2. Godkendelse af referat fra møde den 29. maj 2013 v. Henning Hansen Bilag 1. Referat, DASSOS den 29. maj Referat: Godkendt:

Transkript

1 Deltagere: Fagdirektører fra kommuner og Region Midtjylland vedr. det specialiserede socialområde. Afbud: Dato: Henrik Beyer, Dorte Eastwood og Karin Holland Mødedato: 15. august 2013 Mødetid: kl Mødested: Regionshuset i Viborg, Konference 1 Referat, DASSOS-møde den 15. august 2013 Dato: 29. august 2013 Sagsbehandler: Karsten Binderup Tlf kabi@viborg.dk Deltagere: Henning Hansen, Ikast-Brande Kommune (formand) Helle Bro, Holstebro Kommune Steinar Eggen Kristensen, Randers Kommune Kate Bøgh, Favrskov Kommune Poul Erik Poulsen, Lemvig Kommune Inglev Jensen, Skive Kommune Inge Marie Vestergaard, Ringkøbing-Skjern Kommune Gert Pilgaard, Region Midtjylland Anders Kirkedahl, Hedensted Kommune Leif Gjørtz Christensen, Viborg Kommune Kjeld Berthelsen, Struer Kommune Jørgen Andersen, Syddjurs Kommune Inger-Lise Katballe, Ikast-Brande Kommune Bjarne H. Andreasen, Aarhus Kommune Ejnar Tang, Herning Kommune Kenneth Koed Nielsen, Norddjurs Kommune Eva Glæsner, KKR-sekretariatet Christina Lindgaard Ovesen, Sekretariat for rammeaftaler Karsten Binderup, Sekretariat for rammeaftaler (ref.). 1. Godkendelse af dagsorden v. Henning Hansen Referat: Godkendt: 2. Godkendelse af referat fra møde den 29. maj 2013 v. Henning Hansen Bilag 1. Referat, DASSOS den 29. maj Referat: Godkendt: 3. Status på tilsynsopgaven og generelle spørgsmål i relation hertil A). Udspil til fælles tilsynspolitik Tilsynschef for Socialtilsyn Midt i Silkeborg Kommune, Ulla Bitsch Andersen, samt Børneog Familiechef i Silkeborg Kommune, Ken Engedal, vil på mødet præsentere forslag til fælles tilsynspolitik.

2 Der indstilles: - til drøftelse Bilag: - Bilag 2. Forslag til fælles tilsynspolitik Referat: Ulla Bitsch Andersen og Ken Engedal orienterede. Udkast til fælles tilsynspolitik behandles i KKR den 30. august Eventuelle bemærkninger indarbejdes, hvorefter fælles tilsynspolitik for Socialtilsyn Midt er klar. Der tages hensyn til særlige regionale forhold, hvorfor tilsynspolitikken ikke nødvendigvis er ens i de 5 regioner om end der tilstræbes en vis grad af ensartethed. DASSOS drøftede kvalitetsmodellen og problematikken omkring det score-kort, som Socialtilsyn Midt skal bruge i forhold til de enkelte tilbud. Ifølge kvalitetsmodellen scores der fra 1 4 (i absolutte tal), men i nogle typer tilbud kan dette være problematisk eks. forsorgshjem, uddannelsestilbud eller på nogle børneinstitutioner. Det vil i praksis sige, at selvom tilbuddet leverer en rigtig god ydelse (i top og med høj kvalitet), vil scoren alligevel kun blive eks. 2 fordi ydelsen - alderssvarende kun kan give et 2-tal. Visse typer af tilbud vil derved aldrig kunne opnå top-score. Ifølge Ulla Bitsch Andersen er Socialstyrelsen ikke umiddelbart indstillet på at ændre dette men fastholder, at ovenstående er af mindre betydning, eftersom potentielle købere vil have viden om, at den pågældende type af tilbud aldrig vil kunne opnå topscore. DASSOS tilkendegav deres bekymring herom også set i lyset af, at scoren skal offentliggøres på Tilbudsportalen mv. Socialstyrelsen har tilkendegivet over for Socialtilsyn Midt, at de vil genoverveje deres beslutning, jf. ovenstående problemstilling. B). Status på udgifter til tilsynsopgaven DASSOS drøftede på seneste møde den 29. maj 2013 udgifter til tilsynsopgaven og besluttede, at der skal udarbejdes en opgørelse af de nuværende udgifter til tilsynsopgaven. Opgaven blev forankret i Takstgruppen og resultatet præsenteres for DASSOS på møde den 15. august. I Styringsaftale 2014 er aftalt en procentsats på 0,3 % til tilsyn. I det omfang udgifterne til tilsyn fraviger dette, vil DASSOS drøfte emnet igen. Der indstilles: - til drøftelse Bilag: - Bilag 3. Opgørelse af udgifter til tilsynsopgaven Referat: Der er efter DASSOS-mødet udarbejdet et statusnotat, der oplister de punkter drøftelserne tog udgangspunkt i. Notatet eftersendes. 2

3 C). Forslag vedr. tilsyn og takstberegning i 2014 Aarhus Kommune har sendt nedenstående forslag vedr. tilsyn og takstberegning i 2014: Omlægningerne i forbindelse med tilsynsreformen indebærer, at takstberegningen for alle tilbud skal ændres. I den nuværende takstberegning indgår et tilsynsbidrag på 0,3 %. Fremadrettet skal dette bidrag erstattes med en konkret tilsynstakst, som opkræves fra Silkeborg Kommune. Omlægningen indebærer, at alle tilbud skal have ændret deres budgetter. De konkrete omkostninger til tilsyn er imidlertid ikke kendt på nuværende tidspunkt. Desuden er der en lang række tilbud efter 85, som endnu ikke kan vide, hvornår de vil overgå til tilsyn fra Silkeborg Kommune. For at give mere tid til at foretage diverse tilpasninger skal det foreslås, at der i forhold til takstberegning sker en gradvis indfasning. Derved kan der også blive tid til at tilrette takstfilen og konkret at tage stilling til, hvordan tilsynsreformen påvirker den aftalte udvikling af takstniveauet. For det første foreslås det, at takstberegning i 2014 sker efter samme model som i 2013, og altså uden at tage hensyn til omlægningen af tilsynet. Eventuelle merudgifter vil således ikke indregnes i taksten for I løbet af 2014 vil de enkelte tilbud modtage en afregning fra Silkeborg Kommune. For de tilbud, hvor denne afregning er større end de hidtil indregnede 0,3 % kan der blive tale om et underskud, som (alt andet lige) vil kunne indregnes i taksten i For det andet foreslås det, at der i aftalen om takstudviklingen for 2015 tages hensyn til den DUT-kompensation, der er givet i relation til tilsynsreformen. Dermed bliver der mulighed for, at tilbuddenes budgetter kan tilpasses i overensstemmelse med udvidelser af tilsynsopgaven, som er forudsat i lovgivningen. Rammeaftalesekretariatet kan evt. i samarbejde med Silkeborg Kommune udarbejde et skøn over, hvor stor en del af DUTkompensationen, som vedrører ekstra tilsyns- og godkendelsesopgaver i forhold til kommunernes og regionens tilbud. Forslaget fra Århus er kommenteret af Struer Kommune: Struer Kommunes kommentarer: I Struer Kommune er der tanker om, at institutionerne skal have tilført det beløb som tilsynet koster i dag til deres driftsbudget fra indtægtsbudgettet, allerede fra Ideen er at det er de 0,3% der ændres til driftsbudget. Der er dog ikke truffet beslutning om hvordan det gøres endnu. Et alternativ til Århus forslag er derfor at flytte kolonnen med tilsyn i taktsberegningsfilen hen til budgetkolonnen- stadig i en kolonne for sig selv (ligesom andre udgifter har været det tidligere). Selvfølgelig i 2014 med det beløb der står i tilsynskolonnen i dag. Denne tilsynsbudget/regnskabskolonne skulle stadig være der i R14 arket, idet man så havde alle muligheder for at se hvad det reelt har kostet det kunne blive interessant. Der indstilles: - DASSOS drøfter forslaget fra Aarhus Kommune samt bemærkninger, Struer Kommune - DASSOS beder Takstgruppen udarbejde forslag til en håndtering af tilsynsomkostningen i takstberegningen 3

4 Referat: Forslagene fra Aarhus Kommune blev godkendt. Det vil sige, at takstberegning i 2014 sker efter samme model som i 2013 (0,3%) og at der i aftalen om takstudviklingen for 2015 tages hensyn til den DUT-kompensation, der er givet i relation til tilsynsreformen, jf. ovenstående. Takstgruppen anmodes om at udarbejde forslag til en håndtering af tilsynsomkostningen i takstberegningen. 4. Evaluering og overvejelser om næste periode DASSOS drøftede på seneste møde forskellige modeller for den fremtidige organisering af DASSOS og Forretningsudvalget, herunder flere DASSOS-møder, et mindre Forretningsudvalg eller rotation i Forretningsudvalget. Samtidig blev også vigtigheden af kontinuitet i deltagerkredsen fremhævet. Som indspark til drøftelserne har Sekretariat for rammeaftaler forespurgt formændene for henholdsvis Myndighedsnetværk på voksenområdet, Jane Andersen (Herning Kommune) samt Chefnetværk for børn- og ungeområdet, Anton Rasmussen (Ikast-Brande Kommune) om deres umiddelbare syn på Inddragelse/opgaveflow fra DASSOS samt kan/skal noget gøres anderledes/bedre. Chefnetværk for børn- og ungeområdet: Det foreslås, at formændene deltager i DASSOS-møderne, når det giver mening ifht. Rammeaftale-årshjulet og/eller dagsordenen. Derved sikres tydeligere mandat til at løfte opgaverne over i netværket og implementere beslutninger fra DASSOS/FU - det kan være en udfordring i det nuværende design. I forhold til opgavemængde/flow anføres samme bemærkninger som Myndighedsnetværk for voksenområdet. Myndighedsnetværk på voksenområdet: Mængden af opgaver fra DASSOS er passende, så længe Sekretariatet for Rammeaftaler sikrer, at opgaven præsenteres for netværket og nedfælder netværkets drøftelser og konklusioner samt bringer dem tilbage til DASSOS. Den faste repræsentant for sekretariatet sikrer dette. Netværkets væsentligste omdrejningspunkt er fortsat vidensdeling om visitation på det specialiserede område på tværs af kommunerne. På det grundlag bør netværket ikke få flere opgaver fra DASSOS. Det er vurderingen, at udbyttet er størst, når tyngden i dagsordenen ligger på erfaringsmæssig vidensdeling. Der indstilles: - DASSOS drøfter organiseringen, herunder tager stilling til eventuelle ændringer i den nuværende struktur - med henblik på justering af Udviklingsstrategiens bilag 4 Organiseringen på det specialiserede socialområde. Bilag: - Bilag 4. Organisering på det specialiserede socialområde Referat: 4

5 Antallet af DASSOS-møder ændres fremadrettet fra 2 til 4 årlige møder. Møderne foregår som udgangspunkt på direktørniveau. Kontinuitet i deltagerkredsen er afgørende, hvorfor der kun sendes stedfortrædere i det omfang, det har relevans for dagsordenen. Én deltager fra hver kommune og regionen. Tilsvarende nedsættes antallet af møder i Forretningsudvalget med 2. Det nuværende antal deltagere i Forretningsudvalget videreføres: 6 kommuner + formand (Kommunaldirektør)+ rammeaftalesekretariatskommunen + regionen. Desuden deltager KKR-konsulent og konsulent fra Sekretariat for rammeaftaler. Der indføres rotation i Forretningsudvalget, hvorved op til 3 kommuner efter 2 år udskiftes med tilsvarende nye kommuner. Kontinuitet i deltagerkredsen er afgørende, hvorfor der som udgangspunkt ikke sendes stedfortrædere. 5. Bristede drømme nyt håb v/leif Gjørtz Christensen Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har indkaldt regionale ansøgninger til en styrket indsats for unge med erhvervet hjerneskade eller mistanke herom i aldersgruppen år. Der ønskes bl.a. regional sikring af målrettet tværfaglig udredning, ambulant opfølgning, rådgivning og monitorering, således at unge hurtigt får tilbud om genoptræning og rehabilitering, så de kan generhverve tabte funktioner og på bedst mulig vis klare dagligdagen, deltage i det sociale liv, uddannelse eller arbejdsliv. Region Midtjylland har indsendt ansøgningen Bristede drømme Nyt håb. En Styregruppe med deltagelse af bl.a. Leif Gjørtz Christensen drøftede på møde den 14. juni 2013 projektets videre proces, herunder hvordan der kan sikres legitimitet til projektet, og især hvordan legitimiteten sikres i alle 19 kommuner i regionen. Der sidder en repræsentant med fra hver klynge i den arbejdende følgegruppe, men det kan være svært for de kommunale repræsentanter at træffe beslutninger på vegne af alle 19 kommuner. Det er således vigtigt, at der skabes ledelsesmæssig opbakning til projektet i kommunerne. På Styregruppens møde blev det derfor aftalt, at Bristede Drømme Nyt håb skal præsenteres for Sundhedsstyregruppen, SKU samt DASSOS efter sommerferien. Der indstilles: - DASSOS drøfter, hvorledes der skabes ledelsesmæssig opbakning til projektet Bilag: - Bilag 5. Bristede drømme nyt håb, kort oprids - Bilag 6. Kommissorium, Styregruppe Bristede drømme - Bilag 7. Kommissorium, Følgegruppe Bristede drømme - Bilag 8. Ansøgning, Bristede drømme nyt håb Referat: DASSOS drøftede projektet og perspektiverne heri. Der var enighed om, at der skal sikres ledelsesmæssig opbakning til projektet. DASSOS kan på et senere tidspunkt præsenteres for en status, hvis det skønnes formålstjeneligt. 6. Sundhedsaftale på oligofreniområdet Punktet vedr. sundhedsaftale på oligofreniområdet er modtaget fra Region Midtjylland. Eventuelle bemærkninger fra DASSOS drøftes på dagens efterfølgende fællesmøde mellem Forretningsudvalget og Kontaktudvalget for Sundhedsstyregruppen. 5

6 En tværsektoriel arbejdsgruppe med deltagelse af kommunale repræsentanter udpeget af alle de lokale samarbejdsråd, almen praksis og regionspsykiatrien har udarbejdet et udkast til sundhedsaftale på oligofreni-området. Sundhedsaftalen behandles i Kontaktudvalget for Sundhedsstyregruppen (15. august), Sundhedsstyregruppen (9. september) og Sundhedskoordinationsudvalget (30. september), før regionsråd og byråd får aftalen til godkendelse. Følgende indsatsområder er blevet prioriteret i forslaget til sundhedsaftalen og er nyt ift. den gældende praksis: Kompetenceudvikling: I alle kommuner skal medarbejdere, der arbejder med personer med udviklingshæmning, have adgang til oligofrenipsykiatrikyndige medarbejdere, lige som der i alle kommuner er demenskonsulenter/demenskoordinatorer. Det er op til den enkelte kommune, hvordan der sikres adgang til oligofrenipsykiatrikyndige der kan fx etableres samarbejde mellem kommuner, så en oligofrenipsykiatrikyndig varetager opgaver for flere kommuner. Der foretages først en kortlægning af, hvilke kompetencer kommunerne råder over mht. oligofrenipsykiatri. Styregruppen for voksenpsykiatri (Bilag 1 - Referat fra DASSOS-møde den 29. maj, pkt. 4.) tager efterfølgende stilling til udformningen af kompetenceudviklingen på området. Screeningsværktøjer: Anvendelsen af aftalte screeningsværktøjer bidrager til at kvalificere den indledende screening, og dermed kvalificeres prioriteringen af, hvem der sendes videre til udredning for psykisk sygdom. Desuden hjælper screeningsværktøjerne til at etablere et fælles sprog på tværs af sektorer. Der indstilles: - DASSOS drøfter udkastet med henblik på Forretningsudvalgets efterfølgende drøftelser med Kontaktudvalget for Sundhedsstyregruppen. Bilag: - Bilag 9. Politisk og administrativ sundhedsaftale, oligofreniområdet - Bilag 10. Sundhedsaftale på oligofrenipsykiatriområdet, sundhedsfaglig del - Bilag 11. Lovgivning relevant for oligofreniområdet Referat: DASSOS drøftede aftalen med henblik på dagens efterfølgende fællesmøde mellem Forretningsudvalget og Kontaktudvalget for Sundhedsstyregruppen: - Det er et generelt problem (ikke kun ifht. nævnte målgruppe), at hospitalerne oftere kræver, at kommunerne stiller personale til rådighed for at ledsage borgerne i forbindelse med indlæggelse. Kommunerne skal ikke godkende dette. - Øget fokus på diagnosticeringen eftersom borgeren ofte ikke har et sprog, kan der opstå usikkerhed omkring den rigtige diagnose. - Der kan stilles spørgsmålstegn ved, at hver kommune har en kompetenceperson på området. På grund af det manglende sprog kan det være en udfordring selv for en oligofrenipsykiatrikyndig at kommunikere med borgeren, med mindre de kender borgeren i forvejen. - Medicinforbruget bør gennemgås oftere. 6

7 - Screeningsværktøjet er først klar i DASSOS finder, at processen gerne må gå hurtigere. Emnet ledsagelse kan, jf. ovenstående, overvejes som et særskilt temamøde. 7. Understøttelse af specialiserede sager v/karin Holland I sommeren 2011 afsendte de 19 kommuner i Midtjylland som bekendt i fællesskab en ansøgning til puljen styrket genoptræning og rehabilitering for personer med erhvervet hjerneskade. De midtjyske kommuner fik foruden støtte til fælles uddannelsesforløb i alt kr. fra Ministeriet for Sundhed & Forebyggelse til understøttelse af specialiserede sager. Projektet gennemføres som et samarbejde med Hammel Neurocenter, der får til opgave at levere rådgivning i kommunernes særligt komplekse sager. Rådgivningen vil i udgangspunktet foregå via videokonferencer eller teambesøg i kommunen, men i løbet af projektperioden vil der være fokus på muligheden for at udvikle yderligere rådgivningsformer. Formålet med projektet består imidlertid ikke kun i at løfte kommunernes kompetence i konkrete sager. På et mere generelt plan handler projektsamarbejdet om styrke dialog og vidensdeling mellem region og kommuner. Projektet kan således betragtes som et eksperiment for nye måder, hvorpå det gode sammenhængende forløb for borgeren kan sikres. Rådgivningen fra Hammel Neurocenter startes formelt op fra den 15. juni Ved udgangen af 2013 gennemføres en midtvejsevaluering af projektsamarbejde med fokus på en eventuel fortsættelse af samarbejdet indtil udgangen af 2014, hvor kommunernes puljemidler udløber. Der indstilles: - til orientering Referat: Hammel Neurocenter har endnu ikke modtaget konkrete henvendelser. En opfordring til kommunerne om at benytte sig af ordningen udsendes. 8. Opfølgning på Formidlingskonference overgang fra barn til voksen. Et af fokus- og udviklingsområderne i Rammeaftale 2013 er Overgang fra barn til voksen. Forretningsudvalget besluttede på møde den 3. oktober 2012, at der afholdes en Formidlingskonference i 2. kvartal 2013, hvor udvalgte kommuner redegør for deres erfaringer fra arbejde med temaet overgang fra barn til voksen. Den 29. maj 2013 blev der afholdt Formidlingskonference med deltagelse af ca. 80 kommunale og regionale repræsentanter. Der var oplæg fra bl.a. Rambøll Management om projekt Unge med psykiske vanskeligheder - overgang fra barn til voksen (projekt i regi af Socialstyrelsen), ligesom der var oplæg fra Skanderborg og Horsens Kommuner. Opsamling fra konferencen er udsendt. Flere af deltagerne på konferencen sidder i henholdsvis Myndighedsnetværk på voksenområdet samt Chefnetværk på børn- og ungeområdet. De har på efterfølgende møder drøftet konferencen/emnet med henblik på forslag til DASSOS til den videre proces: 7

8 Myndighedsnetværk på voksenområdet: Myndighedsnetværket anbefaler, at der ikke igangsættes yderligere fælles aktiviteter efter Formidlingskonferencen. Myndighedsnetværkets vurdering er således, at kommunerne skal afvente den nationale model for overgange fra barn til voksen, som Socialstyrelsen forventer at kunne præsentere i begyndelsen af Myndighedsnetværket vil dog sætte fokus på temaet igen på næste møde i netværket, hvor et par kommuner også vil fortæller om gode erfaringer fra eget regi. Derudover vil Viborg Kommune, som deltager i Socialstyrelsens projekt, fortælle om deltagelsen i projektet og status for modellen. Chefnetværk på børn- og ungeområdet: Netværket anbefaler, at der ikke igangsættes yderligere fælles aktiviteter efter Formidlingskonferencen. Fra netværket rapporteres, at der arbejdes med sikring af overgange med forskellige tiltag i de enkelte kommuner. Derudover er der kommet nye krav og muligheder i "Ungepakken". Der indstilles: - DASSOS drøfter, om der igangsættes yderligere initiativer i forhold til behandling af fokus- og udviklingsområdet i Rammeaftale 2013, Overgang fra barn til voksen. Bilag: - Bilag 12. Invitation til Formidlings- og inspirationskonference den 29. maj Referat: DASSOS følger anbefalingen fra Myndighedsnetværk på voksenområdet og Chefnetværk på børn- og ungeområdet om ikke at igangsætte yderligere initiativer. Viborg Kommune er som bekendt en del af Rambøll-projektet i regi af Socialstyrelsen. Viborg Kommune præsenterer en midtvejsstatus for DASSOS inden sommeren Gennemsigtighed i ydelse og pris implementering af anbefalinger I Rammeaftale 2012 var et fokus- og udviklingsområde Gennemsigtighed i ydelse og pris. Forretningsudvalget besluttede på møde den 14. november 2012, at sende anbefalingerne Funktionsevnevurdering og handleplaner samt Opfølgning og dokumentation til videre bearbejdning og implementering i henholdsvis Myndighedsnetværk på voksenområdet samt Chefnetværk for børn- og ungeområdet. Myndighedsnetværk på voksenområdet har på møde i juni 2013 drøftet status anbefalinger: Alle kommuner fremlagde status for implementering af anbefalingerne vedr. funktionsevnevurdering og handleplaner samt opfølgning og dokumentation. Generelt er alle kommuner godt i gang med implementering af anbefalingerne og har fortsat fokus på implementeringen fremadrettet. Flere kommuner har allerede implementeret eller er i gang med at implementere Voksenudredningsmetoden (VUM) som fælles ramme og dialogværktøj for funktionsevnevurderingen. Langt størstedelen af kommunerne har ligeledes igangsat en systematisering af procedurer i forhold til handleplansarbejdet samt i forhold til opfølgning og dokumentation. Chefnetværk på børn- og ungeområdet: Det har vist sig vanskeligere, at implementere et tilfredsstillende systematisk resultatdokumentationsværktøj i de enkelte kommuner end først antaget. Nogle kommuner anvender på nuværende tidspunkt DUBU (digitalisering - udsatte børn og unge) eller lignende sy- 8

9 stem, mens andre afventer med implementering. Foreløbig kan DUBU - eller de systermer der i øvrigt arbejdes på at implementere - levere et overskueligt resultatdokumenteringssystem. Aarhus kommune har kontaktet en IT-leverandør, der bl.a. leverer til Roskilde kommune, med henblik på at vurdere om der findes eller kan opbygges et anvendeligt ITsystem. Chefnetværket blev i maj præsenteret for de seneste resultater fra Aarhus kommune. Emnet er sat på næste møde i netværket i september For at kunne sikre implementering af resultatdokumentation, skal der også arbejdes med, hvordan mål og delmål i handleplanerne kan omsættes til mål, der reelt kan måles og hvor resultater kan dokumenteres. I den forbindelse savnes uddannelse og træning af de medarbejdere der skal omstille sig til at være præcise i handleplanlægningen. Vedr. anbefaling: Fælles ydelsesbeskrivelser afventer Socialstyrelsen. Udkast til ydelsesblanket var i høring i kommunerne i marts Vedr. anbefaling: Konkurrenceudsættelse af tilbud se punkt 10 Vedr. anbefaling: Fleksible udføremodeller se punkt 11 Der indstilles: - DASSOS drøfter status på implementeringen af nævnte anbefalinger Bilag: Bilag 13. Gennemsigtighed i ydelse og pris kopi af referat, FU den 14. november Referat: Myndighedsnetværk på voksenområdet følger op på den igangværende proces i kommunerne. Chefnetværk på børn- og ungeområdet opfordres til at arbejde videre i retning af implementering af et tilfredsstillende systematisk resultatdokumentationsværktøj i de enkelte kommuner. DASSOS inddrages gerne igen, hvis det findes formålstjeneligt. Chefnetværk på børn- og ungeområdet bør igen opfordre deltagerkredsen til, at kommunerne tilmelder sig de uddannelsestilbud, der findes på området. 10. Opfølgning på temamøde Fælles konkurrenceudsættelse. Den 29. maj 2013 afholdt DASSOS temamøde vedr. Nye markedsaktører & Fælleskommunal konkurrenceudsættelse. Formålet med temamødet var at igangsætte en drøftelse af mulighederne for fælleskommunal konkurrenceudsættelse af køb af tilbud på det specialiserede socialområdet samt muligheden for at danne nye markedsaktører. Slides fra konferencen blev rundsendt den 3. juni. Der indstilles: - DASSOS drøfter temadagen og perspektiverne heri Bilag: - Bilag 14. Invitation til temamøde, fælles konkurrenceudsættelse - Bilag 15. Oplæg fra Socialchef i Holbæk Kommune, Jan Christensen - Bilag 16. Oplæg fra Chef for offentlig-privat, Udbudsportalen, Rikke T. Haahr, KL Referat: 9

10 Det vurderes umiddelbart, at omkostningerne ved at påbegynde en proces i retning af Fælles konkurrenceudsættelse er for høje set i forhold til den gevinst, der måske kan opnås. DASSOS besluttede derfor ikke på nuværende tidspunkt at arbejde videre med emnet. 11. Muligheden for midlertidige lejemål i almene boliger KKR Midtjylland fremsendte den 11. marts 2013 vedhæftet henvendelse til fra ministeren for by, bolig og landdistrikter Carsten Hansen. Den 26. juni 2013 sendte ministeren vedhæftet svar på henvendelsen. Ministeren mener, at evt. tiltag bør afvente resultatet af de frikommuneforsøg på området, som løber frem til Emnet er imidlertid også berørt i økonomiaftalen, hvor der på s. 11 under socialområdet står: "Samtidig er regeringen og KL enige om i efteråret 2013 at drøfte mulighederne for at understøtte, at kommunerne anvender midlertidige tilbud i de situationer, hvor det er relevant ". Det kan formodes, at spørgsmålet om de almene boliger kommer op allerede i den sammenhæng. Der indstilles: - til orientering Bilag: - Bilag 17. Brev vedr. 11. marts 2013 vedr. almene boliger - Bilag 18. Svar fra ministeren vedr. midlertidige lejemål i almene boliger Referat: Kommunerne vil overfor KL understrege vigtigheden af, at KL fortsat presser på for en lovændring i forbindelse med økonomiforhandlingerne med regeringen, jf. dagsordensteksten. 12. Status på fælleskommunale/regionale aktiviteter i regi af DASSOS Med henblik på at kunne præsentere Kd.-net og KKR for en status på aktiviteterne i regi af DASSOS i perioden , er der udarbejdet vedhæftet statusnotat. Er de rigtige emner oplistet og skal de konkrete eksempler suppleres med flere?. Der indstilles: - DASSOS drøfter statusnotatet og ovenstående spørgsmål Bilag: - Bilag 19. Statusnotat på fælleskommunale/regionale aktiviteter (eftersendes) Referat: Statusnotatet præsenteres for KKR den 8. oktober. For at styrke notatet må de enkelte kommuner gerne indsende konkrete eksempler på de emner statusnotatet behandler. Statusnotatet udsendes igen med denne opfordring. 10

11 13. Høring af udkast til Social Strategi for Region Midtjyllands Social- og Specialundervisningsområde Regionsrådet har i februar 2013 iværksat arbejdet med en Social Strategi, som skal fastlægge rammerne for de kommende års arbejde med at kvalificere og udvikle Region Midtjyllands leverandøropgaver på det specialiserede social- og specialundervisningsområde. Arbejdet blev indledt med et cafémøde i april, hvor deltagere fra blandt andet kommuner og bruger- og pårørendeforeninger bidrog med input til strategien. Udkastet er bl.a. sendt i høring i alle kommuner. Der indstilles: - DASSOS drøfter, om der også skal udarbejdes et fælleskommunalt hørringssvar til Region Midtjylland som supplement til de enkelte kommuners hørringssvar. I givet fald udpeges to kommuner, som Sekretariat for rammeaftaler kan sparre med herom. Bilag: - Bilag 20. Følgebrev, høring af udkast til Social Strategi, Region Midtjylland - Bilag 21. Høringsudkast, Social Strategi - Bilag 22. Oversigt over høringsparter, Social Strategi Referat: DASSOS godkendte, at der udarbejdes et fælleskommunalt høringssvar som supplement til de enkelte kommuners bidrag. De kommuner, der allerede har udarbejdet udkast til høringssvar, indsender til Sekretariat for rammeaftaler til inspiration. Bidragene rundsendes til alle kommuner. 14. Lukning af aflastningstilbuddet på Mentor i Skive Kommune, autismeområdet På grund af vigende efterspørgsel af aflastningstilbud på autismeområdet, har Skive Kommune været nødt til at afvikle aflastningen på Mentor for børn og unge senest med virkning fra den De kommuner, der p.t. køber aflastningsydelser på Mentor er blevet orienteret. Der indstilles: - til godkendelse Bilag: - Bilag 23. Skive Kommune lukning af aflastningstilbuddet Mentor Referat: Godkendt. 15. Opgørelse af udgiftsudviklingen, kommunerne i Region Midtjylland DASSOS tog på seneste møde en opgørelse af udgiftsudviklingen i Region Midtjylland til efterretning. KL har udarbejdet en revideret udgave heraf og må med stor beklagelse erkende, at der var fejl i tidligere udsendte regionsfordelte udgiftstabeller. Den primære fejl bestod i en fejlramt opgørelse af udgifterne til området for voksenhandicap mv. i regnskab Derudover er der sket en justering i tabellerne, som følge af en mindre ændring i opgavekorrektionerne, der blev gennemført i forbindelse med økonomiforhandlingerne. 11

12 Der indstilles: - til efterretning Bilag: - Bilag 24. Opgørelse af udgiftsudviklingen i den midtjyske region Referat: Opgørelsen tages til efterretning. Fortsat et problem, at ældreområdet og handicapområdet blandes sammen i opgørelsen. 16. Differentierede takster i Norddjurs Kommune Norddjurs Kommune indfører differentierede takster pr. 1. januar 2014 på alle tilbud på handicap- og psykiatriområdet, omfattet af servicelovens 103, 104 og 85 (i ABL 105). Alle aktuelt købende kommuner vil blive kontaktet direkte. Der indstilles: - til godkendelse Bilag: - Bilag 25. Differentierede takster i Norddjurs Kommune Referat: Taget til efterretning. Norddjurs Kommune sender yderligere materiale, når beregningerne er klar. Takstgruppen får til opgave, at udarbejde en opgørelse over de kommuner, der har indført differentierede takster på hvilke områder og efter hvilke principper. 17. Eventuelt Referat: DASSOS drøftede det økonomiske aspekt i forbindelse med, at en borger ønsker et botilbud i en anden kommune. I forhold til den bolig kommunen selv vil stille til rådighed, er grænsen for hvilken udgiftsstigning kommunen skal acceptere, i dag næsten ikke eksisterende. Efter sigende findes der eksempler på op til 30% stigninger, som den enkelte kommune må acceptere. For at få indblik i problemets omfang sender Sekretariat for rammeaftaler en forespørgsel herpå rundt til kommunerne. 12

13 Bilag 1

14 Deltagere: Fagdirektører fra kommuner og Region Midtjylland vedr. det specialiserede socialområde. Afbud: Henning Haahr, Kate Bøgh, Mødedato: 29. maj 2013 Mødetid: kl formidlingskonference Mødested: Regionshuset i Viborg, Konference 1 Referat, DASSOS-møde den 29. maj 2013 Deltagere: Henning Hansen, Ikast-Brande Kommune (formand) Helle Bro, Holstebro Kommune Steinar Eggen Kristensen, Randers Kommune Lars Kristiansen, Skive Kommune Inge Marie Vestergaard, Ringkøbing-Skjern Kommune Charlotte Rosenkrantz Josefsen, Region Midtjylland Anders Kirkedahl, Hedensted Kommune Leif Gjørtz Christensen, Viborg Kommune Kjeld Berthelsen, Struer Kommune Karin Holland, Horsens Kommune Dorte Eastwood, Silkeborg Kommune Jørgen Andersen, Syddjurs Kommune Inger-Lise Katballe, Ikast-Brande Kommune Bjarne H. Andreasen, Aarhus Kommune Kenneth Koed Nielsen, Norddjurs Kommune Henrik Beyer, Herning Kommune Eva Glæsner, KKR-sekretariatet Karsten Binderup, Sekretariat for rammeaftaler (ref.). Dato: 4. juni 2013 Sagsbehandler: Karsten Binderup Tlf kabi@viborg.dk 1. Godkendelse af dagsorden v. Henning Hansen Referat: Godkendt: 2. Godkendelse af referat fra møde den 21. februar 2013 v. Henning Hansen Bilag 1. Referat, DASSOS den 21. februar Referat: Godkendt: 3. Udkast til Styringsaftale 2014 v/henning Hansen Rammeaftale 2014 er opdelt i en faglig udviklingsdel (Udviklingsstrategien) og en kapacitets- og økonomidel (Styringsaftalen), der tidsmæssigt er adskilt - men som i høj grad skal spille sammen indholdsmæssigt. Styringsaftalen skal være fastlagt senest den 15. oktober. DASSOS godkendte på deres møde den 21. februar 2013, at indarbejde pejlemærker fra Styringsaftale 2013 i Styringsaftale 2014, herunder at hver af driftsherrerne (19 kommuner og regionen) reducerer udgifterne over 3 år (2012, 2013 og 2014) med i alt 4,5 %.

15 Kd-net og KKR Midtjylland godkendte dette på deres møde henholdsvis den 15. marts og 8. april Takstgruppen anfører fra deres seneste møde, at det har været godt, at der har været stabilitet omkring takstudviklingen de sidste tre år. Takstgruppen opfordrer DASSOS til, hvis der laves aftale om takstudvikling igen, at aftalen igen er for flere år. Kd-net drøfter udkast til Styringsaftale 2014 på deres møde den 31. maj. Der indstilles, at: - DASSOS drøfter udkast til Styringsaftale 2014 med henblik på at sende den til godkendelse og efterfølgende udsendelse i KKR Midtjylland. Bilag: - Bilag 2. Udkast til Styringsaftale Bilag 3. Aftale om omkostningsberegning og betalingsmodeller - Bilag 4. Anvendelse af abonnementsordninger Referat: Styringsaftale 2014 blev godkendt og sendes videre til behandling i Kd.-net og KKR. DASSOS besluttede, at der skal udarbejdes en opgørelse af de nuværende udgifter til tilsynsopgaven. Opgaven forankres i Takstgruppen og resultatet præsenteres for DASSOS på møde den 15. august. I Styringsaftale 2014 er aftalt en procentsats på 0,3 % til tilsyn. I det omfang udgifterne til tilsyn fraviger dette, drøfter DASSOS emnet igen. 4. Udpegning af kommunale medformænd til styregrupper på hhv. børne- og voksenpsykiatriområdet v/henning Hansen og Dorte Eastwood Region Midtjylland udsendte den 19. marts 2013 til alle kommuner vedhæftet forslag til den nye struktur for det tværsektorielle samarbejde for henholdsvis børne- og ungdomspsykiatrien og voksenpsykiatrien. Forslaget har været i høring i alle kommuner og er tilrettet på baggrund af de indkomne høringssvar. De afgørende ændringer i forhold til den nuværende struktur er, at der fremover vil være én styregruppe for voksenpsykiatri og én for børne- og ungdomspsykiatri. I disse styregrupper vil alle 19 kommuner være repræsenteret på ledelses-/direktørniveau. Kommunal medformand Jf. vedhæftet bilag, er hver enkelt kommune blevet anmodet om at udpege en repræsentant til styregruppen på hhv. det børnepsykiatriske og det voksenpsykiatriske område. Blandt kommunerne på hvert af de to områder skal der findes én kommune, der agerer kommunal medformand i de to styregrupper, jf. vedhæftet deltagerlister. Faglige temagrupper Der vil som hidtil være temagrupper (arbejdsgrupper) for hhv. voksenpsykiatri og børneog ungdomspsykiatri, men temagrupperne ændrer karakter og navn til faglig temagruppe, hvor der vil være repræsentation fra hver af de 6 lokale samarbejdsråd frem for som hidtil deltagelse af alle 19 kommuner. Der skal også findes medformænd til de to faglige temagrupper. Sundhedskoordinationsudvalget behandler udkast til den endelige struktur den 30. maj 2013, hvorfor der tages forbehold for ændringer. 2

16 Der indstilles: - DASSOS udpeger en kommunal medformand i hver af de to styregrupper, henholdsvis børn- og ungepsykiatrien og voksenpsykiatrien - DASSOS godkender, at udpegningen af de kommunale medformænd i de faglige temagrupper sker blandt de 6 kommunale repræsentanter fra de 6 lokale samarbejdsråd på førstkommende møde Bilag: - Bilag 5. Mail vedr. udpegning af kommunale repræsentanter, psykiatriområdet - Bilag 6. Endelig samarbejdsstruktur for kommunesamarbejdet - Bilag 7. Deltagere i styregruppe for børne- og ungdomspsykiatrien - Bilag 8. Deltagere i styregruppe for voksenpsykiatrien Referat: Følgende kommunale medformænd blev udpeget: Voksenområdet Silkeborg Kommune, ved Dorte Eastwood Børn- og ungeområdet Herning Kommune, ved Preben Siggaard DASSOS godkendte, at udpegningen af de kommunale medformænd i de faglige temagrupper sker blandt de 6 kommunale repræsentanter fra de 6 lokale samarbejdsråd på førstkommende møde. 5. Fælles målsætninger på det specialiserede socialområde KL har i deres debatoplæg Invester før det sker præsenteret deres vision for fremtidens socialpolitik. Debatoplægget blev offentliggjort op til KL s kommunalpolitiske topmøde 2013, jf. vedhæftet. På sundhedsområdet har KKR Midtjylland den 28. januar 2013 med afsæt i KL s udspil Det nære sundhedsvæsen, godkendt fire sundhedspolitiske målsætninger, der aktuelt er under politisk behandling i kommunerne. Målsætningerne er følgende: Kommunerne skal medvirke til at forebygge uhensigtsmæssige indlæggelser og genindlæggelser Alle kommuner skal have tilbud af høj kvalitet til kronisk syge Alle kommuner skal implementere en fælles kvalitetsmodel for det tværfaglige samarbejde om komplekse genoptræningsopgaver Alle kommuner skal arbejde med bedre sammenhænge inden for voksenpsykiatrien. Med henblik på at kunne give den sociale indsats et fælles løft, efterlyser Socialchefforeningen i den midtjyske region tilsvarende fælles socialpolitiske målsætninger i den midtjyske region. Der indstilles: - DASSOS drøfter forslaget fra Socialchefforeningen i den midtjyske region - DASSOS drøfter hvordan en proces med involvering af alle 19 kommuner i givet fald kan struktureres. Bilag: 3

17 - Bilag 9. KL Invester før det sker Referat: KL arbejder på at udarbejde tilsvarende målsætninger på nationalt plan. Derfor drøftes emnet igen på møde i august, hvor Sekretariat for rammeaftaler også har afdækket status på KL s arbejde. 6. Evaluering og overvejelser om næste periode Den 1. april 2011 overtog kommunerne koordineringsansvaret på det specialiserede socialområde. Samtidig blev en ny organisering af det specialiserede socialområde vedtaget, jf. vedhæftet bilag. Kd.-net skal på møde den 31. maj drøfte sekretariatsbetjeningen og organiseringen generelt. Sekretariat for rammeaftaler, KOSU-sekretariatet, KKR-sekretariatet og Kd.-net sekretariaterne har drøftet nedenstående punkter med følgende indspark: 1. Den fysiske placering/organisering: Der er store fordele ved, at Sekretariat for rammeaftaler er forankret i et fag-fagligt miljø, og med en ledelse, der har blik for det tværkommunale. Begge forhold har været medvirkende til, at Rammeaftalesekretariatet har virket godt fra dag ét og har været en udfordring for KOSU-sekretariatet. Denne synergi er vigtigere end, at sekretariaterne sidder sammen. KKR-sekretariatet og Kd.-net sekretariatet ser fordele ved, at de to sekretariater er fysisk placeret samme sted. Omvendt kan Rammeaftalesekretariatet og KOSU-sekretariatet med fordel fortsat være placeret i deres nuværende kommuner (Viborg og Favrskov). Ved en fysisk flytning af Rammeaftalesekretariatet og KOSU-sekretariatet skal man også være opmærksom på, at vigtig viden og synergi vil gå tabt - også som konsekvens af medarbejderudskiftninger ved en flytning (alle 3 medarbejdere i Rammeaftalesekretariatet (2 fuldtidsstillinger fordelt på 3 medarbejdere) vil nøje overveje deres jobsituation ved en flytning fra Viborg Kommune). Netværk med fagpersonale vil også gå tabt ved en flytning tager tid at opbygge på ny. 2. Organisering generelt Organiseringen bidrager til legitimitet, driftsikkerhed/kvalitetssikring og ejerskab. Legitimering og ejerskab kan være en mulig udfordring på det sociale område, da DASSOS kun mødes 2 gange årligt, ligesom der undertiden sendes stedfortrædere uden strategisk og beslutningsmæssig charge til møderne. Omvendt er der stor beslutnings- og handlekraft i Forretningsudvalget (mødes 6-7 gange årligt) ifht. konkrete spørgsmål og knaster. Den nuværende model kan bibeholdes men uden mulighed for at sende stedfortrædere. Andre modeller kan overvejes måske et mindre Forretningsudvalg og oftere møder i DASSOS uden mulighed for at sende stedfortrædere. Det er et åbent spørgsmål om de to udviklingsnetværk endnu fungerer hensigtsmæssigt i forhold til at spille ind til DASSOS-opgaver (Myndighedsnetværk på Voksenområdet samt Chefnetværk på børn- og ungeområdet). Rent fagligt fungerer de hver især rigtig godt ifht. 4

18 erfaringsudveksling. 3. Snitflader og overlap mellem områderne Der er behov for fælles tænkning og koordinering af fælles temaer, f. eks. senhjerneskadeområdet, FØP-reform og hele tankegangen omkring forløbsprogrammer og -ledelse. Dette kan ikke sikres ved at flytte sekretariaterne sammen, men ved dialog mellem KDformand DASSOS - Forretningsudvalg og sekretariaterne på tværs af områderne især sundhed og social, men måske også arbejdsmarked. 4. Bemanding 2 fuldtidsstillinger fordelt på 3 medarbejdere vurderes passende i Rammeaftalesekretariat. Der indstilles: - DASSOS anbefaler en fortsættelse af den nuværende fysiske placering af Rammeaftalesekretariatet i Viborg til Kd.-net. for at sikre kontinuitet i opgavevaretagelsen - DASSOS drøfter organiseringen generelt. Bilag: - Bilag 10. Organiseringen på det specialiserede socialområde Referat: Forskellige modeller for den fremtidige organisering af DASSOS og Forretningsudvalget blev drøftet, herunder blev også vigtigheden af kontinuitet i deltagerkredsen fremhævet. Emnet drøftes igen på DASSOS-møde den 15. august kl Drøftelse af optagegrundlaget for MultifunC Midtjylland Region Midtjylland ønsker nedenstående drøftet i DASSOS: Der er den 1. oktober 2012 etableret en MultifunC institution i Region Midtjylland. MultifunC Midtjylland arbejder efter MultifunC metoden, som er en manualbaseret metode, der er sammensat af flere evidensbaserede programmer, og kvalitetssikres af Socialstyrelsen. Institutionen tilbyder et intenst og kortvarigt behandlingstilbud for unge i alderen år med alvorlige adfærdsvanskeligheder. Det kan være kriminalitet, misbrug, skoleproblemer, aggressiv eller voldelig adfærd. Institutionen er etableret i et partnerskab med Herning og Aarhus kommuner. Normering og planer om opnormering MultifunC Midtjylland er optaget i Rammeaftalen med 8 døgnpladser og 5 udslusningspladser. Det er aftalt, at der det første år etableres 4 døgnpladser og 2,5 udslusningspladser, da vi ved at belægningen er meget svingende for en nyetableret institution. Det er planlagt, at opnormere institutionen til 8 døgnpladser og 5 udslusningspladser den 1. oktober Region Midtjylland ønsker at betingelserne for rentabel drift er til stede inden opnormeringen, men Socialstyrelsen, som kvalitetssikring, presser på for at opnormeringen sker til det aftalte tidspunkt. Optagegrundlag I forbindelse med den planlagte opnormering har Psykiatri og Social bl.a. på de bilaterale møder med kommunerne i Region Midtjylland orienteret om MultifunC Midtjyllands mål- 5

19 gruppe, metode og forventede resultater. Dette har ikke medført konkrete anbringelser. Foreløbig er det kun de kommuner, der indgår i et partnerskab omkring institutionen nemlig Aarhus og Herning Kommune, som har benyttet MultifunC Midtjylland. Den 1. maj 2013 har MultifunC Midtjylland 4 unge indskrevet på døgnpladserne, men belægningen har været varierende. MultifunC - Indskrevne på døgnpladser 1. oktober maj ,9 2,7 3,4 3,0 3,1 2,4 Forbrug Normering 1,5 okt-12 nov-12 dec-12 jan-13 feb-13 mar-13 apr-13 I gennemsnit varer en døgnanbringelse på MultifunC institutioner ca. 7 ½ måned og højst 9 måneder. Det betyder, at der kræves et stort optagegrundlag for at kunne bibeholde en normering på 8 unge. Udbredelsen af evidensbaserede metoder bør være et fælles projekt for kommuner og regioner. Region Midtjylland søger opbakning til institutionen. Der ønskes derfor en drøftelse i DASSOS om kommunernes forventning til optagegrundlaget. Såfremt at der ikke kan forventes yderligere anbringelser på MultifunC Midtjylland i den nærmeste fremtid ønsker Region Midtjylland kommunernes opbakning til fortsat at drive tilbuddet med 4 døgnpladser. Der indstilles: - DASSOS drøfter kommunernes forventning til optagegrundlaget Referat: Kommunerne kan ikke for nuværende give yderligere tilsagn om borgere til MultifunC, hvorfor DASSOS giver opbakning til, at tilbuddet drives med 4 døgnpladser. Region Midtjylland kan derfor meddele Socialstyrelsen, at der på nuværende tidspunkt ikke er grundlag for at opretholde mere end 4 pladser på MultifunC. 8. Tillægstakster Der er i Rammeaftale 2013 aftalt følgende: For at kunne følge udviklingen i tillægstakster og indskrivninger til mere end 100 % takst, skal hver kommune én gang årligt indsende opgørelser af alle tilbud, hvor der er aftalt betaling udover den almindelige takst. Forretningsudvalget behandlede på deres møder den 6. juni 2011 samt 6. juni 2012 samme punkt. Følgende blev skrevet til referat i 2011: Det kan konstateres, at tillægstakster fort- 6

20 sat benyttes i mange tilfælde på trods af en hensigtserklæring i Rammeaftale 2011, om, at begrænse anvendelsen heraf. Referat fra 2012: Status quo. Ud fra de modtagne oplysninger fra alle 19 kommuner i Region Midtjylland ses det, at der ved udgangen af 1. kvartal 2013 var i alt 322 pladser med tillægsydelser og opkrævning på mere end 100% af taksten. Tilsvarende var der i 2012 i alt 216 pladser med tillægsydelser og opkrævning på mere end 100% af taksten. I 2012 var der dog tale om oplysninger fra 17 af de 19 kommuner, med 92 pladser i Århus i 2013 som den væsentligste forskel. Desuden er der tale om forholdsvis store forskelle i udviklingen i de enkelte kommuner, hvor nogle har haft en kraftig stigning i brugen af tillægsydelser siden 2012, mens andre har reduceret på området. Takstgruppen har samtidig følgende spørgsmål: 1. Skal opgørelsen fortsat laves, selvom differentierede takster formentlig vil reducere omfanget af tillægstakster? 2. Kan opgørelsen af tillægstakster reduceres, så interne tillægstakster udgår af undersøgelsen? Undersøgelsen vil således kun omfatte tillægstakster hvor myndighedskommune og driftsherre er forskellig. Der indstilles: - DASSOS drøfter resultatet af opgørelsen samt Takstgruppens spørgsmål Bilag: - Bilag 11. Notat vedr. tillægstakster, 1. kvartal Bilag 12. Tillægstakster, 1. kvartal Referat: DASSOS tager opgørelsen til efterretning. DASSOS ønsker en tilsvarende opgørelse næste år - incl. interne tillægstakster. Opgørelsen skal m.a.o. ikke reduceres. 9. Orientering møde med socialstyrelsen Forretningsudvalget besluttede på møde den 14. januar 2013, at der skal rettes henvendelse til Socialstyrelsen med henblik på at drøfte opfølgning på Blåkærgård-sagen, herunder muligheden for at etablere sociale institutioner med socialfagligt personale - med en særlig tilknytning til psykiatrien samt opfølgning på de udmeldte ministertemaer. Desuden drøftes kommunernes brug af VISO. Repræsentanter for kommuner og region (Henning Hansen, Ikast-Brande, Leif Gjørtz Christensen, Viborg, Helle Bro, Holstebro og Søren Johnsen, Region Midtjylland) afholdt den 29. april møde med Socialstyrelsen (Knud Aarup, Else Lund Frydensberg mv.), hvor emnerne blev drøftet. Socialstyrelsen var positivt stemt i forhold til etablering af sociale institutioner i tilknytning til psykiatrien og foreslog også, at en skrivelse herom sendes til Regeringens Psykiatriudvalg. Skrivelsen er vedhæftet. Der indstilles: - Deltagerne orienteres om mødet 7

21 Bilag: - Bilag 13. Etablering af sociale institutioner i tilknytning til psykiatrien Referat: Helle Bro orienterede om VISO, herunder at VISO også er interesseret i gruppe-sager og ikke kun enkeltsager. Ligeledes at erfaringen viser, at inddragelse af VISO i en række sager reducerer udgifterne, fordi indsatsen fra starten er den rigtige. 10. Opgørelse af udgiftsudviklingen, Region Midtjylland Opgørelse af udgiftsudviklingen i Region Midtjylland er modtaget fra KL. Der indstilles: - Til orientering Bilag: - Bilag 14. Opgørelse af udgiftsudviklingen, Region Midtjylland Referat: Opgørelsen tages til efterretning. 11. Eventuelt Referat: 1. 0,9 % lønsumsregulering: Efterregulering for 2013, hvornår bliver den indregnet i taksterne? Praksis er ikke enslydende i kommunerne - nogle vælger at tilbagebetale i 2013, andre i 2014 og de resterende lader reguleringen indgå i over-underskud i Uanset hvilken fremgangsmåde, der anvendes, vil det udligne sig. 2. Tilsynsenheden: Silkeborg Kommune orienterede om, at Tilsynsenheden fysisk placeres centralt i Silkeborg By. 8

22 Bilag 2

23 Tilsynspolitik For de fem socialtilsyn i Danmark 1. Indledning Folketinget har givet Hjørring, Silkeborg, Faaborg-Midtfyn, Holbæk og Frederiksberg kommuner ansvaret for at godkende og føre tilsyn med sociale tilbud for udsatte børn og voksne i Danmark. Opgaven løses i henhold til Lov nr. 608 af 12. juni 2013, og omfatter de sociale tilbud, som er anført i lovens 4. Lov om socialtilsyn skal ses i sammenhæng med lov om social service og med lov om administration og retssikkerhed på det sociale område. De fem tilsynskommuner har udarbejdet en fælles tilsynspolitik for at sikre fælles rammer for tilsynsopgaven, sikre en ensartet kvalitet og for at underbygge et respektfuldt og anerkendende samarbejde og god kommunikation med kommuner, regioner, tilbud og andre interessenter. 2. Om Lov om socialtilsyn Baggrund Lov om socialtilsyn er opfølgningen på en politisk aftale, Aftale om Et Nyt Socialtilsyn fra 25. oktober 2012, indgået af samtlige partier i Folketinget. Med aftalen og den efterfølgende lovgivning, flyttes ansvaret for at godkende og føre driftsorienteret tilsyn med sociale tilbud for udsatte børn og voksne, fra alle 98 kommuner og fem regioner, til fem tilsynskommuner. De fem socialtilsyn skal således fra 1. januar 2014 godkende og føre tilsyn med plejefamilier, sociale døgntilbud og ambulante stofmisbrugstilbud for samfundets mest udsatte borgere. Formål Formålet med loven er, at bidrage til at sikre, at borgerne ydes en indsats, der er i overensstemmelse med formålet med offentlige og private tilbud efter lov om social service. Formålet skal opnås gennem en systematisk, ensartet, uvildig og faglig kompetent varetagelse af opgaven med at godkende og føre driftsorienteret tilsyn med tilbuddene. 1 Godkendelse og tilsyn Med Lov om socialtilsyn får de fem socialtilsyn bl.a. kompetence til at godkende sociale tilbud som generelt egnede og til at føre driftsorienteret tilsyn med sociale tilbud. Godkendelse og tilsyn sker ud fra en samlet vurdering af tilbuddenes kvalitet. Anmeldte og uanmeldte tilsynsbesøg Lov om socialtilsyn fastslår, at det driftsorienterede tilsyn skal varetages gennem både anmeldte og uanmeldte tilsynsbesøg. Således vil både plejefamilier, sociale døgntilbud og midlertidige behandlingstilbud, modtage både anmeldte og uanmeldte tilsynsbesøg fra de fem socialtilsyn. Økonomisk tilsyn De fem socialtilsyn skal godkende budgetter for private og offentlige sociale døgntilbud og ambulante behandlingstilbud på misbrugsområdet. Formålet med dette er at sikre, at tilbuddene er økonomisk bæredygtige og at midlerne anvendes efter hensigten. 1 Lov nr. 608 af 12. juni

24 Årsrapporter og whistleblowerordning Alle sociale tilbud og de fem socialtilsyn skal hvert år udarbejde en årsrapport. De sociale tilbud skal udarbejde en årsrapport om tilbuddets virksomhed, mens socialtilsynene skal udarbejde en rapport om tilbuddenes kvalitet. Socialtilsynene skal desuden etablere en whistleblowerordning, således et tilbuds personale, beboere eller pårørende kan henvende sig anonymt om bekymrende forhold. 3. Det gode tilsyn Med det gode driftsorienterede tilsyn ønsker de fem tilsynskommuner at løfte og udvikle kvaliteten og det faglige niveau på det sociale område generelt, til gavn for de mest udsatte børn, unge og voksne i Danmark. Det gode tilsyn udføres med udgangspunkt i kvalitetsmodellen, hvor tilbuddenes kvalitet vurderes inden for følgende syv temaer: 1. Uddannelse og beskæftigelse 2. Selvstændighed og relationer 3. Målgrupper, metoder og resultater 4. Organisation og ledelse 5. Kompetencer 6. Økonomi 7. Fysiske rammer De syv temaer fastlægger væsentlige dimensioner af den kvalitet, som skal være til stede i tilbuddet. Det gode tilsyn tager afsæt i kvalitetsmodellens temaer, kriterier og indikatorer. Socialtilsynene vil altid udføre en konkret og individuel vurdering af behovet for tilsyn, herunder antallet og omfanget af anmeldte og uanmeldte tilsynsbesøg. Dog vil socialtilsynene mindst én gang årligt udføre et driftsorienteret tilsynsbesøg for alle plejefamilier, sociale døgntilbud og ambulante stofmisbrugstilbud, baseret på hele kvalitetsmodellen. De fem tilsynskommuner vil sikre, at tilsynet med de sociale tilbud i højere grad end tidligere bliver varetaget systematisk, ensartet, uvildigt og faglig kompetent. Dette vil bl.a. ske ved, at: Socialtilsynene vil følge Socialstyrelsens kvalitetsmodel, manualer og redskaber Socialtilsynene vil løbende indgå i dialog med hinanden og Socialstyrelsen, med henblik på at kvalitetssikre praksis Socialtilsynene vil sikre, at medarbejderne har den fornødne faglige professionalisme og systematik, således socialtilsynene kan kontrollere og udvikle de sociale tilbud De fem tilsynskommuner vil udfordre tilbuddene på deres pædagogiske tilgang, behandling af borgerne og styringsmæssige forhold. Dette vil bl.a. ske ved, at: Socialtilsynene vil påse, at de sociale tilbud har de nødvendige kompetencer til at hjælpe de udsatte børn, unge og voksne Socialtilsynet vil påse, at de sociale tilbud anvender en relevant pædagogik til formålet Socialtilsynet vil påse, at de sociale tilbud kræver en betaling, som står i et rimeligt forhold til den indsats, der leveres De fem tilsynskommuner vil basere tilsynet på tre overordnede principper: Kontrol: Socialtilsynene vil påse, at forudsætningerne for den givne godkendelse fortsat er til stede, og sikre at gældende lovgivning overholdes Kvalitet: Socialtilsynene vil påse, at de sociale tilbud i praksis tilbyder en ydelse med et nødvendigt kvalitativt indhold Side 2

25 Udvikling: Socialtilsynene vil rådgive og vejlede, så rammer og indhold i de sociale tilbud løbende udvikles i overensstemmelse med borgernes behov Socialtilsynene vil inddrage godkendelsen for de plejefamilier, sociale døgntilbud og ambulante misbrugsbehandlingstilbud, der ikke opfylder betingelserne for godkendelse. 4. Dialog og samarbejde En forudsætning for et succesfuldt socialtilsyn er et konstruktivt samarbejde mellem kommuner, regioner, private tilbud og de fem socialtilsyn. Samarbejdet sikres med følgende tiltag: De fem socialtilsyn udøver deres virksomhed dialogbaseret og med størst mulig transparens. Det betyder, at socialtilsynene forpligter sig til at drøfte den konkrete tilsynssag med tilbud og driftsherre, herunder redegøre fyldestgørende for trufne afgørelser, f.eks. påbud og skærpet tilsyn. Ligeledes forpligter socialtilsynene sig til at indgå i en dialog med tilbud om årsrapporterne og indgå i både konkrete og generelle udviklingsdialoger, som har relevans for tilsynsopgaven. De 5 socialtilsyn har desuden en forpligtelse til at sikre et højt informationsniveau af tilsynsopgaven. Dette sikres primært med et højt informationsniveau på hjemmesider m.m., men det kan også suppleres med løbende informationsarrangementer, hvor brugere, pårørende, tilbud, driftsherrer og evt. andre interessenter får mulighed for at møde op og stille spørgsmål til eksempelvis tilsynsopgaven, kvalitetstemaerne og tilsynsenhedernes forretningsgange. De fem socialtilsyn sikrer, at årsrapporten bliver gjort til genstand for dialog vedr. rammeaftalen på det sociale område. 5. Økonomi og takster Driften af de fem socialtilsyn finansieres af kommuner og regioner, således opgaven er udgiftsneutral for tilsynskommunerne. Driften af plejefamilieområdet finansieres efter objektive kriterier i hver kommune, baseret på antallet af 0-17 årige i hver kommune. Driften af sociale døgntilbud og ambulante stofmisbrugstilbud finansieres ved omkostningsbaserede takster, som opkræves hos de omfattede tilbud. Taksterne differentieres efter tilbuddets størrelse. De udgifter som tilsynskommuner har afholdt i 2013 vedr. etablering af socialtilsynene, pålægges taksterne i 2014 og De fem tilsynskommuner har kompetencen til at fastlægge serviceniveauet og dermed taksterne for socialtilsynenes virksomhed. De fem tilsynskommuner har valgt at dimensionere socialtilsynene ud fra de principper og forudsætninger der ligger til grund for de afsluttede økonomiforhandlinger mellem Social- og Integrationsministeriet, Danske Regioner og KL, og som regioner og kommuner er kompenseret i henhold til. Formålet med dette er at sikre, at kommuner og regioner så vidt muligt er kompenseret for udgifterne til tilsyn. Side 3

26 Bilag 3

27 Herning Kommune Plejefamilier godkendt som generelt egnede Opholdssteder Private botilbud og behandlingstilbud Døgninstitutioner for børn og unge Midlertidige ophold i boformer Længerevarende ophold i boformer for voksne Kvindekrisecentre Forsorgstilbud Stofmisbrugsbehandling Bostøtte mv. i tilbud med servicearealer Dagtilbud og anden indsats efter Serviceloven, som ydes af de ovennævnte tilbud I alt Netværksplejefamilier og plejefamilier godkendt som konkret egnede Kommunale/regionale tilbud, hvor tilsynet ikke overdrages 0,00 0,24 0,39 1, ,00 0,00 0,04 0, ,00 0,00 0,06 0, ,00 0,00 0, ,00 0,00 0, ,00 0,00 0, ,00 0,00 0, ,00 0,00 0, ,00 0,00 0, ,00 0,00 0, ,00 0,00 0, ,02 0,24 0,63 1, ,00 0,00 0,00 0, Tilbuddenes betaling for tilsyn og godkendelse Tilbud Tilsyn og godkendelse i årsværk Lønudgift Øvrige Overheadomkostninger Omkostninge Antal tilbud, der har Tilbuddenes Ledelse Administratio Tilsyn Godkendelse tilsyn og driftsudgifter r i alt 1-7 pladser 8-24 pladser flere end 50 samlede n godkendelse pladser pladser takstgrundla g Takstoverhead på 0,3 % af takstgrundla g 0,00 0,00 0, Note: Udgifterne på til de tilsyn der beholdes i kommunen indgår ikke, da det for os at se ikke har nogen betydning for det sociale tilsyn og det er meget individuelt hvordan den enkelte kommuner løser tilsynet med de øvrige opgaver. Flere af tilbuddene hører ind under flere forskellige paragraffer. Disse er placeret under den paragraf der er den primære.

28 Århus Kommune Plejefamilier godkendt som generelt egnede Opholdssteder Private botilbud og behandlingstilbud Døgninstitutioner for børn og unge (note 1) Midlertidige ophold i boformer (note 2) Længerevarende ophold i boformer for voksne (note 3) Kvindekrisecentre Forsorgstilbud (note 4) Stofmisbrugsbehandling Bostøtte mv. i tilbud med servicearealer (note 5) Dagtilbud og anden indsats efter Serviceloven, som ydes af de ovennævnte tilbud (note 6) I alt Netværksplejefamilier og plejefamilier godkendt som konkret egnede Kommunale/regionale tilbud, hvor tilsynet ikke overdrages flere end 50 pladser Tilbuddenes samlede takstgrundla g 0,01 0,04 0,40 0, ,06 0,45 0,59 0, ,06 0,15 0,27 0, ,02 0,40 0, ,03 0,14 0, ,03 0,13 0, ,00 0,10 0, ,00 0,01 0, ,01 0,01 0, ,01 0,02 0, ,00 0,00 0, ,21 1,44 2,45 0, ,01 0,05 0,62 0, Tilbuddenes betaling for tilsyn og godkendelse Tilbud Tilsyn og godkendelse i årsværk Lønudgift Øvrige Overheadomkostninger Omkostninge Antal tilbud, der har Ledelse Administratio Tilsyn Godkendelse tilsyn og driftsudgifter r i alt 1-7 pladser 8-24 pladser n godkendelse pladser Takstoverhead på 0,3 % af takstgrundla g 0,00 0,00 0, Note 1: Institutionerne er placeret efter antal pladser. I antal pladser indgår også tilbud/afdelinger/enkeltpladser som er aflastningspladser, bofællesskaber eller opholdssteder. Note 2: Institutionerne er placeret efter antal pladser. I antal pladser indgår også tilbud/afdelinger/enkeltpladser som er bofællesskaber efter 85. Note 3: Institutionerne er placeret efter antal pladser. I antal pladser indgår også tilbud/afdelinger/enkeltpladser som er bofællesskaber efter 85 eller 107. Note 4: Institutionerne er placeret efter antal pladser. I antal pladser indgår også tilbud/afdelinger/enkeltpladser som er bofællesskaber efter 85. Note 5: Herunder også plejeboliger efter 192. Note 6: Antal er opgjort som det antal institutioner i de ovenstående grupper, som har et dagtilbud tilknyttet. Dvs 8 institutioner med med 8-24 døgnpladser har dagtilbud tilknyttet.

29 Skanderborg Kommune Plejefamilier godkendt som generelt egnede Opholdssteder Private botilbud og behandlingstilbud Døgninstitutioner for børn og unge Midlertidige ophold i boformer Længerevarende ophold i boformer for voksne Kvindekrisecentre Forsorgstilbud Stofmisbrugsbehandling Bostøtte mv. i tilbud med servicearealer Dagtilbud og anden indsats efter Serviceloven, som ydes af de ovennævnte tilbud I alt Netværksplejefamilier og plejefamilier godkendt som konkret egnede Kommunale/regionale tilbud, hvor tilsynet ikke overdrages flere end 50 pladser Tilbuddenes samlede takstgrundla g 0,01 0,49 0,53 0, ,00 0,00 0,14 0, , ,00 0,00 0, , , ,00 0,00 0, ,00 0,00 0, ,00 0,00 0, , , ,17 0, ,00 0,00 0,00 0, Tilbuddenes betaling for tilsyn og godkendelse Tilbud Tilsyn og godkendelse i årsværk Lønudgift Øvrige Overheadomkostninger Omkostninge Antal tilbud, der har Ledelse Administratio Tilsyn Godkendelse tilsyn og driftsudgifter r i alt 1-7 pladser 8-24 pladser n godkendelse pladser Takstoverhead på 0,3 % af takstgrundla g 0,

30 Skive Kommune Plejefamilier godkendt som generelt egnede Opholdssteder Private botilbud og behandlingstilbud Døgninstitutioner for børn og unge Midlertidige ophold i boformer Længerevarende ophold i boformer for voksne Kvindekrisecentre Forsorgstilbud Stofmisbrugsbehandling Bostøtte mv. i tilbud med servicearealer Dagtilbud og anden indsats efter Serviceloven, som ydes af de ovennævnte tilbud I alt Netværksplejefamilier og plejefamilier godkendt som konkret egnede Kommunale/regionale tilbud, hvor tilsynet ikke overdrages flere end 50 pladser Tilbuddenes samlede takstgrundla g 0,00 0,00 0,00 0, ,00 0,00 0,00 0, ,00 0,00 0,00 0, ,00 0,00 0, ,00 0,00 0, ,00 0,00 0, ,00 0,00 0, ,00 0,00 0, ,00 0,00 0, ,00 0,00 0, ,00 0,00 0, ,00 0,00 0,00 0, ,00 0,00 0,00 0, Tilbuddenes betaling for tilsyn og godkendelse Tilbud Tilsyn og godkendelse i årsværk Lønudgift Øvrige Overheadomkostninger Omkostninge Antal tilbud, der har Ledelse Administratio Tilsyn Godkendelse tilsyn og driftsudgifter r i alt 1-7 pladser 8-24 pladser n godkendelse pladser Takstoverhead på 0,3 % af takstgrundla g 0,00 0,00 0, Note vedrørende Børn: Det har givet lidt udfordringer, at det er en opgave, der ligger lige i sommerperioden. Det afspejler sig i en vis usikkerhed. Der peges på flg.: 1) Plejefamilier godkendt som generelt egnede. Samtlige tal er skønsmæssigt ansat. Der er også usikkerhed omkring, hvor meget der er regnet med i antal tilbud, og kan ikke få tallet verificeret før deadline. 2) Opholdssteder. Det samlede takstgrundlag er behæftet med en mindre usikkerhed, da der ikke har været tilgang til alt materiale. 3) Døgninstitutioner. Omkostninger er skønsmæssigt ansat. M.h.t. netværksplejefamilier og plejefamilier godkendt som konkret egnede er der også tale om skønnede tal. Det er ikke muligt at oplyse antal tilbud eller samlet takstgrundlag.

31 Silkeborg Kommune Plejefamilier godkendt som generelt egnede Opholdssteder Private botilbud og behandlingstilbud Døgninstitutioner for børn og unge Midlertidige ophold i boformer Længerevarende ophold i boformer for voksne Kvindekrisecentre Forsorgstilbud Stofmisbrugsbehandling Bostøtte mv. i tilbud med servicearealer Dagtilbud og anden indsats efter Serviceloven, som ydes af de ovennævnte tilbud I alt Netværksplejefamilier og plejefamilier godkendt som konkret egnede Kommunale/regionale tilbud, hvor tilsynet ikke overdrages flere end 50 pladser Tilbuddenes samlede takstgrundla g 0,00 0,28 1,11 1, ,00 0,00 0,00 0, ,00 0,00 0,00 0, ,00 0,00 0, ,00 0,00 0, ,00 0,10 0, ,00 0,00 0, ,00 0,00 0, ,00 0,00 0, ,00 0,10 0, ,00 0,00 0, ,00 0,48 2,41 1, ,00 0,00 0,25 0, Tilbuddenes betaling for tilsyn og godkendelse Tilbud Tilsyn og godkendelse i årsværk Lønudgift Øvrige Overheadomkostninger Omkostninge Antal tilbud, der har Ledelse Administratio Tilsyn Godkendelse tilsyn og driftsudgifter r i alt 1-7 pladser 8-24 pladser n godkendelse pladser Takstoverhead på 0,3 % af takstgrundla g 0,00 0,00 0,

32 Odder Kommune Opholdssteder Private botilbud og behandlingstilbud Døgninstitutioner for børn og unge Midlertidige ophold i boformer Længerevarende ophold i boformer for voksne Kvindekrisecentre Forsorgstilbud Stofmisbrugsbehandling Bostøtte mv. i tilbud med servicearealer Dagtilbud og anden indsats efter Serviceloven, som ydes af de ovennævnte tilbud I alt opholdssteder / bostøtte / dagtilbud Plejefamilier godkendt som generelt egnede Netværksplejefamilier og plejefamilier godkendt som konkret egnede I alt plejefamilier (LØN OG FØLGEUDGIFTER) Kommunale/regionale tilbud, hvor tilsynet ikke overdrages flere end 50 pladser Tilbuddenes samlede takstgrundla g g 0,00 0,00 0,00 0, ,00 0,00 0,00 0, ,00 0,00 0, ,00 0,00 0, ,00 0,00 0, ,00 0,00 0, ,00 0,00 0, ,00 0,00 0, ,00 0,00 0, ,00 0,00 0, ,00 0,00 0,00 0, ,00 0,00 0,00 0, ,00 0,00 0,00 0, Tilbuddenes betaling for tilsyn og godkendelse Tilbud Tilsyn og godkendelse i årsværk Lønudgift Øvrige Overheadomkostninger Omkostninge Antal tilbud, der har Ledelse Administratio Tilsyn Godkendelse tilsyn og driftsudgifter r i alt 1-7 pladser 8-24 pladser n godkendelse pladser Takstoverhead på 0,3 % af takstgrundla 0,00 0,00 0,00 0, ,00 0,00 0, Note: Da der er få personer på tilsynsopgaven, er antal årsværk og udgifter opgjort som et samlet beløb for botilbud og dagtilbud samt et beløb for plejefamilier.

33 Ringkøbing-Skjern Kommune Plejefamilier godkendt som generelt egnede Opholdssteder Private botilbud og behandlingstilbud Døgninstitutioner for børn og unge Midlertidige ophold i boformer Længerevarende ophold i boformer for voksne Kvindekrisecentre Forsorgstilbud Stofmisbrugsbehandling Bostøtte mv. i tilbud med servicearealer (note 2) Dagtilbud og anden indsats efter Serviceloven, som ydes af de ovennævnte tilbud I alt Netværksplejefamilier og plejefamilier godkendt som konkret egnede Kommunale/regionale tilbud, hvor tilsynet ikke overdrages flere end 50 pladser Tilbuddenes samlede takstgrundla g 0,00 0,00 0,55 0, ,00 0,00 0,25 0, ,00 0,00 0,31 0, ,00 0,00 0, ,00 0,00 0, ,00 0,00 0, ,00 0,00 0, ,00 0,00 0, ,00 0,00 0, ,00 0,00 0, ,00 0,00 0, ,00 0,00 1,42 0, ,00 0,00 0,00 0, Tilbuddenes betaling for tilsyn og godkendelse Tilbud Tilsyn og godkendelse i årsværk Lønudgift Øvrige Overheadomkostninger Omkostninge Antal tilbud, der har Ledelse Administratio Tilsyn Godkendelse tilsyn og driftsudgifter r i alt 1-7 pladser 8-24 pladser n godkendelse pladser Takstoverhead på 0,3 % af takstgrundla g 0,00 0,00 0, Note: Der er kun udfyldt for den del af tilsynet der overgår til Silkeborg Kommune. Det har ikke været muligt at opgøre antal årsværk for tilsyn og godkendelse separat. Den indsatte årsværk dækker begge dele. Note 2: "Bostøtte mv. i tilbud med servicearealer" Tilbuddene i Handicap og Psykiatri er organiseret i en centerstruktur og består af flere fysisk adskilte afdelinger med fælles ledelse.

34 Norddjurs Kommune Plejefamilier godkendt som generelt egnede Opholdssteder Private botilbud og behandlingstilbud Døgninstitutioner for børn og unge Midlertidige ophold i boformer Længerevarende ophold i boformer for voksne Kvindekrisecentre Forsorgstilbud Stofmisbrugsbehandling Bostøtte mv. i tilbud med servicearealer Dagtilbud og anden indsats efter Serviceloven, som ydes af de ovennævnte tilbud I alt Netværksplejefamilier og plejefamilier godkendt som konkret egnede Kommunale/regionale tilbud, hvor tilsynet ikke overdrages flere end 50 pladser Tilbuddenes samlede takstgrundla g 888,87 0, , , ,00 0, ,14 0, ,00 0, ,47 0, ,32 0, , ,00 0,00 0, ,00 0,00 0, ,00 0,00 0, ,00 0,00 0, ,42 0, , , , , ,00 0,00 0, , , , , ,64 0, ,00 0, Tilbuddenes betaling for tilsyn og godkendelse Tilbud Tilsyn og godkendelse i årsværk Lønudgift Øvrige Overheadomkostninger Omkostninge Antal tilbud, der har Ledelse Administratio Tilsyn Godkendelse tilsyn og driftsudgifter r i alt 1-7 pladser 8-24 pladser n godkendelse pladser Takstoverhead på 0,3 % af takstgrundla g 382,28 0, ,

35 Favrskov Kommune Plejefamilier godkendt som generelt egnede Opholdssteder Private botilbud og behandlingstilbud Døgninstitutioner for børn og unge Midlertidige ophold i boformer Længerevarende ophold i boformer for voksne Kvindekrisecentre Forsorgstilbud Stofmisbrugsbehandling Bostøtte mv. i tilbud med servicearealer Dagtilbud og anden indsats efter Serviceloven, som ydes af de ovennævnte tilbud I alt Netværksplejefamilier og plejefamilier godkendt som konkret egnede Kommunale/regionale tilbud, hvor tilsynet ikke overdrages Note: På voksemområdet er der kun medtaget udgifter til tilsyn på de områder som forventes at overgå til den nye tilsynsenhed. flere end 50 pladser Tilbuddenes samlede takstgrundla g 0,00 0,00 2,00 0, ,07 0,00 1,09 0, ,00 0,00 0,00 0, ,00 0,00 0, ,00 0,00 0, ,00 0,00 0, ,00 0,00 0, ,00 0,00 0, ,00 0,00 0, ,00 0,00 0, ,00 0,00 0, ,07 0,00 3,09 0, ,00 0,00 0,00 0, Tilbuddenes betaling for tilsyn og godkendelse Tilbud Tilsyn og godkendelse i årsværk Lønudgift Øvrige Overheadomkostninger Omkostninge Antal tilbud, der har Ledelse Administratio Tilsyn Godkendelse tilsyn og driftsudgifter r i alt 1-7 pladser 8-24 pladser n godkendelse pladser Takstoverhead på 0,3 % af takstgrundla g 0,00 0,00 0,

36 Randers Kommune Plejefamilier godkendt som generelt egnede (note 1) Opholdssteder (note 2) Private botilbud og behandlingstilbud Døgninstitutioner for børn og unge Midlertidige ophold i boformer Længerevarende ophold i boformer for voksne Kvindekrisecentre Forsorgstilbud Stofmisbrugsbehandling Bostøtte mv. i tilbud med servicearealer Dagtilbud og anden indsats efter Serviceloven, som ydes af de ovennævnte tilbud I alt flere end 50 pladser Tilbuddenes samlede takstgrundla g Tilbuddenes betaling for tilsyn og godkendelse Tilbud Tilsyn og godkendelse i årsværk Lønudgift Øvrige Overheadomkostninger Omkostninge Antal tilbud, der har Ledelse Administratio Tilsyn Godkendelse tilsyn og driftsudgifter r i alt 1-7 pladser 8-24 pladser n godkendelse pladser Takstoverhead på 0,3 % af takstgrundla g 0,16 0,08 2,82 0, ,00 0,00 0,00 0, ,00 0,00 0,00 0, ,00 0,00 0, ,00 0,00 0, ,00 0,00 0, ,00 0,00 0, ,00 0,00 0, ,00 0,00 0, ,00 0,00 0, ,00 0,00 0, ,16 0,08 2,82 0, Netværksplejefamilier og plejefamilier godkendt som konkret 0,04 0,02 0,71 0, egnede (note 3) Kommunale/regionale tilbud, hvor tilsynet ikke overdrages 0,00 0,00 0, (note 4) Note 1: Skøn ud fra 6-by tal RS2012. Årsværk + omks. (J) incl. Opholdsteder. Note 2: Årsværk medtaget under plejefam godt ovenfor. Note 3: Skøn ud fra 6-by tal RS2012. Note 4: Ingen overhead, da kun salg Randers, opgaver hos klienterne støtte m.v., ej antal pladser derfor.

37 Viborg Kommune Plejefamilier godkendt som generelt egnede Opholdssteder Private botilbud og behandlingstilbud Døgninstitutioner for børn og unge Midlertidige ophold i boformer Længerevarende ophold i boformer for voksne Kvindekrisecentre Forsorgstilbud Stofmisbrugsbehandling Bostøtte mv. i tilbud med servicearealer Dagtilbud og anden indsats efter Serviceloven, som ydes af de ovennævnte tilbud I alt Netværksplejefamilier og plejefamilier godkendt som konkret egnede Kommunale/regionale tilbud, hvor tilsynet ikke overdrages flere end 50 pladser Tilbuddenes samlede takstgrundla g 0,00 1,00 1,00 0, ,00 1,00 0,00 0, ,00 0,00 0,00 0, ,00 0,00 0, ,00 0,00 0, ,00 0,00 0, ,00 0,00 0, ,00 0,00 0, ,00 0,00 0, ,00 0,00 0, ,00 0,00 0, ,00 2,00 1,00 0, ,00 0,00 0,00 0, Tilbuddenes betaling for tilsyn og godkendelse Tilbud Tilsyn og godkendelse i årsværk Lønudgift Øvrige Overheadomkostninger Omkostninge Antal tilbud, der har Ledelse Administratio Tilsyn Godkendelse tilsyn og driftsudgifter r i alt 1-7 pladser 8-24 pladser n godkendelse pladser Takstoverhead på 0,3 % af takstgrundla g 0,00 0,00 0,

38 Holstebro Kommune Plejefamilier godkendt som generelt egnede Opholdssteder Private botilbud og behandlingstilbud Døgninstitutioner for børn og unge Midlertidige ophold i boformer Længerevarende ophold i boformer for voksne Kvindekrisecentre Forsorgstilbud Stofmisbrugsbehandling Bostøtte mv. i tilbud med servicearealer Dagtilbud og anden indsats efter Serviceloven, som ydes af de ovennævnte tilbud I alt Netværksplejefamilier og plejefamilier godkendt som konkret egnede Kommunale/regionale tilbud, hvor tilsynet ikke overdrages Note: Mangler data for plejefamilier der først er muligt at skaffe efter den 15. august. flere end 50 pladser Tilbuddenes samlede takstgrundla g 0,00 0,00 0,00 0, ,00 0,00 0,00 0, ,00 0,00 0,00 0, ,00 0,00 0, ,00 0, ,00 0,00 0, ,00 0,00 0, ,00 0,00 0, ,00 0,00 0, ,00 0,00 0, ,00 0,00 0, ,00 0,00 0,01 0, ,00 0,00 0,00 0, Tilbuddenes betaling for tilsyn og godkendelse Tilbud Tilsyn og godkendelse i årsværk Lønudgift Øvrige Overheadomkostninger Omkostninge Antal tilbud, der har Ledelse Administratio Tilsyn Godkendelse tilsyn og driftsudgifter r i alt 1-7 pladser 8-24 pladser n godkendelse pladser Takstoverhead på 0,3 % af takstgrundla g 0,00 0,00 0,

39 Horsens Kommune Plejefamilier godkendt som generelt egnede Opholdssteder Private botilbud og behandlingstilbud Døgninstitutioner for børn og unge Midlertidige ophold i boformer Længerevarende ophold i boformer for voksne Kvindekrisecentre Forsorgstilbud Stofmisbrugsbehandling Bostøtte mv. i tilbud med servicearealer Dagtilbud og anden indsats efter Serviceloven, som ydes af de ovennævnte tilbud I alt Netværksplejefamilier og plejefamilier godkendt som konkret egnede Kommunale/regionale tilbud, hvor tilsynet ikke overdrages flere end 50 pladser Tilbuddenes samlede takstgrundla g 0,00 0,00 0,00 0, ,00 0,00 0,00 0, ,00 0,00 0,00 0, ,00 0,00 0, ,00 0,00 0, ,00 0,00 0, ,00 0,00 0, ,00 0,00 0, ,00 0,00 0, ,00 0,00 0, ,00 0,00 0, ,00 0,00 0,00 0, ,00 0,00 0,00 0, Tilbuddenes betaling for tilsyn og godkendelse Tilbud Tilsyn og godkendelse i årsværk Lønudgift Øvrige Overheadomkostninger Omkostninge Antal tilbud, der har Ledelse Administratio Tilsyn Godkendelse tilsyn og driftsudgifter r i alt 1-7 pladser 8-24 pladser n godkendelse pladser Takstoverhead på 0,3 % af takstgrundla g 0,00 0,00 0,

40 Region Midtjylland Plejefamilier godkendt som generelt egnede Opholdssteder Private botilbud og behandlingstilbud Døgninstitutioner for børn og unge Midlertidige ophold i boformer Længerevarende ophold i boformer for voksne Kvindekrisecentre Forsorgstilbud Stofmisbrugsbehandling Bostøtte mv. i tilbud med servicearealer Dagtilbud og anden indsats efter Serviceloven, som ydes af de ovennævnte tilbud I alt Netværksplejefamilier og plejefamilier godkendt som konkret egnede Kommunale/regionale tilbud, hvor tilsynet ikke overdrages flere end 50 pladser Tilbuddenes samlede takstgrundla g 0,00 0,00 0,00 0, ,00 0,00 0,00 0, ,00 0,00 0,00 0, ,00 0,00 0, ,00 0,00 0, ,00 0,00 0, ,00 0,00 0, ,00 0,00 0, ,00 0,00 0, ,00 0,00 0, ,00 0,00 0, ,00 0,00 0,00 0, ,00 0,00 0,00 0, Tilbuddenes betaling for tilsyn og godkendelse Tilbud Tilsyn og godkendelse i årsværk Lønudgift Øvrige Overheadomkostninger Omkostninge Antal tilbud, der har Ledelse Administratio Tilsyn Godkendelse tilsyn og driftsudgifter r i alt 1-7 pladser 8-24 pladser n godkendelse pladser Takstoverhead på 0,3 % af takstgrundla g 0,00 0,00 0,

41 Lemvig Kommune Tilbud Tilsyn og godkendelse i årsværk Lønudgift Øvrige Overheadomkostninger Omkostninge Antal tilbud, der har Ledelse Administratio Tilsyn Godkendelse tilsyn og driftsudgifter r i alt 1-7 pladser 8-24 pladser n godkendelse pladser Plejefamilier godkendt som generelt egnede Opholdssteder Private botilbud og behandlingstilbud Døgninstitutioner for børn og unge Midlertidige ophold i boformer Længerevarende ophold i boformer for voksne Kvindekrisecentre Forsorgstilbud Stofmisbrugsbehandling Bostøtte mv. i tilbud med servicearealer Dagtilbud og anden indsats efter Serviceloven, som ydes af de ovennævnte tilbud I alt Netværksplejefamilier og plejefamilier godkendt som konkret egnede Kommunale/regionale tilbud, hvor tilsynet ikke overdrages flere end 50 pladser Tilbuddenes samlede takstgrundla g 0,00 0,01 0,11 0, ,00 0,00 0,00 0, ,00 0,00 0,00 0, ,00 0,00 0, ,00 0,00 0, ,83 1,77 2, ,00 0,00 0, ,00 0,86 0, ,00 0,00 0, ,14 0,15 0, ,27 0,84 0, ,24 3,63 4,87 0, ,00 0,00 0,00 0, Tilbuddenes betaling for tilsyn og godkendelse Takstoverhead på 0,3 % af takstgrundla g 0,14 0,43 0,

42 Syddjurs Kommune Tilbud Tilsyn og godkendelse i årsværk Lønudgift Øvrige Overheadomkostninger Omkostninge Antal tilbud, der har Ledelse Administratio Tilsyn Godkendelse tilsyn og driftsudgifter r i alt 1-7 pladser 8-24 pladser n godkendelse pladser Plejefamilier godkendt som generelt egnede Opholdssteder Private botilbud og behandlingstilbud Døgninstitutioner for børn og unge Midlertidige ophold i boformer Længerevarende ophold i boformer for voksne Kvindekrisecentre Forsorgstilbud Stofmisbrugsbehandling Bostøtte mv. i tilbud med servicearealer Dagtilbud og anden indsats efter Serviceloven, som ydes af de ovennævnte tilbud I alt Netværksplejefamilier og plejefamilier godkendt som konkret egnede Kommunale/regionale tilbud, hvor tilsynet ikke overdrages flere end 50 pladser Tilbuddenes samlede takstgrundla g 0,00 0,00 0,00 0, ,00 0,00 0,00 0, ,00 0,00 0,00 0, ,00 0,00 0, ,00 0,00 0, ,00 0,00 0, ,00 0,00 0, ,00 0,00 0, ,00 0,00 0, ,00 0,00 0,00 0, ,00 0,00 0, ,00 0,00 0,00 0, ,00 0,00 0,00 0, Tilbuddenes betaling for tilsyn og godkendelse 0,00 0,00 0, Note 1: Der mangler indberetning for børneområdet. Note 2: Udover de botilbud m.m. der er påført regnearket er der yderligere 2 botilbud med tilsyn (Mølletorvet og Strandgårdshøj). Her er dog ikke tale om døgntakster, men besøg af bostøttepersonale visiterede timer i eget hjem, ligesom andre borgere i eget hjem, hvorfor disse institutioner ikke er med på regneark til rammeaftale og ikke er beregnet med takstberegning for det enkelte botilbud. Takstoverhead på 0,3 % af takstgrundla g

43 Bilag 4

44 Rammeaftale 2014, Udviklingsstrategi Bilag 4 Organisering af den tværkommunale koordinering på det specialiserede område

45 Indholdsfortegnelse: 1. Sammenfatning Rammeaftaler fremover Politiske fora Brugerorganisationer Kommunaldirektørnetværket DASSOS Forretningsudvalget Sekretariat for rammeaftaler Takstgruppen Myndighedsnetværk og Chefnetværk Kommunikation Figur - den fremtidige organisering på det specialiserede socialområde Sammenfatning Folketinget har den 3. marts 2011 vedtaget en ændring af lovgrundlaget for de sociale rammeaftaler, som betyder, at kommunerne overtager koordineringsansvaret fra regionen. Dette notat indeholder en beskrivelse af hvorledes denne nye fælles kommunale opgave organiseres. Notatet giver en kort status på den politiske organisering, hvorefter de væsentligste opgaver og deltagerkredsen i de administrative fora, der er nedsat på det specialiserede socialområde i regionen oplistes. Slutteligt behandles kort kommunikation og klyngestruktur. De centrale elementer er følgende: 1. DASSOS (Den Administrative Styregruppe for Social- Og Specialundervisningsområdet) - 1 direktør-repræsentant på strategisk niveau fra hver kommune og Region Midtjylland. 2. Forretningsudvalget med deltagelse af Region Midtjylland. 3. Novemberkonference for fagfolk, der sætter fokus på aktuelle problemstillinger og udviklingsområder for det efterfølgende års rammeaftaler. 4. Januarkonference for politikere og brugerorganisationer, der udstikker rammerne for det efterfølgende års rammeaftaler. 5. Myndighedsnetværk/Chefnetværk involveres mere i aktuelle faglige spørgsmål i relation til rammeaftalearbejdet. 6. Kommunikation på området får fremadrettet et særligt fokus. 2

46 2. Rammeaftaler fremover Rammeaftalerne består fra 2012 af en faglig udviklingsdel (Udviklingsstrategien) og en kapacitetsog økonomistyringsdel (Styringsaftalen). Udviklingsstrategien og Styringsaftalen vil tidsmæssigt være adskilt, men skal i høj grad spille sammen. Væsentligt i forhold til rammeaftalerne fremover bliver det politiske niveau, som i højere grad skal på banen, end det hidtil har været tilfældet. Med sundhedsaftalerne som inspiration foreslås det derfor, at rammeaftalerne fremover bliver opdelt i henholdsvis en politisk- og en administrativ del: Udviklingsstrategi Styringsaftale Administrativ Politisk Administrativ Et årshjul for rammeaftalearbejdet vil fremover i grove træk blive som skitseret herunder. Rød skrift politisk Sort skrift administrativ 15. oktober Styringsaftalen Servicestyrelse September / Oktober Styringsaftale i Byråd og regionsråd Novemberkonference - fagpersoner, næste års rammeaftale August/September KKR Styringsaftale August Kd-net Styringsaftale August DASSOS Styringsaftale 1. januar Socialministertemaer 1. Juni Udviklingsstrategi Servicestyreslen Januarkonference - politisk, brugerorg., næste års rammeaftale Marts DASSOS -Udviklingsstrategi April KKR Udviklingsstrategi April / Maj Udviklingsstrategi i Byråd og regionsråd Marts Kd-net Udviklingsstrategi I perioden november-januar drøftes fokusområder for det kommende års udviklingsstrategi desuden i Dialogforum. Efterfølgende drøftes fokusområder i de lokale handicapråd. 3

47 3. Politiske fora Rammeaftalerne skal fortsat godkendes i den enkelte kommunalbestyrelse og i Regionsrådet forud for indsendelse til Servicestyrelsen. KKR godkender forslag til rammeaftale forud for udsendelse til lokal godkendelse. Jf. årshjulet for rammeaftaler, planlægges en Januarkonference, hvor det lokale politiske niveau, herunder fagudvalgene på området, inddrages i drøftelse af det kommende års Udviklingsstrategi og Styringsaftale, herunder det kommende års fokus- og udviklingsområder. I denne drøftelse inddrages også resultaterne af Dialogforums drøftelser. 4. Brugerorganisationer Et godt samarbejde med brugerorganisationerne om tilbuddene samt om ændrede behov og ønsker, er fortsat centralt. I forbindelse med udarbejdelsen af rammeaftalerne, inviteres formand og næstformand for de lokale brugerorganisationer til Januarkonferencen, jf. årshjulet, hvor de sammen med de lokale politiske repræsentanter, har mulighed for at drøfte det kommende års fokus- og udviklingsområder. 5. Kommunaldirektørnetværket Behandler forslag til Udviklingsstrategi og Styringsaftale inden fremsendelse til KKR. 6. DASSOS Den Administrative Styregruppe for Social Og Specialundervisningsområdet bemandes med 1 direktørrepræsentant på strategisk niveau fra hver kommune i regionen og Region Midtjylland. DASSOS mødes 2 gange årligt (februar og juni) i forhold til årshjulet for rammeaftalearbejdet samt deltager i henholdsvis Novemberkonferencen og Januarkonferencen. Erfaringen har vist, at den enkelte driftsherre i visse tilfælde, har brug for en hurtig afklaring i forhold til konkrete kapacitetsjusteringer. Med kun to årlige møder kan det i enkelte tilfælde være problematisk for den pågældende driftsherre, hvorfor forslag til kapacitetsjusteringer (incl. begrundelse herfor) mellem møderne i DASSOS kan indsendes til Sekretariat for rammeaftaler, der via mail foretager en rundspørge hos gruppen. Har ingen bemærkninger hertil, betragtes forslaget som værende godkendt. Modsat er det op til de pågældende kommuner, at finde en løsning, der igen kan fremsendes til DASSOS til endelig godkendelse. Opgaver Godkender forslag til Udviklingsstrategi og Styringsaftale inden fremsendelse til Kd-net Godkender løbende kapacitetsjusteringer uden for Rammeaftale-årshjulet. Drøfter hovedtemaer i kommende års Udviklingsstrategi og Styringsaftale 4

48 7. Forretningsudvalget I den nye organisering er Forretningsudvalget den fælles overordnede og ansvarlige styregruppe for det fælleskommunale Sekretariat for rammeaftaler på det specialiserede socialområde. Forretningsudvalget har dermed det overordnede ansvar for tilrettelæggelsen og opfølgningen på sekretariatets arbejde, herunder: Udarbejdelse af forslag til Udviklingsstrategien og Styringsaftalen. Give retningslinjerne og rammer for koordinering og samarbejde på det specialiserede socialområde. Opfølgning på igangsatte initiativer. Udviklingsnetværk Takststyregruppens opgaver Dagsordenspunkter til Forretningsudvalgets møder kan indmeldes af de enkelte kommuner til Sekretariat for rammeaftaler. Den enkelte kommune får mulighed for selv at deltage i behandling af punktet på mødet. Dagsorden til og referater fra møderne udsendes til alle på den oprindelige DAS-mailliste (der gennemføres en revision af maillisten), ligesom de offentliggøres på Socialportalen, jf. kapitel om kommunikation. Forretningsudvalget overtager beslutningskompetencen og opgaver fra Takststyregruppen, der nedlægges. Det vurderes, at denne model fremadrettet vil sikre den bedste opgaveløsning og til det laveste ressourceforbrug. Deltagerkreds Forretningsudvalget består af én kommunaldirektør, 7 kommunale socialdirektører udpeget af Kommunaldirektørnetværket, socialdirektør fra Region Midtjylland, KKR konsulent samt konsulent fra Sekretariat for rammeaftaler. Kommunaldirektørnetværket har i udpegningen af socialdirektører tilstræbt en geografisk spredning. Forretningsudvalget vil også fremadrettet have for øje, at de repræsenterer alle kommuner i regionen samt helheden mellem kommunerne. På nuværende tidspunkt består Forretningsudvalget af: Henning Hansen, Ikast Brande Kommune (formand) Leif Gjørtz Christensen, Viborg Kommune Henrik Beyer, Herning Kommune Henning Haahr, Skanderborg Kommune Kate Bøgh, Favrskov Kommune Karin Holland, Horsens Kommune Kjeld Berthelsen, Struer Kommune Erik Kaastrup-Hansen, Århus Kommune Charlotte Rosenkrantz Josefsen, Region Midtjylland Eva Glæsner, KKR Karsten Binderup, det fælleskommunale Sekretariat for rammeaftaler Mødefrekvens Forretningsudvalget afholder 3 møder i foråret samt 3 møder i efteråret. 5

49 8. Sekretariat for rammeaftaler Sekretariatet formål er at sikre et smidigt og udviklingsorienteret samarbejde om koordineringen af tilbud på specialområdet. Hovedopgaverne for sekretariatet omfatter udover den konkrete koordineringsopgave vedr. rammeaftalen blandt andet følgende: Sekretariatsfunktionen for DASSOS, Forretningsudvalget, Dialogforum og andre relevante fora Dialog og sparring med udviklingsnetværk. Inddragelse af og dialog mellem kommunerne, regionen og interesseorganisationerne. Udarbejdelse af oplæg, analyser mv. for Forretningsudvalget Bidrage til udarbejdelse af oplæg til politik drøftelse i samarbejde med KKR-sekretariatet Sikre kommunikation til alle interessenter og aktører på området Sekretariat for rammeaftaler forankres i Viborg Kommune, som har forpligtet sig til at forankre opgaven på direktørniveau, således direktøren, er ansvarlig for koordineringsarbejdet overfor Forretningsudvalget. Sekretariatet bemandes med 2 fuldtidsansatte medarbejdere, som evt. kan suppleres med frikøb af specialister i andre kommunerne. Frikøb kan f.eks. komme på tale i forbindelse med tilrettelæggelsen og opfølgningen på takstarbejdet. Desuden afsættes midler til konferencer, kurser, analyser, netværksarrangementer samt midler til øvrig drift (husleje, kørsel, kontorartikler, repræsentation, kommunikation mv.). 9. Takstgruppen Viborg Kommune får i forbindelse med sekretariatets placering i Viborg Kommune også formandskabet for Takstgruppen. Opgaver Takstgruppens opgaver skal ses i forhold til såvel driftsmæssige- som strategiske hensyn. Opgaverne ændrer sig derfor ikke med, at kommunerne overtager koordineringen af rammeaftalen. Takstgruppen har i samarbejde med Sekretariat for rammeaftaler, ansvaret for udarbejdelse af Styringsaftalen. Takstgruppen fungerer som sparringspartner for Sekretariat for rammeaftaler. Deltagerkreds. I takstgruppen er der mulighed for repræsentation fra hver kommune samt fra regionen. Mødefrekvens Takstgruppen mødes efter behov. Sekretariat for rammeaftaler er ansvarlig for indkaldelse af takstgruppen. 6

50 10. Myndighedsnetværk og Chefnetværk Myndighedsnetværk på voksenområdet samt Chefnetværk på børn- og ungeområdet er fremadrettet tiltænkt en mere aktiv rolle i relation udarbejdelsen af den årlige Udviklingsstrategi og Styringsaftale. Det bliver således også deres opgave, at holde fingeren på pulsen og informere Forretningsudvalget om aktuelle målgruppeforskydninger, målgruppepres og status i relation til aktuelle problemstillinger. Børn- og Ungeområdet: 1 samlet gruppe med 19 kommuner og Region Midtjylland Ikast- Brande Kommune har formandskab Voksenområdet: 1 samlet gruppe med 19 kommuner og Region Midtjylland Herning Kommune har formandskab. Opgaver Faglig vidensdeling Samarbejde om tilbud Komme med forslag til indhold i Udviklingsstrategi og Styringsaftale Myndighedsnetværk og Chefnetværk er samtidig kontaktnetværk for det fælleskommunale Sekretariat for rammeaftaler. Dagsordenspunkter fra Forretningsudvalget og informations-flow mellem Forretningsudvalget og netværkene varetages af Sekretariat for rammeaftaler. Det vil naturligvis fortsat være frivilligt, om der dannes andre aktuelle netværk mellem fagpersoner i de enkelte kommuner. Ligeledes vil de eksisterende netværk på tandpleje-området og misbrugsområdet fortsat eksistere. De vil imidlertid ikke blive sekretariatsbetjent fra Sekretariat for rammeaftaler. Deltagerkreds Deltagerkredsen skal være fagpersoner ifht. drøftelse af faglige problemstillinger 11. Kommunikation Kommunikation vil fremadrettet få en særlig fokus. Det betyder også, at dagsorden, bilag og referater fra møder i DASSOS samt Forretningsudvalget offentliggøres på Socialportalen af Sekretariat for rammeaftaler. Socialportalen findes på adressen: 7

51 12. Figur - den fremtidige organisering på det specialiserede socialområde 19 Byråd Regionsråd KKR RKU (Kontaktudvalget) Dialogforum De 20 aftaleparter Kommunaldirektørnetværket Sekretariat for rammeaftaler Udviklingsnetværk DASSOS & Forretningsudvalget Takstgruppen

52

53 Bilag 5

54 Orientering vedr. Bristede Drømme Nyt Håb Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har bevilget Region Midtjylland 21 mio. kr. over de næste 3½ år til at styrke samarbejdet mellem sektorer, når en ung borger (15 30 år) får en hjerneskade og efterfølgende skal fungere i et hverdagsliv. Disse midler muliggør realisering af bl.a. Sundhedsstyrelsens forløbsprogrammer på hjerneskadeområdet. Projektet har titlen Bristede Drømme Nyt Håb, og startede d. 1. april 2013 (projektsansøgningen er vedlagt som bilag). Projektet er et partnerskab mellem nogle af de vigtigste aktører i en hjerneskadet borgers liv. Hospital, kommuner, brugerorganisationer, pårørende, patient/borger og praksissektor kan således i et stærkt partnerskab give nyt håb for unge hjerneskadede gennem målrettet indsats i form af tilpassede rehabiliteringsprogrammer. Projektet Bristede Drømme Nyt Håb består af 3 delprojekter: Unge mellem år med erhvervet hjerneskade Hjernerystelse (commotio cerebri) og følger herefter Etablering af kompetencecenter Unge mellem år med erhvervet hjerneskade Dette projekt består af yderligere to delprojekter, herunder Støttende interventioner ifm. tidlig udskrivelse af unge med erhvervet svær hjerneskade, som har fokus at udskrive patienten så tidligt som det er medicinsk og træningsmæssigt forsvarligt og med iværksættelse af støttende foranstaltninger. Derudover består det af projektet Unge med erhvervet let hjerneskade, som har til formål at give den unge et tværfagligt sammensat og helhedsorienteret rehabiliteringsprogram, der bl.a. indeholder undervisning, kognitiv træning og træning målrettet hverdagens aktiviteter samt udendørs aktiviteter og oplevelser. Hjernerystelse (commotio cerebri) og følger herefter Formålet med dette projekt er 1) at få et systematisk overblik over følger efter hjernerystelse, herunder risikofaktorer for senfølger 2) at beskrive og afprøve en tidlig tværfaglig indsats overfor patienter der stadig har symptomer efter 3 måneder, og som vurderes at være i risiko for at udvikle vedvarende gener og funktionsnedsættelse. Etablering af kompetencecenter I forbindelse med projektet etableres et kompetencecenter. Kompetencecentret etableres på Hammel Neurocenter. Centret drives i samarbejde mellem Regions Midtjyllands Center for Voksensocial og Hammel Neurocenter og besidder stor sundheds- og socialfaglig,

55 samt socialpædagogisk viden og kompetencer indenfor rehabilitering af unge med erhvervede hjerneskader. Målgruppen for kompetencecentrets ydelser er ud over den unge og dennes pårørende og netværk de samarbejdspartnere og aktører, der involveres i den unges rehabiliteringsproces. Organisation Der er i forbindelse med projektet nedsat en styregruppe, projektgruppe og en følgegruppe. Kommissorierne for henholdsvis følgegruppen og styregruppen er vedlagt, hvor medlemmerne af de to grupper også fremgår. Følgegruppen fungerer som en arbejdende følgegruppe, som skal være med til at udvikle de forskellige interventioner. I juni måned er der således nedsat 4 arbejdsgrupper med repræsentanter fra følgegruppen, som arbejder fra medio august 2013 til 1. februar De fire arbejdsgrupper har følgende temaer: Borgere med agiteret adfærd Planlægning og løbende tilpasning i rehabiliteringsforløb med særligt fokus på overgange Tilbud til lettere erhvervet hjerneskade Involvering af pårørende Efter sommerferien mødes grupperne, der hver især består af repræsentanter fra kommune, hospital, socialt regionalområde, praksissektor og brugerorganisationer. Der sidder kommunale repræsentanter med i alle arbejdsgrupper. De kommunale repræsentanter vil blive frikøbt i forbindelse med deres deltagelse i arbejdsgrupperne. Derudover orienteres hjerneskadesamrådet på deres kvartalsmøder om status og kan evt. bidrage med inspiration til programmerne af denne vej. På den måde inddrages både almen praksis, kommunerne og regionerne, som alle er repræsenteret i samrådet. Inddragelse af kommunerne På første møde i styregruppen i juni, blev det drøftet, hvordan der kan sikres størst mulig opbakning til projektet, og især hvordan legitimiteten sikres i alle 19 kommuner i regionen. Kommunerne er repræsenteret i følgegruppen via 5 klyngerepræsentanter fra Århus, Horsens, Viborg, Herning og Favrskov kommune. Det opleves dog som svært for de kommunale repræsentanter at træffe beslutninger på vegne af alle 19 kommuner. Det er således vigtigt, at der skabes ledelsesmæssig opbakning til projektet i kommunerne.

56 Bilag 6

57 Kommissorium for styregruppen Bristede Drømme Styrket indsats for unge med hjerneskadede i Region Midtjylland Formål Projektet realiserer SSTs forløbsprogrammer via øgede opmærksomhed på målgruppen og ved at afprøve nye interventioner gennem grænsekrydsende offentlig innovation. I Bristede Drømme er der deltagelse fra kommunerne, brugerorganisationer, hospitaler og specialområdet i RM. Arbejdsopgaver Sammensætning Ansvarlig for dagsorden og referat Projektet indeholder 3 delprojekter: Forløb for Commotio- ramte Forløb for patienter med sværere og lettere hjerneskadede Udvikling af kompetencecenter. Ansvar for at sikre der er deltagelse i såvel følge- som arbejdsgrupper i projektperioden (arbejdsgruppemedlemmers deltagelse kompenseres over projektets midler i 2013) At godkende indstillinger fra den arbejdende følegruppe have mandat fra de 19 kommunerne til at træffe beslutninger sikre formidling af projektets arbejde til de 19 kommuner sikre økonomien overholdes At sikre at der er basis for at implementere programmets resultater, når programmet afsluttes forventeligt i 2016 Christian Boel,Vicedirektør Region Midtjylland (formand) Region Midtjylland Christian Møller-Nielsen, Cheflæge,Hospitalsenhed Midt Lis Kleinstrup,Ledende terapeut,regionshospitalet Hammel Neurocenter, HE Midt Lene Holm,Rehabiliteringschef, Holstebro Kommune Leif Gjørtz,Direktør for Job & Velfærd, Viborg Kommune Charlotte Josefsen, Socialchef, Psykiatri- og Socialledelsen Eva Sejersdal Knudsen, Centerchef, Århus Universitetshospital Lærke Holm, Sekretariatsleder, Regionshospital Hammel Neurocenter, HE Midt, programleder Bristede Drømme Sundhedsplanlægning Region Midtjylland, Anne Bach Iversen

58 Mødehyppighed og længde 2 gange årligt af 2 timers varighed Kommissoriet er godkendt af Styregruppen den Dato Refererer til Sundhedskoordinationsudvalget Revision af kommissoriet næste gang 2. møde i styregruppen i 2014 Kommissoriet er udarbejdet af Projektgruppen

59 Bilag 7

60 Kommissorium for arbejdende følgegruppe Bristede Drømme Styrket indsats for unge med hjerneskadede i Region Midtjylland Formål Projektet realiserer SSTs forløbsprogrammer via øgede opmærksomhed på målgruppen og ved at afprøve nye interventioner gennem grænsekrydsende offentlig innovation. I Bristede Drømme er der deltagelse fra kommunerne, brugerorganisationer, hospitaler og specialområdet i RM. Projektet indeholder 3 delprojekter: Forløb for Commotio- ramte Forløb for patienter med sværere og lettere hjerneskadede Udvikling af kompetencecenter Arbejdsopgaver Den arbejdsfølgegruppe er repræsenterede af kommunerne via de 5 klyngerepræsentanter. Hjerneskadesamrådet fungerer som sparringspartner til den arbejdende følgegruppe, da der er hjerneskadekoordinatorer repræsenterede fra flere af de 19 kommunerne. at kvalificere, og sikre udarbejdelse af programdesign for: -Forløb for patienter med sværere og lettere hjerneskader -Udvikling af kompetencecenter. Sammensætning Projektgruppen er ansvarlig for dagsorden, referat og oplæg til materiale til følgegruppen Mødehyppighed og længde Refererer til Kommissoriet er godkendt af Dato Revision af kommissoriet næste gang Kommissoriet er udarbejdet af Projektgruppen At sikre mulighed for pilottestning af interventionerne At bidrage til at interventioner er mulige at implementere i regionens 19 kommuner At nedsatte arbejdsgrupper og følge op på arbejdet i arbejdsgrupper At sikre at der afprøves nye modeller for grænsekrydsende samarbejde mellem de involverede sektorer Se medlemsoversigt på næste side Projektgruppen består af projektleder Helle Dybkjær, projektleder Karin Ibsen og projektleder Lærke Holm 3,5 time hver 6. uge eller længde kan dog variere efter behov Styregruppen Styregruppen den

61 Medlem Titel Institution Bruno Christensen Landsformand HjerneSagen Jette Sloth Formand Hjerneskadeforeningen Jens Gram-Hansen Praksiskonsulent Region Midtjylland Camilla Kiib neuropsykolog Horsens Kommune, ASV Horsens Lotte Bendix hjerneskadekoordinator Favrskov Kommune Linda Trier Hald hjerneskadekoordinator Herning Kommune Lillian Albeck Andersen Visitator Viborg Kommune Helle Nybo Mørn Faglig konsulent Århus Kommune Kathrine Blomgreen Fagkonsulent Social specialområde, Region Midtjylland Ann-Christina Frederiksen Områdeleder Specialområde hjerneskade Region Midtjylland Charlotte Rask Afdelingslæge Forskningsenheden for Funktionelle Lidelser, AUH Andreas Schröder Afdelingslæge Forskningsenheden for Funktionelle Lidelser, AUH Susanne Wulff Svendsen Overlæge Universitetsklinik, RHN, HE Midt Helle Dybkjær Salomonsen Afsnitsleder RHN, HE Midt Eva Lind neuropsykolog RHN, HE Midt Tove Margrethe Kristensen udviklingsmedarbejder RHN, HE Midt Helga Nissen Socialrådgiver RHN, HE Midt Beth Selmer afdelingssygeplejerske RHN, HE Midt Anna Birte Andersen ergoterapeut RHN, HE Midt Sine Secher Mortensen Fysioterapeut RHN, HE Midt Karin Ibsen Afsnitsleder RHN, HE Midt Charlotte Jensen AC fuldmægtig Nære Sundhedstilbud, Region Midtjylland Lærke Holm Sekretariatsleder Regionshospital Hammel Neurocenter, HE Midt Anne Bech Iversen AC-fuldmægtig Sundhedsplanlægning Jørgen Feldbæk Nielsen Professor Regionshospital Hammel Neurocenter, HE Midt

62 Bilag 8

63 Ansøgning til Ministeriet for Sundhed og forebyggelse fra Region Midtjylland i forbindelse med finanslovspulje afsat til styrket indsats for unge med erhvervet hjerneskade Bristede drømme unge efter en erhvervet hjerneskade August 2012 Regionshuset Viborg Sundhedsplanlægning Hospitalsplanlægning

64 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Resumé Baggrund Målgruppen Helhedsorienteret, kvalificeret og sammenhængende indsats Evidens Region Midtjylland Formål Rehabiliteringsprocessen Rehabiliteringsforløb Samarbejde Interventioner Støttende intervention i forbindelse med tidlig udskrivelse af unge med erhvervet svær hjerneskade Unge med erhvervet let hjerneskade Hjernerystelse (commotio cerebri) og følger herefter Kompetencecenter Organisation Projektforløb og målsætning Formidlingsplan Bæredygtighed Litteraturfortegnelse...22 Bilag 1 Regionshospitalet Hammel Neurocenter...24 Bilag 2 Udtræk fra landspatientregistret vedr. antal forløb af traumatiske hjerneskader i alt for Bilag 3 Budget for ansøgning...27

65 Resumé Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har indkaldt regionale ansøgninger til en styrket indsats for unge med erhvervet hjerneskade eller mistanke herom i aldersgruppen år. Der ønskes bl.a. regional sikring af målrettet tværfaglig udredning, ambulant opfølgning, rådgivning og monitorering, således at unge hurtigt får tilbud om genoptræning og rehabilitering, så de kan generhverve tabte funktioner og på bedst mulig vis klare dagligdagen, deltage i det sociale liv, uddannelse eller arbejdsliv. Baggrunden herfor er Sundhedsstyrelsens udarbejdelse af Hjerneskaderehabilitering en medicinsk teknologvurdering (MTV) (1) og forløbsprogrammer for rehabilitering af børn, unge såvel som voksne (2, 3). Projektidé Med udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens MTV og forløbsprogrammernes detaljerede anbefalinger vedr. tværfaglig og tværsektoriel udredning, behandling, træning og rehabilitering rettet mod fysisk, psykisk, mental og social funktionsevne, aktivitet og deltagelse samt opfølgning, kompetenceudvikling og monitorering beskrives i nærværende projekt fire interventioner rettet mod unge med erhvervet hjerne-skade eller mistanke herom, der skal imødekomme anbefalingerne og et koordineret og sammenhængende rehabiliteringsforløb på tværs af sektorer. Herudover inddrages et epidemiologisk, sociologisk og samfundsøkonomisk perspektiv. Initiativerne etableres på Regionshospitalet Hammel Neurocenter (RHN). 1. Fokus på tidlig udskrivelse med udvidet støtte efter specialiseret neurorehabilitering på RHN efter erhvervelse af en svær hjerneskade. 2. Unge med en erhvervet let hjerneskade. 3. Hjernerystelse (commotio cerebri) og følger herefter. 4. Etablering af kompetencecenter. Nyhedsværdi De fire ovennævnte hospitalsbaserede interventioner har ikke tidligere været udbudt i Region Midt (RM), eller så vidt vides i Danmark i den form, der her er tænkt. Initiativerne dækker alle unge med erhvervet hjerneskade eller mistanke herom, som ikke tidligere har modtaget et tilbud om neurorehabilitering. Første initiativ skal ses som et supplement til den eksisterende specialiserede neurorehabilitering på RHN, hvor der i forbindelse med udskrivningsfasen af unge med en erhvervet svær hjerneskade etableres en støttende funktion i forbindelse med tidlig udskrivelse, der har vist effekt blandt apopleksipatienter; det undersøges nu om samme organisering kan overføres i en dansk kontekst med lign. effekt. Projektets andet og tredje initiativ udbydes til unge, der typisk har været kortvarigt indlagt på hospital, set på skadestuen eller hos egen læge og efterfølgende sendt hjem uden tilbud om yderligere behandling, træning eller opfølgning. Effekten af en sammensat intervention er inkonsistent, hvorfor det nu undersøges om en målrettet indsats har effekt i forhold til de unges funktionsevne og aktiviteter i hverdagen. Det fjerde initiativ er ligeledes en nysatsning, hvor der åbnes op for muligheden for kontinuerlig information, undervisning

66 og rådgivning til unge, deres pårørende og netværk samt kompetenceudvikling til professionelle i primær- og sekundærsektoren. Perspektiv Projektet skal medvirke til implementering af anbefalingerne fra Sundhedsstyrelsens MTV og forløbs-programmerne samt udvikle interventioner, metoder og redskaber mhp. at opnå effektive, koordinerede og forbedrede muligheder for vurdering, udredning, behandling, træning og opfølgning for de unge i primær såvel som sekundær sektor således, at de får optimale muligheder for at leve et selvstændigt og menings-fuldt hverdagsliv. Desuden skal projektet styrke indsatsen i forhold til de pårørende og det omgivende netværk såvel som målrette kompetenceudviklingen til de professionelle aktører. Herudover forventes det, at såfremt interventionerne har effekt, at de kan målrettes en bredere aldersgruppe og implementeres regionalt og muligvis på sigt nationalt. 1 Baggrund 1.1 Målgruppen Rehabilitering af den hjerneskadede er en kompleks opgave, og unge er i en særlig sårbar situation, idet de, ud over behovet for rehabilitering af fysisk, psykisk, mental, kognitiv og social funktionsevne, har særlige udfordringer pga. overgangen mellem ungdoms- og voksenlivet, hvor identitetsdannelsen og den personlige kerne og selvfølelse udvikles. De er i reel risiko for at miste familie, venner, fritidsaktiviteter og tilknytning til skole, uddannelse og arbejdsmarked. Der findes mange eksempler på, at unge med følger efter en skade reagerer med depression, isolation, problemskabende adfærd og oplever social deroute. For familien har skaden ligeledes konsekvenser; eksempelvis isolerer familien sig eller overtager funktioner og roller, som den unge selv eller dennes netværk tidligere varetog. En yderligere belastning er uvisheden om, hvorvidt den ændrede livssituation vil vare ved, eller om den unge opnår et selvstændigt liv (4). 1.2 Helhedsorienteret, kvalificeret og sammenhængende indsats Ud over de menneskelige omkostninger, som skaden kan resultere i, vil en manglende intervention og kvalificeret støtte på længere sigt koste samfundet dyrt (4). Unge og deres pårørende har behov for en helhedsorienteret og længerevarende tværfaglig, tværsektoriel og koordineret rehabiliteringsindsats, hvor der involveres flere aktører og faggrupper fra hospital og regionsregi, almen praksis og kommunale forvaltninger. Der opstår følgelig en række overgange i forløbet, der dermed kompliceres yderligere; forskning viser, at der opleves tab af viden, manglende koordinering, information og træning (5-8), og dermed stor risiko for utilstrækkelig og ineffektiv rehabilitering med tab af menneskelige ressourcer og livskvalitet til følge. Denne problematik forværres yderligere af, at det især i de mindre kommuner er vanskeligt at opnå tilstrækkelig neurofaglig viden og ekspertise, hvorfor der er behov for supplerende uddannelse, rådgivning og generel kompetenceudvikling. Side 4

67 1.3 Evidens Internationale studier har haft fokus på konsekvenserne af overgange og manglende sammenhæng i rehabiliteringsprocessen, bl.a. for apopleksipatienter, hvor fx manglede information, træning, overblik over tilgængelige tilbud og manglende styring af forløbet problematiseres (5). Dette understøttes af danske erfaringer (4, 9). Endvidere foreslås etablering af koordinerende funktioner (5, 6, 10-12). En anden undersøgt model er tidlig udskrivelse af apopleksipatienter til fortsat rehabilitering i hjemmet, hvor et mobilt tværfagligt team fra hospitalet yder støtte i den første tid; endvidere indgår systematisk undervisning. Studierne viser, at det er muligt at øge funktionsniveauet, forbedre livskvaliteten og reducere antallet af sengedage i hospitalsregi samt nedbringe den efterfølgende tid på institution (7, 10-13). Studier viser desuden at brug af modellen kan reducere dødeligheden og øge chancen for, at borgeren forbliver hjemmeboende (10-12, 14). Der er ikke fundet lign. studier i dansk kontekst, og det er uvist om denne organisering kan overføres til unge med erhvervet svær hjerneskade med samme effekt. I forhold til unge med erhvervede lette hjerneskader er forskningen inkonsistent i forhold til effekten af sammensatte behandlingsprogrammer. Undersøgelser viser, at tværfagligt sammensatte og helhedsorienterede rehabiliteringsprogrammer, der bl.a. indeholder undervisning, kognitiv træning eller psykoterapi fremmer uafhængighed, produktivitet, tilbagevenden til samfundet, social integration og nedsætter angst og depression (15-19). Der er ligeledes fundet effekt af udendørs aktiviteter og oplevelser (20), ligesom en indsats i forhold til familie og netværk anses som nødvendig (21). Samlet set anbefales en organiseret og koordineret tidlig individualiseret indsats, der tager udgangspunkt i den enkeltes symptomer og inkluderer undervisning (15-19, 22). Den eksisterende viden om interventioner i forhold til unge, der oplever følger efter en hjernerystelse, er sparsom. Umiddelbart har et tværfagligt canadisk interventionsprogram, hvor der har været fokus på information om symptomer og beroligelse af, at symptomerne er normale, og at de forsvinder igen, aktiv involvering i hverdagens aktiviteter og planlægning heraf, fysisk aktivitet, fastholdelse i eller tilbagevenden til arbejdslivet og en reduktion af psykosociale faktorer, der hæmmer et udviklingsforløb, vist, at flere vender tilbage til arbejdsmarkedet, genoptager uddannelse, oplever færre smerter og opnår bedre livskvalitet (23). Effekten af interventionen understøttes af erfaringer med lign. interventioner i England (24). 1.4 Region Midtjylland I Region Midtjylland (RM), der har en baggrundsbefolkning på 1,25 mio., har man valgt at etablere én indgang til neurorehabilitering via den Fælles Regionale Visitation (FRV). Denne funktion er placeret på RHN, hvorfra der visiteres til enhederne i Skive, Lemvig og RHN. RHN varetager den højtspecialiserede lands-landsdelsfunktion for Vestdanmark, hvor baggrundsbefolkningen er 3,3 mio., hvoraf 1,12 mio. er fra Region Syd og 0,6 mio. fra Region Nord (se bilag 1). Herudover råder regionen over 3 neurologiske afdelinger i Aarhus, Holstebro og Viborg, 6 bo-rehabiliterings og træningsafsnit til borgere med følgevirkninger efter hjerneskade beliggende i Hammel, Randers, Grenaa og Viby J samt mulighed for udredningsforløb, Side 5

68 rådgivning, supervision mm. indenfor det sundheds-, socialfaglige og socialpædagogiske område via Center for Voksensocial (VISO) Regionshospitalet Hammel Neurocenter Initiativerne, der er beskrevet i ansøgningen, forankres og etableres på RHN, der via den centrale visitation har mulighed for at visitere patienter til de respektive initiativer i RM og modtage unge med behov for højtspecialiseret eller specialiseret neurorehabilitering eller til udredning, behandling eller træning i de etablerede ambulatoriefunktioner (se bilag 1). Årligt indlægges 750 patienter, og der er ambulante besøg. Herudover råder RHN over et uddannelsescenter, der varetager kurser indenfor neurorehabilitering, hvor målgruppen primært er rehabiliteringsenheder i Vestdanmark og primærsektoren, og hospitalet har siden 2003 udviklet en internationalt anerkendt Forskningsenhed med tilknytning til Aarhus Universitet. Forskningsenheden har i dag en fastansat forskerstab og professorer samt et etableret samarbejde med kompetencer på andre universiteter og institutioner; her skal nævnes Søren Paaske Johnsen, Forskningsoverlæge Ph.d, Klinisk Epidemiologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, Marie Kruse, Post.doc, cand.polit Ph.d, Senior Projektleder, DSI og Rasmus Antoft, Sociolog, Lektor Ph.d, Institut for Sociologi, Social Arbejde og Organisation, Aalborg Universitet, der kan kvalificere projektets epidemiologiske, sociologiske og samfundsøkonomiske perspektiver. Der foreligger således i den eksisterende organisation de nødvendige kompetencer og rammer til at løfte de fire nytænkte initiativer i RM. 2 Formål Formålet med iværksættelse af nærværende projekt er at imødekomme og implementere flere af de anbefalinger, der skitseres i Sundhedsstyrelsens MTV og forløbsprogrammerne for rehabilitering af børn, unge og voksne, og samtidig dække hele spektret af hjerneskadeområdet fra de svært til de let skadede. Projektet skal bl.a. sikre en kvalificeret sammenhængende tværfaglig, tværsektoriel og koordineret rehabiliteringsindsats, der har fokus på hurtig iværksat tværfaglig udredning, behandling, træning og rehabilitering samt ambulant opfølgning på tværs af sektorer. Dette for at sikre, at unge med erhvervet hjerneskade eller mistanke herom hurtigst muligt kan generhverve tabte funktioner og opnå bedst mulige forudsætninger for at klare dagligdagen, deltage i familielivet, fritidsaktiviteter og øvrige sociale relationer, skolegang, uddannelse og ikke mindst opnå eller fastholde tilknytning til arbejdsmarkedet. Herudover imødekommes behovet for information, undervisning og kompetenceudvikling af implicerede aktører. Samtidig har projektet til formål at sikre en detaljeret monitorering og effektmåling over tid i relation til ovenstående. På baggrund heraf foreligger der mulighed for på et systematiseret og dokumenteret grundlag at evaluere og tilpasse initiativerne løbende således, at de kan effektiviseres og målrettes en bredere aldersgruppe og implementeres regionalt og muligvis på sigt nationalt. Side 6

69 3 Rehabiliteringsprocessen 3.1 Rehabiliteringsforløb For en person med en erhvervet svær hjerneskade er indsatsen i starten rettet mod kroppens funktioner og basale daglige aktiviteter, men fokus ændres gradvist og retter sig efterhånden mod træning af mere komplekse aktiviteter og social deltagelse som fx mestring af dagligdagen, roller i familielivet, tilbagevenden til skole, uddannelse eller arbejde samt deltagelse i fritidsaktiviteter. For unge med en let hjerneskade afhænger indsatsen af skadens omfang, og hvornår det erkendes, at der er følgevirkninger. Der kan gå lang tid, før det bliver synligt, at der er funktioner, som den unge ikke magter i sammen grad som forventet. Det kan eksempelvis være tiltagende sociale eller faglige problemer, manglende initiativ og evne til at planlægge, vurdere og kontrollere egen adfærd. Der er derfor behov for fleksibilitet i, hvornår og hvordan et rehabiliteringsforløb for målgruppen kan iværksættes (4, 5). For unge, der oplever følger efter en hjernerystelse, er situationen meget lig de unge med en let hjerneskade. De har dog behov for en rehabiliteringsindsats, hvor omdrejningspunktet er information og forsikring om at symptomerne er forbigående og fokus på tilbagevenden til hverdagens aktiviteter, skolegang, uddannelse eller arbejdslivet (23, 24). Figur 1 Faser i rehabiliteringsforløbet (3) Som det ses af ovenstående figur 1 har hospitalsvæsen, almen praksis og kommune opgaver i alle rehabiliteringens faser; hospitalet har flest opgaver i fase I og II, mens almen praksis og kommunerne har flest opgaver i fase III og IV. Rehabiliteringsforløb har derfor mange overlap og overgange, der yderligere vanskeliggør processen; kompleksiteten af indsatsen kan illustreres ved WHO s International Classification of Functioning, Disability and Health (ICF) (25) (Figur 2), der viser samspillet mellem de komponenter, der indgår. Figur 2 WHOs Bio-psyko-social model (25) Side 7

70 Funktionsevnen, der består af delelementerne kroppens funktioner og anatomi samt aktiviteter og deltagelse, beskrives i sammenhæng med de omgivelser mennesket lever i, og som er tæt forbundet med personlige karakteristika, der er de indre påvirkninger af funktionsevnen, og omgivelserne, der er de ydre (25). Rehabilitering er således med sine mangfoldige indsatser rettet mod funktionsevne såvel som omgivelser og personens modificerbare karakteristika. Modellen anvendes som en begrebsramme og fælles terminologi indenfor rehabiliteringsområdet og kan danne fælles struktur for fremstilling af beskrivelser af effekt af de forskellige indsatser i rehabiliteringen på tværs af faggrupper og sektorer. 3.2 Samarbejde For alle rehabiliteringsforløb er det væsentligt, at der etableres procedurer for samarbejde i alle typer af overgange og på tværs af sektorer (4-8). I relation hertil ses det, at der i stat, regioner og kommuner arbejdes på at udvikle modeller til fremme af sammenhængende rehabiliteringsforløb; fx har flere kommuner etableret en koordinerende funktion i kraft af hjerneskadekoordinatorer, men det er ikke entydigt, hvilke beføjelser og kompetencer disse har. I de initiativer RM ønsker igangsat, og som imødekommer behovet for sammenhængende forløb, får hjerneskadekoordinatoren en central rolle i overgangen mellem hospital og kommunalt regi. I overgangen skal der sikres fortsat fokus på de sundheds- og socialfaglige såvel som specialpædagogiske indsatser i relation til den unge, og der skal tages stilling til fremtidig skole og uddannelsesmuligheder, initiativer i relation til familie, socialt netværk, tilknytning eller tilbagevenden til arbejdsmarkedet, boform, hjælpemidler, transport og behov for fortsat træning. Det er kommunens ansvar at varetage den fortsatte rehabilitering, og det er således hjerneskadekoordinatorens ansvar at koordinere de kommunale initiativer og inddrage relevante aktører og forvaltninger i forhold til den unges behov og have viden om gældende lovgivning og de tiltag og muligheder, der findes i kommunalt regi. Grundet den mangfoldige indsats er der som tidl. nævnt behov for involvering af mange aktører i de unges rehabiliteringsforløb, der vil således i projektet, i større eller mindre omfang og afhængig af den unges følgevirkninger, foregå samarbejde mellem: Regionale hospitalsafdelinger Specialinstitutioner Brugerorganisationer Patientforeninger Kompetencecenter/ VISO Hjerneskadekoordinatorer Specialundervisning Praktiserende læger Speciallæger Arbejdspladser Uddannelsesinstitutioner Kommuner (sagsbehandlere, hjerneskade-koordinatorer, hjerneskade teams, sundheds-, socialfaglige og specialpædagogiske medarbejdere, PPR Konsulenter, UU-vejledere, jobcentre og genoptræningscentre) Samtlige samarbejdspartnere er målgruppe for de ydelser, der tilbydes gennem kompetencecentret, og vil i det efterfølgende samlet set betegnes som aktører. Side 8

71 4 Interventioner 4.1 Støttende intervention i forbindelse med tidlig udskrivelse af unge med erhvervet svær hjerneskade Udskrivelse med fokus på, at udskrive patienten så tidligt som det er medicinsk og træningsmæssigt forsvarligt og med iværksættelse af støttende foranstaltninger, har for apopleksipatienter vist, at det er muligt at øge funktionsniveauet, graden af selvhjulpenhed og selvforsørgelse, forbedre livskvaliteten, reducere antallet af sengedage i hospitalsregi samt nedbringe den efterfølgende tid på institution. Samtidig har studier vist, at modellen kan reducere dødeligheden og øge chancen for, at borgeren forbliver hjemmeboende. Modellen har således vist, at der kan være menneskelige såvel som samfundsøkonomiske gevinster ved interventionen, hvilket efterprøves i denne intervention i forhold til unge med erhvervet svær hjerneskade. Overordnet kan interventionen skitseres som følgende: Henvisning: Fra hospitaler i Vestdanmark til specialiseret neurorehabiliter ing på RHN Målgruppe: Unge mellem 15 og 30 år med erhvervet svær hjerneskade og som er bosiddende i RM Intervention: Behandlingsafsnit RHN Individuelt tilrettelagt tværfaglig specialiseret neurorehabilitering i relation til funktion, aktivitet og deltagelse. Fokus på muligheden for tidlig udskrivelse Hjemmebesøg med fokus på hjælpemidler og boligændringer Målsætnings- og udskrivningssamtale med fokus på fremadrettet rehabilitering, genoptræning, specialpædagogisk, sundheds- og socialfaglig indsats Udskrivelse til eget hjem eller kommunal/regional institution Indsats i kommunen/på institution med støtte fra RHN team. Mulighed for udgående teamfunktion i forhold til konkret problemstilling i samarbejde med kommunale/regionale rehabiliteringsmedarbejdere Monitorering, opfølgning og evaluering Kompetencecenter RHN Information, rådgivning, uddannelse og supervision henvendt til dels borger, pårørende, netværk, institutioner, arbejdsplads, fagprofessionelle fra primærsektor, almen praksis og regionale institutioner Arrangementer for borger, pårørende og øvrigt netværk Indsats i relation til skole, uddannelse og erhverv Indsats i relation til sociale faktorer, problemskabende adfærd og misbrugsproblematikker Primærsektor: Hjerneskadekoordin ator og andre kommunale aktører i relation til kommunal indsats Almen praksis: Praktiserende læge i forhold til almen sundhed og medicinsk opfølgning/behandli ng Figur 3 Oversigt over støttende intervention i forbindelse med tidlig udskrivelse for unge med erhvervet svær hjerneskade Side 9

72 I forbindelse med projektet ændres den specialiserede neurorehabilitering ikke, og alle modtager samme behandling og rehabiliteringsindsats. Dog vil der for interventionsgruppen være fokus på muligheden for tidligere udskrivelse så snart det skønnes medicinsk og træningsmæssigt forsvarligt. Forløbet kan skitseres således: Støttende funktion i forbindelse med tidlig udskrivelse Hjerneskadekoordinator kontaktes og RHN team indhenter basisoplysninger om mulighed for støtte fra pårørende og netværk, tilbud og træningsmuligheder for den unge i dennes nærområde Indsats via kompetencecentret rettet mod den unge, pårørende, netværk og øvrige aktører Hjemmebesøg og afklaring af behov for boligændringer og hjælpemidler Målsætningssamtale med fastsættelse af målbare og realistiske mål som den unge kan magte Planlægning af videre genoptræning og rehabilitering i forhold til fysiske, psykiske, kognitive og sociale kompetencer med særlig vægt på brugen af den anerkendende tilgang og begrebet empowerment. Herudover støtteforanstaltninger, fremtidig bo- og transportform og særlige indsatser i relation til fritidsinteresser, fremtidige skole-, uddannelses- og erhvervsmuligheder eller tilbagevenden hertil. Desuden afklaring i forhold til fortsatte initiativer for familie og netværk Udskrivningssamtale og efterfølgende udskrivelse. Den første mdr. efter udskrivelsen kontakter RHN teamet jævnligt den unge, pårørende og andre relevante aktører pr. telefon og det er ligeledes muligt at kontakte teamet. Herudover er det muligt at rekvirere hjemmebesøg i forhold til konkrete problemstillinger. Ved behov kan der herudover aftales jævnlig kontakt. Der sker løbende evaluering og tilpasning af målsætning Opfølgende besøg fra RHN team, hvor der bl.a. følges op på målsætning og der udarbejdes funktionsscores Monitorering 3, 6 og 12 mdr. efter skadedebut og evaluering af indsatsen. Figur 4 - Indhold i intervention med tidlig udskrivelse Ved indlæggelse på RHN etableres et tværfagligt team (RHN team) bestående af ergoterapeut, fysioterapeut, sygeplejerske, rehabiliteringslæge/neurolog, neuropsykolog, logopæd/talepædagog, neuropædagog og socialrådgiver. Desuden en neuropsykiater som konsulent. Teamet planlægger, koordinerer og gennemfører rehabiliteringsindsatsen på RHN, og der udpeges en kontaktperson, som også fungerer som case manager i forbindelse med planlægningen af den tidlige udskrivelse og kontakten til den kommunale hjerneskade-koordinator. Der tages hurtig kontakt til den unges hjemkommune og i samarbejde med hjerneskadeko-ordinatoren og evt. andre relevante aktører tilrettelægges et overgangsforløb mellem hospitals- og kommunalt regi. Der kan udskrives til den unges hjem såvel som til kommunal- eller regional institution. Såfremt den unge udskrives til en institution involveres også medarbejdere herfra i overgangsforløbet Målgruppen Initiativet henvender sig til unge med en erhvervet svær hjerneskade, og som efter den akutte behandling har modtaget specialiseret neurorehabilitering på RHN. Målgruppen er ofte præget af eksempelvis svære lammelser, adfærdsmæssige, kognitive og sproglige forstyrrelser, ligesom de kan have autonome dysfunktioner, respiratoriske-, ernæringsog udskillelsesmæssige problemstillinger. Der er derfor tale om en målgruppe, der har massive og komplekse problemstillinger i deres rehabiliteringsforløb. I RM er der årligt tale om ca. 30 personer i alderen 15 til 30 år, der har behov for et specialiseret tilbud; heraf har 50 % erhvervet deres hjerneskade ved et traume (TBI). Udover de 30 personer fra RM henvises et betydeligt antal patienter i samme aldersgruppe fra de øvrige regioner i Vestdanmark. I tabel 1 ses patient-forløbene i årene , der viser en kontinuerligt tilgang af patienter til specialiseret neuro- Side 10

73 rehabilitering; der er derfor umiddelbart ingen tegn på, at det ikke skal være muligt at inkludere det estimerede antal unge i projektperioden. Antal indlæggelser af unge i alderen år Tabel 1 Oversigt over patientforløb på RHN i aldersgruppen år I projektets interventionsgruppe inkluderes alle 15 til 30-årige bosiddende i RM fra projektstart og to år frem. De øvrige 15 til 30-årige, der er henvist til RHN fra andre regioner inkluderes i projektet som kontrolgruppe. Denne gruppe udskrives uden det beskrevne støttende initiativ Monitorering I nærværende projekt undersøges det, om det er muligt at opnå lignende effekt for unge med erhvervet svær hjerneskade som for apopleksipatienter. Indsatsen monitoreres fra indlæggelsen på RHN til 3, 6 og 12 mdr. efter skadedebut. Der monitoreres på flg. effektparametre: 1. Fysisk og kognitivt funktionsniveau og social formåen 2. Tilfredshed med interventionen 3. Livskvalitet, sociale relationer og deltagelse i fritidsinteresser 4. Tilknytning til skole, uddannelse og/eller arbejdsmarked (ja/nej, type og på hvilke vilkår [støtteordninger]) 5. Civilstand (single, gift/samlevende) 6. Bopæl (hjemme eller på institution) 7. Ydelser fra det offentlige (herunder førtidspension, fleksjob, skånejob, løntilskud, dagpenge, sygedagpenge og kontanthjælp) 8. Genindlæggelse i hospitalsregi (dage) 9. Sundhedsydelser (lægebesøg og medicinudgifter) I forbindelse med monitoreringen anvendes dels validerede scorings- og spørgeskemaredskaber og dels data fra lokale såvel som nationale registre. Det påregnes, at der trækkes data fra Landspatientregistret (LPR), Beskæftigelsesministeriets DREAM database, Dødsårsagsregistret, Sygesikringsregistret og Dansk Hovedtraumedatabase. I forbindelse med projektet oprettes en kohorte, der ud over projektperioden følges op en gang årligt. Side 11

74 Der er imidlertid også en række udgiftskrævende foranstaltninger forbundet med interventionen. Udgifter i forhold til etablering af interventionen og i forbindelse med hjemmebesøg, monitorering og evaluering. Hertil kommer øget udgift til hjemmehjælp og træningsydelser i hjemmet/ på institution. Der vil formentlig også være øget risiko for genindlæggelser i de første måneder efter udskrivelsen. I den økonomiske analyse medtages andre relevante økonomiske forhold i relation til boform (institution), tilknytning til skole, uddannelse og/eller arbejdsmarkedet samt ydelser fra det offentlige og forbrug af sundhedsydelser. De samlede omkostninger beregnes på individniveau fra indlæggelsen på RHN til 12 mdr. efter udskrivelsen, og den samlede økonomiske effekt analyseres for samfundet og for de offentlige kasser. Herudover inddrages et epidemiologisk og sociologisk perspektiv. Desuden inddrages, i samarbejde med Afdeling for Traumatisk Hjerneskade, Hvidovre/Glostrup Hospital, data fra Den Nationale Hovedtraumedatabase, der aktuelt indeholder data fra ca. 700 forløb. 4.2 Unge med erhvervet let hjerneskade Undersøgelser har vist, at der for unge med en erhvervet let hjerneskade kan være gavnlig effekt, i relation til personlig uafhængighed, produktivitet, tilbagevenden til samfundet og social integration, af et tværfagligt sammensat og helhedsorienteret rehabiliteringsprogram, der bl.a. indeholder undervisning, kognitiv træning og træning målrettet hverdagens aktiviteter samt udendørs aktiviteter og oplevelser. Indsatser rettet mod familie og netværk har ligeledes vist effekt. Overordnet kan interventionen skitseres som følgende: Henvisning fra: Sygehus Skadestue Egen læge Målgruppe: Unge mellem 15 og 30 år med en erhvervet let hjerneskade efter et let hovedtraume eller neurologisk sygdom og som er bosiddende i RM. Forløb, der ikke har resulteret i indlæggelse på RHN. Intervention: Ambulatoriefunktion RHN Tværfagligt udredningsforløb (vurdering/revurdering af skaden primært foretaget af læge og neuropsykolog) Individuelt tilrettelagte forløb RHN Tværfaglig behandling og træning i forhold til fx hukommelse, koncentration, smerte, træthed, synsforstyrrelser, angst, depression og andre specifikke symptomer. Herudover interventioner rettet mod aktivitet og deltagelse (hverdagsliv, fritidsinteresser, skole, uddannelse og arbejdsmarked, sociale og adfærdsmæssige kompetencer) samt personlige og omgivelsesmæssige faktorer. Hjælpemidler Løbende opfølgning og tilpasning af intervention Monitorering og evaluering Kompetencecenter RHN Tværfaglig intervention i relation til: Information, rådgivning, uddannelse og supervision henvendt til dels borger, pårørende, netværk, institutioner, arbejdsplads, fagprofessionelle fra primærsektor, almen praksis og regionale institutioner Arrangementer for borger, pårørende og øvrigt netværk Indsats i relation til skole, uddannelse og erhverv Indsats i relation til sociale faktorer, problemskabende adfærd og misbrugsproblematikker Primærkommune: Hjerneskadekoordinator og andre kommunale aktører i relation til kommunal indsats. Almen praksis: Praktiserende læge i forhold til almen sundhed og medicinsk opfølgning/behandling Regionale initiativer: Institutioner (Bo tilbud) Hjerneskadekontaktpersoner Figur 5 Oversigt over intervention til unge med en let hjerneskade Side 12

75 I forbindelse med henvisning til RHN vurderes eller revurderes den unges skade af en rehabiliteringslæge og en neuropsykolog, bl.a. ved brug af MR scanning og screeningsredskaber. Efterfølgende etableres et tværfagligt team (RHN team) efter samme princip som beskrevet under afsnit 4.1. Teamet planlægger, koordinerer og gennemfører et individualiseret behandlings- og træningsophold, der er målrettet de symptomer og problemstillinger som den unge og dennes pårørende oplever i hverdagen, og som udredningen peger på. I projektet indgår også interventioner rettet mod den unges pårørende, netværk, praktiserende læge og andre aktører, der involveres i den unges rehabiliteringsforløb (jf. afsnit 3.2). Forløbet kan skitseres som følgende: Initiativ til unge med erhvervet let hjerneskade Henvisning modtages og der igangsættes ambulant tværfagligt udredningsforløb ved en læge og en neuropsykolog bl.a. ved brug af MR scanning og screeningsredskaber. Evt. bedes materiale vedr. fx livskvalitet, forsørgelsesgrundlag mv. udfyldt og medbragt til brug i det videre forløb. Individuelt behandlings- og træningsforløb tilrettelægges. RHN team indhenter basisoplysninger om mulighed for støtte fra pårørende og netværk, tilbud og træningsmuligheder for den unge i dennes nærområde. Hjerneskadekoordinator kontaktes Behandlings- og træningsforløb på RHN igangsættes. Målrettes mod de symptomer den enkelte oplever samt aktiviteter og deltagelse. Herunder fysisk aktivitet, individuelle samtaler, kompensationsstrategier, tilrettelægning og gennemførelse af hverdagsaktiviteter, sociale og adfærdsmæssige kompetencer, misbrugsproblematikker, hjælpemidler og indsatser rettet mod skole, uddannelse, fritidsaktiviteter og arbejdsliv. I tilgangen lægges særlig vægt på brugen af den anerkendende tilgang og begrebet empowerment, og der tages udgangspunkt i realistiske målsætninger, der løbende evalueres og tilpasses Indsats via kompetencecentret rettet mod den unge, pårørende, netværk og øvrige aktører Udskrivningsmøde, hvor den videre rehabiliteringsindsats og opfølgning aftales i samarbejde med hjerneskadekoordinator Træning og rehabilitering hjemme bl.a. ved brug af IT baserede værktøjer og med støtte fra case manager og andre aktører Opfølgning med kort ophold på RHN (2 dage), hvor den fortsatte behandlings- og træningsinitiativer justeres og mulighed for erfaringsudveksling. Samarbejde med hjerneskadekoordinator om den fremtidige indsats Monitorering 3, 6 og 12 mdr. og evaluering af indsatsen. Figur 6 indhold i intervention til unge med erhvervet let hjerneskade Forløbet påregnes at have en varighed på mellem 4-6 mdr. afhængig af den unges behov. Forløbet tilrettelægges individuelt med kortvarige ophold (3-4 uger) på RHN (weekender hjemme), der afløses af perioder, hvor den unge skal træne videre hjemme, fx med IT baserede værktøjer, indgå i den kommunalt tilrettelagte rehabilitering og integreres i fritidsaktiviteter, skole, uddannelse eller arbejde. Der foretages løbende opfølgning pr. telefon; opfølgningen varetages af case manager, der også i samarbejde med kompetencecentret har mulighed for at tage på hjemmebesøg, ud i skole-, uddannelses- eller arbejds-markedsregi. Den unge og dennes pårørende og andre relevante aktører har ligeledes mulighed for at kontakte case manageren. Hver fjerde uge følges forløbet op med et kortvarigt ophold (2 dage) på RHN, hvor behandlings- og træningsinitiativerne justeres og den unge får mulighed for sammen med andre unge at udveksle erfaringer. Herefter følger endnu en periode, hvor den unge træner hjemme med støtte fra case manager og andre aktører. Behovet for yderligere ophold og varighed af opfølgninger vurderes i forhold til den enkelte, men det antages, at der er behov for min. 3x3 ugers ophold og 3x2 dages opfølgning i forløbet. Side 13

76 Interventionen sker i et afsnit på RHN, der ikke bærer præg af et hospitalsafsnit. Den unge får eget værelse og der er fælleskøkken, fællesrum, mulighed for fysisk aktivitet, udeaktiviteter mm.; faciliteter, der vil indgå i rehabiliteringsindsatsen Målgruppen Initiativet henvender sig til unge i aldersgruppen år, der har erhvervet sig en let hjerneskade efter et let hovedtraume eller som følge af en tumor eller infektionssygdom, og som er bosiddende i RM. Målgruppen kan være præget af eksempelvis mentale, kognitive, sociale og adfærdsmæssige forstyrrelser og i nogen grad også fysiske, hvorfor deres rehabilitering målrettes behandling af deres specifikke symptomer og træning af fx dagligdags aktiviteter, sociale kompetencer og kompensationsstrategier. Med udgangspunkt i udtræk fra landspatientregistret, hvor der i 2009 blev registreret 1088 skader i aldersgruppen 18 til 34 år (jf. bilag 2), estimeres det, at der i RM er unge, der pådrager sig en skade, men hvor ikke alle (jf. tabel 1) henvises til specialiseret neurorehabilitering på RHN. Denne gruppe må formodes, at være personer med en moderat til let skade, hvor der ikke umiddelbart tilbydes yderligere intervention. Der er derfor en relativ stor målgruppe til den beskrevne intervention for unge med en let hjerneskade. Det estimeres, at ca unge har behov for et rehabiliteringsinitiativ som beskrevet ovenfor Monitorering I forbindelse med denne intervention undersøges det, om indsatsen har effekt i forhold til nedenstående effektparametre. 1. Fysisk og kognitivt funktionsniveau og social formåen 2. Tilfredshed med interventionen 3. Livskvalitet, sociale relationer og deltagelse i fritidsinteresser 4. Tilknytning til skole, uddannelse og/eller arbejdsmarked (ja/nej, type og på hvilke vilkår [støtteordninger]) 5. Civilstand (single, gift/samlevende) 6. Bopæl (hjemme eller på institution) 7. Ydelser fra det offentlige (herunder førtidspension, fleksjob, skånejob, løntilskud, dagpenge, sygedagpenge og kontanthjælp) 8. Sundhedsydelser (lægebesøg og medicinudgifter) Indsatsen monitoreres 3, 6 og 12 mdr. vha. dels validerede scorings- og spørgeskemaredskaber og dels data fra nationale registre. Det påregnes, at der trækkes data fra Landspatientregistret (LPR), Beskæftigelses-ministeriets DREAM database og Sygesikringsregistret. Herudover inddrages et epidemiologisk, sociologisk og samfundsøkonomisk perspektiv, og der etableres en kohorte i forbindelse med projektet, hvor der ud over projektperioden gennemføres en årlig opfølgning. 4.3 Hjernerystelse (commotio cerebri) og følger herefter Interventioner, hvor fokus er på information om symptomer og beroligelse i forhold til symptombilledet, aktiv involvering i hverdagens aktiviteter og planlægning heraf, fysisk Side 14

77 aktivitet, fastholdelse i eller tilbagevenden til arbejdslivet og reduktion af psykosociale faktorer, har vist, at flere vender tilbage til arbejdsmarkedet, genoptager uddannelse, oplever færre smerter og opnår bedre livskvalitet. Rehabiliterings-indsatsen er forskellig fra den rehabilitering, der iværksættes til unge med en let hjerneskade, idet der ikke er fokus på behandlingsinitiativer, kognitiv træning og kompensationsstrategier, da dette er kontraindiceret for denne målgruppe. Fokus skal derimod være på personlige og omgivelsesmæssige faktorer og tilbagevenden til aktiv deltagelse i hverdagslivet. Overordnet kan interventionen skitseres som følgende: Henvisning fra: Egen læge Målgruppe: Unge mellem 15 og 30 år, der oplever følger efter en hjernerystelse. Målgruppen er bosiddende i RM. Intervention: Ambulatoriefunktion RHN Tværfagligt udredningsforløb (vurdering/revurdering af læge og neuropsykolog) Individuelt tilrettelagte forløb RHN Tværfaglig behandling og træning i relation til aktivitet og deltagelse (hverdagsliv, fysisk aktivitet, skole, uddannelse og arbejdsmarked) samt personlige og omgivelsesmæssige faktorer. Løbende opfølgning og tilpasning af intervention Monitorering og evaluering Kompetencecenter RHN Tværfaglig intervention i relation til: Information og rådgivning til den unge, dennes netværk og andre mulige aktører Indsats i relation til skole, uddannelse og erhverv Indsats i relation til personlige og sociale faktorer Primærkommune: Sagsbehandler og andre kommunale aktører i relation til kommunal indsats. Almen praksis: Praktiserende læge i forhold til almen sundhed og medicinsk opfølgning/behandling Figur 7 Oversigt over intervention til unge med en hjernerystelse I forbindelse med henvisning til RHN iværksættes en vurdering eller revurdering af den unges skade; denne foretages af læge og neuropsykolog evt. med brug af MR scanning og screeningsredskaber. Efterfølgende etableres et tværfagligt team (RHN team) som beskrevet i afsnit 4.1. Dog vil tilstedeværelsen af en talepædagog/logopæd ikke være nødvendig, ligesom der ikke samarbejdes med en hjerneskadekoordinator, men den unges sagsbehandler og andre relevante kommunale aktører. Teamet planlægger, koordinerer og gennemfører den målrettede indsats, der er baseret på et canadisk rehabiliteringsprogram PGAP og engelske erfaringer med målgruppen. I projektet indgår også interventioner rettet mod den unges pårørende, praktiserende læge og andre aktører, der involveres i rehabiliteringsforløbet (jf. afsnit 3.2). Forløbet kan skitseres som følgende: Initiativ til unge, der oplever følger efter en hjernerystelse Henvisning modtages og der igangsættes ambulant tværfagligt udredningsforløb af læge og neuropsykolog, hvor der fx anvendes MR scanning og screeningsredskaber. Evt. bedes materiale vedr. fx livskvalitet, forsørgelsesgrundlag mv. udfyldt og medbragt til brug i det videre forløb RHN team indhenter basisoplysninger om mulighed for støtte fra pårørende og netværk, tilbud om fysiske træningsmuligheder for den unge i dennes nærområde. Kommunal sagsbehandler kontaktes Individuel indsats (3 uger) med fokus på information og rådgivning af den unge og dennes pårørende, deltagelse i og tage ansvar for hverdagsaktiviteter i og uden for hjemmet - herunder skole, uddannelse og arbejdsliv, deltage i fysisk aktivitet, individuelle samtaler (psykoterapi), gruppesamtaler. I tilgangen lægges særlig vægt på brugen af den anerkendende tilgang og begrebet empowerment. Der arbejdes med målsætning, der løbende evalueres og tilpasses Indsats via kompetencecentret rettet mod den unge, pårørende, netværk og øvrige aktører Udskrivningssamtale, hvor den videre rehabilitering og målsætning fastsættes i samarbejde med sagsbehandler Træning og rehabilitering hjemme med støtte fra case manager og andre aktører Opfølgning med kort ophold på RHN (2 dage), hvor indsatsen justeres og mulighed for erfaringsudveksling Side Monitorering 15 3, 6 og 12 mdr. og evaluering af indsatsen.

78 Figur 8 indhold i intervention til unge med en hjernerystelse Forløbet påregnes at have en varighed på mellem 4-6 mdr. afhængig af den unges behov. Forløbet tilrettelægges individuelt med et kortvarigt ophold (3 uger) på RHN (weekender hjemme), der afløses af perioder, hvor den unge skal træne videre hjemme og integreres i fritidsaktiviteter, skole, uddannelse eller arbejde. Der foretages en løbende opfølgning pr. telefon; opfølgningen varetages af case manager, der også i samarbejde med kompetencecentret har mulighed for at tage på hjemmebesøg, ud i skole-, uddannelses- eller arbejdsmarkedsregi. Den unge og dennes pårørende og andre relevante aktører har ligeledes mulighed for at kontakte case manageren. Hver sjette uge følges forløbet op med et kortvarigt ophold (2 dage) på RHN, hvor interventionen justeres og den unge får mulighed for sammen med andre unge at udveksle erfaringer. Herefter følger endnu en periode, hvor den unge træner hjemme med støtte fra case manager og andre aktører. Behovet for yderligere ophold og varighed af opfølgninger vurderes i forhold til den enkelte. Det antages, at der er behov for min. 2-3x3 ugers ophold og 2-3x2 dages opfølgning i forløbet. Interventionen sker i et afsnit på RHN, der ikke bærer præg af hospitalsafsnit. Den unge får eget værelse og der er fælleskøkken, fællesrum, mulighed for fysisk aktivitet, udeaktiviteter mm.; faciliteter, der vil indgå i rehabiliteringsindsatsen Målgruppen Initiativet henvender sig til unge i aldersgruppen år, der oplever følger efter en hjernerystelse, og som er bosiddende i RM. Målgruppen er bevidst ikke nærmere beskrevet i MTV-en eller i forløbsprogrammerne, men omhandler et betydeligt antal patienter årligt (bilag 2). Ofte har det ikke været muligt med scanning af hjernen eller med neuropsykologiske test at påvise tegn på en hjerneskade. Målgruppen udviser ofte uspecifikke symptomer som fx hovedpine, synsforstyrrelser, koncentrationsbesvær, smerter og træthed. Deres rehabilitering målrettes træning af fx dagligdags aktiviteter, tilbagevenden til skolegang, uddannelse og arbejdsliv, ligesom der iværksættes initiativer i relation til deres personlige og omgivelsesmæssige faktorer. Det estimeres, at ca unge har behov for et rehabiliteringsinitiativ som beskrevet ovenfor Monitorering Den canadiske intervention PGAP og engelske erfaringer med målgruppen har vist, at det er muligt at opnå en gavnlig effekt i forhold til livskvalitet, oplevelse af smerte og tilbagevenden til arbejdsmarkedet. I forbindelse med denne intervention undersøges det, om indsatsen har effekt i forhold til nedenstående effektparametre. 1. Fysisk og kognitivt funktionsniveau og social formåen 2. Tilfredshed med interventionen 3. Livskvalitet, sociale relationer og deltagelse i fritidsinteresser Side 16

79 4. Tilknytning til skole, uddannelse og/eller arbejdsmarked (ja/nej, type og på hvilke vilkår [støtteordninger]) 5. Civilstand (single, gift/samlevende) 6. Ydelser fra det offentlige (herunder førtidspension, fleksjob, skånejob, løntilskud, dagpenge, sygedagpenge og kontanthjælp) 7. Sundhedsydelser (lægebesøg og medicinudgifter) Indsatsen monitoreres 3, 6 og 12 mdr. vha. dels validerede scorings- og spørgeskemaredskaber og dels data fra nationale registre. Det påregnes, at der trækkes data fra Landspatientregistret (LPR), Beskæftigelses-ministeriets DREAM database og Sygesikringsregistret. Herudover inddrages et epidemiologisk, sociologisk og samfundsøkonomisk perspektiv, som der oprettes en kohorte i forbindelse med projektet, hvor der ud over projektperioden gennemføres en årlig opfølgning. 4.4 Kompetencecenter I forbindelse med projektet etableres et kompetencecenter. Kompetencecentret etableres på RHN og leverer ydelser til de tre beskrevne interventioner. Centret drives i samarbejde mellem RM Center for Voksensocial og RHN og besidder stor sundheds- og socialfaglig, samt socialpædagogisk viden og kompetencer indenfor rehabilitering af unge med erhvervede hjerneskader. I kompetencecentret indgår personaleressourcer fra de tre øvrige interventioner beskrevet i afsnit 4.1, 4.2 og 4.3. Målgruppen for kompetencecentrets ydelser er ud over den unge og dennes pårørende og netværk de samarbejdspartnere og aktører, der involveres i den unges rehabiliteringsproces (jf. afsnit 3.2). Kompetencecentrets opgave er at udvikle, planlægge og gennemføre systematiserede og standardiserede initiativer, der har til formål at: Informere, undervise, vejlede, supervisere og rådgive og kan omhandle generel information om skaden og/eller sygdommen, prognosen og dens fysiske, kognitive, psykiske og sociale konsekvenser samt eksisterende tilbud, rehabiliterings- og behandlingsmuligheder i regionalt, privat og kommunalt regi. Der kan også tilbydes initiativer, der tager udgangspunkt i særlige problemstillinger som fx de sociale og adfærdsmæssige, seksualitet, det at flytte hjemmefra og hvordan den unge bedst muligt udvikler sine handlekompetencer og indlærer strategier, der kan kompensere for de følgevirkninger, hjerneskaden har resulteret i. Kompetencecentrets medarbejdere kan også fungere som vejledere, supervisorer eller konsulenter for relevante aktører i den unges forløb. Bearbejde krisereaktioner gennem eksempelvis psykologsamtaler, samtale- og netværksgrupper. Give mulighed for personlig udvikling gennem metoden Life-Style Re-Design (26) og begrebet empowerment (27). Hensigten er at yde støtte til den enkelte og dennes netværk således, at der opnås de bedste forudsætninger for erkendelse og mestring af den nye situation, og de forandringer skaden har resulteret i; det kan fx være i forhold til funktionsniveau, fremtidig bolig, boligændringer, hjælpemidler, skole, uddannelse, arbejdsmarked, venskaber, parforhold, seksualitet og give den enkelte redskaber til at udvikle sig og komme videre i livet. Håndtere misbrugsproblematikker og parallelle psykiatriske diagnoser eksempelvis gennem information, rådgivning og samtaler. Side 17

80 Give mulighed for uformel kontakt gennem netværksmøder, temaaftner/dage, med fokus på de enkelte gruppers behov. Det kan fx være i relation til den enkeltes oplevelser og følelser i forhold til den aktuelle situation, pårørendes eller den unges behov for støtte til den forandring, vedkommende oplever for sig selv og i relationen med den unge eller de pårørende. Tilbyde udredning, opfølgning og sparring i relation til konkrete unge med en skade, hjælpemidler, bo- og transportformer m.v. Kompetencecentrets ydelser leveres af kvalificerede rehabiliteringslæger, neurologer, neuropsykologer, neuropsykiater, psykologer, ergoterapeuter, fysioterapeuter, neuropædagoger/ specialpædagoger, sygeplejersker, logopæder /talepædagoger og socialrådgivere med udgangspunkt i neuropædagogikken (28), hvilket indebærer, at indsatsen tilrettelægges ud fra viden om hjerneskader og følgerne herefter. Desuden tages der udgangspunkt i den anerkendende tilgang (29) og begrebet empowerment, hvor hensigten er at yde støtte således, at der opnås styrke til at håndtere den nye situation og de forandringer skaden har resulteret i. Herudover inddrages brugerorganisationerne; i særdeleshed i forbindelse med netværksarrange-menter, temadage/aftner og i forbindelse med information om, hvilke muligheder der findes i den unges nærområde. Desuden kan brugerorganisationerne tilbyde, at finde andre unge eller pårørende, der tidl. har stået i samme situation, og som er villige til at være sparringspartnere. Det er væsentligt, at de unge og deres pårørende og netværk ses som to forskellige målgrupper, og der planlægges arrangementer særskilt. Kompetencecentret tilbyder herudover mulighed for telefonisk kontakt indenfor en nærmere specificeret telefontid. Kompetencecentrets telefontid vil være bemandet af velkvalificerede nøglepersoner med faglig baggrund som ergoterapeut, fysioterapeut, sygeplejerske og socialrådgiver, men det er muligt at inddrage andre ressourcepersoner afhængig af den konkrete problemstilling (se ovenfor), ligesom der kan henvises til andre regionale og kommunale tilbud og ressourcepersoner samt brugerorganisationerne. Side 18

81 5 Organisation I forbindelse med projektet etableres en projektorganisation, hvortil der tilknyttes en styregruppe, en følgegruppe og en projektgruppe (figur 9). Styregruppe Følgegruppe Projektgruppe Tidlig udskrivelse Indsats til unge Indsats til unge Kompetencecenter Unge med svær med erhvervet let med hjernerystelse erhvervet hjerneskade hjerneskade Figur 9 - Projektorganisation Styregruppen består af: Lis Kleinstrup, Ledende terapeut, Centerledelsen RHN Christian Boel, Vicedirektør, RM Lene Holm, Formand for Hjerneskadesamråd Eva Sejersdal Knudsen, Centerleder for Neurocentret Ledelsesrepræsentant RM (Social- og psykiatriledelsen) Repræsentant fra hospitalsledelsen for Hospitalsenhed Midt Følgegruppen består af: Repræsentant fra brugerorganisationer (Jette Sloth, Kredsformand for Hjerneskadeforeningen Region Øst og Bruno Christensen, Landsformand for Hjernesagen) Afsnitsleder fra hver klinik på RHN Kaj Tarp Skovbjerg, Uddannelsescentret, RHN Jens Gram-Hansen, praktiserende læge, praksiskoordinator på hjerneskadeområdet RM Repræsentant fra Region Nordjylland Repræsentant fra Region Syddanmark Repræsentant fra RM, sociale specialområde hjerneskade Hjerneskadekoordinatorrepræsentanter fra kommuneklyngerne i RM Projektgruppen består af: Projektleder Jørgen Feldbæk Nielsen, Professor, overlæge dr. med., Forskningsenheden RHN Merete Stubkjær Christensen, Ledende overlæge Ph.d, Centerledelsen RHN Søren Paaske Johnsen, Forskningsoverlæge Ph.d, Klinisk Epidemiologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital Marie Kruse, Post.doc, cand.polit Ph.d, Senior Projektleder, DSI Rasmus Antoft, Sociolog, Lektor Ph.d, Institut for Sociologi, Social Arbejde og Organisation, Aalborg Universitet Side 19

82 5.1 Projektforløb og målsætning Projektet kan inddeles i faser, der forløber over fire år: en 1) analyse-, 2) iværksætter, 3) projekt- og 4) evalueringsfase. Projektforløbet skitseres i nedenstående figur 10, hvori der indgår målsætning for de enkelte projektår. I figuren indgår år 2016, hvoraf det fremgår, at der i projektet etableres tre kohorter i forbindelse med hvert af de tre initiativer beskrevet i afsnit 4.1, 4.2 og 4.3, og som årligt - og dermed ud over projektperioden - vil blive fulgt op i relation til de angivne effektparametre. Projektforløb og målsætning År Projektets Projektleder Projektbeskrivelser i Initiativer fortsætter. Initiativer Årlig opfølgning af faser ansættes. Endelig design af relation til initiativerne Midtvejsevaluering. fortsætter. kohorterne for initiativerne projektet herunder færdiggøres. Dataopsamling og beskrevet i afsnit inddragelse af Udbredelse af Initiativer tilpasses bearbejdning. 4.1, 4.2 og 4.3. involverede aktører. projektet blandt evalueringsresultater Udvikling af henvis- aktører herunder. ningsprocedurer, henvisningsprocedure informationsmateriale r m.v. Afsluttende m.v. Igangsætning af evalueringsrappor Årlig evaluering. initiativer. t udarbejdes. Årlig evaluering. Årlig evaluering. Organisatio Styregruppe, Møder i styregruppe Møder i styregruppe Møder i Forskningsenhede n følgegruppe og projektgruppe Møder i følgegruppe Møder i projektgruppe Møder i følgegruppe Møder i styregruppe Møder i n RHN etableres projektgruppe følgegruppe Møder i projektgruppe Mål for de Organisation på Informationsmateriale I forhold til I forhold til enkelte projektår plads. Ansættelser på plads. m.v. skal være klar til brug. I forhold til intervention 4.1 skal 90 % af målgruppen indgå i intervention 4.1 skal 90 % af målgruppen indgå Endeligt design af intervention projektet i projektet projektet på plads. 4.1 skal 90% af I forhold til I forhold til Informationsmaterial målgruppen indgå i intervention intervention e m.v. skal være projektet. 4.2 og 4.3 må der 4.2 og 4.3 må påbegyndt. I forhold til max. være et frafald der max. være et intervention på 25 % af de frafald på 25 % af 4.2 og 4.3 må der inkluderede. de inkluderede. max. være et frafald Alle inkluderede skal Alle inkluderede på 25 % af de have modtaget skal have inkluderede. information og modtaget Alle inkluderede skal undervisning i information og have modtaget relation til deres undervisning i information og skade. relation til deres undervisning i relation Henvisninger skade. til deres skade. modtages Henvisninger fra både infektions- Side 20

83 modtages fra både infektionsmedicinsk afd., neurologiske afd. og praktiserende læger. (Analyse for at sikre kendskab til initiativer.) medicinsk afd., neurologiske afd. og praktiserende læger. (Analyse for at sikre kendskab til initiativer.) Figur 10 - Projektforløb 5.2 Formidlingsplan Det forventes, at projektets initiativer og resultater, udover midtvejsevalueringen og den afsluttende projekt- og evalueringsrapport, løbende i projektperioden vil blive formidlet i relevante fora. Det påtænkes, at der formidles bredt både mundtligt og skriftligt i form af mundtlige præsentationer, postere og publikation af artikler i forhold til: RehabiliteringsForum Danmark Dansk Selskab for Neurorehabilitering Faglige artikler i FOKUS Artikler i relevante fagtidsskrifter Faglige konferencer Brugerorganisationerne Alm. offentlighed og offentlige medier 5.3 Bæredygtighed Ved at initiativerne, som beskrevet i ansøgningen, forankres og etableres på RHN kan de eksisterende faglige kompetencer og erfaringer med kompetenceudvikling samt den eksisterende bygningsmasse sikre, at initiativerne, såfremt de viser sig effektive, kan implementeres efter projektperiodens ophør som en del af de eksisterende hospitalsbaserede tilbud til unge med behov for neurorehabilitering i Region Midtjylland. Desuden vil der være mulighed for at udbrede tilbuddene til en bredere aldersgruppe af personer med følger efter en erhvervet hjerneskade. Side 21

84 6 Litteraturfortegnelse 1. Sundhedsstyrelsen, Sundhedsdokumentationen. Hjerneskaderehabilitering en medicinsk teknologivurdering. København: Sundhedsstyrelsen, Sundhedsdokumentationen, Serienavn 2011; 13(1) 2. Sundhedsstyrelsen. Forløbsprogram for rehabilitering af voksne med erhvervet hjerneskade. København: Sundhedsstyrelsen, Sundhedsstyrelsen. Forløbsprogram for rehabilitering af børn og unge med erhvervet hjerneskade. København: Sundhedsstyrelsen, Inde i varmen eller ude på et sidespor en redegørelse om unge med erhvervet hjerneskade og deres særlige problemstillinger. Redigeret af Hanne Pallesen og Mette Trier. Videnscenter for Hjerneskade, Cameron JI, Tsoi C, Marsella A. Optimizing stroke systems of care by enhancing transitions across care environments. Stroke Sep;39(9): Claiborne N. Efficiency of a care coordination model: A randomized study with stroke patients. Research on Social Work Practice Jan;16(1): Indredavik B, Fjaertoft H, Ekeberg G, Loge AD, Morch B. Benefit of an extended stroke unit service with early supported discharge: A randomized, controlled trial. Stroke 2000;31(12): Mitchell GK, Brown RM, Erikssen L, Tieman JJ. Multidisciplinary care planning in the primary care management of completed stroke: A systematic review. BMC Fam Pract Aug 5;9:44 9. FOKUS. Tema: Problemskabende adfærd, lette hjerneskader og kognitiv rehabilitering. Videnscenter for hjerneskade 2010(3): Langhorne P, Widen-Holmqvist L. Early supported Discharge After Stroke. J Rehabil Med 2007;39: Langhorne P, Taylor G, Murray G, Dennis Martin et al. Early Supported discharge services for stroke patients: a meta-analysis of individual patients data. Lancet 2005;36: Fisher RJ, Gaynor C, Kerr M, Langhorne P et al. A Consensus on Stroke Early Supported Discharge. Stroke 2011;42: Fjaertoft H, Indredavik B, Johnsen R, Lydersen S. Acute stroke unit care combined with early supported discharge. Long-term effects on quality of life. A randomized controlled trial. Clinical Rehabilitation 2004;18: Fjaertoft H, Rohweder G, Indredavik B. Stroke Unit Care Combined With Early Supported Discharge Improves 5-Year Outcome. A Randomized Controlled Trial. Stroke 2011;42: Side 22

85 15. Tiersky L A, Anselmi V et al.). A trial of neuropsychologic rehabilitation in mild-spectrum traumatic brain injury. Archives of Physical Medicine & Rehabilitation 2005:86(8): Ponsford J. Rehabilitation interventions after mild head injury. Neurology 2005: 18(6): Ponsford J, Willmott C et al. Impact of early intervention on outcome following mild head injury in adults. Journal of Neurology, Neurosurgery & Psychiatry 2002: 73(3): McCrea M. Mild Traumatic Brain Injury and Postconcussion Syndrome: the new evidence base for diagnosis and treatment Oxford Workshop Series: Wade DT, King NS et al. Routine follow up after head injury: a second randomised controlled trial. Journal of Neurology, Neurosurgery & Psychiatry 1998:65(2): Lemmon JD, LaTourrette et al. One year outcome study of outward bound experience on the psychosocial functioning of women with mild traumatic brain injury. Journal of Cognitive Rehabilitation 1996:14(4): Sander AM, Caroselli JS et al. Relationship of family functioning to progress in a postacute rehabilitation programme following traumatic brain injury. Brain Injury 2002:16(8): Engberg AW, Teasdale TW. Epidemiology and treatment of head injury in Denmark , illustrated with hospital statistics. Ugeskr Laeger 2007 Jan 15;169(3): The Progressive Goal Attainment Program (PGAP). University Centre for research on Pain and Disability FOKUS. Tema: Problemskabende adfærd, lette hjerneskader og kognitiv rehabilitering. Videnscenter for hjerneskade 2010(3): Sundhedsstyrelsen. International klassifikation af funktionsevnen, funktionsevnenedsættelse og helbredstilstand. Munksgaard Lifestyle Re-design. og Olesen F. Den forstærkede patient. Viden, Virkning og virke. Om patientbegrebet og empowerment. Roskilde Universitets Forlag, Fredens K. Mennesket i hjernen en grundbog i neuropædagogik. Gyldendal Akademisk Cooperrider DC, Whitney D, Stavros JM. Appreciative inquiry handbooks for leaders of change. 2. Edn. Berrett-Koehler, San Francisco, California 2008 Side 23

86 Bilag 1 Regionshospitalet Hammel Neurocenter Regionshospitalet Hammel Neurocenter (RHN) varetager den højtspecialiserede behandling af patienter med følger efter svær erhvervet hjerneskade. RHN dækker Jylland og Fyn svarende til et befolknings-grundlag på godt 3 millioner indbyggere. I Region Midtjylland (RM) har man valgt at etablere én indgang til neurorehabilitering: Fælles Regional Visitation (FRV). FRV er etableret på RHN og råder over 74 regionale sengepladser i regionen fordelt på enhederne i Skive, Lemvig og på RHN. Herudover findes 61 sengepladser til højtspecialiseret neurorehabilitering på RHN. Der er samlet 93 sengepladser på RHN fordelt på 9 sengeafsnit, der er inddelt efter klinikker med hver deres subspeciale: Klinik for tidlig neurorehabilitering Neurointensiv step-down afsnit NISA (der er fysisk placeret på Regionshospitalet i Silkeborg) til modtagelse og behandling af neurorehabiliteringspatienter med fortsat behov for respiratorbehandling eller monitoreringsbehov Monitorerings- og behandlingsenhed (MOBE) Afsnit for behandling af patienter med svære luftvejslidelser, minimal bevidsthed, locked-in og andre vanskelige patientforløb Kognitiv Klinik Afsnit for behandling af patienter med svære kognitive og adfærdsmæssige forstyrrelser, herunder kranietraumepatienter med længerevarende posttraumatisk amnesifase Modtagelse og behandling af patienter med behov for specialiseret neuropsykologisk og tværfaglig udredning af kognitivt funktionsniveau og evne til læring, tilpasning og kompensation Behandling af patienter med behov for specifik kognitiv rehabilitering målrettet forstyrrelser af fx opmærksomhed, gnose, hukommelse, sprog, visuospatiel eller eksekutiv funktion Sensomotorisk Klinik Afsnit for patienter, der primært har sensomotoriske problemstillinger Modtagelse og behandling af patienter med særlige problemstillinger indenfor sensibilitets- og perceptionsforstyrrelser, motoriske forstyrrelser og sproglige problematikker Klinik for Børn og Unge Modtager børn og unge i alderen 0-18 år (herefter benævnt børn), som har pådraget sig en svær hjerneskade. Det er først og fremmest børn med nylige skader, men også børn med skader, der først bliver synlige eller giver komplikationer efter nogen tid, kan komme i betragtning. Side 24

87 Det gælder for alle klinikker, at der under indlæggelsen foregår en specialiseret tværfaglig udredning, undersøgelse og rehabiliterende behandling med specielt fokus på ovenstående problemstillinger. Udover den Fælles Regionale Visitation (FRV) og de specialiserede sengepladser råder RHN over et bredt spektrum af ambulatorier indrettet med hvert sit specialiseret neurorehabiliteringstilbud: Børn og Unge ambulatoriet Kognitivt ambulatorium og neuropsykologisk udredning Spasticitetsambulatorium Sensomotorisk voksenambulatorium Ambulatorium for Dysfagi Årligt indlægges 750 patienter, og der er ambulante besøg. Arbejdsformen på RHN er et tæt, tværfagligt teamwork omkring patient og pårørende, hvor neuro-rehabilitering forstås som en koordineret, sammenhængende og målrettet samarbejdsproces mellem de forskellige faggrupper med fokus på hver enkelt patients specifikke behov. Der er derudover et bredere tværfagligt bidrag med tilsyn fra neuropsykiater og endokrinolog på sengeafsnittene. RHN har via sin højtspecialiserede funktion forskningstilknytning til Aarhus Universitet, og er dermed det naturlige centrum i Vestdanmark for forskning, udvikling og uddannelse vedrørende neurorehabilitering. Hospitalet har siden 2003 udviklet en internationalt anerkendt forskningsenhed, der i dag har fastansat forskerstab og professorer. RHN har også den fordel at råde over et Uddannelsescenter. RHNs egne læger, terapeuter og sygeplejersker står for undervisningen. Herudover hentes eksperter ind fra andre steder i in- og udland. Kursister kommer primært fra rehabiliteringsenheder i Vestdanmark og fra primærsektoren. Der undervises i en bred vifte af grundkurser i neurorehabilitering og kurser i de nyeste evidensbaserede behandlingsformer som fx CILT (Evidensbaseret afasibehandling) og CIMT (Constraint-Induced Movement Therapy). Side 25

88 Bilag 2 Udtræk fra landspatientregistret vedr. antal forløb af traumatiske hjerneskader i alt for 2009 Side 26