1.1. Journalistikkens problemfelt og videnskabsteoretiske forankring

Transkript

1 1. Indledning I løbet af de to foregående årtier har balancen i det internationale mediespektrum forrykket sig betydeligt. Hvad, der førhen var et forum domineret af store, vestlige nyhedsstationer som BBC og CNN, er nu ekspanderet og har givet plads til nye, revolutionerende nyhedsformidlere fra alternative hjørner af verdenssamfundet. En verdensdel, der om nogen har været i mediemæssig fremmarch, er Mellemøsten, hvor fritænkende og demokratiske tiltag, i visse arabiske lande, har smittet kraftigt af på den rivende udvikling, som pressen har gennemgået i nyere tid. Flere tv- og satellitkanaler er kommet til, men titlen som absolut avantgarde inden for den nye mellemøstlige nyhedsformidling tilhører Al Jazeera Network. Født i 1996 ind i en gammel, indgroet pressetradition var Al Jazeeras ideer og visioner for fremtiden ikke blot uønskede, men blev opfattet som fremmede og direkte radikale. Siden voksede netværket ind i en international verdenspresse, som i mange år ikke ville vide af den og anså den for at være en opkomling og et problembarn. Blandt de allerede etablerede, vestlige nyhedsinstitutioner for slet ikke at tale om deres vestligt orienterede publikum var Al Jazeera ikke meget bedre end de erklærede fjender af Vesten, som de fraterniserede med. Al Jazeera blev omtalt som platform for terrorsympatisører og som talerør for Taliban, da de eksklusivt gav taletid til bevægelsen på deres sendeflade. Al Jazeera var et produkt af et fremmed sprog, en fremmed kultur og en fremmed religion i det hele taget af en fremmed del af verden, som Vesten i samlet flok mobiliserede sig imod og gjorde til deres fjende. En dæmonisering, som Al Jazeeras nyhedsjournalistiske virke længe led under. Men tiderne skifter, og vinden er vendt. Til trods for at stationen gennem årene har bragt regelmæssige interviews med Al Qaeda og Taliban samt en intensiv 1

2 lokal dækning af krigene i henholdsvis Afghanistan og Irak, er Al Jazeera i dag omsider blevet anerkendt som en seriøs nyhedsvirksomhed, der med sin særlige journalistik udfordrer Vestens ensidige fremstilling af og indsats mod Mellemøstens diktatorer, terrorister og masseødelæggelsesvåben. Særligt med lanceringen af den engelsksprogede kanal Al Jazeera English (AJE) i 2006 har verden fået øjnene op for stationen og værdsat dens journalistiske ideologi om at ville give stemme til dem uden stemmer, producere historier fra underbelyste regioner og sætte mennesket i centrum af nyhedsdagsordenen. Således er AJE blandt andet i 2011 blevet hædret med Columbia University Journalism Award og i 2012 blevet kåret som News Channel of the Year af Royal Television Society. Anerkendelsen findes ikke blot blandt kollegaer i nyhedsverdenen, men også hos et stadigt voksende internationalt publikum. Det er netop denne nye form for accept og endda popularitet, som i første omgang ansporede vores interesse for AJE. Den voksende indflydelse af kanalens journalistiske virke og dens særlige selvforståelse som nyhedsformidler blev vores primære motivation for at undersøge AJE med basis i problemformuleringen: Hvordan afspejles det journalistiske alsidighedsprincip hos Al Jazeera English, og hvordan ser kanalens alsidighed ud, når den vil være stemme for dem, som ikke bliver hørt? Metodisk tager projektets undersøgelse udgangspunkt i en kondenseret indholdsanalyse samt en diskursanalyse af to programmer på AJE, NewsHour og Inside Story. Registreringerne, som udformes i indholdsanalysen, har vi udført over to uger i marts 2013, og diskursanalysen er lavet ud fra samme periodes udsendelser. I diskussionen af de to medieanalysers resultater vil der inddrages 2

3 teori om nyhedsformidling og mediernes dagsordensættende funktion, ligesom vi aktivt vil evaluere på AJE s journalistiske selvforståelse for at få indsigt i, hvordan alsidighed ser ud på kanalen Journalistikkens problemfelt og videnskabsteoretiske forankring Projektet lægger sig inden for faget Journalistik og forankres i RUC s kommunikative, humanistiske dimension Tekst og Tegn, ligesom det møder projektkravet om at ligge uden for det nordiske kulturområde. Med projektet indskriver vi os i et journalistik paradigme, og vi vil indledningsvis gøre os nogle tanker over de videnskabsteoretiske grundantagelser, som er at finde inden for projektets metodiske og teoretiske problemfelt. Selvom journalistikken traditionelt opfattes som et håndværk frem for en videnskab, kan den ikke frasige sig samtidigt at være en del af en videnskabsteoretisk diskurs. Lektor i Journalistik Charlotte Wien (2005: 37) placerer journalistisk teori inden for et objektivitetsparadigme, og hun fremhæver, at hovedparten af den journalistik, der udøves i dag, er positivistisk i sin tilgang. Som fagdisciplin benytter journalistikken sig af begreber som sandhed, virkelighed, neutralitet og objektivitet og operationaliserer disse ved at låne stumper fra den positivistiske videnskabsteori. Det journalistiske håndværk hævder dermed at være i stand til at fremstille sande og objektive billeder af virkeligheden og uproblematisk at kunne afdække fakta om verden. I tråd med herskende positivismekritik kan journalistikken kritiseres for at skabe et forsimplet billede af virkeligheden, og Wien efterspørger derfor, at journalistikken finder interesse for andre videnskabsteoretiske retninger og henter ny legitimitet i eksempelvis det fortolkende, hermeneutiske tankesæt (ibid.: 44). Udfordringen af det journalistiske objektivitetsideal og tilhørende ontologi er imidlertid ikke ny, og i projektets redegørelse af nyhedsparadigmet 3

4 vil eksempelvis teorien om mediernes dagsordensættende funktion knytte journalistikkens frembringelser an til den socialkonstruktivistiske videnskabsteori, hvor sandhed er konstrueret og diskursivt indlejret. Også de medieanalytiske forskningsmetoder, som vi - om end i kondenserede udgaver - anvender i projektet, kan forstås inden for en videnskabsteoretisk ramme. Her beror den kvantitative indholdsanalyse til dels på positivismens nomotetiske metoder, mens den kvalitative diskursanalyse anvender hermeneutikkens fortolkende metoder, hvor mening også opfattes som en konstruktion. Undervejs i projektet vil vi dermed reflektere over journalistikken og det journalistiske alsidighedsbegreb i en videnskabsteoretisk kontekst Afgrænsning Inden vi tager fat på projektet, finder vi det nødvendigt at afgrænse os fra en række perspektiver, som i anden sammenhæng kunne have været interessante at undersøge. Således afgrænses projektet til at undersøge den engelsksprogede nyhedskanal AJE og den journalistik, der praktiseres her. Selvom der trækkes tråde til Al Jazeera Network og dennes selvforståelse, søger projektet kun at konkludere på AJE. Inden for AJE afgrænser vi os ydermere til en analyse og diskussion af de to programmer NewsHour og Inside Story og til registreringsperioden fra den 4. til 17. marts Vi ønsker ikke at generalisere fundene fra de to programmer til hele AJE s sendeflade, men vil diskutere dem som unikke udsnit og mindre repræsentationer for AJE s journalistik. Derudover afgrænser vi os fra at konkludere på historiske og samfundsmæssige forhold og problematikker, selvom en historisk gennemgang anvendes til at skabe forståelse for den kontekst, AJE er udsprunget af. Vi har desuden valgt ikke direkte at sætte AJE op mod BBC og CNN, selvom det ikke kan undgås, at der drages enkelte paralleller til disse stationer, da de alle tre er globale og sender døgnet rundt. En fyldestgørende sammenligning har vi fravalgt, idet vi med 4

5 dette projekt ønsker at gå i dybden med AJE. I vores undersøgelse af AJE inddrager vi endvidere ikke refleksioner vedrørende kønsaspektet - hverken i forhold til journalister, interviewede, eksperter eller andre medvirkende i de udvalgte nyhedsudsendelser, da vi skønner, at dette er en helt anden opgave værdig. Af samme årsag inddrager vi heller ikke segmenterings- og receptionsaspektet Projektets opbygning For overblikkets skyld vil vi ganske kort opridse, hvad vi vil behandle og nå frem til i projektets forskellige dele og med projektets teorier. For at opnå en dyb forståelse for AJE vil vi i 2. Rundt om Al Jazeera English anskueliggøre kanalens og netværkets historiske og samfundsmæssige ophav i Qatar og Mellemøsten med basis i journalisten Hugh Miles og medieforskeren Phillip Seib. AJE fremlægges som en hybrid mellem offentlig og privat, hvilket giver kanalen styrke til at bedrive sin egen journalistik og være tro mod sin ideologi om at udfordre magthavere og give stemme til dem uden stemme. I 3. Nyhedsparadigmet placeres AJE i et globalt nyhedsparadigme med normative idealer såsom fakticitet og upartiskhed og en epistemologisk forestilling om objektiv sandhed, som giver retning til paradigmets teknikker og metoder. Der redegøres for nyhedsformidling ved brug af blandt andre medieforskerne Lars Kabel og Graeme Burton, ligesom mediernes dagsordensættende funktion forklares på indholds- og fremstillingsniveau med udgangspunkt i medieforskeren Maxwell E. McCombs. 4. Metode præsenterer de to medieanalytiske metoder, indholdsanalyse og diskursanalyse, som vi anvender og kombinerer i projektets empiriske arbejde med basis i teorier af medieforskerne David Hesmondhalgh og Stig Hjarvard. 5

6 Det anskueliggøres, hvordan vi har bedrevet indholdsanalysens registreringer og kodninger, og der overvejes fejlkilder. Indholdsanalysens resultater præsenteres i diagrammer og tekst i 5. Resultater af indholdsanalysen, hvor hovedresultaterne illustrerer emnets geografi, emnets tema, samt hvem der kommer til orde i de to programmer. Her beskrives de tendenser, vores kodning har påvist omkring AJE s nyhedsformidling, som vil tages videre i diskussionen. I 6. Diskursanalyser foretages diskursanalyser af tre eksemplariske udsendelser, som belyser, hvordan AJE blandt andet benytter sig af de fortælletekniske virkemidler narrativer og human interest stories og har en til tider eksplicit politisk dagsorden. I 7. Diskussion diskuteres der, med udgangspunkt i vores empiriske datasæt, hvorvidt AJE s fremstillingsmæssige virkemidler samt geografiske og emnemæssige fokus bidrager til en alsidig nyhedsdækning. I 8. Konklusion finder vi frem til, at AJE nuancerer det samlede billede af det globale syd og dermed kan siges at opfylde både deres egen ideologi og det journalistiske alsidighedsprincip globalt set. I 9. Perspektivering drages paralleller til eventuel videre forskning, hvor vi blandt andet finder det interessant at undersøge objektivetsidealet velbefindende i journalistikken. Sidst i rapporten forefindes litteraturliste samt en række bilag, herunder kodningsskemaer til indholdsnalysen. 6

7 2. Rundt om Al Jazeera English AJE blev lanceret den 15. november 2006 som den første globale, engelsksprogede nyhedskanal med hovedkvarter i Mellemøsten. Kanalen var oprindeligt navngivet Al Jazeera International, men blev kun en måned inden lanceringen omdøbt til Al Jazeera English, idet Al Jazeera Network ikke ønskede, at dets andre kanaler skulle fremstå ikke-internationale til sammenligning. AJE transmitterer direkte nyheds- og dokumentarudsendelser døgnet rundt, som både kan streames live og efterfølgende ses på den engelske hjemmeside aljazeera.com. Selvom AJE er lillesøster til den arabisksprogede Al Jazeera Arabic, har kanalen i høj grad positioneret sig selv som en global mediekanal, der kan sammenlignes med nyhedsstationer såsom BBC og CNN. Kanalen blev cementeret i det internationale medielandskab under Det Arabiske Forår i 2011, hvor AJE fik status som en højt profileret nyhedsvirksomhed og blev den primære kilde for engelsksproget dækning af hændelserne i Egypten og resten af Mellemøsten. AJE s pludselige gennembrud kunne måles på dets online-stream, som fik en forbavsende stigning på hele 2500 procent. Heraf estimeredes det, at syv millioner amerikanere så 50 millioner minutter af AJE s dækning, og at endnu flere fulgte med via AJE s YouTube-kanal (Seib, 2012: 187). Siden er AJE blevet en anerkendt nyhedskilde med en lang række prestigefyldte journalistiske priser i bagagen. AJE er en del af Al Jazeera Network, som siden sin oprettelse i 1996 har udviklet sig til at blive en af verdens største medievirksomheder med mere end tyve kanaler ud over AJE; herunder Al Jazeera Arabic, Al Jazeera Balkans, Al Jazeera Mubasher, Al Jazeera Sport, Al Jazeera Documentary og Al Jazeera America, som lanceres i For at komme til en dybere forståelse af AJE vil vi i det følgende opridse historien bag Al Jazeera Network. 7

8 2.1. Al Jazeera Network: Historien om en emir med visioner, millioner og lidt held i posen Etymologisk set er navnet Al Jazeera en engelsk bearbejdelse af det bestemte arabiske substantiv al-ğazīrah, der direkte kan oversættes til "øen". Her henvises der til Den Arabiske Halvø, eller i mindre udstrækning til Qatar-halvøen, hvor man finder emiratet Qatar, som er hjemsted for Al Jazeera. Navnet er over for resten af verden en klar reference til stationens historiske og kulturelle baggrund. Al Jazeera Network opstod i kølvandet på en tumult periode i hjemlandet Qatar med regeringsskiftet fra emir Sheik Khalifa bin Hamad Al Thani til sønnen Sheik Hamad bin Khalifa Al Thani i 1995 (Miles, 2005: 15-17). Siden midten af 1800-tallet har Qatar været regeret af Al Thani-familien i et institutionelt monarki, som er hovedansvarlig for at have forvandlet det før så fattige og sparsomt befolkede Qatar til et af verdens i dag rigeste lande med rekordhøj vækst og en arbejdsløshed på under 1 procent (Seib, 2012: 195). Landet fik et gevaldigt økonomisk opsving i 1970'erne, da man begyndte at sælge ud af de store mængder naturgas og olie, landet besidder. Den daværende emir, Sheik Khalifa bin Hamad Al Thani, red på pengebølgen og levede et liv i luksus, som ansigtet udadtil for et land, der fremviste en ekstrem form for excessiv rigdom. Prioriteringen af emirens velbefindende over befolkningens medførte imidlertid, at den sociale udvikling, der gerne skulle følge Qatars økonomiske opsving, i store træk udeblev. Dette såede splid mellem emiren og hans planlagte arvtager, sønnen Sheik Hamad bin Khalifa Al Thani, og i 1995 foretog Sheik Hamad et hurtigt og smertefrit statskup, mens hans far var på ferie i Schweiz. Nøgleordet for de reformer, som Sheik Hamad bragte til Qatar i tiden umiddelbart efter kuppet, var åbenhed. Ifølge den nye emirs vision skulle alle dele af det qatarske samfund gøres åbne og tilgængelige, og landet skulle i det hele taget følge en mere europæisk standardisering. Qatar skulle være frit, rigt 8

9 og neutralt (Miles, 2005: 20-21). Dette gjaldt selvfølgelig også Qatars presse, hvis journalistiske praksis aldrig havde været præget af fri tanke, frie ytringer og de klassiske nyhedskriterier. Langt op i det tyvende århundrede havde det tungtvejende journalistiske kriterium derimod dikteret nyheder om de rige og magtfulde, og de arabiske aviser behandlede derfor ikke nyheder, der ikke direkte havde noget med magthaverne endsige Mellemøsten at gøre (ibid.: 25). Akkurat denne i Sheik Hamads øjne forældede og ensidige journalistik skulle der nu gøres op med. I november 1996 materialiseredes den nye emirs vision i form af oprettelsen af Al Jazeera, der fik til opgave at reportere nyhederne, som de så dem, idet Sheik Hamad understregede: I believe criticism can be a good thing and some discomfort for government officials is a small price to pay for this new freedom (Powers, 2012: 8). Sheik Hamad forærede stationen en startkapital på 137 millioner USD, så de kunne klare sig igennem i hvert fald de første fem år på egen hånd, og siden har emiren støttet netværket årligt med cirka 100 millioner USD og senere med hele 1 milliard USD til lanceringen af AJE (ibid.: 8; Miles, 2005: og 27-29). Den gode økonomiske situation har selvsagt haft en betydelig indflydelse på Al Jazeeras hurtige fremgang, men ligeledes har især to andre hændelser i den omgivende medieverden. Den første hændelse er BBC s fejlslåede første forsøg på at etablere BBC Arabic. Det havde i mange år været BBC s intention at ekspandere til et mellemøstligt publikum, og i begyndelsen af 1990'erne lancerede de kanalen BBC Arabic Television på det saudiarabiske medieselskab Orbits netværk. En stigende kritik fra BBC s side af den saudiske kongefamilie og totalitære styreform fik imidlertid de interne spændinger op i det røde felt, og da BBC i 1996 viste en henrettelse i Saudi-Arabien på direkte tv, trak Orbit abrupt stikket ud for kanalen. Godt og vel 250 højtuddannede journalister, mange af dem arabere og alle dybt engagerede i den arabiske politiske diskurs, stod nu uden arbejde. Al Jazeeras administration ansatte straks 150 af disse 9

10 journalister, som sidenhen blev grundlæggerne af den vestligt orienterede, journalistiske kerne i stationens nyhedsteam. Den anden hændelse er en noget mere ejendommelig og tragikomisk en af slagsen. I begyndelsen var Al Jazeera afhængig af Arabsat, et satellittransmitterende selskab fra Saudi-Arabien og dengang det eneste af sin slags i hele Mellemøsten. Det saudiske selskab opfattede Al Jazeera som farlige kulturradikale og ville udelukkende give dem adgang til en sølle Ku-bandtransponder. Dette apparat var kun i stand til at sende et meget svagt signal, der skulle modtages af en parabol på seks fod i diameter eller større, og det var der selvsagt ikke mange blandt Al Jazeeras dengang nærmest udelukkende mellemøstligt baserede publikum, der havde råd til at have. Hvad, Al Jazeeraadministrationen ønskede mere end noget andet, var at få lov til at sende via den anseeligt kraftigere C-band-transponder, der blev benyttet af den franske Canal France International (CFI), som havde sendt i Mellemøsten i årevis og var på langt bedre fod med saudierne. Den 19. juli 1997 fik saudierne sig imidlertid noget af en tv-overraskelse, da en forbytning hos CFI betød, at en arabisk børneudsendelse blev erstattet af tredive minutters pornografisk materiale sendt direkte ud i æteren. Som man kunne forvente, reagerede det saudiske styre voldsomt på fejlen og smed med det samme franskmændene ud af landet, men blev dermed også efterladt i lidt af et dilemma: Skulle Arabsat gå nedenom og hjem, eller skulle de overlade den nu ubesatte C-band-transponder til Al Jazeera? Valget faldt af økonomiske årsager på sidstnævnte, og dette bliver i dag opfattet som en afgørende cementering af stationens succes (Miles, 2005: 30-35; Powers, 2012: 8-9). Penge i banken kombineret med rent og skært held er alt sammen nødvendigt for at kunne klare sig i forretningsverdenens overhalingsbane, men dette alene er ikke årsagen til Al Jazeeras store succes. Et væld af andre arabiske nyhedsstationer har haft samme præmisser, og alligevel når ingen af disse Al 10

11 Jazeera til sokkeholderne på den internationale scene (Miles, 2005: 37-38). Svaret på dette skal findes ved at se nærmere på Al Jazeeras journalistiske ideologi - deres selvforståelse, målsætninger og visioner Al Jazeera Networks selvforståelse: The Opinion and the Other Opinion Hele Al Jazeera Network arbejder under samme etiske kodeks og med samme visioner og journalistiske idealer. Som nævnt var det allerede fra start af Al Jazeeras mission at revolutionere mellemøstlig nyhedsjournalistik og mediedækning og dermed gå bort fra den praksis, der stadig er gængs blandt de fleste andre arabiske nyhedsstationer. Ser man bort fra Al Jazeera, er moderne arabisk journalistik karakteriseret ved at forsvare det mellemøstlige kulturfællesskab og ubændigt gå ind for regionens sociale normer, værdier og traditioner, herunder også Islam (Lahlali, 2011: 58). Hvor andre arabiske medier er af den opfattelse, at journalistik bør være bundet af grænser, nationer og kulturer, og har det som primært formål at danne en slags fælles opposition mod vestlige medier, har Al Jazeera altid stræbt efter at blive del af den internationale medietradition. Al Jazeera fandt den journalistik, der praktiseredes af eksempelvis BBC, forbilledlig, om end i for høj grad funderet i en vestlig diskurs. Med dette som udgangspunkt udarbejdede Al Jazeera-journalisterne deres såkaldte altomfattende (fra engelsk: comprehensive) tilgang til nyhedsdækningen. Denne ambitiøse mission blev afspejlet i deres velkendte slagord fra eksempelvis YouTube-reklamer om at dække hver en side, hver en vinkel og i det hele taget udøve frygtløs journalistik præget af værdier som ytringsfrihed, transparens og retfærdighed (ibid.: 58). For Al Jazeera er det en ubrydelig grundregel, at alle skal ses og høres, og at ingen mening er for grov, for radikal, for venstre- eller højreorienteret, for islamisk, for arabisk eller for amerikansk til at fortjene en ærlig og redelig fremlæggelse, gerne over for et sæt af modstridende synspunkter. Dette har naturligvis i årenes løb skabt en del 11

12 kritik. Blandt andet fra USA, når eksempelvis Osama bin Laden og Taliban ved lejlighed har fået taletid på Al Jazeera Arabic, men også fra kanalens eget arabiske bagland, da de eksempelvis akkrediteres som den første arabiske tvstation, der har haft israelere i studiet til - på hebraisk oven i købet - at fremsætte deres synspunkter vedrørende den mangeårige konflikt med Palæstina. Begge meget følsomme emner for henholdsvis den vestlige og arabiske verden, men nødvendige at italesætte, hvis Al Jazeera vil være tro mod deres egen selvforståelse (Miles, 2005: 37). Denne bestræbelse på at dække nyhederne omfattende - en alsidighedsbestræbelse om man vil - afspejles endvidere i netværkets selvvalgte motto, The Opinion and the Other Opinion, som blev yderligere italesat, i hvert fald over for et mere internationalt publikum, efter lanceringen af AJE i Det var nemlig den nye søsterkanals helt klare intention, at de ville empower the powerless and give voice to the voiceless (Lahlali, 2011: 59) Al Jazeera English selvforståelse: A Voice for the Voiceless Grundet den økonomiske støtte fra Sheik Hamad var udvidelsen med AJE ikke primært drevet af økonomiske rationaler. Det var snarere ambitionen om at skabe en ny slags journalistik og dermed forandre international politik, som Al Jazeeras tidligere generaldirektør, Wadah Khanfar, forklarer: We have to challenge centers of power. When they are trying to hide facts, people should learn that governments from now on cannot brush away stories and cannot hide the truth (Seib, 2012: 191). Ifølge AJE selv er kanalens mål at levere independent, impartial news for a global audience and to offer a voice to a diversity of perspectives from underreported regions, og de sigter mod at balance the information flow between 12

13 the South and the North. 1 Historisk set er informationsstrømmen løbet fra nord til syd, fra de rige lande til fattige, men som repræsentant for Mellemøsten og Afrika har kanalen unik adgang til nogle af verdens mest problemfyldte og kontroversielle områder og kan således reportere fra den anden og tredje verden tilbage til Vesten og fra den sydlige til den nordlige hemisfære (Figenschou, 2012: 41). På basis af en række kvalitative interviews med ansatte hos AJE i har den norske medieforsker Tine Ustad Figenschou (2012) identificeret tre overordnede redaktionelle strategier hos AJE. For det første er det AJE s sigte at dække verden som en truly global news channel og - i kontrast til vestlige nationale og internationale nyhedsstationer - at fraskrive sig nogen domestisk agenda. For det andet har AJE som mål at dække de glemte historier fra the perspective of the voiceless - det såkaldte Global South, som er mere og andet end en geografisk betegnelse. Det globale syd er det filosofiske og politiske syd: the underpriviliged, the subaltern, the underdog, the disenfranchised (ibid.: 41). Målet nås i kraft af AJE s politik om at hyre lokale reportere frem for vestligt udsendte korrespondenter og dermed være repræsenteret i selv de fjerneste afkroge, hvor de færreste andre nyhedsmedier når ud. Som tredje strategi vil AJE som allerede nævnt bringe the other opinion i internationale nyheder - de anderledes, oppositionelle, kontroversielle stemmer og synspunkter, der sjældent inviteres ind i mainstream nyhedsprogrammer (ibid.: 42)

14 2.4. Al Jazeera English: Hybrid mellem public and private På trods af den store økonomiske støtte fra Sheik Hamad har det fra starten været intentionen, at Al Jazeera og AJE skulle være helt og aldeles uafhængige af såvel Sheik Hamad som Qatars regering. Og selvom penge og umiddelbare magtforhold ofte går hånd i hånd i en så lille nation som denne, er det faktisk lykkedes AJE at balancere dette forhold, så kanalen ikke er knyttet til og afhængig af en enkelt økonomisk kilde, ligesom BBC er til det britiske parlament og CNN er til dens aktionærer (Miles, 2005: 27; Powers, 2012: 25). AJE har derimod formået at generere støtte både fra sin værtsnation og fra sine journalister og seere verden rundt - lige fra den veluddannede amerikanske elite til arabiske autokrater. AJE s styrke består ifølge Powers (2012: 25) netop i, at kanalen udgør a hybrid model of public and private, quasi-governmental international broadcaster, and quasi-voice of the voiceless. Dette forhold gør AJE i stand til at operere imellem snarere end afhængigt af markedskræfter og geopolitiske interesser, og fra denne position kan kanalen søge at opfylde sin journalistiske mission (ibid.: 25) Al Jazeera English sendeflade Med en klart artikuleret vision om at dække det globale syd og give stemme til dem uden stemme har AJE en brand-identitet som et nyhedsmedie, der vil sætte mennesket i centrum og afdække magtstrukturer. Dette skinner også igennem, når man ser på deres programliste, hvor debat, politik og menneskelige konsekvenser sættes i scene. Af interessante programmer hos AJE kan blandt andet nævnes det ugentlige show South2North, som mikser politik, kultur, musik, sundhed og videnskab med et fokus på Afrika og reportageserien Letter from my Child, hvor børn fra hele verden fortæller om deres oplevelser og opvækst i verdens brændpunkter. 14

15 Her er altså tale om førstehåndsberetninger fra en udsat gruppe, som ikke almindeligvis får ordet i mediebilledet. The Stream, som sendes dagligt på AJE, bruger de sociale mediers store potentiale til at sætte nyheder og diskussioner på dagsordenen seeking out unheard voices, new perspectives from people on the ground and untold angles related to the most compelling stories of the day. People and Power beskrives som "an investigative programme, that looks at the use and abuse of power". Udsendelserne er altså kritiske, dybdeborende programmer med fokus på at afsløre og synliggøre korruption og menneskelige og sociale konsekvenser af prioritering af økonomiske interesser. 2 I projektets undersøgelse af AJE sættes der fokus på de to udvalgte udsendelser, NewsHour og Inside Story, som begge er faste elementer på AJE s programliste. NewsHour er, som navnet antyder, af en times varighed. Udsendelsen foregår live med en vært i studiet fra AJE s hovedkvarter i Doha, og nyheder fra Europa styres af en vært placeret i London. Nyhederne dækker alle de store verdensdele (Asien, Europa, Oceanien, Afrika, Syd- og Nordamerika). Indslagene varierer mellem historier fortalt af studieværten, både live og præ-optagede reportager, interviews med mere. NewsHour fungerer som en opsamling af de vigtigste nyheder i verden med både internationale og nationale perspektiver, hvilket gør den interessant som udgangspunkt for en undersøgelse af Al Jazeeras dækning af verdens begivenheder. Ydermere kommer NewsHour flere gange dagligt, og det har altså været oplagt til at lave en konsistent registrering af programmerne. Inside Story er et debatprogram af en halv times varighed. Her præsenterer studieværten en konflikt ud fra et forberedt oplæg, som en række indbudte medvirkende herefter debatterer. Debattørerne kan være til stede i studiet eller med via satellit. Debattørerne repræsenterer oftest forskellige perspektiver på konflikten, men der er stor variation i, hvor uenige de er. I nogle af udsendelserne er der stor uenighed, og debattørerne er altså sat op "imod"

16 hinanden, hvor der i andre tilfælde er tale om en mere skarp vinkling, hvor gæsterne altså repræsenterer det samme synspunkt blot fra forskellige udgangspunkter. I projektets registrering fungerer Inside Story som supplement til NewsHour og giver mulighed for både at undersøge, hvad AJE anser som de væsentligste begivenheder, og for at foretage en dybere, kvalitativ analyse. 16

17 3. Nyhedsparadigmet Nyheden er kernen i journalistikken og bliver som dominerende genre ofte defineret som en beskrivelse af hændelser, der adskiller sig fra normen, af noget der forandrer sig. En beretning om det nye (Kabel, 2009: 19). Nyheden fremhæves af lektor i Journalistik Michael Bruun Andersen (2007) som et paradigme, der kan begribes i fem dimensioner: (1) dets normative idealer, (2) dets epistemologi, (3) dets metoder og teknikker, (4) dets institutionelle indlejring og (5) dets plads i en offentlig diskurs om nyheder og journalistik 3. Opdelingen i fem dimensioner må opfattes som en teoretisk abstraktion, da de alle i praksis er gensidigt betingende. Paradigmets to sidste dimensioner, dets institutionelle indlejring og plads i en offentlig diskurs, finder vi ikke relevante for vores projekt, som i høj grad arbejder med nyhedsformidling i en global ramme. Derimod vil vi i nærværende redegørende kapitel om nyhedsformidling fokusere på de tre første dimensioner, som kan give os begreb om, hvordan det globale nyhedsparadigmes iboende antagelser kan relateres til dets metoder og teknikker. Således bygger de normative idealer om fakticitet, herunder kravene om distance, uafhængighed og upartiskhed, på nyhedsparadigmets erkendelsesmæssige forestillinger om en objektiv sandhed. Ambitionen om en objektiv gengivelse af verden giver endvidere retning til de journalistiske metoder og teknikker og den redaktionelle praksis (Andersen, 2007: 1-2). 3 Andersen beskæftiger sig primært med det skrevne medie i en dansk og international kontekst, men vi skønner, at dele af hans tekst om nyhedsparadigmet kan generaliseres til at dække globale tv-nyheder 17

18 3.1. Nyhedens normative idealer: Al Jazeera English Code of Ethics AJE benytter sig i høj grad af samme normative idealer, som Andersen forklarer, at nyhedsparadigmet bygger på. Denne journalistiske nyhedsforståelse kan identificeres hos danske medier såvel som hos CNN og BBC og skinner igennem AJE s Code of Ethics 4, som præsenteres på deres hjemmeside. De etiske retningslinjer er identiske på tværs af Al Jazeera Network og samtlige af stationens globalt orienterede mediekanaler. Her fremføres i punkt 1, 5 og 6, at stationen lover at: 1. Adhere to the journalistic values of honesty, courage, fairness, balance, independence, credibility and diversity, giving no priority to commercial or political over professional consideration ( ) 5. Present the diverse points of view and opinions without bias and partiality. 6. Recognise diversity in human societies with all their races, cultures and beliefs and their values and intrinsic individualities so as to present unbiased and faithful reflection of them. Med punkterne fremfører AJE således, at de efterstræber en mangfoldig nyhedsdækning, der ligger i tråd med Andersens fremhævelse af nyhedsparadigmets krav om distance, uafhængighed og upartiskhed, som journalisten skal udvise i omgangen med fakta (Andersen, 2007: 1). Blandt de normative idealer går alsidighed (på engelsk: diversity) igen i alle tre punkter; som henholdsvis en journalistisk værdi, som divergerende synspunkter og meninger og som et fænomen, der beskriver forholdet mellem kulturer. Alsidighedsprincippet kan knyttes an til objektivitetsidealet, idet efterstræbelsen af objektiv nyhedsformidling samtidig vil fordre en alsidig dækning

19 3.2. Nyhedens epistemologi Nyhedsparadigmets forestilling om tilgængeligheden af objektiv, faktuel viden kan relateres til Wiens (2005) fremhævelse af det positivistiske objektivitetsideal som herskende videnskabeligt paradigme inden for journalistikkens problemfelt (jf. afsnit 1.1.). Nyheden som beretningen om det nye indebærer en forventning om, at objektiv viden transporteres fra kilde til læser. Dette aspekt af nyhedsformidlingen er ifølge medieforsker Graeme Burton (2005) komplekst, da nyhedens fremstillede sandhed udelukkende er gyldig inden for det diskursfællesskab, der formidler og forbruger nyhederne. Det, at en nyhed accepteres som sand, forudsætter således en fælles forståelsesramme funderet på fælles normer og værdier. Nyheden må hermed i stedet forstås som en art social viden, der konstrueres inden for et fælles kultur- og værdifællesskab, og nyheder er på denne måde med til at skabe, vedligeholde og legitimere sociale normer i et samfund (Burton, 2005: 277). Denne konstruktivistiske epistemologi kan opfattes som problematisk inden for journalistikken, der henter en stor del af sin legitimitet i objektivitetsparadigmet og påstår at være i stand til at fremstille sande billeder af virkeligheden (Wien, 2005: 37). Med Wien gøres vi opmærksomme på, at teorien bag journalistikken samt dens indlejring i videnskabelige paradigmer blot er én sag en helt anden er selve praksissen, som udgør den. Journalistikken er nemlig først og fremmest et håndværk. I undersøgelsen af alsidighed hos AJE kan det således betale sig at afdække, hvordan journalister inden for nyhedsparadigmet udvælger, prioriterer og formidler nyheder hvilke journalistiske metoder og teknikker, der gør sig gældende. Her vil vi i det følgende komme ind på de fem nyhedskriterier, forskellen på bløde og hårde nyheder og brugen af sociale medier for at afslutte kapitlet med teorien om mediernes dagsordensættende funktion. 19

20 3.3. Nyhedskriterier: De fem klassiske og flere til Inden for nyhedsparadigmet opereres der helt grundlæggende med fem klassiske kriterier, når nyhedshistorier skal udvælges og vinkles. Disse fem nyhedskriterier er stort set identisk beskrevet i såvel danske som udenlandske lærebøger om nyhedsformidling og lyder hos medieforsker Lars Kabel (2009: 23) således: Væsentlighed, som omhandler en begivenheds betydning for samfundet, kulturen, økonomien eller for den enkelte borger og mediebruger. Aktualitet, der henviser til, om informationen tidligere er offentliggjort, eller om det er en nyhed for målgruppen. Konflikt, som er modsætninger, uoverensstemmelser og dramatik. Identifikation, som er det nære, og som fokuserer på, at mediebrugeren skal kunne identificere sig med det beskrevne ud fra et kriterium om personlig relevans. Sensation, som vil sige det opsigtsvækkende, usædvanlige og uventede. Kabel fremhæver, at det i stor udstrækning stadig er disse fem klassiske nyhedskriterier, der ligger til grund for udvælgelsen og konstruktionen af nyheder i dag (ibid.: 19-21). En slavisk efterlevelse eller opfyldelse af disse nyhedskriterier vil imidlertid let kunne resultere i et fortegnet og simplificeret billede af virkeligheden. Således er de fem kriterier blevet udvidet og udviklet i forsøget på at efterkomme de nye strømninger og behov, der følger med en foranderlig verden. Heriblandt har nyhedskriteriet konflikt været kritiseret for at være såvel negativt fordrejende som utroværdigt. Som modpart til dette er kriteriet om konsensus blevet udviklet. Frem for at koncentrere sig om modsætninger og uoverensstemmelser bør medier i højere grad fokusere på det, der forstås som generel offentlig konsensus i det pågældende diskursfællesskab. Dette kommer 20

21 af den overbevisning, at konfliktkriteriet simplificerer virkeligheden urimeligt, skaber unødvendig dikotomisering og falske eller forstærkede interessekonflikter; en nyhedsfremstilling, der så at sige står i vejen for konstruktive løsninger. Denne kritik af konfliktkriteriet har således afstedkommet kriteriet om såkaldte konstruktive nyheder. Formålet med disse er at gøre op med forestillingen om, at nyheder nødvendigvis skal skabe harme eller provokation hos modtagerne. Hermed ikke sagt, at nyhederne skal være ukritiske, men nærmere at de skal være i stand til at fokusere på konstruktive løsninger til og perspektiver på en given problemstilling (ibid.: 24-25). Forskning på området har endvidere fremført, at der findes en række medieinterne kriterier, der har afgørende betydning for måden, hvorpå nyheder udvælges. Et af disse er eksklusivitetskriteriet, som kan fremhæves som et sjette nyhedskriterium. Med eksklusivitetskriteriet menes der det at være først med solohistorien, finde eksklusive vinkler og kilder samt forhåbentlig at få sat gang i en nyhedsspiral, hvor andre medier nødvendigvis må referere til det medie, der dækkede nyheden først. Et tilsvarende kriterium er live-kriteriet, der i mange tilfælde går hånd i hånd med eksklusivitetskriteriet. Kan det dækkes live, skal det dækkes live, hedder det sig, og dette er et kriterium tv-stationer verden over tillægger stor værdi (Kabel, 2009: 24-27). Nyheder bliver i dag transmitteret hurtigere end nogensinde før, og med adgang til internettet døgnet rundt kan vi på blot få sekunder være i besiddelse af både billeder, lyd og tekst fra begivenheder på den anden side af jordkloden. Dette stiller imidlertid verdens nyhedsinstitutioner over for store udfordringer. Nyhederne må dækkes, mens de udspiller sig, og før andre nyhedsinstitutioner gør det. En af måderne, hvorpå moderne nyhedsmedier forsøger at imødekomme disse forandringer og live-kriteriet, er ved at udsende korrespondenter til store dele af verden samt at have nyhedshold, der på få timer kan rykke ud til verdens brændpunkter (Engell, 2002: 32-21

22 33). Det er imidlertid blevet fremført, at det i visse tilfælde kan være problematisk med overdreven brug af live-rapportering, da reporteren i høj grad styrer, hvorledes nyheden vinkles og fremstilles. Med andre ord vinder reporterens kommentarer og fortolkninger frem på bekostning af den egentlige begivenhed, og der opstår hermed en tendens til, at meningsproduktion skygger for virkeligheden (Mikkelsen, 2002: 55) Hårde og bløde nyheder Inden for nyhedsmediets metoder og teknikker kan der skelnes mellem såkaldte hårde og bløde nyheder. De hårde nyheder er fakta-prægede og vil som regel omhandle politik, strukturelle problemstillinger samt de store linjer, som kan struktureres stramt efter et væsentlighedsprincip. De bløde nyheder derimod indbefatter narrative fremstillingsformer, der dramatiserer virkeligheden ved hjælp af klassisk episk fortællestruktur. Dette gælder i høj grad for de såkaldte human interest stories, der fokuserer på menneskelige livsvilkår og personlige beretninger. Disse fremstillingsformer begrebsliggøres hos Andersen som bløde views, der bliver genopdaget og vinder indpas over hårde news i takt med, at forestillingen om sand, objektiv viden taber terræn i såvel journalistikken som videnskaben (Andersen, 2007: 14). Med de narrative fremstillingsformers vinklede fortællinger konstrueres et indblik i ofres liv eller i den gængse borgers hverdag. Der bliver med andre ord lagt vægt på, at seeren kan identificere sig med det sete. Sådanne personorienterede nyhedshistorier er ofte blevet kritiseret for at producere simplificeret og værdiløst nyhedsstof. Ifølge Burton kan disse bløde nyheder inden for en diskursiv nyhedsramme imidlertid have en værdi- og ideologistabiliserende funktion. Dette betyder, at eksempelvis katastrofehistorien kan forstås som et forsøg på at reetablere vores tro på 22

23 menneskets overlevelse og evne til at starte forfra, bygge op og komme videre (Burton, 2005: 280). De bløde nyheder bør dog altid udspringe fra forhold, som er sat på dagsordenen af den traditionelle, hårde nyhedsjournalistik (Andersen, 2007: 14) Internettet og sociale medier Internettet har haft en markant indvirkning på distribution og formidling af nyheder, samt på hvem der kan påvirke, hvad der kommer på dagsordenen. Udbuddet af tilgængelige nationale og internationale nyhedsmedier er boomet, og især de sociale medier har givet den enkelte langt større mulighed for at blande sig i og præge debatten. I 2005 kom YouTube frem med sloganet broadcast yourself og åbnede op for et helt nyt formidlingspotentiale. Tendensen var som udgangspunkt mest at finde hos private borgere, men efterhånden begyndte medier, politikere, virksomheder og organisationer også at benytte sig af YouTube og sociale medier såsom Facebook, hvor videoklippene hurtigt kunne deles og nå endnu bredere ud. YouTube og Facebook har via deres brugervenlige distributionsmuligheder opnået flere millioner visninger af videoklip, hvilket gør fladerne attraktive og giver mulighed for at nå målgrupper, der tidligere lå uden for rækkevidde. YouTube giver også professionelle formidlere såsom nyhedsmedier en mulighed for at dele deres indhold med brugerne. Samtidig bliver flere og flere situationer dokumenteret af almindelige mennesker, der tilfældigvis er dér, hvor det sker. Et nyligt eksempel er fra den 22. maj 2013, hvor en soldat blev slået ihjel på gaden i London-forstaden Woolwich, og et øjenvidne med sin mobiltelefon dokumenterede gerningsmanden med blod på hænderne og macheten i hånden umiddelbart efter mordet. Her er det altafgørende, at medierne er opmærksomme og undersøger de private optagelser med de sædvanlige 23

24 journalistiske principper for øje og derved sikrer den troværdige nyhedsformidling - en helt grundlæggende kerneværdi. Erfaringen er, at større begivenheder kan få folk til at bidrage med videooptagelser og billeder, men at det er sværere, når man efterlyser indhold med journalistisk værdi (Kabel, 2009: og 189). På de forskellige mediers internetsider, Facebook, Twitter og Instagram inddrages borgerne også i form af kommentarfelter og brugerhenvendte spørgsmål, der lægger op til debat. De forskellige medieplatforme kan også spille sammen, når der for eksempel i en nyhedsudsendelse på tv bliver opfordret til, at man går ind på Facebook og giver sit besyv med i debatten. Man kan sige, at nyhedsformidlingen derved er gået fra at være en envejskommunikation til at være en tovejskommunikation. Ved at lade den almindelige borger komme til orde, bringes der historier i øjenhøjde, og de sociale medier har således åbnet op for alment tilgængelig debat samt muligheden for at præge den offentlige samfunds- og mediediskurs; et forum, der tidligere i avisernes kommentarfelt var domineret af politikere, eksperter og folk på eliteniveau (ibid.: og 135) Mediernes dagsordensættende funktion Redegørelsen for nyhedsparadigmet og nyhedsformidlingen i en global medieramme vil afslutningsvis knyttes an til teorien om mediernes dagsordensættende funktion, som vi finder anvendelig i analysen af AJE. Mediernes dagsordensættende magt beskrives første gang i 1972 af medieforsker Maxwell E. McCombs og professor i journalistik Donald L. Shaw i The Agenda-Setting Function of Mass Media. Teorien er senere blevet yderligere udviklet og dokumenteret også i undersøgelser af nyere, internetbaserede medier (McCombs, 2005: 544) 24

25 Den dagsordensættende funktion består ganske enkelt i, at elements prominent on the media agenda become prominent over time on the public agenda (ibid.: 546). Mediernes valg af nyhedsstof påvirker altså den offentlige meningsdannelse, og det er blandt andet i denne forbindelse, at man i folkemunde kan tale om medierne som magtfulde. De drejer befolkningens opmærksomhed mod bestemte objekter og opbygger bestemte billeder af politiske figurer og tilstande. Dagsordenen sættes ifølge McCombs (2005: 546) på to niveauer, idet [the] media not only can be successful in telling us what to think about, they also can be successful in telling us how to think about it. På det første niveau udvælger medierne en række objekter, som kommer på nyhedsdagsordenen og altså bestemmer, hvad seerne overhovedet skal have en mening om. På det andet niveau tillægger medierne disse objekter bestemte karaktertræk eller attributter, som dermed styrer, hvordan seerne skal tænke om de udvalgte objekter. Hvor det første niveau er rent indholdsmæssigt, vedrører det andet niveau, attributionsniveauet, i højere grad noget formmæssigt. I sin løbende udvikling har teorien om mediernes dagsordensættende funktion efterhånden inkorporeret andre kommunikationsfaglige koncepter, hvoraf McCombs (2005) nævner stereotyping, image building, gatekeeping og framing. I dette projekt finder vi det kun relevant at benytte os af gatekeeping og framing, hvorfor vi kun vil redegøre for disse to begreber. Gatekeeping kan opfattes som noget, der ligger før eller er en del af særligt første niveau af mediernes dagsordensættende funktion. Gatekeeping begrebsliggør den komplekse selektionsproces, som foregår i og mellem medieorganisationer, når det bestemmes, hvad der skal bringes, og hvad der ikke skal bringes. I dette nyheds- og informationsflow fungerer forskellige institutioner som gatekeepere, der beslutter, om og hvordan en historie skal fortælles til offentligheden. Med internettets indtog i matrixen af dagblade, 25

26 magasiner og tv-nyheder kan gatekeeping-begrebet siges at være udvidet og rekonceptualiseret til at omfatte inter-medial dagsordensætning på både første og andet niveau (McCombs, 2004: 86). Framing kan ifølge McCombs (2004) siges at falde under det andet dagsordensættende niveau og handler om den særlige måde, objekter fremstilles på i medierne. Framing kan defineres som det dominerende perspektiv på objektet altså vinklingen af nyhedshistorien og beskrives af Entman (1993: 52, originalt fra italiensk, i: McCombs, 2005: 546) således: To frame is to select some aspects of a perceived reality and make them more salient in a communicating text, in such a way as to promote a particular problem definition, causal interpretation, moral evaluation and/or treatment recommendation for the item described. Hvor klassiske nyhedskriterier kan forstås som en del af den dagsordensættende funktions første niveau og altså den gatekeeping-proces, som bestemmer, hvad der kommer i medierne, kan framing-begrebet forklare selve konstruktionen af det, der sendes ud på det andet dagsordensættende niveau. Framing vedrører altså nyhedsproduktionens proces og dermed fremstillingsmæssige valg i forhold til selektion, eksklusion, vægtning og uddybelse (McCombs, 2004: 87) Nyhedsparadigmet sammenfattet Med forståelsen af nyheden som et paradigme har vi i nærværende kapitel sammenstillet dets normative idealer med AJE s etiske kodeks, analyseret dets erkendelsesmæssige antagelser og knyttet disse an til nyhedsformidlingens metoder og teknikker. Ud fra teorien om mediernes dagsordensættende funktion kan vi forstå nyhedsformidlingen som en proces i to niveauer, hvor det først bestemmes, hvad der får adgang til mediebilledets dagsorden, og derefter hvordan stoffet skal frames og fremstilles. De fem klassiske og de udvidede 26

27 nyhedskriterier, brugen af de sociale medier og de forskellige fortælleteknikker kan siges at udgøre nyhedsjournalistikkens redskaber og forstås i relation til de to dagsordensættende niveauer og i spændfeltet mellem objektivitet og subjektivitet eller konstruktion. Sondringen mellem hårde og bløde nyheder knytter an til dette spændfelt inden for mediebilledet og bliver interessant i en videre diskussion af de journalistiske kriterier og idealer, herunder alsidighed. Perspektiverne kommer til anvendelse i vores diskussion af AJE ud fra resultaterne af vores mediemetodiske analyser. 27

28 4. Metode Projektets undersøgelse af alsidighed er baseret på en række registreringer af NewsHour og Inside Story på AJE. Disse registreringer udgør vores empiriske datasæt, hvorudfra vi har foretaget en kondenseret udgave af henholdsvis en kvantitativ indholdsanalyse og en kvalitativ diskursanalyse af tre udvalgte udsendelser på AJE. Resultatet af de to analyser er at finde i rapportens kapitel 5. Resultater af indholdsanalysen og 6. Diskursanalyser. I nærværende metodekapitel vil vi redegøre for metoden og logikken bag indholdsanalysen, samt hvorledes vi har i sinde at supplere denne med diskursanalysen. Vi vil herefter præsentere vores datasæt og fremgangsmåden for registreringen af de programmer og forklare, hvorledes vi har kategoriseret og kodet materialet. Slutteligt følger en række overvejelser over validitet, reliabilitet, fejlkilder og alternative fremgangsmåder Medieanalytiske metoder Da vi med projektet ønsker en undersøgelse af det journalistiske alsidighedsprincips udformning hos AJE, må vi undersøge dels, hvilket nyhedsindhold der bliver bragt, og dels hvordan nyhedsindholdet er anlagt, og hvordan særlige historier portrætteres, italesættes og prioriteres. Disse undersøgelsesområder kan relateres til McCombs to dagsordenssættende niveauer, indholdsniveauet og attributionsniveauet, idet vi dels vil undersøge de valgte historier, og dels hvordan de frames. De to medieanalytiske metoder, indholdsanalysen og diskursanalysen, har vi således udvalgt til projektet med det formål at foretage en kvalificeret undersøgelse af begge niveauer. Hvor indholdsanalysen bestræber sig på en 28

29 objektiv, systematisk og kvantitativ beskrivelse af datamaterialet og dets indhold, fokuserer diskursanalysen hovedsageligt på, hvorledes mediet benytter sprog, genrer og narrativer i et formidlingsmæssigt henseende; her ikke blot med fokus på det talte ord, men ligeledes i brugen af supplerende audiovisuelle elementer (Hesmondhalgh, 2006: 120). Vi skal i det følgende se nærmere på disse analytiske metoder, der søger at klarlægge mediets grundsten og meningstilskrivende funktion Indholdsanalysen Indholdsanalysen er en kvantitativ, rekapitulerende analyseform, der mere eller mindre hviler på traditionelle videnskabelige krav og metoder. Analyseformen placerer sig således til dels i det positivistiske paradigme i sin søgen mod opfyldelse af videnskabelige kriterier som reliabilitet, validitet og generaliserbarhed, og den lader sig ikke begrænse af mulige variabler eller den kontekst, hvori undersøgelsesområdet indskriver sig (Neuendorf, 2002: 10). Der er således tale om en kvantitativ metode, der indebærer optælling af meningsenheder (emner, ord, vendinger, billeder osv.) med henblik på at inddele disse i på forhånd udarbejdede kategorier. Idet en gedigen indholdsanalyse er yderst tidskrævende og ofte strækker sig over flere måneder, endsige år, bestræber dette projekt sig på at udføre en kondenseret udgave af en indholdsanalyse. Med et begrænset datasæt og en lille tidsramme søger vi derfor ikke at generalisere projektets resultater, ligesom vi er bevidste om, at vi ikke til fulde kan opfylde ovenstående videnskabelige kriterier, om end vi vil tage dem op til overvejelse (jf. afsnit 4.4.). For at følge gængs medieanalytisk metode har vi struktureret udførslen af projektets kondenserede indholdsanalyse efter fire overordnede stadier, som forklares af den britiske medieforsker, David Hesmondhalgh: På analysens 29

30 første stadie formuleres et problem eller et spørgsmål, der ønskes besvaret. Her kan være tale om et undersøgelsesområde eller en egentlig hypotese, der skal efterprøves. På andet stadie afgøres omfanget af stikprøven: Hvor meget skal undersøges, og hvor længe skal det undersøges. På tredje stadie foretages en egentlig optælling af fokuselementer i datamaterialet samt en kodning af disse i relevante kategorier, og på fjerde og sidste stadie foretages en fortolkning af stoffet (Hesmondhalgh, 2006: 142). Således formulerede vi først projektets primære undersøgelsesspørgsmål, problemformuleringen (jf. kapitel 1), besluttede herefter fjorten dages registrering af udsendelserne NewsHour og Inside Story som omfanget af undersøgelsen (jf. afsnit 4.2.), foretog en kodning af materialet (jf. afsnit 4.3.) og fortolkede resultaterne (jf. kapitel 5 og 7). Hesmondhalgh argumenterer videre for, at indholdsanalysen effektivt kan evalueres efter, hvorvidt forholdet mellem teori og evidens er kohærent, rummeligt og empirisk tilstrækkeligt (ibid.: 141). Kohærensen afgøres af, om konklusionerne tydeligt og logisk følger tidligere argumenter, hvilket kræver en overvejelse af fornuftslutningerne bag disse. Hvorvidt påstande er rummelige må vurderes ud fra, i hvor høj grad analysen dækker relevant teori og bevismateriale. Projektets indholdsanalyse kan ikke favne alle faktorer, men vi kan på fortolkningsstadiet overveje, i hvilken udstrækning datamaterialet er forsvarligt udført. Sidst må det overvejes, om den benyttede teori og evidens retfærdiggør den endelige fremstilling af mediet. Det vil sige, hvorvidt der er tale om en empirisk tilstrækkelig analyse og fortolkning af AJE. Som kvantitativ metode har indholdsanalysen den fordel at kunne etablere et mere eller mindre repræsentativt overblik over datamaterialet. Gennem optælling og kodning af registreringerne kan vi altså undersøge, hvorledes AJE opfylder et eventuelt krav om alsidighed på et overordnet plan. En sådan kvantitativ tilgang til analysen foranlediger ligeledes muligheden for at afdække de potentielle gentagelsesmønstre, der viser sig i nyhedsformidlingen, særligt i 30

31 forhold til valget af bragte nyhedshistorier. Indholdsanalysen kan således undersøge datamaterialet primært på første dagsordensættende niveau. En grundigere analyse af, hvorvidt disse mønstre kan få meningsdannende - såvel som politisk betydning på andet dagsordensættende niveau, må i undersøgelsen af journalistisk alsidighed imidlertid hente inspiration fra metoder funderet på et mere kvalitativt fortolkende niveau repræsenteret ved diskursanalysen (ibid.: 121) Diskursanalysen Der findes en række tilgangsvinkler til diskursanalyse og metoder til analyse af sprogbrug. Diskursbegrebet kan dels forstås som social, situationel, menneskelig handling og interaktion, hvor hovedfokus er måden, hvorpå vi benytter os af sproget. Hertil kommer en forståelse af diskurs som en social konstruktion af såvel virkeligheden (på et ontologisk plan) og viden (på et epistemologisk plan), der bliver afgørende for, hvad vi kan vide, sige og gøre i en specifik historisk kontekst (Hesmondhalgh, 2006: 122). Set i en mediemæssig sammenhæng kan diskursanalysen således dels benyttes i en undersøgelse af mediernes framing og italesættelse af nyhederne samt i en bredere socialkonstruktivistisk analyse af mediets normsættende funktion. I projektet foretages diskursanalyser af henholdsvis to udvalgte Inside Stories og tre nyhedshistorier NewsHour (jf. kapitel 6), der alle er fuldt transskriberede. De kritiske diskursanalyser søger at besvare de tre væsentlige spørgsmål, som præsenteres af den britiske lingvist, Norman Fairclough: Hvordan repræsenteres verden gennem de hændelser, relationer og billeder, der præsenteres? Hvem er involveret (reportere, publikum, tredjeparter, der refereres til eller interviewes)? 31

32 Hvilke relationer er opstillet mellem de involverede parter; det værende eksempelvis mellem reporter/publikum, ekspert/publikum samt politiker/publikum? Hvor en selvstændig kvalitativ diskursanalyse møder sine begrænsninger, når det kommer til at demonstrere generelle antagelser, kan vi imidlertid søge at klarlægge mere eller mindre latente sproglige elementer med henblik på at relatere disse til en bredere social kontekst (Hesmondhalgh, 2006: 138). I projektets diskursanalyser vil vi således analysere sprog- og billedbrug for at få indblik i AJE s framing af nyhedshistorierne, italesættelse af involverede parter og repræsentation af virkeligheden og senere holde disse diskursive elementer op mod kanalens selvforståelse, idealer og teorien bag nyhedsformidling. Ved at belyse konsistens og sammenhæng mellem de ord og udtryk, AJE benytter sig af, kan vi undersøge, hvordan sproget potentielt huser mening og bagvedliggende intentioner Kombinationen af kvantitativ og kvalitativ metode Som det fremgår, kombinerer projektet kvantitativ og kvalitativ metode. Traditionelt er der blevet sondret strengt mellem de to metoders videnskabelige udgangspunkter med den positivistisk funderede, udregnende, nomotetiske kvantitative metode på den ene side og den hermeneutiske, kritisk fortolkende, ideografiske kvalitative metode på den anden. I tråd med professor ved Institut for Medier, Erkendelse og Formidling, Stig Hjarvard (1997), kan vi imidlertid forstå de to som komplementære og hinandens gensidige forudsætninger i produktionen af viden om verden. Hjarvard ønsker et opgør med den traditionelle, dikotomiske sondring mellem kvantitativ og kvalitativ metode og argumenterer for, at der hverken teoretisk eller epistemologisk er forskel mellem de to (Hjarvard, 1997: 62). 32

33 Idet samfundet, eller verden, ifølge Hjarvard må opfattes diskursivt som en konstrueret, situeret, interaktionel helhed, må også metoderne til at undersøge verden afspejle dette. Begge metoder må således have hermeneutisk erkendelsesinteresse, hvor den kvalitative analyse er fortolkende og den kvantitative analyse er fortolkende og udregnende. Den eneste væsentlige forskel mellem de to metoder ligger på det egentlige metodeniveau, hvor analysen finder sted, fremhæver Hjarvard. Her interesserer kvantitative analyseformer sig for genkomne træk på tværs af enkeltsituationer ud fra et statisk syn på materialet, hvorimod kvalitative analyser vil afdække den enkelte situations unikke træk ud fra et processuelt orienteret syn på materialet (ibid.: 77, 79). Den kvantitative indholdsanalyses kodning i kategorier, som statistisk kan optælles på tværs af enkeltsituationer, må ifølge Hjarvard suppleres med kvalitativ analyse: Sådanne kategoriale bestemmelser vil også indgå i en kvalitativ analyse, men disse vil typisk indgå i en bredere analytisk interesse for den betydningsmæssige helhed og/eller bestemte strukturelle aspekter af denne helhed, f.eks. narrativ struktur, bestemte temaer, udsigelsesforhold etc. (ibid.: 78) Kvantitativ og kvalitativ metode bliver i denne optik hinandens forudsætninger, idet den kvantitative forståelse af betydningsmæssige delelementer ikke kan stå uden en kvalitativ fortolkning af den betydningsmæssige helhed. Med Hjarvard finder vi altså teoretisk basis for at kombinere en kvantitativ indholdsanalyse med kvalitativ diskursanalyse. I projektets undersøgelse vil vi således rent praktisk føre indholdsanalysens resultater og kategoriale bestemmelser videre i diskursanalyserne og med denne kombination af kvantitativ og kvalitativ data søge at give et grundigt indblik i AJE. 33

34 4.2. Indholdsanalysens datasæt: De registrerede udsendelser Indholdsanalysens datasæt består af 58 registrerede udsendelser. Registreringerne er foretaget over 14 dage i perioden mandag den 4. marts 2013 til og med søndag den 17. marts 2013 og omfatter to forskellige programmer fordelt på fem tidspunkter af dagen: NewsHour klokken 11.00, og samt Inside Story klokken og Registreringerne af disse udsendelser er foretaget fra AJE s online-stream, som sender efter samme program som AJE s satellittransmission. Klokkeslættene er i dansk tid og dermed GMT +1. Vores endelige datasæt ville optimalt set bestå af 70 udsendelser, her refereret til som analyseenheder, fordelt på 42 NewsHour- og 28 Inside Story-udsendelser. Som det fremgår af Figur 4.1 er vi imidlertid endt op med et totalt antal analyseenheder på 58 fordelt på 33 NewsHour- og 25 Inside Story-udsendelser, idet tolv udsendelser gik tabt. Figur 4.1. Datamaterialet i tal Totalt antal analyseenheder: 58 Totalt antal NewsHour: 33 Totalt antal NewsHour 11.00: 12 Totalt antal NewsHour 16.00: 11 Totalt antal NewsHour 22.00: 10 Totalt antal Inside Story: 25 Totalt antal Inside Story 12.30: 12 Totalt antal Inside Story 18.30: 13 Udvælgelsen af netop NewsHour og Inside Story samt de respektive tidspunkter bunder i et ønske om at dække en stor sendeflade fra formiddag til sen aften. De to programmer er en del af AJE s faste program og går derfor igen på såvel hverdage som i weekender. Med de to forskellige programmer kan vi dels undersøge AJE s generelle nyhedsdækning i NewsHour samt deres udvælgelse af mere dybdegående baggrundspræget nyhedsstof i Inside Story. Inden påbegyndelsen af registreringsperioden, aftalte vi nogle fokuselementer, der kunne være af interesse for undersøgelsen af programmernes alsidighed i relation til AJE s selvforståelse. Dette indbefattede blandt andet, hvilke regioner 34

35 og konflikter der blev dækket, hvad der blev sagt om konflikterne samt vinklingen i de enkelte indslag. Hertil hørte en registrering af udsendelsernes involverede parter, eksempelvis køn og uddannelsesbaggrund på studieværter, reportere og interviewede samt brugen af henholdsvis studieinterview og liverapportering. I registreringen har vi således bestræbt os på at medtage så mange detaljer, beskrivelser og overvejelser som muligt med henblik på at opnå et repræsentativt billede af AJE s nyhedsdækning. Nogle af disse fokusområder, eksempelvis køn, har vi efterfølgende besluttet os for ikke at følge op på, da vi ikke oplevede de store tendenser og desuden antog dette som værende uden for projektets interesse Indholdsanalysens kodning Forud for kodningsarbejdet af de færdige registreringer udarbejdedes et kodeskema struktureret efter en række udvalgte kategorier, der skulle give overblik over samt indblik i analyseenhedernes indhold. Disse kodeskemaer for henholdsvis NewsHour og Inside Story er vedlagt som Bilag 1 og 2. Først og fremmest blev NewsHour såvel som Inside Story kodet inden for to overordnede parametre: emnets geografiske placering og emnets tema. Hensigten med denne opdeling var at undersøge, hvordan AJE emnemæssigt og geografisk fokuserer sin udvælgelse af nyheder. I NewsHour blev disse kategorier kodet for hver enkelt nyhed, og det blev noteret, om der var en reporter i marken, samt hvem der kom til orde. I Inside Story kategoriserede vi udsendelsens tema og geografiske tilknytning, de deltagende gæster, samt hvorvidt der forekom konflikt eller enighed i studiet. Vi vil i det følgende se nærmere på kodeskemaets kategorier og udrede, hvad disse indbefatter. 35

36 Kodningen: Emnets geografiske placering Emnets geografiske placering er inddelt i syv kategorier, der forklares nedenfor: Mellemøsten: Området fra og med det østlige Tyrkiet og inklusiv Den Arabiske Halvø, Egypten, Iran, Afghanistan og Pakistan. Afrika: Det afrikanske kontinent med undtagelse af Egypten. Asien: Det resterende Asien inklusiv Rusland. Europa: De europæiske lande eksklusiv Rusland. Oceanien: Australien, New Zealand samt østater i Stillehavet. Sydamerika: Sydamerika samt Mellemamerika, Mexico og Falklandsøerne. Nordamerika: De Forenede Stater samt Canada. De emner, hvis geografiske tilknytning var uklar eller syntes at være dobbelt, blev placeret der, hvor de vurderedes at have mest betydning. Et sådant dilemma ses eksempelvis i NewsHour-udsendelsen den 4. marts klokken 11 her sendes live fra Washington, men emnet omhandler Israels indgreb over for Iran samt israelsk politik. Her er altså tale om et emne, der umiddelbart strækker sig over to geografiske områder, men hvis indhold hovedsageligt omhandler Israel. Emnets geografi er således kodet under Mellemøsten. Hertil hører også nyheder om FN, hvis geografiske placering må anses som transnational, men er kodet under Nordamerika, idet FN s hovedkvarter er beliggende i New York Kodningen: Emnets tema Emnets tema er inddelt i ti kategorier, som forklares nedenfor: Krig og konflikt: Kategorien dækker borgerkrige, transnationale krige og lignende væbnede konflikter. Politik: Historier, der vedrører politiske anliggender som valg, initiativer og politiske sammenstød i enkelte stater eller inden for trans- og internationale politiske organisationer som EU og FN. 36

37 Demonstration: Nyheder om demonstrationer, opstande eller protester. Kultur og videnskab: Kunst, design og nationale kulturbegivenheder, der har karakter af folkelighed og tradition, samt diverse portrætter. Herudover dækker kategorien opfindelser, gennembrud og andre videnskabelige nyheder. Natur og miljø: Naturkatastrofer, miljømæssige problemstillinger samt nyheder vedrørende bæredygtighed. Religion: Nyheder, der omhandler religiøse anliggender. Økonomi: Historier med fokus på finansiel regulering samt økonomiske initiativer og konflikter, eksempelvis økonomisk krise og bankpakker. Terror: Bombeangreb og lignende angreb, der er udført af ikke-stater og rettet mod civile, samt historier i direkte relation til dette. Kriminalitet: Historier omhandlende økonomisk, politisk og fysisk kriminalitet. Katastrofe og tragedie: Nyheder, der omhandler hændelser, ofte uventede, med menneskelige tab og/eller store menneskelige konsekvenser. Positive følgehistorier om sådanne hændelser medregnes ligeledes i denne kategori. Under kodningsarbejdet blev Inside Stories og nyhedsindslag under NewsHour udelukkende kodet under ét enkelt tema ud fra en vurdering af, hvad der vægtede højst i de respektive indslag. Denne fremgangsmåde besluttede vi for at lette den efterfølgende optælling og det statistiske udregningsarbejde. Under kodningen blev det imidlertid klart, at mange af de registrerede nyheder kunne placeres i flere kategorier. Således vurderede vi eksempelvis indslag om pavens indsættelse under temaet religion, selvom de til tider også bar præg af kultur og politik, ligesom indslag om sammenstød mellem hinduer og muslimer i Indien blev kodet under religion, selvom de også involverede opstande og demonstrationer. Som et andet eksempel blev indslagene om Hugo Chavez død indledningsvist kodet under katastrofe og tragedie set i forhold til Venezuelas politiske fremtid, mens den følgende dækning af hans begravelse blev kodet 37

38 under kategorien kultur og videnskab, idet indslagene havde taget kulturelfolkelig karakter Kodningen: Hvem kommer til orde? Kodningen af, hvilken slags kilde der kom til orde i de enkelte udsendelser, er foretaget ud fra følgende fem kategorier: Universitetsforskere: Professorer, lektorer, adjunkter og lignende, der gennem deres forskning kvalificerer sig som eksperter på deres respektive område. Eksperter: Eksperter med faglig viden på området. Det være sig ansatte både privat og offentligt med ekspertviden samt folk tilknyttet menneskerettighedssikrende organer, FN eller lignende. Interessenter: Repræsentanter fra interesseorganisationer, lobbyister eller andre parter med direkte interesse i konflikten. Lokale og berørte: Direkte berørte i forhold til nyhedshistorien, voxpop, øjenvidner og ofre. Politikere: Politikere relateret til begivenheden. I kodningen af Inside Story placerede vi hver enkelt indbudte medvirkende under en af de fem kategorier, så det efterfølgende kunne udregnes, hvor mange procent af kilderne der var eksempelvis eksperter over for universitetsforskere. I kodningen af NewsHour-udsendelserne blev det noteret, hvilke kategorier af individer der kom til orde under hvert enkelt nyhedsindslag. Selvom der således ofte kom flere lokale til orde i en enkelt reportage, blev det maximalt kodet én gang per nyhedsindslag. Kategorien interessenter blev kodet, hvor det vurderedes, at kilden repræsenterede og gav udtryk for en eksplicit interesse. Kodningen blev således foretaget, selvom disse kilder samtidig kunne være kvalificerede eksperter. Vi er i forlængelse heraf opmærksomme på, at samtlige 38

39 adspurgte naturligvis har interesse i det givne anliggende i større eller mindre omfang Indholdsanalysens fejlkilder En kodning som denne rejser selvsagt nogle spørgsmål om fejlkilder. Den væsentligste fejlkilde i indholdsanalysen består i de tabte registreringer, som har resulteret i et hul på i alt tolv udsendelser i datasættet. Figur 4.2. viser fordelingen af registrerede og ikke-registrerede (tabte) nyhedsudsendelser over de fem udsendelsestidspunkter. Heraf fremgår det, at der er gået to NewsHour tabt, tre NewsHour tabt, fire NewsHour tabt, to Inside Story tabt og én Inside Story tabt. Figur 2.2. Registreret og ikke-registreret datamateriale fordelt på udsendelser Antal ikke-registrerede enheder Antal registrerede enheder NewsHour NewsHour NewsHour Inside Inside Story Story

40 Fejlkilder i de kategoriale bestemmelser og i registreringsprocessen Med et retrospektivt syn på materialet og kodningen kan vi konkludere, at visse ændringer i kategorierne muligvis ville have givet mening. Her må særligt slås ned på emnets geografi, hvor vi flere gange manglede en kategori, som dækkede transnationale eller globale nyheder, der ikke klart kunne tilskrives en enkelt geografisk kategori. Som eksempel kan fremhæves nyhederne om FN, der blev kodet under Nordamerika, samt nyheder vedrørende andre globale organisationer, eksempelvis World Health Organization (WHO). Ydermere burde vi eventuelt have opdelt de geografiske kategorier enten efter AJE s egen inddeling, som den fremgår af deres hjemmeside (Africa, Americas, Asia-Pacific, Central & South Asia, Europe, Middle East), eller have holdt os til de officielle verdensdele (med undtagelse af Antarktis). I kategoribestemmelsen valgte vi imidlertid at tage udgangspunkt i verdensdelene, men herudover blandt andet tilføje Mellemøsten ud fra en erkendelse af den store frekvens af indslag fra dette område. Det kan diskuteres, om denne inddeling giver en skævvridning i det senere statistiske overblik, og vi vil tage overvejelsen med videre i diskussionen af resultaterne. Særligt NewsHour-udsendelserne har været præget af et højt tempo, hvilket har betydet, at registreringerne er foretaget under et vist tidspres. Dette kan have haft indflydelse på kvaliteten af enkelte registreringer, hvor der i kodningen har været usikkerhed om, hvorvidt der er benyttet live-rapportering, hvem der kommer til orde, samt indslagets tema. Ydermere må kodningen nødvendigvis foretages ud fra subjektive skøn og dette på baggrund af kategorier, der i større eller mindre grad involverer elementer af fortolkning. Kodningen af hvert indslag indebærer således et valg af kategorisering og et fravalg af andre. I de tilfælde hvor et indslag kan kodes under flere forskellige kategorier, har vi måttet fravælge andre gyldige kategorier i ønsket om at frembringe et meningsgivende men samtidig forenklet billede af AJE s nyhedsdækning. 40

41 Breaking news, der pludseligt fylder store dele af mediebilledet, må opfattes som en naturlig del af nyhedsstrømmen, men har alligevel haft betydning for måden, hvorpå vi har fokuseret og foretaget vores registreringer. Her kan nævnes Hugo Chavez død den 5. marts 2013, der grundet den store mediedækning i registreringsperioden har givet ekstra udslag på Sydamerika. I en NewsHour med breaking news har der derfor ikke været lige så mange forskellige indslag at kode. Herudover har borgerkrigen i Syrien spillet en væsentlig rolle i AJE s nyhedsformidling, hvor hver NewsHour indeholder mindst ét indslag af reportageserien, Syria The War Within, ligesom Syrien har haft en fast ugentlig plads i Inside Story under hovedtitlen Inside Syria. Disse indslag har fyldt en væsentlig del af nyhedsfladen og er overordnet set placeret i kategorien krig og konflikt. Opfølgninger på store begivenheder kan ydermere være svære at kode temamæssigt, idet vinklen flydende ændrer karakter de forskellige NewsHours imellem. Her er temakodningen baseret på subjektive vurderinger, der dog er foretaget i fællesskab i gruppen Validitet og reliabilitet Vilkårlighed må siges at være en væsentlig fejlkilde, og vi må derfor vurdere analysemetodens validitet og reliabilitet. Dette lægger sig til spørgsmålet om empirisk tilstrækkelighed, anført af Hesmondhalgh tidligere i metodeafsnittet, samt til validiteten af analysen. Det, at vi har været seks om at foretage registreringerne, og dermed har haft seks sæt øjne på materialet, må anses som havende betydning for udfaldet af analysen. Et vigtigt aspekt omkring reliabilitet omhandler graden af konsistens, med hvilken indslag er kodet til samme kategori af forskellige kodere eller af den samme koder under forskellige omstændigheder (Hesmondhalgh 2006: 145). Dette benævnes inter-coder reliability (Neuendorf, 2002: 12) og fordrer, at 41

42 kategorierne struktureres og opstilles så ligetil og gennemsigtigt, at forskellige kodere vil komme frem til de samme resultater i deres kodning. Vi har bestræbt os på at opnå denne reliabilitet ved at være flere om at kode vores registreringer. På denne måde har vi løbende diskuteret registreringerne og hermed sikret en overensstemmelse om kodningen internt i gruppen. Validiteten af indholdsanalysen skal sikres ved, at der er konsistens mellem de udvalgte kategoriseringer og det, der ønskes analyseret ud fra datasættet. Herudover skal kategorierne være meningsgivende i samt accepteres af det (diskurs)fællesskab, som kodere og undersøgelsen er en del af (ibid.: 12). Da kategoriseringerne er diskuteret i fællesskab i gruppen samt med vores vejleder, vurderer vi, at kategorierne er meningsgivende. Om der er konsistens mellem vores problemfelt og datasæt, må imidlertid vise sig i rapportens diskussion og endelige konklusion. 42

43 5. Resultater af indholdsanalysen Nedenfor vil vi fremføre de resultater, som den kvantitative indholdsanalyse af NewsHours og Inside Stories har afstedkommet. Af figurerne vil det fremgå, hvorledes kodningsmaterialet fordeler sig under de respektive parametre og udvalgte kategorier, som senere vil blive underlagt en grundigere analyse og diskussion (jf. kapitel 7). Hensigten er at se på, hvordan AJE på første og andet dagsordenssættende niveau udvalgte og vinklede nyhedshistorierne i registreringsperioden fra den 4. til den 17. marts Emnets geografiske placering I Figur ses en oversigt over, hvordan geografiske regioner repræsenteres i nyhedsdækningen. Heraf fremgår det, at der i gennemsnit er over en fjerdedel (27 %) af de registrerede indslag, der foregår i eller omhandler Mellemøsten. Til gengæld fylder nyheder fra Nordamerika kun 7 % af udsendelserne, og Oceanien er svagt repræsenteret. Figur NewsHour: Emnets geografiske placering Oceanien 2% Nordamerika 7% Sydamerika 12% Europa 20% Afrika 13% Asien 19% Mellemøsten 27% 43

44 Figur Inside Story: Emnets geografiske placering Oceanien 0% Nordamerika 16% Europa 8% Asien 24% Sydamerika 20% Afrika 16% Mellemøsten 16% Af Figur fremgår det, at Europa og Oceanien udgør de mindst repræsenterede geografiske kategoriseringer i Inside Story med 8 % af udsendelserne om Europa og ingen om Oceanien i løbet af registreringsperioden. De resterende regioner er mere eller mindre ligeligt repræsenteret, dog med størst repræsentation af Asien og Sydamerika, der præger henholdsvis en fjerdedel og en femtedel af udsendelserne Emnets tema Figur viser den gennemsnitlige forekomst af et givent tema per NewsHour. Heraf fremgår det, at en NewsHour gennemsnitligt indeholder 17 indslag per udsendelse, hvoraf gennemsnitligt 3,5 (svarende til 23 % eller næsten en fjerdedel) af disse omhandler historier kodet i kategorien politik, mens gennemsnitligt 2,2 (svarende til 14 %) af indslagene per NewsHour har kriminalitet som tema. Tallene viser således, at AJE s NewsHour-indslag i overvejende grad indeholder politisk nyhedsstof. Dette skal imidlertid vurderes med kategoriernes omfang in mente, da der som udgangspunkt kan placeres langt flere nyheder i kategorien politik end i den mere snævre kategori terror. 44

45 Figur NewsHour: Emnets tema 4 3,5 3 2,5 2 1,5 1 0,5 0 Af Figur fremgår det, at Inside Story i overvejende grad omhandler temaer inden for kategorierne politik (i 36 % af udsendelserne) samt krig og konflikt (i 32 % af udsendelserne). Terror-, katastrofe og tragedie- samt demonstrationskategorien har ikke være behandlet i nogle af de registrerede Inside Stories. 0,4 0,35 0,3 0,25 0,2 0,15 0,1 0,05 0 Figur Inside Story: Emnets tema 45

46 5.3. Hvem kommer til orde? Af Figur og fremgår det, hvilke kilder der er repræsenteret i henholdsvis NewsHour og Inside Story. I NewsHour ses en overvejende prioritering af lokale og berørte, hvilket omfatter øjenvidner, voxpop samt ofre. Fremtrædende er ligeledes kategorien eksperter, der udgør mere end en fjerdedel af de repræsenterede kategorier. Politikere og særligt universitetsforskere tildeles derimod relativt lidt taletid i NewsHour. Af diagrammet over Inside Story fremgår det, at indbudte medvirkende kodet under ekspertkategorien udgør over halvdelen af de repræsenterede i registreringsperioden. Hertil kommer en række universitetsforskere og interessenter, der udgør henholdsvis 16 % og 23 % af de indbudte medvirkende. Politikere såvel som lokale eller berørte er derimod svagt repræsenterede i Inside Story. 12% Figur NewsHour: Hvem kommer til orde? 29% 7% 17% 35% Universitetsforskere Interessenter Lokale og berørte Politikere Eksperter Figur Inside Story: Hvem kommer til orde? 56% 16% 23% 1% 4% Universitetsforskere Interessenter Lokale og berørte Politikere Eksperter 46

47 5.4. Reportere på stedet Specifikt for NewsHour blev der foretaget en kodning af, hvorvidt AJE havde en reporter i marken i de enkelte nyhedsindslag. Kodningstallene viser, at der i NewsHour 11.00, NewsHour og NewsHour er en reporter på stedet i henholdsvis 56 %, 56 % og 48 % af nyhedsindslagene. I løbet af registreringsperioden har der således været en reporter repræsenteret i gennemsnitligt lidt over halvdelen (53,33 %) af indslagene Konflikt i studiet Figur 5.5. viser, hvor ofte der blev registreret uoverensstemmelse eller konflikt mellem de inviterede gæster til debatten i Inside Story. Heraf fremgår det, at det kun er i omkring en fjerdedel af programmerne, at der optræder debattører med direkte modstridende holdninger. I 76 % af tilfældene er der således opstillet et debatpanel af mere eller mindre enige debattører. Figur 5.5. Inside Story: Konflikt i studiet Konflikt 24% Ikke konflikt 76% 47

48 5.6. Sammenfatning af indholdsanalysens resultater Ud fra indholdsanalysens resultater tegner sig en række tendenser hos AJE, der kan give os et indblik i, hvordan kanalen har udvalgt og prioriteret stoffet i NewsHour og Inside Story i den givne registreringsperiode. Nedenfor opsummeres indholdsanalysens hovedfund, som vil blive behandlet i diskussionen: Politik er den mest fremtrædende tematiske kategori. NewsHour synes herudover foruden en relativt høj vægtning af politik og kriminalitet at dække historier fra samtlige kategorier, mens Inside Story næsten udelukkende fokuserer på politik samt krig og konflikt. Mellemøsten fylder mest i NewsHour som geografisk kategori, mens der i Inside Story ses en mere ligelig repræsentation af regionerne, dog med mest stof fra Asien og Sydamerika. Mange lokale kommer til orde i NewsHour-indslag, mens Inside Story primært lader eksperter udtale sig. Der optræder reportere på stedet i mere end halvdelen af samtlige NewsHours. Direkte konflikt eller uoverensstemmelse mellem de indbudte gæster i Inside Story forekommer kun i en fjerdedel af udsendelserne, mens der er relativ enighed i tre fjerdedele af udsendelserne. 48

49 6. Diskursanalyser I nærværende kapitel foretages diskursanalyser af tre nyhedshistorier fra én NewsHour og to Inside Stories. De tre udsendelser er udvalgt blandt de registreringer, vi har baseret indholdsanalysen på, og er altså blevet sendt på AJE i denne fjorten dages periode. Udvælgelsen er foretaget, fordi visse karakteristika og pointer, som vi anser som vigtige for projektet, kommer til udtryk i netop disse udsendelser. Hvor indholdsanalysen kortlægger de mere åbenlyse tendenser hos AJE i forhold til prioritering af nyhedsindhold, kan den kvalitative diskursanalyse afsløre potentielt latente, meningsdannende elementer i nyhedsformidlingen. Diskursanalysen søger således ikke blot en analyse af det sagte, men ligeledes af det usagte, hvorfor udførelsen af de tre diskursanalyser involverer en subjektiv fortolkning og må vurderes med dette in mente. Som udgangspunkt kan analyserne udelukkende sige noget om de pågældende udsendelsers diskurs, men det er vores vurdering, at de tre udsendelser er repræsentative for den journalistiske udarbejdelse og fortolkning af nyhedsstoffet, som vi mere generelt har fundet hos AJE. McCombs (2004) beskriver, at analyser på andet dagsordensættende niveau kan skelne mellem framing og attribuering ( ) identifying the attribute defining the major theme of each news story versus a tally of the various attributes that appear throughout the sentences and paragraphs of each news story (McCombs, 2004: 547). Vi kan altså dels identificere en særlig frame eller vinkel, som karakteriserer det overordnede tema for hver nyhedshistorie, og dels identificere mere konkrete attributioner af personer, konflikter og relationer i kraft af varierende sprog- og billedbrug udsendelsen igennem. Den overordnede frame kan sidestilles med de temaer, som vi i den kvantitative indholdsanalyse har 49

50 placeret hver enkelt nyhedshistorie under. Således placerer de tre nedenstående nyhedsindslag sig respektivt under de overordnede temaer religion og politik. Heroverfor kan der, ved en nærmere analyse af indslagene, findes langt flere vinkler, italesættelser og attributioner, der fremmer forståelsen af, hvordan AJE præger seerens tanker om de enkelte historier på andet dagsordensættende niveau. I en kvalitativ analyse af disse framinger og karakteristikker kan vi begynde at skabe os en idé om alsidigheden hos AJE og forsøge at begribe, hvilken forståelseshorisont AJE bidrager til, samt hvorvidt der er tale om alsidig journalistik Diskursanalyse: NewsHour På basis af en fuld transskribering af NewsHour den 10. marts 2013 klokken 16 har vi manifesteret AJE s fremstilling af nyhedshistorierne i én unik udsendelse. Selve transskriberingen fylder 20 sider med beskrivelse af alle billeder i kombination med alt tekst og tale undervejs i udsendelsen. Idet NewsHour består af en lang række nyhedsindslag, der alle er vinklet forskelligt, vil en analyse af samtlige indslag blive for omfattende. I stedet vil vi vise, hvordan tre udvalgte nyhedshistorier i udsendelsen ud fra tekst, sprog og billedside kan analyseres til at indeholde framing med implicit betydningstillæggelse og attribution. De resterende nyhedsindslag fra den pågældende NewsHour vil vi tage med videre som eksempler i diskussionen, dog uden at underlægge dem denne deciderede diskursanalyse Chuck Hagel in Afghanistan: Italesættelser af Hagel, Karzai og Taliban Selvom den første nyhedshistorie med overskriften Chuck Hagel in Afghanistan er blevet placeret under det overordnede emne politik i vores indholdsanalyse, er det et typisk eksempel på en historie, der også læner sig stærkt op ad terror- 50

51 temaet med flere forskellige vinkler og historier undervejs i indslaget. Her foregår en række spændende attributioner og italesættelser af særligt USA s forsvarsminister Chuck Hagel, Afghanistans præsident Hamid Karzai og den islamistiske bevægelse Taliban samt fremlæggelser af parternes indbyrdes relationer. Således begynder studieværten på vurderende vis historien om Hagels besøg i Afghanistan med kommentaren: It is looking a little bit wobbly. More cracks emerging in the relationship between the US and Afghanistan. Herefter er der fuld dramatik på såvel billed- som tekstsiden, der understøtter konflikten mellem Hagel og Karzai, herunder billeder af eksplosioner, indespærrede fanger og amerikanske soldater. Hagels besøg italesættes som riddled with problems, og der bringes en tale af Karzai, hvori han beskylder USA for i al hemmelighed at afholde daily talks med Taliban og planlægge bombeangreb sammen. En senere interessant italesættelse er af netop Taliban, som på baggrund af en video fra Taliban tilsendt eksklusivt til Al Jazeera beskrives med ordene sophisticated, well organized, meticulous og i stand til incredible preparation and planning. Screenshot : Taliban-videoen fra NewsHour den 10. marts

52 At AJE vælger at bringe både Karzais tale med beskyldninger mod USA og store dele af Talibans indsendte video er interessant for vores alsidighedsdiskussion; fungerer de da som talerør for ekstremister, forsøger de at fremlægge sagen neutralt fra flere sider, eller er det en del af deres ideal om bringe hver en vinkel? Generelt fremstilles situationen konfliktfyldt og dramatisk gennem både sprogbrug, virkemidler på billedsiden og udvalget af klip, og man kan altså tale om et konstrueret dramatiseret narrativ. Der kan dog argumenteres for, at den taletid, Karzai og Taliban tildeles, sikrer en mere alsidig fremstilling, da disse parter ofte forfordeles i forhold til vestlige parter Pavevalget: Den katolske kirke skal moderniseres Pavevalget kan overordnet placeres under temaet religion. Framingen af pavevalget er imidlertid fra starten af indslaget ganske klar: Hvordan skal den katolske kirke klare udfordringerne i det 21. århundrede? Der skal vælges en ny pave, ( ) and one of the biggest issues he will face is how to modernize a faith that many believe are out of touch with the modern world, understreger studieværten. Catholic reform: Young Christians call for change hedder det i tekst-forklaringen, der dukker op, mens vi føres ind blandt teologistuderende på et italiensk universitet. Modstillingen mellem det traditionelle og det moderne bliver et fortælleteknisk greb, der går igennem hele indslaget på såvel billedsom tekstsiden. Således vises eksempelvis billeder af robeklædte kardinaler i luksusbusser og klip fra Peterspladsen med Peterskirken tordnende op i baggrunden, mens turister og forretningsmænd haster forbi. Også på billedsiden bliver det altså klart fremstillet, hvordan den traditionelle katolske kirke på samme tid står i kontrast til og er en uadskillelig del af den moderne verden. Cardinal electors will be locked away from outside world until pope is chosen hedder en forklarende tekst, som efterfølges af en næste faktuel forklaring af valgprocessen som a ceremony dating back to the 13th century. Den 52

53 indlejrede mening og attribution i kombinationen af billeder og tekst byder på en fortolkning af AJE s egen holdning; kardinalerne vil i den forældede ceremoni blive låst ude fra resten af verden - den moderne verden med dens borgere, der arbejder og deltager i demokratiet. Den katolske kirkes manglende transparens, og modsætningerne mellem den moderne og den katolske virkelighed, flyder ud over både billed- og tekstside, og indslaget sluttes da også af med ekspertkonstateringen: I really hope that there will be a majority of a two-third of all the cardinals, who are in favour of church reform, otherwise it really will get worse. Vinklen støttes ydermere af den efterfølgende, korte tillægshistorie i samme boldgade, som skildrer opsætningen af en moderne glasinstallation foran en katolsk kirke i Belgien med målet at symbolisere transparens. I tråd med Fairclough kan vi altså forklare, at AJE skildrer en særlig repræsentation af den katolske kirke og verden omkring i denne nyhedshistorie, der præges af dikotomien modernitet/traditionalisme. Kanalen præger dermed seernes forståelse af pavevalget i retning af, at den katolske kirke bør moderniseres - en holdning, som måske nok er gængs i en ikke-katolsk forståelsesramme, men som ikke desto mindre opstilles utvetydigt i disse indslag Valget i Venezuela: Venezuelas transition of power Dækningen af valget i Venezuela senere i den udvalgte NewsHour er et eksempel på en mere subtil meningstilkendegivelse og karakterisering fra AJE s side. Her er det relationen mellem de to valgkandidater, Maduro og Capriles, og graden af sympati for dem, som manifesteres. Således tilkendegives fra begyndelsen reporterens syn på sagen: The government really seems to have the advantage for many reasons. Number one is there is still a lot of emotion following the death of Hugo Chavez. Selvom nyhedsværten gør det klart fra 53

54 starten, at Maduro - som Chavez selv udnævnte som sin efterfølger - står stærkest blandt befolkningen, reduceres hans kandidatskab i det efterfølgende til at være en funktion af emotioner såsom sorg og savn over Chavez død. Også på billedsiden afspejles denne positionering af Maduro over for Capriles, da førstnævnte vises med ansigtet i halv-vrede folder, mens Capriles vises pegende og smilende, samtidig med at en speaker forklarer, at this is very much a country going from the mourning state into a new state and that is a transition of power. Også i interviewene med lokale handlende i byen Basquisimeto får underteksten Venezuela Election: Many voters looking for change. Her fremhæves Maduros manglende kompetencegrundlag, idet en af de adspurgte udtaler: I m worried that Nicholas Maduro will be president. He has had no formal education and was a bus driver. I would vote for Henrique Capriles. Mens billedsiden viser de handlende Capriles-støttere i deres daglige arbejde, lyder afslutningen på live-reporterens indslag: The race for the presidency is just beginning here, and every day counts. The opposition knows it doesn t have much time to convince Venezuela to change course. Den sproglige betoning af kapløbet om præsidentskabet og oppositionens kamp for at overbevise befolkningen skaber et dramatisk narrativ omkring en for AJE at se nødvendig magttransition og kursændring, hvis udfald endnu står i det uvisse. Med det endelige valgresultat på Maduros side og altså oppositionens nederlag kan vi tilbageskuende spørge til, om AJE mon med indslaget faktisk ønskede at give stemme til dem uden stemme, nemlig mindretallets støtter til oppositionen; om de mon blot vurderer Capriles som et nødvendigt magtskifte i Venezuela eller noget helt tredje? Denne fortolkning af AJE s subtile politiske dagsorden må selvsagt betragtes som en spekulation, som dog kan finde fodfæste i de framinger og italesættelser, som kanalen ellers i løbet af registreringsperioden foretog af dødsfaldet, valget og Chavez som statsleder. 54

55 6.2. Diskursanalyser: Inside Stories Vi skal i det følgende se nærmere på to Inside Stories fra henholdsvis den 5. marts og den 12. marts 2013 med henblik på at belyse, hvorledes relationer mellem indbudte medvirkende kan bidrage til en forståelse af nyhedsmaterialet. Analysen undersøger, hvilke ord AJE italesætter hændelserne med, samt i hvilken kontekst disse italesættelser fremtræder Sultanate of Sulu: Pawn or Legacy? Som altid i Inside Story får vi en informativ introduktion til konflikten; her mellem de stridende parter, den malaysiske regering over for et uvist antal Suluoprørsgrupper fra Filippinerne. Studieværten Jane Dutton styrer debatten fra studiet i Doha, Qatar, og herudover medvirker tre indbudte gæster over satellit. James Chin er professor i statskundskab og fra Kuala Lumpur, Malaysia; Harry Roque fra Manila, Filippinerne, er professor og advokat med speciale i brud på menneskerettigheder; og Lee Jones er professor i international politik og fra London, Storbritannien. Selvom de alle tre kvalificerer sig som eksperter eller universitetsforskere, kodes James Chin og Harry Roque som interessenter, da studieværten fremhæver dem som repræsentanter fra deres respektive nationer. De tre gæster repræsenterer hver deres side af sagen, og her er altså allerede opstillet en basis for konflikt. Selvom bølgerne aldrig går rigtigt højt i løbet af udsendelsen, fornemmer man alligevel det modsætningsfyldte forhold mellem de to modpoler, Chin og Roque. Eksempelvis da Chin får ordet og begynder at kritisere Roques udtalelser i stedet for at svare på studieværtens spørgsmål. Her virker Jones som den udenforstående, nærmest transcenderende part. Det går igen, at Chin og Roque udtaler sig om noget, hvorefter Dutton vender sig mod Jones eksempelvis med spørgsmålet: Do you agree with this? På denne måde konstitueres Jones som 55

56 en neutral part, der legitimt kan be- eller afkræfte de andres påstande. Studieværten positionerer altså Jones som diskussionens diplomatiske ordstyrer, og derved fremstår Jones som den mere neutrale ekspert, der ikke er påvirket af egne geopolitiske eller sociokulturelle interesser. Sidst i interviewet retter værten et spørgsmål specifikt henvendt til Jones formuleret på denne måde: Do you think both countries are gonna be mature enough to realise, they have too much to loose to allow this to escalate any further? Her ses et spørgsmål, der peger på, at værten vil have Lee Jones, professoren i international politik, til at vikle trådene ud mellem de to involverede og modstridende parter. Det, at hun bruger vendingen mature enough, kan indikere, at Jones skal agere opdragende over for de to lande, som Chin og Roque repræsenterer. Studieværten formår at relatere sig afbalanceret til gæsterne, men bruger alligevel Jones som videnscentral og får dannet et kommunikationsflow fra Jones til AJE præget af neutrale og frem for alt faktuelle informationer til sammenligning med de to andres påstande. Afslutningsvis i interviewet henvender værten sig til Jones med denne sætning: We are certainly gonna be keeping an eye on this and hoping that, Lee, you are absolutely right. Her kan der anslås et tydeligt tilhørsforhold til London-professoren, som modtager studieværtens anerkendelse. Han konstitueres som diplomat og ekspert, der på grund af sit neutrale London-blik og udenforstående status kan være mest rationel omkring situationen. Denne opstilling af to konfliktende parter med en diplomatisk mæglende part imellem ligger i tråd med det internationalt anvendte, journalistiske debatformat, som bringer modstridende synspunkter i spil gennem inviterede medvirkende i studiet. Formatet med den vestlige Jones som sandhedssiger er imidlertid et interessant fund på netop AJE s sendeflade, når man betænker deres ideal om at give stemme til det globale syd og adskille sig fra en almindeligvis vestlig dominans på nyhedsfronten. 56

57 The Failing State of Guantanamo Bay Denne Inside Story omhandler de indsatte i det amerikanske militærfængsel i Guantanamo Bay på Cuba. Vi introduceres indledningsvis for en række problemstillinger og modsætningsforhold som optakt til debat i studiet. Nedenstående ses et skema over henholdsvis billed- og lydside af denne introduktion, der dels synes at etablere AJE s framing af stoffet samt at karakterisere de involverede parter: Billeder Sprog Fra Guantanamo: hegn, gitter, beton Wide spread hunger strike Deteriorating conditions Skilt fra lejr: Camp Delta 1. Maximum Security - Honor Bound to Defend Freedom Vagttårn Why the US seems to have given up on closing the facility Amerikansk flag der blafrer i vinden ses gennem pigtrådshegn Fra studiet: I baggrunden kører optagelser af fanger fra Guantanamo Coughing up blood and loosing conciousness Obama underskriver papirer Barack Obama vowed to close down the facility 57

58 Skemaet giver et indblik i, hvorledes sproget suppleret med billedsiden er med til at generere og stadfæste betydning. Joint Task Force Guantanamos inskription Honor to Defend Freedom placeret på fangelejrens ydermur runger ironisk i samspil med indslagets ordvalg og den supplerende optagelse af et blafrende amerikansk flag set igennem lejrens pigtrådshegn. Denne sammenstilling producerer et modsætningsforhold mellem USA og den amerikanske regering på den ene side og Guantanamos fanger på den anden; en antagonisme, som videreføres i den efterfølgende debat. I tråd med Fairclough kan vi undersøge den indlejrede diskurs, hvorudfra AJE udvælger og portrætterer de involverede identiteter. I denne Inside Story opstilles ovenstående modsætningsforhold gennem en række forskellige attributter; de sultestrejkende, frihedsberøvede fanger, der lever under usle forhold, over for den indifferente præsident Obama, der på trods af sit løfte synes at have opgivet at lukke fangelejren. AJE bruger således disse kategoriseringer til at dreje vores opmærksomhed i én retning. Basens indsatte have been without food for 35 days, været udsat for very, very intrusive searches, abuse and affliction og have no prospect of being released any time soon. Denne offerstatus sættes i modsætning til diskursens antagonister; Obama, den amerikanske regering og Guantanamos fængselsbetjente. Obama who didn t step up to provide leadership, can t take a whiff of criticism og has bigger fish to fry sammenstilles med fængselspersonalet, hvis practices threatened to turn back the clock to the worst moments in Guantanamo s history. I udvalget af såvel ord som billeder tegner AJE et bestemt billede af forholdet mellem USA og de indsatte i Guantanamo. Der lægges med andre ord ikke skjul på, hvilke værdier AJE tillægger de to modparter, samt hvilken position kanalen indtager. 58

59 6.3. Sammenfatning af diskursanalyserne I analysen af ovenstående tre udsendelser ses en række tendenser, der går igen i såvel NewsHour som Inside Story. Disse påviser nogle af de fortælletekniske greb, AJE benytter sig af i formidlingen af deres nyhedshistorier. Af gennemgående træk er brugen af narrative nyhedsfremstillinger, herunder human interest stories, der bidrager til framingen af nyhederne. Disse fremstillinger omhandler i overvejende grad det globale syd og berettes primært af korrespondenter og live-reportere, der befinder sig der, hvor begivenhederne udspiller sig. I valget af ord og billeder opstiller AJE modsætninger og kontraster, der - foruden at overskueliggøre komplekse situationer - giver et indblik i, hvilke budskaber AJE ønsker at fremme. Denne tendens til holdningsbaseret journalistik, der ofte er eksplicit meningstilkendegivende, viser sig i samtlige af nyhedsindslagene. Af diskursanalysen fremgår det endvidere, at AJE ikke er bange for at fremvise en tilsendt Taliban-video, samt at konflikt ikke nødvendigvis er et kriterium for en god debat. 59

60 7. Diskussion Gennem indholdsanalysen og diskursanalyserne har vi sammenfattet en række resultater og tendenser. Disse vil vi her diskutere nærmere med udgangspunkt i vores datasæt, AJE s placering i mediebilledet og selvforståelse samt teorier vedrørende nyhedsformidling. Vi benytter os af den transskriberede NewsHour fra d. 10. marts 2013 kl. 16 og de to transskriberede Inside Stories fra henholdsvis d. 5. og d. 12. marts, begge 18.30, og vi vil herefter referere til dem som de transskriberede udgaver Reportere i marken Som det fremgår af vores indholdsanalyse af NewsHour, bruger AJE i gennemsnit live-rapportering i 53,33 % af deres nyhedsindslag. Vi vil i det følgende diskutere, hvorvidt det bidrager til sendefladens eksklusivitet at være eneleverandør af nyheden på stedet, og hvilken indflydelse det har på kanalens alsidighed. AJE har flere hundrede reportere udstationeret i hele verden. Mange af disse er lokale reportere, der dagligt lever i de områder, de rapporterer fra. Man må derfor gå ud fra, at de har bedre adgang til og mulighed for at få lokale og berørte parter i tale og har en større indsigt i konteksten for det rapporterede. Alt dette gør det nemmere at sætte mennesket i centrum af historien, og de sætter også en ære i deres globale tilstedeværelse - i en reklame for sig selv proklamerer speakeren eksempelvis, at when people need to be heard (...) Al Jazeera has teams on the ground. Dog kan man også problematisere AJE s massive brug af live-reportere, da det overordnede indtryk af historien kan opleves som styret af reporteren. Et 60

61 eksempel på dette ses ved en live-rapportering i Kabul, hvor den britiske reporter Sue Turton præger nyhedsformidlingen ved at fortolke på en endnu ikke indtruffet begivenhed: You can t imagine that would go down very well. Når reporteren på denne måde kommenterer situationen, kan man stille spørgsmålstegn ved, om sagligheden ikke ville sikres bedre ved at interviewe en ekspert i studiet. Den åbenlyse vurdering strider i hvert fald imod det positivistisk funderede objektivitetsbegreb og bliver i stedet subjektiv meningsjournalistik. Et eksempel på dette ses tydeligt i den transskriberede NewsHour, hvor reporteren slutter indslaget med denne kommentar: There is one point of agreement: It is nearly impossible to wipe the slate clean after a forty years rule. Faren ved en sådan formidlingsform er, at journalistens holdningsprægede udtalelse kan blive opfattet som fakta eller konstatering, da journalisten står som repræsentant for den neutrale formidling (Burton, 2005: 280). Reporternes empati og indlevelse i nyhedsformidlingen behøver dog ikke nødvendigvis at være uhensigtsmæssig. Den følelsesbetonede fremførelse, som lader nyheden gå ind under betegnelsen bløde nyheder (jf. kapitel 3), kan have til formål at inddrage seeren på bedste vis samt at fordre identifikation. Dette kan sammen med reporternes fysiske tilstedeværelse i brændpunkterne give et grundigt og alsidigt indblik i begivenhederne. AJE benytter sig ofte af enten lokale reportere eller korrespondenter med et udvidet kendskab til deres dækningsområde. Some are young an unpolished, but many have genuine, enthusiastic interests in the people and events they cover, and this is reflected in their work (Seib, 2012: 196). Som Seib fremfører det, har AJE således, i brugen af lokale og interesserede reportere, besluttet at være evigt nærværende i deres journalistik frem for at bero sig på såkaldte parachute journalists, der blot kortvarigt er til stede på dækningsområderne. Den lokale reporter har således med stor sandsynlighed nemmere ved at få 61

62 lokale i tale samt at lade dem uden stemme komme til orde. Herved tilbyder AJE altså sit publikum et eksklusivt indblik i den givne nyhed Den narrative tilgang og human interest stories Af vores udvalgte diskursanalyser fremgår det, at AJE i mange indslag benytter sig af narrative, bløde tilgange i formidlingen af deres nyhedshistorier. Dette afsnit vil omhandle AJE s brug af human interest stories og narrative fremstillinger for hermed at diskutere, hvilken betydning disse har for en alsidig nyhedsdækning. En nyhed vil altid blive konstrueret på grundlag af, hvilke kilder journalisten har haft til rådighed. Derfor afhænger nyhedens framing også i høj grad af de oplevelser og erfaringer, kilden fremlægger for journalisten. Som Burton betoner, vil nyhedsformidling altid være en forfattet fortælling, som beskriver fakta, men samtidig er underlagt fortællemæssige tilgange for at skabe en fælles forståelse og mening i det fællesskab, nyheden kommunikeres i: It is difficult to argue that news may be defined as anything other than ideological work. It patently brings us version(s) of the world; it brings certain kinds of understanding of the world, and indeed of what we refer to as the truth and as reality. (Burton, 2005: 278) AJE s brug af human interest stories stemmer overens med deres brandidentitet som en nyhedskanal, der sætter mennesket i centrum. Både vores kvalitative analyse samt kodningsresultaterne af indholdsanalysen viser, at lokale, berørte og ofre ofte kommer til orde i NewsHour. I flere indslag skabes narrativer med lokale som ramme for historien - eksempelvis ved at starte indslaget hos en grønthandler i Spanien for derefter at tale om storpolitik og økonomisk krise for til sidst at runde af hos grønthandleren igen. På denne måde bliver nyheden spundet ind i et human interest-narrativ, hvor de menneskelige perspektiver 62

63 understreges ved både at vise dem først og sidst i stil med fiktionens hjemmeude-hjem-fortælling. Også i Inside Story åbnes ballet ofte med en personlig historie om overgreb, afsavn, eller hvad det måtte være - eksempelvis i programmet Child Brides - How Old is too Young to Marry? Her starter udsendelsen med en ung kvindes beretning om, hvordan hun som barnebrud blev voldtaget og mishandlet af sin daværende mand. Det er eksemplarisk, at udsendelsen starter med en introduktion til konflikten og de menneskelige og sociale konsekvenser, den har haft, for herefter at indlede en mere generel diskussion. Her følger to eksempler på human interest stories fra den transskriberede NewsHour, som optræder i diskursanalysen. Den første historie omhandler atomkatastrofen i Japan tilbage i Her sendes et dramatisk indslag om skovene i Fukushima, som ligesom mange andre områder stadig er ubeboelige. I indslaget ser vi en ældre mand, som sidder alene ved et bord. Hans kone satte ild til sig selv og døde, da de måtte forlade deres hjem efter atomkatastrofen. Narrativet er dramatisk med vendinger som deadly consequenses og følelsesladet, som man hører i mandens udtalelse: Whenever I think about my wife the anger comes back to me. Living as an evacuate has so much pain, they don t understand, I cannot forgive them. Reporteren runder indslaget af med en afsluttende kommentar på atomkatastrofen, som har efterladt enkemanden med a lonely and hollow existence. Udvælgelsen af den japanske enkemand som kilde, framingen af historien og reporterens kommentarer medvirker til, at seeren skal blive følelsesmæssigt berørt. Der er hermed ikke nogen tvivl om, hvem der er offeret, eller hvad vi skal føle for ham. Det andet eksempel er et indslag om blyforgiftning i Nigeria. På billedsiden ser man en grædende baby i en kvindes arme, mens reporteren proklamerer: Waima is one of the victims. She has brain damage because of lead poisoning. She also lost four of her siblings to the disaster. Now it is her grandmother who 63

64 looks after her. Her får bedstemoderen også lov til at udtale sig, igen med en stærk effekt af følelsesbetonet identifikation: I feel overwhelmed. I just can t understand why this is happening. If help had arrived early maybe some of my grandchildren would be alive today. Now look at our situation. Også her afsluttes indslaget med reporterens dramatiserende bemærkning efter et klip fra et hospital med flere syge børn, heriblandt pigen Mahina: "But for many of them like Mahina the clean up may be too little too late. Virkeligheden repræsenteres altså ud fra ofrenes synsvinkler, og ligeledes refereres der til, hvem der er fjenden i foretagendet - i disse eksempler henholdsvis den japanske og nigerianske regering, der italesættes som at have svigtet deres borgere. Denne fremstillingsfacon kan ligeledes have elementer af fiktionens fortælleform, hvor der bliver lagt vægt på at portrættere protagonisten over for antagonisten, hvormed det journalistiske objektivitetsideal udfordres. Indslagene fra Fukushima og Nigeria er bygget op som handlingsmættede narrativer, hvor ikke blot de berørte, men også i høj grad reporteren spiller en rolle og griber fat i det menneskelige med en appel til følelser, som har til hensigt at få seeren til at føle empati, spænding og samhørighed. På denne måde kan man altså sige, at den narrative human interest story fungerer som vedkommende for seeren, som samtidig bliver i stand til at identificere sig med verdens ofre - en modsatrettet udgave af konstruktive nyheder. Dette fokus på følelser kan være et produkt af AJE s bestræbelser på også at give de magtesløse en stemme i mediedækningen. Ved at høre fra dem, som lider, forstår man bedre den smerte, som eksempelvis en krig forvolder. Alt er dog ikke lidelse og ødelæggelse, og der er klare tendenser til, at AJE i en vis grad også prioriterer konstruktive nyheder, der handler om menneskets vilje til at overkomme katastrofer - altså en art lovprisning af den menneskelige race (Burton, 2005: 280). Denne form for konstruktiv framing kan forstås som en tilstræbt alsidighed. Eksempelvis omhandler de fleste indslag med overskriften 64

65 Syria - The War Within civile syrere, som trods krig, død og ødelæggelse og forsøger at få det bedste ud af livet. Her kan nævnes to oprørere, som gifter sig; en civil, som forsøger at genetablere elektriciteten i sin landsby; og nogle kvinder i en flygtningelejr, som tilegner sig nye færdigheder. Altså fortællinger om de ting, som ikke normalt fylder i mediedækningen af borgerkrigen i Syrien. I stedet for at vise billeder af soldater og nævne motiver som frihed og demokrati viser man, hvordan virkeligheden er, og lader civile forklare, hvordan de får deres hverdag til at fungere på trods af krigens stridigheder. Her består alsidigheden i, at man får et andet indblik i konflikten end bare de storpolitiske elementer. De bløde nyhedsindslag hos AJE er dog stadig styret af nyhedskriterier for den hårde nyhed, forstået således, at det netop er de historier, som er aktuelle på dagsordenen, som AJE vælger at frame som et narrativ, hvor en lokal kommer til orde som repræsentant for en større ubelyst gruppe i det globale syd Samspil med de sociale medier Sociale medier er blevet en fast bestanddel hos nyhedsmedier i den moderne verden og præger ikke mindst AJE s nyhedsdækning. Især Facebook, Youtube og Twitter bliver flittigt brugt i NewsHour og Inside Story og kan ud fra vores registreringer fortolkes som medvirkende til en alsidig beskrivelse af virkeligheden. Eksempelvis blev en YouTube-video optaget af en aktivistgruppe i Syrien brugt i den transskriberede NewsHour og efterfulgt af studieværtens kommentar: Al Jazeera independently verifies this is what these pictures show and this is what we believe. Her bliver en YouTube-video altså brugt som en troværdig kilde og ikke blot som kommentar til en debat. YouTube-videoer lavet af lokale giver generelt mulighed for at få billedmateriale, der kan være optaget umiddelbart 65

66 under en pludseligt opstået begivenhed, før AJE og andre nyhedsstationer bliver klar over, at der er noget at rapportere. Adgang til sådanne optagelser kan derved også sikre eksklusiv nyhedsformidling for AJE. Brugen af Facebook er den mest markante og fungerer som et middel til at lade almindelige mennesker komme til orde - derved legitimerer man også borgernes subjektive holdninger som relevante i politisk og samfundsrelateret debat. Eksempelvis blev der efter Chavez død oplæst Facebook-kommentarer som reaktioner herpå. Man kan forestille sig, at formålet er at nedtone den ellers meritokratiske ekspertdebat og gøre det klart, at AJE s nyheder er både for og om den almene borger. Det virker dog også til, at brugen af sociale medier, som for eksempel Facebook, har udviklet sig til en selvfølgelighed. Man kan derfor stille spørgsmålstegn ved, om det er et specifikt ønske fra AJE s side at vise den almene borgers synspunkter, eller om det blot er blevet en standardprocedure i forlængelse af nyhedsstrømmen. Også i Inside Story bringes der ofte kommentarer fra seerne gennem Facebook og Twitter, hvilket gør programmet levende, da det kan ændre sig med seernes og eksperternes input. Dette sker på trods af, at langt de fleste Inside Stories er skarpt vinklede, som man kan se i resultaterne af vores kodning. Seerkommentarerne optræder dog ofte i slutningen af udsendelsen og italesættes sjældent. Det, at seernes kommentarer på denne måde står for sig selv i debatten, kan undre og skyldes måske, at man vil lade seerne tro, de influerer diskursen, uden at det egentlig påvirker ekspertdebatten i studiet. Under den transskriberede NewsHour var en blogger medvirkende over satellit. Umiddelbart udmærkede han sig som ekspert i kraft af netop at være blogger (og iraner, da indslaget omhandlede Iran) - dette gav ham friere tøjler i forhold til sine udtalelser, da han ikke var bundet af ansvar for evidens eller saglighed, hvilket han også udnyttede. Et eksempel på dette ses i hans kritiske udtalelser om Iran: They say that theocracy and hypocrisy, they stand similar, and I think 66

67 they are related to each other and the Islamic theocracy is no exception from hypocrisy either. Ved at lade rigtige mennesker præge diskursen på denne måde fjerner AJE sig lidt fra en elitær ekspert-vinkel, men nærmer sig til gengæld den menneskeliggørelse af nyhederne, som de er stolte af og blandt andet understreger i de etiske retningslinjer. Denne demokratisering af nyhedsformidlingen kan altså forstås som et alsidigheds-, folkeligheds- og demokratiseringsprojekt, som forandrer nyhederne fra at være oplysning til borgeren om samfundet til at være oplysning til samfundet om borgeren (Esmann, 2002: 28-29) Eksperternes stemme AJE proklamerer, at de vil give stemme til dem uden stemme, men ud fra indholdsanalysens resultater bliver det tydeligt, at eksperter er den gruppe, som tildeles mest taletid på AJE i Inside Story. På trods af at vi har påvist, at seerne kommer til orde i gennem de sociale medier, udgør eksperterne 56 % af debattørerne i Inside Story. Under halvdelen af gæsterne er altså interessenter, lokale og berørte eller politikere. Dette er ikke i fuld overensstemmelse med ideologien om at have mennesket i centrum, men vi udleder, at AJE prioriterer at give taletid til eksperterne, fordi de sandsynligvis vægter at have så neutrale parter som muligt, der ikke har direkte interesse i eller ligefrem repræsenterer en part i den nærværende konflikt. I diskursanalysen Sultanate of Sulu medvirker to interessenter og én ekspert. Selvom interessenterne er i overtal, er det tydeligt, at den britiske ekspert af værten italesættes som den diplomatiske, neutrale part og derfor i flere tilfælde 67

68 får det sidste ord. "Ekspert-gebetet" fremstilles altså som troværdighedssikrende over for de subjektive interessenter. Selvom valget af eksperter kan være alsidigt, spiller AJE's status som international kanal en væsentlig rolle. Gæsterne i studiet i henholdsvis NewsHour og Inside Story skal nemlig være i stand til at tale engelsk, og dette udvælgelseskriterium medfører en fare for, at programmerne bliver lige så eliteorienterede, som de gerne ville være orienterede mod folket. Det bliver altså sværere for dem uden stemme at komme til orde, hvis de ikke kan tale forståeligt og flydende engelsk (Figenschou, 2012: 49). Tendensen kan opfattes som et iboende paradoks i AJE s samtidige ideal om at ville være globalt forståelig og lokalt forankret. Dette er ikke nødvendigvis en mangel på vilje til at leve op til de etiske retningslinjer fra AJE s side, men et eksempel på hvordan etiske overvejelser og principper også ligger under for forståelsessikrende parametre i global nyhedsformidling. Spørgsmålet er, om AJE skaber en alsidig debat ved deres valg af eksperter, og hvordan de i så fald gør det? 7.5. Konflikt og studiedebatter Vi finder det interessant at undersøge, hvordan konflikt kommer til syne i AJE s programmer, og om alsidighed opnås ved at sætte forskellige holdninger op mod hinanden. Er der andre måder at skabe alsidighed på? Især opbygningen af Inside Story er interessant i en diskussion af, hvorvidt konflikt er afgørende for alsidighed i en debat. I den gængse opfattelse må et debatprogram indeholde konflikt, for at der kan være tale om en reel debat. Men da vores kodningsresultater viser, at der kun hersker uenighed mellem debattørerne i cirka en fjerdedel af programmerne, kan man med lempe udlede, at konflikt i den klassiske forstand ikke nødvendigvis er 68

69 et kriterium for en god nyhed eller debat på AJE. I de fleste tilfælde er vinklingen meget skarp, og debattørerne supplerer - frem for modsiger - hinanden. Konflikt er ofte afgørende for nyhedskanaler som AJE, men der er også opstået nye bestræbelser på at se verden på en ny måde. Selvom AJE benytter sig af det klassiske konfliktkriterium i deres nyhedsdækning, gør de ligeledes brug af konsensus og konstruktive nyheder (jf. kapitel 3). Det er meget brugt i nyhedsformidling, at flere forskellige syn på en sag bidrager til alsidigheden. Ved at fremstille historien fra forskellige vinkler belyses den bredt og giver modtageren bedre mulighed for selv at tage stilling. Når modsætninger og uoverensstemmelser dramatiseres i nyhederne, går det ind under konfliktkriteriet, men alt i alt tyder det dog på, at denne form for alsidighed ikke nødvendigvis er noget, AJE tilstræber. Et eksempel er i Inside Story-udsendelsen om Guantanamo, hvor ekspertpanelet består af en pensioneret amerikansk officer, en juraprofessor med ekspertise i menneskerettigheder samt en advokat for en gruppe fanger i Guantanamo. Her er de alle enige om omstændighederne, men supplerer hinanden gennem deres forskellige faglige perspektiver. Ved at have tre enige eksperter bruger AJE tiden på at komme i dybden med den vinkel, der er lagt. Der gøres altså snarere brug af kriterier som konsensus og konstruktive nyheder, hvor en gruppe eksperter med samme forståelse af konflikten forsøger at diskutere konstruktive løsninger. Dette stemmer også overens med tanken om, at konfliktkriteriet kan være overfladisk og utroværdigt. Frem for at stille gæster op imod hinanden benytter AJE sig af at invitere relevante eksperter på området og lade disse fremføre argumenter på ligelig vis. Debatten skaber dermed muligheder for at finde løsninger i stedet for bare at være underholdende og dramatiske. Generelt handler tv-debatter ikke blot om at komme frem til konklusioner, men også om at fastholde seernes interesse og underholde dem. Her kan åbenlys konflikt mellem eksperterne være med til at sikre spændingen - også når 69

70 alvorlige og komplekse problemstillinger tages op. AJE er en nyhedskanal, der som andre tv-kanaler er afhængige af seere for at bevare deres eksistensgrundlag, og de må som alle andre kanaler også trække på fortælleteknik og andre tilgange, der kan gøre nyhederne relaterbare og vedkommende. Netop derfor er det også interessant, at vores kodninger kun har påvist en decideret konflikt mellem eksperternes holdninger i en fjerdedel af de registrerede Inside Stories. Altså skal alsidigheden måske findes andre steder end i konfliktkriteriets sort/hvide opdeling af eksperternes udsagn, nemlig ved at der bliver sat fokus på sjældent italesatte problematikker, og på hvordan mennesker lider under politiske og sociokulturelle strukturer Det politiske fokus I indholdsanalysens resultater viste politik sig som det hyppigst anvendte tema for såvel nyhedsindslagene i NewsHour som for debatterne i Inside Story. Således måtte gennemsnitligt 3,5 ud af 17 indslag kodes under kategorien politik i NewsHour, mens 9 Inside Stories ud af 25 omhandlede politik. Også krig og konflikt samt kriminalitet var hyppigt anvendte temaer med respektivt 1,5 og knap 2,5 indslag per NewsHour og hele 8 Inside Stories med krig og konflikt som tema. Vores diskursanalyserede Inside Stories er ligeledes placerede under krig og konflikt og politik som repræsentanter for en generel tendens. Karakteriseringen af kategorierne har som tidligere nævnt været præget af subjektive vurderinger, og mange af kategorierne vil altså overlappe hinanden. Eksempelvis vil mange historier omhandlende krig og konflikt også have meget at gøre med international politik. At krig og konflikt samt politik fylder en så betydelig del af vores datasæt kan skyldes, at disse kategorier er bredere og potentielt rummer flere situationer og emner end eksempelvis en kategori så forholdsvist begrænset som terror. Man kan dog også argumentere for, at vores 70

71 resultater afspejler, at det netop er nyheder om konflikt og politik, som AJE tillægger størst nyhedsværdi; et fokus, der stemmer fint overens med deres selvforståelse og idealer om at skabe en ny journalistik, der kan påvirke international politik - både i forhold til at give oversete grupper opmærksomhed, blotlægge samfundets magtstrukturer samt ikke at lade regeringer slippe af sted med svigt og skjulte dagsordener. Når politiske dagsordener fylder så meget på AJE s sendeflade, bliver det af væsentlig betydning, hvem der i så fald får stemme i nyhedsdækningen. Med brugen af sociale medier i henholdsvis NewsHour og Inside Story giver AJE den almindelige borger mulighed for at præge den politiske dagsorden, og det er således ikke kun politikere og andre magthavere, som bestemmer, hvad der er relevant for verdenssamfundet. Herudover er AJE s bestræbelser på at dække det politiske liv i anden- og tredjeverdenslande med til at rykke den internationale magtfordeling; dette sikrer en mere alsidig dækning af regioner, som før blot er blevet portrætteret som fattige og forsømte. Spørgsmålet er bare, om AJE gør dette. Hvor præsidentvalget i Kenya har fået massiv dækning i NewsHour, har flere andre indslag omhandlet epidemier og andre dårligdomme på det afrikanske kontinent, herunder historien om blyforgiftning i Nigeria. Den analyserede Inside Story, Sultanate of Sulu, hvor briten Lee Jones af studieværten favoriseres frem for sine malaysiske og filippinske kolleger, må også siges at stride imod AJE s ideologiske overbevisning. Men hvilken agenda er på spil, når værter og reportere ytrer personlige kommentarer, og hvordan påvirker det den mediepolitiske dagsorden, som AJE er med til at sætte? 7.7. Den dagsordensættende funktion Af diskursanalyserne fremgår det, at AJE s nyhedsværter og reportere anlægger en mere subjektiv tilgang til journalistikken. Der lægges til tider ikke skjul på 71

72 personlige holdninger, hverken i præsentationen af nyheden eller i framingen af indslagene, der ofte bærer præg af implicitte værdisætninger og meningstilkendegivelser. Det kan derfor diskuteres, hvad denne subjektive tilgang til journalistikken har af betydning for AJE s alsidighed. I diskursanalysen af NewsHour-indslaget om valget i Venezuela illustreres denne meningstilkendegivende journalistik, som AJE ser ud til at benytte sig af. I indslaget kommer det hurtigt til at fremstå som, at studieværten ser Capriles som den foretrukne valgkandidat, selvom det er Maduro der står stærkest i meningsmålingerne. Som seer bliver man præsenteret for forklaringen: at det er folkets savn til Chavez, der er afgørende for hans placering i meningsmålingerne. Spørgsmålet er, om det er AJE s intention, gennem studieværten, reporteren og brugen af billeder, at få ledt seernes tanker hen på, at Capriles skal fremstå som det bedste valg, eller om det er ren og skær fakta, der bliver fremlagt. En neutral rapportering ville formentlig blot have fortalt, at Maduro lå stærkest i meningsmålingerne, og at folket stadig udtrykte savn til Chavez. Tendensen til meningstilkendegivelse ses ligeledes i en registreret Inside Story, der omhandler den katolske kirke. Her diskuteres frem og tilbage om forholdet mellem kirken og brugen af prævention. Da programmets indbudte præst argumenterer for, at forbudet mod prævention skal forstås som respect for life, samt at der bør fokuseres på afholdenhed, afbryder studieværten ham imidlertid med kommentaren: Well, it s also very good in the fight against AIDS, for herefter at flytte fokus fra præstens synspunkter. Studieværten giver her uden omsvøb sin mening til kende og styrer på denne vis debattens dagsorden. Dette indslag understøtter videre diskursen i analysen af pavevalget, der fokuserer på en nødvendig modernisering af den katolske kirke. Det, at AJE vælger at lade deres dagsorden blive præget af subjektive meninger og holdninger, er interessant i forhold til, at holdningsbaseret journalistik 72

73 generelt opfattes som en uskik inden for det journalistiske felt (jf. kapitel 3). Reel objektivitet kan ikke eksistere inden for journalistikken, da der altid bliver foretaget en subjektiv vurdering af, hvilke fakta der skal med i udsendelsen. Samtidig indebærer fænomenerne gatekeeping og framing, at nyheder altid må opfattes som socialt konstruerede virkelighedsbilleder. Det er dog bemærkelsesværdigt at fremføre så klare, personlige holdninger, som studieværterne og reporterne undertiden gør på AJE. Så selvom objektivitet er et ideal inden for nyhedsparadigmet, som AJE er en del af, kan det diskuteres, om de overhovedet tilstræber det. Spørgsmålet er, om AJE fremstår mindre alsidige, når de på denne måde vælger side i eksempelvis en politisk debat Al Jazeera English vender nyhedsstrømmen fra syd mod nord Det har fra første dag været Al Jazeeras og dermed også AJE s vision at vende strømmen af nyheder fra syd mod nord i kontrast til de vestlige medier. Denne målsætning i sig implicerer en forestilling om nyheder som diskursive konstrukter frem for objektive enheder og knytter an til mediernes dagsordensættende magt. Vores registreringer af de to programmer på AJE har givet et udsnit af, hvilke geografiske placeringer der prioriteres i kanalens udsendelser. Mellemøsten ligger på programmet NewsHours klare førsteplads, da cirka 27 % af de emner, der behandles i nyhederne, primært foregår i denne region. Dette alene giver udtryk for, at AJE fokuserer mest på, hvad de selv definerer som syden. Så enkelt er det dog ikke. Europa er nemlig den region, der fylder næstmest på nyhedsfladen med hele 20 %. Dette strider umiddelbart imod AJE s egen vision om at vende nyhedsstrømmen, da syden ikke blot defineres ud fra geografi, men ligeledes ud fra hvem der bliver hørt og får taletid i de vestlige medier. Derfor kan Europa af 73

74 gode grunde ikke karakteriseres som en sydlig region. Men man er selvfølgelig nødt til at tage den samlede emnefordeling med i betragtning, og med dette overblik bliver det tydeligere, hvilke nyheder AJE bedriver. Nok er Europa den næststørste kategori, men den bliver straks efterfulgt af Asien med cirka 19 % af nyhederne, Afrika med cirka 13 % og Sydamerika med cirka 12 %. Alle disse tre sidstnævnte områder vil ud fra AJE s optik blive defineret som tilhørende det geografiske syd, og samlet set betyder dette, at mere end 70 % af AJE s nyheder kommer herfra. Kun knap 30 % af nyhederne kommer fra nord: Europa (20 %), Nordamerika (7 %) og Australien (2 %). Dette viser tydeligt AJE s selvvalgte ubalance i nyhedsflowet, og man kan fastslå, at AJE reelt vender nyhedsstrømmen. Yderligere bør det nævnes, at Europa fylder særligt meget netop i vores udsnit på grund af pavevalget, der forløb i den periode. Pavevalget er en stor, international begivenhed, der er dømt til at fylde meget, ligegyldigt hvilken nyhedskanal der måtte bringe den, og dette bevirker selvfølgelig, at der meget muligt kan have været et uforholdsmæssigt stort fokus på Europa fra AJE s side i denne periode. Dette støtter derfor også AJE s samlede vision om at fokusere på det globale syd. I forhold til Europa er det en vigtig pointe, at her faktisk også er lande at finde, som tilhører det globale syd nyhedsmæssigt omend ikke geografisk. Det vil sige, at de ligesom eksempelvis Asien og Afrika ikke prioriteres i vestlig nyhedsdækning. Her er tale om blandt andet de østeuropæiske lande, der er kodet under Europa, men som stadig kan regnes blandt AJE s underbelyste globale syd, som altså ikke blot skal forstås geografisk. Som en Doha-tilknyttet nyhedsvært forklarede fænomenet: If a husband is the North, his wife is the South. If the politician is the North, his driver is the South. If I am the North in this office, the coffee guy in a yellow jumpsuit (...) he is the South 74

75 (Figenschou, 2012: 42-43). Det er disse oversete grupper af individer, som AJE vil dække. Når AJE vil vende nyhedsstrømmen, skal det ikke kun forstås som et øget fokus på syden i sig selv. De vestlige medier dækker jo i et vist omfang også disse regioner, men deres nyheder er ikke af samme karakter som dem, der ses på AJE s sendeflade. Her er AJE s pointe, at vestlige medier vil oftest fokusere på armod og katastrofer, der i yderste instans kan have konsekvenser for Vesten - eksempelvis hungersnød i Østafrika, der kan skabe øget vækst i flygtninge, som kommer til Europa. Allermest centralt er beskaffenheden af de historier, AJE bringer: By setting aside the parochialism that characterizes so much coverage from traditional news organizations, particularly those in the United States, AJE provides its audiences with a more truly global perspective (Seib, 2011: 196). Dette globale perspektiv giver de ved eksempelvis at dække Afrika på deres politiske og økonomiske fremgang og ikke blot omkring krig og hungersnød samt ved at bringe Sydøstasiens rige kultur i spil frem for at fokusere ensidigt på fattigdom og humanitære kriser. AJE giver deres seere et mere sandfærdigt globalt perspektiv, da de bruger mere sendetid på for eksempel politik (23 %), kriminalitet (14 %), kultur og videnskab (11 %) samt krig og konflikt (10 %) og i høj grad gør brug af et narrativt aspekt, hvor de lokale og berørte (cirka 35 %) kommer til orde som informationskilder 5. Dette er måden, hvorpå AJE formår at vende nyhedsstrømmen fra syd mod nord i samspil med deres ønske om at give stemme til dem, der ikke normalt har stemme i mediebilledet. 5 Da vi ikke har kodet for sammenhængen mellem emnets tema og geografisk placering, har vi ikke resultater fra indholdsanalysen for denne korrelation. Pointen beror derfor på det indtryk, vi generelt har fået gennem registreringerne, og fremhæves desuden hos Seib (2012) og Figenschou (2012). 75

76 7.9. Ingen mening er for stærk Både for Al Jazeera Network og for AJE har det altid været en hjertesag at bringe nyheder om emner, hvor ingen vinkler, meninger eller alternative sider af sagen går tabt i den journalistiske proces. Ud fra sloganet The Opinion and the Other Opinion er der i princippet ingen mening, der er for stærk, for ladet eller for radikal til AJE. Dette var i mange år medvirkende til, at Al Jazeera Network blev udeladt af den internationale verdenspresse domineret af de store vestlige medier og samtidig blev dømt partisk og utroværdig. Al Jazeera Network var nemlig det eneste medie, der bragte den såkaldte Other Opinion - den anden mening - fra Vestens udtalte fjender og lod alt, lige fra Al Qaeda-terrorister til Talibankrigsherrer og tjetjenske oprørsledere, få taletid på deres kanaler. Disse grupper, der af Vesten blev dæmoniseret som fjender og forsøgt tiet ihjel af pressen, fik af AJE lov til at fremsætte deres holdninger på lige fod med alle andre. På denne måde kan man tale om, at AJE skaber et forum, hvor man som nyhedsformidler ikke behøver at billige sine debattørers meninger, men at de på trods af dette i lige så høj grad fortjener en plads i solen. Nogle vil nok mene, at dette er en del af debatformatets normale opsætning, men AJE mener, at det ikke er tilfældet i flere af de vestlige medier. Sloganet om, at ingen mening er for stærk, bevirker, at AJE fremstiller disse - i en vestlig optik slyngler og banditter og frem for alt fjender - som mennesker, uden de samme forbehold, den vestlige presse tager. AJE undgår samtidig at fornedre eksempelvis Taliban ved at turde - gennem den indsendte video - at vise dem som det sofistikerede og velorganiserede netværk af trænede krigere, som de umiddelbart er (jf. afsnit 6.1.1). Heroverfor bliver Taliban i vestlige medier i højere grad fremstillet som primitive huleboere. 76

77 Dette er også en måde, hvorpå AJE formår at vende strømmen af nyheder fra syd mod nord. Ved på denne måde at gøre op med disse Vestens etablerede fjendebilleder og bringe alle tænkelige meninger på bordet lever AJE op til deres egen vision om at give et alsidigt billede af virkeligheden Den globale alsidighed I AJE s retningslinjer lægges i høj grad vægt på behovet for alsidighed, og det er, efter eget udsagn, noget af det primære, som AJE stiler efter i deres udsendelser. Men her opstår også det første modsætningsforhold i deres selvforståelse. Man kan diskutere, hvordan man kan opsøge alsidigheden i meningen og den anden mening, mens man samtidig proklamerer et fokus på det globale syd. Er det overhovedet muligt at bringe hver en side af sagen, hver en vinkel af historien og samtlige meninger frem i lyset, samtidig med at kanalen udlever deres ideologiske projekt om at empower the powerless and give voice to the voiceless? Vores registrering og kodning viser tydeligt, at AJE lever op til sin egen idé om, at det globale syd bør være i fokus. Ser man på det samlede antal NewsHourudsendelser, som vi har gennemgået, stammer 27 % af nyhederne som sagt fra Mellemøsten alene. Og medregner man Asien, Afrika og Sydamerika, som netop er dem, AJE regner for powerless og voiceless og altså dømt uden for de etablerede vestlige mediers primære interessefelt, er mere end 70 % af nyhederne såkaldt sydlige, om man vil. Herudfra kan man altså diskutere, hvorvidt AJE vitterligt lever op til deres etiske mål om at levere alsidig nyhedsformidling. Som vores undersøgelse viser, bliver Europa og Nordamerika nedprioriteret af AJE. Dette skyldes, at de vestlige lande i AJE s øjne ikke har de samme behov for formidling som de anden- og tredjeverdenslande, der får mest plads på deres sendeflade de er med andre ord 77

78 ikke uden magt eller uden stemme. Men hvis man vil opnå så meget alsidighed som muligt, er det så ikke nødvendigt, at alle - også de rige og magtfulde - bliver repræsenteret ligeligt i nyhederne? Spørgsmålet indikerer, hvilken modsætningsfyldt retorik AJE s etiske kodeks har affødt. AJE går principfast meget langt for at bringe dem til orde, som normalt ikke bliver hørt i vestlige medier, men dette sker på bekostning af den vestlige repræsentation. AJE er selv skabt ud fra det standpunkt, at de vestlige medier har en usund og ulige fordeling af nyheder og fokus, men man kan diskutere, om de faktisk udviser lignende tendenser med deres fokus på Mellemøsten og det globale syd. I traditionel forstand bidrager dette ikke til en alsidig sendeflade. Afslutningsvis bør det stå til diskussion, hvorvidt AJE på alsidighedsfronten rent faktisk formår at bidrage væsentligt. Deres vision har altid været at fokusere på det globale syd og vende strømmen af nyheder derfra mod nord, men deres største forbilleder blandt nyhedsmagerne har altid befundet sig i Vesten, og de har i overvejende grad modelleret sig selv efter eksempelvis BBC og CNN. Dette bunder i en vision om at nedbryde de journalistiske barrierer og forene Østen og Vesten ved at ændre nyhedsstrømmen fra syd til nord. De første spadestik er taget til et globalt verdenssamfund præget af kulturel lighed og forståelse. Ud fra dette synspunkt kan man tale for, at AJE har bidraget til en mere forenet verdenspresse, der deler verden mellem sig med BBC, CNN og lignende i Vesten og Al Jazeera i Østen og dermed får skabt et større og mere samlet fokus. På denne måde kan man sige, at AJE bringer mere balance over den internationale nyhedsformidling, og at de med deres journalistiske virke bringer en større grad af alsidighed med sig på den globale mediescene. 78

79 8. Konklusion AJE s forhold til det journalistiske alsidighedsprincip påvirkes af kanalens selvvalgte ideologi om at ville være stemme for dem, som ikke almindeligvis bliver hørt i det globale medielandskab. Kanalen lever op til denne ideologi ved at fokusere på det, den definerer som det globale syd både i geografisk og politisk forstand. Indholdsanalysen af de to udsendelser NewsHour og Inside Story viser, at AJE - i efterstræbelsen af ovenstående - ikke bedriver alsidig nyhedsdækning i traditionel forstand. Derimod kan man argumentere for, at AJE sikrer en for den samlede verdenspresse mere global alsidighed ved at dække de områder og give stemme til de mennesker, som kanalen mener, at andre globale nyhedsmedier forsømmer. Gennem den kvalitative diskursanalyse har vi fundet eksempler på, at AJE italesætter det globale syd på en ny og mere alsidig måde ved at bringe flere forskellige slags problematikker fra disse dele af verden på banen. Dette gør de blandt andet ved brug af narrativ fortælleteknik, human interest stories og ved udpræget brug af lokale korrespondenter og livereportere. Ved at forstå nyheder som sociale konstruktioner frem for objektive gengivelser af verden, kan vi argumentere for, at AJE forsøger at skabe en ny konstruktion af det globale syd og dets folk på såvel det første og andet dagsordensættende niveau. På denne måde kan man sige, at AJE nuancerer det samlede billede af det globale syd og dermed opfylder både deres egen ideologi og det journalistiske alsidighedsprincip globalt set. 79

80 9. Perspektivering Vi har gennem projektet stiftet bekendtskab med flere sider af det journalistiske felt, og mange områder har vist sig at være oplagte at undersøge videre. Her vil vi fokusere på et af disse områder, som vi mener, vores resultater peger på, men ikke giver adækvat forklaring på. Projektet har belyst, at AJE i høj grad benytter sig af meningsjournalistiske elementer i deres nyhedsformidling. Vores resultater siger dog kun noget om tendensen på AJE, og det kunne derfor være interessant at foretage en empirisk undersøgelse af andre globale nyhedskanalers brug af og forhold til denne mere subjektive nyhedsformidling. Her ville BBC og CNN være oplagte forskningsobjekter i tråd med nogle af de sammenfald med AJE, som er blevet fremhævet i projektet. I denne sammenhæng kunne det være særligt aktuelt at undersøge objektivitetsparadigmets velbefindende i det globale nyhedslandskab. Meningsjournalistikken, det narrative og human interest stories bærer præg af hermeneutiske virkemidler, og det kunne derfor være interessant at undersøge, hvorvidt idealet om en tilstræbt objektiv journalistik er mindre prioriteret. Her kunne man diskutere, hvordan dette i så fald kunne påvirke journalistikkens troværdighed, og hvorvidt nyhedsjournalistikken bør sigte mod en positivistisk erkendelsesinteresse eller forsøge at inddrage eksempelvis hermeneutiske, semiotiske eller strukturalistiske tilgange til journalistikken, som Wien foreslår. Et sådan skift i det videnskabelige fundament for journalistikken kunne føre til en diskussion af, hvorvidt journalister muligvis tildeles større ansvar i det nye paradigme, hvis de ikke længere blot skal videreformidle fakta upartisk, men fortolke og fortælle vedkommende historier med basis i egen subjektivitet. 80

81 10. Litteraturliste Andersen, Michael Bruun (2007): Om journalistik. I: Om... Roskilde Universitetsforlag. Burton, Graeme (2005): Media and Society. Open University Press. Esmann, Frank (2002): Hvad kravene til nyheder var, er - og sandsynligvis fortsat vil være. I: Nyhedskriterier i det 21. århundrede. DR Multimedie. ISBN Engell, Hans (2002): Knæk koden. I: Esmann, Frank (2002): Nyhedskriterier i det. 21. århundrede. DR Multimedie. ISBN Mikkelsen, Jørn (2002) Blandt bisser og baroner. I: Esmann, Frank (2002): Nyhedskriterier i det 21. århundrede. DR Multimedie. ISBN Figenschou, Tine Ustad (2012): Content: The Message of AJE s News. I: Seib, Philip (2012): Al Jazeera English: Global News in a Changing World. Palgrave Macmillan, New York. Hesmondhalgh, David (2006): Discourse analysis and content analysis. I: Gillespie, M.; Toynbee, J. (2006): Analysing Media Texts. Open University Press. ISBN: Hjarvard, Stig (1997): Forholdet mellem kvalitativt og kvantitativt i medieforskningen. I: Norsk Medietidsskrift nr. 2, Oslo, pp Kabel, Lars (2009): Nyheder i nutid. Forlaget Ajour. ISBN

82 Lahlali, El Mustapha (2011): Contemporary Arab Broadcast Media. Edinburgh University Press Ltd, Edinburgh: ISBN McCombs, Maxwell E. (2005): A Look at Agenda-setting: past, present and future. I: Journalism Studies, Volume 6, Number 4, 2005, pp McCombs, Maxwell E. (2004): Setting the Agenda: The Mass Media and Public Opinion. UK: Polity Press. Cambridge. ISBN Miles, Hugh (2005): Al-Jazeera - How Arab TV News Challenged the World: Abacus, London: ISBN McCombs, Maxwell E. & Shaw, Donald L. (1972): The Agenda-Setting Function of Mass Media. The Public Opinion Quarterly, Vol. 36, No. 2. (Summer, 1972), pp Neuendorf, Kimberly A.: (2002) Defining Content Analysis. I: The Content Analysis Guidebook. Cleveland State University. Sage Publications. Powers, Shawn (2012): The Origins of Al Jazeera English. I: Seib, Philip (2012): Al Jazeera English: Global News in a Changing World. Palgrave Macmillan, New York. Seib, Philip (2012): Conclusion: AJE in the World. I: Al Jazeera English: Global News in a Changing World. Palgrave Macmillan, New York. Wien, Charlotte (2005): Journaivismen og Positivlistikken. Nordicom. Information, årgang 27, nr. 2, pp