Terrorismen: Det overdrevne onde

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Terrorismen: Det overdrevne onde"

Transkript

1 Interview med Rune Engelbreth Larsen Terrorismen: Det overdrevne onde af Clement Behrendt Kjersgaard, RÆSONs chefredaktør 1. Et land af subkulturer 2. Illusionen om nældens rod 3. Folket eksisterer ikke 4. Lighed for loven 5. De forældede ideologier 6. På toppen af højrebølgen? 7. Bin Ladens fiasko 8. Den unødige frygt 9. Tilbage til proportionerne 10. Den billige benzin 11. En historisk overmagt 12. Vælgerne vælger originalen RÆSON 1. Et land af subkulturer Du er i de sidste år særligt kommet til offentlighedens kendskab gennem bøger og skriverier og gennem "Minoritetspartiet", som er opstillingsberettiget til det næste folketingsvalg. Kan du ikke starte med at give os en fornemmelse af hvor du står - Minoritetspartiet, Borgerlønsbevægelsen, Faklen i sin tid? Giv os en en fornemmelse af, hvad det er for et landskab, de ting befinder sig i. RUNE ENGELBRETH LARSEN REL: Jamen, jeg tror at som de fleste mennesker så har man jo altid en lidt naiv forestilling om at der er en rød tråd i ens liv - eller i hvert fald prøver man måske på at etablere en sådan. For mig kan man sige at den røde tråd mellem de her forskelligartede projekter jo har været humanisme - og det er i sig selv jo selvfølgelig et større begreb. Men kort fortalt synes jeg det er udtrykt fint i det slogan, som Minoritetspartiet benytter: Frihed til forskellighed. Det har mange implikationer, men det betyder altså at tilstræbe nogle vinkler, når det handler om artikler og research, eller når det handler om politik, på et samfund og et menneskesyn, der tilvejebringer en forståelse af mennesket i forskellighed - og som også tilvejebringer mulighederne for at der ikke skal være lige så snævre rammer, som vi ser i dag, i forhold til at de enkelte mennesker i det her samfund kan leve deres liv på en nogenlunde meningsfuld måde. 1

2 Hvis jeg nu spørger dig om du er højre- eller venstreorienteret, hvad vil du så svare? REL: Så vil jeg svare at jeg tilhører nok dem, der synes at dén opdeling er en smule forældet. Vi kan jo se det på mange punkter, allerede i dag - fx i EU-politikken. Normalt siger man at højre og venstre danner sådan en slags akse, hvor fx Dansk Folkeparti og Enhedslisten ligger meget langt fra hinanden, men i EU-politikken ligger de så lige pludselige meget tæt. Sådan er der jo masser af absurditeter: "Det Radikale Venstre" burde hedde "Det Moderate Højre", "Venstre" burde hedde "Højre" osv. osv. Så jeg synes egentlig det er et lidt forældet spektrum, men folk benytter det og det er jo så helt i orden. Jeg tror hvis man kigger på de ting, jeg har foretaget mig, så vil man nok finde at de fleste punkter harmonerer med nogle af de ting man p.t. oplever fra oppositionens side - og den er jo altså fra venstrefløjen. Omvendt så er jeg bestemt ikke socialist. Der er en række punkter hvor vi - både Minoritetspartiet og tidligere i Faklen og i andre sammenhænge som jeg har været involveret i - bevæger os i helt andre retninger end den traditionelle venstrefløj. Så jeg har det sådan set fint med at folk placerer mig dér, hvor de har lyst til - det er jo desværre sjældent at man har den høflighed at placere folk dér, hvor de gerne vil placeres, og lytter til hvad de siger i stedet for at skynde sig at finde en kasse at putte dem ned i. Men personligt synes jeg lidt at det meste af det, jeg har foretaget mig - og det, vi i øvrigt foretager os i Minoritetspartiet - det er lidt udenfor den kategorisering mellem højre og venstre. Det er et lille afgrænset spørgsmål det her: Hvad er dit indtryk af den udvikling, der har fundet sted i den danske offentlighed de sidste 10 år? For den pointe omkring højre-venstredelingen har jo eksisteret i 30 år, men blev særlig stærk efter kommunismens sammenbrud i Mange har et billede af Danmark som et utroligt homogent og konsensuelt samfund - ligger der i det, du siger at det så også er en form for enighed, der er så massiv at det er svært at placere sig i opposition til dén? REL: Nej - det er det måske nok, men jeg tror det er en ret kunstig konsensus, dybest set. Jeg mener bestemt ikke at Danmark er en homogen kultur-stat, eller har en homogen kulturarv i den forstand, vi normalt giver udtryk for. Man kan måske roligt sige at for 40 år siden så var dansk kultur og det danske samfund måske mere homogent end det er i dag, men vi lever afgjort i et multikulturelt samfund og i en multikulturel samfundsudvikling, og dét er sådan set langt fra noget, der primært skyldes islams tilstedeværelse: Hvis alle muslimer forsvandt imorgen, så ville Danmark stadigvæk være i en multikulturel udvikling og stadigvæk være et multikulturelt samfund. Hvordan? REL: Det skyldes simpelthen jo at dybest set så lever vi jo allesammen i ekstremt mange forskellige subkulturer. I dag er der jo fx langt flere mennesker, som ligger linet op når der kommer en ny film fra Ringenes Herre og som labber normer og værdier i sig fra en stor Hollywood-blockbuster af den art 2

3 end man vil se folk, der vier store dele af deres liv og deres indtægter til Folkekirken - eller til Islam, for den sags skyld. Der er jo titusindvis af mennesker, som er medlem af forskellige loger, bl.a. Frimurerlogen, der foretager sig nogle ritualer som de fleste mennesker ville betragte som mere absurde og bizarre end dem man ser fra urskovsindianeres side. Vi har et hav af subkulturer - vi er allesammen medlemmer af forskellige subkulturer, som præger os i meget højere grad end det, man normalt opfatter som en homogen kulturarv. Så kan man selvfølgelig sige: 'Jamen, vi lever i et demokratisk samfund - vi har én lov og Danmark har været et kristent land i de sidste 1000 år osv. Men i praksis har det jo ikke nogen stor betydning. Demokratiet fx er oprindelig noget, der opstod i klar opposition til kirken. Naturvidenskaben, som spiller en meget væsentlig rolle for menneskers verdensopfattelse i dag, hvadenten de ved det eller ej, er opstået i klar opposition til kirken og religionen som sådan. Så mange af de ting, vi beskæftiger os med, og mange af de ting, som vi siger ligger fundamentalt begravet i den struktur, det danske samfund dybest set hviler på - det er altså mangfoldige retninger og forskellige ting, som man ikke kan reducere til nogle enkelte ting som at 'Danmark har en kristen kultur-arv' eller at 'Danmark har en kulturarv, der er determineret af grundloven'. Der er mange, mange ting på spil. 2. Illusionen om nældens rod Men selv hvis man indrømmede at der er den der multiplicitet af identiteter, den der konkurrence, og at historien ikke er entydig, så kunne man jo godt mene, at det kunne være et ideal. Der er vel et meget stort element - måske ikke indrømmet eller anerkendt - af noget konstruktivt i den form for nationsbygning, som Dansk Folkeparti er udtryk for? 'Vi har et godt projekt her - det er bedre end Islam, kom og vær med'. Der er et ideal om, selvom vi ikke ER ens, at vi gerne vil være det? REL: Jo, det er rigtigt - det er meget konstruktivt og det er er jo et åbent bud på en samfundsudvikling, i en tid hvor de fleste politiske partier ingen bud og ingen visioner har. Er det en af grundene til deres succes? REL: Det tror jeg er én af grundene, i hvert fald. Dansk Folkeparti skiller sig ud ved at de rent faktisk har en vision. Men problemet er at man stiller det op i kontrast til nogle ikke-eksisterende situationer - eller at man bruger det fif at man siger, 'prøv at se her, på de multikulturelle samfund. Dér har været nogle problemer; dér er de oppe at slås; dér er en borgerkrig osv. Men sagen er jo at der findes ikke noget samfund i verdenshistorien, hvor der ikke har været sammenstød. Lige meget hvilket samfund du peger på, hvilken kultur du peger på, så er der sammenstød. Derfor er hele den underliggende dagsorden som Dansk Folkeparti også er en del af - som kommer til udtryk især hos Samuel P. Huntington i hans Clash of Civilizations - at tiden efter Den Kolde Krig, og måske for nogles vedkommende også tidligere, har kunnet forstås som et sammenstød langs civilisationsskel. Det er jo 3

4 simpelthen vrøvl, dybest set. Det er en så ekstrem forenkling af tingene, fordi dét, dét kan karakteriseres som, er ikke sammenstød mellem civilisationer, det er: sammenstød: Der er ingen enkel forklaring. Det er ligegyldigt om du vælger en marxistisk og taler om klassekamp som den store nøgle og den store universalforklaring, eller du har Huntingtons sammenstød mellem civilisationer, eller du har en mere social opfattelse af at alle internationale og nationale konflikter skyldes sammenstød mellem indtægtsforskelle. Det er altsammen, når man går ned i de enkelte konflikter, når man går ned i verdenshistorien, altsammen overdrevet forenklet. Fordi alle konflikter indeholder talrige mange flere elementer - og OGSÅ disse udvalgte elementer. Vi må bare se i øjnene at selvom det er meget fristende at lede efter nældens rod, det ondes rod, en eller andet enkelt ting, vi kan fjerne som om det var en kræftknude, skære væk, og 'så får vi det allesammen bedre' - så eksisterer den ikke. Der findes ikke nogen nældens rod, der findes: rødder - og de er rigtig mange. Så alle patentløsningerne af de store problemer, hvadenten det er Pittelkows eller en anden patentløsning, som fx 'det skyldes islams manglende oplysningstid', så er det noget, der gør sig rigtigt godt; det er noget, der er meget enkelt at forklare i en enkelt overskrift, i et enkelt slogan, i en enkelt pressemeddelelse, og i et enkelt interview på 15 sekunder: "Det skyldes dét, punktum". "Det er det gode mod det onde, punktum". "Det er de vantro mod de troende" - som Osama Bin Laden og fundamentalisterne ville sige. Alle de der forenklede ting - hvadenten de tilhører den ene eller den anden fløj, den ene eller den anden religion, de er allesammen med: de er en del af problemet, de er ikke en del løsningen - de fortegner problemet og skaber flere konflikter: Der synes jeg, apropos hvad jeg sagde indledningsvis omkring Frihed til forskellighed, selvom der er langt hen til de her dagsordener, at det væsentlige det er, hele tiden at holde sig for øje at kulturer og mennesker er forskellige. Vi tilhører nogle kulturer, nogle subkulturer, vi har vidt forskellige normer. Det, vi har behov for - for at få en homogen stat, om man så må sige - det er ikke at vi skal mene og synes det samme eller nødvendigvis have alle de samme værdier, det er at vi skal overholde den samme lov. Hvad der ligger derudover - dét tilhører privatsfæren. Selvfølgelig skal vi allesammen overholde den samme lov - og hvis vi er utilfredse med loven, så må vi forsøge på at påvirke og forandre dén, sådan at den bliver mere rummelig, hvis man synes den skal være det - ændres i den retning, man nu synes. Det er fuldt ud tilstrækkeligt for at samfund, for at være homogent og for at hænge sammen og for at inkorporere et godt fællesskab, at man har den samme lovgivning og baserer sig på de samme regler - og de skal selvfølgelig gælde alle uden undtagelse. Det skal ikke være sådan at der er nogle regler for den ene befolkningsgruppe og nogle for den anden; at nogle ikke må gifte sig og nogle skal tvinges til at blive skilt og nogle skal tvinges til at være aktiveret og nogle til langt under den løn, man får hvis man er i arbejde. Vi skal have den samme lov, hvor der er lighed for loven, og det har vi ikke i dag. 3. Folket eksisterer ikke 4

5 Men det, der vel ligger i den konservative tankegang - og i Dansk Folkepart, i den udstrækning det er et konservativt parti - det er tanken om samfundet som en organisme. Ethvert samfund er forskelligt, har en udvikling med forskellige stadier, og i det øjeblik vi har nogle bestemte elementer, der ser ud på en bestemt måde, så binder de os: ikke måske til én løsning, men til at det, der skal komme bagefter eller ved siden af, skal være i en vis form for balance med det foregående. Lige meget hvor liberalt samfundet er - eller påstår at være - vil der altid være en meget stor grad af hensyntagen til: Hvad er det her lands temperament? Den multikulturalistiske udvikling påvirker alle verdens samfund, men der er alligevel identificerbare nationale forskelle - på Norge, Danmark og Holland, fx. Og i Danmark er der trods alt stadigvæk så stor en del af befolkningen, som i hvert fald føler at den har den samme referenceramme: det kan godt være at det ikke er 80-90% men kun er 60% eller 40, men det er alligevel en langt større enkeltgruppe end nogen anden gruppe - om det er dine "Lord of the Rings"- fans eller hinduerne, buddhisterne eller muslimerne. Hvor dén gruppe så kommer til at sætte dagsordenen. REL: Nu er det jo ikke bare "Lord of the Rings"-fans, der er jo talrige subkulturer i det her land, og det er jo ikke bare sådan nogle, som er lette at identificere - som fx folk, der måtte være fans af det ene eller det andet, eller banddirektører eller specielle socialklasser eller undergrupper indenfor dem. Alle mennesker, dybest set, tilhører jo en forskellig minoritet. Hvadenten vi er bankdirektører eller arbejdsløse eller muslimer, så er vi jo ikke kun karakteriseret ved dét, vores arbejde er, eller ved den religion, vi fx tilhører, vi er jo karakteriseret ved tusind andre ting: Vores børn, vores familie, vores fritidsinteresser, vores præferencer - vores seksuelle præferencer, vores moral, de bøger vi har læst, de ting vi ser, det vi spiser, dem vi omgås. Alle mennesker er faktisk - og bliver - forskellige. Det er simpelthen for mig at se dét, virkeligheden er. Dansk Folkeparti taler så meget om at 'vi tager udgangspunkt i virkeligheden - virkeligheden er, at Danmark er et kristent land'. Danmark har en kristen folkekirke, det er rigtigt, men virkeligheden er, at danskere er forskellige. Så kan man spørge om der er 40%, der i hvert fald føler de har den samme referenceramme. Jo, jeg tror de fleste føler, at 'vi lever i et demokratisk, kristent samfund'. Men problemet er jo den måde som det overfladiske signalement bliver misbrugt på - fordi der jo ikke er noget indhold i det. Du har aldrig nogensinde fået et svar fra Dansk Folkeparti på hvad der ligger i det indhold. Hvad er det for et indhold? Hvis de skal begynde at sige det, bliver det sådan noget vævende: "Jamen, altså --- [rømmer sig] --- 'vi tolererer hinanden', kan de endda finde på sige - det skal de være de sidste til at sige, ikke? Men der er ikke noget klart indhold. Hvis du spørger Karen Jespersen, så er det noget andet - nogle idealer, der er defineret af arbejderbevægelsen. Hvis du spørger en tredje, så er det noget tredje. Det er jo også karakteristisk at se: Hvor mange partier hedder ikke noget med folkeparti? Socialistisk, kristeligt, konservativt: der er ikke noget så misbrugt som folket. Folket er et begreb - det er abstrakt - mennesket er konkret. Jeg mener: jeg har aldrig nogensinde mødt folket! Ved hvert eneste valg hører vi: "Folket har nu besluttet at det skal være en borgerlig regering. Folket har nu besluttet at vi stemmer 5

6 ja til EU - eller nej til EU." Folket har ikke besluttet en skid. Et flertal af vælgerne har syntes sådan-ogsådan - og så kan man definere og fortolke. Folket har ikke nogen livret. Folket ønsker ikke noget. Folket går ikke hen og siger goddag til nogen. Folket gør ikke noget - folket eksisterer ikke. Mennesket eksisterer. Så vi skal vi passe på med hele tiden at foretage den der massekategorisering af det enkelte menneske. Og det tror jeg altså ligger desværre både i international politik og især også i den hjemlige politiske debat. Det er ligesom Per Højholts gamle vittighed om at samfundet ikke vil være i stue med ham. Når han er ude at holde foredrag så siger folk: "Ude i samfundet..." "Hvor?" spørger han så. "Ude i samfundet..." "Nå," siger han, "så er jeg kommet for sent igen!" 4. Lighed for loven Man har altid kritiseret partisystemet for at være meget stift, men det passer jo kun delvist: partier er kommet og gået og har haft en ganske stor dagsordensættende indflydelse - både CD, Frp og selvfølgelig DF. For 10 år siden talte man om "politikerlede", i 70erne om "kløften" mellem vælgere og politikere: det er en debat, der ikke har været så meget fremme de sidste 5 år. Tror du at flygtningeindvandrer-debatten har hjulpet til at gøre Folketinget relevant igen? Eller tror du at apatien hos de almindelige vælgere nu er så stor, at man helt er holdt op med at interessere sig for politik? REL: Jeg tror ikke folk nogensinde holder op med for alvor at interessere sig for politik, men jeg tror at "politiker" som erhvervsbetegnelse absolut har en meget negativ klang for langt de fleste mennesker - af ret gode grunde. Det skyldes jo mange af de banale ting - at man aldrig får et ordentligt svar, og alt det der, men det er selvfølgelig også til dels pressens skyld: at man i tv-avisen og i de store medier taler med politikerne i en halv time og så får de så 20 sekunder til at udtale sig. Så de har selvfølgelig vænnet sig til dét og er klar, parat til at de bare skal sige det samme 20 gange, fordi de skal være sikre på at få det her budskab ud. Det er jo en del af vilkårene, desværre. Så det er trods alt ikke kun politikernes skyld. Men også her adskiller Dansk Folkeparti sig jo markant - desværre - ved netop at være det eneste parti i Folketinget --- nej, ikke det eneste, men dét parti i Folketinget, som mest markant har forstået at være ærlige. Dansk Folkeparti lever virkelig op til det slogan, som Venstre engang havde og måske stadigvæk har: Dansk Folkeparti ved du hvor du har. Vi ved at Dansk Folkeparti går ind for diskrimination. Vi ved at de vil af med muslimerne. Vi ved at de vil have indvandrerne barberet ned til et minimum eller helst til 0. Vi ved at de vil alle de her ting. Der er ikke nogen, der kan være i tvivl om det: du kan tale med de mennesker, fordi du ved hvor de står. Det kan du ikke med de andre, vel? Du har Det Radikale Venstre, Socialdemokratiet, som er meget forargede over Dansk Folkeparti og skam sandelig går ind for menneskerettighederne og lighed for loven osv., men har gennemført den ene 6

7 barske diskriminationslovgivning efter den anden. Du aner ikke hvor du har dem - de siger ét og gør noget andet. Og det gælder stort set de fleste partier. Det er klart, som du selv påpeger, at det danske system trods alt ikke er fuldstændig statisk. Der har været partier, som imod alle odds har haft en stor indflydelse igennem de sidste 30 år. Nogle er kommet og nogle er gået. Og det er da også en af grundene til at vi har dannet Minoritetspartiet - netop, håbefuldt, for at komme ind og spille en rolle, med et anderledes budskab og turde være de eneste du - på modpolen til DF - ved hvor du har. Fordi vi går ikke ind for diskrimination af nogen art. Vi går ind for lighed for loven af gavn og ikke bare af navn. Det vil sige at hvis du bliver tvangsaktiveret til et arbejde, så skal du have nøjagtig den samme løn som en hvilken som helst anden ville få, punktum. Det skal ikke være sådan at du ikke har lov til at holde ferie i udlandet. Det skal ikke være sådan at der er anderledes regler for dig. I bedste fald skal vi selvfølgelig afskaffe tvangsaktivering. 5. De forældede ideologier Ser du nogen mulighed for at appellere til de såkaldt rigtigt-liberale hos V og K? For det, du taler for, er i virkeligheden individualisme, ikke? REL: Det er i høj grad individualisme. Men man skal jo tænke på at det som fx Venstre, det liberalistiske parti, og de konservative, de står for - det er jo ikke individualisme, det er egoisme. Og det, kan man sige, er jo altid et af paradokserne i liberalismen - at det er en ideologi, som har den fantastisk store gevinst at den virkelig kæmper for individualismen og det enkelte menneskes forskellighed. Du kunne finde flere af Minoritetspartiets slogans blandt liberalister i historien. Det er jo noget Venstre fuldstændigt har forladt i dag. De er blevet lige så--- mere formynderiske end Socialdemokratiet. På den anden side så har liberalismen det store paradoks at den samtidig eksplicit tilskynder til den mest drevne egoisme i forretningssammenhæng. De har den fuldstændigt metafysiske opfattelse at jo mere egoistisk du handler i forretningssammenhæng, i det kapitalistiske system, jo mere vil det nødvendigvis gavne alle. Og det, kan vi jo konstatere i dag, er ikke tilfældet - for dét vil bare koncentrere kapitalen på få hænder. Så liberalismen er ret selvmodsigende. Der er det vi mener at humanismen tager det bedste fra liberalismen - nemlig individualismen - men siger nej tak til egoismen. Og tilsvarende: socialismen. Den har jo så det store fællesskab, solidariteten, som det helt store attraktive element. Men så har den samtidig den massebevægelse, nivellering og ensretning, som ligger rodfæstet i den socialistiske ideologi, i mange henseender i hvert fald. 7

8 De to gamle ideologier, som hver især var store og vigtige på deres tid, for et par århundreder siden, var skræddersyet til den tid de levede i, og var visionære bud - det er de ikke længere. Der er heller ikke nogen af partierne, der tager dem alvorligt. Så derfor er der behov for nogle, der - selvom vi ved at det altid er vanskeligt som nyt parti (omend det altså lykkes engang imellem!) - tør sige, helt klart: det her er et humanistisk parti. Det er ikke liberalistisk, det er ikke socialistisk - vi går ind for individualisme og solidaritet. De to ting kan godt kombineres - faktisk er det vanskeligt at give mening, hvis man ikke kombinerer dem. Men det kunne se ud som om de gamle partier i høj grad insisterer på at adskille politik og religion. At der i Danmark måske endda ligger en speciel mistro til ekstreme ideologier, hvad enten det er på højre- eller venstrefløjen, så ALLE partierne søger et median-punkt. Har I noget tilfælles med DF for så vidt som I mener religionen spiller en rolle? REL: Religionen spiller absolut en rolle. Det tror jeg alle mener. Mht. debatten om adskillelsen af religion og politik: Der er jo ikke nogen - og heller ikke Minoritetspartiet, der fundamentalt er uenige i at dogmatiske, religiøse trossætninger ikke skal være udslagsgivende for lovgivning. Lovgivningen kører sit eget spor; det parlamentariske arbejde kører sin egen dialog og sine diskussioner på argumentative grundlag, og når frem til et eller andet. Men naturligvis kan religiøse - ligesom ideologiske, politiske og filosofiske - mennesker blande sig og forsøge at påvirke. Det er jo klart - det er ikke underligt at socialister helst så at Danmark blev en socialistisk stat. Eller at de konservative gerne så at Danmark blev en mere borgerlig stat. Eller at hinduer godt kunne tænke sig at Danmark blev en hinduistisk stat - eller muslimer: islamisk. Selvfølgelig kunne man det: jeg kunne godt tænke mig Danmark var et humanistisk samfund, og selvfølgelig vil jeg påvirke samfundet i den retning, i den udstrækning jeg overhovedet er i stand til det. Så på den måde kan man ikke adskille et menneskes samvittighed fra politik: mange folketingsmedlemmer, fra de fleste partier, er jo dybt religiøse, eller i hvert fald for de langt de flestes vedkommende medlemmer af Folkekirken - nogle af dem er præster. Det er jo ikke noget odiøst i at en politiker har en religiøs dimension og handler ud fra sin samvittighed. Den samvittighed kan være determineret i større eller mindre udstrækning af sin religion, sine følelser, sit familieliv, sin ideologi - den kan være det af ting, man slet ikke rigtig er klar over. Men selvfølgelig skal alle mennesker have lov til følge deres samvittighed, hvadenten den er religiøs eller ej. Så den der modstilling er lidt underlig. Der er jo ikke nogen, der argumenterer for andet: selvfølgelig skal vi ikke lade en religion determinere tingene eller bare ukritisk overtage nogle religiøse læresætninger hverken af den ene eller den anden art. Der har været en del forsøg på at lave politiske organisationer med et mere eller mindre tværpolitisk anstrøg - EU-modstanderorganisationerne, Demokratisk Fornyelse, måske endda De Grønne. Og kritikken af dem ville man bruge mod jer: "Hvis vi stemmer på en individualistisk liste, så ved vi ikke hvad vi får". Man vil føle at en stemme på jer er en sympatitilkendegivelse ikke overfor minoriteter, men overfor de minoriteter, hvis sag I i særlig grad taler i øjeblikket. 8

9 REL: Det er klart: en stemme på Minoritetspartiet er en stemme på individualismen og solidariteten. Så alene derfor ved man selvfølgelig godt, hvad man får. Det betyder ikke at vi render rundt og siger det ene i øst og det andet i vest - tværtimod: vi har trods alt et ret omfangsrigt program, især af et nyt parti at være. Så selvfølgelig ved man, hvad man får. Men i vores parti, ligesom i andre partier, kan du selvfølgelig godt være ude for at der er mennesker, der mener noget andet end partilinien. Det er jo velkendt at der i de fleste partier er et stort mindretal, som fx er imod partiets gængse holdning til EU. Der er jo ikke noget menneske, der er 100% enig med noget parti - Gud ske tak og lov for dét. Man stemmer vel på et parti fordi det er et af dem man trods alt synes er mindst ringe. Man melder sig ind i et parti fordi man måske er enig med 70% og knap så meget hos de andre. Man bliver måske aktiv i et parti fordi man er enig i 80% og man stiller måske op for et, fordi man er enig med sådan omkring 90%. Man arbejder jo også internt i et parti for at ændre det i den retning man personligt synes det skal bevæge sig. Det er de jo de demokratiske spilleregler, og det er helt som det skal være. Så du ved selvfølgelig hvad du får. Naturligvis kan du da være udsat for i vores parti - og det ser vi ikke noget problem i - at der kan være en kandidat, som på et område mener noget andet end partilinien. Det er da helt i orden linien er jo selvfølgelig let at finde og den står i vores politiske program. Det står ikke i kontrast til individualismen - for partiets linie kan jo godt være konsekvent i den forstand at vi søger at tilstræbe en samfundsudvikling, hvor der er større plads til forskellighed. Ikke et samfund, hvor alle render rundt og tér sig som det passer dem. Vi siger bare: vi er i øjeblikket i en samfundsudvikling, der bevæger sig hastigt i den modsatte retning: mod mere ensretning, mindre lighed for loven, mindre vægt på rettigheder, og stadig snævrere normalitetsbegreber. Vi siger: vi vil gerne i den modsatte retning. Vi mener vi er kommet et pænt stykke i den forkerte retning, og ikke at vi bare skal give slip på alting og give slip på loven - slet ikke: men at vi skal kunne garantere den lighed for loven som mange påstår der er, men som der altså ikke er. Sådan at vi bliver behandlet lige for loven, allesammen. 6. På toppen af højrebølgen? Du advarer mod formynderiet og den her konformistiske tendens, der vel i særlig grad har givet sig udtryk i flygtninge-indvandrerdebatten de sidste fem år. Mange almindelige vælgere vil måske sige: "Tag det roligt - vi har set det værste af det. Der kom en udlændingelov i 1983, der var alt for liberal, det har taget 15 år at slå bak [det er fordi vi er så tossegode!] men nu er det sket: det har ikke været så behageligt, men nu er det overstået. Nu er den danske konsensus som den så ud i 1980 genetableret. Så en udvikling mod noget mere små-totalitært system får vi ikke - vi har set toppen af højrebølgen." REL: Det er jo svært at sige. Vi står på toppen i øjeblikket, ikke? Selvfølgelig kan man håbe at stenen nu ruller ned af bakken, men alt tyder jo desværre på at bakken er en del højere endnu. Der har jo ikke 9

10 været nogen tegn i sol og måne eller udtalelser fra nogen af de regeringsbærende partier eller regeringen om, at man har tænkt sig at stoppe her. Tværtimod: På trods af at vi har haft dokumenteret at fx tvangsægteskabsproblematikken er voldsomt overdrevet; på trods af at der siden 1992 ikke er dokumenteret et eneste tilfælde af pigeomskæring i Danmark, overhovedet, så har vi alligevel fornylig gennemført noget nær en særlov, som retter sig specifikt mod somaliere. Du har sagsbehandlere, der render rundt i somaliske familier, tvinger familien op ad væggen, tvinger pigerne op på bordet og løfter bukserne af dem. Der er ikke fundet en eneste pigeomskæring. Hvor mange danske familier ville finde sig i noget sådant, når der ikke er ét eneste eksempel på dokumentation af noget som helst problem? Så har man indført regler fordi man siger: 'Det kan jo bare være de tager til Somalia og får dem udført dér' - de danske folketingspolitikere er ikke klar over at det er forbudt i Somalia og det har det været siden Selvom at de her fakta er så fuldstændig klokkeklare, og når den ene statistik om indvandrere og kriminalitet efter den anden aldrig er koordineret for socialgrupper, ikke er koordineret for specielle problematikker, men sammenligner unge indvandrere, som tilhører en meget, meget lav socialgruppe og bor i socialt belastede områder og ikke har arbejde, med danskere over en kam, så er det klart at du får et mønster af større kriminalitet. Men i det øjeblik du koordinerer for social baggrund, så er der næsten ingen forskel. Alligevel bliver såkaldt ansvarlige politikere ved med at bruge det som argumentet - at 'nu er det for galt' og 'nu skal vi stramme skruen', 'nu skal der laves tiltag af den ene og den anden art'. Når det ikke kan lade sig gøre med simple, banale fakta at sige til folk at de her problemer trods alt er voldsomt overdrevne - og lad os finde en anden måde at løse de problemer, der er, på (for der ER problemer) - så kan du sige dig selv at tryk avler modtryk. Hvis du tvinger en befolkningsgruppe op ad muren og bliver ved med at sige til dem at de ikke er en del af det her samfund, til sidst gider de ikke være en del af det her samfund, og så vil du opleve at de vender ryggen mod samfundet, frustrationen stiger, så vil de blive mere og mere aggressive og så vil du virkelig opleve en eksplosion. Og når du har oplevet dén, så vil du se de samme partier sige: "Der kan I bare se! Det var dét vi forudsagde!" Ja - men det skete altså også på grund af den stramning og det pres, som I i så lang tid har været med til at udøve. Skulle vi dog ikke prøve lidt mere nøgternt at vende de udviklinger? Der er altså ikke tale om at vi sætter noget over styr, her. Der er altså ikke tale om at Danmark lige pludselig forandrer sig fra det ene øjeblik til det andet. Der er tale om at vi godt kan løse nogle af de her problemer på en saglig og bedre måde. 7. Bin Ladens fiasko Lad os lægge det ud i det internationale perspektiv. Nu nævnte du vores ven Huntington: i virkeligheden har fundamentalisterne i Mellemøsten, USA og Danmark jo en del tilfælles, i fokuseringen på at det religiøse spiller en rolle, at vores rødder er vigtige osv. Er det en samlet reaktion på globaliseringen, som har fået folk overalt i verden til at vende sig mod deres egen fortid? 10

11 REL: Det tror jeg er helt rigtigt. Huntington har jo en vigtig pointe i at påpege kultur, religion og civilisations-tilhørsforhold som en væsentlig faktor, der er blevet voldsomt undervurderet - det er der ingen tvivl om. Hvis jeg lige må tilføje en anden ting: En væsentlig ting i hans bog er jo desværre blevet ignoreret voldsomt, både af hans kritikere og af hans fortalere, nemlig at bogen faktisk har en lidt længere titel - den hedder ikke bare The Clash of Civilizations (Civilisationernes Sammenstød) - den hedder også: And the re-making of world order: genopbygningen af verdensordenen. Og han pointerer meget kraftigt, at den eneste måde at genopbygge den verdensorden på, det er på baggrund af en multi-civilisations-verdensorden, som har respekt alle civilisationer og religioner imellem. Det er faktisk en pointe, som ofte bliver overset. Men han taler jo for en vis form for isolationisme - og kommer tæt på at sige at interaktion mellem civilisationer er en dårlig ting eller ikke skaber tolerance. REL: Det ved jeg ikke - jeg synes det er lidt mindre entydigt end som så. Men det er i hvert fald bare for at påpege at der er altså en dimension i hans bog og hans projekt, som bliver underspillet. Han er ikke korsridder, i hvert fald. REL: Han er ikke korsridder, som Fukuyama fx. Der er element næsten af peaceful coexistence [fredelig sameksistens, jf. mellem supermagterne i Den Kolde Krig, red.] i det, ikke? REL: Det kan man sige der er, eller det skrider mere i den retning, i hans bog end det gjorde i den artikel, han startede med i Foreign Affairs i sin tid. Men der er så stadigvæk den anden dimension i bogen, netop omkring det der civilisationssammenstød, hvor han jo har ret i at folk i højere og højere grad orienterer sig mod deres kulturelle og religiøse rødder. Men det er jo stadigvæk udtryk for en opfattelse, som er voldsomt fortegnet - fordi det jo ikke er den eneste ting, der er på spil: grunden til at det i dag sker i større grad, det er at i 1989 faldt det eneste verdensomspændende alternativ til den liberalistiske model, nemlig socialismen. Det gik bankerot - færdig, slut: det kommer næppe igen, tror jeg: i hvert fald ikke indenfor en meget overskuelig fremtid. Vi har altså en række stater i den tredje verden og en række islamiske stater. Som har oplevet at være underlagt kolonimagter i årtier - nogle i meget længere tid, som har oplevet at skulle være frelst først af missionærer, siden af koloniherrer, senere af socialisterne og så af amerikanerne. Hver eneste gang har de fået at vide: 'Nu kommer vi altså og hjælper - vi vil løfte jer op på et højere stade, vi vil lære jer, vi vil frelse jer, udvikler jer'. Hver eneste gang er det endt i diktatur og undertrykkelse. Så er det klart at når så Østblokken endelig kollapser er der ikke meget tilbage andet end at sige: 'Nej tak - vi vil ikke have flere missionærer. Nej tak, vi er færdige med at få at vide hvordan vi skal gøre. Hvad er vores egen identitet? Hvor skal vi finde den? Vi må finde den i historien. I den religion, vi er 11

12 en del af - eller i den lokale, regionale fortolkning af den religion, vi er en del af. Så derfor kommer det selvfølgelig til at spille en større rolle. Men det er stadigvæk en rolle, som er blevet overdrevet.: Hvad er det mest signifikante ved Osama Bin Ladens såkaldte succes? Det er at han ingen succes har. Vi ser ham gang på gang stille sig op i medierne og sende bånd ud, hvor han kommer med opfordringer til alle muslimer over hele verden - siger at det er legitimt, det er en ordre at slå amerikanere og vesterlændinge ihjel - hvorsomhelst. 'Gør det nu! Terror er godt! Hellig krig!' Men hvad er konsekvensen? Dybest set, stort set: ingenting. Han er en fiasko. Det er jo det. I år 80 før vor tidsregning der blev der opfordret til det samme, da Hellas var besat af romerne. Der var der en konge, der opfordrede til at alle i befolkningen på en nøje udpeget dag skulle slå en romersk statsborger ihjel. 80,000 blev dræbt. [knipser] Sådan! Hvad sker der, når Osama Bin Laden gør det? Der sker ikke en skid. Der går 14 dage, så kommer der endnu et terrorangreb - og det er frygteligt og rædselsfuldt, men: Globalt set så er den helt ude af proportioner, den myte man i dag har dannet om terrorismens gennemslagskraft. 8. Den unødige frygt Det er tesen i bogen? REL: Det er så tesen i den bog, som hedder "Terrormyten og det amerikanske imperium" - og som har mange teser, kan man sige. Den tager afsæt i at hvis du skal beskæftige dig med verdensordenen i dag; hvis du skal beskæftige dig med USAs rolle i særdeleshed, så må du tage udgangspunkt i det, der står øverst på dagsordenen og det er: "terrorisme" - den globale terrorisme. Ingen kan afvise at der findes lokale områder og regioner, hvor terrorismen er en væsentlig faktor, der rent faktisk sætter de enkelte borgere i en virkelig risikosituation - Israel, Kashmir, Ægypten, forskellige andre steder. Men den globale terrorisme - den, som altså ikke er determineret af lokale, regionale forhold, som nogle opfatter som modstandskamp, andre som terrorisme. Den som er global (og som fx Osama Bin Laden står bag) dens gennemslagskraft er faktisk lille. Alle tænker på 11.september: der døde 3000 mennesker, det var frygteligt, det var menneskefjendsk ud over alle dimensioner, og ingen kan fortænke amerikanerne i en voldsom emotionel reaktion, hvor man med det samme siger: 'Vi skal simpelthen - koste hvad det vil - fange dem, der står bag det her, lynhurtigt.' Og alle går amok - og pressen skamrider det. Det er totalt indlysende at det må gå sådan. Men når vi er kommet ud over den første og hurtige emotionelle reaktion, når vi skal til at overveje: hvad gør vi på længere sigt? Hvad er den langsigtede reaktion? Hvad er den nøgterne måde? Hvordan bekæmper vi terrorismen? Hvordan sikrer vi det ikke sker igen? Så skal truslen stå mål med indsatsen - og det gør den ikke. Jeg har fx i min bog lavet en oversigt over alle terrorangreb i USA - ifølge det amerikanske Terrorism Research Centre - de sidste 10 år, fra De har sammenlagt kostet 3,400 mennesker livet. Det er jo frygteligt: ingen kan forsvare det. Men hvert år dør der 44,000 i trafikken i USA. Der dør 28,000 på grund af våbenbrug. Der dør af lægesjusk og af madforgiftning. 12

13 Jeg siger ikke at man kan sammenligne og sidestille de her ting: det ville være fuldstændigt morbidt. Der findes ingen kølig matematik, der bare kan stille det her overfor hinanden og sige at 'bare fordi der dør så-og-så-mange af det ene, så er det andet neglicérbart' - overhovedet ikke. Men: der må være visse proportioner. Der dør 16,000 børn under 5 år om dagen af sult - ikke bare på én enkelt, isoleret, frygtelig og tragisk nøgledato, men hver evig eneste dag, uge efter uge, måned efter måned og år efter år. Det er vigtigt at tage afsæt i, når vi skal beskæftige os med hvor verdensordenen bevæger sig hen. Det er tale om en terrormyte: en myte om at det her er en meget stor, global risiko, som både gavner våbenindustrien over hele verden - og gavner terrororganisationerne. Men skaber unødig og overdreven frygt i civilbefolkningen. 9. Tilbage til proportionerne Vi kender jo godt de tal - også jf. den taldiskussion, der kørte under Irakkrigen: Hvor mange menneskeliv har sanktionerne kostet ift. krigen? osv. Men det der vel er sagen - så kan vi benægte logikken i det, men - det er, at når man tager et andet liv med forsæt, og uden grund, så oplever vi allesammen, uanset vores religiøse, kulturelle, politiske baggrund i øvrigt, at det er meget værre end hvis jeg er skyld i din død fordi jeg ikke giver dig ulandsbistand, eller fordi jeg ikke har stemt for at man skal køre med sikkerhedssele. At alle mennesker bare mener at dét forsæt gør en forskel. REL: Naturligvis gør det det - det er en afgørende forskel. Der er ikke nogen undskyldning eller noget forsvar for terrorangrebet d.11. september overhovedet. Men: der er stadigvæk tale om en voldsom proportionsforvrængning. Global terror er meget, meget, meget vanskeligere at gennemføre end vi får indtryk af i de ugentlige skræmmehistorier om at 'Imorgen bliver Londons metro fyldt med giftgas'. Hvis du kontakter eksperterne, og hvis du gennemgår rapporterne - fx fra det norske forsvarsministerium, som jeg gør i min bog, så afviser de alle de her scenarier. Der er utroligt mange myter: det er meget, meget, meget vanskeligt at lave kemiske-bakteriologiske våben for en terrororganisation; det er utroligt vanskeligt at gøre dem våbenklare, det er så godt som umuligt at forestille sig at de nogensinde skulle kunne fremstille en atombombe. Så taler man om beskidte atombomber - der tager man en konventionel bombe og vikler noget radioaktivt stof omkring, men det er den konventionelle sprængkraft, der er det farlige her. Det gør jo ikke at man kan sige: 'Nå, men, så er de ikke farlige' - det er uhyggeligt og noget vi skal bekæmpe og stoppe, men: Scenariet er blevet så voldsomt overdrevet og brugt til at legitimere, for det første, en voldsom frygt, og, for det andet: en politisk dagsorden, hvor forsvarsbudgetter især i USA nu sætter total rekord: $400 milliarder. Så jeg er helt enig i den kritik, der tit har været af at man selvfølgelig ikke bare kan stille det op på den måde at sige: 'Der døde så-og-så-mange hundredetusinder, sandsynligvis, af sanktioner i Irak, og der døde 3,000 under terrorangrebet 11. september'. Det er en morbid logik - det kan man ikke sammenligne på den måde, men: du kan jo også sammenligne mord med forsæt på mange andre måder, vi kan jo også tage hvor mange der bliver dræbt i almindelige, kriminelle opgør i USA. Som sagt: 13

14 28,000 bliver dræbt af våben alene i USA hvert år. Det er væsentligt flere end der bliver dræbt ved terrorangreb. Uanset hvordan vi vender og drejer det, og selv hvis det skulle lykkes at gennemføre et enkelt angreb mere af lignende karakter, så er og bliver - og i meget overskuelig fremtid vil det være sådan at i fly og amerikanske skyskrabere er nogle af de sikreste steder at befinde sig i verden, overhovedet. Det er faktisk sådan at faren for lynnedslag egentlig burde fylde en del forsider på aviserne hvis der skulle være nogenlunde proportioner i tingene. Så min pointe er bestemt ikke her - og heller ikke i min bog - at slå til lyd for at det her skal bagatelliseres, men, to ting: For det første: der er tale om en terrormyte - den globale terrortrussel er meget, meget mindre end man tror, ikke bare den, der er gennemført, men også den, der rent faktisk realistisk kan gennemføres. Den anden pointe er så: den globale terror, som trods alt bliver gennemført og som kan gennemføres, den kan vi ikke nogensinde gardere os imod militært: det er fuldstændigt umuligt. Det beviser bl.a. terrorangrebene 11. september: når mennesker, som er så dødsforagtende, så livsforagtende, som kun er bevæbnet med lommeknive, eller neglerensere eller hvad de nu var bevæbnet med, kan foretage et angreb som de gjorde d. 11.september, så er det altså ligegyldigt om du bruger $40 milliarder eller $400 milliarder eller $4000 milliarder på det militære isenkram. Det kan du altså ikke stensikkert forhindre sker igen. 10. Den billige benzin Bogens undertitel er: Det Amerikanske Imperium. Hvad er det for en dagsorden, du mener det skal legitimere? REL: Det skal legitimere to ting. Dagsordener går hånd i hånd her: Osama Bin Laden er glad for Huntingtons tese om civilisationernes sammenstød. Den amerikanske våbenindustri er indlysende glad for den tese om civilisationernes sammenstød! Mange mennesker er glade for den tese - mange bruger den, og det gavner Osama Bin Ladens selvforståelse, det gavner Al-Qaidas gennemslagskraft på det retoriske felt, i hvert fald, globalt set, at den amerikanske forsvarsminister Rumsfeld stiller sig frem og siger: 'Hvad nu hvis der ikke havde været 3000 døde 11.september, men det havde været et kemisk eller bakteriologisk angreb, så døde der måske 3 millioner'. Det er fuldstændigt urealistisk - det er totalt utænkeligt. Men ikke desto mindre så er det jo sådan nogle skræmmescenarier, som er rigtig gode grunde for folk til at gå totalt i baglås og tænke: 'Jamen, så er det i orden at vi bruger $400 milliarder om året - lige så meget som de tyve næststørste forsvarsbudgetter i hele verden - på det amerikanske imperium. Så den dagsorden, der skal fremmes af det her, det er den dagsorden, som er blevet sat af amerikanske interesseorganisationer især siden begyndelsen af 90erne. Særligt den, der hedder Project for a New American Century, hvor man altså - længe inden d.11. september - har udgivet store skrifter og 14

15 dokumenter og rapporter, hvor man opfordrede til at USA skulle gå ind i Irak; håbede og ventede på at der kom en såkaldt katalyserende begivenhed, i stil med Pearl Harbor-angrebet, for for alvor at kunne gennemføre den nye amerikanske doktrin, den såkaldte Bush-doktrin, om at man altså har ret til at gå ind og angribe lande selvom de ikke har angrebet først. Hele den meget meget mere offensive udenrigspolitik, end vi længe har set i USA, som man har legitimeret af den vej. Den kobling til energipolitikken - det er jo lagt åbent frem, af mange af de her organisationer forlængst, at selvfølgelig er der en grund til at man går ind i Irak og ikke i Nordkorea: Irak svømmer på et hav af olie. Det har den amerikanske viceforsvarsminister udtalt. Så alle de her faktorer og motiver er selvfølgelig langt, langt væsentligere end terrortruslen. Nogle vil mene at Bush-administrationen, selvom det virker underligt, er en regering der grundlæggende er uinteresseret i verden. Politikken er motiveret primært af hvad der sker i USA og af hvad der gavner amerikanerne - Missilskjoldet er en investering i amerikansk research and development, og de her $400 milliarder, der udgør halvdelen af verdens militærbudget, er i virkeligheden: statsstøtte til den amerikanske højteknologi. Hvis du er republikansk præsident kan du kun køre et buldrende budgetunderskud i en økonomisk recession ved at du har en sikkerhedstrussel at kaste det på, fordi du kan ikke - som Demokraterne - sige det er nødvendigt for samfundsøkonomien. Nu har man haft Irakkrigen, kan køre en retorisk stil der hedder: "Næste gang går vi ind med det" - men det gør man ikke, det er overstået, og det var ikke nogen tilfældighed at det blev Hussein, det var på grund af Golfkrigen. Altså: at hele den dagsorden er rettet til de amerikanske vælgere og medier vil høre, og det slet ikke er et spørgsmål om international politik. REL: Præcis. Det tror jeg du har fuldstændig ret i. 20% af verdens olie forbruges i USA, selvom der kun bor 5% af verdens befolkning. Det står også i de her rapporter - fra PNAC, denne her organisation der jo har båret Bush frem til at blive valgt og som i dag sidder på nøgleposterne i hans regering og som Bush har rost ved adskillige lejligheder. Det er ikke noget odiøst - der er ikke en eller anden konspiration eller sådan noget: det er helt almindeligt og det er jo fuldstændig i sin orden at der en interesseorganisation, som har stor politisk indflydelse, som støtter en amerikansk præsidentkandidat, der bliver valgt, og som derfor får en stor indflydelse. Det er i orden - det er så bare frygtelig uhyggeligt hvad det er for en interesseorganisation. De har flere gange pointeret muligheden for at koble amerikansk udenrigs- og energipolitik, koble sikkerheds- og energipolitik. Hvis der er noget, amerikanske vælgere ikke kan klare, så er det at de ikke kan få deres benzin billigt. Angående den kobling: er det ikke det samme, vi gør andre steder? I den europæiske opfattelse er der den samme kobling af politikområder; vi kalder det noget andet og sætter et modsat fortegn - fx når vi går ind og laver udviklingsarbejde i Afrika, så gør vi det ikke som amerikanerne med geværet i den ene hånd og med checkhæftet i den anden, men selve koblingen af politikområderne er et resultat af globaliseringen og den gensidige afhængighed landene imellem. Så forskellen på EU og USA blot er at USA 'drives a harder bargain' [ får en bedre handel hjem ]? 15

16 REL: Præcis. Det er jo en af de ubehagelige kendsgerninger, som af samme grund er utrolig vanskelig at gøre noget som helst ved, fordi at det er showbusiness - sådan er det, sådan fungerer det. Men én ting er så desværre ikke at kunne gøre særlig meget ved det, men en anden ting er at fortie det og forsøge på at dreje det et andet sted hen. Så det vi i det mindste må insistere på det er at sige: vi må afdække og vi må dokumentere al det løgn og gejl, der foregår. En ting var hvis amerikanerne sagde: "Ved I hvad, vi går ned og nakker Saddam, fordi vi skal bruge olien og fordi Saudi-Arabien er blevet lidt for problematisk for os at være i. Og hvis vi i øvrigt ved samme lejlighed kan lave en demokratisk mønsterstat, ja, så fint nok - det er altså sekundært. Og det er det, vi gør". Så kunne man sige: Det er jo klare linier, straight enough. Og det er jo det, der foregår, det er jo det, det handler om. Men løgnen og latinen som også den danske regering gennemgår - og som Per Stig Møller, der jo engang var en meget intelligent herre og sikkert er det stadigvæk, jo totalt har viklet sig ind i - er jo dybt forstemmende og pinligt. At han det ene øjeblik stiller sig ud i pressen og siger at Irakkrigen naturligvis kun kan være på tale hvis FN aktivt beslutter det i sikkerhedsrådet og så altså, når USA siger 'Kære lille Per Stig, nu går vi igang', hov, så siger: 'Jamen, det er altså allerede nok at vi har den resolution, der allerede forelå'. Jeg mener man må have et minimum af anstændighed og sige: 'Okay, jeg har skiftet holdning' eller 'okay, jeg udtalte mig forkert' eller sådan noget, eller 'ok, jeg retter mig ind efter USA' --- bare et minimum af anstændighed, så vi ved hvor folk er. I stedet for det her nonsens, hvor vi hele tiden får at vide at det her det handler skam om denne her frygtelige diktator, som jo bliver sammenlignet med Hitler, men jo var meget mere ligesom Hitler i 80erne, da amerikanerne støttede ham - og Europa støttede ham. Problemet er jo, som jeg netop påpeger og som måske ligger implicit i det, du siger, at dobbeltmoralen og den kobling af politiske områder går jo igen overalt: den går jo også igen på krigsmodstandernes side. Der er jo ikke noget ædelt i Frankrigs og Tysklands krigsmodstand: lige så meget som amerikanerne gerne ville gå i krig for bl.a. at få fat i olien, lige så meget var Frankrig og Tyskland modstandere af krigen bl.a. af frygt for at gå glip af olien, eftersom de jo havde et bedre forhold til Irak end amerikanerne og derfor bedre kunne profitere af irakisk olie før USA's krig. Amerikanernes arrogance overfor det, de kalder det gamle Europa var jo himmelråbende. Men franskmændenes arrogance overfor de nye østeuropæiske EU-stater, som støttede den amerikanske linje, var absolut også til at tage og føle på. 11. En historisk overmagt Hvorfor hedder bogen så Det Amerikanske Imperium? Er det bare fordi de har mere succes med det? 16

17 REL: Man kan sige, det er jo fordi det er dem, der tegner hele dagsordenen, ikke? Det er en enestående situation: der er jo ikke nogen konkurrent --- bare for 100 år siden var der jo masser af magtpoler og for så vidt større og mindre imperier i verden, for år siden var der som sagt naturligvis Sovjetunionens imperium. Idag er der altså kun USA. Der er ingen andre. Det har man også vidst og det vidste de også selv og de har ageret dybest set i mange henseender på samme måde under Clinton, som de gør under Bush - Bush tager måske konsekvensen en del mere eksplicit og mere hårdhændet, og proklamerer direkte: 'Vi vil ikke finde os i at der skal opstå andre imperier end vores' - han bruger så et andet ord end imperium: supermagt. Men det er en fuldstændig enestående situation i verdenshistorien. Amerikanerne sidder altså på halvdelen af hele verdens militærapparat. Og der er ingen, der --- der findes ikke nogen koalition, der findes ikke engang nogen hypotetisk koalition af USA's nuværende venner, der kan true dem bare den mindste smule. Hvis det var at de havde ret, amerikanerne, at de rent faktisk brugte den her frygtelige overmagt til at gennemføre en international retsorden, til at kæmpe for frihed, som de påstår, hvad der jo står i skærende kontrast til det, der foregår i USA, i skærende kontrast til den demokratiske farce, i skærende kontrast til det amerikanske retssystem som Vagn Greve kalder 'Vestens mest barbariske retssystem'. Selvom det i Bush-doktrinen står at en af de vigtigste værdier for deres internationale ageren det er: retssikkerhed, er dét absolut en af de ting, som USA har i så minimal grad. Og de bevæger sig nationalt og internationalt absolut i den modsatte retning af traditionelle retssikkerhedsgarantier. Så, selvom de gerne vil have det til at se sådan ud, så bruger amerikanerne ikke den voldsomme overmagt til at agere de ædle riddere, der redder skønjomfruerne og de undertrykte folkeslag - tværtimod. De blokerer jo den internationale straffedomstol - kalder den et monster, en fjende, den er på linie med fjendebillederne i Rumsfelds retorik - på linje med fjendebilleder som Ondskabens Akse. Det undrer mig egentlig at der ikke er nogen borgerlige politikere, der med rette havde travlt med at fordømme Sovjet, der også siger: 'Kære venner, det her går altså i den forkerte retning'. Det betyder ikke at vi lige pludselig skal sidestille USA og Sovjetunionen, men det betyder at det her er for uhyggeligt: den internationale orden, der er på vej til at udvikle sig, har intet med nogen international retsorden at gøre. Og dét er en meget væsentlig pointe at få frem. Du har fortalt mig at du oprindelig slet ikke havde forestillet dig at nævne 11. september eller ihverfald ikke bygge det ind i bogen? REL: Det var i hvert fald ikke en særlig væsentlig ting. Jeg ville nok have nævnt det - naturligvis - i en bog, der handler om verdensordenen og det amerikanske imperium, men problemet var jo at sagen er, at den begivenhed har fået en skelsættende historisk betydning - med rette. Men den har ikke rigtig nogen betydning i forhold til det, man gør den til: altså den globale terrortrussel, hvor man erstatter kommunisme med terrorisme som den store globale trussel. Så bogen er egentlig primært en karakteristik af den verdensorden og den amerikanske globale dominans, igennem analyser af fire for mig at se væsentlige konfliktscenarier og problemfelter siden Den Kolde Krig: 17

18 Det er første det er Israel og Palæstina. En historisk gennemgang og analyse af hvordan hele konflikten er opstået og hvordan den naturligvis helt frem til The Roadmap for Peace og spiller ind i den amerikanske selvforståelse og det amerikanske imperium. Over forsøget på at installere NATO som en slags international ordensmagt under Kosovo-krigen, til en gennemgang af Irakkrigen 2003; forspil og efterspil; hvordan krigen er blevet iscenesat og den for mange ret uventede splittelse, den førte til både i NATO og i EU og i Europa i det hele taget. Det fjerde er så en gennemgang af det forsøg, man har gjort i ly af den internationale verdensorden, og i ly især af Fukuyama og Huntington fra nogles side at iscenesætte verdensordenen som 'vesten-vs.- islam'. Hvor jeg altså prøver på at gennemgå de to bøger - Clash of Civilizations og The End of History - og ender ud i en kritik af, at de begår den samme fejl som mange andre, som vi var inde på indledningsvist, hvadenten det er Pittelkow eller det er marxister; at man leder dramatisk efter éen nøgle, som er ondets rod, hele verdens omdrejningspunkt: 'Der kan I bare se! Hvis Islam havde haft en oplysningstid, så havde alting været meget bedre!' Eller: 'Der kan I bare se! Hvis ikke det var for klassemodsætninger --- det er dem, der er skyld i det hele'. Den der manglende forståelse for, at talrige motiver har en indflydelse på alle lige fra gadedrenge til filosoffer, politikere, ideologer, store lobbyvirksomheder, politiske partier. Selvfølgelig spiller religioner og kulturer og alt muligt andet også en meget stor rolle i et intrikat puslespil, som kun kan afdækkes, afhjælpes og løses, i de konflikter, der opstår, hvis man anerkender de komplicerede spil. 12. Vælgerne vælger originalen Man kunne læse den karakteristik du indledningsvis gav af Minoritetspartiet sådan, at I i virkeligheden er en form for midterparti. Er forskellen så ikke bare den, på din dagsorden og det, der er den traditionelle højskole-dagsorden, at I er uenige om hvor stærk den der nationalistiske-bagstræberiske reaktion er? Mange i Folketinget ville for 10 år siden have forsvoret at man ville have gennemført den udlændingelovgivning, vi har fået - de ville ikke have troet på at USA ville være hvor USA er, eller på at verden er hvor verden er, men de vil sige: 'Vi har taget til efterretning at der er et befolkningsflertal - i USA, i de Mellemøstlige lande, herhjemme - som er national-sindet. Som ikke ønsker internationalismen, som ikke ønsker tolerancen, og vi skal slå en handel af med dem. Vi kan give dem lidt mere eller lidt mindre, men vi er nødt til at indgå et kompromis'. Hvor du i virkeligheden bare ønsker at flytte det kompromis en lille bitte smule i en tolerant retning. REL: Nej, jeg ville nok flytte det en meget lang smule. Men jeg tror i øvrigt du har fuldstændig ret i din karakteristik: jeg tror den er meget præcis i forhold til mange politikeres selvforståelse - men det er en selvforståelse, som jeg vil kalde politisk kujoneri. Det nytter ikke noget at man blot siger: "Tingenes tilstand er nu engang sådan". Jeg tilhører ikke utopisterne - jeg tror ikke på at der eksisterer noget utopisk samfundsideal man skal arbejde hen imod, hvor alle problemer er løst, slet ikke. Tværtimod tror jeg at sådan nogle har det med at udvikle sig til det modsatte, fordi man satser så hårdt på sit ideal 18

19 at man bruger alle midler til bekæmpe modstanderne af idealet. Så jeg tror ikke på nogen form for utopi. Men det betyder ikke at man bare skal sætte sig ned med hænderne i skødet og sige, 'Jamen, okay, nu er der altså Dansk Folkeparti, og nu er dét så realia. Nu bruger de den retorik, så det må vi altså også gøre - minus 10%, så det ikke bliver helt så slemt. Den holder ikke fordi Dansk Folkeparti - eller alle bevægelser, der har betydet noget i verdenshistorien, også bare i Danmarkshistorien, starter jo altså ikke med hænderne i skødet eller ved at kopiere deres politiske modstandere... det er jo det, den store fejl er hos Socialdemokraterne og mange andre: de tror at ved at spille med på den dagsorden; ved at sige det samme som Pia Kjærsgaard minus 10 (eller 20% - alt efter hvem man er), så siger vælgerne: 'Så behøver vi ikke gå hen til Pia Kjærsgaard, så kan vi blive hos Socialdemokraterne'. Hvor partierne tror at de 'så afdækker vi lidt den udvikling en lille smule'. Problemet er: man legitimerer Pia Kjærsgaard. Hvem vil man helst stemme på - originalen eller kopien? Originalen. Så når socialdemokraterne siger det samme som Pia Kjærsgaard har sagt i 15 år og som Søren Krarup har sagt i 20 år - så er det klart, at selvom det er minus-10% så vil vælgerne tænke, 'Hov - okay? Det er åbenbart ikke så slemt som vi troede, fordi alle siger nu det samme. Hun har hele tiden sagt det - hun er da ærlig. Så stemmer man selvfølgelig på hende, eller på dem, der måske nærmer sig 99%. Så man må altså turde det umulige og præsentere et reelt og originalt modspil - og det lykkes kun en ud af 1000 gange, og alle odds er imod det, ikke? Sådan er det: det sker én ud af 1000 gange for en bevægelse at man altså kan påvirke dagsordenen. Det er faktisk sket for Dansk Folkeparti - de har været med til at skabe den populistiske dagsorden, der er, og skabe den nationalisme, der er blusset op. De har selvfølgelig ikke gjort det alene internationalt har de politiske konturer jo været med den danske nationalisme og populisme - men den har fået en meget særlig karakter i Danmark, sin helt egen identitet, som afviger væsentligt fra visse andre højredrejede, indvandrerfjendske bevægelser i Europa. Hvordan? REL: Især jo på grund af at de her to meget markante personer - Jesper Langballe og Søren Krarup og deres Tidehvervs-kristendom, som jo har en voldsom indflydelse på den farve som nationalismen har fået i Danmark igennem Dansk Folkeparti. Men der er det så vi vil sige: du må turde det modsatte. For 100 år siden var der heller ikke ret mange, der ville have forestillet sig at Socialdemokraterne - som var ingenting dengang - lige pludselig ville determinere et århundrede i dansk politik. De har faktisk bestemt Danmarks politik i næsten et århundrede - jeg tror så det er slut nu. Den slags sker: det sker utroligt sjældent, men der er ikke nogen grund til at sigte efter noget mindre end dét. Fordi så kan du lige så godt melde dig ind i et etableret parti og sætte dig ned på bagerste række og falde i søvn - for det er det, de andre gør. Du må altså gå ind et sted hvor du siger, 'her er der godt nok en meget lille chance, men der bliver i hvert fald sigtet højt. Det sker altså engang imellem - og vi har den væsentlige force at man kan regne med hvor vi er. 19

20 Man kan stole på at vi vil toppe den ærlighed som Dansk Folkeparti rent faktisk er dem, der har mest af i øjeblikket: man ved nøjagtig hvor man har os. Vi begynder ikke at løbe efter nogen vind. Vi vil gerne skabe, det mener vi oprindelig var demokratiets vision og idé, og partiernes eksistensberettigelse, at man ikke går ud og aflæser hvad folk mener, men at man har en vision. Så går man ud og lægger den frem og siger: 'Kære venner, det har I måske ikke hørt så meget om før, men vi synes sådan og sådan og sådan. Vores argumenter er dem og dem og dem. Hvad synes I?' Og: 'Nej og tja og jo og måske' - og nogle stemmer og nogle gør ikke, og nogle melder sig ind, og så slås man og så kæmper man og man diskuterer og argumenterer, og hvis det nu er heldigt og det er nogle gode argumenter, så får man så påvirket tingene og ellers gør man ikke. Man har misforstået det, hvis man går ud som parti og siger: 'Vi aflæser hvad folk i forvejen mener'. Så aflæser man bare hvad dem, der har sat dagsordenen, har fået dem til at mene - og så styrker man dem, der sætter dagsordenen. Jf. det du sagde med Dansk Folkeparti's ærlighed: at de meget længe sad langt fra diskussionens midterlinie. REL: Præcis: de var ikke stuerene - før de blev nødvendige. Og derfor har de kunnet sige det samme om det samme igen og igen og igen. Derfor ved de danske vælgere, hvor de har dem - og man ved ikke rigtig hvor man har de andre. 20

Potentiale Den gensidige tillid vokser med tillid Mistilliden lever også af tillid som den tærer på

Potentiale Den gensidige tillid vokser med tillid Mistilliden lever også af tillid som den tærer på Af Cand. Phil. Steen Ole Rasmussen d.9/5 2012 Potentiale Den gensidige tillid vokser med tillid Mistilliden lever også af tillid som den tærer på Det er ikke sikkert, at verden bliver ved med at bestå.

Læs mere

Militant islamisme. Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 DIIS DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER

Militant islamisme. Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 DIIS DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER Militant islamisme Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 Program Baggrund og afgrænsning Hvad taler vi om? Verdensbillede og selvforståelse Omgivelsernes modtagelse Hvem befolker miljøet

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Byrådsmøde 21. januar 2015. Sag 1 Ændring i Feriekalenderen

Byrådsmøde 21. januar 2015. Sag 1 Ændring i Feriekalenderen Sag 1 Ændring i Feriekalenderen Så går vi tilbage til sag 1 på dagsordenen, som er et forslag fra Liberal Alliance: Ændring i Feriekalenderen. Og der skal jeg bede om indtegnet under Lotte Cederskjold,

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

når man får ét spørgsmål med to svarmuligheder ja eller nej

når man får ét spørgsmål med to svarmuligheder ja eller nej Da gik farisæerne hen og besluttede at fange Jesus i ord. De sendte deres disciple hen til ham sammen med herodianerne, og de sagde:»mester, vi ved, at du er sanddru og lærer sandt om Guds vej og ikke

Læs mere

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk 1 Krig historiens skraldespand? Antal krige mellem stater siden 1945 Stadig færre mennesker dør som

Læs mere

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Ideologier Indhold Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Liberalisme I slutningen af 1600-tallet formulerede englænderen John Locke de idéer, som senere

Læs mere

19.08.09 Side 1 af 6. Teglværksgade 27 2100 København Ø. Tlf +45 51 32 47 46 analyse@cevea.dk www.cevea.dk

19.08.09 Side 1 af 6. Teglværksgade 27 2100 København Ø. Tlf +45 51 32 47 46 analyse@cevea.dk www.cevea.dk 19.08.09 Side 1 af 6 'DQVNHUQHXQGHUNHQGHUIO\JWQLQJHSROLWLNNHQ 1RWDWIUD&HYHD Teglværksgade 27 2100 København Ø Tlf +45 51 32 47 46 analyse@cevea.dk www.cevea.dk XGDIGDQVNHUHHULPRGDW'DQPDUNWURGVHU)1 VDQEHIDOLQJHURJ

Læs mere

11. september USA under angreb. Fakta. Osama bin Ladens død. Reaktion på angrebene. Krig. Vidste du, at... Krigen mod terror

11. september USA under angreb. Fakta. Osama bin Ladens død. Reaktion på angrebene. Krig. Vidste du, at... Krigen mod terror Historiefaget.dk: 11. september 2001 11. september 2001 Den 11. september 2001 udførte 19 terrorister fra gruppen Al-Qaeda et kæmpe terrorangreb på USA. Det blev starten på Vestens krig mod terror. Af

Læs mere

Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014

Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014 Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014 Det er godt at være her i Herning sammen med jer og holde mindefest. Vi mindes de ofre den onde borgerkrig bragte mennesker vi kender eller har hørt om.

Læs mere

Tegningesagen i al-qaidas ideologiske perspektiv. Sammenfatning

Tegningesagen i al-qaidas ideologiske perspektiv. Sammenfatning Tegningesagen i al-qaidas ideologiske perspektiv 16. juni 2009 Sammenfatning Ideologisk propaganda er en vigtig del af terrorgruppers eksistensgrundlag. Terrorgrupper, uanset om de har en venstre- eller

Læs mere

Fjendebilleder: Propaganda

Fjendebilleder: Propaganda Roskilde Tekniske Gymnasium Dansk, Samfundsfag og Engelsk Fjendebilleder: Propaganda Af Henrik Breddam Skrevet: 2006-12-06 Længde: 9 sider Side 1 af 9 Indhold Indhold... 2 Formål... 3 Indledning... 3 Gammeldags

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

Årsplan for hold E i historie

Årsplan for hold E i historie Årsplan for hold E i historie Emne: Fra to til èn supermagt. 1945 1990 Trinmål historie: Forklare udviklings- og forandringsprocesser fra Danmarks historie, beskrive forhold mellem Danmark og andre områder

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1 25-01-2015 side 1 Prædiken til sidste s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Matt. 17,1-9 Hvem skal vi tro på? Moses, Muhammed eller Jesus? I 1968 holdt Kirkernes Verdensråd konference i Uppsala i Sverige,

Læs mere

OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26

OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26 2. s efter hellig tre konger 2014 ha. OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26 Jeg har altid syntes, at det var ærgerligt, at afslutningen, på mødet mellem den samaritanske

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

er der næstekærlighedsbuddet og på den anden side muligheden eller mangel på samme for at yde hjælp.

er der næstekærlighedsbuddet og på den anden side muligheden eller mangel på samme for at yde hjælp. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 30. august 2015 Kirkedag: 13.s.e.Trin/A Tekst: Luk 10,23-37 Salmer: SK: 754 * 370 * 488 * 164,4 * 697 LL: 754 * 447 * 674,1-2+7 * 370 * 488 * 164,4 * 697

Læs mere

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5 Den kolde krig er betegnelsen for den højspændte situation, der var mellem supermagterne USA og Sovjetunionen i perioden efter 2. verdenskrigs ophør i 1945 og frem til Berlinmurens fald i november 1989.

Læs mere

Det amerikanske århundrede

Det amerikanske århundrede Historiefaget.dk Det amerikanske århundrede Det amerikanske århundrede Det 20. århundrede er blevet kaldt det amerikanske århundrede. Dette skyldes USA's rolle i internationale konflikter og den amerikanske

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Hvert år mødes vi for at fejre grundloven vores forfatning. Det er en dejlig tradition. Det er en fest for demokratiet. En fest for vores samfund.

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens indlæg ved CMS seminar: En ny realisme principper for en aktiv forsvars- og sikkerhedspolitik den 8. marts 2013 For knap to måneder siden havde vi nogle meget hektiske timer og døgn

Læs mere

KAN TRO FLYTTE BJERGE?

KAN TRO FLYTTE BJERGE? KAN TRO FLYTTE BJERGE? - OM FORVENTNINGER OG FORDOMME SIDE 1/8 HURTIGSKRIV OVER TEMAETS OVERSKRIFT: KAN TRO FLYTTE BJERGE? -----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE TIMOTHY KELLER Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE Indhold Friheden ved selvforglemmelse... 7 1. Det menneskelige egos naturlige tilstand... 15 2. En forvandlet selvopfattelse... 25 3. Sådan kan din

Læs mere

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Den nuværende konflikt i Afghanistan, der startede i 2001, er dog

Læs mere

Skrevet af: Anders Lundkvist Offentliggjort: 01. november 2009

Skrevet af: Anders Lundkvist Offentliggjort: 01. november 2009 En artikel fra KRITISK DEBAT Det politiske spil Skrevet af: Anders Lundkvist Offentliggjort: 01. november 2009 Gennem lang tid har det stået nogenlunde fifty-fufty mellem blå blok og rød blok, som det

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Notat fra Cevea, 03/10/08

Notat fra Cevea, 03/10/08 03.10.08 Danskerne efterspørger globalt demokrati og debat Side 1 af 5 Notat fra Cevea, 03/10/08 Cevea Teglværksgade 27 2100 København Ø Tlf +45 31 64 11 22 cevea@cevea.dk www.cevea.dk Mens politikerne

Læs mere

2.s.e.påske.B Johs 10,22-30 Salmer: Jeg har en slags tro, der handler meget om taknemmelighed. Og om tilgivelse.

2.s.e.påske.B Johs 10,22-30 Salmer: Jeg har en slags tro, der handler meget om taknemmelighed. Og om tilgivelse. 2.s.e.påske.B. 2016 Johs 10,22-30 Salmer: 754-448-674 342-482-233 Jeg har en slags tro, der handler meget om taknemmelighed. Og om tilgivelse. Hvis der er noget, der er svært, eller som jeg synes er umuligt

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt Udlændingeafdelingen Dato: 19. august 2014 Dok.: 1273016 UDKAST TIL TALE til brug for besvarelsen

Læs mere

Retsudvalget 2014-15 L 99 endeligt svar på spørgsmål 72 Offentligt

Retsudvalget 2014-15 L 99 endeligt svar på spørgsmål 72 Offentligt Retsudvalget 2014-15 L 99 endeligt svar på spørgsmål 72 Offentligt Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 24. januar 2015 Kontor: Sikkerheds- og Forebyggelseskontoret Sagsbeh: Rasmus Krogh Pedersen Sagsnr.:

Læs mere

Tanker om TERROR. Erik Ansvang.

Tanker om TERROR. Erik Ansvang. 1 Tanker om TERROR Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 Tanker om TERROR Af Erik Ansvang World Trade Center, New York den 11. september 2001 Efter 11. september 2001 Efter angrebet på World Trade Center

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

Vi har et motto i Kunstnere for Fred. Det er ganske enkelt : Uden Sandhed Ingen Fred.

Vi har et motto i Kunstnere for Fred. Det er ganske enkelt : Uden Sandhed Ingen Fred. Vi har et motto i Kunstnere for Fred. Det er ganske enkelt : Uden Sandhed Ingen Fred. Medierne skal holde øje med magten. De skal afsløre løgne og ulovligheder de skal være demokratiets vagthunde, de skal

Læs mere

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: Lihme 9.00 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Rødding 10.30 615.1-9 (dansk visemel.)

Læs mere

Interview med finansminister Palle Simonsen (C), 1986.

Interview med finansminister Palle Simonsen (C), 1986. Den danske model Følgende er et interview med den konservative finansminister Palle Simonsen om den danske velfærdsstatsmodel. 5 Kilde: John Wagner (red.): Den danske model. En bog med Palle Simonsen om

Læs mere

UKLASSIFICERET. Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark

UKLASSIFICERET. Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark 28. maj 2014 Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark Sammenfatning Der findes islamistiske miljøer i Danmark, hvorfra der udbredes en militant islamistisk ideologi. Miljøerne

Læs mere

Integration. Indledning. Rettigheder og pligter. Uddannelse og læring

Integration. Indledning. Rettigheder og pligter. Uddannelse og læring Integration Indledning Radikal Ungdom har en vision om et samfund bestående af demokrati og åbenhed, hvor mennesker uanset etnisk oprindelse, religion, seksuel orientering og politisk overbevisning kan

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

Anja Lysholm. Hvem er du utro? en anderledes bog om kærlighed og utroskab

Anja Lysholm. Hvem er du utro? en anderledes bog om kærlighed og utroskab Anja Lysholm Hvem er du utro? en anderledes bog om kærlighed og utroskab Hvem er du utro? en anderledes bog om kærlighed og utroskab Hvem er du utro? en anderledes bog om kærlighed og utroskab Anja Lysholm:

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00 Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten - UgebrevetA4.dk 28-01-2016 22:45:42 NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar

Læs mere

Özlem Cekic: Venstrefløjen er god til ølkassetaler men mangler visioner for integration 08-01-2016 af flygtninge 10:20:46 - Ugebr

Özlem Cekic: Venstrefløjen er god til ølkassetaler men mangler visioner for integration 08-01-2016 af flygtninge 10:20:46 - Ugebr PERSONLIGT ANSVAR Özlem Cekic: Venstrefløjen er god til ølkassetaler men mangler visioner for integration af flygtninge Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 8. januar 2016, 05:00 Del: SF eren Özlem

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015.

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015. Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015. Interviewer: Hej! Luna: Hej! Interviewer: Vil du præsentere dig selv? Tale lidt om hvad du er for én? Luna: Jeg hedder Luna og jeg er i midten

Læs mere

USA, Vesten og resten

USA, Vesten og resten 1 USA, Vesten og resten Johan Galtung www.visdomsnettet.dk 2 USA, Vesten og resten Af Johan Galtung (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Først grundbehov, så handel og religion USA og Vesten

Læs mere

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Denne konflikt i landet er dog ikke den første. Under den kolde

Læs mere

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Tidspunkt for interview: Torsdag 5/3-2015, kl. 9.00. Interviewede: Respondent A (RA): 14-årig pige, 8. klasse. Respondent B (RB):

Læs mere

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716.

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Af domprovst Anders Gadegaard Den første dag i et nyt år er en

Læs mere

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 1 Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 Vi skaber vores egen skæbne Da jeg var dreng besøgte vi ofte mine bedsteforældre i deres hus i Stubberup på Lolland. Der havde

Læs mere

1 Afskedsgudstjeneste Haderslev Domkirke 24. april 2016 kl søndag efter påske - Joh 8, / Dette hellige

1 Afskedsgudstjeneste Haderslev Domkirke 24. april 2016 kl søndag efter påske - Joh 8, / Dette hellige 1 Afskedsgudstjeneste Haderslev Domkirke 24. april 2016 kl. 10 4. søndag efter påske - Joh 8,28-36 15-338 - 679 / 492-476 - 426 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Jesus sagde da til

Læs mere

Avisartiklerne kan findes via Infomedia. Eller de kan lånes hos TWP ved henvendelse på mailadressen twp@c.dk

Avisartiklerne kan findes via Infomedia. Eller de kan lånes hos TWP ved henvendelse på mailadressen twp@c.dk Tekster om Irak efter krigens start TEKSTERNE er overvejende kronologisk ordnet. [Annoteringer ved TWP i skarp parentes. Titler, der forklarer indholdet tilstrækkeligt, er ikke annoteret.] Avisartiklerne

Læs mere

SPLITTELSE Terror puster til danskeres frygt for muslimske medborgere Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 9. december 2015, 05:00

SPLITTELSE Terror puster til danskeres frygt for muslimske medborgere Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 9. december 2015, 05:00 SPLITTELSE Terror puster til danskeres frygt for muslimske medborgere Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 9. december 2015, 05:00 Del: 4 ud af 10 danskere er begyndt at se med større bekymring

Læs mere

Emner/temaer, problemstillinger, opgivelser og lærerstillede spørgsmål til prøven med selvvalgt problemstilling i samfundsfag.

Emner/temaer, problemstillinger, opgivelser og lærerstillede spørgsmål til prøven med selvvalgt problemstilling i samfundsfag. Emner/temaer, problemstillinger, opgivelser og lærerstillede spørgsmål til prøven med selvvalgt problemstilling i samfundsfag Emner/temaer Elevemne/Problemstillinger Opgivelser Lærerstillede spørgsmål

Læs mere

Vi Ses Hos Clement Sofie Carsten Nielsen (optaget 5/2 og udsendt 7/2)

Vi Ses Hos Clement Sofie Carsten Nielsen (optaget 5/2 og udsendt 7/2) Vi Ses Hos Clement Sofie Carsten Nielsen (optaget 5/2 og udsendt 7/2) CK: Siden årsskiftet, så har vi hørt Socialdemokratiet og SF gå ud og sige: Vi har taget fejl, når det gælder spørgsmålet om, hvor

Læs mere

24. APRIL. Endelige resultater RESULTATER MUSLIMER I DANMARK

24. APRIL. Endelige resultater RESULTATER MUSLIMER I DANMARK DR 24. APRIL Endelige resultater RESULTATER MUSLIMER I DANMARK 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Kort om Capacent Research 3 2. Baggrund 4 Frekvenstabeller med holdningsvariable 5 3. Krydstabuleringer med gren

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

Landepolitikpapir for Somalia

Landepolitikpapir for Somalia Det Udenrigspolitiske Nævn, Udenrigsudvalget 2013-14 UPN Alm.del Bilag 229, URU Alm.del Bilag 207 Offentligt Landepolitikpapir for Somalia Formålet vil være at få jeres bemærkninger og indspil til vores

Læs mere

Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag

Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag Hvad skal denne tekst bruges til? Selvom I har gennemgået modulet mundtligt, kan teksten være god at læse igennem, fordi

Læs mere

Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth

Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth M: Vi skriver om børnecheckens betydning for børnefamilier, og hvordan det vil påvirke de almindelige børnefamilier, hvis man indtægtsgraduerer den her børnecheck.

Læs mere

Prædiken til 9. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang Dåb

Prædiken til 9. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang Dåb 1 Prædiken til 9. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang Dåb 752 Morgenstund har guld i mund 448 Fyldt af glæde 367 Vi rækker vore hænder frem 22 - Gådefuld er du vor Gud på Tak og ære være Gud Nadververs:

Læs mere

1.søndag efter trinitatis, den 2. juni 2013 Vor Frue Kirke kl. 10. Tekst: Luk 16,19-31 Salmer: 745, 434, 696, 614, 292, 685 v.

1.søndag efter trinitatis, den 2. juni 2013 Vor Frue Kirke kl. 10. Tekst: Luk 16,19-31 Salmer: 745, 434, 696, 614, 292, 685 v. 1 1.søndag efter trinitatis, den 2. juni 2013 Vor Frue Kirke kl. 10 Jesper Stange Tekst: Luk 16,19-31 Salmer: 745, 434, 696, 614, 292, 685 v.4, 375 Gud, lad os leve af dit ord Som dagligt brød på denne

Læs mere

6. s. e. Påske. 2011. Grundlovsdag 402 750 392 // 710 281 725. Borgerskab i to riger

6. s. e. Påske. 2011. Grundlovsdag 402 750 392 // 710 281 725. Borgerskab i to riger 1 6. s. e. Påske. 2011. Grundlovsdag 402 750 392 // 710 281 725 Borgerskab i to riger 1. Det er søndag. 6. søndag efter påske. Søndag er Herrens dag. Guds lovs dag. Det er menighedens dag. Det er også

Læs mere

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Advent handler som bekendt om forventning. De fleste af os kan godt lide, når alt går, som vi havde forventet. Så føler vi, at vi

Læs mere

Lidt om troen. Lidt. Du står med et hæfte i hånden, der gerne vil fortælle dig om: At være en kristen. Evigheden. Gud og dig Troen

Lidt om troen. Lidt. Du står med et hæfte i hånden, der gerne vil fortælle dig om: At være en kristen. Evigheden. Gud og dig Troen Lidt om troen Du står med et hæfte i hånden, der gerne vil fortælle dig om: Lidt At være en kristen Om Frelse Dåb Helligånden Livet som kristen Evigheden Jesus kommer igen Himmelen Evigheden Gud og dig

Læs mere

vand, næringsstoffer, lys, kuldioxid til blå druer, mørkerøde Ingrid Marieæbler, grønne Clara Friis pærer, orange appelsiner, gule bananer frugter af

vand, næringsstoffer, lys, kuldioxid til blå druer, mørkerøde Ingrid Marieæbler, grønne Clara Friis pærer, orange appelsiner, gule bananer frugter af Tekster: Sl 121, 1 Joh 4,12-16a, Joh 15,1-11 Salmer: Lihme kl 9.00: 4 Giv mig Gud 289 Nu bede vi 292 Kærligheds og sandheds ånd 696 Kærlighed er lysets kilde Rødding kl 10.30 4 Giv mig Gud 47 Jeg løfter

Læs mere

Danmark på rette kurs. grundloven og kongeriget. frihed og tryghed. vi står vagt om de svage. verdens bedste sundhedsvæsen. dansk skik og brug

Danmark på rette kurs. grundloven og kongeriget. frihed og tryghed. vi står vagt om de svage. verdens bedste sundhedsvæsen. dansk skik og brug grundloven og kongeriget frihed og tryghed vi står vagt om de svage verdens bedste sundhedsvæsen dansk skik og brug et trygt land uden terrorisme Danmark på rette kurs et troværdigt og stærkt forsvar danmark

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Prædiken tl 3. søndag i fasten, Jægersborg kirke 2015. Salmer: 192 447 674 v. 1,2 & 7 302 // 325 424 697

Prædiken tl 3. søndag i fasten, Jægersborg kirke 2015. Salmer: 192 447 674 v. 1,2 & 7 302 // 325 424 697 Prædiken tl 3. søndag i fasten, Jægersborg kirke 2015 Salmer: 192 447 674 v. 1,2 & 7 302 // 325 424 697 Fører religion tl fanatsme og tl konfrontaton mellem os og de andre - og måske i sidste ende tl udøvelse

Læs mere

Bag om. God fornøjelse.

Bag om. God fornøjelse. Bag om Dette materiale har til formål at give dig et indblik i hvem kulturmødeambassadørerne er og hvad Grænseforeningen er for en størrelse, samt et overblik over relevante historiske fakta og begreber.

Læs mere

Svend Brandt - 1. maj 2011 tale på Kafka kl. 19: Der er krige

Svend Brandt - 1. maj 2011 tale på Kafka kl. 19: Der er krige Svend Brandt - 1. maj 2011 tale på Kafka kl. 19: 1. maj har i over 100 år været arbejderbevægelsens internationale kampdag. Denne dag markeres det verden over, at vi IKKE er i samme båd. Det er første

Læs mere

Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014

Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014 Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014 Kære venner. Vi har haft økonomisk krise længe. Nu er der lys forude. Så det er nu, vi igen skal minde hinanden om, at Danmarks vej videre handler om fællesskab. Vi kommer

Læs mere

Transskribering af interview den 25/3 2008 på Det Fri Gymnasium. Interviewere: Johannes og Astrid Fokusgruppe: Paula, Aja, Camilla, Ronja, Nikoline

Transskribering af interview den 25/3 2008 på Det Fri Gymnasium. Interviewere: Johannes og Astrid Fokusgruppe: Paula, Aja, Camilla, Ronja, Nikoline Transskribering af interview den 25/3 2008 på Det Fri Gymnasium. Interviewere: Johannes og Astrid Fokusgruppe: Paula, Aja, Camilla, Ronja, Nikoline Moment 2: Paula: 1.09: Trekant: fordi den er bygget op

Læs mere

Muslimer og demokrati

Muslimer og demokrati ANALYSE May 2011 Muslimer og demokrati Helle Lykke Nielsen Islamiske partier har længe været en del af det politiske landskab i Mellemøsten og den islamiske verden, men har generelt ikke klaret sig ret

Læs mere

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE CRI(2000)21 Version danoise Danish version DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE ECRI'S GENERELLE HENSTILLING NR. 5: BEKÆMPELSE AF INTOLERANCE OG DISKRIMINATION OVERFOR MUSLIMER VEDTAGET

Læs mere

Interview med LCK s videpræsident

Interview med LCK s videpræsident Interview med LCK s videpræsident 0.09-0.12 Interviewer 1: Kan du starte med at fortælle om hvad din rolle i LEO er? 0.15-0.44 Brødreskift: Altså jeg har jo været med at starte det op med Zenia. Og jeg

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere

PARLØR TIL FOLKETINGS- VALGET

PARLØR TIL FOLKETINGS- VALGET PARLØR TIL FOLKETINGS- VALGET 2015 Parlør til Folketingsvalget 2015 Forskellen på det, man siger, og det, man mener Vi oplever, at politikerne i dag befinder sig i en virkelighed langt fra vores. At de

Læs mere

Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen!

Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen! Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen! Peter Viggo Jakobsen Forsvarsakademiet og Center for War Studies, Syddansk Universitet Ifs-12@fak.dk Sikkerhedspolitisk Seminar for

Læs mere

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må- Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.

Læs mere

Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte

Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte Af forskningschef Geert Laier Christensen Direkte telefon 61330562 5. marts 2010 Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte En spørgeskemaundersøgelse, gennemført

Læs mere

ER S + SF "LOVLIGT" UNDSKYLDT I AT FØRE "BLÅ POLITIK"?

ER S + SF LOVLIGT UNDSKYLDT I AT FØRE BLÅ POLITIK? 1 Kommentar ER S + SF "LOVLIGT" UNDSKYLDT I AT FØRE "BLÅ POLITIK"? Intro: Den røde regering tegner fremover til kun at ville føre blå politik. Men nu raser debatten om, hvorvidt man er lovligt undskyldt

Læs mere

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5 USA USA betyder United States of Amerika, på dansk Amerikas Forenede Stater. USA er et demokratisk land, der består af 50 delstater. USA styres af en præsident, som bor i Det hvide Hus, som ligger i regeringsområdet

Læs mere

Arbejderen har mødt Ignacio Ramonet ved et foredrag i Malmö om kultur og medier.

Arbejderen har mødt Ignacio Ramonet ved et foredrag i Malmö om kultur og medier. Arbejderen, udsender temaudgave for sandheden om de fem Sammen med hundredevis af aktivister og internationale personligheder har Ignacio Ramonet manden bag ATTAC og Verdens Sociale Forum netop deltaget

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Hvordan underviser man børn i Salme 23

Hvordan underviser man børn i Salme 23 Hvordan underviser man børn i Salme 23 De fleste børn er rigtig gode til at lære udenad, og de kan sagtens lære hele Salme 23. Man kan f.eks. lære børnene Salme 23, mens man underviser om Davids liv. Det

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

I Allahs Navn, den Nådige, den Barmhjertige

I Allahs Navn, den Nådige, den Barmhjertige Islamisk Overbevisning og Rationalitet I Allahs Navn, den Nådige, den Barmhjertige At tro på en skaber betragtes af mange som værende lig med at følge noget blindt. Og videnskabens og teknologiens stigende

Læs mere

Uddrag. 5. scene. Stykket foregår aftenen før Tors konfirmation. I lejligheden, hvor festen skal holdes, er man godt i gang med forberedelserne.

Uddrag. 5. scene. Stykket foregår aftenen før Tors konfirmation. I lejligheden, hvor festen skal holdes, er man godt i gang med forberedelserne. EBBE KLØVEDAL REICH Ebbe Kløvedal Reich har et langt forfatterskab bag sig. Som ung studerede han historie ved Københavns Universitet, og mange af hans romaner har da også et historisk indhold. Det gælder

Læs mere

Der stilles mange spørgsmål til arbejdsformen og metoder, som der helt naturligt ikke kan gives noget entydigt svar på.

Der stilles mange spørgsmål til arbejdsformen og metoder, som der helt naturligt ikke kan gives noget entydigt svar på. FFI kongres den 5.-10. december 2004 i Miyazaki, Japan,QGO JDI/2IRUPDQG+DQV-HQVHQWLOWHPDµ(QYHUGHQDWIRUDQGUHµ Jeg vil gerne begynde med at kvittere for en god rapport, som skarpt og præcist analyserer de

Læs mere

Sådan får I afdelingsbestyrelsen til at fungere godt

Sådan får I afdelingsbestyrelsen til at fungere godt Kære afdelingsbestyrelse DUAB-retningslinie nr. 8 til afdelingsbestyrelserne: Sådan får I afdelingsbestyrelsen til at fungere godt Hellerup 28.02.2008 DUAB s organisationsbestyrelse har besluttet disse

Læs mere