Referat fra møde i DASSOS den 6. november Godkendelse af dagsorden v. Henning Hansen Referat: Godkendt:

Transkript

1 Deltagere: DASSOS-kredsen Afbud: Mødedato: 6. november 2013 Mødetid: kl (incl. frokost inden Novemberkonferencen) Mødested: Viborg Rådhus, Multisalen Referat fra møde i DASSOS den 6. november 2013 Deltagere: Henning Hansen, Ikast-Brande Kommune (formand) Helle Bro, Holstebro Kommune Steinar Eggen Kristensen, Randers Kommune Kate Bøgh, Favrskov Kommune Jette Rud Knudsen, Odder Kommune Inge Marie Vestergaard, Ringkøbing-Skjern Kommune Helle Odde Poulsen, Region Midtjylland Ejgil Jessen Hansen, Hedensted Kommune Leif Gjørtz Christensen, Viborg Kommune Kjeld Berthelsen, Struer Kommune Jørgen Andersen, Syddjurs Kommune Inger-Lise Katballe, Ikast-Brande Kommune Lotte Henriksen, Aarhus Kommune Erik Kaastrup-Hansen, Aarhus Kommune Jesper Christiansen, Aarhus Kommune Dorthe Eastwood, Silkeborg Kommune Søren Grotkær, Horsens Kommune Ejnar Tang, Herning Kommune Henrik Beyer, Herning Kommune Kenneth Koed Nielsen, Norddjurs Kommune Anton Rasmussen, Ikast-Brande Kommune Jane Andersen, Herning Kommune Eva Glæsner, KKR-sekretariatet Christina Lindgaard Ovesen, Sekretariat for rammeaftaler Keld Hørdum Sørensen, Sekretariat for rammeaftaler Karsten Binderup, Sekretariat for rammeaftaler (ref.). Dato: 8. november 2013 Sagsbehandler: Karsten Binderup Tlf kabi@viborg.dk Derudover deltog særligt inviterede: Ulla B. Andersen, Tilsynschef, Socialtilsyn Midt Ken Engedal, Silkeborg Kommune Jørgen Kvist, Silkeborg Kommune Else Lund Frydensberg, Socialstyrelsen 1. Godkendelse af dagsorden v. Henning Hansen Godkendt: 2. Godkendelse af referat fra møde i DASSOS den 15. august 2013v. Henning Hansen Der indstilles: - til godkendelse

2 Bilag: - Bilag 1. Referat, DASSOS-møde den 15. august Godkendt: 3. Tilsyn sammenhæng mellem indhold og pris, takster og objektiv finansiering Ken Engedal og Jørgen Kvist, Silkeborg Kommune deltager i mødet med oplæg om status, budget og takster, hvorefter de deltager i den efterfølgende dialog. Der henvises ligeledes til mail fra Ken Engedal til DASSOS-kredsen den 28. oktober. Den 3. oktober udsendte Socialtilsyn Midt de endelige takster for tilbud og for objektiv finansiering på plejefamilieområdet for Socialtilsyn Midt i Taksterne er baseret på de beregningsforudsætninger, som blev anvendt ved DUT-forhandlingen mellem kommuner, regioner og stat. Herudover er indregnet konsekvenser af opgaver, som yderligere forudsættes løst i bekendtgørelser og vejledning, og som ikke indgik i DUT-forhandlingen. Flere kommuner oplever en kraftig stigning i omkostningerne til tilsynsopgaven og har som følge heraf anmodet om, at der i regi af DASSOS sker en drøftelse om ydelsernes indhold og sammenhængen mellem indhold og pris, herunder dialog med Socialtilsyn Midt omkring beregningsgrundlaget. I forhold til tilsyn med familieplejen vil flertallet af kommuner opleve en væsentlig stigning i omkostningerne til tilsyn, jf. vedhæftet bilag. I forbindelse med indgåelse af styringsaftalen fremgår det af bekendtgørelse om rammeaftaler, at fastsættelse af takster og objektiv finansiering årligt skal drøftes i forbindelse hermed. I disse drøftelser bør fokus særligt være på principperne for beregning af finansieringsdelene, eftersom hverken taksterne eller den objektive finansiering skal godkendes i rammeaftaleregi. Det er udelukkende et anliggende for tilsynskommunen som drifts- og myndighedsansvarlig for socialtilsynet. Drøftelserne i rammeaftaleregi giver imidlertid kommunerne mulighed for at stille uddybende spørgsmål til prisfastsættelsen og giver dermed grundlag for en dialog om ydelsernes indhold og sammenhængen mellem indhold og pris. Der indstilles: - til drøftelse Bilag: - Bilag 2. Tilsyn med familieplejen, nuværende antal medarbejder og objektiv finansiering - Bilag 3. Samlet oversigt, objektiv finansiering og takster i de 5 regioner - Bilag 4. Aarhus Kommune, analyse af beregningsforudsætninger for socialtilsyn

3 Ken Engedal, Silkeborg Kommune, udleverede på mødet notat vedr. dimensionering, hvorefter notatet blev gennemgået. Notatet rundsendes også med referatet. DASSOS drøftede den beregnede dimensionering af det nye socialtilsyn set i forhold til de tilsynsopgaver, der i dag varetages af kommunerne og regionen. Det ser ud til at der er tale om meromkostninger for kommunerne, som ligger ud over det, som kommunerne er kompenseret for i DUT-aftalen. For at bidrage til gennemsigtighed om grundlaget for dimensioneringen af Socialtilsynet nedsættes en arbejdsgruppe med deltagelse fra Silkeborg Kommune/Socialtilsyn Midt og kommunerne. Arbejdsgruppen får til opgave at analysere: - Hvad det nuværende omkostningsniveau i kommunerne og regionen er. - Hvilke forudsætninger om det nuværende omkostningsniveau, der har været lagt til grund i forhandlingerne om DUT-kompensation. - Hvilke omkostninger, der følger af de nye opgaver i tilsynsreformen. Derudover redegøres for forudsætningerne, der ligger bag Socialtilsyn Midts takster. Endelig skal gruppen analysere hvordan Socialtilsyn Midts takster forholder sig til de forudsætninger, der er lagt til grund i DUT-forhandlingerne. Gruppen færdiggør sit arbejde senest den 10. januar 2014 Sekretariat for rammeaftaler forespørger kommunerne om deltagelse i arbejdsgruppen i forbindelse med rundsendelse af referatet. Århus og Randers har tilkendegivet at ville deltage i gruppen. 4. Politikerkonference 2014 og fælles målsætninger. Regeringens 2020-mål bliver højt profileret i de kommende år. Det vil derfor være oplagt, hvis emnerne kan spille sammen med politikerkonferencen primo 2014, hvor fokus bliver drøftelse af overordnede målsætninger for det specialiserede socialområde i den kommende valgperiode. En arbejdsgruppe med Henning Hansen, Leif Gjørtz Christensen, Henning Haahr, Eva Glæsner og Karsten Binderup arbejder med programmet for konferencen. Randers og Aarhus Kommuner er med i 6-by samarbejdet, hvor et tema netop har været udarbejdelse af fælles socialpolitiske mål. Lotte Henriksen vil orientere herom med henblik på den videre drøftelse i relation til politikerkonferencen. Der indstilles: - til drøftelse Henning Hansen gav en status på arbejdsgruppens arbejde. Politikerkonference afholdes den 19. februar 2014 kl på Viborg Rådhus, Multisalen.

4 Denne gang er fokus bl.a. på nye politiske målsætninger for næste valgperiode - på tværs af de 19 midtjyske kommuner. Et af emnerne bliver, at vi med udgangspunkt i regeringens 2020-målsætninger, skal have taget hul på formuleringen af tilsvarende målsætninger i den midtjyske region - med andre ord en forankring regeringens målsætninger i de midtjyske kommuner og med inddragelse af lokale midtjyske fokusområder. Andre socialpolitiske emner vil også komme i spil. 5. Eventuelt - næste DASSOS-møde afholdes umiddelbart inden politikerkonferencen den 19. februar kl DASSOS-kredsen besluttede på møde den 15. august 2013, at antal DASSOS-møder øges fra 2 til 4 årlige møder (FU-møder nedsættes), ligesom der sker ændringer på repræsentationen i Forretningsudvalget, herunder rotation i deltagerkredsen. DASSOS-kredsen spurgte ind til status herpå. En mødeplan for 2014 er undervejs, men afventer endelig udmelding fra KKR. Sekretariat for Rammeaftaler vil i forbindelse med udsendelse af referat få afdækket, hvilke kommuner der ønsker at være medlem af Forretningsudvalget. På baggrund heraf vil der blive arbejdet videre med at få kredsen til Forretningsudvalget på plads.

5 Bilag 1

6 Deltagere: Fagdirektører fra kommuner og Region Midtjylland vedr. det specialiserede socialområde. Afbud: Henrik Beyer, Dorte Eastwood og Karin Holland Mødedato: 15. august 2013 Mødetid: kl Mødested: Regionshuset i Viborg, Konference 1 Referat, DASSOS-møde den 15. august 2013 Dato: 29. august 2013 Sagsbehandler: Karsten Binderup Tlf kabi@viborg.dk Deltagere: Henning Hansen, Ikast-Brande Kommune (formand) Helle Bro, Holstebro Kommune Steinar Eggen Kristensen, Randers Kommune Kate Bøgh, Favrskov Kommune Poul Erik Poulsen, Lemvig Kommune Inglev Jensen, Skive Kommune Inge Marie Vestergaard, Ringkøbing-Skjern Kommune Gert Pilgaard, Region Midtjylland Anders Kirkedahl, Hedensted Kommune Leif Gjørtz Christensen, Viborg Kommune Kjeld Berthelsen, Struer Kommune Jørgen Andersen, Syddjurs Kommune Inger-Lise Katballe, Ikast-Brande Kommune Bjarne H. Andreasen, Aarhus Kommune Ejnar Tang, Herning Kommune Kenneth Koed Nielsen, Norddjurs Kommune Eva Glæsner, KKR-sekretariatet Christina Lindgaard Ovesen, Sekretariat for rammeaftaler Karsten Binderup, Sekretariat for rammeaftaler (ref.). 1. Godkendelse af dagsorden v. Henning Hansen Godkendt: 2. Godkendelse af referat fra møde den 29. maj 2013 v. Henning Hansen Bilag 1. Referat, DASSOS den 29. maj 2013 Godkendt: 3. Status på tilsynsopgaven og generelle spørgsmål i relation hertil A). Udspil til fælles tilsynspolitik Tilsynschef for Socialtilsyn Midt i Silkeborg Kommune, Ulla Bitsch Andersen, samt Børneog Familiechef i Silkeborg Kommune, Ken Engedal, vil på mødet præsentere forslag til fælles tilsynspolitik.

7 Der indstilles: - til drøftelse Bilag: - Bilag 2. Forslag til fælles tilsynspolitik Ulla Bitsch Andersen og Ken Engedal orienterede. Udkast til fælles tilsynspolitik behandles i KKR den 30. august Eventuelle bemærkninger indarbejdes, hvorefter fælles tilsynspolitik for Socialtilsyn Midt er klar. Der tages hensyn til særlige regionale forhold, hvorfor tilsynspolitikken ikke nødvendigvis er ens i de 5 regioner om end der tilstræbes en vis grad af ensartethed. DASSOS drøftede kvalitetsmodellen og problematikken omkring det score-kort, som Socialtilsyn Midt skal bruge i forhold til de enkelte tilbud. Ifølge kvalitetsmodellen scores der fra 1 4 (i absolutte tal), men i nogle typer tilbud kan dette være problematisk eks. forsorgshjem, uddannelsestilbud eller på nogle børneinstitutioner. Det vil i praksis sige, at selvom tilbuddet leverer en rigtig god ydelse (i top og med høj kvalitet), vil scoren alligevel kun blive eks. 2 fordi ydelsen - alderssvarende kun kan give et 2-tal. Visse typer af tilbud vil derved aldrig kunne opnå top-score. Ifølge Ulla Bitsch Andersen er Socialstyrelsen ikke umiddelbart indstillet på at ændre dette men fastholder, at ovenstående er af mindre betydning, eftersom potentielle købere vil have viden om, at den pågældende type af tilbud aldrig vil kunne opnå topscore. DASSOS tilkendegav deres bekymring herom også set i lyset af, at scoren skal offentliggøres på Tilbudsportalen mv. Socialstyrelsen har tilkendegivet over for Socialtilsyn Midt, at de vil genoverveje deres beslutning, jf. ovenstående problemstilling. B). Status på udgifter til tilsynsopgaven DASSOS drøftede på seneste møde den 29. maj 2013 udgifter til tilsynsopgaven og besluttede, at der skal udarbejdes en opgørelse af de nuværende udgifter til tilsynsopgaven. Opgaven blev forankret i Takstgruppen og resultatet præsenteres for DASSOS på møde den 15. august. I Styringsaftale 2014 er aftalt en procentsats på 0,3 % til tilsyn. I det omfang udgifterne til tilsyn fraviger dette, vil DASSOS drøfte emnet igen. Der indstilles: - til drøftelse Bilag: - Bilag 3. Opgørelse af udgifter til tilsynsopgaven. Der er efter DASSOS-mødet udarbejdet et statusnotat, der oplister de punkter drøftelserne tog udgangspunkt i. Notatet eftersendes. 2

8 C). Forslag vedr. tilsyn og takstberegning i 2014 Aarhus Kommune har sendt nedenstående forslag vedr. tilsyn og takstberegning i 2014: Omlægningerne i forbindelse med tilsynsreformen indebærer, at takstberegningen for alle tilbud skal ændres. I den nuværende takstberegning indgår et tilsynsbidrag på 0,3 %. Fremadrettet skal dette bidrag erstattes med en konkret tilsynstakst, som opkræves fra Silkeborg Kommune. Omlægningen indebærer, at alle tilbud skal have ændret deres budgetter. De konkrete omkostninger til tilsyn er imidlertid ikke kendt på nuværende tidspunkt. Desuden er der en lang række tilbud efter 85, som endnu ikke kan vide, hvornår de vil overgå til tilsyn fra Silkeborg Kommune. For at give mere tid til at foretage diverse tilpasninger skal det foreslås, at der i forhold til takstberegning sker en gradvis indfasning. Derved kan der også blive tid til at tilrette takstfilen og konkret at tage stilling til, hvordan tilsynsreformen påvirker den aftalte udvikling af takstniveauet. For det første foreslås det, at takstberegning i 2014 sker efter samme model som i 2013, og altså uden at tage hensyn til omlægningen af tilsynet. Eventuelle merudgifter vil således ikke indregnes i taksten for I løbet af 2014 vil de enkelte tilbud modtage en afregning fra Silkeborg Kommune. For de tilbud, hvor denne afregning er større end de hidtil indregnede 0,3 % kan der blive tale om et underskud, som (alt andet lige) vil kunne indregnes i taksten i For det andet foreslås det, at der i aftalen om takstudviklingen for 2015 tages hensyn til den DUT-kompensation, der er givet i relation til tilsynsreformen. Dermed bliver der mulighed for, at tilbuddenes budgetter kan tilpasses i overensstemmelse med udvidelser af tilsynsopgaven, som er forudsat i lovgivningen. Rammeaftalesekretariatet kan evt. i samarbejde med Silkeborg Kommune udarbejde et skøn over, hvor stor en del af DUTkompensationen, som vedrører ekstra tilsyns- og godkendelsesopgaver i forhold til kommunernes og regionens tilbud. Forslaget fra Århus er kommenteret af Struer Kommune: Struer Kommunes kommentarer: I Struer Kommune er der tanker om, at institutionerne skal have tilført det beløb som tilsynet koster i dag til deres driftsbudget fra indtægtsbudgettet, allerede fra Ideen er at det er de 0,3% der ændres til driftsbudget. Der er dog ikke truffet beslutning om hvordan det gøres endnu. Et alternativ til Århus forslag er derfor at flytte kolonnen med tilsyn i taktsberegningsfilen hen til budgetkolonnen- stadig i en kolonne for sig selv (ligesom andre udgifter har været det tidligere). Selvfølgelig i 2014 med det beløb der står i tilsynskolonnen i dag. Denne tilsynsbudget/regnskabskolonne skulle stadig være der i R14 arket, idet man så havde alle muligheder for at se hvad det reelt har kostet det kunne blive interessant. Der indstilles: - DASSOS drøfter forslaget fra Aarhus Kommune samt bemærkninger, Struer Kommune - DASSOS beder Takstgruppen udarbejde forslag til en håndtering af tilsynsomkostningen i takstberegningen 3

9 Forslagene fra Aarhus Kommune blev godkendt. Det vil sige, at takstberegning i 2014 sker efter samme model som i 2013 (0,3%) og at der i aftalen om takstudviklingen for 2015 tages hensyn til den DUT-kompensation, der er givet i relation til tilsynsreformen, jf. ovenstående. Takstgruppen anmodes om at udarbejde forslag til en håndtering af tilsynsomkostningen i takstberegningen. 4. Evaluering og overvejelser om næste periode DASSOS drøftede på seneste møde forskellige modeller for den fremtidige organisering af DASSOS og Forretningsudvalget, herunder flere DASSOS-møder, et mindre Forretningsudvalg eller rotation i Forretningsudvalget. Samtidig blev også vigtigheden af kontinuitet i deltagerkredsen fremhævet. Som indspark til drøftelserne har Sekretariat for rammeaftaler forespurgt formændene for henholdsvis Myndighedsnetværk på voksenområdet, Jane Andersen (Herning Kommune) samt Chefnetværk for børn- og ungeområdet, Anton Rasmussen (Ikast-Brande Kommune) om deres umiddelbare syn på Inddragelse/opgaveflow fra DASSOS samt kan/skal noget gøres anderledes/bedre. Chefnetværk for børn- og ungeområdet: Det foreslås, at formændene deltager i DASSOS-møderne, når det giver mening ifht. Rammeaftale-årshjulet og/eller dagsordenen. Derved sikres tydeligere mandat til at løfte opgaverne over i netværket og implementere beslutninger fra DASSOS/FU - det kan være en udfordring i det nuværende design. I forhold til opgavemængde/flow anføres samme bemærkninger som Myndighedsnetværk for voksenområdet. Myndighedsnetværk på voksenområdet: Mængden af opgaver fra DASSOS er passende, så længe Sekretariatet for Rammeaftaler sikrer, at opgaven præsenteres for netværket og nedfælder netværkets drøftelser og konklusioner samt bringer dem tilbage til DASSOS. Den faste repræsentant for sekretariatet sikrer dette. Netværkets væsentligste omdrejningspunkt er fortsat vidensdeling om visitation på det specialiserede område på tværs af kommunerne. På det grundlag bør netværket ikke få flere opgaver fra DASSOS. Det er vurderingen, at udbyttet er størst, når tyngden i dagsordenen ligger på erfaringsmæssig vidensdeling. Der indstilles: - DASSOS drøfter organiseringen, herunder tager stilling til eventuelle ændringer i den nuværende struktur - med henblik på justering af Udviklingsstrategiens bilag 4 Organiseringen på det specialiserede socialområde. Bilag: - Bilag 4. Organisering på det specialiserede socialområde 4

10 Antallet af DASSOS-møder ændres fremadrettet fra 2 til 4 årlige møder. Møderne foregår som udgangspunkt på direktørniveau. Kontinuitet i deltagerkredsen er afgørende, hvorfor der kun sendes stedfortrædere i det omfang, det har relevans for dagsordenen. Én deltager fra hver kommune og regionen. Tilsvarende nedsættes antallet af møder i Forretningsudvalget med 2. Det nuværende antal deltagere i Forretningsudvalget videreføres: 6 kommuner + formand (Kommunaldirektør)+ rammeaftalesekretariatskommunen + regionen. Desuden deltager KKR-konsulent og konsulent fra Sekretariat for rammeaftaler. Der indføres rotation i Forretningsudvalget, hvorved 3 kommuner efter 2 år udskiftes med 3 nye kommuner. Kontinuitet i deltagerkredsen er afgørende, hvorfor der som udgangspunkt ikke sendes stedfortrædere. 5. Bristede drømme nyt håb v/leif Gjørtz Christensen Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har indkaldt regionale ansøgninger til en styrket indsats for unge med erhvervet hjerneskade eller mistanke herom i aldersgruppen år. Der ønskes bl.a. regional sikring af målrettet tværfaglig udredning, ambulant opfølgning, rådgivning og monitorering, således at unge hurtigt får tilbud om genoptræning og rehabilitering, så de kan generhverve tabte funktioner og på bedst mulig vis klare dagligdagen, deltage i det sociale liv, uddannelse eller arbejdsliv. Region Midtjylland har indsendt ansøgningen Bristede drømme Nyt håb. En Styregruppe med deltagelse af bl.a. Leif Gjørtz Christensen drøftede på møde den 14. juni 2013 projektets videre proces, herunder hvordan der kan sikres legitimitet til projektet, og især hvordan legitimiteten sikres i alle 19 kommuner i regionen. Der sidder en repræsentant med fra hver klynge i den arbejdende følgegruppe, men det kan være svært for de kommunale repræsentanter at træffe beslutninger på vegne af alle 19 kommuner. Det er således vigtigt, at der skabes ledelsesmæssig opbakning til projektet i kommunerne. På Styregruppens møde blev det derfor aftalt, at Bristede Drømme Nyt håb skal præsenteres for Sundhedsstyregruppen, SKU samt DASSOS efter sommerferien. Der indstilles: - DASSOS drøfter, hvorledes der skabes ledelsesmæssig opbakning til projektet Bilag: - Bilag 5. Bristede drømme nyt håb, kort oprids - Bilag 6. Kommissorium, Styregruppe Bristede drømme - Bilag 7. Kommissorium, Følgegruppe Bristede drømme - Bilag 8. Ansøgning, Bristede drømme nyt håb DASSOS drøftede projektet og perspektiverne heri. Der var enighed om, at der skal sikres ledelsesmæssig opbakning til projektet. DASSOS kan på et senere tidspunkt præsenteres for en status, hvis det skønnes formålstjeneligt. 6. Sundhedsaftale på oligofreniområdet Punktet vedr. sundhedsaftale på oligofreniområdet er modtaget fra Region Midtjylland. Eventuelle bemærkninger fra DASSOS drøftes på dagens efterfølgende fællesmøde mellem Forretningsudvalget og Kontaktudvalget for Sundhedsstyregruppen. 5

11 En tværsektoriel arbejdsgruppe med deltagelse af kommunale repræsentanter udpeget af alle de lokale samarbejdsråd, almen praksis og regionspsykiatrien har udarbejdet et udkast til sundhedsaftale på oligofreni-området. Sundhedsaftalen behandles i Kontaktudvalget for Sundhedsstyregruppen (15. august), Sundhedsstyregruppen (9. september) og Sundhedskoordinationsudvalget (30. september), før regionsråd og byråd får aftalen til godkendelse. Følgende indsatsområder er blevet prioriteret i forslaget til sundhedsaftalen og er nyt ift. den gældende praksis: Kompetenceudvikling: I alle kommuner skal medarbejdere, der arbejder med personer med udviklingshæmning, have adgang til oligofrenipsykiatrikyndige medarbejdere, lige som der i alle kommuner er demenskonsulenter/demenskoordinatorer. Det er op til den enkelte kommune, hvordan der sikres adgang til oligofrenipsykiatrikyndige der kan fx etableres samarbejde mellem kommuner, så en oligofrenipsykiatrikyndig varetager opgaver for flere kommuner. Der foretages først en kortlægning af, hvilke kompetencer kommunerne råder over mht. oligofrenipsykiatri. Styregruppen for voksenpsykiatri (Bilag 1 - Referat fra DASSOS-møde den 29. maj, pkt. 4.) tager efterfølgende stilling til udformningen af kompetenceudviklingen på området. Screeningsværktøjer: Anvendelsen af aftalte screeningsværktøjer bidrager til at kvalificere den indledende screening, og dermed kvalificeres prioriteringen af, hvem der sendes videre til udredning for psykisk sygdom. Desuden hjælper screeningsværktøjerne til at etablere et fælles sprog på tværs af sektorer. Der indstilles: - DASSOS drøfter udkastet med henblik på Forretningsudvalgets efterfølgende drøftelser med Kontaktudvalget for Sundhedsstyregruppen. Bilag: - Bilag 9. Politisk og administrativ sundhedsaftale, oligofreniområdet - Bilag 10. Sundhedsaftale på oligofrenipsykiatriområdet, sundhedsfaglig del - Bilag 11. Lovgivning relevant for oligofreniområdet DASSOS drøftede aftalen med henblik på dagens efterfølgende fællesmøde mellem Forretningsudvalget og Kontaktudvalget for Sundhedsstyregruppen: - Det er et generelt problem (ikke kun ifht. nævnte målgruppe), at hospitalerne oftere kræver, at kommunerne stiller personale til rådighed for at ledsage borgerne i forbindelse med indlæggelse. Kommunerne skal ikke godkende dette. - Øget fokus på diagnosticeringen eftersom borgeren ofte ikke har et sprog, kan der opstå usikkerhed omkring den rigtige diagnose. - Der kan stilles spørgsmålstegn ved, at hver kommune har en kompetenceperson på området. På grund af det manglende sprog kan det være en udfordring selv for en oligofrenipsykiatrikyndig at kommunikere med borgeren, med mindre de kender borgeren i forvejen. - Medicinforbruget bør gennemgås oftere. 6

12 - Screeningsværktøjet er først klar i DASSOS finder, at processen gerne må gå hurtigere. Emnet ledsagelse kan, jf. ovenstående, overvejes som et særskilt temamøde. 7. Understøttelse af specialiserede sager v/karin Holland I sommeren 2011 afsendte de 19 kommuner i Midtjylland som bekendt i fællesskab en ansøgning til puljen styrket genoptræning og rehabilitering for personer med erhvervet hjerneskade. De midtjyske kommuner fik foruden støtte til fælles uddannelsesforløb i alt kr. fra Ministeriet for Sundhed & Forebyggelse til understøttelse af specialiserede sager. Projektet gennemføres som et samarbejde med Hammel Neurocenter, der får til opgave at levere rådgivning i kommunernes særligt komplekse sager. Rådgivningen vil i udgangspunktet foregå via videokonferencer eller teambesøg i kommunen, men i løbet af projektperioden vil der være fokus på muligheden for at udvikle yderligere rådgivningsformer. Formålet med projektet består imidlertid ikke kun i at løfte kommunernes kompetence i konkrete sager. På et mere generelt plan handler projektsamarbejdet om styrke dialog og vidensdeling mellem region og kommuner. Projektet kan således betragtes som et eksperiment for nye måder, hvorpå det gode sammenhængende forløb for borgeren kan sikres. Rådgivningen fra Hammel Neurocenter startes formelt op fra den 15. juni Ved udgangen af 2013 gennemføres en midtvejsevaluering af projektsamarbejde med fokus på en eventuel fortsættelse af samarbejdet indtil udgangen af 2014, hvor kommunernes puljemidler udløber. Der indstilles: - til orientering Hammel Neurocenter har endnu ikke modtaget konkrete henvendelser. En opfordring til kommunerne om at benytte sig af ordningen udsendes. 8. Opfølgning på Formidlingskonference overgang fra barn til voksen. Et af fokus- og udviklingsområderne i Rammeaftale 2013 er Overgang fra barn til voksen. Forretningsudvalget besluttede på møde den 3. oktober 2012, at der afholdes en Formidlingskonference i 2. kvartal 2013, hvor udvalgte kommuner redegør for deres erfaringer fra arbejde med temaet overgang fra barn til voksen. Den 29. maj 2013 blev der afholdt Formidlingskonference med deltagelse af ca. 80 kommunale og regionale repræsentanter. Der var oplæg fra bl.a. Rambøll Management om projekt Unge med psykiske vanskeligheder - overgang fra barn til voksen (projekt i regi af Socialstyrelsen), ligesom der var oplæg fra Skanderborg og Horsens Kommuner. Opsamling fra konferencen er udsendt. Flere af deltagerne på konferencen sidder i henholdsvis Myndighedsnetværk på voksenområdet samt Chefnetværk på børn- og ungeområdet. De har på efterfølgende møder drøftet konferencen/emnet med henblik på forslag til DASSOS til den videre proces: 7

13 Myndighedsnetværk på voksenområdet: Myndighedsnetværket anbefaler, at der ikke igangsættes yderligere fælles aktiviteter efter Formidlingskonferencen. Myndighedsnetværkets vurdering er således, at kommunerne skal afvente den nationale model for overgange fra barn til voksen, som Socialstyrelsen forventer at kunne præsentere i begyndelsen af Myndighedsnetværket vil dog sætte fokus på temaet igen på næste møde i netværket, hvor et par kommuner også vil fortæller om gode erfaringer fra eget regi. Derudover vil Viborg Kommune, som deltager i Socialstyrelsens projekt, fortælle om deltagelsen i projektet og status for modellen. Chefnetværk på børn- og ungeområdet: Netværket anbefaler, at der ikke igangsættes yderligere fælles aktiviteter efter Formidlingskonferencen. Fra netværket rapporteres, at der arbejdes med sikring af overgange med forskellige tiltag i de enkelte kommuner. Derudover er der kommet nye krav og muligheder i "Ungepakken". Der indstilles: - DASSOS drøfter, om der igangsættes yderligere initiativer i forhold til behandling af fokus- og udviklingsområdet i Rammeaftale 2013, Overgang fra barn til voksen. Bilag: - Bilag 12. Invitation til Formidlings- og inspirationskonference den 29. maj DASSOS følger anbefalingen fra Myndighedsnetværk på voksenområdet og Chefnetværk på børn- og ungeområdet om ikke at igangsætte yderligere initiativer. Viborg Kommune er som bekendt en del af Rambøll-projektet i regi af Socialstyrelsen. Viborg Kommune præsenterer en midtvejsstatus for DASSOS inden sommeren Gennemsigtighed i ydelse og pris implementering af anbefalinger I Rammeaftale 2012 var et fokus- og udviklingsområde Gennemsigtighed i ydelse og pris. Forretningsudvalget besluttede på møde den 14. november 2012, at sende anbefalingerne Funktionsevnevurdering og handleplaner samt Opfølgning og dokumentation til videre bearbejdning og implementering i henholdsvis Myndighedsnetværk på voksenområdet samt Chefnetværk for børn- og ungeområdet. Myndighedsnetværk på voksenområdet har på møde i juni 2013 drøftet status anbefalinger: Alle kommuner fremlagde status for implementering af anbefalingerne vedr. funktionsevnevurdering og handleplaner samt opfølgning og dokumentation. Generelt er alle kommuner godt i gang med implementering af anbefalingerne og har fortsat fokus på implementeringen fremadrettet. Flere kommuner har allerede implementeret eller er i gang med at implementere Voksenudredningsmetoden (VUM) som fælles ramme og dialogværktøj for funktionsevnevurderingen. Langt størstedelen af kommunerne har ligeledes igangsat en systematisering af procedurer i forhold til handleplansarbejdet samt i forhold til opfølgning og dokumentation. Chefnetværk på børn- og ungeområdet: Det har vist sig vanskeligere, at implementere et tilfredsstillende systematisk resultatdokumentationsværktøj i de enkelte kommuner end først antaget. Nogle kommuner anvender på nuværende tidspunkt DUBU (digitalisering - udsatte børn og unge) eller lignende sy- 8

14 stem, mens andre afventer med implementering. Foreløbig kan DUBU - eller de systermer der i øvrigt arbejdes på at implementere - levere et overskueligt resultatdokumenteringssystem. Aarhus kommune har kontaktet en IT-leverandør, der bl.a. leverer til Roskilde kommune, med henblik på at vurdere om der findes eller kan opbygges et anvendeligt ITsystem. Chefnetværket blev i maj præsenteret for de seneste resultater fra Aarhus kommune. Emnet er sat på næste møde i netværket i september For at kunne sikre implementering af resultatdokumentation, skal der også arbejdes med, hvordan mål og delmål i handleplanerne kan omsættes til mål, der reelt kan måles og hvor resultater kan dokumenteres. I den forbindelse savnes uddannelse og træning af de medarbejdere der skal omstille sig til at være præcise i handleplanlægningen. Vedr. anbefaling: Fælles ydelsesbeskrivelser afventer Socialstyrelsen. Udkast til ydelsesblanket var i høring i kommunerne i marts Vedr. anbefaling: Konkurrenceudsættelse af tilbud se punkt 10 Vedr. anbefaling: Fleksible udføremodeller se punkt 11 Der indstilles: - DASSOS drøfter status på implementeringen af nævnte anbefalinger Bilag: Bilag 13. Gennemsigtighed i ydelse og pris kopi af referat, FU den 14. november 2012 Myndighedsnetværk på voksenområdet følger op på den igangværende proces i kommunerne. Chefnetværk på børn- og ungeområdet opfordres til at arbejde videre i retning af implementering af et tilfredsstillende systematisk resultatdokumentationsværktøj i de enkelte kommuner. DASSOS inddrages gerne igen, hvis det findes formålstjeneligt. Chefnetværk på børn- og ungeområdet bør igen opfordre deltagerkredsen til, at kommunerne tilmelder sig de uddannelsestilbud, der findes på området. 10. Opfølgning på temamøde Fælles konkurrenceudsættelse. Den 29. maj 2013 afholdt DASSOS temamøde vedr. Nye markedsaktører & Fælleskommunal konkurrenceudsættelse. Formålet med temamødet var at igangsætte en drøftelse af mulighederne for fælleskommunal konkurrenceudsættelse af køb af tilbud på det specialiserede socialområdet samt muligheden for at danne nye markedsaktører. Slides fra konferencen blev rundsendt den 3. juni. Der indstilles: - DASSOS drøfter temadagen og perspektiverne heri Bilag: - Bilag 14. Invitation til temamøde, fælles konkurrenceudsættelse - Bilag 15. Oplæg fra Socialchef i Holbæk Kommune, Jan Christensen - Bilag 16. Oplæg fra Chef for offentlig-privat, Udbudsportalen, Rikke T. Haahr, KL 9

15 Det vurderes umiddelbart, at omkostningerne ved at påbegynde en proces i retning af Fælles konkurrenceudsættelse er for høje set i forhold til den gevinst, der måske kan opnås. DASSOS besluttede derfor ikke på nuværende tidspunkt at arbejde videre med emnet. 11. Muligheden for midlertidige lejemål i almene boliger KKR Midtjylland fremsendte den 11. marts 2013 vedhæftet henvendelse til fra ministeren for by, bolig og landdistrikter Carsten Hansen. Den 26. juni 2013 sendte ministeren vedhæftet svar på henvendelsen. Ministeren mener, at evt. tiltag bør afvente resultatet af de frikommuneforsøg på området, som løber frem til Emnet er imidlertid også berørt i økonomiaftalen, hvor der på s. 11 under socialområdet står: "Samtidig er regeringen og KL enige om i efteråret 2013 at drøfte mulighederne for at understøtte, at kommunerne anvender midlertidige tilbud i de situationer, hvor det er relevant ". Det kan formodes, at spørgsmålet om de almene boliger kommer op allerede i den sammenhæng. Der indstilles: - til orientering Bilag: - Bilag 17. Brev vedr. 11. marts 2013 vedr. almene boliger - Bilag 18. Svar fra ministeren vedr. midlertidige lejemål i almene boliger Kommunerne vil overfor KL understrege vigtigheden af, at KL fortsat presser på for en lovændring i forbindelse med økonomiforhandlingerne med regeringen, jf. dagsordensteksten. 12. Status på fælleskommunale/regionale aktiviteter i regi af DASSOS Med henblik på at kunne præsentere Kd.-net og KKR for en status på aktiviteterne i regi af DASSOS i perioden , er der udarbejdet vedhæftet statusnotat. Er de rigtige emner oplistet og skal de konkrete eksempler suppleres med flere?. Der indstilles: - DASSOS drøfter statusnotatet og ovenstående spørgsmål Bilag: - Bilag 19. Statusnotat på fælleskommunale/regionale aktiviteter (eftersendes) Statusnotatet præsenteres for KKR den 8. oktober. For at styrke notatet må de enkelte kommuner gerne indsende konkrete eksempler på de emner statusnotatet behandler. Statusnotatet udsendes igen med denne opfordring. 10

16 13. Høring af udkast til Social Strategi for Region Midtjyllands Social- og Specialundervisningsområde Regionsrådet har i februar 2013 iværksat arbejdet med en Social Strategi, som skal fastlægge rammerne for de kommende års arbejde med at kvalificere og udvikle Region Midtjyllands leverandøropgaver på det specialiserede social- og specialundervisningsområde. Arbejdet blev indledt med et cafémøde i april, hvor deltagere fra blandt andet kommuner og bruger- og pårørendeforeninger bidrog med input til strategien. Udkastet er bl.a. sendt i høring i alle kommuner. Der indstilles: - DASSOS drøfter, om der også skal udarbejdes et fælleskommunalt hørringssvar til Region Midtjylland som supplement til de enkelte kommuners hørringssvar. I givet fald udpeges to kommuner, som Sekretariat for rammeaftaler kan sparre med herom. Bilag: - Bilag 20. Følgebrev, høring af udkast til Social Strategi, Region Midtjylland - Bilag 21. Høringsudkast, Social Strategi - Bilag 22. Oversigt over høringsparter, Social Strategi DASSOS godkendte, at der udarbejdes et fælleskommunalt høringssvar som supplement til de enkelte kommuners bidrag. De kommuner, der allerede har udarbejdet udkast til høringssvar, indsender til Sekretariat for rammeaftaler til inspiration. Bidragene rundsendes til alle kommuner. 14. Lukning af aflastningstilbuddet på Mentor i Skive Kommune, autismeområdet På grund af vigende efterspørgsel af aflastningstilbud på autismeområdet, har Skive Kommune været nødt til at afvikle aflastningen på Mentor for børn og unge senest med virkning fra den De kommuner, der p.t. køber aflastningsydelser på Mentor er blevet orienteret. Der indstilles: - til godkendelse Bilag: - Bilag 23. Skive Kommune lukning af aflastningstilbuddet Mentor Godkendt. 15. Opgørelse af udgiftsudviklingen, kommunerne i Region Midtjylland DASSOS tog på seneste møde en opgørelse af udgiftsudviklingen i Region Midtjylland til efterretning. KL har udarbejdet en revideret udgave heraf og må med stor beklagelse erkende, at der var fejl i tidligere udsendte regionsfordelte udgiftstabeller. Den primære fejl bestod i en fejlramt opgørelse af udgifterne til området for voksenhandicap mv. i regnskab Derudover er der sket en justering i tabellerne, som følge af en mindre ændring i opgavekorrektionerne, der blev gennemført i forbindelse med økonomiforhandlingerne. 11

17 Der indstilles: - til efterretning Bilag: - Bilag 24. Opgørelse af udgiftsudviklingen i den midtjyske region Opgørelsen tages til efterretning. Fortsat et problem, at ældreområdet og handicapområdet blandes sammen i opgørelsen. 16. Differentierede takster i Norddjurs Kommune Norddjurs Kommune indfører differentierede takster pr. 1. januar 2014 på alle tilbud på handicap- og psykiatriområdet, omfattet af servicelovens 103, 104 og 85 (i ABL 105). Alle aktuelt købende kommuner vil blive kontaktet direkte. Der indstilles: - til godkendelse Bilag: - Bilag 25. Differentierede takster i Norddjurs Kommune Taget til efterretning. Norddjurs Kommune sender yderligere materiale, når beregningerne er klar. Takstgruppen får til opgave, at udarbejde en opgørelse over de kommuner, der har indført differentierede takster på hvilke områder og efter hvilke principper. 17. Eventuelt DASSOS drøftede det økonomiske aspekt i forbindelse med, at en borger ønsker et botilbud i en anden kommune. I forhold til den bolig kommunen selv vil stille til rådighed, er grænsen for hvilken udgiftsstigning kommunen skal acceptere, i dag næsten ikke eksisterende. Efter sigende findes der eksempler på op til 30% stigninger, som den enkelte kommune må acceptere. For at få indblik i problemets omfang sender Sekretariat for rammeaftaler en forespørgsel herpå rundt til kommunerne. 12

18 Bilag 2

19 Tilsyn med familieplejen, nuværende antal tilsynsmedarbejdere og objektiv finansiering Kommune Nuværende antal tilsynsmedarbejdere vedr. plejefamilier. Objektiv finansiering af omkostningen vedr. plejefamilier. Aarhus 0,6 stilling kr. Viborg 2,0 stilling kr. Randers 1,0 stilling kr. Herning 1,8 stilling kr. Horsens 0,6 stilling kr. Skanderborg 1,9 stilling kr. Ringkøbing-Skjern 0,6 stilling kr. Holstebro 0,7 stilling kr. Favrskov 2,0 stilling kr. Hedensted 1,1 stilling kr. Skive 0,8 stilling (se note) kr. Ikast-Brande 0,9 stilling kr. Syddjurs 2,0 stilling kr. Norddjurs 1,0 stilling (se note) kr. Odder 0,6 stilling kr. Struer 0,3 stilling (se note) kr. Lemvig 0,2 stilling kr. Samsø Ikke oplyst kr. Kilde: Aarhus Kommune, Jesper Christiansen Note: Tre kommuner her ikke oplyst antal stillinger, men alene udgiften til tilsynet. Denne udgift er omregnet til stillinger.

20 Bilag 3

21 Samlet oversigt: 1. Omkostninger til plejefamilieområdet fordelt efter objektiv finansiering 2. Endelige takster Prinsens Allé 5 DK-8800 Viborg Tlf.: Dato: 24. oktober 2013 Sagsbehandler: Karsten Binderup Tlf kabi@viborg.dk 1. Omkostninger til plejefamilieområdet fordelt efter objektiv finansiering Plejefamilieområdet skal finansieres gennem opkrævning af objektiv finansiering. Det betyder, at hvert socialtilsyn skal opkræve objektiv finansiering i sit dækningsområde på baggrund af en fordelingsnøgle, der defineres som hver enkelt kommunes andel af det samlede antal 0 17 årige i det pågældende socialtilsyns dækningsområde. Opmærksomheden henledes på, at alle etableringsomkostninger (fagsystem, ITudstyr, indretning af lokaler, møbler m.v.) i henhold til loven udelukkende betales via den objektive finansiering i 2014 og Derfor skal der naturligvis tages forbehold for, at kommunernes udgifter til objektiv finansiering ikke umiddelbart kan sammenlignes på tværs af de 5 Tilsynsenheder. Udgifterne og antal 0 17 er årige oplistet nedenfor: Antal 0 17 årige, 2. kvt Objektiv finansieringsudgift i kr. Udgift i kr. pr årig Region Hovedstaden ,38 Region Sjælland ,41 Region Syddanmark ,95 Region Midtjylland ,22 Region Nordjylland ,83 2. Endelige takster

22 Endelige takster i socialtilsynene Socialtilsyn Hovedstaden Takstkategorier Tilsyn med døgntilbud (Og regodkendelse i 2014/15) Ny Godk. af døgntilbud godkendelse Væsentlig ændring af eksisterende godkendelse Skærpet tilsyn Socialtilsyn Syd (Syddanmark) Tilsyn med døgntilbud (Og regodkendelse i Takstkategorier 2014/15) Ny Godk. af døgntilbud godkendelse Væsentlig ændring af eksisterende godkendelse Skærpet tilsyn Socialtilsyn Nord (Nordjylland) Tilsyn med døgntilbud (Og regodkendelse i Takstkategorier 2014/15) Ny Godk. af døgntilbud godkendelse Væsentlig ændring af eksisterende godkendelse Skærpet tilsyn Socialtilsyn Øst (Sjælland) Tilsyn med døgntilbud (Og regodkendelse i Takstkategorier 2014/15) Ny Godk. af døgntilbud godkendelse Væsentlig ændring af eksisterende godkendelse Skærpet tilsyn Socialtilsyn Midt (Midtjylland) Tilsyn med døgntilbud (Og regodkendelse i Takstkategorier 2014/15) Ny Godk. af døgntilbud godkendelse Væsentlig ændring af eksisterende godkendelse Skærpet tilsyn

23 Bilag 4

24 Notat Emne Til Kopi til Budgetforudsætninger for Socialtilsyn Den 22. oktober 2013 Aarhus Kommune Sociale Forhold og Beskæftigelse Resumé. I løbet af september og oktober 2013 har der været forskellige udmeldinger og kommentarer til de beregningsforudsætninger, som er anvendt ved dimensioneringen af Socialtilsynet. De fem tilsynskommuner har valgt ikke at fremlægge de seneste beregninger, men henholder sig til et notat om dimensioneringsforudsætningerne. Der er en række punkter i dimensioneringsnotatet, som ikke er fuldt afklaret. Og når den konkrete beregning ikke foreligger, betyder det, at der er en generel usikkerhed omkring dimensioneringen af tilsynet. Denne tvivl skal ses i sammenhæng med, at kommunerne generelt oplever, at omkostningerne til det nye tilsyn bliver langt større end den nuværende udgifter til tilsyn plus DUT-kompensationen. Det forekommer således ikke at være rigtigt, når der i indledningen til dimensioneringsnotatet anføres, at de valgte principper skal sikre, at socialtilsynene ikke tager afsæt i en normering, som kommunerne samlet set ikke er kompenseret for. Økonomi Jægergården Værkmestergade Aarhus C Sagsnummer: Sagsbehandler: Jesper Christiansen Telefon: Telefon direkte: Formålet med dette notat er at give en status og et overblik over de forhold, som der fortsat er tvivl om. Dette kan anvendes dels i relation til den aktuelle drøftelse af dimensioneringen og dels i forhold til overvejelser om, hvorvidt grundlaget for DUT-kompensationen er fyldestgørende. Gennemgang af de oprindelige tilsynstakster. I forlængelse af de oprindelige udmelding om tilsynstakster stillede Silkeborg Kommune det regneark, som de fem tilsynskommuner havde anvendt ved dimensioneringen, til rådighed. Aarhus Kommune og Rammeaftalesekretariatet i Viborg foretog i løbet af september en gennemgang af de beregningsforudsætninger, som lå til grund for dimensioneringen af Socialtilsynet i Silkeborg Kommune. Gennemgang af budgetforudsætninger for Socialtilsyn Side 1 af 7

25 Aarhus Kommune Sociale Forhold og Beskæftigelse Økonomi Angiveligt er dimensioneringen af Socialtilsynet foretaget med udgangspunkt i de forudsætninger, som er beskrevet i KL s budgetvejledning. Der er anvendt en fælles skabelon for alle 5 tilsynskommuner, og gennemgangen af beregningsforudsætninger er derfor dækkende for alle tilsynskommunernes dimensionering. Antal medarbejdere pr. tilsynsbesøg: Der er i KL s budgetvejledning forudsat, at der i gennemsnit anvendes 50 timer pr. tilsyn. Et andet sted i budgetvejledningen fremgår det, at det forudsættes, at nogle tilsynsbesøg udføres af 1 medarbejder, mens andre tilsynsbesøg gennemføres af 2 medarbejdere. Som gennemsnit er det forudsat, at der er 1,5 medarbejdere ved tilsynsbesøgene. I dimensioneringen blev det lagt til grund, at de angivne 50 timer skulle ganges med 1,5 medarbejdere. Silkeborg Kommune og de øvrige tilsynskommuner har efterfølgende anerkendt, at det ikke er korrekt at gange med 1,5. Der foretages derfor en genberegning af dimensioneringen og dermed af tilsynstaksterne. En korrektion kunne med udgangspunkt i dimensioneringsregnearket forventes at medføre en reduktion i tilsynstaksterne på 29 %. Andre beregningsforudsætninger. Selvom der ikke andre konkrete fejl i beregningerne, er der alligevel en lang række andre forhold, hvor forudsætningerne er fortolket på en måde, som fører til en overvurdering af den nødvendige dimensionering af socialtilsynet. De nedenstående forhold kunne være vurderet anderledes. Tilsammen er der tale om, at omkostningerne er vurderet 50 % højere end det kunne være, hvis der var anvendt en alternativ forståelse af beregningsforudsætningerne. Silkeborg Kommune kommenteret gennemgangen af de forskellige spørgsmål. De generelle kommentarer er: Som udgangspunkt har du ret i, at der er en del ubekendte i opbygningen af socialtilsynenes budget og takster. DUT-notatet og budgetforudsætningerne giver svar på nogle ting men ikke alle. De fem socialtilsyn har, helt overordnet, taget udgangspunkt i DUT-notatets forudsætninger - for langt størstedelen af budgettets vedkommende. På enkelte områder har vi lagt egne forudsætninger ind, hvor vi har vurderet det har været nødvendigt for at opretholde kvaliteten af vores kommende arbejde. Gennemgang af budgetforudsætninger for Socialtilsyn Side 2 af 7

26 Aarhus Kommune Sociale Forhold og Beskæftigelse Økonomi Nedenfor gennemgås de enkelte forhold. Bruttotid eller nettotid: De forudsætninger, der er beskrevet i budgetvejledning fremstår grundlæggende ikke som en vejledning i, hvordan tilsynet skal opbygge budgettet. Derimod er der tale om en beskrivelse af de forudsætninger, som er anvendt i DUTforhandlingerne. Det betyder, at der er en del ubekendte. Det er ikke angivet, hvilke lønniveauer og overheadomkostninger, som KL og Regeringen har forudsat. Det er ikke angivet, om timeforudsætninger er oplyst som bruttotid eller nettotid (dvs. om ferie og andet fravær er indregnet eller ej). Det er derfor ikke muligt at beregne omkostningerne uden at gøre sig yderligere forudsætninger, og i disse forudsætninger kan der være tale om væsentlige overvurderinger. Teksten i budgetvejledninger er: I ovennævnte tids-estimater for de enkelte tilsynstyper er indeholdt tid til alle opgaver forbundet med tilsynet, herunder forberedelse, gennemførelse og opfølgning samt ekstra transporttid. Ledelse: I beregningen tillægges 2 lederstillinger. Der er i DUTkompensationen ikke nævnt noget om ledelse, og i dimensioneringen af Socialtilsynet er det lagt til grund, at ledelse derfor skal lægges oven i de øvrige angivelser af tidsforbrug. Alternativ kunne budgetvejledningen læses sådan, at ledelse var en indregnet del af de øvrige tidsestimater. (Ledelsestid udgør 2 % af den samlede dimensionering). Silkeborg Kommune svarer hertil: De fem socialtilsyn har vurderet, at en del af ledelsesopgaven ikke er indeholdt i DUT-notatets forudsætninger, og derfor tilføjet 2 lederstillinger. I Socialtilsyn Midt bliver der en tilsynschef og tre afdelingsledere, hvorfor 2 stillinger indgår i de øvrige tidsestimater. Det kan være forskelligt fra socialtilsyn til socialtilsyn. Ferie, helligdage, sygefravær, møder, temadage, introkurser: I beregningen er disse forhold lagt oven i det tidsestimat, som findes i budgetvejledningen. Dette til trods for, at der alle opgaver forbundet med tilsynet er indeholdt i tidsestimatet. (Tid til ferie, fravær, møder mv. udgør 27 % af den samlede dimensionering). Silkeborg Kommune svarer hertil: De fem socialtilsyn tolker DUT-notatet sådan, at de angive tidsestimater (f.eks. 16,5 time for et tilsyn af plejefamilie) er arbejdstid, dvs. at Gennemgang af budgetforudsætninger for Socialtilsyn Side 3 af 7

27 Aarhus Kommune Sociale Forhold og Beskæftigelse Økonomi dimensioneringen skal beregnes ud fra en årsnorm. Vi har benyttet en årsnorm på timer. Der er bred enighed blandt de fem socialtilsyn om, at det ikke er muligt at leve op til den ønskede kvalitet hvis vi tolker foruds ætningerne anderledes. Lønniveau: I beregningen anvendes en gennemsnitlig årsløn på kroner. Dette til trods for, at det i budgetvejledningen er forudsat, at 80 % af tilsynspersonerne er socialrådgivere og 20 % er jurister/økonomer. Gennemsnitslønnen kan sammenlignes med lønnen for de konkrete medarbejdere, der er ansat til tilsynsopgaver i Aarhus Kommune. Der er tale om medarbejdere med lang anciennitet, og dermed en løn på slutniveau. Alligevel bliver et gennemsnit ud fra en fordeling kun til en gennemsnitsløn på kroner. (Den anvendte lønforudsætning er 3 % højere en lønniveauet i Aarhus Kommune). Silkeborg Kommune svarer hertil: I forbindelse med udarbejdelsen af budgetforslag for 2014, har Socialtilsyn Midt benyttet dels den konkrete løn for de medarbejdere der virksomhedsoverdrages dels DUT-notatets forudsætninger om løn for tilsynskonsulenter for de resterende tilsynskonsulenter. Derudover har vi benyttet DUT-notatets forudsætninger om løn til medarbejdere med DJØF-baggrund til medarbejdere i staben. Socialtilsyn Midt vil i første omgang have færre medarbejdere med DJØF-baggrund, end der lægges til grund i DUT-notatets forudsætninger. Nye godkendelser af plejefamilier: I beregningerne er det forudsat, at der skal foretages nygodkendelser af plejefamilier svarende til 5 fuldtidsstillinger. Der er i budgetvejledningen ikke angivet et tidsforbrug til nygodkendelser. I stedet for at lægge til grund, at der er tale om en forglemmelse, kan budgetvejledningen forstås sådan, at det angivne tidsestimat for tilsyn med plejefamilier også indeholder den løbende tilgang af plejefamilier. (nye godkendelser af plejefamilier udgør 6 % af den samlede dimensionering). Silkeborg Kommune svarer hertil: De fem socialtilsyn har vurderet, at en godkendelse af en plejefamilie tager længere tid end et almindeligt tilsynsbesøg (16,5 timer). Der er tale om, at vi som socialtilsyn skal generelt godkende en familie vi ikke har kendskab til, ud fra kvalitetsmodellens syv temaer. Beregningen ifht. 7 pct. omsætning og et tidsforbrug på 50 timer er udarbejdet af fagpersoner på området. Gennemgang af budgetforudsætninger for Socialtilsyn Side 4 af 7

28 Aarhus Kommune Sociale Forhold og Beskæftigelse Økonomi Regodkendelse af alle tilbud: Den største enkeltpost i DUTkompensationen vedrører det forhold, at alle eksisterende tilbud skal regodkendes indenfor de første to år. Der er samlet for alle landets kommuner givet en DUT-kompensation på 18,4 mio. kroner i hvert af årene 2014 og 2015 til regodkendelser. Det betyder, at de 18,4 mio. kroner kan opfattes som en facitliste, der viser hvordan de ovenstående spørgsmål om brutto og nettotid skal fortolkes. Når Silkeborg Kommunes beregninger vedr. regodkendelser angiveligt tager udgangspunkt i de samme forudsætninger, men alligevel når til et andet resultat, så er der tale om et væsentligt økonomisk problem. I Silkeborg Kommunes beregninger bliver resultatet, at omkostningen til regodkendelser løber op i 13 mio. kroner alene for den midtjyske region i hvert af årene 2014 og Region Midtjylland udgør 22 % af hele landet. De 13 mio. kroner svarer således til 59 mio. kroner for alle andets kommuner. Dette giver en markant forskel på, hvordan de angivne forudsætninger anvendes i henholdsvis DUT-kompensationen og i Silkeborg Kommunes dimensionering. Der er givet en samlet DUT-kompensation til alle landets kommuner på kun 18,4 mio. kroner til en aktivitet, som kommer til at koste 59,0 mio. kroner i hvert af årene 2014 og Silkeborg Kommune svarer hertil: Det er korrekt, at regodkendelse af alle tilbud er en stor opgave. De fem socialtilsyn har vurderet, at regodkendelse af opholdssteder og døgntilbud såvel som plejefamilier medfører en meropgave i 2014 og 2015 og dermed yderligere dimensionering. Nye forhold. Efter gennemgangen af de oprindelige tilsynstakster anerkendte Silkeborg Kommune og de øvrige tilsynskommuner, at det ikke var korrekt at gange med 1,5 medarbejder pr. tilsynsbesøg. Samtidigt blev de øvrige forhold som beskrevet ovenfor kommenteret. Den 3. oktober offentliggjorde Silkeborg Kommune de genberegnede takster. Reduktionen i tilsynstaksterne var imidlertid ikke så stor, som det kunne forventes. En simpel rettelse, så der ikke længere ganges med 1,5 medarbejder ville medføre en reduktion på 29 %. Derudover var der, som det fremgår af ovenstående, er række andre forhold, som ved en revurdering kunne betyde et yderligere markant fald i tilsynstaksterne. Allige- Gennemgang af budgetforudsætninger for Socialtilsyn Side 5 af 7