Nyretransplantation NYRESYGDOMME. Søren Schwartz Sørensen & Anne-Lise Kamper
|
|
- Johanne Johansen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 NYRESYGDOMME 1509 Nyretransplantation Søren Schwartz Sørensen & Anne-Lise Kamper Resultaterne efter nyretransplantation bedres fortsat, og de fleste transplanterede opnår god nyrefunktion og kan leve storr set som før deres sygdom. De væsentligste problemer er knyttet til den immundæmpende behandling. Der er øget infektionsrisiko og betydende interaktioner med flere lægemidler inklusive naturmedicin og vacciner. Af kun delvist afklarede år sager vil ca. halvdelen af de transplanterede nyrer være ophørt med at fungere efter år. Nyretransplantation er et af de behandlingstilbud, der er til patienter med kronisk nyresvigt med behov for renal substitutionsterapi. Den første nyretransplantation i Danmark blev gennemført i 1964, og der udføres nu årligt ca. 170 nyretransplantationer her i landet. Fra at være en eksperimentel behandling er nyretransplantation nu et veletableret behandlingstilbud. I 2006 var der i Danmark mennesker, der levede med en transplanteret nyre. Første januar 2008 ventede 548 patienter i Danmark på en nyretransplantation. Nyretransplantation i Danmark foretages til voksne på Århus Universitetshospital, Skejby, Odense Universitetshospital, Herlev Hospital og Rigshospitalet. Nyretransplantation til børn udføres på Rigshospitalet og Odense Universitetshospital. BIOGRAFI: Søren Schwartz Sørensen og Anne-Lise Kamper er overlæger på Nefrologisk Klinik P, Rigshospitalet. SØREN SCHWARTZ ADRESSE: Nefrologisk Klinik P, Rigshospitalet, Blegdamsvej 9, 2100 København Ø. sss@dadlnet.dk Recipienter En forudsætning for nyretransplantation er, at patienten har kronisk irreversibelt nyresvigt. Akut reversibelt nyresvigt behandles i perioden, til nyrefunktionen genvindes med dialyse. Alle patienter med kronisk irreversibelt nyresvigt vil blive vurderet med henblik på muligheden for nyretransplantation. Hos visse patienter gør komorbide tilstande såsom f.eks hjerte-kar-sygdomme, cancer, kroniske infektioner og i sjældne tilfælde mentale tilstande som demens at nyretransplantation ikke er tilrådelig eller teknisk mulig. Da der i forhold til antallet af ven-
2 1510 NYRESYGDOMME tende på nyretransplantation er for få organer til rådighed, vil der trods det, at patienterne er opskrevet på ventelisten, være nogle, der aldrig bliver transplanteret. Internationale undersøgelser har på basis af sammenligninger af overlevelsesdata for patienter, der blev nyretransplanterede, med patienter på ventelisten, der ikke blev transplanterede, peget på, at nyretransplantation i forhold til fortsat dialyse resulterer i forlænget overlevelse i alle undersøgte aldersgrupper, dvs. helt op til 74 år. Der er da heller ikke i Danmark er nogen fikseret øvre aldersgrænse, hvorover nyretransplantation ikke tilbydes. Komorbide tilstande kontraindicerende nyretransplantation vil selvsagt være større i de ældre aldersgrupper. Hvad angår børn, er det teknisk muligt at foretage nyretransplantation, når kropsvægten er 8 10 kg. Årligt godkendes i Danmark gennemsnitligt 220 patienter til nyretransplantation ud fra de nævnte kriterier. Donorer Nyretransplantation kan foretages med nyre fra såvel afdød som levende donor. Internationalt er der store forskelle i frekvensen af anvendelse af levende donorer. Selv inden for et så relativt homogent område som Norden er forskellene store. I Norge og Sverige udgør levende donorer således ca. 37%, i Danmark 33% og i Finland 2%. Som allerede omtalt er der et misforhold mellem behov og udbud af nyrer til transplantation de fleste steder i verden. Antallet af afdøde donorer i Danmark har trods flere store kampagner og oprettelse af et donorregister ligget stort set konstant gennem de seneste år. Forudsætningerne for at være levende nyredonor er, at man er over 18 år, har normal nyrefunktion, og at donationen er frivillig. Det er i Danmark ikke tilladt at købe en nyre. Derimod har vi et velfungerende system med kompensation for tabt arbejdsfortjeneste til donor. Herudover udføres en omfattende helbredsundersøgelse af donorer for at godtgøre, at donationen ikke kompromitterer donorens helbred, samt at donoren ikke har sygdomme, der kan transmitteres til recipienten og medføre helbredsrisiko for denne. Yderligere må recipienten ikke have vævstypeantistoffer (HLA-antistoffer) mod donor. Tidligere var det også et absolut krav, at donorens og recipientens blodtyper skulle passe sammen, sådan at recipienten ikke havde ABO-antistoffer rettet mod donoren. Årsagen til dette er, er ABO-antigener udtrykkes på flere af nyrernes celler. Med forbehandling af donor er det imidlertid muligt i mange tilfælde at fjerne ABO-antistofferne og dermed gennemføre transplantation trods ABOinkompatibilitet. Da forbehandlingen tager 1 2 uger, er dette ikke muligt ved transplantation med afdød donor. Trods disse øgede muligheder for anvendelse af levende donorer er det imidlertid fra såvel danske som internationale undersøgelser godtgjort, at kun ca. 50% af dem, der ønsker at være levende nyredonorer, findes egnede. Den kirurgiske teknik ved fjernelse af en nyre fra en levende donor kan enten være klassisk åben nefrektomi eller i egnede tilfælde laparoskopisk. For at forsøge at mindske forskellen mellem udbuddet af organer til transplantation og antallet af ventende patienter er der i 2007 oprettet Center for Or-
3 NYRESYGDOMME 1511 Fig. 1. Cikatrice efter nyretransplantation. Publiceres med patientens tilladelse. gantransplantation, der har fået sæde på Århus Universitetshospital, Skejby. Praktisk gennemførelse af nyretransplantation Før transplantationen kan foretages, hvad enten det drejer sig om afdød eller levende donor, undersøges for, om recipienten har HLA-antistoffer rettet mod donoen. Testen kaldes en cross-match og foregår ved at blande serum fra recipienten med leukocytter fra donoren. Er denne positiv, kontraindicerer dette transplantationen. Herudover må recipienten heller ikke have ABO-antistoffer rettet mod donoren. Dette kan eventuelt ved levende donation opnås ved forudgående immunadsorption som ovenfor omtalt. Den kirurgiske del af transplantationen foregår med incision i nedre del af abdomen (Fig. 1). Nyren placeres ekstraperitonealt i fossa iliaca, nyregraftens kar anastomoseres til iliaca-karrene, og graftureter implanteres i blæren. Indgrebet tager typisk 3 timer. Medmindre nyren stammer fra recipientens enæggede tvilling, er immundæmpende medicin nødvendig, så længe den transplanterede nyre fungerer. De hyppigst anvendte immundæmpende mediciner er binyrebarkhormon (prednison), cyklosporin (Neoral) eller tacrolimus (Prograf) og azathioprin (Imurel) eller mycophenolatmofetil (Cellcept) og sirolimus (Rapamun) eller everolimus (Certican). Disse gives i forskellige kombinationer. Ofte gives der herudover også en antistofbehandling i dagene efter transplantationen. I gennemsnit er patienterne indlagt i 2 uger efter transplantationen. Resultater Resultaterne efter nyretransplantation er forbedret betragteligt siden starten i 1960 erne. Man kan således forvente, at ca. 9 ud af 10 transplanterede nyrer kommer til at fungere, mens kun ca. 1 ud af 10 på grund af kirurgiske problemer eller afstødninger aldrig kommer til at fungere. De fleste patienter vil efter nogle
4 1512 NYRESYGDOMME Kumuleret overlevelse, % p< 0, År siden transplantation Første transplantation (n=334) Første transplantation (n=295) Første transplantation (n=261) Første transplantation (n=505) Fig. 2. Graftoverlevelse efter nyretransplantation med afdød nyredonor i Danmark i forskellige tidsperioder. Kilde: Dansk Nefrologisk Selskabs Landsregisterrapport måneder kunne vende tilbage til aktivt erhvervsarbejde. Efter vellykket transplantation, hvor akut tab af den transplanterede nyre er undgået, ses der efterfølgende et vedvarende kronisk tab af den transplanterede nyre således, at ca. halvdelen af nyrerne er ophørt med at fungere efter år (Fig. 2). Spændvidden er dog stor. Nogle nyrer fungerer kun få år, andre fungerer år, eller så længe patienten ellers lever. Årsagerne til dette kroniske tab af transplanterede nyrer er kun delvist klarlagt. Hvis en transplanteret nyre ophører med at fungere, må patienterne atter genoptage dialysebehandling og eventuelt have endnu en nyretransplantation. Komplikationer til nyretransplantation Langt de fleste patienter, der nyretransplanteres, opnår en god nyrefunktion, får det godt og kan leve stort set som før deres sygdom. Dog er den immundæmpende behandling ikke uden bivirkninger. Umiddelbart efter transplantationen er det specielt infektioner som følge af den immundæmpende medicin, der giver problemer. Specielt virusinfektioner med cytomegalovirus repræsenterer et problem, der dog med fremkomsten af effektive antivirale midler er mindsket. Også relativt banale infektioner såsom urinvejsinfektioner kan hos disse patienter give problemer. Selv med en velfungerende nyre vil mange af patienterne have forhøjet blodtryk og have behov for medicinsk be-
5 NYRESYGDOMME 1513 handling af dette. De bivirkninger, der kan ses ved immundæmpende behandling, afhænger af hvilken medicin, der anvendes. Fælles for dem alle er en øget modtagelighed for infektionssygdomme. Denne modtagelighed aftager dog i tiden efter transplantationen med aftrapning af den immundæmpende medicin. Større opgørelser viser også øget risiko for specielt hudkræft. Information om solprofylakse til disse patienter er derfor vigtig. Afkalkning af knogler, vægtøgning, ændret fedtfordeling og sukkersyge er andre følgetilstande, der kan ses. Ventelister Patienter med behov for nyretransplantation, hvor donation med levende donor ikke er en mulighed, opskrives til en nyre fra en afdød inden for et fælles databasesystem i Norden, kaldet Scandiatransplant. Aktuelt i Danmark har den gennemsnitlige patient på ventelisten ventet i 41 måneder. Inden for Skandinavien er ventetiden stærkt varierende med fra kun 15 måneder i Norge til 41 måneder i Danmark. Den nyretransplanterede patient Da der som omtalt aktuelt lever nyretransplanterede patienter i Danmark, vil de fleste læger møde disse patienter i forskellige sammenhænge. De nyretransplanterede patienter vil ikke være en homogen gruppe, hvad angår nyrefunktion, idet alle stadier af nyreinsufficiens kan ses. Det er vigtigt at være klar over dette, når man behandler patienterne. Alle nyretransplanterede patienter i Danmark kontrolleres på en nefrologisk afdeling, og disse kan altid kontaktes ved tvivl om behandling af en nyretransplanteret patient. Afhængig af hvor hårdt patienten er immunsupprimeret, vil infektionstendensen være tiltagende større. Herudover vil det inflammatoriske respons til infektion også ofte være mindre således, at disse patienter selv ved alvorlige infektioner kan udvise relativt få symptomer. Hospitalsindlæggelse foretages derfor hos disse patienter på vid indikation. Spørgsmål vedrørende profylaktisk behandling af nyretransplanterede patienter ved tandbehandling rejses ofte. Der findes ikke nogen egentlig klinisk evidens for eller mod dette, men de fleste centre anbefaler det dog ved et regime som hos endokarditistruede patienter. Vaccination af nyretransplanterede med levende svækket vaccine er en specialistopgave. Vaccination med dræbt vaccine som f.eks mod influenza kan foretages uden problemer og udmærket i almen praksis. Blot skal man være opmærksom på, at anslagsfrekvensen er mindre på grund af den immunsuppressive behandling. Interaktion mellem immundæmpende medikamenter og anden nødvendig medicin repræsenterer af og til et problem, og det er nødvendigt at have dette in mente ved hver ordination til disse patienter. Velkendte interaktioner er allopurinol og azathioprin, der kan medføre kraftig knoglemarvssuppression. Erythromycin interagerer med cyklosporin og tacrolimus og kan medføre øget plasmaniveau af disse lægemidler med deraf følgende øget immunsuppression og eventuel nefrotoksicitet til følge. Herudover kan statiner kombineret med cyklosporin eller tacrolimus i visse tilfælde medføre alvorlig rabdomyolyse.
6 1514 NYRESYGDOMME Naturlægemidler kan potentielt i visse tilfælde også kritisk interagere med den immunsuppressive terapi. Således er der rapporteret flere tilfælde af afstødning efter behandling med midler fremstillet fra prikbladet perikum. Listen over potentielle interaktioner er lang, og i tvivlstilfælde tilrådes kontakt til den nefrologiske afdeling, hvor patienten kontrolleres. Fremtiden Det ovenfor omtalte kroniske tab af transplanterede nyrer er et af de store uløste problemer. Der forskes intenst i de bagvedliggende årsager, og hvordan man kan modvirke det. Der er ingen tvivl om, at mange faktorer er involveret. Optimering af blodtryksbehandling og korrektion af kardiovaskulære risikofaktorer er aktuelt genstand for større kontrollerede kliniske undersøgelser. Et af paradokserne i den immunsuppressive terapi, der anvendes aktuelt, er, at hovedhjørnestenen i behandlingen består af de såkaldte calcineurinhæmmende midler, cyklosporin eller tacrolimus, der begge er nefrotoksiske. Disse stoffer vides at kunne medføre såvel akut som kronisk påvirkning af den transplanterede nyres funktion. Fremkomsten af nyere ikkenefrotoksiske immundæmpende midler kan eventuelt være et skridt på vejen til at afhjælpe problemet med det kroniske tab af transplanterede nyrer hos en del af patienterne. Flere sådanne midler er aktuelt enten tilgængelige eller i forskellige stadier af klinisk afprøvning. Deres endelige plads i behandlingen er endnu ikke fuldt ud afklaret. Som det fremgår af ovenstående gennemgang, er der en restgruppe af patienter på ventelisten til hvem, det er meget svært at finde nyrer, der er vævstypeforligelige, ofte på grund af HLA-antistoffer hos recipienten. Vores mulighed for typebestemmelse af sådanne antistoffer med hurtige metoder er bedret gennem de seneste år, og der arbejdes aktuelt med metoder til fjernelse af disse antistoffer i lighed med den fjernelse, der sker forud for ABO-inkompatibel nyretransplantation. På grund af mangel på nyrer til transplantation har der gennem årene været udført et stort arbejde med at undersøge, om transplantation med nyrer fra dyr er en mulighed. Transplantationer af organer mellem forskellige dyrearter kaldes xenotransplantationer. Da opbygningen og størrelsen af grisens nyrer minder meget om menneskets, har arbejdet været koncentreret om denne dyreart. Dette har stødt på vanskeligheder, idet grisens og menneskets vævstyper er meget forskellige, og problemer med afstødning er derfor store. Yderligere er der teoretisk en mulighed for overførsel af sygdomme fra gris til mennesker. Disse problemer er endnu ikke løst. På nuværende tidspunkt er det ikke muligt at sige, om sådanne transplantationer overhovedet bliver muligt og endnu mindre hvornår. Økonomiske interessekonflikter: ingen angivet.
Livet med en ny nyre. Information til patienter og pårørende om at leve med en transplanteret nyre
Livet med en ny nyre Information til patienter og pårørende om at leve med en transplanteret nyre Information til patienter og pårørende om at leve med en transplanteret nyre Udarbejdet af SIG Transplantation,
Læs mereNyretransplantation i Danmark
Nyretransplantation i Danmark Udredning og efterbehandling Henrik Birn Overlæge Nyremedicinsk afdeling, Aarhus Universitetshospital Formålet med nyretransplantation Bedre livskvalitet velvære og frihed
Læs mereINDLEDNING. Denne informationspjece er udgivet af
TRANSPLANTATION INDLEDNING Denne informationspjece er udgivet af Nyreforeningen. Den er først og fremmest tænkt som hjælp til dig med nyresygdom, som overvejer nyretransplantation eller, som blot gerne
Læs mereForord. med læger og sygeplejersker på din nyreafdeling forud for indstilling til transplantation.
Transplantation Forord Denne informationspjece er udgivet af Nyreforeningen. Den er først og fremmest tænkt som hjælp til dig med nyresygdom som overvejer nyretransplantation eller som blot vil vide noget
Læs mere5. Har du nogensinde modtaget hæmodialysebehandling (på hospital eller dialysecenter)? Ja Nej
EDITH nyrepatienter spørgeskema på dansk Velkommen til denne spørgeskemaundersøgelse for dialyse- og nyretransplanterede patienter! Den European Kidney Patients Federation (Europæiske Nyrepatienters Føderation)
Læs mereVisionsplan 2020 for dansk nefrologi
Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Kronisk nyresygdom For højt blodtryk Akut nyresvigt Autoimmune nyresygdomme Transplantation Dialyse Medicinsk behandling og lindring af nyresvigt Medfødte og arvelige
Læs mereNyretransplantationer Før nu - fremtiden. Claus Bistrup, afd. Y Christina Rosenlund, afd. U Francois Baudier, afd. T
Nyretransplantationer Før nu - fremtiden Claus Bistrup, afd. Y Christina Rosenlund, afd. U Francois Baudier, afd. T SUCCESSFUL HOMOTRANSPLANTATION OF THE HUMAN KIDNEY BETWEEN IDENTICAL TWINS (23. dec.
Læs mereSundhedsstyrelsen skal gøre opmærksom på følgende ændringer i beskrivelsen af specialfunktionerne:
TIL REGION MIDTJYLLAND BILAG TIL GENERELT GODKENDELSESBREV Ansøgning om varetagelse af specialfunktioner i intern medicin: nefrologi Hermed følger s afgørelse vedr. ansøgning om varetagelse af specialfunktioner
Læs mereReferat af møde i Donorudvalget den 12. april 2015
Referat af møde i Donorudvalget den 12. april 2015 Deltagere: Daniella, Lone, Jytte, Rie, Dorthe. Afbud: Brian. Dagsorden 1. Godkendelse af dagsorden. Beslutning. Godkendt. 2. Godkendelse af referat af
Læs mereI m m u n o l o g i o g t r a n s p l a n t a t i o n
I m m u n o l o g i o g t r a n s p l a n t a t i o n Auditoriet afsnit P2132 Rigshospitalet Mandag d. 12. april 2010 FØR TRANSPLANTATION 09.00 10.00 Recipientudredning og godkendelse Jesper Melchior Hansen
Læs mereNyretransplantation- Udredning, transplantation og livet efter
Nyretransplantation- Udredning, transplantation og livet efter Årsmøde DCO, 18. Januar 2018 Helle C. Thiesson, Overlæge, ph.d Nyremedicinsk afd. Y, OUH End Stage Renal Disease (ESRD) Dialyse (HD eller
Læs mereSøren Schwartz Sørensen Professor, overlæge. dr. med.
Donorudvalget den 12. April kl. 09.00 12.00. Sekretariatet Vanløse Der serveres morgenmad og frokost. Deltagere: Daniella, Lone, Jytte, Rie, Dorthe. Afbud: Brian. Dagsorden 1. Godkendelse af dagsorden.
Læs mereNyretransplantation. på Aarhus på Universitetshospital. Information til patienter og pårørende. Aarhus Universitetshospital Nyremedicinsk Afdeling C
Nyretransplantation på Aarhus på Universitetshospital Skejby Information til patienter og pårørende Aarhus Universitetshospital Nyremedicinsk Afdeling C Forord Til hjælp for patienter med kronisk nyresvigt
Læs mereBørnecancerfonden informerer HLH. Hæmofagocytisk lymfohistiocytose _HLH_Informationsbrochure.indd 1 16/05/
HLH Hæmofagocytisk lymfohistiocytose 31429_HLH_Informationsbrochure.indd 1 16/05/2017 14.46 HLH Hæmofagocytisk lymfohistiocytose 31429_HLH_Informationsbrochure.indd 2 16/05/2017 14.46 3 Fra de danske børnekræftafdelinger
Læs mereNøgletal 2017 organdonation og transplantation
Program Nøgletal 2017 organdonation og transplantation Transplanterede 2008-2017 180 160 165 140 Antal patienter 120 100 80 60 40 20 0 122 92 74 44 57 35 20 25 18 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015
Læs mereSLE og Nyreinvolvering
SLE og Nyreinvolvering Marselisborg Centeret 6 marts 2010 Overlæge Per Ivarsen Nyremedicinsk afdeling Århus Universitetshospital, Skejby Systemisk Lupus Erythromatosus SLE hvor hyppigt er det. 1500-2000
Læs mereKronisk nyreinsufficiens og prædialysefase
Kronisk nyreinsufficiens og prædialysefase Sygeplejerske Mette Morsing Klinik P, RH. klinik P 2016 1 Program Anatomi/Fysiologi Behandlingsforløb i klinik P Årsager til nyreinsufficiens/nyresvigt Behandlingsmuligheder
Læs merewww.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Behcets Sygdom Version af 2016 2. DIAGNOSE OG BEHANDLING 2.1 Hvordan stilles diagnosen? Diagnosen er primært klinisk. Det kan tage mellem 1 til 5 år før et
Læs mereNyre/pancreas-transplantationer
Henrik Birn Overlæge Nyremedicinsk afdeling C Aarhus Universitetshospital Årsmøde for Donationsansvarlige Nøglepersoner N 16. januar, 2014 Pancreas Pancreas-transplantationer Formål Genoprette insulinproduktionen
Læs mereLyme Artrit (Borrelia Gigt)
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Lyme Artrit (Borrelia Gigt) Version af 2016 1. HVAD ER LYME ARTRIT (BORRELIA GIGT) 1.1 Hvad er det? Borrelia gigt (Lyme borreliosis) er en af de sygdomme,
Læs mereÅrsmøde 2018 Dansk center for organdonation
Årsmøde 2018 Dansk center for organdonation Arbejdsgruppens rapport indeholder 23 konkrete anbefalinger til at styrke transplantationsområdet 7. De relevante vejledninger fra Dansk Neurokirurgisk Selskab,
Læs mereGODE RÅD OG NYTTIG INFORMATION TIL DIG SOM HAR KRONISK TARMBETÆNDELSE OG SKAL BEHANDLES MED BIOLOGISKE LÆGEMIDLER
GODE RÅD OG NYTTIG INFORMATION TIL DIG SOM HAR KRONISK TARMBETÆNDELSE OG SKAL BEHANDLES MED BIOLOGISKE LÆGEMIDLER Hvad betyder IBD? Og hvad er kronisk tarmbetændelse? IBD er en forkortelse af den engelske
Læs mereDiabetes og nyresygdom. Charlotte Schiøtz Landskursus FSDS 2014
Diabetes og nyresygdom Charlotte Schiøtz Landskursus FSDS 2014 Diabetes og nyresygdom Progredierende nyresygdom og diabetes Dialyseformer Diabetesbehandling Nyretransplantation og diabetes Generelt for
Læs mereVær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin
Vær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin Flere indberettede bivirkninger end forventet Sundhedsstyrelsen har modtaget et stigende antal bivirkningsindberetninger
Læs mereForslag til folketingsbeslutning om en national målsætning for antal organdonorer
2010/1 BSF 32 (Gældende) Udskriftsdato: 5. januar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 1. december 2010 af Liselott Blixt (DF), Anita Christensen (DF), René Christensen (DF), Kristian
Læs mereHenoch-Schönlein s Purpura
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Henoch-Schönlein s Purpura Version af 2016 1. HVAD ER HENOCH- SCHÖNLEIN S PURPURA? 1.1. Hvad er det? Henoch-Schönleins purpura (HSP) er en tilstand med inflammation
Læs mereÆldre og deres medicin forbrug. Ved Lisbeth Fredholm Speciallæge i geriatri
Ældre og deres medicin forbrug. Ved Lisbeth Fredholm Speciallæge i geriatri De fem geriatriske giganter Instabilitet/ immobilitet Iatrogenitet Intellektuelle og mentale prob. Incontinens Infektion Geriatri?
Læs mereÅrsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING
Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København
Læs mereDonorudvalgsmøde 2-2014 Resume
1 Donorudvalgsmøde 2-2014 Resume Donorudvalgets kommissorium Formålet er: 1. At fremme organdonationens udvikling i Danmark og Europa 2. At udvikle medlemstilbud til donorer 3. At hverve medlemmer blandt
Læs mereEfter2 til 4 Ugers behandling. * Hos patienter med risiko for nedsat nyrefunktion, eren hyppigere monitorering af nyrefunktionen påkrævet.
ANBEFALINGER VEDRØRENDE NYREBEHANDLING OG DOSISJUSTERING FOR SUNDHEDSPERSONALE, DER BEHANDLER PÆDIATRISKE PATIENTER MED HBV, SOM TAGER TENOFOVIRDISOPROXIL [Dette undervisningsmateriale er obligatorisk
Læs mereSpecialevejledning for intern medicin: nefrologi
Sundhedsudvalget 2009-10 SUU alm. del Bilag 255 Offentligt Specialevejledning for intern medicin: nefrologi Specialebeskrivelse Intern medicin: nefrologi omfatter forebyggelse, diagnostik, behandling,
Læs mereHornhindetransplantation
Af Kim Nielsen Teknisk chef, cand.scient. ph.d. Den Danske Hornhindebank Øjenafdelingen, Århus Sygehus FIGUR 1 Syg hornhinde Flere års ventetid på hornhindetransplantation Af Jesper Hjortdal Medicinsk
Læs mereFokuserede ophold. Fokuserede ophold i den urologiske speciallægeuddannelse. Bilag 2 til Målbeskrivelse for speciallægeuddannelse i urologi
Bilag 2 til Målbeskrivelse for speciallægeuddannelse i urologi Fokuserede ophold Fokuserede ophold i den urologiske speciallægeuddannelse (revideret 29.04.2004) 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2
Læs mereAllergivaccination i forbindelse med behandling af allergi og astma
Allergivaccination i forbindelse med behandling af allergi og astma 3. august 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Lidt om allergi og astma...3 2.1 Udredning af allergi og astma...3 2.2 Behandlingen
Læs meremyelodysplastisk syndrom (MDS) Børnecancerfonden informerer
myelodysplastisk syndrom (MDS) i myelodysplastisk syndrom (MDS) 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og København, oktober 2011. Definition Der findes ikke noget dansk navn for
Læs mereANBEFALINGER VEDRØRENDE NYREBEHANDLING OG DOSISJUSTERING FOR SUNDHEDSPERSONALE, DER BEHANDLER VOKSNE PATIENTER, SOM TAGER TENOFOVIRDISOPROXIL 1
ANBEFALINGER VEDRØRENDE NYREBEHANDLING OG DOSISJUSTERING FOR SUNDHEDSPERSONALE, DER BEHANDLER VOKSNE PATIENTER, SOM TAGER TENOFOVIRDISOPROXIL 1 [Dette undervisningsmateriale er obligatorisk som en betingelse
Læs mereOrgandonor DONORKORT. Tag stilling sammen med dine nærmeste. www.sundhed.dk. Sundhedsstyrelsen D O N O R K O R T
Organdonor Tag stilling sammen med dine nærmeste D O N O R K O R T www.sundhed.dk DONORKORT Sundhedsstyrelsen Organdonor ja eller nej? Et nyt organ kan redde eller forlænge livet for patienter med kronisk
Læs mereMeld dig som stamcelledonor
GS 3100 November 2018 Meld dig som stamcelledonor Er du bloddonor, kan du også blive stamcelledonor Palle Juul-Jensens Boulevard 99 DK-8200 Aarhus N Tlf. 7845 0000 www.auh.dk Aarhus Universitetshospital
Læs mereNår du skal behandles for nyresvigt
, er der mange ting, du skal vide og holde styr på. Det gælder både undersøgelser, prøver og behandlingstyper. Her kan du læse mere om nyrernes funktion, hvilke undersøgelser der udføres, og hvad du kan
Læs mereMøde i Politisk udvalg
Møde i Politisk udvalg Dato: 29. september 2015 Tid: kl. 17.00 Sted: Sekretariatet i Vanløse Dagsorden 6. Godkendelse af dagsorden 7. Godkendelse af referat fra seneste møde 8. Begrebsafklaring 9. Udfasning
Læs mereSpecialevejledning for Intern medicin: Nefrologi
Specialevejledning for Intern medicin: Nefrologi Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208, som omhandler organiseringen og varetagelsen
Læs mereDialyse og nyretransplantation. Mads Nybo
Dialyse og nyretransplantation Mads Nybo Oversigt Lidt om dialyse Hvordan foregår det og hvad så Lidt om transplantation Epidemiologi og venteliste Immunologi og immunsuppressiva Transplantationsmedicin
Læs merePatient Undervisningsprogram. Kidney Options Din ressource til at undervise patienter om deres behandlingsmuligheder
Patient Undervisningsprogram Kidney Options Din ressource til at undervise patienter om deres behandlingsmuligheder Om nyrerne Hvad gør raske nyrer Dine to nyrer arbejder mere end du er klar over. Nyrerne
Læs mereLægemiddelstyrelsen Den 1. september 2010 J.nr
Lægemiddelstyrelsen Den 1. september 2010 J.nr. 1121-759 Indberetninger fra regionerne om gadoliniumholdige kontrastmidler og NSF Den 4. februar 2009 bad Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse regionsrådene
Læs mereØjenafdelingen. Jørgen E. Villumsen. Overlæge, dr.med. Øjenafdelingen Glostrup Hospital VOS 3-2007
Af MORTEN DORNONVILLE DE LA COUR Overlæge, dr.med., FEBO Øjenafdelingen Glostrup Hospital Af Jørgen E. Villumsen Overlæge, dr.med. Øjenafdelingen Glostrup Hospital 10 Er behandling af øjensygdomme vigtig?
Læs mereForskningsprojektets titel Lymfeknudefjernelse i forbindelse med nefroureterektomi på baggrund af tumor i nyrebækkenet eller øverste 2/3 af urinleder.
Deltagerinformation Forskningsprojektets titel Lymfeknudefjernelse i forbindelse med nefroureterektomi på baggrund af tumor i nyrebækkenet eller øverste 2/3 af urinleder. Vi vil spørge, om du vil deltage
Læs mereInformation om nyretransplantation
Til patienter og pårørende Information om nyretransplantation Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Center Hæmodialyseafdelingen, Sønderborg 2 Patientvejledning I denne pjece vil vi fortælle lidt
Læs merewww.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Blau syndrom Version af 2016 1. HVAD ER BLAU SYNDROM/JUVENIL SARKOIDOSE 1.1 Hvad er det? Blau syndrom er en genetisk sygdom. Som patient lider man af en kombination
Læs mereDet gode patientforløb for patienter med diabetisk nefropati
Det gode patientforløb for patienter med diabetisk nefropati Oktober 2005 Dansk Endokrinologisk Selskab (DES) og Dansk Nefrologisk Selskab (DNS) har nedsat en arbejdsgruppe med henblik på det fremtidige
Læs mereDagsorden til møde i Forretningsudvalget
Dagsorden til møde i Forretningsudvalget Dato: 21. januar 2016 Tid: Kl. 16.00 Sted: Sekretariatet, Blekinge Boulevard 2, 2630 Taastrup Dagsorden 1. Godkendelse af dagsorden 2. Foreløbigt regnskab 2015
Læs mereDIABETES-BEHANDLING DER GIVER MEST VÆRDI FOR PERSONEN MED DIABETES
DIABETES-BEHANDLING DER GIVER MEST VÆRDI FOR PERSONEN MED DIABETES ET SAMARBEJDE MELLEM REGION NORDJYLLAND & STENO DIABETES CENTER NORDJYLLAND, AALBORG UNIVERSITETSHOSPITAL Niels Ejskjær, Professor, Overlæge
Læs merelangerhans celle histiocytose i Børnecancerfonden informerer
langerhans celle histiocytose i langerhans celle histiocytose 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og Rigshospitalet, September 2004. Biologi Langerhans cellerne spiller den centrale
Læs mereBilag I. Videnskabelige konklusioner og begrundelser for ændring af betingelserne for markedsføringstilladelsen/-tilladelserne
Bilag I Videnskabelige konklusioner og begrundelser for ændring af betingelserne for markedsføringstilladelsen/-tilladelserne Videnskabelige konklusioner Under hensyntagen til PRAC's vurderingsrapport
Læs mereSomatisk sygdomslære og farmakologi
Somatisk sygdomslære og farmakologi - Supplerende materiale til i-bogen Kapitel 1 Mikrobiologi og hygiejne Side 15 Power point med illustrationer og tabeller for kapitel 1 Side 19 Side 25 Side 32 Side
Læs mereMÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER
MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER I løbet af det seneste årti har vi fået langt mere viden om, hvordan kræft udvikler sig. På baggrund af denne viden
Læs mereHvor megen gavn får patienten af den medicinske behandling?
Klaus Johansen RATIONEL FARMAKOTERAPI 1105 Hvor megen gavn får patienten af den medicinske behandling? Man kan fremover ikke nøjes med at meddele patienten, at kolesteroltallet er for højt, udskrive en
Læs mere6. Få afdøde donorer fra intensivafdelingerne på Sjælland (orientering)
Referat af møde i Regionaludvalg Sjælland Dato: 9. oktober Tid: kl. 16-19 (ca.) Sted: Sekretariatet i Vanløse 1. Godkendelse af dagsorden Beslutning. Godkendt. 2. Godkendelse af referat fra sidste møde
Læs mereDansk Center for. Organdonation
Dansk Center for Organdonation best practice for organdonation 2014 Indledning Handlingsplanen for organdonation, som Regeringen sammen med en række af Folketingets partier udsendte i juli 2014, angiver,
Læs mereBilag I. Videnskabelige konklusioner og begrundelser for ændring af betingelserne for markedsføringstilladelsen/-tilladelserne
Bilag I Videnskabelige konklusioner og begrundelser for ændring af betingelserne for markedsføringstilladelsen/-tilladelserne Videnskabelige konklusioner Under hensyntagen til PRAC's vurderingsrapport
Læs mereGiv marv. og stamceller. Red et liv! Aarhus Universitetshospital
Giv marv og stamceller Red et liv! Aarhus Universitetshospital Knoglemarv eller stamceller? Tidligere kunne man kun få stamceller fra knoglemarven og derfor brugte man ordet knoglemarvstransplantation.
Læs mereTitle Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome)
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome) Version af 2016 1. HVAD ER MKD 1.1 Hvad er det? Mevalonat kinase mangel er en genetisk sygdom.
Læs mereBehandling af Crohn s sygdom med Humira.(Adalimumab)
Hillerød Hospital Kirurgisk afdeling Behandling af Crohn s sygdom med Humira.(Adalimumab) Patientinformation 2011 Forfattere: Gastro-medicinsk ambulatorium Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling Helsevej
Læs mereBørnecancerfonden informerer. transplantation af bloddannende stamceller hos børn
i transplantation af bloddannende stamceller hos børn transplantation af bloddannende stamceller hos børn Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og København, januar 2012. Princippet
Læs mereÆldre og medicin: vigtige forhold og forbehold
Opsummering Ældre og medicin: vigtige forhold og forbehold Ved vi nok om virkning af medicin til ældre mennesker? IRF s Stormøde 8. februar 2017 Bella Centeret IRF s Stormøde 2017 om ældre og medicin IRF
Læs mereSpecialevejledning for intern medicin: nefrologi
j.nr. 7-203-01-90/37 Specialevejledning for intern medicin: nefrologi Specialebeskrivelse Intern medicin: nefrologi omfatter forebyggelse, diagnostik, behandling, palliation og rehabilitering af patienter
Læs mereRevideret specialevejledning for intern medicin: nefrologi (version til ansøgning)
Revideret specialevejledning for intern medicin: nefrologi (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208, som omhandler
Læs mereHar du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen?
Udviklingsprojekt Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? [Resultat:22 borgere med Medicinsk Uforklarede Symptomer har fået et 8 ugers kursus i mindfulness, kognitiv terapi
Læs mereLUPUS og GRAVIDITET. "Pregnancy and Lupus" Artikel af Michael D. Lockshin, M.D. publiceret i 1996 20209-E/11-96
Oversættelse 1999 - Hanne Hønnicke, 8800 Viborg Side 1 LUPUS og GRAVIDITET "Pregnancy and Lupus" Artikel af Michael D. Lockshin, M.D. publiceret i 1996 20209-E/11-96 Eftersom lupus (SLE) først og fremmest
Læs mere3. semester Nyremedicinsk klinik og Dialyseklinikken Aarhus Universitetshospital
Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 3. semester Nyremedicinsk klinik og Dialyseklinikken Aarhus Universitetshospital 1 Klinisk studieplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation
Læs mereOrgandonor DONORKORT. Tag stilling sammen med dine nærmeste. www.sundhed.dk. Sundhedsstyrelsen DONORKORT
? Organdonor Tag stilling sammen med dine nærmeste DONORKORT www.sundhed.dk DONORKORT Sundhedsstyrelsen Organdonor ja eller nej? I Danmark bruges organer kun til transplantation, hvis man selv eller ens
Læs mereÅrsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling
Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling 2013 Årsrapport 2012: Second Opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København
Læs mereReferat fra hold 35s konference Organdonation til dig fra mig Gi livet videre
Referat fra hold 35s konference Organdonation til dig fra mig Gi livet videre Dato: Den 23. februar 2012 kl. 09.30 14.00 Sted: Referenter: Deltagere: Handelsfagskolen i Skåde Tina Rindahl Petersen, Jane
Læs mereKære kvinde FORDELE OG ULEMPER VED MEDICINSK OG KIRURGISK ABORT I SPECIALLÆGEPRAKSIS FORDELE
ABORT I SPECIALLÆGEPRAKSIS Christine Felding, speciallæge i gynækologi og obstetrik Rungsted Bytorv 1, 2960 Rungsted Kyst Tlf. 4817 6250 hverdage 9-12 www.felding.dk gynaekolog@felding.dk Kære kvinde Inden
Læs mereMeld dig som stamcelledonor
Meld dig som stamcelledonor Er du bloddonor, kan du også blive stamcelledonor 1 af 8 Stamcelledonorer redder liv Transplantation af stamceller fra en rask donor medfører, at mange patienter, der ikke har
Læs mereRådgivning om eksperimentel behandling - for mennesker med livstruende sygdom
2019 Rådgivning om eksperimentel behandling - for mennesker med livstruende sygdom ÅRSRAPPORT 2018 Rådgivning om eksperimentel behandling - for mennesker med livstruende sygdom Side 2/14 Rådgivning om
Læs mereReferat af møde i Politisk udvalg
Referat af møde i Politisk udvalg Dato: 10. marts 2016 Tid: kl. 19.00 Sted: Sekretariatet, Blekinge Boulevard 2, 2630 Taastrup Afbud: Hanne Hedegaard Dagsorden 1. Godkendelse af dagsorden 2. Intravenøst
Læs mereDANSK RESUMÉ. Forhøjet blodtryk er i stigende grad almindeligt i afrikanske lande syd for Sahara.
DANSK RESUMÉ Introduktion Forhøjet blodtryk er i stigende grad almindeligt i afrikanske lande syd for Sahara. Epidemiologien bag denne epidemi, og måderne hvorpå den relaterer sig til sundhedssystemer
Læs mereBILAG I VIDENSKABELIGE KONKLUSIONER OG BEGRUNDELSER FOR ÆNDRING AF BETINGELSERNE FOR MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN/-TILLADELSERNE
BILAG I VIDENSKABELIGE KONKLUSIONER OG BEGRUNDELSER FOR ÆNDRING AF BETINGELSERNE FOR MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN/-TILLADELSERNE 1 Videnskabelige konklusioner Under hensyntagen til PRAC's vurderingsrapport
Læs mereReferat fra møde i regionaludvalg Midtjylland 24. august 2017
Kreds Vestjylland, sekretæren Broagervej 40 60825840 30/8 2017 peterhusted@outlook.dk Referat fra møde i regionaludvalg Midtjylland 24. august 2017 I mødet deltog formand Ann Bellis Hansen, kreds Østjylland
Læs merewww.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro PAPA syndromet Version af 2016 1. HVAD ER PAPA 1.1 Hvad er det? PAPA er en forkortelse for Pyogen Artritis, Pyoderma gangrenosum og Akne. Det er en genetisk
Læs mereRegionsfunktionen: Transluminal nefroskopi er ændret til: Transluminal nefroskopi (endoskopisk undersøgelse af nyrebækken)
TIL REGION MIDTJYLLAND BILAG TIL GENERELT GODKENDELSESBREV Ansøgning om varetagelse af specialfunktioner i urologi Hermed følger s afgørelse vedr. ansøgning om varetagelse af specialfunktioner i ovennævnte
Læs merePATIENTERS OPLEVELSE AF INVOLVERING I DEN POSTOPERATIVE SYGEPLEJE EFTER EN NYRETRANSPLANTATION
PATIENTERS OPLEVELSE AF INVOLVERING I DEN POSTOPERATIVE SYGEPLEJE EFTER EN NYRETRANSPLANTATION Uddannelses- og udviklingsansvarlig sygeplejerske Lotte Løntoft Mathiesen, Nyresygdomme, AUH. www.auh.dk AGENDA:
Læs mereAlternativ behandling dialogen mellem læge og patient
ALTERNATIV BEHANDLING 775 Alternativ behandling dialogen mellem læge og patient Anette I.S. Ranneries & Bo Christensen I den forrige artikel i denne serie blev de nyeste Cochrane-oversigter om effekten
Læs mereFor hver indikator er der fremhævet sundhedsfaglige anbefalinger for kvalitetsforbedringer på området.
14. august 2013 Til Regionerne Vedlagte Årsrapport for 2012 fra Organdonationsdatabasen er nu offentliggjort og udsendt til landets intensivafdelinger. Rapporten er baseret på data fra intensivafdelingerne
Læs mereSundhedsudvalget SUU alm. del - Bilag 35 Offentligt. Resumé
Sundhedsudvalget SUU alm. del - Bilag 35 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg om forslag til kommissionsbeslutning om udstedelse af markedsføringstilladelse for lægemidlet Xolair (omalizumab)
Læs mereGigt i kæben Gigtramte Børns Forældreforening Tlf. 96 77 12 00 www.gbf.dk gbf@gbf.dk
Gigt i kæben Gigt hos børn rammer ofte kæben Kæbeledspåvirkning hos børn med gigt Røntgenundersøgelser af børn med børnegigt har vist, at ca. 60 % får forandringer i kæbeleddet. fra leddet (foran øret)
Læs mereBehandlingsvejledning for terapiområdet Biologisk Behandling af Kroniske Inflammatoriske Tarmsygdomme
Behandlingsvejledning for terapiområdet Biologisk Behandling af Kroniske Inflammatoriske Tarmsygdomme Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er interne, rådgivende arbejdsgrupper,
Læs mereUrinsyregigt. Patientinformation. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Reumatologisk Center
Urinsyregigt Patientinformation Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Reumatologisk Center Urinsyregigt Du har fået stillet diagnosen Arthritis Urica, som på dansk kaldes Urinsyregigt. Det er
Læs merenon-hodgkin lymfom Børnecancerfonden informerer
non-hodgkin lymfom i non-hodgkin lymfom 3 Årsagen til, at NHL hos børn opstår, kendes endnu ikke. I mange tilfælde af NHL kan der i kræftcellernes arvemateriale påvises forandringer, der forklarer, hvorfor
Læs mereRegion Hovedstadens Blodbank sikrer patiententbehandling på højt internationalt niveau
Region Hovedstadens Blodbank Region Hovedstaden Region Hovedstadens Blodbank sikrer patiententbehandling på højt internationalt niveau Fokus på patientforløb Samarbejde på tværs Ny forskning omsat til
Læs mereNefrologien og Fælles Akut Modtagelse
Nefrologien og Fælles Akut Modtagelse Overvejelser vedrørende samarbejdet mellem den nefrologiske afdeling og fælles akut modtagelse (FAM) fra en arbejdsgruppe nedsat af Dansk Nefrologisk Selskab. Baggrund
Læs mereReferat af møde i Sundhedspolitisk udvalg
Referat af møde i Sundhedspolitisk udvalg Dato: 9. september 2014 Tid: Kl. 16.00 Sted: Sekretariatet i Vanløse Til stede: Malene, Jan, Hanne, Uffe, Grethe, Edith, Sven og Karina (referent) Dagsorden 1.
Læs mereÅrsrapporter for børnevaccinationsprogrammet. Bolette Søborg Overlæge Enhed for Evidens, uddannelse og beredskab i Sundhedsstyrelsen
Årsrapporter for børnevaccinationsprogrammet Bolette Søborg Overlæge Enhed for Evidens, uddannelse og beredskab i Sundhedsstyrelsen Årsrapporter for børnevaccinationsprogrammet 1. Årsrapporten er tænkt
Læs mereDUCGdata Årsrapporter 2011+2012 - fra et kompetencecenter perspektiv
DUCGdata Årsrapporter 2011+2012 - fra et kompetencecenter perspektiv Mette Nørgaard, Klininisk Epidemiologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, Email: mn@dce.au.dk DUCGdata DUCGdata DaProCa data DaRenCa
Læs mereHvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af skizofreni?
Hvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af skizofreni? I det danske sundhedsvæsen har man valgt at organisere behandlingen af skizofrene patienter på forskellige måder. Alle steder bestræber man sig
Læs mereReferat af møde i Politisk udvalg
Referat af møde i Politisk udvalg Dato: 29. september 2015 Tid: kl. 17.00 Sted: Sekretariatet i Vanløse Til stede: Malene Madsen, Jan Rishave, Hanne Hedegaard, Edith Nielsen, Pia Nielsen, Sven Gerner Nielsen,
Læs merePatientinformation. Veneblodprop i benet. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Medicinsk Klinik Medicinsk Center
Patientinformation Veneblodprop i benet Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Klinik Medicinsk Center 2 Veneblodprop i benet De har lige fået besked om, at De har en veneblodprop /dyb årebetændelse
Læs merePatientinformation Operation for syreopløb til spiserøret
Patientinformation Operation for syreopløb til spiserøret Patientinformation, Operation for syreopløb til spiserøret 2 Indholdsfortegnelse Generelt... 3 Forundersøgelse... 3 Indikation for operation...3
Læs mere5. februar 2019 oplæg v. Anders Meinert. På vej mod ny psykiatriplan Ulighed i sundhed, kvalitet, udvikling, og forskning
5. februar 2019 oplæg v. Anders Meinert På vej mod ny psykiatriplan Ulighed i sundhed, kvalitet, udvikling, og forskning Status på processen Drøftelse i udvalg den 8. januar 2019 ift. indledende behandling
Læs mereFORSKNING I HJERTEFLIMMER HOS HESTE
FAGLIGT Forskning på KU Sund FORSKNING I HJERTEFLIMMER HOS HESTE til gavn for både heste og mennesker HESTENS HJERTE Op til 6 kg i hest på 500 kg Hvilepuls: 28-40 slag pr. minut Maksimal puls: 200-240
Læs mere