsstandard for

Læs mere

Politik for socialt udsatte borgere

Politik for socialt udsatte borgere Politik for socialt udsatte borgere Svendborg Kommune har som en af de første kommuner i landet besluttet at udarbejde en politik for kommunens socialt udsatte borgere. Politikken er en overordnet retningsgivende

Læs mere

- Et samarbejdsprojekt mellem København på Tværs Bedre Psykiatri-landsforeningen for pårørende og Københavns Kommune

- Et samarbejdsprojekt mellem København på Tværs Bedre Psykiatri-landsforeningen for pårørende og Københavns Kommune Vores vej - Et samarbejdsprojekt mellem København på Tværs Bedre Psykiatri-landsforeningen for pårørende og Københavns Kommune Pårørendeforeningen København på Tværs Bedre Psykiatri-landsforeningen for

Læs mere

NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE

NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE Børne- og Velfærdsforvaltningen Staben for Børne- og Velfærdsforvaltningen Bilag 3: beskrivelse af nuværende tilbud Kommunalbestyrelsen har besluttet at samle tilbuddene til de

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

BILAG TIL RAPPORT. Undersøgelse af matchgruppe 4-5 i Beskæftigelsesregion Midtjylland

BILAG TIL RAPPORT. Undersøgelse af matchgruppe 4-5 i Beskæftigelsesregion Midtjylland TIL RAPPORT Undersøgelse af matchgruppe 4-5 i Beskæftigelsesregion Midtjylland Februar 2008 INDHOLD: Bilag 1 Kvantitativ analyse: Hvad kendetegner borgerne i matchgruppe 4 og 5? 3 Bilag 2 Kvantitativ analyse

Læs mere

Punkt 13 på Byrådsdagsordenen den 3./4. juni

Punkt 13 på Byrådsdagsordenen den 3./4. juni Punkt 13 på Byrådsdagsordenen den 3./4. juni Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelses udtalelse vedr. SF, V, C og EL s budgetforslag om gratis psykologhjælp til unge i Aarhus Kommune

Læs mere

Borgerevaluering af Akuttilbuddet

Borgerevaluering af Akuttilbuddet Lyngby d. 24. april 2012 Borgerevaluering af Akuttilbuddet Akuttilbuddet i Lyngby-Taarbæk Kommune har været åbent for borgere siden den 8. november 2010. I perioden fra åbningsdagen og frem til februar

Læs mere

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år.

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år. NOTAT September 2008 Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år. J.nr. 06-634-12 2. kontor/upe Formålet med NY CHANCE TIL ALLE er at hjælpe personer, der har modtaget

Læs mere

Nye reformer - nye løsninger

Nye reformer - nye løsninger Nye reformer - nye løsninger Førtidspension og fleksjobreform i korte træk Den grundlæggende intention bag den nye førtidspensions og fleksjobreform er at komme væk fra et system, hvor borgeren får tilkendt

Læs mere

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Frederiksberg Kommune ønsker, at byen er et attraktivt sted at leve, bo og arbejde for alle borgere uanset etnisk oprindelse. Kommunen ser i udgangspunktet

Læs mere

Den frivillige sociale indsats er defineret som en indsats, der som udgangspunkt ydes

Den frivillige sociale indsats er defineret som en indsats, der som udgangspunkt ydes STRUER KOMMUNE Bestillerenheden Frivillighedspolitik. Hvad er frivillighedspolitik? En frivillighedspolitik er nogle rammer og retningslinier for et samarbejde mellem det offentlige og de frivillige om

Læs mere

undersøgelsen indgår under betegnelsen børn og unge med anden etnisk baggrund end dansk, være vanskelig at foretage i praksis.

undersøgelsen indgår under betegnelsen børn og unge med anden etnisk baggrund end dansk, være vanskelig at foretage i praksis. Baggrund Ved opstart af projektet Hvervning af og støtte til plejefamilier til børn og unge med etnisk minoritetsbaggrund viste en opgørelse fra Danmarks Statistik, at en lidt større andel af børn og unge

Læs mere

Ved brev af 30. marts 2014 til Kommunernes Landsforening og kommunekontaktrådene udmeldte Udlændingestyrelsen landstallet for 2015 til 4.000 personer.

Ved brev af 30. marts 2014 til Kommunernes Landsforening og kommunekontaktrådene udmeldte Udlændingestyrelsen landstallet for 2015 til 4.000 personer. 4. Asylkontor Kommunernes Landsforening og Kommunekontaktrådene Dato: 29. september 2014 Sagsnummer: 14/027760 Sagsbehandler: drkj Center for Asyl og Økonomi Kommunekvoter for 2015 Ved brev af 30. marts

Læs mere

Undersøgelse af kommunale hjemmesiders borgerrettede informationer om alkoholbehandlingstilbud

Undersøgelse af kommunale hjemmesiders borgerrettede informationer om alkoholbehandlingstilbud 1 Undersøgelse af kommunale hjemmesiders borgerrettede informationer om alkohol 2014 2 Baggrund for undersøgelse af kommunale websider til borgere med alkoholproblemer Ved kommunalreformen i 2007 fik kommunerne

Læs mere

Notat. Café Parasollen - Projekt 64. Projekt nr. 64. Mads Sinding Jørgensen. Dato for afholdelse. 13.september Godkendt d.

Notat. Café Parasollen - Projekt 64. Projekt nr. 64. Mads Sinding Jørgensen. Dato for afholdelse. 13.september Godkendt d. Notat Projekt nr. 64 Rambøll Management Konsulent Referent Dato for afholdelse Godkendt d. Lene M. Thomsen Mads Sinding Jørgensen 13.september 2007 Nørregade 7A DK-1165 København K Denmark Tlf: 3397 8200

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord I et debatmøde i efteråret 2012 med deltagelse af borgere, medarbejdere, foreninger, organisationer, samarbejdspartnere

Læs mere

Projekt Børn som pårørende Nyhedsbrev

Projekt Børn som pårørende Nyhedsbrev Projekt Børn som pårørende Nyhedsbrev I dette nyhedsbrev kan du læse om hvad der sker netop nu i projekt Børn som pårørende i psykiatrien. Projekt Børn som pårørende i psykiatrien er et tre årigt samarbejdsprojekt

Læs mere

Mental sundhed blandt etniske mænd. Marianne C. Kastrup Overlæge, lic.med. Videnscenter for Transkulturel Psykiatri. Psykiatrisk Center Ballerup

Mental sundhed blandt etniske mænd. Marianne C. Kastrup Overlæge, lic.med. Videnscenter for Transkulturel Psykiatri. Psykiatrisk Center Ballerup Mental sundhed blandt etniske mænd. Marianne C. Kastrup Overlæge, lic.med. Videnscenter for Transkulturel Psykiatri. Psykiatrisk Center Ballerup Etniske Mænds M Psykiske Sundhed Marianne Kastrup Videnscenter

Læs mere

NORDDJURS KOMMUNES SOCIALPOLITIK

NORDDJURS KOMMUNES SOCIALPOLITIK SOCIALPOLITIK NORDDJURS KOMMUNES SOCIALPOLITIK I Norddjurs Kommune er der en gruppe borgere med svære sammensatte problemstillinger i forhold til helbred, økonomi, bolig, beskæftigelse, familie og netværk

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Pårørende efterlyser hænder, senge og specialiserede bosteder og siger nej tak til tvang.

Pårørende efterlyser hænder, senge og specialiserede bosteder og siger nej tak til tvang. 09-06-2016 Pårørende efterlyser hænder, senge og specialiserede bosteder og siger nej tak til tvang. BEDRE PSYKIATRI har på baggrund af den seneste tids tragiske hændelser på bosteder og den tilspidsede

Læs mere

KONTAKT. Kompetencecenter børn og unge med psykiatrinære problemstillinger. Kompetencecenter for de 12-14 årige børn og unge

KONTAKT. Kompetencecenter børn og unge med psykiatrinære problemstillinger. Kompetencecenter for de 12-14 årige børn og unge KONTAKT Ved behov for rådgivning og/eller faglig sparring vedrørende en eller flere af kompetencecentrenes målgrupper, tages direkte kontakt til det relevante kompetencecenter. Kompetencecenter børn og

Læs mere

Handicap-Psykiatriafdelingen har adresse på: Midtpunktet, Jernbanegade 77, 5500 Middelfart. Tlf. 8888 4680.

Handicap-Psykiatriafdelingen har adresse på: Midtpunktet, Jernbanegade 77, 5500 Middelfart. Tlf. 8888 4680. Indledning I Lov om Social Service 85, er det muligt at søge Handicap- og Psykiatriafdelingen om at få socialpædagogisk støtte i eget hjem. For at blive tildelt socialpædagogisk støtte, skal du have en

Læs mere

Specialiseringsniveauer på social- og specialundervisningsområdet. Den nationale koordinationsstruktur

Specialiseringsniveauer på social- og specialundervisningsområdet. Den nationale koordinationsstruktur Specialiseringsniveauer på social- og specialundervisningsområdet Den nationale koordinationsstruktur 6. juni 2016 1 Indholdsfortegnelse Formål og anvendelse... 3 Specialiseringsbegrebet i National Koordination...

Læs mere

Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015

Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015 Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015 21. april 2015 Center for Handicap & Psykiatri Torvegade 15 4200 Slagelse Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Lovgrundlag... 3 2.1.

Læs mere

FRIVILLIGPOLITIK. August 2013 Godkendt i Kommunalbestyrelsens møde den 12. november 2013. Dok. Nr. 151915-13

FRIVILLIGPOLITIK. August 2013 Godkendt i Kommunalbestyrelsens møde den 12. november 2013. Dok. Nr. 151915-13 FRIVILLIGPOLITIK August 2013 Godkendt i Kommunalbestyrelsens møde den 12. november 2013. Dok. Nr. 151915-13 Indledning Frivilligpolitikken beskriver rammen for etablering af frivilligråd og kommunens støtte

Læs mere

Socialpsykiatrien Assens Kommune

Socialpsykiatrien Assens Kommune Socialpsykiatrien Assens Kommune Om Socialpsykiatrien Hvad er socialpsykiatri? Hvilke kommunale opgaver? Hvem er målgruppen? Hvor kommer de fra? Hvordan gør vi? Hvorfor? Rehabilitering, vækst og udvikling

Læs mere

Politik for borgere med særlige behov. Social inklusion og hjælp til selvhjælp

Politik for borgere med særlige behov. Social inklusion og hjælp til selvhjælp Politik for borgere med særlige behov Social inklusion og hjælp til selvhjælp 2 Politik for borgere med særlige behov Forord Borgere med særlige behov er borgere som alle andre borgere. De har bare brug

Læs mere

Ansøgningsskema 2014 om støtte til frivilligt, socialt arbejde

Ansøgningsskema 2014 om støtte til frivilligt, socialt arbejde Aalborg Kommune giver tilskud til frivilligt, socialt arbejde jf. Servicelovens 18 og Aalborg Kommunes retningslinjer. Der kan søges to gange om året: Den 15. oktober og den 15. april. Foreninger, der

Læs mere

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Sygeplejersken Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Den 22. september 2005 Udarbejdet af CATINÉT Research, september 2005 CATINÉT mere end tal og tabeller CATINÉT er en danskejet virksomhed,

Læs mere

U d s att E p o l i t i k L Y N G B Y - TAA R B Æ K KO M M U N E

U d s att E p o l i t i k L Y N G B Y - TAA R B Æ K KO M M U N E U d s att E p o l i t i k L Y N G B Y - TAA R B Æ K KO M M U N E F o r o r d a f B o r g m e s t e r R o l f A a g a a r d - S v e n d s e n Lyngby-Taarbæk Kommune har som en af de første kommuner i landet

Læs mere

Frivillighedspolitik for det frivillige sociale arbejde

Frivillighedspolitik for det frivillige sociale arbejde Frivillighedspolitik for det frivillige sociale arbejde Formål og mål Odense Byråd ønsker med formuleringen af en overordnet og fælles frivillighedspolitik at styrke, synliggøre, forbedre samt koordinere

Læs mere

Tal for klamydiatilfælde. på kommuner

Tal for klamydiatilfælde. på kommuner Tal for klamydiatilfælde fordelt på kommuner OPGØRELSE OVER KLAMYDIATILFÆLDE BLANDT 15- TIL 29-ÅRIGE I PERIODEN 2012 2015 2016 Opgørelse over registrerede klamydiatilfælde i 2015 Følgende tal er opgørelser

Læs mere

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET Seneste års udvikling fortsat i 213 Det er nu tredje gang, at KL publicerer en oversigt, som beskriver udviklingen af genoptræningsområdet efter sundhedsloven

Læs mere

Kvalitetsstandard for psykiatriområdet lov om social service 107. midlertidigt botilbud Damtoften 6B, 1. sal.

Kvalitetsstandard for psykiatriområdet lov om social service 107. midlertidigt botilbud Damtoften 6B, 1. sal. Kvalitetsstandard for psykiatriområdet lov om social service 107. midlertidigt botilbud Damtoften 6B, 1. sal. Udarbejdet af: Sundhed og Handicap Dato: Oktober 13 Sagsid.: Tone Version nr.: 2 Kvalitetsstandard

Læs mere

At leve med traumer. Lærdansk Herning, 24. april 2012 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp

At leve med traumer. Lærdansk Herning, 24. april 2012 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Side 1 At leve med traumer Lærdansk Herning, 24. april 2012 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Side 2 Hvem kan få ophold i Danmark? Reguleres i udlændingeloven: Asyl

Læs mere

Side2. Dokumentationsrapport forår 2016

Side2. Dokumentationsrapport forår 2016 Side2 Side3 Indhold RESUMÉ s. 4 AKTIVITETSCENTRETS MÅL s. 5 BESKÆFTIGELSE s. 7 MISBRUG s. 8 BOLIG s. 10 SUD S UNDERSØGELSE s. 11 Side4 Resumé Denne undersøgelse bekræfter, at Aktivitetscentret i høj grad

Læs mere

Frivilligt socialt arbejde

Frivilligt socialt arbejde Frivilligt socialt arbejde Esbjerg Kommune 2010 [VEJLEDNING TIL ANSØGNING AF 18 MIDLER] Vejledningen beskriver ansøgningsprocedure og kriterier for tildeling af støtte til frivilligt socialt arbejde i

Læs mere

ADHD i et socialt perspektiv

ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv En livslang sårbarhed ikke nødvendigvis livslange problemer ADHD betegnes ofte som et livslangt handicap. Det betyder imidlertid ikke, at en person

Læs mere

Servicedeklaration for Teglgårdshuset - Bostøtten

Servicedeklaration for Teglgårdshuset - Bostøtten Servicedeklaration for Teglgårdshuset - Bostøtten Praktiske oplysninger Center for Misbrug og Socialpsykiatri Teglgårdshuset - Bostøtten Teglgårdsparken 103A, st., 5500 Middelfart Tlf.: 2939 3517/2128

Læs mere

Københavns Kommunes pårørendepolitik. Området for borgere med sindslidelser

Københavns Kommunes pårørendepolitik. Området for borgere med sindslidelser Københavns Kommunes pårørendepolitik Området for borgere med sindslidelser HØRINGSUDGAVE AF 12. MARTS 2008 2 Indhold 1. Indledning 3 Indflydelse 3 Politikkens rammer 4 2. Det socialpsykiatriske perspektiv

Læs mere

Administrationsgrundla

Administrationsgrundla Godkendt i Udvalget for Voksne 25. august 2014 Administrationsgrundlag for socialpædagogisk støtte til voksne med særlige behov 1. Indhold i administrationsgrundlaget Dette administrationsgrundlag beskriver

Læs mere

"Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov

Klik her og indsæt billede eller slet teksten Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en

Læs mere

Frivillig social indsats

Frivillig social indsats Frivillig social indsats Esbjerg Kommune 2013 [RETNINGSLINJER FOR ANSØGNING AF 18 MIDLER] Indledning Esbjerg Kommune afsætter hvert år et beløb til den lokale frivillige sociale indsats. Midlerne er afsat

Læs mere

Udslusning af kriminelle unge fra sikrede afdelinger

Udslusning af kriminelle unge fra sikrede afdelinger Ankestyrelsens undersøgelse af Udslusning af kriminelle unge fra sikrede afdelinger Sammenfatning af hovedresultater December 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Udslusning af kriminelle unge fra sikrede afdelinger

Læs mere

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER SLOTSHOLM A/S KØBMAGERGADE 28 1150 KØBENHAVN K WWW.SLOTSHOLM.DK UDARBEJDET FOR KL

Læs mere

Information om lokale udsatteråd

Information om lokale udsatteråd Information om lokale udsatteråd I denne pakke finder du information om lokale udsatteråd. Pakken kan bruges som generel oplysning og/eller som inspiration til selv at oprette et lokalt udsatteråd. Indhold

Læs mere

Klamydiaopgørelse for 2012

Klamydiaopgørelse for 2012 Klamydiaopgørelse for 2012 Opgørelserne over hvor mange klamydiatilfælde, der er fundet i hver kommune skal tolkes med forsigtighed og kan ikke sammenlignes fra kommune til kommune. Der kan nemlig være

Læs mere

Politik for socialt udsatte borgere i Svendborg Kommune

Politik for socialt udsatte borgere i Svendborg Kommune Politik for socialt udsatte borgere Politik for socialt udsatte borgere Indhold Indledning 3-4 Grundprincipper 5-6 God sagsbehandling 7-8 Samspil mellem systemer 9-10 Bosætning 11-12 Forebyggelse og behandling

Læs mere

Økonomisk analyse. Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave. 26. oktober 2015

Økonomisk analyse. Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave. 26. oktober 2015 Økonomisk analyse 26. oktober 2015 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave Den

Læs mere

Stor variation i de kommunale affaldsordninger

Stor variation i de kommunale affaldsordninger En ny organisering af affaldssektoren betyder, at der etableres en tilmeldeordning i kommunerne, hvor virksomhederne kan tilmelde sig, hvis de ønsker at bruge den kommunale genbrugsplads. Selvom kommunerne

Læs mere

MIKRO-FLEKSJOB. Økonomi og analyse. Resume

MIKRO-FLEKSJOB. Økonomi og analyse. Resume MIKRO-FLEKSJOB Forvaltningen for Arbejdsmarked og Borgerservice Dato Sagsnummer Dokumentnummer Økonomi og analyse 4-11-14 14-739 14-123272 Resume Køge Rådhus Torvet 1 46 Køge Denne kortlægning af anvendelsen

Læs mere

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD NOTAT Titel Fra: Til: Resumé: Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD Servicestyrelsen, fungerende chef i Handicapenheden Bente Meunier ADHD

Læs mere

Notat. Center for Specialundervisning af Voksne Kultur- og samfundsforståelse på dansk for kvinder i Århus Vest - Projekt 80. Projekt nr.

Notat. Center for Specialundervisning af Voksne Kultur- og samfundsforståelse på dansk for kvinder i Århus Vest - Projekt 80. Projekt nr. Notat Projekt nr. 80 Konsulent Referent Dato for afholdelse Line Dybdal Nielsen Jeppe Ostersen 5. oktober 2007 Godkendt d. 12. november 2007 Rambøll Management Nørregade 7A DK-1165 København K Denmark

Læs mere

I denne pjece præsenteres de væsentligste resultater fra en undersøgelse af brug af og holdninger til khat blandt personer

I denne pjece præsenteres de væsentligste resultater fra en undersøgelse af brug af og holdninger til khat blandt personer I denne pjece præsenteres de væsentligste resultater fra en undersøgelse af brug af og holdninger til khat blandt personer med somalisk baggrund i Danmark. Der har deltaget 848 personer i undersøgelsen.

Læs mere

23-01-2015. Til BUU. Afrapportering af status på ungdomsklubområdet

23-01-2015. Til BUU. Afrapportering af status på ungdomsklubområdet KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Ungdom NOTAT Til BUU 23-01-2015 Afrapportering af status på ungdomsklubområdet Baggrund Forvaltningen fremlægger i dette notat status for udviklingen på

Læs mere

CEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K

CEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K Notat: Unge under 3 år: Op til ekstra i kontanthjælp ved at blive erklæret ikke- 4-4-217 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg Resumé I 216 var der i gennemsnit

Læs mere

Generelle oplysninger

Generelle oplysninger Generelle oplysninger Projektets/aktivitetens titel Skriv titel på projektet. Projekt Åben Dialog Kommune I hvilken kommune har projektet postadresse? Ballerup Navn på tilskudsansvarlig Skriv navnet på

Læs mere

Temaplan for psykisk sundhed

Temaplan for psykisk sundhed Temaplan for psykisk sundhed Den overordnede vision er, at Vejen Kommune vil være en attraktiv erhvervs- og bosætningskommune, der skaber rammer og muligheder for trivsel, kvalitet og vækst. Derfor laver

Læs mere

Afsluttede fokusområder

Afsluttede fokusområder Bilag 5 Fokusområder der er afsluttet i foråret 2008, igangværende fokusområder samt input til rammeaftaleprocessen fra de faglige netværk i Syddanmark Fokusområder I Rammeaftale 2008 er der aftalt 8 fokusområder

Læs mere

Servicedeklaration for Glim Refugium 2016

Servicedeklaration for Glim Refugium 2016 Servicedeklaration for Glim Refugium 2016 Praktiske oplysninger Gammelgårdsvej 1A, 4000 Roskilde Tlf.: 46 36 90 46 Forstander: Birgitte Knuth Linnet Hjemmeside: www.glim-refugium.dk E-mail: glimrefugium@regionsjaelland.dk

Læs mere

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommunes Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved Telefon: 5588 5588 naestved@naestved.dk www.naestved.dk Forord.... 4 Introduktion til politikken... 5

Læs mere

Fremtidig organisering af Støttecenter Næsborgvej

Fremtidig organisering af Støttecenter Næsborgvej Fremtidig organisering af Støttecenter Næsborgvej Kommunalbestyrelsen har besluttet at samle tilbuddene til de psykisk sårbare borgere på Næsborgvej 90. Baggrunden er et ønske om at skabe et samlet miljø

Læs mere

Samarbejde og samtænkning mellem socialpsykiatri, misbrugsområdet og behandlingspsykiatrien v/cate H. Kristiansen

Samarbejde og samtænkning mellem socialpsykiatri, misbrugsområdet og behandlingspsykiatrien v/cate H. Kristiansen Samarbejde og samtænkning mellem socialpsykiatri, misbrugsområdet og behandlingspsykiatrien v/cate H. Kristiansen Møde i Velfærds- og Sundhedsudvalget den 24. februar 2016 Fakta vedrørende misbrug og psykiske

Læs mere

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Der er stor forskel på, hvor mange af de børn, der vokser op i ufaglærte hjem, som selv får en uddannelse som unge og dermed bryder den sociale

Læs mere

Integrationspolitik 2010-2014 Vedtaget af Skive Byråd den 21. juni 2011

Integrationspolitik 2010-2014 Vedtaget af Skive Byråd den 21. juni 2011 Integrationspolitik 2010-2014 Vedtaget af Skive Byråd den 21. juni 2011 God integration af flygtninge og indvandrere betyder, at alle flygtninge og indvandrere deltager aktivt i og bidrager aktivt til

Læs mere

Præsentation af problemet. Hvorfor arbejder organisationer med problemet? Indholdet af forslaget

Præsentation af problemet. Hvorfor arbejder organisationer med problemet? Indholdet af forslaget Dokument oprettet 19-08-2009 Sag 09/693 Dok. 9195/09 MER/ck Baggrundsnotat til forslag fra HK, Dansk Socialrådgiverforening (DS) og Danske Handicaporganisationer (DH) om udviklings- og rehabiliteringsindsats

Læs mere

Odense Kommunes Integrationspolitik

Odense Kommunes Integrationspolitik Odense Kommunes Integrationspolitik Integrationspolitikken i Odense Kommune Den nye integrationspolitik adskiller sig fra den hidtidige indsats blandt andet ved at: Visionen fremhæver mangfoldigheden i

Læs mere

Resume af kortlægning af indsatsen for børn som pårørende i psykiatrien Psykiatri Skåne og Region Hovedstadens Psykiatri maj 2013

Resume af kortlægning af indsatsen for børn som pårørende i psykiatrien Psykiatri Skåne og Region Hovedstadens Psykiatri maj 2013 Resume af kortlægning af indsatsen for børn som pårørende i psykiatrien Psykiatri Skåne og Region Hovedstadens Psykiatri maj 2013 1 Forskning viser, at mindst 30 % af brugerne i voksenpsykiatrien er forældre

Læs mere

At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening

At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening CAFA har taget status på projekt På Vej et metodeudviklingsprojekt, der har til formål at støtte unge med psykisk sygdom i uddannelse

Læs mere

Omfanget af misbrug blandt herbergsbrugere med anden etnisk baggrund end dansk

Omfanget af misbrug blandt herbergsbrugere med anden etnisk baggrund end dansk Dato: 23-03-2007 Sagsnr.: 1101-308419 Dok.nr.: 2007-91352 Omfanget af misbrug blandt herbergsbrugere med anden etnisk baggrund end dansk Det tidligere Familie- og Arbejdsudvalg besluttede d. 16. marts

Læs mere

Effektundersøgelse: Børn og forældre i voksenpsykiatrien

Effektundersøgelse: Børn og forældre i voksenpsykiatrien Effektundersøgelse: Børn og forældre i voksenpsykiatrien Else Stenbak, Stine Røn Christensen Pernille Grünberger Juni 2006 Forord gennemførte i 2004 2005 et projekt om børn og forældre i voksenpsykiatrien,

Læs mere

Anbragte i plejefamilier og psykiatriske diagnoser

Anbragte i plejefamilier og psykiatriske diagnoser Anbragte i plejefamilier og psykiatriske diagnoser Når et barn eller en ung har brug for særlig støtte og behov for hjælp, kan kommunen iværksætte en anbringelse uden for hjemmet. En anbringelse i en plejefamilie

Læs mere

REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE

REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE Forord Store forandringer. Store udfordringer. Men også nye og store muligheder for at hjælpe vores mest udsatte

Læs mere

Anmeldt tilsyn på Det Alternative Plejehjem Stenhøjen. Mandag den 7. april 2008 kl. 9.00

Anmeldt tilsyn på Det Alternative Plejehjem Stenhøjen. Mandag den 7. april 2008 kl. 9.00 TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn på Det Alternative Plejehjem Stenhøjen Mandag den 7. april 2008 kl. 9.00 Indledning Vi har på vegne af Svendborg Kommune sammen med en repræsentant her fra aflagt tilsynsbesøg

Læs mere

Social- og Borgerservice. Projekt UDE-HOS. - En særlig socialpsykiatrisk 99 indsats i Frederikssund Kommune

Social- og Borgerservice. Projekt UDE-HOS. - En særlig socialpsykiatrisk 99 indsats i Frederikssund Kommune Social- og Borgerservice Projekt UDE-HOS - En særlig socialpsykiatrisk 99 indsats i Frederikssund Kommune Projekt UDE-HOS et særligt tilbud efter Servicelovens 99 Indholdsfortegnelse Baggrund... 3 Kort

Læs mere

Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven

Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven www.børnogseksualitet.dk Bilag 1. Antal børnehaver i kommunerne I kolonne 1 er angivet alle de 98 kommuner i Danmark. I kolonne 2 er opgjort antal børnehaver i

Læs mere

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde.

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde. Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Skibhusvej 52B, 3. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk www.servicestyrelsen.dk Der kan frit citeres fra rapporten med

Læs mere

Integration. Der skal være plads til alle - mangfoldighed er en styrke og ikke en svaghed. juni 2013

Integration. Der skal være plads til alle - mangfoldighed er en styrke og ikke en svaghed. juni 2013 Integration Der skal være plads til alle - mangfoldighed er en styrke og ikke en svaghed juni 2013 Forord Lolland Kommune rummer borgere med mange forskellige baggrunde, sprog, interesser og kulturer.

Læs mere

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Ældrepolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente, hvoraf en

Læs mere

En introduktion til kompetencecentrene

En introduktion til kompetencecentrene Kompetencecentre for børn og unge med kriminel adfærd og komplicerede problemstillinger En introduktion til kompetencecentrene kompetencecentre.info Kompetencecentrenes formål Kompetencecentrenes væsentligste

Læs mere

1 of 17. Kvalitetsstandard 2014 Lov om social service 85 Bostøtte i eget hjem. Godkendt i byrådet den xx.xx.14

1 of 17. Kvalitetsstandard 2014 Lov om social service 85 Bostøtte i eget hjem. Godkendt i byrådet den xx.xx.14 1 of 17 Kvalitetsstandard 2014 Lov om social service 85 Bostøtte i eget hjem Godkendt i byrådet den xx.xx.14 2 of 17 Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 BOSTØTTEYDELSER...3 KONTAKTINFORMATION...5 1.AFKLARINGSYDELSE...6

Læs mere

Sygeplejerskernes sygefravær i 2011 og 2012

Sygeplejerskernes sygefravær i 2011 og 2012 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejerskernes sygefravær i 2011 og 2012 Kommunernes og Regionernes Løndatakontor (KRL) opgør årligt sygefraværet i kommunerne og regionerne. Dette notat omhandler udviklingen

Læs mere

Principper for tilbud til ældre med psykiske og fysiske funktionsnedsættelser i kombination med plejebehov

Principper for tilbud til ældre med psykiske og fysiske funktionsnedsættelser i kombination med plejebehov Side 1/5 Principnotat udarbejdet af Anette Holm, Tove Søgaard og Marie Ganer Jensen 26.1.2015. SBSYS sagsnummer: 27.00.00-G01-8-15 Principper for tilbud til ældre med psykiske og fysiske funktionsnedsættelser

Læs mere

Kvalitetsstandard. Socialpsykiatri Servicelovens 108. Lovgrundlag Servicelovens 108 Se lovteksten nederst i kvalitetsstandarden.

Kvalitetsstandard. Socialpsykiatri Servicelovens 108. Lovgrundlag Servicelovens 108 Se lovteksten nederst i kvalitetsstandarden. Kvalitetsstandard Overskrift Længerevarende botilbud Socialpsykiatri Servicelovens 108 Lovgrundlag Servicelovens 108 Se lovteksten nederst i kvalitetsstandarden. Modtagere Borgere som har en væsentlig

Læs mere

Behandlingscenter. Et tilbud til stofmisbrugere. Social- og sundhedsservice - Specialområdet

Behandlingscenter. Et tilbud til stofmisbrugere. Social- og sundhedsservice - Specialområdet Køge Rådgivnings- og Behandlingscenter Et tilbud til stofmisbrugere Social- og sundhedsservice - Specialområdet Hvem er vi og hvad kan vi tilbyde KRB: Rådgivning og ambulant behandling på Egøjevej 34 2

Læs mere

Tine Rostgaard og Mads Ulrich Matthiessen. At arbejde rehabiliterende i hjemmeplejen gør arbejdet meningsfuldt

Tine Rostgaard og Mads Ulrich Matthiessen. At arbejde rehabiliterende i hjemmeplejen gør arbejdet meningsfuldt Tine Rostgaard og Mads Ulrich Matthiessen At arbejde rehabiliterende i hjemmeplejen gør arbejdet meningsfuldt At arbejde rehabiliterende i hjemmeplejen gør arbejdet meningsfuldt Publikationen kan hentes

Læs mere

Flere kommuner anvender arbejds- og uddannelsesklausuler

Flere kommuner anvender arbejds- og uddannelsesklausuler Flere kommuner anvender arbejds- og uddannelsesklausuler Denne undersøgelse for 3F Byggegruppen bygger på en rundspørge til kommunerne, der har svaret på, om de anvender arbejds- og uddannelsesklausuler

Læs mere

Ny opdeling af retningslinjerne i - Formål - Målgruppe - Principper for tildeling - Administrative principper

Ny opdeling af retningslinjerne i - Formål - Målgruppe - Principper for tildeling - Administrative principper Ny opdeling af retningslinjerne i - Formål - Målgruppe - Principper for tildeling - Administrative principper Tidligere retningslinjer Foreslåede retningslinjer Det nye er Forenkling i overskrifter, der

Læs mere